Følgende sager behandles på mødet

Transkript

1 Økonomiudvalget Referat fra ordinært møde ØU Torsdag kl. 7:30 Mødelokale D2 Følgende sager behandles på mødet Side Meddelelser 2 Økonomisk politik for Hørsholm Kommune 3 Tildeling af vejret til Cristinavej og Engvej ved vejudlæg 7 Planlægning for Sygehusgrunden 12 Kloakeringsprincip i Rungsted Nord m.m. 17 Indkøb af ny julebelysning til gågaden 24 Bilagsoversigt 27 Fraværende Bemærkninger til dagsorden

2 Økonomiudvalget Punkt: 1 Acadre sagsnr.: Journalnr.: Sagsforløb: ØU - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Elisabeth Boelskifte Meddelelser Resume Borgmesteren orienterede om reglerne for ophængning af valgplakater og henviste til administrationens notat herom, som blev omdelt på mødet. Notatet vedhæftes. Der var enighed om at henholde sig til vejlovgivningens regler, herunder for hvornår der må påbegyndes ophængning (lørdag, den 26. oktober 2013 ved døgnets begyndelse). Borgmesteren orienterede om status for Sjælsmark Kaserne. Henrik Klitgaard orienterede om borgermødet med teaterforeningen Hørsholm Scenen den 9. oktober Lars Iversen (F) deltog ikke i mødet. Bilag - Notat til borgmesteren vedr. ophæng af valgplakater Økonomiudvalget Torsdag den Side 2

3 Økonomiudvalget Punkt: 2 Acadre sagsnr.: 13/4165 Journalnr.: S00 Sagsforløb: ØU-KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Marianne Marker Økonomisk politik for Hørsholm Kommune Resume Staten og KL har fået et konsulentfirma til at kortlægge økonomistyringen i kommunerne og er på den baggrund blevet enige om en række målepunkter for den politiske og administrative økonomistyring. Et væsentligt målepunkt er, at kommunalbestyrelsen har en økonomisk politik. Administrationen har opdateret og revideret Hørsholm Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ, som beskriver den administrative økonomistyring og den økonomiske politik. Det opdaterede Kasse- og Regnskabsregulativ skal godkendes af Kommunalbestyrelsen, inden det træder i kraft. Forslag Administrationen anbefaler, at Økonomiudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen: At drøfte målepunkterne for den politiske økonomistyring og den eksisterende økonomiske politik med særligt fokus på punkterne om lånoptagelse og kassebeholdning. At godkende det opdaterede Kasse- og Regnskabsregulativ, herunder den økonomiske politik. At beslutte, at den økonomiske politik skal drøftes hvert år i forbindelse med budgetarbejdet. Sagsfremstilling Målepunkter for politisk økonomistyring God politisk økonomistyring i en kommune er kendetegnet ved følgende: 1. Udvikling af kommunens økonomistyring sker inden for rammestyring 2. Kommunens økonomistyringsprincipper understøtter mulighed for prioritering på tværs i kommunen 3. Kommunen fastlægger konkrete mål for arbejdet med effektiviseringer 4. Kommunen har en økonomisk politik med konkrete finansielle målsætninger for udviklingen i kommunens økonomi Hørsholm Kommune lever i vid udstrækning op til de fire målepunkter. Således er økonomien rammestyret, budgetprocessen understøtter tværgående prioritering og digitaliseringspuljerne i de seneste års budgetaftale er eksempler på konkrete mål for Økonomiudvalget Torsdag den Side 3

4 effektiviseringer. Kommunalbestyrelsen vedtog i 2009 en økonomisk politik, så også på dette punkt lever Hørsholm Kommune op til anbefalingerne. Den er gengivet i sin helhed nedenfor (i kursiv). Administrationen ønsker især, at Økonomiudvalget drøfter punktet om Gæld og lånoptagelse samt punktet om Kassebeholdning. På Hørsholm Kommunes hjemmeside er den økonomiske politik gengivet og uddybet en smule. Det fremgår her, at kassebeholdningen vurderes at være robust, når den udgør 5 pct. af de årlige bruttodriftsog anlægsudgifter. Kassebeholdning i budgetoplægget for 2014 udgør 13 pct. af de budgetterede bruttodrifts- og anlægsudgifter. Økonomisk politik for Hørsholm Kommune Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Økonomisk Politik, som indeholder anvisninger på budget og regnskabsmæssig styring. Skatter: Beskatningsgrundlaget fastholdes blandt landets laveste. Gæld og låneoptagelse: Kommunens lånemuligheder i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse udnyttes fuldt ud, hvis det er økonomisk fordelagtigt. Takster/brugerfinansiering: Brugerbetaling udnyttes maksimalt, dog under hensyntagen til at brugerbetaling ikke indebærer udtalt social slagside. Salgsindtægter: Kommunalbestyrelsen budgetterer ikke med jordsalg. Kommunalbestyrelsen tager i budgetprocessen stilling til anvendelsen af nettoindtægter fra jordsalg. Som hovedprincip anvendes salgsindtægter til engangsudgifter. Kassebeholdning: Kommunens samlede likvide beholdning i budgetperioden skal være robust og overholde Økonomi- og Indenrigsministeriets krav til den gennemsnitlige kassebeholdning. Økonomistyring: Tillægsbevillinger er undtagelsen, idet aktivitetsudvidelser (nye mål) skal ledsages af forslag til finansiering inden for fagudvalgets egen ramme. Et opdateret Kasse- og Regnskabsregulativ Kasse- og Regnskabsregulativet er fundamentet i kommunens økonomistyring. Det beskriver på overordnet plan og i detaljer hvordan økonomistyring skal udføres. Kasse- og Regnskabsregulativet indeholder blandt andet bestemmelser og vejledninger om: Bevillingsregler Regler for bogføring, attestation og anvisning Principper for budgetlægning Organiseringen af økonomistyringen Økonomistyring af anlægsprojekter Regler for takstberegning Administrationen har revideret Kasse- og Regnskabsregulativet, fordi det skal afspejle Hørsholm Kommunes nye styringsprincipper og nye administrative organisering med centre og enhedsdirektion. Ved samme lejlighed er Kasse- og Regnskabsregulativet gjort mere læsevenligt og opdateret i forhold til gældende lovgivning. Kasse- og Regnskabsregulativet Økonomiudvalget Torsdag den Side 4

5 afspejler derfor nu gældende praksis, og revisionen baserer sig i det store hele på de principper, der i dag ligger til grund for den daglige økonomistyring. De væsentligste ændringer i det nye Kasse- og Regnskabsregulativ er beskrevet nedenfor. Kommunalbestyrelsens økonomiske politik er skrevet ind i Kasse- og Regnskabsregulativet. Det slås fast, at Hørsholm Kommune anvender aktivitetsbaseret budgettering. Det indebærer, at budgetterne på alle områder, hvor det er meningsfuldt, er beskrevet med henvisning til forventet aktivitet og gennemsnitspriser. Områder hvor der er denne sammenhæng mellem aktivitets og udgiftsniveau er f.eks.: dagpasning, hjemmepleje, folkeskole samt kontantydelser. Råderumsprocessen hvor der skabes et økonomisk råderum til politiske prioritering i budgetprocessen, er nu beskrevet. Det er nu beskrevet, hvordan den økonomiske politik om tillægsbevillinger administreres i praksis. Processen er, at budgetproblemer som udgangspunkt løses administrativt: først i centret og herefter i Chefforum. Den tætte opfølgning på forbrug af anlægsmidler er nu beskrevet. Der fastholdes det samme tætte fokus på styringen af anlægsudgifter som på styringen af driftsudgifter. Bilag - Kasse- og Regnskabsregulativ for Hørsholm Kommune - Bilag 1: Finansiel strategi - Bilag 2: Bevillingsregler - Bilag 3: Regler for totalrammestyring - Bilag 4: Pjece - budgetansvar i Hørsholm Kommune - Bilag 5: Regler for budgetlægning - Bilag 6 Regler for takstberegning - Bilag 7: Regler for regnskabsaflæggelse - Bilag 8: Regler for registrering af anlægsaktiver - Bilag 9 Regler for styring af anlægsarbejder samt regnskab - Bilag 10 Regler for god bogføringsskik - Bilag 11: Regler for anvisning og attestation - Bilag 12: Regler for registrering og afstemning af bogføring - Bilag 13:Regler for decentral regnskabsføring/kassefunktion - Bilag 14: Regler for arkivering af bilag - Bilag 15: Regler for kassefunktioner ved Borger Service (hovedkassen) - Bilag 16: Regler for konti i pengeinstitutter - Bilag 17: Regler for kassefunktioner ved forskudskasser - Bilag 18: Regler for debitorpleje og betalingsfrister - Bilag 19: Regler for afstemning af mellemregnings- og restancekonti - Bilag 20: Regler for opbevaring og registrering af midler Økonomiudvalget Torsdag den Side 5

6 - Bilag 21: Regler for deponerede effekter og garantier - Bilag 22: Regler for anvendelse af IT-systemer ved betalingsformidling - Bilag 23 Retningslinjer for budgetkorrektioner Noter til bilag Selve Kasse- og Regnskabsregulativet fylder 22 sider. Hertil kommer 23 bilag. Beslutning Økonomiudvalget den Sagen blev udsat til økonomiudvalgets møde den Fraværende: Gitte Burchard (O) Beslutning Økonomiudvalget den Økonomiudvalget drøftede målepunkterne for den politiske økonomistyring og den eksisterende økonomiske politik med særligt fokus på punkterne om låneoptagelse og kassebeholdning. Økonomiudvalget indstillede administrationens forslag godkendt med den ændring, at punktet om takster/brugerfinansiering udgår, og med den ændring, at punktet om gæld og låneoptagelse formuleres således: Gæld og låneoptagelse: Kommunens lånemuligheder i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets lånebekendtgørelse udnyttes fuldt ud, hvis det er økonomisk fordelagtigt eller nødvendigt. Lars Iversen (F) deltog ikke i mødet. Økonomiudvalget Torsdag den Side 6

7 Økonomiudvalget Punkt: 3 Acadre sagsnr.: 12/21692 Journalnr.: G01 Sagsforløb: MPU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Jacob Gulstad Tildeling af vejret til Cristinavej og Engvej ved vejudlæg Resume Udstykning af ny ejendom kan muliggøres med tildeling af vejret til Cristinavej og Engvej ved vejudlæg efter privatvejslovens 23 stk. 3. Forslag Administrationen foreslår, at Miljø- og Planlægningsudvalget anbefaler ØU og KB, at ejendommen matr. nr. 12ev Vallerød By, Rungsted tildeles vejret til de private fællesveje Cristinavej og Engvej ved vejudlæg efter privatvejslovens 23 stk. 3, hvorved den planlagte udstykning kan muliggøres. Sagsfremstilling Administrationen har inviteret en juridisk ekspert med særlig viden om privatvejsloven, nemlig Grethe Lykke Skov, til MPU s møde. Privatvejslovens 23, stk. 3 Behandling af denne sag, startede inden den nye privatvejslov trådte i kraft, hvorfor sagen fortsat skal behandles efter bestemmelserne i den gamle privatvejslov (Lov om private fællesveje LBK nr. 433 af ). Kommunen kan som vejmyndighed benytte 23, stk. 3 til bl.a. at tildele en grundejer en vejret til en privat fællesvej. I Vejdirektoratets svarbrev af til vejejers advokat anføres det: Efter Vejdirektoratets praksis kan kommunen lovligt tildele en nyudstykket parcel vejret til en eksisterende privat fællesvej efter 23, stk. 3, når den pågældende vejadgang efter kommunens vurdering er den, der er mest hensigtsmæssig, jf. de vej- og planmæssige hensyn, der er nævnt i privatvejslovens 24, stk. 2, eller andre almindeligt anerkendte offentligretlige hensyn. Hørsholm Kommune kan således lovligt tildele en nyudstykket parcel vejret til Cristinavej, hvis den konkret vurderer, at dette er den mest hensigtsmæssige adgang ud fra vej- og planmæssige hensyn. Baggrund Denne sag tog sin begyndelse i 1992, og endte foreløbigt med at Kommunalbestyrelsen godkendte, at samme ejendom (ejet af ansøger Knud Tommerup) blev tildelt vejret til Cristinavej og Engvej. Afgørelsen blev påklaget til Vejdirektoratet, som Økonomiudvalget Torsdag den Side 7

8 efterfølgende afgjorde, at Hørsholm Kommunes afgørelse om tildeling af vejret var ulovlig, idet kommunen ikke havde overholdt procedurereglerne. Administrationen blev i marts 2008 bekendt med, at grundejer Knud Tommerup havde tabt en privatretslig sag i landsretten omkring servitutbestemmelser på sin ejendom. Dette betød, at Knud Tommerup ikke kunne danne en matrikel hvilket igen betød, at han ikke havde behov for vejadgang til matriklen. Administrationen vurderede på denne baggrund, at sagen om vejadgang ikke skulle genoptages, før vi modtog en fornyet ansøgning som viste, at det alligevel var muligt at danne en matrikel. Sagen genoptages (juni 2008) I brev af (Bilag 1) ansøgte Knud Tommerup om, at hans ejendom blev tildelt vejret til Cristinavej og Engvej. Kommunalbestyrelsens beslutning af Kommunalbestyrelsen sendte sagen tilbage til Teknik og Miljøudvalget for en nærmere undersøgelse af betydningen af en servitut fra Ovennævnte servitut med påtegning viste sig ikke at være til hinder for tildeling af vejret som foreslået. Opmærksomheden henledtes endvidere på, at deklarationen er privatretlig og at Hørsholm Kommune ikke har nogen påtaleret, ligesom Hørsholm Kommune som betingelse for tildeling af vejret ikke kan håndhæve servituttens ordlyd om én beboelsesbygning, idet påtaleretten for så vidt angår dette tilkommer de nævnte påtaleberettigede naboer. Vejret tildeltes i 2009 og kendtes ugyldig i 2010 På møde godkendte TMU beslutning om vejadgang. ØU og KB godkendte beslutningen På grundlag heraf blev afgørelse truffet jf. brev af Afgørelsen blev af Vejdirektoratet den kendt ugyldig som følge af, at kommunen efter Vejdirektoratets opfattelse har afskåret klager fra at fremkomme med yderligere bemærkninger inden kommunen traf sin afgørelse. Afslag på tildeling af vejret meddeltes i 2011 og kendtes ulovlig i 2012 I forlængelse af Vejdirektoratets afgørelse genoptog administrationen i januar 2011 sagsbehandlingen. På møde besluttede MPU, at kommunen ikke var indstillet på at tildele vejret, med den begrundelse at vejadgangen til Cristinavej og Engvej skal etableres ved forhandling mellem parterne. Dette meddeles sagens parter Afgørelsen påklages til Vejdirektoratet, som kender kommunens afgørelse ulovlig. Vejdirektoratet mente ikke, at kommunen havde udøvet et konkret skøn i forbindelse med afgørelsen. Kommunen kan ikke begrunde et afslag på at tildele vejret med, at der ikke har været forhandlet mellem parterne. Ligeledes er privatvejslovens bestemmelser ikke til hinder for, at vejmyndigheden tildeler vejret til fordel for en enkelt grundejer. Sagen genoptages i december 2012 I forlængelse af Vejdirektoratets afgørelse genoptog administrationen i december 2012 sagsbehandlingen. Der har været foretaget en ny partshøring. Administrationens begrundelser for tildeling af vejret Ejendommen, der ønskes udstykket, er omfattet af kommunes byplanvedtægt nr. 6, der åbner mulighed for udstykning til en vis grundstørrelse. Ejendommen overholder byplanvedtægtens krav hertil. Ejendommen, som ønskes udstykket, har facadelinie til Cristinavej og kun til Cristinavej. Kommunen har ikke mulighed for at stille krav om en anderledes udformning af Økonomiudvalget Torsdag den Side 8

9 udstykningen, hvorfor kommunen her kun kan tage stilling til den ansøgte udformning af udstykningen. Administrationen har ved vurderingen af sagen overordnet taget hensyn til at opnå den åbenlyst bedste løsning for området som helhed. Den væsentligste faktor for administrationens vurdering har været, at den samlede udstykningsplan giver den bedste løsning for parcelstrukturen i området. Udover at vejadgangen til grunden, set fra et trafikalt synspunkt, er mest hensigtsmæssig via Cristinavej og Engvej, er den også den mest hensigtsmæssige adgang set fra et byplanmæssigt synspunkt. Trafikalt set, har den ejendom som ansøger ønsker at udstykke kun mulighed for at få vejadgang via Cristinavej og Engvej. Ejendommen støder ikke op mod andre vejarealer. Netop det forhold at ejendommen kun støder op mod vejareal et sted, nemlig mod Cristinavej, betyder at der i praksis kun er mulighed for at skabe vejadgang her. Der er derfor ingen tvivl om, at den klart mest hensigtsmæssige vejadgang, er via Cristinavej og Engvej. Det er den vejadgang der skaber den mest harmoniske udvikling af området og direkte afvikling af trafikken med færrest gener. Det er desuden administrationens opfattelse, at et ekspropriativt indgreb efter privatvejslovens 23 stk. 3 er minimalt overfor vejejeren, da der er tale om tildeling af vejret til en eksisterende vej, der har været anlagt i mere end 40 år. Desuden vurderes indgrebet at medføre en meget lille ekstra belastning af vejen og ingen tab der berettiger til erstatning. Det vurderes at være hensigtsmæssigt og sagligt begrundet hvis den ansøgte udstykning kan gennemføres med henblik på opførelse af byggeri der betjenes fra Cristinavej. Hensynet til almenvellet er endvidere iagttaget i sagen og ved den foreslåede løsning opnås en hensigtsmæssig udformning af parcellen med en hensigtsmæssig vejadgang. Desuden kan det nævnes, at i forbindelse med en udstykning, kan der tages hensyn til de fremkomne parcellers størrelse og især funktionalitet. Det er vigtigt, at de friarealer, der er omkring en bebyggelse, kan bruges hensigtsmæssigt netop som friarealer for ejendommen. Derfor vil det være fordelagtigt for ejendommens udnyttelse, hvis kørselsarealer kan minimeres. Muligheden for at betjene en ejendom med et koteletben benyttes normalt kun de steder, hvor det ikke er muligt at give en ejendom den mest hensigtsmæssige vejadgang nemlig en adgang direkte på facadelinien med et vejareal. Et oversigtskort indgår i dette dagsordenspunkt som bilag 2. Kommunikation Når afgørelsen foreligger, vil denne blive meddelt pr. brev til de berørte vejejere, samt ansøger. Afgørelsen vil blive ledsaget af den nødvendige klagevejledning. Sagens tidligere behandling Sagen har tidligere været behandlet som del af udstykningssagen Projekt for 5 boliger vejadgang fra Cristinavej, sagsnummer: : TMU, den 4. maj 2005, pkt. 40 TMU, den 10. august 2005, pkt 66 ØU, den 18. august 2005 TMU, den 7. september 2005, pkt 73 TMU, den 2. november 2005, pkt. 95 UDSAT TMU, den 30. november 2005 lukket pkt. UDSAT TMU, den 22. december 2005 pkt. 110 ØU, den 19. januar 2006 UDSAT Økonomiudvalget Torsdag den Side 9

10 ØU, den 23. januar 2006 KB, den 30. januar 2006 TMU, den 27. september 2006 ØU, den 12. oktober 2006 KB, den 30. oktober 2006 Sagen som den forelå her var sat til behandling på TMU , men blev udsat efter anmodning fra ansøger, da denne ønskede tid til at kommentere de indkomne bemærkninger fra ejeren af Cristinavej. Advokat Krüger meddelte efterfølgende et ønske om at kommentere dagsordenspunktet som det så ud i januar Begge sæt kommentarer blev vedlagt og indgik i udarbejdelsen af dagsordenpunktet. TMU 25. februar 2009 ØU 26. februar 2009 KB 30. marts 2009 ØU 23. april 2009 KB 27. april 2009 Kommunalbestyrelsen sendte sagen tilbage til Teknik- og Miljøudvalget for nærmere undersøgelse af betydningen af en servitut fra TMU 17. juni 2009 ØU 22. juni 2009 KB 22. juni 2009 MPU 31. august 2011 Udsat til næste møde MPU 28. september 2011 Bilag - Bilag 1 - Ansøgning fra grundejer v. Landinspektør Henrik Hjorth - Bilag 2 - Oversigtskort området Cristinavej og grundejers ejendom - Bilag 3 - Agter-brev til vejejere Cristinavej og Engvej, samt ansøger - Bilag 4 - Indkommende bemærkninger (svar på agter-brev) fra adv. Holt på vegne af vejejer Carmen Tuero - Bilag 5 - Knud Tommerup's kommentarer til vejejers brev - Bilag 6 - Kommentarer til Knud Tommerup's brev, fra adv. Holt på vegne af vejejer Carmen Tuero - Bilag 7 - Administrationens kommentarer til de 3 breve, bilag 4, 5 og 6 Noter til bilag Bilag 1: Ansøgning fra grundejer v. Landinspektør Henrik Hjorth. Brev af Bilag 2: Oversigtskort over området Cristinavej og grundejers ejendom Bilag 3: Agter-brev til vejejere Cristinavej og Engvej, samt ansøger. Brev af Bilag 4: Indkomne bemærkninger (svar på agter-brev) fra adv. Holt på vegne af vejejer Carmen Tuero. Brev af Bilag 5: Knud Tommerup s kommentarer til vejejers brev. Brev af Bilag 6: Kommentarer til Knud Tommerup s brev, fra adv. Holt på vegne af vejejer Carmen Tuero. Brev af Bilag 7: Administrationens kommentarer til de 3 breve af henh (bilag 4), (bilag 5) og (bilag 6) Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den Administrationens indstilling anbefales. Anne Ehrenreich undlod at stemme. Økonomiudvalget Torsdag den Side 10

11 Ove Petersen stemte imod. Beslutning Økonomiudvalget den Økonomiudvalget udsatte punktet til Thorkild Gruelund (C) havde forladt mødet. Fraværende: Thorkild Gruelund (C), Gitte Burchard (O) Beslutning Økonomiudvalget den Økonomiudvalget besluttede at udsætte sagen til næste møde. Lars Iversen (F) deltog ikke i mødet. Annette Wiencken (V), Pernille Schnoor (A) og Gitte Burchard (O) deltog ikke i punktets behandling. Økonomiudvalget Torsdag den Side 11

12 Økonomiudvalget Punkt: 4 Acadre sagsnr.: 13/15900 Journalnr.: P16 Sagsforløb: MPU-ØU-KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Peter Schulz Schovsbo Planlægning for Sygehusgrunden Resume Som led i Region Hovedstadens hospitalsplan lukkede Hørsholm Sygehus for aktivitet i januar Regionen ønsker nu at sælge ejendommen og er i den forbindelse ved at forberede et offentligt udbud af ejendommen. Som konsekvens af sygehuslukningen ligger således i dag et centralt udviklingsområde, der ikke forventes igen at blive anvendt til sygehusformål. Hørsholm Kommune er planmyndighed på området. Forslag Administrationen indstiller, at Miljø- og Planlægningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at Region Hovedstaden i forbindelse med kommende udbud gøres opmærksom på, at Hørsholm Kommune for nuværende sigter mod en fremtidig planlægning for Sygehusgrunden, der tager udgangspunkt i gældende rammebestemmelser fra kommuneplanen for området: 1) Primær anvendelse: Boliger og offentlige formål 2) Maks. bebyggelsesprocent: 50 3) Maks. etageantal: 3 Supplerende oplyses, at enkelte bygninger i det samlede bygningskompleks er omfattet af bevarende Lokalplan 143. Administrationen indstiller endvidere, at Miljø- og Planlægningsudvalget overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler, at Hørsholm Kommune for nuværende - og med forbehold for kommende planproces og endelig politisk beslutning om plangrundlaget - sigter mod en fremtidig planlægning for Sygehusgrunden, der tager udgangspunkt i: 4) Der sigtes mod en boligudbygning, der gøres attraktiv for børnefamilier 5) Der sigtes mod en boligudbygning med tæt-lav bebyggelse, idet der mod Usserød Kongevej evt. kan åbnes mulighed for etagebebyggelse. Langs Usserød Kongevej kan der endvidere overvejes alternative anvendelser, der er forenelige med området som attraktivt boligområde. Der kan ikke planlægges for detailhandel med dagligvarer 6) Den nødvendige parkering skal kunne udlægges inden for området, jf. parkeringsnormer beskrevet i forslag til Kommuneplan ) Udbygning af området, herunder adgangsforhold og øvrige trafikale forhold, skal ses i lyset af og i sammenhæng med det øvrige byområde Økonomiudvalget Torsdag den Side 12

13 8) Bæredygtighed og klimatilpasning bør indgå som en naturlig del af områdets fremtidige udvikling 9) Mulighed for forskellige ejerformer og etapeopdeling af områdets udbygning bør indtænkes Den kommende planproces mv. kan evt. også omfatte en ændring af rammebestemmelserne i kommuneplanen samt Lokalplan 143, og der må derfor også overfor regionen tages forbehold herfor. Sagsfremstilling Som led i Region Hovedstadens hospitalsplan lukkede Hørsholm Sygehus for aktivitet i januar Regionen ønsker nu at sælge ejendommen og er i den forbindelse ved at forberede et offentligt udbud af ejendommen. Det offentlige udbud vil ske efter prisevalueringsmodellen højeste bud og godkendes af Region Hovedstaden. Udsendelse af udbudsmateriale forventes at ske januar 2014, og det påregnes, at de bydende har ca. 3 mdr. til at udarbejde tilbud. Efter aflevering af tilbud i marts 2014 vil der i løbet af april 2014 skulle foregå en vurdering og bedømmelse af indkomne tilbud. I forbindelse med udbuddet overvejer Regionen at lade de bydende fremsende en kort projektbeskrivelse, evt. suppleret af et par enkelte skitser. Dette gøres for at sikre, at eventuelle betingede bud i forhold til fremtidig vedtagelse af ny lokalplan for området og ændring af kommuneplanen er realistiske i forhold til, hvad Hørsholm Kommune kan have af ønsker om en fremtidig lokalplan og kommuneplanændring af området. For at sikre, at den part som Region Hovedstaden ønsker at sælge arealerne til, også i sidste ende kan gennemføre projektet, har Regionen til hensigt at præsentere det vindende projekt for Hørsholm Kommune, inden betinget købsaftale underskrives. Regionen ønsker, at kommunen i forbindelse med præsentationen tilkendegiver over for Regionen, om kommunen finder projektet realistisk i forhold til en fremtidig planlægning for området. Kommunen vil i denne forbindelse tage forbehold for planprocessen og den endelige politiske beslutning om plangrundlaget. Regionen har tilkendegivet, at øvrige projekter ikke nødvendigvis vil blive præsenteret for kommunen, ligesom prisen, der er tilbudt Regionen, ikke vil blive oplyst til Hørsholm Kommune. Efter politisk godkendelse i Regionen underskrives betinget købsaftale. Region Hovedstaden har som en del af udbudsforberedelserne udarbejdet en vision for området. Regionens vision er vedlagt som bilag. Beskrivelse af området Det tidligere Hørsholm Sygehus udgør et område med et samlet areal på ca m². Området ligger mellem Højmosen og Bolbrovej og grænser op til Usserød Kongevej mod vest. Arealet består af matr.nr. 6e, 6g, 6h, 6i, 7a, 7dæ og 7hz, Usserød By, Hørsholm. Oversigtskort er vedlagt som bilag. Sygehusgrunden afgrænses mod nord af Højmosen og en 1-plans tæt-lav boligbebyggelse fra 1970 erne. Boligbebyggelsen afskærmes visuelt af en bøgehæk. Der er meget få overgange fra boligområdet til sygehusgrunden og ingen sammenhæng mellem, hvor disse er placeret ifht. gennemgang/flow for bløde trafikanter mellem de to områder. Mod øst grænser sygehusgrunden op til plejeboligbebyggelsen Sophielund. Plejeboligerne er beliggende på en hævet flade ca. 3,5 m over den eksisterende interne vej på Økonomiudvalget Torsdag den Side 13

14 Sygehusgrunden. Afgrænsningen mod øst markeres således af en tydelig fysisk forskydning i terrænet, der skaber en visuel afstand mellem de to områder. Mod syd afskærer Bolbrovej Sygehusgrunden fra et større område karakteriseret af åbenlav parcelhusbyggeri. Der findes ingen eksisterende overgange mellem sygehusgrunden og parcelhuskvarteret. På nuværende tidspunkt understreger et fast hegn langs Sygehusgrundens sydlige skel, at der ikke er mulighed for passage gennem området. Bebyggelsen langs kanten af parcelhusområdet er karakteriseret af et-plans boliger med saddeltag/fladt tag. Boligerne har deres primære opholdsarealer beliggende mod syd og henvender sig således hovedsageligt mod Bolbrovej og Sygehusgrunden ifht. vejadgang. Usserød Kongevej løber som en vestlig grænse for sygehusgrunde. På modsatte side af hovedfærdselsåren ligger et bygningsmæssigt og funktionelt meget sammensat område, bestående af bl.a. rækkehusbebyggelse, ældre kontorbyggeri og enkelte boliger i tilknytning til detailhandel/servicevirksomhed. De eksisterende forhold rummer ingen aflæselige strukturelle træk, og således fremstår byrummet langs denne del af Usserød Kongevej meget diffust og utilnærmeligt. Eksisterende plangrundlag Området er omfattet af Lokalplan 126. Område A i lokalplanen omfatter det tidligere Hørsholm Sygehus. Ifølge planbestemmelserne må område A kun anvendes til offentlige formål: Sygehus, undervisning, institutioner o.l. Anvendelsen til sygehusformål omfatter sygdomsbehandling, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme med tilhørende personalefællesfaciliteter, tjenesteboliger og institutions- og undervisningsformål. Inden for en række byggefelter må der maksimalt opføres m 2 etageareal. Bebyggelse må ikke opføres i mere end 3 etager. Sygehusgrunden er endvidere i Helhedsplan og forslag til Kommuneplan omfattet af bestemmelserne for rammeområde 1.O14. Følgende rammebestemmelser er gældende for området: Anvendelse: Boliger og offentlige formål Maks. bebyggelsesprocent: 50 Maks. etageantal: 3 Supplerende oplysninger: Stationsnært område uden for kerneområdet Naturstyrelsen har i forbindelse med den offentlige høringsperiode for Kommuneplan indgivet foreløbig kommentar til administrationen om, at der ønskes en uddybende begrundelse for, at Sygehusgrunden er udpeget som stationsnært område. Det er således uafklaret, om området kan vedblive med at være udpeget som stationsnært område i Kommuneplan Lokalplan 143 -bevaringsværdige bygninger Sygehusgrunden omfatter fem eksisterende bygninger, der er udpeget bevaringsværdige i SAVE kategorierne 2 og 3. Bygningerne er omfattet af Lokalplan 143 Bygningerne må som udgangspunkt ikke nedrives. Administrationen anbefaler, at der tages stilling til, hvorvidt de bevaringsværdige bygninger bør indgå i en fremtidig bebyggelse og udbygning af Sygehusgrunden med henblik på, dels at fastholde en række arkitektonisk værdsatte bygninger i bymiljøet omkring Usserød Kongevej, dels som et givende kulturhistorisk element i en ny bebyggelse. Økonomiudvalget Torsdag den Side 14

15 Politisk udmelding om fremtidig anvendelse I budgetaftale er det besluttet, at boligudbygningen i Hørsholm først og fremmest knytter sig til udviklingen af Sygehusgrunden. Blandt aftaleparterne er der enighed om, at der arbejdes for, at udbygningen sker, så der opnås en blanding af ejerboliger, lejeboliger og almene boliger i tæt-lav bebyggelse af en størrelse, der kan appellere til børnefamilier. Administrationens vurdering af området som byudviklingsområde Sygehusgrunden omfatter et område på ca m ², beliggende i periferien af det centrale Hørsholm. Området udgør et felt mellem to typer boligbebyggelse, men spiller i kraft af sin beliggenhed også en rolle i relation til Hørsholm Bymidte. Området har med sin beliggenhed fat i forskellige typer by og vurderes i forhold til karakteren af den bebyggelsesmæssige kontekst (bebyggelsesstrukturer, højder, bygningsudtryk og byrumskarakterer) således at kunne udvikles relativt uafhængigt. Med dette udgangspunkt vurderes Sygehusgrunden at rumme en mulighed for etablering af en boligbebyggelse og et kvartermæssigt omdrejningspunkt, der vil kunne rumme en integration af forskellige funktioner, som knytter sig til og er forenelig med et boligområde med liv og aktivitet. Nærheden til indkøbsmulighed ved Kongevejscentret danner allerede en del af fundamentet for en bæredygtig bebyggelse, idet afstanden hertil kan tilbagelægges til fods eller på cykel. Udvikling af Sygehusgrunden bør således tilstræbe at kunne tilbyde byrum og byliv af en sammensathed og med en organisering, så området kan udgøre et mangfoldigt, rekreativt fortætningspunkt i Hørsholm og samtidig fungere som en attraktiv lokal boligbebyggelse for børnefamilier. Med fokus på at skabe et attraktivt byområde bør bæredygtighed og klimatilpasning indtænkes i den fremtidige planlægning. Økonomi/personale Der er, jf. budgetaftale , afsat 5 mio. kr. i 2016 til at yde 10 % kommunalt indskud i almene boliger. Hørsholm Kommune har ikke mulighed for i forbindelse med lokalplanlægning for området at træffe bestemmelse om fremtidige ejerforhold. Bilag - Volumenstudier - Referencer - Prognoser - Oplæg_Region Hovedstaden - Oversigtskort - Oplæg til Augustkonferencen 2013 Beslutning Miljø- og Planlægningsudvalget den Administrationens indstilling anbefales overfor Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Beslutning Økonomiudvalget den Økonomiudvalget indstillede Miljø- og Planlægningsudvalgets indstilling godkendt med den ændring i forslagets nr. 8, at bæredygtighed og klimatilpasning skal indgå som en naturlig del af områdets fremtidige udvikling. Økonomiudvalget Torsdag den Side 15

16 Lars Iversen (F) deltog ikke i mødet. Gitte Burchard (O) deltog ikke i punktets behandling. Annette Wiencken (V) forlod mødet kl Økonomiudvalget Torsdag den Side 16

17 Økonomiudvalget Punkt: 5 Acadre sagsnr.: 12/20470 Journalnr.: P20 Sagsforløb: MPU - ØU - KB - Åben sag Mødedato: Sagsansvarlig enhed: Politik og Borgerservice Sagsbehandler: Frank Steen Kloakeringsprincip i Rungsted Nord m.m. Resume Efter udarbejdelse af forskellige rapporter og notater, afholdelse af borgermøde, modtagelse af indsigelser og bemærkninger skal der nu tages stilling til, hvilke principper, der skal lægges til grund for kloakeringen i Rungsted Nord området. Forslag Administrationen anbefaler, at Miljø- og planlægningsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, - at der besluttes en model for Rungsted Nord, som indeholder følgende elementer: 1. Der gennemføres fuld separering af vejvand. Vejvandsledningerne dimensioneres, således at de også kan modtage overfladevand fra befæstede arealer på alle de private grunde. 2. Der forberedes til eventuel fremtidig frivillig eller påbudt kloakseparering af private parceller ved at fremføre stikledning for regnvand til skel. 3. Der etableres et moniteringsprogram, når vejvandssepareringen er gennemført med det formål at dokumentere, at såvel recipientkvalitetskrav som servicekrav overholdes. 4. Såfremt det måtte vise sig med tiden, at man ikke kan leve op til disse krav, skal der tages stilling til valg af andre løsninger, f.eks. enten i form af påbud om kloakseparering af private parceller eller udbygning af bassinkapacitet. 5. Der gennemføres kampagner, som opfordrer borgerne til frivillig separering, nedsivning af regnvand, opsamling og genanvendelse af regnvand m.m. Det skal tilstræbes at give borgerne længst mulig frist for at beslutte, om man ønsker at frakoble sit regnvand og kunne opnå hel eller delvis tilbagebetaling af tilslutningsbidraget. - at modellen indarbejdes i et tillæg til spildevandsplanen omfattende Rungsted Nord for at sikre dialog med borgerne og et godt arbejdsgrundlag for Hørsholm Vand ApS, Økonomiudvalget Torsdag den Side 17

18 - at denne model også danner udgangspunkt for valg af kloakeringsprincip for andre tilsvarende områder i kommunen. Sagsfremstilling Sagsforløb Miljø- og Planlægningsudvalget behandlede på sit møde den en sag Redegørelse for løsninger på oversvømmelser i Rungsted Nord. Sagen havde baggrund i kommunens spildevandsplan, der blev endelig vedtaget Inden den endelige vedtagelse blev et forslag om at separere kloakkerne i Rungsted Nord taget ud af planen og man ønskede en uvildig undersøgelse til at belyse problemerne omkring kloakseparering. På MPU s møde den blev denne uvildige rapport, udarbejdet af Niras, forelagt sammen med et notat, udarbejdet af Advokatfirmaet Molt Wengel, om de juridiske forhold, et notat om habilitet for kommunalbestyrelsesmedlemmer, som også er medlem af Hørsholm Vand ApS s bestyrelse samt et resumé af de modtagne indsigelser mod kloakseparering og administrationens bemærkninger hertil. Der henvises til kommunens hjemmeside: MPU-dagsordenpunkt MPU besluttede den , - at Niras skal udarbejde et tillæg til rapporten, som belyser kombinationsmuligheder, - at der afholdes et borgermøde den 28. maj kl. 19, og - at den endelige afgørelse om valg af grundlag for tillægget til spildevandsplanen træffes på et efterfølgende møde i Miljø og Planlægningsudvalget. Niras s tillæg til rapporten blev udsendt til MPU s medlemmer den 17.5 og blev gennemgået på et møde for MPU s medlemmer den 22.5 af Niras. Rapporten kan ses på hjemmesiden: Niras-tillægsrapport. I alt 10 scenarier er beskrevet i Niras s to rapporter. Den 16.5 afholdt administrationen et møde med 5 af de mest aktive borgere med henblik på at gennemgå baggrunden for kloakeringsproblemerne og løsningerne samt besvare opklarende spørgsmål. Den 28.5 blev afholdt borgermøde med deltagelse af over 200 borgere. Referatet af mødet kan læses på hjemmesiden: Referat fra borgermøde På borgermødet blev der fra politisk side orienteret om en løsning, som ikke her og nu betød pligt for grundejerne til at separere på egen grund. Et sådan forslag vil blive beskrevet senere i dagsordenpunktet. På borgermødet blev der opfordret til at indsende sine skriftlige kommentarer og/eller melde sig til et opfølgningsmøde. Der blev modtaget indsigelser/bemærkninger fra 6 borgere samt en indsigelse underskrevet af 162 borgere. Til det opfølgende møde den 29.6 deltog 7 borgere. Økonomiudvalget Torsdag den Side 18

19 Der har løbende været en omfangsrig korrespondence med borgere, som har haft synspunkter eller opklarende spørgsmål. Der er blevet udarbejdet et spørgsmål og svar notat, som kan ses på hjemmesiden: Spørgsmål/svar-notat Der vedlægges som bilag bemærkninger fra borgere modtaget efter borgermødet og administrationens svar herpå. Beskrivelse af løsningsmuligheder Af MPU s dagsordenpunkt den fremgår beskrivelse af 6 scenarier, som angivet i Niras s redegørelse. I Niras s tillægsredegørelse er beskrevet yderligere 4 scenarier: 1. Separering af vejvand. Overløb fra fællessystemet føres til Øresund i ny havledning. 2. Separering af vejvand og det nødvendige tagvand fra matrikler for at bassinudbygning undgås. Overløb fra fællessystem ledes til Bolbrorenden. 3. Separering af vejvand og det nødvendige tagvand fra matrikler for at bassinudbygning undgås. Overløb fra fællessystem ledes til Øresund i ny havledning. 4. Separatkloakering med frist for intern separering på 10 år. Af de i alt 10 beskrevne løsninger er der sat pris på de 6, idet dette ikke er relevant for nedennævnte 4 løsninger: - Brug af LAR: Muligheden for at nedsive regnvand i området er meget begrænset og for lille til, at det kan bruges som en realistisk løsning på områdets problemer. - Kun separering af nyopførte ejendomme: Udskiftningen i boligmassen er for lille til, at man realistisk kan basere en løsning herpå. - Brug af veje til at lede regnvand til Øresund: Denne løsning er ikke nok i sig selv, så der skal under alle omstændigheder laves en anden løsning. - Separatkloakering med en frist på 10 år: Ikke relevant at regne økonomi på, da det alene er en udskydelse af projektet, der er tale om. Nedenfor er angivet de seks scenarier, som opfylder kommunens serviceniveau og miljøkrav. Økonomiudvalget Torsdag den Side 19

20 På side 20 i Niras s tillægsredegørelse er endvidere beskrevet en række fordele og ulemper ved de beskrevne løsninger. Indsigelser/bemærkninger fra borgere I bilag fremgår indsigelser/bemærkninger fra borgerne. Indsigelserne har primært været fokuseret på følgende forhold: - Er det nødvendigt at kloakseparere på private parceller - Hvor meget vil det koste hver enkelt grundejer - Er de tekniske beregninger, klimaforudsætninger m.m. korrekte - Er der habilitetsproblemer for Kommunalbestyrelsesmedlemmer - Er Niras en uafhængig rådgiver - Kan en anvendelse af flere værktøjer og virkemidler give en sådan effekt, at separering på private parceller ikke er nødvendig Herudover har der været meget kritik af at Hørsholm Vand ApS iværksatte gravearbejde og separering af vejvand inden beslutning om separering på private parceller er taget samt kritik af entreprenørarbejdet og gener forbundet hermed. Disse forhold er blevet beklaget og håndteret af Hørsholm Vand. Administrationen finder, at de faktuelle forhold og stillingtagen til konkrete tekniske spørgsmål er tilfredsstillende belyst og fremgår af spørgsmål/svar ark og svarene på de enkelte indsigelser. Det er administrationens vurdering, at fuld kloakseparering i Rungsted Nord er den optimale tekniske løsning. Men det er omvendt klart, at en tvungen separering på egen grund vil påføre den enkelte grundejer en engangsomkostning, der for nogle grundejere kan være en stor økonomisk belastning. Der er derfor politisk udtrykt ønske om at finde en løsning midlertidig eller permanent, som tager højde herfor. Økonomiudvalget Torsdag den Side 20