S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011"

Transkript

1 S-Posten Medlemsblad for socialdemokraternes partiforening i Slagelse 31. årgang Nr. 1, 2011 Valgkampen 2011 blev blæst i gang den 13. november i Slagelse med besøg af Helle Thorning Schmidt og Villy Søvndal. Her soler Helle sig i selskab med DSU'erne eller er det omvendt? Foto: Ole Vendelbo

2 Indhold i dette nummer Formanden har ordet...s. 3 En skolestrukturel vise...s. 14 Hvor langt kan Ebbe mon nå?...s. 4 Hvordan synes I selv at det går?...s. 16 Hvordan mon det går Fra Psykiatri- og Socialudvalget i det kommende år...s. 5 i Region Sjælland...s. 18 Efterløn og samfundsøkonomi...s. 7 Fair Løsning...s. 19 Medlemspleje/medindflydelse...s. 11 Efterlønnen er sund fornuft...s. 20 Anne Knudsen formand for ny To veje - én fair løsning...s. 21 LO-sektion...s. 13 Regeringen uddeler lussinger...s. 23 Det sker i dit parti HUSK Generalforsamlingen torsdag den 3. marts kl. 19 SlagelseHallen, Parkvej 33, Slagelse Se dagsordenen på bladets bagside! Fra redaktionen og bestyrelsen: Med dette nummer siger vi farvel til S-Posten, men kun for om godt en måneds tid at sige goddag til SKS-Posten, som vil være fælles medlemsblad for de tre partiforeninger i Slagelse Kommune. Hensigten med det ny blad er at alle medlemmer af Socialdemokratiet i Slagelse Kommune kan informeres samlet og samtidigt om den kommunale politik, og får lejlighed til at mødes i samme debatforum, samtidig med at vi signalerer, at vi er et fællesskab af tre partiforeninger i én kommune. SKS-Posten vil ligesom S-Posten udkomme både på internettet og i papirudgave. S-Posten Udgiver: Den socialdemokratiske partiforening i Slagelse Redaktionens adresse: Hans Lembøl, Korsbækvej 27, 4281 Gørlev Ansvarshavende: Thorben Herum Pedersen Bladudvalget: Thorben Herum Pedersen Hans Lembøl Birgit Jørgensen Børge Parsberg Madsen Pia Groth Jan Henriksen Distribution: Børge Parsberg Madsen

3 Valget kan komme når som helst. Kun Lars Løkke kender datoen. Af Thorben Herum Pedersen Der er mange temaer, som vil dukke op i valgkampen; uanset hvilke, så er den blå blok en fare for vores velfærd. Det drejer sig ikke alene om efterlønnen og forhøjelsen af pensionsalderen fra 65 til 69 - uden et sikkerhedsnet for dem, som ikke kan mere. De kan søge førtidspension, men det er ikke let at få denne ydelse i dag, og bliver det nok heller ikke i fremtiden. Børnefamiliernes vilkår forringes; det samme gælder de ældres tilværelse. Uddannelsesmulighederne forringes for alle, også for de rigeste familier. Forskning og udvikling er landets fremtid, og også her har blå blok fejlet. Vi har brug for jer i valgkampen derfor følger der et skema med dette nr. Vil og kan nogen af jer hjælpe med at dele foldere ud, når der er valgkamp alt fra nogle få stykker og opefter vil være en hjælp? Vil nogen af jer hjælpe med at gøre plakater klar til opsætning? Vi har købt nye plastplader, og de vejer kun det halve af de tidligere plader? Vil nogen af jer være med til at hænge plakater op, det kan være et par stykker som vi så bringer ud til jer? Er der nogen som vil være med til gadeagitationer? Prøv at læse mulighederne i det skema, der følger med dette nr. af S-Posten, og giv os besked, så kontakter vi dig, så vi kan planlægge sammen. Husk at opgive mailadresse og telefonnummer Jeg vil ønske jer alle et godt og lykkebringende nytår med et godt valg for vores lokale kandidat, John Dyrby, og ikke mindst for hele partiet. S-Posten 3

4 Hvordan mon det går i det kommende år 2011? Af Finn Schou-Larsen Efter et turbulent år både på landsplan og lokalt bliver det spændende at se, hvilken politik Socialdemokratiet vil føre i det kommende år. Som bekendt skal der jo afholdes folketingsvalg, og valgkampen har længe været i gang! Statsminister Lars Løkke Rasmussen har ikke haft samme styr på sin regering som forgængeren Anders Fogh Rasmussen. Det er efterhånden dokumenteret, at "lille Lars fra Græsted overtog et fallitbo. Det beviser samtidig, at Anders Fogh Rasmussen, der i sine yngre dage var den første, der brugte sætningen om, at pengene fosser ud af statskassen selv har været ekspert i denne disciplin. En række økonomer har iflg. Politiken endda udtalt, at der ikke siden statsminister Anker Jørgensen s tid har været ført så dårlig en økonomisk politik som under Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode. Om det i øvrigt er en rimelig udtalelse om Anker s indsats skal jeg ikke kommentere nærmere her, men det viser til gengæld, hvordan Anders Fogh Rasmussen i den grad har været besat af at bevare sin egen magt uanset konsekvenserne. Han er jo selv uddannet økonom, men det har hans indsats bestemt ikke båret præg af. Jeg har tidligere i S-Posten argumenteret imod, at Socialdemokratiet opgav sin modstand imod skattestoppet. Desværre er bl.a. skattestoppet og dermed fastfrysningen af ejendomsværdiskatten en af årsagerne til, at statens økonomi nu hænger i laser. Det er svært at bruge dette imod regeringen, når vi selv har accepteret det indførte skattestop. Det havde været godt, hvis vi havde kunnet bruge det i valgkampen, der umiddelbart ser ud til at have den økonomiske politik som et tema. Lige nu drejer det sig om efterlønsordningen, som regeringen vil afskaffe. Det er godt, at Socialdemokratiet har sat hælene i og afvist at gå med til dette for at rette op på regeringens fejlslagne økonomiske politik. Det glæder mig, at vort lokale folketingsmedlem John Dyrby Paulsen i sit nyhedsbrev tager klart afstand fra regeringsforslaget. John har også orienteret os om et notat fra Socialdemokratiets partisekretariat, der dokumenterer, hvor asocialt og usolidarisk en afskaffelse af efterlønnen vil være for en stor del af befolkningen, der har haft et hårdt fysisk arbejde og som netop vil have behov for at gå på efterløn, inden de bliver slidt helt op. Det er jo også utroligt, at det forlig omkring efterløn og folkepension, der blev indgået i 2006 nu pludselig skal opsiges af regeringen uanset Lars Løkke s tidligere udtalelser for kort tid siden om, at der ikke vil blive rørt ved efterlønnen. Det spiller selvfølgelig også en stor rolle for statens finanser, at den økonomi som forliget fra 2006 skulle sikre, i mellemtiden er soldet op til skattelettelser for de bedst stillede befolkningsgrupper. Konklusionen på disse betragtninger må være, at det tema som i sidste valgkamp blev fremført fra Socialdemokratiet om, at man ikke både kunne få skattelettelser og samtidig bevare velfærden var et godt tema, der desværre blev over- S-Posten 4

5 skygget af VKO s tema om udlændingepolitikken. Jeg håber, at Socialdemokratiet denne gang er i stand til at holde fokus på regeringens uansvarlige økonomiske politik. Som tidligere formand for Slagelse Partiforening har det altid været en fornøjelse at være med, når John Dyrby Paulsen på bestyrelsesmøder orienterede os i bestyrelsen om diverse politiske områder. Vi havde tit en rigtig god dialog og John fik afprøvet nogle synspunkter på det bagland, som enhver valgt politiker har brug for. Fra tid til anden er det min vurdering, at vi var med til at påvirke de efterfølgende drøftelser i Socialdemokratiets folketingsgruppe. John sagde på sin egen humoristiske måde, at det eller det forslag vil de nok ikke være glade for i Slagelse og tilføjede, at der blev lyttet i folketingsgruppen. Det er vel i al sin enkelhed også sådan, at et samarbejde mellem en valgt politiker og det politiske bagland bør være. Det gælder både i forhold til byråd, regionsråd og Folketinget, at baglandet skal deltage aktivt og være i dialog med de folkevalgte. Jeg vil opfordre bestyrelsen til at overveje flere åbne bestyrelsesmøder, hvor menige medlemmer også kunne møde op og blive informeret, men samtidig få mulighed for at kommentere og påvirke de beslutninger, der senere skal træffes. Bestyrelsen havde arrangeret et udmærket åbent møde i september, hvor der blev orienteret om Slagelse Byråds budget Sådanne møder bør der være nogle flere af. Det vil samtidig motivere medlemmerne til mere aktivt at yde en indsats også uden for valgkampperioderne. Mit forslag om flere åbne bestyrelsesmøder er jo særdeles aktuelt i en situation, hvor borgmester Lis Tribler står i spidsen for et byråd, hvor oppositionen har flertal. I øjeblikket får vi kun orientering via den lokale presse og får ikke den baggrundsviden, der er nødvendig for at forstå de beslutninger, der enten er under overvejelse eller måske er truffet. Hvis Socialdemokratiet fortsat skal spille en rimelig rolle efter næste kommunevalg er det helt afgørende, at baglandet i størst muligt omfang inddrages i en dialog. S-Posten 5

6 Hvor langt kan Ebbe mon nå? Nedenstående har været bragt som læserbrev i Sjællandske. Forfatterne er: Leif Hansen Tage Petersen Sv. Aage Christiansen Mogens E. Knudsen Ebbe Jens Ahlgrens politiske ambitioner har foreløbig bragt ham frem til formandsposten for Børn- & Ungeudvalget i Slagelse Byråd, men er det mon nok? At have ambitioner er såmænd ok, men metoderne der bruges, når ambitionerne føres ud i livet, hvordan med dem? Vi vil gerne rose Bjarne Balodis Olsen for hans læserbrev i "Sjællandske" d. 07 dec. 2010, der bar overskriften:"når politik bliver ren egoisme". Bjarne beskriver i læserbrevet Ebbes metoder, da Ebbe fik fjernet den kvindelige næstformand, i den lokale fællesledelse for Socialdemokraterne, før valgkampen (var der nogen der sagde ligestilling, nej ikke i dette tilfælde). Roses skal også Tony Bomholdt Rasmussen, for hans afstandtagen til Ebbe A. i Sjællandske" d. 03 dec Overtagelsen af formandsstolen i B&U udvalget efter Steen Olsen, er også sket efter metoder, der efter vores opfattelse, ikke er de fineste. Det ligner en "rævekage", der er bagt i samarbejde med Ebbe A's "næsten tvilling" (ambitionsmæssigt) Johnny Persson, der ved lejligheden jo blev næstformand i B&U. Denne handling har formodentlig været under overvejelse længe. De to skal ikke have for lang snor. I "Sjællandske" d. 02 dec. 2010, udtaler Ebbe A., at han følger sit hjerte, og vedrørende sit politiske tilhørsforhold følgende:"ja, jeg har vel ikke været den mest knaldrøde Socialdemokrat i Byrådet". Spørgsmålet er, har Ebbe nogensinde været Socialdemokrat? Eller er Socialdemokraterne bare blevet brugt (misbrugt), som løftestang for Ebbes ambitioner. Hvordan med de andre formandsposter Ebbe har beklædt, var de også en del af spillet? Ebbe udtaler også:" Der er endnu ingen der har kaldt mig forræder". Nej nej, det gør vi heller ikke, men vi kommer nemt til at tænke på en vis Judas i Getsemane Have (og tanker er jo som bekendt toldfri). Hvor langt vil Ebbe nå (gå), det må fremtiden vise, men ens egne ambitioner må ikke overgå den sunde fornuft, som vi oplever det i tilfældet Ebbe Ahlgren. Hvilket parti tør egentlig optage Ebbe som medlem? Måske Venstre, der tidligere har optaget et medlem, der før har repræsenteret flere andre politiske partier/lister. Eller måske det "topstyrede" DF? Hvem ved, vi må vente og se, hvem der har modet. Efterskrift: Det blev Venstre, der fik æren af kunne tælle Ebbe Jens Ahlgren som medlem. Skal vi sige til lykke...? Vi håber også at se Dig Til generalforsamlingen den 3. marts S-Posten 6

7 Efterløn og samfundsøkonomi 2010 Af Leif Krogh Jensen Strandløbervej 14, Bildsø Strand, 4200 Slagelse For lidt siden meddelte partiet Venstre, i en nytårstale, med brask og bram, at man konsekvent viderefører sin omvendte Robin Hood-politik og nu også vil afskaffe efterlønnen. I strid med nyligt afgivne løfter om det modsatte. Man har udregnet de samfundsmæssige efterlønsomkostninger til 16 milliarder kr. årligt. Flere måneder forud herfor har en række borgerlige partier, Konservative, Radikale Venstre og navnlig Liberal Alliance været stærkt optaget af, at få efterlønsordningen afskaffet. Man bedyrer, at ordningen koster det sagesløse samfund milliarder kroner årligt og at afmonteringen af ordningen ikke alene vil redde hele Danmarks økonomi men at provenuet oven i købet bør bruges til top- og selskabsskattelettelser også selv om selskabsskatten i Danmark er halveret over de senere år. Og selv om otte af Danmarks største selskaber i 2009 tilsammen kun betalte 300 millioner kr. i skat ud af et samlet overskud på 24,8 milliarder kr. Tilsyneladende i overensstemmelse med mulighederne i gældende lovgivning. Der er tale om en gennem-snitlig skatteprocent på 1,2, som i den grad må overtrumfe selv Liberal Alliances hedeste bestræbelser. 2. januar havde en tidligere minister og nu kendt TV-kommentator udregnet omkostningerne ved efterløns-ordningen til 19 milliarder kr. Så buddene er mangfoldige. Velbekomme. Partiernes politiske og økonomiske efterløns-postulater distribueres i det uendelige via passivt mikrofonholderi i de elektroniske medier og står lige så uimodsagte i den trykte presse. Og en behændigt anbragt og udformet meningsmåling viser fluks, at 59 % af de dårligt oplyste adspurgte ligefrem kræver efterlønsordningen afskaffet. Jeg kan ikke få partiernes regnestykker til at hænge sammen og ihærdige forsøg i oktober på, at få en bred, mere nuanceret redaktionel behandling - med eventuelle økonomiske modparts-kommentarer til problemstillingen - i et større dansk formiddagsblad, førte ikke til nogen resultater. En henvendelse til 2 af bladets fremmeste Christiansborg-journalister førte blot til en anbefaling om, at et læserbrev i én af de store morgenaviser nok ville være mere effektivt. Så meget for formiddagsbladets tro på egne evner til, at få en debat i gang på et oplyst grundlag. Det kan selvfølgelig skyldes en politisk holdning hos de elektroniske- og trykte medier eller almindelig journalistisk magelighed. Sagen er jo langt mere kompliceret at behandle journalistisk end den problemstilling der skal beskrives, når f.eks. en minister holder ferie på et dårligt valgt tidspunkt eller hvorvidt et folketingsmedlems ægtefælle eventuelt måtte være skattepligtig i Danmark. Først efter Venstres nytårstale vises efterlønssagen interesse uden, at den reelle økonomi i det store og hele berøres af den grund. Nærværende sag egner sig ikke til et stærkt omfangsbegrænset læserbrev i én af de store morgenaviser. Realiteten er, at efterlønsordningen, lige siden dens oprettelse i 1979 i sig selv - og efter politisk beslutning - skulle være udgiftsneutral for statskassen. Er den så det? Historie Hvordan har kontingentet historisk været sammensat? Frem til 1979 betalte alle medlemmer af en A-kasse årligt 2,25 x dagpengesatsen. I 1979 indførtes efterlønsordningen. Ret til efterløn blev gældende for alle A-kassemedlemmer med en vis (senere stærkt forhøjet) anciennitet. Kontingentet steg fra 2,25 til S-Posten 7

8 7,25 x dagpengesatsen. Det kan herefter udledes, at kontingentet til efterlønsordningen ved dens start, alene udgjorde 5,0 x dagpengesatsen. I 1998 skete et fald i den samlede sats fra 7,25 til 4,8 x dagpengesatsen. Denne sats betales fortsat - og fremover - af alle medlemmer af en A-kasse. Nu er de blot ikke længere berettiget til efterløn. Bemærk: Satsen faldt til 4,8 x dagpengesatsen og ikke til de oprindelige 2,25 x dagpengesatsen. Eftersom arbejdsledigheden i 1990 erne ikke var større end i 1970 erne, er der god grund til at antage, at man har benyttet lejligheden til at konfiskere et beløb fra folk på livstid. Beløbet udgør 4,8 minus 2,25 x dagpengesatsen årligt, hvilket er 2,55 x dagpengesatsen. I 1998 indførtes samtidig hvis folk ønskede at kunne opnå efterløn et særligt efterlønskontingent på p.t. kr årligt, svarende til 7,0 gange dagpengesatsen. Bidraget fra folk, der ønsker at kunne opnå efterløn, andrager herefter årligt 2,55 + 7,0 x dagpengesatsen = 9,55 x dagpengesatsen til efterlønnens finansiering. Herudover betales fortsat det oprindelige beløb på 2,25 x dagpengesatsen til ledighedsdagpenge. I mellemtiden er indbetalingsperioden for kontingent med henblik på at kunne opnå efterløn steget flere gange og p.t. skal der foretages kontingentindbetaling i minimum 30 år. Pr. november 2010 er max. dagpengesats kr. 752 ved en 5-dages-uge. Der er der er medlemmer af en A-kasse og der er af disse, der indbetaler det særlige efterlønskontingent, der blev indført i Der er (oktober 2010), der p.t. modtager efterløn. Heraf modtager personer den reducerede sats (91 % af dagpengesatsen), fordi de er gået på efterløn inden de er fyldt 62 år. Den samfundsøkonomiske virkning af efterlønnen kan beregnes ud fra mindst 2 forskellige modeller efter en med god grund forudsat forventning eller en anden model, der har været udsat for løbende politisk manipulation. Beregningsmodel 1 (Min bemærkning: Den forudsatte model) Statens bruttoudgift til efterløn: personer på fuld sats på 91 %-sats Manglende indbetalt skat fordi efterlønskontingentet er fradragsberettiget Note 1: Der foreligger ikke aktuelle tilgængelige tal for, hvor mange efterlønsmodtagere, fratrådt arbejdsmarkedet før det fyldte 62. år, der sideløbende modtager udbetalinger fra private- eller arbejdsmarkedspensioner eller for de individuelle beløbs størrelse. Sådanne udbetalinger modregnes i nærmere bestemt omfang i den af staten udbetalte efterløn. Samtlige efterlønsmodtagere modregnes herudover i nærmere bestemt omfang, hvis der foreligger sideløbende, personlig lønindtægt. De nævnte ordninger reducerer således statens udgift til efterløn og antages samlet at udgøre et milliardbeløb, der skal fraregnes ovenfor nævnte milliarder årligt. En person, som går på efterløn før det fyldte 62. år og som eksempelvis har en sideløbende årlig pensionsudbetaling på brutto kr , modregnes med brutto kr i efterlønnen. Note 2: Det er uoplyst, i hvilket omfang staten tjener renter på de kontingenter, som efterlønskandidaterne har indbetalt i 30 år eller mere Statens indtægter i forbindelse med efterløn: Beskatning af efterløn Note 3: Ved skatteberegningen er der alene i bruttoefterlønnen foretaget personfradrag + fradrag for A-kasse-bidrag til staten. Beskatningsprocenten ved bopæl i en gennemsnitskommune er 37,3. Bidrag / kontingent personer à 2,55 x dagpengesatsen personer á 7,0 x dagpengesatsen (p.t. kr årligt) I alt S-Posten 8

9 Statens udgift til efterløn Statens udgift til efterløn, når der helt bortses fra de forhold, der er beskrevet under Note 1 og Note 2 er herefter Beregningsmodel 2 (Min bemærkning: Den anden model) I HK s Arbejdsliv og Analyseafdeling tages udgangspunkt i, at politikere kun kan hænges op på deres seneste argumenter, hvorefter der må regnes med, at al efterlønskontingent, der er indbetalt i perioden 1979 til 1998 er forsvundet op i den blå luft, ligesom de ovennævnte 2,55 x dagpengesatsen, som alle A-kasse-medlemmer fortsat betaler, er gået samme vej eller i hvert fald til andre formål. Tilbage bliver så at fokusere på det efterlønskontingent på p.t. 7,0 x dagpengesatsen eller kr årligt som p.t. indbetales af personer. Beregningsmodel 2 ser herefter således ud: Statens bruttoudgift til efterløn personer på fuld sats personer på 91 %-sats Manglende indbetalt skat fordi efterlønskontingentet er fradragsberettiget Note 1 og Note 2 er fortsat gældende Statens indtægter i forbindelse med efterløn Beskatning af efterløn Note 3 er fortsat gældende Efterlønskontingent personer á 7,0 x dagpengesatsen (p.t. kr ) I alt Statens udgift til efterløn Statens udgift til efterløn, når der helt bortses fra de forhold, der er beskrevet under Note 1 og Note 2 er herefter Fondene I 1993 indførtes et arbejdsmarkedsbidrag for alle på 8 % - den såkaldte bruttoskat. Arbejdsmarkedsbidraget gik sammen med A-kasse-bidrag og efterlønsbidrag ind i 3 fonde, der tilsammen skulle dække udgifterne til bl.a. aktivering, sygedagpenge, dagpenge og efterløn. Altså øremærkede penge. Pinsepakken i 1998 slog de 3 fonde sammen til 1 fond altså fortsat øremærkede penge. I 2008 blev fonden nedlagt, hvorefter midlerne indgår i statens daglige drift. Altså ikke længere øremærkede penge. Hvis efterlønnen afskaffes, må det antages, at personer, der har indbetalt efterlønsbidrag fra 1979 eller senere, og ikke længere kan opnå efterløn, har krav på tilbagebetaling på stedet med renters rente. I hvert fald ligger det fast, at det særlige efterlønsbidrag, der blev indført i 1998 skal tilbagebetales. Hvorvidt de midler, der er indbetalt helt tilbage fra 1979, og senere, rent faktisk er tænkt konfiskerede, står hen i det uvisse. (Med pensionsskandalen hos Enron i USA i frisk erindring). Det indbetalte beløb til staten er på adskillige milliarder kroner. Da efterlønsmidlerne indgår i S-Posten 9

10 statens daglige drift, står det således også her hen i det uvisse, hvorledes staten vil fremtrylle milliarderne til tilbagebetaling. Er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for statskassen? Som det fremgår koster efterlønsordningen ikke det sagesløse samfund milliarder kroner årligt, som hævdet af de ikke sagesløse politikere. Er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for statskassen? Som det fremgår koster efterlønsordningen ikke det sagesløse samfund milliarder kroner årligt, som hævdet af de ikke sagesløse politikere. Beregningsmodel 1: Efterlønnen koster 9,065 milliarder kroner årligt med kraftigt forbehold for den reduktion, der er anført i Note 1 og Note 2 For tiden er personer på efterløn, mens ca er arbejdsledige (incl. aktiverede). Stort set alle er enige om, at ledighedstallet og/eller antallet af førtidspensionister ville være væsentligt højere, såfremt der ikke eksisterede en efterlønsordning. I denne beregning sættes antallet som udgangspunkt til , hvoraf en væsentlig del af de ledige kunne være unge, der herved ikke opnår fodfæste på arbejdsmarkedet med de samfundsøkonomiske konsekvenser dette måtte indebære. De 9,065 milliarder kroner (med kraftigt forbehold af Note 1 og Note 2) svarer til statens udgifter til ledighedsunderstøttelse og/eller førtidspension (efter fradrag af skat) til kun ekstra ledige og/eller førtidspensionister. Et overskueligt antal i forhold til, at der er på efterløn. Set i en situation med ekstra ledige og/eller førtidspensionister er efterlønsordningen i sig selv udgiftsneutral for staten. Såfremt antallet af arbejdsledige og/eller førtidspensionister ved en bortskaffelse af efterlønnen øges med mere end personer, vil det medføre tilsvarende større udgifter for staten i forhold til de nugældende ordninger. Beregningsmodel 2: Efter samme princip som under beregningsmodel 1, skal der herefter kun ekstra ledige og/eller førtidspensionister til, for at efterlønsordningen i sig selv er udgiftsneutral for staten. En pæn margin op til antallet af efterlønsmodtagere på Selv efter denne beregningsmodel på kanten af politisk manipulation med fondsnedlæggelser og gennem konfiskation ændret kontingentgrundlag forholder det sig således, at hvis antallet af arbejdsledige og/eller førtidspensionister ved en bortskaffelse af efterlønnen øges med mere end personer, vil dette medføre tilsvarende større udgifter for staten end de nugældende ordninger indebærer. Og vi er milevidt fra de politiske postulater om en årlig efterlønsudgift for samfundet på milliarder kr. Statsministeren forsøger nu forud for et valg at sælge begrebet: Ansvarlig økonomisk politik. Ansvarlig i forhold til hvem? F.eks. byggearbejderen, fabrikanten, bankdirektøren eller de store selskaber? Kilder: Egne betragtninger + personlige henvendelser til: A-kassernes Samvirke, Arbejdsmarkedsdirektoratet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Landsorganisationen i Danmark og Skatteministeriet. S-Posten 10

11 Medlemspleje/medindflydelse Hvordan får vi nye medlemmer og fastholder de nuværende? Af Svend Aage Christiansen Medlemspleje er lig med bl.a. god orientering til medlemmerne. God orientering har partiforeningen i det udmærkede medlemsblad S-Posten, som udkommer 4 gange årligt, som må siges at være passende. Stor tak til S-Postens dygtige redaktionsmedlemmer. Orientering (og indflydelse) gives også på den årlige generalforsamling samt på medlemsmøder med aktuelle emner. Der har 26. oktober været afholdt medlemsmøde med et godt fremmøde, hvor der blevet givet orientering om budgettet, også et glimrende initiativ, men gav det indflydelse? Partiforeningen skal fastholde sine medlemmer ved orientering og indflydelse. Fastholdelse af ikke valgte kandidater ved sidste kommunevalg, den arbejdskraft kan ikke undværes ved næste valg, gamle medlemmer som tidligere har indtaget tillidsposter, kan der også trækkes på, erfaring er ikke at foragte, men de skal føle, at der er brug for deres kompetencer. For tidligere kandidater og gamle tillidsfolk er det ikke helt nok, at der er en årlig generalforsamling, 4 S-Poster og et medlemsmøde i ny og næ. Forud for de store budgetdrøftelser i byrådet bør partiforeningen orienteres i juni og sandsynligvis også i august, en god ventil for byrådsgruppen ville også være, vi skal lige orientere baglandet før man underskriver et budgetforlig og har pressemøde. Det gør det svært for medlemmerne, at være gode ambassadører, når det man skal forsvare, er noget man har læst i en borgerlig avis. En orientering før og efter sommerferien kan give medindflydelse, det skal siges, at ingen er i tvivl om at byrådsgruppen har ansvaret og er beslutningstagerne, men det må være rart, at have opbakning og medlemmerne til at medvirke til saglig orientering ude i samfundet. En måde at give medlemspleje (information) og medlemsindflydelse på ville være, at indføre åbne bestyrelsesmøder. Åbne bestyrelsesmøder kan være med en åben og lukket dagsorden eller forretningsordenen er udfærdiget, så der kan gives taleret til ikke medlemmer af bestyrelsen, men det bedste ville være et åbent bestyrelsesmøde, hvor den eneste indskrænkning ville være, at der kun ved evt. afstemninger naturligvis kun kan stemmes af de valgte bestyrelsesmedlemmer. Et fremmøde af de forannævnte og nye interesserede medlemmer samt de byrådsmedlemmer udpeget og valgt fra vores partiforening, ville være et godt rygstød og grundstammen i arbejdsholdet optil næste valg (det være sig på folketings-, regions- og kommunevalg). Der skal mange ambassadører ud på gaden og i samfundet for at tage debatten op med borgerne i hverdagen, men de skal være klædt på til debatten. Borgerne i Slagelse har brug for flere valgte i byrådet fra vores partiforening, Derfor. Vi er en kommune, men flere partiforeninger. Vi har brug for tilgang af nye medlemmer. Man melder sig ind hvis man føler at ens holdninger (ideologi) stemmer overens med Socialdemokraterne, eller det er det der ligger en nærmest, men for at de nuværende medlemmer skal ud at agitere og hverve nye medlemmer, skal de være velorienteret. Afslutningsvis skal der gøres opmærksom på, at der må arbejdes for en fornuftig og retfærdig opstillingsform til næste kommunevalg. Det vil være ønskeligt med et stort opstillingsmøde indkaldt af Fællesledelsen, hvor kandidaterne bliver præsenteret for medlemmerne, og der derefter bliver fortaget afstemning på mødet (som jeg vil foretrække), så medlemmerne skal foreta- S-Posten 11

12 ge en aktiv handling ved at være til stede, det kunne kombineres med brevafstemning på et fastsat sted og tidspunkt (eller urafstemning) listeopstilling må også være at foretrække. Listeopstilling vil være en god grund til at være medlem af partiet og dermed få indflydelse på, hvem der skal være beslutningstager i vores kommune. Listeopstilling vil dermed være medlemmernes anbefaling til vælgerne (husk en kommune, men flere partiforeninger, ved stort fremmøde får vi den indflydelse vi er berettiget til). Naturligvis skal spidskandidaten vælges særskilt forud for opstillingsmødet hvor øvrige kandidater præsenteres og vælges. Maksimal indflydelse til medlemmer. Derfor! Efterskrift: Ovenstående indlæg til S-Posten var indsendt inden Ebbe Jens Ahlgren besluttede at blive løsgænger, for derefter at melde sig ind i Venstre. E.J.A s besynderligere adfærd vil jeg ikke kommentere yderligere i dette efterskrift, men det giver anledning til, at påpege vigtigheden af, at partiforeningens medlemmer er velorienterede og kan debattere og informere ude i samfundet til borgerne/ vælgerne. Jeg vil også påpege vigtigheden af, at fastholde de nuværende partiforeninger, for ikke at miste medlemmer. Forskelligheden kan i sidste ende være til gavn for helheden. Vigtigt er også det tætte samarbejde med fagbevægelsen. Undværes kan ikke vores partiforenings S-Posten. For øvrigt synes jeg byrådsgruppen og partiforeningerne i Slagelse kommune skal kippe med flaget (den røde fane) for Tony Bomholt Rasmussens udtalelser Sjællandske 3/ S-Posten 12

13 Anne Knudsen formand for ny LO-sektion Anne Knudsen takkede for valget med et løfte om, at hun som noget af det første vil besøge alle de tilsluttede fagforeninger for at høre om deres forventninger til det tværfaglige arbejde.. Anne Knudsen, formand for LO Slagelse, blev tirsdag den 7. december 2010 valgt til formand for en ny LO-sektion, LO Midtsjælland, som er en fusion af de to nuværende LO-sektioner, LO Slagelse og LO Midtsjælland. Anne Knudsen opnåede 51 stemmer mod 43 i en kampafstemning mellem hende og LO Midtsjællands formand, Henrik Kjær, da den nye LO-sektion formelt blev stiftet på et repræsentantskabsmøde, der fandt sted på Ankerhus i Sorø. 97 ud af 106 mulige repræsentanter for de faglige organisationer deltog i det stiftende repræsentantskabsmøde. Den nye LO-sektion omfatter kommunerne Slagelse, Sorø, Ringsted og Fakse. Geografisk et stort område men jeg vil sørge for, at vi kommer ud i alle kroge af området, så LO-sektionen ikke blot bliver LO-sektion for en enkelt eller to byer, lovede Anne Knudsen i sin takketale. LO-sektionens opgaver er først og fremmest at påvirke arbejdsmarkedspolitikken i kommunerne samt udbrede kendskabet til de faglige organisationer og deres opgaver. Det sidste sker bl.a. via Jobpatruljen og gennem skolekontaktarbejdet. S-Posten 13

14 En skolestrukturel folkevise inspireret af et nyligt drama i Slagelse byråd om en person, som skiftede hold i utide. Nu kendt i rød stenstue som Ebbe Skammeligsen 1. Lis Tribler bor i Slagelse by, hun styrer byens råd. I udvalg havde hun fæller fem, de fores ilde ad. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mange sti vild 2. Steen Olsen tjener i Triblers gård både for børn og unge, men Ebbe, hans røde fælle, lokkes af Perssons tunge. Fordi træder. 3. Hil sidder du stalten Ebbe. Steen Olsen beklikker min ære. Nægter mig hånd at trykke. Jeg beder dig formand at være. Fordi træder. 4. Hør I stalten Ebbe, vil I være min fælle. Det vil jeg for sanden sige, vi Olsens dage skal tælle. Fordi træder. 5. Drukke de det fæstensøl end den samme nat. Formandsskift før månedsdag. De rådte det i så brat. Fordi træder. 6. Det var Ebbe Skammeligsen, han kom så vel i lag. Han kom til Johnny Perssons gård den første formandsdag. Fordi træder. 7. Det var formand Ebbe, han bandt sit sværd ved side. Bød Andersen, Blak og Eminelil for sig nu ret at stride. Fordi træder. S-Posten 14

15 8. Ud kom Ebbes søstre to med rødeligt valgprogram. At bortskaffe mødrene tungemål vil være for stor en skam. Fordi træder. 9. Hør I det Blak og Eminelil, hvad jeg spør Eder ad. Liden tyrk skal vi busse ud til Stillinge stad. Fordi træder. 10. Svared hans yngre søster den stalten Eminelil: Bryllup udi i Perssons gård får du mig ikke til. Fordi træder. 11. Ebbe fik sig hynde og stol under sæde i byens råd. I ligne er med en konfirmand, sagde Andersen nok så kåd. Fordi træder. 12. Det var Ebbe Skammeligsen, han sit sværd uddrog. Det var den røde medlemsbog, han til jorden vog. Fordi træder. 13. Sine vælgere gjorde han ilde sår. Lis Tribler misted en mand. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mangen vild sti om land. Fordi træder Ebbe Skammeligsen så mange sti vild. Teksten er skrevet 6. december 2010 af Anker Schjerning. Frit efter den kendte folkevise om Skammel, der bor sig nør i Thy, og hans sønner Ebbe og Peder. Både den oprindelige folkevise og den nyere skolestrukturelle udgave kan - med lidt god vilje - synges. En musikalsk iscenesættelse blev i 1978 indspillet på LP af Alan Klitgaard og en gruppe musikere. S-Posten 15

16 Hvordan synes I selv som socialdemokrater at det går? Debatindlæg modtaget fra Kai Knudsen I S-Posten nr skrev jeg et indlæg, hvor jeg stillede spørgsmålet: Har vi selv savet grenen over som vi har siddet på? Jeg gav samtidig udtryk for, at der både i Partiforeningen og i Byrådsgruppen manglede en klar strategi for, hvordan man som Socialdemokrati agerer. Det kom der overhovedet ingen reaktioner på medlemsdebatten i Socialdemokratiet i Slagelse er nemlig for længst gået i dvale og ikke et øje i Partiforeningens Bestyrelse eller i Byrådsgruppen interesserer sig fortsat for, i medlemsplejen og i politikudviklingen at medinddrage det politiske kæmpepotentiale som en del medlemmers er-hvervsfaglige kompetencer dækker og som blot sidder og venter på at blive med-inddraget i den fremtidige politikudvikling men intet sker og imens rasler medlemstallet ned, og man kan med rimelighed stille spørgsmålet hvorfor skulle man egentlig være medlem af partiforeningen / partiet hvis ikke man som medlem tages alvorligt. Og nu er katastrofen så sket borgmesteren / partiet har i dag i Slagelse byråd et flertal imod sig måden det skete på er ganske interessant, ikke set i lyset af det personfnidder som den slags altid udløser, men set i lyset af at det skete på en måde, som der ikke i valgloven er taget højde for. Ebbe Jens Ahlgren, som - gud hjælpe mig har været formand for Socialdemokratiet i Korsør, og som ved kommunevalget 2009 fik 270 personlige stemmer, er sprunget ud som venstremand og repræsenterer nu Venstre i Slagelse byråd. Og det synes jeg er ganske interessant set i en demokratisk synsvinkel og set i lyset af valgloven. Et er, at man som valgt på en partiliste i valgperioden rager uklar med partiet og efterfølgende melder sig ind hos en politisk modstander med det resultat, at han i kraft af sine personlige stemmer og opbakningen fra de borgere, som har stemt på ham og tilsluttet sig den partiliste, han var opstillet på - forrykker den politiske magtbalance og begår valgsvindel ved regulært at snyde de borgere, som ved valget stemte på ham. Det er min påstand, at Ebbe Jens Ahlgren groft har bedraget sine vælgere, som aldrig ville have stemt på ham, hvis de havde vidst, at deres stemme efterfølgende skulle overtages af Venstre, den politiske modstander og det burde i valglovens bestemmelser ikke være muligt at konvertere et politisk mandat til en politisk modstander med en helt anden politisk verden det er rent bedrageri og svindel overfor vælgerne og det vil Ebbe Jens Ahlgren erfare senere - så hans politiske karriere bliver kort. Jeg gav i mit indlæg i S-Posten 2/2009 udtryk for, at der manglede en strategi for, hvordan man i Partiforeningen og i Byrådsgruppen agerer som Socialdemokrater. Det er min påstand, at det er på høje tid, at man tager denne problematik alvorligt. Er det f. eks. god socialdemokratisk politik at lægge sig ud med kursister fra oplysningsforbundene, fordi man har et lokaleproblem hos Jobcentret er det nu en taktisk / strategisk klog politisk beslutning, burde man ikke i stedet have fundet lokaler til Jobcentret et helt andet sted. Er det en klog politisk beslutning at planlægge et omfattende byggeri af plejeboliger på arealer ved Grønningen, når man ex. ikke kan opfylde miljømæssige og støjmæssige krav hvad er det dog for noget forvaltningsmæssigt makværk, man i S-Posten 16

17 denne sag godkendte. Og ved gud om man så ikke igen i samme sag er ved at begå en ny bommert, som kun kan medvirke til at forøge den sociale ghetto, som er under udvikling i Nordbyen, hvor Slagelse Kommune nu på en tilfældigvis ledig kommunal matrikel - vil opføre 144 såkaldte almene plejeboliger på et areal, der som naboer har Nørrevangskirken og Andersvænge-området. Sikken en mangel på kreativitet og politiske visioner uden hensyntagen til den ophobning af sociale og ældrepolitiske problematikker som efterhånden er cementeret i det anførte område, så vil man for fremtidens brugere af almene plejeboliger anvise boliger i ghettoen hvordan synes I selv, som partimedlemmer og socialdemokrater, at det passer med vores ønsker og krav for nogle af samfundets svageste borgere, og er det i overensstemmelse med den ældrepolitik, vi ønsker i Slagelse kommune. Eller hvad med skolelukningerne og budgetdebatten herom. Lukker man f. eks. skoler, fordi man i en budgetbehandling lugter penge og på bedste bogholdermaner ser på enkeltposter, eller lukker man skoler i valgperioden, fordi der er politisk saglige / faglige argumenter herfor, og fordi f. eks. elevtal, pædagogisk udvikling, befolkningsudvikling m.m. indikerer, at det er nødvendigt at ændre skoledistrikter og andet. Hvad er den socialdemokratiske strategi for at angribe disse problematikker på den måde, vi har set det i de nævnte eksempler er der overhovedet nogen, eller er det rigtigt, når ganske mange borgere siger til mig, at det efterhånden er deres indtryk, at det er embedsmændene som styrer, og at der mangler politisk ledelse. Redaktionen har forelagt Kai Knudsens bemærkninger vedrørende de 144 plejeboliger, der omtales i hans indlæg, for formanden for Ældrerådet, Birgit Jørgensen, som også er medlem af referencegruppen vedrørende nyt plejehjem. Her er Birgit Jørgensens kommentar: Facts om det vedtagne plejehjemsbyggeri. I 2009 besluttede byrådet, at der skulle etableres et plejehjem med almene boliger samt en centerdel i Slagelse byområde. Forskellige muligheder blev undersøgt, og valget faldt på Valmuevejkvarteret, i området mellem Rosenkildevej og Hvedevej. Her er det hensigten at opføre 12 levebomiljøer, hver bestående af 12 boliger. 4 af disse (48 boliger) bliver i 1 etage, og dertil kommer 2 boligsektioner med 8 leve-bomiljøer (96 boliger) i 2 etager. I forbindelse med leve-bomiljøerne etableres en centerbygning med servicearealer m.m. Bebyggelsen skal gives et tidssvarende arkitektonisk udtryk, tilpasset grunden og omgivelserne, og det er et udtalt ønske at byggeriet tilstræber at være en boligbebyggelse med høj grad af hjemlighed. Valmuevejkvarteret har en god trafikal tilgængelighed med busforbindelse. Kvarteret er et byudviklingsområde, så selv om arealet, hvor plejehjemmet placeres, ikke i dag ligger umiddelbart op ad eksisterende byområde, vil dette være tilfældet i løbet af ganske få år. Der skal indarbejdes/forberedes nye teknologiske foranstaltninger (forstået som arbejdskraft-aflastende teknologi) i projektet. Hensigten er at gøre dagligdagen nemmere for både beboere og personale, herunder særligt at sikre medarbejderne mod fysisk nedslidning og frigøre mere tid til omsorg og pleje for beboerne. Plejehjemsprojektet udbydes i nær fremtid i totalentreprise, og det bliver meget spændende at se, hvilke kreative løsningsforslag med kvalitet i højsædet, der kommer frem. S-Posten 17

18 Fra Psykiatri- og Socialudvalget (Region Sjælland) Af Carsten Adelskov og Jytte Thorup Nielsen Vi har haft et travlt første halvår i psykiatriudvalget. Arbejdet har i høj grad handlet om, at det var nødvendigt med en harmonisering, en effektivisering og en specialisering. Som noget af det første i denne periode tog Psykiatri- og Socialudvalget fat på en endelig sammensmeltning af de tre gamle amter, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt og Roskilde Amt. De tre amter har haft et forskelligt serviceniveau og en forskellig tradition i behandlingen. Vi har vedtaget en harmonisering af serviceniveau, herunder en mere ligelig fordeling af psykiatriske pladser rundt i regionen, samt ens overordnede principper for tildeling af økonomi. Med et mere ens serviceniveau har vi kunnet effektivisere strukturen, så vi har bedre mulighed for at udnytte vores ressourcer, både de økonomiske, men i særlig grad de menneskelige. På sigt samler vi viden og lægelig kompetence på tre lokaliteter i regionen, Roskilde, Slagelse og Vordingborg. Den ambulante behandling styrkes og vi får oprettet psykiatriske skadestuer i hele regionen. Borgeren får et samlet indlæggelsesforløb og behandlingsgarantien kan opfyldes. Manglen på medarbejdere med de rette kvalifikationer er et stort problem. Især når det drejer sig om speciallægerne, må vi indrette os, så vi får mest mulig gavn af dem vi har. Vi har på flere områder valgt at samle og koncentrere senge til særlige patientgrupper og dermed give mulighed for en specialisering. I den nye struktur, har vi blandt andet sikret at der fordelt rundt i hele Region Sjælland skal være særlige pladser forbeholdt vore ældre borgere med psykiske problemer. Samtidig har vi vedtaget at samle behandlingen af spiseforstyrrelser både for børn og voksne i et center for spiseforstyrrelser. Det sker i Roskilde, hvor vi desuden etablerer et særligt kompetencecenter for spiseforstyrrelser. Hermed får Region Sjælland mulighed for at være førende indenfor dette speciale. Når vi samler de psykiatriske sengepladser tre steder i regionen, så stiller det store krav til distriktspsykiatrien, den ambulante behandling og den kommunale socialpsykiatri. Frem over er der meget mere fokus på, at borgeren kan få hjælp i nærmiljøet. Derfor er det væsentligt at samarbejdet mellem de forskellige dele og parter indenfor psykiatrien i regionen og i kommunerne styrkes. Endelig kan vi glæde os over, at ventelisterne indenfor børnepsykiatrien er blevet væsentligt kortere. Det skyldes især LEAN systemet, som er en anderledes måde at organisere arbejdet på. I hele regionens organisation arbejdes der med at indføre ændrede arbejdsgange som forhåbentlig vil resultere i en mere effektiv organisation. For os medlemmer af Psykiatri- og Socialudvalget har det været en spændende og forrygende start. Vi tror at det er de rigtige beslutninger vi har truffet og at borgerne samlet set får en både bedre og hurtigere hjælp. S-Posten 18

19 Fair Løsning Hvordan hænger det sammen? Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Lad det være slået fast med det samme: S og SF s Fair Løsning starter ikke med, at alle skal arbejde en time mere om ugen! Fair Løsning starter med at skabe vækst i dansk økonomi via offentlige investeringer i bygningsvedligeholdelse, nye bygninger, sundhedssektoren og i uddannelser. Det er her det hele starter. Vi begynder med at skabe vækst på samme måde, som vi gjorde det i starten af 90 erne. Vi vil fremrykke investeringer for 10 mia. kr. til nu. Investeringerne skal foretages alligevel indenfor de næste 10 år; men det er nu vi har brug for dem til at skabe danske arbejdspladser, og derfor gennemfører vi dem nu! Samtidig sætter vi mere gang i sundhedssektoren, med bl.a. bedre forebyggelse og bedre kræftbehandling, og vi puster nyt liv i danske uddannelser og forskning. Disse tiltag vil sætte gang i dansk økonomi. Det vil øge behovet for arbejdstimer, og det er her Fair Løsnings 1 time mere om ugen kommer ind i billedet. I starten vil det øgede behov for hænder i dansk økonomi reducere arbejdsløsheden, men i løbet af et par år vil der være mangel på arbejdskraft. Fair Løsnings 1 time mere om ugen vil løse en del af denne udfordring, og vil samtidig og det er en vigtig pointe styrke statens finanser. Når du derfor hører påstanden om, at Socialdemokraterne og SF vil have os til at arbejde mere nu, hvor tusindvis af mennesker står uden job. Så ligger svaret lige for: Nej, rækkefølgen er vigtig! Vores første opgave bliver at få gang i væksten igen og skabe nye arbejdspladser. Det gør vi ved at fremrykke offentlige investeringer. Men når væksten er tilbage, kommer vi til at mangle arbejdskraft det viser alle prognoser. Først til den tid skal vi arbejde mere. Det er heller ikke rigtigt, som hævdet af bl.a. Statsministeren, at Fair Løsning vil betyde færre offentligt ansatte. Vores regnestykke hænger sådan sammen: Med initiativerne i Fair Løsning er der behov for flere i den offentlige sektor, men Fair Løsnings 1 time mere om ugen giver en del af disse, og samlet set vil Fair Løsning derfor betyde flere offentligt ansatte! Så også på dette område har Statsministeren fat i den gale ende. S-Posten 19

20 Efterlønnen er sund fornuft! Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Statsministeren annoncerede i sin nytårstale, at efterlønnen står for fald. Det synspunkt er jeg ikke enig i! I Folketinget lavede vi i 2006 et bredt velfærdsforlig, der forhøjer efterløns- og pensionsalderen i takt med danskernes forlængede levetid. Det er der meget fornuft i; men det var faktisk et temmelig vidtgående forlig, og efterlønnen var en vigtig del af forliget. Når pensionsalderen hæves vil der være nogle danskere dem med de hårdeste jobs som det simpelthen ikke er rimeligt at bede om at blive på arbejdsmarkedet til de er 68 eller 70 år. Derfor er efterlønnen vigtig, og alene af den grund er den berettiget! Efterlønnen var altså en forudsætning for velfærdsforliget, og derfor er det forligsbrud, hvis efterlønnen afskaffes. Men der er også gode økonomiske grunde til, at efterlønnen bør bevares. Hvis efterlønnen afskaffes, kan det nemlig ende med at koste penge for statskassen. Hvis det bliver sådan, at alternativet for folk på efterløn i stor ustrækning vil være førtidspension eller understøttelse, ja så vil det koste betydelige ekstra udgifter for staten at afskaffe efterlønnen. Hvis man som eksempel leger med tanken om, at efterlønne blev afskaffet i morgen, så ville den samlede regning for den offentlige økonomi være i omegnen af 10 mia. kr. om året! Så galt går det ikke, men der er slet ikke de penge at spare ved at afskaffe efterlønnen, som Statsministeren forsøger at bilde folk ind. Hertil kommer, at regeringen ikke har medregnet tilbagebetaling af allerede indbetalt efterlønsbidrag, som p.t. beløber sig til næsten 70 mia.kr. penge, der skal trækkes direkte ud af statskassen. Staten skal altså ende med at stifte gæld for at kunne afskaffe efterlønnen! Statsministerens efterlønsmelding er da også stik imod, hvad han og Venstre har sagt indtil nu, hvor både efterlønnen og velfærdsforliget har været kaldt fornuftige, langtidsholdbare og gode aftaler. Men det var altså før Statsministe- S-Posten 20

21 rens nytårstale. Fakta er, at der er færre og færre, der går på efterløn, og antallet af efterlønsmodtagere falder hvert år. Det betyder, at udgifter til efterløn falder hvert år. Kun 2 % af dem der går på efterløn, har en længerevarende uddannelse, og langt de fleste, næsten 85 ud af 100, der går på efterløn er ufaglærte eller har en kort uddannelse. Det siger sig selv, at vi ikke skal betale folk, der er raske og som kan få et job, for at lade være med at lave noget. Men efterlønnen sigter netop på at give en mulighed for at trække sig tilbage, hvis helbredet ikke kan mere, eller hvis der alligevel ingen jobs er at få. Statsministeren hævder, at efterlønsmodtagere ligner alle os andre og fx ikke er mere syge. Det er dog ikke rigtigt! Tal fra LO dokumenterer, at efterlønsmodtagere, året før de gik på efterløn, havde 70 % større sygefravær end kolleger på samme alder, der ikke gik på efterløn. Og 3 år før de gik på efterløn var sygefraværet mere end 40 % højere! Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forventer, at der de næste år vil være for få jobs til netop denne gruppe medarbejdere nærmere bestemt vil af dem vil ikke kunne finde et job! For en del af dem vil efterlønnen være et godt og (for staten) billigt alternativ men den mulighed vil Venstre nu stik imod alle løfter fjerne. Er der noget at sige til, at vi af hele hjertet er imod? To veje én fair løsning Af John Dyrby Paulsen, MF(S) Det står efterhånden klart for enhver, at der er nu er to klart forskellige veje i dansk politik: VKO-vejen og S-SF-vejen. Der er mange forskelle på de to veje, men en afgørende forskel springer i øjnene. Regeringen vil klare de økonomiske udfordringer med nulvækst i det offentlige forbrug, mens S-SF bl.a. vil finde 15 milliarder kr. ved en aftale med arbejdsmarkedets parter. Man kan stille det op på følgende måde: Regeringens plan er en nulvækst, der aldrig nogensinde er set i dansk politik, og som alle økonomer, foruden Nationalbanken, kalder aldeles urealistisk (reelt er det vel efterhånden kun Finansministeren, der tror på nulvækst som en realistisk løsning). Heroverfor står en (fair) løsning, som den centrale part fagbevægelsen allerede har givet håndslag på, at de vil være med til aktivt at føre ud i livet. Med andre ord kan vælgerne vælge mellem en løsning, som alle ved er komplet urealistisk (VKO s) og Fair Løsning, som de centrale parter har lovet at være med til at gennemføre. Det valg er ikke svært der er to veje, men reelt kun en løsning! S-Posten 21

22 Regeringen uddeler lussinger til de arbejdsløse Af John Dyrby Paulsen, MF(S) En vælgerlussing er normalt noget, vælgerne giver politikerne. Men med regeringens pludselige beslutning om at ville fjerne efterlønnen, er det nu regeringen, der leverer lussinger til vælgerne. Efter at Lars Løkke gentagne gange har lovet danskerne, at han vil bevare efterlønnen, indledte han det nye år med et massivt løftebrud: Efterlønnen skal betale for regeringens økonomisk uansvarlige politik. Lars Løkke har blæst til kamp mod efterlønnen i en tid, hvor mange oplever at få en fyreseddel et par år inden folkepensionen. Næsten af de nuværende efterlønsmodtagere var arbejdsløse på det tidspunkt, de gik på efterløn. Fjernes efterlønnen nu, hvor der er mangel på jobs, så rammer det hårdt for den arbejdsmand, der bliver fyret som 59-årig uden chance for at konkurrere med yngre kræfter, der ikke skal på pension lige foreløbig. Nu skal han i stedet på dagpenge en dagpengeordning, som regeringen har halveret og i aktivering, og måske et par år på kontanthjælp, før han kan trække sig tilbage. Det har store omkostninger for samfundet og for den enkelte. Vi er enige i, at vi får brug for flere hænder på arbejdsmarkedet i fremtiden. Men den ekstra arbejdsindsats skal ikke komme fra vores mest nedslidte borgere. I stedet burde regeringen rette blikket mod den alvorlige ungdomsarbejdsløshed, som truer med at bide sig fast. Blandt nyuddannede akademikere er arbejdsløsheden 33,5 pct. De ressourcer må vi ikke tabe på gulvet. Vi har investeret millioner i de uddannelser, som meget gerne skulle konverteres til vækst og skatteindtægter. Afskaffelse af efterlønnen er ikke svaret på Danmarks økonomiske problemer. Tværtimod kan det vise sig at blive en særdeles dyr forretning med flere på førtidspension, kontanthjælp og dagpenge. Regeringen skulle bruge sine sparsomme kræfter på at sætte gang i væksten, så vi kan få vores unge i arbejde. Eller overlade roret til Socialdemokraterne, som både har svar på, hvordan vi sætter gang i væksten, øger arbejdsudbuddet og sikrer fremtidens velfærd. AOF Sydvest Sjælland, Skovsøgade Slagelse Mail: Telefon Fax S-Posten 22

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION

VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION VEDTÆGTER DANSK FOLKEPARTIS LANDSORGANISATION CHRISTIANSBORG 1240 KØBENHAVN K 1 Nærværende vedtægter er vedtaget på landsorganisationens stiftende møde i Idrættens Hus i Vejle lørdag den 27. april 1996.

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Slægtshistorisk Forening Vestsjælland Referat af GENERALFORSAMLING 2007 Den 14. februar 2007 Der deltog i alt 29 medlemmer. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. Som dirigent valgtes Arne Olsen. 2. Formandens

Læs mere

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013

Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 Referat af den ordinære generalforsamling i 3F-Roskildeegnen tirsdag den 19 marts 2013 1. Velkomst ved formand Allan Kierulff. Formanden bød forsamlingen velkommen. 2. Valg af 2 dirigenter. Lars Christiansen

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015

Aarhus byrådsmøde onsdag 6. maj 2015. Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Sag 1: Aarhus Vand A/S Generalforsamling 2015 Vi starter med sag nummer 1 fra borgmesterens afdeling, Aarhus Vand A/S, generalforsamling 2015. Nogle korte bemærkninger? Ja, jeg beder jer undertegne under

Læs mere

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn

Slægtsforskerforeningen for Vordingborg og Omegn Referat fra SVOO generalforsamling onsdag den 21. marts 2012 kl. 19:00 Formand Per Sørensen bød velkommen og udtrykke sin glæde over det store fremmøde til årets generalforsamling. Ad 1: Ad 2: Valg af

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening

Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening Vedtægter for Odense Konservative Vælgerforening 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Odense kommune, i daglig tale Odense Konservative Vælgerforening (OKV). Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune

Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse. Socialdemokratiet i Århus Kommune Inspirationsgrupper og udvalg:...din vej til indflydelse Socialdemokratiet i Århus Kommune et helt århus - hvordan?...3 børn og unge...4 kultur og borgerservice...5 sociale forhold og beskæftigelse...6

Læs mere

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn

Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn Vedtægter Selskabet De Danske Forsvarsbrødre For Silkeborg og Omegn 1 Selskabets navn er: De danske Forsvarsbrødre for Silkeborg og Omegn Selskabets hjemsted er Silkeborg Selskabet er upolitisk Selskabet

Læs mere

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken:

Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Hans Jensen, 1. maj 2006, Fælledparken: Kære venner, Jeg vil gerne takke jer alle sammen, fordi I er kommet her i dag. Tak fordi I vil være med til at fejre fællesskabet. Vi vil kæmpe mod intolerance og

Læs mere

Nytårshilsen fra formanden

Nytårshilsen fra formanden december 2014 Nytårshilsen fra formanden Kære socialdemokrater Vi forlader snart 2014, og jeg vil derfor gerne sige jer alle tak for et godt år. Det har været et år, hvor en desværre decimeret S- gruppe

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen

Vedtægter for Socialdemokratiet i Rudersdalkredsen 1. Kredsorganisationens navn og tilhørsforhold... 2 2. Formålet... 2 3. Kredsorganisationens opgaver... 2 Stk. 1. Opstilling af folketingskandidat.... 2 Stk. 2. Kommunalbestyrelsesvalg.... 2 Stk. 3. Regionsrådsvalg....

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 12. januar 2013 Bestyrelsens beretning for året 2012 til generalforsamlingen den 12. januar 2013. Så er der gået et år igen, og vi er samlet for at prøve at lave status

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD

Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Vedtægter for DANSKE ÆLDRERÅD Navn Foreningens navn er DANSKE ÆLDRERÅD. 1 Hjemstedet er København, Danmark. Medlemskreds Som medlemmer kan optages alle ældreråd i Danmark, der er valgt i henhold til gældende

Læs mere

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS)

Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) Vedtægter for Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS) 1. Navn Kredsens navn er Personalekredsen i Nykredit (NYKREDS). Kredsen er en virksomhedskreds under Finansforbundet i henhold til denne organisations

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Vedtægter for Lærerkreds Nord

Vedtægter for Lærerkreds Nord Vedtægter for Lærerkreds Nord Kredsens navn og hjemsted 1 Kredsens navn er Lærerkreds Nord. Kredsen dækker Hjørring, Frederikshavn og Læsø kommuner. Den udgør kreds 159 af Danmarks Lærerforening. Kredsens

Læs mere

Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen.

Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen. Referat fra Generalforsamlingen i H/F Sydgrænsen, mandag d. 29. juni 2009, kl. 19,00. Formand Jørgen Gyldenbo bød velkommen til generalforsamlingen. 1. Valg af dirigent. Generalforsamlingen valgte Arne

Læs mere

OPLYSNINGER OG STATISTIK

OPLYSNINGER OG STATISTIK OPLYSNINGER OG STATISTIK Efterløn og statistiske oplysninger Efterlønsordningen er et af de politiske temaer, som hyppigst debatteres. Debatten er ofte præget af mangelfulde oplysninger om efterlønsordningen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Referat fra Generalforsamling 2013

Referat fra Generalforsamling 2013 Referat fra Generalforsamling 2013 Hovedstadens Jernbane-Idræt Sekretær: Claus A. Pedersen. hi.sekretaer@gmail.com Tid: 26. februar 2013. Sted: Klublokalerne, Gl. Ellebjerg station. Fremmødte: 20 fremmødte

Læs mere

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram.

5. Enhver kan optages som medlem af partiet og eventuelt en lokalkreds, når vedkommende anerkender Retsforbundets idéprogram. RETSFORBUNDETS VEDTÆGTER Navn og formål 1. Partiets navn er Retsforbundet. 2. Eventuelle misbrug indberettes til landsledelsen. Landsledelsen træffer afgørelse om eventuel forfølgelse af sagen. 3. Partiets

Læs mere

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5

Vedtægter for. Skiveegnens Radikale. Side 1 af 5 Vedtægter for Skiveegnens Radikale Side 1 af 5 Vedtægter for kommuneforeningen Skiveegnens Radikale 1. Medlemmer af Det Radikale Venstre, der er bosiddende i Skivekommune, er medlem af kommuneforeningen.

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12 Den 2. april 2008 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling i Dansk Metal Tele Afdeling 12 Onsdag den 23. april 2008 kl. 17:00 Lyngsiehus, Nyropsgade 25, kælderen, 1780 København V Dagsorden: 1.

Læs mere

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk

DAMGÅRDEN VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN. Dato: 14.04.2014. www.damgaarden3000.dk VEDTÆGTER FOR FORENINGEN DAMGÅRDEN Dato: 14.04.2014 Indhold 1. Foreningens navn 2. Formål 3. Samarbejde 4. Medlemmer 5. Revisorer 6. Optagelse af andre foreninger 7. Bestyrelse 8. Driftsleder 9. Regnskabsføring

Læs mere

Vedtægter for SF København

Vedtægter for SF København Vedtægter for SF København 1 Navn og formål 1.1. Organisationens navn er SF Socialistisk Folkeparti, København, i daglig tale SF København. 1.1 SF København er underlagt SF Socialistisk Folkepartis generelle

Læs mere

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99

Efterlønnen springer top 10-liste over politiske problemer i 99 LO S NYHEDSBREV 1 1999 LOholdningsanalyse I n d h o l d s f o rt e g n e l s e Efterløn springer Top10 liste over politiske problemer i 1999.... 1 En ny holdningsundersøgelse afslører, at 38 pct. af samtlige

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nye åbningstider i Metal Himmerland. Nr. 1 2012 Gennem længere tid, er arbejdspresset steget i afdelingen. Vi er derfor kommet i den situation, at vi er nødt til at ændre på tingene, for at få en balance

Læs mere

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen).

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i JSF 1940. torsdag d. 25. marts 2010 kl. 16:00 i. Luftfartshuset; Mødelokale A (ved receptionen i stuen). Historisk materiale. Det følgende er klippet fra Julespareforeningens gamle hjemmeside, der indeholdt originale dokumenter fra foreningens generalforsamlinger fra 2001 til og med 2011. Indkaldelse til

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015

Tango Aarhus. Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Referat fra generalforsamlingen d. 1. marts 2015 Dagsorden: 1. Valg af dirigent, referent og stemmetæller. 2. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 3. Forelæggelse af regnskab for det forløbne år

Læs mere

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 10. januar 2015

Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 10. januar 2015 1 Socialdemokraterne på Nordfyn Dato 10. januar 2015 Bestyrelsens beretning for året 2014 til generalforsamlingen den 10. januar 2015. Indledning. Kære medlemmer. Det er nu 7. gang jeg står her på en ordinær

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Boligselskab

Vedtægter for Slagelse Boligselskab Vedtægter for Slagelse Boligselskab Kapitel 1. Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Slagelse Boligselskab. stk. 2. Boligorganisationen har hjemsted i Slagelse kommune. 2. Boligorganisationen

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014

Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund. Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund Vedtaget på generalforsamlingen Den 22. April 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet i Albertslund 1 vedtaget 22. april 2014 Vedtægter for Socialdemokratiet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS

VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS ! " # $% &'()*+,(-./0121(3 444,(-./0121(3 & 5 %" 67 %7 %$7" 9229 LH/kh/cl 27.10.2004 VEDTÆGTER FOR FORENINGEN BOLIGNET-AARHUS 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen BoligNet-Aarhus. Foreningens

Læs mere

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter

Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vedtægter Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune Vedtægter VEDTÆGTER for Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Lyngby-Taarbæk Kommune,

Læs mere

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart

Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart Vedtægter for Det Konservative Folkeparti i Middelfart 1 Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Middelfart Kommune, i daglig tale Konservative i Middelfart. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Grundejerforeningsvedtægter.

Grundejerforeningsvedtægter. Grundejerforeningsvedtægter. I medfør af den for Helsingør kommune gældende lokalplan nr. 1.88 for Boligbebyggelse på en del af Kjeldsbjerggårds jorder samt i henhold til deklaration tinglyst d. 22.06

Læs mere

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011

Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 Helle Thorning-Schmidts 1. maj tale 2011 (Det talte ord gælder) Krisen og VKO har været et dyrt bekendtskab for Danmark. Vi har mistet 180.000 private arbejdspladser. Der er blevet slået hul i statskassen.

Læs mere

Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre

Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre Protokol fra den ordinære generalforsamling for Fællesrepræsentationen af Grundejerforeninger i Rødovre Tidspunkt: 28.2.2012. Kl. 19:00 Sted: Rødovregård Referent: Ellen Jensen Dagsorden: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Socialdemokraterne. S-nyt 2015.1. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 6. januar 2015. 5 Manglende mobildækning kan koste

Socialdemokraterne. S-nyt 2015.1. Region Sjælland. Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 6. januar 2015. 5 Manglende mobildækning kan koste Socialdemokraterne S-nyt 2015.1 Region Sjælland s Redaktør: Knud Henning Nielsen, post@s-nyt.dk 6. januar 2015 2015 2 Året der gik og det nye der kommer Der er er sket meget i regionsrådet i 2014, og der

Læs mere

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København

Vedtægter for. Foreningen Veteranhjem København Vedtægter for Foreningen Veteranhjem København 1 Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Foreningen Veteranhjem København. 1.2 Foreningens hjemsted er Frederiksberg Kommune. 2 Formål 2.1 Foreningens formål

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013.

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Klubbens medlemskaber 4-7 Medlemskab 8-11 Generalforsamlingen 12-13 Bestyrelsen

Læs mere

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013

Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Referat fra den afholdte ordinære generalforsamlinger i Haveforeningen Solvang 2013 Haveforeningen Solvangs ordinære generalforsamling blev afholdt den tirsdag den 26. marts 2013 på Stationen i Viborg

Læs mere

Mette Reissmann. December 2014. Indhold

Mette Reissmann. December 2014. Indhold Mette Reissmann Jeg ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! De bedste julehilsner fra Mette Reissmann (MF) udlændinge og integrationsordfører samt formand for by og boligudvalget December 2014 Indhold

Læs mere

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt

Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Vedtægter for Boligforeningen Lillebælt Kapitel 1 Navn, hjemsted og formål 1. Boligorganisationens navn er Boligforeningen Lillebælt. Boligorganisationen er stiftet ved en fusion mellem boligorganisationerne

Læs mere

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008. 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning. over Til lovforslag nr. L 41 Folketinget 2008-09 Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. november 2008 2. udkast (Ændringsforslag fra skatteministeren) Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven

Læs mere

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm?

Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Hvordan godtgør man en knust drøm? 1. februar 2011 Nettets potentiale i politisk sammenhæng er enormt, og radikale vælgere har et meget højt internetforbrug. Men vindes 2011-valget på internettet? Det korte svar er nej. Analyser af folketingsvalgene

Læs mere

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi.

Der blev spurgt til annoncer fra to sælgere, som er imod, at der bringes annoncer i Hus Forbi. Generalforsamling 2013 referat Generalforsamling i Foreningen Hus Forbi, 2013 Referat 1) Formand Ole Skou bød velkommen og foreslog daglig leder Rasmus Wexøe Kristensen som dirigent. Rasmus blev valgt.

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Støtteforeningen 2012-2013

Støtteforeningen 2012-2013 Støtteforeningen 2012-2013 Set med mine øjne 2012 blev for mig et inspirerende og lærerigt år. På Støtteforeningens generalforsamling i februar blev jeg på et hængende hår valgt ind, og jeg var glad og

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN

DIVISIONSDOMMERFORENINGEN Referat af Generalforsamlingen Lyngby. i den 11. april 2010 kl. 1000 i Formanden indledte generalforsamlingen og bød velkommen til de fremmødte deltagere. Pkt. 1. Valg af dirigent. Bestyrelsen foreslog

Læs mere

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune

07.04.2014 VEDTÆGTER. For. Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 07.04.2014 VEDTÆGTER For Turistforeningen for Frederikshavn Kommune 1. Foreningens navn og formål 1.1 Foreningens navn er Turistforeningen for Frederikshavn Kommune. Foreningen er stiftet ved fusion af

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg.

Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg. Tirsdag den 29. april, 2014 afholdtes ordinær generalforsamling i Asperup-Roerslev Lokaludvalg. Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende:

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Svinninge Modeljernbaneklub

Svinninge Modeljernbaneklub Svinninge Modeljernbaneklub Formand/daglig leder Referant Referat fra Allan Risgård Jensen Svend Windeleff ordinær generalforsamling 21 43 56 03 Dato: 20/2-2014 Referat fra Ordinær generalforsamling onsdag

Læs mere

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF.

1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. VEDTÆGTER Vallensbæk Lærerkreds/ Kreds 9: 1 Kredsens navn er Vallensbæk Lærerkreds, og den udgør kreds 9 under DLF. 2 Kredsens formål er at varetage medlemmernes pædagogiske, økonomiske og tjenstlige interesser

Læs mere

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT

LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT LOVE FOR SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT 1 NAVN. Sammenslutningens navn: SØNDERBORG FAMILIE OG FIRMA SPORT. Hjemsted:Sønderborg. Signatur: SFS. Postadresse: SFS-Hallen, Borgmester Andersens Vej 100,

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46

Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne - UgebrevetA4.dk 19-06-2015 05:50:46 KÆRE LARS Velkomsthilsen til statsministeren: Husk lønmodtagerne Af Gitte Redder @GitteRedder Fredag den 19.

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING

VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING VEDTÆGTER FOR SÆBY ERHVERVSFORENING 1 Foreningens navn er Sæby Erhvervsforening, som er en forening med hjemsted i Sæby og omegn. tidligere Sæby kommune 2 Foreningens formål er gennem en indsats for samarbejde

Læs mere

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken.

Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat fra Garantloekkens generalforsamling Der er blevet afholdt ordinær generalforsamling i foreningen Garantloekken lørdag den 28. marts 2015 kl. 14 i Actionhouse, Løkken. Referat Indledning: Rigtig

Læs mere

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007

BG Indsigt. Familieanalyse. Hvem kan alligevel nå at få efterløn med de nye regler? Pension. 24. januar 2007 24. januar 2007 Familieanalyse BG Indsigt Pension Hvis du har spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte: Anne Buchardt 39 14 43 03 abuc@bgbank.dk Hvem kan alligevel nå at få efterløn med

Læs mere

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening:

Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: Vedtægter for Sydøstjysk Fugleforening: 1 NAVN OG HJEMSTED. 1. Foreningens navn er Sydøstjysk Fugleforening. Foreningen er stiftet den 27.oktober 2009 ved en sammenlægning af Vejle Fugleforening, Give

Læs mere

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus

Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Århus, den 10. december 2008 Forretningsorden for bestyrelsen i Boligkontoret Århus Introduktion Valg til bestyrelsen sker hvert år på boligkontorets repræsentantskabsmøde. Valgperioden er højst 2 år.

Læs mere

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler

Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler Orientering om Lærernes a-kasses kommunikationsstrategi for formidling af de nye efterlønsregler 42.000 medlemmer af Lærernes a-kasse får i flere omgange i 1. halvår af 2012 information og vejledning om

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013

FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT. Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 FORENINGEN AF TJENESTEMÆND VED STATENS SAMLINGER AFD. 7 UNDER FFT Generalforsamlingsreferat, lørdag d. 2/11 2013 Dagsorden: 1. Generalforsamlingens åbning 2. Valg af dirigent, sekretær(er) og stemmeudvalg

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Referat af årsmødet 2010

Referat af årsmødet 2010 Referat af årsmødet 2010 Nordfyns Landdistriktsråd 22. juni 2010, kl. 19.00 på Kongslundskolen, Skovby. Referent: Hanne Bille, Nordfyns Kommune 1. Åbning af mødet ved formand. 2. Valg af stemmetællere

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE

VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE VEDTÆGTER FOR STØTTEFORENINGEN for KELLERS MINDE 1 Foreningen navn er Støtteforeningen for Kellers Minde. Foreningens hjemsted er H.O.Wildenskovsvej 10,7080 Børkop. 2 Foreningens formål er.: 1. at udbrede

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936

VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 D VEDTÆGTER VEDTÆGTER FOR DANSK SAMLING Stiftet 1936 ANSK SAMLING er en folkelig bevægelse, der vil samle og styrke det, som forener alle danske: fædreland og modersmål. I navnet Dansk Samling fastholdes

Læs mere

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011

Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale den 1. januar 2011 Det talte ord gælder Godaften. Jeg tror, at mange har det ligesom jeg: Nytåret er den tid på året, hvor vi gør status. Hvor vi tænker over

Læs mere

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent.

Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. SF Grethe Referat af generalforsamling 03.03.13 Efter velkomst og fællessang blev Jan valgt som ordstyrer og Grethe som referent. Stemmeudvalg blev nedsat Formandens beretning: Inge kommenterer den skriftlige

Læs mere

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT.

Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. Varde kredsens Nyhedsbrev & A- NYT. December 2013 Kredsformand, John Knigge Snart er det jul og nytår og vi kan se tilbage på et meget travlt år. Den helt store udfordring har været kommunalvalget og valg

Læs mere