Farmakoepi-Nyt. No. 15
|
|
- Alfred Dahl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Farmakoepi-Nyt Juli Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi s nyhedsbrev 2002 No. 15 MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN MØDER OG KURSER Formandens klumme... 2 Udlandet...6 Årsmøde i selskabet... 3 MILJØ Lipidsænkende farmaka. Farmakoepidemiologiske studier af ordinationsmønstret i almen praksis... 3 Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi afholder årsmøde i København 21. november *** Deadline for abstracts er 1. september. FKL Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse... 4 ORIENTERING Drug Safety and Pharmacovigilance... 5 Sekretariat: Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet, Winsløwparken 19, 3. sal, 5000 Odense C Tlf.: Fax: Giro:
2 Side 2 juli 2002 Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi Farmakoepidemiologi er en relativt ny gren af epidemiologien. Som navnet antyder, drejer det sig om anvendelse af epidemiologiske principper på lægemiddelrelaterede problemstillinger. Deskriptive undersøgelser af lægemiddelforbrug, kvalitative undersøgelser af holdninger til brug af medicin, farmakoøkonomiske vurderinger, og analytiske epidemiologiske studier af lægemiddelvirkninger omfattes alle af farmakoepidemiologi og illustrerer dens bredde. Formålet med Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi er at fremme udviklingen af denne disciplin i Danmark. Selskabet er åbent for alle, som interesserer sig for farmakoepidemiologi inden for sundhedssektoren, de akademiske institutioner og industrien. Selskabet afholder mindst ét årligt videnskabeligt møde, udgiver desuden et nyhedsbrev og samarbejder med tilsvarende udenlandske og internationale organisationer. Vedtægter og indmeldelsesblanket kan rekvireres ved henvendelse til selskabets sekretariat; adresse ses på forsiden af Nyhedsbrevet. Årskontingentet er 250 kr. Bestyrelsen består af overlæge, dr.med. Jesper Hallas, Medicinsk afd. C, Odense Universitetshospital (formand); praktiserende læge, ph.d. John Larsen (sekretær); cand.pharm. Bente Overgaard Larsen, Fyns Amt, Afdelingen for forebyggelse og sundhed (kasserer); adjunkt, cand.pharm. Pia Knudsen, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Institut for Samfundsfarmaci og Director Central Pharmacovigilance, cand.med. Jens Peter Balling, Nycomed Pharma, Roskilde. Selskabets revisor er afdelingschef, cand.oecon. Kjeld Christensen, AstraZeneca og revisorsuppleant er cand.med., ph.d. Jens Søndergaard, Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet Odense. Redaktion: Pia Knudsen Materiale, som ønskes optaget i nyhedsbrevet bedes sendt til adressen på forsiden. Indsendere opfordres til at medsende en diskette i Microsoft Word- eller WordPerfect-format. Oplysninger om adresseændringer, indmeldelser og lignende sker til selskabets sekretær, læge John Larsen, Klinisk Farmakologi, tlf /3788, jlarsen@health.sdu.dk. Farmakoepi-Nyt Vi vil her benytte lejligheden til at efterlyse indlæg fra medlemmerne. Vi vil for eksempel gerne besvare faglige spørgsmål og formidle kontakter mellem medlemmer med nært beslægtede interesser. Kritik og forslag modtages også gerne. MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN Formandens klumme Kære medlemmer En altsugende svamp I juni 2002 har vores søsterselskab DES afholdt 2. Nordiske Konference i Epidemiologi i Århus. Der var omkring 250 deltagere i et på alle måder vellykket arrangement. Vores eget lille selskab bidrog med et spændende og velbesøgt symposium om metodeproblemer i farmakoepidemiologien. Hvordan udvikler epidemiologien, en af vores moderdiscipliner, sig? Et markant indtryk, i hvert fald på undertegnede, var den stærke fokusering på genetisk epidemiologi. Jeg har ikke tidligere i et sådant forum været præsenteret for så mange diagrammer over basepar og punktmutationer. En (ikke genetisk orienteret) foredragsholder beskrev i spøg genetikken som "den svamp der i det sidste årti har suget alle forskningsbevillinger til sig". Skal vi følge strømmen og lade farmakoepidemiologien orientere sig mod genetikken i højere grad? For det første mindes man om den besynderlige kløft mellem videnskabens frontlinier og den kliniske eller praktiske hverdag. Et fænomen som ikke kun ses inden for genetikken, men måske er særligt fremtrædende her. Vi er stadig milevidt fra at kunne implementere genetikkens resultater i praksis, endsige give et bud på, hvordan en sådan implementering engang vil tage sig ud i fremtiden. Lægemidlerne anvendes i et lavteknologisk setting og oftest
3 Side 3 juli 2002 under betingelser, hvor subtile overvejelser af genetiske forhold ville være ude af proportion. Det føles, som når den storrygende moster fortæller, hvor meget hun gør ud af at spise sundt. Visse genetisk betingede risikofaktorer ved lægemiddelbrug har været kendt meget længe og er velkarakteriserede. Gode eksempler herpå er glucose-6-phosfat dehydrogenese mangel ved brug af primakin, genetisk polymorfisme for CYP-systemerne og faktor Leiden mutationen ved østrogenbehandling. I ingen af disse tilfælde er genetisk testning blevet rutine. For det andet er generne i sagens natur endnu for alle praktiske formål en "unmodifiable risk factor". En klinisk anvendelse af genetikkens resultater kan derfor indtil videre højst blive et spørgsmål om prognostisk information. Men det må heller ikke blive for snæversynet. Vi kan ikke altid forudsige, hvilke veje som vil føre til gennembrud i den behandlingskvalitet, som er det ultimative mål for vores aktiviteter. Genetikken rummer utvivlsomt vigtigt uopdyrket land også for farmakoepidemiologerne. Men det må ikke blive en altsugende svamp. Formand ÅRSMØDE I SELSKABET: Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi afholder årsmøde i København torsdag den 21. november 2002 Indsend abstracts til frie foredrag De frie fordrag må omhandle alle typer af farmakoepidemiologiske emner. Abstracts må fylde ca. ½ A4-side og skal mailes til: j.hallas@dadlnet.dk Deadline for abstracts: 1. september Det endelige program med abstracts og invitation til årsmødet udsendes omkring 1. november Tilmelding til årsmødet skal ske senest d. 9. november Nærmere oplysninger hos: j.hallas@dadlnet.dk MILJØ Lipidsænkende farmaka. Farmakoepidemiologiske studier af ordinationsmønstret i almen praksis. (Lipid-lowering drugs. Pharmacoepidemiological studies of prescription patterns in general practice). Ph.d.-studiet blev udført af John Larsen ved Forskningsenheden for Almen Medicin og Forskningsenheden for Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet, Odense, i perioden Formålet med studiet var, ved hjælp af et populationsbaseret receptregister, og på individniveau at undersøge udviklingen i ordinationsmønster og compliance med hensyn til kolesterolsænkende medicin (KSM) i befolkningen generelt og hos patienter med myokardieinfarkt. For alle personer, der i perioden indløste recept på KSM i Fyns Amt, blev alle recepter udhentet fra OPED receptdatabasen. For en subpopulation af patienter udskrevet efter myokardieinfarkt blev oplysninger om serum kolesterolværdier indhentet. En del af resultaterne blev holdt op mod sammenlignelige data fra en italiensk receptdatabase. I undersøgelsesperioden steg KSM forbruget med en faktor 5 på Fyn. I 1998 udgjorde statiner 95% af det totale forbrug. Relativt flere mænd end kvinder og kun få patienter over 75 år blev behandlet. Sammenlignet med Italien var forbruget på Fyn lavt og compliance høj. Mindre end 20% ophørte med behandlingen inden for de første 2 år. Blandt patienter, der blev udskrevet efter myokardieinfarkt, indløste kun 18% én eller flere KSM recepter inden for det første år efter udskrivelsen, selvom 64% udviste et behov for behandling i form af et forhøjet serum kolesterol. Det konkluderes, at kun en lille del af de ifølge gældende anbefalinger relevante patienter sættes i behandling med kolesterolsænkende medicin, men at størstedelen af de behandlede fortsætter længe nok til at have gavn af behandlingen. John Larsen DSFE-bestyrelsen
4 Side 4 juli 2002 At bidrage til optimering af økonomien på lægemiddelområdet, herunder den enkelte brugers økonomi og samfundsøkonomien. FKL Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Baggrund I september 1999 blev FKL Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse officielt åbnet. Etableringen af centeret blev muliggjort ved støtte fra Apotekerforeningen af Behovet for centerets forskning hidrører fra de problemer, der er relateret til lægemidlers anvendelse i praksis. Lægemidler er den hyppigst anvendte lægemiddelteknologi i sundhedsvæsenet og i befolkningens egenomsorg. Amternes direkte udgifter til sygesikringstilskud er i flere amter ved at slå bunden ud af sundhedsbudgettet. Et bredt spektrum af problemer optræder efter, at lægemidlerne er registreret og taget i brug. Det drejer sig bl.a. om interaktioner, generende eller invaliderende bivirkninger, manglende virkninger, forgiftninger, noncompliance, misbrug mv. Hertil kommer brugernes praktiske problemer med håndtering af lægemidler og økonomisk-sociale problemer, som kan bidrage til en uhensigtsmæssig lægemiddelanvendelse. Problemerne er ulige fordelt i forskellige patient- og befolkningsgrupper. I regi af FKL søger vi derfor at dække behov for forskning, der dels i) systematisk afdækker sammenhængen mellem lægemiddelforbrug og forskellige mål for befolkningens sundhed, sygelighed og økonomiske forhold, dels ii) afdækker og analyserer brugernes lægemiddelrelaterede problemer og endvidere afdækker de professionelles tilsvarende perspektiver, med henblik på afdækning af behovet for professionel indsat og dels iii) interventionsforskning, hvor implementeringsprocesserne følges, og deres resultater evalueres. FKL s overordnede formål At bidrage til en mere hensigtsmæssig lægemiddelanvendelse, blandt brugere og blandt professionelle, og herigennem medvirke til forbedring af folkesundheden og brugernes livskvalitet Forskningsprogram FKL s forskningsprogram er sammensat af projekter, hvis resultater kan udnyttes direkte i den danske lægemiddel- og sundhedspolitik og i sundhedssektorens praksis. Forskningsprogrammet omfatter følgende projekter: Lægemiddelforbrugets fordeling i befolkningen Lægemiddelanvendelse blandt børn og unge Social position og lægemiddelanvendelse Validitet i opgørelser af lægemiddelforbrug Spredning af ny lægemiddelteknologi: Processer og determinanter Brugeres og professionelles lægemiddelrelaterede erfaringer, strategier og værdier Befolkningens holdninger til lægemidler og lægemiddelanvendelse Brugerperspektiver på lægemiddelanvendelse Praktiserende lægers intentioner, værdier, rationaler og strategier ved ordination af lægemidler Makroperspektiver på lægemiddelforsyningen Den nye lægemiddelforbruger Professionelle perspektiver, herunder farmaceutiske Politiske perspektiver Befolkningsperspektiver Lægemiddelanvendelse og interventionsforskning i amtsregi og nationalt Receptfornyelser i almen praksis implementering af en vejledning for organisering af receptfornyelser Det forskningsmæssige grundlag for interventionsstrategier på lægemiddelområdet Forskning i apotekspraksis Apotek-Højskoleprojektet Forbedret selvmedicinering og egenomsorg Udvikling af apotekspraksis med særligt henblik på implementeringsog læringsprocesser.
5 Side 5 juli 2002 FKL-projekterne benytter såvel kvantitative som kvalitative forskningsmetoder. Projekterne er baseret på en række forskellige datakilder, bl.a. den nationale sundheds- og sygelighedsundersøgelse 2000 (Statens Institut for Folkesundhed) og en ny receptdatabase, der er etableret i Vestsjællands Amt i regi af FKL. Samarbejdspartnere FKL s forskningsprofil reflekterer centerets flerfaglige og tværinstitutionelle tilgang. Aktive samarbejdspartnere er, i alfabetisk rækkefølge: - Danmarks Farmaceutiske Højskole, Institut for Samfundsfarmaci - Fyns Amt, Sundhedssekretariatet - IRF - Institut for Rationel Farmakoterapi - Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab - NEPI - Nätverk för Läkemedelsepidemiologi, Sverige - Pharmakon - SIF - Statens Institut for Folkesundhed - Syddansk Universitet, Odense - CAST - Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering - Institut for Sundhedstjenesteforskning - UCSF - Universitetshospitalernes Center for Sygepleje- og Omsorgsforskning - Vestsjællands Amt, Sundhedsafdelingen - Aalborg Universitet, Institut for Sociale Forhold og Organisation Bestyrelse Rektor Povl Krogsgaard-Larsen, Danmarks Farmaceutiske Højskole Professor Bjørn Holstein, Københavns Universitet Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet. Hjemmeside (fra juli 2002). Centerleder Professor Ebba Holme Hansen, Danmarks Farmaceutiske Højskole Sekretariat Institut for Samfundsfarmaci Danmarks Farmaceutiske Højskole Universitetsparken 2, 2100 København Ø Tlf.: Fax: abj@dfh.dk Ebba Holme Hansen ORIENTERING Drug Safety and Pharmacovigilance Drug Safety and Pharmacovigilance er et meget spændende og alsidigt fag, som fordrer et betydeligt medicinsk overblik. Det er derfor vigtigt for lægemiddelproducenterne at få ansat læger indenfor dette felt. Traditionelt opdeles faget i overvågning af sikkerheden under den kliniske udvikling (Clinical Trial Safety) og overvågning af brugen af lægemidler efter markedsføringen (Pharmacovigilance). Det overordnede mål for enhver safety afdeling er at foretage en systematisk dataindsamling og datavurdering for der igennem at sikre, at ingen patienter udsættes for sundhedsmæssige ulemper eller risici, som kunne have været undgået ved passende foranstaltninger fra markedsføringsindehaverens side. Arbejdet kræver blandt andet gennemgang af sygehistorier, hvor konkrete patienter har oplevet uønskede medicinske hændelser. Her er det lægens opgave at stille de rigtige spørgsmål for om muligt at afklare, om der kan være tale om en lægemiddelbivirkning. Da patienterne kan opleve uønskede hændelser inden for et hvilket som helst medicinsk speciale, uanset hvilket lægemiddel de er under behandling med, er det vigtigt med en bred lægelig viden. Ligeledes er det vigtigt at være god til at opsøge og vurdere detail-viden inden for ethvert medicinsk område. Meget anvendt er søgninger i medicinske databaser som fx. Medline og EMbase. Endvidere har nogle firmaer tværorganisatoriske Safety Komitéer, med repræsentanter fra andre afdelinger (fx præklinik, klinisk udvikling, registrering og markedsføring).
6 Side 6 juli 2002 Blandt andre opgaver som ofte varetages af safety afdelingen er gennemgang af forsøgsprotokoller, specielt med henblik på patientsikkerhed under studiet og med henblik på, om information om mulige bivirkninger bliver rapporteret fyldestgørende. Endvidere beskrivelse af et lægemiddels bivirkningsprofil ud fra al tilgængelig dokumentation, d.v.s. en slags metaanalyse af resultaterne af alle kliniske undersøgelser udført under udvikling af produktet samt al øvrig tilgængelig information, fx viden om bivirkningsprofiler med andre tilsvarende produkter, resultater fra dyrestudier og enkeltstående rapporter over bivirkninger med mulig kausalitet til behandling med det pågældende lægemiddel. Blandt de mest spændende opgaver kan endvidere nævnes identifikation og beskrivelse af patienttyper i særlig risiko for effektsvigt eller for bivirkninger. Som eksempel kan nævnes, at patienter som får en given dosis kan opleve en afvigende koncentration ved receptoren. Således kan patienter med nyresygdom have nedsat udskillelse af fx digitalis med intoksikation til følge. Det kan dog også være sensitiviteten, som er specielt høj eller lav i en given patientpopulation; eksempelvis falder effekten for en given blod koncentration af beta-adrenerge stoffer med alderen, hvorimod effekten af et antikoagulantika som warfarin stiger. Der kan også være tale om bivirkninger som optræder hos personer med særlig genetik. Som læge ansat i en safety afdeling kan man ikke blot besvare spørgsmål ud fra sin lægelige autoritet. Hvis fx de amerikanske myndigheder ønsker at vide, om et lægemiddel kan relateres til en given bivirkning, er man nødt til at dokumentere sine påstande. Man er også nødt til at følge internationale spilleregler. Fx skal alle modtagne rapporter over mulige alvorlige bivirkninger lagres i en database hos firmaet og videreformidles til myndigheder efter nøje fastsatte retningslinier. Retningslinierne er imidlertid under stadig udvikling; der kan derfor være mulighed for at indgå i internationale forhandlinger om, hvorledes regler bedst understøtter det overordnede formål, patientsikkerheden. Da firmaerne ofte specialiserer sig i udvikling, salg og marketing af produkter inden for udvalgte medicinske specialer, kan det være meget hensigtsmæssigt for firmaerne at ansætte læger med specialviden inden for områder, som matcher firmaernes produktportefølje; men der også er plads til og behov for relativt nyuddannede læger. Under alle omstændigheder vil der være behov for efteruddannelse i form af kurser og deltagelse ved kongresser indenfor relevante medicinske specialer. Foruden bred medicinsk viden og gode evner til samarbejde bør en læge ansat i en safety afdeling være god til engelsk. De fleste firmaer bruger engelsk som koncern sprog, ligesom alle rapporter til myndigheder indsendes på engelsk. Elektroniske rapporterings-, kodningsog kommunikationssystemer introduceres i disse år, så flair eller interesse for EDB/IT vil absolut ikke være en ulempe. Gro Laier Novo Nordisk A/S Mail: grol@novonordisk.com Indlægget er et uddrag fra pjecen Læger i Erhvervslivet. Pjecen er udarbejdet af Organisationen af Læger i Erhvervslivet, juni MØDER OG KURSER Udlandet: European Educational programme in Epidemiology. 15 th Residential Summer Course Tid: 24.juni til 12. juli 2002 Sted: Firenze Ansøgningsfrist: 10. maj 2002 Nærmere oplysninger: eepe@iarc.fr 18 th ISPE/EURODURG Tid: august 2002 Sted: Edinburgh Nærmere oplysninger: m Dependence on psychotropics - A Multidimensional Perspective. A research seminar Tid: 22. november 2002 Sted: Stockholm Nærmere oplysninger: Gerd Nyman, tlf , gerd.nyman@spo.sll.se
Specialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/9 Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk farmakologi
Specialevejledning for Klinisk farmakologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereSpecialevejledning for klinisk farmakologi
U j.nr. 7-203-01-90/19 Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialevejledning for klinisk farmakologi Specialebeskrivelse Klinisk
Læs mereFarmakoepidemiologi: metoder og mål. JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense
Farmakoepidemiologi: metoder og mål JESPER HALLAS Professor Klinisk Farmakologi Syddansk Universitet Odense Lif-kursus I farmakoepidemiologi, Novt 2005 Hvad er farmakoepidemiologi Epidemiologi: "An empirical
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi. Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Hvor skal specialet være om 10 år? Strategi workshop april 2011 Disposition Baggrund Valg af indsatsområder Organisation Ydelse Det videre forløb Baggrund Klinisk
Læs mereDanske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon
Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance
Læs mereFarmakoepidemiologi Den grimme ælling
Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer
Læs mereKommuner opruster på medicinsikkerhed
6 FARMACI 06 JUNI 2013 Kommuner opruster på medicinsikkerhed Landets kommuner bruger i stigende grad apotekerne til at få styr på medicinsikkerheden på ældre- og socialområdet. Både Kommunernes Landsforening
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereLige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv
Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet
Læs mereEn styrket indsats for polyfarmacipatienter
N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse
Læs mereKvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse
Kvalitetssikring af ældres lægemiddelanvendelse 100118_RAPPORT[1] Samarbejde om medicingennemgang i tre kommuner i Region Syddanmark FORORD I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2008, besluttede regionsrådet
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereMinoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske
Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereDansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service
Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi Strategi for en regional klinisk farmakologisk service 21.06.06 1 Baggrund: Strukturreformen vil betyde en væsentlig omorganisering af det danske sundhedsvæsen, herunder
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942
Læs mereCenter for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Læs mereTabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren. Forskningsstatistik 2002
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2002 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereFarmakoepi-Nyt. No. 12
Farmakoepi-Nyt Juni Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi s nyhedsbrev 2001 No. 12 MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN Formandens klumme...2 Nyt medlem i bestyrelsen...3 Selskabets hjemmeside: www.farmakoepi.dk...3
Læs mereFremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation
Fremstilling og Formidling af Lægemiddelinformation Indlæg ved Kim Brøsen Lægemidler spiller en central rolle ved behandling af mange sygdomme, og ved behandling af den enkelte lidelse findes der som hovedregel
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereCenter for kliniske retningslinjer
Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk
Læs mereÅrsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling
Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2005 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer
Danmarks Apotekerforening Analyse 13. juni 2013 Næsten alle medicingennemgange afslører medicinproblemer 94 procent af alle personer, der fik gennemført en medicingennemgang på apotek, fik afdækket et
Læs mereVisioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020
Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets
Læs mereForskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabelsamling
Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2004 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax
Læs mereKursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læs merePultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.
Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.
Læs mereIntroduktion til søgeprotokol og litteratursøgning
Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol
Læs mereTværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren
Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side
Læs mere2. Formål 3. Ansvarsfordeling 4. Parter 5. Ledelsesstruktur
Hovedaftale vedrørende samarbejde om forskning, talentudvikling, uddannelse og videnudveksling på sundhedsområdet mellem Faculty of Health Sciences (Health), Aarhus Universitet og Region Midtjylland 1.
Læs mereHvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?
Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,
Læs mereDANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006. Torsdag den 23. november 2006. Syddansk Universitet
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK UDDANNELSE ÅRSMØDE 2006 Syddansk Universitet Lægeuddannelsens egnede, måske egnede og uegnede Hvordan identificeres de? Udvælgelse, godkendelse og frasortering er temaet for
Læs mereFAQ om aftalen mellem Lif og Region Sjælland
FAQ om aftalen mellem Lif og Region Sjælland Baggrund og formål Den 1. december 2018 trådte samarbejdsaftalen SamarbejdsaftalenKlikHer mellem Lif og Region Sjælland i kraft, som regulerer samarbejdet om
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereKursus i medicingennemgang
Kursus i medicingennemgang Kursusleder: Anton Pottegård Kursussekretær: Kirsten Anette Jensen Hvad? Fire dages efteruddannelse, med tilhørende forberedelse, i at at foretage medicingennemgange for ældre
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)
Læs mereS t u d i e g u i d e
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version
Læs mereUklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling
Uklare definitioner af etniske minoriteter som risikogruppe i danske D-vitamin-policies - konsekvenser for behandling Anna Mygind Ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ. (folkesundhedsvidenskab) Institut
Læs mereMarket Access: Aktører og Stakeholders
Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion
Læs merePsykiatrisk Dialogforum
Psykiatrisk Dialogforum 09 09 14 Fra sandkasse til eliteforskning Videreudvikle stærke og specialiserede forskningsmiljøer At forskningsresultater bruges i praksis Godt og tæt samarbejde med eksterne partnere
Læs merePatientens rejse i sundhedssektoren -
Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup
Læs mereDansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:
Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.
Læs mereHvad sker der med ph.d. erne fra FARMA?
Hvad sker der med ph.d. erne fra FARMA? Flemming Steen Jørgensen, Ph.d.-skoleleder og og Marianne W. Jørgensen, Ph.d.-administrationen, Det Farmaceutiske Fakultet, Københavns Universitet 82% af de ph.d.-uddannede
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereStatus. Center for kliniske retningslinjer. - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer
Status Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008
Læs mereHvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S
Hvordan bruger vi sikkerhedsdata i et lægemiddelfirma? Ebbe Englev, læge Medicinsk direktør Abbott Laboratories A/S Forsknings-/udviklingsprocessen 10-15 år fra idé til færdigt produkt Vurdering af sikkerhed
Læs mereKLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET
KLINISKE SYGEPLEJERSKERS FORSKNINGSKAPACITET Sygeplejesymposium 29. april 2016 Kathrine Hoffmann Kusk, Sociolog, Videnskabelig Assistent, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje, Aalborg Universitetshospital.
Læs mereHvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.
Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og
Læs mere28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0
28. januar 2019 BORGERINDDRAGELSE I FORSKNING 2.0 Auditorium O100, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 5230 Odense M Fra denne konference kan du tage ny viden med hjem om, hvorfor og hvordan danske forskere
Læs mereFORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16
Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning
Læs mereEn best practice-model for sikker dosisdispensering
En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som
Læs mereKANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereDer er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne
Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært
Læs mereFarmakoepi-Nyt. No. 25
Farmakoepi-Nyt December Dansk Selskab for Farmakoepidemiologi s nyhedsbrev 2005 No. 25 MEDDELELSER FRA BESTYRELSEN Formandens beretning fra årsmødet... 2 Referat fra generalforsamlingen... 3 De nye bestyrelsesmedlemmer...
Læs mereHvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?
Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk
Læs merePROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København
PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie
Læs mereForskningsrådet DASYS 2016. Stilling og ansættelsessted. Forskningsinteresse. Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d.
Forskningsrådet DASYS 2016 Klinisk sygeplejespecialist, Lektor Cand.cur., ph.d. Anæstesiologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Pia Dreyer Formand, udpeget af DASYS bestyrelsen Ole Toftdahl Sørensen
Læs mereBolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november Apotek og praktiserende læge
Titel og reference 20.8 Afprøvning af samarbejdsmodeller ved medicingennemgang Bolvig T, Pultz K, Fonnesbæk L Pharmakon, november 2006 Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende
Læs mereReager på alvorlige og uventede bivirkninger
Reager på alvorlige og uventede bivirkninger Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 1. Indledning Du sidder nu med vejledningen til den Power-Point-præsentation, som Lægemiddelstyrelsen
Læs mereLæger ved ikke nok om seponering
6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling
Læs mereVelkommen. Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering Britta Bjerrum Mortense
Velkommen Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering Britta Bjerrum Mortense Baggrund - formål Baggrund Ønsket af regioner, kommuner og Sundhedsplanlægning i Sundhedsstyrelsen i relations
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs mere# $ Der er ikke akutte funktioner i specialet.
!!" # $ # &$ Der er ikke akutte funktioner i specialet. Der vil fortsat kun være ét klinisk farmakologisk center i regionen, som varetager funktionerne inden for specialet. Afdelingen er placeret på Århus
Læs mereForbrug af antipsykotisk medicin i Danmark. Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København
Forbrug af antipsykotisk medicin i Danmark Ane Nørgaard, læge, ph.d.-studerende Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet, København Brug af antipsykotika til mennesker med demens i Danmark 1.
Læs mereOmstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport
Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater
Læs mereS T A T U S R A P P O R T
Jour.nr. 1121-989 S T A T U S R A P P O R T om bivirkninger og forbrug af Ritalin og Eltroxin Lægemiddelstyrelsen Afdeling for Forbrugersikkerhed August 20 Indhold INTRODUKTION... 2 OVERVÅGNING AF LÆGEMIDDELSIKKERHED...
Læs mereRationel billeddiagnostik i almen praksis. Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis
Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering af henvisninger til billeddiagnostik fra almen praksis Pilotundersøgelse 215 1 2 Rationel billeddiagnostik i almen praksis Kvalitetsvurdering
Læs mereDanPedMed. Et netværk af pædiatere, kliniske farmakologer og andre interessenter for at fremme forskning i lægemidler anvendt i pædiatrien
Fredag d.3.marts 2017 kl 12-16 DanPedMed Et netværk af pædiatere, kliniske farmakologer og andre interessenter for at fremme forskning i lægemidler anvendt i pædiatrien Historik 2014: DPS og DSKF initiativ
Læs mereStrategi på lægemiddelområdet de kommende år. Bedst og Billigst BOB
Strategi på lægemiddelområdet de kommende år Bedst og Billigst BOB Basisindsats Bedst og Billigst BOB Kvalitetsudvikling Medicin er et indsatsområde ( 12c udvalg) Øvrige områder Patientforløb Patientsikkerhed
Læs mereForekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag
Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved
Læs mereInddragelse af patienter i klinisk forskning
Inddragelse af patienter i klinisk forskning Peter Schwarz Professor, overlæge, dr.med. Osteoporoseambulatoriet MAO og Forskningscenter for Aldring og Osteoporose, FAO Medicinsk afd. M Glostrup hospital
Læs mereHvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?
Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set
Læs mereFrede Olesen, Praktiserende læge, professor, dr.med. Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark
, Praktiserende læge, professor, dr.med. d Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet Formand for Kræftens Bekæmpelse i Danmark FO@alm.au.dk Fire hovedveje til succes Behandling/behandlingsmetoder
Læs mereUddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland
Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.
Læs mereForberedelsesudvalget. UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4.
B E S L U T N I N G E R REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget UNDERUDVALG VEDR. SUNDHED Tirsdag den 29. august 2006 Kl. 17.00 Amtsgården i Hillerød, mødelokale 23 Møde nr. 4 Medlemmer: Vibeke Rosdahl
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereBirgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og inano. Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital
Uddannelsesstrategier, -planer og -udbud inden for lægemiddelområdet? Bent Deleuran Professor (MSO), overlæge, dr.med. Århus Universitetshospital Birgit Schiøtt Professor (MSO), PhD Kemisk institut og
Læs mereDanmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler
Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder
Læs mereStrategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm
Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol
Læs mereFarligt? Her er sandheden om smertestillende piller
Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard
Læs mereDIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES
DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES ET SAMARBEJDE MELLEM REGION NORDJYLLAND & STENO DIABETES CENTER NORDJYLLAND, AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Niels Ejskjær, Professor, Overlæge
Læs mereBehovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet
Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget, tirsdag den 8. november 2011 kl. 14. Dok nr.:
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 106 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd N, O, P (10 min.) Tid og sted: Folketinget,
Læs mere27-04-2011. Disposition. Markedsfordelingen, AIP 16.000. - Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet?
- Fratagelse af tilskud økonomi på bekostning af kvalitet? Disposition Lidt om pengene Sektor overgange Prioritering eller optimering? Steffen Thirstrup Institutchef, PhD IRF Revurdering af tilskud Sektor
Læs mereForskning under»tidlig opsporing af kræft«
Forskning under»tidlig opsporing af kræft« Forskning under»tidlig opsporing af kræft«forskning er ét af de tre ben, som indsatsen»tidlig opsporing af kræft«består af. De to andre er kompetenceudvikling
Læs merePræsentation. MTV om behandling og rehabilitering af PTSD. herunder traumatiserede flygtninge
Præsentation MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge 1 Agenda Hvad er PTSD? Proces Styregruppen Projektgruppen Validering og kvalificering Formål MTV metoden Elementer
Læs mereSundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb REFERAT
Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende alternativ behandling Den 4. juni 2010 J.nr. 7-205-01-1/1/ghb Til Rådets medlemmer REFERAT af møde i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. alternativ behandling
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereSøger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.
Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med
Læs mereIRF s Forårsmøde 2017
Opsummering IRF s Forårsmøde 2017 Smertebehandling fokus på ikke-farmakologiske tiltag 10.-11. maj 2017 Hotel Christiansminde, Svendborg IRF i Sundhedsstyrelsen afholdt Forårsmøde den 10.-11. maj på Hotel
Læs mere