Kommuneoplysninger 3. Borgmesterens forord 4. Generelle forhold 5. Budget 2016 i hovedtal 5. Budgetaftale 6. Budget og de økonomiske mål 10

Transkript

1

2 Indhold Indhold Kommuneoplysninger 3 Borgmesterens forord 4 Generelle forhold i hovedtal 5 aftale og de økonomiske mål 10 Fremtid budgetoverslag Hvad bruges pengene til - drift 12 Hvad bruges pengene til - anlæg 14 Hvor kommer pengene fra 15 Rammerne for budgetlægningen 18 Pris- og lønudvikling 19 Befolkningsudvikling 19 Sektorbeskrivelser Økonomiudvalget 20 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 28 Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget 33 Handicap- og Psykiatriudvalget 39 Kultur-, Fritids- og Turismeudvalget 43 Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget 46 Sundheds- og Seniorudvalget 53 Uddannelsesudvalget 60 Takster Bilag A: Resultatopgørelse og finansieringsoversigt 73 Bilag B: Anlægsoversigt 76

3 Kommuneoplysninger Kommune Slagelse kommune Rådhuspladsen Slagelse Telefon: Hjemmeside: Hjemsted: Regnskabsår: Slagelse 1. januar 31. december 3

4 Borgmesterens forord Fælles om fremtiden Det er med stor glæde, at jeg kan præsentere budgettet. Det er der to grunde til: For det første er dette budget vedtaget med opbakning fra alle 31 medlemmer i byrådet. Alle partier og løsgængere har set kommunens udfordringer i øjnene, og står sammen om at finde løsninger, til gavn for kommunens borgere og virksomheder. Det vil jeg gerne kvittere for. For det andet er denne budgetaftale for de kommende to år og ikke kun for et år, som ellers har været kutyme i kommunen. Det betyder, at et enigt byråd giver administrationen tid til at finde gode løsninger på svære problemer, selvsagt under forudsætning af, at der ikke kommer væsentlige vilkårsændringer. Det giver ro blandt medarbejderne, fordi der kan planlægges med en længere tidshorisont. Slagelse Kommune er en kommune med en lys fremtid. Vi har befolkningsvækst. Vi har studiepladser, og planer om et campusområde, der gør studielivet endnu bedre. Det nybyggede psykiatrihospital og de kommende statslige arbejdspladser fører attraktive stillinger til kommunen. Vi har fantastisk natur som stadig flere turister oplever. Og vi har driftige virksomheder, som for manges vedkommende har ordrebøger der rækker godt ind i 2016, vi har et stærkt foreningsliv og et bredt funderet kulturliv. Vi er dog også udfordret. Kommunens udfordringer er til at få øje på, og de er ikke nye. Vi har for mange borgere, som har problemer med at mestre eget liv. Det presser kommunens økonomi, fordi efterspørgslen efter velfærdsydelser stiger, uden at kommunens indtægter stiger tilsvarende. Derfor har et samlet byråd set nødvendigheden i at ændre udviklingen, og i at kommunens dygtige medarbejdere og kommunens borgere sammen har en ambition om at mestre eget liv. Så vi kan bruge kræfterne på de grupper i samfundet, der har mest brug for det. Det øgede fokus på at mestre eget liv vil vi blandt andet skærpe ved at øge opmærksomheden på udsatte boligområder, på at skabe en mere sammenhængende indsats for vores børn og unge, så vi ikke slipper dem, før de har fået en uddannelse og er rustede til det moderne arbejdsmarked. Og så vil vi bygge videre på de gode erfaringer med landdistriktsudvikling, hvor lokale ildsjæle sammen med kommunen virkelig kan gøre en forskel for vores mindre byer. aftalen er to-årig. Der kommer dog en forhandling af budgettet for 2017 for at sikre, at forventninger og virkelighed passer sammen til den tid. På byrådets vegne, Stén Knuth Borgmester 4

5 Generelle forhold 2016 i hovedtal Slagelse Kommunes budget for 2016 indeholder samlede driftsudgifter på mio. kr. og et overskud af den ordinære drift på 82 mio. kr. Det samlede resultat i budgettet viser efter anlægsinvesteringer, renter m.v. et underskud på 19 mio. kr. Figuren viser udviklingen i det økonomiske resultat i perioden Mio. kr. (årets 343 Årets resultat Resultat ordinær drift Samlet resultat (For vist regnskabstal, for 2015 er vist det oprindelige årsbudget, og for er vist det godkendte budget 2016 med overslagsår) Med det vedtagene budget er der i alle årene et driftsoverskud. Dermed lever budgettet op til styrelseslovens krav om, at budget og budgetoverslag for en 4-årig periode skal udvise et positivt driftsresultat. Betragter man budget og overslag for hele perioden , viser det samlede resultat et overskud på i alt 40 mio. kr. Det fremgår af figuren, at der i hvert af overslagsårene budgetteres med et overskud i det samlede resultat. Det skyldes hovedsagelig nedgang i de budgetterede driftsudgifter til service. Slagelse Kommune afdrager samlet over perioden på sin gæld med netto 102 mio. kr. Hertil kommer, at der på renovationen, som finansieres 100 % af brugerne (og dermed ikke over skatten), i samme periode tilbagebetales 25,5 mio. kr. af brugernes tilgodehavende. tet indebærer i 2016 et kasseforbrug på 13,6 mio. kr., og for hele perioden er der et forbrug af likvide midler på i alt 47 mio. kr. Den samlede resultatoversigt fremgår af resultatopgørelsen i bilag A. 5

6 Generelle forhold bygger på skatteprocenter som vist nedenfor. I forhold til 2015 er der tale om uændrede skatteprocenter. Skatteprocenter i 2016 Indkomstskat: 24,7 % Grundskyld: - produktionsjord 7,2 - øvrige grunde 25,3 Dækningsafgift (offentlige ejendomme): - grundværdi 12,65 - forskelsværdi 8,75 Kirkeskat: 0,96 % aftale 2016 bygger på nedenstående budgetaftale, som hele Byrådet står bag: Fælles om store udfordringer Venstre, Dansk folkeparti, Liberal alliance, Socialdemokraterne, Enhedslisten, Helle Blak, Tonny Borgstrøm og Michael Gram har indgået budgetforlig for årene Det er forligsparternes opfattelse, at Slagelse kommune står over for nogle voldsomme udfordringer, der primært er funderet i at mange borgere - børn som voksne - har problemer med at mestre eget liv. Bl.a. har vi registreret en stigning i antallet af børn der har behov for specialundervisning og særlige ydelser, i antallet af borgere der er på overførselsydelser og i antallet af borgere der har behov for hjælp på det psykiatriske område. Disse udfordringer løses ikke via et budgetforlig. Det kræver flere års hårdt, vedholdende arbejde at skabe en situation, hvor flere får et godt liv og flere kan klare sig selv. Parterne er enige om at vi vil møde udfordringerne offensivt, for kun ved at søge og afprøve nye løsninger får vi bugt med udfordringerne. For at skabe ro i organisationen har vi valgt at indgå en 2-årig aftale. Parterne vil arbejde for en tydeligere afstemning af forventninger. Med forældre i børnehaver og i folkeskolen om ambitioner på egne og børnenes vegne. Med børn og unge om at have ambitioner om at gennemføre en ungdomsuddannelse. Med unge og voksne om at have en ambition om i højere grad at mestre eget liv. Og samtidig må vi stille krav til kommunens mange dygtige ledere og medarbejdere om at have større ambitioner på egne og borgernes vegne, så flere på sigt bliver i stand til at mestre eget liv. Større ambitioner både for de velfungerende borgere og de, der har sværere ved det. 6

7 Generelle forhold Udfordringer Vi har udpeget de 6 største udfordringer for Slagelse kommune. De udløser voldsomme økonomiske udfordringer de kommende år. Primært fordi udfordringerne skyldes flere borgere, der skal have kommunal hjælp på den ene eller anden måde. Vi bliver derfor nødt til alene i 2016 at fremskrive udgifterne med 95 mio. kr. til de 4 områder, hvor tilgangen er størst. Vi vil tage en række konkrete initiativer til nye løsninger, der skal bringe os frem mod de nye mål, men lad os starte med det, der gør mest ondt. Vi er forpligtet til at skabe et budget i balance. Vi har derfor indarbejdet en række besparelser i de kommende års budget. Forligsparterne har besluttet at se de økonomiske udfordringer i et 2-årigt perspektiv. Parterne er derfor enige om, at denne aftale omfatter 2 år og at budgetudkast for 2017 kun kan udsættes for en revurdering, hvis udgiftseller indtægtssiden afviger væsentligt fra det budgetterede både i positiv som i negativ retning. Parterne er dog enige om, at der i 2016 kan udarbejdes et nyt 2-årigt budget. Effektiviseringer og besparelser Samlet set har parterne skullet finde 140 millioner for at finde en budgetbalance. Parterne har bl.a. indbygget følgende effektiviseringer og besparelser: Handicap- og psykiatriområdet skal nedbringe udgifterne i alt 8 mio. kr. i 2016 og yderligere 9 mio. kr. i Det skal bl.a. ske ved at skabe en mere entydig ledelsesstruktur, hvorved en række mellemlederfunktioner fjernes, ved en gentænkning af organisationsopbygningen og en revurdering af serviceniveauet. Administrationen reduceres med i alt 15 mio. kr. i Det sker bl.a. ved at skabe en mere stringent ledelsesstruktur, hvorved en række mellemlederfunktioner fjernes og ved øget digitalisering. Brug af eksterne konsulenter beskæres med 6 mio. kr. i Puljemidler afsat til udvalg og administration beskæres med 7,5 mio. kr. i Kultur-, idræts- og fritidsområdet reduceres udover de navngivne besparelser med en rammebesparelse på 4,5 mio. kr. i 2016 og 5,5 mio. kr. i 2017, der findes ved strukturelle tilpasninger, driftsoptimeringer og tilpasning af aktivitetsniveauer. KFT- udvalget udarbejder fordeling af besparelsen inden 1. december Forligsparterne har aftalt en løbende opfølgning på budgettet og konsekvenserne heraf. Borgmesteren indkalder til første møde i forligskredsen. Der er indregnet 4,5 mio. kr. i sænkning af sygefraværet. Det sker ved at intensivere arbejdet med trivsel og arbejdsmiljø samt en fokuseret indsats over for de virksomheder der har størst sygefravær. Direktionen udarbejder inden 1. december 2015 en model for incitamentsstruktur. Direktionen udarbejder forslag til tværgående tiltag på i alt 2,5 mio. kr. i 2016 bl.a. ved optimal styring af den kommunale bilpark. Forslaget foreligger inden 1. december Der er indarbejdet 14 mio. kr. i besparelser på arbejdsmarkedsområdet. 7

8 Generelle forhold Vi har for at fremme væksten og forøge antallet af borgere, der kan mestre eget liv med mindre kommunal støtte end nu indarbejdet en række konkrete tiltag i den 2- årige aftale. Initiativerne er målrettet mod mere vækst, en målrettet indsats på 0-18 års området samt arbejdsmarkedsområdet. Ny boligpolitik Parterne er enige om at fastholde fjernelsen af byggesagsgebyr i 2016, hvorefter det evalueres. Parterne gennemfører en analyse af til- og fraflyttere og følger løbende mønsteret. Analysen skal bl.a. danne afsæt for en økonomisk bæredygtig udvikling af boligområder, så Byrådet i samarbejde med boligselskaberne sikrer en positiv udvikling af områder med alment boligbyggeri. Parterne er i særlig grad opmærksomme på udviklingen på det almene boligområde i Korsør. Forligsparterne forelægges analyse og oplæg til handlingsplan inden 1. januar Børne- og uddannelsesområdet Parterne er enige om en målrettet indsats på 0-18 års området. Vi betragter folkeskolens mulighed for at give børn og unge en bedre mulighed for at få en ungdomsuddannelse og efterfølgende jobs som stærkt afhængig af den bagage, børnene har med i rygsækken, når de starter i skole. Parterne er enige om, at folkeskolen i forhold til de skitserede udfordringer arbejder kvalificeret og med en række spændende tiltag. Parterne ønsker dog at præcisere, at Uddannelsesudvalget derfor har en stor opgave med at sikre en mangeårig fokuseret indsats for at sikre, at flere børn er skoleparate - og at skolerne er parate til at modtage børnene. Uddannelsesudvalget udarbejder forslag til bedre overgange mellem daginstitutioner og skoler og mellem skole og ungdomsuddannelser og til forsøg med nye organisationsformer. Parterne er derfor enige om og optagede af, at hele børne- og uddannelsesområdet skal ses i en sammenhæng. Et øget fokus på uddannelsesområdet starter derfor med et øget fokus på barnets start på livet. Parterne fokuserer en særlig indsats for børnefamilier med de alvorligste sociale og økonomiske problemer. Der nedsættes en tværfaglig task-force, der iværksætter en håndholdt indsats, der forbedrer familiernes livsvilkår og nedbringer de kommunale udgifter. Arbejdsmarkedsområdet Beskæftigelsesudvalget udarbejder inden 1. december handleplan for initiativer, der skal skaffe flere unge i gang med uddannelse eller arbejde. Handlingsplanen indeholder oplæg til en styringsaftale indeholdende resultatkrav og effektmål. 8

9 Generelle forhold Landdistriktsudvikling Forligsparterne ønsker at videreudvikle de meget positive erfaringer med de første års arbejde med landdistriktsudvikling. De gennemførte processer i landdistrikterne har bekræftet formodningen om, at der er masser af ideer blandt borgerne om konkrete tiltag, der øger livskvaliteten hos dem, der bor på landet og oplevelsen for dem, der besøger landdistrikterne. En væsentlig årsag har været "Borgerstyrede budgetter", hvor de fremmødte menige borgere har besluttet, hvad pengene skal bruges til. Parterne overfører uforbrugte midler fra puljen "Borgerstyrede budgetter" til 2016 og sætter dermed flere midler i spil til projekter besluttet af borgerne. LTE-udvalget beslutter inden 1. januar proceduren for fordelingen af midler i Parterne igangsætter en debat om, hvorvidt lokalområder kan tænke sig sammen med andre lokalområder om understøttelse af dagpleje, daginstitutioner, skoler, klubber m.m. Beskæftigelsesudvalget anmodes om at udarbejde modeller for forsøg med "pedeller" i landdistrikterne. Kultur og fritid Der afsættes 0,5 mio. kr. til udmøntning af idrætspolitikken. KFT-udvalget arbejder videre med at fremtidssikre biblioteket og kulturhuset i Korsør i form af samlokalisering. Udvalget igangsætter en ligestilling af de museale foreninger. Udvalget udarbejder et grundlag for at lade Musikhuset overgå til at være en selvejende institution. Anlæg Det gamle posthus i Slagelse indrettes for midler, der kan opnås ved salg af ejendommen på Willemoesvej, således at Slagelse Erhvervscenter placeres på det gamle posthus. Beløb til projekt "Korsør - byen ved vandet" fastholdes, men forskydes over budget- og overslagsår. Præmisserne er uforandrede. Såfremt det bliver muligt at etablere et større projekt allerede i 2016, er forligsparterne indstillet på at fremrykke midler. Forligsparterne igangsætter projekt med ombygning af Skælskør Plejecenter. 9

10 Generelle forhold og de økonomiske mål Byrådet har fastlagt 4 overordnede økonomiske mål som pejlemærke for budgettet. Det drejer sig om: Ordinært driftsresultat Anlægsbudget Gennemsnitlig kassebeholdning Skattefinansieret gæld Med en trafiklysmodel er målene i den økonomiske politik omsat til konkrete måltal, hvor grøn indikerer rum for udvikling, gul signalerer basisbudget og rød viser en kritisk situation med pres på økonomien. Nedenstående er vist de beløbsintervaller, der fastlægger de 3 niveauer: Definitioner Ordinært driftsresultat Anlægsbudget Gennemsnitlig kassebeholdning (udisponeret) Skattefinansieret gæld "Rum for udvikling" Over 150 Over 125 Over 75 Faldende "Basisbudget" Status quo "Pres på økonomien" Under 125 Under 100 Under 50 Stigende Det fremgår af nedenstående farvelægning, i hvilken grad det vedtagne budget opfylder betingelserne for betegnelserne Rum for udvikling, Basisbudget henholdsvis Pres på økonomien i 2016 og i hvert af overslagsårene : år Ordinært driftsresultat Anlægsbudget Gennemsnitlig kassebeholdning (udisponeret) Skattefinansieret gæld Faldende Faldende Faldende Faldende Det ses: at det ordinære driftsresultat i alle årene er under hårdt pres og særlig i 2019 ligger langt fra det ønskede at der er budgetteret med et lavt anlægsniveau, som i slutningen af perioden er mere end halveret at den gennemsnitlige udisponerede kassebeholdning ligger stabilt, men dog uden at være prangende at der i alle årene afdrages en del mere på kommunens gæld end der sker ny låneoptagelse 10

11 Generelle forhold Fremtid (budgetoverslag ) overslagene indeholder en forventning om fald i såvel drifts- som anlægsudgifter i de kommende år. Samtidig forventes også et fald i kommunens samlede indtægter, når der korrigeres for inflation, og der er derfor behov for en fortsat stram udgiftsstyring. Indtægtsudviklingen vil dog være meget påvirket af resultatet af de årlige økonomiske aftaler mellem KL og regeringen, hvor der sker en afbalancering af kommunernes udgiftsbehov og indtægtsgrundlaget. Herunder spiller også udviklingen i omprioriteringsbidraget en stor rolle. Indeks 2016 = Udvikling Befolkning Indtægter Udgifter Figuren viser, at det forventede indtægtsfald i modsvares af et budgetteret, realt fald i udgifterne. Der forventes ikke nogen væsentlig forbedring i det samlede økonomiske råderum i perioden. I den seneste befolkningsprognose (pr. april 2015) forventes et stort set uændret befolkningstal, men en del forskydninger med flere ældre og færre unge i overslagsårene. Faldet i de kommunale udgifter betyder dermed, at der forventes væsentligt lavere udgifter, målt pr. indbygger. 11

12 Generelle forhold Hvad bruges pengene til Drift Fagudvalgene råder over hver en budgetramme, som fremgår af figuren. Det ses, at der er markant forskel på udvalgenes driftsrammer, idet de 3 udvalg, der løser de store velfærdsopgaver, tegner sig for 75 % af de samlede driftsudgifter. I afsnit med sektorbeskrivelserne er for hvert udvalg beskrevet budgetrammens fordeling på enkeltområder. En stor del af driftsrammen anvendes i kommunens virksomheder, som decentralt varetager den daglige opgaveløsning. Driftsudgifter fordelt på fagudvalg (mio. kr.) I nedenstående tabel er driftsudgifterne fordelt efter de udgiftskategorier, som indgår i regeringens styring af kommunerne. Serviceudgifterne udgør med mio. kr. mere end 2/3 af udgifterne, og er for 2016 den serviceramme, som kommunen regnskabsmæssigt skal overholde. Det fremgår af tabellen, at der over de kommende år forventes et udgiftsfald, primært i serviceudgifterne. Stigningen i de brugerfinansierede nettodriftsudgifter betyder, at kommunens gæld til brugerne af renovationen nedbringes bl.a. gennem nedsatte takster. Driftsudgifter - fordelt på udgiftstyper (mio. kr. i 2016-prisniveau) Serviceudgifter Overførselsudgifter Brugerfinansieret Forsikrede ledige Medfinansiering Særligt dyre enkeltsager Ældreboliger Drift i alt

13 Generelle forhold Når der korrigeres for pris- og lønudviklingen og for den konteringsmæssige omlægning af indtægterne fra ældremilliarden, er der i 2016 et realt fald i de samlede serviceudgifter på netto ca. 55 mio. kr. i forhold til budget tet indeholder en række specifikke reduktioner i fagudvalgenes budgetter, jfr. beskrivelse af de enkelte udvalg og politikområder i sektorafsnittet. Endvidere er der gennemført tværgående besparelser for 32 mio. kr. som fordeler sig mellem fagudvalgene som vist i nedenstående tabel. De tværgående reduktioner kan henføres til følgende tværgående emner: 1. Indkøbsaftaler 2. Kørselsgodtgørelse (nedsat takst) 3. Tværgående digitale gevinster 4. Konsulentydelser 5. Udgiftsreduktioner vedr. IT 6. Puljer 7. Tværgående tiltag (eks. Biler) 8. Reduktion af sygefravær De enkelte elementer er fordelt mellem fagudvalg og politikområder ud fra forskellige kriterier (der spænder fra specifikke indkøbsaftaler til andel af serviceudgifter). Oversigt over Tværgående besparelser i fordelt på udvalg Beløb i kr. Uddannelsesudvalget Indkøbsaftaler Kørselsgodtgørelse Tværgående digitale gev. Økonomiudvalget Beskæftigelsesog Integrationsudvalget Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Handicap- og Psykiatriudvalget Kultur-, Fritidsog Turismeudvalget Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudv. Sundhedsog Seniorudvalget I alt Konsulenter Udgifter til IT Puljer Tværgående Reduktion sygefravær I alt Det betyder, at der sker væsentlige forskydninger mellem de enkelte udvalg, ligesom omprioriteringer i budgettet bevirker en forskelligartet udgiftsudvikling for udvalgene. I budgettet indgår fordeling af den besparelse, der tidligere er besluttet vedr. tværgående administrative opgaver (TAO). Det er særligt opgaver inden for personaleadministration, bogføring og økonomistyring, der er omfattet af denne omlægning. Samlet er der i 2016 reduceret ca. 25 mio. kr. i budgetterne for centre og virksomheder vedr. opgaver, der flyttes / bortfalder. Beløb fremgår af ændringsoversigter i sektorafsnit. Den nye enhed Administrativ Service, der overtager de fleste af opgaverne, har et budget på 13,2 mio. kr. Dermed realiseres nettobesparelsen for TAO på 11,8 mio. kr. De tværgående besparelser betyder samlet, at de rammebesparelser, der var indeholdt i overslagsårene i budget , er konkretiseret i budget 2016 og overslag I budgetoverslag for 2018 og 2019 indgår fortsat rammebesparelser på årligt 32 mio. kr. = 1 % af serviceudgifterne, svarende til regeringen omprioriteringsbidrag. Rammebesparelsen er fordelt på fagudvalg, og konkretiseres ved kommende budgetlægninger. 13

14 Generelle forhold Hvad bruges pengene til Anlæg De samlede anlægsudgifter er i 2016 budgetteret til ca. 113 mio. kr. Samtidig er der budgetteret indtægter fra salg af jord og ejendom på 20 mio. kr., og nettoanlægsudgifterne beløber sig dermed til 93 mio. kr. Det er ca. 40 mio. kr. mindre end De største anlægsudgifter i 2016 vedrører: boliger (almene boliger til voksne med autisme ca. 30 mio. kr. samt renovering af Skælskør Plejecenter ca. 18 mio. kr.) veje (østvendte ramper afkørsel 41 ca. 5 mio. kr og rundkørsel ved Grønningen ca. 8. mio. kr.). Anlægsudgifter fordelt på fagudvalg (mio. kr.) I bilag B er vist oversigt over samtlige anlægsprojekter i budget 2016 og overslagsårene , hvor anlægsniveauet nedsættes yderligere. Sammenlignet med de foregående år er anlægsbudgettet i markant lavere, og pleje- og handicapboliger udgør i 2016 og 2017 over halvdelen af anlægsbudgettet. Mio. kr. Anlæg Regnskab 2012 Regnskab overslag 2018 Anlæg excl. ældre- og handicapboliger Ældre- og handicapboliger 14

15 Generelle forhold Hvor kommer pengene fra? Kommunens største indtægtskilder er indkomstskat samt indtægterne fra statstilskud og den mellemkommunale udligningsordning. Figuren viser, at skatterne samlet udgør ca. 2/3 af indtægterne, mens tilskud og udligning udgør 1/3. De samlede indtægter beløber sig i 2016 til mio. kr. Det er lidt højere end i 2015, hvilket primært skyldes statens omlægning af refusioner på beskæftigelsesområdet samt omlægning af ældremilliarden til generelle tilskud. Udligningsordninger 27% Indtægter i alt mio. kr. Beskæftigelsestilskud 3% Øvrige tilskud 2% Statstilskud 2% Øvrige skatter 1% Grundskyld m.v. 6% Indkomstskat 59% Skattegrundlag Indkomstskatten beregnes på baggrund af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der i 2016 er på mio. kr. Slagelse Kommune har siden 2009 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag frem for selvbudgettering. Det har hidtil vist sig at være et økonomisk fornuftigt valg, idet den faktiske indkomstudvikling hos kommunens borgere har været lavere end det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. På trods af den aktuelle stigning i befolkningstallet i kommunen forventes det fortsat for 2016 at være mest gunstigt at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag i 2016 har Slagelse Kommune et indkomstgrundlag på kr. pr. indbygger. Det er 90,8 % af landsgennemsnittet. Kommunens skatteprocent er med 24,7 % fastholdt på samme niveau som i de foregående år. På landsplan er den gennemsnitlige skatteprocent i kommunerne med 24,9 % en smule højere. 15

16 Generelle forhold Grundskyld Grundskyld til kommunen beregnes på grundlag af den offentlige ejendomsvurdering, som udarbejdes af SKAT. Der har dog siden 2003 været et loft over stigningen i den kommunale grundskyld, som bevirker en lavere betaling. Der har i de seneste år været stor kritik af SKAT s ejendomsvurderinger, og der forberedes et nyt grundlag for beskatningen, som forventes at træde i kraft i I 2016 bygger grundskatterne derfor på en lovgivning, der indeholder midlertidige justeringer. Grundskatterne i 2016 beregnes som udgangspunkt på baggrund af ejendomsvurderingerne i 2011 fratrukket 2,5 %. Hvis dette beløb for den enkelte grundejer overstiger et beregnet grundværdiloft, tager beskatningen udgangspunkt i sidstnævnte. Figuren viser for Slagelse Kommune, hvorledes udviklingen i grundvurderingerne har været siden kommunesammenlægningen i 2007 og frem til budget Tilsvarende er beregningsloftet vist for samme periode. Det ses, at det beregningsgrundlag, der anvendes i til beskatningen i 2016, er ca. 15 % lavere end SKAT s grundvurderinger. I 2010, hvor grundvurderingerne toppede, var beregningsgrundlaget 45 % lavere. Grundvurdering og Beregningsværdiloft Mio. kr Grundvurdering "Grundværdiloft" Byrådet nedsatte i budget 2015 grundskyldspromillen til 25,3. Som følge af økonomiaftalen med regeringen kompenseres kommunen i for en del af provenutabet ved skattenedsættelsen. Kompensationen er faldende over perioden. For 2016 har Byrådet fastsat uændrede grundskyldspromiller på 7,2 for produktionsjord og 25,3 for øvrige grunde. tet indeholder samlede grundskatter fra borgerne og virksomheder i Slagelse Kommune på 270 mio. kr. i Efter Byrådets behandling af budgettet har Regeringen indgået aftale om Finansloven for 2016, som fastfryser borgernes betaling af grundskyld på samme niveau som i Beløbet vil derfor blive reguleret i 2016, når lovgrundlaget herfor er fastlagt. 16

17 Generelle forhold Tilskud og udligning Tilskuds- og udligningssystemet medvirker til at sikre finansieringen af de opgaver, som staten har tillagt kommunerne. Samtidig har systemet gennem en mellemkommunal udligning til opgave at sikre, at alle kommuner har mulighed for at oppebære et serviceniveau på nogenlunde samme niveau. Tilskuddet reguleres hvert år i forhold til opgaveudvikling, skattegrundlag og kommunens udgiftsbehov bl.a. som følge af befolkningsudviklingen. Fastsættelse af tilskud og udligning er et vigtigt element i den aftale om kommunernes økonomi, som forhandles mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening. I 2016 modtager Slagelse Kommune samlet mio. kr. i tilskud og udligning. Målt i faste priser er det 55 mio. kr. mere end i Stigningen skyldes dog særligt omlægning af statens refusioner vedr. en række overførselsudgifter samt omlægning af ældremilliarden fra driftsindtægt til generelle tilskud. Modsat forventes bl.a. et fald i beskæftigelsestilskuddet som følge af forventet færre forsikrede ledige, der modtager dagpenge. Tilskud og udligning indeholder i 2016 et ekstraordinært finansieringstilskud til kommunerne på samlet 3,5 mia. kr., som er skævdelt mellem kommunerne til fordel for kommuner med et svagt beskatningsgrundlag og stort udgiftsbehov. Slagelses andel af finansieringstilskuddet er 75 mio. kr. Dette ekstraordinære finansieringstilskud er endnu ikke aftalt mellem KL og Regeringen for overslagsårene , men er dog indeholdt i Slagelse Kommunes budgetoverslag. På Regeringens foranledning er der i økonomiaftalen med KL og dermed i beregningen af tilskud og udligning indarbejdet et såkaldt omprioriteringsbidrag på 1 % af serviceudgifterne. I budgettet giver det sig udtryk ved, at statstilskuddet i overslagsårene årligt er nedsat med ca. 32 mio. kr. Mio Generelle tilskud og udligning Øvrige tilskud Den (forventede) faldende ledighed har siden 2012 betydet et fald i beskæftigelsestilskuddet. Beskæftigelsestilskud Udligningsordninger Statstilskud Figuren viser udviklingen i delelementerne i tilskuds- og udligningen for Slagelse Kommune. Efter et fald på ca. 200 mio. kr. i 2013, har det samlede beløb været nogenlunde konstant i , og er som nævnt steget i 2016 på grund af bl.a. refusionsomlægningen. Udligningsordningerne udgør i 2016 en større andel end tidligere, idet udligningsniveauet er hævet bl.a. for at sikre en mere fair fordeling mellem kommunerne ved refusionsomlægningen. 17

18 Generelle forhold Rammerne for budgetlægningen KL og Regeringen indgik i juli 2015 aftale om rammerne for kommunernes økonomi Det var lidt senere end tidligere år, idet valg til Folketinget og efterfølgende regeringsskift forsinkede forhandlingerne om aftalen. Dermed blev kommunernes budgetlægning tidsmæssigt mere presset end normalt, idet væsentlige økonomiske forhold først kunne afklares i slutningen af august. Aftalen for 2016 er væsentligt kortere end tidligere, og den er i højere grad koncentreret om de overordnede økonomiske rammer for budgetlægningen i kommunen. Økonomiaftalen er som udgangspunkt 1- årig, men der er dog også elementer med en længere tidshorisont. Den aktuelle aftale indeholder bl.a. følgende hovedemner: 1. Omprioriteringsbidraget 2. Finansieringstilskuddet 3. Anlægsrammen Ad 1: Omprioriteringsbidraget Der er fastlagt et omprioriteringsbidrag på årligt 1 % af serviceudgifterne i kommunerne, svarende til 2,4 mia. kr. for hele landet. Omprioriteringsbidraget er et nyt element i aftalen, og indgår i regeringens bestræbelser på at opnå effektiviseringsgevinster i hele den offentlige sektor. Det er tanken, at staten herigennem kan skabe finansiering af indsatser på prioriterede områder (hovedsagelig sundhed) og evt. skattelettelser. For 2016 bibeholdes gennem økonomiaftalen 1,9 mia. kr. af omprioriteringsbidraget i kommunerne til egen prioritering og uden bindinger fra staten. For overslagsårene er der ikke lignende aftaler. Den ny konstruktion med et omprioriteringsbidrag giver ikke i sig selv nogen ændring i Byrådets måde at kunne prioritere sine udgifter. I 2016 er den økonomiske effekt for Slagelse begrænset til en mindreindtægt på ca. 7 mio. kr., mens mindreindtægterne i årligt er på 32 mio. kr. Servicerammen er i 2016 på 237,4 mia. kr. Når der korrigeres for pris- og lønudvikling og tekniske reguleringer m.v. er det reelt ca. 500 mio. kr. lavere end i økonomiaftalen for 2015, men på niveau med kommunernes budgetter for Ad 2 Finansieringstilskuddet Kommunerne modtog i 2015 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3 mia. kr., som blev skævdelt til fordel for kommuner med et svagt beskatningsgrundlag og strukturelt underskud. Slagelse Kommune blev tilgodeset gennem denne skævdeling og modtog 52 mio. kr. Det ekstraordinære finansieringstilskud er i 2016 øget til 3,5 mia. kr., der ligeledes skævdeles mellem kommunerne. I 2016 modtager Slagelse 75 mio. kr., hvilket klart har forbedret det økonomiske grundlag for budgetlægningen. Selvom økonomiaftalen mellem KL og Regeringen er 1-årig - og dermed ikke fastlægger vilkår for overslagsårene - har Byrådet indarbejdet et ekstraordinært finansieringstilskud af samme størrelse i Ud over finansieringstilskuddet gives der også i 2016 ekstraordinære integrationstilskud og investeringstilskud på flygtningeområdet. Det sker på baggrund af forøgelsen af antallet af flygtninge, som kommunerne skal modtage. Disse tilskud er (endnu) ikke aftalt for overslagsårene. Endelig fortsætter tilskudsordning vedr. skattenedsættelser, og staten finansierer den fastsatte ramme på 200 mio. kr. I lighed med tidligere år er tilskudsprocenten afhængig af omfanget af ansøgninger. Ad 3 Anlægsrammen Der er i 2016 fastsat en samlet anlægsramme på 16,6 mia. kr. for kommunerne som helhed. Niveauet er udtryk for et lille fald fra 2015 på knap 1 mia. kr., men er i overensstemmelse med de hidtidige intentioner for det offentlige investeringsniveau. Anlægsudgifterne i Slagelse Kommunes økonomiske politik ligger væsentligt under kommunens relative andel af anlægsrammen, og er som udgiftsramme ikke nogen aktuel begrænsning. Ud over de nævnte hovedemner indeholder økonomiaftalen bl.a. tilkendegivelser vedr. aktivitetsbestemt medfinansiering, sundhed, overførselsudgifter og afbureaukratisering i forbindelse med udmøntning af statslige puljer til kommunerne. 18

19 Generelle forhold Løn- og prisudvikling Slagelse Kommune lægger den vurdering af pris- og lønudviklingen, som KL udmelder i sin budgetvejledning, til grund for budgetlægningen. Det indebærer, at driftsbudgetterne overordnet set reguleres i overensstemmelse hermed, jfr. KL s budgetvejledning G.1-3 pr. 3. juli 2015: Procentstigning pr. år Løn- og prisudvikling sammenvejet 1,3 1,6 2,1 2,0 Befolkningsudvikling Udviklingen i kommunens folketal og aldersfordeling spiller en væsentlig rolle for de udgiftsbehov, som opstår - ikke mindst på længere sigt. Samtidig har befolkningsudviklingen også betydning for indtægtsgrundlaget i kommunen - såvel for skatteindtægter som for tilskud og udligning mellem kommunerne. Derfor er befolkningsprognosen af betydning for rammerne for budgetlægningen, og skaber mulighed for både den kortsigtede og den langsigtede tilpasning af de kommunale tilbud og økonomi. Befolkningsudviklingen i Slagelse Kommune har efter en årrække med tilbagegang vist en fremgang i det seneste år. Det giver anledning til at forvente en stabilisering af folketallet, evt. med en fortsat fremgang afhængig af bl.a. indvandring og tilflytning fra hovedstadsområdet, hvor boligpriserne gør det vanskeligere at etablere sig. Befolkningsprognosen fra marts 2015 viser bl.a.: at befolkningstallet pr. 1. januar 2015 var Det er en stigning på 345 personer i forhold til et år tidligere. Fremgangen kan tilskrives nettoindvandring og nettotilflytning fra andre kommuner. Modsat har der været et nettofødselsunderskud (dvs. flere døde end fødte) at antal personer i den erhvervsaktive alder (26-64 årige)vil være stort set uændret frem mod 2026 at antallet af ældre (65-99 år) vil stige med 20 % frem mod 2026 at antallet af 0-5 årige falder på kort sigt, men forventes at stige fra 2019 at antallet af årige vil falde frem til 2026 med 13 % Indeks 2015 = 100 Befolkningsudvikling ,0 115,0 110,0 105,0 100,0 95,0 90,0 85,0 80,

20 Økonomiudvalg Sådan er pengene fordelt Administration 92% Beredskabet 3% Havne Køb og salg af 0,4% ejendomme mv. -0,3% Tværgående områder og initiativer 5% Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr. Regnskab overslag (2016-priser) Beredskabet Administration Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Administrationsbygninger Udgifter til administration Administrationsbidrag Udbetaling Danmark Tjenestemandspension Tværgående områder og initiativer Centrale puljer, forsikringer m.m Diverse vedr. administration Tværgående reduktioner jf. budgetaftale Køb og salg af ejendomme mv Havne Udgifter i alt Index

21 Beredskabet / Administration Økonomiudvalget indeholder 6 politikområder: Beredskabet, Administration, Tværgående områder og initiativer, Køb og Salg af ejendomme mv., Havne samt Finansiering. Sidstnævnte er omtalt særskilt under Hovedkonklusioner. Beredskabet Beskrivelse af området Odsherred, Kalundborg, Holbæk, Leje, Sorø og Slagelse Kommuner etablerer et 60 selskab, Vestsjællands Brandvæsen, der fra 1. januar 2016 skal varetage de kommunale beredskabsopgaver i de 6 kommuner. Forudsætninger /budgetgrundlag Vestsjællands Brandvæsen udarbejder hvert år forslag til budget, som godkendes af Byrådet i hver af de seks ejerkommuner. I henhold til vedtægten for selskabet fordeles udgifterne på kommunerne efter indbyggertal opgjort pr. 1. januar året før budgetåret. Administration Beskrivelse af området Området Administation indeholder budget for samtlige administrative centre i den kommunale administration, herunder myndighedsopgaver og planlægning. Ud over lønninger til personale og løbende driftsudgifter indeholder området bl.a.: Administrationsbidrag vedr. institutioner under den regionale rammeaftale Fælles IT-udgifter Tjenestemandspensioner Revision Udgifter til Byrådet og de politiske udvalgs arbejde Endvidere indeholder området pt. drift af administrationsbygninger, men disse udgifter overgår i 2016 til Center for Kommunale Ejendomme under Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. Forudsætninger /budgetgrundlag tet for 2016 beløber sig for politikområdet Administration til 430,0 mio. kr. Der har gennem de seneste år været faldende udgifter til administration, og denne udvikling forventes at fortsætte i budgetoverslagene for Området er budgetlagt med et rammebudget, fordelt på politisk organisation og drift af den administrative organisation. Slagelse Kommune har fokus på at optimere de administrative opgaver, så ressourcerne kan bruges til de kommunale kerneopgaver i skoler, dagtilbud, hjemmepleje, jobcenter, erhvervsservice m.m. På nationalt plan er der stærkt fokus på øget digitalisering af de administrative opgaver. Borgerne skal kunne betjene sig selv digitalt og det offentlige skal øge effektiviteten. 21

22 Administration Ændringer i budget De væsentligste ændringer, som er indarbejdet i budget på politikområdet Administration, fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten er ikke udtømmende, og viser således ikke alle ændringer for politikområdet. Ændring i kr. Overslagsår Omlægning af tværgående administrative opgaver (TAO) Ændring af organisation eller konteringspraksis Tværgående reduktioner (excl. TAO) Lov- og cirkulære ændringer Valg Digitale gevinstpotentialer på ØUs område Øgede gebyrindtægter Rammebesparelse på administrationen Mere stringent ledelsesstruktur på det adm. område Afskaffelse af byggesagsgebyr (mindreindtægt) Justering af overhead på institutioner IT strategisk pulje flyttet fra anlæg til drift Ændring af organisation eller konteringspraksis dækker bl.a. over flytning af rådhusbetjente (-2,0 mio. kr.) og af tidligere administrative bygninger (-1,9 mio. kr.) til Kommunale Ejendomme, flytning af nye sagsbehandlere fra konto 5 til 6 (+1,0 mio. kr.), og ændring af konteringspraksis jf. Revisionens anvisning (+3,4 mio. kr.) Tværgående reduktioner (excl. TAO) indeholder bl.a. reduktion i udgifter til konsulentydelser med -3,0 mio. kr., samt reduktioner i puljer på -1,95 mio. kr. i 2016 og 1,45 mio. kr. i Øgede gebyrindtægter dækker over gebyrer vedr. støttet byggeri og ubetalte regninger. Anlæg På politikområdet Administration er der følgende anlægsprojekter: Anlægsoversigt i kr. Overslagsår Administration PCB-sanering af Nørrevangskolen Anlægsprojektet vedrører færdiggørelsen af PCB-renoveringen, samt flytning af Center for specialundervisning (CSU) og de to specialskoler Havrebjerg og Klostermarken til Nørrevangskolen. 22

23 Tværgående områder og initiativer Tværgående områder og initiativer Beskrivelse af området Tværgående områder og initiativer omfatter midler (indtægter og udgifter), som udmøntes på tværs af hele den kommunale organisation. Udmøntningen sker hen over året dels i form af de tildelingskriterier, der er forbundet med det givne formål, og dels i form af fordeling efter konkrete beregninger af f.eks. reduktionsmuligheder. Området består bl.a. af: Forsikringspuljer (idet kommunen er selvforsikret) Barsels- og sygdomspuljer til fordeling efter faste kriterier reduktioner, der ikke er fordelt (f.eks. rammebesparelse i ) Generel budgetreserve til imødegåelse af overførte mindreforbrug fra det foregående år. Forudsætninger /budgetgrundlag 2016 for Tværgående områder og initiativer udgør netto 24,0 mio. kr. Beløbet dækker dog over både store udgifts- og store indtægtsbevillinger, og i overslagsårene er beløbet stærkt faldende. En væsentlig årsag hertil er dog, at der i 2015 budgetteres med en generel budgetreserve på 32,0 mio. kr. svarende til 1 pct. af kommunens serviceudgifter. Beløbet er ikke indarbejdet i budgetoverslagsårene. reserven svarer til det beløb, som Økonomi- og Indenrigsministeriet giver kommunerne mulighed for at budgettere med som reserve, og beløbet har især som funktion at sikre, at overførsel af mindreforbrug i 2015 kan overføres til 2016 uden at risikere en statslig straf for overskridelse af servicerammen i Området Tværgående områder og initiativer er budgetlagt som et rammebudget, der fordeler sig på tværgående puljer og projekter. Presset på den kommunale økonomi betyder, at der arbejdes målrettet med effektiviseringer i hele den kommunale organisation. I de kommende år øges fokus på at opnå yderligere effektiviseringer, så kerneydelserne ikke bliver forringet, og der samtidig skabes rum for udviklingsinitiativer. Der vil således fortsat være stort fokus på økonomistyring og effektivisering. Ændringer i budget De væsentligste ændringer, som er indarbejdet i budget på politikområdet Tværgående området og initiativer, fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten er ikke udtømmende, og viser således ikke alle ændringer for politikområdet. Ændring i kr. Overslagsår Omlægning af tværgående administrative opgaver (TAO) Generel budgetpulje Tilpasning til ejendomsstrategien Reduktion i puljer

24 Tværgående områder og initiativer Med omlægning af tværgående administrative opgaver (TAO) er der gennemført den reduktion af udgifterne, som blev planlagt ved budgetlægningen for Bruttobesparelsen var rammebudgetteret under Tværgående områder og initiativer, og modsvares af de beløb, der er reduceret under de enkelte politikområder. Den ændrede organisering og opgavefordeling iværksættes med opstart af Administrativ Service i marts Der indgår derfor som vist i oversigten et større beløb fra 2017 (helårseffekt) end i Den generelle budgetpulje afsættes med henblik på (delvis) at finansiere forventet overførsel af mindreforbrug i 2015, som virksomheder og centre har mulighed for i henhold til Slagelse Kommunes decentrale styringsregler. Puljen afsættes i overensstemmelse med Social- og Indenrigsministeriets retningslinjer og for et år ad gangen Der er i løbet af året foretaget tilpasning af ejendomsbudgetter til ejendomsstrategien (+2,4 mio. kr.), og dertil er der foretaget en optimering af arealanvendelse ved en samlokalisering (-0,5 mio. kr. i 2016 og -1,0 mio. kr. i ). Anlæg På politikområdet Tværgående områder og initiativer er der følgende anlægsprojekter: Anlægsoversigt i kr. Overslagsår Tværgående områder og initiativer Udvikling af Korsør/Strandparken Campus Udisponerede anlæg Der er afsat rådighedsbeløb til udvikling af Korsør/ Strandparken på samlet 30 mio.kr. Der er nedsat et 17. stk.4 udvalg Korsør Byen møder havet, som skal komme med oplæg til anvendelse af de afsatte midler. Anlægsprojekt Campus Slagelse er startet i 2014 og skal gøre området omkring Slagelse station mere levende og attraktivt. I 2018 er der afsat en anlægsramme på 35 mio.kr. uden konkretisering på projekter. 24

25 Køb og salg af ejendomme m.v. Køb og salg af ejendomme m.v. Beskrivelse af området Politikområdet Køb og salg af ejendomme m.m. varetages af Center for Kommunale Ejendomme med følgende opgaver: Salg af byggegrunde, erhvervsgrunde, bygninger og arealer Opkøb af bygninger og arealer Bortforpagtning af arealer Forudsætninger /budgetgrundlag tet for politikområdet Køb og salg samt bortforpagtning af jord tildeles i form af en fast budgetramme, der forhøjes eller reduceres som følge af politiske beslutninger. rammen på området udgøres af serviceudgifter. Politikområdet Køb og salg af ejendomme m.m. har et budget med en samlet nettoindtægt på 1,2 mio. kr. i Salg af byggegrunde, erhvervsgrunde, bygninger og arealer Der vil i de kommende år blive sat endnu mere fokus på arbejdet med strategisk salg af kommunale bygninger og arealer, der ikke længere er brug for. I 2015 er der enten solgt eller startet salg af en række bygninger, der har været anvendt til administrative funktioner tidligere. Udbygningen af det somatiske sygehus og opførelsen af nyt psykiatrisygehus forventes at medvirke til et øget salg af byggegrunde til parcelhuse. Den forbedrede infrastruktur med åbningen af omfartsvejen vest om Slagelse og den planlagte etablering af ramper til motorvejen ved Vemmelev forventes at medvirke til et øget salg af erhvervsarealer, der er beliggende op til disse vejstrækninger. Opkøb af bygninger og arealer Området står for opkøb af strategiske ejendomme og arealer, f. eks. i forhold til etablering af Videns- og Uddannelsesby i Slagelse samt arealer til fremtidig byudvikling af bolig- og erhvervsområder. Der vil i de kommende år blive sat mere fokus på dette område. I 2015 er der ikke foretaget strategisk opkøb, men der er foretaget opkøb af faldefærdige bygninger, som er omfattet af pulje til landsbyfornyelse, til nedrivning og evt. videresalg af grundareal. Bortforpagtning af arealer Området varetager opgaver i forhold til bortforpagtning af arealer, der er lokalplanlagte eller er medtaget i kommuneplanens rammer, som områder, der er udlagt til byudvikling, erhvervsudvikling mm. Ændringer i budget De væsentligste ændringer, som er indarbejdet i budget på politikområde Køb og salg samt bortforpagtning, fremgår af nedenstående oversigt. Ændring i kr. Overslagsår Mindre indtægt ved bortforpagtning af arealer Omlægning af tværgående administrative opgaver (TAO) Byrådet har med godkendelse af budget besluttet, at der skal sælges landbrugsarealer i 2016 og 2017 for i alt 12 mio. kr. Det betyder, at indtægterne til bortforpagtning af landbrugsarealer vil falde, og derfor er indtægtsbudgettet reduceret. 25

26 Køb og salg af ejendomme m.v. Anlæg De budgetterede anlægsprojekter i på politikområde Køb og salg samt bortforpagtning fremgår af nedenstående oversigt. Anlægsoversigt i kr. Overslagsår Køb & salg af ejendomme m.m Indtægt grund ifb. med opførelse af Autismebol Indtægt grund Ombygning Skælskør Plejecenter Areal Halsskov Færgehavn Salg af landbrugsarealer Salg af øvrige arealer Salg af ejendomme Indtægt fra grund til autismeboliger og tilbagekøb af Areal Halsskov Færgehavn er projekter fra tidligere års budgetoverslag. Byrådet har i forbindelse med godkendelse af budget vedtaget, at der skal sælges arealer og ejendomme for 16 mio. kr. i både 2016 og Her ud over kommer der indtægter ved grundsalg i forbindelse med ombygningen af Skælskør Plejecenter. Nøgletal for området Køb og salg af ejendomme m.m. Samlet kommunalt ejet landbrugsarealer - ha 350 ha Solgt erhvervsarealer i m² m² Solgte byggegrunde til parceller i 2014 antal 2 26

27 Havne Havne Beskrivelse af området De kommunale havne omfatter Skælskør Havn Stigsnæs Havn Agersø Havn Omø Havn Vasebro Den kommunale selvstyrehavn Korsør Havn står for administration af alle de kommunale havne, herunder rederansvar for færgedriften. I Slagelse Kommune er der tillige Bisserup Havn, havnen er privatejet og modtager kommunalt tilskud. Vasebro er en lille kommunalt ejet anløbsbro i Skælskør Yderfjord. Havnene i Slagelse Kommune er omfattet af Maritimt Knudepunkt, som er et udviklingsprojekt under landdistriktsudvikling. Ifølge Slagelse Kommunes styrelsesvedtægt hører havnene fra og med 2014 under Økonomiudvalget, mens færgedriften henhører til Landdistrikts-, Teknik- og Ejendomsudvalget. Ændringer i budget De væsentligste ændringer, som er indarbejdet i budget på politikområde Havne, fremgår af nedenstående oversigt. Oversigten er ikke udtømmende, og viser således ikke alle ændringer for politikområdet Ændring i kr. Overslagsår Tværgående reduktioner (excl. TAO) Omlægning af tværgående administrative opgaver (TAO) Nøgletal for området Færger og Havne Færgeruter (Agersø og Omø) 2 Færger 2 Kommunale havne 5 27

28 Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration Sådan er pengene fordelt Revalidering 14% Aktivering og uddannelse 11% Øvrige 3% Førtidspension 26% Forsørgelsesudgifter 46% Udgiftsramme Nettoudgifter i hele kr. (2016-priser) Regnskab Diverse Sundhedsudgifter Motalavej/Ringparken Integration Tilbud til voksne med særlige behov Førtidspensioner og personlige tillæg Kontante ydelser - sygedagpenge, kontanthjælp Revalidering Arbejdsmarkedsforanstaltninger Kontante ydelser - dagpenge forsikrede ledige Arbejdsmarkedsforanstaltninger - forsikrede ledige Udgifter i alt Index Beskæftigelses- og Integrationsudvalgets budget er samlet under 1 politikområde: Forsørgelse, revalidering, aktivering og integration. 28