Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu"

Transkript

1 Forkortet version af Den kulturhistoriske betydning af områderne omkring søerne Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua i Vestgrønland & Forslag til Redningsarkæologi og Dokumentation såfremt disse opdæmmes Rapport udarbejdet for Alcoa Maj 2009 Af Pauline K. Knudsen med bidrag fra Claus Andreasen Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Maj 2009

2 Indhold Introduktion 3 Den kulturhistoriske baggrund 4 Resultater fra rekognosceringerne 5 Fund ved søerne i Nuuk-området, 6g 7 Fund ved Tasersiaq, 7e 10 Fundenes kulturhistoriske betydning 14 Bevarelse af Tasersiaq 17 Redningsarkæologi ved opdæmning af søerne 18

3 Introduktion Grønlands Nationalmuseum & Arkiv udførte i 2007 og 2008 arkæologiske undersøgelser i områderne som forventes påvirket af Alcoa s foreslåede aluminiumssmelter. Indledningsvist blev der foretaget arkæologiske undersøgelser i tre områder som var udpeget som vandreservoirer til forsyning af de vandkraftværker som skal producere elektricitet til aluminiumssmelteren. Planerne om anvendelse af det tredie potentiale, Isuup Tasia (7d), blev imidlertid opgivet og følgeligt udelukket fra 2008-undersøgelserne. Betydningen af indlandets resurser, som også fortidens kulturer udnyttede, er kendt fra traditionelle og historiske kilder. Nogle områder omkring det nordlige reservoir, Tasersiaq (7e), har også indgået i arkæologiske undersøgelser foretaget i Danmarks Nationalmuseums regi i På trods af denne eksisterende viden var mængden af nye fund ved både det nordlige (7e) og det sydlige (6g) reservoir overvældende. At Inuit s udnyttelse af rensdyrbestanden i indlandet og den medførende brug af de store søer, har haft stor betydning, er nu fastslået af den mængde fund som er kortlagt. 14 C-dateringer udført på materiale indsamlet på bopladser fra Saqqaq-kulturen beretter om at disse Vestgrønlands første mennesker hurtigt begyndte at udnytte indlandets resurser. Der skal specielt henvises til de enestående og stort set uforstyrrede kulturlandskaber i indlandet som er forbundet med eksisterende traditionel viden samt myter og sagn som har kulturel betydning for den grønlandske befolkning. De boligtyper som er fundet på de fleste hovedlejrpladser i Nuukområdet (6g) er arkitektonisk forskellige fra de telthuse man normalt finder i andre områder. Denne boligtype betegnes i denne rapport som stenhytte, men i tabeller og diagrammer kategoriseres den som telthus. De to allerede udarbejdede rapporter (2007, 2008) vedrørende de arkæologiske undersøgelser i forbindelse med aluminiumsprojektet udgør baggrunden for nedenstående opsummering. For en mere uddybende underbyggelse af den kulturelle betydning af undersøgelsernes resultater, se referenceliste.

4 Den kulturhistoriske baggrund De første mennesker i Vestgrønland var stenalderjægere som koloniserede landet omkring år før vor tidsregning (2400 BC). Dette fok betegnes som Saqqaq-kulturen. Ligesom alle de efterfølgende arktiske jægerkulturer der indvandrede til Grønland, kom de fra arktisk Nordamerika. Der er fundet spor efter Saqqaq-kulturen i hele Vestgrønland og langt op på den østgrønlandske kyst. Omfattende arkæologiske udgravninger af to bopladser og fund fra andre lokaliteter viser at rensdyr var en vigtig resurse for disse mennesker (Meldgaard 2004, Gotfredsen og Møbjerg 2004). Især i Sisimiut-området ligger Saqqaq-kultur og tidlig Dorset-kultur dateringsmæssigt nu så tæt på hinanden i tid, at det diskuteres om hvorvidt førstnævnte blot har forandret til sidstnævnte. Kulstofdateringer viser tilstedeværelsen af tidlig Dorset-kultur i Vestgrønland i perioden 700 BC-200 AD (AD = efter vor tidsregning). Begrebet Palæoeskimoiske kulturer dækker over både Saqqaq-kultur og Dorset-kultur. Det næste folk som slog sig ned i den sydlige del af Vestgrønland var Nordboerne. Ifølge sagaberetninger emigrerede de fra Island i årene omkring 985 AD. De bebyggede to områder i Sydvestgrønland, Østerbygden i syd og Vesterbygden i Nuuk-området. I midten af det 13. årh. blev Vesterbygden forladt og det samme skete med Østerbygden i midten af det 15. årh. Thule-kulturens folk, Inuit, immigrerede til den nordligste del af Vestgrønland i første del af det 13. årh. og i løbet af de efterfølgende par århundreder havde de bredt sig langs alle landets kyster. Sandsynligvis mødtes Inuit med Nordboerne og arkæologiske undersøgelser i Nuuk-området tyder da også på en samtidig tilstedeværelse. Jagt på store hvaler var vigtig for Inuit s eksistens i Grønland, ligesom den havde været det i det nordvestlige Alaska, deres oprindelsessted. Men efterhånden som der skete en tilpasning til de lokale forhold, med bl.a. ændrede bosætningsmønstre til følge samt klimaforandringer med lavere temperaturer i det 16. og 17. årh., begrænsedes denne jagt nu til at foregå i få områder i Vestgrønland. Omkring 1650 etableredes et langdistance handels- og udvekslingssystem langs den vestgrønlandske kyst, ligesom handel med europæiske opdagelsesrejsende og hvalfangere tog sin begyndelse i det 17. årh. Den dansk-norske koloniseringsproces begyndte i 1721 og omkring 1800 var Inuit i Vestgrønland afhængige af europæiske varer ligesom de stort set alle var blevet kristnet. Diag. 1: Tilstedeværelsen af fortidige folk i undersøgelsesområderne.

5 Resultater fra rekognosceringerne De to vandreservoirer som skal forsyne kraftværkerne med vand til elektricitetsproduktion, og som siden skal anvendes til aluminiumsproduktion, anlægges tæt på iskappen. Opdæmningen af Tasersiaq (7e) vil hæve vandspejlet 20 meter. I det sydlige vandkraftpotentiale vil reservoiret udgøres af en samling søer som ligger i forskudte niveauer og opdæmningerne vil derfor have forskellig indflydelse på hvor højt deres vandspejl vil blive hævet. Tarsartuup Tasersua: 10 m, Qaamasoq: 2 m, Lake NN: 5 m and Tussaap Tasia: 15 m. Kort 1: Begge reservoirer ligger i områder hvor Inuit ifølge historiske kilder fra det 18. årh. jagede rensdyr om sommeren. Begge områder tiltrak mennesker langvejs fra. Efter de lange rejser både til vands og til lands boede familierne på bopladserne i indlandet i flere måneder. Rensdyrjagten ved Tasersiaq ophørte omkring 1950, det samme gjorde sommerboplads-livet ved Tarsartuup Tasersua allerede i Jagtture i området omkring Tarsartuup Tasersua fortsatte dog til 1970 erne.

6 Diag. 2: Diagrammet viser de to områders registrerede kulturminder opdelt i funktionstyper. Den største struktur er telthuset. Konstruktionen består af et stenmurforløb som overdækkes med skind. Denne boligtype som huser familien er karakteristisk for hovedlejrene. Legehuse er miniatureudgaver af boliger. Stenene som udgør teltringene holder skindene/lærredet på plads. I en ramme af sten lagde man lyng og andet grenmateriale, dette udgjorde en jagtseng. Klippeskjul og jagtsenge anvendtes ved overnatning på jagtture væk fra hovedlejren. Enkeltstående varder fungerede som markører i landskabet. Vardesystemer anvendtes når rensdyrene skulle drives i en bestemt retning og skydeskjul til at skjule jægere. Brugen af de to sidstnævnte typer ophørte med indførelsen af riflen som jagtredskab. Andre strukturtyper er kulturminder som ikke umiddelbart kan kategoriseres i en funktionstype. Saqaq culture 3% hunting structures 2% Lakes by Nuuk, 6g groups of cultural remains rest of structures 15% temporary dwellings 28% other 4% base camp dwellings 48% rest of structures 24% Saqqaq Culture 6% Tasersiaq, 7e group of cultural remains other 8% hunting structures 13% base camp dwellings 29% temporay dwellings 20% Diag. 3: Man skal være forsigtig med at tilskrive fordelingen af kulturmindetyperne for meget betydning idet det kun er området i umiddelbar nærhed af de søer som skal hæves, der er blevet undersøgt. Som det ses på distributionen af hovedlejrboliger og midlertidige boliger i Nuuk-området, udgør disse en signifikant høj andel af de registrerede kulturminder, formodentlig fordi jagtområderne her ligger relativt langt fra søerne.

7 Kulturminderegistreringer ved søerne i Nuuk-området, 6g Fig. 1: Hovedlejrboligerne i Nuuk-området er anderledes bygget end dem man ser andre steder i Vestgrønland. De er bygget udelukkende af flade sten og betegnes derfor som stenhytter. Forestillingen om en påvirkning fra de nordboere som boede i Nuukfjordsystemet da Thulekulturen ankom til området er nærliggende. Det skal også nævnes at boligerne minder om de tidlig Thulekultur vinterhuse man finder i Nordgrønland. Fig. 2: Aron s akvarel som illustrerer stenhytter brugt i forbindelse med rensdyrjagt i Nuukområdet i det 19. århundrede.

8 Kort nr. 2: Søerne i det sydlige reservoirområde (6g). Lokaliteterne 64V2-0IV-071 og 65V2-0II-002 vil ligge over vandspejlet efter opdæmningen af søerne. Ifølge mundtlige overleveringer og arkæologiske forundersøgelser er det kendt at områderne nord og øst for Tarsartuup Tasersua er jagtområder, hvilket også bekræftes med denne undersøgelses resultater idet der kun blev fundet fire bopladser med i alt fire telthuse, to jagtsenge og tre teltringe. Langs resten af søens bredder ligger otte bopladser, hvoraf hovedparten er placeret ved de sydlige og vestlige søbredder. Tussaap Tasia kan opdeles i en østlig og en vestlig side. På den østlige bred ses hovedlejrene, to store bopladser med i alt 22 telthuse ved kysten og på en lille ø tæt ved kysten. Kun en boplads med tre telthuse blev fundet på den vestlige bred udover en lokalitet med 8 jagtsenge.

9 Fig. 3: En hidtil ukendt strukturtype blev fundet i Nuukområdet. En cirkel af sten med en stor flad sten i midten blev registreret på to bopladser. Fig. 4: Et skydeskjul ved bredden af Tarsartuup Tasersua tæt på søens udløb. Dyreveksler på begge sider af søen tyder på at dette er et sted hvor rensdyrene krydser over søen. Her har jægere sandsynligvis jaget de svømmende dyr fra kajak. På næsset som ses lige ovenfor skydeskjulet blev fundet tre jagtsenge. Næsset kan have fungeret som udkigspost. Overlevende dyr kan være blevet skudt fra skydeskjulet. Kulstofdateringer fra lokaliteten 64V2-0IV-070 beretter om Inuit s tilstedeværelse i området siden det 16. århundrede.

10 Kulturminder ved Tasersiaq, 7e Kort 3: Den vestlige del af Tasersiaq ligger beskyttet mod de kolde vinde fra iskappen i øst og er derfor frodigere med en deraf følgende større bestand af rensdyr. Måske er det årsagen til at størstedelen af bopladserne ved søen findes her. Bemærk koncentrationen af kulturminder ved søens indsnævringer.

11 Kort 4: : I den østlige del af Tasersiaq blev fundet forholdsvis få bopladser. En forklaring kan være nærheden af iskappen og de stejle fjeldsider på lange strækninger af den sydlige bred af søen.

12 Fordelingen af kulturmindetyper mellem nord- og sydsiden af Tasersiaq viser hvorledes områder i landskabet er blevet udnyttet på forskellig vis. På nordsiden af søen udgør boligstrukturer størstedelen af kulturminderne (73%). På sydsiden derimod udgør jagtstrukturer størstedelen af disse (83%). Dette korresponderer også med, som det vises på kort 3 og 4, at kulturminderne er koncentreret om søens indsnævringer fordi den kortere afstand der skal tilbagelægges på tværs af søen, fra lejr til jagtområde, er mere hensigtsmæssig. A Tasersiaq northern shore hunting structures 27% B Tasersiaq southern shore tent houses 17% tenthouses 73% hunting structures 83% Diag. 3A & B: Fordelingen af kulturminder mellem de nordlige og den sydlige bredder af Tasersiaq. Fig. 3: Et mindre vardesystem ved Tasersiaq (varderne er markeret med de hvide cirkler). Kort 5: Fordeling af kulturminder i område af den sydlige bred i den vestlige ende af Tasersiaq. Et eksempel på landskabsbrug ved Tasersiaq illustreres i kort 5. Bopladsen Issormiut (66V2- III-093) er en hovedlejr som består af fem telthuse. På bopladsen 66V2-III-173 er boligerne ikke lige så omfattende, formentlig fordi brugen af denne har været af en mere midlertidig karakter. Som det ses, er de fleste skydeskjul og alle vardesystemerne beliggende ved søer. Bopladserne og jagtstrukturerne ligger i en bred dal, hvori søen sydvest for Tasersiaq ligger centralt.

13 Fig. 4: : Kulturminder på bopladsen Qoornoq Killeq ved Tasersiaq. A er en telring og B - D er telthusruiner. Fig. 5: : Akvarel fra midten af det 18. årh. udført af Aron fra Kangeq. Motivet er fra sagnet om ægteparret som mistede deres søn under jagtophold ved Tasersiaq. Parret begravede, udover deres søn, også deres svigerdatter levende. På akvarellet ses faderen i færd med at dræbe svigeri graven med en datteren lanse. Fig. 6: : Et andet akvarel af Aron fra Kangeq baseret på et sagn. Den afdøde Aariassuaq rejser sig fra sin grav ved Tasersiaq og skræmmer sine fjender til døde. 14 C-dateringer foretaget på to rensdyrknogler fundet i sammenhæng med bopladser ved Tasersiaq placerer dem i perioderne AD og AD. 1663AD. Fem trækulsprøver indsamlet i fem ildsteder fra Saqqaq-kulturen, ligeledes ved Tasersiaq, viser en brugsperiode mellem BC.

14 Undersøgelsesresultaterne i en kulturhistorisk sammenhæng Fig. 7: Udsigten mod vest set fra Tasersiaq s østligste boplads (66V2-0II- 067). Fig. 8: NKA-personale i gang med at søge efter redskaber i en Saqqaq-kultur teltring ved Tasersiaq. Begge landskaber, som er mærkværdigt smukke og ligger tæt op ad iskappen i over 600 meters højde, og de kulturminder som findes her, er tilsyneladende ikke blevet påvirket af den jagt som er foregået langt op i det 20. århundrede. Samspillet mellem jagtanlæg og de landskabelige former ses tydeligt. Detaljerede studier er nødvendige for at opnå indsigt i hvordan de forhistoriske jægere udnyttede landskabet. De sammenhængende komplekser af bopladser og jagtrevirer ved Tasersiaq udgør enestående muligheder for at studere de forhistoriske Inuit s aktiviteter i kulturlandskaberne, ikke mindst fordi den traditionelle viden om den historiske brug af dette er tilgængelig. På mange punkter er forholdene ved Tasersiaq sammenlignelige med de landskabelige forhold der herskede på den nordlige halvkugle under den sidste istid, hvor også rensdyrjagt var af stor vigtighed. Det er af disse grunde at de sammenhængende landskaber er meget værdifulde, både for studiet af forhistoriske jagtaktiviteter, men også for studiet af samspillet mellem menneske og natur generelt. Det er først i dette århundrede at større indlandsområder i Vestgrønland er blevet undersøgt af arkæologer. Undersøgelsernes resultater udfordrer den generelle opfattelse om at udnyttelsen af indlandets resurser ikke har haft nogen stor betydning for de grønlandske Inuit. Denne nye viden om den periodevise intensive brug af indlandet indikerer en højere grad af kompleksitet i Inuit s levevis, hvor svingninger i dyrebestandene tilsyneladende var en afgørende faktor i den historiske udviklings dynamik. Generelt er viden om samspillet mellem kyst- og indlandsresurser og svingninger i dyrebestande grundlæggende vigtigt i studiet af og forståelsen for Inuit s historie i Vestgrønland. I den sammenhæng er indlandets bopladser og jagtrevirer en uundværlig brik. Inuit s kombinerede udnyttelse af både indlandets og kystens resurser har generelt, set i et jæger-samler perspektiv, været ganske specialiseret og kompliceret og den effekt det har haft på kosmologi og livssyn, er et ringe udforsket område. I forbindelse med studier af

15 kulturminder i canadisk arktis er det demonstreret hvorledes en kombination af arkæologiske og etnografiske metoder samt traditionel viden giver en dybere forståelse af aspekter i Inuit s levevis som kan karateriseres som underforståede eller implicitte. I den henseende udgør kulturlandskabet et vigtigt kildemateriale i studiet af førnævnte kosmologi og livssyn. Arkæologiske undersøgelser og udgravninger ved Aasivissuit en stor renjægerlejr 100 km nord for Tasersiaq med tilhørende vardesystemer, gærder og skydeskjul til drivfangst er det hidtil mest omfattende studie af Inuit s anvendelse af indlandets resurser (Grønnow et al 1983). Møddingens stratigrafi viser at lagene med rensdyrknogler er af forskellig tykkelse. Her ses også en sammenhæng mellem 14 C-dateringer af knoglerne i et af de tykke lag og historisk kendte perioder med store rensdyrbestande. Dette understøtter endvidere den traditionelle overlevering af viden der beretter om bestandenes svingninger over tid. Antallet af kulturminder fundet i forbindelse med rekognosceringerne antyder en intensiv brug af indlandet som sandsynligvis skal relateres til perioder hvori rensdyrbestanden har toppet. Fig. 8: Illustration af Inuit s handelsnetværk i Vestgrønland i perioden AD. Ifølge historiske kilder rejste mennesker fra Syd- og Sydøstgrønland nordpå for at handle sig til fedtsten, hvalbarder og antageligt også for at skaffe sig europæiske varer fra hvalfangerne før de dansk-norske kolonier blev anlagt. Som nævnt opretholdtes et handelsnetværk langs den sydvestlige region af Grønland i det 17. og 18. århundrede. Baggrunden for at dette netværk kunne opretholdes skal findes i en kombination af omstændigheder. Fedtsten fra det indre Nuuk Fjord-system var en vigtig handelsvare ligesom hvalbarderne fra yderkysten nord for Tasersiaq. De store hvaler her blev

16 fanget af europæiske hvalfangere som gennem handel med Inuit forsynede disse med europæiske varer. Fra de først anlagte kolonier i Nuuk-området berettes det, at de rejsende Inuit fra Sydgrønland var talrige, de skulle tælles i hundreder. Det berettes ligeledes at disse plejede at overvintre i Nuuk-området før de returnerede hjem. Denne relativt store koncentration af mennesker i et område kunne have bevirket et for stort jagttryk på de levende resurser og dermed en ikke-bæredygtig resurseudnyttelse. Det er dog muligt at denne problematik ikke var aktuel i netop denne periode såfremt bestandene af fangstdyr (f.eks. hval og rensdyr) befandt sig på et maksimum. Det er dog kendt fra historisk tid at man har reguleret adgang til fangstdyrene hovedsaligt gennem inddeling af jagtområder i territorier. Sydlændingenes adgang til Nuuk-områdets fangstdyr blev formentlig muliggjort ved at suspendere den normalt gældende territorialinddelingspraksis, som det også er kendt fra andre fangersamfund, når resurserne er rigelige og konstante. Denne relativt rige periode fra midten af det 17. årh. til midten af det 18. årh. hvor mennesker fra en lang kyststrækning interagerede og udvekslede ideer i det centrale Vestgrønland, skabte en enestående situation i landets historie. Søerne nord for Nuuk samt Tasersiaq udgør et vigtigt aspekt for forståelsen og de videre studier af denne periode i Inuit s og den moderne grønlænders historie. Fig. 9: En jagtseng og stenmarkør ved Tasersiaq.

17 Forslag til bevarelse af Tasersiaq Baseret på det ovenstående konkluderes det at kulturlandskaberne ved de påtænkte vandreservoirer har stor kulturel værdi for det grønlandske folk samt for forskningen i Grønlandsk forhistorie og antropologi. Særligt de komplekse sammenhængende landskaber med bopladser og jagtområder ved Tasersiaq er et uvurderligt vidnesbyrd om Inuit s forhistoriske og historiske levevis i Vestgrønland. Som en konsekvens af ovenstående konklusion anbefales det hermed at kulturlandskabet og kulturminderne ved Tasersiaq bevares med følgende begrundelser: Tasersiaq har været et vigtigt jagtområde for en betydelig del af Vestgrønlands befolkning. Talrige sagn og fortællinger er knyttet til bestemte navngivne lokaliteter ved Tasersiaq, det fremgår f.eks. i værker af Aron fra Kangeq og Jens Kreutzmann fra Kangaamiut samt generelt i den mundtlige fortælletradition. Den store koncentration af strukturer ved søerne er et udtryk for at disse har været vigtige jagtområder og at indlandsområderne i Vestgrønland har haft større betydning for Inuit s levevilkår end hidtil formodet. De fysiske spor efter Inuit s aktiviteter ved Tasersiaq består bl.a. af 8 hovedlejre, adskillige midlertidige lejre, køddepoter, grave og flere uforstyrrede drivjagtsystemer bestående af varder og skydeskjul. Bopladsen Qoornoq Kangilleq som ligger på den nordlige bred af Tasersiaq og som består af mere end 40 strukturer, er særligt vigtig idet den er den størst kendte rensdyrjagtlejr i Grønland som tillige har været i brug for 4000 år siden. Denne boplads er omgivet af jagtområder i alle retninger, også mod syd på den modsatte side af søen. De uforstyrrede drivjagtsystemer som ligger i de forskelligartede landskabsformer langs den ca. 80 km lange sø, er også åbentlyst betydningsfulde og skal undersøges tilbundsgående. Saqqaq-kulturen repræsenteres ved Tasersiaq af fire bopladser. Disse bopladser kan give os ny viden om dette folk da det er første gang at spor efter disse er erkendt så langt inde i landet. Forskningen i og fortolkningen af Grønlands forhistorie er indtil nu blevet foretaget udelukkende af europæiske forskere. Det er derfor vigtigt for den fremtidige grønlandske arkæologiske forskning og fortolkning at disse betydningsfulde forhistoriske bopladser og kulturlandskaber bevares. En af de centrale karakteristika for Inuit, fra det østlige Sibirien til Østgrønland, er disses evne til at kombinere kyst og indland i deres resurseudnyttelse. I den sammenhæng er Grønland speciel på grund af den relativt smalle isfrie landmasse mellem indlandsis og hav. Opdelingen kyst-indland optræder i Inuit s kosmologi tidligt i forhistorien og har været en central bestanddel af kulturen helt op i historisk tid. Kyst-indland tvedelingen som lå indlejret de forhistoriske kulturers livssyn er endnu ikke udforsket i tilstrækkelig grad. Eftersom de fysiske spor efter den forhistoriske brug af Tasersiaq-området er at betegne som de mest betragtelige af sin slags i hele det østlige arktis, har disse en afgørende betydning for forståelsen af dette særlige aspekt af Inuit s fælles forhistorie.

18 Jagtrelaterede konstruktioner beliggende i de uforstyrrede landskaber på sydsiden af Tasersiaq giver enestående muligheder for at studere de jagtmetoder som også de forhistoriske jægere i den europæiske istid anvendte fordi man i dag stadig har adgang til traditionel viden desangående. De forhold hvorunder jagten foregik ved Tasersiaq er sammenlignelige med de forhold der herskede under europæisk istid, hvor rensdyrjagt også var afgørende vigtig. Svingninger i dyrebestandene havde markant indflydelse på de forhistoriske samfund. Dette kunne f.eks. komme til udtryk i jagtorganisation. Den kombinerede viden om fortidsminder i indlandet og ved yderkysten kan bidrage til studiet af den effekt svingninger i dyrebestande har haft generelt i forhistorien. Forslag til redningsarkæologi og dokumentation ved opdæmning af søerne Tasersiaq, Tarsartuup Tasersua og Tussaap Tasia I løbet af de sidste to år har Grønlands Nationalmuseum & Arkiv foretaget arkæologiske forundersøgelser i, interviews om og arkivalske studier omkring Tasersiaq for at få belyst de antikvariske interesser som eksisterer i området. Undersøgelserne, både de tidligere udførte og de seneste, viser at områdets kulturhistorie er mere interessant og mere kompleks end det hidtil har været erkendt. For omkring ti år siden indstillede Grønland tre områder til optagelse på UNESCO s verdensarvsliste. Siden har UNESCO godkendt Ilulissat Isfjord som et verdensarvområde og bibeholdt de to andre områder på en tentativliste. Et af områderne der optræder på tentativlisten er Aasivissuit-Arnangarnup Qoorua (Sarfartoq). Dette områdes sydlige grænse løber lige nord for Tasersiaq. Hovedargumentet for nomineringen af dette område er den overvældende repræsentation af Inuit kulturer som ses i landskabet fra indland til yderkyst. På baggrund af en forespørgsel fra Grønlands Hjemmestyres departement for kultur, forskning, uddannelse og kirke i efteråret 2008, anbefalede Grønlands Nationalmuseum at nomineringen skulle opretholdes. Ved denne lejlighed blev departementet endvidere meddelt følgende: Museet skal bemærke, at med den viden om området, som vi har i dag efter to års undersøgelser, så ville vi have inkluderet området mod syd for at inddrage landområdet ved Grønlands største sø: Tasersiaq. Området fra Kangerlussuaq til syd for Tasersiaq rummer et i grønlandsk sammenhæng fantastisk kulturlandskab, som samlet reflekterer sociale, kulturelle og ressourcemæssige informationer og tilpasningsformer, som er usædvanlige blandt Inuit og som minimum i hvert fald i Øst-Arktis. (Brev og dateret 26. november, 2008) Såfremt de planlagte opdæmninger af Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua finder sted, mistes to vigtige og enestående indlandsområder for evigt. Det vil de undersøgelser som skal foretages også vise. Med hensyn til vores viden om indlandet, skal det fremhæves at bare enkelte lokaliteter ved Kangerluarsunnguup Tasersua, søen som forsyner Nuuk med vandkraft, samt en lokalitet ved

19 Aasivissuit, ca. 100 km nord for Tasersiaq, er blevet arkæologisk udgravet. Det skete tidligt i 1980 erne og tidligt i 1990 erne og både de forskningsmæssige spørgsmål der søges besvaret samt de arkæologiske redskaber der anvendes til at tilvejebringe information, har gennemgået en betydelig udvikling siden da. Dette betyder også at vores empiriske fundament er mangelfuldt. Nogle af de metoder som blive anvendt til at dokumentere den kulturhistoriske brug af områderne beskrives i det nedenstående. Redningsudgravningsplanens formål er, at dokumentere alle berørte lokaliteter samt deres indbyrdes relation og relation til landskabet så uddybende som muligt samt at indsamle data som kan bidrage med information om den kulturhistoriske brug og den virkning denne har haft på landskabet gennem tid. Alle lokaliteter skal registreres og detailopmåles, ligesom deres relation til landskabet skal dokumenteres. Landskabet som omgiver søerne skal dokumenteres med satellitfotos. Der skal foretages udgravninger af alle bopladserne samt udvalgte strukturer uden for disse. Bopladser skal totaludgraves, inklusive arealer mellem strukturer. Det er sandsynligt at nogle af kulturminderne ligger under søens vandspejl og at søen i nogle tilfælde har været anvendt som mødding. Derfor skal søbunden ud for bopladser beliggende i umiddelbar nærhed af søen, såvidt det er muligt og på trods af silten, undersøges. Som det nævnes i undersøgelsesrapporten fra 2008, ligger nogle kulturminder under søens vandspejl, derfor skal selve søen også betragtes som et aktivitetsområde. De strukturer som udgraves skal være repræsentative, både i arkitektur og tidsmæssig dybde. Nogle strukturer vil ikke være genstand for udgravninger idet de er bygget af sten på klippe, f.eks. rævefælder, varder, vardesystemer, skydeskjul etc. Samtlige palæoeskimoiske bopladser udgraves idet strukturer fra denne tid er få og repræsenterer en periode i det vestgrønlandske indlands historie som er meget ringe belyst. De arkæologiske udgravninger af lokaliteterne skal suppleres med naturvidenskabelige undersøgelser som i et diakront perpektiv skal indsamle data om menneskets påvirkning af områderne samt de naturlige forandringer der er foregået.

Kulturland under pres

Kulturland under pres Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.

Læs mere

Kapitel 4 Kultur. Strategisk miljøvurdering

Kapitel 4 Kultur. Strategisk miljøvurdering Kapitel 4 Kultur Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version:

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald

Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot for dansk lav- og mellemaktivt affald Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Holbergsgade 6 1057 København K. Att. Tove Kjeldsen Nykøbing F. den 28.11.2014 J.nr.: MLF01254 AJN, KQ Høringssvar vedr. forslag til plan for etablering af slutdepot

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer

Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima

Læs mere

OBM 5868, Herluf Trolles Vej

OBM 5868, Herluf Trolles Vej OBM 5868, Herluf Trolles Vej - Forundersøgelse af spredte gruber og stolpehuller fra bronze jernalder Af Arkæolog Katrine Moberg Riis og Museumsinspektør Jakob Bonde Indsæt billede i den underliggende

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.

Grønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Moskusoksejagt på Grønland

Moskusoksejagt på Grønland Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves

Læs mere

Christian d. 3. kanal ved Randers.

Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3. kanal ved Randers. Christian d. 3 kanal blev - som navnet siger - anlagt i 1552-53 på foranledning af Kong Christian d. 3 (født1503) som regerede Danmark fra 1534 og til sin død 1559 (2+3).

Læs mere

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte?

Elias Dahl: Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Børgermøde i Itilleq 9. maj 2015 Ca. 12 mødte op Spørgsmål fra salen Hvad angår arbejdsmarked, hvordan kan vi fra Itilleq søge jobs i minen? Hvilke muligheder er der for ufaglærte? Vi vil have træningsprogrammer,

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering

Sammenfatning. Strategisk miljøvurdering Sammenfatning Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Overordnet konkluderende

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.

De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3

Læs mere

Skiekspedition på indlandsisen

Skiekspedition på indlandsisen Skiekspedition på indlandsisen Indhold... 3 Turens højdepunkter... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og bygden Qassiarsuk... 5 Dag 2. Qaleralik-fjorden...

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2011 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF 322285/533531 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S November

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår 2010 HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL Kendskab og holdning i Grønland til aluminiumsprojektet efterår Undersøgelsen er gennemført på vegne af Greenland Development A/S December

Læs mere

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland

Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Tematisk arbejde med kort

Tematisk arbejde med kort Tematisk arbejde med kort Af: Poul Kristensen Undervisningen i geografi tager ofte udgangspunkt i aktuelle temaer, der forklarer generelle geografiske mønstre, sammenhænge og problematikker. I artiklen

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen.

VHM Ny Krogen. Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. VHM 00380 Ny Krogen Bebyggelsesspor fra overgangen stenalder/bronzealder og bebyggelsesspor fra jernalderen. Albæk Sogn, Frederikshavn Kommune, Fund og Fortidsminder 100201-288 Baggrundskort Kort og Matrikelstyrelsen.

Læs mere

Arkæologiske undersøgelser forud for etablering af vandkraftværk Tasersuaq ved Sisimiut

Arkæologiske undersøgelser forud for etablering af vandkraftværk Tasersuaq ved Sisimiut Arkæologiske undersøgelser forud for etablering af vandkraftværk Tasersuaq ved Sisimiut Rapport om feltarbejde udført i august 2006 af Georg Nyegaard Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Nuuk 2006 1 1. Opdraget

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune

Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Lolland bliver større

Lolland bliver større Nyhedsbrev nr. 14 21. september 2011 Indhold Lolland bliver større 1 Fehmarn får ny strand 2 Ændret linjeføring ved Rødbyhavn 3 Store forventninger til arkæologiske undersøgelser ved Rødbyhavn 4 Et projekt

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner

Immateriel kulturarv. Tiltag påp. området samt eksempler på forskningsemner Immateriel kulturarv Tiltag påp området samt eksempler på forskningsemner Oplæggets forløb: Hvad er immateriel kulturarv? Immateriel kulturarv i grønlandsk nlandsk sammenhæng. ng. NKAs tiltag påp området.

Læs mere

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015

Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Til Københavns Billedkunstudvalg Læsø, 22/6/2015 Baggrund og idé Sommeren 2015 viser den tyske kunstner, Till Verclas, et udendørs installationsværk, Den Anden Havn, i Bouet på Læsø. Værket består af syv

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt

VSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla

Læs mere

En anden forhistorie tegner sig måske

En anden forhistorie tegner sig måske En anden forhistorie tegner sig måske Fortællingerne om Grønlands forhistorie forsøges i disse år udvidet Martin Appelt, Nationalmuseet Denne artikel handler om et unikt samarbejde mellem arkæologi og

Læs mere

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard

GEDSAGERGÅRD GIM UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard UDGRAVNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Resumé Undersøgelsen gav en koncentration af 4 kogestensgruber, hvoraf en er C14-dateret til ældre

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019

Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Nationalmuseets arktiske og nordatlantiske strategi for perioden 2014-2019 Indledning Som Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum indtager Nationalmuseet rollen som central forsknings- og formidlingsinstitution,

Læs mere

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse

Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af. MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse Beretning for den arkæologiske forundersøgelse af MLF00198 Solcelleanlæg ved Væggerløse udført af Stine Jæger Hoff for, sommer Oversigtkort over anlægsarealet Kort- & matrikelstyrelsen Museets j.nr.: MLF00198

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg.

Abstract. Det under søgte område er markeret med pink streg. VSM 10409 Kærvej 3, Viborg sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130815-247 Rapport for prøvegravning forud for etablering af jordvarme på Kærvej 3, Viborg. Udført af Katrine Vestergaard for Viborg Museum i

Læs mere

Forslag til inddeling af landet i geografier

Forslag til inddeling af landet i geografier Forslag til inddeling af landet i geografier Indledning Et samfunds administration af en befolkning på blot 56.000 personer vil de fleste steder i verden sjældent have behov for ret mange geografiske inddelinger.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV 00244 Åmarken 4 KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0027 Matrikelnummer 13k Jersie by Jersie Sogn, Tune Herred, Tidl. København Amt. Stednummer 020503-36 Fig. 1. Undersøgelsesområde

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland

Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Tilbageførsel af museumsgenstande til Grønland Af Einar Lund Jensen, cand.mag. i historie og grønlandsk. Leder af Grønlandsekretariatet, Nationalmuseet i Danmark 1997-2001. Ved afslutningen af arbejdet

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard

OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard OBM 5331, etape 2, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby Herred, tidl. Odense Amt. Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk Rapport nr.483, 2015 Indledning.. 3 Udgravningens forhistorie 3 Udgravningens

Læs mere

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland

2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland 2 uger med hiking på is og kajak i Sydgrønland Indhold i Sydgrønland... 3 Turens højdepunkter:... 3 Sværhedsgrad... 3 Rejsedatoer og priser... 4 Rejseplan... 5 Dag 1. Narsarsuaq og byen Narsaq... 5 Dag

Læs mere

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk

Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk Uddybende vurdering af den visuelle påvirkning af oplevelsen af Velling Kirke som kulturelement ved opstilling af vindmøller i Velling Mærsk December 2014 Indledning Dette notat er en uddybning af afsnit

Læs mere

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.

Udgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

VHM Vellingshøj Bæk

VHM Vellingshøj Bæk VHM 715 Vellingshøj Bæk Hjørring Bjerge, Hjørring sogn, Vennebjerg herred, Hjørring Kommune Fund og Fortidsminder 165-91 VHM715F6: Arbejdsfoto. Udvidelse omkring tørvegrav. Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn

OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn OBM 4903, Brændeskov Nord, StribRøjleskov sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelse fra jernalderen Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 255, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK

Læs mere

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan

FAKTA ARK. Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan FAKTA ARK Én svale gør ingen sommer men den gør hvad den kan Lang og farlig rejse Svalerne er indbegrebet af den danske sommer og deres ankomst i april varsler sommerens komme. Før i tiden troede man,

Læs mere

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt)

Kopi af 4cm kort 1215 IV SV/NV(med grøfter indtegnet med rødt) VSM 09707, Tastum Plantage, Kopperup sogn, Fjends herred, Viborg amt 130107-309 SNS 1071, Tastum Hede, Dommerby sogn, Fjends herred, Viborg amt 130102-99 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/VSM-0004 Rapport for overvågning

Læs mere

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder

OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø

OBM 5987 Glisholmvej. - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø OBM 5987 Glisholmvej - Forundersøgelse forud for anlægsarbejde med fund af kogestensgruber fra oldtid. Af arkæolog Line Borre Lundø Arkæologisk Rapport nr. 458, 2014 Indledning Udgravningens forhistorie

Læs mere

Scopingsnotat. Hjørring Kommune

Scopingsnotat. Hjørring Kommune Hjørring Kommune Scopingsnotat 10-12-2014 Sag nr. 01.02.05-P16-18-14 Side 1. Opstilling af vindmøller ved Gårestrup I forbindelse med planlægningen for opstilling af 3 vindmøller ved Gårestrup skal der

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved

9. Tunneldal fra Præstø til Næstved 9. Tunneldal fra Præstø til Næstved Markant tunneldal-system med Mogenstrup Ås og mindre åse og kamebakker Lokalitetstype Tunneldalsystemet er et markant landskabeligt træk i den sydsjællandske region

Læs mere

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård

Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Runddyssen i Tåstrup Fællesskov ved Korupsøgård Den flotte runddyssen i Tåstrup Fællesskov set fra øst. I plantagen øst for den tidligere og nu drænede Korup Sø - og lige vest for Tirstrup Lufthavn - ligger

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere