Kendisser i danske reklamefilm - En opgave om kendtes virkning på brands

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kendisser i danske reklamefilm - En opgave om kendtes virkning på brands"

Transkript

1 Kendisser i danske reklamefilm - En opgave om kendtes virkning på brands Af Mark Oxbøll Christensen Bachelor i engelsk og kommunikation Ved Aarhus Universitet, Business and Social Science 2012 Vejleder: Michael Hübertz Antal anslag:

2 1. Indledning Afgrænsninger Videnskabsteori Metodevalg Reklameeksempler Teori McCracken Aaker Sepstrup Teoriernes sammensætning Empiri Spørgeskema Personlige interviews Sekundær data Analyse Hypotese 1: Hypotese 2: Hypotese 3: Hypotese 4: Hypotese 5: Hypotese 6: Hypotese 7: Konklusion Bibliografi Bilag 1 (spørgeskema) Bilag 2 (spørgeskema resultater) Bilag 3 (interviews) 1 af 31

3 1. Indledning De er overalt. Vi følger dem i programmer på TV, de udgør de kulørte blade, man kan være venner med dem på facebook, og de bliver brugt af virksomheder i deres markedsføring, blandt andet i tv- reklamer. Der er selvfølgelig tale om kendisser. Især den del med, at kendisserne findes i tv- reklamer til markedsføring af diverse brands, er interessant ud fra et kommunikationsperspektiv, og det er ikke få virksomheder, der bruger kendisser på denne måde. Listen af virksomheder der gør brug af kendisser i deres reklamer er næsten endeløs, og her følger bare nogle af eksemplerne. Komikeren Rune Tolsgaard reklamerer for LEASY og for Viasat sammen med hans kollega Esben Pretzmann, håndboldspilleren Mikkel Hansen reklamere for Head & Shoulders, Intersport og Oral- B, skuespiller Lars Bom snakker i telefon i reklamerne for Onfone, Jonas Schmidt reklamerer for Punkt- 1, hvilket Nikolaj Lie Kaas og Dick Kaysøe gjorde før ham, Ulf Pilgaard er med i Skousen reklamerne, Søren Pilmark sad i flere år overfor Harry, hvis stemme blev spillet af Søs Egelind, i DSB reklamerne, Peter Frödin, Kirsten Lehfeldt og Hella Joof er nøgne i reklamer for TDC, Laura Drasbæk reklamerer for YouSee, Jesper Binzer fra rockgruppen D:A:D reklamerer for PFA Pension, og man kunne blive ved. Som listen bevidner, er rigtig mange virksomheder interesseret i at få en kendis til at sige god for deres brand, ved at deltage i deres reklamefilm, og det til trods for, at den helt store tegnebog skal frem, hvis man vil have en kendis med i sin reklamefilm fremfor en ukendt skuespiller. Det er derfor interessant ud fra et kommunikationsperspektiv at se på, hvad det er ved kendisser, der er så specielt, og som gør, at så mange virksomheder bruger store beløb på at få dem med i netop deres reklame. Det er et spørgsmål, om det overhovedet kan betale sig for alle de virksomheder, at bruge deres markedsføringsbudgetter på kendisser. Formålet med denne opgave er derfor at belyse dette fænomen, og opstille en række retningslinjer, som man i en virksomhed bør følge, hvis man overvejer at bruge en kendis i sin reklamefilm. Derfor er opgavens problemformulering som følger: 2 af 31

4 I hvilke situationer vil det være en fordel at gøre brug af en kendis i sin reklamefilm, og hvilke overvejelser skal man gøre sig omkring udførelsen? For at kunne svare på dette, vil der blive set nærmere på hvordan endorsement processen fungerer, og hvordan kunde/brand forholdet påvirkes af denne process. 2. Afgrænsninger Dette afsnit har til formål at redegøre for de afgrænsninger, der er sat for opgaven, og afsnittet vil også indeholde en definition af, hvad der i denne opgave betragtes som en kendis. Der vil ikke blive lavet en dybere økonomisk redegørelse for, hvor stort et markedsføringsbudget, man skal have for, at det vil være fornuftigt at gøre brug af en kendis i sin reklamefilm, ligesom der heller ikke vil blive lavet vurderinger af kendissers påvirkning af en kampagnes ROMI (return on marketing investment), da det vurderes til at ligget udenfor fagområdet. Det økonomiske aspekt, at kendisser er dyre at anvende, vil dog være med i en argumentation for og imod kendisser, men ikke direkte med tal på. Opgaven kommer heller ikke til at indeholde en dybere antropologisk redegørelse for menneskers forhold til og dyrkelse af kendisser, da det i denne opgave har været mere interessant at se på, hvordan kendisser påvirker de brands de reklamerer for. Opgaven bevæger sig kun indenfor reklamefilm, og der vil derfor ikke blive set på andre markedsføringsværktøj såsom outdoor- reklamer, annoncer, radiospots eller internetreklamer. Disse former for markedsføring kan dog godt findes i sammenhæng med reklamefilm, men der vil ikke blive redegjort for disse former, da det vurderes, at konklusionerne der opnås, ikke vil stikke meget ud fra de konklusioner, der opnås ved at kigge på reklamefilm. Definitionen på en kendis vil i denne opgave gå på en person, der er kendt i den brede befolkning, eller indenfor en større gruppe af personer f.eks. med det 3 af 31

5 til fælles, at de tilhører samme aldersgruppe eller interesserer sig for en bestemt sportsgren. Ydermere skal personen være kendt som følge af noget, som han/hun har foretaget sig, før han/hun medvirker i reklamefilmen. Det vil sige, at en person som Jørgen fra Kims reklamerne ikke betragtes som en kendis, da han er blevet kendt gennem reklamefilmene. Det samme gælder Lars Larsen, også kaldet Dyne- Larsen, da han heller ikke ville have været kendt uden reklamerne. I hvert fald ikke da han startede med reklamerne. I og med at han er så stor en erhvervsmand i dag, ville han nok godt kunne betragtes som en kendis, men da en del af hans berømmelse startede ved hans medvirken i sine egne reklamefilm, vil man ikke kunne drage de samme konklusioner omkring ham, som man kan omkring andre kendisser. 3. Videnskabsteori Det videnskabsteoretiske udgangspunkt for denne opgave er det hermeneutiske, hvilket vil sige, at det ikke handler om at forklare sammenhænge mellem virkninger og årsager, men nærmere at forstå hvorfor mennesker agerer som de gør. Til forskel fra positivismen og rationalismen kan man som forsker, ifølge hermeneutikken, ikke være en neutral og fordomsfri iagttager af humaniora og samfundsvidenskaben, som er i spil i denne opgave. Der vil altid være kulturelle og historiske fordomme, hvilket kun er en fordel, da humaniora jo handler om netop kultur og historie. Det er kun muligt at forstå humaniora, fordi man som mennesker er et kulturvæsen(holm 2011, s ). Centralt i hermeneutikken findes den hermeneutiske cirkel. Denne er et grafisk billede på den hermeneutiske videnskabsopfattelse, som er cirkulær. For at forstå en del (eller en tekst), må man se den ud fra helheden (eller konteksten), og for at forstå helheden, må man se den ud fra delen altså går forståelsen i ring. Dette rejser dog spørgsmålet, om hvornår vi har forstået sandheden, og yderligere, hvordan man overhovedet kommer ind i cirklen og starter med at forstå(holm 2011, s ). 4 af 31

6 Denne opgave går ud fra Gadamers forståelse af hermeneutikken, og for at svare på det sidste spørgsmål først, om hvordan man kommer i gang med at forstå, så er det for Gadamer slet ikke et problem at komme ind i cirklen, for vi er der allerede, før vi begynder. Med det mener han, at vi ikke står som fremmede for den kultur vi vil forstå. Vi er selv en del af den, vi indgår i den samme tradition, og vi begynder derfor ikke på bar bund. På baggrund af denne tradition har vi nogle fordomme, om det vi prøver at forstå, og ved at efterprøve disse fordomme, kan vi komme frem til den virkelige forståelse(holm 2011, s ). Med hensyn til spørgsmålet om, hvornår vi har nået den fuldkomne forståelse, så er svaret, at den når vi aldrig til i hermeneutikken. Vi bliver hele tiden klogere, og kommer tættere på den fulde forståelse, men der findes ikke et endemål i hermeneutikken. Med dette in mente burde den hermeneutiske cirkel måske også nærmere være en spiral, da vi altså hele tiden arbejder os dybere ned i forståelsen, af det vi nu engang undersøger(holm 2011, s ). En kritik af hermeneutikken går på lige netop dette med den hermeneutiske cirkel som en uendelig proces. For hvis man aldrig når frem til den fulde sandhed, kan man fristes til at tro, at man ender i en form for relativisme, hvor den ene tolkning kan være ligeså god som den anden. For hermeneutikkerne er dette dog ikke tilfældet. For det første, vil man aldrig kunne finde et facit, når man arbejder med mennesker, og for det andet gør arbejdet med at se del i forhold til helhed, og omvendt, at vi hele tiden kommer frem til bedre og bedre tolkninger(holm 2011, s ). For opgaven her, betyder brugen af hermeneutikken som videnskabsteoretisk udgangspunkt, at jeg som forsker må efterprøve de fordomme jeg har omkring forbrugernes opfattelse af kendisser, og deres ageren når de udsættes for reklamer indeholdende kendisser. Dette gøres ved at se på den enkelte forbruger ud fra markedet og omvendt. 4. Metodevalg Dette afsnit har til formål at gøre rede for de valg, der er truffet i forbindelse med metodevalg til udarbejdelse af opgavens primærdata. 5 af 31

7 For at få besvaret opgavens problemformulering, har det været nødvendigt at opstille en række eksempler på reklamer indeholdende en kendis (valget af disse reklamer kommenteres senere i opgaven). Ved at undersøge disse reklamers påvirkning af modtagerne, kan man se på, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, når man laver reklamer med kendisser. Den bedste måde at forstå reklamernes påvirkning af modtagerne er ved både at undersøge påvirkningen af den enkelte modtager(en del) og påvirkningen af forbrugermarkedet(helheden). Det har derfor været nødvendigt at benytte metodetriangulering, da det ikke vil give mening at bruge den samme metode til at undersøge begge forhold. Metodetriangulering gør det samtidig muligt at udnytte de enkelte metoders fordele, og mindske ulemperne. For at undersøge kendis- reklamernes påvirkning af forbrugermarkedet som en helhed, anvendes den kvantitative undersøgelsesmetode spørgeskemaet. I spørgeskemaet er er både spørgsmål og svar standardiseret, hvilket gør det muligt at sammenligne og danne sig et overblik over en større gruppe(andersen 2010, s. 152). Fordelene ved at gøre brug af spørgeskemaet er at det er: hurtigt, nemt at nå ud til mange, uden interviewereffekt, og nemt at efterbehandle(andersen 2010, s. 174). Udformningen af spørgeskemaet er sket efter samme princip, som når analysefirmaet The Nielsen Company undersøger reklamers påvirkning af modtagerne for magasinet Markedsføring. Princippet kaldes E.P.I.C., og går i al sin enkelthed ud på, at reklamer har fire egenskaber. De kan ændre adfærd, oplyse eller erindre en forbruger, fremkalde en følelsesmæssig reaktion og forbedre mærkegenkendelsen. Analysen viser altså om seerne kan lide reklamen(e- mpathy), om det er mere sandsynligt, at de køber mærket(p- ersuasion), om reklamen bliver genkendt og bemærket(i- mpact), og til sidst om budskabet trænger igennem(c- ommunication)(ingemann 2010, s. 30). Omkring hvorvidt budskabet er gået igennem, har det i denne opgave ikke været muligt at gøre det helt efter E.P.I.C. pricippet, da det præcise budskab formuleret af reklamens afsender ikke er kendt. Derfor har spørgsmålet omkring budskabet været af åben karakter, hvor respondenten kan give et bud på, hvad budskabet er. Dette gør det muligt at gå ind og vurdere, om et tydeligt budskab fremgår. 6 af 31

8 Spørgeskemaerne udformes i det internetbaserede analyseredskab SuveyXact, og deles på facebook.com. Det gøres på denne måde, da det er nemmest at administrere, og det gør det muligt at få flest mulige besvarelser ind. Det går dog ud over empiriens validitet, altså undersøgelsens gyldighed(andersen 2010, s. 83), da de fleste respondenter vil være fra min(forskerens) egen omgangskreds. Ved at lade andre dele spørgeskemaet med deres omgangskreds på facebook, kan man komme lidt udover dette, men aldersspredningen på respondenterne vil dog stadig være begrænset. Nærmere vurdering af undersøgelsens validitet følger under afsnittet Empiri senere i opgaven. For at få en bedre forståelse af kendis- reklamernes påvirkning af den enkelte forbruger, gøres brug af det kvalitative undersøgelsesredskab, det personlige interview. I dette tilfælde bruges det delvist strukturerede interview, da det kan skabe en forståelse af, hvorfor respondenterne reagerer, som de gør overfor kendisser i reklamer. Det forudsætter dog, at der forefindes en vis forforståelse for det, der skal undersøges, både teoretisk og praktisk(andersen 2010, s. 169). Dette kommer af den allerede afsluttede spørgeskemaundersøgelse, samt den teoretiske indsigt til fænomenet. Teorien vil blive præsenteret senere i opgaven, hvor der også vil være en redegørelse for valget af netop denne teori. 5. Reklameeksempler I afsnittet her præsenteres og begrundes valget af de fire eksempler på reklamer indeholdende kendisser, som anvendes i forbindelse med opgavens spørgeskemaundersøgelse. De fire reklamer, der er valgt, er Star Tours reklame med Mads Mikkelsen, Europæiske Rejseforsikrings reklame med Caroline Wozniacki, Tuborgs reklame med Lars Hjortshøj og Kohbergs reklame med Sidney Lee. Disse fire kendisser er kendte for fire meget forskellige ting, og netop denne forskellighed blev vurderet 7 af 31

9 vigtig, for at resultaterne skal kunne sige noget generelt om kendisser i reklamer, og ikke blot noget om én kendis/én type kendis eller én reklamefilm. Hvis vi starter med Star Tour reklamen, så bruger de en af de største danske skuespillere, Mads Mikkelsen, der har været med i et utal af danske film samt en række store Hollywood- film( Mads Mikkelsen n.d.). Før den nuværende kampagne har der været en næsten identisk reklamekampagne fra Star Tour, også med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Denne tidligere kampagne har der været lavet effektmålinger på, og man ved derfor, at den fik salget til at stige markant. Efter kampagnen oplevede man en stigning i salget af rejser på 41% i forhold til samme periode året før(ingemann 2011). Der er altså tale om en reklame, der har virket, og det er derfor interessant at se på, hvad der kan have være årsag til dette. Europæiske bruger som sagt tennis- stjernen Caroline Wozniacki i deres reklame, men det er de ikke ene om. I kraft af Carolines plads som nummer 1 på verdensranglisten i tennis(nu tidligere nummer 1) er der rift om hende, og hun bruges i en hel del kampagner bl.a. for Sony Ericsson. Det er interessant at se på, om det har nogen betydning, og om der kan opstå metaltræthed når en kendis bruges i mange forskellige kampagner. Lars Hjortshøj er komiker og optræder i Tuborgs reklame. Lars har været med i en række serier som Langt fra Las Vegas og Klovn, serier der især har været populære blandt unge, men han har også været at finde i familieunderholdning såsom julekalenderen Ludvig og Julemanden. Han appellerer derfor til en bred skare af personer og indeholder derved forskellige værdier, og det er interessant at se på, om modtagerne af Tuborg reklamen overfører de tiltænkte værdier fra Lars til Tuborg brandet. Den sidste type kendis, der er med i undersøgelsen, er reality stjernen Sidney Lee. En relativt ny type kendis, der ikke rigtig er kendt for så meget andet end at være kendt. Der er dog ingen tvivl om, at han fylder meget i mediebilledet, måske i kraft af hans noget atypiske og måske lidt forargende væsen. De fleste - eller i hvert fald de fleste unge - har en mening om ham. Nogen elsker ham, nogen hader ham, og nogen elsker at hade ham. Det er interessant at se på, om en meget atypiskperson, der ikke rigtig er kendt for noget, kan tilføje et brand noget af værdi. 8 af 31

10 Der er selvfølgelig mange flere eksempler, man kunne have brugt, men det er ikke en fordel bare at fylde flere på, da det kan få respondenter til at falde fra, hvis de skal arbejde sig igennem et meget langt spørgeskema. Derfor er spørgeskemaet blevet begrænset til disse fire eksempler. 6. Teori Dette afsnit vil kort gennemgå de teorier, der er valgt til at løse problemformuleringen. Derudover vil der bliver argumenteret for, hvorfor netop disse teorier er valgt, ligesom kritik af de valgte teorier også vil være at finde i dette afsnit. De valgte teorier er; Grant McCrackens endorsement teori om overførsel af betydning mellem kendis og forbruger, David Aakers teori om brand som en person, og Preben Sepstrups teorier om massekommunikation. 6.1 McCracken Helt kort er McCrackens teori meaning transfer en udvidelse af de tidligere modeller om kilders troværdighed (source credibility) og tiltrækningskraft (source attractiveness). Disse modeller bliver brugt til at fastslå en afsenders evne til at overtale, hvilket er det virksomheder er ude efter, når de reklamere for deres produkter overtale forbrugeren til at købe deres produkt. Det nye ved McCrackens teori er, at den giver et mere præcist billede af, hvad det er, der skaber overtalelsen. Det er altså ikke bare troværdighed og tiltrækningskraft, men derimod den betydning, som bliver tilskrevet kendissen, der overføres til produktet, for derefter at blive overført til forbrugeren(mccracken 2005, s. 106). Et problem med teorien er, at den ikke redegør for, hvordan man fastslår de betydninger en kendis indeholder. Betydninger man tillægger en kendis er meget subjektive, og skifter fra person til person, hvorfor man som virksomhed kan have svært ved at vide sig sikker på, at de betydninger man selv tillægger den kendis, man får til at reklamere for sit produkt, stemmer overens med det forbrugeren tillægger kendissen. 9 af 31

11 Udover dette, angives det heller ikke, hvad der skal få overførslen af betydning til at ske. Spørgsmål såsom, hvilke visuelle og retoriske redskaber der skaber overførslen, besvares ikke. Ligesom det heller ikke vurderes, hvilke betydninger der passer bedst til hvilke produktgrupper. En sidste kritisk note til McCrackens teori er, at godt nok er det en udvidelse af tidligere og noget upræcise modeller om troværdighed og tiltrækningskraft, men den går i udvidelsen væk fra, at kunne vise, at én kilde (eller kendis) kan være mere troværdig end en anden og dermed mere overtalende. Grunden til at McCrackens teori om overførsel af betydning alligevel anvendes i denne opgave er, at den alligevel formår, til trods for disse mangler, at belyse, hvad det er der sker, når man anvender en kendis i sine reklamefilm, samt hvad der er anderledes ved en kendis fremfor en anonym skuespiller. 6.2 Aaker Branding- teorien, der bliver brugt i denne opgave, er David Aakers. Denne teori er meget omfattende, og behandle hele brandingprocessen. I denne opgave vil der derfor kun blive brugt en del af teorien. Den del af teorien, der bliver brugt, handler om brandet- som- person, og her følger en kort præsentation af denne teori. Ifølge Aaker, kan det, at tillægge sit brand en personlighed, hjælpe med at differentiere sit brand fra konkurrenternes, og skabe et stærkere brand, der ikke så nemt kan kopieres, som hvis brandet bare stod for nogle funktionelle fordele. Aaker siger også, at forbrugerne søger at udtrykke deres egen personlighed gennem de brands de bruger, og derfor skal brand- personligheden, og det målgruppen gerne vil udtrykke, passe sammen. Andre personlighedsmæssige elementer som kan påvirke et brand er: det forhold der kan være mellem kunde og brand, den opførsel et brand kan have, og det billede en kunde har af den gængse bruger af et brand(aaker 2010, s ). Der er dog det problem med Aakers teori, at den er meget statisk, forstået på den måde, at den ikke tager højde for den fortolkning og flertydighed en forbruger har overfor en virksomhedsafsendt brand identitet. Der er altså ingen 10 af 31

12 støj på linjen mellem afsender og modtager, hvilket ikke synes at være et retvisende billede på, hvordan kommunikation fungerer. Teorien giver dog mulighed for at se på de redskaber, der potentielt kan gøre et brand stærkere. 6.3 Sepstrup Den sidste teoretiker, der er valgt til at løse opgaven, er Preben Sepstrup. Det er hans teorier om massekommunikation, der anvendes til at belyse, hvad det gør for kommunikationssituationen, at anvende reklamefilmen. Der vil i anvendelse af teorien blive taget udgangspunkt i PIA- modellens genstridige modtager. Det vil sige, at modtageren af kommunikationen ikke nødvendigvis er åben overfor det afsendte kommunikationsmateriale. Modtageren har nemlig en række prædispositioner i form af viden, holdning og adfærd omkring brands, som skaber en række forsvarsmekanismer hos modtageren. Disse forsvarsmekanismer er selektiv eksponering, selektiv opmærksomhed, selektiv forståelse og selektiv hukommelse. Ydermere tager modellen også højde for, at modtageren ikke er isoleret, men derimod findes i forskellige former for sociale netværk, der også påvirker deres adfærd(sepstrup & Fruensgaard 2010, s ). Udgangspunktet i den genstridige modtager er taget, da det udgangspunkt forstår, at modtageren af kommunikation ikke er ydrestyret, og at der er flere faktorer end det afsendte kommunikationsmateriale samt kvaliteten af dette, der har betydning for forbrugerens holdning til et brand. Man skal i anvendelsen af Sepstrups teori om massekommunikation dog være opmærksom på, at han ikke skelner mellem de forskellige former for massekommunikation. Hvilket vil sige, at han behandler dem under én kam og altså ikke tager højde for de forskelle, der måtte være mellem de forskellige medier, man kan anvende til massekommunikation såsom outdoor- plakater, annoncer og selvfølgelig tv- spottet. Det vurderes dog, at det er mindre vigtigt i forhold til opgaven her, da det ikke er reklamefilmen som sådan, der er i fokus, men derimod kendisserne man vælger at putte i reklamen. 11 af 31

13 6.4 Teoriernes sammensætning Grunden til at netop disse tre teorier er blevet valgt til at løse problemformuleringen er, at de i samspil får belyst alle aspekter af det at anvende kendisser i sin markedsføring, nærmere bestemt i sin reklamefilm. McCracken viser, hvad der sker i mødet mellem reklame og kendis, hvordan brugen af en kendis i reklamen smitter af på brandet, og hvorfor kendisser overhovedet er anderledes end almindelige anonyme skuespillere. Aaker ser nærmere på, hvordan det styrker et brand at tilføje det personlighed f.eks. i form af en kendis. Vigtigheden af få sit brand til at skille sig ud fra mængden, bliver også behandlet under Aaker. Sepstrup tilføjer massekommunikationens egenskaber, og hvordan det påvirker forbrugerens kendskab og præferencer for et produkt. Derudover tilføjer Sepstrup den dimension, at forbrugeren ikke er passiv i markedsføringssituationen, som Aaker er tilbøjelig til at mene, men derimod forsvarer sig mod markedsføring og socialiserer omkring den. På den måde tilføjer teorierne hver en lille del, der supplerer hinanden og skaber en samlet forståelse af effekten af at bruge en kendis i sin reklamefilm. 7. Empiri I de følgende afsnit vil resultaterne fra henholdsvis spørgeskemaet og de personlige interviews blive gennemgået, og det vil blive vurderet, hvad svarene betyder. Derudover vil der blive introduceret lidt sekundær data, i form af The Nielsen Company s måling af reklamen med Caroline Wozniacki og Europæiske Rejseforsikring, og den vil blive sammenlignet med den primære data fra egen undersøgelse. 7.1 Spørgeskema Det første, der tages hånd om, er spørgeskemaet. Selve spørgeskemaet samt svarene på dette er vedlagt opgaven som bilag. Til at starte med vil det være på sin plads at kritisere resultaternes validitet lidt. Som tidligere nævnt i afsnittet 12 af 31

14 om metodevalg, er det et problem at udsende et spørgeskema til sin egen omgangskreds, da det bl.a. kan begrænse aldersspredningen. I dette tilfælde er det en realitet. 93% eller 75 ud af 81 af respondenterne er mellem 20 og 29 år, og idet målet med undersøgelsen var at undersøge de danske forbrugeres holdning til kendisser i danske reklamefilm, rammer undersøgelsen lidt ved siden af. En 23- årigs holdninger stemmer næppe overens med en 53- årigs, og undersøgelsens resultater vil derfor mest være brugbare i forhold til de årige. For at få en stikprøve, der var stor nok til at kunne få et retvisende billede(i hvert fald indenfor aldersgruppen), vurderes det dog at være nødvendigt at udføre undersøgelsen på denne måde, da midlerne til større undersøgelser i en bredere befolkning ikke eksisterer til dette projekt. Det skal blot holdes in mente i analysen, at resultaterne, der findes frem til som følge af spørgeskemaet, hovedsageligt er et billede på holdningen blandt de årige. Spørgeskemaet er bygget sådan op, at der for hver reklame er tre still- billeder, og respondenterne skal ud fra disse svare på, om de kan huske at have set reklamen. Dem der kan det skal svare på en række spørgsmål om reklamen. Blandt andet spørges de, om de kan nævne, hvem der reklameres for. Logoer og lignende er fjernet fra billederne, så man ikke kan læse sig til, hvem der reklameres for. For alle fire reklamefilm gælder det, at over 90% af de adspurgte kan huske at have set reklamen, hvilket for det første fortæller, at still- billederne har været en fin måde at præsenterer reklamerne på. For det andet fortæller det, at alle reklamerne har gjort sig bemærket, og respondenterne vil derfor også være i stand til at svare på spørgsmål om dem. Når det kommer til respondenternes evner til at svare på, hvem der reklameres for, er der dog større forskel på reklamerne. Ved Star Tour husker 95%, at der er tale om en reklame for en form for rejser, men svarene er spredte. Kun 57% husker, at det er en reklame for Star Tour, mens 17% svarer enten Spies eller Apollo. Det fortæller noget om, at godt nok har reklamen gjort sig bemærket og fået folk til at tænke på/drømme om rejser, men ikke nødvendigvis med Star Tour. Det vil sige, at reklamen risikerer at skabe kunder til konkurrenterne. De samme tendenser gør sig gældende ved reklamen for Europæiske Rejseforsikring. 87% af respondenterne husker, at det har noget med 13 af 31

15 forsikringer at gøre, men det er kun de 62%, der husker, at det er Europæiske. 5% af de adspurgte svarer et andet selskab (Gouda, if eller Alm. Brand). Derudover svarer 3%, at der reklameres for Sony Ericsson. Caroline Wozniacki er i kraft af hendes 1. plads på verdensranglisten i tennis meget eftertragtet i forbindelse med endorsement af diverse brands, hvilket måske kan forvirre kunderne, hvilket disse besvarelser tyder på. Anderledes godt går det med at huske, hvem der reklameres for i Tuborg reklamen. 96% husker, at det har med øl at gøre, og 88% svarer Tuborg. Nu skal det dog lige tages med, at målgruppen for Tuborg- reklamen, modsat f.eks. Star Tour reklamen, netop er de unge, som er overrepræsenteret i denne undersøgelse. Det ændrer dog ikke på, at 88% der kan nævne Tuborg som afsender, er et flot resultat, der vidner om en reklamen med en høj grad af forbruger impact. Ved reklamen for Kohberg, der ligesom Tuborg er tiltænkt at skulle ramme de unge forbrugere, er alle klar over, at det har med brød at gøre, og 89% ved, at det handler om Kohberg. En del af dette skyldes nok sætningen Hvad skal jeg sige?, som nok stadig sidder dybt forankret i mange folk fra tidligere kampagner for Boller fra Kohberg. Resten kommer af, Sidney Lee- effekten. Langt de fleste unge ved, hvem han er, og hvad han render og laver, uanset om de kan lide det eller ej. Hvis man ser nærmere på de resterende spørgsmål vedrørende Star Tour, fremgår det, at respondenterne i langt overvejende grad reagerer positivt overfor reklamen, men dog er det overvejende usandsynligt, at de vil købe produktet som følge af reklamen. Dette skyldes formentligt den unge alder på respondenterne og det faktum, at de fleste af dem er studerende på SU (da de jo er fra min omgangskreds). Respondenterne synes dog, at Mads Mikkelsen går godt i spænd med Star Tour. Dette kan skyldes mange ting, men én ting der kan være årsagen er, at Mads Mikkelsen appellerer til kvinderne. Ifølge livsstilsekspert Anne Glad er det nemlig kvinderne, der bestemmer hvor rejsen går hen, og kvinderne der køber rejsen(bencke 2012). Omkring reklamen for Europæiske Rejseforsikring svarer over halvdelen, at de ikke kan lide reklamen, og to tredjedele vurderer det usandsynligt, at de vil købe produktet efter at have set reklamen. Reklamen skaber altså ikke megen 14 af 31

16 empathy og persuasion, men alligevel vurderer en overvejende del, at Europæiske Rejseforsikring og Caroline Wozniacki passer godt sammen. De ringe tanker om reklamen kan skyldes, at Caroline bliver brugt i så mange sammenhænge, at man er blevet træt af, at hun skal være overalt. Dette er dog en antagelse, og der vil blive set nærmere på, hvorfor modtagerne ikke kan lide reklamen under de personlige interviews. Over to tredjedele af respondenterne tilkendegiver, at de synes om reklamen for Tuborg, og yderligere får reklamen en overvejende del af dem til at overveje at købe øllen. Over to tredjedele synes også, at Hjortshøj passer godt sammen med Tuborg. Reklamen scorer altså højt på både impact, persuasion og empathy, og en stor del vurderes, i sammenligning med de tre andre reklamer, at kunne tillægges Hjortshøjs popularitet blandt respondenterne, som bekendt består hovedsageligt af unge, men igen vil der blive set nærmere på årsagen under de personlige interviews. Vedrørende reklamen for Kohberg, så kan hele 75% ikke lide den, og kun 11% vurderer det sandsynligt, at de vil købe Kohberg brød efter at have set reklamen. Oveni det svarer 88% at Sidney Lee ikke passer sammen med Kohberg. Så det kan godt være, at folk lægger mærke til og husker reklamen, men derudover virker det ikke til, at den har megen positiv effekt, måske nærmere det modsatte. Dette skyldes nok i høj grad, at folk har et love/hate- forhold til Sidney. Mange elsker at hade ham. Dette er dog en antagelse. Som en afrunding på gennemgangen af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, vil der blive set nærmere på reklamernes grad af communication altså evne til at få budskabet til at gå igennem. For Star Tour reklamen går der ikke ét budskab tydeligt igennem, men de fleste bud på reklamens budskab kredser om at nyde liver/ferien og at have tid med familien, hvilket vurderes at være meget rammende for det afsenderen har villet med reklamen. Derfor vurderes det også at Star Tour reklamen som helhed er lavet rigtig godt, hvilket salgstallene som nævnt tidligere i opgaven også angiver. Dog er respondenterne på denne undersøgelse ikke dem reklamen henvender sig til, hvorfor den ikke scorer højt på persuasion. Budskabet i reklamen for Europæiske Rejseforsikring går ikke tydeligt igennem, og over halvdelen kan derfor ikke give et bud på budskabet. Ved dem 15 af 31

17 der giver et bud på reklamen, tegner der sig dog et mønster af et budskab, som hedder, at det er vigtigt at have forsikringer, og Europæiske er en god forsikring, hvilket må siges at være positivt. Det er dog ikke positivt, at det er så få, der har en idé om reklamens budskab, og det vurderes, at reklamen som helhed ikke er specielt effektiv, og mest af alt bare lever på at vise en kendt frem i forbindelse med produktet. Hvis man koger de mange bud på Tuborg reklamens budskab ned til et par nøgleord, er det sjov og festlig, der står frem. Dette vurderes at være nogenlunde tæt på det fra afsenderen tiltænkte, og reklamen vurderes derfor alt i alt til at være særdeles vellykket. Reklamen for Kohberg skaber ikke ligefrem et tydeligt budskab blandt respondenterne. Over halvdelen har ikke et bud på budskabet, og derudover er der dem, der kun tillægger det noget negativt, at Sidney er med i reklamen. Reklamen virker derfor ikke ligefrem til at have en positiv effekt på modtagerne, men den bliver husket, og forargelsen over den får måske ligefrem folk til at snakke om den indbyrdes, og derved øge kendskabet til Kohberg. Som Simon Spies ville have sagt det, så er dårlig reklame bedre en ingen reklame. Det er dog tvivlsomt, om det er tilfældet her. 7.2 Personlige interviews Der er udført fire personlige interviews med respondenter fra spørgeskemaundersøgelsen, så der er mulighed for at få nogle uddybende begrundelser for de svar, der er kommet frem i spørgeskemaet. Interviewene er lavet med en række planlagte spørgsmål med mulighed for uddybende spørgsmål, som følge af de svar, der gives. De fire interviewpersoner er, som de fleste ved spørgeskemaet, studerende to kvinder og to mænd. Der blev afsat 20 minutter til hvert interview, og de findes som lydfiler på en CD i opgavens bilag. Der vil i dette afsnit blive gennemgået, hvad der er blevet spurgt til, hvad svarene har været i grove træk, og hvilken betydning de svar har. Det første der bliver spurgt til er, hvad interviewpersonerne forbinder med henholdsvis brandet og kendissen, hvilket giver et billede af det image brandet har, og hvad kendissen kan overføre til brandet. 16 af 31

18 Mads Mikkelsen ses som en rå og hård fyr, men også som en meget professionel og dygtig skuespiller. Star Tour forbindes med ferie med familien og glade dage, for de af interviewpersonerne, der kan sætte ord på. De to af interviewpersonerne, kender nemlig ikke rigtig Star Tour af andet end navn. Umiddelbart passer de ting Mads Mikkelsen står for altså ikke specielt godt sammen med Star Tour. Ved de ting interviewpersonerne tænker om Caroline Wozniacki, går irriterende igen, men det anerkendes dog også, at hun står for værdier som at kunne præstere. Når det kommer til hvad interviewpersonerne forbinder med Europæiske nævnes god dækning, men derudover ved de ikke meget om Europæiske og har derfor svært ved at sætte ord på. At kunne præstere, og at yde god dækning på forsikringen passer ganske godt sammen, og der kan være en sammenhæng. Hjortshøj står ifølge interviewpersonerne for sjov og ballade, mens Tuborgs image også indeholder sjov, en god stemning, og en vis ungdommelighed. Brand og kendis går altså ret godt i spænd i forhold til de værdier de hver især afspejler. Sidney Lee har et image som uintelligent ifølge flere af interviewpersonerne, og derudover udtrykker de en vis grad af foragt overfor ham, og at de er trætte af at se på ham. Kohbergs image er et noget andet. Her står jordnær frem som noget af en modpol til Sidney Lee. Det næste der spørges til er, om interviewpersonerne kan huske andre reklamer indenfor den enkelte branche, for at kunne vurdere om reklamen skiller sig ud, eller drukner i mængden. Man vil dog ikke kunne sige med sikkerhed, at reklamen skiller sig ud, hvis de ikke kan nævne andre reklamer indenfor branchen, da grunden til at de kan huske reklamen fra eksemplet er fordi, de er blevet hjulpet til at huske den gennem opstillingen af billederne. Alle interviewpersonerne kan huske en reklame for Spies, så Star Tour virker altså ikke til at være foran Spies i forhold til deres reklames grad af impact. I forsikringsbranchen huskes både Alka, Tryg og GF- forsikring, men ingen decideret for rejseforsikring. Det skal dog siges, at der ikke er tv- reklamer for 17 af 31

19 andre rejseforsikringer, men interviewpersonerne husker altså andre reklamer for forsikringer, også selvom der ikke er kendisser i dem. Af øl- reklamer huskes Heineken og Carlsberg. Begge for reklamer uden kendisser. Igen er der altså ikke noget der indikerer, at kendisser skaber en højere grad af impact. Omkring reklamer for brød husker de flere reklamer, men de kan ikke helt huske hvilke brands, der reklameres for. Det kunne de trods alt godt med Kohberg reklamen. Dette kan dog skyldes, at de reklamer de husker for brød ikke lige er reklamer, der kører i tv lige nu, men derimod ligger længere tilbage, hvorfor de ikke længere kan huske brandet, der blev reklameret for. Det næste planlagte spørgsmål går på, hvilket brand indenfor de fire brancher de foretrækker og hvorfor. Her kan det godt mærkes, at det er tale om fire studerende, for lige bortset fra ved øl, vælger de brands ud fra, at det skal være billigt. Ved øl er brandet mere vigtigt, og Tuborg ses som et af de bedre brands. Som det sidste punkt i interviewet stilles interviewpersonerne overfor at uddybe, hvorfor de afgav de svar, de gjorde i spørgeskemaet. Interviewpersonerne kan dog ikke huske præcist, hvad de svarede, så de uddybende svar vil være ud fra et nyt svar på det originale spørgsmål, der dog med stor sandsynlighed vil være det samme, eller næsten det samme, som det første. Omkring Star Tour reklamen tyder interviewene på, at grunden til at folk kunne lide den skyldes, at den er stille og rolig, og lækkert opstillet, hvilket dette citat underbygger: ( )den var beroligende, som en ferie skal være. Og så så det også lækkert ud. (Bilag 3, Mikkel, 12.22). Grunden til, at reklamen ikke får den overvejende del af respondenterne til at købe en rejse hos Star Tour, skyldes nok at de fleste er studerende og derfor meget prisbevidste, hvis de skal ud og rejse. Dette bekræftes bl.a. af Kristina i citatet her: Jeg ville ikke vælge ud fra en reklame, jeg ville vælge ud fra prisen. (Bilag 3, Kristina, 14.07). Overvejende vurderes Mads Mikkelsen og Star Tour dog til at passe sammen, og interviewpersonen Mikkel er inde på, det samme som livsstilseksperten Anne Glad, at det skyldes, at Mikkelsen appellerer til kvinderne det damerne vil ha (Bilag 3, Mikkel, 13.27). 18 af 31

20 Reklamen med Caroline Wozniacki kan de fleste af respondenterne ikke lide, og for flere af interviewpersonerne er grunden, at Caroline er irriterende(bilag 3, Kristina, 15.21). Grunden til at der ikke rigtig er nogle, der overvejer at købe forsikring hos Europæiske efter at have set reklamen, skyldes, vurderet ud fra interviewene, at de har forsikring, og reklamen giver derfor ikke anledning til at skifte, muligvis fordi de ikke kan lide den (Bilag 3, Christian, 13.55). Sammenhængen mellem brand og kendis opstår ifølge interviewpersonerne, at Caroline rejser meget, hvilket jo betyder, at hun har brug for rejseforsikring(bilag 3, Camilla, 11.15). Tuborg reklamen er respondenterne ret enige om at kunne lide, og interviewpersonerne er også enige om, at grunden til at de kan lide den er, at den er sjov. Jeg griner hver gang den kommer på. (Bilag 3, Christian, 15.10). Dette er også grunden til, at interviewpersonerne finder det sandsynligt at købe øllen som følge af reklamen, idet den har gjort opmærksom på øllen(bilag 3, Kristina 15.54). Hjortshøj og Tuborg vurderes også til at passe sammen, hvilket ifølge en af interviewpersonerne kan skyldes følgende: Man kan rent faktisk godt forestille sig ham drikke en masse bajere og hygge sig til en eller anden fest. (Bilag 3, Kristina, 17.23). Kohberg reklamen synes respondenterne ikke om, og det vurderes at tillægges Sidney Lees person. Dette underbygges af interviewpersonerne, hvoraf en af dem synes han er en irriterende personlighed for den danske befolkning. (Bilag 3, Mikkel, 17.20). I forhold til at købe produktet finder flertallet af respondenterne det usandsynligt, at købe Kohberg som følge af reklamen, og under interviewene fremgår det, at flere direkte vil gå udenom Kohberg på baggrund af reklamen, hvilket igen skyldes Sidney Lee (Bilag 3, Kristina, 19.00). Næsten alle respondenter synes, at Sidney og Kohberg ikke passer sammen. Interviewpersonerne har svært ved helt at svare på hvorfor, men de har alle svært ved at se sammenhængen, hvilket følgende citat bevidner: Jeg har svært ved at se, hvor det er sammenhængen er, og hvad man får ud af at benytte Sidney Lee( ) (Bilag 3, Christian, 18.10). 19 af 31

21 7.3 Sekundær data Målingen på reklamen med Europæiske Rejseforsikring foretaget af The Nielsen Company, giver et noget anderledes billede på reklamens kvalitet. Her kan hele 80% nemlig uhjulpet huske, at det er en reklame for Europæiske Rejseforsikring, og derudover kan de 46% også godt lide reklamen(ingemann 2010, s. 30). Dette er noget overraskende i forhold til spørgeskemaundersøgelsen lavet til opgaven, men det kan dog forklares. Målingen er på 1050 respondenter, og udgør med al sandsynlighed et noget mere repræsentativt udsnit af befolkningen, end det var tilfældet ved undersøgelsen lavet til denne opgave. Det vil sige, den ikke bliver farvet af, at det hovedsagligt er unge studerende med få økonomiske midler, der måske ikke går så højt op i forsikring, som besvarer spørgeskemaet. Den bredere befolkning er med al sandsynlighed mere interesseret i forsikring end den typiske studerende, hvilket forklarer den højere brand- genkendelse, idet folk, der er interesseret i forsikring, må vurderes til at være mere tilbøjelige til at lægge mærke til selskabet bag reklamen. Den større andel, der kan lide reklamen, skyldes også, at der er tale om et bredere udsnit af befolkningen. Det er nemlig tilfældet, at blandt de yngre respondenter i The Nielsen Company s undersøgelse, er det kun hver tredje, der synes om reklamen, hvilket stemmer mere overens med de tilsvarende 21%, der kan lide den ifølge opgavens egen undersøgelse. Marketingansvarlige hos Europæiske Rejseforsikring, Jakob Bender er dog overrasket over dette, da han mener at vide, at Caroline er populær blandt de unge(ingemann 2010, s. 31), hvilket dog ikke kan bekræftes ud fra interviewene lavet i forbindelse med opgaven. The Nielsen Company undersøgelsen bekræfter derfor spørgeskemaundersøgelsens gyldighed, da det vurderes, at til trods for den forholdsvis lille størrelse af undersøgelsen lavet til opgaven, så rammer den umiddelbart holdningerne blandt de unge i den brede befolkning meget godt. 20 af 31

22 8. Analyse I dette afsnit vil alle trådene fra de foregående afsnit blive samlet i en analyse. Analysen er udformet med en række opstillede hypoteser, der diskuteres på baggrund af undersøgelserne og teorierne beskrevet tidligere i opgaven. Hypoteserne skal ses som mine fordomme omkring kendisser i reklamefilm, som i diskussionen efterprøves i tråd med Gadamers hermeneutiske tilgang til, hvordan viden skabes. 8.1 Hypotese 1: En kendis i en reklamefilm gør, at modtageren husker brandet. Hvis vi starter med at se på hvad teoretikerne ville sige om dette, så vil det ifølge Sepstrup først og fremmest komme an på, om modtageren overhovedet lader reklamen komme forbi sine forsvarsmekanismer. Om modtager overhovedet er opmærksom på reklamen kommer derfor an på, om det kan forventes, at reklamen er i overensstemmelse med eksisterende holdninger og interesser. En kendis, som modtageren synes er interessant, vil derfor kunne gøre modtageren opmærksom. Dernæst kommer man til modtagerens selektive hukommelse. Hvis reklamen ikke er i overensstemmelse, igen med interesser og holdninger, mener Sepstrup ikke, at reklamen vil blive husket(sepstrup & Fruensgaard 2010, s. 49). Det vil sige, hvis en kvinde for eksempel har den holdning, at Mads Mikkelsen normalt er ret lækker, vil hun blive opmærksom på en reklame med ham i. Er han så også rent faktisk lækker i den, vil hun også være tilbøjelig til at huske den, og dermed muligvis også brandet. Aaker vil dertil argumentere for, at kendissen kan hjælpe med at skabe en brand personlighed, der i sidste ende vil kunne differentiere brand identiteten fra konkurrenternes, og derved gøre brandet nemmere at huske(aaker 2010, s. 150). Spørgeskemaundersøgelsen viste, at det i hvert fald ikke er alle kendisser, der gør, at modtageren husker brandet. Det kan dog i høj grad have noget med modtagerens selektive hukommelse at gøre, som Sepstrup taler om. I de to 21 af 31

23 kampagner, Tuborgs og Kohbergs, hvor målgruppen er unge mennesker, ses det nemlig, at modtagerne, som også hovedsagligt er unge mennesker, husker brandet. Hjortshøj og Sidney Lee er begge kendisser, der appellerer til unge mennesker, og de hjælper dermed reklamen forbi modtagernes forsvarsmekanismer. Godt nok er de unges holdninger til Sidney Lee ikke særlig positive, hvilket blandt andet ses i dette citat fra et af de personlige interviews: Sidney Lee er tydeligvis kun valgt fordi han er dum at høre på. (Bilag 3, Kristina, 18:18), men han bekræfter den holdning i hans fremtræden i reklamen, hvilket kan være årsag til, at de unge alligevel bider mærke i brandet og husker det. Det vil alt i alt sige, at en kendis bestemt kan udgøre et positivt bidrag til at modtageren husker brandet. 8.2 Hypotese 2: Når en virksomhed bruger en kendis i sin reklame, er det vigtigt, at kendis og brand passer sammen. I forhold til at huske brandet som følge af reklamen, kan man ud fra argumentationen ved hypotese 1 konkludere, at det ikke er specielt vigtigt at kendis og brand passer sammen. I spørgeskemaet blev Sidney og Kohberg vurderet til overhovedet ikke at passe sammen, og de værdier interviewpersonerne tilskrev henholdsvis Sidney og Kohberg stemte heller ikke overens. Alligevel husker de unge Kohberg for den reklame, måske pga. Sidney, som der blev argumenteret for under hypotese 1. McCracken vil dog argumentere for, at det er vigtigt for købsadfærden, at kendis og brand passer sammen. For ifølge ham, er det de værdier kendissen forbindes med, der via reklamen overføres til brandet, hvilket forbrugeren i den sidste ende bruger til at konstruere sit eget image. Det er derfor vigtigt, at kendissen står for de samme ting som brandet, så det kan tilbyde forbrugeren noget at bygge sit image ud fra(mccracken 2005, s. 110). Når Sidney opfattes som en idiot (Bilag 3, Camilla, 0:57) eller som uintelligent (Bilag 3, Kristina, 2:20), er det derfor ikke særlig godt for Kohberg, da de næppe vil have, at deres brand opfattes som uintelligent eller idiotisk. Der er næppe nogle forbrugere, der 22 af 31

24 vil opbygge et image af dem selv som uintelligent, så ifølge McCracken, vil Sidney ikke få forbrugerne til at købe mere Kohberg brød, idet Sidney og Kohberg ikke passer sammen. Aaker vil også argumentere for, at det er vigtigt, at kendis og brand passer sammen. Ifølge ham kan introduktionen af kendissen i reklamen nemlig være med til at skabe brand identiteten, og skabe en brand personlighed(aaker 2010, s. 147). Så Aaker vil derfor også sige, at det er Caroline Wozniackis fortjeneste, når Europæiske Rejseforsikring af en interviewperson betegnes således: jeg tror det er en god forsikring, men jeg har aldrig rigtig hørt noget om dem. (Bilag 3, Christian, 4:35), idet samme interviewperson tidligere også betegner Wozniacki som talentfuld (Bilag 3, Christian, 1:12). Christian kendte godt til reklamen og danner altså hans billede af Europæiske Rejseforsikring stort set kun ud fra denne. Derfor er sammenhængen mellem Wozniacki og Europæiske iøjefaldende, og det er en ret tydelig indikator for vigtigheden af, at brand identiteten og kendissen passer sammen. Et andet eksempel på vigtigheden af at brand og kendis passer sammen, er Tuborg- reklamen med Lars Hjortshøj. Denne reklame reagerer respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen positivt overfor, og en god portion af dem vurderer det sandsynligt, at de vil købe øllen efter at have set reklamen. Som nævnt under empiriafsnittet om interviewene, begrunder en af interviewpersonerne dette med, at man godt kan forestille sig ham drikke en masser bajere til en fest, hvilket gør at brand og kendis passer sammen. Derfor kan det konkluderes, at det er vigtigt at brand og kendis passer sammen. Man kan godt få forbrugeren til at huske sit brand ud fra en kendis, der ikke nødvendigvis har meget tilfælles med brandet, men denne vil ikke kunne overføre nogle værdier, der har en positiv effekt på brandet i det lange løb. 8.3 Hypotese 3: Det er uden betydning for effekten af reklamen, at en kendis har været brugt i reklamekampagner før, når en virksomhed skal overveje, hvilken kendis de skal have med i deres reklame. 23 af 31

25 Her er det nærliggende at starte med at trække McCrackens teori indover. Ifølge hans teori, så skaber kendissen nemlig de værdier de overfører til brandet gennem deres offentlige fremtræden. Det vil sige, at alt det de er i nærheden af og optræder med smitter af på deres person(mccracken 2005, s. 107). Så når Caroline Wozniacki reklamerer for Sony Ericsson, vil det være med til at forme hendes person i offentligheden, og når hun så pludselig reklamerer for Europæiske Rejseforsikring, vil hendes tidligere reklame for Sony Ericsson stadig hænge ved og træde frem i forbrugerens erindring, hvilket kan forvirre. Dette kommer også til udtryk i spørgeskemaundersøgelsen, hvor nogle af respondenterne mener, at hun reklamerer for Sony Ericsson i reklamen for Europæiske Rejseforsikring. En alternativ grund til at enkelte respondenter mener, at der i spørgeskemaet henvises til en reklame for Sony Ericsson kan dog være, at Caroline også spiller tennis i den reklame, og at de enkelte respondenter kun har set den reklame, og altså ikke den for Europæiske Rejseforsikring, men med McCrackens teori in mente, kan det bestemt også skyldes, at Sony Ericsson reklamen har været med til at skabe Carolines offentlige person og derved forvirrer modtageren af reklamen. Derfor har det altså en betydning for effekten af reklamen, hvis en kendis har været med i andre reklamekampagner, og en virksomhed skal nøje overveje, om de vil forbindes med de andre brands, kendissen har reklameret for, før de bruge denne kendis i deres egen reklame. 8.4 Hypotese 4: Hvis en kendis optræder i en personlig skandale, kan det smitte negativt af på et brand, der bruger kendissen i en reklame. Her kan man igen konsultere McCracken, der ligesom ved hypotese 3 vil sige, at denne skandale vil være med til at forme kendissen i offentligheden, og den vil altså være en del af den pakke, der potentielt overføres til brandet. Derfor kan det med stor sandsynlighed også smitte negativt af på brandet, hvis den kendis de bruger i deres reklame ender i en personlig skandale. 24 af 31

26 Hvis kendissen indtager en rolle, vil skandalens konsekvenser for brandet dog være knap så store, som hvis kendissen optræder som sig selv, da brandet ville kunne ligge en smule afstand til kendissen som person, fordi rollen i sig selv vil have en personlighed tilrettelagt af afsenderen af kampagnen. Denne rolle kan selvfølgelig også spilles af en anonym skuespiller, men en kendis vil med sin egen personlighed kunne styrke denne rolle(mccracken 2005, s. 107). En virksomhed bør derfor overveje at stoppe sin reklamekampagner, hvis en situation opstår, hvor den kendis, de har med i deres reklame, kommer i en personlig skandale, da det kan skade brandet. Det hører dog til sjældenhederne, at en kendis kommer i så stor modvind, at man må overveje dette, men risikoen er der. 8.5 Hypotese 5: At bruge en kendis i sin reklame styrker brandet. Hvis man spørger David Aaker, er der ingen tvivl om, at bruger man den rette kendis rigtigt, kan denne være med til at skabe brand personlighed, der styrker brandet. Den øgede styrke kommer dels af, at brandet får mulighed for at skille sig ud fra konkurrenterne på andre platforme end blot funktionelle, hvilket betyder, at det er langt sværere at kopiere(aaker 2010, s. 151). Der kan dog argumenteres for, at en konkurrerende virksomhed forholdsvist nemt kan benytte sig af samme kendis og dermed forsøge at kopiere brand personligheden, men kendissen i sig selv er kun en del af det, der skaber brand personligheden, og det er derfor ikke så ligetil at kopiere. Som nævnt bliver Caroline Wozniacki for eksempel brugt i både Europæiske Rejseforsikrings og Sony Ericssons markedsføring, men der er til trods for dette ikke megen lighed mellem de to brands, da Caroline blot er én brik i brandingen. Brand personligheden hjælper også virksomheden med at holde den eksterne kommunikation på rette kurs, så man hele tiden arbejder mod at bygge videre på brandet(aaker 2010, s. 151). Sidst men ikke mindst styrker kendissen i reklamen også brandet, gennem den måde brand personligheden skaber værdi for brandet. Det sker 25 af 31

Det tager ca. fem minutter at besvare alle spørgsmålene, og det er mig en stor hjælp i mit videre arbejde med min bachelor opgave.

Det tager ca. fem minutter at besvare alle spørgsmålene, og det er mig en stor hjælp i mit videre arbejde med min bachelor opgave. Dette spørgeskema omhandler reklamer indeholdende kendisser. Du vil blive præsenteret for fire reklamefilm, hver i form af tre billeder fra reklamen. Efter hver reklame vil du blive stillet en række tilhørende

Læs mere

Kan du huske at have set denne reklamefilm?

Kan du huske at have set denne reklamefilm? Kan du huske at have set denne reklamefilm? Ja 99% 86 Nej 1% 1 Hvem reklameres der for? (hvis du ikke ved det, udfyldes boksen med "ved ikke") startour Spies Star Tour Noget rejsehalløj Star tour Startour

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse

Kommunikation/IT A-niveau. VUC Roskilde, Rmedie14 Ditte & Lasse Indledning Mediehuset overvejer at lave et ungdomsmagasin til uddannelsesinstitutionerne men ønsker et større kendskab til målgruppen, før de går videre med projektet. Ungdomsmagasinet er tiltænkt unge

Læs mere

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.

1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser. Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,

Læs mere

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas

Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Kommunikation Første case opgave Natascha og Nicklas Opgave formulering : Projekt : Målgrupper og segmentering Dig og dit team er blevet hyret til at lave en målgruppeundersøgelse for et stort mediehus,

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering. Undersøgelsesdesign/metodevalg

Indledning. Problemformulering. Undersøgelsesdesign/metodevalg Indledning Vi har prøvet at undersøge, hvad målgruppen, 16-25 årige på en ungdomsuddannelse, vil have i en ungdoms avis for, at de gider læse den. Vi har forklaret vores metodevalg og undersøgelsesdesign,

Læs mere

Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers

Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers Markedsanalyse af Randers Ugen 2015 I samarbejde med Eventsekretariatet Randers 1 Indholdsfortegnelse Randers Ugen markedsanalyse... 3 Kvantitativ markedsanalyse... 3 Demografi... 3 Analyse af opstillede

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 1. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Direktoratet for Postmåling nr. 1 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer logo formål Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret 2004 frem til efteråret 2005 introduceres et nyt

Læs mere

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer

Postmåling nr. 2. Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Direktoratet for Postmåling nr. 2 Kampagne for nyt EU-logo for økologiske fødevarer Formål Målgruppe Metode/antal Fra efteråret frem til efteråret introduceres et nyt EU-logo for økologiske fødevarer.

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011

Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Evaluering af kampagnen Hudallergi, en partner for livet 2011 Notat Juli 2011 1. Indledning I foråret 2011 gennemførte Miljøstyrelsen for anden gang kampagnen Hudallergi en partner for livet. Kampagnen

Læs mere

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes

Læs mere

Kendskabs- og læserundersøgelse

Kendskabs- og læserundersøgelse Kendskabs- og læserundersøgelse Magasinet Sammen om Rødovre Konsulent: Connie F. Larsen Konsulent: Asger H. Nielsen Gennemført d. 16. til 21. november, 2016 1 Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P

Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Rådet for Sikker Trafik Evaluering af Tohåndværkere/Linda P Tekstrapport, telefonundersøgelse, Modtager/Afsender af SMS samt befolkning Maj 2010 Projektkonsulenter Asger H. Nielsen Connie F. Larsen Alle

Læs mere

Tør du tale om det? Midtvejsmåling

Tør du tale om det? Midtvejsmåling Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen. Markedskommunikation. opgaver og cases

Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen. Markedskommunikation. opgaver og cases BE TA Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen Markedskommunikation opgaver og cases Michael Bregendahl, Morten Haase og Jan Halberg Madsen Markedskommunikation opgaver og cases Forord Denne

Læs mere

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie

Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Bilag 6: Transskribering blogforbruger Sofie Dato for interview: 26. juli 2016 Lokation: København Varighed: 13 min Transskriberingen bygger på Steinar Kvales teori om grov transskribering, hvor tænkepauser,

Læs mere

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon)

Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 Bilag 8 Interview med Rasmus (telefon) hallo det er Rasmus INTERVIEWER1: Goddag Rasmus, vi fik lov til at ringe til

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre

NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år

Dragør kommune. 18+ undersøgelse. Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen år Dragør kommune 18+ undersøgelse Undersøgelse af behovet for et kulturtilbud i aldersgruppen 18-24 år 17-12-2014 Indholdsfortegnelse Forord...3 Undersøgelsens konklusioner...4 Undersøgelsens fokus...5 Stedet

Læs mere

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne

Felix, Sebastian og Martin R, 2.q Zealand Business College, HTX, Vordingborg 131115 Tandlægekampagne. Tandlæge Kampagne Tandlæge Kampagne Gruppe: Sebastian, Felix og Martin R 1/10 Indholdsfortegnelse Forside...Side 1 Indholdsfortegnelse...Side 2 Problemformulering...Side 3 Problemtræ...Side 3 Afsender...Side 4 Mål og Målsætning...Side

Læs mere

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen?

Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Tilbagemeldingsetik: Hvordan sikrer jeg, at respondenten har tillid til processen? Udgangspunktet for at bruge en erhvervspsykologisk test bør være, at de implicerede parter ønsker at lære noget nyt i

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne

Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal

Sundhedskampagne. Skadelig brug af teknologi 27-04-2016. Jakob Hannibal Sundhedskampagne Skadelig brug af teknologi 27-04-2016 Jakob Hannibal Indhold Opgavebeskrivelse:... 2 Markedsbeskrivelse:... 3 Problemstillingen... 4 Præcisering af målgruppen... 4 Brugerundersøgelse /

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården

Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evaluering af den samlede undervisning 2018 Fokus på matematikundervisningen i 9.kl. på Efterskolen Solgården Evalueringen er udarbejdet af Matematiklærerne i 9.klasse Evalueringen af layoutet og redigeret

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig

Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Rapport: Danskernes forhold til Tyskland og grænser Del 3 af undersøgelse af danskernes bånd til det danske mindretal i Sydslesvig Indhold 1. Konklusioner (side 3) 2. Om undersøgelsen (side 5) 3. Forholdet

Læs mere

Danskerne er blevet mere demensvenlige.

Danskerne er blevet mere demensvenlige. Danskerne er blevet mere demensvenlige Undersøgelse af danskernes viden og holdning til demenssygdomme 16 1. Resumé... 1. Flere ved mere og færre ingenting om demens... 3. Flere ved hvordan de kan hjælpe

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder

Rollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik

Læs mere

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist

Evaluering af Spritkampagnen Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist Evaluering af Spritkampagnen 2008-2010 Dit spørgsmål kan stoppe en spritbilist 1 Indhold Selve kampagnen Tema, formål, målgruppe og kampagneelementer Formål med evalueringerne 2008-2010 Et tilbageblik

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Markedsanalyse. Rapport af Randers Ugen 2015

Markedsanalyse. Rapport af Randers Ugen 2015 Markedsanalyse Rapport af Randers Ugen 2015 1.0 Respondentfordeling Ud fra vores undersøgelse kan der ses, at respondenterne generelt er unge. 35% af respondenterne er mellem 18-25%, hvilket derfor skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Skriftlig opgave. Reklamefilm

Skriftlig opgave. Reklamefilm Skriftlig opgave Reklamefilm Materiale Tekst 1. Thomas Nielsen: Her er årets værste tv-reklamer, Søndags-Avisen 16.-18. december 2011. Tekst 2. Thomas Nielsen: Søren Fauli: Had er ikke dårligt, Søndags-Avisen

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,

Læs mere

Posttest af reklamespot XX - XX

Posttest af reklamespot XX - XX Posttest af reklamespot XX - XX Setup Undersøgelsens formål: Primært: Posttest af reklame

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit

1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit 1. Steen: Og det her, det er mest for formalianerne til at starte med, men du skal vide, at du bliver optaget på bånd, og så skal jeg vide, hvad dit navn er hvad dit kunstner navn er, som det kaldes? 2.

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Arbejdsliv og privatliv

Arbejdsliv og privatliv 4. december 2015 Arbejdsliv og privatliv Hvert tredje FOA-medlem oplever ofte eller altid, at arbejdslivet tager energi fra privatlivet. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport

Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15. Avis artikel rapport Ditlev Nielsen 2.g Kom/it 9/10/15 Avis artikel rapport Indholdsfortegnelse: Indledning Side 3 Problemformulering Side 3 Afsender Side 3 Budskab Side 3 Medie Typografi Side 4-6 Medie Farver Side 7-9 Medie

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER

DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER DEN GRAFISKE BRANCHE VISER, AT DER ER POWER I PRINT KREATIV DIRECT MAIL SKABER DEBAT OG FLYTTER HOLDNINGER Når mailboksen er fuld, er brevkassen ofte tom, og derfor er tryksagen det stærkeste pushmedie.

Læs mere

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man

Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man Dag 1: 1) Fra problemformulering til spørgeskema-tematikker; 2) Hvordan hører data sammen; 3) Overvejelser om datas egenskaber; 4) Hvad kan man spørge om; 5) Tips n tricks i forhold til at formulere spørgsmål;

Læs mere

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier

SoMe og demokratiet. en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier SoMe og demokratiet en befolkningsundersøgelse om danskernes holdning til den politiske debat i sociale medier DEL 1: PERSPEKTIVER INDHOLD DEL 1: PERSPEKTIVER DEL 2: RESULTATER SOCIALE MEDIER OG DEMOKRATI...

Læs mere

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research.

Automatisk Guitartuner. Der skal foretages desk research såvel som field research. Markedsundersøgelse Metode Der skal foretages desk research såvel som field research. o Hovedvægten vil blive lagt på desk research til at skaffe alle nødvendige oplysninger. o Det vil blive suppleret

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Evaluering Opland Netværkssted

Evaluering Opland Netværkssted Evaluering Opland Netværkssted November 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første år... 3 Evaluering

Læs mere

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik

Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik 5. november 18 Omdømmeundersøgelse af Danmarks Statistik I foråret 18 har Epinion gennemført en undersøgelse af den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik ved at spørge et repræsentativt

Læs mere

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN

OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING TAXAQUIZZEN GRUPPE 8: SALLY//LARS//ERIK//LINE BRUUN PROGRAM: TAXAQUIZZEN OPG. 3: STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING PROGRAM: Taxaquizzen er en dansk tv-serie på Tv2, produceret efter det internationale koncept Cash Cab, som første gang blev vist på britisk tv i 2005. I programmet

Læs mere

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...

Læs mere

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt

Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 Det siger FOAs medlemmer om kampagnen Sig det højt gør det fagligt FOA har i perioden fra 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse gennem forbundets elektroniske

Læs mere

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT:

Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Oktoberklummen 2010 AT og eksamen for en elev/selvstuderende Til stor glæde for historiefaget i stx kom denne meddelelse fra fagkonsulenterne i AT: Information om prøven i almen studieforberedelse, stx

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse

AGENDA MARKEDSANALYSE. Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002. 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse MARKEDSANALYSE Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 29. April 2002 AGENDA 12.00 12.45 Introduktion til markedsanalyse Kvantitativ markedsanalyse Morten 12.45 13.00 PAUSE 13.00 13.45 Kvalitativ

Læs mere

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER

BØRNEINDBLIK 6/14 STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER BØRNEINDBLIK 6/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 6/2014 1. ÅRGANG 15. SEPTEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FORÆLDRE STRESSEDE FORÆLDRE SKÆLDER UD OG RÅBER Mange 13-årige oplever stressede forældre,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig

INDHOLD. INDSIGT 1 Danskerne åbner læser og reagerer på dine breve. INDSIGT 2 Unge elsker at få breve fra dig 2014 BREVETS STYRKE FIND VEJ TIL DANSKERNES HJERTER Brevets styrke 2014 er en analyse af danskernes forhold til kommunikation fra virksomheder via fysisk brev og brev lagt i e-boks sammenlignet med, web,

Læs mere