Kandidat- og Aftagerundersøgelsen HOVEDRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kandidat- og Aftagerundersøgelsen 2008-2009 HOVEDRAPPORT"

Transkript

1 Kandidat- og Aftagerundersøgelsen HOVEDRAPPORT

2 Kandidat- og Aftagerundersøgelsen HOVEDRAPPORT

3 Indhold 1 RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE RESULTATER OG KONKLUSIONER Akademikernes vej fra dimission til første job Universitetets samarbejde med erhvervslivet Akademikernes jobsituation Uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans Geografisk og faglig mobilitet Fastholdelse og tiltrækning af akademisk arbejdskraft til Nordjylland Beskæftigede kandidaters præferencer i forhold til fremtidigt arbejde 8 2 FRA UDDANNELSE TIL JOB Dimittendernes overvejelser om job efter studiet Påbegyndelse af jobsøgning Søgetiden for INS-dimittenderne Søgetiden blandt SAMF-dimittenderne Hvad bringer dimittender i første job? Informationskilder om første job Hvad lægger aftagervirksomhederne vægt på hos dimittenderne? 15 3 SAMARBEJDE MELLEM AAU OG ERHVERVSLIVET Mulighederne for en fremadrettet indsats 19 4 JOBSITUATION Første og evt. efterfølgende job Kandidaternes lønniveau Iværksættere Ledige 27 5 UDDANNELSENS ARBEJDSMARKEDSRELEVANS 28 6 MOBILITET PÅ ARBEJDSMARKEDET Faglig mobilitet Geografisk fastholdelse og mobilitet Nordjysk fastholdelse 35 7 FASTHOLDELSE OG TILTRÆKNING AF AKADEMISK ARBEJDSKRAFT NORDJYLLAND Virksomhedernes rekrutteringsmønster Nordjyske virksomheders rekrutteringsbehov Kandidaternes incitamenter for at blive i Nordjylland Kandidaters incitamenter for at komme til Nordjylland Attraktiviteten af Aalborg vs. oplandet for rekrutterede kandidater Barriere for kandidaternes ansættelse på arbejdsmarkedet 43 8 GENERELLE PRÆFERENCER I FORHOLD TIL FREMTIDIGT ARBEJDE 45 9 APPENDIKS Kandidaternes lønniveau i nuværende job Kandidaternes jobsøgning og ansættelse Kandidaternes incitamenter for at blive i Nordjylland fordelt på køn m.m Potentielle tilflytteres incitament for at tilflytte Nordjylland fordelt på køn m.m INDHOLD

4 Forord Med denne publikation præsenterer Karrierecentret, Aalborg Universitet (AAU), hovedresultaterne fra projektet Kandidat- og Aftagerundersøgelsen Rapporten belyser bl.a. dimittenders beskæftigelsessituation, vurdering af uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans, aftagervirksomheders efterspørgsel efter akademiske arbejdskraft og rekrutteringsmønstre. Denne undersøgelse af det nordjyske kandidat- og aftagermarked tilvejebringer viden om, hvad der specifikt karakteriserer Region Nordjylland og sætter fokus på indsatsområder, som kan forbedre grundlaget for, at kandidaterne fra AAU hurtigere får beskæftigelse efter endt studium. Der er tidligere lavet en kandidat- og aftagerundersøgelse i 2002, men der er ikke tidligere blevet udført en specifik undersøgelse af det nordjyske arbejdsmarked i forhold til fastholdelse og tiltrækning af akademisk arbejdskraft og herunder med fokus på, hvilke indsatsområder aktører som AAU, de faglige organisationer, A-kasser, jobcentre, kommunerne m.fl. kan fokusere på for at gøre den nordjyske region mere attraktiv og dermed skabe grobund for vækst. Endvidere er det helt særlige for denne undersøgelse, at vi indhenter oplysninger fra virksomheder med, såvel som uden, højtuddannede medarbejdere. Med det grundlag er rapporten i stand til at skitsere tendenser i forhold til de virksomheder, der allerede beskæftiger højtuddannede, og samtidig at give en indikation at behovet for og forventninger til højtuddannet arbejdskraft i fremtiden i de virksomheder, der ikke beskæftiger højtuddannede i dag. Kandidat- og Aftagerundersøgelsen afdækker kandidaternes veje fra studiet og ud på arbejdsmarkedet bl.a. ved at kortlægge hvilke samarbejdsflader i form af praktik, projektsamarbejde, studiejob, iværksætteri m.m. de studerende lukrerer mest på i forhold til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Vi undersøger bl.a. hvilke parametre, der er afgørende for, at de studerende vælger et job i Nordjylland som første arbejdsplads. Dette suppleres i denne hovedrapport af et aftagerperspektiv, som fokuserer på, hvad virksomhederne lægger vægt på, når de ansætter dimittender fra universitetet, og hvilke kompetencer der efterspørges af virksomhederne. Herudover vil rapporten afdække sammenhængen mellem universitetets faglige indsatsområder og behovene i erhvervslivet, de nordjyske virksomheders behov for samarbejde med AAU. Projektet omfatter, dels en totalundersøgelse af ca bachelorer og kandidater, der dimitterede fra De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i perioden fra 2001 til og med februar Respondentgrundlaget udgør bachelorer og kandidater (svarprocent på 55 %). I analyserne inddrages desuden resulteterne fra den nationale HUM-undersøgelse 2008 med 800 respondenter fra AAU fordelt på årgangene , når datamaterialet tillader det. Derudover omfatter projektet en spørgeskemaundersøgelse af 189 deltagende nordjyske aftagervirksomheder 1 samt 10 dybdeinterviews, som også er inddraget i denne publikation. Det skal imidlertid fremhæves, at 9 ud af 10 af de adspurgte virksomheder er fra det private erhvervsliv, hvilket betyder, at eksempelvis mange sædvanlige offentlige samfundsvidenskabelige arbejdspladser er underrepræsenterede. Derudover er flere typer virksomheder underrepræsenteret i Nordjylland i forhold til resten af landet, eksempelvis sundhedsog medicinalvirksomheder, statslige råd, nævn, styrelser, ministerier osv. Stikprøvens sammensætning kan naturligvis have betydning for resultaterne fra aftagerdelen præsenteret i denne rapport. Fra august til oktober 2008 blev bacholerernes og kandidaternes besvarelser indsamlet, mens dataindsamlingen af aftagervirksomhedernes besvarelser fandt sted fra marts til oktober Kandidaternes besvarelser har siden dannet grundlag for publikationer, der analyserer hvert studie enkeltvis, samt delrapporter som sammenfatter mønstrer for hvert enkelt falkultet 2. 1 Udvælgelsen af aftagervirksomheder foregik ud fra de pågældende virksomheders branche, antal ansatte, m.m. Spørgeskemaer blev distribueret til 520 aftagervirksomheder. 2 Disse kan frit downloades via Karrierecentrets hjemmeside. FORORD 3

5 Den tidsmæssige forskydelse mellem indsamlingen af data fra de færdiguddannede kandidater og aftagervirksomhederne, samt de grundlæggende forandringer i samfundsøkonomien i det senest år, betyder at kandidatdelens besvarelser blev gennemført, før bl.a. den stigende dimittendledighed for alvor fik effekt. Det er forventeligt, at AAU s kandidaters beskæftigelsessituation kan have ændret sig markant siden dataindsamlingen. Imidlertid blev aftagerdelens data indsamlet i en periode, hvor de økonomiske konjunktursvingninger var ganske mærkbare, hvilket navnlig de kvalitative interview forsøgte at indfange konsekvenserne af i forhold at rekruttering af akademisk arbejdskraft. Trods de aktuelle konjunkturbestemte samfunds- og erhvervsøkonomiske forhold dokumenterer datamaterialet vigtige og meningsfulde informationer om f.eks. kandidaternes typiske beskæftigelsesmønstre, faglige og geografiske mobilitet samt om aftagervirksomhedernes overvejelser i forhold rekruttering af akademiske arbejdskraft i økonomisk ustabile tider. For den særlige indsats og konstruktive vejledning samt sparring undervejs i projektforløbet rettes en særlig tak til projektets styregruppe bestående af: Stig Magnussen, konsulent fra Magistrenes A-kasse Torben Abildgaard, direktør og partner i Curia Management Sune Andersen, marketing manager i Aalborg Industries Mette Fjord Sørensen, konsulent fra Dansk Industri Christian Volmer Nielsen, projektleder for Kandidat- og Aftagerundersøgelsen og områdeleder for Karrierecentret, AAU Bettina Spleth Bazuin, projektmedarbejder i Karrierecentret, AAU Marianne Tran Pham, projektmedarbejder i Karrierecentret, AAU Morten Kyed, projektmedarbejder i Karrierecentret, AAU Selve publikationen er udarbejdet af Marianne Tran Pham, AAU og Morten Kyed, AAU. Karin Folmer Andersen, Karrierecentret, AAU, takkes i denne forbindelse for grundig korrekturlæsning. Alle henvendelser angående undersøgelsens resultater kan rettes til Karrierecentrets surveyenhed eller via Karrierecentrets hjemmeside, hvor alle vores surveyresultater desuden er tilgængelige. Projektet Kandidatog Aftagerundersøgelsen blev gennemført af Karrierecentret, Aalborg Universitet (AAU), med støtte fra: Ole Rokkjær, fuldmægtig og repræsentant for De Ingeniør-, Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Thomas Nielsen, lektor og repræsentant for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, AAU Lone Krogh, lektor og repræsentant for Det Humanistiske Fakultet, AAU, samt forsker på Pædagogisk Udviklingscenter PUC Palle Steen Hansen, uddannelseskonsulent og repræsentant for Region Nordjylland Henrik Christensen, kontorchef og repræsentant for Beskæftigelsesregion Nordjylland Jeanette E. Dahl, konsulent og repræsentant for Aalborg Kommune, Erhvervsafdelingen Jan Krogh, erhvervs- og udviklingschef og repræsentant for Thisted Kommune Jens Mølbach, sekretariatschef og repræsentant for Akademikernes Centralorganisation (AC), 4 FORORD

6 1 Rapportens væsentligste resultater og konklusioner 1.1 Akademikernes vej fra dimission til første job 4 ud af 10 har job inden afslutningen af uddannelsen men først sent i uddannelsesforløbet begynder overvejelserne om job efter studiet og den aktive jobsøgning at interessere mange studerende! Undersøgelsen viser, at hovedparten af kandidaterne overvejede, hvilke karrieremuligheder deres uddannelse åbner op for både før og undervejs i uddannelsen. På den anden side er der også mange, som meget sent i eller først efter uddannelsen begynder at overveje karrieremulighederne med studierne. I den forbindelse søger dimittenderne oftest sparring og inspiration til karrieren i deres nærmiljø; det vil sige blandt studiekammeraterne, universitetets job-arrangementer, undervisere samt diverse brochurer. Ikke overraskende, ser vi, at jo længere akademikerne er i deres uddannelsesforløb, jo mere gør de sig disse overvejelser. Akademikerne begynder for alvor deres aktive jobsøgning kort før og efter afleveringen af deres speciale eller bacheloropgave. De typiske jobsøgningskanaler, dimittenderne benytter sig af, er, ligesom mht. karrieremuligheden, internettet og netværk i deres nærmiljø (studiekammerater og kontakter udenfor studiet). Undersøgelsen viser samtidig, at virksomhederne også typisk anvender internet eller personlige kontakter/netværk i rekrutteringsøjemed. Omtrent fire ud af ti dimittender havde fået deres første job, allerede inden de havde gennemført uddannelsen. Tre måneder efter dimission er over 60 % af dimittenderne kommet i job, og blot 4-5 % af dimittenderne er ledige i mere end ét år efter endt uddannelse. Resultaterne af kandidaternes udsagn peger endvidere på, at ledigheden blandt de ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskabelige dimittender i højere grad er påvirket af de samfundsøkonomiske konjunkturer end de samfundsvidenskabelige dimittender. 1.2 Universitetets samarbejde med erhvervslivet Samarbejde med virksomheder undervejs i studietiden har stor jobeffekt. Virksomhederne og kandidaterne efterspørger mere samarbejde. Mange dimittender angiver, at samarbejdet med erhvervslivet har afgørende betydning for deres første job. Knap 65 % af dimittenderne har haft studiejob, 31 % har været i praktik og 57 % har samarbejdet med en virksomhed eller organisation i forbindelse med deres studieprojekter. Et tæt samarbejde med erhvervslivet giver blandt andet dimittenderne viden om virksomhedernes forventninger til deres faglige kompetencer, men de tilegner sig også praktiske kompetencer, som de ikke får andre steder under uddannelsen. Ydermere drager virksomhederne fordel af de studerendes faglige kunnen. Op til 55 % af de adspurgte virksomheder har benyttet sig af projektsamarbejde, specialesamarbejde og/eller praktik og næsten samtlige deltagende virksomheder har haft positive erfaringer med at samarbejde med studerende. Blandt virksomheder, der ikke tidligere har samarbejdet med universitetet, er hver tredje interesseret i at samarbejde med universitetet i forhold til projekt- og specialesamarbejde, praktik samt studiejob. Øget samarbejde efterspørges i høj grad af studerende såvel som virksomheder. Universitetet kan således tilskyndes til at yde en ekstra indsats for at styrke samarbejdet med erhvervslivet. På flere uddannelser er praktik allerede en integreret del af studieforløbet og undersøgelsen bekræfter, at dette er vitalt for dimittendernes karrieremuligheder efter studiet. 1.3 Akademikernes jobsituation 2/3 af AAU-kandidaterne ansættes i den private sektor. Markant flest fra ingeniørvidenskab, men også over halvdelen af humanistiske kandidater ansættes i den private sektor. Undersøgelsen belyser akademikernes første og evt. efterfølgende beskæftigelse, herunder jobbets rammer (f.eks. ansættelsesforhold, arbejdspladsens placering i forhold til sektor og løn samt jobbets indhold i form af jobfunktioner). RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE RESULTATER OG KONKLUSIONER 5

7 Hovedparten (2/3) af AAU s bachelorer og kandidater er ansat i den private sektor, og heraf er 2 ud af 3 beskæftiget i enten en produktions-, ITeller konsulentvirksomhed 3. Der er relativt flere akademikere, der havde deres første job inden for den offentlige sektor, sammenlignet med efterfølgende job. Flere af akademikerne gik fra at være i en mindre fast stilling i første job, dvs. projektansættelse, vikariat eller løntilskudsjob, til at være i en fast stilling i deres efterfølgende job. Størstedelen af akademikerne, som stadig er i første job, er i en fast stilling. Omkring 60 % af de beskæftigede kandidater er stadig i første job efter 2 år efter dimission. Af de resterende skifter 40 % job, og i løbet af de to år efter dimission er 70 % i deres andet job. Det gennemsnitlige lønniveau for samtlige kandidater i undersøgelsen ligger mellem kr. og kr. De, der får højere løn end gennemsnittet, er oftere mænd end kvinder, og er ansat i den private sektor. 1.4 Uddannelsernes arbejdsmarkedsrelevans AAU-kandidaterne er godt rustet til arbejdsmarkedet. De har lært rigelig metode, teori og projektsamarbejde i forhold til hvad der er efterspurgt, men mangler generelt IT-kundskaber, forretningsforståelse og praksiserfaring. Overordnet er uddannelserne gode til at ruste de studerende til at imødekomme arbejdsmarkedets kompetencekrav og forventninger. Dimittenderne oplever også, at de er godt rustede fagligt. En af AAU-dimittendernes styrker er deres erfaring med problemorienteret projektarbejde, og ydermere viser data fra aftagerne, at mere end 6 ud af 10 virksomheder vægter teamwork højt. Dette billede bekræftes også i dybdeinterviewene med aftagervirksomhederne. Imidlertid oplever både dimittenderne og aftagervirksomhederne, at dimittenderne mangler forretningsforståelse samt IT-færdigheder, i forhold til arbejdsmarkedets efterspørgsel - dette gælder dog ikke dimittender fra INS. Ifølge virksomhederne og dimittenderne, kan de studerende rustes bedre, hvis de undervejs i uddannelsen tilegner sig mere praktisk erfaring, navnlig gennem praktik og projektsamarbejde. Det er dog værd at bemærke, at størstedelen af virksomhederne generelt er tilfredse med dimittendernes kompetencer. Kandidaterne får typisk job inden for uddannelsens traditionelle fagområde. Til gengæld ligger relativt få (13-25%) af akademikernes job i forlængelse af deres speciale/bacheloropgave. 1.5 Geografisk og faglig mobilitet AAU kandidater er meget mobile og søger bredt i landet. Knap 2/3 får deres første job uden for regionen. Samtidig angiver 40 % af de nordjyske virksomheder, at det er vanskeligt at rekruttere. Endvidere siver de højtuddannede ud af regionen i efterfølgende job. Har vi et problem? Efter endt uddannelse søgte dimittenderne primært deres første job i daværende Nordjyllands Amt (44-48 %), og dernæst Århus Amt (29-33 %), Storkøbenhavns Amt (20-21 %) og Viborg Amt (17 %). Men AAU-dimittenderne søger også bredt og inden for flere geografiske områder, dvs. ikke alene i Nordjylland men også i øvrige amter/regioner. De er særdeles indstillede på at være geografisk mobile. Men knap så stor en andel af dimittenderne fik job dér, hvor de søgte % af dimittendernes første job lå i Nordjylland, og tilsvarende var det 17 % i Storkøbenhavns Amt og % i Århus Amt. Det er dog værd at bemærke, at der er relativt mange dimittender, som søgte deres første job i Viborg Amt, men kun 6 % af dimittenderne fik arbejde der. Samme søgemønstre gør sig gældende i forhold til kandidater, der er i efterfølgende job. Her er det igen primært i Nordjylland, Århus, Storkøbenhavn samt Viborg, de søger. Relativt færre akademikere har deres efterfølgende job i Nordjylland (36 %) sammenlignet med første job % af INS-dimittenderne arbejder inden for den private sektor, lidt over halvdelen af HUM-dimittenderne er privat ansatte, mens det tilsvarende kun er 40 % af SAMF-dimittenderne. Mænd er markant oftere end kvinder beskæftiget i den private sektor. 6 RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE RESULTATER OG KONKLUSIONER

8 1.6 Fastholdelse og tiltrækning af akademisk arbejdskraft til Nordjylland Nordjyske virksomheder efterspørger og aftager i høj grad AAU-kandidater. Trods økonomisk lavkonjunktur, er mange virksomheder stadig på udkig efter den rette akademiske medarbejder. Kandidater bliver i Nordjylland, fordi de har gode sociale og faglige netværk. Kandidater, som arbejder udenfor Nordjylland, kræver udfordrende arbejdsopgaver, gode karrieremuligheder, højere løn og evt. jobmuligheder til ægtefællen, hvis de skal flytte til Nordjylland. Langt hovedparten af de højtuddannede i nordjyske virksomheder rekrutteres fra Aalborg Universitet. Særligt industri, konsulent- og IT-virksomheder er store aftagere, tilsammen repræsenterer disse tre brancher 64 % af datamaterialets aftagervirksomheder. Mellem % af alle de adspurgte virksomheder ansætter højtuddannede medarbejdere en eller flere gange årligt. Datamaterialet viser tydeligt, at der rekrutteres relativt flere ingeniørdimittender til alle virksomhedsstørrelser, mens rekrutteringen af samfundsvidenskabelige dimittender stiger proportionalt med virksomhedens størrelse Til gengæld er tendensen omvendt mht. virksomhedernes tendens til at rekruttere naturvidenskabelige kandidater. Her er efterspørgslen størst, jo mindre virksomheden er. I forhold til humanistiske kandidater synes virksomhedens størrelse ikke at spille en entydig rolle. En bemærkelsesværdig tendens i rekrutteringsmønstret er, at mikrovirksomheder i langt højere grad er tilbøjelige til primært at rekruttere nyuddannede, mens små-, mellemstore (SMV) og store virksomheder primært ansætter folk med erhvervserfaring. Det er dog vigtigt at pointere, at SMV ere og store virksomheder dog også i lidt højere grad er tilbøjelige til at ansætte nyuddannede i det hele taget end mikrovirksomhederne. Datamaterialet viser en interessant forskel i forhold til prioriteringen af kompetencer ved rekruttering af nyuddannede i forhold til erfarne medarbejdere. Mens 48 % af virksomhederne finder, at relevant teoretisk viden indenfor et givent fagområde er den vigtigste kompetence hos nyuddannede, så mener kun 27 %, at det er den vigtigste ressource, når der rekrutteres folk med erhvervserfaring. Her er bred tværfaglig viden derimod mere afgørende. 38,5 % af virksomhederne angiver, at de har haft vanskeligt ved at rekruttere højtuddannet arbejdskraft, mens 61,5 % ikke har oplevet rekrutteringsproblemer. 33 % angiver tilmed, at de sjældent eller aldrig har ansat højtuddannede, som matcher virksomhedens efterspurgte profil. Rekrutteringsproblemerne findes især i forbindelse med stillinger inden for projektledelse og rådgivning. Virksomhederne angiver generelt øget økonomisk vækst og behov for højere vidensniveau som de to vigtigste årsager til, at virksomheden forventer at ansætte højtuddannede medarbejdere i fremtiden. Hele 60 % angiver forventning om at ansætte ingeniører i fremtiden, mens 22 % forventer at ansætte samfundsvidenskabelige kandidater, 18 % forventer at rekruttere naturvidenskabelige kandidater og 9 % forventer at rekruttere humanistiske kandidater i fremtiden. En barriere i forhold til at virksomhederne ansætter højtuddannede er bl.a. den akademisk terminologi, tendens til for stor fordybelse og dermed i mindre grad præstationer i praksis samt usikkerhed om, hvorvidt opgaverne kræver akademisk uddannet personale. I de kvalitative interviews med aftagervirksomhederne viser, at der kan være nogle tendentielle barrierer for kandidaternes ansættelse på arbejdsmarkedet. En type er terminologiske, både i forhold til den akademiske terminologi, men også mere grundlæggende i forhold til hvad forskellige uddannelser står for. En anden barriere er frygten for at akademikeren ikke kan fungere lavpraktisk og søger mod fordybelse frem for kundeorienterede løsninger. Endelig er der barrieren omkring, at mange potentielle akademikerjob ikke i dag varetages af en akademiker, og virksomhederne måske ikke anser det for relevant og profitabelt med en akademiker i stillingen. Her foreslås et større fokus på samarbejde mellem AAU s studerende og SMV er som et muligt løsningsforslag. RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE RESULTATER OG KONKLUSIONER 7

9 De vigtigste årsager til at kandidater bliver i Nordjylland er; allerede eksisterende sociale netværk, passende afstand til og fra arbejde, at de boede i Nordjylland, da de søgte job, at de har familie i Nordjylland, eller at deres partner har job i Nordjylland. Når kandidaterne incitamenter for at blive i Nordjylland fordeles på forskellige baggrundsvariable, bliver det tydeligt, at sociale og faglige netværk oftere er højt prioriteret blandt enlige og de uden hjemmeboende børn end ellers. Karrieremuligheder, god løn og nordjyske huspriser fremhæves markant oftere af mænd end kvinder. Familie og passende afstand til arbejde fremhæves derimod oftere af kvinder end mænd. Der er således tydelige tendenser til, at det er instrumentelle goder som; økonomi, netværk, karrieremuligheder etc., som har fået flest mænd og de uden børn til at blive i Nordjylland, mens praktiske og sociale faktorer vejer tungest hos kvinder og familier med børn. Hvis kandidater skal rekrutteres fra andre regioner til Nordjylland, foretrækker de fleste at bo og arbejde i Aalborg. De vigtigste faktorer for, at de kan rekrutteres er instrumentelle kriterier som udfordrende arbejdsopgaver, gode karrieremuligheder, højere løn og jobmuligheder for ægtefællen. Disse kriterier er meget vigtigere end praktiske omstændigheder som f.eks. at virksomheden hjælper med at finde bolig, de lave nordjyske boligpriser, offentlig transport og muligheder for børnepasning. Børnepasning og andre praktiske- samt kulturelle kriterier har dog en vis betydning for kandidater med børn, men de instrumentelle kriterier er langt vigtigst, selv når der kontrolleres for forskellige baggrundsvariable. meget populære blandt INS-kandidater. Omvendt er finansielle, service, reklame- og markedsføring samt handelsvirksomheder markant mere foretrækkende blandt SAMF- kandidater. Mens omkring halvdelen angiver, at de højest vil pendle mellem 0-40 km fra den private bopæl til arbejde, så har omkring 2 ud af 10 en grænse ved en afstand af mellem km fra den private bopæl til arbejde. Godt 1 ud af 10 angiver til gengæld, at afstand ikke har nogen væsentlig betydning for dem. For knap halvdelen af kandidaterne har størrelsen af virksomheden ingen væsentlig betydning. For de kandidater, som har præferencer i forhold til virksomhedens størrelse, er store virksomheder og mellemstore virksomheder lige populære. Men små virksomheder er til gengæld mindre eftertragtede end store og mellemstore virksomheder. De flest kandidater - som har en præference i forhold til virksomhedens størrelse foretrækker næsten altid, at fremtidens arbejdsplads ligger i en virksomhed af samme størrelse som den, de er ansat i nu. 1.7 Beskæftigede kandidaters præferencer i forhold til fremtidigt arbejde Kandidaterne vil helst arbejde med rådgivning, produktion eller IT. De er villige til at pendle op til 60 km til arbejde, og virksomhedens størrelse spiller som regel ingen væsentlig rolle. Hvis de har præferencer om virksomhedens størrelse, er det de samme som dér, hvor de allerede arbejder. For både INS- og SAMF-kandidater er konsulent- og rådgivningsvirksomheder de mest eftertragtede arbejdspladser. Produktions- og industrivirksomheder, IT-virksomheder og bygge- og anlægsvirksomheder 8 RAPPORTENS VÆSENTLIGSTE RESULTATER OG KONKLUSIONER

10 2 Fra uddannelse til job I dette kapitel belyses kandidaternes vej fra uddannelsessystemet til første job. Her vil vi undersøge, hvornår kandidaterne begyndte at gøre sig overvejelser om jobmuligheder, og hvornår de faktisk begyndte at ansøge deres første job. Vi vil også undersøge, hvilke job dimittenderne har fået efter afslutningen af deres uddannelse, samt hvilke informationskilder de brugte i den forbindelse. Til slut vil vi beskrive nogle at de ting, som aftagervirksomhederne lægger vægt på, når de rekrutterer nyuddannet akademisk arbejdskraft. 2.1 Dimittendernes overvejelser om job efter studiet Mønstret omkring overvejelserne af karrieremuligheder er stort set ens på tværs af fakulteterne. Vi har kontrolleret for kønnets virkning, men fandt ingen signifikant forskel på tidspunktet for mænd og kvinders overvejelser omkring karrieremuligheder. Vi kan se, at over halvdelen af dimittenderne, allerede inden studiestart, i høj eller nogen grad havde gjort sig overvejelser om, hvad deres uddannelse skulle føre til. Bevidstheden om karrieremuligheder stiger i løbet af studiet, således at omkring 4/5 undervejs (i høj eller nogen grad) gør sig overvejelser om karrieremuligheder i løbet af studiet (jf. Diagram 1). Diagrammet viser også, at bevidstheden er en smule større umiddelbart inden dimissionen end efter. Dette fald er formentligt afledt af, at flere dimittender havde fået job på dette tidspunkt. Med andre ord, gør kandidaterne sig i højere grad overvejelser over jobmuligheder ret sent i uddannelsen eller efter endt uddannelse. Disse tal er endvidere stort set identiske med tallene i vores Kandidat- og Aftagerundersøgelse fra 2002, men der er en svag tendens til, at de studerende i stigende grad overvejer jobmuligheder tidligere i og før studieforløbet i forhold til i Det bør også bemærkes, at omkring 40 % af dimittenderne ændrede jobmål mindst én eller flere gange i løbet af uddannelsen, mens kun 34 % fra INS og 24 % fra SAMF gennemfører studiet uden at ændre jobmål 4. Diagram 1: Hvornår og i hvilken grad gjorde du dig overvejelser om, hvilket job din uddannelse skulle føre til? (INS og SAMF). 60 % 50 % 46 % 55 % 52 % 40 % 30 % 20 % 10 % 25 % 34 % 30 % 12 % 34 % 15 % 5 % 25 % 12 % 9 % 19 % 17 % 13 % % Før uddannelsens start (N=3603) Undervejs i uddannelsen (N=1833) Umiddelbart før jeg dimitterede (N=1812) Umiddelbart efter jeg dimitterede (N=1799) I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 4 Dette tal kan ikke sammenlignes med vores Kandidat- og Aftagerundersøgelse fra 2002, da denne ikke havde svarkategorien Jeg havde ikke noget præcist jobmål med min uddannelse. FRA UDDANNELSE TIL JOB 9

11 2.2 Påbegyndelse af jobsøgning Diagram 2: Hvornår påbegyndte du din aktive jobsøgning? Efter bestået afsluttende eksamen/speciale/ba-projekt Inden afleveringen af specialet/hovedopgave/baprojekt Inden påbegyndelsen af specialet 8 % 18 % 39 % 46 % 43 % 46 % Søgetiden for dimittenderne på INS svinger lidt fra årgang til årgang, hvilket tyder på, at den er relativt konjunkturfølsom. Omkring halvdelen af de studerende på årgang 2001 og 2007 havde job allerede inden endt uddannelse, mens det for årgangene 2002 til 2004 kun er lidt oftere end hver fjerde, som er i job ved uddannelsens afslutning. Den samme tendens ses i den anden ende, hvor det svinger mellem 1 og 9 % af kandidaterne, som ikke er i arbejde et år efter uddannelsens afslutning. Søgetiden fordeler sig typisk i tre næsten lige store klynger blandt dimittenderne. Der er næsten lige mange, som har job inden afslutningen af uddannelsen, som der er af de, der får job 0-3 måneder efter uddannelsen eller 4-12 måneder efter uddannelsen (jf. Diagram 3). % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % SAMF (n=1457) INS (n=1818) Det ses tydeligt af Diagram 2, at hovedparten af de studerende først lige før og lige efter afslutningen af uddannelsen begynder jobsøgningen. En større andel af dimittenderne fra INS (46 %) end fra SAMF (39 %) venter med at søge job til efter uddannelsens afslutning, mens dimittenderne fra SAMF i lidt højere grad er tilbøjelige til at søge allerede inden påbegyndelsen af specialeskrivningen. Man kunne umiddelbart forestille sig, at INS-dimittendernes senere jobsøgning hænger sammen med debatten om, at INS-kandidater under de seneste års højkonjunktur har haft relativt lettere ved at finde arbejde end kandidater med en samfundsvidenskabelig uddannelse. Men, som vi skal se i næste afsnit, så er dette faktisk ikke engang tilfældet 5. Diagram 4 viser, at der er stor forskel på søgetiden mellem de forskellige uddannelser på INS. 69 % af dimittenderne fra INS har fået ansættelse i første job inden for 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Vi kan se, at særligt de naturvidenskabelige dimittender og dimittender fra Byggeri og Anlæg har haft kortere søgetid end gennemsnittet, mens dimittender fra Arkitektur og Design typisk skal bruge længere tid på at få deres første job. Denne forskel er formentlig delvist afledt af, at nogle af dimittenderne i denne undersøgelse var blandt de første fra Arkitektur og Designuddannelsen, hvilket betyder, at arbejdsmarkedet måske ikke helt var klar over, hvilke specifikke kompetencer Arkitektur og Design-dimittenderne har. 2.3 Søgetiden for INS-dimittenderne Et af de centrale aspekter i forhold til dimittendernes vej fra uddannelse til job er, hvor lang tid der går, før de får deres første job. Søgetiden betegner således perioden fra kandidaterne dimitterer til de får deres første job, dvs. hvor længe de går ledige efter endt uddannelse. 5 Disse tal er heller ikke direkte sammenlignelige med vores Kandidat- og Aftagerundersøgelse fra 2002, da svarkategorierne ikke er helt ens; det var en ordinal variabel i 2002, mens det i denne undersøgelse er en dikotom variabel. Dog er tallene stort set ens, hvis man omskriver i høj grad og i nogen grad fra 2002 undersøgelsen til en ja i denne undersøgelse. 10 FRA UDDANNELSE TIL JOB

12 Diagram 3: Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt efter dimittendårgang, INS-AAU) 2007 (n=312) 51 % 29 % 20 % 1 % 2006 (n=279) 37 % 38 % 24 % 1 % 2005 (n=294) 34 % 34 % 29 % 3 % 2004 (n=247) 29 % 33 % 33 % 5 % 2003 (n=245) 27 % 29 % 37 % 7 % 2002 (n=214) 29 % 32 % 29 % 9 % 2001 (n=210) 45 % 34 % 18 % 3 % INS (N=1801) 36 % 33 % 27 % 4 % 0 % 10 % 20 % 30 % 40 % 50 % 60 % 70 % 80 % 90 % 100 % Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse Diagram 4: Hvor lang tid gik der fra dimission, til du fik dit første job? (Fordelt efter de største uddannelser på INS). Civilingeniøruddannelsen Arkitektur & Design (n=146) 21 % 37 % 36 % 7% Cand.scient. Naturvidenskab (n=180) 42 % 34 % 20 % 4% Civilingeniøruddannelsen Byggeri og Anlæg (n=199) 44 % 34 % 22 % 1% Civilingeniøruddannelsen Industri og Eksport (n=272) 39 % 31 % 26 % 4% Civilingeniøruddannelsen Elektronik og Elektroteknik/datateknik (n=347) 35 % 35 % 27 % 3% INS (N=1801) 36 % 33 % 27 % 4% 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse FRA UDDANNELSE TIL JOB 11

13 2.4 Søgetiden blandt SAMF-dimittenderne I det følgende skal vi kigge lidt nærmere på SAMF-dimittendernes søgetid, som modsat INS-dimittendernes viser sig at være ret konstant fra årgang til årgang (jf. Diagram 5). Diagram 5: Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (SAMF). Hvis vi sammenligner søgetiden for dimittenderne i denne undersøgelse med dimittenderne fra vores Kandidat- og Aftagerundersøgelse fra 2002, så kunne vi dengang spore en markant stigende tendens til, at dimittenderne havde job allerede ved afslutningen af studiet 6. Denne tendens er fortsat, særligt på SAMF, hvor den de seneste år er fladet ud på godt 40 %, mens tendensen er mere svingende for INS-dimittenderne, som vi så tidligere (N=262) 2006 (N=215) 42 % 42 % 29 % 26 % 28 % 30 % 1 % 2 % Diagram 6: Hvor lang tid gik der fra dimission til du fik dit første job? (Fordelt efter de 5 største uddannelser på SAMF) (N=220) 2004 (N=208) 42 % 37 % 26 % 27 % 26 % 31 % 6 % 5 % Cand.merc.aud. Revision (N=133) 87% 8% 5% 2003 (N=235) 38 % 25 % 29 % 8 % Socialrådgiver (N=191) 46% 35% 18% 2% 2002 (N=178) 38 % 19 % 34 % 9 % Cand.scient.adm. Administration (N=241) 30% 30% 34% 5% 2001 (N=188) SAMF (N=1506) 36 % 39 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 27 % 26 % 30 % 30 % 7 % 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse 5 % Cand.merc. Erhversøkonomi (N=251) Cand.merc.(jur) Erhvervsøkonomi (N=98) SAMF (N=1506) 19% 30% 39% Jeg fik job, før jeg var færdig med uddannelsen 29% 31% 26% 40% 35% 30% 12% 4% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 0-3 mdr. efter endt uddannelse 4-12 måneder efter endt uddannelse Mere end 1 år efter endt uddannelse På hver årgang siden 2001 har ca. 4 ud af 10 af kandidaterne fået job inden uddannelsens afslutning, mens 6-7 ud af 10 har fået job senest 3 måneder efter uddannelsens afslutning. Til gengæld svinger det lidt fra årgang til årgang, hvor mange der stadig er ledige mere end 4 måneder efter uddannelsens afslutning. Her kan vi se, at niveauet af ledige efter et år er det samme, som vi så tidligere for INS (1-9 %). Dette kan muligvis forklares med, at flere SAMF-dimittender er ansat i det offentlige, hvor de vil være mindre konjunkturfølsomme end i private virksomheder, hvor en recession slår igennem umiddelbart. Både for INS og SAMF var årene hårdest ramt af dimittendledigheden. Ligesom ved INS er det bemærkelsesværdigt, hvor forskelligt ledighedsmønstret er for de fem største samfundsvidenskabelige uddannelser. Ikke overraskende, har hovedparten af dimittenderne fra cand.merc.aud-studiet job inden uddannelsens afslutning, idet disse som regel tager denne uddannelse som et deltidsstudie sideløbende med ansættelse i et revisionsfirma. Det fremgår også, at socialrådgivere har haft markant lettere ved at finde job inden for de første måneder end dimittender med en cand.merc.jur uddannelse (erhvervsjura). Generelt kan vi se, at 65 % af dimittenderne fra SAMF er i job inden for de første 3 måneder efter uddannelsens afslutning, hvilket kun er en smule færre end INS-dimittender % af alle dimittenderne i perioden , 28 % af alle dimittenderne i perioden og 35 % af alle dimittenderne i perioden FRA UDDANNELSE TIL JOB

14 2.5 Hvad bringer dimittender i første job? I det ovenstående har vi belyst, hvornår kandidaterne begyndte deres karriereovervejelser og jobsøgning samt hvor længe der gik, før de fik deres første job. I det følgende vendes perspektivet mod de faktorer, som AAU s kandidater selv oplevede havde størst indflydelse på, at de fik deres første job (jf. Diagram 7). Ikke overraskende, oplevede de fleste kandidater, at det var afgørende, at de havde de rette personlige og faglige kompetencer, samt at de gjorde et godt indtryk ved jobsamtalen og i ansøgningen. Når disse vigtige forudsætninger er opfyldt, oplever kandidaterne til gengæld kun sjældent, at de øvrige faktorer var meget afgørende for, at de fik deres første job. Gode karakterer vurderes eksempelvis sjældent som en væsentlig faktor. Diagram 7: Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? (INS og SAMF). Jeg havde de rette personlige kompetencer 76 % 20 % 4 % Jeg havde de rette fagspecifikke kompetencer 71 % 22 % 7 % Jeg gjorde et godt indtryk ved ansættelsessamtalen 68 % 20 % 12 % Jeg havde de rette akademiske kompetencer (metode, overblik, analytisk sans, etc.) 68 % 24 % 8 % Jeg skrev en god ansøgning 34 % 37 % 29 % Jeg havde de rette kontakter 25 % 17 % 58 % Jeg var villig til at flytte efter jobbet 23 % 15 % 62 % Jeg havde gode karakterer 21 % 48 % 31 % Jeg havde skrevet speciale/afgangsprojekt om arbejdsområdet 16 % 20 % 65 % Jeg havde de rette erfaringer fra praktikophold 14 % 16 % 70 % Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob 13 % 19 % 68 % Andet 12 % 7 % 82 % Jeg havde de rette erfaringer fra projektsamarbejde med ekstern partner 9 % 19 % 72 % Jeg havde erfaring fra udlandsophold 9 % 15 % 76 % Jeg havde de rette erfaringer fra frivilligt/organisatorisk arbejde 6 % 16 % 75 % 0 % 20 % 40 % 60 % 80 % 100 % Meget afgørende Mindre afgørende Slet ikke afgørende FRA UDDANNELSE TIL JOB 13

15 Bemærkelsesværdigt er det, at praktik, studiejob og projektsamarbejde vurderes lidt afgørende, selvom relativt mange som vi skal se senere - faktisk får deres første job netop i de virksomheder, hvor de var enten i praktik, havde studiejob eller lavede projekt i samarbejde med. Dette skal ses i lyset af, at diagrammet viser alle kandidaterne, som har haft deres første job, men det er langt fra alle kandidater, som har haft alle disse ressourcer, som vi spørger til hvorfor de i disse tilfælde nødvendigvis heller ikke kan have haft en afgørende faktor. Kontrolleres der eksempelvis for, hvorvidt dimittender har haft studiejob, projektsamarbejde og/eller været i praktik, kan vi se, at samarbejdsrelationer med erhvervslivet har haft en markant betydning for disse kandidater (jf. Tabel 8). To ud af tre af de kandidater, der har været i praktik, angiver, at erfaringerne herfra har været mindre eller meget afgørende for, at de fik deres første job. Tilsvarende er det 42,8 % af respondenterne med erfaringer fra studiejob, der mener, at disse har haft betydning for at få det første job. 38,8 % af de, der har udarbejdet projekt i samarbejde med en virksomhed, angiver, at det har været afgørende for at få det første job. En af forklaringerne på studiejobbets tilsyneladende mindre betydning end praktik, er bl.a., at ikke alle studiejob er fagligt relevante, mens alle praktikpladser selvsagt skal være relevante for at være meritgivende på studierne. Det er dog vigtigt at bemærke her, at lidt færre INS-dimittender end SAMF-dimittender har haft studiejob og/eller været i praktik, og dermed kan INS-dimittender i mindre grad end SAMF-dimittender trække på disse nyttige erfaringer Informationskilder om første job Der er sket en markant forandring i forhold til hvilke kilder dimittenderne bruger til at finde deres første job. I vores undersøgelse fra 2002 var trykte medier som aviser og fagblade klart dominerende, mens internettet spillede en meget underordnet rolle. Dagblade eller aviser blev i 2002 anvendt næsten fire gange så ofte som i dag, mens fagbladene i 2002 blev anvendt mere end dobbelt så hyppigt af dimittenderne. I dag er det derimod internettet - som angives af 27,2 % af dimittenderne der er den mest anvendte kilde. Dette er næsten fem gange mere end i Næst efter internettet er personlige netværk den vigtigste informationskilde i forhold til første job. 26,8 % af dimittenderne får deres første job enten via faglige netværk i forbindelse med studiet eller personlige netværk uden Dimittender, der har været i praktik Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? Meget afgørende Mindre afgørende Ikke afgørende Total N i alt - Jeg havde de rette erfaringer fra praktikophold 36,00 % 30,90 % 33,10 % 100,00 % 970 Dimittender, der har haft studiejob Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? Meget afgørende Mindre afgørende Ikke afgørende Total N i alt - Jeg havde de rette erfaringer fra studiejob 18,50 % 24,30 % 57,30 % 100,00 % 2004 Dimittender, der har haft projektsamarbejde Hvad var efter din mening afgørende for, at du fik dit første job? Meget afgørende Mindre afgørende Ikke afgørende Total N i alt - Jeg havde de rette erfaringer fra projekt-samarbejde med ekstern partner 13,70 % 25,10 % 61,20 % 100,00 % ,5 % af INS-dimittenderne og 44 % af SAMF-dimittender har haft studiejob i løbet af deres uddannelse. Andelsforskellen er knap så markant i forhold til praktik, hvor 61,2 % af INS-dimittender og 70,1 % af SAMF-dimittenderne har været i praktik. 14 FRA UDDANNELSE TIL JOB

16 for studiet. Vi kan videre se, at mere end hver tiende dimittend fik deres første job via en uopfordret henvendelse til arbejdsgiveren, mens knap 10 % faktisk blev kontaktet uopfordret fra arbejdsgiveren. Det vil altså sige, at 2 ud af 10 får deres første job enten via egen eller arbejdsgivers direkte henvendelse. Vores resultater viser, at INS-dimittenderne faktisk er en tredjedel mere tilbøjelige end SAMF-dimittenderne til at få deres første job via uopfordret henvendelse til arbejdsgiver. Der er derimod ingen nævneværdig forskel på INS- og SAMF-dimittendernes sandsynlighed for, at arbejdsgiver selv kontakter dem uopfordret. I de kvalitative interviews fortæller flere af de private konsulentvirksomheder, at omkring halvdelen af deres ansatte blev ansat på baggrund af uopfordrede ansøgninger. 2.7 Hvad lægger aftagervirksomhederne vægt på hos dimittenderne? I det følgende undersøges, hvilke personlige og generelle akademiske kompetencer, som aftagervirksomhederne lægger mest vægt på, når de rekrutterer nyuddannet arbejdskraft. hvilket er i overensstemmelse med kandidaternes oplevelse. Flere ledere fortæller, at de næsten ikke kigger på dem. En HR-koordinator fra Region Nordjylland, som er en stor aftager af samfundsvidenskabelig og humanistiske kandidater, giver klart udtryk for, at hvis ansøgeren har været i stand til at gennemføre en akademisk uddannelse, så er det et tegn på, at vedkommende har et fornuftigt fagligt niveau. I stedet fortæller stort set alle virksomhederne, at det for dem handler om at finde den rette medarbejder til det eksisterende team, hvori vedkommende skal fungere til daglig. En HR-koordinator i en mellemstor privat IT-virksomhed formulerer det således: Som udgangspunkt kan man sige, at når du er færdig på universitetet, så er de faglige kompetencer nogenlunde de samme. Det handler lige så meget om at finde mennesket bagved, som matcher ind i den gruppe, hvor vedkommende skal være. Diagrammerne 9 og 10 viser, at virksomhederne på det personlige plan efterspørger; engagement, evnen til at samarbejde, fleksibilitet og viljen til at lære. Disse kvaliteter og forretningsforståelse går også igen i næsten alle de kvalitative interviews med virksomhederne. Mange virksomhedsledere fortalte med stor entusiasme succeshistorier om nogle af deres bedste medarbejdere, der ved ansættelsen ikke havde de store evner, men som til gengæld havde engagement samt en enorm evne og vilje til at lære. Disse historier viser, at virksomhederne ofte søger talenter, som de kan stimulere og udvikle til at blive dygtige medarbejdere på sigt frem for nogle, der kan det hele fra starten. I forhold til de akademiske kompetencer handler det for virksomhederne især om at finde kandidater, der kan arbejde struktureret både selvstændigt og i teams, og som kan tilegne sig ny viden og løse konkrete faglige problemstillinger. Netop disse kompetencer roses AAU s kandidater - i de kvalitative interviews - for at have. Det er således kendetegnende for både det statistiske og det kvalitative datamateriale, at virksomhederne i høj grad lægger vægt på de personlige kompetencer, når de sorterer i bunken af ansøgninger. Det betyder også, at eksempelvis gode karakterer sjældent spiller en afgørende rolle, FRA UDDANNELSE TIL JOB 15

17 Diagram 9: Hvilke af følgende personlige kompetencer blandt nyuddannede, mener du, er de vigtigste? Motivation/engagement 77 % Kan samarbejde/arbejde i teams 61 % Fleksibilitet/omstillingsparathed Viljen til at lære 52 % 55 % Forretningsforståelse (fx. bundlinjeproblematikken) En behagelig person at arbejde sammen med Kan arbejde under pres Viljen til at påtage sig ansvar/lederpotentiale 39 % 39 % 38 % 36 % Innovation/at kunne udvikle 29 % Kreativitet 18 % Kan danne netværk 6 % Anden personlig kompetence 2 % % 20 % 40 % 60 % 80 % Virksomheder, der ansætter nyuddannede (n=66) Diagram 10: Hvilke af følgende generelle akademiske kompetencer hos nyuddannede, mener du, er de vigtigste? Arbejde selvstændigt 73 % Tilegne sig ny viden/færdigheder Gode kommunikations- og formidlingsevner 61 % 58 % Arbejde struktureret Kan løse faglige problemstillinger Vant til at arbejde projektorienteret Har forretningsforståelse (fx. bundlinje-problematikken) Gode karakterer på eksamensbevis 49 % 47 % 41 % 35 % 32 % Arbejde analytisk Gode IT-kundskaber 24 % 21 % Har forstand på projektstyring Er i stand til at tænke teoretisk abstrakt 14 % 14 % Anden generel akademisk kompetence 5 % % 20 % 40 % 60 % 80 % Virksomheder, der ansætter nyuddannede (n=66) 16 FRA UDDANNELSE TIL JOB

18 3 Samarbejde mellem AAU og erhvervslivet KANDIDAT- OG AFTAGERUNDERSØGELSEN AAU er kendt som et universitet med mange samarbejdsflader med det danske erhvervsliv generelt og det nordjyske erhvervsliv 8 - et samarbejde, som begge parter er gensidigt afhængige af. Samarbejdsrelationerne mellem AAU og det nordjyske erhvervsliv spænder fra forskning på højeste internationale niveau til studenterprojekter på første semester. Det samarbejde er AAU og mange virksomheder i Region Nordjylland glade for og stolte af. Det betyder, at universitetet bidrager med en vidensdeling til det omgivende samfund. Men lige så vigtigt; forskningen og uddannelserne forbedres og målrettes også gennem samarbejdet med det omgivende samfund, fordi praktiske erfaringer og problemstillinger fra det virkelige liv integreres i forskningen og studenterprojekterne. Dette samarbejde er allerede et vigtigt nordjysk brand. Men det er også en ressource og konkurrenceparameter, som konstant må evalueres og forbedres, hvis AAU og de nordjyske virksomheder skal kunne konkurrere på vidensintensive fagområder med andre regioner i landet. Hvis AAU skal kunne vedblive med at tiltrække nogle at landets dygtigste studerende, som kan bidrage til den fremtidige regionale udvikling, er dette samarbejde et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til andre universiteter, der ikke kan tilbyde de studerende samme intensive erhvervskontakt gennem studiet som AAU. Foruden den umiddelbare vidensdeling har dette samarbejde også en høj ansættelseseffekt. Kandidatundersøgelsen viser, at 23 % af dimittenderne fra INS har været i praktik i løbet af studietiden, mens 44 % af de samfundsvidenskabelige og 55 % af de humanistiske kandidater har været i praktik i løbet af studietiden. Næsten samtlige angiver, at praktikforløbet, har været relevant i forhold til deres uddannelse og fremtidige arbejdsliv, mens 9 ud af 10 angav, at de gennem praktikken fik kompetencer, som de ikke fik på andre tidspunkter i uddannelsen, som også fremgår af Diagram 11. Vi kan også se, at de fleste studerende har haft et studiejob ved siden af studiet: De humanistiske kandidater i størst omfang, dernæst SAMF, mens INS dimittenderne er mindst tilbøjelige til at have haft studiejob. Data- Diagram 11: Har du undervejs i dit studieforløbet været i praktik, haft studiejob og/eller projektsamarbejde? (Andel af dimittender, der har svaret 'ja'). 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% % 55 % 44 % 23 % 80 % 70 % 61 % 53 % 48 % 64 % Praktik Studiejob Projektsamarbejde materialet giver imidlertid ikke mulighed for at fastslå entydigt, i hvilket omfang disse studiejob har været direkte fagligt relevante. Endvidere angiver godt 6 ud af 10 kandidater fra INS, over halvdelen af kandidaterne fra HUM og godt halvdelen af SAMF-kandidaterne, at de har skrevet projekt i samarbejde med en ekstern virksomhed i løbet af uddannelsen. Andre beregninger viser i den forbindelse, at 84 % af disse dimittender angiver, at projektsamarbejdet var relevant i forhold til deres fremtidige arbejde, mens godt 7 ud af 10 angav, at projektsamarbejdet gav dem kompetencer, som de ikke fik andre steder på uddannelsen. I Aftagerundersøgelsen angiver virksomhederne, at: 55 % har haft projektsamarbejde 50 % specialesamarbejde 41 % har haft praktikanter 20 % indgår i forskningssamarbejde 17 % deltager på karrieremesser og 16 % har ansat studentermedhjælp. 8 Med erhvervsliv forstås her både private og offentlige virksomheder. SAMARBEJDE MELLEM AAU OG ERHVERVSLIVET 17

19 Af disse virksomheder angiver 99 %, at de har enten positive eller meget positive erfaringer. Dette er en meget flot statistik. En HR-koordinator i en stor IT-virksomhed, der er blandt universitetets store aftagervirksomheder udtaler: AAU s kandidater er utroligt dygtige til at sætte sig ind i nye teams. Dem, der har det sværest, og det er uanset hvilket universitet, de kommer fra, det er dem, der har puttet sig på deres studie og kun har arbejdet med teoretiske sammenhænge - som er dygtige og fagligt har specialiseret sig, men som ikke har benyttet nogen form for empiri. De kan være svære at arbejde med, fordi de kan have svært ved at komme ud af den teoretiske kasse. Foruden det faglige kompetenceløft, som erhvervskontakten kan give de studerende, så viser datamaterialet tydeligt, at erhvervskontakten har en vital betydning for dimittendernes efterfølgende arbejdsliv, idet ganske mange efterfølgende ender med at få arbejde i den virksomhed, som de har samarbejdet med (jf. Diagram 12). Diagram 12: Har du efterfølgende fået arbejde i den virksomhed/organisation, hvor du havde et praktikforløb, studiejob og/eller projektsamarbejde? (Andel af dimittender, der har samarbejdet med en virksomhed). 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % % 21 % 25 % 20 % 17 % 22 % 15 % 15 % 14 % 9 % praktikforløb studiejob projektsamarbejde Disse tal er ganske bemærkelsesværdige. Hver fjerde fra SAMF og hver femte fra HUM og INS, der går i praktik har efterfølgende fået job i samme virksomhed. Også i forhold til studiejob får de samfundsvidenskabelige studerende mere ud af samarbejdet med erhvervsvirksomheden. Her kommer lidt mere end hver femte efterfølgende job i samme virksomhed, mens lidt mere end hver syvende fra HUM og INS efterfølgende får arbejde i en virksomhed, hvor de har haft studiejob. Vi kan se, at projektsamarbejde er den mindst effektive samarbejdskanal i forhold til efterfølgende arbejde. Dette kan forklares af flere faktorer. For det første kan projektsamarbejde ligge på alle semestre. Men man må formode, at jo senere på uddannelsen samarbejdet med erhvervsvirksomheden ligger, jo større er muligheden for, at det efterfølgende medfører fast arbejde. En anden årsag er, at der i projektgrupper ofte er op til 6 medlemmer. Et succesfuldt projektsamarbejde kan næppe føre til fremtidigt arbejde i erhvervsvirksomheden for alle gruppemedlemmerne. Statistikken ville derfor formodentlig se anderledes ud, hvis vi havde mulighed for at kontrollere for sammenhængen mellem projektsamarbejde og at det førte til job for mindste et gruppemedlem. Når Kandidatundersøgelsen viser, at praktik er den vigtigste rekrutteringsvej, så skal det også ses i lyset af, at der findes langt flere praktikpladser end relevante studiejob i Nordjylland. Eksempelvis angiver 41 % af virksomhederne i Aftagerundersøgelsen, som vi allerede har set, at de har haft praktikanter, men kun 16 % har ansat studentermedhjælpere. I de kvalitative interviews med aftagervirksomhederne fremgår det tydeligt, at mange nordjyske virksomheder bruger samarbejdsfladerne med universitetet særdeles aktivt i forbindelse med rekruttering af arbejdskraft. Virksomhederne har derigennem dels mulighed for at se de potentielle medarbejderes faglige og praktiske kompetencer an, og dels sikre sig, at de studerende faktisk kan begå sig på arbejdsmarkedet, som undertiden stiller andre krav end universitetet navnlig vedrørende forretningsforståelse. Det kan således vise sig at have afgørende betydning for de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet, hvis de gennem studie- HUM SAMF INS 18 SAMARBEJDE MELLEM AAU OG ERHVERVSLIVET

20 tiden prioriterer erhvervskontakten højt enten gennem praktik, studiejob eller projektsamarbejde. Her er de studerende aktive i dag, men der er stadig mulighed for at styrke og udvikle denne indsats. Det er eksempelvis ofte vanskeligt for de studerende på mange uddannelser at finde relevant studiearbejde i Nordjylland området. 3.1 Mulighederne for en fremadrettet indsats Samarbejdet mellem de studerende og virksomhederne formidles via mange kanaler på AAU. Dels direkte på de enkelte uddannelser og dels gennem den centrale formidling Jobbank.aau.dk. De kvalitative interviews viser, at flere virksomheder faktisk godt kunne være interesserede i mere samarbejde med AAU, end tilfældet er i dag. Selv virksomheder, der allerede har et velfungerende samarbejde tænker ikke altid over alle mulighederne for samarbejde mellem AAU og dem selv. En virksomhedsleder formulerer det således: den anden side er det også vigtigt, at projektsamarbejderne, studiejob og praktikpladserne faktisk bliver afsat i et rimeligt omfang, hvis virksomhederne faktisk investerer tid og ressourcer i at definere disse og opretter disse i AAU s jobbank. Det betyder altså, at indsatsen i forhold til en forøget vidensspredning må antage en fokuseret karakter, som dels kan hjælpe interesserede SMV ere, der ikke er vant til studentersamarbejde med at definere potentielle studenteropgaver, der ligger indenfor rammerne af, hvad der forventes på de enkelte studier. På den anden side kan der også være behov for, at opgaverne faktisk bliver afsat til de studerede. Dette kan bl.a. ske på baggrund af nogle af denne rapports tal, som klart viser, at samarbejde med erhvervslivet kan have en afgørende betydning og er en potentiel døråbner for de færdiguddannedes tidlige karrieremuligheder. Jeg tror, at der ligger et stort salgsarbejde for jer der. Fordi på trods af, at vi selv kommer fra universitetet hele banden i ledelsen - vi ansætter rigtig mange fra universitetet, vi har stor berøringsflade - så jeg ville ikke ane, hvad jeg rent faktisk skulle gøre. Jeg ville selvfølgelig tage fat i nogen, fordi jeg kender så mange. Men jeg tror desværre ikke, at du skal ret langt ud til nogle der ikke rigtig har denne her berøring, før de ikke aner, hvad det vil sige at have en studentermedhjælp. Hvad vil det sige at have en i praktik. Hvad vil det sige, at nogle laver et projekt for dem. De er rædselsslagne, de ved ikke rigtigt, hvad det går ud på eller eksisteret [ ] Jeg tror universitetet må erkende, at det kræver en stor indsats. Men jeg tror også, at man skal passe på, at man faktisk også har det, man så reklamerer for. Citatet illustrerer ganske præcist nogle af udfordringerne i samarbejdsrelationen mellem AAU og erhvervslivet. På den ene side udtrykker flere virksomheder, at tanken om et samarbejde med AAU vedrørende projektsamarbejde, studiejob og praktikpladser egentlig synes ganske attraktiv. Men på den anden side har de enten ikke tænkt over muligheden eller savnet tid til at definere nogle opgaver, som kan løses af studerende. På SAMARBEJDE MELLEM AAU OG ERHVERVSLIVET 19

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK VIDENSKAB OG TEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Elektronik og Datateknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for BACHELORUDDANNELSEN I IDRÆT AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for DIPLOMINGENIØRUDDANNELSEN I BYGGERI OG ANLÆG AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 FRANSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes fortsatte karriere...6 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I GEOGRAFI AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i robotteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Opsummering af årets resultater Februar 2017 For 2016 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Dimittendundersøgelsen (2015)

Dimittendundersøgelsen (2015) Dimittendundersøgelsen (2015) Innovation and Business 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Opsummering af årets resultater Marts 2014 For 2013 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for kandidater Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for kandidater Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Opsummering af årets resultater Maj 2015 For 2014 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I LANDINSPEKTØRVIDENSKAB AAU KØBENHAVN UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2012 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Opsummering af årets resultater Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes separate rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...

1.0 Indledning:...3. 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode... Tabelrapport: Sådan fik de jobbet 2014 Indhold 1.0 Indledning:...3 1.1 Resume:...3 1.1.1 Dimittender, som har haft første job...3 1.1.2 Dimittender, som ikke har haft første job...4 1.2 Metode...5 2.0

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Kandidatuddannelsen i kemi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering

Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Opsummering Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet for studieudvalget

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i Konstruktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for kandidatdimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for masterdimittender April 2017 Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,, Universitet

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2015 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I IDRÆTSTEKNOLOGI AAU AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige kvalitetssikring

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 TYSK ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Kandidaternes første job...3 2. Kandidaternes forsatte karriere...7 3. Kandidaternes vej til første job...10 4. Kandidaternes studietid...15

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft. en undersøgelse af akademikeres præferencer Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for ph.d.er Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for ph.d.er Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft

Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft Sådan tiltrækker den offentlige sektor akademisk arbejdskraft en undersøgelse af akademikeres præferencer Undersøgelsens hovedkonklusioner Moments undersøgelse viser, at den offentlige sektor generelt

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2016

Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for kandidatdimittender Februar 2017 For 2016 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2013 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2014 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab

Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab School of Medicine and Health LMJ 21. september Opsamling på kandidatundersøgelsen for Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle uddannelser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer

Beskæftigelsesundersøgelse Tabelsamling for bachelorer Beskæftigelsesundersøgelse 2010 Tabelsamling for bachelorer Januar 2011 Beskæftigelsesundersøgelsen 2010 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Opsummering af årets resultater Januar 2012 For 2011 findes separate rapporter for bachelordimittender, kandidatdimittender og ph.d.-dimittender. AU Beskæftigelsesundersøgelsen

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015

KANDIDATUNDERSØGELSEN 2015 Rapport for MEDICIN MED INDUSTRIEL SPECIALISERING (MEDIS) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Medicin med Industriel Specialisering 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2012

Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Beskæftigelsesundersøgelse 2012 Rapport for kandidatdimittender Maj 2013 Version 6. maj 2013 For 2012 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. AU

Læs mere

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET

DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2014 DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I BYGGELEDELSE (CAND.SCIENT.TECHN) AAU AALBORG UDARBEJDET AF FORORD Baggrund og formål Som et led i den

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af

KANDIDATUNDERSØGELSEN Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI. Udarbejdet af Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2015 er foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Som den første årgang på Idræt var der mange "huller". Der var meget der ikke var styr på og meget

Læs mere

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER

1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER 1 AFSLUTTENDE KOMMENTARER Har du afsluttende kommentarer, er du velkommen til at skrive dem nedenfor: Jeg har ikke været på arbejdsmarkedet siden endt uddannelse. Højere grad af målretning - mange ting

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10

Rekruttering 2010. En rundspørge fra CA a kasse 1/10 Rekruttering 2010 En rundspørge fra CA a kasse 1/10 RAPPORTEN I OVERSIGT Foretrukne rekrutteringskanaler side 3 Stillingsopslag netværk karrieremesser Ansøgningen side 3 3 ud af 4 gennemgår ansøgninger

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for ph.d.-dimittender Maj 2015 For 2014 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for ph.d.-dimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for bachelordimittender og kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2018

Dimittendundersøgelse 2018 Det Tekniske Fakultet Dimittendundersøgelse 2018 (dækkende årgangene 2015-2017) Civilingeniøruddannelsen i Velfærdsteknologi TEK Uddannelse Juli 2018 Materialet er udarbejdet af TEK Uddannelse, juli 2018.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for masterdimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for masterdimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for kandidatdimittender Marts 2014 For 2013 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

eksempler fra Aalborg Universitet Karrierevejledning i praksis november Årsmøde 2011

eksempler fra Aalborg Universitet Karrierevejledning i praksis november Årsmøde 2011 Årsmøde 2011 24.-25. november Karrierevejledning i praksis - eksempler fra Aalborg Universitet Christian Volmer Nielsen Cand. Phil i samfundsfag fra 1984. Min baggrund Underviser i gymnasieskolen, EUC

Læs mere

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011

Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 Konsulenthuset ballisagers virksomhedsundersøgelse 2011 I foråret 2011 kontaktede vi 806 virksomheder og institutioner i ønsket om at afdække deres holdninger og handlemønstre i forhold til ansættelse

Læs mere

3. Profil af studerende under åben uddannelse

3. Profil af studerende under åben uddannelse 3. Profil af studerende under åben uddannelse I det følgende afsnit beskriver vi de studerende under åben uddannelse på baggrund af deres tilknytning til arbejdsmarkedet, deres arbejdsområder og deres

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2014

Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Beskæftigelsesundersøgelse 2014 Rapport for kandidatdimittender Maj 2015 For 2014 findes også rapport for ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater. Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse

Læs mere

KANDIDATUNDERSØGELSEN

KANDIDATUNDERSØGELSEN KANDIDATUNDERSØGELSEN 2011 Rapport for DET HUMANISTISKE FAKULTET (HUM) Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Det Humanistiske Fakultet 2011 blev foretaget af karrierecentret ved Aalborg Universitet

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK

NR. 24, JULI 2006 SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK ASE ANALYSE NR. 24, JULI 2006 www.ase.dk SAMARBEJDSEVNER OG SPÆNDENDE OPGAVER JA TAK Denne analyse fokuserer på, hvordan lønmodtagere finder et nyt job, samt hvordan virksomheder finder nye medarbejdere,

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2011

Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Beskæftigelsesundersøgelse 2011 Rapport for bachelordimittender Januar 2012 For 2011 findes også rapporter for kandidatdimittender og ph.d.-dimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater.

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

K A N D I D ATundersøgelsen

K A N D I D ATundersøgelsen K A N D I D ATundersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET KANDIDAT- undersøgelsen 2007 ROSKILDE UNIVERSITET Undersøgelsen er gennemført af: Thomas Lejre og Sine Prahl Uddannelses- og Forskningsafdelingen Omslag

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen

Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1. Bestyrelsen K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 87B d. 13. marts 2017 Punkt 5b. Bilag 1 Bestyrelsen S A G S N O T A T 23. FEBRUAR 2017 Vedr. Forsknings- og Uddannelsesstyrelsens undersøgelser

Læs mere

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb

Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb Effekter af studiejob, udveksling og projektorienterede forløb En effektanalyse af kandidatstuderendes tilvalg på universiteterne Blandt danske universitetsstuderende er det en udbredt praksis at supplere

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovebeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovebeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Maskinteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2016 Rapport for ph.d.-dimittender Februar 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2016 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET DIMITTENDUNDERSØGELSE 2016 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Rapport for KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSFAG AALBORG UNIVERSITET AALBORG UDARBEJDET AF Baggrund og formål Som et led i den kontinuerlige

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse 2013

Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Beskæftigelsesundersøgelse 2013 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2014 For 2013 findes også en rapport for kandidatdimittender samt et notat med en opsummering af årets resultater for hele Aarhus Universitet.

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet

Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet ARBEJDSMILJØSEKTIONEN, AARHUS UNIVERSITET Psykisk Arbejdsplads Vurdering for Ph.d.-studerende på Aarhus Universitet Analyse af AU, hovedområder og køn December 2009 2 Indholdsfortegnelse Svarprocenter...3

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet

Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet KarriereCentret Medvirke til at studerende på Syddansk Universitet overvejer job og karriere gerne tidligt i uddannelsesforløbet Hjælpe med information og vejledning i overgangen fra studieliv til arbejdsliv

Læs mere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere

Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere Nyuddannede i SMV erne - Skitse til drøftelse med partnere April 2015 Hvad ved vi om højtuddannede i SMV erne? Tre ud af fire private virksomheder i Danmark har færre end 10 ansatte. Af disse har 1 ud

Læs mere

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden

www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden www.karrierekampagnen.dk Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden Karrierekampagnen Du har måske hørt det før karrieren starter i studietiden. DMstud. sætter nu fokus på de kompetencer

Læs mere

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016

Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Dimittendundersøgelse Idræt & Sundhed 2016 Uddannelse & Kvalitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Dimittendundersøgelsen er gennemfør i december-januar og omhandler i alt 129 respondenter, der alle

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2017 Rapport for ph.d.-dimittender Marts 2017 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2017 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold

Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Undersøgelse af private arbejdsgiveres syn på færdiguddannedes kompetencer og studierelevante udlandsophold Udgivet af: Styrelsen for Universiteter

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender

Beskæftigelsesundersøgelse Rapport for ph.d.-dimittender Beskæftigelsesundersøgelse 2015 Rapport for ph.d.-dimittender Juni 2016 Aarhus Universitets beskæftigelsesundersøgelse 2015 er udført af Dansk Center for Forskningsanalyse, Institut for Statskundskab,

Læs mere

Tekniske designere - kompetencer og muligheder

Tekniske designere - kompetencer og muligheder Tekniske designere - kompetencer og muligheder AUA-projekt, juni 2012 Projektledelse: Camilla Treldal Jørgensen, KL Simon Heidemann, Teknisk Landsforbund Forsidebillede: Fotograf Kåre Viemose Indhold Konklusion...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse

Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen. En kvalitativ undersøgelse Dimittendundersøgelse 2013 Administrationsøkonomuddannelsen En kvalitativ undersøgelse Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendens jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelsen 4 4.0 Arbejdsbelastning

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere