bedre psykiatri tema RECOVERY NYT: Søskende-netværk Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Konkrete forslag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bedre psykiatri 1 2006 tema RECOVERY NYT: Søskende-netværk Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Konkrete forslag"

Transkript

1 NYT: Søskende-netværk Har du en søster eller bror, der er sindslidende, kan du måske hjælpe en anden med det svar, han eller hun søger efter Søren Bredkjær og Kristen Kistrup: Patienternes ressourcer og prioriteringer skal inddrages, når samarbejdet skal etableres. Og man skal kunne inddrage andre aspekter end det rent faglige og formidle håb. Konkrete forslag 8 helt konkrete forslag til at fjerne ventelisterne i børne- og ungepsykiatrien tema RECOVERY L a n d s f o r e n i n g e n B E D R E P S Y K I A T R I p å r ø r e n d e t i l s i n d s l i d e n d e bedre psykiatri

2 kort og godt 01 frivillige rådgivere med fagligheden i orden Er du eller er du på vej til at blive f.eks. psykolog, sygeplejerske, socialrådgiver, præst eller læge? Og har du overskud og lyst til at gøre en forskel for Danmarks mange pårørende til psykisk syge? Så har vi et godt tilbud til dig! BEDRE PSYKIATRI har et stærkt ønske om at kunne rådgive og hjælpe endnu flere pårørende til psykisk syge, end vi har mulighed for i dag. Vi vil derfor udvikle og styrke vores telefonrådgivning ved at inddrage frivillige rådgivere med en relevant faglig baggrund, som kan formidle ærlige, respektfulde og kvalificerede råd. Den nye rådgivning går i luften ultimo august. Uddannelsesforløbet for vores kommende frivillige rådgivere løber af stabelen i juni og august. Der er deadline for ansøgninger fredag d. 21. april, hvorefter vi gennemfører individuelle samtaler i begyndelsen af maj. Du kan læse en mere uddybende profil for vores kommende frivillige rådgivere på herunder hvad vi forventer os af dig, og hvad vi kan tilbyde dig i form af oplæring, supervision m.v. Du kan få yderligere oplysninger ved at kontakte socialrådgiver Hanne Block Bøttger eller jurist Dorthe Neergaard på eller Ansøgninger kan sendes på eller til BEDRE PSYKIATRI, Livjægergade 20, 2100 København Ø. leder En skamplet for vores syge børn Af Ebbe Henningsen, landsformand for BEDRE PSYKIATRI Trods talrige hensigtserklæringer og gode intentioner fra politisk side så venter alt for mange psykisk syge børn og unge stadig på at kunne modtage den behandling, som de behøver og fortjener. Derfor præsenterer vi i dette nummer af bladet 8 håndfaste forslag, der hver for sig og samlet vil kunne knække de urimelige ventelister. Vi peger bl.a. på en markant styrkelse af den forebyggende indsats, ret til frit valg af private behandlingstilbud, hvis ventetiden er mere end 2 måneder, og indførelsen af en gulerod i form af en præmieringsordning til børne- og ungepsykiatrien. Forslaget koster selvfølgelig nogle penge men mit synspunkt er: Har vi råd til at lade være med mere målrettet og effektivt at sætte ind på dette område og kan et overflodssamfund som det danske være andet bekendt? Mit svar er nej til begge spørgsmål. Et stigende problem I skrivende stund drejer det sig om op mod et par tusinde børn og unge samt deres pårørende, som er sat i venteposition og dermed tvunget ind i en situation, som alt andet lige vil lægge yderligere pres på og forværre situationen for disse i forvejen skrøbelige sind. Vel at mærke en behandling, som de er blevet henvist og har krav på at få. bedre psykiatri nr

3 02 Nye åbningstider Telefonrådgivningens rådgivere træffes fremover mandag, tirsdag, torsdag og fredag mellem og Telefonnummeret er fortsat Leder En skamplet for vores syge børn Projekt Relevant synlighed løber af stabelen Søskendenetværk BEDRE PSYKIATRI er igangsætter Lægelig direktør og psykiatrioverlæge ser på Recovery og behandlingspsykiatrien Interview med Mari-Ann Stavnshøj mor til en teenagedatter, som har været i behandling gennem flere år Distriktspsykiatrien i Odsherred indarbejder systematisk ideer fra recovery-tankegangen Interview med Ole Aagerup om Recovery Medlemstilbud Recovery-konference til favørpris Kalender BEDRE PSYKIATRI mener, at der skal sættes ind, før problemerne har vokset sig store og komplekse, hvilket lige præcis er det, der sker, når f.eks. en pige på 8 år bliver parkeret på en venteliste. Og prøv en gang blot én gang at overveje, hvilket psykisk pres forældrene og resten af pigens familie bliver udsat for. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt. Opgør med vanetænkningen BEDRE PSYKIATRI er af den klare overbevisning, at de urimelige ventetider i børne- og ungepsykiatrien blandt andet skyldes manglende fokus på forebyggelse og tidlig indsats, manglende samarbejde og dialog mellem psykiatrien og de sociale myndigheder før, under og efter en evt. behandling samt for megen kasseog systemtænkning i bl.a. kommunerne. Kurven kan knækkes Der er for mig ingen tvivl om, at de 8 konkrete forslag, vi præsenterer i dette nummer af bladet, vil betyde, at ventelisterne inden for børne- og ungepsykiatrien bliver knækket. Til gavn og glæde for de børn og unge det handler om og for deres pårørende, men også på et samfundsmæssigt niveau vil forslagene gøre en forskel. Hvis det ad denne vej lykkes at sætte ind forebyggelsesmæssigt før problemerne har vokset sig store og uoverskuelige, vil det alt andet lige betyde færre sygemeldinger m.v. hos de berørte forældre samt en meget større sandsynlighed for, at børn og unge med psykiske problemer ikke får en årelang karriere inden for psykiatrien og det sociale system nr. 1 bedre psykiatri

4 nye tiltag Projekt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende BEDRE PSYKIATRIs rådgivning er det eneste professionelle rådgivningstilbud, der alene er målrettet dig, der kender en psykisk syg, og som derfor kan have brug for professionelle råd. Rådgivningen yder socialfaglig og juridisk rådgivning med afsæt i den virkelighed og de problemer, du har som pårørende til en psykisk syg. BEDRE PSYKIATRIs rådgivning giver uvildige og individuelle råd og hjælper dig med at finde vej gennem instanser, myndigheder og behandlingsmuligheder. Vi giver også gode råd om, hvordan du får en bedre dialog med den psykiske syge og med de professionelle behandlere. Rådgivningen yder hjælp til selvhjælp, men hjælper ikke med en egentlig skriftlig sagsbehandling. Til gengæld lytter vi også med hjertet. Rådgiverne træffes på Alle kan pludselig stå i den svære situation at kende en, der får psykiske problemer det kan f.eks. være som en god ven, kollega, forælder, søskende eller barn Psykisk sygdom er en af de mest udbredte sygdomme næsten hver anden dansker vil derfor i løbet af livet opleve at være pårørende. bekymrer sig for den syges fremtid kan have svært ved, at forstå den syges verden ønsker at den syge bliver helbredt glemmer at passe på sig selv har flere spørgsmål end man får svar Riv ud og gem På hjemmesiden kan du læse mere om psykiske sygdomme, om at være pårørende og om BEDRE PSYKIATRI. Rådgivningen Danmarks eneste professionelle rådgivning for dig, der kender en psykisk syg. Rådgiverne træffes på Relevant synlighed løber af stabelen Af Thorstein Theilgaard, generalsekretær Medio februar realiserede BEDRE PSYKIATRI et historisk projekt for at øge synligheden af foreningen og af landets eneste professionelle rådgivning for pårørende. Det er sket gennem en målrettet direct mail-kampagne til alle landets praktiserende læger, privatpraktiserende psykiatere og apotekerne indeholdende en helt ny publikation og en række skræddersyede tilbud til bl.a. de praktiserende læger. Projektet er blevet en realitet takket være en række fonde samt sponsorer fra medicinalindustrien. For mange pårørende er overladt til sig selv Baggrunden for projektet er den kendsgerning, at alt for mange pårørende til psykisk syge og i særdeleshed debuterende ikke får nok informationer om, hvor de kan hente rådgivning og støtte. Derfor er der udviklet en helt ny pjece, der sætter fokus på BEDRE PSYKIATRIs rådgivning og i korte træk fortæller om landsforeningens øvrige tilbud. Hver praktiserende læge m.v. har fået tilsendt 25 pjecer, som de kan sætte i venteværelset og/eller uddele til de af deres patienter, der er pårørende. I alt sender vi næsten pjecer i omløb via projektet og vi har en klar forventning om, at vi senere via bestilling og direct mail når mindst det dobbelte. Samtidig tilbyder BEDRE PSYKIATRI, at læger og psykiatere kan ringe eller maile til vores rådgivning, hvis de har faglige spørgsmål i relation til pårørende, som de gerne vil have vores vurdering af og hjælp til at løse. Tak til fonde og sponsorer Da vi ikke i udgangspunktet har haft økonomiske muligheder for selv at løfte dette store og ambitiøse projekt, har vi løbet en række fonde og sponsorer på dørene gennem 2005 for på denne måde at skaffe ekstern finansiering. BEDRE PSYKIATRI vil på den baggrund gerne takke en række fonde for deres bidrag i 2005, som har været med til at muliggøre projekt Relevant synlighed. Derudover skal der lyde en særlig varm tak for sponsoraterne fra Pfizer, Astra Zeneca, Lundbeck og Janssen-Cilag for deres økonomiske støtte til projektets gennemførelse. Perspektivet i projektet Det er BEDRE PSYKIATRIs forhåbning, at vi med dette første tiltag i forhold til at skabe øget synlighed kan være med til at hjælpe flere pårørende, end det er tilfældet i dag. Projektet skal ses som en form for pilotprojekt for senere nye tiltag i efteråret og i de kommende år over for landets mange pårørende og skal derfor også ses i tæt og naturlig sammenhæng med forårets oprustning af landsforeningens hjemmeside, både i forhold til information og udvidelse af rådgivningsmulighederne via nettet. 4 bedre psykiatri nr

5 nyhed netværk for søskende Søskenenetværk Som et nyt tiltag vil BEDRE PSYKIATRI gerne skabe et møde- og dialogsted for søskende til psykisk syge. Vi vil forsøge at skabe et netværk, hvor søskende kan tale med søskende, lytte til hinanden, fortælle deres historier og sammen prøve at finde svar på det, man ikke forstår, og det man ikke ved, hvad man skal gøre ved. Kontaktperson Helle Sørensen, søskendepårørende, kan kontaktes på eller på Netværket etableres i første omgang som en særlig debatside på og det er intentionen, at netværkets deltagere efterfølgende kan snakke med hinanden via Windows Messenger og/eller pr. mail, hvis der er lyst og interesse for det. Du skal naturligvis være enten bror eller søster til en sindslidende, men ellers er der ikke nogen særlige krav til dig. Om du er ung eller ældre spiller ingen rolle, alle kan jo have brug for at sted at lufte tanker og erfaringer med andre. Måske kan du hjælpe en anden med det svar, han eller hun søger efter. Måske har du masser af oplevelser, andre kunne have gavn af at lytte til. Man sidder en lørdag aften sammen med sine venner og er godt i gang med Kongen vender tilbage på dvd, da ens søster ringer på mobilen og fortæller, at hun går rundt og tror, hun er død. Hvad gør du? Er det en ny, syret form for rollespil eller brutal virkelighed, når ens søster er psykisk syg? Gid det dog var et rollespil, men sådan er det ikke. Det er den virkelighed, mange søskende oplever, når deres bror eller søster bliver ramt af en psykisk lidelse. Der er ikke noget at sige til, at man bliver klam i hænderne, og blodet løber fra hovedet, når man hører ens egen søster sige sådan. Man kommer til at tænke på, om denne syge sygdom også kan ramme én selv. Hvad tror vennerne nu om mig og min familie? Hvad skal jeg sige til min søster? Hvordan skal jeg hjælpe hende? Masser og masser af spørgsmål dukker op og masser og masser af svar udebliver. Det kan være en frustrerende skrue uden ende, noget må gøres. Det er mit håb, at rigtig mange søskende kan finde hjælp gennem denne debatside. På den måde kan vi måske vende tilbage til vennerne og filmen med ro i sindet og smil på læben nr. 1 bedre psykiatri

6 tema recovery Recovery og Recoverybegrebet understreger behovet for at inddrage patienternes ressourcer og prioriteringer, når samarbejdet skal etableres. Der er altså tale om en holdning til at inddrage andre aspekter end det rent faglige og at formidle håb. behandlingspsykiatrien Af Søren Bredkjær, Lægelig direktør, H:S Sct. Hans Hospital, og Kristen Kistrup, psykiatrioverlæge, H:S Direktionen Recovery, eller det at komme sig helt eller delvist efter en alvorlig sindslidelse, er efterhånden et velkendt begreb i Danmark. Der har længe været fokus på begrebet blandt patientorganisationer og i socialpsykiatrien, eksempelvis gennem Projekt Recovery-orientering. Men det gælder i mindre grad i behandlingspsykiatrien. Det er nødvendigt at udbrede kendskabet til recovery og at udrydde de værste misforståelser i behandlingspsykiatrien, så der ikke opstår afstand mellem udviklingen af patienternes kurs og den udvikling, som psykiatrien i dag gennemgår. Hvad er så recovery? Ved nærmere eftersyn synes recovery i psykiatrien især at formidle 2 budskaber: der er håb om at komme sig efter selv svær sygdom det at komme sig sker bl.a. i kraft af egen aktive indsats; man kan ikke blive recovered af andre Der er intet faktuelt nyt i disse udsagn, og de er på ingen måde specifikke for patienter med psykisk sygdom, men de formidler noget centralt. Udsagnene understreger vigtigheden af at fastholde håbet for også svært og kronisk syge patienter; et budskab det ikke altid er lykkedes for psykiatrien at videregive. Herudover understreges det, at patienterne selv må gøre en indsats for at komme sig, og næsten alle har mulighed for at tage et medansvar for deres helbredelse. Det gør flertallet af patienter på den måde, som de kan overskue det og finder rigtigt, men nogle synes udelukkende at være optaget af, hvad andre skal gøre; og ikke sjældent med skuffelse til følge. Som behandler mindes man med disse budskaber også om, at et gunstigt forløb ikke alene kan tilskrives den faglige og professionelle indsats. Recoverybegrebet understreger behovet for at inddrage patienternes ressourcer og prioriteringer, når samarbejdet skal etableres. Der er altså tale om en holdning til at inddrage andre aspekter end det rent faglige og at formidle håb. Chefredaktør Erik Rasmussen, Huset Mandag Morgen, havde en kræftsygdom og taler på basis af personlige erfaringer med sygehusvæsenet om et paradigmeskifte i sundhedssektoren. Han har vist, at gennem de sidste 10 år har der været en stigning i mediernes omtale af patientperspekti- bedre psykiatri nr

7 vet og ikke kun sygdomsperspektivet - i beskrivelserne af sundhedssektoren. Han taler om en såkaldt helserejse, hvilket ikke blot omhandler behandlingen af en sygdom, men også andre delprocesser som primær forebyggelse, diagnosticering, forberedelse til behandling, behandling, sekundær forebyggelse, rehabilitering og tilvænning til en ny tilværelse. Han stiller nogle basale krav til en såkaldt brugerreform, som også involverer et krav om incitamenter til personalet, der motiverer til ny adfærd faktisk en hel ny behandlerkultur! Det er lignende forhold, som også gør sig gældende inden for psykiatrien. Mange af elementerne i Erik Rasmussens model kan man genfinde i recoverybegrebet. At komme sig betyder i denne sammenhæng ikke kun bedring/helbredelse, men også at komme videre, idet man ved at komme sig fra en psykisk lidelse integrerer de erfaringer, som livet har givet én, også mens man var præget af sin sygdom. Inden for behandlingen af de svære psykiske sygdomme gøres der i dag meget for at integrere behandling og rehabilitering. Forskellen i de to begreber er det primære fokus. Mens behandling har patienten og sygdommens udvikling og symptomer i fokus, så har rehabilitering patienten og funktionsevnenedsættelsen i fokus. Formålet med en integreret behandling og rehabilitering er for det enkelte menneske at genvinde det tidligere funktionsniveau eller at opnå den højest mulige funktionsevne; at forebygge tilbagefald, senfølger eller yderligere reducering af funktionsevne; og at fremme sundhed ved at kunne mestre sit liv. Ved behandling og rehabilitering gør de professionelle således noget for patienten. Med recovery forstærkes denne proces i højere grad med det enkelte menneskes egen, aktive indsats. For mange behandlere i den danske psykiatri ligger recoverykonceptet således ikke langt fra almindelig god klinisk praksis, men som en målrettet strategi mangler der fortsat erfaringer. Derfor er det tiltrængt at udbrede kendskabet til recovery og at udrydde de værste misforståelser i behandlingspsykiatrien, så der ikke opstår afstand mellem udviklingen af patienternes kurs og den udvikling, som psykiatrien gennemgår. Det er i mødet mellem den enkelte patient og den enkelte behandler, at recovery for alvor kommer til udtryk. Det kræver forståelse, indsigt og viden. Her er efteruddannelse og holdningsbearbejdning samt ledelsesmæssig opbakning en nødvendighed. Søren Bredkjær Kristen Kistrup 2006 nr. 1 bedre psykiatri

8 tema recovery Mari-Ann Stavnshøj er mor til en teenagedatter, som har været i behandling gennem flere år. For ikke ret lang tid siden stødte hun som ikke fagperson på recovery-begrebet. BEDRE PSYKIATRI opsøgte Mari-Ann for at interviewe hende om mødet med recoverytankegangen. Et ikke fagligt møde med recovery Af Curtis Brown Hvordan stødte du på recoverytankegangen? Det var vel egentlig tilbage i I et af Psykiatrifondens blade, hvis jeg ikke husker helt galt. I arrangementslisten var der omtale af en konference med en Patricia Deegan, som ville fortælle om recovery. Hvad gjorde, at du hæftede dig ved konferencen? Jeg var nysgerrig. Ikke så meget i forhold til Patricia Reegan som var helt ukendt for mig dengang. Det var snarere det, at det altid lyder spændende, når nogen siger, at man kan komme sig, når det drejer sig om alvorlig sygdom. På det tidspunkt havde jeg opgivet at håbe i forhold til min datter. Jeg orkede det ikke mere. Alt for mange gange var håbet endt med en tur på den lukkede afdeling. Her var så en konference, der netop handlede om at komme sig. Og konferencen kom til at betyde meget for mig. Med egne øjne og ører kunne jeg erfare, at det kunne lade sig gøre, og at der er nogle principper/ideer bag. Principper og ideer, jeg ikke havde oplevet, at det offentlige anvendte. Hvad var det mere konkret ved recovery, som du kunne bruge til noget? Noget af det første ved recoveryideerne, som jeg bed mærke i, var understregningen af, at familien/netværket er vigtigt. Hvor jeg fra det offentlige systems side oplevede en holdning præget af lad os få de der forældre væk. Recoveryideerne sagde derimod, at det var vigtigt, at familien/netværket var med. At de var en resurse, som kunne bidrage og ikke blot være en belastning. Recoveryideerne fik mig også til at få øjnene op for, hvor meget det betyder, når man først begynder at forstå og betragte en person gennem sygdomsbriller. Jeg kan huske, at det gjorde et stort indtryk på mig, at Patricia Deegan ved konferencen fortalte, at hun i forbindelse med sin diagnose pludselig ikke længere blev betragtet som Patricia, men som en person med skizofreni. Det fik mig til at tænke over den måde, jeg tænkte på min egen datter på. Det handlede efterhånden også kun om sygdom. Jeg var begyndt at se min datter med de samme briller som behandlingssystemet. Recoveryideerne var med til at fjerne det filter og hjælpe mig til også at tænke på min datter som en, der har teenageproblemer og ikke hele tiden teenageproblemer forbundet med en sygdom. bedre psykiatri nr

9 Ring til rådgivningen på tlf mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra kl. 12 til 16. Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI pårørende til sindslidende Sekretariat: Livjægergade København Ø telefon telefax bank ISSN bedre psykiatri Redaktion: Ebbe Henningsen (ansvarsh.) Sekretariatets medarbejdere Artikler i bedre psykiatri kan frit citeres med kildeangivelse. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis redaktionens eller foreningens holdning. Hvad var din oplevelse af recoveryideerne og det offentlige behandlingssystem? Der er jeg blevet skuffet. Jeg har ikke mødt den store forståelse tværtimod. De gange jeg har gjort opmærksom på, at der fandtes andre måder, har svaret enten været, ja, det har vi hørt om, men det er ikke noget, vi praktiserer. Jeg har endda set en psykiater citeret for at udtale recovery, det er bare en gang varm luft, og nu må man ikke glemme, at det er en sygdom, de har. Heldigvis har jeg også været ude for en psykiater, som havde en forståelse for recoverytankegangen og mente, at det var nogle betragtninger, der kunne bruges. Det er også nu endelig lykkedes at finde et bosted, hvor jeg syntes, de har rigtig godt fat om recoveryideen. Men generelt er det ikke min oplevelse, at recovery er noget, der bliver vægtet inden for behandlingspsykiatrien. Hvordan tror du, man kommer videre? Det er et svært spørgsmål, og jeg er absolut ikke ekspert, men et eller andet sted må Modelfoto det handle om, at psykiatere, læger og plejepersonale uddannes, så de får en anden, mere bred opfattelse af hvad psykiatrisk behandling er. Hvordan det så lige skal foregå, ved jeg ikke. Er det kun i forhold til behandlingspersonalet, at der skal sættes ind? Jeg mener, at det er hele familien/netværket der skal inddrages, når en familie rammes af psykisk sygdom. Den, der bliver syg, er ikke alene om at blive ramt. Familien/netværket har også brug for nogle værktøjer til at takle situationen. Jeg ved godt, det koster nogle resurser, men de bliver nok tjent ind igen til sidst. Det er selvfølgelig heller ikke alle familier, hvor det kan lade sig gøre. Men jeg tror, der er mange familier, hvor der både er vilje og overskud til, at det kan lykkes. Det kræver bare et behandlingssystem, der støtter bedre op om hele familien/netværket, end det gør i dag. Jeg har været meget om mig, og det er derfor, jeg fandt ud af, at der var noget, der hed recovery, afslutter Mari-Ann. Forsidefoto: Modelfoto, PhotoDisc Design og tryk: Datagraf Oplag: Bidrag til næste udgivelse skal være redaktionen i hænde inden den 15. maj 2006 Medlemskab koster årligt: Enlige kr. 200,00 Par kr. 300,00 Firmaer/ institutioner kr. 600,00 Abonnement på bladet (4 numre) kr. 300,00 Sponsorer: Astra Zeneca Bristol-Myers Squibb Pfizer Danmark Eli Lilly Danmark A/S Lundbeck Janssen-Cilag og en række private fonde nr. 1 bedre psykiatri

10 tema recovery Som et af de første steder i Danmark forsøger socialpsykiatrien i Odsherred systematisk at indarbejde ideer fra recoverytankegangen. For at kunne fortælle om arbejdet har BEDRE PSYKIATRI besøgt Gitte Hededam, daglig leder og Helene Busk Pedersen, begge ansat i Distriktspsykiatrien i Odsherred. Når recoveryideer praktiseres Modelfoto 10 bedre psykiatri nr

11 Af Curtis Brown Hvordan kan det være, at I har valgt at arbejde med recovery? Ja, det kan skrives tilbage til 4. april 2002, indleder Gitte H. Der hørte jeg for første gang et fordrag med Alain Topor. Det var lidt af en åbenbaring. Ikke sådan at ideerne var fremmede. Ideerne fremstod bare pludselig ikke som naiv ønsketænkning, men som fakta med en videnskabelig tilgang, der ikke blot kunne afvises. Skizofreni behøvede ikke være kronisk. Der var håb. Samtidig var det dokumentation for en anden måde at tænke behandling på inden for psykiatrien. En måde at behandle på, som vi praktiserede i det små, men ikke havde sat ind i en større sammenhæng. Oplevelsen var så stærk, at vi tænkte: Det må vi i gang med lige med det samme. Hvordan blev det muligt? Det flaskede sig således, at der samtidig var indkommet kr. fra Socialministeriet. Jeg spurte straks ledelsen, om de ikke kunne bruges i forbindelse med recoveryideerne. Vi fik grønt lys og kastede os snart ud i en ny ansøgning og et projekt, der skulle køre over 10 år til rigtig mange millioner. Da det så ikke lykkedes, tog vi på ny en dyb indånding og udarbejdede et mindre projekt Åbne Samtaler. Åbne Samtaler er en del af det tankegods, der hører med til recoveryideen. Det blev til et toårigt projekt til 1 million, som så blev godkendt, og vi kunne komme i gang, svarer Gitte H. Hvordan har det været at indarbejde recoveryideer i det daglige, fra idé til praksis? Det er svært at kombinere en traditionelt opbygget arbejdsplads på psykiatriområdet med de arbejdsformer, recovery kræver, kommer det fra Helene. Og hun fortsætter: Det handler om, at den enkelte bruger har sine særlige, unikke behov, som ikke nødvendigvis passer ind i de systemer, som det traditionelle system arbejder med. Her tænker jeg på, at det fx ikke nytter ret meget at fastholde et fasttømret vagtskema, når det ikke passer ind i forløbet med en beboer. Det kræver medarbejdere, der er omstillingsparate og dedikeret til opgaven, indskyder Gitte H. Ja, det er rigtigt, som medarbejder må man kunne acceptere, at hver dag har et forløb, der er forskellig fra den foregående. Der er ikke et skema, som man kan arbejde ud fra på traditionel vis, tilføjer Helene. Det betyder også perioder med frustrationer og snak omkring organisation, arbejdstilrettelæggelse osv. Som medarbejder opvejes frustrationerne mere end rigeligt af, at arbejdet føles rigtigt. Arbejdsglæden findes i forholdet til beboerne og kollegaer, supplerer både Gitte H. og Helene. Hvad har gjort, at I har overvundet nogle af de barrierer, der findes? Vi har haft unikke rammer, idet vi er en mindre enhed, hvor der ikke er lange kommandolinjer. Vi er 18 medarbejdere med ca. 200 brugere, som i større eller mindre grad er knyttet til os. Det betyder, at vi kan køre med en meget flad organisationsstruktur. Samtidig har vi særdeles gode samarbejdsrelationer til Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland, amtets psykiatriudvalg og psykiatrisk center i Dianalund. De større institutioner og centre skal dække bredere grupper af patienter/beboere, fortæller Gitte H. Hos os er alle beboerne her frivilligt, og vi har gennem det gode samarbejde med psykiatrihospitalet mulighed for at lære beboerne at kende, inden de kommer til os, indskyder Helene. En anden faktor er flerfaglighed, og det er en af mine kæpheste, siger Gitte ivrigt. Når jeg vælger at kalde det flerfaglighed, så er det, fordi vi alle sammen tror, at vi er eksperter på det, vi ved og kan. Ved at bringe den viden sammen bliver vi alle sammen klogere, og vi bliver bedre til at løse problemerne. Så betyder det ikke noget, om man er professor eller mælkemand. Når det ikke bare er tværfaglighed, som vi har arbejdet med i masser af år, så er det netop, fordi vi gerne vil signalere, at vi også går på tværs af systemerne. Jeg vil ikke gå så meget ind i det, men I kender sikkert opsøgende psykoseteam, de er tværfaglige, men det er stort set kun sundhedspersonalet eller hospitalspersonalet, der indgår i arbejdet. Vi ville gerne række videre ud, så vi har både præster, politi og kommunale sagsbehandlere med. Alle dem, der er i berøring med eller kan medvirke til at løse problemet, ville vi gerne prøve at inddrage i opgaverne. Hvad har I konkret gjort for at inddrage flere og arbejde på tværs? Vi har arbejdet meget med at få lokalområdet inddraget, svarer Helene. Vi har holdt flere fællesmøder. Der har vi også haft mange sjove oplevelser, men noget af det, jeg synes har været mest positivt, er, at vi holdt en konferencedag, hvor der faktisk kom mennesker fra hele området. Præster, politi, læger, plejepersonale, brugere, pårørende, rigtig mange mennesker. Det blev en rigtig god og spændende dag, hvor alle sagde, at de gerne ville have endnu en dag. Det med at informere tror jeg er vigtigt. Hele tiden. Og det skal gentages mange gange, konstaterer Helene. Hvor står I så henne i dag? Som det er nu, oplever vi et andet forhold til beboerne, og vi føler os mere sikre i den måde, vi arbejder på. Det smitter også af på dem, og nu oplever vi, at 5 6 beboere kan tage på weekendophold med bare en enkelt medarbejder. Både beboere og medarbejdere oplever den positive udvikling, understreger Helene. Vi er naturligvis glade for de resultater, vi får, men skal det fastholdes, kræver det, at vi kan dokumentere det. Til det formål har vi indledt et samarbejde med kvalitetsinstitut ISU (Institut for Serviceudvikling i Odense), som vi forventer os en del af, tilføjer Gitte H. Hvordan ser I på fremtiden? Får vi som medarbejdere den nødvendige efteruddannelse og resurser til at støtte op om den vej, vi går, ser jeg lyst på fremtiden, siger Gitte med fast stemme. Og jeg tror, politikerne gerne medvirker, fordi vi håber at kunne påvise færre indlæggelser og mindre medicin. Hvis vi kan komme og fortælle så og så mange gode historier med en god tilfredshed fra både patienter og pårørende, så er vi kommet langt. Psykiatrien i Danmark kan godt bruge en mere særlig positiv klang. Så hvis vi kan komme og få lavet noget, som giver en større tilfredshed, så tror jeg også, at det tæller, med afslutter Gitte H nr. 1 bedre psykiatri 11

12 tema recovery RECOVERY Interview med Ole Aagerup RECOVERY "Er udtryk for en strategi, hvor en bruger eller patient søger at komme sig. Tilgangen står i modsætning til en kronisk tilstand, hvor en bruger eller patient må leve med sin sindslidelse resten af sine dage. Centralt i recoverytankegangen er med andre ord håbet om et bedre liv. Recovery er således ikke en metode, men snarere en vision eller målsætning for livet for mennesket med sindslidelsen, og en målsætning som kan understøttes både psykiatrisk og rehabiliterende. Der arbejdes ofte med to typer recovery. Den ene, som omtales som total recovery, tilstræber et fravær af psykotiske symptomer og tilbagevenden til det funktionsniveau, man havde før sygdommen. Den anden type, social recovery, sigter imod en især økonomisk og boligmæssig uafhængighed, mens personen stadig godt kan have visse symptomer og fortsat kan have brug for medicin. Kilde: Psykiatrisk ordbog fra Videnscenter for Socialpsykiatris hjemmeside: Af cand.mag. Lotte K. Hansen Psykisk syge kommer sig. Det viser den nyeste forskning. Og selv om det psykiatriske behandlingssystem er blevet mere menneskeligt og synet på psykisk sygdom mere nuanceret, klæber etikken kronisk stadig til psykisk syge, desværre med tabuisering og stigmatisering til følge. I disse måneder lægges sidste hånd på det store danske recoveryprojekt, der forhåbentlig kommer til at sætte fokus på psykisk syges mulighed for at komme sig, helt eller delvist. At komme sig I 2001 blev landskonferencen Lige muligheder for deltagelse også for borgere med en psykisk lidelse? afholdt. Flere indlæg indeholdt et recoveryperspektiv, og dermed lød startskuddet til det store projekt, som Socialministeriet i forlængelse af konferencen bevilligede penge til. Ole Aagerup, tidligere formand for Bedre Psykiatri, fortæller: Der var især to indgange til recovery, som vi og folkene fra LAP blev optaget af: Alain Topors svenske undersøgelse af skizofrene og Åben Dialog-projektet fra Vestlapland. Her var pludselig nogle, der gjorde os opmærksom på, at en sygdom som skizofreni, der altid havde været defineret som kronisk, faktisk kunne overvindes. Og vi blev gjort opmærksom på, at vi måske fuldstændig havde glemt håbet som drivkraft - og at det var farligt i den proces, det er at komme sig. Der var noget optimisme her, som vi havde manglet, og sådan kom projektet i gang i Danmark. Netværkets rolle De traditionelle behandlingsstrategier ligger langt fra tankerne om recovery. Her tager man udgangspunkt i det enkelte menneske. Kontakten til netværk og det vante miljø spiller således en stor rolle, men ironisk nok peger alting på, at netværket reduceres kraftigt efter blot få indlæggelser. Dermed mister den psykisk syge den vigtige kontakt til familie, venner, kolleger, uddannelsessted eller arbejdsplads og vinduet til verden før sygdommen lukkes i. Men hvad kan skabe gode forudsætninger for recovery? Der er meget, der skal falde på plads, inden i den psykisk syge og uden for, mener Aagerup. Personen skal have en styrke og robusthed til at ville, være optaget af noget uden for sig selv, samtidig med at de ressourcer, der ligger uden for i form af ar- 12 bedre psykiatri nr

bedre psykiatri 2 2006 tema RECOVERY 15 udfordringer Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien?

bedre psykiatri 2 2006 tema RECOVERY 15 udfordringer Hvad kan recovery-tilgangen bidrage med i behandlingspsykiatrien? 5 10 12 15 udfordringer LAP og BEDRE PSYKIATRI har lanceret 15 politiske forslag, der vil styrke mulighederne for, at flest mulige kommer sig mest muligt fra psykisk sygdom Hvad kan recovery-tilgangen

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Psykisk syge børn lades i stikken

Psykisk syge børn lades i stikken Psykisk syge børn lades i stikken 50 5 10 Ventelisterne på landets Børne og ungdomspsykiatriske hospitaler bugner. Forældrene savner orientering om behandlingsretten på to måneder - børnepsykiater frygter

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

HER & NU DET VIGTIGSTE

HER & NU DET VIGTIGSTE Til Region og kommuner i Region Hovedstaden 2015 HER & NU DET VIGTIGSTE Når man på en arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en recovery-medarbejder, vil der i medarbejdergruppen altid opstå en række

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM

INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Maj 2015 INFORMATION TIL DIG, DER ER TÆT PÅ ÉN MED EN PSYKISK SYGDOM Bedre pårørende- og netværksinddragelse i psykiatrien på Bornholm Psykiatri Materialet er udarbejdet i samarbejde mellem Psykiatrisk

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg

Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Velkommen til OPUS Psykiatrisk Center Frederiksberg Om OPUS OPUS er et specialiseret, ambulant behandlingstilbud, der henvender sig til unge i alderen 18 til 35 år, der for første gang oplever tegn på

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk

PRESSEMEDDELELSE SUM Kommissorium for udvalg om Psykiatri. Nedsættelse af udvalg om psykiatri - sum.dk SUM 01-04-2012 PRESSEMEDDELELSE For at skabe et solidt grundlag for den fremtidige indsats på psykiatriområdet har regeringen besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan indsatsen

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge

Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge Netværksdannelse for forældre til psykisk syge børn og unge rådgivning, hjælp og støtte for familier til børn og unge med psykiske vanskeligheder Et 4-årigt projekt i Landforeningen BEDRE PSYKIATRI i perioden

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5

TIL PÅRØRENDE. Retspsykiatrisk afsnit P5 TIL PÅRØRENDE Retspsykiatrisk afsnit P5 Velkommen til pårørende! Retspsykiatrisk afsnit P5 byder dig velkommen som pårørende. Denne pjece er en information til dig, som pårørende og om, hvad du kan forvente

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge

Psykiatri. INFORMATION til pårørende til børn og unge Psykiatri INFORMATION til pårørende til børn og unge VELKOMMEN Som forælder til et barn eller en ung med psykisk sygdom har du et naturligt ansvar for din datter eller søn, og du er samtidig en betydningsfuld

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sammenfatning af publikation fra : Opgaveudvikling på psykiatriområdet Opgaver og udfordringer i kommunerne i relation til borgere med psykiske problemstillinger Marie Henriette Madsen Anne Hvenegaard

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Brugeren som samarbejdspartner

Brugeren som samarbejdspartner Velkommen til temadagen: Brugeren som samarbejdspartner 20. November 2013 Velkommen Søren Bredkjær Vicedirektør i Psykiatrien, Region Sjælland Dagens program Input Hvad synes I? Velkomst Dialog under fest

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

MinVej.dk OM PROJEKTET

MinVej.dk OM PROJEKTET MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen

Dialogguide til recovery-orientering Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen Dialogguide til recovery-orientering Modelfoto Psykiatrisk Center Frederiksberg, juli 2009 Centerledelsen 2 Baggrund I Region Hovedstadens Psykiatriplan 2007 har regionsrådet meldt følgende politiske hensigtserklæring

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik

Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik Gladsaxe Kommunes Rusmiddelpolitik 2012-2015 J. nr. 16.20.00P22 1 Forord Alkohol- og stofmisbrug har store menneskelige omkostninger for den enkelte borger med et misbrug og for dennes pårørende. Et alkohol-

Læs mere

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr

Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr Tidlig opsporing af psykose Specialpsykolog Marlene Buch Pedersen Overlæge Ulrik Haahr DSKS januar 2014 Oversigt Rationalet bag TOP Informations kampagnen Resultater fra TOP Etiske problemstillinger Udgifter

Læs mere

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier.

Gør jeres Lænkeforening mere synlig kan forhåbentlig være en hjælp for jer, når I vil arbejde med at synliggøre jeres forening og Lænkens værdier. Kære lokalforeninger. Der er stadig mange danskere, som drikker alt for meget og som har brug for støtte til at komme ud af alkoholproblemet. Derfor er det vigtigt, at Lænken er synlig og meget mere kendt,

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge

Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Lange ventelister gør depressionsramte mere syge Af Daniel Christensen og Anton Lind Ventetiderne i den offentlige psykologordning er over otte uger på landsplan. Det skader de sygdomsramte, og det er

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

Sorg kan ødelægge børn og unges liv

Sorg kan ødelægge børn og unges liv Sorg kan ødelægge børn og unges liv Men du kan hjælpe dem. Bliv sponsor for Team Giv Håb og lad hele Danmark se, at din virksomhed er med til at hjælpe børn og unge, der rammes af ødelæggende sorg. Team

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2016

Nyhedsbrev Juni 2016 Nyhedsbrev Juni 2016, Formand Sommerferien er begyndt for skolerne. Det betyder også, at ferietiden begynder for rigtig mange mennesker - og det betyder, at de frivillige i Bedre Psykiatri Aarhus vil holde

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK) Socialområdet i Randers Kommune har gennem flere år arbejdet systematisk med faglig kvalitetsudvikling, dokumentation og

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier:

Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Indsendt fre, 01/08/2016-11:09 Indsendt af anonym bruger: [152.115.71.186] Indsendte værdier: Ansøgers navn: Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS) Ansøgers e-mail adresse: me@spiseforstyrrelser.dk

Læs mere

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI

Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 147 Offentligt Landsforeningen BEDRE PSYKIATRI 10 konkrete forslag til en National Handleplan for en bedre psykiatri Ventelisterne for børn og unge vokser og vokser

Læs mere

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom

Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mænd skal blive bedre til at tale om psykisk sygdom Mere end hver tredje mand, der har eller har haft en psykisk sygdom, fortalte først omgivelserne om det, da de ikke længere var i stand til at få en

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020

Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 Cystisk Fibrose Foreningen - formål, vision og målsætning 2020 - Vi kæmper for bedre og længere liv for børn og voksne med cystisk fibrose Formål... 3 Vision... 3 Målsætning 2020... 3 1. Støtte... 4 2.

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne

Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Sådan håndterer du stress blandt medarbejderne Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden, og den henvender sig til dig, der er leder. I pjecen finder

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton

Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Forskningsleder, Ph.d. Bibi Hølge-Hazelton Betydning af pårørendes møde med sundhedsvæsenet hvorfor er det vigtigt? Fokus: Alvorligt syge Inspiration: SSTs anbefalinger Men pårørende til andre syge skal ikke overses. Diabetes, astma eller gigtpatientens

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter

Pårørendesamtaler. Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Pårørendesamtaler Dialogguide til første planlagte samtale mellem personale og pårørende til indlagte patienter Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark En god relation mellem patient og behandler er en forudsætning for at blive rask METTE HARTMANN Patient Psykiatrien i Region Syddanmark

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-

Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet

Læs mere

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn

Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015. Stærkere. fællesskaber. Deltagerhæfte. Navn Konference for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter 30. september 01. oktober 2015 Deltagerhæfte Navn Program Onsdag d. 30. september 10.00-11.00 Indskrivning 11.00-11.40 Velkomst v. formand Majbrit

Læs mere

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg

Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår Undervisning for alle. Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Kursuskatalog Peer-Undervisning Forår 2017 - Undervisning for alle Recovery-skolen Center for Mestring Søndersøparken 16 Viborg Om Recovery-skolen og peer-undervisning Recovery er et ord venligst udlånt

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2014

Nyhedsbrev Juni 2014 Nyhedsbrev Juni 2014, Formand Metrologerne kalder månederne juni, juli og august for sommernånederne: I år kan vi også godt sige, at sommeren begyndte med juni måned, og snart er ferien over os alle. I

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Tillid, Tryghed og Troværdighed

Tillid, Tryghed og Troværdighed Tillid, Tryghed og Troværdighed Samarbejde med pårørende i Psykiatrien, Distrikt Holbæk Sengeafsnit O, Holbæk Birkevænget 7, Indgang V2 4300 Holbæk Tlf. 5948 4725 Sengeafsnit Birkehus Annebergparken 62

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Værdighedspolitik, Vejle Kommune

Værdighedspolitik, Vejle Kommune Værdighedspolitik, Vejle Kommune 1 Indledning Det er vigtigt for Vejle Kommune at fremme et værdigt ældreliv og sikre en værdig hjælp, støtte og omsorg til kommunens ældre, hvilket også kommer til udtryk

Læs mere

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus

Nyhedsbrev. BEDRE PSYKIATRI Aarhus nummer 3 Nyhedsbrev September 2013 Kristian Buhr Formand Nu må vi nok erkende, at sommeren er ovre for i år. Vi kan se tilbage en rigtig dejlig sommer med megen sol og kun meget lidt regn. I august og

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker Konference om Psykiatrisk Sygepleje afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker 3. og 4. Juni 2014 Hotel Faaborg Fjord Tema Brugerinddragelse,

Læs mere

Familiesamtaler målrettet børn

Familiesamtaler målrettet børn Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende

Læs mere

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien FORENINGER FOR PÅRØRENDE TIL PSYKISK SYGE OG HANDICAPPEDE I MIDTJYLLAND 1 Rollen som pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien

Læs mere

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland

Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Hjerneskadeforeningen Aarhus/Østjylland Et tilbud til senhjerneskadede og deres pårørende, om undervisning, rådgivning, samtalegruppe, pårørende cafe, Samværdsgruppe, kreative aktiviteter og værksted.

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning

Dato Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Dato 24-02-2017 Sagsnr. 4-1613-205/1 bpse bpse@sst.dk Udmøntning af satspuljen styrket sundhedsfaglig rådgivning og lettere adgang til psykiatrisk udredning Hermed inviteres regioner til at søge om midler

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark

Samarbejdet. mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Samarbejdet mellem patienter, pårørende og Psykiatrien i Region Syddanmark Velkommen til Psykiatrien i Region Syddanmark I denne folder kan du læse mere om samarbejdet med patienter og pårørende i Psykiatrien

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Fra Komplians til Konkordans

Fra Komplians til Konkordans Fra Komplians til Konkordans Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 12. Juni 2009- København Compliance puljen 2006-2010 Ansatte i projektet Projektleder Randi Boesen Jansdorf, sygeplejerske Projektmedarbejder

Læs mere

Fælles faglig retning

Fælles faglig retning SOCIALPÆDAGOGEN 21 DOBBELTDIAGNOSE Det er altså ikke nok, at enten psykiatrien eller kommunen byder ind begge instanser er nødt til at komme på banen og indgå i et koordineret samarbejde med og omkring

Læs mere

Diagnosticerede unge

Diagnosticerede unge Diagnosticerede unge fakta, perspektiver og redskaber til undervisningen Konference Odense Congress Center, 07.05.2013 foredrag & konferencer www.foredragogkonferencer.dk Diagnosticerede unge fakta, perspektiver

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Hurtig og klar besked via elektronisk

Hurtig og klar besked via elektronisk MedCom 2 Direkte digital kommunikation mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis Hurtig og klar besked via elektronisk korrespondancemeddelelse og receptfornyelse August 2005 / MC-S201 indledning

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.

Råd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa. SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration

Læs mere

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive

Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Den Frivillig Gældsrådgivning Skive Indledning Dette notat beskriver et forslag til etablering af en frivillig gældsrådgivning i Skive. Formål, indhold og organisering er kort beskrevet, ligesom der er

Læs mere