CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis."

Transkript

1 CRP måling, og nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Forskningstræningsprojekt af Lene Mikkelsen og Lone Kudsk, hold 002

2 INTRODUKTION...3 METODE...4 RESULTATER OG ANALYSE...5 Studie 1: Contribution of symptoms, signs, erythrocyte sedimentation rate, and C-reactive protein to a diagnosis of pneumonia in acute lower respiratory tract infection. Hopstaken et al... 5 Metode... 5 Resultater og analyse:... 6 Forfatterens konklusion:... 8 Studie 2: C-reactive protein in diagnosis of community-acquired pneumonia in adult patiens in primary care. Lagerström et al Metode Resultater og analyse: Forfatterens konklusion: Studie 3: Aetiologi and prediction of pneumonia in lower respiratory tract infection in primary care. Procalcitonin versus C-reactive protein for predicting pneumonia in adults with lower respiratory tract infection in primary care. Holm et al Metode: Resultater og analyse: Forfatterens konklusion: DISKUSSION...18 Hvad finder vi: Hvad har andre fundet: Styrker og svagheder i undersøgelsen: Konklusion LITTERATURLISTE

3 Introduktion I Danmark rubriceres personer med diagnosen pneumoni, i almen praksis. Udenlandske erfaringer viser at 1/3 vil have infiltrat på røntgen af thorax. Heraf bliver ca indlagt på hospital. 1 Almen praksis står for 90% af alle antibiotika ordinationer i Danmark. Af disse udgør 60% behandling af luftvejsinfektioner. 2 Bakteriel pneumoni er en svær klinisk diagnose at stille i almen praksis, holdt op imod differential diagnoserne: viral pneumoni / akut bronchit. Faktisk viser nogle undersøgelser at diagnosen pneumoni stillet klinisk af alment praktiserende læger, ikke har signifikant større diagnostisk værdi end plat og krone. ( OR 1,6 [0,5-5,2]) Som støtte til diagnosen findes flere muligheder, heriblandt røntgen af thorax, dyrkning af ekspektorat og klinisk biokemiske analyser såsom erytrocyt sænkningsreaktion (ESR), leukocyttal (WBC) og C- reaktivt protein (CRP). Nyere studier har også undersøgt procalcitonins evne til at forudsige pneumoni. Hovedparten af disse har dog kun meget lille plads i diagnostikken i almen praksis, af flere grunde; tidsmæssigt vil de fleste klinisk biokemiske markører have en proces tid på minimum 60min, oftest 1 døgn, mikrobiologiske undersøgelser oftest dage, mens røntgen af thorax af strålehygiejniske og økonomiske årsager ikke er indiceret hos alle patienter med mistænkt pneumoni. En simpel bed -side test til at støtte den kliniske diagnose vil derfor være ønskelig, men kræver naturligvis acceptable positive og negative prædiktive værdier, set i lyset af de stigende krav om ansvarlig antibiotika administration. CRP måling med rapid test bruges i udstrakt grad som støtte til diagnosen, og anbefales i gældende retningslinier fra Dansk selskab for almen medicin (DSAM) 3, men spørgsmålet er, om CRP måling med relevante cut off værdier kan øge den diagnostiske sikkerhed? Og er det overhovedet muligt at finde relevante cut off værdier? Eller er CRP måling i forbindelse med pneumoni mistanke spild af tid og ressourcer? Formålet med herværende studie er, at undersøge CRP målings anvendelighed i almen praksis i forhold til diagnostik af nedre bakteriel luftvejsinfektion, og vurdere gældende guideline/ anbefaling fra DSAM om brug af CRP ved klinisk mistanke om pneumoni, eventuelt anbefale ændring af guideline såfremt der skulle være holdepunkter for dette. 3

4 Metode Der søges litteratur om CRP målings sensitivitet og specificitet til at finde bakteriel pneumoni i almen praksis, med røntgen af thorax eller dyrkning af ekspektorat som guldstandard. Vi bruger søgestrengen: c reactive protein AND lower respiratory tract infection AND ( general practice OR family physician). Søgningen i PubMed er begrænset til engelsk, norsk og dansksprogede artikler. Denne søgning giver 15 artikler som bliver gennemgået med titel, heraf bliver valgt 10 artikler der læses i abstract. Artikler hvor det af titlen alene fremgår at studiet ikke omhandler nedre luftvejsinfektion men eksempelvis sinuit og CRP fravælges. Heraf vælges 7 til nærmere gennemgang i full text, fravælgelse beror på evnen til at besvare forskningsspørgsmålet, det viser sig at flere artikler berører periferien af spørgsmålet, eksempelvis et studie der omhandler ny kontakt til egen læge efter opstart af antibiotika for nedre luftvejs infektion. Herudover søger vi på related articles til de 7 valgte artikler. Ud fra titel vælges yderligere enkelte artikler, ligesom referencelisten på de valgte artikler gennemlæses med henblik på yderligere supplerende litteratur. Fra denne artikelsamling vælges 3 studier ( 4 artikler) til nærmere analyse i vores undersøgelse. Vi valgte de 3 artikler der besvarer forskningsspørgsmålet bedst. Det skulle være muligt at udregne positiv og negativ prædiktiv værdi, og setting skulle være almen praksis. Det skulle være en primær publikation, der var publiceret inden for de sidste 5 år. Som basis for vurdering af litteraturen bruges grundbøgerne Epidemiologi og evidens; Svend Juul; Munksgaards forlag, samt Evidensbaseret medicin; Inger Bak Andersen og Peter Matzen; Gads forlag. 4

5 Resultater og analyse Vi vil i det følgende gennemgå de 3 valgte studier med hensyn til metode, resultater og analyse samt forfatternes konklusion. Studie 1: Contribution of symptoms, signs, erythrocyte sedimentation rate, and C-reactive protein to a diagnosis of pneumonia in acute lower respiratory tract infection. 4 Hopstaken et al. Metode Der inkluderes 246 patienter fra 15 lægehuse i Holland. Inklusionskriterier fremgår af figur 1. Figur 1: inklusionskriterier for studiet. Eksklusionskriterier var: graviditet og amning, allergi for penicillin eller makrolider, samtidig behandling med ergotamin og/ eller terfenadine i studie perioden, andre alvorlige sygdomme, antibiotika behandling inden for de seneste 14dg, hospitalsindlæggelse for luftvejssymptom inden for 4 uger forud for studiestart. (Nogle af eksklusionskritrierne var ifølge forfatteren relevante for et randomiseret klinisk studie der forløber parallelt). Alle deltagere får optaget anamnese og foretaget objektiv undersøgelse, og stillet diagnosen pneumoni eller nedre luftvejs infektion (Lower respiratory tract infection, LRTI). De deltagende læger har ikke modtaget speciel uddannelse, diagnosen stilles som i den daglige klinik. Derefter tages blodprøver til undersøgelse for ESR og CRP. Der tages røntgen af thorax på 3. dagen. Billederne vurderes af 2 uafhængige radiologer, og hvis der er uoverensstemmelse af en 3. radiolog. Røntgenbilledet fungerer som guldstandard. 5

6 Resultater og analyse: 3 patienter fik ved en fejl ikke taget røntgen af thorax, og tages derfor ud af opgørelsen. Ud af de 243 deltagende patienter havde 32 radiologisk pneumoni. 196 patienter af de 246 fik antibiotika behandling ved den initiale kontakt, trods det at kun 21 fik den kliniske diagnose pneumoni. CRP og ESR værdiernes sensitivitet og specificitet ved forskellige cut-off værdier fremgår af ROC kurven i figur 2. Figur 2. ROC kurve for ESR og CRP ved pneumoni, med forskellige cut-off værdier og korresponderende diagnostiske odds ratioer (OR). Udfra ROC kurven kan aflæses sensitivitet og specificitet ved CRP cut-off værdierne 10, 20 og 50. Heraf kan beregnes sandt positive og sandt negative og deraf nedenstående tabeller 1,2 og 3. Tabel 1: CRP >10, sensitivitet 95%, specificitet 32% CRP>10 Pneumoni på rgt. : JA Pneumoni på rgt.: NEJ I alt Prædiktiv værdi JA PPV = 17% NEJ NPV = 97% I alt Apriori:13,2% Tabel 2: CRP>20, sensitivitet 90%, specificitet 52% Crp>20 ELLER SS>1 Pneumoni på rgt. : JA Pneumoni på rgt.: NEJ I alt Prædiktiv værdi JA PPV = 21% NEJ NPV = 97% I alt Apriori:13,2% Tabel 3: CRP>50, sensitivitet 88%, specificitet 75% 6

7 CRP>50 Pneumoni på rgt.: JA Pneumoni på rgt. : NEJ I alt Prædiktiv værdi JA PPV = 35% NEJ NPV = 98% I alt Apriori:13,2% I artiklen fokuseres også meget på forskellige subjektive og objektive symptomers evne til at forudsige pneumoni eller ej. Hvorledes forfatteren kommer frem til denne liste af symptomer fremgår ikke klart af artiklen. Tilsyneladende er alle præsenterede symptomer registreret. Der arbejdes videre med de symptomer som forekommer hos >10 patienter, heraf mindst 5 med pneumoni og har en statistisk signifikant association (p 0,1) med pneumoni eller ikke pneumoni. De fleste symptomer har en særdeles dårlig evne til at forudsige pneumoni, og ingen af dem er så gode som hverken CRP eller ESR. Se figur 3. Figur 3. Diagnostisk værdi af subjektive og objektive symptomer, og klinisk diagnose: pneumoni. Univariabel analyse. Kun 6 variable har statistisk signifikant OR, og indgår i multipel logistisk regressions analyse. Resultatet heraf bliver ifølge forfatterne at kun 3 variable: temperatur 38, tør hoste og diarre, er statistisk signifikante. Benævnes herefter under et symptoms and signs (SS). Hvorledes de kommer frem til dette resultat belyses ikke nærmere i artiklen. Disse symptomer kobles med CRP og ESR værdierne, og der laves en ny ROC kurve, se figur 4. 7

8 Figur 4: ROC kurver over SS, SS+CRP samt SS+ ESR. Som det ses af figur 4 kan sensitiviteten og specificiteten ikke aflæses for forskellige cut-off værdier af CRP. Det er derfor ikke muligt at beregne prædiktive værdier. Men som det ses af arealet under kurven (AUC) er den for SS alene 0,70. Når SS kombineres med CRP er AUC 0,90. Af figur 2 ses at AUC for CRP alene er 0,87. Ud fra dette har Hopstaken et al identificeret en lav risiko gruppe defineret som crp<20 og højst et af de statistisk signifikante symptomer ( tør hoste, feber 38, diarre). I teksten angives den negative prædiktive værdi til 97% og n=107. Herudfra kan også beregnes en positiv prædiktiv værdi, se tabel 4. Tabel 4: lav risiko gruppe Crp>20 ELLER SS>1 Pneumoni på rgt. thorax: JA Pneumoni på rgt. thorax: NEJ I alt Prædiktiv værdi JA PPV = 21% NEJ NPV = 97% I alt Apriori:13,2% Forfatterens konklusion: Hopstaken et al konkluderer at man kan identificere en lav risiko gruppe for pneumoni, defineret som crp<20 og højst et af de statistisk signifikante symptomer (SS). Denne gruppe har så lille risiko for pneumoni at man kan vælge at se an, og se patienten igen ved forværring/ persisterende symptomer. Den negativ prædiktive værdi for denne gruppe angives til 97% og hvis man undgår antibiotika til denne gruppe, spares angiveligt 41% (n=80) af behandlingerne. Til gengæld overses 3 patienter (9%) med radiologisk pneumoni. Forfatteren problematiserer guldstandarden, han anfører 8

9 at man ikke kan vide hvorvidt alle de radiologiske pneumonier er behandlingskrævende. Studie populationen er også undersøgt med henblik på. mikrobiologisk diagnose, og der blev fundet et patogen hos 77 % af patienterne i infiltrat gruppen, mod 44 % i ikke infiltrat gruppen. Der skelnes ikke mellem virus og bakterier. Hopstaken foreslår et prospektivt studie hvor patienter i lav risiko gruppen med infiltrat på røntgen ses an uden behandling mhp. outcome. Han mener dog ikke det kan gennemføres etisk. 9

10 Studie 2: C-reactive protein in diagnosis of community-acquired pneumonia in adult patiens in primary care. 5 Lagerström et al. Metode I studiet indgår 177 voksne patienter fra almen praksis i Sverige, der henvender sig med respirationssymptomer, der giver klinisk mistanke om pneumoni erhvervet uden for hospital (community acquiret pneumonia CAP). Inklusions kriterierne er: feber 38 og hoste mindre end 1 uge, eller langvarig tør hoste (1-4 uger) med eller uden feber. Desuden mindst 1 af følgende subjektive eller objektive symptomer: lateraliserede brystsmerter, abnorm lunge stetoskopi eller alment medtaget patient. Ekskluderet bliver patienter der har brug for indlæggelse og patienter på plejehjem. Artiklen fokuserer på den undergruppe af patienter der har radiologisk pneumoni, det drejer sig om 82 patienter, og fund mikrobiologisk og klinisk biokemisk der vedrører dem. Dog fremgår CRP fordelingen i forhold til cut off værdierne >20 mg/l og >50 mg/l også på de patienter der ikke har radiologisk pneumoni. Patienterne undersøges med nasopharyngeal swabs og expectorat ved første akutte kontakt med henblik på at identificere mikrobiologisk agens for pneumonien, ligesom der akut og ved opfølgning 3-4 uger senere blev taget blodprøve til undersøgelse for M. pneumonia, influenzavirus A og B, adenovirus, RS virus og C. pneumoniae, C. psittaci og C. trachomatis. Patienterne får taget CRP, ESR, og WBC ved første kontakt, ligesom der tages røntgen af thorax. Resultater og analyse: Fordelingen af værdierne for CRP, ESR og WBC for de 82 patienter med radiologisk pneumoni fremgår af figur5. Figur 5. Serum CRP,ESR og WBC hos 82 patienter med CAP. Værdier fra de respektive analyser ordnet efter stigende værdi og repræsenterer forskellige patienter. 10

11 Fordelingen af CRP værdier i relation til mikrobiologisk agens, hos de 82 patienter med radiologisk penumoni fremgår af figur 6. Figur 6. Serum værdier for CRP hos 82 patienter med CAP fordelt efter ætiologi. Blandede infektioner inkluderende pneumokokker, klassificeres som pneumokok infektion. Dobbelt infektioner med Haemofilus influenzae og et ikke pneumokok patogen, klassificeres som haemofilus infektion. Hos 61 patienter ( 74%), ud af de 82 patienter med radiologisk pneumoni, blev fundet et formodet ætiologisk agens. 26 patienter var inficeret med pneumokokker, heraf havde 8 patienter (31%) en CRP <50 og 5 patienter (19%) en CRP < patienter var inficeret med hæmofilus influenzae, heraf havde 6 patienter (32%) en CRP<50 og 2 patienter (11%) en CRP<20 12 patienter havde atypisk pneumoni, heraf havde 4 patienter (33%) en CRP<50 4 patienter havde virus pneumoni med en CRP på henholdsvis 15,39,41 og 109. Fordelingen af CRP målinger hos de 21 hvor intet mikrobiologisk agens blev fundet inddrager også hele spektret af værdier. Af diskussionsafsnittet fremgår at 15 af de 95 patienter (16%) der ikke har radiologisk pneumoni har en CRP >50 mg/l, og 33 af de 95 (35%) har en CRP > 20 mg/l 11

12 Sammenstilling af CRP med cut off værdier på henholdsvis CRP>20 mg/l og CRP>50 mg/l mod guldstandarden radiologisk pneumoni fremgår af tabel 5 og 6. Tabel 5. Sammenstilling af testresultat ved CRP cut off værdi på > 50mg/l mod guldstandarden radiologisk pneumoni. Resultat CRP>50mg/l Pneumoni på Pneumoni på IALT Prædiktiv værdi rgt.: JA rgt : NEJ JA PPV = 77% NEJ NPV = 71% IALT Apriori: 46% Sensitiviteten af testen er 50/82 = 61% Specificiteten af testen 80/95 = 84% Tabel 6. Sammenstilling af testresultat ved CRP cut off værdi på >20mg/l mod guldstandarden radiologisk pneumoni Resultat CRP>20mg/l Pneumoni på Pneumoni på I ALT Prædiktiv værdi rgt.: JA rgt.: NEJ JA PPV = 66% NEJ NPV = 78% IALT Apriori:46% Sensitiviteten af testen er 65/82 = 79% Specificiteten af testen er 62/95 = 65% Forfatterens konklusion: Forfatterne til artiklen fokuserer meget på pneumonigruppen, og fordelingen af CRP deri. Problematiserer at 39 % af patienterne med radiologisk pneumoni har en CRP<50 mg/l. 31 % af patienterne med bakteriel pneumoni ved den mikrobiologiske undersøgelse havde CRP<50 mg/l. 12 % af patienterne med bakteriel pneumoni havde en CRP < 20 mg/l.. Lagerström mener derfor at CRP s plads i pneumoni diagnostikken i almen praksis er af begrænset værdi. Det er hverken tilstrækkeligt sensitivt eller specifikt. Det kan hverken bruges til at be- eller afkræfte pneumoni med tilstrækkelig sikkerhed, eller skelne mellem virale, klassisk bakterielle eller atypiske pneumonier. 12

13 Studie 3: Aetiologi and prediction of pneumonia in lower respiratory tract infection in primary care. 6 Procalcitonin versus C-reactive protein for predicting pneumonia in adults with lower respiratory tract infection in primary care. 7 Holm et al Metode: Det 3. studie vi har kigget nærmere på, er et prospektivt studie fra Odense. 42 praktiserende læger inkluderede 369 patienter ( 18 år ) som de ved en klinisk undersøgelse gav diagnosen nedre luftvejsinfektion. Ekskluderet blev gravide, patienter som havde været hospitaliseret inden for den sidste uge, samt patienter som ved den kliniske undersøgelse havde brug for indlæggelse. Diagnosen nedre luftvejsinfektion dækker over følgende tre: pneumoni akut bronchitis akut exacerbation i KOL Der ordineres antibiotika efter den kliniske undersøgelse. Men først blev ptt. undersøgt nærmere på forskningsenheden med puls, temperatur, respirations frekvens og stetoskopia pulmonis. Ligeledes blev der taget røntgen af thorax, mikrobiologisk undersøgelse af ekspektorat og blod samt bestemmelse af CRP og Procalcitonin. Der blev lavet opfølgning efter 4 uger. Resultaterne blev publiceret i 2 artikler med ovennævnte titler. Resultater og analyse: Som guldstandard for diagnosen pneumoni anvendes røntgen af thorax. Et forbigående non-malignt infiltrat fandtes hos 48 patienter. 5 blev udelukket idet der fandtes et malignt udseende infiltrat på røntgen. Det blev senere bekræftet hos alle 5. I figur 7 ses prædiktorerne for radiologisk pneumoni 13

14 Figur 7. Prædiktorer for radiologisk pneumoni. 35 af disse patienter (73 % )havde CRP 20 mg/l. I gruppen uden infiltrat var det 110 ( 35% ). De praktiserende læger havde stillet diagnosen pneumoni hos 28 af 48 ( 60% ). Hvis man kombinerede den kliniske diagnose eller CRP 20mg/l fandtes 39 af de 43. se figur 7 Det kan nævnes at abnorm stetoskopi fandtes hos 16 i pneumonigruppen (34% ) og hos 113 i ikkepneumonigruppen ( 37% ). 30 % i pneumonigruppen havde temperatur 38, mens det kun var 11 % af patienterne uden infiltrat. Med hensyn til de mikrobiologiske fund, fandtes et bakterielt patogen hos 33% med infiltrat og hos 17% i ikke-pneumonigruppen. Heraf havde 5 % streptococcus pneumoniae uden at der kunne ses infiltrat på røntgen af thorax. Hos 13 % med infiltrat fandtes virus i ekspektoratet. Hyppigst var rhinovirus og influenza A. I den anden gruppe fandtes virus hos 26 %. CRP er ikke angivet i relation til mikrobiologisk fundet patogen i artiklerne. Vi har valgt at se nærmere på CRP 20mg/l som predictor for diagnosen pneumoni. Testens kvalitet sammenlignes med guldstandarden røntgen af thorax. Det fremgår af tabel 7: 14

15 Tabel 7. CRP 20 CRP 20 mg/l Pneumoni på Rgt. JA Pneumoni på Rgt NEJ I ALT Prædiktiv værdi JA PPV= 23% NEJ NPV= 94% I ALT Apriori: 13 % Sensitiviteten af testen er 35/48=73 % Specificiteten af testen er 206/316= 65% Til sammenligning kan den praktiserende læges kliniske diagnose ligeledes sammenstilles med guldstandarden, tabel 8: Tabel 8. Lægens diagnose sammenholdt med radiologisk diagnose Lægens Pneumoni på Pneumoni på I ALT Prædiktiv Diagnose Rtg JA Rtg NEJ værdi Pneumoni JA PPV= 23% Pneumoni NEJ NPV= 91% I ALT Apriori: 13 % Sensitiviteten af testen er 28/47= 60 % Specificiteten af testen er 204/298= 68 % Hvis vi så regner på det som ligner hverdagen mest i almen praksis, nemlig lægens kliniske diagnose eller en CRP 20mg/l fås følgende tabel 9: Tabel 9. Lægens diagnose eller CRP 20, sammenholdt med radiologisk diagnose. Lægens diagnose Pneumoni på Pneumoni på I ALT Eller CRP 20mg/l Rtg JA Rtg NEJ Prædiktiv værdi JA PPV= 20% NEJ NPV= 95 % I ALT Apriori: 13% Sensitiviteten af testen er 39/47= 83 % Specificiteten af testen er 163/316= 52 % 15

16 CRPs evne til at forudsige radiologisk pneumoni ses af ROC kurven figur 8. Figur 2: ROC kurve af CRP som prædiktor for radiologisk pneumoni. Forfatterens konklusion: Overordnet set fandtes radiologisk pneumoni hos 48 ptt ( 13 % ). Det tal er sammenligneligt med tidligere studier fra populationer i almen praksis. Holm et al problematiserer guldstandarden; Røntgen af thorax betragtes stadig som reference standard i internationale guidelines, selvom CT af thorax finder 50 % flere infiltrater hos patienter med nedre luftvejsinfektion. Det skyldes formentlig strålehygiejne og økonomiske hensyn. Der skal også tages højde for den store inter-observer variation der er, når radiologiske billeder vurderes. Mikrobiologisk dyrkning af ekspektorat tager tid, og resultatet kan være bakterier som ikke har klinisk relevans for den i øvrigt raske voksne. Så med udgangspunkt i dette konkluderer forfatteren at der ikke findes en ideel guldstandard for diagnosen nedre luftvejsinfektion i almen praksis. Røntgen af thorax er hverken muligt eller indiceret hos alle som henvender sig med symptomer på nedre luftvejsinfektion. Og mikrobiologisk undersøgelse finder kun patogener hos ca. 50 % af de patienter som har infiltrat på røntgen af thorax, og det er heller ikke tidsmæssigt muligt. Med hensyn til CRPs rolle som prædiktor for radiologisk pneumoni, konkluderer Holm et al, at studiet blot bekræfter, hvad tidligere undersøgelser har vist, at CRP ikke kan anvendes som guide for hvornår antibiotika er indiceret, for pneumoni i almen praksis. Den praktiserende læges kliniske undersøgelse stillede diagnosen pneumoni hos 60 % af patienterne med radiologisk pneumoni. Den positive prædiktive værdi PPV er 23%. Sensitiviteten er kun 60%. Sammenlignes dette med CRP 20mg/l er PPV den samme, men sensitiviteten er 73%. CRP 20 mg/l er associeret med radiologisk pneumoni, men PPV efter test er lille. AUC på ROC kurven for CRP s association med radiologisk pneumoni er da også kun 0,

17 Kombineres lægens kliniske diagnose for pneumoni eller CRP 20 mg/l som det ses i tabel 9 fås en negativ prædiktiv værdi NPV på 95 %. Sensitiviteten er nu 83%. Alligevel overses 8 patienter med radiologisk pneumoni (17 %.) 17

18 Diskussion Hvad finder vi: Vi vil i det følgende forsøge at sammenstille resultaterne fra de 3 studier. Tabel 10. Sammenstilling af de 3 studiers resultater for CRP>20 Apriori sandsynlighed Sensitivitet Specificitet PPV NPV Studie 1. Hopstaken Studie 2. Lagerström Studie 3. Holm 13,20% 90% 52% 22% 13% 73% 65% 23% 97% 46% 79% 65% 66% 78% Af tabel 10 fremgår at studiepopulationerne adskiller sig på flere måder. Det er iøjnefaldende at apriori sandsynligheden for sygdom er meget større i Lagerströms studie, end de 2 andre. Dette må skyldes forskellige inklusionskriterier, de er mere syge i dette studie. Dette vil naturligt medføre at PPV også øges tilsvarende, og NPV er mindre. Herudover bemærkes at sensitiviteten for testen i Hopstakens studie er noget højere end de to øvrige studier, vi er dog ikke i stand til at vurdere hvorvidt det skyldes en anden test metode dertil er vor tekniske viden for begrænset. I den gældende vejledning fra DSAM angående brug af CRP i almen praksis, angives to cut off værdier: CRP>50mg/l så er bakteriel pneumoni sandsynlig, CRP< 10mg/l så er bakteriel meget lidt sandsynlig. Og en gråzone derimellem hvor pneumoni må overvejes. Appliceres DSAMs vejledning på studiepopulationerne fås følgende tabel 11: Tabel 11. DSAMs vejledning og studie populationen CRP<10 og 10<CRP <50, og 10<CRP<50, og - CRP>50 og + infiltrat + infiltrat infiltrat - infiltrat Studie 1. Hopstaken 2/32 (6%) 2/32 (6%) 15/211 (7%) 53/211 (25%) Studie 2. Lagerström 10/82 (12%) 22/82 (27%) 18/95 (19%)* 15/95 (16%) Studie /316 13/48 (27%)** Holm (31%)*** *20<CRP<50, Der foreligger ikke data for crp<10 for ikke infiltrat gruppen ** CRP<20 + infiltrat, der forligger ikke data for crp<10 i dette studie. *** CRP>20 infiltrat, der foreligger ikke data for crp>50 i dette studie. 94% 18

19 Som det fremgår af tabellen overses i første omgang minimum 6-27% ( de 27% nok overestimeret idet det er crp<20) af de radiologiske pneumomier, idet crp<10. Hertil kommer op til 27% der ligger i gråzonen og har radiologisk pneumoni, hvor det kliniske billede bliver det afgørende. Spørgsmålet er så hvor stort et problem det er at overse disse pneumonier? Er det acceptabelt? Der er ingen studier der har undersøgt hvordan det går patienter med infiltrat og crp<10 der ikke behandles. Man kunne antage at disse patienter er mindre syge end de øvrige, idet vi ved at CRP i studier på hospitalspopulationer er tættere korreleret til radiologisk pneumoni. Heraf må vi også antage at det ikke får fatale konsekvenser at overse pneumonien i første omgang, og at man med det sædvanlige råd om at komme igen ved manglende bedring, forhåbentlig fanger dem i anden omgang, der er behandlingskrævende. Endnu flere overses hvis vi kun har det kliniske blik som værktøj. Af tabellen fremgår ligeledes at 16-31% ( de 31% er nok overestimerede, svarer til CRP>20) af patienterne med CRP>50 ikke har radiologisk pneumoni. Hertil kommer 7-19% ( 19% er nok en smule underestimeret svarer til 20<CRP<50) i gråzonen, der muligvis sættes i behandling på mistanke om pneumoni hvis klinikken taler for det. Hos op til 44% af patienterne uden infiltrat, findes et potentielt luftvejs patogen ved mikrobiologisk undersøgelse, så hvorvidt disse patienter er overbehandlede er usikkert. At CRP ikke er nogen ideel test er altså åbenbart, men hvad er alternativet? Som anført i introduktionen er hverken røntgen af thorax eller dyrkning af ekspektorat eller andre klinisk biokemiske undersøgelser praktisk anvendelige i daglig klinik i almen praksis. Hvis klinikken skal stå alene fremgår det både af Holm og Hopstaken at ca. 75% af populationen behandles med antibiotika. Hvis DSAMs vejledning følges, ville i Hopstakens population alene være 70/243 ( 29%) med CRP<10 der ikke får antibiotika. Hertil kommer en del af patienterne i gråzone området højst 17/243 (7%). Ud fra dette kunne man håbe at spare omkring 11% / 75% = 14% af antibiotika ordinationerne eller 26 ordinationer i forhold til klinikken alene. Studie 3, Holm et al, 7 sammenligner procalcitonin med CRP. Begge er associeret med radiologisk pneumoni, men procalcitonin har ikke bedre PPV end CRP, og er ikke så praktisk anvendelig endnu. Hvad har andre fundet: I 2005 er publiceret et systematisk review under titlen Diagnostic value of C reaktive protein in infections of the lower respiratory tract: systematic review 8. Heri analyseres 18 studier, hvoraf 6 ser på røntgen af thorax som guldstandard, og 12 studier ser på bakteriel ætiologi som guldstandard. I forhold til radiologisk pneumoni findes sensitivitet på % og specificitet på %. I forhold til bakteriel ætiologi findes sensitivitet på 8-99 % og specificitet på %. Altså helt på linie med hvad vi finder i vore 3 studier. Kvaliteten af studierne findes generelt dårlig, og resultaterne meget heterogene. Konklusionen i reviewet er at CRP hverken kan forudsige eller udelukke infiltrat på røntgen af thorax, eller bakteriel ætiologi. Flere studier har vist at CRP måling i almen praksis ved nedre luftvejsinfektioner ikke har resulteret i signifikant reduktion i antibiotika forbruget. 9,10 19

20 Styrker og svagheder i undersøgelsen: Efter udvælgelsen af vore artikler, er vi blevet opmærksomme på at vores søgning er for snæver. Vi burde i søgningen også have inkluderet studier fra Primary health care, der er en lille risiko for at vi har overset enkelte relevante artikler Testen holdes op imod guldstandarden pneumoni på røntgen af thorax. Det er på ingen måde en ideel test. Der er stor inter-observatør varation ved vurderingen af mindre infiltrater 11, og studier viser at der findes 50% flere infiltrater ved CT scanning af thorax imod konventionel rønten 12. Ved mikrobiologisk undersøgelse findes potentielle luftvejspatogener hos op til 44% af patienterne i ikke infiltrat gruppen. 4 Det er på denne baggrund test resultaterne skal vurderes. Når man sammenligner en ny test mod en gammel, og ikke ideel test, vil den nye test nødvendigvis fremstå som mindre valid end den gamle. Hvis den nye test eksempelvis er mere sensitiv end den gamle, vil det se ud som om den er mindre specifik end den gamle. 13 Mikrobiologiske undersøgelser af ekspektorat og eller serologiske undersøgelser er heller ikke nogen ideel guldstandard. Der kan påvises mikroorganismer der ikke har klinisk relevans for patientens luftvejssymptomer, men blot saprofytter. Dette afhænger naturligvis af prøvetagnings metoden spontan ekspektorat, provokeret ekspektorat, svælg podning, tracheal sekret osv. Den epidemiske og cykliske karakter af forekomsten af luftvejs patogener er afgørende for prævalensen af pneumoni i studierne. Ideelt skal inkluderes over mindst 1 år, dette kriterium opfyldes kun af Lagerströms studie. Med hensyn til overførbarhed af resultaterne til danske forhold, skønnes den at være stor. Det ene af studierne er dansk, de to øvrige fra henholdsvis Sverige og Holland, hvis sundhedssystem og i hvert fald sygdomsmønster ligner danske forhold. Resultaterne fra det Hollandske studie ligner helt det danske. Resultaterne fra det svenske studie adskiller sig primært på apriori ricikoen for pneumoni, hvorvidt det har noget med settingen at gøre kan vi vanskeligt vurdere, men skønnes ikke umiddelbart at være tilfældet. Konklusion CRP måling i almen praksis som støtte til diagnostik af nedre luftvejsinfektion, er altså langt fra en ideel test. Med en sensitivitet på %, en specificitet på %, en positiv prædiktiv værdi på % og en negativ prædiktiv værdi på %. ROC kurver med AUC omkring 0,7882-0,87. Ovenstående værdier er behæftet med stor usikkerhed, jævnfør ovenstående problematisering af guldstandarden. Omvendt må vi konstatere at der for øjeblikket ikke findes bedre alternativer, og at alle de undersøgelser vi har set på tydeligt viser at den kliniske diagnose heller ikke er hverken tilstrækkelig sensitiv eller specifik til at stå alene. Kombineret bliver diagnosen lidt mere sikker, end hver for sig. Hertil kommer at CRP formodes at have en plads i opfølgningen af behandlingen af formodet pneumoni, vi er dog ikke stødt på evidens for denne antagelse. 20

21 Det er bestemt fortsat ønskeligt at finde en bedre test for pneumoni i almen praksis, men indtil en sådan findes, må vi bruge det bedste vi har. Sammenfattende mener vi derfor ikke at disse studiers resultater taler imod anvendelse af DSAMs retnings linier for anvendelse af CRP i almen praksis, i forbindelse med diagnostik af nedre luftvejsinfektioner, i modsætning til hvad forfatterne konkluderer. Dog med ydmyghed overfor testens svagheder, og som altid med det samlede kliniske indtryk som tungt vejende markør. Vi har ikke fundet belæg for at anbefale andre cut off værdier. Hvorvidt det formodede sparede antibiotika, står mål med de udgifter til apparatur/materialer og tidsforbrug i en cost benefit analyse ligger uden for dette projekts rammer. Endelig må vi tilslutte os Hopstakens ønske om et prospektivt studie hvor gruppen med infiltrat på røntgen af thorax og CRP<10 følges uden antibiotika med henblik på outcome. 21

22 Litteraturliste 1 Diagnostik og behandling I almen praksis af nedre luftvejsinfektioner hos voksne. Jens Georg Hansen og Jørgen Vestbo. Ugeskrift for læger 2002;164 (35): Randomised controlled trial of CRP rapid test as a guide to treatment of respiratory infections in general practice. Diederichsen et al. Scandinavian Journal of Primary Health Care 2000; 18: CRP og SR I almen praksis. Per Grinsted og Bjarne Steen Dahler-Eriksen. Pjece fra DSAM og PLO Contribution of symptoms, signs, erythrocyte sedimentation rate, and C-reactive protein to a diagnosis of pneumonia in acute lower respiratory tract infection. Hopstaken et al. British Journal of General Practice, may 2003; 53: C-reactive protein in diagnosis of community-acquired pneumonia in adult patiens in primary care. Folke Lagerström, Peter Engfeldt og Hans Holmberg. Scandinavian Journal of infectius Deseases, 2006;38: Aetiologi and prediction of pneumonia in lower respiratory tract infection in primary care. Anette Holm, J.Nexoe, L. Bistrup, S. Pedersen, N. Obel, L. Nielsen og C. Pedersen. British Journal of General Practice, July 2007;57: Procalcitonin versus C-reactive protein for predicting pneumonia in adults with lower respiratory tract infection in primary care. Anette Holm, J.Nexoe, L. Bistrup, S. Pedersen, N. Obel, L. Nielsen og C. Pedersen. British Journal of General Practice, July 2007;57: Diagnostic value of C reaktive protein in infections of the lower respiratory tract: systematic review. Victor van der Meer et al. British Medical Journal 2005;331:26 (2 july) 9 Randomised controlled trial of CRP rapid test as a guide to treatment of respiratory infections in general practice. Diederichen et al. Scand. Journal of Primary Health Care 2000;18: Nytten av å teste C-reaktivt protein ved mulig nedre luftveisinfeksjon. Melbye et al. Tidsskr.Nor. lægeforen. 1995;115(13): Interobserver variability in the radiographic diagnosis of adult outpatient pneumonia. Melbye H, et al. Acta Radiol. 1992;33(1): HRCT findings in the lungs of primary care patients with lower respiratory tract infection. Lähde S, et al, Acta Radiologi mar; 43(2): Epidemiologi og evidens. Svend Juul. Munksgaard Danmark 2004.p188 22

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris?

Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001 Af lægerne Susanne Top og Peer Gregersen Kirkebjerg Er CRP en valid undersøgelses teknik ved diagnostik af bakteriel sinuitis maxillaris? Baggrund/introduktion Undersøgelsen

Læs mere

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde

Diagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax

Læs mere

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen

En intro til radiologisk statistik. Erik Morre Pedersen En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

En intro til radiologisk statistik

En intro til radiologisk statistik En intro til radiologisk statistik Erik Morre Pedersen Hypoteser og testning Statistisk signifikans 2 x 2 tabellen og lidt om ROC Inter- og intraobserver statistik Styrkeberegning Konklusion Litteratur

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul. Hvordan stiller man en diagnose? Diagnostiske kriterier Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer - passive: patientens spontane rapport - aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere

vejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark

Luftvejsinfektioner i Almen Praksis. Resultater fra 102 læger i Danmark Luftvejsinfektioner i Almen Praksis Resultater fra 12 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 28. Results from 12 doctors in Denmark A European project supported by EU (work package 5): Intervention material

Læs mere

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt

Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Status for EU-projektet HAPPY AUDIT. Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense

Status for EU-projektet HAPPY AUDIT. Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Status for EU-projektet HAPPY AUDIT Malene Plejdrup Hansen Ph.d.-studerende Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense HAPPY AUDIT Health Alliance for Prudent Prescribing Yield And Use of anti-microbial

Læs mere

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen

Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Luftvejsinfektion Luftvejsinfektioner og antibiotika I valg af behandling er forventet benefit vigtigere end diagnosen Af Rune Aabenhus og Lars Bjerrum Biografi Rune Aabenhus er læge og under hoveduddannelsen

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering

Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis registrering Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 21 2. registrering Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 2. registrering 21 Denne audit beskriver resultaterne fra 2.

Læs mere

Kan CRP anvendes i almen praksis til at skelne mellem bakteriel og viral sinuitis?

Kan CRP anvendes i almen praksis til at skelne mellem bakteriel og viral sinuitis? Kan CRP anvendes i almen praksis til at skelne mellem bakteriel og viral sinuitis? Jane Winther Maria Pedersen Tine Dreijer Thomas Laungaard 1 Indledning: Sinuitis acuta - akut infektion i de slimhindebeklædte

Læs mere

2. registrering 2009 Resultater fra 78 læger i Danmark

2. registrering 2009 Resultater fra 78 læger i Danmark Luftvejsinfektioner i Almen Praksis 2. registrering 29 Resultater fra 78 læger i Danmark HAPPY AUDIT. September 29. Results from 78 doctors in Denmark A European project supported by EU (FP6): Intervention

Læs mere

Audit om luftvejsinfektioner Island 2009

Audit om luftvejsinfektioner Island 2009 Audit om luftvejsinfektioner Island 29 Resultater fra 21 læger i Island Registrering som i HAPPY AUDIT 2 Audit om luftvejsinfektioner i almen praksis - Island 1. registrering januar/februar 29 Denne rapport

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Baggrund..s. 2. Hypotese og formål.s. 2. Materiale og metode... s. 3. Resultater..s. 4. Diskussion.s. 8. Reference List...s.10. Artikeloversigt...s.

Baggrund..s. 2. Hypotese og formål.s. 2. Materiale og metode... s. 3. Resultater..s. 4. Diskussion.s. 8. Reference List...s.10. Artikeloversigt...s. Indholdsfortegnelse Baggrund..s. 2 Hypotese og formål.s. 2 Materiale og metode... s. 3 Resultater..s. 4 Diskussion.s. 8 Reference List...s.10 Artikeloversigt......s.11 1 Baggrund Lyttes på er en hyppig

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn

AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn AUDIT om PENICILLINALLERGI i almen praksis på Fyn Svarrapport 13 praksis Pilot 26 Hovedbudskaber Bedre anamnese i almen praksis synes at medføre at: 1. 21% af de, der angiver mistanke om CAVE PENICILLIN

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne.

Velkommen til. Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Velkommen til Kliniske Retningslinjer og Professionsuddannelserne. Betydning af kliniske retningslinjer for kvaliteten af sundhedsydelser et litteraturstudie Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd Trine Allerslev

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2014

Nordjysk Praksisdag 2014 Nordjysk Praksisdag 2014 - Skæve laboratorieværdier Case En 55 årig kvinde som er træt, kommer i klinikken til en screening Lidt kataralsk, lidt hoste, føler sig lidt varm men har ikke haft feber Får ingen

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni

Patientvejledning. Lungebetændelse/pneumoni Patientvejledning Lungebetændelse/pneumoni Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni Lungebetændelse er en utrolig hyppig sygdom, der er skyld i op mod 20.000 indlæggelser hvert år i Danmark Lungebetændelse

Læs mere

set fra almen praksis

set fra almen praksis Tidlig kræftdiagnostik og radiologiens betydning set fra almen praksis Peter Vedsted Professor, Ph.D. Research Unit for General Practice Center for Research in Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi

Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi Universitet 2012 1 Tillæg til studieordningen for bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi marts 2012. Modulerne beskrevet i tillægget,

Læs mere

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til?

Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Modic forandringer Er det virkelig antibiotika, der skal til? Ole Kudsk Jensen Reumatolog, ph.d. RegionsRygcentret Forskningsenheden for Sygemeldte Diagnostisk Center Regionshospitalet Silkeborg Hvad er

Læs mere

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser

Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Noter til SfR checkliste 4 - Casekontrolundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser, som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvilke faktorer forårsagede denne hændelse?, og inddrager

Læs mere

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1

KMA - I Luftvejs-infektioner, diagnostik i almen praksis, ver. 1 Side 1 af 5 Sygehus Lillebælt - Kl. Mikrobiologi, VS - 10 Registreringer og arkivering - 10. 1 Laboratorieinformationssystem Dokumentbrugere: SLB/Mikrobiolo Læseadgang: Alle Kl. Mikrobiologi, VS Udskrevet

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:

Læs mere

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD)

Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Sygeplejefaglige anbefalinger til håndtering af Eksternt Ventrikulært Dræn (EVD) Tina Wang Vedelø, udviklingsansvarlig sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk Afdeling NK, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling

Neutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende

Læs mere

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma

Hvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat

Læs mere

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING

OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING TELECARE NORD KOL OPGAVE- OG ANSVARSFORDELING Indhold Telemedicin til patienter med KOL 2 Formålet med telemedicin 2 Opgave og ansvarsfordeling 2 Identifikation og henvisning 3 Inklusionskriterier 3 Opfølgning

Læs mere

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL?

Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? E-sundhedsobservatoriet d. 7. oktober 2015 Hvorfor siger 50% af patienterne nej til NetKOL? Eva Brøndum, Forskningssygeplejerske Hvidovre Hospital Agenda Kort om NetKOL projektet Nej til NetKOL: - metode

Læs mere

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul

Epidemiologi og biostatistik. Diagnostik og screening. Forelæsning, uge 5, Svend Juul Epidemiologi og biostatistik Diagnostik og screening Forelæsning, uge 5, Svend Juul 1 Hvordan stiller man en diagnose? Symptomer passive: patientens spontane rapport aktive: svar på målrettede spørgsmål

Læs mere

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland

Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Koordineret akut indsats for seniorer i Sønderjylland Nyt om ACCESS Projektet starter 4. november Underskrevet 2-aftale Godkendelser i hus Hvilke patienter skal inkluderes? De 4 trin for almen praksis

Læs mere

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS

SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS SKULDERGENER I ALMEN PRAKSIS -en undersøgelse af patienter der henvender sig med skuldergener hos den praktiserende læge Projektansvarlige: Uddannelseslæge Tatyana Uzenkova Madsen,Lægerne i Lind,7400 Herning

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification

Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification Online Prediction of Exacerbation in Patients with Chronic Obstructive Pulmonary Disease Using Linear Discriminant Pattern Classification Morten H. Jensen, Simon L. Cichosz, Birthe Dinesen, Ole K. Hejlesen

Læs mere

Evidens for anvendelse af CRP-måling sammenholdt med symptomer og fund hos akut syge børn under 5 år med luftvejssymptomer i almen praksis.

Evidens for anvendelse af CRP-måling sammenholdt med symptomer og fund hos akut syge børn under 5 år med luftvejssymptomer i almen praksis. Forskningstræningsprojekt Almen Medicin Januar 2013: Evidens for anvendelse af CRP-måling sammenholdt med symptomer og fund hos akut syge børn under 5 år med luftvejssymptomer i almen praksis. Maria Lykkebjerg

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD

COPSAC. Copenhagen Studies on Asthma in Childhood. Astma og immundefekt hos børn. Klaus Bønnelykke Læge, PhD COPSAC Copenhagen Studies on Asthma in Childhood Astma og immundefekt hos børn Klaus Bønnelykke Læge, PhD Dansk BørneAstma Center, Gentofte Hospital Program Sammenhængen mellem astma og immundefekt Hvordan

Læs mere

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET

Alere BinaxNOW. Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW Hurtige urinantigentest til Streptococcus pneumoniae og Legionella KLIK HER FOR AT SE PRODUKTET Alere BinaxNOW S. pneumoniae og Legionella Med Alere BinaxNOW urinantigentest kan sundhedspersonale

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis

Rationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow

Forskningsopgave. Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis. Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Forskningsopgave Mycoplasma genitalium ved akut urethritis hos mænd i almen praksis Trine Overgaard og Lisa Videbæk Gow Marts 2011 Introduktion. Mænd, der henvender sig hos praktiserende læge med urethritissymptomer;

Læs mere

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d

Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Akut diarrebehandling og rådgvining Anette Spohr Dyrlæge, ph.d Definition Akut opstået symptomer fra GI kanalen Symptomer Diarre Vomitus Feber Anorexi Shock Dyspnea Abdominale smerter Klassifikation Akutte

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.

Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive

Læs mere

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015

Steen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015 SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med apopleksi Kvaliteten i behandlingen af patienter med apopleksi Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. januar 2010 31. december 2010 1 Indholdsfortegnelse Resultater...

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Den gode mikrobiologiske rekvirering

Den gode mikrobiologiske rekvirering Fællesmøde Praktiserende læger 24. november 2015 Efter mødet suppleret med uddrag af Brugerhåndbogen for KMA om selvtagne vaginalpodninger til undersøgelse for Chlamydia trachomatis og gonokokker (på side

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark

Frede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark , Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder

Læs mere

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis

Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis Pilotaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 216 1 Kolofon: Pilotaudit om luftvejsinfektioner foråret 216 Udgivet af: Forfattere: Lay-out: Audit Projekt Odense (APO) Forskningsenheden for Almen Praksis

Læs mere

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13.

Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. Colon irritable efter mavetarm-infektion Tarmbakteriologisk Årsmøde, Dansk Selskab for Klinisk Mikrobiologi Slagelse Sygehus, d. 13. juni Anna Tølbøll Svendsen, Læge og klinisk assistent Sjællands Universitetshospital

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Elektronisk luftvejsaudit. om luftvejsinfektioner i almen praksis 2009

Elektronisk luftvejsaudit. om luftvejsinfektioner i almen praksis 2009 Elektronisk luftvejsaudit om luftvejsinfektioner i almen praksis 29 Elektronisk audit om luftvejsinfektioner i almen praksis 1. registrering 29 Denne rapport beskriver resultaterne fra APO og DAK-Es audit

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige

Læs mere

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv

Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv Luftvejsinfektioner (Ekstra fokus på virale) Infektionshygiejnisk perspektiv 1. reservelæge, ph.d. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, AUH Inspireret af tidligere oplæg v. Svend Ellermann-Eriksen, ledende

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8 Side 1 Side 2 Konklusion COMFORTneo er specielt udviklet til at måle smerter på nyfødte børn. Den er en videreudvikling COMFORT skalaen {Ambuel, 1992 1341}, Denne skala er kendt og brugt på danske

Læs mere

Teknologi og patientperspektiv

Teknologi og patientperspektiv Teknologi og patientperspektiv Overlæge Beth Bjerregaard Patologiafdelingen, KBH. Amt Overlæge Marianne Lidang Patologiafdelingen, Århus Amt Beskrivelse af teknikken Konklusion af MTV rapporter og oversigtsartikler

Læs mere

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Selektionsbias. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Selektionsbias Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 21. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang Vi snakkede om Præcision:

Læs mere

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning

SVAL II 1.1. Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning O SVAL II Titel Procalcitonin som markør for infektion og inflammation hos patienter med spontan subaraknoidal blødning Af Stud.med. Rasmus Broby Johansen Vejleder Overlæge, Ph.D. Karen-Lise Welling Maj

Læs mere

Afholdt d. 17. november 2016

Afholdt d. 17. november 2016 Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab

Læs mere

CRP og SR i almen praksis. Per Grinsted, Bjarne Steen Dahler-Eriksen

CRP og SR i almen praksis. Per Grinsted, Bjarne Steen Dahler-Eriksen CRP og SR i almen praksis Per Grinsted, Bjarne Steen DahlerEriksen Pjece fra DSAM og PLO 2000 CRP og SR vejldning i almen praksis Pjece nr. 1 Arbejdsgruppen bestod af: Per Grinsted og Bjarne Steen DahlerEriksen

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d.

Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Kræftdiagnostik i almen praksis også din indsats er vigtig! Rikke Pilegaard Hansen, Praktiserende læge, ph.d. Denne seance Hvem? Hvad? Hvorfor? Hvem? Hvad skal vi nå? Fakta om kræft Ventetider Symptomer

Læs mere

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen

Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,

Læs mere

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering

Sommereksamen Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid:

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Definisjoner og dilemmaer

Definisjoner og dilemmaer Definisjoner og dilemmaer John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland john.brodersen@sund.ku.dk

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med mavesår Kvaliteten i behandlingen af patienter med mavesår Region Sjælland Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 1. september 2010 31. august 2011 1 Indholdsfortegnelse Resultater

Læs mere

Mycoplasma Pneumoniae Har svælgpodning en plads i diagnostikken af mycoplasma pneumoni i almen praksis?

Mycoplasma Pneumoniae Har svælgpodning en plads i diagnostikken af mycoplasma pneumoni i almen praksis? Mycoplasma Pneumoniae Har svælgpodning en plads i diagnostikken af mycoplasma pneumoni i almen praksis? Udarbejdet af: Louise Søgaard Selmer Mikkel Saksø Camilla Mølsted Pedersen Anders Vibæk Vejleder:

Læs mere

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne.

negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 1 Stratificeringen bør gentages med jævne mellemrum, idet patientens tilstand kan udvikle sig både positivt og negativt, og således føre til ny indplacering i grupperne. 0-1 eksaserbationer pr år 2 En

Læs mere

Akut bronkitis og antibiotika

Akut bronkitis og antibiotika Akut bronkitis og antibiotika Almenmedicinsk forskningstræningsopgave ÅRHUS, November 2010-Marts 2011 Hold 12 Tanja Nygaard Henriksen Lise Bøg Christoffersen Christina Kaas Løber Vejleder: Morten Charles

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med KOL Kvaliteten i behandlingen af patienter med KOL Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport januar 2010 december 2010 - 2 - Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder

16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder 16S PCR til diagnostik af infektioner problemer og muligheder Marianne Voldstedlund Lisbeth Nørum Pedersen og Kurt Fuursted KMA, Skejby Sygehus Oversigt Indledning 16S PCR til klinisk brug. Generelle betragtninger.

Læs mere

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk

KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis. www.sst.dk www.sst.dk KLAMYDIAINFEKTIONER Vejledning for diagnose og behandling i almen praksis 2005 Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse Islands Brygge 67 2300 København S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22

Læs mere

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Multimorbiditet og geriatrisk screening Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere