Radikal Dialog. I dette nr.: 2Marts Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg. Leder af Jesper Gronenberg. Kandidatpræsentation:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikal Dialog. I dette nr.: 2Marts 2004. Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg. Leder af Jesper Gronenberg. Kandidatpræsentation:"

Transkript

1 2Marts 2004 Den Radikal Dialog Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg I dette nr.: Leder af Jesper Gronenberg Kandidatpræsentation: Naser Khader Tema om kommunalreform Fotos fra RUKs 100års fødselsdag

2 Leder Hovedstaden må ikke svigtes Da den seneste kommunalreform så dagens lys i 1970 var hovedstaden så varm en politisk kartoffel, at politikerne valgte at lade den ligge. Det må ikke ske denne gang. Hovedstadsområdets udviklingsmuligheder skal styrkes med en strukturreform. De overordnede pejlemærker for en reform bør være, at hovedstadsområdet får den samme opgavefordeling som resten af landet, og at strukturen kan rumme de opgaver, der skal løses nu og i fremtiden. Af Jesper Gronenberg, Vælgerforeningens formand Hovedstadsområdet lider under en utidssvarende struktur, som medfører en mængde uhensigtsmæssigheder i det daglige. En del af problemerne kommer af, at Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune har en særstatus med ansvar for såvel primærkommunale som amtskommunale opgaver. Et symptom på den utidssvarende struktur er, at flere af de vigtigste amtslige opgaver især sundhed, trafik og regionplanlægning ikke kan løses inden for den eksisterende struktur, men må varetages af samarbejder som Hovedstadens Sygehusfællesskab (HS) og Hovedstadens Udviklingsråd (HUR). Københavns og Frederiksbergs særstatus er blevet en tom skal. HS og HUR har ikke været nogen demokratisk dans på roser. Her er tale om indirekte valgte bestyrelser, når de er værst. Helt grelt må tilfældet siges at være i HUR s bestyrelse, hvor medlemmernes snævre amts- og kommuneinteresser ofte er kommet før helheden. En ny struktur må derfor gøre op med samarbejder med indirekte valgt ledelse som styringsform og bygge på direkte folkevalgt ledelse med en klar ansvarsplacering. Det leder naturligt til spørgsmålet om, hvor stor hovedstadsregionen skal være. Som udgangspunkt skal regionen have en tilstrækkelig størrelse til, at opgaverne kan løses uden samarbejdskonstruktioner som HUR og HS. Derfor bør hovedstadsregionen mindst omfatte det nuværende HUR-område, altså Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns Amt, Frederiksborg Amt og Roskilde Amt. Alternativt kunne man forestille sig en region, der omfatter hele Sjælland. Det, man kan frygte i den forestående politiske beslutningsproces, er, at andre mindre saglige hensyn kommer til at bestemme hovedstadsregionens størrelse. Det kunne f.eks. være, at hovedstadsregionen ikke må blive for stor i forhold til resten af landet, eller at man på forhånd lægger sig fast på et relativt højt antal regioner (7-8). Dermed vil Folketinget være fristet til at nøjes med en mini-hovedstadsregion, bestående af f.eks. Københavns og Frederiksberg kommuner og Københavns Amt en model, som også den radikale folketingsgruppe har flirtet med. En sådan løsning vil være noget nær en katastrofe for bestræbelserne på at skabe en levedygtig region i hovedstadsområdet, både set i forhold til løsning af de nuværende opgaver og i et fremtidigt perspektiv. Trafik- og planlægningsopgaverne vil ikke kunne løses inden for så snævre rammer, og navnlig vil mulighederne for at løfte en samlet erhvervsstrategi for hele hovedstadsområdet blive svækket. Danmark har brug for en stærk hovedstad, der kan fungere som lokomotiv for resten af landet. Det gavner også erhvervsudviklingen i provinsen, hvis hovedstadsområdet kan tiltrække internationale vidensbaserede virksomheder. For det sker vel at mærke ikke i konkurrence med Nordjylland eller Sydfyn, men med andre kraftcentre i Europa. Derfor vil det være kortsigtet og dumt, hvis hovedstaden og dens udviklingsmuligheder skal amputeres, fordi andre dele af landet er bange for en stærk hovedstad. Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg (Hovedstadens Radikale Venstre) Ny Kongensgade 18, 5.tv København V. telefon , Giro: Sekretariat: Frederik Berling Træffes tirsdag og torsdag 9 14 Formand: Næstformand: Hovedkasserer: Jesper Gronenberg, / , Hans Grishauge, , Mads Friis Thomsen, , Brønshøj/Husum/Vanløse: Jonathan Nielsen, , Frederiksberg: Mads Egeskov Sørensen, , Indre by/blågård: Hans Grishauge, , Nørrebro/Nordvest: Benny K. Nielsen, , Sundby/Christianshavn: David Munis Zepernick, , Vesterbro/Valby:. Kasper Johansen, , Østerbro: Mikkel Søndergaard, / ,

3 Indhold Forsiden: Marianne i Vartov til møde om Radikal historie Foto: Anders Nielsen Indhold: Leder Hovedstaden må ikke svigtes... 2 Kommunalreform Interview: Centralisering eller decentralisering?... 4 Kommunalreformen som medspiller... 7 Reportage RUK 100 år... 8 Annoncer Velkommen til de nye EU-lande... 8 Civilt - militært samarbejde i konfliktområder... 9 Nyt fra BR Integration kommer indefra Debat Kollektiv mobilitet Ligestilling en sag for mænd EP-valg EP-valg en sag for kvinder Kend kandidaten Naser Khader RUK s side Beretning ved RUKs generalforsamling Radikalenderen Annoncering af møder og arrangementer... bagsiden Udgivelsesplan: Nummer Deadline, artikler Deadline, kalender Udkommer 3/ april kl april kl. 14 uge 17/2004 4/ maj kl maj kl. 14 uge 22/2004 Radikal Dialog nr. 3 indeholder indkaldelse til generalforsamlinger m.m. Der er ikke noget tema, og der er desværre heller ikke plads til læserindlæg. Radikal Dialog Redaktør: I redaktionen: Internetredaktør: Indælg sendes til: Anders Nielsen (ansvh.), / , Margrethe Straarup Wivel, Charlotte Rørbøl, Line Eriksen, Dorte Kaiser, Rasmus Paludan (RUK) Frederik Berling, pr. til eller pr. brev til Vælgerforeningen Filformat: Dos/Windows. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere og forkorte indlæg. postbesørget blad nr Udkommer 6 gange årligt. Oplag: Tryk: Lito Tryk Der holdes redaktionsmøde ca. en gang om måneden, hvor alle medlemmer kan deltage. Skriv eller ring til redaktøren, hvis du ønsker flere oplysninger.

4 Kommunalreform Centralisering eller decentralisering? Både sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø og fhv. BR-medlem Kirsten Petersen har blandet sig i debatten om, hvordan Hovedstadsområdet skal indpasses i en ny kommunal struktur, men med hvert sit udgangspunkt: Kirsten Petersen taler for en gammel radikal idé om at opdele København i mindre kommuner, mens Inger Marie Bruun-Vierø går ind for at afskaffe amterne. Vi forsøger her at finde ud af, om deres synspunkter kan forenes. Af Anders Nielsen Hvad er den vigtigste opgave, som en kommunalreform skal løse i hovedstadsområdet? Inger Marie Bruun-Vierø (imbv): Jeg synes, det er fire opgaver: Uddannelsesområdet, arbejdsmarkedsområdet, sygdom og sundhed og så trafikken. Og det er kerneområder i vores samfund, og der er meget, der skal ændres, og noget af det kan ændres gennem en ny struktur. Kirsten Petersen (kp): Jamen jeg er da helt enig i, at strukturen bør ændres. Der er jo gået 34 år siden den sidste kommunalreform. Men det, jeg er lidt bange for, det er, at man gør det over hals og hoved, for jeg synes nok, at der er nogle overvejelser, som kunne være rimelige. Og jeg er da helt enig i, at enhederne nogle steder skal være større efterhånden, men jeg har jo den holdning efter at have arbejdet med det i mange år, at Københavns Kommune er for stor. Set fra indbyggernes side er der for langt til Rådhuset i alle sammenhænge. Der var bydelsrådene jo en lille bitte begyndelse det ved jeg, Inger Marie er enig med mig i. Jeg sad jo selv i Østerbro Bydelsråd de sidste 2½ år, og nu, hvor det er nedlagt, tror jeg bestemt, vi er savnede. Til gengæld må jeg indrømme, at jeg aldrig havde grædt over, hvis amterne var blevet afskaffet. imbv: Jeg mener også, at vi kan undvære amtsniveauet, sådan som vi hele tiden har gjort i Københavns og Frederiksberg Kommune, for de opgaver, der skal løses, begrunder ikke, at vi har et tredje niveau. Men det forudsætter selvfølgelig, at kommunerne bliver store nok til at løse alle opgaverne. Jeg vil pege på kommuner på ikke mindre end indbyggere, og det imødekommer jo stadigvæk det, som Kirsten og jeg har som fælles projekt: at København også var inddelt i nogle mindre enheder, men det opnår vi ikke i denne runde heller, så jeg ser i stedet København med en række servicecentre i lokalområderne. For jeg tror, at det, der betyder noget for borgerne, det er, at de ved, hvor de kan gå hen og få svar på deres problemer. Det er vigtigere, end at de kommer her på Rådhuset. kp: Da vi sad i bydelsrådet, kendte folk os de havde en helt anderledes nærkontakt, og der var træffetid, og jeg ved ikke hvad. I Borgerrepræsentationen kommer folk kun, hvis der er lavet en eller anden fadæse. De aner ikke, hvem der sidder hvor. Her er det min pointe, at de mennesker, der giver pengene ud, også skal være dem, der opkræver dem, sådan som det er i kommuner med egen skatteudskrivning, men i bydelsrådet fik vi bare sendt en pose penge. imbv: Jamen det var jo også det, der fik det til at gå i smadder, for det sagde Venstre jo også, og da det ikke var med, havde de jo argumentet for at rulle det hele tilbage igen. Der synes jeg trods alt, det var bedre, hvis det havde fået lov at fortsætte med kommunale bevillinger. Nu har I begge talt for at få lagt mere politisk indflydelse ud til bydelene. Hvad bliver der egentlig tilbage til Københavns Kommune? Skal det f.eks. være op til kommunalpolitikerne, efter hvilke principper, der skal udbetales sociale ydelser og lign.? kp: Du rammer noget helt centralt, for det, jeg så gerne vil med det direkte valg, det er netop, at det politiske element kommer med på en fornuftig, overordnet, demokratisk måde. Hvis du har en administration i en så stpr by som København, så får administrationen alt for meget magt, og det er selvfølgelig ikke nogen kritik af den enkelte direktør, men det kan ikke undgås, at man får utrolig stor magt. Og så må jeg altså tilføje og så kan du sige, at jeg er reaktionær at havde det stået til mig, og man ikke ville opdele København, så måtte man efter min mening hellere have beholdt magistratsstyret. Det er fuldstændig umuligt med administrerende udvalg i en kommune af denne størrelse. imbv: På sundheds- og ældreområdet er der jo selvfølgelig nogle lovbundne udgifter, men derudover er der på mit område, når vi ser bort fra H:S et budget på mellem 4 og 5 mia. ke., og det er et område, hvor vi kan sidde som politikere og bestemme over f.eks. serviceniveauet, når folk skal have hjemmehjælp, eller hvad der skal indgå, når man er på et plejehjem. Der er et kæmpestort politisk spillerum. F.eks. vil vi lave en fælles demenspolitik, og det er knageme svært, fordi der er ansatte, og der er jeg sikker på, at man i en lille kommune som Trundholm, hvor der er 2 plejehjem, kunne man gennemføre det meget hurtigere. kp: Nu kommer du jo selv mae alle argumenterne for en opdeling. Er det et mål i sig selv, at der skal være forskelle i serviceniveauet på f.eks. Nørrebro og Østerbro? For det vil der velblive, hvis vi begynder at dele kommunen op. kp: Nu er der jo nogle ting, der er lovbestemt som f.eks. hjemmehjælpen. imbv: Men stadigvæk kan vi jo bestemme, hvor mange timer, de skal have. kp: Men der er jo også forskellige behov. Østerbro ligner f.eks. mere Hellerup end Nørrebro i befolkningssammensætning. Men der er jo også en økonomisk udligning mellem landets kommuner, som skal opveje en del af de sociale forskelle. Det, der forskrækker mig i dag, det er, at der er så langt ned til bunden af den sociale pyramide. Der har jeg altså 4 Radikal Dialog

5 Kommunalreform Kirsten Petersen (tv.) og Inger Marie Bruun-Vierø advokerede ivrigt for hver deres standpunkt, men når det kom til stykket, var der trods alt meget, de var enige om. Foto: Anders Nielsen den mening, at hvis København blev opdelt i overskuelige kommuner, så havde vi større chance for i det sociale og kulturelle at gøre noget ved det for de samme penge. imbv: Men det er klart, at det ville betyde nogle forskellige kommuner, og det er jo også en del af hele den her diskussion, om borgerne ønsker forskelligheden, eller man ønsker, det hele skal være ens. I det øjeblik, man laver fem selvstændige kommuner, så vil de udvikle sig lige så forskelligt som alle andre kommuner. Ingen tvivl om det. Det er klart, at det er besværligt for borgerne at overskue, hvem man skal gøre ansvarlige for hvad i en stor kommune som København. Men det skyldes også, vi ikke har flertalsstyre her i kommunen. Hvis vi gjorde ligesom i Folketinget, hvor regeringsflertallet er ansvarlig for hele dynen, så var det nemmere at placere et politisk ansvar. I dag er det jo sådan, at hver borgmester er ansvarlig for sit område, men pengene til at udføre de gode gerninger kommer jo ind over budgetforlig. kp: Og der kan nogle borgmestre så komme og fortælle, at oh, vi har jo så store ideer, men vi kan jo ikke få dem gennemført, for flertallet siger sådan og sådan. Hvis den gode borgmester nu var borgmester i Sydhavnen eller en af de andre kommuner, så havde han jo ansvarligheden også for budgettet. imbv: Derfor håber jeg også, at vi får det ud af en reform, at vi får et flertalsstyre i København, så vi kan få placeret et ansvar for kommunens udvikling. Noget, som går ud over kommunegrænsen, det er f.eks. trafik, hospitaler, og det er kultur, og undervisning når vi kommer ud overfolkeskolen. Men hvis vi nu afskaffer amterne, så vi kun har to niveauer, hvem skal så tage sig af disse ting, som er fælles for hele Hovedstadsområdet? imbv: Hvis vi kigger på uddannelse, så synes jeg, at det skal deles på to niveauer, så kommunen skal tage sig af folkeskolen og ungdomsuddannelserne, og staten skal tage sig af de lange og mellemlange uddannelser. På sundhedsområdet mener jeg, at sygehusvæsenet er blevet så specialiseret, så det handler om at få færrest muligt enheder, så vi kan få sammenlagt specialerne, så vi kan få det nødvendige befolkningsunderlag. kp: Du siger, det godt må ligge direkte under Indenrigsministeriet. imbv: Men så skal vi have nogle regionalt forankrede driftselskaber. Men derudover er der hele det område, der hedder primær sundhedstjeneste og folkesundheden. Det skal kommunerne tage sig af. Det går bedre her i København end andre steder, fordi vi selv forhandler overenskomst med de praktiserende læger. I resten af landet hører de praktiserende læger til amterne, og der har man virkelig svært ved at få noget, der hedder sammenhængende patientforløb. Vil det sige, at det er Indenrigsministeren og dermed folketingsflertallet, der skal bestemme, om Frederiksberg Hospital skal overleve for nu at nævne et tilfældigt eksempel? imbv: Der skal selvfølgelig skubbes en bestyrelse ind, der er lokalt forankret og kan lytte til lokale ønsker. Man kan også forestille sig en mellemfinansiering, så kommunerne er med til at betale noget af gildet, så de også får en repræsentation i den bestyrelse. Men nogle af de der lokale interesser har jo heller ikke været til gavn for sygehusvæsenet. Vi har f.eks. i H:S alt for mange fødestuer og nogle specialeområder, hvor der pludselig kommer meget lokale interesser op, men hvor det totalt set sundhedsmæssigt ikke er til gavn. kp: Jeg mener godt, man kan lægge den overordnede planlægning direkte under Indenrigsministeren. Det, der skete, da jeg sad i Borgerrepræsentationen, var fuldkommen gak. Det var meningen, at Kommunehospitalet skulle lukkes og renoveres, fordi vi havde fået Hvidovre Hospital, men så fandt man da ud af, at befolkningstallet faldt, og så skulle det væk. Så sker der det, at man har for stor kapacitet på Rigshospitalet det skulle jo være undervisningshospital men man havde alt for mange senge. Så pålagde man Københavns Kommune at tage så og så mange afdelin- Nr. 2/2004 5

6 Kommunalreform ger. Disse dyre senge brugte Københavns Kommune til at lægge folk på venteafdeling. imbv: Vi har jo også lægeuddannelsen på universiteterne, og det skal jo spille sammen med hospitalsvæsenet. Så talte I om arbejdsanvisningen. imbv: Ja, det er jo meget vigtigt, at det er såtæt på borgerne, som muligt. Men skal det ikke også hænge sammen med erhvervsuddannelserne? imbv: Ikke nødvendigvis, for når jeg taler om beskæftigelse, så er det hele aktiveringsindsatsen og hele den indsats, der også ligger i a-kasse-systemet. Og den er det virkelig vigtigt at få forankret lokalt, for det er der, man har overblikket over beskæftigelsesmulighederne. Er det også rigtigt i Hovedstadsområdet, hvis det er delt ind i kommuner, men der er vel på den anden side tale om ét sammenhængende erhvervsområde. imbv: Jo, men jeg tror i hvert fald, det er vigtigt, at du har borgerne tæt på der, hvor du skal finde ud af, hvad det er for en indsats, der skal gøres i forhold til borgerne. Det skal også være sådan, at borgerne kan gøre politikerne direkte ansvarlige for en dårlig beskæftigelsesindsats. kp: Tak for de ord. Det er netop derfor, Københavns Kommune skal opdeles. Men hvis så det bliver besluttet ovenfra, at en stor arbejdsplads i en kommune skal nedlægges f.eks. et af de mange hospitaler i hovedstadsområdet, hvem er så ansvarlig? imbv: Ja, men jeg forstår godt, hvad du mener, og det er jo også ofte aktuelt især i de mindre kommuner. Det er også der, den lokale beskæftigelsespolitik skal stå sin prøve, og der er man jo nødt til at kigge ud over sine egne grænser. Hvem skal så styre trafikken? imbv: Jeg vil gerne have, at alt, hvad der hedder trafik, samles under én hat. kp: Vil du have det under trafikministeriet så? imbv: Ja, det synes jeg da, der ville være mest logik i men også her, sådan at der blev nogle lokalt forankrede bestyrelser til at varetage lokale interesser altså det, der er vildt, det er jo, at HT sidder og kigger på deres bundlinie, metroen kigger på deres bundlinie, og de sidder og spekulerer imod hinanden, og det er jo i virkeligheden ganske sygt at høre på, når man tænker på, at det er den samme gruppe borgere, de alle sammen skal betjene. Hvis man så på det som en helhed, så ville man jo se på det som ét budget, og hvis nogen kunne tjene penge til fordel for noget andet, som også mangler, så ville det jo alt i alt betyde en oprustning. Jamen er det en bestyrelse valgt blandt kommunalpolitikere, eller er det trafikministeren, der skal udpege nogle lokale repræsentanter? imbv: Så skulle man jo lovgivningsmæssigt beslutte, hvordan den bestyrelse skulle afspejle lokalsamfundets interesser. Det er jo også sådan, man har gjort f.eks. i Lyon der har man samlet alt under én hat, og det ser ud som om, det er fremragende, hvordan man har fået tingene koordineret. Jeg har også engang været præsenteret for trafikplanen i Stockholm, hvor man har besluttet, at det ikke må tage længere tid at komme fra et sted til et andet end med bil. Ja, men hvilke politikere i København ville bevilge penge til sådan et projekt, hvis de alle er valgt til at varetage enten kommunale eller landspolitiske interesser? kp: Den overordnede planlægning er en opgave for Folketinget. imbv: Men du kan jo aldrig få en direkte valgt forsamling. Det er vel netop det, man får med de direkte valgte regionsråd, som er Det Radikale Venstres officielle politik? imbv: Men det vil under alle omstændigheder være under stram statslig styring af økonomien, hvis staten skal leve op til det økonomiske ansvar. Hvis man har et regionalt råd, der styrer sygehuse og kollektiv trafik, vil det kræve regeringsforhandlinger, hvor rammen bliver fastlagt, for de kan jo ikke køre deres egen nationaløkonomi. Men det gør man jo også med kommuner og amter i dag. imbv: Ja, men det er lettere med kommunerne, fordi de har så mange opgaver. Men man kan ikke have et regionalt niveau, der kun har ansvar for to områder, uden at det bliver fuldstændig afhængigt af, hvad man får lov til i de der kommuneforhandlinger, og så har du alligevel spillet finansministeren ind. Men bliver det så ikke de nordjyske motorveje om igen, hvor alle kæmper for flest mulige statslige bevillinger til deres egen region uden hensyn til de reelle behov? imbv: Men hele den overordnede diskussion kan man jo ikke undgå, fordi man skubber et regionalt lag ind. kp: Prøv at se på Sjællandskortet. Hvor skal vi efterhånden finde ud af at lægge næste lag? Det er jo efterhånden sådan, at man må sige, at hele Sjælland må være én region. imbv: Jamen jeg mener også, at uanset om vi afskaffer amterne eller ej, så skal Sjælland være én region, og spørgsmålet er så, hvor den der bestyrelse skal komme fra. Så må DSB jo skære deres regionaltog og S-tog ud og lægge ind i et samlet driftsselskab. Men kunne man så ikke også forestille sig, at et demokratisk valgt regionsråd kunne træffe de beslutninger, der passer til det område imbv: Ja det skulle jo så være argumentet, for at det skulle være direkte valgt. Det, som jeg ikke tror, hvis man får de regioner, som man sikkert får, det er, at de får lov til at kræve skat op i forhold til det, man gerne vil, fordi vi kommer til at diskutere, om man så ikke lige så godt kunne afskaffe det der skumgummilag. Men jeg tror, vi ender i tre niveauer men så vil jeg også advokere for de størst mulige kommuner og tre regioner. kp: Så må du også indrømme, at hvis vi kun skal have to niveauer, så er der endnu mere grund til, at Københavns Kommune skal opdeles. Men jeg er så bange for, at man laver denne her kommunalreform hu hej - vilde dyr, og det synes jeg vil være en katastrofe. 6 Radikal Dialog

7 Tema debat Kommunalreform som medspiller Af Bjarne Nielsen, 1.suppleant til BR Det altafgørende for en ny kommunalreform er for mig at se at opnå en strukturreform, der kan rumme og bidrage til videreudviklingen af vores hovedstad og resten af Danmark, samt at det enkelte menneske kommer til at opleve staten og kommunen som en aktiv medspiller for et godt liv. En strukturreform, der bl.a. skal indeholde elementer, der gør samarbejdet med vores EU-partnere mere smidigt. Det kræver naturligvis politisk mod og fremsynethed og vilje for bl.a. at afklare en ansvarsplacering i det samlede politiske administrative system fremover. I bund og grund handler en ny kommunalreform om en så effektiv udnyttelse af de økonomiske og personalemæssige ressourcer i den offentlige sektor, som muligt. Kommunerne og amterne forvalter omkring halvdelen af alle offentlige udgifter i dag. Sådan som den nuværende struktur er skruet sammen med stat, amter og kommuner, matcher kravene om effektivitet kvalitet og nærdemokrati ikke mere. Byrdefordelingsloven, der blev indført i 70 erne (bloktilskuddene) er en forældet økonomisk model Der er også sket meget inden for informationsteknologien, arbejdsmarkedet og internationaliseringen, der har gjort den nuværende kommunalreform fra 1970 til et uhåndterligt værktøj. Her behøver man blot tænke på sygehusene og den sociale sektor, hvor den nuværende struktur langt fra er hensigtsmæssig, og her er Hovedstadens Sygehusfællesskab et glimrende eksempel. Nu er chancen her for at nedbryde et meget bureaukratisk og svært gennemskueligt system og bygge et nyt sygehusvæsen op med moderne ledelse. Manglende udenlandske investeringer til hovedstaden bør også nævnes. Den jyske mafia har været et glimrende eksempel på, hvordan de har holdt København nede. Resultatet er, at man på den måde kan holde hele landet nede. Hovedstaden er helt afgjort hæmmet af den nuværende kommunalreform. I dag er hovedstaden delt op i 5o kommuner og fem amter. De mødes ikke De drøfter ikke fælles spørgsmål. De fører hver sin sognepolitik og holder fast på deres penge. Jeg mener, at amterne skal nedlægges, og jeg kan ikke forstå, at man vil oprette f.eks. 4 regioner. Det er jo bare 4 storamter. eller 4 minifolketing. Sådan en reform vil få store konsekvenser for nærdemokratiet og de ny kommuners handlemuligheder. Jeg betragter nærdemokratiet som en grundsten i det danske samfund, og kommunestørrelser på borgere er en meget god størrelse. Sammenhængen mellem skat og service skal fremover være mere klar og tydelig. Der er på det sociale område i dag en fælles finansiering mellem amt og kommuner. Det er en dårlig idé, fordi en offentlig myndighed kan træffe beslutninger, som en anden offentlig myndighed derefter pålægges at være med til at betale. Efter min vurdering bør vi have 2 forvaltningsenheder, nemlig stat og kommuner. Sygehusvæsnet skal være et selvstændigt selskab med offentlig kontrol. Vi skal arbejde henimod et selvstændigt trafikselskab med underentreprenører og også med offentlig kontrol. Med 2 forvaltningsniveauer vil der fremover blive nogle store øvelser for kommunerne. De skal etablere netværk af samarbejde på kryds og tværs, hvilket efter min vurdering kun yderligere vil skærpe borgernes interesse for de daglige behov, man har som borger i et samfund. Hvad med Københavns Kommune indbyggere? Jeg har været en stor tilhænger af selvstændige bydele i København. Den store forandring sker der nok ikke, men inden for de næste årtier vil Københavns Kommune nok tilpasse sig i forbindelse med den nye reform. Jeg tror, at borgerne stort set er ligeglade med, om det hedder amter eller regioner, blot sygehusene og de offentlige institutioner drives ordentlig og effektivt. Der gives naturligvis ikke nogen enkel eller entydig løsningsmodel. Jeg mener, at Danmark er for lille til tre forvaltningsniveauer. Når man nedlægger amterne og slår kommunerne sammen, skal man tage højde for at øge antallet af politikere i de kommuner, der kommer ud af processen. Hvad koster det at ta til Brux uxelles? Støt Camillas kamp for valg til Europaparlamentet Regnr. 0400, Kontonr Også små bidrag tæller Nr. 2/2004 7

8 RU-formand Zenia Stampe uddelte gaver her til formand Marie Mikkelsen Gave fra RU-Århus Lone Lørdag den 21. februar holdt Radikal Ungdom i København 100 års fødselsdag med festtaler og gaver og dans og musik til langt ud på natten. Det kan måske undre nogen, der ved, at Det Radikale RUK 1 Katrina Feilberg og Zenia Stampe Zenia Stampe med et nummer af RAP Kvinderne står stærkt i Radika Velkommen til de nye EU-lande! Det Radikale Venstre siger velkommen til de nye EU-medlemslande ved et arrangement torsdag d. 29. april kl. 16:00 18:00 i Vartov. Alle radikale medlemmer opfordres til at slå et smut forbi Vartov for at fejre begivenheden med folk fra de nye EU-lande, der bor, arbejder og studerer i Danmark. de nye medlemslande sørger for autentisk underholdning. Udvidelsen er en fantastisk gevinst for Europa og Danmark! Derfor håber vi, at DU vil være med til at hilse de nye medlemslande velkommen d. 29. april. Jo flere vi er, jo flottere vil velkomsten tage sig ud. Det Radikale Venstre byder på øl, vand og festlig tale, mens venskabsforeningerne for Arrangør: Det Radikale Venstres landsforbund og Radikal Ungdom. 8 Radikal Dialog

9 Dybkjær delte ud af sin lange politiske erfaring Der var ænder til hele RUK-bestyrelsen til minde om bladet RAP 00 år! Venstre først fylder 100 til næste år, meni lighed med Den Radikale Vælgerforening stammer RUK oprindelig fra tiden, før Det Radikale Venstre og Venstre blev splittet i to. Stort tillykke fra redaktionen! l Ungdom... og så det lange - HURRAAAAAAAH!!! Fotos: Anders Nielsen Civilt - militært samarbejde i konfliktområder Konflikterne i Afghanistan og Irak viser, at grænsen mellem civil og militær indsats bliver stadig mere sløret. Hvordan undgår vi, at NGO er bliver identificeret med militæret, og hvordan sikrer vi, at lokalbefolkningerne får den bedste hjælp i konfliktområder? Kan samarbejdet forbedres? Det Radikale Venstre ønsker et stærkt samarbejde og en tæt dialog mellem de civile og militære indsatser i konfliktområder. Uden at de to skal være ens. For at fremme dette mål afholdes en konference med centrale aktører lørdag d. 24. april i Fællessalen på Christiansborg. Der vil bl.a. være indlæg fra de praktikere, der til daglig lever med problemerne. Tilmelding til Rune Heiberg på tlf.: eller Nr. 2/2004 9

10 Nyt fra Borgerrepræsentationen Integration kommer indefra Af Manu Sareen, medlem af Borgerrepræsentationen og Heidi Elisabeth Hansen, tovholder på Kulturel Integration, Det Radikale Venstres Kultur- og Kirkepolitisk Udvalg Danmark er kulturelt set blevet et mangfoldigt samfund på både godt og ondt, og det giver nye udfordringer og muligheder for os alle sammen. Det er ikke nogen nyhed, at antallet af etniske minoriteter vokser med årene en prognose, som tager udgangspunkt i de indvandrere fra 3. verdens lande, som boede i Danmark i 1980, anslår, at dette tal i år 2020 vil være steget til Faktisk er der kun to befolkningsgrupper, som ventes at stige indtil 2020: Ældre over 80 år og indvandrere. Samtidig ventes det, at antallet af borgere i den arbejdsduelige alder mellem 25 og 64 år vil falde i samme periode. Det er derfor såvel menneskeligt som samfundsøkonomisk set af yderste vigtighed, at landets indvandrere integreres. Det er en udfordring, som vi alle må tage ansvar for. Dette kræver, at der tænkes alternativt, hvad angår integrationsstrategier i Danmark. Politikerne kan og skal lovgive og gøre andre politiske tiltag for at fremme integrationen af de nye danskere, men for at det enkelte menneske skal blive integreret føle sig integreret må han eller hun nå dertil gennem individuelle oplevelser og erkendelser, og det kan man ikke bare lovgive sig til. Mange kulturinstitutioner ikke mindst teatret indeholder storslåede muligheder for at arbejde med kulturel integration af etniske minoriteter, såvel som til at formidle forståelse for de etniske minoriteters kultur og forhold til det danske samfund.publikum kommer i teatrene, og der udvikles og opføres scenekunst af høj kvalitet mange steder i landet. Men et kig ind i de forskellige teatre vil med al tydelighed vise, at der stort set ikke findes et brunt ansigt hverken i blandt publikum eller på og bag scenen. Som det første teater herhjemme har Betty Nansen Teatret i denne forbindelse formået at tænke alternativt, idet teatret har introduceret et nyt teater-, uddannelses- og integrationsprojekt, som er det første af sin art i Danmark. Teatret, hvor vi med egne øjne og ører kan få en intens oplevelse af flerkulturel karakter, fordi teatret har gjort et fremragende tiltag tilat integrere de etniske minoriteter med forskellig baggrund ved at lade dem komme til med deres egne historier og oplevelser. Ligeledes har teatret gjort deres livshistorier til levende forestillinger et forum hvor det lykkes at komme til enighed blandt flere kulturer, religioner og traditioner ved et solidt stykke arbejde fra teatrets og deltagernes side. Dette initiativ er opstået i forlængelse af Betty Nansen Teatrets teaterprojekt De Andres Tanker, der foreløbig er mundet ud i forestillingerne 1001 nat NU og De andre og er nu fulgt op af Brylluppet. Her kommer etniske minoriteter fra flere kulturer, religioner og traditioner til orde med deres egne fortællinger. Udsprunget af disse forestillinger har Betty Nansen Teatret nu taget initiativet til et projekt for integration af flygtninge og indvandrere i samarbejde med Frederiksberg og Københavns kommuner samt Integrationsministeriet. Ideen er, at etniske minoritets-unge fra de to kommuner i 12 uger arbejder på teatret med skuespiltræning, skriveværksted, scenografi, maske- og sminkeværksted eller teknik naturligvis i samarbejde med professionelle fra teatret. Formålet er at skabe en forestilling med udgangspunkt i de unges egne historier, og alle involverede og alle kompetencer er lige nødvendige. Teatret er et sted hvor alle former for kompetencer kan udnyttes, såvel boglige som ikke boglige. Teatret er ligeledes med til at skabe netværk og er et unikt forum til at arbejde med de konflikter, som kulturforskelle og manglende integration skaber i vort samfund i dag. Resultatet af indsatsen kan f.eks. efterfølgende bruges til forestillinger for relevante uddannelsesinstitutioner, foreninger mv. Teaterforestillingerne kan også være lærerige for tilskuerne både nye og gamle danskere og blive en del af en fælles integrationsproces. Nøgleordene i Betty Nansen Teatrets integrationsprojekt er dialog og de unge menneskers direkte deltagelse i det daglige arbejde på teatret. Denne form for skoleuddannelsestjeneste er ellers ukendt på teatrene i Danmark, hvorimod man i Sverige, Tyskland og ikke mindst England har gode erfaringer med at sammentænke uddannelse, teater og integration. Projektet sigter mod at skabe varige kontakter med og mellem etniske minoritets-unge, at udfordre hinandens fordomme, etik og moralkodeks og skabe muligheder for, at de unge kan smage på teatret, både på og bag scenen. Yderligere vil projektet give den enkelte deltager mulighed for at udvikle og bruge det danske sprog aktivt og flydende, ligesom det øger kendskabet til det danske samfunds normer, omgangsformer og traditioner. Dette vil uden tvivl også styrke den unges egen kulturelle identitet og personlige selvtillid, befordre tværkulturel forståelse og nedbryde fordomme på begge sider. Teaterarbejdet skaber en distanceringseffekt, som muliggør bearbejdelse af det nye hjemlands anderledes normer og traditioner, og det giver mulighed for dialog omkring aktuelle og kontroversielle emner. På teatret kan alle kompetencer udnyttes, såvel boglige som ikke boglige, og teatret er et velegnet forum til at arbejde med de konflikter, som kulturforskelle og manglende integration skaber i samfundet, men ideen bag integrationsprojektet kan også bruges andre steder end blot på teatret. Vi hilser dette velkomment, idet vi fra Det Radikale Venstres side ønsker at få integreret etniske minoriteter bedst muligt. Ikke kun via sprogskoler, boligtilbud og lignende, men også gennem de danske kulturinstitutioner. Vi skal tilbyde de etniske minoriteter at blive aktive medborgere i den rige danske kulturarv og samtidig modtage kulturel inspiration fra dem til en fælles 10 Radikal Dialog

11 Debat tværkulturel forståelse. Det vil uden tvivl være en berigelse for de danske teatre at få del i de nuancer, beretninger og kompetencer, som alle etniske minoriteter besidder. Det projektet, som nu kører på Betty Nansen Teatret, giver de enkelte deltagere mulighed for at opbygge og uddybe deres ordforråd, så de bedre kan bruge det danske sprog aktivt og flydende, ligesom det øger deltagernes kendskab til det danske samfunds normer og traditioner. Det vil uden tvivl også styrke deres egen kulturelle identitet og personlige selvtillid og befordre tværkulturel forståelse og modvirke fordomme. Teaterarbejdet skaber en distanceringseffekt, hvilket muliggør en bearbejdelse af de anderledes normer og traditioner, som råder i det nye hjemland, ligesom det giver mulighed for at få gang i en dialog omkring aktuelle og kontroversielle emner. Desuden er selve teaterforestillingerne ofte lærerige for tilskuerne, som både er danskere og etniske minoriteter en vigtig del i en fælles integrationsproces. For at integrationen af nydanskere skal lykkes, mener vi, at samfundet har behov for kulturbrobyggere, fordi de bistår med at skabe netværk mellem nye og gamle danskere og indbyrdes mellem de etniske minoriteter, medvirker til at skabe flerkulturel forståelse og fungerer som bindeleddet i et netværksskabende samarbejde. Kulturbrobyggeren kan f.eks. fungere som projektleder og koordinator ved tværkulturelle arrangementer og deltage i samarbejdet med institutionerne i lokalområderne og derved f.eks. hjælpe institutionernes personale til at arbejde bedre med andre kulturpåvirkninger. Mere håndgribeligt kan indsatsen måske bestå i at oprette Internetcafeer og værksteder i tætbefolkede boligkvarterer eller i at deltage i integrationsprojekter som det på Betty Nansen Teatret. Erfaringerne fra Betty Nansen Teatret kan være med til at skabe grobund for udveksling mellem forskellige kulturer og give inspiration til den danske scene, men sandelig også videregive egne erfaringer til udenlandske teatre sammen med netværket i England, Tyskland og Sverige. Forhåbentlig vil mange danske kulturinstitutioner lade sig inspirere af Betty Nansen Teatrets integrationsprojekt til at give sig i kast med at afprøve de erfaringer, projektet giver os, så vi i fremtiden vil møde Fatima og Mehmet og alle de andre, både som publikum og medvirkende ved kulturelle oplevelser i fremtidens Danmark. Kollektiv mobilitet nyt fra Den Grønne Tænketank Af Bo Normander Danmark har de seneste årtier øget befolkningens transportmuligheder ved især at prioritere asfaltbaserede løsninger. Det er foreløbig blevet til km asfalt, og Danmark har Europarekord i km motorvej pr. indbygger. I Den Grønne Tænketank er vi ikke glade for denne udvikling. Vi ønsker i stedet, at der skal være plads til mennesker og natur. I hovedstadsområdet arbejder vi for, at der skal være mere grønt, mindre asfalt, mere liv, mindre støj, mere luft, mindre forurening, mere æstetik, mindre stress. Mange københavnere vil gerne have effektive kollektive trafikløsninger, som det bl.a. kunne ses ved den nylige protest mod HURs prisstigninger på busser og tog. Mange er trætte af lange bilkøer ind til København og overflødige motorveje ude på landet, ligesom mange mener, at trafikkens forurening og støj i den indre by har nået et uacceptabelt niveau. Det er på tide at ændre tankegang i Hovedstadens trafikplanlægning, men hvordan? Ifølge trafikforsker Bent Flyvbjerg fra Aalborg Universitet er ønsket om høj mobilitet tidens dominerende motiv for at investere i trafik. Det er kravet om øget fremkommelighed, der får os til at bygge motorveje og broer og udvide indfaldsvejene. At det så af og til fører til det modsatte er en anden sag. Kan man ikke også sælge den kollektive transport ved at bruge argumentetet om øget mobilitet? Londons overborgmester, Ken Livingstone, gik til valg på at bekæmpe byens trafikkaos og han vandt. Byen har nu gennemført en storstilet trafikreform, hvor det vigtigste værktøj er trængselsafgifter. I dag skal bilister betale 5 pund for at køre ind i centrum af London. Indtægterne bruges til at udbygge den kollektive transport. Indførslen af denne politik har begrænset biltrafikken med 25-30%, mindsket rejsetiden med 15% og givet en bedre kollektiv transport. Samlet set oplever de fleste londonere en øget fremkommelighed. Mobiliteten i København (og Århus) kan på samme måde forbedres. En trængselsafgift bør indføres, og indtægterne skal bruges til at skabe øget mobilitet for kollektivister, cyklister og fodgængere. Trafikinvesteringer skal i højere grad tilgodese den kollektive mobilitet. Argumentet er enkelt: flere mennesker vil opleve øget fremkommelighed. Samtidig vil forurening og støj mindskes, sundheden forbedres og antallet af trafikdrab reduceres. Trafikpolitik bør handle om kollektiv mobilitet. Det Radikale Venstre må føre visionen ud i livet. Den Grønne Tænketank holder åbne møder på Københavns Rådhus den første onsdag i hver måned kl Nr. 2/

12 Debat Ligestilling en sag for mænd Af Lars Østergaard og Meta Louise Foldager, kommunikationsgruppen for Hovedstadens ligestillingsudvalg Mænd har også en interesse i ligestilling. Ligestilling er nemlig ikke et spørgsmål om køn, men om lige rettigheder og muligheder for alle mennesker. Ligestillingskampen ses som regel som en kamp mellem kønnene. Kvinderne mod mændene. Den gængse opfattelse af ligestillingskampen bygger på, at den er mere i kvindernes interesse end i mændenes. Og den hylder en idé om, at det er mændenes skyld, og at mænd er ligeglade med ligestilling. Det gør sagen meget vanskelig at vinde, da man i så fald får svært ved at få 50% af befolkningen med i debatten. Derudover gør det ligestilling svært at diskutere for mænd, for hvorfor interessere sig for ligestilling, hvis man ikke har noget at vinde? Endvidere medfører disse forudsætninger, at man som mand skal påtage sig skylden for den historiske undertrykkelse af kvinder. Det er ikke de bedste forudsætninger for en åben dialog mellem kønnene. Så længe disse antagelser ligger som undertone i ligestillingsdebatten, er der ingen, der vinder mere ligestilling. Uligestilling skyldes ikke et komplot af mænd mod kvinder. Mænd er ikke onde. Det skal gøres klart, at ligestilling ikke kun er kvindernes projekt, men derimod et fælles projekt i fælles interesse i hele samfundets interesse. Det er derfor vigtigt, at vi får vendt debatten. Det er vigtigt, at vi kommer væk fra opfattelsen af ligestillingskampen som en kamp mellem kønnene. I stedet er det en kamp for indførelse af begreber, som de færreste kan være imod: Mennesker skal behandles lige og have lige muligheder alle er lige for loven og skal ikke diskrimineres. En del kvinder har været på ligestillingsbanen længe. Det er vores opfattelse, at mændene også skal på banen. Ligestilling er også i mændenes interesse. Og mænd er bestemt ikke ligestillet med eller bedre stillet end kvinder i alle livets forhold. What s in it for him? Lad os se på, hvilke fordele der er for mænd ved reel ligestilling. Reel ligestilling vil betyde, at mænd stilles lige for loven i forhold til deres børn. Er en mand ikke gift med moderen til sit barn, har han i dag ingen forældremyndighed over det. Det er op til kvinden at tildele ham denne ret. Det er i høj grad uligestilling og skævvridning af forholdet mellem mænd og kvinder til fordel for kvinden. Det er derudover statistisk set sværere at blive enlig far ved en skilsmisse end at blive kvindelig minister. Kun i 8% af forældremyndighedssagerne får Det er derudover statistisk set sværere at blive enlig far ved en skilsmisse end at blive kvindelig minister. Kun i 8% af forældremyndighedssagerne får faderen forældremyndigheden. faderen forældremyndigheden. Af disse 8% bor børnene kun i 10% af tilfældene hos deres far. Det er i dag svært for en mand at få indflydelse på en lang række forhold omkring barnet. En far skriver i en kronik i Berlingske Tidende 11. juni 2002: Jeg har flere officielle papirer, der viser, at jeg er ejer af en sort labrador, end på at jeg er far til to drenge. Det er umuligt at få lov til at være forælder, hvis man er mand. Jeg kan ikke skrive mit barn op til daginstitution, min kone får alle børnepengene, jeg må ikke deltage i mødregrupper, og jeg har aldrig modtaget noget brev adresseret til mig fra en offentlig myndighed vedrørende mine børn. Jeg er underlagt en kultur, hvor kvinden automatisk har monopol på at være den gode forælder. Kvinder kan aldrig få ligestilling, før de opgiver deres fuldstændige monopol på at være den bedste forælder. Reel ligestilling vil medføre, at mænd får samme barsels- og børneorlovsvilkår som kvinder. Derved behøver fædre ikke stå med hatten i hånden for at få barselsorlov. Ved at reservere samme antal uger til faderen som vi i dag har øremærket til moderen, nemlig 14 uger, vil faderen have et stærkt argument for at få barsel over for sin arbejdsgiver. Der er i dag ofte en positiv særbehandling af kvindelige medarbejdere i forbindelse med fødsel og småbørn, hvilket skubber os tilbage i de klassiske kønsroller. Det betyder ikke, at positive goder omkring fødsel og småbørn skal skrabes væk eller fjernes fra mødrene, der af hensyn til amningen ofte vil tage den første del af barselsorloven. De samme forhold skal blot også gælde for fædre, så de har samme muligheder for at tage del i den glæde og det ansvar, der ligger i at være sammen med sit barn. Delt barsel for familiens og mandens skyld Vi mener, at 14 ugers barselsorlov skal reserveres til manden, som det i dag gælder for kvinden. De sidste seks måneder kan forældrene dele efter behov. Der er flere grunde til, at manden skal have tilbudt 14 ugers barsel, blandt andet den rent økonomiske: Manden er ofte højere lønnet, og han vil derfor ofte få en højere barselssats ved orlov end kvinden. Det kompenserer for noget at det tab, der vil være ved lønnedgangen under barsel, vel at mærke hvis kvinden arbejder i mandens barselsperiode. Økonomisk kan det således bedst betale sig for en nybagt familie at have faderen på barsel i en periode. For når kvinden eksempelvis har taget seks måneder ofte med fuld løn vil det ganske simpelt være økonomisk mest rentabelt at sende manden på barsel. I et parforhold har begge parter en interesse i, at man hver især har så stærk en position på arbejdsmarkedet 12 Radikal Dialog

13 Debat som muligt. Mænd kan også blive arbejdsløse. Delt barsel vil styrke kvindens position på arbejdsmarkedet med hensyn til karriere og løn. Det vil styrke familiens situation, hvis en af parterne bliver arbejdsløs. I dag forekommer de fleste skilsmisser to til tre år efter det førstefødte barn. Delt barsel kan bidrage til, at begge parter får en forståelse for, hvordan det er at gå hjemme og passe et barn at det også kan være hårdt og huset godt kan rode, selvom man har været hjemme hele dagen. Modsat får den anden part en forståelse for, at det er hårdt at komme fra arbejde og så skulle være på derhjemme. Kort sagt kan delt barsel være et effektivt middel til at reducere antallet af skilsmisser i småbørnsfamilierne. Fædre, der ønsker delt forældremyndighed ved skilsmisse, står med meget dårlige kort på hånden, idet faderen næppe har set barnet lige så meget som moderen har, hvis han ikke tager mere end de 17 dages barsel, som den gennemsnitlige danske mand tog i Derudover vil delt barsel endegyldigt fjerne spørgsmålet til kvinder ved jobsamtaler om, hvorvidt de skal have børn. Hvis barslen deles, skal virksomhederne lade være med at ansatte unge mennesker mellem 25 og 37 år! Vi mener ikke generelt, at det er fordi kvinder tager barsel, at deres position på arbejdsmarkedet svækkes, men for en virksomhed offentlig eller privat er der stor forskel på, om man skal undvære en medarbejder i seks måneder eller et år eller nogle gange mere end et år. Endelig vil mænd ofte gerne have lige indflydelse på opdragelsen, hvilket de automatisk vil få ved en mere ligelig ansvarsfordeling herunder delt barsel. Delt barsel vil styrke kvindes rolle på arbejdsmarkedet, hvilket er til begge parters fordel. Det at få et barn er et stort ansvar, der vil tage en stor del af ens liv i 20 år, og hvis man ikke er parat til at tage minimum 3 måneders barsel, er spørgsmålet, om man overhovedet skal vælge at få børn. Ligeløn skaber frihed Reel ligeløn kan give mændene en frihed til at vælge at tage en større del af barslelsorloven og passe børn på lige fod med kvinden, fordi det ikke længere er en økonomisk beregning, der afgør, at han må på arbejde for at pleje sin karriere, hvis han skal tjene til familiens opretholdelse. Reel ligeløn vil reducere den kulturelle byrde, der i dag er pålagt mænd som familiens sidste bagstopper. Set i dette lys er det ikke så underligt, at mænd ofte hænger længere ud på arbejdet end kvinder. Naturligt nok arbejder mænd mere, efter de er blevet familiefædre, fordi det økonomiske ansvar for familien i dag i højere grad ligger på mændenes skuldre end på kvindernes. Denne ansvarsfordeling bunder i vores traditionelle kønsroller, som også er afspejlet i nogle af vores love. Ligesom der ikke er et kvindeligt gen for at sige ja tak til 20% mindre i løn, er der ikke en mandligt gen for ønsket om overarbejde. Vores samfundsstruktur, vores love og vores kønsroller lægger i dag ikke op til, at manden er hjemme lige så tit som kvinden. Men det kan vi gøre noget ved nemlig stille mænd og kvinder lige. EP-valgkamp en sag for kvinder Fem Fatale: Camilla Hersom, vælgerforeningens kandidat til Europaparlamentet har indledt sin valgkampturné sammen med fire andre kvindelige kandidater. Fra venstre er det Ellen Trane Nørby (Venstre), Trine Pertou Mach (Junibevægelsen), Christel Schaldemose, (Socialdemokraterne), Karina Rohr Sørensen (Folkebevægelsen mod EU) og Camilla Hersom. De fem fatale er her fotograferet ved det første pressemøde på Christiansborg. Foto: Heidi Nygaard Nr. 2/

14 Kend kandidaten Naser Khader 16. kreds/brønshøj Hvad er dit vigtigste politiske projekt? Da jeg for 20 år siden meldte mig ind i Det Radikale Venstre, var det på grund af min social-liberale grundholdning, og fordi partiet er internationalt orienteret med fokus på demokrati og menneskerettigheder. Netop disse værdier er grundlæggende for mit vigtigste politiske projekt, der primært går ud på at skabe dialog og debat. At være politiker er andet og mere end at varetage udvalgte ordfører skaber jeg bestræber mig samtidig på at være opinionsdanner og et godt eksempel i det multikulturelle samfund. Jeg vil gerne bidrage til en forståelse af Danmark som del af en større omverden, der konstant udfordrer og udvikler os. Jeg blev født 1963 i Syrien og kom til Danmark som 11-årig. Jeg er cand.polit. og forfatter til bøgerne Khader.dk, Ære og skam, Nasers Brevkasse samt Modsætninger Mødes. Jeg har været medlem af Det Radikale Venstre siden 1984, og i 2001 blev jeg valgt til Folketinget, hvor jeg nu er ordfører for kultur, sundhed, etik, ligestilling og erhverv. Når jeg har fri, vil jeg helst være sammen med min datter. Fortæl om en sag, hvor du er uenig i partiets officielle linie Både før og efter jeg blev valgt til Folketinget, har jeg til tider været uenig i partiets officielle, politiske linje. I efteråret 2003 lancerede jeg et forslag om røgfri zoner i det offentlige rum, og forslaget skabte heftig debat og modstand i folketingsgruppen. Modstanderne kaldte bl.a. initiativet uliberalt, men jeg opfatter det tværtimod som liberalt at sikre ikkerygere de samme rettigheder som rygere nemlig valget eller fravalget af at udsætte sig selv for tobaksrygning og de deraf følgende risici. Jeg ville hellere end gerne gå frivillighedens vej, men med tilfældet rygning fører den bare ikke så langt. Al erfaring viser, at frivillige initiativer på rygeområdet resulterer i en meget træg udvikling mod det bedre, og derfor skal vi nu ty til lovgivning. Efter lang tids debat fik jeg folketingsgruppens accept af forslaget, der skal sikre, at børn og unge kan færdes i offentlige lokaler som børnehaver, skoler og idrætsanlæg uden at blive udsat for passiv rygning. Samme ret skal gælde patienter, personale og besøgende på hospitaler, passagerer og personale i busser og tog samt gæster på offentlige spisesteder. Jeg medgiver gerne, at forslaget indebærer et element af forbudspolitik, men det er primært en tiltrængt indførsel af rettigheder for de passive rygere til glæde for folkesundheden og for flertallet af befolkningen. Et andet emne, der deler folketingsgruppen, er aktiv dødshjælp. Jeg er uenig i partiets holdning om at opretholde forbuddet mod aktiv dødshjælp, og jeg ønsker i stedet at opstille en række klare og restriktive kriterier, hvorunder aktiv dødshjælp bliver en lovlig mulighed for uhelbredeligt syge patienter med stærke smerter. I dag er området nemlig præget af gråzoner og glidebaner, for passiv dødshjælp er tilladt, og grænsen mellem de to former for dødshjælp er uklar. 500 gange årligt tyer danske læger til aktiv dødshjælp ofte uden et udtrykkeligt ønske fra patienten selv. Det opfatter jeg som en utryg situation, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til patienternes lidelser. Modstandere af aktiv dødshjælp frygter bl.a. et indirekte pres fra pårørende og plejepersonale, så patienten føler sig tvunget til at tage stilling til og måske vælge muligheden for aktiv dødshjælp. Denne frygt opfatter jeg som en urimelig mistro overfor de pårørende og professionelle sygeplejesker og læger ligesom det efter min mening er udtryk for mistillid til patienternes dømmekraft at fratage dem retten over deres eget liv. Fortæl om din største succesoplevelse som kandidat Selv om jeg en gang imellem er på kant med partiets linje, er min største oplevelse som kandidat alligevel meget officiel. Det var under valgkampen i 2001, hvor jeg sammen med Marianne Jelved deltog i DR s præsentation af partierne. Jeg var stolt og glad for tilliden, og så fik jeg for alvor fornemmelsen af at stå med det ene ben i Folketinget. 14 Radikal Dialog

15 RUKalenderen Beretning ved RUKs generalforsamling I den tid jeg har siddet som RUKs repræsentant i DRV-hovedstadens forretningsudvalg har jeg fulgt med i aktivitetskoordinering og forretningsgang. Det har ikke haft den store relevans for bestyrelsesarbejdet i RUK, men ikke desto mindre var det spændende at følge en nært beslægtet bestyrelse, der i sit virke ikke ligger fjern fra vores egen. Jeg har været bindeleddet mellem de to bestyrelser, og det har været en post, der har været spændende at have, idet man får muligheden for at opleve organisatorisk praksis på to forskellige måder; dog ikke en forskel i art men væsen. Vi fik endelig en klar aftale vedrørende forholdene omkring vores faste side i Radikal Dialog, en egentlig kontrakt, der gives videre til den nye bestyrelse i RUK, der så efterfølgende kan vurdere dens duelighed for dem. Jeg ønsker den nye bestyrelse al mulig held og lykke og rigtig god fornøjelse med det ungradikale politiske arbejde. Og så takker jeg den afgående bestyrelse for et hyggeligt og spændende år som bestyrelsesmedlem i RUK. Vi ses jo snart igen. Alle møder afholdes i: Sekretariatet Ny Kongensgade 18, 5. tv Kbh. V Tirsdag 13/4 Radikal Historie II Aftenens fortællere: Asger Baunsbak- Jensen + Harald Vestergaard Andersen kl i Vartov, Farvergade 27B Om Jørgen Jørgensen, Bertel Dalgaard, S. Bjarne Hansen, Landung til Karl Skytte & Hilmer Baunsgaard. Asker Baunsbak ridser også landsformændene op. Torsdag 29/4 Torsdagsmøde med debat mellem Louise Frevert (MF), Peter Skaarup (MF) Dansk folkeparti og Marianne Jelved (MF) DRV. Onsdag 5/5 Radikal Historie III Aftenens fortællere: Niels Helveg Petersen og Søren Bald kl i Vartov, Farvergade 27B Fra Hilmar Baunsgaard og fremefter. Kristoffer Petterson RUKontakter Formand: Marie Helene Mikkelsen, Næstformand: Katrina Feilberg Medlemsansvarlig: Kristoffer Petterson Skriv til Nr. 2/

16 Afsender: Den Radikale Vælgerforening for København og Frederiksberg Ny Kongensgade 18, 5.tv København V Magasinpost B ID nr Sæt kryds i Radikalenderen Søndage kl : Den Radikale Løbe- og Vandreklub mødes ved Den Franske Café ved nordspidsen ad Sortedams Sø til en frisk motionstur rundt om søerne eller nogle af dem. Bagefter får vi en hyggesnak om politik eller andet over en kop kaffe. 13. apr 19.30: Kend din radikale historie : Om Jørgen Jørgensen, Bertel Dalgaard Fortællere: Asger Baunsbak-Jensen og Harald V, Andersen, sted: Vartov, opg. H, store sal 15. apr 19.30: Debatmøde om Sundhedscentre i Christianshavns beboerhus, med Yves Sales, formand for Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening og Naser Khader, sundhedsordfører for Det Radikale Venstre. 24. apr ; Civilt - militært samarbejde i konfliktområder se annoncen side 9. Sted: Fællessalen på Christiansborg. Tilmelding til Rune Heiberg på / 27. apr afholder Georg Brandes Selskabet et offentligt møde med Marianne Jelved i Politikens foredragssal (indgang Vestergade). Deltagelse kr apr Møde i Sundhedsgruppen. Emnet ikke fastlagt, men annonceres senere. Sted. Inger Marie Bruun-Vierø s kontor, Københavns Rådhus, værelse 102, 1. sal. Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig til Bente Lyngsby på mail: eller på telefon apr : Velkommen til de nye EU-medlemmer Sted: Vartov, Farvergade 27, opgang H, Store sal. Se annoncen side apr 18.30: Nøglen til Det Radikale Venstre Introarrangement Sted: Vartov, Farvergade 27, opg. H, store sal: velkommen - vi glæder os til at se dig! Tilmelding til Stine Meldgaard senest 28.april på: eller apr: : Fremtidens politikere om fremtidens EU Sted: Krudttønden Serridslevvej 2B 2100 København Ø, maj 19.30: Kend din radikale historie : Fra Hilmar Baunsgaard og fremefter. Aftenens fortællere: Niels Helveg Petersen og Søren Bald. Sted: Vartov, opg. H, store sal. 6. maj 19.30: Debatmøde om Nye magtforhold på den globale scene med Chr. Friis Bach, Camilla Hersom og Bo Normander Mødet forgår i Vælgerforeningens lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv. Alle er meget velkomne! 10. maj : Debatmøde om lægeordineret heroin Debatmødet foregår i Vartov, Farvergade 27. opg. H, store sal og er åbent for alle interesserede - også ikke radikale medlemmer. 12. maj 19.30: Opstillingsgeneralforsamling i Vælgerforeningen. Sted: Vartov, opg. H, store sal. 17. maj 15.00: Møde i Sundhedsgruppen med besøg på Sct. Hans Hospital Har du lyst til at være med, kan du tilmelde dig til Bente Lyngsby på mail: eller på telefon maj 19.30: Hovedgeneralforsamling i Vælgerforeningen. Sted: Vartov, opg. H, store sal.

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag

Helle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed

Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Barfoed ta r et valg gør du? Lars Barfoed Mennesker først Respekten for det enkelte menneske og den personlige frihed er en konservativ grundholdning. Det samme er respekten for de værdier og fællesskaber,

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram.

Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram. 1. november 2012 Radikale Venstre lancerede i foråret et ambitiøst uddannelsesprogram. Det skal give medlemmerne en mulighed for at blive bedre kandidater, organisatoriske aktive og til at lave kampagne.

Læs mere

Status fra KKR Nordjylland

Status fra KKR Nordjylland Status fra KKR Nordjylland November 2009 KKR Nordjylland Kunsten at skifte hjul, mens man kører Boulevarden 13 9000 Aalborg www.kl.dk/kkr-nordjylland En kort status over de første fire år med Kommunekontaktrådet

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER

INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER 12/11 2013 INVESTERINGER SKABER ARBEJDSPLADSER INDHOLD: Fremtidens vækst går gennem bredbånd... 2 Højeste offentlige investeringer i 30 år... 3 Kan DI levere praktikpladserne?... 4 København: S, SF og

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Tables BASE % 100%

Tables BASE % 100% Her er hvad 194 deltagere på Folkehøringen mener om en række spørgsmål - før og efter, at de har diskuteret med hinanden og udspurgt eksperter og politikere. Før Efter ANTAL INTERVIEW... ANTAL INTERVIEW...

Læs mere

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder ***

Kristian Jensens tale. v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning *** Det talte ord gælder *** Kristian Jensens tale v. Venstres Landsmøde 2012 i Herning Det talte ord gælder 367 dage. 3 timer. 32 minutter. Det er lige nøjagtig så lang tid, vi har. Så lukker valglokalerne til kommunal- og regionsvalget

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre!

Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! 1. december 2010 Velkommen til de mange hundrede nye medlemmer, der i november måned har meldt sig ind i Radikale Venstre! Tak fordi I vil være med til at tage ansvar. Fordi I stoler. Også på udlændinge.

Læs mere

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen]

Talen [Ny strategi for det sociale område] Nødvendig viden, målrettet indsats bedre liv - til flere [Evaluering af kommunalreformen] Talen Mit navn er Bente Nielsen, jeg er valgt for SF og jeg er første næstformand i regionsrådet i Region Midtjylland. Privat bor jeg i Silkeborg. Tak for invitationen til at komme her i dag og fortælle

Læs mere

Integration. - plads til forskellighed

Integration. - plads til forskellighed Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde

Læs mere

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD?

DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? DU KAN HVAD DU VIL ELLER HVAD? ET INTERAKTIVT TEATER HVOR DU ER MED TIL AT STYRE HANDLINGEN! Forberedelsesmateriale til lærere og erhvervsskoleelever på Social og Sundhedsskoler Dette projekt er et samarbejde

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF).

Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). 1. Velkommen til KØF 2012 Godt nytår alle sammen. Og velkommen til Kommunaløkonomisk Forum (KØF). Dejligt at vi kan samle så mange til debat om kommunernes økonomiske udfordringer. Det er en god tradition.

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

(Det talte ord gælder)

(Det talte ord gælder) +HOOH7KRUQLQJ6FKPLGWVWDOHWLO/2 6NRQJUHVGHQRNWREHU (Det talte ord gælder) Kære kongres Tak fordi jeg måtte lægge vejen forbi jer i dag. Det er en af de aftaler, jeg virkelig har glædet mig til. Både før

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER

Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008. Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER Velfærdsministeriet, Ligestillingsafdelingen 3. juni 2008 Samråd om pension og ligestilling med Det Politisk-Økonomiske Udvalg DET TALTE ORD GÆLDER 1) Indledning: Præcisering af problemet En stadig større

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012

Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Bilag 10. Side 1 af 8

Bilag 10. Side 1 af 8 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 Transskribering af interview m. medarbejder 6, 17.april

Læs mere

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3

Ø-posten, 1. udgave juli 2013. Leder... 1. Regionsrådsvalg... 2. Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Indholdsfortegnelse Leder... 1 Regionsrådsvalg... 2 Støtte til valgkamp i Aalborg... 3 Deltag i næste folketingsvalgkamp med Enhedslisten Aalborg... 4 Bliv kandidat til kommunalvalget... 4 Kalenderen...

Læs mere

Formandens beretning 2012/2013

Formandens beretning 2012/2013 Formandens beretning 2012/2013 Timring Læringscenter har nu eksisteret i et år og dette er dermed den første beretning for Timring Læringscenter. Det har været et rigtig spændende første år, men også et

Læs mere

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune.

Danmark. Kongehuset Folketing. Bolig. Regering. Fritid. Statsminister. Helligdage. Religion. Grundloven. Regioner. Sundhed. Kommune. Bolig Kongehuset Folketing Helligdage Fritid Regering Statsminister Religion Sundhed Danmark Grundloven Regioner Arbejde Kommune Uddannelse Familie Skat 1 Danmark Danmark er et lille land i Europa. Der

Læs mere

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup

LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup LO Rebild holdt storstilet 1. maj i Terndrup Terndrupcentrets torv var næsten ikke stort nok, så mange var mødt frem, da formanden for LO Rebild, Allan Busk, bød velkommen til de mange fremmødte. Men der

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017

Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Tale 12. januar 2017 Det talte ord gælder. Finansminister Kristian Jensens tale ved Kommunaløkonomisk Forum torsdag d. 12. januar 2017 Jammer. Jeg hører jammer. Men ikke fra jer kommuner. Faktisk oplever

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

En letbane på tværs af København?

En letbane på tværs af København? En letbane på tværs af København? Besøg Københavns Amts vandreudstilling om letbanen langs Ring 3. Udstillingen åbner 11. april på Amtssygehuset i Herlev. Herefter går turen videre til Glostrup, Gladsaxe,

Læs mere

Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark

Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark Tale ved den ældrepolitiske konference Store Claus og lille Claus arrangeret af Sammenslutningen af Ældreråd i Danmark DET TALTE ORD GÆLDER [Indledning] Ældrerådene er i bund og grund et vildskud i det

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører.

Der bor mange mennesker langs landevejene, som er bekymrede over din fart. Tænk over hvor hurtigt du kører. Mit hjem Din Fart? 2010 Hvis du skal i kontakt med pressen kan det være rart at have gennemgået en række af de mest almindelige spørgsmål. Vi har listet nogle op her og også givet et bud på et svar. Kampagnebudskab:

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Nyhedsbrev, november 2003

Nyhedsbrev, november 2003 Nyhedsbrev, november 2003 Så er det længe ventede andet nyhedsbrev i 2003 fra Den Sikre Vej på gaden. Brevet indeholder en beretning af, hvad der er sket i foreningen siden sidst og lidt nyheder fra Camino

Læs mere

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer.

(Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. Den 1. maj 2005 PDMWDOH Y/2VHNUHW U)LQQ6 UHQVHQ (Det talte ord gælder) Tak for invitationen. Jeg har glædet mig til at være her i dag og fejre 1. maj med jer. I en tid hvor samfundet bliver mere og mere

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17

Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 1 Årsplan for Københavnsbestyrelsen 2016-17 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Indledning Enhedslisten- Københavns årsplan beskriver både tilbagevendende og nye arrangementer, som Københavnsbestyrelsen

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN

Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 01. JANUAR 2016 Statsministerens nytårstale 2016 Statsminister Lars Løkke Rasmussens nytårstale 2016 LARS LØKKE RASMUSSEN 1. Starten på nytårstalen. God aften. I december deltog jeg i et arrangement på

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520

Gallup om København KV13. Gallup om København. TNS Oktober 2013 59520 KV13 Growth summary Konklusioner: ved ikke hvad de vil stemme på, hvis der var kommunalvalg i morgen - 2 af borgerne i Københavns Kommune vil stemme på Socialdemokratiet, 2 ville stemme på Enhedslisten

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats

Læs mere. Hvad gør en folketingskandidats 1. marts 2012 Radikale Venstres Uffe Elbæk har haft et mål, lige siden han satte sig i kulturministerstolen i oktober 2011: at bidrage til, at kunsten og kulturen bliver sat afgørende på det samfundsmæssige

Læs mere

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen

Danske erfaringer efter kommunalreformen. Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen Danske erfaringer efter kommunalreformen Oplægsholder Kommunaldirektør Thomas Knudsen 1 Indhold Strukturreformen i Danmark Eksempler på nye kommuner Generelle udviklingstrends (uanset reform) Praktiske

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark

Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Teaterreform strukturreform der skal være sammenhæng... politik for fremtidens scenekunst i Danmark Det Radikale Venstres folketingsgruppen juni 2004 Det Radikale Venstre opfordrer til, at strukturreformen

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o

Vær med. Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Vær med Mangfoldighedsprojektet 2006-2010o Integration Det handler om at være med. Alle skal have lejlighed til at deltage i arbejdslivet og samfundslivet og gøre sig gældende - uanset ens sociale og etniske

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved

PAform 14201/ Copyright ProKomm, 1997, All rights reserved Adfærd side 1 Point 1..tror ikke, at du har forstand på det du laver..vil gerne løse mine opgaver i fællesskab med andre..skal nok hjælpe til - selv om jeg næsten ikke har tid..synes der gerne må ske noget

Læs mere

DER ER BRUG FOR ALLE

DER ER BRUG FOR ALLE Undervisningsmateriale til Forumteater forestillingen: DER ER BRUG FOR ALLE Forberedelsesmateriale til lærere og sprogkursister Konsulentgruppen FORUMTEATRET Dette projekt er et samarbejde mellem: 1 DER

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE

VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE FAQ VALG TIL LOKALUDVALG I KØBENHAVNS KOMMUNE Regler om valg til lokaludvalg findes primært i Retningslinjer for lokaludvalgenes opstillingsmøde, godkendt af Københavns Borgerrepræsentation den 15. juni

Læs mere

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole

Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE. Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Kofoeds Skole PRESSEMEDDELELSE Hjemløse polakker i København Ole Meldgaard, chefkonsulent på Kofoeds Skole Mens disse linjer skrives er Kofoeds Skole i gang med et pilotprojekt for hjemløse polakker i

Læs mere

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016

Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007 Lige stilling Radikale Venstres folketingsgruppe - nov. 2007 8. november 2007 Ligestilling er for vigtigt til at overlade til den siddende regering Ligestilling betaler sig. Ja, i kroner og ører. Det er

Læs mere

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre

Guide om ligestilling og ansættelse. Praktiske råd om hvad du kan gøre Guide om ligestilling og ansættelse Praktiske råd om hvad du kan gøre Drejebog til brug for rekruttering og ansættelsesinterview Kære ansætter! Din arbejdsplads står overfor at skulle ansætte en ny medarbejder.

Læs mere

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016

Børnenes stemme. - høringsudkast. Natur og Udvikling. Juni 2016 Børnenes stemme - høringsudkast Juni 2016 Natur og Udvikling Børnenes stemme Forord Halsnæs Kommune giver børnene stemme. Vi lytter til børnenes stemme, fordi det er ægte og autentisk. Vi lytter, når børn

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013

SeniORientering. Nyhedsbrev december 2013 SeniORientering Nyhedsbrev december 2013 Landsformandens indlæg på HK s kongres Af Peder Sass, landsformand for HK Seniorer Danmark Den 24. oktober 2013 bragte Peder Sass nedenstående indlæg i den efterfølgende

Læs mere

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer

DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer DEMOKRATISK UNDERSKUD Dansk politik mangler indvandrerstemmer Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Allan Christensen @journallan Onsdag den 3. februar 2016, 05:00 Del: Både i Folketinget, regionsrådene og

Læs mere

Indledning. I sidste uge var jeg på barselsbesøg. Hos lille Erik. Bare 6 timer gammel. Og den stolte indehaver af titlen som københavner nr

Indledning. I sidste uge var jeg på barselsbesøg. Hos lille Erik. Bare 6 timer gammel. Og den stolte indehaver af titlen som københavner nr Overborgmesteren TALE TALE (Det talte ord gælder) Tale til Anledning Sted Titel Overborgmesteren Første behandling af budgettet BR salen Budgettale Dato 6. oktober, 2016 Klokken 17.30 Taletid Bemærkning

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37

Befolkning og valg. Befolkning og valg. 1. Udviklingen i Danmarks befolkning. Statistisk Årbog 2002 Befolkning og valg 37 Befolkning og valg 1. Udviklingen i Danmarks befolkning Figur 1 Befolkningen 197-22 5.4 5.3 5.2 5.1 5. 4.9 4.8 Tusinde 7 75 8 85 9 95 Befolkningens størrelse Siden midten af 7 erne har Danmarks befolkning

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere