S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011"

Transkript

1 S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011 Valgkampen 2011 blev blæst i gang den 13. november i Slagelse med besøg af Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal. Her soler Helle sig i selskab med DSU'erne eller er det omvendt? Foto: Ole Vendelbo

2 Indhold i dette nummer Formanden har ordet...s. 3 En skolestrukturel vise...s. 14 Hvor langt kan Ebbe mon nå?...s. 4 Hvordan synes I selv at det går?...s. 16 Hvordan mon det går Fra Psykiatri- og Socialudvalget i det kommende år...s. 5 i Region Sjælland...s. 18 Efterløn og samfundsøkonomi...s. 7 Fair Løsning...s. 19 Medlemspleje/medindflydelse...s. 11 Efterlønnen er sund fornuft...s. 20 Anne Knudsen formand for ny To veje - én fair løsning...s. 21 LO-sektion...s. 13 Regeringen uddeler lussinger...s. 23 Det sker i dit parti HUSK Generalforsamlingen torsdag den 3. marts kl. 19 SlagelseHallen, Parkvej 33, Slagelse Se dagsordenen på bladets bagside! Fra redaktionen og bestyrelsen: Med dette nummer siger vi farvel til S-Posten, men kun for om godt en måneds tid at sige goddag til SKS-Posten, som vil være fælles medlemsblad for de tre partiforeninger i Slagelse Kommune. Hensigten med det ny blad er at alle medlemmer af Socialdemokratiet i Slagelse Kommune kan informeres samlet og samtidigt om den kommunale politik, og får lejlighed til at mødes i samme debatforum, samtidig med at vi signalerer, at vi er et fællesskab af tre partiforeninger i én kommune. SKS-Posten vil ligesom S-Posten udkomme både på internettet og i papirudgave. S-Posten Udgiver: Den socialdemokratiske partiforening i Slagelse Redaktionens adresse: Hans Lembøl, Korsbækvej 27, 4281 Gørlev Ansvarshavende: Thorben Herum Pedersen Bladudvalget: Thorben Herum Pedersen Hans Lembøl Birgit Jørgensen Børge Parsberg Madsen Pia Groth Jan Henriksen Distribution: Børge Parsberg Madsen

3 Valget kan komme når som helst. Kun Lars Løkke kender datoen. Af Thorben Herum Pedersen Der er mange temaer, som vil dukke op i valgkampen; uanset hvilke, så er den blå blok en fare for vores velfærd. Det drejer sig ikke alene om efterlønnen og forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 69 - uden et sikkerhedsnet for dem, som ikke kan mere. De kan søge førtidspension, men det er ikke let at få denne ydelse i dag, og bliver det nok heller ikke i fremtiden. Børnefamiliernes vilkår forringes; det samme gælder de ældres tilværelse. Uddannelsesmulighederne forringes for alle, også for de rigeste familier. Forskning og udvikling er landets fremtid, og også her har blå blok fejlet. Vi har brug for jer i valgkampen derfor følger der et skema med dette nr. Vil og kan nogen af jer hjælpe med at dele foldere ud, når der er valgkamp alt fra nogle få stykker og opefter vil være en hjælp? Vil nogen af jer hjælpe med at gøre plakater klar til opsætning? Vi har købt nye plastplader, og de vejer kun det halve af de tidligere plader? Vil nogen af jer være med til at hænge plakater op, det kan være et par stykker som vi så bringer ud til jer? Er der nogen som vil være med til gadeagitationer? Prøv at læse mulighederne i det skema, der følger med dette nr. af S-Posten, og giv os besked, så kontakter vi dig, så vi kan planlægge sammen. Husk at opgive mailadresse og telefonnummer Jeg vil ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår med et godt valg for vores lokale kandidat, John Dyrby, og ikke mindst for hele partiet. S-Posten 3

4 Hvordan mon det går i det kommende år 2011? Af Finn Schou-Larsen Efter et turbulent år både på landsplan og lokalt bliver det spændende at se, hvilken politik Socialdemokratiet vil føre i det kommende år. Som bekendt skal der jo afholdes folketingsvalg, og valgkampen har længe været i gang! Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke haft samme styr på sin regering som forgængeren Anders Fogh Rasmussen. Det er efterhånden dokumenteret, at "lille Lars fra Græsted overtog et fallitbo. Det beviser samtidig, at Anders Fogh Rasmussen, der i sine yngre dage var den første, der brugte sætningen om, at pengene fosser ud af statskassen selv har været ekspert i denne disciplin. En række økonomer har iflg. Politiken endda udtalt, at der ikke siden statsminister Anker Jørgensen s tid har været ført så dårlig en økonomisk politik som under Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode. Om det i øvrigt er en rimelig udtalelse om Anker s indsats skal jeg ikke kommentere nærmere her, men det viser til gengæld, hvordan Anders Fogh Rasmussen i den grad har været besat af at bevare sin egen magt uanset konsekvenserne. Han er jo selv uddannet økonom, men det har hans indsats bestemt ikke båret præg af. Jeg har tidligere i S-Posten argumenteret imod, at Socialdemokratiet opgav sin modstand imod skattestoppet. Desværre er bl.a. skattestoppet og dermed fastfrysningen af ejendomsværdiskatten en af årsagerne til, at statens økonomi nu hænger i laser. Det er svært at bruge dette imod regeringen, når vi selv har accepteret det indførte skattestop. Det havde været godt, hvis vi havde kunnet bruge det i valgkampen, der umiddelbart ser ud til at have den økonomiske politik som et tema. Lige nu drejer det sig om efterlønsordningen, som regeringen vil afskaffe. Det er godt, at Socialdemokratiet har sat hælene i og afvist at gå med til dette for at rette op på regeringens fejlslagne økonomiske politik. Det glæder mig, at vort lokale folketingsmedlem John Dyrby Paulsen i sit nyhedsbrev tager klart afstand fra regeringsforslaget. John har også orienteret os om et notat fra Socialdemokratiets partisekretariat, der dokumenterer, hvor asocialt og usolidarisk en afskaffelse af efterlønnen vil være for en stor del af befolkningen, der har haft et hårdt fysisk arbejde og som netop vil have behov for at gå på efterløn, inden de bliver slidt helt op. Det er jo også utroligt, at det forlig omkring efterløn og folkepension, der blev indgået i 2006 nu pludselig skal opsiges af regeringen uanset Lars Løkke s tidligere udtalelser for kort tid siden om, at der ikke vil blive rørt ved efterlønnen. Det spiller selvfølgelig også en stor rolle for statens finanser, at den økonomi som forliget fra 2006 skulle sikre, i mellemtiden er soldet op til skattelettelser for de bedst stillede befolkningsgrupper. Konklusionen på disse betragtninger må være, at det tema som i sidste valgkamp blev fremført fra Socialdemokratiet om, at man ikke både kunne få skattelettelser og samtidig bevare velfærden var et godt tema, der desværre blev over- S-Posten 4

5 skygget af VKO s tema om udlændingepolitikken. Jeg håber, at Socialdemokratiet denne gang er i stand til at holde fokus på regeringens uansvarlige økonomiske politik. Som tidligere formand for Slagelse Partiforening har det altid været en fornøjelse at være med, når John Dyrby Paulsen på bestyrelsesmøder orienterede os i bestyrelsen om diverse politiske områder. Vi havde tit en rigtig god dialog og John fik afprøvet nogle synspunkter på det bagland, som enhver valgt politiker har brug for. Fra tid til anden er det min vurdering, at vi var med til at påvirke de efterfølgende drøftelser i Socialdemokratiets folketingsgruppe. John sagde på sin egen humoristiske måde, at det eller det forslag vil de nok ikke være glade for i Slagelse og tilføjede, at der blev lyttet i folketingsgruppen. Det er vel i al sin enkelhed også sådan, at et samarbejde mellem en valgt politiker og det politiske bagland bør være. Det gælder både i forhold til byråd, regionsråd og Folketinget, at baglandet skal deltage aktivt og være i dialog med de folkevalgte. Jeg vil opfordre bestyrelsen til at overveje flere åbne bestyrelsesmøder, hvor menige medlemmer også kunne møde op og blive informeret, men samtidig få mulighed for at kommentere og påvirke de beslutninger, der senere skal træffes. Bestyrelsen havde arrangeret et udmærket åbent møde i september, hvor der blev orienteret om Slagelse Byråds budget Sådanne møder bør der være nogle flere af. Det vil samtidig motivere medlemmerne til mere aktivt at yde en indsats også uden for valgkampperioderne. Mit forslag om flere åbne bestyrelsesmøder er jo særdeles aktuelt i en situation, hvor borgmester Lis Tribler står i spidsen for et byråd, hvor oppositionen har flertal. I øjeblikket får vi kun orientering via den lokale presse og får ikke den baggrundsviden, der er nødvendig for at forstå de beslutninger, der enten er under overvejelse eller måske er truffet. Hvis Socialdemokratiet fortsat skal spille en rimelig rolle efter næste kommunevalg er det helt afgørende, at baglandet i størst muligt omfang inddrages i en dialog. S-Posten 5

6 Hvor langt kan Ebbe mon nå? Nedenstående har været bragt som læserbrev i Sjællandske. Forfatterne er: Leif Hansen Tage Petersen Sv. Aage Christiansen Mogens E. Knudsen Ebbe Jens Ahlgrens politiske ambitioner har foreløbig bragt ham frem til formandsposten for Børn- & Ungeudvalget i Slagelse Byråd, men er det mon nok? At have ambitioner er såmænd ok, men metoderne der bruges, når ambitionerne føres ud i livet, hvordan med dem? Vi vil gerne rose Bjarne Balodis Olsen for hans læserbrev i "Sjællandske" d. 07 dec. 2010, der bar overskriften:"når politik bliver ren egoisme". Bjarne beskriver i læserbrevet Ebbes metoder, da Ebbe fik fjernet den kvindelige næstformand, i den lokale fællesledelse for Socialdemokraterne, før valgkampen (var der nogen der sagde ligestilling, nej ikke i dette tilfælde). Roses skal også Tony Bomholdt Rasmussen, for hans afstandtagen til Ebbe A. i Sjællandske" d. 03 dec Overtagelsen af formandsstolen i B&U udvalget efter Steen Olsen, er også sket efter metoder, der efter vores opfattelse, ikke er de fineste. Det ligner en "rævekage", der er bagt i samarbejde med Ebbe A's "næsten tvilling" (ambitionsmæssigt) Johnny Persson, der ved lejligheden jo blev næstformand i B&U. Denne handling har formodentlig været under overvejelse længe. De to skal ikke have for lang snor. I "Sjællandske" d. 02 dec. 2010, udtaler Ebbe A., at han følger sit hjerte, og vedrørende sit politiske tilhørsforhold følgende:"ja, jeg har vel ikke været den mest knaldrøde Socialdemokrat i Byrådet". Spørgsmålet er, har Ebbe nogensinde været Socialdemokrat? Eller er Socialdemokraterne bare blevet brugt (misbrugt), som løftestang for Ebbes ambitioner. Hvordan med de andre formandsposter Ebbe har beklædt, var de også en del af spillet? Ebbe udtaler også:" Der er endnu ingen der har kaldt mig forræder". Nej nej, det gør vi heller ikke, men vi kommer nemt til at tænke på en vis Judas i Getsemane Have (og tanker er jo som bekendt toldfri). Hvor langt vil Ebbe nå (gå), det må fremtiden vise, men ens egne ambitioner må ikke overgå den sunde fornuft, som vi oplever det i tilfældet Ebbe Ahlgren. Hvilket parti tør egentlig optage Ebbe som medlem? Måske Venstre, der tidligere har optaget et medlem, der før har repræsenteret flere andre politiske partier/lister. Eller måske det "topstyrede" DF? Hvem ved, vi må vente og se, hvem der har modet. Efterskrift: Det blev Venstre, der fik æren af kunne tælle Ebbe Jens Ahlgren som medlem. Skal vi sige til lykke...? Vi håber også at se Dig Til generalforsamlingen den 3. marts S-Posten 6

7 Efterløn og samfundsøkonomi 2010 Af Leif Krogh Jensen Strandløbervej 14, Bildsø Strand, 4200 Slagelse For lidt siden meddelte partiet Venstre, i en nytårstale, med brask og bram, at man konsekvent viderefører sin omvendte Robin Hood-politik og nu også vil afskaffe efterlønnen. I strid med nyligt afgivne løfter om det modsatte. Man har udregnet de samfundsmæssige efterlønsomkostninger til 16 milliarder kr. årligt. Flere måneder forud herfor har en række borgerlige partier, Konservative, Radikale Venstre og navnlig Liberal Alliance været stærkt optaget af, at få efterlønsordningen afskaffet. Man bedyrer, at ordningen koster det sagesløse samfund milliarder kroner årligt og at afmonteringen af ordningen ikke alene vil redde hele Danmarks økonomi men at provenuet oven i købet bør bruges til top- og selskabsskattelettelser også selv om selskabsskatten i Danmark er halveret over de senere år. Og selv om otte af Danmarks største selskaber i 2009 tilsammen kun betalte 300 millioner kr. i skat ud af et samlet overskud på 24,8 milliarder kr. Tilsyneladende i overensstemmelse med mulighederne i gældende lovgivning. Der er tale om en gennem-snitlig skatteprocent på 1,2, som i den grad må overtrumfe selv Liberal Alliances hedeste bestræbelser. 2. januar havde en tidligere minister og nu kendt TV-kommentator udregnet omkostningerne ved efterløns-ordningen til 19 milliarder kr. Så buddene er mangfoldige. Velbekomme. Partiernes politiske og økonomiske efterløns-postulater distribueres i det uendelige via passivt mikrofonholderi i de elektroniske medier og står lige så uimodsagte i den trykte presse. Og en behændigt anbragt og udformet meningsmåling viser fluks, at 59 % af de dårligt oplyste adspurgte ligefrem kræver efterlønsordningen afskaffet. Jeg kan ikke få partiernes regnestykker til at hænge sammen og ihærdige forsøg i oktober på, at få en bred, mere nuanceret redaktionel behandling - med eventuelle økonomiske modparts-kommentarer til problemstillingen - i et større dansk formiddagsblad, førte ikke til nogen resultater. En henvendelse til 2 af bladets fremmeste Christiansborg-journalister førte blot til en anbefaling om, at et læserbrev i én af de store morgenaviser nok ville være mere effektivt. Så meget for formiddagsbladets tro på egne evner til, at få en debat i gang på et oplyst grundlag. Det kan selvfølgelig skyldes en politisk holdning hos de elektroniske- og trykte medier eller almindelig journalistisk magelighed. Sagen er jo langt mere kompliceret at behandle journalistisk end den problemstilling der skal beskrives, når f.eks. en minister holder ferie på et dårligt valgt tidspunkt eller hvorvidt et folketingsmedlems ægtefælle eventuelt måtte være skattepligtig i Danmark. Først efter Venstres nytårstale vises efterlønssagen interesse uden, at den reelle økonomi i det store og hele berøres af den grund. Nærværende sag egner sig ikke til et stærkt omfangsbegrænset læserbrev i én af de store morgenaviser. Realiteten er, at efterlønsordningen, lige siden dens oprettelse i 1979 i sig selv - og efter politisk beslutning - skulle være udgiftsneutral for statskassen. Er den så det? Historie Hvordan har kontingentet historisk været sammensat? Frem til 1979 betalte alle medlemmer af en A-kasse årligt 2,25 x dagpengesatsen. I 1979 indførtes efterlønsordningen. Ret til efterløn blev gældende for alle A-kassemedlemmer med en vis (senere stærkt forhøjet) anciennitet. Kontingentet steg fra 2,25 til S-Posten 7

8 7,25 x dagpengesatsen. Det kan herefter udledes, at kontingentet til efterlønsordningen ved dens start, alene udgjorde 5,0 x dagpengesatsen. I 1998 skete et fald i den samlede sats fra 7,25 til 4,8 x dagpengesatsen. Denne sats betales fortsat - og fremover - af alle medlemmer af en A-kasse. Nu er de blot ikke længere berettiget til efterløn. Bemærk: Satsen faldt til 4,8 x dagpengesatsen og ikke til de oprindelige 2,25 x dagpengesatsen. Eftersom arbejdsledigheden i 1990 erne ikke var større end i 1970 erne, er der god grund til at antage, at man har benyttet lejligheden til at konfiskere et beløb fra folk på livstid. Beløbet udgør 4,8 minus 2,25 x dagpengesatsen årligt, hvilket er 2,55 x dagpengesatsen. I 1998 indførtes samtidig hvis folk ønskede at kunne opnå efterløn et særligt efterlønskontingent på p.t. kr årligt, svarende til 7,0 gange dagpengesatsen. Bidraget fra folk, der ønsker at kunne opnå efterløn, andrager herefter årligt 2,55 + 7,0 x dagpengesatsen = 9,55 x dagpengesatsen til efterlønnens finansiering. Herudover betales fortsat det oprindelige beløb på 2,25 x dagpengesatsen til ledighedsdagpenge. I mellemtiden er indbetalingsperioden for kontingent med henblik på at kunne opnå efterløn steget flere gange og p.t. skal der foretages kontingentindbetaling i minimum 30 år. Pr. november 2010 er max. dagpengesats kr. 752 ved en 5-dages-uge. Der er der er medlemmer af en A-kasse og der er af disse, der indbetaler det særlige efterlønskontingent, der blev indført i Der er (oktober 2010), der p.t. modtager efterløn. Heraf modtager personer den reducerede sats (91 % af dagpengesatsen), fordi de er gået på efterløn inden de er fyldt 62 år. Den samfundsøkonomiske virkning af efterlønnen kan beregnes ud fra mindst 2 forskellige modeller efter en med god grund forudsat forventning eller en anden model, der har været udsat for løbende politisk manipulation. Beregningsmodel 1 (Min bemærkning: Den forudsatte model) Statens bruttoudgift til efterløn: personer på fuld sats på 91 %-sats Manglende indbetalt skat fordi efterlønskontingentet er fradragsberettiget Note 1: Der foreligger ikke aktuelle tilgængelige tal for, hvor mange efterlønsmodtagere, fratrådt arbejdsmarkedet før det fyldte 62. år, der sideløbende modtager udbetalinger fra private- eller arbejdsmarkedspensioner eller for de individuelle beløbs størrelse. Sådanne udbetalinger modregnes i nærmere bestemt omfang i den af staten udbetalte efterløn. Samtlige efterlønsmodtagere modregnes herudover i nærmere bestemt omfang, hvis der foreligger sideløbende, personlig lønindtægt. De nævnte ordninger reducerer således statens udgift til efterløn og antages samlet at udgøre et milliardbeløb, der skal fraregnes ovenfor nævnte milliarder årligt. En person, som går på efterløn før det fyldte 62. år og som eksempelvis har en sideløbende årlig pensionsudbetaling på brutto kr , modregnes med brutto kr i efterlønnen. Note 2: Det er uoplyst, i hvilket omfang staten tjener renter på de kontingenter, som efterlønskandidaterne har indbetalt i 30 år eller mere Statens indtægter i forbindelse med efterløn: Beskatning af efterløn Note 3: Ved skatteberegningen er der alene i bruttoefterlønnen foretaget personfradrag + fradrag for A-kasse-bidrag til staten. Beskatningsprocenten ved bopæl i en gennemsnitskommune er 37,3. Bidrag / kontingent personer à 2,55 x dagpengesatsen personer á 7,0 x dagpengesatsen (p.t. kr årligt) I alt S-Posten 8

9 Statens udgift til efterløn Statens udgift til efterløn, når der helt bortses fra de forhold, der er beskrevet under Note 1 og Note 2 er herefter Beregningsmodel 2 (Min bemærkning: Den anden model) I HK s Arbejdsliv og Analyseafdeling tages udgangspunkt i, at politikere kun kan hænges op på deres seneste argumenter, hvorefter der må regnes med, at al efterlønskontingent, der er indbetalt i perioden 1979 til 1998 er forsvundet op i den blå luft, ligesom de ovennævnte 2,55 x dagpengesatsen, som alle A-kasse-medlemmer fortsat betaler, er gået samme vej eller i hvert fald til andre formål. Tilbage bliver så at fokusere på det efterlønskontingent på p.t. 7,0 x dagpengesatsen eller kr årligt som p.t. indbetales af personer. Beregningsmodel 2 ser herefter således ud: Statens bruttoudgift til efterløn personer på fuld sats personer på 91 %-sats Manglende indbetalt skat fordi efterlønskontingentet er fradragsberettiget Note 1 og Note 2 er fortsat gældende Statens indtægter i forbindelse med efterløn Beskatning af efterløn Note 3 er fortsat gældende Efterlønskontingent personer á 7,0 x dagpengesatsen (p.t. kr ) I alt Statens udgift til efterløn Statens udgift til efterløn, når der helt bortses fra de forhold, der er beskrevet under Note 1 og Note 2 er herefter Fondene I 1993 indførtes et arbejdsmarkedsbidrag for alle på 8 % - den såkaldte bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med A-kasse-bidrag og efterlønsbidrag ind i 3 fonde, der tilsammen skulle dække udgifterne til bl.a. aktivering, sygedagpenge, dagpenge og efterløn. Altså øremærkede penge. Pinsepakken i 1998 slog de 3 fonde sammen til 1 fond altså fortsat øremærkede penge. I 2008 blev fonden nedlagt, hvorefter midlerne indgår i statens daglige drift. Altså ikke længere øremærkede penge. Hvis efterlønnen afskaffes, må det antages, at personer, der har indbetalt efterlønsbidrag fra 1979 eller senere, og ikke længere kan opnå efterløn, har krav på tilbagebetaling på stedet med renters rente. I hvert fald ligger det fast, at det særlige efterlønsbidrag, der blev indført i 1998 skal tilbagebetales. Hvorvidt de midler, der er indbetalt helt tilbage fra 1979, og senere, rent faktisk er tænkt konfiskerede, står hen i det uvisse. (Med pensionsskandalen hos Enron i USA i frisk erindring). Det indbetalte beløb til staten er på adskillige milliarder kroner. Da efterlønsmidlerne indgår i S-Posten 9

10 statens daglige drift, står det således også her hen i det uvisse, hvorledes staten vil fremtrylle milliarderne til tilbagebetaling. Er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for statskassen? Som det fremgår koster efterlønsordningen ikke det sagesløse samfund milliarder kroner årligt, som hævdet af de ikke sagesløse politikere. Er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for statskassen? Som det fremgår koster efterlønsordningen ikke det sagesløse samfund milliarder kroner årligt, som hævdet af de ikke sagesløse politikere. Beregningsmodel 1: Efterlønnen koster 9,065 milliarder kroner årligt med kraftigt forbehold for den reduktion, der er anført i Note 1 og Note 2 For tiden er personer på efterløn, mens ca er arbejdsledige (incl. aktiverede). Stort set alle er enige om, at ledighedstallet og/eller antallet af førtidspensionister ville være væsentligt højere, såfremt der ikke eksisterede en efterlønsordning. I denne beregning sættes antallet som udgangspunkt til , hvoraf en væsentlig del af de ledige kunne være unge, der herved ikke opnår fodfæste på arbejdsmarkedet med de samfundsøkonomiske konsekvenser dette måtte indebære. De 9,065 milliarder kroner (med kraftigt forbehold af Note 1 og Note 2) svarer til statens udgifter til ledighedsunderstøttelse og/eller førtidspension (efter fradrag af skat) til kun ekstra ledige og/eller førtidspensionister. Et overskueligt antal i forhold til, at der er på efterløn. Set i en situation med ekstra ledige og/eller førtidspensionister er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for staten. Såfremt antallet af arbejdsledige og/eller førtidspensionister ved en bortskaffelse af efterlønnen øges med mere end personer, vil det medføre tilsvarende større udgifter for staten i forhold til de nugældende ordninger. Beregningsmodel 2: Efter samme princip som under beregningsmodel 1, skal der herefter kun ekstra ledige og/eller førtidspensionister til, for at efterlønsordningen i sig selv er udgiftsneutral for staten. En pæn margin op til antallet af efterlønsmodtagere på Selv efter denne beregningsmodel på kanten af politisk manipulation med fondsnedlæggelser og gennem konfiskation ændret kontingentgrundlag forholder det sig således, at hvis antallet af arbejdsledige og/eller førtidspensionister ved en bortskaffelse af efterlønnen øges med mere end personer, vil dette medføre tilsvarende større udgifter for staten end de nugældende ordninger indebærer. Og vi er milevidt fra de politiske postulater om en årlig efterlønsudgift for samfundet på milliarder kr. Statsministeren forsøger nu forud for et valg at sælge begrebet: Ansvarlig økonomisk politik. Ansvarlig i forhold til hvem? F.eks. byggearbejderen, fabrikanten, bankdirektøren eller de store selskaber? Kilder: Egne betragtninger + personlige henvendelser til: A-kassernes Samvirke, Arbejdsmarkedsdirektoratet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark og Skatteministeriet. S-Posten 10

11 Medlemspleje/medindflydelse Hvordan får vi nye medlemmer og fastholder de nuværende? Af Svend Aage Christiansen Medlemspleje er lig med bl.a. god orientering til medlemmerne. God orientering har partiforeningen i det udmærkede medlemsblad S-Posten, som udkommer 4 gange årligt, som må siges at være passende. Stor tak til S-Postens dygtige redaktionsmedlemmer. Orientering (og indflydelse) gives også på den årlige generalforsamling samt på medlemsmøder med aktuelle emner. Der har 26. oktober været afholdt medlemsmøde med et godt fremmøde, hvor der blevet givet orientering om budgettet, også et glimrende initiativ, men gav det indflydelse? Partiforeningen skal fastholde sine medlemmer ved orientering og indflydelse. Fastholdelse af ikke valgte kandidater ved sidste kommunevalg, den arbejdskraft kan ikke undværes ved næste valg, gamle medlemmer som tidligere har indtaget tillidsposter, kan der også trækkes på, erfaring er ikke at foragte, men de skal føle, at der er brug for deres kompetencer. For tidligere kandidater og gamle tillidsfolk er det ikke helt nok, at der er en årlig generalforsamling, 4 S-Poster og et medlemsmøde i ny og næ. Forud for de store budgetdrøftelser i byrådet bør partiforeningen orienteres i juni og sandsynligvis også i august, en god ventil for byrådsgruppen ville også være, vi skal lige orientere baglandet før man underskriver et budgetforlig og har pressemøde. Det gør det svært for medlemmerne, at være gode ambassadører, når det man skal forsvare, er noget man har læst i en borgerlig avis. En orientering før og efter sommerferien kan give medindflydelse, det skal siges, at ingen er i tvivl om at byrådsgruppen har ansvaret og er beslutningstagerne, men det må være rart, at have opbakning og medlemmerne til at medvirke til saglig orientering ude i samfundet. En måde at give medlemspleje (information) og medlemsindflydelse på ville være, at indføre åbne bestyrelsesmøder. Åbne bestyrelsesmøder kan være med en åben og lukket dagsorden eller forretningsordenen er udfærdiget, så der kan gives taleret til ikke medlemmer af bestyrelsen, men det bedste ville være et åbent bestyrelsesmøde, hvor den eneste indskrænkning ville være, at der kun ved evt. afstemninger naturligvis kun kan stemmes af de valgte bestyrelsesmedlemmer. Et fremmøde af de forannævnte og nye interesserede medlemmer samt de byrådsmedlemmer udpeget og valgt fra vores partiforening, ville være et godt rygstød og grundstammen i arbejdsholdet optil næste valg (det være sig på folketings-, regions- og kommunevalg). Der skal mange ambassadører ud på gaden og i samfundet for at tage debatten op med borgerne i hverdagen, men de skal være klædt på til debatten. Borgerne i Slagelse har brug for flere valgte i byrådet fra vores partiforening, Derfor. Vi er en kommune, men flere partiforeninger. Vi har brug for tilgang af nye medlemmer. Man melder sig ind hvis man føler at ens holdninger (ideologi) stemmer overens med Socialdemokraterne, eller det er det der ligger en nærmest, men for at de nuværende medlemmer skal ud at agitere og hverve nye medlemmer, skal de være velorienteret. Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der må arbejdes for en fornuftig og retfærdig opstillingsform til næste kommunevalg. Det vil være ønskeligt med et stort opstillingsmøde indkaldt af Fællesledelsen, hvor kandidaterne bliver præsenteret for medlemmerne, og der derefter bliver fortaget afstemning på mødet (som jeg vil foretrække), så medlemmerne skal foreta- S-Posten 11

12 ge en aktiv handling ved at være til stede, det kunne kombineres med brevafstemning på et fastsat sted og tidspunkt (eller urafstemning) listeopstilling må også være at foretrække. Listeopstilling vil være en god grund til at være medlem af partiet og dermed få indflydelse på, hvem der skal være beslutningstager i vores kommune. Listeopstilling vil dermed være medlemmernes anbefaling til vælgerne (husk en kommune, men flere partiforeninger, ved stort fremmøde får vi den indflydelse vi er berettiget til). Naturligvis skal spidskandidaten vælges særskilt forud for opstillingsmødet hvor øvrige kandidater præsenteres og vælges. Maksimal indflydelse til medlemmer. Derfor! Efterskrift: Ovenstående indlæg til S-Posten var indsendt inden Ebbe Jens Ahlgren besluttede at blive løsgænger, for derefter at melde sig ind i Venstre. E.J.A s besynderligere adfærd vil jeg ikke kommentere yderligere i dette efterskrift, men det giver anledning til, at påpege vigtigheden af, at partiforeningens medlemmer er velorienterede og kan debattere og informere ude i samfundet til borgerne/ vælgerne. Jeg vil også påpege vigtigheden af, at fastholde de nuværende partiforeninger, for ikke at miste medlemmer. Forskelligheden kan i sidste ende være til gavn for helheden. Vigtigt er også det tætte samarbejde med fagbevægelsen. Undværes kan ikke vores partiforenings S-Posten. For øvrigt synes jeg byrådsgruppen og partiforeningerne i Slagelse kommune skal kippe med flaget (den røde fane) for Tony Bomholt Rasmussens udtalelser Sjællandske 3/ S-Posten 12

13 Anne Knudsen formand for ny LO-sektion Anne Knudsen takkede for valget med et løfte om, at hun som noget af det første vil besøge alle de tilsluttede fagforeninger for at høre om deres forventninger til det tværfaglige arbejde.. Anne Knudsen, formand for LO Slagelse, blev tirsdag den 7. december 2010 valgt til formand for en ny LO-sektion, LO Midtsjælland, som er en fusion af de to nuværende LO-sektioner, LO Slagelse og LO Midtsjælland. Anne Knudsen opnåede 51 stemmer mod 43 i en kampafstemning mellem hende og LO Midtsjællands formand, Henrik Kjær, da den nye LO-sektion formelt blev stiftet på et repræsentantskabsmøde, der fandt sted på Ankerhus i Sorø. 97 ud af 106 mulige repræsentanter for de faglige organisationer deltog i det stiftende repræsentantskabsmøde. Den nye LO-sektion omfatter kommunerne Slagelse, Sorø, Ringsted og Fakse. Geografisk et stort område men jeg vil sørge for, at vi kommer ud i alle kroge af området, så LO-sektionen ikke blot bliver LO-sektion for en enkelt eller to byer, lovede Anne Knudsen i sin takketale. LO-sektionens opgaver er først og fremmest at påvirke arbejdsmarkedspolitikken i kommunerne samt udbrede kendskabet til de faglige organisationer og deres opgaver. Det sidste sker bl.a. via Jobpatruljen og gennem skolekontaktarbejdet. S-Posten 13

14 En skolestrukturel folkevise inspireret af et nyligt drama i Slagelse byråd om en person, som skiftede hold i utide. Nu kendt i rød stenstue som Ebbe Skammeligsen 1. Lis Tribler bor i Slagelse by, hun styrer byens råd. I udvalg havde hun fæller fem, de fores ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mange sti vild 2. Steen Olsen tjener i Triblers gård både for børn og unge, men Ebbe, hans røde fælle, lokkes af Perssons tunge. Fordi træder. 3. Hil sidder du stalten Ebbe. Steen Olsen beklikker min ære. Nægter mig hånd at trykke. Jeg beder dig formand at være. Fordi træder. 4. Hør I stalten Ebbe, vil I være min fælle. Det vil jeg for sanden sige, vi Olsens dage skal tælle. Fordi træder. 5. Drukke de det fæstensøl end den samme nat. Formandsskift før månedsdag. De rådte det i så brat. Fordi træder. 6. Det var Ebbe Skammeligsen, han kom så vel i lag. Han kom til Johnny Perssons gård den første formandsdag. Fordi træder. 7. Det var formand Ebbe, han bandt sit sværd ved side. Bød Andersen, Blak og Eminelil for sig nu ret at stride. Fordi træder. S-Posten 14

15 8. Ud kom Ebbes søstre to med rødeligt valgprogram. At bortskaffe mødrene tungemål vil være for stor en skam. Fordi træder. 9. Hør I det Blak og Eminelil, hvad jeg spør Eder ad. Liden tyrk skal vi busse ud til Stillinge stad. Fordi træder. 10. Svared hans yngre søster den stalten Eminelil: Bryllup udi i Perssons gård får du mig ikke til. Fordi træder. 11. Ebbe fik sig hynde og stol under sæde i byens råd. I ligne er med en konfirmand, sagde Andersen nok så kåd. Fordi træder. 12. Det var Ebbe Skammeligsen, han sit sværd uddrog. Det var den røde medlemsbog, han til jorden vog. Fordi træder. 13. Sine vælgere gjorde han ilde sår. Lis Tribler misted en mand. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mangen vild sti om land. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mange sti vild. Teksten er skrevet 6. december 2010 af Anker Schjerning. Frit efter den kendte folkevise om Skammel, der bor sig nør i Thy, og hans sønner Ebbe og Peder. Både den oprindelige folkevise og den nyere skolestrukturelle udgave kan - med lidt god vilje - synges. En musikalsk iscenesættelse blev i 1978 indspillet på LP af Alan Klitgaard og en gruppe musikere. S-Posten 15

16 Hvordan synes I selv som socialdemokrater at det går? Debatindlæg modtaget fra Kai Knudsen I S-Posten nr skrev jeg et indlæg, hvor jeg stillede spørgsmålet: Har vi selv savet grenen over som vi har siddet på? Jeg gav samtidig udtryk for, at der både i Partiforeningen og i Byrådsgruppen manglede en klar strategi for, hvordan man som Socialdemokrati agerer. Det kom der overhovedet ingen reaktioner på medlemsdebatten i Socialdemokratiet i Slagelse er nemlig for længst gået i dvale og ikke et øje i Partiforeningens Bestyrelse eller i Byrådsgruppen interesserer sig fortsat for, i medlemsplejen og i politikudviklingen at medinddrage det politiske kæmpepotentiale som en del medlemmers er-hvervsfaglige kompetencer dækker og som blot sidder og venter på at blive med-inddraget i den fremtidige politikudvikling men intet sker og imens rasler medlemstallet ned, og man kan med rimelighed stille spørgsmålet hvorfor skulle man egentlig være medlem af partiforeningen / partiet hvis ikke man som medlem tages alvorligt. Og nu er katastrofen så sket borgmesteren / partiet har i dag i Slagelse byråd et flertal imod sig måden det skete på er ganske interessant, ikke set i lyset af det personfnidder som den slags altid udløser, men set i lyset af at det skete på en måde, som der ikke i valgloven er taget højde for. Ebbe Jens Ahlgren, som - gud hjælpe mig har været formand for Socialdemokratiet i Korsør, og som ved kommunevalget 2009 fik 270 personlige stemmer, er sprunget ud som venstremand og repræsenterer nu Venstre i Slagelse byråd. Og det synes jeg er ganske interessant set i en demokratisk synsvinkel og set i lyset af valgloven. Et er, at man som valgt på en partiliste i valgperioden rager uklar med partiet og efterfølgende melder sig ind hos en politisk modstander med det resultat, at han i kraft af sine personlige stemmer og opbakningen fra de borgere, som har stemt på ham og tilsluttet sig den partiliste, han var opstillet på - forrykker den politiske magtbalance og begår valgsvindel ved regulært at snyde de borgere, som ved valget stemte på ham. Det er min påstand, at Ebbe Jens Ahlgren groft har bedraget sine vælgere, som aldrig ville have stemt på ham, hvis de havde vidst, at deres stemme efterfølgende skulle overtages af Venstre, den politiske modstander og det burde i valglovens bestemmelser ikke være muligt at konvertere et politisk mandat til en politisk modstander med en helt anden politisk verden det er rent bedrageri og svindel overfor vælgerne og det vil Ebbe Jens Ahlgren erfare senere - så hans politiske karriere bliver kort. Jeg gav i mit indlæg i S-Posten 2/2009 udtryk for, at der manglede en strategi for, hvordan man i Partiforeningen og i Byrådsgruppen agerer som Socialdemokrater. Det er min påstand, at det er på høje tid, at man tager denne problematik alvorligt. Er det f. eks. god socialdemokratisk politik at lægge sig ud med kursister fra oplysningsforbundene, fordi man har et lokaleproblem hos Jobcentret er det nu en taktisk / strategisk klog politisk beslutning, burde man ikke i stedet have fundet lokaler til Jobcentret et helt andet sted. Er det en klog politisk beslutning at planlægge et omfattende byggeri af plejeboliger på arealer ved Grønningen, når man ex. ikke kan opfylde miljømæssige og støjmæssige krav hvad er det dog for noget forvaltningsmæssigt makværk, man i S-Posten 16

17 denne sag godkendte. Og ved gud om man så ikke igen i samme sag er ved at begå en ny bommert, som kun kan medvirke til at forøge den sociale ghetto, som er under udvikling i Nordbyen, hvor Slagelse Kommune nu på en tilfældigvis ledig kommunal matrikel - vil opføre 144 såkaldte almene plejeboliger på et areal, der som naboer har Nørrevangskirken og Andersvænge-området. Sikken en mangel på kreativitet og politiske visioner uden hensyntagen til den ophobning af sociale og ældrepolitiske problematikker som efterhånden er cementeret i det anførte område, så vil man for fremtidens brugere af almene plejeboliger anvise boliger i ghettoen hvordan synes I selv, som partimedlemmer og socialdemokrater, at det passer med vores ønsker og krav for nogle af samfundets svageste borgere, og er det i overensstemmelse med den ældrepolitik, vi ønsker i Slagelse kommune. Eller hvad med skolelukningerne og budgetdebatten herom. Lukker man f. eks. skoler, fordi man i en budgetbehandling lugter penge og på bedste bogholdermaner ser på enkeltposter, eller lukker man skoler i valgperioden, fordi der er politisk saglige / faglige argumenter herfor, og fordi f. eks. elevtal, pædagogisk udvikling, befolkningsudvikling m.m. indikerer, at det er nødvendigt at ændre skoledistrikter og andet. Hvad er den socialdemokratiske strategi for at angribe disse problematikker på den måde, vi har set det i de nævnte eksempler er der overhovedet nogen, eller er det rigtigt, når ganske mange borgere siger til mig, at det efterhånden er deres indtryk, at det er embedsmændene som styrer, og at der mangler politisk ledelse. Redaktionen har forelagt Kai Knudsens bemærkninger vedrørende de 144 plejeboliger, der omtales i hans indlæg, for formanden for Ældrerådet, Birgit Jørgensen, som også er medlem af referencegruppen vedrørende nyt plejehjem. Her er Birgit Jørgensens kommentar: Facts om det vedtagne plejehjemsbyggeri. I 2009 besluttede byrådet, at der skulle etableres et plejehjem med almene boliger samt en centerdel i Slagelse byområde. Forskellige muligheder blev undersøgt, og valget faldt på Valmuevejkvarteret, i området mellem Rosenkildevej og Hvedevej. Her er det hensigten at opføre 12 levebomiljøer, hver bestående af 12 boliger. 4 af disse (48 boliger) bliver i 1 etage, og dertil kommer 2 boligsektioner med 8 leve-bomiljøer (96 boliger) i 2 etager. I forbindelse med leve-bomiljøerne etableres en centerbygning med servicearealer m.m. Bebyggelsen skal gives et tidssvarende arkitektonisk udtryk, tilpasset grunden og omgivelserne, og det er et udtalt ønske at byggeriet tilstræber at være en boligbebyggelse med høj grad af hjemlighed. Valmuevejkvarteret har en god trafikal tilgængelighed med busforbindelse. Kvarteret er et byudviklingsområde, så selv om arealet, hvor plejehjemmet placeres, ikke i dag ligger umiddelbart op ad eksisterende byområde, vil dette være tilfældet i løbet af ganske få år. Der skal indarbejdes/forberedes nye teknologiske foranstaltninger (forstået som arbejdskraft-aflastende teknologi) i projektet. Hensigten er at gøre dagligdagen nemmere for både beboere og personale, herunder særligt at sikre medarbejderne mod fysisk nedslidning og frigøre mere tid til omsorg og pleje for beboerne. Plejehjemsprojektet udbydes i nær fremtid i totalentreprise, og det bliver meget spændende at se, hvilke kreative løsningsforslag med kvalitet i højsædet, der kommer frem. S-Posten 17

18 Fra Psykiatri- og Socialudvalget (Region Sjælland) Af Carsten Adelskov og Jytte Thorup Nielsen Vi har haft et travlt første halvår i psykiatriudvalget. Arbejdet har i høj grad handlet om, at det var nødvendigt med en harmonisering, en effektivisering og en specialisering. Som noget af det første i denne periode tog Psykiatri- og Socialudvalget fat på en endelig sammensmeltning af de tre gamle amter, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Roskilde Amt. De tre amter har haft et forskelligt serviceniveau og en forskellig tradition i behandlingen. Vi har vedtaget en harmonisering af serviceniveau, herunder en mere ligelig fordeling af psykiatriske pladser rundt i regionen, samt ens overordnede principper for tildeling af økonomi. Med et mere ens serviceniveau har vi kunnet effektivisere strukturen, så vi har bedre mulighed for at udnytte vores ressourcer, både de økonomiske, men i særlig grad de menneskelige. På sigt samler vi viden og lægelig kompetence på tre lokaliteter i regionen, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Den ambulante behandling styrkes og vi får oprettet psykiatriske skadestuer i hele regionen. Borgeren får et samlet indlæggelsesforløb og behandlingsgarantien kan opfyldes. Manglen på medarbejdere med de rette kvalifikationer er et stort problem. Især når det drejer sig om speciallægerne, må vi indrette os, så vi får mest mulig gavn af dem vi har. Vi har på flere områder valgt at samle og koncentrere senge til særlige patientgrupper og dermed give mulighed for en specialisering. I den nye struktur, har vi blandt andet sikret at der fordelt rundt i hele Region Sjælland skal være særlige pladser forbeholdt vore ældre borgere med psykiske problemer. Samtidig har vi vedtaget at samle behandlingen af spiseforstyrrelser både for børn og voksne i et center for spiseforstyrrelser. Det sker i Roskilde, hvor vi desuden etablerer et særligt kompetencecenter for spiseforstyrrelser. Hermed får Region Sjælland mulighed for at være førende indenfor dette speciale. Når vi samler de psykiatriske sengepladser tre steder i regionen, så stiller det store krav til distriktspsykiatrien, den ambulante behandling og den kommunale socialpsykiatri. Frem over er der meget mere fokus på, at borgeren kan få hjælp i nærmiljøet. Derfor er det væsentligt at samarbejdet mellem de forskellige dele og parter indenfor psykiatrien i regionen og i kommunerne styrkes. Endelig kan vi glæde os over, at ventelisterne indenfor børnepsykiatrien er blevet væsentligt kortere. Det skyldes især LEAN systemet, som er en anderledes måde at organisere arbejdet på. I hele regionens organisation arbejdes der med at indføre ændrede arbejdsgange som forhåbentlig vil resultere i en mere effektiv organisation. For os medlemmer af Psykiatri- og Socialudvalget har det været en spændende og forrygende start. Vi tror at det er de rigtige beslutninger vi har truffet og at borgerne samlet set får en både bedre og hurtigere hjælp. S-Posten 18

19 Fair Løsning Hvordan hænger det sammen? Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Lad det være slået fast med det samme: S og SF s Fair Løsning starter ikke med, at alle skal arbejde en time mere om ugen! Fair Løsning starter med at skabe vækst i dansk økonomi via offentlige investeringer i bygningsvedligeholdelse, nye bygninger, sundhedssektoren og i uddannelser. Det er her det hele starter. Vi begynder med at skabe vækst på samme måde, som vi gjorde det i starten af 90 erne. Vi vil fremrykke investeringer for 10 mia. kr. til nu. Investeringerne skal foretages alligevel indenfor de næste 10 år; men det er nu vi har brug for dem til at skabe danske arbejdspladser, og derfor gennemfører vi dem nu! Samtidig sætter vi mere gang i sundhedssektoren, med bl.a. bedre forebyggelse og bedre kræftbehandling, og vi puster nyt liv i danske uddannelser og forskning. Disse tiltag vil sætte gang i dansk økonomi. Det vil øge behovet for arbejdstimer, og det er her Fair Løsnings 1 time mere om ugen kommer ind i billedet. I starten vil det øgede behov for hænder i dansk økonomi reducere arbejdsløsheden, men i løbet af et par år vil der være mangel på arbejdskraft. Fair Løsnings 1 time mere om ugen vil løse en del af denne udfordring, og vil samtidig og det er en vigtig pointe styrke statens finanser. Når du derfor hører påstanden om, at Socialdemokraterne og SF vil have os til at arbejde mere nu, hvor tusindvis af mennesker står uden job. Så ligger svaret lige for: Nej, rækkefølgen er vigtig! Vores første opgave bliver at få gang i væksten igen og skabe nye arbejdspladser. Det gør vi ved at fremrykke offentlige investeringer. Men når væksten er tilbage, kommer vi til at mangle arbejdskraft det viser alle prognoser. Først til den tid skal vi arbejde mere. Det er heller ikke rigtigt, som hævdet af bl.a. Statsministeren, at Fair Løsning vil betyde færre offentligt ansatte. Vores regnestykke hænger sådan sammen: Med initiativerne i Fair Løsning er der behov for flere i den offentlige sektor, men Fair Løsnings 1 time mere om ugen giver en del af disse, og samlet set vil Fair Løsning derfor betyde flere offentligt ansatte! Så også på dette område har Statsministeren fat i den gale ende. S-Posten 19

20 Efterlønnen er sund fornuft! Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Statsministeren annoncerede i sin nytårstale, at efterlønnen står for fald. Det synspunkt er jeg ikke enig i! I Folketinget lavede vi i 2006 et bredt velfærdsforlig, der forhøjer efterløns- og pensionsalderen i takt med danskernes forlængede levetid. Det er der meget fornuft i; men det var faktisk et temmelig vidtgående forlig, og efterlønnen var en vigtig del af forliget. Når pensionsalderen hæves vil der være nogle danskere dem med de hårdeste jobs som det simpelthen ikke er rimeligt at bede om at blive på arbejdsmarkedet til de er 68 eller 70 år. Derfor er efterlønnen vigtig, og alene af den grund er den berettiget! Efterlønnen var altså en forudsætning for velfærdsforliget, og derfor er det forligsbrud, hvis efterlønnen afskaffes. Men der er også gode økonomiske grunde til, at efterlønnen bør bevares. Hvis efterlønnen afskaffes, kan det nemlig ende med at koste penge for statskassen. Hvis det bliver sådan, at alternativet for folk på efterløn i stor ustrækning vil være førtidspension eller understøttelse, ja så vil det koste betydelige ekstra udgifter for staten at afskaffe efterlønnen. Hvis man som eksempel leger med tanken om, at efterlønne blev afskaffet i morgen, så ville den samlede regning for den offentlige økonomi være i omegnen af 10 mia. kr. om året! Så galt går det ikke, men der er slet ikke de penge at spare ved at afskaffe efterlønnen, som Statsministeren forsøger at bilde folk ind. Hertil kommer, at regeringen ikke har medregnet tilbagebetaling af allerede indbetalt efterlønsbidrag, som p.t. beløber sig til næsten 70 mia.kr. penge, der skal trækkes direkte ud af statskassen. Staten skal altså ende med at stifte gæld for at kunne afskaffe efterlønnen! Statsministerens efterlønsmelding er da også stik imod, hvad han og Venstre har sagt indtil nu, hvor både efterlønnen og velfærdsforliget har været kaldt fornuftige, langtidsholdbare og gode aftaler. Men det var altså før Statsministe- S-Posten 20

21 rens nytårstale. Fakta er, at der er færre og færre, der går på efterløn, og antallet af efterlønsmodtagere falder hvert år. Det betyder, at udgifter til efterløn falder hvert år. Kun 2 % af dem der går på efterløn, har en længerevarende uddannelse, og langt de fleste, næsten 85 ud af 100, der går på efterløn er ufaglærte eller har en kort uddannelse. Det siger sig selv, at vi ikke skal betale folk, der er raske og som kan få et job, for at lade være med at lave noget. Men efterlønnen sigter netop på at give en mulighed for at trække sig tilbage, hvis helbredet ikke kan mere, eller hvis der alligevel ingen jobs er at få. Statsministeren hævder, at efterlønsmodtagere ligner alle os andre og fx ikke er mere syge. Det er dog ikke rigtigt! Tal fra LO dokumenterer, at efterlønsmodtagere, året før de gik på efterløn, havde 70 % større sygefravær end kolleger på samme alder, der ikke gik på efterløn. Og 3 år før de gik på efterløn var sygefraværet mere end 40 % højere! Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at der de næste år vil være for få jobs til netop denne gruppe medarbejdere nærmere bestemt vil af dem vil ikke kunne finde et job! For en del af dem vil efterlønnen være et godt og (for staten) billigt alternativ men den mulighed vil Venstre nu stik imod alle løfter fjerne. Er der noget at sige til, at vi af hele hjertet er imod? To veje én fair løsning Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Det står efterhånden klart for enhver, at der er nu er to klart forskellige veje i dansk politik: VKO-vejen og S-SF-vejen. Der er mange forskelle på de to veje, men en afgørende forskel springer i øjnene. Regeringen vil klare de økonomiske udfordringer med nulvækst i det offentlige forbrug, mens S-SF bl.a. vil finde 15 milliarder kr. ved en aftale med arbejdsmarkedets parter. Man kan stille det op på følgende måde: Regeringens plan er en nulvækst, der aldrig nogensinde er set i dansk politik, og som alle økonomer, foruden Nationalbanken, kalder aldeles urealistisk (reelt er det vel efterhånden kun Finansministeren, der tror på nulvækst som en realistisk løsning). Heroverfor står en (fair) løsning, som den centrale part fagbevægelsen allerede har givet håndslag på, at de vil være med til aktivt at føre ud i livet. Med andre ord kan vælgerne vælge mellem en løsning, som alle ved er komplet urealistisk (VKO s) og Fair Løsning, som de centrale parter har lovet at være med til at gennemføre. Det valg er ikke svært der er to veje, men reelt kun en løsning! S-Posten 21

22 Regeringen uddeler lussinger til de arbejdsløse Af John Dyrby Paulsen, MF(S) En vælgerlussing er normalt noget, vælgerne giver politikerne. Men med regeringens pludselige beslutning om at ville fjerne efterlønnen, er det nu regeringen, der leverer lussinger til vælgerne. Efter at Lars Løkke gentagne gange har lovet danskerne, at han vil bevare efterlønnen, indledte han det nye år med et massivt løftebrud: Efterlønnen skal betale for regeringens økonomisk uansvarlige politik. Lars Løkke har blæst til kamp mod efterlønnen i en tid, hvor mange oplever at få en fyreseddel et par år inden folkepensionen. Næsten af de nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, de gik på efterløn. Fjernes efterlønnen nu, hvor der er mangel på jobs, så rammer det hårdt for den arbejdsmand, der bliver fyret som 59-årig uden chance for at konkurrere med yngre kræfter, der ikke skal på pension lige foreløbig. Nu skal han i stedet på dagpenge en dagpengeordning, som regeringen har halveret og i aktivering, og måske et par år på kontanthjælp, før han kan trække sig tilbage. Det har store omkostninger for samfundet og for den enkelte. Vi er enige i, at vi får brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden. Men den ekstra arbejdsindsats skal ikke komme fra vores mest nedslidte borgere. I stedet burde regeringen rette blikket mod den alvorlige ungdomsarbejdsløshed, som truer med at bide sig fast. Blandt nyuddannede akademikere er arbejdsløsheden 33,5 pct. De ressourcer må vi ikke tabe på gulvet. Vi har investeret millioner i de uddannelser, som meget gerne skulle konverteres til vækst og skatteindtægter. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svaret på Danmarks økonomiske problemer. Tværtimod kan det vise sig at blive en særdeles dyr forretning med flere på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge. Regeringen skulle bruge sine sparsomme kræfter på at sætte gang i væksten, så vi kan få vores unge i arbejde. Eller overlade roret til Socialdemokraterne, som både har svar på, hvordan vi sætter gang i væksten, øger arbejdsudbuddet og sikrer fremtidens velfærd. AOF Sydvest Sjælland, Skovsøgade Slagelse Mail: Telefon Fax S-Posten 22

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj.

Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Tale v. Tina Møller Kristensen ved 1. maj på Bornholm. Fælles om fremtiden Jeg synes det er en god og rammende overskrift vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail

I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge Thisted Tlf.: mail I Thisted by Formand Jan Bang Nørrevænge 37 7700 Thisted Tlf.: 97924807 mail jan.bang@os.dk Beretning for Thisted by partiforening 2010 Det sidste år har foreningen haft mange opgaver, her tænker jeg selvfølge

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket.

Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere. I er i dag en del af en historisk begivenhed, som vil blive husket. KLAUSUL: DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Tale til stormøde om efterløn den 2. februar 2011 i Odense Indledning Harald Børsting Hvis der sidder nogen af jer, som har haft jeres tvivl, så tvivl ikke længere.

Læs mere

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev

Nyt fra Borgen. Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005. Kære læser af mit nyhedsbrev Nyt fra Borgen Nyhedsbrev fra folketingsmedlem Rasmus Prehn, SOCIALDEMOKRATIET, 27. oktober 2005 Kære læser af mit nyhedsbrev Efterårsferien kom på et meget tiltrængt tidspunkt efter en kanonhård periode

Læs mere

ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"?

ER S + SF LOVLIGT UNDSKYLDT I AT FØRE BLÅ POLITIK? 1 Kommentar ER S + SF "LOVLIGT" UNDSKYLDT I AT FØRE "BLÅ POLITIK"? Intro: Den røde regering tegner fremover til kun at ville føre blå politik. Men nu raser debatten om, hvorvidt man er lovligt undskyldt

Læs mere

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen Onsdag d. 25. marts 2015, kl. 17.00 UCH, Døesvej, 7500 Holstebro Dagsorden: 1. Velkomst 2. Valg af dirigenter 3. Valg af stemmeudvalg 4. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor.

Bestyrelsens forslag til dagsorden følger partiforeningens vedtægter og kan ses nedenfor. Vi indkalder hermed til generalforsamling i SF-Brønshøj/Husum mandag den 16. marts 2015 kl. 19.00 i beboerlokalerne, Frederikssundsvej 118A (på hjørnet). Kære medlemmer af SF-Brønshøj/Husum, Hermed indkaldes

Læs mere

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006

Velkommen til en ny forening. Louise Høst - Slagkraft i Folketinget. Urafstemning. Nyhedsbrev, december 2006 Velkommen til en ny forening På en stiftende generalforsamling den 2. november blev foreningerne Gug-Visse og Gistrup-Nøvling slået sammen til den nye partiforening Socialdemokraterne Gug- Gistrup. Du

Læs mere

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. ******* 1. maj 2011 / LO-formand Harald Børsting Lokale arrangementer DET TALTE ORD GÆLDER Det siges ofte, at hvis man vil nå ind til marven i den danske arbejderbevægelse, så skal man synge vores sange. Sangene

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune

Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Socialdemokraterne i Aabenraa Kredsen og Aabenraa Kommune Vedtægter for Aabenraa Kredsorganisation, der samtidig virker som fællesledelse i Aabenraa Kommune. Kredsorganisationen/fællesledelsen består af

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder.

Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde. Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00. Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder. Referat fra ordinært repræsentantskabsmøde Tirsdag den 12. maj 2015, kl. 19.00 Sted: Hotel Tønder Hus Jomfrustien 1, 6270 Tønder Endelig dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 1. Velkomst ved formand Allan Kierulff. Formanden bød forsamlingen velkommen. 2. Valg af 2 dirigenter. Lars Christiansen

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere.

Beretning var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. Beretning 2015 2015 var bestemt ikke noget godt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var måske alligevel ikke noget dårligt Radikalt år. Mere herom senere. 2015 var året, hvor vi senest den 15. september

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

SOCIALDEMOKRATERNE ODDER KOMMUNE Blad nr. 4 2012

SOCIALDEMOKRATERNE ODDER KOMMUNE Blad nr. 4 2012 SOCIALDEMOKRATERNE ODDER KOMMUNE Blad nr. 4 2012 Redaktionsudvalget takker af Dette er det sidste blad som dette redaktionsudvalg står for. Vi vil gerne sige tak for denne gang. Det har været sjovt og

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej

Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej Boligselskabet Domea København - Afdeling Gadekærvej Referat fra ordinært afdelingsmøde onsdag den 20. februar 2013 kl. 19.00 i Prøvehallen v/spinderiet. Til stede var: 50 husstande repræsenteret Endvidere

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Første maj tale Middelfart 2015.

Første maj tale Middelfart 2015. Første maj tale Middelfart 2015. Igennem de seneste 8 år har jeg haft fornøjelse af at holde 1. maj tale her i Middelfart, hvor jeg hver gang har medbragt nogle små ting til talerne. I år har jeg valgt

Læs mere

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg.

stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. Vedtægter for Enhedslisten Esbjerg 1 Navn og hjemsted stk. 1 Foreningens navn er Enhedslisten, de rød-grønne, i Esbjerg, i daglig tale blot Enhedslisten Esbjerg. stk. 2 Foreningen har hjemsted i Esbjerg

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47

242 LLR. Andreas_Karker_LLR_CONTENT.indd 242 12/11/14 11.47 »Lad os nu se, hvad der sker,«siger Søren Gade under middagen. Ligesom mange andre er Eyvind Vesselbo efterhånden overbevist om, at Løkke vil trække sig. Til Søren Gade siger han:»du er den eneste, der

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. Martin Miehe- Renard redegjorde kort for RV s arbejde i kommunalbestyrelsen,

Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. Martin Miehe- Renard redegjorde kort for RV s arbejde i kommunalbestyrelsen, GENTOFTE RADIKALE KOMMUNEFORENING Referat af generalforsamling mandag den 13. april 2015 1.Valg af dirigent og mødesekretær Martin Iversen blev valgt som dirigent og Else Lindberg som mødesekretær. 2.

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset

Generalforsamling. Torsdag den 24. september 2015 kl i Cafe Niffen i klubhuset Generalforsamling Torsdag den 24. september 2015 kl. 19.00 i Cafe Niffen i klubhuset Referat Formanden Tina Høilund Pedersen bød velkommen til generalforsamlingen, nr. 76 i rækken og gik over til dagsordenen.

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord

Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord Vedtægter for Socialdemokratiet i Kolding Syd & Socialdemokratiet i Kolding Nord De to kredsforeninger Socialdemokratiet Kolding Syd og Socialdemokratiet Kolding Nord har identiske vedtægter: Tekst med

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent.

-------- Ad dagsordenens pkt. 1. Valg af dirigent. Referat af generalforsamling for Sports- og Lystfiskerforeningen Lucius 96, afholdt torsdag d. 26. marts 2009 kl. 1700 hos tidl. formand Flemming Hedegaard Petersen, Sankt Knudsvej 2, 3., 1903 Frederiksberg

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset.

Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset. Referat at generalforsamling i Stae Borgerforening tirsdag den 15.01.2013 i Borgerhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning 3. Fremlæggelse af revideret regnskab til godkendelse 4.

Læs mere

Vedtægter for Partiforeningen Broager, Gråsten, Sundeved

Vedtægter for Partiforeningen Broager, Gråsten, Sundeved Vedtægter for Partiforeningen Broager, Gråsten, Sundeved 1. Foreningens navn og tilhørsforhold Foreningens navn er: Socialdemokraterne Broager, Gråsten, Sundeved. Foreningen anerkender Socialdemokratiets

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Aarhus byråd onsdag den 7. oktober 2015. Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Sag 5 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Og så kan vi gå videre til sag nummer 5, orientering om fattigdom i Aarhus. Der skal jeg bede om indtegnede. Hvem ønsker ordet? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne,

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? 2 Efterløn er det noget for dig 5 Efterløn o Forsvinder efterlønsordningen eller bliver den ændret 5 Hvem, hvad, hvornår om efterløn o Efterløn hvad er det egentlig o Hvornår

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke

Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Konservative i Egedal Ordinær generalforsamling torsdag den 30. januar 2014 kl. 19:30 i Bibliotekssalen, Ølstykke Bibliotek, Østervej 1A, 3650 Ølstykke Referat: 1. Valg af dirigent Søren Martinsen blev

Læs mere

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang

TAK. Nr 1 2014. 10. årgang TAK Af Kirsten Nielsen Tak for jeres hjælp ved kommunevalget. Tak til jer der hjalp med plakater og for hjælp til uddeling af foldere. Uden jeres hjælp ville det have været en næsten umulig opgave at få

Læs mere

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger

STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis. Vælgerforeninger STANDARDVEDTÆGTER for Det Konservative Folkepartis Vælgerforeninger Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Ringkøbing-Skjern kommune, i daglig tale Konservative Ringkøbing Fjord. Herefter benævnt

Læs mere

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010

Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 Referat fra Lægårdens Generalforsamling 22. maj 2010 0) Indkaldelse til generalforsamling I henhold til vedtægter er generalforsamlingen ikke indkaldt rettidigt. Dette skyldes at Årskonferencen indtil

Læs mere

Referat fra stiftende generalforsamling

Referat fra stiftende generalforsamling Referat fra stiftende generalforsamling Referat af stiftende generalforsamling i Andelsforeningen Askø Købmandshandel den 12. juni 2010 på Askø Skole. Lisa Mulvad (LM) bød på arbejdsgruppens vegne de mange

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN Referat af Generalforsamlingen Lyngby. i den 11. april 2010 kl. 1000 i Formanden indledte generalforsamlingen og bød velkommen til de fremmødte deltagere. Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune

Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Vedtægter for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune 1 Navn Foreningens navn er: Vælgerforening for Borgerlisten i Jammerbugt Kommune Foren ingens hjemsted: Jammerbugt kommune 2 Formål Foreningens formål er

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE.

SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN OM AT FÅ FLERE OFFENTLIGE MIDLER IND I DEN ØKONOMISKE PAKKE. 1 KRITISKE DISKUSSIONER Af Henrik Herløv Lund, økonom og velfærdsforsker cand. scient. adm. ikke partitilknyttet www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Kommentar: SF HAR TABT KAMPEN I REGERINGEN

Læs mere

Referat af dagsorden:

Referat af dagsorden: Referat af afdelingsbestyrelsesmød torsdag den 20. september 2012 Tilstede: Ulla Gram, Per Brobæk Madsen, Karen Munk Andersen, Tina Groth, Lotte Christensen, Kim Barslund, Ellen Christiansen, Jytte Kristiansen,

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer.

2011 bliver et spændende og meget afgørende år for vores parti. På partikontoret glæder vi os til at lave valgkamp sammen med Jer. December 2010 Kære ven Året er ved at rinde ud, og jeg vil gerne sige tak til alle Jer i organisationen for jeres store arbejde. Uden en velkørende organisation kunne vi ikke køre kampagner og sprede de

Læs mere

VEDTÆGTER DANSKE KREDS

VEDTÆGTER DANSKE KREDS VEDTÆGTER DANSKE KREDS 1 Navn og hjemsted 1.1 Kredsens navn er Danske Kreds, Den faglige organisation i Danske Bankkoncernen. Dens hjemsted er København. 1.2 Danske Kreds er tilsluttet Finansforbundet

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Socialdemokraterne i Aarhus Centralafdelingen

Socialdemokraterne i Aarhus Centralafdelingen Socialdemokraterne i Aarhus Centralafdelingen Århus, den 3. marts 2015 GENERALFORSAMLING I FORENINGEN mandag den 2. marts 2015 kl. 18.00 Folkestedet, Carl Blochs Gade 28 Dagsorden 1. Velkomst, valg af

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen,

Vedtægter for. Indhold 1... 2. hjemsted, Navn og. Hovedbestyrelsen, Vedt ægt erf or Fr i efunk t i onær er Vedtægter for Frie Funktionærer Indhold Navn og hjemsted, 1... 2 Formål, 2... 2 Medlemmer, 3... 2 Medlemsrettigheder og pligter, 4-7... 3 Regionsvedtægt, 8-9... 3

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Generalforsamling den 20. marts 2013, kl. 19 i Kerteminde Skoles festsal.

Generalforsamling den 20. marts 2013, kl. 19 i Kerteminde Skoles festsal. Generalforsamling den 20. marts 2013, kl. 19 i Kerteminde Skoles festsal. Referat. Punkt 1: Velkomst, valg af dirigent og 2 stemmetællere: Per Buch valgt som dirigent. Kent Stephensen valgt som referent.

Læs mere

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg

Læs mere

Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde for Vivabolig Mandag den 2. juni 2014 kl. 18.00. 2. maj 2014

Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde for Vivabolig Mandag den 2. juni 2014 kl. 18.00. 2. maj 2014 Indkaldelse til Repræsentantskabsmøde for Vivabolig Mandag den 2. juni 2014 kl. 18.00 2. maj 2014 Bestyrelsen Vivaboligs bestyrelse består, frem til repræsentantskabsmødet i 2014, jf. fusionsaftalen af

Læs mere

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta

MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN - afsløring af politisk spin og myter ved hjælp af kolde fakta Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del Bilag 214 Offentligt MYTER OG FAKTA OM FLEKSJOBREFORMEN MYTE 1: Fleksjobordningen er for dyr. Den koster samfundet næsten 12 mia. kr. Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter

Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Referat af Håndværksrådets repræsentantskabsmøde torsdag den 15. maj 2014 kl. 10.00 i IDA Mødecenter Håndværksrådets formand Niels Techen bød gæster og repræsentanter velkommen. Herefter præsenterede han

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Ungdomsgaranti til Alle!

Ungdomsgaranti til Alle! Ungdomsgaranti til Alle! DSU s bud på en målrettet og effektiv indsats mod ungdomsarbejdsløsheden Min søn på 19 år kender ikke begrebet ungdomsarbejdsløshed, og sådan skal det fortsat være. Det skal forblive

Læs mere

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec.

Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec. MOGENSTRU UP SYDSJÆLLANDS GOLFKLUB MOGENSTRUP Ny bestyrelse efter Generalforsamlingen den 12. dec. 18. NYHEDSBREV 14. december 2011 Ad. 5. Forslag fra bestyrelsen: Ad. 5.1 Forslag til vedtægtsændringer

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Referat af generalforsamling i SF-Gladsaxe

Referat af generalforsamling i SF-Gladsaxe Referat af generalforsamling i SF-Gladsaxe fredag d. 20. februar 2009 kl. 19:00 i Aktivcentrets fællesrum, Telefonvej 8, 2860 Søborg 1. Velkomst ved formanden Poul byder velkommen. 2. Valg af dirigent.

Læs mere

x-tra A-nyt En af partiets helt store og arbejdsomme veteraner har valgt, at trække sig fra en kommunalpolitisk valgperiode mere.

x-tra A-nyt En af partiets helt store og arbejdsomme veteraner har valgt, at trække sig fra en kommunalpolitisk valgperiode mere. x-tra A-nyt Socialdemokratiet i Rudersdal 8. november 2016 ======================================================================== Indhold: Formanden har ordet En ildsjæl tjekker ud Indkaldelse af spidskandidater

Læs mere

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken

Harald Børsting. 1. maj 2014 Fælledparken Harald Børsting 1. maj 2014 Fælledparken I LO har vi 1 million lønmodtagere. Det er 1 million stemmer i debatten. I debatten om arbejdsløshed og beskæftigelsespolitik. I debatten om social dumping, velfærdturisme,

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

3. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for året 2014

3. Aflæggelse af bestyrelsens årsberetning, herunder om forretningsførelsen for året 2014 Roskilde, den 19. maj 2015 ORDINÆRT REPRÆSENTANTSKABSMØDE I henhold til selskabets vedtægter 7, stk. 1, og 8, stk. 1, og under henvisning til indkaldelse af 28. april 2015 fremsendes hermed endelig dagsorden

Læs mere