SÆRLIGE FORHOLD OMKRING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SÆRLIGE FORHOLD OMKRING"

Transkript

1 Notat NIRAS Konsulenterne Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C LB Katedralen UDVIKLING AF OMRÅDET VED KATEDRALEN, LIND- SÆRLIGE FORHOLD OMKRING HOLM BRYGGE KATEDRAL OG HØJHUSE PÅ LINDHOLM BRYGGE Bæredygtighedsstrategi Telefon Fax niraskon@niraskon.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I 16. oktober 2009 NOTAT I FORBINDELSE MED UDARBEJDELSE AF: LOKALPLAN Bæredygtighedstemaer I ERHVERV forbindelse OG med BOLIGER, udviklingen LINDHOLM af projektet BRYGGE for hotel, erhverv og boliger THISTEDVEJKVARTERET ved Katedralen på Lindholm Brygge fastsættes følgende temaer for NØRRESUNDBY bæredygtighed: - Liv og trivsel - Energi el, varme og køling - Transport - Natur og landskab - Kultur og arkitektur - Miljøkvalitet 2. Liv og trivsel Projektets indhold, omfang og beliggenhed betyder at liv og trivsel bliver et af de betydende bæredygtighedspunkter. I dag findes der boliger, let erhverv og undervisningsinstitutioner i området omkring Lindholm Brygge. Med projektets realisering vil området fremover kunne tilbyde restauranter, caféer, butikker, fitness mm som mødesteder og til glæde for alle beboere og brugere i området. Derudover vil der blive mulighed for at indtage de nye byrum omkring bebyggelsen til forskellige slags udeserveringer ol. Rummene mellem bygningerne og øst for DAC Katedral Aalborg giver en variation af muligheder for udeophold i sol,

2 Notatet belyser i seks afsnit de særlige forhold, som konsekvensanalysen for Højhuse på Lindholm Brygge har givet anledning til at fokusere yderligere på. For nogle af forholdene har været muligt at indarbejde/medtage dem i lokalplansforslaget, men for andre forhold er det ikke muligt/tilstrækkeligt. De særlige forhold er: 1 Højhusenes samspil med den industrielle kulturarv. Herunder afklaringen de byggetekniske og arki tektoniske muligheder i at ombygge/renovere/genopføre de eksisterende bygninger samt understreg ning af kontrasten mellem nyt og gammelt. 2 Den visuelle sammenhængskraft i det samlede højhusprojekt. Herunder oplevelsen af kvalitet og kon sistens i farve- og materialevalg. 3 At der tages højde for potentielle nye udviklingsmuligheder for Teknisk Skoles arealer ved også at sikre et æstetisk og funktionelt velfungerende bygningskompleks i gadeplan mod vest. 4 At de skyggeberørte opholds- og udeserveringsarealer i passagen og langs Lindholm Brygge sup pleres med tilsvarende arealer vest for bebyggelsen. 5 At afværgeforanstaltninger ifht. vind udformes som arkitektonisk integrerede elementer i bebyggelsen. 6 Udarbejdelsen af en egentlig bæredygtighedsstrategi for projektet. Derudover har konsekvensanalysen også givet grund til at fokusere yderligere på Løsningforslag til forventede trafikafviklingsproblemer. Dette belyses i et særskilt notat. Katedralen og højhusene er som et samlet projekt en sikring af den industrielle kulturarv, som den forladte og nedslidte Katedral repræsenterer. Katedralens bringes tilbage til atter at være en værdig og fremtrædende bygning med en særlig arkitektur på Lindholm Brygge. Som kontrast og understregning af Katedralens betydning vil to højhuse flankere Katedralen i mere tilbagetrukne positioner, så Katedralens store detaljerigdom og interessante historie tydeligt vil træde frem og markere sig mod Lindholm Brygge. Projektområdet vil efter projektets realisering fremstå med i alt tre markante bygninger: Katedralen, der som kulturarv vidner om industrihistorien. Katedralen vil hovedsageligt vil blive anvendt til offentligt tilgængelige funktioner i form af hotel, butikker og spisesteder. Triplet Tower, der opføres umiddelbart syd for Katedralen i op til 66 meters højde. Triplet Tower vil overvejende rumme beboelse. DAC Tower, der opføres nordvest for Katedralen i op til 66 meters højde. DAC Tower vil blive anvendt til hotelværelser og konferencefaciliteter. Triplet Tower Katedralen DAC Tower

3 1 FORMIDLING/SIKRING AF DEN INDUSTRIELLE KULTURARV Belysning af: Højhusenes samspil med den industrielle kulturarv. Herunder afklaringen de byggetekniske og arkitektoniske muligheder i at ombygge/renovere/genopføre de eksisterende bygninger samt understregning af kontrasten mellem nyt og gammelt. I 1911 starter produktionen af cement på Lindholm Brygge, da Dansk Andels Cement (DAC) bliver grundlagt, og området præges op gennem 1900-tallet af mange forskellige og markante fabriksbygninger, hvoraf den centrale stadig er bevaret: Bygningen med reminiscenser (kan vi bruge det ord?) fra de byztinske basilikaer, der har givet den tilnavnet Katedralen. Den bliver oprindelig opført i 1913 i en tid, hvor industrien for alvor opstår: Med store fabrikker bliver masseproduktion mulig, og man producerer sig så at sige ind i et moderne og bedre samfund, og fabrikkernes arkitektur er ofte ophøjet og nærmest majestætisk med en detaljerigdom, der afspejler fabrikkerne som tidens samlingspunkt og håb om bedre tider. Foto fra tiden med cementproduktion på Lindholm Brygge. Katedralen bliver efter en brand i 1923 genopført stort set, som den står i dag i in-situ støbt beton. I 1978 ophører cementproduktionen, og Katedralen står i dag som et som en nedslidt industrimastodont, hård medtaget af mange års manglende vedligehold og deraf følgende forfald. Katedralen er i kraftig forfald efter mange års slid og manglende vedligehold. Foto Siden cementproduktionen ophørte i 1978, er området i gennem de seneste år omdannet, så Katedralen og dens forfald kan efterhånden betegnes som en torn i øjet på en ellers moderne og attraktiv bydel. 1

4 Katedralens placering og orientering har været bestemmende for omdannelsen af bydelen Lindholm Brygge. Således er de nyere bygninger langs Lindholm Brygge placeret i facadeflugt med Katedralens sidebygninger, så der dannes et stringent og samlet forløb af overvejende moderne og minimalistiske facader, hvor Katedralen i kraft af dens arkitekur skiller sig ud og (dermed) fremhæves som kulturarv fra den nyere industrihistorie. Katedralen er i modsætning til de moderne bygninger på Lindholm Brygge et bygningskompleks bestående af mange og meget varierende bygningsdele med forskellige potentialer for omdannelse. Med placering i streng facadeflugt med Katedralen respekterer de nye bygninger Katedralens position og historiske betydning for Lindholm Brygge. Efter mange års forfald kan Katedralen nu istandsættes/renoveres som en del af et samlet projekt og sikres som kulturarv fra den nyere industrihistorie i Aalborg og omegn. Katedralen er i kraft af dens historie og arkitektur kategoriseret som værende af middel bevaringsværdi (4 på en skala fra 1 til 9). Elevatortårn Silobygning Maskinrum Mølleri 1 Katedralens forskellige dele.

5 SILOBYGNINGEN - REGISTRERING Katedralens højeste del - silobygningen - dannes af et grid af 3 x 4 rektangulære siloer. Siloskillevæggene marker sig i facaderne i form af som pilastre. Over siloerne er der et system af rør, der forbinder siloerne, og det hele er dækket af et krum tagkontruktion med gesimser. Siloerne er hævet over gulvet i hovedbygningen på store fire- og otte-kantede betonsøjler, og det var muligt at køre togvogne ind under de 12 pyramideformede silobunde. Mod Lindholm Brygge er der en lavere sidebygning med en karnap ovenover, der giver dagslys ind under silobundene. Silobygningen med pilastrene, det udkragende trappetårn mod syd og sidebygningen mod Lindholm Brygge. Elevatortårnets kuppeltag anes bag den nordlige del af silobygningen Et udkragende trappetårn på silobygningens sydfacade har aftegninger af forhenværende sammenbygninger med øvrige af cementfrabrikkens bygninger. Fra trappetårnet er der adgang til silotoppene under det krumme tag, men der er ikke forbindelse til terræn. Tværsnit i silobygningen. Siloerne ligger i fire rækker af tre, så der er i alt er 12 siloer. De pyramideformede silobunde med lysindfaldet fra vinduerne i karnapperne. 1

6 SILOBYGNINGEN - RENOVERING OG ISTANDSÆTTELSE Silobygningen er fabrikkens højeste del, den fylder mest i det visuelle miljø, og dens lave sidebygning og karnap er det af fabrikken, der er nærmest Lindholm Brygge. Silobygningen bærer ikke væsentlige præg af ombygninger, og den repræsenterer derfor en stor del af det, som forbindes med Katedralen. Silobygningens facader renoveres, så de atter kommer til at fremstå i intakt grå puds. Nye vinduesåbninger etableres i de tilbagelagte felter og med en vis afstand til bevarede gesimer og pilastre, og rammerne udføres i den karakteristiske røde farve, som blandt andet også findes på det bevarede elektricitetsværk på den anden side af Lindholm Brygge. Som følge af Silobygningen dårlige stand kan det blive nødvendigt med et væsentligt omfang af nye stabiliserende værre og forstærkninger i bygningens indre. Gesimser og pilastre bevares trods nye åbninger. Facader renoveres og fremstår i grå puds. For at undgå kuldebroer og deraf følgende bygningsskader og dårligt indeklima påregnes der en tynd udvendlig isolering af tilbageværende betonoverflader omkring gesimser og pilastre suppleret med en effektiv indvendig opbygning af forsatsvægge. Den udvendige isolering af facaderne vil være i form af en tilpasset tynd isoleringsbatt påført cementpuds eller i form af cementpudspuds tilsat isolerende granulat. Sådan kan en restaurant under silobundene tage sig ud med lysindfald fra vinduespartier mod Lindholm Brygge og de højtsiddende karnapper. Silobundene søges bevares som et karakteristisk vidne om industrikulturen og som en spændende atmosfære for eksempelvis en restaurant. Hvis det viser sig ikke at være teknisk muligt at bevare silobundene, vil de blive genskabt. Principsnit (vandret) ved isoleret pilaster. 1

7 MØLLERIET - REGISTRERING Mølleriet dannes primært af seks store buespær i beton og med længde på 45 meter og en fri rumhøjde på ti meter under buespærene, er det Katedralens største enkeltrum. Tagfladen karakteriseres af tre identiske tagryttere med buetag og gesimser, der giver ovenlys til det store rum. Mølleriet er, som tilfælder et for det meste af Katedralen, udført med størst detaljering mod øst og det nuværende Lindholm Brygge. Således er der en række højtsiddende vinduer, og ud for elevatortårnet rejser facaden sig og danner sit eget gavlmotiv, hvor mølleriets buetag tydeligt fremstår. Mølleriet med tre tagryttere og lukkede vinduer gemt bag mindre maskinrum med buetage. I den sydlige ende af mølleriet står fabrikkens højeste bygningsdel - elevatortårnet med kuppeltaget - ned gennem mølleriets tagkonstruktion. Fra elevatortårnet er der forbindelse op til toppen af silobygningen. Mod nord var mølleriets galv oprindelig symmetrisk udformet, og foran den høje gavl var oprindeligt en lavere velfærdsbygningbygning, hvor der i dag er lavet en egentlig udvidelse af Mølleriet. Mølleriets beton-buespær med pult-opbygning mod vest. Søjlerne bagest i mølleriet markerer overgangen til en nyere udvidelse. Gavlmotivet er væsentligt anderledes i dag med en nyere tilbygning (udvidelse af mølleriet) udført med en meget lavere detaljeringsgrad end det øvrige af mølleriet. Mod vest er der bygget pulte på de buede spær for at opnå en større højde ved sammenbygningen med andre fabriksbygninger. Efter de øvrige dele af fabrikken er blevet revet ned, fremstår vestfacaden nu som en bagside lukket med metalplader. Nordfacade af Mølleriet, der oprindeligt fremstod med et symmetrisk gavlmotiv. Mølleriet med den nyere assymmetriske gavl og vestfacaden med ar fra sammenbygning med øvrige fabriksbygninger. 1

8 MØLLERIET - RENOVERING ELLER NY BYGNING Mølleriet vil som udgangspunkt nedrevet og der opføres i stedet en ny bygning med den samme detaljeringsgrad og det buetag, som oprindeligt markerede sig i gavlmotivet. Bygningen tænkes indrettet til hotelværelser og servicefunktioner, og qua den tilbagetrukne placering fra Lindholm Brygge og den lave højde i forhold til hovedbygningen, vil bygningshøjden blive forøget uden at medføre en væsentlig ændret opfattelse af Katedralen som helhed. Således vil den højeste del af Mølleriets tagkonstruktion have en højde på 16,6 meter mod i dag 14,3 meter til tagrytterne. Mølleriet opføres med samme detaljeringsgrad som den øvrige Katedral. Terrasser kan udføres forsænkede i den buede tagkonstruktion. Såfremt der ved en viderebearbejdning af det foreliggende projekt kan omdisponeres, så der kan placeres funktioner i mølleriet, der kan drage nytte af rummets proportioner og ikke kræver væsentlig forandring af de eksisterende konstruktioner, vil mølleriet blive renoveret. Der vil i så fald udgå værelser fra de øverste etager i det genopført Mølleri i det foreliggende projekt, og disse vil i stedet kunne rummes i form af to ekstra etager på DAC Tower, der således bliver 66 meter højt. Elevatortårnet med kuppeltaget renoveres som en væsentlig del af Katedralens karakteristiske silhouet set fra Limfjordsbroen. Mølleriets nordfacade kan tænkes genskabt for samtidig at give mere plads foran hotellets hovedindgang. Elevatortårnet, der er en del af Mølleriets sydlige ende, udgør en væsentlig del af Katedralens karakteristiske silhouet set fra Limfjordsbroen. 1

9 MASKINRUMMENE - REGISTRERING Langs Mølleriets facade mod Lindholm Brygge ligger en række mindre bygninger med buetage. Fire er oprindelige og een (den nordligste) er kommet til senere i forbindelse med tilbygningen i den nordlige gavl af Mølleriet. Disse bygninger fungerede som maskinrum for Mølleriet. Maskinrummene spiller i kraft af deres eksponering mod Lindholm Brygge en væsentlig rolle i opfattelsen og oplevelsen af Katedralen i gadeplan. Maskinrummene har meget varierende åbninger og er som tilfældet er for Mølleriet også meget med meget nedbrudte konstruktioner og betonafskalninger og revner som følge af manglende vedligehold. Maskinrummene med de buede tagkonstruktioner mod Lindholm Brygge. Den nærmeste sidebygning er en nyere tilbygning, der ligesom Mølleriets nye gavl er udført uden den detaljering af facaderne, som ses på det øvrige af Katedralen. Snit i de fire oprindelige maskinrum med døre og vinduer ind mod Mølleriet i baggrunden. 1

10 MASKINRUMMENE - RENOVERING ELLER NYE BYGNINGER Maskinrummenes menneskelige skala, deres variation og deres betydning for oplevelsen af Katedralen gør, at de som udgangspunkt vil blive renoveret og istandsat. De vil rumme funktioner som butikker og caféer, der henvender sig mod bylivet langs Lindholm Brygge (og muligvis også mod et fremtidigt strøg indvendigt i Mølleriet). Afhængigt at konstruktionernes forbindelse til Mølleriet, kan der vise sig konstruktive komplikationer i Maskinrummenes stabilitet, så det blandt andet af sikkerhedsmæssige årsager kan blive nødvendigt også at lade maskinrummene nedrive. Aktiviteterne i Maskinrummene vil henvende sig mod bylivet på Lindholm Brygge. 1

11 2 DE TO HØJHUSE Belysning af: Den visuelle sammenhængskraft i det samlede højhusprojekt. Herunder oplevelsen af kvalitet og konsistens i farve- og materialevalg. PLACERING OG HØJDE De to højhuse vil blive placeret tilbagetrukket for flugten af facader langs Lindholm Brygge. Uden at markere sig på denne akse vil deres størrelse og tilbagetrukne placering undersøtte iscenesættelsen af Katedralen, der klart vil markere sig på aksen langs Lindholm Brygge. Højhusene opføres i op til 66 meters højde. FORMSPROG OG MATERIALER Højhusens tilbagetrukne placering medvirker til, at Katedralen træder frem og markerer sig mod Lindholm Brygge. Mens Katedralen vil blive renoveret og istandsat med respekt for den særlige arkitektur og detaljerigdom, så dens betydning som kulturarv fra den nyere industrihistorie sikres og formidles, vil højhusene blive udført i et formsprog, der som de øvrige bygninger på aksen langs Lindholm Brygge lader Katedralen skille sig ud i det visuelle miljø. Mellem bygninger og højhuse i et nutidigt formsprog vil Katedralen markere sig på aksen af facader langs Lindholm Brygge. 2

12 TRIPLET TOWER Triplet Tower vil blive opført i op til 66 meter som tre sammenstillede cylindriske former, der udspringer af de siloer, som frem til midt i 90 erne stod umiddelbart syd for Katedralens Silobygning. Triplet Tower vil i overvejende grad blive anvendt til beboelse, og de (opadstræbende) cylindriske former med store vandrette udskæringer for integrerede terrasser understøtter panoramaudsigten rundt langs horisonten som udgangspunktet for attraktive boliger. Formerne vil fremstå moderne og minimalistiske i kontrast til Katedralens store detaljeringsgrad. En variation i højden af de tre cylindriske former vil skabe terrasser på tagfladerne og opfattelsen af silomotivet vil blive understøttet. Siloerne umiddelbart syd for Katedralens Silobygning er udgangspunktet for Triplet Tower Som base for Triplet Tower vil de nederste tre etager (11 meter) med erhverv være trukket frem og med en glasfacade åbne sig mod Lindholm Brygge i flugt med aksen af facader. Basen vil udspringe af silomotivet, hvor siloernes former bearbejdes som store og klart definerede (tunge) konstruktioner, der skaber klare afgrænsninger mellem tunge/lukkede silokonstruktioner og åbninger (med glasfacader) mellem disse konstruktioner - f.eks. åbningen mod Lindholm Brygge mellem de afgærnsende konstruktioner og åbningen i gadeplan mod Katedralen under den svævende konstruktion. Siloformerne giver gode betingelser for at drage nytte af udsigten. Triplet Towers base åbner sig mod Lindholm Brygge og pladsen/passagen mod Katedralen. 2

13 DAC TOWER DAC Tower opføres nordvest for Katedralen i et minimalistisk formsprog bestående af et op til 66 meter højt volumen bagest og forrest et lavere fremskudt volumen med terrasse i læ for vestenvinden. DAC Tower svarer med den høje og bastante del og den fremskudte og mere opløste del til hovedgrebet bag de nye horisontalt orienterede bygninger på aksen langs Lindholm Brygge: For eksempel Siemens-bygningen, hvor den højeste og lukkede del danner en markant overgang til det åbne land mod vest, mens den lavere og transparente del mod øst åbner op mod byen og bylivet mod øst. Hvor bygninger på aksen har en vandret orientering har DAC Tower en klar lodret orientering. DAC Tower opføres bag Katedralen med den højeste del bagest. DAC Towers komposition af to rektangulære bygningskroppe svarer til de øvrige nye bygninger langs Lindholm Brygge. Hvor disse har en horisontal orientering, vil DAC Tower have en vertikal orientering. Mod vest vil DAC Tower møde gadeniveau i form af et overdækket parti, hvor der vil være åbninger til funktionerne i nederste etage af hotellet. Længere mod syd bliver bliver der blandt andet terrasse med direkte adgang til restauranten under silobundene. 2

14 MATERIALER Materialerne på Triplet Tower og DAC Tower vælges, så der skabes sammenhæng mellem de to nye og moderne højhuse, altimens kontrasten til Katedralens grå pudsoverflader tydeliggøres. Triplet Tower og DAC Tower kan således udføres i glat, hvid beton, der står i kontrast til Katedralens ( smudsige ) grå grovpudsede overflader, men det kan også være en mulighed at arbejde med en anden stoflighed end beton, for at understøtte markeringen af forskellen på det nye og det gamle og dermed skabe større kontrast til og fremhæve Katedralen. Lys facadekeramik eller natursten er således beklædninger, der i deres helhed kan skabe interessante facader, der kan symboliserer en moderne (og mere visionær) tilgang til det opsigtsvækkende projekt, der vil/skal give et løft til Aalborg som en bæredygtig, moderne og førende international konferenceby. Valget af facadematerialer og anvendelsen af materialerne skal udføres, så der skabes konsistens i det samlede projekt under de ovenfor nævnte forudsætninger om at skabe et projekt i kvalitetsmaterialer, der samtidig kontrasterer og fremhæver Katedralen. Eksempel på betonelement med synlige fuger - Tvillingesiloen for enden af Lindholm Brygge. De valgte materialer kan i stor grad gå igen på både Triplet Tower og DAC Tower, så sammenhængen mellem højhusene kan bestyrkes. Derudover kan nogle af de samme elementer gå igen på begge højhuse - eksempelvis lodrette felter af mørke lameller. Kjeldgaard og Pedersen, Viborg kraftvarmeværk, Viborg Facadekeramik kan skabe hele flader, der i deres enkelhed kan skabe interessante kontraster til Katedralens tunge beton. Også her er der mulighed for at arbejde med fugernes betydning. 2

15 3 PROJEKTETS FORHOLD TIL TEKNISK SKOLE Belysning af: At der tages højde for potentielle nye udviklingsmuligheder for Teknisk Skoles arealer ved også at sikre et æstetisk og funktionelt velfungerende bygningskompleks i gadeplan mod vest. Lindholm Brygge vil efter projektets realisering fremstå som en færdigomdannet bydel. Projektet grænser dog op til et areal mod vest, hvor der potentielt kan forventes udvikling indenfor den nærmeste årrække. Det er intentionen, at projektet ikke skal begrænse disse udviklingsmuligheder i væsentlig grad. Projektets højhuse opføres tæt ved arealet mod vest, og skyggerne medfører, at arealet nærmest projektet vil være mindre egnet som opholdsareal og areal for beboelse. Med den tætte placering mod vest vil en stor del af den kørende trafik til projektet blive ledt af Lindholm Brygge forbi projektet, for efter Panoramabo at blive ledt ind ad Julius Posselts Vej. I forbindelse med en eventuel kommende udvikling på arealet mod vest kan der arbejdes på at skabe ændrede og bedre adgangsforhold - evt. i form af en fælles adgangsvej langs projektets vestfacade. Varekørsel Projektet grænser mod vest op til et større og forladt areal med potentielle fremtidige udviklingsmuligheder. Hovedparten af projektets publikumsorienterede funktioner vil i første omgang blive orienteret mod Lindholm Brygge, der må betragtes som bydels strøg, hvor der først og fremmest fokuseres på at skabe og koncentrere bylivet. Langs Hovedbygningens vestfacade bliver der dog en hævet, bred terrasse, hvoraf noget er overdækket af den udkragende karnap. I DAC Tower bliver der i gadeplan en indgang til hotellets receptions-/lobbyområde blandt andet med videre adgang til projektets restaurant og café. Den øvrige del af DAC Tower vil rumme auditorium og sale, der efter behov kan åbnes mod vest eller eventuelt senere opdeles og omgøres til andre funktioner, der mere direkte åbner sig mod vest og eventuelt understøtter sammenhængen og bevægelsen Mod vest bliver der blandt andet terrasse med direkte adgang til restauranten under silobundene, og der bliver indgang til hotellets lobbyområde. Konferencecenteret ligger mellem projektets tre markante bygninger, og det kan tænkes, at konferencerenteret i en videreudvikling af projektet (hvor også adgangsforholdene for vareindleveringen forbedres) vil kunne udbygges mod vest for at blive sammenbygget med parkeringsfaciliteter (se endvidere næste afsnit). 3

16 fra udviklingsområdet mod vest til funktionerne i stueplan af DAC Tower og videre ind i hotellets lobbyområde. Mellem Katedralens Silobygning og DAC Tower ligger der på den vestlige side af Katedralen endnu en bygning. Den er dog ikke fremtrædende og er derfor ikke sammen med Katedralen, Triplet Tower og DAC Tower nævnt som en af de tre markante bygninger. Bygningen er i tre etager og rummer hotellets største konferencelokaler og servicefunktioner. Bygningskroppen vil fremstå neutral/afdæmpet med åbninger i sydfacaden mod vareindleveringen. Et antal åbninger i vestfacaden vil sikre variation i facaden mellem DAC Tower og Hovedbygningen. Dietrich und Untertrifaller, Festspiel- und Kongresshaus, Bregenz Facaderne på bygningskroppen mellem DAC Tower og Katedralens hovedbygning vil fremstå afdæmpet/neutral. 3

17 4 OPHOLDS- OG UDEAREALER MOD VEST Belysning af: At de skyggeberørte opholds- og udeserveringsarealer i passagen og langs Lindholm Brygge suppleres med tilsvarende arealer vest for bebyggelsen. Projektet tilføres yderligere opholds- og udearealer i form af en terrasse mod vest i forbindelse med Silobygningen og med direkte adganag til restauranten under silobundene. Terrassen vender mod hotellets varegård men er afskærmet med værn og beplaning, og med direkte forbindelse til restauranten under silobundene og kan derfor oplagt benyttes som udeserveringsareal i aftensolen. På dette tidspunkt vil der også være minimal aktivitet i varegården. Silobygningens vestfacade som den tager sig ud i dag. Den udkragende karnap er en oplagt overdækning af en fremtidig terrasse med udeservering. Det fremtidige konferencerenter og servicefunktioner starter i øvrigt hvor karnappen i dag møder den ramponerede konstruktion. Tidligere var det hensigten at skabe en symmetrisk sydgavl på Silobygningen ved mod vest at opføre en identisk sidebygning med den mod Lindholm Brygge men ved at undlade dette (og samtidig være tro mod de orginale konstruktioner) skabes der et udeareal med mulighed for sol om aftenen.

18 5 AFVÆRGEFORANSTALTNINGER IFT. VIND Belysning af: At afværgeforanstaltninger ifht. vind udformes som arkitektonisk integrerede elementer i bebyggelsen. For at afværge de vindgener, som vindrapporten peger på, vil der blive lavet vindblokerende/-bremsende foranstaltninger som en i videst muligt omfang integreret del af arkitekturen. Vindrapporten påpeger, at terrassen på basen af Triplet Tower er meget eksponeret for vind. Dette afværges med et glasværn, der fortsætter et stykke højere op end den højde, som håndlisten placeres i. Værnene placeres et stykke tilbage fra facadeflugten, så volumenet af basen opfattes uændret. Værn i projektet udføres i glas i højder afpasset efter kravet om vindblokerende/-bremsende effekt. På taget af Triplet Tower er tagterraserne også eksponerede for vind, men som for terrassen længere nede bevirker optrapningen mod vest, at der på dele af terrasserne er læ for den fremherskende vestenvind. På tagterrasserne placeres der dog også glasværn i afpassede højder trukket tilbage for facadeflugten. Værn udføres i glas omkring den fælles tagterrasse på basen og på terrasserne til boligerne i Triplet Tower. De overdækkede terrasser til boligerne i Triplet Tower ligger som lommer i siloformerne og udsættes ikke for konstante luftstrømninger men kan opleve turbulens. På terrasserne udføres der lave brystninger i samme materiale som de øvrige krumme former for at sikre sammenhæng/ konsistens i opfattelsen af de cylindriske siloformer som udgangspunktet for Triplet Tower, og fra brystningen føres glasværn videre op i afpassede højder. 5 I den krumme tagryg på Katedralens mølleri bliver der dybtliggende terrasser, der kun udsættes for vind på den del af facaden, som vender op imod vinden. Der er ikke intentionen på nuværende tidspunkt at foretage egentlige afværgeforanstaltninger her. På den fremskudte del af DAC Tower er der en terrasse i læ for vestenvinden. For at afværge vind fra andre retninger opsættes der glasværn omkring terrassen. Terrassen øverst i DAC Tower ligger i læ for den fremherskende vestenvind og der bliver fra terrassen en imponerende udsigt indover Aalborg.

19 I den nordlige gavl af Mølleriet ligger hovedindgangen til hotellet. DAC Tower og Mølleriet selv giver læ for vestlige og sydlige vindretninger. Planter og bænke giver læ for andre vindretninger, og udspændte lærreder og/eller lignende lette konstruktioner giver ly for regn og eventuel nedadrettede vindstrømme langs DAC Towers østfacade. Vinduespariet ligger tilbagetrukket i gavle og facader for at danne en vis ruhed for at bremse vinden. Ved det nordvestligste hjørne af DAC Tower kan det vist sig nødvendigt at placere afværgeforanstaltninger evnetuelt i forbindelse med en kommende udvikling af dette område. I den nordlige ende af Mølleriet skabes der god læ i forbindelse med hovedindgangen til hotellet. Langs Lindholm Brygge vil der ved vind fra østlig retning blæse ned langs fortovet og arealet foran sidebygningerne. For ikke at skærme for sidebygningernes arkitektur på denne relavitiv smalle strækning påtænkes der ikke i første omgang at blive udført afværgeforanstaltninger. Dette understøttes blandt andet af, at østlige vindretninger (og deraf følgende vindgener) kun forekommer i meget begrænset omfang om sommeren, og at det derfor stort set ikke har betydning for de dele af året, hvor temperaturen gør udeophold attraktivt. Mellem Katedralen og Triplet Tower skabes der et byrum, hvor afværgeforanstaltninger kan komme på tale i form af byinventar. Det vil i så fald ske på baggrund af et nærmere udarbejdet projekt med byinventar, der specielt respekterer sikrer Silobygningen og dens arkitektur. Der kan overvejes sejl, pergolaer og udspændte wirer med bevoksning i samspil med glasskærme eller lignende. Eksempler på andre afværgeforanstaltninger i forhold til vind. 5

20 6 BÆREDYGTIGHEDSSTRATEGI Belysning af: Udarbejdelsen af en egentlig bæredygtighedsstrategi for projektet. I forbindelse med udviklingen af projektet for hotel, erhverv og boliger ved Katedralen på Lindholm Brygge fastsættes følgende temaer for bæredygtighed: - Liv og trivsel - Energi el, varme og køling - Transport - Natur og landskab - Kultur og arkitektur - Miljøkvalitet LIV OG TRIVSEL Projektets indhold, omfang og beliggenhed betyder at liv og trivsel bliver et af de betydende bæredygtighedspunkter. I dag findes der boliger, let erhverv og undervisningsinstitutioner i området omkring Lindholm Brygge. blanding af mindre boliger, større boliger og penthouselejligheder. Det kunne tænkes, at boligerne bliver et mix af ejer og lejerboliger, hvilket vil styrke den sociale mangfoldighed yderligere. Med projektets realisering vil området fremover kunne tilbyde restauranter, caféer, butikker, fitness mm som mødesteder og til glæde for alle beboere og brugere i området. Derudover vil der blive mulighed for at indtage de nye byrum omkring bebyggelsen til forskellige slags udeserveringer ol. Rummene mellem bygningerne og øst for DAC Katedral Aalborg giver en variation af muligheder for udeophold i sol, skygge og læ for vestenvinden, mens tagterrassen mod vest er et oplagt sted at nyde aftensolen over Egholm. Som supplement til disse tilbud vil det kommende hotel og de mange nye boliger medføre, at stedet tilføres endnu mere liv end tilfældet er i dag. Døgnet rundt. Den sociale mangfoldighed søges sikret ved at opføre en variation af boligtyper. Der vil således være en Beliggenheden nær Limfjorden og den umiddelbare sammenhæng med de rekreative arealer langs fjorden samt det grønne fællesareal ved Lindholm Brygge giver endnu et tilskud til trivsel og mulige mødesteder i området. Naturen har en positiv indvirkning på sjælen, og byggeriet giver rig mulighed for at nyde den flotte natur under varierende vejrforhold. Fra langt de fleste boliger og hotelværelser er der udsigt til naturen, og ofte er udsigten helt til horisonten. Fra boligerne i Triplet Tower er der udgang til dybe altaner, hvor man i læ kan nyde udsigten og solen. Lindholm Brygge ligger i rolige omgivelser og er ikke støjplaget af trafik eller erhverv, hvilket det heller ikke vil være efter bebyggelsens realisering. 6

21 ENERGI - EL, VARME OG KØLING Bygherren ønsker, at den samlede bebyggelse skal profileres som et byggeri med en høj bæredygtig profil. Det er afgørende for projektets succes, at denne profil kan sikres, og samtidig er det den eneste mulighed for at sikre fremtidens klima. Desuden udstyres bygningerne med markedets bedste varmegenvindingsanlæg. Med det formål at stimulere beboere og brugere inden for projektområdet til at spare på energien vil energiforbruget synliggøres ved fx anvendelse af målere og displays i de enkelte bygninger. Den endelige bæredygtige profil vil blive udviklet i tæt samarbejde mellem blandt andet ingeniører, hoteloperatør og bygherre. TRANSPORT Det er dog sikkert, at projektet som minimum vil blive opført med energiforbrug svarende til det, der i dag betegnes som lavenergiklasse 2. Det er også givet, at nybyggeri vil blive opført med gode klimaskærme, der sikrer passive tiltag som solopvarmning, og såfremt det er muligt, også reducerer behovet for nedkøling. Der vil så vidt det kan integreres i bebyggelsen opføres solceller i det omfang, det er nødvendigt. Øvrig opvarmning vil komme fra den kollektive fjernvarmeforsyning. I forbindelse med udviklingen af projektet har det været vigtigt, at optimere bygningernes udformning vedrørende orientering og åbninger, således at energiforbrug både til opvarmning og nedkøling reduceres. I projektet indgår tunge byggematerialer som beton, der medvirker til et lavt energiforbrug som følge af betonens evne til at akkumulere varme/kulde og minimere det temperatursving over døgnet, som det normalt kræver energi at kompensere for. Der overvejes yderligere tekniske muligheder for reduktion af energiforbruget; med det høje grundvandsspejl kan det for eksempel være en mulighed at anvende rør i jorden til at nedkøle ventilationsluft om sommeren og til at forvarme ventilationsluft på kolde vinterdage. Lindholm Brygge ligger tæt ved kollektive trafikforbindelser ved Lindholm Station, hvor der findes nærbane, metrobusser og lokalbusser. Hertil kommer, at alle intercity og intercity lyn standser ved Lindholm Station. Der er således rige muligheder for at anvende kollektiv trafik til såvel arbejde, fritidsinteresser, byture ol. Nærheden til lufthavnen har været udslagsgivende for at muliggøre projektet med den pågældende placering. Det er navnlig hotel og konferencecenteret, der er afhængig af nærheden til en lufthavn. Beliggenheden gør det imidlertid også muligt for de kommende beboere at bo i Aalborg og samtidig passe et arbejde i eksempelvis København. Der er ingen aktuelle planer om at etablere cykelstier langs Lindholm Brygge, der er anlagt med fortove på begge sider. Der er sikre, trygge stier umiddelbart for enden af Lindholm Brygge ved Thistedvej med forbindelse til det øvrige cykelstinet. Der er også et veludviklet natur stinet langs fjorden til anvendelse for både gående, joggere og cyklister. Det er altså sikkert og trygt at færdes som gående og cyklist til og fra området. Ved eller inde i - de enkelte bygninger vil der blive etableret de nødvendige forhold for cykelparkering i et trygt og sikkert miljø. Samlet set vil der være behov for cykelparkering til omkring 190 cykler, som det fremgår af højhuskonsekvensanalysen. 6

22 Det kan overvejes, om der skal stilles krav til de erhvervsdrivende inden for projektområdet, om at indrette badefaciliteter for ansatte, der måtte ønske at cykle på arbejde. Det er relativt nemt at komme til og fra området i bil, og der er gode tilkørselsforhold fra henholdsvis lufthavnen, Aalborg midtby og motorvejen. Dette er nærmere beskrevet i højhuskonsekvensanalysen. jektområdets overflader, hvis der skulle være behov for det. Herfra vil overfladevand udledes til Limfjorden på baggrund af en udledningstilladelse. En del af parkeringsarealerne er lagt under jorden, så de ubebyggede arealer kan beplantes med træer, der vil vokse sig større som de øvrige træer langs Lindholm Brygge, der med tiden vil komme til at fremstå som en grøn bydel. Af samme analyse fremgår det endvidere, at der inden for området vil være behov for at etablere 375 parkeringspladser i henhold til Aalborg Kommunes parkeringsnormer. Der indrettes et grønt parkeringsareal bag Triplet Tower med plads til omkring 240 biler. Resten af bilerne anbringes i parkeringskælder for bl.a. at reducere omfanget af synlige parkeringsarealer. Den samlede beplantning vil også have en reducerende effekt på de vindgener, der kan opstå i forbindelse med højhusene (se i øvrigt vindrapporten). Der er eksisterende grønne arealer og naturområder umiddelbart uden for projektområdet langs fjorden i begge retninger. Områderne anvendes både til færdsel og ophold. NATUR OG LANDSKAB Projektområdet er hovedsageligt bebygget eller befæstet, så landskabet inden for området vil i udstrakt grad bestå af taghaver samt træer og beplantninger på terræn. I taghaverne vil de mange planter og stenbede giver en isolerende effekt, samtidig med at de fungerer som forsinkelsesbassiner for voldsomme regnskyl. Parkeringsarealer til Triplet Tower etableres på terræn, og der vil i vid udstrækning blive plantet træer og buske for at hæve områdets biofaktor. Samtidig reducerer parkering i skygge over tiden nedkøling (med energikrævende aircondition) af de parkerede biler. Hvis det er muligt af hensyn til afledning af regnvand fra parkeringspladsen, overvejes det at anvende permeable materialer, der giver mulighed for nedsivning. Under parkeringspladsen vil der kunne etableres et regnvandsbassin til forsinkelse af regnvand fra pro- Der er ikke registreret forurenet jord inden for projektområdet, og de fremtidige aktiviteter giver ikke anledning til risiko for en kommende forurening. Der er kun begrænsede grundvandsinteresser i området. KULTUR OG ARKITEKTUR Som en del af den synlige bæredygtighed vil Katedralen fremstå som en sikring af kulturarven vedrørende nyere industrihistorie. Gamle udslidte bygninger møder ny arkitektur og får nyt liv ved at blive brugt til nye formål. De kulturhistoriske bevaringsværdier har stor betydning for borgernes tilhørsforhold til byens historiske udvikling. Projektet bidrager derfor i høj grad til at fastholde og styrke områdets identitet. Den høje Silobygning sikres bevaret i lokalplanen, mens Mølleriet og sidebygninger enten kan bevares eller genopføres med stort set samme visuelle udtryk som i dag. 6

23 I tilknytning til Katedralen gives der mulighed for bl.a. at opføre to højhuse, der gives et nutidigt arkitektonisk udtryk, så der vil være en tydelig kontrast mellem nyt og gammelt. Ved nedrivninger som fx bygningen på den kommende parkeringsplads vil det tilstræbes, at genanvende de eksisterende byggematerialer i de fremtidige bygninger eller anlæg. betegnelsen grøn beton. Beton har en lang levetid udgør en minimal miljøbelastning ved nedbrydning og genanvendelse. Glasfacader tænkes udført med rammer, der ikke belaster miljøet i unødig grad. Det kan for eksempel være kompositmaterialer. Der vil ikke blive anvendt miljøskadelige stoffer som fx PVC og trykimprægneret træ i byggeriet, og der vil i videst muligt omfang benyttet miljømærkede byggematerialer. MILJØKVALITET I projektet er der lagt vægt på at renovere eksisterende bevaringsværdig bebyggelse og at bygge i højden. Begge dele indeholder en bevidst miljømæssig tilgang til projektet, der ligger i et byomdannelsesområde. Katedralens bygninger vil blive helt eller delvist bevaret, hvorvedenergi- og ressourceeffektiviteten øges. Det vil være et minimum af uberørt areal, der skal anvendes for at opføre den tætte og høje bebyggelse med bl.a. mere end 100 boliger og et internationalt hotel- og konferencecenter. Der vil være en optimal funktionsblanding mellem boliger, erhverv og servicefunktioner i området efter projektets realisering. Byggeriet opføres i stor udstrækning af beton, og den optimerede proces i cementproduktionen, genbrugstilslaget og brugen af restprodukter såsom flyveakse med mere har givet byggematerialet En stor del af projektområdet er bebygget, så der etableres i stor udstrækning taghaver med beplantning for at kompensere for arealinddragelsen til de nye bebyggelser. Taghaverne på Triplet Towers base og silotoppe samt på konferencedelen til DAC Katedral Aalborg giver mulighed for ophold, og de mange planter og stenbede giver en isolerende effekt, alt imens de samtidig fungerer som forsinkelsesbassiner for voldsomme regnskyl. Parkeringsarealer til DAC Katedral Aalborg er lagt under jorden, så de ubebyggede arealer kan beplantes med træer, der vil vokse sig større som de øvrige træer langs Lindholm Brygge, der med tiden vil komme til at fremstå som en meget grøn bydel. Parkeringsarealer til Triplet Tower etableres på terræn på den matrikel, hvor der i dag er en lagerbygning og i øvrigt befæstet areal. På det fremtidige parkeringsareal vil der i vid udstrækning blive plantet træer for at hæve områdets biofaktor. Samtidig reducerer parkering i skygge over tiden nedkøling (med energikrævende aircondition) af de parkerede biler. 6

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st.

Finsensvej 15. Forslag til studieboliger, 2000 Frederiksberg. Owner: Vision Student Homes, COPI, Bredgade 38, st. Situationsplan Mål 1:500 Området. Området omkring Finsensvej har siden 50 erne gennemgået en voldsom forandring. Fra at være en bydel præget af industri og jernbaneterræn, er udviklingen gået i retning

Læs mere

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen

På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Bilag 9 Forslag til ændringer På baggrund af høringen foreslår forvaltningen nedenstående ændret i lokalplanen 5 præcisering af fordeling

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING

Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE BYGNINGERNES VÆRDI FOR KULTURMILJØET OG BEVARINGSVURDERING Notat Assens Kommune BEVARINGSVURDERING AF HAARBY MEJERI OG BØRNEHAVE 10. marts 2014 1 Projekt nr. 216629 Version 3 Dokument nr. 1210383404 Udarbejdet af LLU Kontrolleret af MLG Godkendt af LLU BAGGRUND

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE

centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNINGVEJ I RINGKØBING PROJEKTMATERIALE centerbebyggelse HANDELS- OG SERVICECENTER VED HERNGVEJ I RGKØBG UDARBEJDET AF: SKALA ARKITEKTER A/S ALLÉGADE 2 8700 HORSENS FOR: BOKA HOLDG A/S TELEHØJEN 6 5220 ODENSE HOVEDIDÉ OG DISPONERG: Dette prospekt

Læs mere

thurøvej

thurøvej thurøvej 13-15 Skitseforslag 03.02.2015 1 EKSISTERENDE FORHOLD Frederiksberg er en tæt og stort set færdig bygget by, og kommunegrænsen er hele vejen omkranset af København. Derfor er det på Frederiksberg

Læs mere

SØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE

SØBORG MØBELFABRIK VOLUMENSTUDIE VOLUMENSTUDIE 15.09.2015 BOLIGER OG ERHVERV PÅ S GRUND Det planlagte boligbyggeri opføres på de arealer, der frigøres bag den nuværende Søborg Møbelfabriks hovedbygning. Der opføres ca. 160 boliger med

Læs mere

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur

Kunstsilo Kristiansand - Plads til kultur Kunstsilo Kristiansand - Kunstsiloen er Kristiansands nye varemærke. Den er transformeret og iscenesat i samhørighed med en ny bydel omkring et kulturtorv. Siloen har stor betydning for forståelsen af

Læs mere

Tyrkisk Kulturhus. Skitseforslag, November 2017

Tyrkisk Kulturhus. Skitseforslag, November 2017 Tyrkisk Kulturhus Skitseforslag, November 2017 Koncept Vi ønsker at skabe et kulturhus der favner både omgivelser og brugere i et simpelt greb. Et hus hvor materialitet, form og funktion understøtter en

Læs mere

side 1 af 8 STØVRING BYTORV

side 1 af 8 STØVRING BYTORV 042015 side 1 af 8 STØVRING BYTORV Pladsen idé vision Velkommen til Støvring Bytorv. Visionen med nærværende projektforslag har været at skabe et nyt bytorv med en klar rumlig og funktionel identitet,

Læs mere

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR

Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade DISPOSITIONSFORSLAG HERNING, D SAG NR SAG NR. 06.125 HERNING, D. 27.05.2009 DISPOSITIONSFORSLAG Ny bebyggelse, Søborg Hovedgade INDHOLDSFORTEGNELSE 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 Indholdsfortegnelse Arkitektonisk Beskrivelse Situationsplan

Læs mere

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988

LOKAL PLAN SEPTEMBER 1988 LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN

N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering

Læs mere

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING:

ARKITEKTUR OG MATERIALER: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: HOVEDIDÉ OG DISPONERING: Dette projekt anviser et konkret forslag til bebyggelse af grunden på Herningvej, mellem Skaadsmosevej og Glentevej i Ringkøbing. Forslaget anviser etablering af butiksarealer,

Læs mere

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2

Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Kvalitetsguideline for Grundejerforeningen Amager Strand Bilag 2 Overordnet disponering af området: Området deles i seks kvarterer af øst-vestgående veje/stier. Hver af de seks kvarterer indeholder modsætningspar

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning

NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 17. april 2018 Sagsnr. 2018-0106126 NABOORIENTERING Ombygning af den bevaringsværdige Administrationsbygning Dokumentnr. 2018-0106126-2

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014

ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 ELMELYHAVEN - BOLIGER I SOLRØD STRAND DISPOSITIONSFORSLAG : 20.08.2014 BESKRIVELSE Den nye bebyggelse opføres meget centralt i Solrød Strand, på en grund der indtil nu har været brugt til en børneinstitution.

Læs mere

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.

K O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Cederfeldsgade, Aarup

Cederfeldsgade, Aarup Cederfeldsgade, Aarup Vurderingskriterier Arkitektonisk kvalitet Vurdering Projektet rummer ikke særlige arkitektoniske kvaliteter, der kan fremhæves, og der er ikke tale om en særlig arkitektur, hvor

Læs mere

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning.

RESUME. Den gældende lokalplan muliggør op til i alt 5 boliger med lodrette lejlighedsskel i den eksisterende bygning. Screeningskema til: Plan/Programtitel: Lokalplan 595.3 for Boliger i pibefabrikken, Naurbjerg landsby, med tilhørende tillæg nr. 2 til Solrød Kommuneplan 2017 Sagsbehandler: spn Dato: 02.05.2018, revideret

Læs mere

Foreløbig helhedsvurdering

Foreløbig helhedsvurdering 1 - Foreløbig Helhedsvurdering TEKNIK OG MILJØ Foreløbig helhedsvurdering Vedr.: Ejendommen Østre Kirkevej 25A, 7400 Herning. Matrikel nr.: 547H, Herning Bygrunde Sagsnr.: 02.34.02-P19-583-16 Byggeri,

Læs mere

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her: planid=

Lokalplan nr. 432 med tillæg 6 kan ses her:   planid= KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 28. september 2017 Sagsnr. 2017-0310966 NABOORIENTERING Dokumentnr. 2017-0310966-4 Ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 432 Carlsberg

Læs mere

Retningslinjer for altaner og tagterrasser

Retningslinjer for altaner og tagterrasser BILAG 1 Retningslinjer for altaner og tagterrasser Lys og luft til alle Københavns Kommune ønsker at fremme mulighederne for at etablere altaner og tagterrasser i eksisterende bygninger og tilstræber,

Læs mere

Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST

Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling UDKAST Arkitekturstrategi for Kolding Kommune 2017 Eksempelsamling Karakter og identitet SDU Campus Kolding Foto: Jens Linde Karakteristisk facade Selvstændigt arkitektonisk udtryk Med sin trekantede grundplan

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale

Læs mere

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest

Fyrværkeriparken. Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Fyrværkeriparken Fremtidens bæredygtige boliger i Seest Afdeling 955-0 Lejerbo Kolding Pakhustorvet 4 35 lækre boliger i skønne omgivelser med gode fællesarealer og fælleshus 6000 Kolding Telefon 3812

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag

Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen. Åben sag Om-tilbygning af ejendommen Bankvej 1, Skagen Sagsfremstilling Bygningen er en del af et større bygningskompleks, der er opdelt i ejerlejligheder. Den seneste anvendelse har været uddannelsesinstitution

Læs mere

BEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet

BEAT BOX. Udadvendt anvendelse og funktionelt samspil med Rabalderstræde. Fælles faciliteter sættes i spil for at understøtte bylivet BEAT BOX NOV 2017 BEAT BOX Projektet Projektet er nøje tilpasset den helt særlige stemning og æstetik, der kendetegner området, og rummer oplevelser og knytter en reference til den oprindelige betonfabrik

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg

Læs mere

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN

NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni 2007. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2007 Århus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af forslag til lokalplan nr. 804 - Boliger og erhverv

Læs mere

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1

Team OPP-Randers Sygehus, P-hus. Regionshospitalet i Randers Parkeringsfaciliteter S. 1 S. 1 PARKERING PÅ TERRÆN UD IND PARKERING PÅ TERRÆN _MÅLSÆTNING ÅBENHED Det nye parkeringshus for skal være rummelig med god plads og med et godt overblik, så bygningen kommer til at fremstå som et attraktivt

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området

Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Notat: Retningslinjer FAB boligbebyggelse, Plum-området Til: Lars Møller Kopi til: Ann-Mett Sepstrup, Peter Rask Fra: Tamara Winkel Henriksen 03. juni 2016 Dette notat skitserer nogle retningslinjer som

Læs mere

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia

Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d Sag: Dalegade Fredericia Fredericia kommune Gothersgade 7000 Fredericia Att: Helle Aare / Pernille Øster Fredericia, d. 03.12.18 Sag: Dalegade 34 7000 Fredericia Generelt til indsigelserne: Min eneste interesse er at skabe et

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse

KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 339. Rødkilde Skole. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur. Vanløse KØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING Lokalplan nr. 339 Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur Skole Vanløse Bevaring, udbygning m.v. Offentlige formål Juni 2001 Københavns Kommune Planorientering

Læs mere

SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH

SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER SYD FOR ARDAGH 23.05.2019 OVERSIGTSKORT SCT. KNUDS PARK NYE LEJLIGHEDER 4-6 ETAGER PROJEKTET Baggrund: CALUM A/S ønsker mulighed for at opføre boliger, kontor og liberalt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde

OPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG

PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG PARKVÆNGET ROSKILDE SKITSEFORSLAG NYBYG FORELØBIG HELHEDSPLAN ARKITEKTBILAG 02 AUGUST 2017 UDDRAG AF UDVALGTE SIDER KONTEKST 3-4 etagers boligblokke Røde/gule murede facader Røde saddeltage Hvide vinduer

Læs mere

Hvordan kan det være at der er lavet specielle regler for disse matrikler, når alle andre skal overholde den normale byggestandard i området?

Hvordan kan det være at der er lavet specielle regler for disse matrikler, når alle andre skal overholde den normale byggestandard i området? Kommuneplan/Rammebestemmelser undtagelse: Det kan simpelthen ikke passe at man i et område som ellers kun er parcelhuse, tillader 4 etagers byggerier på 2-3 matrikler. Det er en åbenlys forskelsbehandling

Læs mere

HØJHUSE PÅ LINDHOLM BRYGGE. - projektredegørelse, april 2009

HØJHUSE PÅ LINDHOLM BRYGGE. - projektredegørelse, april 2009 HØJHUSE PÅ LINDHOLM BRYGGE - projektredegørelse, april 2009 Konsortiet bag Triplet Tower og DAC Cathedral Aalborg ønsker at opføre to højhuse i forbindelse med Dansk Andels Cements cementfabrik, Katedralen,

Læs mere

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune

LOKALPLAN 167. For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel. Lyngby-Taarbæk Kommune LOKALPLAN 167 For ældreboliger ved Geels Plads i Virum bydel Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse Baggrunden for lokalplanen..............................................................................................................................

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af

AB - Altankatalog. Maj 2015. Udarbejdet af Maj 2015 Udarbejdet af Indholdsfortegnelse Oversigtsplan med andelstyper Lysdiagrammer ejendommen lejligheden Altanen mål og placering fransk altan design og materialitet fastgørelse indsigtsskærm og altandug

Læs mere

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3

SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 SORGENFRIVANG II PROJEKTTEMAMØDE NR. 3 Projekttemamøde vedrørende facader, vinduer, altaner og tag Lyngby Almennyttige Boligselskab. 2013-02-26 TEMAAVIS for bæredygtig renovering af Sorgenfrivang II HELHEDSPLANEN

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1.004 for Østre Havn Den 26. marts 2012 er kommuneplantillæg 1.004 for en ændring

Læs mere

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM

ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byggeri ORIENTERING VEDRØRENDE OMBYGNING AF KONSTA- BELSKOLEN PÅ MARGRETHEHOLM Center for Byggeri har modtaget en ansøgning om tilladelse til at ombygge den tidligere

Læs mere

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret

NOTAT. Københavns Kommune. Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret NOTAT Til: Fra: Emne: Københavns Kommune By & Havn Parkeringshuset i Helsinkigade i Århusgadekvarteret Baggrund Teknik- og Miljøudvalget drøftede den 16. marts 2015 dispensationsanmodningen fra By og Havn

Læs mere

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039

Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen

Læs mere

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr

Til Borgerrepræsentationen. Sagsnr KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling NOTAT Til Borgerrepræsentationen Notat vedr. mulige ændringsforslag til forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 440 Marmormolen II I forbindelse

Læs mere

LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN

LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN UDLEJES FOR: LINDHOLM BRYGGE EKSKLUSIVE RÆKKEHUSE VED FJORDEN RÆKKEHUSE TIL LEJE PÅ 3-4 VÆRELSER SE UDLEJNINGSSTATUS PÅ LINDHOLM-BRYGGE.DK LYSE OG MODERNE RÆKKEHUSE ATTRAKTIV BELIGGENHED I NATURSKØNT OMRÅDE

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse

Firskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine

Læs mere

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm

VÆRDIGSÆTNING. Grammofonplade fabrik - Kay Fisker. Jens Falk Holm VÆRDIGSÆTNING Grammofonplade fabrik - Kay Fisker Jens Falk Holm BYGNINGEN Midt i Nordvest, i det gamle fabriksområde, ligger en hvid taktfast bygning. Bygningen er en del af den forhenværende fabriksgigant

Læs mere

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5

Debat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os.

Hvis du er fritaget for digital post, kan du få folderen tilsendt ved at kontakte os. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Heidi Friis Jerichausgade 32 1777 København V Matr.nr. 878 Udenbys Vester Kvt. 26-10-2015 Sagsnr. 2015-0241563 Dokumentnr. 2015-0241563-2

Læs mere

Inden kommunen træffer afgørelse i sagen, har du som nabo mulighed for at komme med bemærkninger til projektet.

Inden kommunen træffer afgørelse i sagen, har du som nabo mulighed for at komme med bemærkninger til projektet. Dato: 8. februar 2019 Naboorientering om dispensationer på Næstvedvej 42, 4100 Ringsted (Brohuset) Dette brev er en supplerende naboorientering grundet en fejl i vores udsendelsessystem ved første naboorientering.

Læs mere

Beskrivelse af byggeriet. Disponering:

Beskrivelse af byggeriet. Disponering: Illustrationsplan af mulig fremtidig bebyggelse og pladsdannelse Beskrivelse af byggeriet Disponering: Bebyggelsen indeholder 3 enkeltstående blokke A, B og C alle i 3 etager med flade - eller næsten flade

Læs mere

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune

Indstilling. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 22. december Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 22. december 2010 Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr. 899 Erhvervsbyggeri ved Åboulevarden, Mindebrogade og Fiskergade, Århus

Læs mere

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg

BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER. Bülowsvej 10, Frederiksberg BÜLOWSVEJ 10 - NYE BOLIGER INDLEDNING I det Frederiksbergske villakvarter omkring den sydlige del af Bülowsvej er det ønsket at nedrive en eksisterende gammel erhvervsbygning som er nedslidt og som arkitektonisk

Læs mere

Notat - Vurdering af indsigelser

Notat - Vurdering af indsigelser Notat - Vurdering af indsigelser Laulundgade 3, 7400 - Opførelse af etageboliger Adresse: Laulundgade 3, 7400 Herning Dato: 16-05-2018 Sagsnr: 02.34.02-P19-107-18 Sagsbehandler: Sussi Munch Jensen Projektet

Læs mere

P L E J E C E N T E R B A N E B O

P L E J E C E N T E R B A N E B O PROJEKT OG STED BAGGRUND Boligselskabet Skt. Jørgen og Viborg Kommune har taget initiativ til at opføre Plejecenter Banebo, som en del af Viborgs nye bydel Banebyen. Viborg Baneby er et ældre bynært erhvervsområde,

Læs mere

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt.

NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Byens Netværk Budapest tur 2004 notat fra møde med kommunen. Side 1 af 6 NOTAT fra mødet hos bygningsmyndighederne IX distrikt. Den 2. september 2004 Besøget blev opdelt i et besøg på det lokale rådhus

Læs mere

Boligselskabet Domea Horsens

Boligselskabet Domea Horsens Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 2, 4, 6 og 8-8700 Horsens Udlejning og

Læs mere

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER

2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER RENOVERING AF GÅRDHUSENE ALBERTSLUND VEST 2. TEMAGRUPPEMØDE UDEAREALER Lar / vision Lokal afledning af regnvand En metode til at håndtere overfladevand fra bygninger, pladser og veje Hvordan kan det gøres

Læs mere

Projekt fra Kristiansdal

Projekt fra Kristiansdal Projekt fra Kristiansdal Samlet vurdering Projektet er et væsentligt positivt bidrag til byen og stedet. Projektet beskrives som en områdefornyelse af ejendommene Bredgade 62-66 samt Sanggårds Plads, hvilket

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen

Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen 1-3-123 Loge og boliger, Hasserisgade 18, Vestbyen Indholdsfortegnelse Startredegørelse 1 Baggrund 2 Området 3 Eksisterende planforhold 6 Projektet 7 Til lokalplanforslaget 8 Anbefaling 10 Startredegørelse

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 1-011 for området omkring Lindholm Brygge Den 26. april 2010 har byrådet vedtaget

Læs mere

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE

TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - BÆREDYGTIGE BOLIGER AFD. 62 - GØDVAD ENGE TUSINDFRYD - AFD. 62 GØDVAD ENGE Boligerne i Gødvad Enge, i Silkeborg, indgår i en ny bydel i vandbalance. Det har for Arbejdernes Byggeforening været

Læs mere

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN

LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN LOKALPLAN 355 OG TILLÆG NR. 17 TIL KOMMUNEPLAN 2013-2025 Fredericia Kommune og volumenstudie November 2017 LIFA PLAN Odense T: 6313 6800 Fredericia T: 7591 1200 Kolding T: 7552 0577 Vejle T: 7641 7100

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden

21-04-2015. Bilag 3. Sagsnr. 2015-0090662. Dokumentnr. 2015-0090662-2. Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om henvendelser modtaget i høringsperioden Der er modtaget 19 henvendelser, jf. bilag 2 Henvendelser modtaget i

Læs mere

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL

ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL ODENSE KOMMUNES BORGERPANEL Borgerpanelet i Odense Kommune "Vores Odense" giver alle borgere, som er fyldt 18 år og bor i Odense Kommune, en mulighed for at komme med deres input til kommunens arbejde.

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM KIRKEGADE 8 9900 FREDERIKSHAVN Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33

Læs mere

VUC OG Garnisionspladsen

VUC OG Garnisionspladsen AUGUST 2013 VUC OG Garnisionspladsen PARKERINGSMODELLER INDHOLD Garnisionspladsen 4 VUC - model A 11 VUC - model B 15 Landsarkivet Ll. Sct. Hans Gade Nytorv 2 Sct. Ibs Gade VUC Vestre Landsret Viborg Domkirke

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge KONSEKVENSANALYSE

Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge KONSEKVENSANALYSE Aalborg Kommune Højhuse ved Katedralen på Lindholm Brygge KONSEKVENSANALYSE August 2009 Side i 1. KONSEKVENSANALYSE... 1 2. RESUMÉ... 2 3. BYARKITEKTUREN... 6 4. BYRUM OMKRING DE HØJE HUSE... 25 5. DET

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk.

Syrengården. inspireret af Henning Larsen Architects. 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk. Syrengården inspireret af Henning Larsen Architects 18 ejerboliger i ét plan på 100-115 m² i naturskønt område i Holbæk Kom tæt på boligerne med de markante karnapper De eksklusive boliger fremstår lyse

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse

Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I

Læs mere

Boligselskabet Domea Horsens

Boligselskabet Domea Horsens Boligselskabet Domea Horsens 4 punkthuse beliggende i ny bypark på Bjerrevej - 28 boliger i størrelserne 81-100 m² 15. august 2018 Boligselskabet Domea Horsens Afd. 6011 Gnisten 14, 16, 18 og 20 8700 Horsens

Læs mere

GLOSEMOSEVEJ, GLOSTRUP

GLOSEMOSEVEJ, GLOSTRUP GLOSEMOSEVEJ, GLOSTRUP 22.05.2018 MATRIKLER OG BEBYGGELSE OPGØRELSER MATRIKLER BEBYGGELSE Matrikel 4ao + 4q 8132m² Matrikel 8pi 402m² Boligbebyggelse 20.700m² Matrikel 8fm 736m² Matrikel 8fo 767m² Matrikel

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere

CERESVEJ 19. enfamiliehus

CERESVEJ 19. enfamiliehus CERESVEJ 19 enfamiliehus Den eksisterende villa har ingen hoveddør ud til vej, men en nedkørsel til carport og høje mørke kældervinduer. Vinduerne er 70 er lavformats ruder og teglen er industriel i sit

Læs mere