Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009"

Transkript

1 Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink September 2009 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser, herunder læreplanerne. Vejledningen indeholder forklarende kommentarer til nogle af disse bestemmelser, men indfører ikke nye bindende krav. Vejledningerne indeholder desuden eksempler på god praksis samt anbefalinger og inspiration, og de udgør dermed et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Vejledningerne bliver derfor opdateret med jævne mellemrum. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studieretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de gennem skriftlig fremstilling skal dokumentere, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig og kompleks problemstilling. Studieretningsprojektet har et klart studieforberedende sigte i forhold til at forberede eleverne på de arbejdsformer, de vil møde på videregående uddannelser. Formålet med studieretningsprojektet er at give eleven lejlighed til selvstændigt og dybdegående at arbejde inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning og til at udvikle evnen til gennem skriftlig fremstilling at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse i de indgående fag. Studieretningsprojektet giver i højere grad end i den daglige undervisning eleverne tid til og mulighed for faglig fordybelse. At området skal have tilknytning til deres studieretning betyder, at et studieretningsfag altid skal indgå i studieretningsprojektet. 2. Mål Målet med studieretningsprojektet er, at eleverne skal kunne: demonstrere evne til faglig fordybelse og til at sætte sig ind i nye faglige områder Faglig fordybelse betyder bl.a., at eleverne ved hjælp af fagenes metoder og teorier skal demonstrere evne til at bearbejde et stof inden for et afgrænset emne og dermed tilegne sig ny erkendelse, der kan bruges i en ny sammenhæng. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 1

2 demonstrere evne til at udvælge, anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder og dermed forstærke den faglige fordybelse beherske relevante faglige mål i de indgående fag I studieretningsprojektet arbejder eleverne med problemstillinger, der normalt rækker ud over det enkelte fag. Eleverne skal kunne anvende de faglige kompetencer, som er relevante i forhold til problemstillingen, og vise, at de kan udvælge og anvende de relevante metoder og nå målene for studieretningsprojektet. De skal demonstrere, at de har en faglig baggrundsviden, som de kan sætte ind i en ny sammenhæng. udvælge, bearbejde og strukturere relevant materiale Eleverne skal som udgangspunkt selv søge og udvælge relevant materiale, men vejlederne må naturligvis godt komme med gode råd og henvisninger. Det forventes ikke, at eleverne på forhånd har overblik over det ukendte stofområde og derfor helt på egen hånd kan finde og udvælge alt relevant materiale. demonstrere evne til faglig formidling Eleverne skal kunne skrive en fremstilling, der anvender faglig teori og metode samt relevant fagsprog samtidig med, at den skal være sammenhængende og forståelig. Besvarelsen skrives til en interesseret læser, som skal kunne forstå sammenhængen og progressionen men ikke nødvendigvis forstå mere specielle faglige begreber eller sammenhænge. Eleverne skal vise, at de kan transformere fra det specielle og akademiske sprog, de kan finde i noget af deres materiale, til det faglige sprog, der normalt anvendes i gymnasiet. besvare en stillet opgave fyldestgørende, herunder at der er overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og opgavebesvarelsen beherske fremstillingsformen i en faglig opgave (fx citatteknik, noter, kilde- og litteraturfortegnelse) I løbet af 1.g eller 2.g har eleverne arbejdet med en opgave i dansk og/eller historie, ligesom eleven i 2.g i alle studieretninger har besvaret en opgave i 2-3 fag i studieretningen. Erfaringerne herfra vil kunne indgå i vejledningen om studieretningsprojektet. Især opgaven i studieretningsfagene kan betragtes som en generalprøve på studieretningsprojektet, og der kan allerede her stilles krav om at opfylde formalia (noter, litteraturliste) og resumé på engelsk, ligesom det kan tilstræbes, at opgaveformuleringen har samme karakter som den, der vil blive anvendt i studieretningsprojektet i 3.g. 3. Projektets rammer 3.1 I 3. g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 3.g og har et klart studieforberedende sigte i forhold til at forberede eleverne på de arbejdsformer, de vil møde på videregående uddannelser. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 2

3 3.2 Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, således at et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Skolen skal i den forbindelse sikre, at kombinationen af fag underbygger den faglige fordybelse i fagene og området. I studieretningsprojektet skal indgå et studieretningsfag, eleven har på A-niveau. Studieretningsfaget behøver ikke at indgå i selve studieretningen på A-niveau, det afgørende er, at eleven har opgraderet faget til A-niveau. Eleven skal altså på tidspunktet, hvor studieretningsprojektet udarbejdes, have faget på A-niveau enten som studieretningsfag eller som valgfag. Det andet fag i studieretningsprojektet kan være et obligatorisk fag, et valgfag eller et studieretningsfag. Faget skal dog være på mindst B-niveau. Når studieretningsprojektet skrives på baggrund af to fag, kan et fag på C-niveau således ikke indgå i studieretningsprojektet. I forhold til tidligere kan flere fag uden for studieretningen nu indgå i studieretningsprojektet, for eksempel kan 2. fremmedsprog og naturvidenskabelige fag, engelsk og kunstneriske fag på mindst B-niveau indgå. En elev, der eksempelvis går på studieretningen samfundsfag A + matematik B + geografi C, og som har valgt matematik A som valgfag, kan skrive studieretningsprojekt i samfundsfag A sammen med alle andre fag på mindst B-niveau, eller i matematik A sammen med alle andre fag på mindst B-niveau. Eleverne har ikke krav på at kunne skrive om hvad som helst. Falder fx et område ikke indenfor de valgte fag eller er i udkanten heraf, eller vurderer vejlederne, at de faglige mål med studieretningsprojektet ikke vil kunne opfyldes, må eleverne vælge at skrive i en anden fagkombination eller vælge et andet område. 3.3 Skolens leder kan dog, på baggrund af en begrundet ansøgning fra eleven, undtagelsesvist godkende, at studieretningsprojektet skrives alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A- niveau, eller at et tredje fag inddrages i studieretningsprojektet. Godkendelsen forudsætter, at alle fastsatte mål for studieretningsprojektet opfyldes, herunder at der inddrages flere faglige tilgange og metoder, og at målet om faglig fordybelse kan realiseres. Hvis en elev ønsker at skrive sit studieretningsprojekt alene i ét fag, skal dette altid være et studieretningsfag, der indgår i studieretningen på A-niveau. Det kan således ikke være et fag, der indgår i studieretningen på B- eller C-niveau, og som eleven som valgfag har hævet til A-niveau. Eleven, der går på studieretningen musik A, matematik B og biologi C og har valgt matematik A som valgfag, og som ønsker at skrive studieretningsprojekt på grundlag af kun ét fag, kan således kun skrive studieretningsprojekt i musik A og ikke i andre fag. Eleven skal begrunde sit ønske i en skriftlig ansøgning til skolens leder. Eleven skal have en særlig god idé, som bedre kan realiseres ved at skrive i ét fag end i to fag, og begrunde, hvordan de fastsatte mål for studieretningsprojektet kan tilgodeses, herunder kravet om at kunne anvende og kombinere forskellige faglige tilgange og metoder. En forudsætning for at skolens leder kan godkende, at et studieretningsprojekt udarbejdes i ét fag, er, at elevens ansøgning og områdevalg sandsynliggør, at alle fastsatte mål for studieretningsprojek- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 3

4 tet kan opfyldes, jvf. pkt. 2. Det er således skolens leder, der træffer den endelige beslutning om, hvorvidt der er faglig baggrund for, at eleven kan skrive studieretningsprojekt i ét fag. Der er ikke specielle niveaukrav til et evt. tredje fag i studieretningsprojektet. Det betyder, at et fag på C-niveau kan indgå som det tredje fag i studieretningsprojektet, forudsat at inddragelsen af det tredje fag bidrager bedre til at opfylde målene for studieretningsprojektet. Også ved inddragelsen at et tredje fag i studieretningsprojektet er det i sidste ende skolens leder, der skal vurdere og acceptere elevens forslag til studieretningsprojekt. 3.4 Såfremt der i elevens studieretningsprojekt indgår et fag, der er blevet afsluttet før 3.g, skal skolens leder sikre, at eleven tilbydes faglig og metodisk vejledning i faget. Skolens leder skal sikre, at eleverne også orienteres om skrivemulighederne i de fag, der er afsluttet før 3.g, og at en elev, hvis det bliver aktuelt, tildeles en vejleder, der underviser i det fag, eleven har afsluttet tidligere. 3.5 Et fag, der indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget. Det er faget på det niveau, eleven har det, der indgår i studieretningsprojektet. En elev, der går på studieretningen samfundsfag A + matematik B + geografi C, har valgt matematik A som valgfag. Hvis denne elev vælger at skrive sit studieretningsprojekt i matematik, er det A-niveauets faglighed i matematik, der indgår i studieretningsprojektet. Eleven skal kunne bruge al sin faglige viden og faglige kompetencer uafhængigt af, hvor i uddannelsen de er erhvervet. 3.6 Besvarelsen af studieretningsprojektet skal udarbejdes i løbet af to uger (10 skoledage), der placeres inden for en samlet periode på højst seks uger i tidsrummet fra 15. oktober til 1. marts. Opgaveformuleringen udleveres ved skriveperiodens start. De første fem dage kan efter skolens valg placeres enkeltvis og/eller adskilt fra den sidste sammenhængende uge. I de dage, der er afsat til udarbejdelse af studieretningsprojektet, gives der ikke anden undervisning. Den nærmere placering af studieretningsprojektet i perioden fra 15. oktober til 1. marts vælges af skolen og bør være udmeldt i studieplanen ved skoleårets start. Der skal bl.a. tages hensyn til, at nogle studieretningsprojekter skal udarbejdes i samarbejde med eksterne partnere (fx videregående uddannelsesinstitutioner eller virksomheder), hvilket kræver en længere planlægningshorisont. I skolens planlægning bør også indgå, at eleverne i 3.g skal udarbejde andre større opgaver. Det bør derfor tilstræbes, at studieretningsprojektet placeres således, at eleverne får hensigtsmæssige arbejdsperioder til de forskellige opgaver. Den tid, der afsættes til elevernes besvarelse af studieretningsprojektet, kan udgøre to sammenhængende uger (10 sammenhængende skoledage). Skolen har dog mulighed for at placere de første fem dage som enkeltstående dage, som par af dage eller som en samlet uge adskilt fra de sidste fem da- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 4

5 ge. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at de pågældende dage udgør en del af den tid, der er afsat til besvarelsen, og at opgaveformuleringen derfor skal udleveres til eleven ved starten af de ti dage. På dage, som afsættes til, at eleverne skal udarbejde deres besvarelse af studieretningsprojektet, må der ikke forekomme anden undervisningsaktivitet for eleverne. Det kan i nogle tilfælde være særligt hensigtsmæssigt at placere nogle af de første dage adskilt fra de sidste fem dage. Det kan fx være ved projekter, der omfatter feltarbejde eller længerevarende eksperimentelt arbejde, eller hvor eksterne institutioner er involveret i elevens studieretningsprojekt, og hvor aftaler med virksomheder derfor begrunder det. I andre tilfælde kan det være ved projekter, som forudsætter, at eleven selv foretager indsamling af datamateriale, fx spørgeskemaundersøgelser. En skole har haft erfaringer med at placere de første fem dage som enkeltstående dage for alle elever. Nogle af skrivedagene var placeret flere uger før den sidste skriveuge, hvilket så også betød, at opgaveformuleringen skulle udleveres tidligt. Både elever og lærere fandt det positivt, at opgaveformuleringen blev udleveret tidligt, men nogle lærere fandt det vanskeligt og lidt besværligt at skulle udforme en opgaveformulering, idet ikke alle elever var kommet tidligt i gang med forberedelserne til opgaven. Erfaringerne betyder, at skolen fremover vil placere de løsrevne dage tættere på den sidste skriveuge. Til gengæld synes både elever og lærere, at de første skrivedage vejledningsmæssigt var meget udbytterige, idet skolen organiserede, at en del af vejledningen lå på de dage. Hvis elevens studieretningsprojekt omfatter eksperimentelt arbejde, bør eleven have adgang til relevante lokaler og udstyr på skolen eller en relevant virksomhed eller institution, så de har en reel mulighed for at udføre eksperimentelt arbejde. Hvis det eksperimentelle arbejde udføres i et naturfagslokale på skolen, skal der af sikkerhedshensyn være en faglærer til stede. Af hensyn til elever, som skal udføre eksperimentelt arbejde, er det ikke hensigtsmæssigt at lade opgaveperioden starte på en af skoleugens sidste dage. I opgaveperioden skal relevante faciliteter, der findes på skolen fx it, bibliotek og eksperimentelt udstyr i rimeligt omfang være til rådighed for eleverne inden for skolens/kursets normale åbningstid. Hvis skolen stiller udstyr til rådighed for elever, der udarbejder studieretningsprojektet, bør skolen sikre, at der kan ydes teknisk bistand med henblik på at afhjælpe eventuelle tekniske problemer i løbet af opgaveperioden. 4. Vejledning og opgaveformulering 4.1 Skolen udpeger blandt skolens lærere i de indgående fag vejledere for den enkelte elev. Ved vejledning forstås gode råd og vink til elevens valg og videre arbejde med projektet. Skolen tilrettelægger vejledningen således, at der sikres en klar adskillelse mellem lærerens rolle som vejleder og bedømmer, og vejledningen må derfor ikke omfatte en bedømmelse af væsentlige dele af elevens besvarelse. Samtidig skal skolen ved tilrettelæggelse af vejledningen sikre, at eleven kan modtage vejledning i alle projektforløbets faser frem til afleveringen af besvarelsen. Skolen skal udpege vejledere til den enkelte elev, så eleven kan få vejledning i alle de fag, der indgår i elevens studieretningsprojekt. Normalt vil det være elevens lærere, der fungerer som vejledere, men skolen kan vurdere, at det af organisatoriske eller faglige grunde vil være mere hensigtsmæs- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 5

6 sigt, at eleven får andre vejledere; fx kan andre lærere have særlige kompetencer inden for det område, hvori eleven ønsker at udarbejde sit projekt. Det er skolen, der udpeger vejledere, så eleven har ikke krav på en bestemt vejleder. Vejlederne skal dog samlet set have de fag, der indgår i elevens projekt. Evalueringer fra skoler viser, at elever foretrækker at få deres egne lærere som vejleder. Det kan derfor være en god idé at tilstræbe, at mindst en af vejlederne er elevens faglærer. Hvis der inden elevens endelige valg af område og fag er formodning om, at en vejleder vil få et (for) stort antal opgaver, kan man eksempelvis orientere eleverne om, at opgaveskrivning i de pågældende fag kan betyde, at man ikke kan være sikker på at få sin faglærer som vejleder. Tildeles eleven en anden vejleder, er det vigtigt, at det sker tidligt i vejledningsprocessen. Skolen har det overordnede ansvar for at tilrettelægge vejledningen. Vejledningen skal tilrettelægges, så eleven kan modtage vejledning gennem alle faserne i projektforløbet, fra de første overvejelser om fag og område over indkredsning af problemstilling, den endelige opgaveformulering og elevens arbejde med besvarelsen, til eleven afleverer sin besvarelse. Dette kan gøres ved, at hver elev tildeles et antal vejledningstimer, der fordeles over projektperioden i samarbejde med vejlederne. I den sammenhæng er det vigtigt, at vejlederne forklarer eleven, at det er nødvendigt at forberede sig til vejledningsmøderne og evt. aflevere materiale til vejlederne, som eleven ønsker vejledning i. Det er vigtigt at holde rollen som vejleder skarpt adskilt fra rollen som bedømmer. En vejleder kan godt læse mindre dele af en besvarelse, men det bør altid have et klart vejledende formål. Indholdet i vejledningen kan både være fagligt og procesorienteret og fx handle om forståelse af opgaveformuleringen, vægtning og anvendelse af de deltagende fag og afgrænsede faglige problemstillinger. Vejlederens rolle er at få eleven til selv at tænke videre, dybere eller perspektiverende. Vejlederen skal udelukkende vejlede og må altså ikke give en egentlig forhåndsvurdering, og slet ikke en forhåndskarakter. Adskillelsen mellem vejledning og bedømmelse skal sikre, at vejleder og censor stilles frit, når opgaven skal bedømmes. Selve vejledningsprocessen kan forløbe således: 1. Lærerne i relevante fag giver en faglig orientering, således at eleverne har et kvalificeret grundlag for valg af fag, de ønsker at gennemføre projektet i, og at de bliver gjort bekendt med særlige forhold for det/de enkelte fag. Det er en god idé, at lærerne viser eksempler på opgaveformuleringer og besvarelser, så eleven kan danne sig et indtryk af den ønskede faglighed. 2. I samråd med vejlederne vælger eleven faglig problemstilling og indgående fag, som vejlederne skal godkende. Her skal man være opmærksom på, at der skal være en hensigtsmæssig sammenhæng mellem den valgte problemstilling og kombinationen af fag. Det er derfor vigtigt, at eleven tidligt konsulterer vejlederne om de ønsker, de har til områder, så eleven har mulighed for at ændre fag eller område, hvis det skønnes nødvendigt. Det er i den for- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 6

7 bindelse vigtigt, at lærere fra begge fag, som forventes inddraget i udarbejdelsen af studieretningsprojektet, er repræsenteret i den tidlige orienterings- og vejledningsfase for at undgå, at eleven påbegynder overvejelser om et projekt, som i sidste ende vil have vanskeligt ved at leve op til de faglige mål for studieretningsprojektet. 3. I den efterfølgende vejledningsfase indkredses emnet eller opgaveformuleringen nærmere. Det kan i den forbindelse anbefales, at eleven tidligt i vejledningsprocessen skriftligt gør rede for sit interessefelt, herunder giver forslag til centrale emner for projektet og præsenterer forslag til mulig litteratur. Det vil ofte være en god idé, hvis selve vejledningsprocessen forestås af vejlederne i fællesskab. På den måde får eleven en klar fornemmelse af, hvilke krav der stilles til den samlede opgaves udførelse. 4. Vejlederne udarbejder opgaveformuleringen under hensyntagen til de drøftelser, der har fundet sted under vejledningen. Det betyder, at opgaveformuleringen bør sikre, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse, men samtidig, at der tages hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven i vejledningsperioden. Af opgaveformuleringen bør det fremgå, hvordan den faglige fordybelse nås, og hvilke nye faglige aspekter, der inddrages. I forbindelse med opgaveformuleringen bør der være retningslinjer for forventninger til omfanget af besvarelsen. 5. Vejledning i resten af projektforløbet aftales mellem elev og vejlederne, fx tidspunkter for møder og elevens forberedelse til vejledningsmøder. Af hensyn til fokus bør eleven udarbejde mindre skriftlige oplæg forud for de enkelte møder. Vejlederne kan af hensyn til progressionen formulere krav til oplæggene fra stikordsagtige og løsere overvejelser til mere detaljerede dispositioner/synopser med angivelse af materiale, metodeovervejelser, faglige problemstillinger m.v. I selve vejledningsfasen er det eleven, der skal være den aktive. Det er eleven, der skal formulere spørgsmål, disponere stoffet og finde materiale, mens vejledernes rolle er at påpege svagheder, andre disponeringsmuligheder af stoffet, komme med nye synsvinkler m.v. Dele af vejledningen kan afvikles via mail eller skolens konferencesystem. Det kan også være en god idé, at eleverne på skift holder kortere oplæg for hinanden om deres studieretningsprojekt. Sådanne kortere mundtlige oplæg kan bidrage til øget præcision og åbne nye vinkler. Dele af vejledningen kan også afvikles gruppevis, hvis der er tale om projekter med samme område eller fælles metodiske problemstillinger. Endelig kan der gives en fælles orientering vedrørende mere generelle forhold som indledning, konklusion, resumé på engelsk, fodnoter eller slutnoter, citater, litteraturliste, punktopdeling, vedlæggelse af bilag, referencer til elektronisk materiale (www, cd-rom m.v.). 6. Også i skriveperioden skal eleven have mulighed for at få vejledning. Ud over eventuelle aftaler mellem eleven og vejlederne, kan vejlederne offentliggøre nogle tidspunkter, hvor eleven kan opnå kontakt. Træffetiden kan evt. være på en elektronisk konference eller lign. For at give skolens elever en ensartet behandling, vil det være en god idé, hvis skolen fastlægger en fremgangsmåde, hvorpå vejledningen kan foregå. Det kan være frugtbart for kvaliteten af opgaveformuleringerne, at fagkolleger diskuterer hinandens forslag til opgaveformuleringer, og at kolleger fra forskellige fag sammenligner de krav, som opgaveformuleringerne stiller til eleverne. Desuden kan kollegialt samarbejde bidrage til at sikre, at vej- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 7

8 ledernes forventninger til fagterminologi, faglig præcision og fordybelse koordineres, og at kravene til elevernes selvstændige bearbejdning af stoffet er koordineret. 4.2 Eleven vælger i samråd med sin(e) vejleder(e) område og faglig problemstilling for studieretningsprojektet. Området og de faglige problemstillinger skal - inden for såvel fagenes kernestof som supplerende stof - afgrænses på en sådan måde, at der kan udformes en opgaveformulering, der sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Eleven vælger fag, område og faglige problemstillinger i samråd med vejlederne. Dog skal vejlederne i sidste ende godkende elevens valg. Indgår kun ét fag eller tre fag i studieretningsprojektet, ligger den endelige godkendelse hos skolens leder. Fastlæggelse af område og valg af fag for studieretningsprojektet vil oftest være tæt forbundne processer. Elevens ønsker bør i vid udstrækning imødekommes, men eleven har ikke krav på at skrive inden for et bestemt område. I de første faser af vejledningen kan der forekomme afgrænsningsproblemer, fx at området ikke falder inden for fagene eller er i udkanten heraf. Området må i disse tilfælde ændres, eller også må eleven vælge at skrive i en anden fagkombination. Området bør på den anden side heller ikke afgrænses for snævert. Den efterfølgende vejledning tager netop sigte på at indsnævre området, således der kan formuleres en mere præcis opgaveformulering. Det er vigtigt, at der tidligt i forløbet sker en grundig drøftelse, således at det sikres, at eleven ikke kommer til at bruge mange ressourcer på at udforske et område, som senere viser sig at være fagligt ufrugtbart. Vejledernes opgave er at sikre, at eleven kan udarbejde et studieretningsprojekt, hvor der kan demonstreres faglig fordybelse. Elevens valg af område i forbindelse med studieretningsprojekt vil ofte være knyttet til et studieretningsfag, fordi eleven jo netop har valgt studieretning efter interesse. Men fokus i projektet kan ændre sig undervejs i arbejdet, hvilket betyder, at vægten bliver lagt et andet sted, end man oprindeligt havde forestillet sig. To eksempler kan illustrere problemstillingen: Tysk/Dansk Eleven bliver i sit studieretningsfag tysk A optaget af forfatteren Adalbert von Chamisso og ikke mindst af hans beskrivelse af en skyggeskikkelse. Eleven ønsker at inddrage faget dansk for at kunne perspektivere til danske beskrivelser. Eleven inddrager derfor H. C. Andersens Skyggen, men undervejs i processen skifter eleven fokus. Teksten af H.C. Andersen bliver lige så vigtig som den tyske tekst, hvilket så afspejles i problemformuleringen. Biologi/Kemi En elev bliver i forlængelse af biologiundervisningen interesseret i, hvordan smertestillende medicin fungerer i kroppen og påvirker denne. Elvene ønsker at inddrage kemi, og i sit videre arbejde med området bliver eleven optaget af smertestillende stoffers kemiske opbygning, og hvordan de syntetiseres. Det endelige studieretningsprojekt kommer derfor til primært at handle om fremstilling af et smertestillende stof i laboratoriet og analyse af det syntetiserede stof. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 8

9 Vejlederne sikrer, at der ikke kan ske genanvendelse af afsnit fra besvarelser, som tidligere er blevet afleveret og rettet. Dette indebærer naturligvis ikke, at en elev ikke må arbejde videre med eller citere fra et emne, som der også er arbejdet med skriftligt, men det betyder, at direkte genanvendelse ikke er tilladt. Eleven kan godt tage udgangspunkt i en allerede afleveret opgave eller rapport og fordybe sig i et emne eller område, men hvis oplysninger fra det afsluttede arbejde indgår i studieretningsprojektet, skal det behandles som enhver anden kilde med kildehenvisning, så det tydeligt fremgår, at det ikke er udarbejdet som en del af studieretningsprojektet. Det anbefales, at skolen udformer en blanket til angivelse af fag og område. På blanketten anføres elevens navn, studieretningsfag og valgfag. Endvidere anføres de valgte fag for projektet, fagenes niveauer samt det valgte område. Vejlederne attesterer ved deres underskrifter på blanketten, at der er foregået drøftelser med eleven om projektets område, og at området er godkendt. 4.3 Elever, der har valgt samme område, skal have forskellige opgaveformuleringer. Opgaveformuleringen kan ikke direkte bygge på det stof, der er indgået i den enkelte elevs undervisning. Der er dog intet til hinder for, at studieretningsprojektet udarbejdes i forlængelse af arbejdet i det eller de indgående fag eller har forbindelse hermed. Flere elever må gerne vælge samme område, men opgaveformuleringerne skal være individuelle og dermed forskellige. At flere elever arbejder inden for samme område kan give mulighed for videndeling og en faglig dialog, men eleverne må ikke i fællesskab kunne udarbejde besvarelserne eller dele heraf. I forbindelse med vejledningen kan der oprettes en elektronisk konference for studieretningsprojektet, således at eleverne og vejlederne i et fælles rum kan udveksle erfaringer. Eleven skal have mulighed for at demonstrere selvstændighed ved udarbejdelse af besvarelsen, og opgaveformuleringen må derfor ikke bygge direkte på den del af fagenes stof, der allerede er indgået i undervisningen. Det vil sige, at hvis eleven kan skrive væsentlige dele af besvarelsen ved at benytte allerede gennemgået stof, allerede gennemførte forsøg og eksperimenter eller noter fra undervisningen, opfylder opgaveformuleringen ikke kravene i læreplanen. Studieretningsprojektet må gerne ligge i forlængelse af undervisningen i de indgående fag det typiske vil være, at eleven i undervisningen bliver inspireret til at arbejde videre med et bestemt område, og eleven må naturligvis godt anvende metoder og teori fra den gennemførte undervisning i sit studieretningsprojekt. 4.4 Opgaveformuleringen udfærdiges af elevens vejledere Det er vejlederne, der udfærdiger opgaveformuleringen, og den kræver meget bevidste overvejelser, idet opgaveformuleringens funktion er at fastlægge og sætte rammer for, hvad elevens besvarelse skal omhandle. I overvejelserne skal der tages højde for, at de fag, der indgår i studieretningsprojektet, kan have forskellige traditioner. Opgaveformuleringen skal afspejle det faglige niveau, der kendetegner en gymnasial uddannelse. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 9

10 Den skal rumme såvel fagspecifikke som tværgående faglige krav i de indgående fag, og der skal være krav om fordybelse, der på væsentlige punkter ligger udover arbejdet i mindst ét af fagene Der skal være et fagligt fokus i opgaveformuleringen, ligesom der skal være tværgående faglige krav. Opgaveformuleringen skal altså udformes på en sådan måde, at den kan besvares med anvendelse af fagligheder fra de indgående fag. Kravet til den faglige fordybelse kommer til udtryk på flere forskellige måder bl.a. betinget af fagenes forskellighed. Faglig fordybelse kan således være, at: - eleven demonstrerer evne til selvstændigt at sætte sig ind i nye faglige områder - eleven begrunder de valgte metoder og diskuterer andre fremgangsmåder - eleven begrunder og forklarer materialevalg - eleven analyserer et emne/empiri med udgangspunkt i teori - eleven vurderer og analyserer empiri fra eksperimentelt arbejde eller feltanalyser - eleven i besvarelsen forklarer og perspektiverer de fundne sammenhænge - eleven inddrager litterær analyse og kritik, analyse af faglitteratur eller kommunikationsanalyse - eleven inddrager værker fra et forfatterskab eller en given periode i en perspektiverende sammenhæng Opgaveformuleringen skal: være konkret og afgrænset Det er ikke tilstrækkeligt at angive en overskrift. Typisk vil opgaveformuleringen opdeles i flere underspørgsmål med angivelse af forskellige taksonomiske niveauer. Modsat bør opgaveformuleringen ikke være så detaljeret, at den enkelte elev fratages muligheden for at demonstrere evne til selvstændigt at disponere stoffet. Eleven bør have tilstrækkelig mulighed for selvstændigt at præcisere sin fortolkning af opgaveformuleringen. Fx kan der lægges op til mere åbne eksperimentelle problemstillinger, hvor eleven selv foretager relevante valg. Formuleringerne skal være så præcise, at eleven ikke er i tvivl om, hvad opgave er. Fx kan opgaveformuleringen indeholde specifikke krav til, hvilke konkrete værker der skal indgå, og om nødvendigt hvilke eksperimentelle arbejder eller hvilke empiriske undersøgelser der skal gennemføres. Formuleringer, hvori der indgår kan eller eventuelt, kan skabe tvivl om bedømmelsesgrundlaget. Formuleringer, hvor eleven skal foretage et kvalificeret valg (og argumentere herfor), bidrager til at demonstrere metodiske færdigheder. og skal i præcise formuleringer angive, hvad der kræves af eleven, herunder krav til omfanget af opgaven Der er i læreplanen ikke fastsat retningslinjer med hensyn til besvarelsens omfang. Flere forhold kan have indflydelse på omfanget: Karakteren af opgaveformuleringen og forskellige faglige traditioner, hvor nogle fag i højere grad end andre formulerer sig i koncentreret form. Der kan ikke an- Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 10

11 gives håndfaste regler for omfanget, men i forbindelse med opgaveformuleringen bør der angives forventninger til opgavens omfang. Selvom tyngden i elevens område kan ligge mere i det ene fag end i det andet, så skal det ved udarbejdelsen af opgaveformuleringen klart fremgå, hvordan begge fag kan bidrage til opfyldelsen af de faglige mål. og den skal inddrage nogle aspekter eller være ledsaget af bilag, der ikke er blevet drøftet med eleven under vejledningen Opgaveformuleringen skal indeholde noget for eleven ukendt, således at hele besvarelsen ikke kan udarbejdes på forhånd. Brug af bilag kan være nyttige til at bibringe opgaveformuleringen en uventet dimension, således at anvendelsen/bearbejdning af bilaget skal indgå i besvarelsen. Ved udvælgelse af bilag skal medtænkes, at disse kan blive meget styrende for besvarelsen og således fratage eleven det selvstændige initiativ, men modsat kan bilag bidrage til at undgå plagiat. Krav om at gennemføre bestemte eksperimenter i opgaveperioden og inddrage resultaterne i besvarelsen kan ligeledes bidrage til, at der er ukendte aspekter i opgaveformuleringen. gøre det muligt for eleven at honorere målene med studieretningsprojektet Opgaveformuleringen skal udarbejdes, så eleven får mulighed for at vise, at opgavebesvarelsen lever op til målene i pkt. 2. være udformet således, at eleven har mulighed for at besvare opgaven fyldestgørende inden for de tidsmæssige rammer for studieretningsprojektet Vejlederne må ved udarbejdelsen af opgaveformuleringen sikre, at en fyldestgørende besvarelse kan rummes inden for de givne tidsmæssige rammer, og give eleven klare anvisninger på besvarelsens omfang ud fra en vurdering af fx omfang af empiri eller eksperimentelt arbejde, teoretisk kompleksitet m.v. i forhold til den tid, eleven har til rådighed. have en sådan form, at eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af den endelige besvarelse tage hensyn til de overvejelser, eleven har gjort sig om opgaven inden skriveperioden I opgaveformuleringen skal der tages behørigt hensyn til drøftelserne med eleven. Her er tale om en balancegang mellem det forventede og det uventede, så eleven ikke på forhånd kan udarbejde detaljerede dele af besvarelsen. 4.5 Ved studieretningsprojekter, hvori et eller flere fremmedsprog indgår, skal en del af de anvendte kilder være på det / de fremmede sprog 4.6 Opgavebesvarelsen skal udarbejdes på dansk. Skolen kan dog godkende, at den helt eller delvist udarbejdes på engelsk, tysk eller fransk. Hvis et eller flere fremmedsprog indgår, kan skolen endvidere godkende, at opgavebesvarelsen helt eller delvist udarbejdes på et af de pågældende sprog. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 11

12 Skolen skal gøre eleverne opmærksomme på, at de - med skolens godkendelse - har mulighed for at udarbejde besvarelsen helt eller delvist på engelsk, tysk eller fransk. Det er imidlertid vigtigt samtidigt at gøre opmærksom på, jf. pkt. 5.2, at "Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk", og at det i sig selv ikke regnes som positivt ved bedømmelsen, at besvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog. Eleverne skal derfor være særdeles fortrolige med sproget. Skolen skal tilsvarende ved udpegning af vejledere sikre, at vejlederne har en tilstrækkelig sproglig kompetence til både at udforme opgaveformuleringen og bedømme besvarelsen. Hvis skolen ikke kan stille en sådan sikkerhed, kan dette forhold bruges som begrundelse for at afvise elevens ønske om at udarbejde besvarelsen på det pågældende fremmedsprog. 4.7 Opgavebesvarelsen skal indeholde et kort resumé på engelsk. Et resumé er en koncentreret og relevant sammenfatning af besvarelsen som helhed, og det skal have en sproglig udformning, der ikke er meningsforstyrrende. Et resumé bør i koncentreret og sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden. Resuméet bør indeholde en præsentation af undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), de væsentligste resultater og konklusioner. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis eleverne i undervisningen trænes i udarbejdelse af resuméer. Hvis en besvarelse ikke indeholder et resumé, er det en mangel, men det kan i sig selv ikke bevirke at besvarelsen afvises. 5. Bedømmelse 5.1 Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse, som er baseret på en vurdering af, i hvilket omfang eksaminandens opgavebesvarelse lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. Hvis opgaven er skrevet i kun ét fag, indgår tillige i vurderingen, i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer eksaminandens beherskelse af specifik faglig fordybelse. 5.2 Hvis opgavebesvarelsen helt eller delvist er udarbejdet på et fremmedsprog, er kravene til den sproglige udformning de samme, som hvis den var skrevet på dansk. Ved bedømmelsen af besvarelsen anlægges en helhedsvurdering, som er baseret på en vurdering af, i hvilken grad besvarelsen lever op til de fastsatte mål for studieretningsprojektet. At der er tale om en helhedsvurdering indebærer, at man ikke kan tage besvarelsen af ét af målene ud og lade det være afgørende for karakterfastsættelsen, ligesom man heller ikke på forhånd kan beslutte, hvorledes de forskellige mål skal vægtes. Fremstillingsformen og kvaliteten af den sproglige fremstilling vil altid indgå i bedømmelsen - uanset hvilke eller hvilket fag projektet er udarbejdet i. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 12

13 Hvis opgaven er skrevet alene på grundlag af ét af elevens studieretningsfag på A-niveau, skal der ud over de generelle bedømmelseskriterier lægges særlig vægt på, om der i besvarelsen er inddraget flere faglige tilgange, og i hvilket omfang besvarelsen demonstrerer elevens beherskelse af faglig fordybelse. Selvom målene for studieretningsprojektet er klare pejlemærker for bedømmelsen, så er det vigtigt, at der ved bedømmelsen overordnet set anlægges et realistisk niveau, der afspejler uddannelsens karakter af gymnasial ungdomsuddannelse, og som medtænker den tid og det materiale, eleverne har haft til rådighed. Der skal være overensstemmelse mellem opgaveformuleringen og besvarelsen, herunder de afgrænsninger og krav, der indgår i denne. Også i forhold til besvarelsen af opgaveformuleringen er der tale om en helhedsvurdering, hvorfor de enkelte elementer i opgaveformuleringen ikke på forhånd kan tillægges en særlig vægt. Nogle opgavebesvarelser indeholder mange bilag. Bilagene er i sig selv ikke genstand for særskilt vurdering, men vurderes alene i forhold til, hvordan de er anvendt, inddraget og behandlet i opgavebesvarelsen. Finder censor, at en opgaveformulering er utilfredsstillende, f.eks. fordi den efter censors vurdering ikke lever op til målene for studieretningsprojektet, må det ikke gå ud over eleven. Der skal i stedet ske henvendelse til rektor på elevens skole, jf. Eksamensbekendtgørelsens 29, stk. 4. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori fremmedsprog indgår, bedømmes det, om eleven formår at tildele det fremmedsprogede kildemateriale en fyldestgørende rolle i besvarelsen. Der skal citeres relevant fra det fremmedsprogede kildemateriale, og citaterne skal kommenteres og anvendes hensigtsmæssigt i besvarelsen. Hvis fremmedsprog indgår i et studieretningsprojekt, skal en del af de anvendte kilder være på de(t) fremmede sprog. Er der ikke benyttet kildemateriale på de(t) pågældende fremmedsprog, er der tale om en ikke tilstrækkelig besvarelse. Hvor tungt det skal veje i bedømmelsen, afhænger bl.a. af opgaveformuleringen. Ved bedømmelse af besvarelser, hvori der indgår eksperimentelt arbejde, skal der tages hensyn til, hvordan det eksperimentelle arbejde inddrages. Anvendelsen af det eksperimentelle arbejde i besvarelsen må som helhed bedømmes ud fra en realistisk vurdering af den tid, eleven har haft til at udføre og bearbejde det eksperimentelle arbejde. Kravene til den sproglige udformning af besvarelser, der er udarbejdet helt eller delvist på et fremmedsprog, er de samme, som hvis de var skrevet på dansk. Udarbejdes opgaven på engelsk, tysk eller fransk vil det i forbindelse med censorallokeringen blive sikret, at den sproglige kompetence er til stede blandt bedømmerne. Opgavebesvarelsen skal altid indeholde et kort resumé på engelsk. Er der ikke udarbejdet et resumé, er der tale om en ikke tilstrækkelig besvarelse. Bedømmelsen af resuméet eller et manglende resumé indgår i helhedsvurderingen af besvarelsen. Et manglende resumé er i sig selv ikke nok til at Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 13

14 afvise eller dumpe en opgavebesvarelse, men manglen indgår i helhedsvurderingen blandt de andre elementer, der bedømmes. Skolen fastsætter retningslinjer for praktiske og proceduremæssige forhold ved afholdelse af prøven, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Af hensyn til eleverne er det hensigtsmæssigt, at skolen sender opgaverne til censor kort tid efter opgaveafleveringen. Skolen får via Administrativ prøve- og eksamenskalender udmeldt datoen for indberetning af elevens valg af fag til Undervisningsministeriet. Der udmeldes to datoer, én for de elever, der skriver inden jul, og en anden for de elever, der skriver efter jul. Umiddelbart efter, at skolen har indberettet elevernes valg af fag i studieretningsprojektet til Undervisningsministeriet, foretager ministeriet allokering af censorer og meddeler skolen, hvilket fag censor repræsenterer for den enkelte elev. Når der på et studieretningsprojekt er flere vejledere, udpeger skolen herefter en kontaktperson blandt disse vejledere, således at censor og kontaktperson repræsenterer hvert sit fag. I henhold til Administrativ prøve- og eksamenskalender skal bedømmelsen af studieretningsprojekterne være afsluttet senest seks uger efter censors modtagelse af besvarelserne. Censor bør hurtigt efter modtagelsen af besvarelserne sætte sig i forbindelse med kontaktpersonen for at aftale tidspunkt for karakterfastsættelsen. Dette tidspunkt skal ligge i så god tid før fristens udløb, at der er mulighed for at genoverveje de enkelte karakterer, hvis der ikke opnås enighed i første omgang. Før det aftalte tidspunkt for karakterfastsættelse, samtaler vejlederne om besvarelsen og formulerer et udkast til karakterniveau. Når vejleder og censor er blevet enige om en karakter, skal alle være indstillet på at stå inde for den og loyalt argumentere for den over for eleven. Det er vigtigt at erindre eleven og en selv om, at bedømmelsen er baseret på en helhedsvurdering, så selvom enkelte dele af besvarelsen kan være bedre end andre, så er der og skal der være tale om en samlet vurdering. Både censor og kontaktperson underskriver karakterlisten. Kan vejleder eller censor ikke blive enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for besvarelsen er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er censors karakter udslagsgivende, jf i bekendtgørelse nr. 262 af 20. marts 2007 om Karakterskala og anden bedømmelse. Når bedømmelsen af studieretningsprojektet er afsluttet (og det skal som nævnt ovenfor ske senest seks uger efter censors modtagelse af besvarelserne), kan karaktererne meddeles. Skolens leder fastsætter proceduren for meddelelse af karaktererne. Det anbefales, at vejlederne har en aktiv rolle i forbindelse med karaktermeddelelsen, således at eleven har mulighed for at få en begrundelse for bedømmelsen. Skolens leder orienterer eleverne om deres muligheder for at klage. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 14

15 6. Sygdom og øvrige forhold Skolens leder bør tidligt gøre eleverne opmærksomme på, hvordan de skal forholde sig ved sygdom i forbindelse med studieretningsprojektet. Sygdom i projektugen skal behandles efter de samme regler som anden sygdom. Reglerne fremgår af Eksamensbekendtgørelsen. Bliver en elev syg i løbet af projektperioden, er der principielt 2 muligheder: 1) Eleven kan få forlænget projektperioden i et omfang, så der kompenseres for følgerne af elevens sygdom, eller 2) Eleven skal til sygeeksamen, dvs. processen skal forløbe helt forfra. Det er vigtigt, at skolen administrerer mulighederne, så elever med tidsproblemer ikke fristes til at melde sig syge umiddelbart før afleveringsfristen. Det kan bl.a. gøres ved at kræve lægeerklæring, hvis der er tvivl om baggrunden for en sygemelding, og ved eksplicit at gøre eleverne opmærksomme på, at sygdom i projektperioden alt efter omstændighederne kan føre til en sygeeksamen, hvor de skal begynde forfra med en ny opgaveformulering. Af eksamensbekendtgørelsens 20 fremgår, at en elev, der uretmæssigt har skaffet sig hjælp ved fx at udgive en andens arbejde for sit eget ( snyd ), skal bortvises fra prøven. Et nyt studieretningsprojekt kan først udarbejdes i den efterfølgende termin, og der skal udarbejdes en ny opgaveformulering til det nye projekt. Det er skolens leder, der på baggrund af karakteren af den benyttede uretmæssige hjælp træffer afgørelse om bortvisning fra prøven. Det betyder, at en censor, der er uenig i skolens afgørelse, ikke kan nægte at give en karakter. Hvis en elev har brugt afskrift fra kilder uden kildehenvisning, må skolen på grundlag af karakteren og omfanget af afskriften vurdere, om der er tale om snyd eller om der er tale om en faglig fejl hhv. en forglemmelse, som indgår i bedømmelsen. Stx-bekendtgørelsen, september Studieretningsprojektet 15

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet Marselisborg Gymnasium 2013/14 1. Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010

Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010 Studieretningsprojektet Stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007

Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Studieretningsprojektet Stx Vejledning August 2007 Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på opgaveformuleringer.

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP)

Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Belæring vedr. studieretningsprojektet i 3.g (SRP) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010

Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010 Den større skriftlige opgave toårigt hf og hf-enkeltfag Vejledning/råd og vink til hf-bekendtgørelsen August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014

Studieretningsprojektet. Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 SRP 2014 Sct. Knuds Gymnasium Red.: DH SRP 2014 i 3.g 1. Indledning Du får her en beskrivelse af de formelle krav til studieretningsprojektet i 3g med afsæt i STX-bekendtgørelsen 2013, bilag 7. Du har

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2014 Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 5. december til

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2010 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed fem sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra fredag den 3. december til

Læs mere

Større skriftlig opgave i 2hf

Større skriftlig opgave i 2hf Større skriftlig opgave i 2hf Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: fredag d. 4. december kl. 14. til fredag d. 11. december kl. 14. Du har 7 dage til at skrive din individuelle opgave.

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO)

Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Belæring vedr. større skriftlig opgave i 2.hf (SSO) Forberedelsesfasen Husk de gode råd: - Hvad kan du gøre i forberedelsesfasen? - Hvilke krav stilles til besvarelsen? - Hvordan tilrettelægger du udarbejdelsen?

Læs mere

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016

Kursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016 Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2017 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra onsdag den 6. december,

Læs mere

SRP-processen - tidslinje

SRP-processen - tidslinje STUDIERETNINGSPROJEKTET (SRP) 2017 SRP-processen - tidslinje Område & fagvalg 8 hverdage Tildeling af vejledere 27.okt. Vejledningsperiode 20 hverdage Opgaveformulering indskrevet Skriveperiode 10 hverdage

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016

Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Vejledning til studieretningsprojektet SRP 2016 Hvad er SRP? Studieretningsprojektet er en skriftlig eksamensopgave af et omfang på 15 20 sider og med 10 skrivedage. Her skal du selvstændigt og dybdegående

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag

Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Eksamensprojekt, hf-enkeltfag Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning

Studieretningsprojekt 2013/2014. Elevvejledning Navn: Klasse: Studieretningsprojekt 2013/2014 Elevvejledning Hjørring Gymnasium & HF-kursus 1 Rammer og procedurer for studieretningsprojektet i 3.g Studieretningsprojektet i 3.g er en individuel opgave,

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2012 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: torsdag d. 13. december kl. 14. til torsdag d. 20. december kl. 14.

Læs mere

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet!

Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Nakskov Gymnasium og HF, september 2016 Til 3g'erne angående studieretningsprojektet! Hermed seks sider med oplysninger om studieretningsprojektet (herefter: SRP). Perioden fra torsdag den 8. december

Læs mere

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister

Større skriftlig opgave 2013-2014. Vejledning for kursister Navn: Klasse: Større skriftlig opgave 2013-2014 Vejledning for kursister Hjørring Gymnasium & Hf-kursus Arkivnr 6153 Rammer og procedurer for den større skriftlige opgave i 2hf Den større skriftlige opgave

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2015 Den større skriftlige opgave skal skrives i perioden: tirsdag d. 15. december kl. 10. til tirsdag d. 22. december kl. 10.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave

Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Til 2hf ang. den større skriftlig opgave Nakskov Gymnasium og HF september 2017 Hermed seks sider med oplysninger om den større skriftlige opgave (herefter: SSO). Perioden fra onsdag den 13. december,

Læs mere

Studieretningsprojektet SRP

Studieretningsprojektet SRP Studieretningsprojektet SRP Samspilskursus november 2008 Fagene ifølge læreplanen - 1 1.1. I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet udarbejdes i 2 eller 3 fag med

Læs mere

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151

Håndbog til Studieretningsprojektet. Aalborg Katedralskole 2014. Arkiv 6151 Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2014 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013

Studieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik

Læs mere

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g,

Ikast-Brande Gymnasium SRP: Skoleåret Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2016-2017 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5 III. Oversigt over

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2015-2016 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Progressionsplan for skriftlighed

Progressionsplan for skriftlighed Progressionsplan for skriftlighed Årgang Delmål/ opgaver Kompetence / skriftlighedsmål formuleringer fra bekendtgørelsen/ gymnasiets hjemmeside Kompetencer 1. g AT synopsis (i forb. med AT forløb om kroppen,

Læs mere

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015

Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Information om studieretningsprojektet med køreplan 2015 Studieretningsprojektet i 3.g 2015 Det følgende er en generel vejledning til studieretningsprojektet, mens dine lærere vil kunne fortælle nærmere

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015

projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 studie retnings projekt VEJLEDNING TIL SRP 2014-2015 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2016/2017 SRP Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL OG FAG... 2 2. PRAKTISK INFORMATION... 3 2.1 OPGAVENS OPBYGNING... 3 2.2 BEDØMMELSEN... 3 2.3 LITTERATURSØGNING...

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015

STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 STUDIERETNINGSPROJEKTET ÅSG 2015 HVAD ER ET STUDIERETNINGSPROJEKT? En skriftlig opgave i typisk to fag Du skal tage udgangspunkt i et studieretningsfag på A-niveau, og det skal du kombinere med et andet

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Større skriftlige opgave, hf

Større skriftlige opgave, hf Større skriftlige opgave, hf Vejledning Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Gymnasie- og Tilsynskontoret, august 2017 Vejledningen præciserer, kommenterer, uddyber og giver

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

projket VEJLEDNING TIL SRP

projket VEJLEDNING TIL SRP studie retnings projket VEJLEDNING TIL SRP 2012-2013 Studieretningsprojekt Studieretningsprojektet er en vigtig del af din studentereksamen. Projektet er en eksamensdisciplin, og det kommer til at stå

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15

Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15 Studieretningsprojektet i 3g på SG 14/15 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven

Studieretningsopgave (SRO) i 2g Elevmanual til studieretningsopgaven Elevmanual til studieretningsopgaven 2g, 2014 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsopgaven - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Oversigt over fag til studieretningsopgaven s. 4 IV. Studieretningsopgavens

Læs mere

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver:

Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE 2017/18 INDHOLD Indledning... 1 Omfang og formkrav for SSO... 1 Faser i forbindelse med opgaveudarbejdelsen... 2 Valg af emne og fag... 2 Opgaveformulering... 4 Opgaveugen... 4

Læs mere

Studieretningsprojektet en kort vejledning

Studieretningsprojektet en kort vejledning 2010 Studieretningsprojektet en kort vejledning 2 Studieretningsprojektet en kort vejledning Afsnit Overskrift Side 1 Indledning 1 2 Fag og formål 1 3 Milepæle i arbejdsprocessen 3 4 Opgaveformuleringen

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2009 Indhold: Vigtige datoer Udlevering af opgaveformuleringen Opgaven skrives Opgaven afleveres Indhold i studieretningsprojektet Opbygning af studieretningsprojektet

Læs mere

Skema for Studieretningsprojekt 2015

Skema for Studieretningsprojekt 2015 Skema for Studieretningsprojekt 2015 Uge 35-36 Skolens ledelse informerer 3g eleverne om formalia i forbindelse med studieretningsprojektet (ca. 25 min. i hver klasse) Uge 35 41 Uge 41 Uge 43 Tirsdag d.

Læs mere

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven Fra STX bekendtgørelsen Ens for læreplanen til dansk og historie: 3.2. Arbejdsformer [ ] Der udarbejdes i 1.g eller 2.g en opgave i dansk

Læs mere

Studieretningsprojektet 2015

Studieretningsprojektet 2015 Studieretningsprojektet 2015 Bilag 7 i Bekendtgørelsen Studieretningsprojektet udarbejdes normalt i 2 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af et

Læs mere

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium

SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved Holstebro Tekniske Gymnasium SRP Retningslinjer for studieretningsprojekter ved 1 Formål Studieretningsprojektet udarbejdes i uddannelsens 3. år og har et studieforberedende sigte. Studeretningsprojektet indgår med 30 timer uddannelsestid.

Læs mere

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014

SSO. Information om. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 2013/2014 SSO 2013/2014 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf Tidsplan for SSO 2013-2014 Uge 46-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge 48

Læs mere

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016

Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Vejledningshæfte til Studieretningsprojektet HTG 2016 Indhold: Vigtige datoer s.1 Udlevering af opgaveformuleringen..s.1 Opgaven skrives s.1 Opgaven afleveres. s.3 Indhold i studieretningsprojektet...

Læs mere

SRO på MG, måj-juni 2015

SRO på MG, måj-juni 2015 SRO på MG, måj-juni 2015 Kære 2.g er Du skal i maj 2015 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar - marts 2015 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

større skriftlig opgave

større skriftlig opgave større skriftlig opgave VEJLEDNING TIL SSO 2014-2015 Større skriftlig opgave Den større skriftlige opgave er en individuel opgave, der skrives af alle HF-kursister. Man skriver i et eller flere fag, som

Læs mere

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl. 11.00 i administrationen

Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl. 11.00 i administrationen Den større skriftlige opgave (SSO) på HF Opgavevejledning til kursister Opgaveudlevering: Fredag den 12. december 2014, kl. 11.00 ved administrationen Opgaveaflevering: Fredag den 19. december 2014, kl.

Læs mere

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag

Eksamensprojekt for HF-enkeltfag Eksamensprojekt for HF-enkeltfag 2014/15 Rammerne for eksamensprojektet NB: hvis du har været til eksamen i mindst én af faggrupperne, skal du ikke skrive Eksamensprojekt. Faggrupperne er enten kultur-

Læs mere

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF

STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF ORIENTERING OM STØRRE SKRIFTLIG OPGAVE FOR HF 2016/2017 Randers HF & VUC Indholdsfortegnelse Vigtige tidspunkter... 2 Tilmelding, udlevering og aflevering... 3 Formelle krav til opgaven... 4 Hvem skal

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf

Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf SSO 2015/2016 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 1 Tidsplan for SSO 2015-2016 Uge 44-46 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015

STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015 STUDIERETNINGSPROJEKT 3.G 2014/2015 Formål Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Studieretningsprojektet * 3g Silkeborg Gymnasium * 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne qr med din smartphone eller ipad.: 2 1. Om dette hæfte I dette hæfte er samlet en række regler,

Læs mere

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD

LANGKAER. Studieretningsprojekt 2015. Tidsplan, praktiske oplysninger og. materiale til vejledning GYMNASIUM / HF / IB WORLD LANGKAER GYMNASIUM / HF / IB WORLD SCHOOL Studieretningsprojekt 2015 Tidsplan, praktiske oplysninger og materiale til vejledning 2 Tidsplan Dato Aktivitet Du skal 8/10 Valg af fag og overskrift for SRPemnet

Læs mere

HF: Større Skriftlige Opgave

HF: Større Skriftlige Opgave HF: Større Skriftlige Opgave 1 Indholdsfortegnelse Hvad er Den større skriftlige opgave? Hvilke fag kan der skrives opgave i? Forløb Valg af område Tilmelding Opgavetitel Opgaveugen Aflevering Opgavens

Læs mere

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015

SSO. Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf. Information om 2014/2015 SSO 2014/2015 Information om Den Større Skriftlige Opgave (SSO) i 2hf 1 Tidsplan for SSO 2014-2015 Uge 45-48 Faglærerne giver hver især en faglig orientering om muligheder i forbindelse med SSO en Uge

Læs mere

SRO på MG, åpril-måj 2014

SRO på MG, åpril-måj 2014 SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE SØNDERVANGEN 56 - POSTBOKS BIRKERØD DANMARK

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE SØNDERVANGEN 56 - POSTBOKS BIRKERØD DANMARK Større Skriftlig Opgave 2016-17 Skrivevejledning og aflevering Omfang og layout: Krav til opgavens omfang skal fremgå af opgaveformuleringen. Titelbladet, abstract, indholdsfortegnelsen, noter, materialeoversigten/litteraturfortegnelsen

Læs mere

Studieretningsprojektet 2012

Studieretningsprojektet 2012 Studieretningsprojektet 2012 Bilag 7 i Bekendtgørelsen Studieretningsprojektet udarbejdes normalt i 2 fag med udgangspunkt i et studieretningsfag, som eleven har på A- niveau, og med inddragelse af et

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16

Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Studieretningsprojektet i 3g på SG 15/16 Regler, køreplan og gode råd Formålet med SRP er at give dig mulighed for selvstændigt at fordybe dig inden for et selvvalgt område, der involverer to forskellige

Læs mere

Præsentation af studieretningsprojektet

Præsentation af studieretningsprojektet Præsentation af studieretningsprojektet Susan Mose, Fagkonsulent i dansk kronen på værket i en trefaset progression 1.g eller 2.g 2.g 3.g Opgave i dansk og/eller historie Besvarelsen udarbejdes i tilknytning

Læs mere

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver

Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Marselisborg Gymnasium - Progressionsplan for de større skriftlige opgaver Progressionsplanen er udarbejdet som et arbejdsdokument, der skal give eleverne en kontinuitet og progression mellem de større

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2017/2018 Større Skriftlig Opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, som SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HF-eksamen. Opgaven tæller med en selvstændig

Læs mere

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016

Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større Skriftlig Opgave (SSO) 2015/2016 Større skriftlig opgave Større skriftlig opgave er en individuel opgave, der kan skrives af alle HF-kursister, og den SKAL skrives af alle, der ønsker en hel HFeksamen.

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus

kompetencer Grundforløbet Processkrivning Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Skrivekursus Progressionsplan for de store skriftlige opgaver Munkensdam Gymnasium 2011 Opgavetype Skrivekursus 4 moduler i grundforløbet Introduktion til grundlæggende begreber og metoder af betydning for skriveprocessen

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14

AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 AT på Aalborg Katedralskole 2013-14 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

Den korte version + bilag

Den korte version + bilag Det tværfaglige eksamensprojekt på HF-e og HF2 projektdagene: 26. april 29. april 2011 Den korte version + bilag 1. Fagene 2. Tilmelding 3. Før projektugen 4. Projektdagene: fra tirsdag den 26. april til

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx

Skriftligt arbejde. hf2 hhx stx htx 50. Kursets leder sikrer fordeling af de afsatte ressourcer til at stille skriftlige opgaver og til at evaluere kursisternes skriftlige arbejde. Lederen kan som led heri tilgodese oprettelse af vidensbanker

Læs mere

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT

Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT Sådan arbejder du med dit STUDIERETNINGS- PROJEKT 2014 Tidsplan Oversigt over forløbet af SRP s. 3 Indholdsfortegnelse Sådan arbejder du med studieretningsprojektet s. 4 Område og opgaveformulering s 4

Læs mere

Dansk-historie-opgave 1.g

Dansk-historie-opgave 1.g Dansk-historie-opgave 1.g Vejledning CG 2012 Opgaven i historie eller dansk skal træne dig i at udarbejde en faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression. I 2.g skal du

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP

DGS 10 TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS TRIN TIL ET BEDRE SRP DGS s trin til en bedre SRP Indholdsfortegnelse side Formål & mål De indgående fag side side Vejledning side 6 Opgaveformulering Bedømmelsen side side 7 8 SRP i fremmedsprog side

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Vejledning for modulet

Vejledning for modulet Vejledning for modulet Et modul fra PD i psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Psykologi, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal leve op til studieordningens

Læs mere

Fysik B stx, juni 2010

Fysik B stx, juni 2010 Fysik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Det naturvidenskabelige fag fysik omhandler menneskers forsøg på at udvikle generelle beskrivelser, tolkninger og forklaringer af fænomener

Læs mere