Pro gram. Grieg & Schumann DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Alice Sara Ott, klaver. Fredag 13. april kl. 19.

Transkript

1 11 12 Koncerthuset Klassisk sæson Fredag 13. april kl Grieg & Schumann DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Alice Sara Ott, klaver Pro gram

2 Program Koncerthuset 2008/ /12 2 FREDAGSKONCERT Fredag 13. april 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Thomas Dausgaard Solist: Alice Sara Ott, klaver Koncertmester: Johannes Søe Hansen Koncerten sendes direkte i P2 KLASSISK (FM og DAB), på DR K og kan streames direkte på nettet. Genudsendes søndag 15/4 kl på P2 KLASSISK (DAB) Robert Schumann ( ) Symfoni nr. 3, Den rhinske, Es-dur, op. 97 (1851) I Lebhaft II Scherzo. Sehr mässig III Nicht schnell IV Feierlich V Lebhaft Varighed: ca. 30 Pause: ca Edvard Grieg ( ) Klaverkoncert, a-mol, op. 16 (1868) I Allegro molto moderato II Adagio III Allegro moderato molto e marcato Mød musikken: Der er koncertintroduktion kl i koncertsalen med P2-værten Celine Hastrup, der fortæller om koncertens program og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen: P2 Klassisk sender direkte fra Metrohjørnet i foyeren. Publikum har mulighed for at stille spørgsmål via sms samt købe orkestrets seneste cd-udgivelser Varighed: ca. 28 Richard Strauss ( ) Till Eulenspiegels lustige Streiche, op. 28, TrV 171 (1895) Varighed: ca. 15 Ensemblechef: Kim Bohr Orkesterchef: Ole Bækhøj Producent: Gordon Alsing Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Nina Ulf Jørgensen Redaktion: Karen Inger Povlsen Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Team Rapo

3 Værker Koncerthuset 2011/12 3 Robert Schumann blev i 1850 headhuntet til posten som musikdirektør i Düsseldorf ved Rhinen. Hans tid i byen begyndte meget lovende. Han blev overdænget med hædersbevisninger og festmiddage. Robert Schumann: Symfoni nr. 3 Af Jens Cornelius Den rhinske Symfoni har nr. 3 ud af Schumanns fire symfonier, men der er kludder i rækkefølgen, for faktisk er det den sidste symfoni, han skrev I sin notesbog skrev han om uropførelsen af sin 3. Symfoni: I aftes fuld sal til koncert med symfonien derefter temmelig omsværmet. Den overstrømmende modtagelse i Düsseldorf virkede som en trylledrik på Schumanns maniodepressive sind. Han komponerede med stor fart og hans 3. Symfoni blev et vidunderlig positivt stykke musik. Glade rytmer, farver og iørefaldende melodier vælter ud af symfonien, der har haft tilnavnet Den rhinske siden uropførelsen. En anmelder beskrev den som et stykke liv ved Rhinen. Man ser for sig smukke sejlture mellem de grønne bakker og forestiller sig de gemytlige vinhøstfester. Symfonien har fem satser i stedet for de sædvanlige fire. Den idé har Schumann sikkert fået fra Beethovens berømte Pastorale-symfoni, der også bruger fem satser i sin beskrivelse af landlivets guddommelige skønhed. Beethoven indlægger et tordenvejr som kontrast til de idylliske scenerier, og Schumann laver et tilsvarende afbræk: Efter de tre første satser skifter stemningen. Højstemte og mystiske akkorder får musikken til at vende indad, væk fra lyset, ind i mørket og underbevidstheden. Schumann skrev, at den sats skulle lyde som ledsagelse til en højtidelig ceremoni. Han var sandsynligvis inspireret af en kardinalindsættelse, han havde overværet i Kölns enorme domkirke. Satsens suggererende virkninger er en meget virkningsfuld kontrast til energien og de glade folketoner i resten af symfonien. Den spaltning mellem indadvendt og udadvendt er et træk i mange af Schumanns værker. Den rhinske symfoni blev uropført i februar 1851 og blev en øjeblikkelig succes. Bare to år senere blev Rhinen igen en del af Schumanns skæbne: Han led et totalt nervesammenbrud og forsøgte at tage livet af sig ved at kaste sig i floden. Han døde i 1856 på et asyl for sindslidende.

4 Værker Koncerthuset 2011/12 4 Edvard Grieg: Klaverkoncert Den mest norske af alle norske komponister, Edvard Grieg, havde meget tætte forbindelser til Danmark. Sammenlagt boede han 10 år af sit liv i København. Det var her, han havde sin vigtigste vennekreds og her, han mødte sin kusine Nina, som han giftede sig med i Skt. Johanneskirken på Nørrebro. Først da han var i 30 erne vendte han med sin familie hjem til Norge. Grieg var selv en fin pianist, og det kan høres på gamle optagelser fra begyndelsen af 1900-årene I juni 1868 flyttede Grieg på landet og lod sin kone og lille datter blive hos svigerforældrene i København. Han havde brug for ro til at komponere og lejede to værelser på Mothsgården i Søllerød (der nu huser Søllerød Museum). Her skrev han solostemmen til sin nye klaverkoncert. Også uropførelsen af klaverkoncerten fandt sted i Danmark, nemlig i Casino Teatret i Amaliegade. Grieg var optaget af et engagement i Oslo og kunne ikke komme. Det var ellers en skelsættende begivenhed, hvor publikums stormende jubel afbrød musikken flere gange undervejs. Den aften blev Griegs store gennembrud på europæisk plan. Klaverkoncerten er udadvendt, selvsikker musik. Læg mærke til dens tre første toner: Et lille motiv, der går igennem hele værket. Det er faktisk et motiv, man kan finde i mange af Griegs værker. Han har snuppet det fra norsk folkemusik, og det er genialt af Grieg at melde sit særpræg ud helt fra begyndelsen. Hele klaverkoncerten er nemlig dyppet i norsk folkemusik. I slutningen kommer rytmerne fra den norske springdans halling, og i klaverstemmen imiterer Grieg en norsk hardangerfele, der ligesom en sækkepibe har toner, der 'hænger fast' i musikken. Til allersidst udbasunerer musikken, at den er bygget på en norsk folkemusikskala. Grieg understreger den 'forkerte' tone, der lyder så lækkert og saftigt. Når Griegs originalitet nu er blevet behørigt fremhævet, må man dog tilføje, at han i øvrigt læner sig kraftigt op ad sit idol Schumanns flotte klaverkoncert. Han bruger samme toneart, indleder med samme trykseksten i klaveret, og den overordnede struktur med de tre satser minder også om Schumanns værk. Det rokker ikke ved, at Griegs Klaverkoncert er en af de mest elskede klaverkoncerter overhovedet for ikke at tale om dens høje placering blandt værker, der er skrevet i Søllerød!

5 Værker Koncerthuset 2011/12 5 Historierne om Till Eulenspiegel blev udgivet på dansk allerede i 1500-tallet med titlen Uglspil Richard Strauss: Till Eulenspiegel En ugle på et spejl. Det er udsmykningen på den gravsten, som er sat over lurendrejeren Till Eulenspiegel. Han fik sit navn, fordi han med klogskab som en ugle (Eule) viste folk deres sande billede i et spejl (Spiegel). Den virkelige Till Eulenspiegel levede i 1300-tallets Tyskland og var en gøgler, der vandrede fra by til by. Der gik mange historier om ham, og de blev samlet i en bog allerede i Richard Strauss spejlede sig selv i figuren Till Eulenspiegel og planlagde at skrive en opera om ham. Det skulle være en satirisk forestilling om Strauss egen kamp mod en træg og uforstående omverden. Det endte dog med, at han skrev et orkesterværk i stedet. Et af hans allermest veloplagte stykker, der er fuldstændig proppet med geniale ideer. Til en ven forklarede Strauss, hvordan musikken sætter toner til de forskellige historier om Till Eulenspiegel: Violinernes indledning står for ordene Der var engang. Hornets tema er fortsættelsen: en fræk karl ved navn Till Eulenspiegel. Horntemaet vender tilbage mange gange i stykket, og det samme gør Till Eulenspiegels signatur, som er en drilsk melodi i klarinetten. I den første scene sætter Till sig op på en hest og rider i bedste Emil fra Lønneberg-stil tværs gennem en markedsplads. Så stikker han af med sine syvmilestøvler på, og næste gang han dukker op, er han forklædt som præst! Till fornemmer, at han for alvor leger med ilden. Inden det går galt, når han dog at more sig med en hel flok piger og forelsker sig i en af dem, men hun afviser ham. Så kommer den centrale episode, hvor Till stilles over for en gruppe lærde mænd. Strauss vender hurtigt konfrontationen om, så Till sender en byge af forvirrende spørgsmål i hovedet på de langsommelige oldinge. Deres akademiske formuleringer spilles af dybe fagotter og en basklarinet. Nu strammes nettet for alvor om Till. En trommehvirvel annoncerer, at han er blevet stillet for en dommer, som dømmer ham til døden ved hængning. Op ad stigen! Dér dingler han. Han mister pusten, et sidste spjæt og Tills gang på jorden er forbi, beskriver Strauss med sine egne ord. Musikken ender med en epilog, der gentager Der var engang -temaet fra begyndelsen. Det hele var jo kun et eventyr.

6 Dirigent Koncerthuset 2011/12 6 Dirigent Thomas Dausgaard I juni måned gav Thomas Dausgaard sin sidste koncert som chefdirigent for DR SymfoniOrkestret. Det var afslutningen på en syv år lang periode, hvor han sammen med DR SymfoniOrkestret skabte international opmærksomhed med sin både dynamiske og analytiske stil. I november sidste år blev han for sin markante indsats tildelt den store hæderspris på en halv million kroner fra Wilhelm Hansen Fonden. Thomas Dausgaard Født i København 1963 Chefdirigent for Det svenske Kammerorkester Fra 2004 til 2011 chefdirigent for DR SymfoniOrkestret Fremover vil Thomas Dausgaard være tilknyttet orkestret som æresdirigent og er allerede engageret til at dirigere en Torsdagskoncert i næste sæson. Derudover har Thomas Dausgaard siden 1997 været chefdirigent for et andet orkester, nemlig Det svenske Kammerorkester. Med det har han skabt et af Europas bedste kammerorkestre, og ensemblet anerkendes for at give nogle af tidens mest interessante opførelser af ikke mindst wienerklassisk musik. Mange af verdens førende orkestre har bud efter Thomas Dausgaard. I sommer sprang han ind med kort varsel og dirigerede ved de engelske promandekoncerter i Royal Albert Hall. Han arbejder regelmæssigt sammen med bl.a. Wiener Symfonikerne, BBC's Symfoniorkester og Royal Philharmonic Orchestra i London. Desuden er Thomas Dausgaard en skattet gæst hos de store orkestre i Nordamerika, bl.a. symfoniorkestrene i Houston, Seattle og Toronto. Thomas Dausgaards diskografi er efterhånden nået op over 50 cd er. Ud over standardværker af Beethoven, Brahms og Sibelius har han indspillet en fornem række cd er med nordisk og dansk musik, bl.a. alle Langgaards 16 symfonier, kirkeoperaen Antikrist og Sfærernes musik, der sidste år vandt P2 Prisen. Hans seneste cd med Det svenske Kammerorkester er Bruckners Symfoni nr. 2

7 Solist Koncerthuset 2011/12 7 Solist Alice Sara Ott Den unge pianist Alice Sara Ott er et af Europas hotteste klavernavne. En virtuos solist, der har alt hvad der skal til for at betage publikum. Hun har optrådt med DR SymfoniOrkestret før, og efter aftenens koncert tager de sammen på koncertturné til Tyskland. Alice Sara Ott er halvt tysker, halvt japaner. Hun er født i München og har spillet klaver, siden hun var fire år. Da hun var syv, vandt sin første klaverkonkurrence. De følgende 10 år vandt hun faktisk mindst en solistkonkurrence om året og derefter behøvede hun ikke at vinde flere! Alice Sara Ott Tysk-japansk pianist, født i München 1988 Spiller især virtuos musik fra 1800-tallet Tager efter denne koncert på Tysklandsturné med DR SymfoniOrkestret Hendes klaveruddannelse er foregået på det berømte konservatorium Mozarteum i Salzburg. Ikke underligt var det i de tysktalende lande og i Japan, man først opdagede hendes talent. Her er hun utrolig populær efter turneen til en række tyske byer med DR SymfoniOrkestret venter endnu en Tysklandsturné og derefter en turné til Japan. Griegs Klaverkoncert er et værk, Alice Sara Ott har spillet ofte i denne koncertsæson, også da hun i sensommeren debuterede ved de engelske Promenadekoncerter. I det hele taget dominerer det romantiske repertoire Alice Sara Otts koncerter, og det skinner igennem på hendes fem cd er. Hun har kontrakt med Deutsche Grammophon og har indtil nu indspillet romantisk og virtuos musik af Tjajkovskij, Liszt og Chopin. På hendes nyeste cd kan man høre hende i sonater af Beethoven. Hemmeligheden bag hendes spil? Måske at hun foretrækker at spille med bare tæer prøv det selv derhjemme!

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk DR SymfoniOrkestret Musikerliste 1. violin Johannes Søe Hansen Soo-Jin Hong Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Sophia Bæk Trine Yang Møller Runi Bæk Mats Persson 2. violin Elisabeth Dingstad Tue Lautrup Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Line Most Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Hedvig Oftedahl Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Inger Høj Camilla Nobusawa Bratsch Claus Myrup Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Per Nørby Hansen Flemming Lave Ulla Knudsen Carina Andersson Michail Dolgin Kristian Fogh Katrine Bundgaard Anne Soren Ninnie Isaksson Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Mikael Beier Russell Itani obo Henrik Goldschmidt Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Mette Termansen Josephine Blaamann Klarinet Olli Leppäniemi Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Adam Simonsen Fagot Audun Halvorsen Sebastian Stevensson Jens Tofte-Hansen Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Henrik Halén Thorbjørn Gram Trompet Michael Frank Møller Rupprecht Drees Joris De Rijbel Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Thomas Dahlkvist Tuba Carl Boye-Hansen Piano Per Salo Pauke Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Mads Drewsen Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs ensemblers virksomhed er muliggjort gennem støtte fra blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat FrederiksbergFonden Nordea Danmark er sponsor for Koncerthuset