Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland
|
|
- Inger Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Undersøgelser af mennesker, miljø og klima ved Clavering Ø og Wollaston Forland Arkæologisk forskning viser, at Nordøstgrønland kun har været sporadisk bosat af forskellige jæger-samler samfund i perioden fra sidste istid frem til i dag. Et forskningsprojekt, kaldet GeoArk, med deltagelse af geografer, zoologer og arkæologer, har til formål at undersøge, hvorfor de oprindelige befolkninger gentagne gange gennem de sidste 4500 år har forladt området. Specielt undersøges det, om klima- og miljøændringer har været årsager til Thulekulturens ind- og udvandring. Denne problemstilling skal ses i forhold til, hvordan mennesker i Arktis i dag kunne tænkes at reagere på de nuværende klimaændringer. Fig. 1. Geografer og arkæologer rekognoscerer Wollaston Forland i Det er landskabets ændringer og dynamik samt menneskets forhistorisk bosættelse, som undersøges. (foto H. Sulsbrück Møller) For at besvare spørgsmålet om menneskets historiske og forhistoriske tilpasning til Nordøstgrønland og den dynamik, de tidlige jægersamfund har haft i forhold til ændringer i klima og miljø, har GeoArk valgt at arbejde i et område omkring Wollaston Forland og Clavering Ø. Området er ca. 100 x 100 km stort og ligger omkring 74 grader nord midt i verdens største nationalpark (fig.4). Klimaet er her højarktisk med en gennemsnitstemperatur i den varmeste sommermåned under 6 grader. Plantelivet er under ankelhøjde stort (fig. 2 & 3), og den årlige nedbørsmængde er ganske lille. 1
2 Fig. 2. Arkæologisk registrering af kysterne langs Young Sund på Wollaston Forland. Det bemærkes hvor golde de ydre kyster er i området, men det er faktisk her den forhistoriske bosættelse koncentrerer sig. (fotos M.Sørensen) Fig. 3. Det højarktiske klima levner ikke mulighed for bevoksning over ankelhøjde men i den korte sommer ses et fantastisk blomsterliv i de fugtige dalstrøg. (foto M.Sørensen). GeoArk har igennem sæsonerne 2003, 2005, 2007, systematisk undersøgt hele området i forhold til menneskets historiske og forhistoriske tilstedeværelse samt undersøgt naturgeografien, herunder landsænkning/hævning, kystdannelse, og klimaforhold siden sidste istid. I sæsonen 2008 vil elleve mand/kvinder, i forbindelse med det internationale polarår, undersøge en række udvalgte lokaliteter i området og indsamle data, for at forsøge endeligt at besvare hvorfor, Thulekulturen forsvandt fra Nordøstgrønland, herunder om klima- og miljøforhold har haft en afgørende betydning. 2
3 Denne artikel præsenter nogle af de resultater og ideer GeoArk arbejder med som oplæg til feltarbejdet i Fig. 4. GeoArks undersøgelsesområde i det centrale Nordøstgrønland. Der findes kun et møde beskrevet mellem europæere og Inuit i på Grønlands østkyst nord for Scoresbysund. I august 1823 stødte kaptajn Clavering og hans besætning på en lille gruppe Inuit ved Dødemandsbugten på sydkysten af den ø, der har fået sit navn efter netop Clavering. De engelske opdagelsesrejsende, som var de første europæere, der trængte gennem isen og ind til kysten, fik efter nogle dage kontakt med lokalbefolkningen. Al anden kulturhistorie i det kæmpe område nord for Scoresbysund (71 grader nord) til Grønlands nordspids (84 grader nord) er vi nødt til at undersøge gennem studier af menneskers efterladte boliger og redskaber samt ved bestemmelse og datering af knoglematerialer. Tilsvarende findes der ikke nedskrevne data om klimaet eller ændringer i landskab og miljø for dette område, længere end ca. 100 år tilbage. For at kunne beskrive klimaet og miljøets dynamik i de tidlige perioder af menneskets bosættelse af Grønland må vi studere de naturlige klima- og miljøarkiver, som findes i f.eks. sø- og kystsedimenter. De første mennesker og samfund i Nordøstgrønland Det første jægersamfund, kaldet Independence I kulturen, fandtes i Nordøstgrønland igennem ca. 600 år fra f.kr. Det var et ekstremt mobilt samfund, der havde tilpasset sig fangst i de arktiske områder. Independence I kulturen var et højt specialiseret stenalderfolk der fremstillede deres redskaber af sten og med sten og man havde udviklet fangstmetoder, beklædning og teltboliger, der fungerede optimalt i det højarktiske klima. Efter Independence I kulturen lå Grønlands nordøstkyst mennesketom i over 1000 år indtil ca. 800 f.kr., hvor det næste mobile stenaldersamfund rykkede ind i området (kaldet Grønlandsk Dorset kultur). Dette jægerfolk blev i området indtil ca. år 0, altså ca. 800 år, inden de forsvandt fra både nordøstkysten samt hele Grønland. På nær Thuleområdet som befolkedes fra 700 til 1300 af Sen 3
4 Dorset kulturen, lå Grønland herefter mennesketom indtil ca e.kr. hvor Thulekulturen, grønlændernes direkte forfædre Inuit, kom til Thuleområdet fra Alaska. Omkring år 1400 e.kr. har vi de første dateringer af Thulekulturen i Nordøstgrønland, og udfra de arkæologiske vidensbyrd ser det ud til, at dette folk benytter området frem til ca. 1850, hvorefter de forlader Nordøstgrønland. Thulekulturen er, som de øvrige kulturgrupper jægere, men de adskiller sig, ved at de driver hvalfangst fra store fælles-både (konebåde), ved at have hundetrukne slæder og ved at bruge metal til redskaber med skærende ægge enten fremstillet af meteorjern, naturlige kobberforekomster eller af europæisk jern fra Nordboer og hvalfangere. Desuden bygger de, i modsætning til de øvrige jægerkulturer, halvt nedgravede tørvehuse i vinterhalvåret og har i denne periode derfor været bofaste. De arkæologiske undersøgelser af Nordøstgrønland demonstrerer tydeligt, at området er præget af lange perioder uden menneskelig bosættelse (fig.9). Thulekulturens bosættelse og økonomi ved Clavering Ø og Wollaston Forland GeoArk har fra 2007 valgt at fokusere på Thulekulturen og perioden , hvor Inuit var tilstede i Nordøstgrønland. Ved at sammenfatte de arkæologiske registreringer af Thulekulturens boliger fra rekognosceringer foretaget i 2003, 2005 og 2007 får vi et indtryk af, hvordan de store fjordsystemer mellem Wollaston Forland, Clavering Ø, samt yderkyster og indland har været benyttet i Thulekulturen. Det er arkæologernes held, at Thulekulturen er dokumenteret historisk og etnografisk fra andre dele af Grønland end Nordøstgrønland. Dermed kan vi sammenholde vore arkæologiske data med de historiske beskrivelser. Thulekulturen benyttede ganske mange forskellige bolig- og anlægstyper i forhold til årstiden og den jagtform de anvendte. Det betyder, at vi ikke kun kan se hvor de har været i landskabet, men i høj grad også hvornår på året og hvilke fangstmetoder, der var i brug. Historisk ved vi, at menneskene i Thulekulturen organiserede sig ganske forskelligt alt efter, om det var sommer eller vinter. I vinterperioderne levede man ofte flere familier sammen på bopladserne og kunne dermed dele fangsten, således at alle var bedst muligt forsikrede mod dårlig fangst og knaphed på ressourcer. Primært levede man om vinteren af havpattedyr, f.eks. sæler og hvalros, som kan jages fra havisen. Når man boede sammen, havde man desuden mulighed for at foretage fællesjagter på større havpattedyr. Om sommeren, når ressourcerne var mere spredte, splittedes man op i familiegrupper og kunne dermed udnytte ressourcerne i de enorme landområder: f.eks. rensdyr, moskusokser, sæler, gæs, laks i elve samt bær. Men lad os se nærmere på bosættelsen i det undersøgte område. Tørvehuse: Vinter De nedgravede tørvehuse tilhører vinterbosættelsen og vi ser at denne finder sted i mundingerne af det store fjordsystem ved Young Sund samt på nogle meget store bopladser på sydsiden af Clavering Ø. Endvidere findes nogle vinterbopladser helt inde i bunden af de store fjorde i tilknytning til elvudløbene. Vinterbopladserne ligger tit i læ i bugter og på vegetationsrige steder, hvor der findes tørv, som kan anvendes til bygningen af vinterhuset (fig.5 & 6). 4
5 Fig. 5. Vinterhuse fra Thulekulturen registreres på nordsiden af Clavering Ø, ved udmundingen af Young Sund. Det grønne græs omkring de nedgravede tørveboliger skyldes næring fra de forhistoriske menneskers møddinger. (foto M.Sørensen). Fig. 6. Et vinterhus fra Thulekulturen på nordsiden af Wollaston Forland registreres. Det ses at huset er faldet kraftigt sammen og at væggene har været bygget af tørv og sten. (foto M.Sørensen). Teltboliger: Forår og sommer En anden bopladstype er kendetegnet ved teltringe (3-5 m store cirkler af sten som har holdt en teltdug nede) (fig. 7). Disse pladser findes typisk ved yderkysterne. Den østlige, kystnære del af området har en undergrund af basalt samt et ganske hårdt lokalt klima med kraftige vindforhold og store mængder drivis. Yderkysterne er således ofte golde rullestensstrande. Bosættelserne her har en udsat og forblæst beliggenhed, og teltringene er, i modsætning til i de indre fjorde, bygget ganske kraftigt uanset deres størrelse. Endvidere findes på disse bopladser stenbyggede læskjul. Man undrer sig uvægerligt over, at nogen har haft lyst til at bo her, når man står på stedet (fig. 2). Men det har sin forklaring: bopladserne er typiske ved, at der i deres tilknytning findes mange stenbyggede depoter eller såkaldte kødgrave (store nedgravede depoter), som viser, at man her har deponeret store mængder kød til senere anvendelse. Sandsynligvis var disse bopladser udgangspunkt for store forårsjagter på narhvaler, hvidhvaler og hvalros. 5
6 I de indre fjordområder findes typisk små bopladser med teltringe eller jagtsenge, en art kortvarigt benyttede overnatningsanlæg. Disse må betegnes som sommerbopladser benyttet af familier ved jagt på landpattedyrene i området, dvs. på rensdyr og moskusokse. Fig. 7. En teltring fra Thulekulturen ved yderkysten af Wollaston Forland. Denne teltring er ca. 5 meter i diameter og har sandsynligvis kunnet benyttes af flere familier samtidig. Typisk for teltringene langs yderkysten er, at de er bygget kraftigt af store teltsten for at kunne modstå de barske vind- og vejrforhold ved yderkysterne bedst muligt. (foto M.Sørensen). Festivalhuse : fællesjagter om foråret? På en stor teltboplads på Hvalros Ø, med udsigt direkte ud over Grønlandshavet, er et stort festival hus fra Thulekulturen blevet opdaget. Festivalhuset består af en kraftigt bygget cirkulær mur på 8-9 m. i diameter og har efter en vellykket hval- eller hvalrosfangst været brugt til fælles fest og ceremoni i Thulekulturen. Mange mennesker må derfor have været samlet her for at mødes og feste i forbindelse med ekstraordinært gode fangstforhold, sandsynligvis i forbindelse med fællesjagter i foråret. De arkæologiske analyser af Thulekulturens bosættelse i Nordøstgrønland bekræfter, at Thulekulurens hidtil beskrevne sommer/vinter livsform også eksisterede i det undersøgte område fra 1400 tallet og frem. Men helt særligt for vores undersøgelsesområde er, at teltboligerne koncentrerer sig langs de yderste kyster, frem for i indlandet, som vi kunne have forventet. Den kraftige udnyttelse af de ydre kystzoner, sandsynligvis ved fællesjagter i det tidlige forår, kan karakteriseres som en helt speciel tredje sæson for Thulekulturen i Nordøstgrønland (fig. 8). 6
7 Fig. 8. En analyse af Thulekulturens boliger i undersøgelsesområdet. Vinterhusene ses koncentreret på sydsiden af Clavering Ø samt i mundingen af Young Sund. Telringene ses derimod koncentreret i langs yderkysterne, navnlig ved Hvalros Ø og Sabine Ø og på de østligste næs af Clavering Ø. Endvidere ses teltringene i de indre fjord områder. Analysen viser tydeligt den mobilitet i forhold til årstiden, som findes i Thulekulturen ved Clavering Ø og Wollaston Forland. Forholdet mellem menneskets indvandringer og klimaet En af GeoArks første hypoteser har drejet sig om at sammenkoble menneskets tilstedeværelse til klimasvingningerne siden sidste istid og deres betydning i Nordøstgrønland, for at undersøge om der fandtes en sammenhæng mellem ind-, udvandring og klima. Studeres de overordnede klimaforhold for den nordlige halvkugle udfra iskerneboringer i Indlandsisen i forhold til menneskets ind- og udvandringer i Nordøstgrønland, ses dog ingen tydelig sammenhæng med menneskets tilstedeværelse og temperaturen (fig. 9). Independence I kulturen 7
8 kommer ind i området på et tidspunkt, hvor klimaet er varmere, men under nedkøling. Den Grønlandske Dorset kultur kommer på et tidspunkt, hvor klimaet er varmere end i dag men under nedkøling, og forlader Grønland ved en gennemsnitstemperatur som ca. nutidens. Thulekulturen kommer under en nedkøling i 1400 tallet, kaldet den lille istid, og forlader Nordøstgrønland ved den maksimale afkøling midt i 1800 tallet. Fig. 9. Den generelle temperaturudvikling for Grønland siden sidste istid. Kurven er baseret på temperaturmålinger i iskerneboringer i indlandsisen. De menneskelige indvandringer og ophold i Nordøstgrønland er lagt ind på kurven. Der ses ved denne sammenligning ingen umiddelbar sammenhæng mellem temperaturudviklingen og menneskets ind- og udvandringer. Forholdet mellem klima og mennesker er langt mere komplekst end, at mennesker eksempelvis kun benytter området i de varme perioder. Det er desuden tvivlsomt, om man kan bruge de generelle klima data regionalt. Et regionalområde kan nemlig have haft variationer som følge af specielle havis- og gletcherforhold eller havstrømme, der adskiller det fra den generelle udvikling. Derimod er det sikkert, at temperaturudsvingene er størst ved polerne og altså har været større i Nordgrønland end i Sydgrønland eller i Skandinavien. For at kunne undersøge vores hypotese skal vore klimadata nuanceres væsentligt, inden de for alvor kan give mening. Dette gøres bl.a. ved at foretage boreprøver i søer og kystzoner for at undersøge de naturlige klimaarkiver. Desuden skal de konsekvenser som temperatursvingninger har for det højarktiske miljø forstås, specielt i forhold til de dyrepopulationer, som var Thulekulturens fangstgrundlag. Klima og kystmiljø fra tallet ved Clavering Ø og Wollaston Forland Sedimentaflejringer og klima En foreløbig analyse af en sedimentkerne fra et søbassin på Sabine Ø viser den rate, hvormed der tilføres og ophobes sediment i søen (fig. 10). Mængden af sne i søens lille opland er udslagsgivende for sedimentationen. Analysen viser at sedimentationsraten er ganske lille fra
9 til 1900 tallet, hvilket tyder på små snemængder i denne periode og, som vi senere skal diskutere, derfor lave temperaturer. Under middelalderens tidlige perioder, hvor Nordøstgrønland er ubeboet, er sedimentationen og snemængderne generelt væsentlig større, hvilket tyder på en varmeperiode. Oplysningerne fra sedimentkernen viser, at vort undersøgelsesområde generelt følger de overregionale klimadata som kendes fra iskerneboringerne i indlandsisen (fig. 10). Nye boringer i både sø- og i havsedimenter i 2008 vil belyse disse forhold nærmere. Fig. 10. En sedimentkerne fra en sø på Sabine Ø, er analyseret i forhold til graden af sedimentation pr år (g/m 2 /y). Mængden af sediment i søen pr år er et udtryk for hvor stor nedbør, der falder omkring søen (snemængden), og snemængden er i Nordøstgrønland tæt relateret til temperaturforholdene. Det ses således at Thulekulturen findes i området i en meget snefattig (og kold) periode. (Figur ved B. Holm Jakobsen). Vandstandsændringer og erosion De foreløbige analyser af kystdannelsen viser, at der i øjeblikket sker en let oversvømmelse (transgression) af kysterne, sandsynligvis forårsaget af en igangværende landsænkning. Siden mennesket kom til området for 4500 år siden er vandstandsændringerne dog minimale (under 1 m). Yderkysterne er i disse år udsat for en langt større erosion end nogensinde før, siden mennesker kom til området. Erosionen betyder, at store dele af den kystnære forhistoriske bosættelse i øjeblikket bliver skyllet i havet. Denne erosionen skyldes sandsynligvis manglende islæg i sommer og forårsmånederne på grund af den nutidige varmeperiode og dermed en øget bølgeaktivitet langs yderkysterne (fig. 11). 9
10 Fig. 11. En måling af erosionen ved sydsiden af Clavering Ø. Arkæologiske registreringer af kysten fra 1932 på præcis dette punkt sammenlignet kysten i 2007 viser at mindst 10 meter er eroderet væk. Samtidig er flere af Thulekulturens boligruiner på dette sted skredet i havet. Vi må desværre formode at dette forhold er typisk for yderkysterne i hele det nordlige Grønland som følge af stigende temperaturer og manglende islæg. (foto og grafik J.F. Jensen) Havisens betydning for Thulekulturens bosættelse i Nordøstgrønland GeoArks rekognosceringer har alle været foretaget i sommermånederne, hvor betingelserne for at færdes med både i området som følge af, at havisen er brudt op, er tilstede (fig. 12). Der er heller ingen sne, der dækker de bosættelsesspor vi skal undersøge, og vi har dagslys 24 timer i døgnet. Fig. 12. Transporten foregår let med gummibåd når GeoArk rekognoscerer i den korte sommer (2007). Vandet er dog stadig lige omkring 0 grader så overlevelsesdragter er påkrævet. En måned før og efter sommeren vil bådtransport generelt være umulig pga. islæg og drivis. (foto A.B. Gotfredsen). 10
11 Denne situation kendetegner dog kun den ca. 2 måneder lange sommer. Allerede når vi forlader området i starten af september, kan sneen ses på bjergsiderne, og gæssene trækker væk. For at forstå de forhold og ændringer, landskabet undergår i gennem resten af året, og de forudsætninger, Thulekulturen har haft for at leve i området, må vi basere vore undersøgelser på målinger af det årlige klima (temperaturer, nedbør og vindhastigheder og retning), foretaget på forskningsstationen Zackenberg ( på Wollaston Forland. Desuden kan vi analysere issituationen ved nutidige satellitbilleder igennem året. Disse oplysninger skal sammenholdes med de historiske klimadata, hvorefter områdets historiske klimaforhold kan beskrives. Specielt satellitbilleder er interessante, fordi de viser os ændringerne i isforholdene året igennem. Isforholdene er mere afhængige af vind og strøm end af temperaturer, og deres mønster er derfor troværdige, også i forhold til hvordan forholdene har været før hen, dog med det forbehold at tidspunktet for islægget vil variere. Lad os se på to eksempler: en forårssituation for hele Nordøstgrønlands samt en sommersituation for det lokale undersøgelsesområde. Forårets isforhold ved Nordøstgrønlands kyst (fig.13) I april åbner isen som det eneste sted langs hele kysten nord for Scoresbysund på Grønlands østkyst med direkte kontakt til land ved Sabine Ø, Hvalros Ø og Wollaston Forlands nordspids. Dette åbentvandsområde vil være rigt på store havpattedyr og samtidig for mennesker det mest tilgængelige spisekammer på Nordøstkysten i de tidlige forårsmåneder. Vi antager at store dele af Thulekulturens befolkning på Grønlands nordøstkyst, må have været samlet på dette sted i april måned, når lyset kom tilbage, og fælles fangster kan have resulteret i store kødlagre. Faktisk kan fangsten fra dette åbentvandsområde have udgjort en slags forsikring mod sult gennem magre sæsoner resten af året i Nordøstgrønland. De arkæologiske rekognosceringer på specielt Hvalros Ø, hvor teltringe og læmure, de mange store kødgrave, og nordøstgrønlands eneste festivalhus er fundet, understøtter, at præcis denne lokalitet har haft en afgørende betydning for Thulekulturen i Nordøstgrønland. 11
12 Fig. 13. De regionale isforhold på Grønlands nordøstkyst den 28 april Det ses at det eneste åbentvandsområde med landkontakt nord for Scoresbysund, findes mellem Wollaston Forlands nordspids og Sabine Ø og Hvalros Ø. Denne issituation er desuden beskrevet fra de tidlige ekspeditioner og grunden til at mange af disse kom ind til Nordøstgrønland på netop dette sted. Vi må derfor antage at denne issituation er typisk for det tidlige forår i Nordøstgrønland. (satellitbillede fra Terra ). Sommerens isforhold ved Wollaston Forland og Clavering Ø (fig. 14) Vind og strømforhold gør, at isen bryder op tidligt på året i mundingerne af de store fjorde samt i bunden af fjordene ved de store elvudmundinger som følge af smeltevand fra indlandet. Tilsvarende vil de samme områder fryse sidst til. Ved åbentvandsområderne er den biologiske primærproduktion størst, og her koncentreres de marine pattedyr og også den menneskelige bosættelse i området. 12
13 Fig. 14. De lokale isforhold i juli Det ses at de indre og de ydre fjordområder er isfrie, mens fast is stadig findes i midten af fjordene. (satellitbillede fra Landsat ). Forholdet mellem Thulekulturens fangst, temperaturer og nedbør i Nordøstgrønland Temperaturer og nedbør Temperaturen påvirker naturligvis de forskellige arter af dyr i Nordøstgrønland, men da de i forvejen er vandt til udsving på mindst 50 grader årligt (fra +10 til 40) er det nærmere de konsekvenser temperaturændringerne har for miljøet i forhold til ændringer i isforholdene samt nedbørsmængden (snemængden) der vil have effekt på dyrebestandene og dermed på menneskets tilstedeværelse. Ny forskning viser, at kolde perioder, hvor et udbredt isdække dannes i Grønlandshavet mellem Østgrønland og Island, resulterer i små nedbørsmængder i Nordøstgrønland altså kolde tørre perioder. Modsat betyder manglende isdække i dette område en tilførsel af varm og fugtig luft indover Nordøstgrønland, hvilket resulterer i varme perioder med stor nedbør. Snemængdens betydning for faunaen Snemængden har specielt betydning for landpattedyrene som lever af den sparsomme vegetation. Umiddelbart kunne man forestille sig, at når nedbørsmængden stiger, så øges også vegetationen til gavn for landpattedyrene. Men problemet for rensdyr og moskus er, at vegetationen bliver meget svært tilgængelig samt at større snemængder forlænger tildækningen af planterne i den korte sommer og dermed kan udsætte væksten. Endelig vil temperaturer på over 0 grader om vinteren, efter snedækket er indtruffet kunne resultere i dannelse af islag der kan umuliggøre at dyrene kan komme ned til vegetationen og dermed forårsage drastisk nedgang i landpattedyrenes antal. 13
14 Sådanne situationer kendes fra Østgrønland og er årsagen til, at rensdyret uddøde på grønlands østkyst i en varmeperiode omkring år De marine pattedyr reagerer ikke på nedbørsmængder, men er i stor udstrækning afhængige af isdækkets udstrækning og varighed. En sænkning af temperaturen vil generelt resultere i mere havis og et længere islæg, hvilket kan være et problem for flere af de marine pattedyr, som ikke laver åndehuller gennem tyk is, f.eks. hvaler og hvalros. Disse dyr vil i situationer med større islæg søge længere ud i isen, men vil komme ind når isen åbner kystnært pga. vind, strøm og tidevand. Temperaturstigninger og fangstforhold Et af de værste scenarier for Thulekulturen ville være, hvis isen forsvinder ved en temperaturstigning. Da vil dyrene ikke samles i de åbentvandsområder (polynier) hvorfra de let kan jages fra iskanten, og flere sælarter, der opholder sig på havisen vil vanskeligt kunne jages effektivt. Med hensyn til transport og mobilitet, som er de grønlandske fangersamfunds forudsætning, vil et fravær af havis resultere i, at transport over isen ud til de områder hvor fangstdyrene findes blive umuliggjort. Desuden vil en øget temperatur resultere i større nedbør og snetykkelse som yderligere kan vanskeliggøre fangernes mobilitet. Dette scenarie er langt fra hypotetisk. Det kan faktisk i øjeblikket følges i Thuleområdet, hvor fangere, som følge af de globale temperaturstigninger, ikke længere kan brødføde deres familier og hunde på grund af det manglende islæg. I de traditionelle fangerbygder i Upernavik kommune i Nordvestgrønland, omlægges der, som et resultat af temperaturstigningen, i stigende grad fra det traditionelle fangererhverv til fiskeri af hellefisk. Hellefisken har i dag har en langt nordligere udbredelse en tidligere. Den konklusion som GeoArk indtil videre har på sammenhængen mellem klima, miljø og Thulekulturens tilstedeværelse er, at hvad angår fangst af hav- og landpattedyr, er de kolde klimaperioder optimale for Thulekulturen. Dette passer faktisk fint med, at Thulekulturen kommer til området omkring Clavering Ø under en nedkøling, men da Thulekulturen også forsvinder under en ekstrem kold og tør periode i 1800 tallet, kan klimaforholdene ikke være med til at begrunde, hvorfor Inuit forsvandt ud af området. Så hvorfor forsvandt Thulekulturen fra Nordøstgrønland? Forsvandt fangstdyrene? Populationssvingninger i dyrebestande, Thulekulturens fangst og europæernes hvalfangst i grønlandshavet er tre faktorer som alle kan have haft en betydning for Thulekulturen. Det mest oplagte scenarie for et fangersamfunds forsvinden omhandler nedgange i de primære ressourcer, altså i dette tilfælde negative udsving i de mest betydende dyrepopulationer som rensdyr, moskus, hvaler, hvalros, sæler og isbjørn. Rensdyr og moskusokser er kendt for at have store naturlige udsving i bestandsstørrelser. For øjeblikket opleves en kolossal tilvækst i rensdyrbestanden i Vestgrønland, hvilket har resulteret i nærmest fri jagt på arten, hvorimod den i starten af 1990erne var nærmest truet, og jagten var lovpligtigt begrænset. Vi kan altså ikke udelukke at denne bestand har været i tilbagegang samtidig med Thulekulturens forsvinden. Denne problemstilling kan undersøges af GeoArk ud fra dateringer af skeletter og gevirer fundet i området samt ud fra de tidlige ekspeditionsberetninger. Imidlertid synes det mest oplagt at fokusere på de marine pattedyr som blev fanget i de tidlige åbentvandsområder ud for Hvalros Ø, fordi det arkæologiske materiale såvel som den regionale issituation vidner om, at fangsten her har været af ekstrem betydning for Thulekulturens eksistens i området. Udgravninger af vinterhuse i Dødemandsbugten viser at boliger fra den tidlige Thulekultur ( tallet) indeholder hvalbarde fra store hvaler som f.eks. grønlandshvalen. Desuden findes i disse boliger nedgravninger i husgulvet som har været fyldt med spæk, en art køleskabe til langtidsopbevaring. Disse tegn på hvalfangst forsvinder helt eller delvist i den sene Thulekultur. 14
15 Samtidig ved vi, at europæiske hvalfangere fra 1600 tallet fanger enorme mængder af bardehvaler i Grønlandshavet ud for Grønlands nordøstkyst. Faktisk forlader hovedparten af de europæiske hvalfangere Grønlandshavet allerede i 1700 tallet til fordel for Davis Strædet ved Vestgrønland, simpelthen fordi hvalfangsten i Grønlandshavet ikke længere er rentabel. Det er meget sandsynligt, at nedgangen i grønlandshvaler har haft stor betydning for Thulekulturens levevilkår, men det er næppe sandsynligt at det er hele årsagen til Thulekulturens forsvinden, da Thulekulturen i andre områder af Grønland har vist sig at kunne leve uden hvalfangst. I området ved Clavering Ø findes i dag en lille bestand af hvalrosser med en koloni på den lille Sandøen i mundingen af Young Sund. Udgravninger og fund fra Thulekulturen viser, at specielt hvalrostand var et foretrukket redskabsog smykkemateriale (fig. 15), og at hvalrosser systematisk blev nedlagt gennem hele perioden. Imidlertid er det usikkert, hvor meget Thulekulturens jagt har kunnet påvirke denne bestand. Hvalrosser er den af de marine pattedyr, på nær hvaler, som formerer sig over længst tid. En hvalros hun er først fødedygtig i 15 år alderen og får en unge højst hvert andet år. Derfor vil en stor Thulebefolkning og et stort jagtpres over flere århundreder godt kunne have påvirket og minimeret hvalrosbestanden. Denne sammenhæng er set både i Vestgrønland og i Thuleområdet i historisk tid. Endnu ved vi meget lidt om hvalrossens historiske bestandssvingninger men den er vigtig at tage i betragtning med henblik på Thulekulturens eksistens i området. Fig. 15. Små udskårne figurer af hvalrostand fra Thulekulturen. Øverst en række perler. Nederst fuglene i området, bl.a. ryper, en falk, en lom samt svømmende gæs. (foto M.Sørensen). En hypotese for Thulekulturens forsvinden 15
16 En af de hypoteser GeoArk arbejder med er at lokale eller regionale bestandssvingninger i flere af de betydende arter for Thulekulturen kan have resulteret i en kritisk situation. Nogle af disse bestandssvingninger skyldes oplagt europæeres kommercielle jagt i Grønlandshavet i 15- og 1600 tallet, på trods af at Inuit i Nordøstgrønland sandsynligvis aldrig møder Europæere før kaptajn Clavering i Andre bestandssvingninger kan skyldes regionale klimaforhold. Men specielt kan Thulekulturens eget jagtpres på nogle få arter have haft store konsekvenser for dyrebestandene. Det højarktiske miljø er kendetegnet af en meget lille primær produktion og bl.a. derfor vil dyrebestande som minimeres være ganske langsomme til at regenerere. Da det højarktiske miljø desuden er typisk ved kun, at være benyttet af et fåtal af dyrearter, vil en jægerbefolkning have begrænsede alternative jagtmuligheder såfremt de primære byttedyr minimeres eller forsvinder. Analyser af de mest betydende dyrebestandes svingninger udfra knoglematerialer, fundet på Thulekulturens møddinger og i deres vinterhuse samt biologiske data i forhold til de lokale klimasvingninger i området, synes således at være den mest oplagte vej til at forstå, hvorfor menneskene fra Thulekulturen på et tidspunkt mere eller mindre frivilligt forlod Nordøstgrønland. GeoArk vil derfor i sin 6 uger lange feltsæson i 2008 fokusere på bl.a. disse problemstillinger. Resultater vil kunne findes på hjemmesiden Litteratur Gulløv, H. C., Ed. (2005). Grønlands Forhistorie. København, Gyldendal. Jakobsen, B.H., Kroon, A., Pedersen, J.B. T., Andersen, T.J., Grønnow, B., Sørensen, M., Gulløv, H.C. Jensen, J.F., Gotfredsen, A.B., Meldgaard, M. (2008). "GeoArk Kyst mennesker og miljø i Nordøstgrønland" Geografi Årsskrift om selskabets aktiviteter og geografien ved de danske universiteter. Rasch, M & Meltofte, H. (2008). Zackenberg Et langtidsmoniteringsprogram. Naturens Verden nr. 4/2008:24-31 Af Mikkel Sørensen, post.doc. SILA-Nationalmuseet. 16
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig
8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem
Læs mere1. Er jorden blevet varmere?
1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og
Læs mere10. Lemminger frygter sommer
10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere6. Livsbetingelser i Arktis
6. Livsbetingelser i Arktis Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Arktis er den del af den nordlige halvkugle, hvor gennemsnitstemperaturen i den varmeste måned (juli) er under 10 12 C. På figur
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereDe sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland.
Poul Erik Lindelof Afdelingen for Forhistorisk Arkæologi Saxo Instituttet, Københavns Universitet De sårbare palæo-eskimosamfund i Grønland. Den danske polarforsker Knud Rasmussen blev på sine mange opdagelsesrejser
Læs mereIterlaa Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli Af Mikkel Myrup, museumsinspektør
Rapport over rekognoscering udført af Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu juli 2006 Af Mikkel Myrup, museumsinspektør 1. Undersøgelsens formål I henved et kvart århundrede har tanken om etableringen
Læs mereFormidling af Grønlands forhistorie og historie. En skitsering af tre formidlingsinitiativer
R A P P O R T N R 22 Formidling af Grønlands forhistorie og historie En skitsering af tre formidlingsinitiativer af Mikkel Sørensen SILA - Nationalmuseets Center for Grønlandsforskning Oktober 2006 Baggrund
Læs mereDen sårbare kyst. 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon
Den sårbare kyst Af: Mette Bendixen, Bo Elberling & Aart Kroon 28 TEMA // Permafrosten overrasker! Her ses den store landtange, der strakte sig flere hundrede meter ud i deltaet i år 2000. Foto: C. Siggsgard.
Læs mereFoto 3: En isbjørn på en fjeldside i Innaanganeq/Kap York. Foto: Kristin Laidre.
Isbjørne i Baffin Bugt er ramt af klimaforandringer (Artikel ud fra sammenfatningen af rapporten En revurdering af Isbjørnene i Baffin Bugt og Kane Bassin (2011-2014). Forskerne har nu påvist, at isbjørnebestanden
Læs mereFangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer
AF Fangsthistorier oplevet og fortalt ud fra kulturlandskaberne: En rejse gennem tid og klimavariationer RESUMÉ Godthåbsfjorden giver rig mulighed for at studere de påvirkninger, som ændringer i klima
Læs mereEffekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever
Læs mereNORDVANDET ET LEVENDE SPISEKAMMER I THULE REGIONEN, NORDVESTGRØNLAND
64 8 NORDVANDET ET LEVENDE SPISEKAMMER I THULE REGIONEN, NORDVESTGRØNLAND Af KIRSTEN HASTRUP PROFESSOR, DR.PHIL., DR.SCIENT.SOC INSTITUT FOR ANTROPOLOGI, KØBENHAVNS UNIVERSITET MODTAGET STØTTE TIL SEMPER
Læs mereNunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu
Forkortet version af Den kulturhistoriske betydning af områderne omkring søerne Tasersiaq og Tarsartuup Tasersua i Vestgrønland & Forslag til Redningsarkæologi og Dokumentation såfremt disse opdæmmes Rapport
Læs mereKlimaændringer i Arktis
Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske
Læs mereKære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.
Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag
Læs mere1. Er Jorden blevet varmere?
1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100
Læs mereSommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland
Sommerens undersøgelser af narhvaler i Østgrønland En gruppe forskere og teknikkere fra Naturinstituttets afdeling for Pattedyr og Fugle var på togt i Østgrønland i august måned med Professor Dr. Scient.
Læs mereDen socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.
Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre
Læs mereStenalderen. Jægerstenalderen
Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereHøringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet
Læs mereArktiske Forhold Udfordringer
Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse
Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder
Læs mereProjekttitel Program for Overvågning af Grønlands Indlandsis; PROMICE 2014
Klimaprojekter i Arktis 2013 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 06.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på hvalros I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereMed postadresse på Nordpolen
Side 1 af 6 Newton 07.09.2014 kl. 03:00 Med postadresse på Nordpolen AF Lars From To forskere fra Norge er netop blevet sat af på en isflage ikke langt fra Nordpolen. Til næste forår får de om alt går
Læs mereKlimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten
Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad
Læs mereKapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport
Kapitel 4 Kultur i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2008 rapport DK) Uden markering af ændringer Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Hjemmestyres SMV arbejdsgruppe Version:
Læs mereGRØNLANDSHAJ FISK. Den kan dykke virkelig langt ned under havets overflade faktisk helt ned på 2 kilometers dybde.
GRØNLANDSHAJ Grønlandshajen er det hvirveldyr, der kan blive ældst, faktisk regner man med, at den kan blive op mod 500 år gammel. Den kan blive over 5 meter lang og veje over 1.000 kg. Vidste du, at grønlandshajen
Læs mereMoskusoksejagt på Grønland
Moskusoksejagt på Grønland Få steder i verden oplever man så uberørt natur, så enorme mennesketomme vidder og så kold og klar luft som på en vinterjagt helt inde ved indlandsisen. Og så kan det opleves
Læs mereArkæologisk/kulturhistorisk bidrag til Zone-inddeling af Nationalparken
Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu Greenland National Museum and Archives P.O. Boks 145; 3900 Nuuk; Grønland/Greenland. Tlf.: +(299) 322611; Fax: (+299) 322622 e-mail: nka@natmus.gl; home page:
Læs mereZackenberg i Nordøstgrønland
Forskningsstation Zackenberg i Nordøstgrønland ti års undersøgelser af klimaet, plante- og dyrelivet Udgiver: Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet, i samarbejde med Dansk Polarcenter, Forskningsog
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2017 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CITES liste II arter fra
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen
Erosion af Sermermiut-bopladsen En ikke-faglig vurdering Sammenfatning David I Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra Tinna Møbjerg,
Læs mereOPGAVE 1. Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2.
OPGAVE 1 Introduktion Velkommen til udstillingen Istidens Kæmper Tilbage til Istiden 2. Her møder du/i nogle af de store pattedyr fra sidste istid. Den istid kalder vi Weichsel-istiden. Den varede fra
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mere4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo
4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst
Læs mereNordlige Verdener Første halvårsrapport December 2009
Nordlige Verdener Første halvårsrapport December 2009 1 Halvårsrapport for Nationalmuseets satsningsområde Nordlige Verdener, december 2009 Nationalmuseet har udnævnt seniorforsker Hans Christian Gulløv
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skudshale-Gistrup Forundersøgelse- og udgravning af elkabeltracé med bebyggelsesspor fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6404 December 2015 Ved
Læs mereTIL ELEVEN NAVN: KLASSE: INDHOLD
? TL ELEVEN Dette hæfte er fyldt til randen med tekst og quizzer om Grønland. På venstre side er der tekst, fotos og en fup eller fakta-opgave, der knytter sig til teksten. Tjekordet er et grønlandsk ord.
Læs mereARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN
ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af
Læs merePinngortitalerriffik Grønlands Naturinstitut Greenland Institute of Natural Resources
Direktoratet for Fangst og Fiskeri Postboks 269 3900 Nuuk 05.12.2006 40-00-01-45 Vedr.: Rådgivning for bæredygtig fangst på isbjørne I brev af 25. september 2006 (j.nr. 66.22/04) udbeder Direktoratet for
Læs mereSårbare kulturhistoriske lokaliteter i Nationalparken
Nr. Navn grænsning beskrivelse Regulering anlægs- 1 Offley Ø - Hall s Grav, Hall Land 2 Frigg Fjord, Johannes V. Jensen Land 3 Kølnæs - Kap Eiler Rasmusssen, Peary Land 4 Nedre Midsommersø, Peary Land
Læs mereNATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10
NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange
Læs mereDa alle spørgsmål vedrører biologi, er svarene indhentet fra Grønlands Naturinstitut (GN), der har bidraget med følgende:
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq HER Svar på spørgsmål nr.
Læs mereKlima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:
Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)
Læs merePINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12
PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereHvornår var det sidste gang, at der blev optalt narhval bestanden?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst og Landbrug GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut, Jens Napatok', Parti i Naleraq Heri Svar på
Læs mereKulturland under pres
Kulturland under pres Kulturlandskab Kulturmindeloven: Kulturhistoriske områder omfatter den sammenhæng, der eksisterer mellem en række kulturminder - eller et område, hvortil der er knyttet særlige begivenheder.
Læs mereDe kolde jorde 3.04 AF BO ELBERLING
3.04 De kolde jorde AF BO ELBERLING Kulden, mørket og vinden får det meste af året jordbunden på Disko til at fremstå gold og livløs. Men hver sommer får Solen magt, og sneen smelter. Hvor jorden ikke
Læs mereJagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou
Jagten i Nunavut i NWT i Canada er mulig på Isbjørn, Hvalross, Moskusokse og Caribou I den nordligste del af Canada i regionen Nunavut er der mulighed for spændende jagt på isbjørn, hvalros, moskus og
Læs mereKapitel 4 Kultur. Strategisk miljøvurdering
Kapitel 4 Kultur Strategisk miljøvurdering SMV 2010 rapport Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands Selvstyres SMV arbejdsgruppe Grønlands Selvstyre Nuuk, juli 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk
Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér
Læs mereCITES non detriment findings
CITES non detriment findings for havpattedyr i Grønland 2016 Greenland Institute of Natural Resources, CITES Scientific Authority in Greenland Vurdering af bæredygtig eksport for CI- TES liste II arter
Læs mereInformation om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen)
Information om Grønnedal (til brug for nærmere beskrivelse af Grønnedal i forbindelse med prækvalifikationen) Placering af Grønnedal Den tidligere flådestation Grønnedal er under afvikling, og i september
Læs mereEn arktis fjord- og nationalparks-ekspedition
UNIK EKSPEDITION FRA ISLAND TIL VERDENS STØRSTE FJORDSYSTEM TRE ARKTISKE ØER JAN MAYEN, ØSTGRØNLAND OG ISLAND En unik ekspedition til Island og verdens største fjordsystem i Østgrønland. En rejse på tværs
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereIskerner en nøgle til jordens klimahistorie
Iskerner en nøgle til jordens klimahistorie Af lektor Katrine Krogh Andersen Is og Klima, Niels Bohr Insitutet, Københavns Universitet Juli måned år 2006 blev i Danmark den varmeste måned i mange år, og
Læs mereUndervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på
Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet
Læs mereTale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat
Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat
Læs mereDet meste af havet er fisketomt
OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning
Læs mereSide 1 af 6 Jorden koger og bliver stadig varmere, viser ny klimarapport. 2015 var rekordvarm og fyldt med ekstreme vejrhændelser. På mange parametre går det faktisk præcis, som klimaforskerne har advaret
Læs merethe sea kayak climate expedition
the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen
Læs mereJægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?
Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske
Læs mereØstgrønland Oplevelser af en helt anden verden
Østgrønland Oplevelser af en helt anden verden Er der ånder i Østgrønland...? Østgrønland og østgrønlandsk kultur Vestgrønlænderne ynder at kalde Østgrønland for Tunu, hvilket betyder bagsiden. Men der
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereDet nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min.
Det nordlige ishav (i serien Oceaner af liv, 8) DR 1, 2010, 51 min. Efter en generel indledning til serien Oceaner af liv og havene fokuseres på Ishavet i Arktis havene omkring Nordpolen. Det er et af
Læs mereKlimaprojekter i Arktis 2010
Klimaprojekter i Arktis 2010 Aktiviteter støttet af ordningen for klimastøtte til Arktis - DANCEA Herunder findes en oversigt over projekter som har modtaget økonomisk støtte fra ordningen for klimastøtte
Læs mereDen Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København
Den Arktiske Ring - Housewarming hos isbjørnene i Zoo København Byens Netværk 19.02.13 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 5. februar 2013 åbnede København Zoos nye og helt unikke anlæg til isbjørne,
Læs mereSjelborg i ældre jernalder
1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive
Læs mereDepartementet for Natur og Miljø takker for muligheden for at komme med bemærkninger til udkastet til ny bekendtgørelse vedrørende ulve.
Pinngortitamut Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Natur og Miljø Departementet for Fiskeri og Fangst Att. Nuka Møller Lund Departementet for Natur og Miljøs høringssvar vedr. ny ulvebekendtgørelse
Læs mereDanmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?
Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du
Læs mereVHM Præstegårdens Lod
VHM 00623 Præstegårdens Lod En stenalderlokalitet med en tuegrav fra enkelgravskulturen (2800-2351 f.kr.) samt aktivitetsområde med gruber og kogestensgruber. Vrå sogn Fund og Fortidsminder 100118-57 VHM00623_F052.
Læs mereErosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening
Erosion af Sermermiut-bopladsen Bilag 4 Erosion af bopladsens kant langs kystskrænt B David Barry, Kalundborg Arkæologiforening Modificeret fra Ole Bennike et al. 2004, Ilulissat Isfjord, modificeret fra
Læs merePolar Portalens sæsonrapport 2013
Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige
Læs merePINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570
PINNGORTITALERIFFIK P.O.BOX 570 GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Departementet for Uddannelse,
Læs mereByen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen
Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.
Læs mereAntarktis. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereNaturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland
Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Redigeret af: Mads C. Forchhammer Hans Meltofte Morten Rasch Aarhus Universitetsforlag Naturen og klimaændringerne i Nordøstgrønland Danmarks Miljøundersøgelser,
Læs mereBaggrunden for min Ph.d.
Farvel til den unikke arktiske natur? Klimaforandringerne er i fuld gang. Og temperaturerne stiger hurtigere i Arktis end noget andet sted på jorden. Det er der nok mange, der har hørt. Men hvad så? Klimaforandringerne
Læs mereFangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015
1 Fangst Af Alexander Köhler, mag. art. September 2015 Fangst spiller en betydende rolle i mange af Grønlands regioner. I den nordlige og østlige del mere end i den sydlige og vestlige del, i bygderne
Læs mere5. Indlandsisen smelter
5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker
Læs mereBiologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermu
Biologisk rådgivning for moskusokse- og rensdyrfangst 2015/2016 vinter 3900Nuuk Postboks 269 Departementet for Fiskeri Fangst og Landbrug Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik
Læs mereIstidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Lærervejledning - Geografi 7.-9. klasse
Generel introduktion til emnet Egebjerg Bakker Egebjerg Bakker og omegn rummer en række landskabselementer, som illustrerer hvordan isen og vandet i forbindelse med sidste istid formede landskabet. Istidslandskaber
Læs mereHvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?
Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne? Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret den 9. oktober 2007 Anne Mette K. Jørgensen Chef, Danmarks Klimacenter, DMI Hvorfor er vi nu så
Læs mereOm projektet hjemmesidens opbygning
Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier
Læs mereIKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt
IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereSærtryk Elevhæfte. Natur/teknologi. Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA. alinea.dk Telefon 3369 4666
Særtryk Elevhæfte Natur/teknologi Ida Toldbod Peter Jepsen Per Buskov ALINEA alinea.dk Telefon 3369 4666 Når vi har vinter og koldt vejr i Danmark, er der andre steder, hvor det er stegende hedt. Det er
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereSupplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko
Supplerende notat om kritiske lokaliteter med mulig høj risiko På baggrund af Afrapportering af screeningundersøgelse af risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland fra GEUS d. 11. december 2018 har formanden
Læs mereIstider og landskaberne som de har udformet.
Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden
Læs merePIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE
FACTSHEET CAMERON DUECK / WWF PIKIALASORSUAQ OLIESPILD VED DET STORE ÅBENTVANDSOMRÅDE I den arktiske vinter er revner og åbninger i havisen essentielle for en række havpattedyr. Sæler, hvalrosser og isbjørne
Læs mereIstidslandskaber. Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Istidslandskaber Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet istidslandskaber arbejder eleverne med landskabsformer i Danmark og baggrunde for deres dannelse i istiden. Sammenhængen
Læs mereFremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune
Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige
Læs mere