MarieBladet. Min far. ars sidste hjem - hvem indretter det? Med vid og bid - glimt fra dengang og nu. Bor du godt? - trives du i din bolig?

Transkript

1 MarieBladet Vi i bygger hjem Med vid og bid - glimt fra dengang og nu Kærlighed eller rummelighed - men størst af alt er... Min far ars sidste hjem - hvem indretter det? Bor du godt? - trives du i din bolig? Marts 2006 FONDEN HJEMMENE

2 Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup, Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle Hellerup, ELSE MARIEHJEMMET Kystvej Humlebæk, DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej Rødovre, ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene RIKKE MARIEHJEMMET Skodsborg Strandvej Skodsborg, KIRSTEN MARIE Vinkelvej Lyngby, KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, METTE MARIE Hyltebjerg Allé Vanløse, LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren Brønshøj, HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej Roskilde, LINE MARIE Stationsvej Slangerup, BIRTHE MARIE Liselundager Taastrup (under etablering) Forsidebilledet er fra Rose Mariehjemme, som er under ombygning. Nedrivningssjakket, der er kommet op i taghøjde, har beredvilligt stillet sig til rådighed for fotografen. Vi bygger hjem! Den røde tråd i dette nummer af Mariebladet er de hjem, som de snart over 400 Mariehjemsbeboere bor i. Når vi bygger plejehjem om, er det for at sikre, at beboerne får en efter forholdene moderne bolig at leve deres tilværelse i. Når vi bygger nyt, har vi den samme målsætning, men principielt friere hænder til at opfylde den. I den moderne bolig forventer man mulighed for at være privat og selv bestemme sin dagligdag. Imidlertid bor man oftest i et Mariehjem, fordi man ikke er i stand til at bo alene vi tilfører altså nogle fællesskaber - naboskaber kalder nogen det - til den private bolig, for at støtte beboerne. Det hele går ud på at skabe et bomiljø, der er rart, støttende, udviklende, sundt og indbydende kort sagt hjem for de, der har valgt at bo hos os. Men udover, at vi bygger til beboerne, skal vi også tage hensyn til, at de medarbejdere, der skal servicere beboerne, får ordentlige arbejdsmæssige rammer at arbejde i. Og endelig skal vi huske, at når et hus en gang er bygget, kommer det til at skulle bruges i mangfoldige år, så kravet må være, at det er fremtidssikret bl.a. ved, at det kan bruges til flere målgrupper end de, der lige på nuværende tidspunkt kommer til at benytte det. Vores sigte skal imidlertid altid være, at hensynet til personalet og til fremtidssikringen ikke må hindre det vigtigste: at husene bliver til hjem for beboerne, og det skal sikres gennem indretningen arkitekturen - og ikke mindst et godt personale. God læselyst ønskes fra redaktionsgruppen. 2

3 Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg Flemming Høj Jermiin Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende Lone Markussen FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej Hellerup Tlf Fax Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN Trykning StormTryk Leder Vi bygger hjem!... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Med vid og bid Kærlighed frem for rummelighed Min fars sidste hjem Fra den store verden Bor du godt? Bagsiden Mariehjemmene lige nu Følg med i ombygningen af Rose Mariehjemmet - Nye interessante links - Medarbejderne i Fondens bestyrelse - Nyt Mariehjem i Bjæverskov ved Køge Faste links: Ankestyrelsen: Beskæftigelsesministeriet: Indenrigs og sundhedsministeriet: Socialministeriet: Videnscentre MarieBladet trykkes i et oplag på 700 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat 503 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er 68. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på 3

4 Fra vores egen verden Med vid og bid Man træder ind i boligen, som den må se ud i den danske udgave af Upstairs And Downstairs. Og jo! Vi er upstairs! Helt klart! Væggene er plastret til med malerier. Ikke lige Rubens og Rembrandt. Men næsten! Der er skovsøer og det, der hører til. Vi taler ikke om Asger Jorn eller Richard Mortensen. Vi taler om arven efter guldalder-malerne. Med guldramme og det hele. Vi taler om stilmøbler i fine rosa nuancer, med svungne ben og plads til en duft af Frederiksberg. Krystalkaraffel med portvin og to tilhørende glas på en lille sølvbakke, om vindueskarmen, der ligner en miniatureudgave af botanisk have og om at Lizzie s lille hjem oser af personlighed og realiserede drømme, om at have en klar bevidsthed om, hvad der er pænt, og hvad der har klasse og stil. Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin Lizzie Hansen er en ekspert. Og det er i den egenskab, vi har opsøgt hende. Vi vidste, at hun er ekspert i, hvad det vil sige at bo i plejeinstitution. Hun har nemlig boet der i ikke mindre end 8 år. Hvad vi ikke vidste, var, at hun dertil også er ekspert i fortællekunsten. En levende, sjov og krævende fortæller, der forventer af sit publikum, at man holder ørerne stive og stiller krav om at være parat til at tage med på rejserne rundt i hendes erindrings- og associations-univers, hvor fortællingen ikke bare flyder fra A til B, men hvor vi laver udflugter, både på tidslinien og ud og ind ad en masse forskellige universer og fortælle-rammer. Lizzie Hansen er derfor en meget spændende person at lytte til og at blive klog af og på! 4 Lizzys verden På det gamle Else var det jo ikke godt! Der var fælles bad, der var småt og slidt. Men man fandt jo ud af det. Tog handsker på, når man skulle ud og gøre det fælles badeværelse klar til at man selv kunne bruge det. Men den gamle hall! Den var flot! Mageløs flot. Og så var den hyggelig. Det mangler i det ny Else. Der manglede i det hele taget lidt ånd, da man vendte tilbage fra den midlertidige deportation til Toftebo. Men Lizzie er ikke i tvivl om, at vendepunktet indtrådte, da det blev jul, mens man var på Toftebo og Lizzie fik markeret, at der hverken var duge på bordene, lys eller julestjerner! Det blev en øjenåbner for ledelsen! Så går vi ud og køber julestjerne! sagde forstanderen. Og sådan blev det. Og sådan gik det til, at der langsomt, men usvigeligt sikkert bredte sig en hygge, også på Toftebo, som nu også er ved at genindfinde sig i det tilbageerobrede Else. Ånden er simpelthen ved at kom-

5 - vi bygger hjem me tilbage. Der er kommet platter på væggene igen, og de gamle møblementer er ved at genindtage deres hævdvundne rettigheder. Og så Trines mad, selvfølgelig! Lizzys opgaver Men det er ikke lutter idyl alt sammen! Før i tiden havde Lizzie masser af opgaver. Pynte lidt op, du ved! Passe blomsterne. Sørge for, at huset fremtrådte pænt og ordentligt og med lidt stil. Det er der ligesom ikke øje for nu om dage. At det var Lizzie s opgaver. Der må være andre, der åbenbart synes, de har behov for at gøre opmærksomme på sig selv over for husets ledelse og derfor har overtaget det? Og i en vis periode var der også de, der mente, at Lizzie taler for meget! Så de to ting tilsammen er da noget, der piner én! Det er da indlysende! Da valgte Lizzie simpelthen at blive oppe hos sig selv i en periode og tænke sit lange og begivenhedsrige liv igennem. Lizzys historie Om hvordan hun knoklede som rengøringshjælp i deres tid på Vesterbro. Om hvordan hendes mand var kommet på Retorten og dér faldet i dårligt selskab, sådan at han aldrig igen fik et naturligt forhold til flasken. Om hvordan hun i alle de år baksede med at få hverdagen og økonomien til at hænge sammen. Om, hvordan hun tænkte, at hvis han nu fik en hund at gå med, ville det nok hjælpe på det med tørsten. Om hvordan han til sidst døde, og hun endelig fik en pragtfuld lille lejlighed på Frederiksberg, hvor hun kunne begynde at samle sine smukke møbler, sparet sammen til igennem lang tid og ved surt slid. Skabe sin egen stilfulde ramme, sådan som hun altid havde drømt om det. Om den fantastiske handel, da hun fik købt de to tunge lysekroner (40 kg for den store og 25 for den lille!) Om den rigtig gode handel, da hun købte sit nuværende smukke hjem for en slik. Jo, der var skam rigeligt at tænke tilbage på for en christianshavner som hende. Lizzy indretter sig Men nu er platterne da gud ske lov kommet op igen. Tingene er ved at falde på plads, kan man roligt sige, og man føler sig godt tilpas i ny Else. Og, du ved! Inden længe er det jo ikke ny Else mere. Så er det jo bare Else Mariehjemmet, som det altid har været, så Lizzie befinder sig da så nogenlunde, det gør hun da! Og den ny forstander skal nok komme efter det. Det tyder det på, det gør det! Alt i alt går det den rigtige vej. Og må jeg ikke byde på et glas portvin? Jo, tak, som byder! Men man skal jo køre bil og politiet er sørme så strikse nu om dage.. Siger vi og takker for at have mødt et pragtfuldt menneske med pli og humor, med indre styrke og med og højt hår! Og hvad er det, han siger, Jeppe Aakjær, i sangen Nu er dagen fuld af sang? Ræk mig en forglemmigej Og sidst en krusemynte Sådan slutter vi vor leg, Så glad som den begyndte! Else Mariehjemmet i dag. Efter ombygning blev Else Mariehjemmet taget i brug igen juni Under ombygningen var beboerne genhuset på Toftebo i Esbønderup. 5

6 Fra den store verden Artikel Lone Markussen Ellen Mariehjemmet i Gilleleje har sidst i februar 2006 haft besøg af Gitte Lee Mortensen, der er ansat som konsulent på Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST), Syddansk Universitet. Hjemlig hygge hos en beboer på Ellen Mariehjemmet Bor du godt? CAST og Institut for Arkitektur og Design, Aalborg Universitet gennemfører for tiden et forskningsprojektet Trivsel og Boligform for Socialministeriet. Formålet med det samlede projekt er at: 1. Søge, afdække og systematisere eksisterende forskningsbaseret og erfaringsbaseret viden i relation til trivsel og boligform hos ældre med plejebehov. 2. Tilrettelægge og gennemføre empiriske studier med henblik på at frembringe og give et bidrag til et evidensbaseret grundlag til brug for udformning og indretning af boliger for ældre med plejebehov i Danmark. 3. Frembringe forskningsbaseret viden, som kan anvendes af beslutningstagere i danske kommuner i forbindelse med etablering af boliger for ældre. Lidt mere enkelt sagt handler det om at finde ud af, hvilke boligmæssige forhold, ældre trives bedst med i plejeboligen. 6 Undersøgelsen drejer sig ikke om at evaluere plejeboligerne, men om at finde ud af, hvilke boligforhold, som ældre med behov for pleje generelt sætter mere eller mindre pris på og hvorfor. Det er derfor interessant at vide noget om de ældres vurdering af beliggenhed, hvordan udearealer og fællesrum bedst udformes, så man kan få glæde af dem, og hvordan den enkelte lejlighed bedst opfylder beboerens behov. Det, der fokuseres på, er altså plejeboligens arkitektoniske elementer. Opskriften på en god plejebolig I sidste ende udfærdiges en rapport med anvisninger på gode boligforhold for ældre, som de danske kommuner og Mariehjemmene kan bruge, når der skal bygges plejeboliger i fremtiden. Undersøgelsen skal bidrage til, at fremtidige plejeboliger bygges og indrettes, så de bedst muligt imødekommer brugernes behov.

7 - form og indhold Et af kriterierne i undersøgelsen er, at der indgår et plejeboligkompleks, hvor de boligmæssige rammer er særlige hjemlige, helst beliggende i en traditionel bygning til beboelse d.v.s. som ikke er opført som institution. Interview af beboere på Ellen Marie Ellen Mariehjemmet blev derfor spurgt, om de ville deltage, og om de havde 4-5 beboere, der havde boet på Ellen Mariehjemmet i mindst 6 måneder, og som ville deltage. Der var fem beboere på Ellen Mariehjemmet, der gerne ville. De gav tilsagn og samtykkeerklæring til at lade sig interviewe af Gitte Lee Mortensen i uge 8 ud fra en spørgeguide med åbne spørgsmål. Overskrifterne i spørgeguiden var Baggrund og boligvalg Plejeboligkomplekset Aktiviteter Fælles rum Udendørs arealer Egen bolig Tryghed og kontinuitet (gældende i egen bolig og hele komplekset - inde og ude). Hver overskrift havde flere underspørgsmål. I Kirsten Marie i Lyngby har alle beboere en et-rums bolig med eget bad/toilet og køkken. De fem beboere på Ellen Mariehjemmet har efterfølgende givet udtryk for, at de hver især havde nogle rigtige hyggelige timer sammen med Gitte Lee Mortensen under interviewet. Hvad mon forskningen siger os? Det bliver spændende at læse den endelige rapport, der vil være færdig ved udgangen af Det vil formentligt ikke være muligt at genkende Ellen Mariehjemmets deltagelse, da undersøgelsesrapportens deltagende informanter, plejeboligkomplekser og kommuner alle vil være anonyme. Når rapporten kommer, ved de på Ellen Mariehjemmet sammen med os andre i Mariehjemmene, at de har medvirket til at sætte dagsordenen for fremtidens boligbyggeri til ældre det er da ret godt gået!! I Line Marie i Slangerup har alle beboere en et-rums bolig med eget bad/toilet og køkken. I Karen Marie ved Skælskør bor 32 beboere i eget rækkehus, som er indrettet med separat soveværelse og opholdsstue, toilet/bad og køkken. 7

8 Fra vores egen verden John og Lisbeth Strange har en søster, som levede et langt liv i USA. Så længe, at hun også er blevet amerikansk statsborger. Skæbnen magede det sådan, at hun blev alene og blev syg af Altzheimer og kom på plejehjem dér, men fordi familien Strange var hendes nærmeste og blev værge for hende, og fordi der opstod uregelmæssigheder omkring økonomien, var den eneste rigtige løsning at flytte hende hjem til Danmark. På den måde skete det, at John Strange, forhenværende præst og lektor, fik til opgave at finde et egnet sted for søsteren at bo, og på den måde skete det, at han stillede op til BrugerPårørendeRådet for Else Mariehjemmet og blev valgt som dets formand forud for om- og udbygningen. Det er han den dag i dag, og det er i den egenskab, vi har bedt om en samtale om hans og fru Lisbeths syn på betydningen af de fysiske rammer for at skabe livskvalitet i den sidste bolig, man som gammel kommer til at bo i. John Strange, pårørende til beboer på Else Mariehjemmet og formand for Beboer/Pårørenderådet Kærlighed frem for rummelighed Og Strange er klar i mælet, da han forholder sig til myndighedernes krav til moderne ældreboliger: De krav, der ligger til indretning af køkkener i en plejebolig, er jo nærmest sindsyge! Interview Lone Markussen / Flemming Høj Jermiin den og dens behov, er det min opfattelse, at man ikke behøver at fastholde kravene om to-rums boliger og om eget køkken i alle boliger! Der er for mig at se ikke sammenhæng mellem de krav, der stilles for at mennesker kan få bevilliget en plejebolig, og de krav, der stilles til boligens størrelse og indretning! Det er meget få, der kan have glæde af eget køkken, og selvom jeg er klar over, at man bygger også til fremti- 8 Kravene til boligen er ikke i trit med virkeligheden Jeg er naturligvis opmærksom på, at de nye ældre, vi selv, vil have større forventninger og stille større krav til de boliger, vi vil acceptere at bo i til sin tid; men set fra et samfundsperspektiv, er der ikke for tiden tilstrækkelig sammenhæng mellem myndighedernes krav til boligstørrelse og samfundets parathed til også at indrette sig så-

9 - form og indhold dan, at de gamle selv kan træffe beslutninger og være aktivt med i dagligdagen. Alfa og omega er personalet Vores pårørende er bare ét eksempel på, at hun jo er langt hinsides det punkt, hvor hun selv kan tage stilling og finde ud af sådanne ting som et komfur eller andre praktiske gøremål. Hun er glad for det lyse rum, og den første tid var hun lykkelig for udsigten over havet. Men når jeg ser de mennesker, der bor på Else Mariehjemmet, så vil jeg postulere, at alfa og omega er det personale, der arbejder på sådan et sted. Hjælpeløsheden er det værste Man skal huske på, at det er selve det at flytte på plejehjem, der er forvirrende og belastende. Selve det at bryde op fra, hvad der var ens hjem og ramme og erkende, at man er nødt til at bo steder, hvor andre bestemmer delvist over ens liv. Derfor er mit svar på spørgsmålet om hvad der var mest belastende før, under og efter ombygningen, at det ikke er flytningen, der er det værste. Det er dette med at skulle erkende at man ikke kan klare sig selv. Forvirring og uro omkring flytningen opvejes kun på én måde, nemlig ved den kærlighed, som personalet lægger i deres arbejde. Selvfølgelig kan der opstilles regler for og synspunkter på røgfri miljøer, på nemme adgangsforhold, på rummenes størrelse, på en række formelle forhold, og jeg vil da sige, at det er en dyd, som man ikke skal underkende betydningen af, at huset ikke er instituionspræget; men de to væsentligste forhold er personalets adfærd og så dette at man blander menensker, der kan klare en del selv og kan følge med i hverdagen med mennesker, der intet, -absolut intet!- kan! Hvis man kunne finde en vej til at differentiere på det, ville jeg mene, at det ville være en forbedring. Og fra dén vinkel kunne man måske søge at etablere rammer med en blanding af små og lidt større boliger, alt efter folks behov? -Men det må i så fald ske ved at bevare det fælles opholdsrum, som jeg tror, giver alle mennesker, uanset deres tilstand, en vigtig kvalitet ved at man får bekræftet, at man hører til et sted og hører sammen med andre mennesker! holdet altid være vigtigere end rammen. For ham er personalets kultur og omsorg forskellen mellem det gode og det mindre gode plejehjem. For i de rigtige rammer, med den rigtige ånd kan også formørkede dage for hans pårørende blive dage med en sikkerhed for livskvalitet. Kvalitet i ældreplejen Fakta-box Kvalitet i ældreplejen er et 3-årigt projekt, som er sat i gang af Socialministeriet i samarbejde med Styrelsen for Social Service og Socialministeriet. Projektet skal sætte fokus på kvaliteten og indholdet af den pleje, der ydes som personlig og praktisk hjælp i hjemmet og o plejeboliger. Socialminister Eva Kjer Hansen har på regeringens vegne sat fokus på kvaliteten i ældreplejen. Hun finder det afgørende, at ældreplejen kan håndtere, at ældre mennesker er forskellige, og at de har forskellige behov. Derfor mener hun også, det er nødvendigt, at kommunerne får en mere håndfast viden om, hvad ældre, personale og myndigheder forstår ved kvalitet. Når jeg tænker visioner for fremtidens ældrepleje, så tænker jeg blandt andet på manden fra Gnags-sangen Når jeg blir gammel. Og på hvordan han vil have det, den dag han har brug for hjælp til at klare sin dagligdag, siger Eva Kjer Hansen. Den gamle mand skal være i centrum for plejen, og han skal kunne opleve hjælpen som en reel hjælp, der tager udgangspunkt i hans aktuelle situation. Det må ikke være sådan, at han skal lave om på sig selv, for at få den hjælp, han har brug for. Indholdet er vigtigere end rammen John Strange slutter med at gentage, at for ham vil ind- 9 Vil du vide mere:

10 Fra vores egen verden Min fars sidste hjem (tænkt af et gråhåret barn) En søn rejser på denne måde den vigtige diskussion om, hvornår hensynet til medarbejderne holder op, og hvornår hensynet til beboeren begynder. Min gamle far blev indsat for et år siden, efter eget ønske på et plejehjem. At det blev Dorthe Mariehjemmet i Rødovre var mere en tilfældighed, end et specielt ønske; men det var nu her der var plads. Mødet med personalet var særdeles positivt, jeg følte mig tryg ved at disse rare mennesker skulle være en betydelig del af fars fremtidige hverdag: bade ham og muge ud i ordets egentlige forstand og løse alle hverdagens små og store problemer for ham - RESPEKT! (Jeg har aldrig rigtig kunne se det rimelige i, at personalet på et plejehjem honoreres med en mindre gage end f.eks. en advokat, men det er jo en helt anden sag!) Mødet med det lille rum, der for resten af fars liv skulle udgøre hans private bolig, var skræmmende, især da vi fik oplyst, at den nødvendige standard-seng SKULLE stå ud fra væggen, så den kan betjenes fra begge sider: Det var et ultimativt krav, der er gældende for hele plejehjemmet. Det kunne jo pludselig blive aktuelt med hurtig hjælp, og det var da vist også nemmere at rede seng, når man kunne komme til fra begge sider? Hvordan skulle vi kunne indrette rummet med fars egne møbler, der jo naturligvis var af stor betydning for ham?? En stor hospitalsseng med hjul og vippe-mekanik er da en rigtig god løsning; men jo ikke just nogen hyggespreder i en stue, men at den kun måtte stå ret ud fra vægen i en kvadratisk rum på ca. 20 m 2 - er jo en betydelig begrænsning af møbleringsmulighederne. Kunne sengen blot stå op langs væggen, med plads nok omkring, så den kunne rulles ud efter behov, ville det jo gøre en fornuftig møblering mulig. - MEN NEJ! Underligt nok, for på to af kommunens ældrehjem: Ørbygård og Slotherrens Have, må sengene gerne stå langs væggene, netop med den modsatte begrundelse: at eller er det da ikke muligt at møblere med de ældres egne, ofte ret store møbler i de ret beskedne rum. Der var altså tale om en Mariehjems-beslutning, med den begrundelse, at man havde haft et overtal af skader på personalet, hvorfor sikkerhedsudvalget står fast på beslutningen for at sikre personalet mod faren ved at rulle sengen ud. Enten måtte fars sofa eller sofabord ud. På spørgsmålet om hvor vi som gæster så skulle sidde, fik vi oplyst at vi da gerne måtte bruge sengen som sofa...! Ja, men er det da så farligt, at rulle en seng lidt ud fra en væg??- Godt at man ikke er portør 10

11 - form og indhold på et hospital - det fik mig, i et usolidarisk øjeblik til at tænke på om hjemmet fortrinsvis var for at pleje personalet frem for de ældre??!! Set ude fra er den slags usmidige regler uacceptable og hører hjemme i fortidens anstalter og kaserner, og ikke i et nutidigt hjem for ældre mennesker.. Hvor er det dog trist når stive regler - der een gang er vedtaget, går forud for sund fornuft og individuelle løsninger. Jeg er ikke bekendt med beslutningstagernes baggrund, men jeg kan varmt anbefale at disse mennesker, som et supplement til deres uddannelse læste bogen De gråhårede børn fra forlaget Borgen, og måske samtidig fik transplanteret en lille bid af Thyras hjerte og tankegang fra Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, hvor regler er noget, man bøjer individuelt, med plads til den enkelte ældres ønsker, vaner og behov. Ældre mennesker der er svage nok til at blive tilkendt en plads på et plejehjem, orker næppe at sætte sig op imod systemet - men må leve med de forhold, de nu engang får tilbudt, men vi må ikke glemme, at egne møbler og personlige minder fra fortiden skaber tryghed og har stor betydning - for tilpasningen og en rimelig livskvalitet. Til slut skal det lige bemærkes, at vi sammen fandt en løsning ved at udskifte fars 3-personers sofa til en betydelig mindre 2-personers og fjernede et lille blomsterbord; men sengen? Ja, den står stadigvæk standhaftigt og stritter ud i lokalet og minder en hel del om en enestue på et hospital... og derved bliver det! Med venlig hilsen, Georg Varling Kære Georg Varling! Tak for dit indlæg! Med det rammer du lige ned i en vigtig debat om, hvordan vi bedst tager hensyn til, at et hus som vores både er menneskers hjem og andre menneskers arbejdsplads. Jeg kan forsikre dig, at vi vil bruge dine synspunkter til at tage diskussionen med os selv, om vi i det nye plejehjem, som er under udførelse, kan have regler fra det gamle plejehjem med os??? Du har fat i en klar og tydelig pointe...og vi har noget at tale om her... Med venlig hilsen Flemming Høj Jermiin forstander 11

12 Mariehjemmene lige nu... MarieBladets bagside Medarbejderne i Fondens bestyrelse Følg med i ombygningen af Rose Mariehjemmet I det forrige nummer af MarieBladet omtaltes her på bagsiden, at ombygningen af Rose Mariehjemmet er gået i gang. Forud for og under en byggesag af denne karakter ligger der et stort (sig kæmpe) arbejde for de mange, der er involveret. De hjem, der har været det igennem, ved hvad der tales om. Men under selve byggeriet overlades byggepladsen til entreprenøren og de tilknyttede rådgivere; og de mange, som gerne vil følge selve byggeprocessen på tættere hold har bl.a. af sikkerhedsmæssige grunde ikke mulighed for at gå omkring og se, hvad der sker. Det prøver vi nu at råde lidt bod på ved at lægge den månedlige fotografering fra byggepladsen ud på Mariehjemmenes hjemmeside. Vil du kigge med: Andre interessante links: Pensionatet Mette Marie har netop færdiggjort sin Virksomhedsplan for Se Til Rikke Mariehjemmets Virksomhedsplan for er der netop lavet et link: Se 12 Fonden Mariehjemmene stiller fire bestyrelsesposter til rådighed for 2 personer fra henholdsvis medarbejdergruppen og fra forstandergruppen. Ved det årlige valgmøde den 22. februar 2006 blev følgende to medarbejdere valgt: - Ingrid Frøsig fra Dorthe Mariehjemmet - Niels Henrik Kindtler fra Mette Marie Som suppleant: - Berith Pedersen fra Kirsten Marie Forstandergruppen har valgt: - Nanna Nielsen fra Rose Mariehemmet - Flemming Høj Jermiin fra Dorthe Mariehjemmet Nyt Mariehjem i Bjæverskov ved Køge Skovbo Kommune har 23. marts 2006 meddelt, at Fonden Mariehjemmene har vundet konkurrencen som bygherre i forbindelse med etablering af 18 boliger i Bjæverskov til brug for bofællesskab for unge vanskeligt stillede med sindsledelse. Hvad er vigtigst: Formen eller indholdet For at udnytte erfaringerne fra de fire Mariehjem ( Rose Marie, Kirsten Marie, Mette Marie og Karen Marie), som i dag helt eller delvist arbejder med samme målgruppe, inddrages forstanderne fra disse Mariehjem fra projektets start i en Erfa-gruppe, som har til opgave at fortælle om fordele og ulemper ved den måde deres hjem er opbygget og indrettet. De fire Mariehjem er meget forskellige i opbygning og indretning, men danner alligevel rammen om hver sit kvalitetstilbud til sindslidende. I flere af artiklerne i dette nummer af MarieBladet slås der kraftigt til lyd for, at det er indholdet og ikke så meget formerne, der er afgørende for trivsel. Derfor bliver det interessant at se, om Erfa-gruppen er enig i den påstand. Det 14. Mariehjem - hvad skal det hedde? Mariehjemmet i Bjæverskov har endnu ikke fået navn. Måske findes der blandt læserne et forslag til et navn, der kan knyttes en god historie til. Birthe Marie (nr. 12), der åbner i Høje-Taastrup til september 2006, er opkaldt efter Birthe Philip, som har været en bærende kraft i Fonden Mariehjemmene i 26 år. Meta Marie (nr. 13), der åbner 1. november 2007, er opkaldt efter personen, der donerede grunden til byggeriet.