PÅ SPORET AF ERVING GOFFMANS SOCIOLOGISKE METODE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PÅ SPORET AF ERVING GOFFMANS SOCIOLOGISKE METODE"

Transkript

1 SØREN KRISTIANSEN KREATIV SOCIOLOGI PÅ SPORET AF ERVING GOFFMANS SOCIOLOGISKE METODE Ph.D.-afhandling Institut for Sociale Forhold og Organisation, Aalborg Universitet

2 Indhold Forord 4 1. Indledning og problemformulering 9 Forkortelser 16 Undersøgelsens disponering Erving Goffman: Biografisk præsentation Goffmans projekt og forfatterskab 30 Samhandlingens orden og enheder 30 At holde på formerne: Om samhandlingens etikette og ceremonielle orden 34 Etikette og sociologi 45 Rammeanalyse 47 Samtalens former 50 Felicitys Condition 52 Reklamer og kønsrelationer 53 Selvet 55 Truslerne mod selvet: Fra main street til madhouse 57 Selvets territorier og krænelsens modaliteter 60 Sekundær tilpasning 62 Identitet 63 Goffmans projekt revisited Teoretiske rødder og perspektiver i Goffmans sociologi 75 Georg Simmel 75 Emile Durkheim 82 George Herbert Mead 85 Handlingsteoretikker eller mikrostrukturalist? 87 Eksistentialisme 90 Etologi 92 Fænomenologi 94 Etnometodologi 95

3 Romantikken 96 Opsamling Metaforer og sociologi 102 Teatermetaforen 103 Spilmetaforen 108 Ritualmetaforen 118 Metaforen som katalysator i konstruktion af teori 129 Metaforisk genbeskrivelse som forklaring 132 Metaforer som radikal perspektivisme Gammel vin på nye flasker - Goffmans begrebsraffinering 138 Samfundsvidenskabens opdagelser 139 Williams læsning af Goffman via Baldamus Det store i det små - om krænkelsen som metode, case-studie strategier og forholdet mellem induktion og deduktion 147 Situationel uanstændighed - den åbentlyse krænkelse 147 At blive fremmed for interaktionen 150 Forvirring og social organisering 153 Ekstrem case 157 Kondenseret beskrivelse 158 Analytisk induktion 160 Grounded theory 163 Opsamling Arven fra Goffman - mod en kreativ sociologi 172 Goffmans teoretiske bidrag 172 De metodiske principper 174 Formal sociologi 174 Relationen mellem det generelle og det specifikke 175 Vedvarende begrebsraffinering 177 Metaforisk perspektivisme 178 Litterær metode 180 Ontologi og epistemologi 180 Kritik 183 Mod en kreativ sociologi - nogle metoderegler 184 Afslutning: Sociologisk forskning mellem rigorisme og anarki 188 2

4 Noter 191 English summary 226 Litteratur 233 3

5 Forord Goffman er dyb. Disse tre ord er ifølge den amerikanske sociologiprofessor Randall Collins (1996:41) den mest præcise måde at udtrykke sig om karakteren af Goffmans forfatterskab. Med ordene mener Collins, at der i Goffmans værker findes niveauer eller lag, der er kendtegnet ved, at jo mere intellektuel energi og analyse man udsætter dem for, jo mere sofistikerede og skarpe fremtræder de. Wexler (1984:40) har brugt ordet gåde om Goffmans sociologi, og med dette refereret til, at hans forfatterskab ikke entydigt har kunnet placeres indenfor én af de traditionelle teoretiske traditioner, at han kun yderst sjældent replicerede på kritik endsige debatterede sit eget forfatterskab samt at han med sin særlige perspektivisme og metaforanvendelse har bidraget til denne karakteristik. Paul Atkinson (1989:59) har fremhævet Goffman først og fremmest som stylist, og i denne forbindelse argumenteret for, at Goffmans brede appel ikke hviler på de sædvanlige eller konventionelle kriterier for god sociologi, men derimod på hans ganske unikke og forførende skrivestil. Goffmans analyser er ifølge Atkinson retoriske i den forstand, at i vidt omfang grad beror på den overtalende kraft, der karakteriserer hans tekster. Han anlagde ofte overraskende perspektiver, gjorde ironi og sarkasme til en integreret del af sin stil og var med Atkinsons (1989:68) ord tillige en sand mester i sammenflette eksempler og ad denne vej konstruere et kalejdoskop af typer og undertyper. Jeg vil bekende kulør med det samme og sige, at Collins, Wexler og Atkinson efter min mening begge præcist beskriver nogle af de mest centrale Goffmanske kendetegn og virkemidler, der samtidig udgør den dybereliggende årsag til denne undersøgelses tilblivelse. Jeg startede med at læse Goffman for nogle år tilbage, og allerede dengang blev jeg fascineret af hans evne til at gøre sproget til en integreret del af sin metode og de skarpe analyser af tilsyneladende ubetydelige aspekter af dagliglivets ansigt-til-ansigt interaktion. Min oplevelse lå tæt på den Peter Holliday (1976:54) giver udtrykt for, når han skriver, at det er som om, den sociale virkelighed hos Goffman har en ubestemmelig og flygtig karakter indtil det øjeblik, hvor han lægger sit afklarende perspektiv ned over den. Senere, i forbindelse med mit ph.d.-studium, intensiveredes min interesse for Goffman, og min læsning blev mere 4

6 systematisk. Jo længere jeg dykkede ned i forfatterskabet, jo mere blev jeg fascineret af hans intellektuelle skarphed, den underspillede sarkasme og det letløbende, forholdsvist jævne sprog. Jeg lod mig kort sagt opsluge af Goffmans sociologi. Hans eminente evne til at se det store i det små, det betydningsfulde i det trivielle, det strukturerede i det ustrukturerede kombineret med en irriterende og tilbagevendende fornemmelse af aldrig helt at have fået styr på ham 1, betød at bunken med arbejdspapirer og -noter voksede til en aldeles uoverskuelig stak. Det er denne stak, der efter mange bearbejdninger, gennemskrivninger og redigeringer til sidst er endt som en undersøgelse af Goffman sociologiske metode. Det skal dog for en ordens skyld også nævnes, at visse dele af undersøgelsen i forelæsningsform er blevet forelagt sociologistuderende i forbindelse med min undervisning på Aalborg Universitet i mikrosociologi og socialpsykologi. Jeg har i denne forbindelse haft stor nytte af de heraf afledte kommentarer og diskussioner vedrørende Goffmans sociologi. Endelig skal det med, at elementer fra denne undersøgelse er publiceret i en introducerende artikel om Goffman skrevet sammen med min kollega Michael Hviid Jacobsen (Jacobsen & Kristiansen, 2000) Der findes i dag en række bøger om Goffman skrevet af internationale Goffman-eksperter men kun en på dansk og slet ingen alene om metode. Nogle af de efter min mening mest velskrevne og helstøbte bearbejdninger af Goffmans sociologi er skrevet af amerikanske, australske eller engelske sociologer. Tom Burns (1992) har foretaget en uhyre grundig og seriøs undersøgelse og kritisk læsning af Goffmans forfatterskab. Han demonstrerer med stor grundighed nuancerne og den righoldige indsigt, der ligger gemt i Goffmans værker samtidig med, at betydningen den teoretiske inspiration fra Durkheim, Simmel, Bateson og lingvistisk filosofi trækkes frem klart i lyset. Paul Drew & Anthony Wootton (1996) har redigeret en antologi med bidragydere fra forskellige internationale sociologiske miljøer. De forskellige bidrag tegner et varieret billede af Goffman som en betydningsfuld sociolog og teoretiker. Særligt findes der her spændende analyser af Goffmans metoder og forholdet mellem mikroanalyser af social interaktion på den ene side og de samfundsmæssige makrostrukturer på den anden. En spændende essaysamling er lavet af Stephen Riggins (1990), der har samlet bidrag fra en række, internationalt anerkendte forskere om forskellige aspekter af Goffmans sociologi. Denne essaysamling består hovedageligt af papers, som blev præsenteret på en konference i De i alt 17 bidrag er inddelt i to hovedspor, hvor det første behandler en række teoretiske spørgsmål i forbindelse med Goffmans forfatterskab samt spørgsmålet om Goffmans teoretiske og intellektuelle rødder. Det andet hovedspor består hovedageligt af en række spændende eksempler på anvendelsen af en Goffmansk optik i konkrete, empiriske studier. Den eneste danske Goffman-antologi til dato er redigeret af Bo Gregersen og udkom i 1975 med titlen Om Goffman - 11 artikler. Antologien, som samler oplæggene fra et seminar om Goffman på Københavns Universitet under ledelse af Johan Asplund, indeholder en række forholdsvis kritiske artikler om udvalgte dele af Goffmans sociologi. Hovedvægten i flere af bidragene ligger på på afvigelsens sociologi, som den udfoldes i publikationer som Asylums 5

7 og Stigma. Desuden indgår mere udførlige diskusioner og beskrivelser af Goffmans analyser af vellykket interaktion og interaktionsregler. En decideret Goffman Reader er lavet af Charles Lemert og Ann Branaman (1997). Denne er forsynet med to forholdsvis omfattende introduktioner forfattet af redaktørerne selv, og giver med de strategisk velvalgte uddrag en god indføring i Goffmans forfatterskab og tænkning lige fra de tidligste og forholdsvis ukendte tekster, over de mere kendte som Stigma, Asylums og The Presentation of Self til afslutningen på forfatterskabet med Forms of Talk. For nylig udkom desuden en antologi redigeret af Greg Smith (1999) med titlen Goffman and Social Organization. Denne publikation indeholder bidrag fra fremtrædende Goffman-fortolkere, der hver fra sin vinkel fremhæver og diskuterer det sociologiske drive i Goffmans værker. I disse bestræbelser behandles temaer som selvets sociologi, social interaktion i offentlige rum, psykisk sygdom. Desuden gås der i dybden med dele af Goffmans metode, herunder hans etnografi og diskursive beskrivelsesteknik. Sidste skud på stammen er et firebinds værk om Goffman redigeret af Gary Alan Fine og Gregory W.H. Smith (Fine & Smith, 2000). Disse fire bind, der i hovedsagen udgøres af genoptrykte artikler fra fremtrædende Goffman-eksperter, analyserer gennem ni temaer forskellige aspekter af Goffman og hans forfatterskab. Således behandles Goffmans biografi og akademiske karriere, hans metoder, centrale sociologiske temaer og hans indflydelse på efterfølgende generationer af sociologer og andre forskere med interesse organisering af menneskers sociale interaktion. Parallelt med disse publikationer findes efterhånden en meget omfattende mængde af litteratur i form af artikler og essays, der i forskellig grad tager afsæt i den goffmanske sociologi. Af forholdsvis kendte eksempler skal her nævnes Stanford Lyman og Marvin Scotts (1970) tanker om det absurdes sociologi (der beskriver menneskers stræben efter mening i en verden, der essentielt set er meningsløs) i hvilken Goffmans sociologi spiller en fremtrædende rolle; Elizabeth Burns (1972) sammenlignende analyse af teaterets og hverdagslivets teaterpræg ( theatricality ) samt Monica Morris (1977) bestræbelser på at indlæse Goffman i den teoretiske skole hun kalder for skabende sociologi (det vil sige den sociologi der fokuserer på mennesker som bevidste og meningsskabende aktører). I de senere år har en række forskellige forskere desuden forsøgt at rehabilitere Goffman som socialteoretikker (Chriss, 1995b). I Social Theory and Modern Sociology (1987) karakteriserer Anthony Giddens Goffman som en systematisk socialteoretikker på linie med sociologer som Talcott Parsons, Robert K. Merton og Pierre Bourdieu. Herudover har Randall Collins (1986;1988;1996) præsenteret analyserer, der fremhæver Goffmans forfatterskab som en konsekvent Durkheimiansk sociologi. Collins peger på, at det dybeste teoretiske lag i Goffmans sociolog stammer fra Emile Durkheim, og at Goffmans interesse for normer og social interaktion som en moralsk orden kan henføres til denne durkheimianske inspiration. Derudover har Philip Manning (1992) med sin Goffman-monografi og det deri præsenterede SIAC-skema, bidraget til at illustrere en vis stabilitet og kontinuitet i de Goffmanske begreber og analyser. 2 Denne undersøgelse er blevet til under indflydelse fra og i 6

8 dialog med disse fremstillinger og analyser af Goffmans sociologi, men adskiller sig fra de ovenfornævnte ved at fokusere på Goffmans metode. Goffmans forfatterskab er på én og samme tid overskueligt og svært gennemtrængeligt. Han har ikke skrevet voldsomt meget. Det er blevet til 11 bøger, en ph.d.-afhandling og en række mindre artikler og essays. Men den måde som Goffman formidler sit stof på gør, at han er sværere at blive klog på, end hans tekster ved første øjekast, giver indtryk af. Ashworth (1985:105) har udtrykt sig meget rammende om Goffmans forfatterskab: It is hard to read, but not in the sense that the books are unreadable, but rather that the meaning is hard to read from the work. Goffman lader sig ikke sådan afsløre. Man kan roligt sige, at han gik stille med dørene. Han var en mester i at underspille kvaliteten, dybden og rækkeviden af sine videnskabelige anstrengelser. Han gav offentligt udtryk for, at hans egne undersøgelser og videnskabelige arbejde udspillede sig indenfor et særligt område, som ikke havde nogen synderlig betydning for forståelsen af sociologiens traditionelle kerneområder (for eksempel magt og social struktur) 3, samt at han ikke havde seriøse bud på centrale makrosociologiske spørgsmål. I et af sine seneste værker, siger han blandt andet, at hans undersøgelse på ingen måde kan bruges til at sige noget om samfundet på et overordnet plan: I make no claim whatsoever to be talking about the core matters of sociology - social organization and social structure. Those matters have been and can continue to be quite nicely studied without reference to frame at all. (FA:13) Sådanne bevidste underdrivelser er karakteristiske for Goffman, og de blev (sammen med hans provokerende sammeligninger) en slags kendemærke for hans måde at skrive og formidle på. Vi er dog ifølge Goffman selv ikke altid, hvad vi giver os ud for at være. Vi kan manipulere med den information, vi giver om os selv og dermed til en vis grad kontrollere det indtryk, vore omgivelser får af os. Men vi er ikke suveræne herrer over den information, der så at sige udgår fra os. Goffman er kendt for sin påvisning af, vi også ufrivilligt og utilsigtet afgiver information, der fortæller omgivelserne noget vigtigt om os. Når man skal analysere og forstå rækkevidden af Goffmans forfatterskab er det på samme måde vigtigt ikke umiddelbart at skue hunden på hårene. Skal man yde ham fuld retfærdighed, må man også koncentrere sig om den information og de indsigter, der først viser sig ved en nøjere granskning af hans tekster. Dette princip vil jeg her forsøge at efterleve. Som en sidste ting vil jeg viderebringe en erfaring, som mange må have gjort sig før mig: Det er vanskeligt at skrive om Goffman og udlægge hans sociologi uden samtidig at øve vold mod den eksempelspækkede, underholdende, provokerende og køligt ironiserende stil, man finder i hans værker. Goffman forstod om nogen at udtrykke sig, og hans sociologi bør derfor ikke alene opleves gennem sekundære bearbejdninger og fortolkninger. For at fatte Goffman rigtigt, og for danne sig et dækkende indtryk af denne sociolog, skal man derfor 7

9 læse ham originalt. Jeg har på de følgende sider bestræbt mig på at yde Goffman en så høj grad af retfærdighed som muligt. Alligevel fornægter det sig ikke, at min tekst mangler den bunke af rammende eksempler og den særlige på én gang ydmyge og sarkastiske stil, der var Goffmans kendemærke. Det er, på trods af disse indlysende begrænsninger, alligevel mit håb, at undersøgelsen her kan være med til skabe og fastholde interessen for Goffman såvel blandt sociologer og sociologistuderende som hos andre faggrupper og interesserede. Jeg er taknemmelig for den hjælp, jeg har fået fra forskellige personer under arbejdet med afhandlingen: Min vejleder, professor Tore Jacob Hegland, der på én gang har respekteret min måde at arbejde på og samtidig forsøgt at tøjle mine mange indfald undervejs. Min kollega Michael Hviid Jacobsen, som har delt min interesse for Goffman og villigt delt ud af sine mange gode ideer. Det bedømmelsesudvalg, der kommenterede på et foreløbigt udkast. Janne Sverd og Johnny Andersen, der har brugt tid på mine figurer. Min kone Anja, som blandt meget andet har været en uvurderlig støtte i den periode, hvor jeg var ved at miste modet. Søren Kristiansen Nørholm

10 KAPITEL 1 Indledning og problemformulering Han har beklædt professorstillinger ved prestigefyldte amerikanske universiteter og været formand for den amerikanske sociologforening. Hans bøger er oversat til adskillige sprog, trykt, solgt og læst i et omfang, som mange drømmer om, men kun de færreste opnår, og i flere år figurerede han i Social Science Citation Index som en af de ti mest citerede forfattere i samfundsvidenskabelige udgivelser (Winkin, 1999:29). I The New York Times er han blevet kaldt en sociologisk Kafka eller Proust, og visse, sympatisk indstillede fagfæller betragter ham som en nutidens, amerikanske Simmel (Grimshaw, 1983:148; Rock, 1979:27). Derudover er hans originalitet blevet understreget adskillige gange. For eksempel skrev Alan Dawe allerede i 1973, at: No living sociologist has uncovered more successfully the ritual significance of the seemingly insignificant styles ans expressions of brief encounters; has so brilliantly generated ad hoc concepts, nor woven them so intricately into complex analytic constructions; has made such illuminating documentary use of everyday materials, thereby revealing the descriptive and analytic poverty of allegedly more scientific techniques of investigation; has employed participant observation more creatively, nor drawn so richly on the neglected attributes of imagination, intuition and empathy. (Dawe, 1973:247) Der findes talrige tilsvarende eksempler på sådanne tributes til Goffmans kreative og originale sociologi, og ingen kan således idag (ædrueligt) benægte Goffmans betydning som sociolog og som videnskabsmand. Hans indflydelse strækker sig i dag fra sociologiens domæne langt ind på områder som lingvistik, psykologi og antropologi. På trods af de ubestridelige sociologiske kvaliteter, der karakteriserer Goffmans samlede produktion, har der blandt fremtrædende, etablerede sociologer kunnet spores en ikke ubetydelig modvilje og kritik mod hans måde at bedrive sociologi på. De mest hårdhændede kritikere (som for eksempel Cioffi, 1971:107) har karakteriseret Goffman som en 9

11 historiefortæller forklædt som teoretiker hovedsageligt på grund af hans særlige, litterære skrivestil, hans metaforer, groteske og absurde eksempler, fordi, hans begreber og konklusioner ikke lader sig teste eller falsificere på konventionel facon samt ikke mindst fordi, han ifølge Cioffi forklæder banale hverdagsindsigter som abstrakt sociologisk teori. 4 Ser man nærmere på Goffmans værker forstår man, hvad der kan kunnet afstedkomme en sådan ublid medfart fra fremtrædende kolleger. Goffman ER speciel. Gary Alan Fine og Daniel D. Martin (1995) har i denne forbindelse peget på, at, Goffman som en del af sin specielle overtalelsesteknik i Asylums gør brug af henholdsvis sarkasme, ironi og satire, og at det i vidt omfang er dette kendetegn, der har gjort ham så berømt og berygtet blandt fagfæller. Disse forfattere gør blandt andet opmærksom på, hvordan Goffman med sine absurde komplimenter leverer lammende angreb mod den psykiatriske profession. Betragt eksempelvis følgende uddrag fra Asylums: Mental hospitals stand out here because the staff pointedly establish themselves as specialists in the knowledge of human nature, who diagnose and prescribe on the basis of this intelligence. Hence in the standard psychiatric textbooks there are chapters on psychodynamics and psychopathology which provide charmingly explicit formulations of the nature of human nature. (A:85) Som Fine og Martin (1995:177) gør opmærksom på, er det her udtrykket charmingly, der med bidende sarkasme understreger Goffmans skeptiske holdning. Et på overfladen uskyldigt udtryk fungerer, som de skriver, som en form for litterær terrorisme. Kun få vil bestride, at Goffman var en fremragende kommunikator, han forstod at illustrere sine pointer med underfundige og rammende billeder og aforismer, der bider sig fast i bevidstheden. Med sit analytiske blik og sans for selv de mest ubetydelige detaljer formår han at (for)føre læseren mod ofte pinlige og afklædende indsigter vedrørende vores måde at være sociale på. Desuden formår han i kraft af en særlig personligt involveret, selvreflekterende og til tider decideret ydmyg skrivestil at invitere sin læser indenfor i sit univers på en for akademikere atypisk og meget lidt docerende og belærende facon. 5 Goffmans stemme, hævder Cohen & Rogers (1994:311), veksler frem og tilbage mellem [...] detachment and familiarity, rejecting the rigidity of the conventional narrative roles associated with normal academic discourse. Som læser af Goffmans værker bliver man vidne til at hans konstante refleksioner og bekymringer vedrørende de præsenterede begreber, og man ophøjes således til at være en slags ligestillet fortrolig. En del af kritikken mod Goffman har angiveligt handlet om misundelse. Hvis det er rigtigt, at sociologer, der er populære i den brede offentlighed, sjældent er populære blandt fagfæller, må Goffman siges at være et godt eksempel på denne tese (Posner, 1978:68). Det har givetvis irriteret etablerede sociologer, hvis produktion og anerkendelse ikke strækker ud over universiteternes cirkler, at se en kollega udsende den ene mere offentligt roste og omtalte 10

12 paperback efter den anden. Dog ville det være udtryk for en hånlig nedvurdering af kritikken udelukkende at karakterisere den som misundelse. Goffman var på mange måder en uortodoks sociolog. Hans måde måde at bedrive sociologisk videnskab på adskilte sig radikalt fra den relativt strenge funktionalisme, der for år siden dominerede amerikansk sociologi. Meget af kritikken mod Goffmans metode har derfor handlet om, at han ikke overholdt de regler for begrebdannelse, databehandling og fremstilling, der var fremherskende på dette tidspunkt. Han gjorde i sine værker rask væk brug af materiale fra meget forskelligartede og mildt sagt ukonventionelle kilder så reklamer, aviser, tv- og radioudsendelser, etikettemanualer og skønlitteratur (Bynum & Pranter, 1984: 96-99; Stein, 1991:429), og det var vel nærmest indlysende, at dette ville udløse kritik. Da Asylums udkom i 1961 fik den en ret så hård medfart af fremtrædende forskere. Antropologen William Caudill (1962: ), som iøvrigt selv blev kendt for sine studier på psykiatriske hospitalsafdelinger, reagerede kraftigt på Goffmans begreb om selvet: The basis for my disagreement lies in my negative reaction to Goffman s rather peculiar, and I think confused view of the self. The ideas about the structure of the self shift and change from one essay to another and do not form as coherent a whole as do those about the total institution., videre kritiserede han bogen for at være fyldt med [...] endless provocative descriptive comparisons of mental hospitals with jails, seedy boarding schools, poorly run ships, and so on. A few sharp comparisons are fine; fifty piled one on top of the other serve to cloud the argument. Mindre barsk i tonen var Stanford Lyman (1973:360), som i en anmeldelse af Relations in Public skrev følgende: He [Goffman] does not occupy himself with the usual hard data analysis that characterizes the studies of most American sociologists. Neither does he do field work in the usual way; for when he reports on his observatons, let us say, of gambling in a Las Vegas casino, we are likely to hear less about the actual conduct of bettors than about the universal properties of risk taking. His footnotes reveal primary source reliance on novels (usually English novels of morals and manners), manuals of etiquette, biographies, and private letters of sympathetic sociologists. Men som Lyman senere i sin anmeldelse er inde på, bør Goffmans betydning for den sociologiske disciplin, af ovenstående grunde, ikke undervurderes. Lyman mener, at man om Goffman kan sige det samme, som Max Weber i sin tid skrev om Georg Simmel: In particular, crucial aspects of his methodology are unacceptable. His substantive results must with unusual frequency be regarded with reservations, and not seldom they must be rejected outright. In addition, his mode of exposition strikes one at times as strange, and often it is at the very least uncongenial. On the other hand, one finds oneself absolutely compelled to affirm that this mode of exposition is simply 11

13 brilliant and, what is more important, attains results that are intrinsic to it and not to be attained by any imitator. Indeed, nearly every one of his works abounds in importan new theoretical ideas and the most subtle observation. Almost every one of them belongs to those books in which not only the valid findings, but even the false ones, contain a wealth of stimulation for one s own further thought [...] altogether then [...] even when he is on the wrong path, [he] fully deserves his reputation as one of the foremost thinkers, a first-rate stimulator of academic youth and academic colleagues (Weber, 1972:158) Men selvom Lyman her, via Weber, sidestiller Goffman med Simmel hvad angår betydningen for den sociologiske videnskab, så er der andre, der mener, at Goffmans anerkendelse blandt sociologer er og har været yderst begrænset. Judith Posner (1978) har påpeget, at Goffman blandt mange af sine fagfæller betragtes som en slags uortodoks paria, der ikke regnes blandt fagets sande udøvere. I en senere artikel går hun (1980:293) et skridt videre og hævder, at The nearest to a compliment I hear from my colleagues is that he s interesting or provocative. And you don t have to do much reading between the lines to know that such comments amount to little more than the kiss of death.. Andre forfattere (Lofland, 1984; Marx, 1984; Atkinson, 1989; Williams, 1986) har produceret kvalificerede hyldestartikler om Goffmans betydning for sociologisk teori og metode. 6 Mark Oromaner (1980:290) har således gennemgået en række citations-studier og konkluderer: While Goffman s work may recieve critical analysis from his peers, there are few contemporary sociologists whose work has commanded more interest within the community of social scientists. I samme tonefald skriver Eliot Friedson (1983:362): We see him [Goffman] employing with imagination and passion any resources that seem usefull to illuminate aspects of human life that most of us overlook and to show us more of humanity there than we could otherwise see. Goffmans betydning som sociolog lader sig med andre ord ikke entydigt afklare. Hans publikationer har fået såvel rosende som knubbede ord med på vejen og har tydeligevis voldt det sociologiske etablishment alvorlige vanskeligheder 7 : På den ene side har man ikke kunnet lide hans uortodokse stil, på den anden side har hans skarpe iagttagelser og originale analyser af det upåagtede hverdagsliv ikke været til at komme udenom for selv den mest forbenede kritiker. 8 Denne undersøgelse skal handle om ét aspekt af Goffmans sociologi, nemlig hans metode. Spørgsmålet er dog, om man overhovedet kan tale om én gennemgående metode i Goffmans sociologi, eller om der snarere tale om et mix af forskellige teknikker og angrebsvinkler? Det er sigtet med denne undersøgelse at nå frem til en besvarelse af dette spørgsmål. Undersøgelsen handler altså ikke så meget om den røde tråd eller det substantielle teoretiske indhold i Goffmans sociologi. Det har andre (for eksempel Manning, 1992; Burns, 1992) før mig overbevisende analyseret og beskrevet. Hvad jeg her befatter mig med er de metoder, han tager i anvendelse, når forsøger at forstå og afdække, det særlige område for interpersonelle udvekslinger, han selv (CC:343;1983a:2) har kaldt for samhandlingsordenen. 12

14 Naturligvis lader Goffmans metode sig kun på et teoretisk og analytisk plan adskille fra det, der var hans videnskabelige projekt. Jeg vil derfor i kortlægningen og analysen af Goffmans metode forsøge at forstå den i sammenhæng med selve det substantielle indhold i hans intellektuelle anstrengelser det vil sige hans teori. 9 Men hvordan kan man overhovedet argumentere for en undersøgelse af Goffmans metode? Hans kritikere vil hævde, at en sådan undersøgelse i sig selv er en modsigelse, eftersom han efter deres mening ikke havde nogen metode. Og hvori består iøvrigt det (sociologisk) meningsfulde i en sådan undersøgelse? På sådanne relevante spørgsmål kan der gives i hvert fald to (delvist sammenhængende) svar eller begrundelser. For det første findes der ikke megen konstruktiv viden om emnet. Goffman selv var påfaldende tavs, når det drejer sig om metodespørgsmål. 10 Som flere forfattere (Williams, 1996; Sharrock, 1999; Manning, 1992) har peget på, gjorde han meget lidt ud af forklare og beskrive sine forskningsstrategier og metoder. Ryan (1978:65) har desuden peget på, at Goffman [...] found philosophical discussions useful as a source of empirical hypotheses, or as sketches of mechanisms to be found in social life, but that again, like most other social scientists, he was not much concerned with problems in the logic of explanation, not much concerned to distinguish one kind of explanation from another. Hertil kommer, at han ikke opererede med et fast og eksplicitteret forskningsdesign og tilsyneladende ofte var ganske inkonsekvent i sin begrebsbrug og -definition. Desuden udtrykte han i forskellige sammenhænge sin modvilje mod at placere sit arbejde indenfor en eller flere af de etablerede sociologiske skoler eller retninger. 11 Det tætteste man kommer på en sådan selvkarakteristik finder vi i et interview fra 1980 (Verhoeven, 1993:318), hvor han karakteriserede sit eget arbejde som Urban Ethnography følgende i kølvandet på en anden af Chicago-skolens fremtrædende skikkelser, Everett Hughes. Det er vigtigt på dette tidspunkt at præcisere, at undersøgelsen ikke handler om Goffmans måde at indsamle data på, men mere om den måde, hvorpå han bearbejder, systematiserer og præsenterer dem og derigennem når frem til teoretiske begreber og generelle indsigter. Den handler altså mere om metodologi (i betydningen relationen mellem data og teori) end om teknik (i betydningen praktisk dataindsamlingsprocedure). Goffman gennemførte ikke mange studier baseret på systematisk empirisk dataindsamling. Faktisk begrænser hans erfaringer på dette punkt sig til to undersøgelser. Det drejer sig for det første om ph.d.-afhandlingen Communication Conduct in an Island Community, som byggede på hans feltarbejde blandt lokalbefolkningen på en af Shetlandsøerne. For det andet om Asylums, der baserede sig på deltagende observationsstudier på det psykiatriske hospital Sct. Elisabeth i Washington D.C. 12 Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Goffman tillige gennemførte observationsstudier på forskellige casinoer, men dette arbejde resulterede aldrig i nogen 13

15 selvstændig publikation. Goffmans feltarbejdsmetoder, de dertil knyttede synspunkter og refleksioner adskiller sig ikke grundlæggende fra mainstream-opfattelsen blandt tilhængere af etnografisk metode (Manning, 1999:106). 13 Hvad Fine og Martin (1995:170) i særlig grad hæfter sig ved, er Goffmans (1) mangel på systematisk beskrivelse af den konkrete institution, der studeres, her St. Elisabeth, (2) det manglende perspektiv vedrørende den måde, hvorpå patienterne oplever deres sociale verden og (3) fraværet af overvejelser omkring de teoretiske måls indflydelse på dataindsamlingen. Det bør dog understreges, at kritikken alene er rettet mod Asylums. I sin ph.d.-afhandling finder man en anderledes, holistisk etnografisk beskrivelse af konteksten, det konkrete analyseperspektiv samt en mere systematisk og eksplicit anvendelse af empirisk datagrundlag som udgangspunkt for konstruktion af teoretiske begreber. Lad mig her foretage yderligere en distinktion mellem det, man med Baldamus (1972) kan kalde for formelle metoder ( formal methods ) og uformelle metoder ( informal methods ). De formelle metoder for sociologisk forskning er dem, man kan læse om i autoriserede sociologiske metodebøger. De skitserer typisk formlen for sociologisk forskning således: teori-hypotese-dataindsamling-testning-konklusion. Dette fortæller ikke ret meget om, hvordan man kommer frem til og udvikler begreber, modeller og teorier, det vil sige om, hvorledes nye ideer og begreber opstår. Det er med andre ord noget indimellem, som ikke står i lærebøgerne, og det er det, der kan kaldes for den uformelle metode. Denne del af det videnskabelige arbejde er, med nogle få undtagelser (eksempelvis Solberg, 1985 samt Hammond, 1964) 14 aldeles dårligt beskrevet. Sociologer og andre samfundsvidenskabsfolk redegør sjældent for, hvordan de er kommet frem til dette eller hint begreb, eller hvordan særlige modeller er opstået. Hvad jeg er på jagt efter i denne undersøgelse er ikke Goffmans formelle, men i højere grad hans uformelle metoder. Det skal dog med samme indrømmes, at jeg har haft visse vanskeligheder ved at definere niveauet for denne undersøgelse. Den handler på den ene side ikke om metode i betydningen praktiske fremgangsmåder i forbindelse med dataindsamling. På den anden side handler den heller ikke alene om metodologi i betydningen epistemologi eller videnskabsteori. Den rette betegnelse er med en omskrivning af Mertons (1968) begreb, snarere metode på mellemniveau, hvormed jeg mener et mesoniveau, der ligger udover det rent metodiske men samtidig ikke kan betegnes som ren videnskabsteori. Jeg vil ikke fremover bruge udtryk som metode på mellemniveau, mesometode eller uformel metode, men slet og ret metode. Det står dog forhåbeligt nu nogenlunde klart, at jeg hermed sigter til den lidt mere uformelle, ikke-lærebogsbeskrevne side af sagen eller de procedurer, der anvendes med henblik på løfte forståelsen af den sociale virkelighed op på generelle og mere abstrakte niveauer, omend dette nødvendigvis involverer såvel abstrakte, videnskabsteoretiske 15 og konkrete, metodiske overvejelser, samt inddragelse af accepterede og velbeskrevne procedurer for sociologisk forskning. Når man således vil forstå Goffmans metode, kan man vælge forskellige 14

16 fremgangsmåder eller strategier. Man kan interviewe forskere, der besidder en særlig kompetence i forhold til netop Goffmans sociologi. Hvis Goffman havde været i live idag, kunne man have interviewet ham selv og bedt ham om at forklare og udlægge sin metode. Bortset fra at dette qua Goffmans død i 1982 naturligvis ikke lader gøre, ville dette også af andre årsager have været en dårlig ide. For det første gav Goffman kun meget få interviews og han udtalte sig som sagt kun nødtvunget om metode. For det andet må man, som Goffman selv har peget på, for at forstå hvad en person gør ikke udelukkende basere sig på, hvad han siger han gør. I et af de få interview, Goffman gav, forklarede han, hvorfor han anså denne metode (og dermed interviewet) for at være en dårlig vej til at forstå forskeres ideer, tanker og metoder 16 : It seems to me that you can't get a picture of anyones work by asking them what they do or by reading explicit statements in their texts about what they do. Because that's by and large all doctrine and ideology. You have to get it by doing a litterary kind of analysis of the corpus of their work. (Verhoeven, 1993:322). Jeg vil her forsøge at forstå Goffmans metode gennem en læsning af hans tekster. Min intention er ikke at levere en ny og banebrydende læsning af Goffmans forfatterskab snarere at bidrage med en samlet og diskussion og beskrivelse af hans metode. Men jeg er opmærksom på, at de følgende sider rummer en læsning af Goffman, og at der derfor kan siges at være to søjler i min undersøgelse: En læsning og fortolkning af Goffmans projekt og samlede forfatterskab samt en mere eksplicit analyse af hans metode. Disse to søjler er dog nært forbundne, idet metodeanalysen i høj grad forudsættes af og hviler på den (indrømmet noget udførlige) beskrivelse og fortolkning af hans skriftlige arbejder. Min ambition er ikke at skrive det goffmanske evangelium, forstået som den rette metodelære udledt af hans værker og sparsomme metodebetragtninger. Goffman ville have modsat sig et sådant projekt, og fundet det i direkte modtrid med selve ånden i sit forfatterskab. Som jeg læser Goffman var han modstander af enhver form for dogmatisme og metodologisk fundamentalisme. Hvad han derimod satte højt var forskeres evne til kreativt og reflekteret at udforske og beskrive den sociale virkelighed. At koge Goffmans forfatterskab ned til én særlig og veldefineret teknik eller metode, der mere eller mindre mekanisk kan kopieres af andre forskere, vil derfor ikke blot være at gå imod hans vilje og ånd, det ville, som Frances Waksler (1989:17) er inde på, være det samme som at minimere og nedtone hans bidrag til sociologien. Goffmans samlede produktion er i sig selv en slags model, hans tekster repræsenterer med deres helt unikke form og stil hans særlige sociologi (Atkinson, 1989:75). I denne undersøgelse vil jeg forsøge at være tro overfor dette synspunkt dels ved at forsøge at forstå Goffmans metode i nært samspil med hans tekstmæssige fremstilling og dels ved i den afsluttende konklusion at afholde mig fra at formulere detaljerede og firkantede procedurer. Når jeg bruger undertitlen På sporet af Goffmans sociologiske metode, er det for at understrege, at jeg ikke her foregiver at nå frem til den endegyldige sandhed om Goffmans 15

17 metode, men med afsæt i en bestemt, konstruktiv goffman-forståelse, forsøger at tegne konturene af dens underliggende principper. Forkortelser Gennem undersøgelsen har jeg anvendt en række forkortelser som reference til de tekster af Goffman, der er publiceret i bogform. Disse forkortelser svarer, et par undtagelser nær, til dem, som Goffman også selv anvendte gennem sit forfatterskab. Hvor jeg refererer til et essay, som indgår i en bog (hvilket ofte er tilfældet hos Goffman) refererer jeg til titlen på den bog, hvor det pågældende essay optræder. Det vil for eksempel sige, at referencer til essayet On Face-Work vil være IR (Interaction Ritual). Hvad angår de bidrag (for eksempel Felicity s Condition, On Cooling the Mark Out, Symbols of Class Status og The Neglected Situation), der ikke indgår som kapitler i bøger eller som dele af essaysamlinger, refererer jeg til dem på samme måde, som bogens øvrige kildemateriale. De anvendte titelforkortelser er følgende: CC Communication Conduct in an Island Community (1953). Ph.D.-afhandling. University of Chicago PS The Presentation of Self in Everyday Life (1990) [1959]. London: Penguin A Asylums: Essays on The Social Situation of Mental Patients and Other Inmates (1991) [1961]. New York: Penguin Books. Indeholder: Characteristics of Total Institutions, The Moral Career of the Mental Patient, The Underlife of a Public Institution: A study of Ways of Making Out in a Mental Hospital og The Medical Model and Mental Hospitalization: Some Notes on the Vicissitudes of Tinkering Trades. E Encounters. Two Studies in the Sociology of Interaction (1972) [1961]. Indianapolis: Bobbs-Merril. Indeholder: Role Distance og Fun in Games. BP Behavior in Public Places. Notes on the Social Organization of Gatherings (1966) [1963]. New York: Free Press S Stigma. Notes on the Management of Spoiled Identity (1990) [1963]. New York: Penguin Books IR Interaction Ritual. Essayes on Face-to-Face Behavior (1982) [1967]. New York: Pantheon Books. Indeholder: On Face-Work: An analysis of Ritual Elements in Social Interaction, The Nature of Deference and Demeanor, Embarrasment and Social Organization, Alienation from Interaction, Mental Symptoms and Public 16

18 Order og Where the Action is. SI RP FA GA FT Strategic Interaction (1971) [1969] Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Indeholder: Expression Games: An analysis of Doubts at Play og Strategic Interaction. Relations in Public. Microstudies of the Public Order (1971). New York: Harper & Row. Indeholder som appendiks: The Insanity of Place. Frame Analysis: An Essay on the Organizaion of Experience (1986) [1974). Boston: Northeastern University Press Gender Advertisements (1979). New York: Harper and Row Forms of Talk (1981). Philadelphia: University of Pennsylvania Press. Indeholder: Replies and Responses, Response Cries, Footing, The Lecture og Radio Talk. Af andre tekniske oplysninger skal nævnes, at jeg en række steder har angivet Goffmans originale begreber og vendinger i citationstegn og parentes efter de danske oversættelser. Den primære årsag til dette er, at mange af Goffmans begreber kun vanskeligt og ofte med meningstab til følge lader sig oversætte til dansk. Mange nuancer og dimensioner går tabt i oversættelsen af Goffmans mange kreative og fantasifulde udtryk, denne praksis er derfor for mig at se en uundgåelig og nødvendig del af fremstillingen. Undersøgelsens disponering Efter dette indledende, problemformulerende kapitel følger en relativt korfattet biografisk præsentation af Goffman. Sigtet med denne præsentation er dels af sætte lidt kød og blod på manden men samtidig også at pege på mulige sammenhænge mellem hans personlige biografi og hans måde at arbejde på som forsker og sociolog. Det ret omfattende kapitel 3 beskriver herefter det, der var Goffmans projekt. Jeg forsøger her at nærme mig en forståelse af de temaer og emner, der optog ham, og der gives desuden i dette kapitel en generel oversigt over og introduktion til de væsentligste værker i forfatterskabet. Herfra tages der hul på den mere eksplicitte analyse af Goffmans metode. I kapitel 4 diskuteres hans relation til etablerede sociologiske tænkere, paradigmer og traditioner. Gennem en analyse af det, man kunne kalde for Goffmans intellektuelle rødder forsøger jeg med andre ord at berede yderligere en del af vejen mod forståelsen for hans måde at bedrive sociologi på. Kapitel 5 ser på, hvordan Goffman praktiserer metaforiske genbeskrivelse af den sociale verden med henblik på sociologisk forklaring og opdagelse. I kapitel 6 introduceres et andet begreb, nemlig 17

19 Baldamus begreb om gensidig tilpasning ( double fitting ), der handler om, at man, når man udvikler begreber, tilpasser såvel begrebet som datamaterialet. Dette begreb udgør en vigtig nøgle til forståelsen af Goffmans metode. I det efterfølgende kapitel 7 analyseres det, hvordan der i Goffmans analyser løber en spænding mellem det generelle og det specifikke, og at denne spænding kan forstås som en vekselvirkning mellem induktive og deduktive logikker. Kapitel 8 tjener såvel et opsummerende som et fremadrettet, perspektiverende formål. Her forsøger jeg at samle trådene gennem identifikation af nogle metodiske principper, hvorfra der udledes nogle metoderegler. 18

20 KAPITEL 2 Erving Goffman: Biografisk præsentation 17 Erving Goffman blev født i 1922 i Manville, Alberta, Canada. Han var søn af jødiske forældre, som var kommet til Canada i forbindelse med den massive indvandring til landet ved århundredeskiftet. Efter gymnasiet blev han indskrevet ved University of Manitoba med kemi som hovedfag. Efter et års tid sprang han dog fra til fordel for et arbejde ved The National Film Board i Ottawa. Han overvejede tilsyneladende for en periode at gøre karriere indenfor denne branche men besluttede sig dog alligevel for en fortsættelse af universitetsstudierne. Han fik således, under indflydelse af antropologerne Charles William Morton Hart og Ray Birdwhistell, sin bachelorgrad fra Universty of Toronto i 1945, og udmærkede sig i denne forbindelse på en måde, der gjorde det muligt for ham at fortsætte på sociologistudiet ved University of Chicago. Gaile McGregor (1986) har i denne forbindelse analyseret, hvordan netop Goffmans canadiske rødder har sat sig tydelige spor i hans sociologi. McGregor peger på, at Goffmans forankring i det canadiske paradigme 18 er uomtvisteligt, når man betragter hans optagethed af institutionaliserede interpersonelle udvekslinger, hans tendens til at identificere sig med den stigmatiserede fremfor den privilligerede samt hans intellektuelle og ekspressive stil. Hvad angår spørgsmålet om stil, minder Goffmans distancerede måde at præsentere sine ideer og overvejelser på i høj grad om den, man finder hos canadiske kunstmalere, forfattere og poeter. I modsætning til for eksempel mange amerikanske kunstnere, distancerer de sig fra deres farlige virkelighedsfortolkninger i et forsøg på at minimere indtrykket af det overmod eller den hybris, der ligger i at berette til andre om, hvordan virkeligheden skal forstås. Som McGregor udtrykker det, gør mange canadiske kunstnere faktisk en dyd ud af at give det indtryk, at de ikke skaber nogetsomhelst. Og, fortsætter hun, når Goffman i forordet til Frame Analysis (hans mest omfattende og mest eksplicitte teoridiskussion) advarer sine læsere om, at der mange gode grunde til at betvivle den følgende analyse og dens epistemologiske stabilitet, gør han, hvad den canadiske kunstner sædvanligvis gør: [...] throwing sands in the eyes of the gods (McGregor, 1986:538). Denne særlige, nærmest ydmyge måde at distancere sig fra sine værker og produktioner på, og som man genfinder i hans formandsforelæsning til den 19

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig

GIVE IT. SOME ENGlISH1. Hedwig Doth Ernst Jacobsen og Henriette BETH Brigham GIVE IT SOME ENGlISH1 Hedwig Give It Some English I 2014 Doth Ernst Jacobsen og Henriette Beth Brigham og Forlaget Hedwig Sat med Calibri og Futura Grafisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10

Skriveøvelse 2. Indledning. Emil Kirkegaard. Årskortnr. 20103300. Hold nr. 10 Navn: Emil Kirkegaard Årskortnr. 20103300 Hold nr. 10 Det stillede spørgsmål 1. Redegør for forholdet mellem det vellykkede liv (eudaimonia) og menneskelig dyd eller livsduelighed (areté) i bog 1 og bog

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START

POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools HOW TO START POSitivitiES Positive Psychology in European Schools PositivitiES er et Comenius Multilateral europæisk projekt, som har til formål at

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012

Terese B. Thomsen 1.semester Formidling, projektarbejde og webdesign ITU DMD d. 02/11-2012 Server side Programming Wedesign Forelæsning #8 Recap PHP 1. Development Concept Design Coding Testing 2. Social Media Sharing, Images, Videos, Location etc Integrates with your websites 3. Widgets extend

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du:

Spredningsnetværk. Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse. Efter denne lektion skal du: Spredningsnetværk Spredningsnetværk Forskelle og ligheder ift. læringsteori Opinionsledere Kritisk masse Slide no.: 1 Efter denne lektion skal du: Kende og kunne forklare begreberne spredningsnetværk og

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20. august 2012 Lukkede døre (Det forbydes ved offentlig gengivelse af kendelsen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet) HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 20.

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker

Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Videnskabsetisk Komité Fokus på informeret samtykke og biobanker Marie Bartholdy, Cand.jur., De videnskabsetiske Komiteer for Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Et informeret samtykke 2, nr. 10:

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions

RentCalC V2.0. 2012 Soft-Solutions Udlejnings software Vores udvikling er ikke stoppet!! by Soft-Solutions RentCalC, som er danmarks ubetinget bedste udlejnings software, kan hjælpe dig med på en hurtigt og simple måde, at holde styr på

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub.

Strategi & Ledelse. Børsen Forum A/S, 2005. Børsen Ledelseshåndbøger. er Danmarks største og. stærkeste videns- og udviklingsklub. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub. Uanset hvilket område eller emne du beskæftiger dig med, får du her et komplet opslagsværk på print, cd-rom og Artikel

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School

Kreativitetens mørke sider. Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kreativitetens mørke sider Bo T. Christensen Lektor, Ph.D. Copenhagen Business School Kort om mig. Uddannet psykolog PhD i kognitionspsykologi fra Århus Universitet Studerer kreativitet og innovation fra

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars

Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Aalborg Universitet Umiddelbare kommentarer til Erhvervsministerens redegørelse vedr. CIBOR 27/9-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Hvilke typer koder findes der?

Hvilke typer koder findes der? Introduktion Hvilke typer koder findes der? Responsmekanismer og benchmark ifht. sms. Øg din ROI på din medieinvestering Hvad er det der bygger bro efter din kunde har scannet kode Payment / Salg Promotion

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. "Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar..." Anmeldt af 16 ledere

6* i Danske Kommuner. 5* i JP. Anmeldere og ledere skriver Powertool...evidensforankret...let læst.. konkret og brugbar... Anmeldt af 16 ledere Prisvindende praktisk teori til involvering af medarbejderne i udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk s e B r e p a tp n2 sto o B 012 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk...

Læs mere

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP

Uddrag bragt i... Best paper. 6* i Danske Kommuner. 5* i JP Prisvindende praktisk teori til samarbejde om hurtig udvikling løsninger på vigtige udfordringer www.fairproces.dk Best paper Boston 2012 Uddrag bragt i... 6* i Danske Kommuner 5* i JP www.fairproces.dk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som

TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som TURSTRUK: GESTALTENDE ARBEJDE for EKSAMENSARBEJDE i KULTURVIDENSKAB tilknyttet: Metafor og kognitiv neurovidenskab: kognitionsteorier, metafor som forståelse og analyser om brugen af metaforer i kognitiv

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB

INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB PRESENTATION INNOVATION LAB -BRUGERSTUDIERTHEA BOJE WINDFELDT / HEAD OF IDEATION & USER STUDIES / INNOVATION LAB AGENDA Om Innovation Lab Brugerdreven Innovation Unge ordblinde Ideation og Konceptualisering

Læs mere

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015

MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED KUNSTEN I KUFFERTEN NÅR MØDET MED KUNST SKABER FRIRUM INTERNATIONALT SEMINAR DEN 22. APRIL 2015 MED AFSÆT I LOUISIANAS FORLØB FOR ASYLSØGENDE BØRN OG UNGE Unge uledsagede asylansøgere sætter drager

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010 maj 2011 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Engelsk

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com

beskrivelser Snitker & Co. Lene Nielsen Snitker & Co. November 2008 www.snitker.com Hvordan opfatter vi personas beskrivelser Lene Nielsen Snitker & Co. I have always found it difficult to visualize or understand the characters illustrated in the books of P. G. Woodhouse because all are

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den

Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Skal vi tackle fremtiden, må vi selv skabe den Erhvervslederes løsninger til at tackle fremtidens komplekse udfordringer ligger i deres indre - i ubevidste kreative og intuitive ressourcer - mener en af

Læs mere