Lavere selskabsskat øger velstanden

Transkript

1 Lavere selskabsskat øger velstanden AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D. OG SKATTE- POLITISK CHEF BO SANDBERG, CAND. POLIT. RESUME En lempelse af selskabsskatten vil være en gevinst for lønmodtagere, der som følge af højere produktivitet over en årrække vil opleve stigende realløn. Det samme gælder offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomst. På helt kort sigt vil også kapitalejere få en gevinst. Lønmodtagere vinder ved lavere selskabsskat Der er samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke selskabsskatten, fordi det er den mest forvridende skat, og i en global verden, hvor kapital søger hen, hvor efter-skat afkastet er højest, har små åbne økonomier svært ved at tiltrække og fastholde udenlandske investeringer, hvis ikke man er konkurrencedygtig via fx en lav selskabsskattesats. Samfundsøkonomiske gevinster En lavere selskabsskattesats vil øge investeringer i ny teknologi, kapitalapparatet vil vokse, og det vil øge den indenlandske produktivitet og BNP, figur 1. Dansk Erhverv mener, at Danmark bør lempe selskabsskattesatsen, så den kommer ned under EU-gennemsnittet. Vores bud på en konkret model for lempelsen er indførelsen af en politik-regel, så selskabsskattesatsen med passende mellemrum fastsættes, så det sikres, at den er ca. 5 procentpoint under EU-gennemsnittet. Med en gennemsnitlig skattesats i EU i 2010 på 23,2 pct. ville det betyde en selskabsskat på 18 pct. Politik-regel om dansk selskabsskat ca. 5 procentpoint under EUgennemsnittet Dansk Erhverv anbefaler, at: Danmark sætter sig som mål, at selskabsskatten i Danmark skal være ca. 5 procentpoint lavere end EU-gennemsnittet. Det vil placere Danmark blandt de EUlande med de laveste selskabsskattesatser, figur 5. En lempelse af selskabsskatten kan ske gradvist over en kortere årrække. Erhvervslivet betaler selv for selskabsskattenedsættelsen ved at den finansieres via besparelser og gradvis udfasning af noget af den selektive erhvervsstøtte. Lempelse af selskabsskattesatsen til 18 pct. i løbet af en kortere årrække Figur 1 Effekt af lempelse af selskabsskattesatsen fra 25 til 18 pct. BNP, mia. kr priser Antal fuldtidsbeskæftigede Realløn pct. Skattesats 18 pct. 5, ,6 Kilde: DREAM-beregninger for Dansk Erhverv En lempelse af selskabsskatten til 18 pct. vil øge BNP med over 5 mia. kr., øge reallønnen og beskæftigelsen, figur 1. Dansk Erhvervs Perspektiv 2011 #29

2 Dansk Erhverv foreslår politik-regel for lavere selskabsskat Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke selskabsskatten, og det gælder ikke mindst for en lille åben økonomi som Danmark. Dansk Erhverv har fået foretaget beregninger af den uafhængige DREAM-gruppe (se boks 1, side 11) af gevinsterne ved at sænke selskabsskattesatsen. Store gevinster ved lavere selskabsskat Dansk Erhverv foreslår, at Danmark sætter sig som mål at have en selskabsskattesats, der vedvarende ligger omkring 5 procentpoint under EU-gennemsnittet. Det skal gennemføres ved at vedtage en politik-regel, der går ud på, at selskabsskattesatsen fastsættes, så den er 5 procentpoint under den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU. Det vil sikre, at Danmark forbliver konkurrencedygtige på denne ene blandt flere parametre i den globale økonomi, hvor det gælder om at tiltrække investeringer og virksomhedsetableringer fra udlandet. Tilsvarende politik-regler kendes fra den automatiske forhøjelse af tilbagetrækningsalderen i takt med en aldrende befolkning, der er en del af velfærdsforliget fra Rationalet for dette politikforslag er følgende: Selskabsskatten er blandt de mest forvridende skatter, så det vil være en samfundsøkonomisk fordel, om de nødvendige skatter og afgifter opkræves fra andre skattekilder. Særligt i en global økonomi med frie kapitalbevægelser er konkurrencepresset for at sænke selskabsskatten stort på små, åbne økonomier som den danske, fordi små lande med små hjemmemarkeder har svært ved at tiltrække udenlandske investeringer. Det taler for, at små lande alt andet lige skal have en lavere selskabsskat end store lande. Men den danske selskabsskattesat er i 2010 ikke alene 1,8 procentpoint højere end EU-gennemsnittet, den er hele 3,5 procentpoint højere end gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande. Selskabsskattesatserne er sænket i næsten alle EU- og OECD-lande siden 1990, og der pågår stadig en udvikling i retning af lavere selskabsskattesatser. For at sikre en position i front er det næppe nok med en engangssænkning af satsen. Dansk Erhverv foreslår derfor en politikregel, der går ud på, at selskabsskattesatsen med passende mellemrum fastholdes eller sænkes, så den vedvarende er (eksempelvis) 5 procentpoint under EU-gennemsnittet. Politikregel for selskabsskat sikrer Danmark en position i front Politikregler kendes fx fra velfærdsforliget 2006 omkring indeksering af pensionsalder Dansk Erhverv efterlyser en politikregel for selskabsskatten Med en gennemsnitlig selskabsskattesats i EU på 23,2 pct., vil en sådan politikregel betyde, at den danske selskabsskattesats fx frem mod 2015 skulle sænkes gradvist til 18 pct. I 2015 ville politikreglen så igen skulle tages i anvendelse. En dansk selskabsskattesats på 18 pct. er p.t. 3½ procentpoint lavere end gennemsnittet af de små og mellemstore EU-lande, og det vil placere Danmark i et selskab, hvor kun Rumænien, Bulgarien, Letland, Litauen, Irland og Cypern indenfor EU har lavere selskabsskattesats, figur 5. DANSK ERHVERV 2

3 Fuld finansiering Dansk Erhverv foreslår, at en sådan selskabsskattelempelse er fuldt finansieret. En fuldt finansieret lempelse af selskabsskatten kan eksempelvis opnås ved at reducere de selektive erhvervsstøtteordninger med et tilsvarende beløb. I 2010 udgjorde erhvervsstøtten 23,6 mia. kr., og heraf udgjorde såkaldte skatterabatter 13,3 mia. kr. i Lavere selskabsskat byttes med lavere erhvervsstøtte Skattekommissionen og den efterfølgende skattereform fra 2009 havde som bunden opgave at lette personskatterne. Til gengæld indgik selskabsskatten ikke i skattereformen. Men selskabsskat er en vigtig rammebetingelse for erhvervslivet og dermed samfundsøkonomien og af den grund er det naturligt at sætte fokus på at lette selskabsbeskatningen. Selskabsskatten blev glemt i skattereformen fra 2009 Dansk Erhverv satte med Perspektiv nr. 9 fra juni 2010 fokus på netop selskabsskatten. I analysen blev det vist, at selv om selskabsskattesatsen er halveret fra 50 pct. til 25 siden 1990, så steg selskabsskatteprovenuet. Ikke blot i kroner og ører og heller ikke blot som andel af det samlede skatteprovenu. Nej, selskabsskatteprovenuet steg som andel af den samlede samfundsøkonomi, BNP, hvilket både vidner om de gunstige samfundsøkonomiske effekter af en lavere selskabsskat, og er et resultat af en betydelig udvidelse af selskabsskattebasen. Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 9 fra juni 2010 Der er også privatøkonomiske gevinster af en lavere selskabsskat for alle lønmodtagere, for lavere selskabsskat giver højere produktivitet, der alt andet lige udløser en højere realløn. Det samme gælder offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomst. DREAM-beregninger af effekten af selskabsskattelempelser Dansk Erhverv har fået foretaget en række beregninger på DREAM-modellen af effekten af at lempe selskabsskatten til 20 pct., 18 pct., 15 pct. og 12,5 pct. Effekten på BNP, beskæftigelse og realløn er gengivet i figur 2 sammen med en opgørelse af provenutabet. Der er tale om langsigtede effekter, der gradvis viser sig frem mod DREAM-beregninger Figur 2 DREAM-beregninger af effekten af selskabsskattenedsættelser Selskabsskatten lempes til BNP, mia. kr priser Fuldtidsbeskæftigede Realløn i pct. Provenutab, mia. kr., 2010 priser 20 pct. 3, ,4 4,75 18 pct. 5, ,6 6,57 15 pct. 7, ,8 9,22 12,5 pct. 8, ,0 11,36 Resultat af selskabsskattelempelser fra 25 til 12½ pct. Kilde: DREAM beregninger for Dansk Erhverv DREAM-beregningerne viser, at lempes selskabsskatten til eksempelvis 18 pct., så vil BNP øges permanent med 5,1 mia. kr., og de beskæftigedes realløn øges med 0,6 pct. Langt sigt: fremgang i realløn for en LO-familie på kr. om året DANSK ERHVERV 3

4 svarende til kr. om året for en LO-familie (2010 priser). Den øgede realløn vil øge arbejdsudbuddet og beskæftigelsen med ca fuldtidsbeskæftigede. Medregnet tilbageløb og adfærdsændringer, vil en sænkning af selskabsskattesatsen til 18 pct. koste 6,6 mia. kr. De gunstige effekter undervurderes Der er en række vigtige effekter, som DREAM-modellen ikke medregner: En lavere selskabsskat vil i en åben økonomi tiltrække investeringer fra udlandet, og det vil øge kapitalapparatet og skattebasen og derigennem øge skatteprovenuet. Lavere selskabsskat vil også påvirke den såkaldte indkomsttransformation, så en større del af internationale virksomheders overskud vil komme til beskatning i Danmark. Det vil ligeledes øge skattebase og -provenu. Der er en mindre, modsatrettet effekt knyttet til udlændinges ejerskab af danske aktier (ca. en tredjedel af danske aktier ejes af udlændinge). Her vil lavere selskabsskat medføre et fald i skatteprovenuet. Beregningerne er underkantsskøn Samlet set trækker disse udeladelser i DREAM-modellen til en undervurdering af de samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke selskabsskatten. Gradvis lempelse af satsen I den praktiske implementering af en selskabsskattelempelse kunne det overvejes at lette skatten gradvist over eksempelvis fire år fra de nuværende 25 pct. i 2011 til 18 pct. i 2015, selvom det også er muligt med en endnu længere indfasning. En gradvis indfasning vil have den fordel, at en række af adfærdsændringerne vil blive realiseret og på den måde i sig selv kan bidrage til finansieringen af selskabsskattelettelsen. Gradvis indfasning over en årrække Nogle af adfærdsændringerne, der vil være resultatet af en selskabsskattelempelse, viser sig umiddelbart. Eksempelvis vil effekten af indkomsttransformationen slå relativt hurtigt igennem på en øget skattebase. Derimod er der andre af de dynamiske effekter, der først får deres fulde effekt i løbet af en årrække. Det gælder effekten af øgede investeringer og større kapitalapparat. Indkomsttransformation slår hurtigt igennem En fuld finansiering af skattelettelserne vil på sigt indebære en markant overfinansiering, og det er Dansk Erhvervs opfattelse, at finansiering fra en reduktion i erhvervsstøtten fuldt ud skal anvendes til at finansiere offensive væksttiltag, der forbedrer rammebetingelserne for erhvervslivet, eksempelvis i form af en yderligere lempelse af selskabsskatten. Hvem vinder og taber ved en lettelse af selskabsskatten? Det er en vidt udbredt misforståelse, at selskabsskatten er en skat, der betales af virksomhedsejere og aktionærer, mens den almindelige lønmodtager går fri. Lønmodtagerne vinder ved lavere selskabsskat DANSK ERHVERV 4

5 Realløn Afkast af kapital LAVERE SELSKABSSKAT ØGER VELSTANDEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #29 MARTS 2011 Selskabsskatten betales indirekte af lønmodtagerne i form af lavere realløn. I den forstand kan man sige, at selskabsskatten i virkeligheden er en skat på skabelse og fastholdelse af arbejdspladser, og en nedsættelse af selskabsskatten vil isoleret set øge reallønnen på sigt: En satsnedsættelse øger efterskat-afkastet af kapital. Det øger investeringerne og dermed kapitalapparatet. Mere kapital per beskæftiget øger timeproduktiviteten og dermed reallønnen. Selskabsskat er en skat på realløn Reallønningerne vil stige gradvist, efterhånden som kapitalapparatet og arbejdsproduktiviteten stiger, jf. grafen til venstre i figur 3. Det er ikke kun lønmodtagere i den private sektor, der vil opleve lønstigninger. Også offentligt ansatte og modtagere af overførselsindkomst vil opleve stigende lønninger hhv. overførselsindkomster pga. den måde, hvorpå offentligt ansattes lønninger reguleres (reguleringsordningen), og overførselsindkomster taktreguleres. Også offentligt ansatte og overførselsindkomstmodtagere får højere løn hhv. ydelser Figur 3 Effekter af en selskabsskattenedsættelse på realløn og kapitalafkast Reallønnen stiger, når selskabsskatten sænkes Kapitalafkast stiger forbigående, når selskabsskatten sænkes Globalt afkast af kapital Tidspunkt for satsnedsættelse Tid Tidspunkt for satsnedsættelse Tid Når selskabsskatten ikke primært er en skat på kapitalejere, så skyldes det i en globaliseret verden, at der er en international konkurrence, der tenderer til at udligne efterskat afkastet af kapital mellem virksomheder i forskellige lande. Det er illustreret med den vandrette linje mærket globalt afkast af kapital i grafen til højre i figur 3. Midlertidig stigning i kapitalafkastet Nedsættes selskabsskattesatsen, vil det til at begynde med øge efter-skat afkastet for kapitalejerne, og aktiekurserne vil stige, men kapitalapparatet vil vokse, indtil efterskat afkastet af kapital er faldet, så det igen er lig med det gennemsnitlige efter-skat afkast af kapital i resten af verden, jf. grafen til højre i figur 3. Denne fordeling af de økonomiske gevinster mellem lønmodtagere og kapitalejere er et standard resultat fra økonomisk teori, der genfindes i lærebøger og som også er omtalt i Skattekommissionens og i de økonomiske vismænds analyser af selskabsskatten. Denne fordeling af de økonomiske gevinster er et standard resultat i økonomisk teori DANSK ERHVERV 5

6 LAVERE SELSKABSSKAT ØGER VELSTANDEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #29 MARTS 2011 Lavere selskabsskatter giver højere velstand Kapitalskatter er de mest forvridende skatter. ii Bruges der 5 mia. kr. på at sænke selskabsskattesatsen, så giver det mere vækst og velstand, end hvis der bruges 5 mia. kr. på at sænke nogen anden skat. Der kan altså opnås en free lunch i form af en samfundsøkonomisk gevinst ved at sænke selskabsskatten og hæve andre skatter. Kapitalskatter forvrider investeringsbeslutninger De samfundsøkonomiske gevinster ved at sænke selskabsskatten forstærkes i en globaliseret verden, hvor kapital søger derhen, hvor efter-skat afkastet er højest. Lemper Danmark selskabsskatten, vil vi få lettere ved at tiltrække udenlandsk kapital og virksomhedsetableringer, ligesom en større del af internationale virksomheders overskud, vil komme til beskatning i Danmark. Det er et velkendt resultat fra økonomisk teori om optimal beskatning, at hvis skattesystemet skal indrettes økonomisk optimalt (dvs. så indkrævningen af skat forvrider mindst muligt), skal kapitalindkomst ikke beskattes, og hele skattebyrden skal ligge på andre skattekilder, helst immobile produktionsfaktorer som jord. iii Optimal beskatning Økonomer har ikke altid været af den opfattelse, og frem til slutningen af 1980erne var det opfattelsen, at det ikke havde skadelige effekter at beskatte kapital. iv Selskabsskatten i Danmark blev øget i årene frem til 1985, hvor skattesatsen nåede op på 50 pct. og først fra 1990 blev satsen sænket til 40 pct., for derefter hurtigt at blive sænket yderligere til 34 pct. allerede i 1992, figur 4. Efterfølgende er selskabsskattesatsen sænket gradvist, og i 2007 blev satsen sænket til de nuværende 25 pct., og i takt hermed er selskabsskattegrundlaget i flere omgange blevet udvidet. Økonomers syn på kapitalskatter har ændret sig over tid og selskabsskattesatsen har bevæget sig i takt hermed Figur 4 Selskabsskattesats i Danmark Selskabsskat i Danmark Kilde: OECD, Skatteministeriet DANSK ERHVERV 6

7 Selskabsskat i en globaliseret verden Det er ikke kun i Danmark, at selskabsskattesatsen er sænket siden Det skete mere eller mindre parallelt i alle EU- og OECD-lande, og fra 2000 til 2010 er den gennemsnitlige selskabsskattesats i EU-27-landene reduceret fra 31,9 til 23,2 pct. Selskabskatten er sænket omtrent parallelt i alle OECD lande Samtidig indføres der i mange lande ikke mindst i Asien, men også i et land med tradition for verdensomspændende handel, som Holland målrettede incitamenter til at tiltrække særlige innovations- og forskningsaktiviteter. I det hele taget vil lande med høj selskabsskat alt andet lige have sværere ved at tiltrække udenlandske investeringer. Selskabsskatten påvirker virksomhedernes adfærd på tre måder: Skattesatsen er af afgørende betydning for, hvor internationale virksomheder vælger at placere deres overskud, og blandt andet gennem transfer pricing kan virksomheder, der er repræsenteret i flere lande, flytte overskuddet til det land, hvor skattesatsen er lavest. Virksomhedernes beslutning om etablering i et givet land afhænger af den samlede selskabsbeskatning (den effektive gennemsnitlige skattesats). Indkomstgrundlag og afskrivningsregler spiller således i høj grad en rolle. Omfanget af nyinvesteringer i allerede eksisterende virksomheder afhænger især af den effektive marginale selskabsskattesats. Virksomhedernes beslutninger påvirkes af selskabsskatten Det er særligt vigtigt for små, åbne økonomier som den danske at have en relativ lav selskabsskat, fordi det i forvejen er mindre attraktivt at investere og etablere virksomhed i lande med små hjemmemarkeder og/eller små sprogområder. Fordel for små lande at gå foran med satsnedsættelser Store, velstående lande har store hjemmemarkeder, der i sig selv gør landene attraktive for udenlandske virksomheder. Store økonomier kan derfor slippe af sted med at fastholde høj selskabsskattesats og alligevel tiltrække udenlandske investeringer. Det ændrer dog ikke ved, at det stadig er økonomisk ufordelagtigt. Den pointe illustreres af, at det er verdens største og tredjestørste økonomier, USA og Japan, der i 2010 havde de højeste selskabsskattesatser, figur 5. Men selv Japan har indset det uholdbare i den situation, og fra 2011 har Japan nedsat satsen med 5 procentpoint. I 2011 står USA alene med en selskabsskatteprocent nær 40 og det er formentlig kun USA s massive budgetunderskud, der hindrer dem i at følge trop. USA har indtil videre fastholdt høj selskabsskattesats Også i EU har de fem store EU-lande, Tyskland, Frankrig, England, Italien og Spanien, selskabsskattesatser i den høje ende, og gennemsnittet for de fem lande er 30,7 pct., hvor den er 21,5 pct. i gennemsnit for de 22 små og mellemstore EU-lande. Den danske selskabsskattesats ligger altså 3,5 procentpoint over gennemsnittet af de andre små og mellemstore EU-lande. Dansk selskabsskat er 3,5 procentpoint højere end i de andre mindre EU-lande DANSK ERHVERV 7

8 Figur 5 Selskabsskattesatser i pct. i udvalgte lande, 2010 Cypern Bulgarien Irland Hong Kong Littauen Letland Rumænien Taiwan Singapore Chile Island Slovakiet Polen Tjekkiet Tyrkiet Rusland Slovenien Ungarn Estland Schweiz EU27 Grækenland Korea Kina Brasilien Østrig Danmark Holland Euroområdet OECD Finland Sverige Portugal Norge Storbrittanien Luxembourg Canada Tyskland Mexico New Zealand Australien Spanien Italien Indien Belgien Frankrig Malta USA Japan International sammenligning af selskabsskattesatser, 2010 Kilde: Eurostat, OECD DANSK ERHVERV 8

9 LAVERE SELSKABSSKAT ØGER VELSTANDEN DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV #29 MARTS 2011 Selskabsskatteprovenu Provenuet fra selskabsskatten varierer kraftigt med virksomhedernes overskud over konjunkturerne. I 2006 toppede selskabsskatten med 50,3 mia. kr. (59,3 mia. kr. inklusive skat på kulbrintevirksomheder), men i kriseåret 2009 udgjorde provenuet fra selskabsskatten kun 28,4 mia. kr., figur 6. Selskabsskatteprovenuet er stærkt konjunkturafhængigt Figur 6 Provenu for selskabsskat , mia. kr Selskabsskat af kulbrintevirksomheder Selskabsskat Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet Provenuet fra selskabsskatten er steget over tid som andel af BNP fra godt én pct. i 1970 til mellem to og tre pct. siden 1995, figur 7. Provenuet fra selskabsskatten er steget i en periode, hvor satsen er sænket fra 50 til 25 pct., jf. figur 4 ovenfor. Stigende provenu fra selskabsskat i pct. af BNP Figur 7 Selskabsskatteprovenu i pct. af BNP, ,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 Kilde: Danmarks Statistik, Skatteministeriet og Dansk Erhvervs egne beregninger DANSK ERHVERV 9

10 Sammenlignes figur 4 og 7, så kan det overraske, at selskabsskatteprovenuet i pct. af BNP ikke stiger før 1985, selv om satsen øges i årene , og selv om selskabsskattegrundlaget i pct. af BNP er omtrent konstant frem til Provenuet er steget siden 1990, selv om satsen er sat ned Ligeledes kan det ved første øjekast undre, at selskabsskatteprovenuet stiger efter 1990, hvor selskabsskattesatsen halveredes. En af forklaringerne er, at siden 1990, hvor selskabsskattesatsen er sat ned med 25 procentpoint, er skattebasen øget betydeligt, afskrivningsregler er strammet, skatteåret er ændret, der har været gennemført privatiseringer af offentlige selskaber, og det har alt sammen øget skatteprovenuet. v Det er dog ikke hele forklaringen der er også en ganske betydelig selvfinansiering. Høj selvfinansieringsgrad ved lavere selskabsskat En sænkning af selskabsskatten har en høj selvfinansieringsgrad. Eksempelvis sker der et stort tilbageløb til statskassen i form af afledte skatteindtægter: Forøget udbytte til danske aktionærer og øget aktieavancebeskatning fra højere aktiekurser. Forøget provenu fra pensionsafkastbeskatningen. Skattebasen er øget i takt med ændrede afskrivningsregler Stort tilbageløb i statskassen Dertil kommer effekten af adfærdsændringer: Forøget incitament for internationale koncerner til at henlægge aktiviteter og dermed lade en større del af overskuddet komme til beskatning i Danmark frem for i udlandet den såkaldte indkomsttransformation. Højere efter-skat afkast af kapital fører til stigende investeringer og dermed på sigt et større kapitalapparat og højere BNP, stigende indkomster med deraf følgende stigende skatte-, moms- og afgiftsindtægter. Samme effekt opstår som følge af flere udenlandske investeringer og virksomhedsetableringer i Danmark. Også arbejdsudbuddet øges omend beskedent som følge af den højere realløn, og også det fører til større provenu fra personskat, moms og afgifter. Adfærdsændringer af mange forskellige kanaler Det er vanskeligt at beregne selvfinansieringsgraden. Beregningen af tilbageløbet er relativt sikkert, men det er vanskeligt at kvantificere adfærdseffekterne især ved store selskabsskattenedsættelser. Selvfinansieringsgraden vil også afhænge af, om satserne i udlandet lempes parallelt med danske selskabsskattenedsættelser. Iflg. Skatteministeriet vi varierer adfærdsændringerne med størrelsen af satsnedsættelsen, og selvfinansieringsgraden er derfor ikke den samme, når selskabsskatten lempes med ét procentpoint, som hvis den lempes med 10 procentpoint. Selvfinansieringsgraden afhænger af satserne i udlandet Skatteministeriet vurderer, at selvfinansieringsgraden er højere ved små satsnedsættelser: I et svar til Folketingets Skatteudvalg 12. oktober 2010 (spm. 591) har ministeriet svaret, at en lempelse af selskabsskatten med ét procentpoint fra 25 til 24 pct. (der i umiddelbart provenutab vil koste ca. 1,8 mia. kr.) efter tilbageløb og dynamiske effekter, vil have et provenutab på 0,6 mia. kr., hvilket betyder en selvfinansieringsgrad på 67 pct. (1,2 mia. kr./1,8 mia. kr. = 66,7 pct.). I toppen af selskabsskatteskalaen finder Skatteministeriet en selvfinansieringsgrad på 67 pct. DANSK ERHVERV 10

11 Af et svar på et opfølgende spørgsmål (spm. 64 af 3. november 2010) fremgår det, at Skatteministeriet beregner selvfinansieringsgraden til 48,4 pct. ved en lempelse af selskabsskattesatsen til 20 pct. Ved en lempelse til 15 pct. falder selvfinansieringsgraden til 41,2 pct., og ved en fuldstændig afskaffelse af selskabsskatten anslås selvfinansieringsgraden at blive 21 pct. Der er ikke her medregnet de administrative besparelser hos skattevæsenet og i virksomhederne. og 48,4 pct. ved en sænkning af selskabs- skatten til 20 pct. Dansk Erhverv har fået foretaget beregninger med den uafhængige økonomiske DREAM-model af effekten af forskellige lempelser af selskabsskatten se boks 1. Uanset om der er tale om lempelse fra 25 til 20, 18, 15 eller 12,5 pct. selskabsskattesats, giver DREAM-modellen omtrent samme resultat: Selvfinansieringsgraden ligger mellem 49,1 og 49,6 pct. I DREAM modellen er der altså en nærmest lineær sammenhæng mellem selskabsskatteprovenu og skattesats. Selvfinansieringsgrad på pct. i DREAM-modellen Boks 1. DREAM DREAM-gruppen er en uafhængig institution, der har som hovedformål at foretage langsigtede strukturanalyser af dansk økonomi. Det samlede DREAM-modelsystem består af en befolkningsfremskrivning, en uddannelsesfremskrivning, et befolkningsregnskab og den økonomiske model DREAM (Danish Rational Economic Agents Model). Se mere på Der findes mere vidtgående beregninger af selvfinansieringsgraden ved en lempelse af selskabsskatten. Således har forskning fra Den Europæiske Centralbank, ECB, i april 2010 estimeret en generel selvfinansieringsgrad på 79 pct. for selskabsskattesænkninger i EU men ganske opsigtsvækkende en specifik selvfinansieringsgrad for en dansk selskabsskattenedsættelse på 137 pct. Dvs. at den danske selskabsskat iflg. ECB s arbejdspapir kan lempes med 1 mia. kr., hvorved statskassen vil få 1,37 mia. kr. igen. vii Selvfinansieringsgrad på 137 pct. ifølge forskere hos ECB Sammenkædning med forbedret forskerskatteordning I forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 blev der aftalt en særdeles positiv forbedring og forenkling af den nuværende forskerskatteordning, som Dansk Erhverv havde efterlyst i Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 15 fra september Tiltrækning af både arbejdskraft, kapital og virksomhedsetableringer fra udlandet En nedsættelse af selskabsskatten vil forstærke de positive effekter af den forbedrede forskerskatteordning, idet de tilsammen vil gøre det lettere både at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft til Danmark og tiltrække investeringer og virksomhedsetableringer fra udlandet. Det vil tilsammen gøre Danmark til et land, det er mere attraktivt at arbejde i, investere i og etablere virksomhed i. DANSK ERHVERV 11

12 OM DENNE UDGAVE Lavere selskabsskat øger velstanden er niogtyvende nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv. Redaktionen er afsluttet 23. marts OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN NR.: Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser er afgørende for Dansk Erhverv. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring i henhold til Dansk Erhvervs interne kvalitetsmanual. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der trods grundig kvalitetssikring findes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til chefanalytiker Torben Mark Pedersen på tlf eller mail: tmp@danskerhverv.dk. REDAKTION Direktør Christian Tanggaard Ingemann, cand. jur., MBA, analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), underdirektør Søren Friis Larsen, cand. scient. pol., chefanalytiker Torben Mark Pedersen, cand. polit., Ph.D., chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon., skattepolitisk chef Bo Sandberg, cand. polit., pressekonsulent, Lisa Sandager, cand. merc., journalist. i Økonomi- og Erhvervsministeriet: Redegørelse om erhvervsstøtte ii Se bl.a. Johansson et al: Taxation and Economic Growth, OECD Working Paper no. 620, 2008, Madsen 2001: Velfærdseffekter ved skattesænkninger i DREAM, Nationaløkonomisk Tidsskrift 139, og referencerne i slutnote ii og iii nedenfor. iii Teknisk set siger økonomisk teori, at det er optimalt, om kapitalindkomstbeskatningen er nul i et langsigtet vækstforløb (lidt misvisende kaldet steady state ). Der er således tale om alle kapitalindkomstskatter, inklusive aktieavancebeskatning, beskatning af positiv kapitalindkomst, dividendeudbetalinger m.m. Dette resultat blev første gang vist af Chamley i en artikel fra 1986: Optimal taxation of capital income in general equilibrium with infinite lives, Econometrica 54 og af Judd, 1985: Short-run analysis of fiscal policy in a simple perfect foresigth model. JPE 93. Det har siden vist sig at være et robust resultat på trods af ændringer i beregningsmæssige forudsætninger, se bl.a. Lucas, 1990: Supply-side economics: An analytical review, Oxford Economic Papers 42, Jones, Manuelli and Rossi, 1997: On the optimal taxation of capital income, JET 73, Atkeson, Chari and Kehoe, 1999: Taxing capital income: A bad idea, Federal Reserve bank of Minneapolis Quarterly Review. iv Lucas, 1990 op cit. De tidligste opgør med den traditionelle opfattelse er Feldstein, 1978: The welfare cost of capital income taxation, JPE 86, S29-S51 og Boskin, 1978: Taxation, saving, and the rate of interest, JPE 86, S3-S27. v Skatteministeriet: Den danske selskabsskat satsreduktion og baseudvidelse, Skat vi Skatteministeriet: SAU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 64 af 3. november vii Trabandt and Uhlig, 2010: How far are we from the slippery slope? The Laffer curve revisited, ECB Working Paper Series no 1174, April DANSK ERHVERV 12