Hjælpen til barmarksværkerne

Transkript

1 Hjælpen til barmarksværkerne - En redegørelse for og vurdering af hjælpen på 370 mio. kr. August 2001

2 Indholdsfortegnelse Resumé 5 Indledning 7 Baggrund 7 Hjælpepakken 8 Formålet med hjælpepakken 8 Hjælpepakkens indhold 8 Fordelingen af midlerne 9 Sagsforløb 10 Fordelingsmetode kortsigtet eller langsigtet varmepris 12 Forudsætninger i beregningsmodellen 13 Oliereferencen 13 Forudsætninger for den beregnede, langsigtede varmepris 14 Forudsætninger om omkostninger til administration, drift og vedligehold 15 Forudsætninger om tilslutning og finansielle poster 16 Forudsætninger om gaskøb og elforbrug 17 Øvrige forudsætninger 17 Naturgasselskabernes barmarkspulje og rådgiverrapporten 17 Den faktiske tildeling af støttemidler 17 Vurdering af støtten 19 Metode 19 Vurdering af støtten i forhold til de langsigtede varmepriser 19 Følsomhedsvurdering og de aktuelle varmetariffer 21 De aktuelle varmetariffer 21 3

3 Følsomhedsvurdering i forhold til udsving i oliepriser 22 Følsomhedsvurdering i forhold til ændringer i varmegrundlaget 23 Konklusion og opfølgning 24 Perspektiver for fremtiden og opfølgning 25 Bilag 1 Aftale om reformopfølgning af 22. marts 2000 Bilag 2 Bevilling af midlerne på finansloven Bilag 3 Orientering fra naturgasselskaberne Bilag 4 Forretningsorden for Barmarkspuljen Bilag 5 Orientering fra Energistyrelsen om hjælpepakken Bilag 6 Ansøgningsskemaer til barmarksværkerne Bilag 7 Ansøgningsskemaer til øvrige værker Bilag 8 Revideret tidsplan Bilag 9 Informationsmøde om fordelingen af midlerne Bilag 10 Dokumentation af beregningerne Bilag 11 Tilsagnsbrev med vilkår Bilag 12 Opfordring om nye justerede tariffer Bilag 13 - Elafregningspriser og naturgastariffer Bilag 14 Graf over langsigtede varmepriser efter støtte Bilag 15 Graf over varmetariffer før og efter støtte 4

4 Resumé HJÆLPEPAKKEN til de nødlidende barmarksværker og andre nødlidende værker er nu blevet realiseret. Af de i alt 370 mio. kr. er statens midler på 250 mio. kr. fordelt på 72 nødlidende barmarksværker eller andre nødlidende decentrale kraftvarmeværker med en eleffekt under 3 MW, mens gasselskabernes 120 mio. kr. er fordelt på 67 værker. Langt størstedelen af tilskuddene er anvendt til at nedbringe gælden i værkerne, mens en mindre del er anvendt til investeringer til forbedringer af værkernes anlæg mv. Vurderingen belyser effekten af den samlede hjælp primært med fokus på fordelingen af Energistyrelsens 250 mio. kr. og redegør for, om hjælpen har været tilstrækkelig til at opfylde målsætningen om at reducere værkernes varmepriser, så de ikke afviger væsentligt fra prisen ved individuel olieopvarmning. Prisen ved individuel olieopvarmning er beregnet til kr. pr. år inklusiv moms for en standardbolig med et varmebehov på 65 GJ svarende til et opvarmet boligareal på 130 m 2. Prisen er beregnet udfra de aktuelle brændselspriser fra midten af september 2000, hvor fordelingen skulle ske. Metoden ved fordelingen af midlerne har været at sammenholde den beregnede gennemsnitlige varmepris i værkernes levetid (den langsigtede varmepris) med prisen ved individuel olieopvarmning. Tilskuddene er beregnet, så de bringer varmepriserne på samme niveau som prisen ved individuel olieopvarmning. Vurderingen af effekten af støtten til værkerne tager udgangspunkt i de langsigtede varmepriser efter at værkerne har modtaget midler til gældsreduktion. Denne vurdering viser, at langt de fleste af værkerne vil kunne bringe varmepriserne på niveau med prisen ved individuel olieopvarmning. Hovedkonklusionen er derfor, at hjælpepakken har nedbragt de langsigtede varmepriser i næsten alle barmarksværkerne, så de ikke afviger væsentligt fra priser ved individuel olieopvarmning. Hjælpen har endvidere medført, at spredningen af de langsigtede varmepriser barmarksværkerne imellem er reduceret betydeligt i forhold til tidligere. Imidlertid ser de langsigtede varmepriser i nogle værker ud til at være højere end ved individuel olieopvarmning. For disse værker og for mange af de værker, der netop er blevet bragt ned på niveau med oliereferencen, kan der fortsat være risiko for den fremtidige økonomiske situation. Næsten samtlige værker har været i stand til at nedsætte deres varmetariffer efter støttetiltagene, og prisforskellen mellem de højeste og de laveste varmepriser er ikke længere så markante som i den foregående periode. Efter udbetalingen af støttemidlerne 5

5 har 13 værker ifølge de indmeldte tariffer fra foråret 2001 stadig en varmepris, der ligger over oliereferencen. Det skal dog bemærkes, at en lang række af værkerne er i gang med at udsende nye tariffer i forbindelse med afslutningen af deres årsregnskaber. Derfor kan antallet af værker, som har en varmepris over oliereferencen, ændre sig. For de værker, der mener sig berettiget til yderligere støtte, vil Energistyrelsen indlede en dialog over sommeren for nøjere at få belyst de faktiske problemer i disse værker, også selv om deres tariffer måtte være under oliereferencen. Det kan ikke udelukkes, at der vil være yderligere behov for at hjælpe nogle af disse værker. Selv om varmepriserne er bragt ned, kan det ikke udelukkes at mange forbrugere fortsat oplever, at varmepriserne er urimeligt høje. Høje varmepriser kan medføre, at varmeforbrugerne nedsætter deres fjernvarmeforbrug mærkbart, fx gennem alternativ opvarmning med brændeovne. Det vil få tarifferne til at stige yderligere, hvilket vil øge de årlige varmeudgifter hos varmeforbrugerne. Endvidere øges risikoen for at mange af værkerne ikke kan få tilsluttet flere varmekunder. Disse forhold kan påvirke den langsigtede varmepris i uheldig retning, således at varmeprisen i fremtiden alligevel ikke når ned på niveau med individuel olieopvarmning. Der er derfor fortsat risiko for at en række af barmarksværkerne på sigt kan komme ind i en negativ spiral, med fortsat stigende varmepriser til følge. For de problemstillinger, der knytter sig til situationen på længere sigt, er der flere muligheder for at forbedre situationen. Således kan værkerne selv bidrage med langsigtet planlægning ved tilrettelæggelsen af tarifferne og i visse tilfælde gennem effektivisering af drifts- og vedligeholdelsesforhold. En langsigtet planlægning kan være særlig vigtig blandt de værker, der anvender afdrag som afskrivningsprofil, og hvor der er stor risiko for at de oprindelige forventninger til tilslutning af nye forbrugere ikke holder. Det skal understreges, at værkerne vil kunne sikre sig stabile varmepriser, hvis de også i fremtiden kan indgå prissikringsaftaler med et naturgasselskab. Kommunerne kan bidrage med at hjælpe værkerne med at få tilsluttet nye kunder, og med at sikre, at de allerede tilsluttede varmekunder forbliver tilsluttede. Samtidig skal det bemærkes, at forslaget til omlægning af kraftvarmebeskatningen ville have forbedret værkernes konkurrencedygtighed på kort og på lang sigt. Fordelen ved dette forslag ville have været, at den økonomiske hjælp på sigt ville have været provenuneutral for staten og ikke alene hjælpe barmarksværkerne, men alle de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. En realisering af ovennævnte tiltag vil kunne bidrage til at genskabe tilliden til barmarksværkerne og dermed sikre tilslutning af flere forbrugere, så værkerne bringes ind i en positiv udvikling. 6

6 Indledning DEN 16. juni 2000 blev regeringen enig med et bredt politisk flertal i Folketinget om at yde økonomisk hjælp til nødlidende barmarksværker og andre nødlidende små, decentrale kraftvarmeværker. Formålet med hjælpepakken var at sikre, at varmepriserne for kunder tilsluttet disse værker blev bragt til et niveau, der ikke afviger væsentligt fra prisen ved individuel olieopvarmning. Hjælpepakken til de nødlidende barmarksværker og andre nødlidende værker er nu blevet realiseret. Af de i alt 370 mio. kr. er statens midler på 250 mio. kr. fordelt på 72 nødlidende barmarksværker og andre nødlidende decentrale kraftvarmeværker med en eleffekt under 3 MW, mens gasselskabernes 120 mio. kr. er fordelt på 67 værker. Langt størstedelen af tilskuddene er anvendt til at nedbringe gælden i værkerne, mens en mindre del er anvendt til investeringer til forbedringer af værkernes anlæg mv. Hovedformålet med nærværende redegørelse er at få et billede af, om varmeprisen med de følsomheder, der naturligvis vil være knyttet til fremtiden, ikke på langt sigt vil afvige væsentligt fra prisen ved individuel opvarmning med olie. Redegørelsen indeholder først en beskrivelse af metoden ved fordelingen af midlerne, de anvendte forudsætninger og resultatet af Energistyrelsens beregninger ved fordelingen af de 250 mio. kr. En oversigt over den faktiske fordeling af støttemidlerne findes på side 18. Redegørelsen indeholder derudover en vurdering af situationen efter implementeringen af den samlede økonomiske hjælp, idet der allerede nu tegner sig et billede af hvilken betydning hjælpepakken har fået for værkernes økonomi. Vurderingen belyser effekten af den samlede hjælp primært med fokus på fordelingen af Energistyrelsens 250 mio. kr. Baggrund Barmarksværkerne blev etableret op gennem 90 erne på baggrund af projektforslag fra kommunerne i de landområder, hvor der ikke i forvejen var kollektiv varmeforsyning. Etableringen af disse værker krævede relativt store investeringer i produktionsanlæg og fjernvarmenet i forhold til antallet af forbrugere. Værkerne blev typisk finansieret med kommunegaranterede indexlån, hvilket indebærer en relativ lav ydelse i starten, som stiger med årene. I perioden finansierede Energistyrelsen en særlig rådgivningsordning, hvor konsulenter gennemgik landets omkring 80 naturgasbaserede barmarkskraftvarmeværker med henblik på forslag til tekniske og økonomiske forbedringer. Disse gennemgange viste blandt andet, at der var et stort gældsproblem i værkerne og at det var 7

7 nødvendigt at få nedbragt gælden, for at værkerne på sigt kunne konkurrere med individuel olieopvarmning. I rådgivningsrapporterne blev der peget på bestyrelsernes muligheder for at optimere driften på det enkelte værk og lægge langtidsbudgetter. I rapporterne vurderes det dog samtidig, at der er tale om relativt begrænsede muligheder, som ikke ville kunne forbedre forholdene væsentligt. Sidste års store prisstigninger på naturgassen har imidlertid givet barmarksværkerne yderligere økonomiske problemer. Samtidig har konsekvenserne dels som følge af lånetypen, der forudsætter en stigende tilslutning af kunder, som ikke nødvendigvis er sket, og dels som følge af ledningstabene efterhånden vist sig, og bragt værkerne i en situation, hvor varmeprisen i en del tilfælde ikke kan konkurrere med prisen for individuel olieopvarmning. Hjælpepakken Formålet med hjælpepakken I opfølgning på den politiske aftale af 22. marts 2000 om reformopfølgning på energiområdet 1 lagde regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti vægt på, at de ændrede elproduktionsomkostninger på decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker som følge af ændrede gaspriser ikke måtte føre til varmepriser, der måtte afvige væsentligt fra priser, der er konkurrencedygtige med individuel olie- og gasfyring 2. Samtidig var parterne enige om at fortsætte drøftelserne med miljø- og energiministeren og skatteministeren om at finde en løsning, der skulle ændre kraftvarmebeskatningen, således at der blev skabt mere ensartede beskatningsprincipper for de decentrale og centrale kraftvarmeværker. Dette ud fra en forventning om, at en udligning af afgifterne vil være til fordel for de mindre decentrale kraftvarmeværker. Det var på baggrund af disse forhandlinger, at det blev besluttet at afsætte midler til en hjælpepakke rettet mod de nødlidende decentrale kraftvarmeværker. Hjælpepakkens indhold Hjælpepakken sætter ind over for tre afgørende faktorer for den økonomiske situation på de mindre decentrale kraftvarmeværker: 1 Bilag 1 viser aftaleteksten fra 22. marts Bilag 2 viser bevillingen af de 250 mio. kr. 8

8 Justering af elafregningsprisen Elafregningsprisen for samtlige decentrale kraftvarmeværker forhøjes pr. 1. september 2000 med i gennemsnit 2 øre/kwh. Prissikring af naturgas til elproduktion DONG tilbyder fra 1. juli 2000 samtlige decentrale kraftvarmeværker en to-årig prissikring på naturgassen til elproduktion. Tilbuddet sikrer værkerne mod virkningerne af yderligere olieprisstigninger. Ekstraordinær pulje Der etableres en ekstraordinær pulje på 250 mio. kr. til barmarksværkerne og øvrige små nødlidende værker til primært at nedbringe værkernes gæld (gældssanering). Målgruppen for den ekstraordinære pulje er eksisterende, nødlidende værker. Målgruppen er afgrænset til at omfatte de ca. 80 naturgasbaserede barmarkskraftvarmeværker, som fik tilbud om Energistyrelsens totalrådgivning i perioden , de biomassebaserede barmarksværker samt de mindre decentrale kraftvarmeværker med en eleffekt på eller under 3 MW el. Puljen administreres af Energistyrelsen. Herudover oprettede naturgasselskaberne i 1998 en barmarkspakke bestående af en treårig generel barmarksrabat og en barmarkspulje på 20 mio. kr. årligt i årene Formålet med barmarkspuljen var at bidrage til at sikre en langsigtet konkurrencedygtig varmepris. I sommeren 2000 udvidede naturgasselskaberne barmarkspuljen med 60 mio. kr. til brug for gældsnedbringelse i de naturgasbaserede barmarksværker. Rådgiverrapporterne, som Energistyrelsen finansierede var værkernes adgangsbillet til naturgasselskabernes barmarkspulje og er desuden blevet anvendt ved fordelingen af samtlige 370 mio. kr. Fordelingen af midlerne I forbindelse med at naturgasselskaberne i 1998 afsatte 60 mio. kr. til gasselskabernes barmarkspulje, blev der nedsat en styregruppe, der havde ansvaret for at fordele midlerne i puljen. Styregruppen bestod af Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, de regionale naturgasselskaber og DONG Naturgas. Endvidere var Energistyrelsen repræsenteret i styregruppen som observatør 4. 3 Bilag 3 viser et eksempel på naturgasselskabernes orientering af de enkelte værker om naturgasselskabernes vedtagne barmarkspakke ultimo Bilag 4 viser forretningsordenen for naturgasselskabernes barmarkspulje 9

9 Da statens hjælpepakke blev vedtaget i sommeren 2000 nedsatte Energistyrelsen et følgeudvalg, som skulle bistå Energistyrelsen ved fordelingen af den ekstraordinære barmarkspulje på 250 mio. kr. Følgeudvalget skulle desuden sikre, at fordelingen af de ekstra 60 mio. kr. som gasselskabernes barmarkspulje blev udvidet med og statens afsatte 250 mio. kr. blev koordineret. Følgeudvalget bestod af gasselskabernes styregruppe, Kommunernes Landsforening og en repræsentant for de biomassebaserede værker. Sagsforløb I dette afsnit gennemgås tidsforløbet for processen for tildelingen af midlerne fra værkerne i september 2000 opfordres til at søge om at komme i betragtning til puljerne, til værkerne i februar 2001 fremsender nye, justerede tariffer til Energistyrelsen. I slutningen af september 2000 blev de potentielle nødlidende værker opfordret af Energistyrelsen til skriftligt at søge om at komme betragtning ved fordelingen af midlerne 5. Fristen for tilbagemelding blev sat til medio oktober Ansøgerne blev inddelt i 2 runder: De naturgasbaserede barmarksværker, som i 1999 og 2000 blev gennemgået med henblik på tekniske og økonomiske forbedringer (og var blevet gennemgået med henblik på tekniske og økonomiske forbedringer). Det drejede sig om godt 80 værker. Værkerne skulle alene bekræfte om de var interesseret i at komme i betragtning ved fordelingen af midlerne, men havde samtidig mulighed for at anføre, hvis der havde været væsentlige ændringer siden konsulentgennemgangen, som kunne have betydning for værkets økonomiske situation 6. De øvrige værker, som er omfattet af gældspuljen. Disse værker skulle samtidig med deres anmodning om at komme i betragtning vedlægge regnskaber, budgetter og seneste tarifblad til brug for Energistyrelsens vurdering af værkerne 7. Tidsplanen for vurderingen af ansøgningerne var på grund af kravet om en hurtig løsning stram 8. Vurderingen af værkerne blev foretaget i to runder. Tidsfristen for Energistyrelsens vurdering af ansøgningerne fra de naturgasbaserede barmarksværker (1. runde) blev sat til den 1. november 2000, mens værkerne fra 2. runde skulle være gennemgået inden udgangen af år Bilag 5 viser Energistyrelsens orientering af de enkelte værker om statens hjælp til gældssanering 6 Bilag 6 viser ansøgningsskemaet rettet mod de omkring 80 naturgasbaserede barmarksværker 7 Bilag 7 viser ansøgningsskemaet rettet mod øvrige værker indenfor målgruppen 8 Bilag 8 viser tidsplanen for fordelingen af den ekstraordinære barmarkspulje på 250 mio. kr. 10

10 Beregningerne blev udført af Energistyrelsen med konsulentbistand fra dk-teknik ENERGI og MILJØ. Den 31. oktober 2000 havde Energistyrelsen foretaget vurdering af ansøgere i 1. runde. Resultatet blev, at i alt 63 værker fik tilsagn 9. Samtidig fik de resterende 10 naturgasbaserede barmarksværker afslag på grund af varmepriser, der efter Energistyrelsens langsigtede beregning ikke afveg væsentligt fra prisen ved individuel olieopvarmning. Det stilles som vilkår, at tilsagnet anvendes til gældssanering 10. Den 9. november 2000 blev værkerne ved et informationsmøde i Viborg 11 præsenteret for en detaljeret beskrivelse af beregningerne og resultatet af fordelingen af midlerne fra henholdsvis gasselskaberne og Energistyrelsen. Værkerne fik efterfølgende skriftlig dokumentation for beregningerne og de anvendte forudsætninger værker fra 1. runde gjorde herefter indsigelser mod den første gennemregning og tildeling af midler. På baggrund af indsigelserne foretog Energistyrelsen, hvor der efter styrelsens vurdering var tale om berettigede indsigelser, nye beregninger. Derudover korrigerede Energistyrelsen tilslutningsforventningerne for visse værker. Dette resulterede i 20 tillægstilsagn. Samtidig med denne anden gennemregning af værkerne fra 1. runde gennemgik Energistyrelsen ansøgningerne fra de øvrige 81 værker (2. runde). Ved årets udgang havde Energistyrelsen gennemgået disse ansøgninger og gav den 14. december værker tilsagn. I februar 2001 orienterede Kommunekredit, som i efteråret 2000 havde indgået aftale med Energistyrelsen om at opkøbe obligationer på styrelsens vegne, værkerne om resultatet af gældsnedbringelsen i form af den reelle ydelsesreduktion. Kommunekredit rådgav endvidere Energistyrelsen ved vurderingen af, hvilken gældsnedbringelse der i tilfælde af, at et værk havde flere låneengagementer vil have størst effekt på varmeprisen, I februar 2001 opfordrede Energistyrelsen værkerne til at fremsende de nye justerede tariffer til brug for Energistyrelsens vurdering af den samlede hjælp til værkerne På side 19 ses en oversigt over samtlige tilsagn 10 Bilag 11 viser et eksempel på et tilsagn med tilknyttede vilkår 11 Bilag 9 viser gasselskabernes indbydelse af værkerne til informationsmøde den 9. november Bilag 10 viser et eksempel på dokumentation sendt til de enkelte værker 13 På side 19 ses en oversigt over samtlige tilsagn 14 Bilag 12 viser et eksempel på opfordringen om at fremsende de nye justerede tariffer 11

11 En del værker har undervejs i forløbet henvendt sig med spørgsmål til fordelingsmetode og forudsætningerne bag. Energistyrelsen har fulgt op på disse henvendelser ved at afholde møder med de enkelte værker og uddybe beregningerne yderligere. Interesserede har under hele sagsforløbet desuden kunne hente oplysninger på Energistyrelsens hjemmeside. Fordelingsmetode kortsigtet eller langsigtet varmepris Den overordnede tanke bag fordelingsprincippet har været at ligestille værkerne, så de ved fordelingen af midlerne kunne sammenlignes indbyrdes. Som udgangspunkt kan man vælge mellem at bruge en beregnet, langsigtet varmepris eller en kortsigtet varmepris, som fremgår af værkernes tarifblade. Denne kortsigtede varmepris (tariffen) giver imidlertid ikke et entydigt billede af situationen på et værk i en sammenligning mellem værkerne. Tarifferne fastlægges af værkets bestyrelse på baggrund af det årlige budget, og skal ifølge varmeforsyningsloven og Energitilsynets praksis tilrettelægges så varmepriserne modsvarer omkostningerne bedst muligt. I varmetarifferne må værkerne indregne medgåede udgifter til varmeproduktionen. Ved fastsættelsen af tarifferne træffer de enkelte bestyrelser beslutninger om for eksempel i hvilket regnskabsår, de vil indregne henlæggelser, reinvesteringer samt forventninger om brændselspriser og elafregningspriser. Ved i stedet at sammenligne den langsigtede, gennemsnitlig varmepris undgås at sammenligne prisen fra et værk, som for eksempel har valgt at indregne sidste års underskud med prisen fra et andet værk, som ikke har indregnet sidste års underskud, men som for eksempel i stedet har budgetteret med en henlæggelse for at kunne udskifte motoren om to år. Værkernes økonomi ændrer sig ligeledes over tid, hvilket gør det hensigtsmæssigt med en langsigtet betragtning. Fx forventes det normalt, at der med tiden, i henhold til projektplanlægningen, sker en vis nytilslutning af brugere til værket. Det øgede varmegrundlag vil derfor bidrage til faldende enhedsomkostninger og dermed også faldende varmepriser. Ligeledes må det forventes, at de finansielle poster falder over tid som følge af en mindsket rentebyrde og indeksering 15. Ligesom i førnævnte tilfælde er dette med til at sænke enhedsomkostningerne og således varmeprisen. Som følge af disse to forhold vil varmeprisen typisk være størst i starten af værkets levetid og herefter være faldende. 15 Såfremt et værk bruger afdrag som afskrivningsgrundlag vil omkostningsniveauet ikke udvikle sig som forventet i Energistyrelsens beregninger, idet afdragene for indekslån er stigende over tid. 12

12 Havde man valgt en metode, hvor værkets kortsigtede varmepris (en aktuel høj varmepris) alene var blevet lagt til grund for en tildeling af midler, ville man have taget udgangspunkt i en for dårlig økonomisk situation sammenlignet med det langsigtede perspektiv. Efter en periode kunne værkerne således have opnået varmepriser, der kunne være væsentligt under det niveau, værker, der ikke har fået tildelt støttemidler, måtte være på. Dette har ikke været intentionen med hjælpepakken. Med en langsigtet varmepris som grundlag for fordelingen har man samlet set sikret sig, at de mest hensigtsmæssigt drevne værker ikke straffes ved fordelingen og omvendt, at de øvrige værker ikke får en fordel. Forudsætninger i beregningsmodellen Metoden til at beregne værkernes støttebehov har været at sammenholde værkernes varmeomkostninger med opvarmningsudgifter for boliger, der opvarmes med oliefyr. Energistyrelsen har altså beregnet tilskuddet til de enkelte værker, således at den beregnede, langsigtede varmepris nedbringes til den beregnede varmepris for et normalt oliefyrsopvarmet hus oliereferencen. Metoden for fordeling af statens midler er i øvrigt den samme, som den styregruppen for naturgasselskabernes pulje har anvendt ved fordeling af gaspuljen. Beregningsmodellen er udviklet af sekretariatet for naturgasselskabernes styregruppe - som består af repræsentanter fra Danske Fjernvarmeværkers Forening og Foreningen Danske Kraftvarmeværker - med henblik på at fordele gasselskabernes tre gange 20 mio. kr. Energistyrelsen har anvendt denne model med dens forudsætninger om låneforløb. Dog er der også foretaget enkelte justeringer i modellen, så der arbejdes med aktuelle elafregnings- og brændselspriser, ligesom der er inkluderet visse antagelser omkring nytilslutninger. Justeringerne er foretaget i samarbejde med følgeudvalget. Oliereferencen Oliereferencen er beregnet til 850 kr. pr. solgt MWh ekskl. moms svarende til en årlig varmeudgift på ca kr. inkl. moms ved et nettovarmebehov på 65 GJ i et hus på 130 m 2. Ved fastlæggelse af oliereferencen er der taget hensyn til fordelingen af den eksisterende oliefyrsbestand, svarende til en samlet gennemsnitlig virkningsgrad på 72% 16. De årlige drifts- og vedligeholdelsesomkostninger er fastsat til kr. (ekskl. moms), mens der er set bort fra renter og afskrivninger 17. Beregningsmetoden blev 16 Energistyrelsen støttede sig her til et udredningsarbejde om oliefyr, som Teknologisk Institut gennemførte i Disse omkostninger er ikke medtaget, da den gennemsnitlige alder af oliefyr i Danmark relativ høj. 13

13 fastlagt i samarbejde med bl.a. Danske Fjernvarmeværkers Forening, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og DONG. Udgifter til opvarmning er beregnet med energipriser pr. medio september 2000, hvor råolieprisen var 31,2 $/bl. Beregningerne er gennemført ved den aktuelle dollarkurs pr. medio september Desuden er gasselskabernes tilbud om prissikring af naturgas til elproduktion medregnet. Endelig er beregningerne baseret på de elafregningspriser, der blev udmeldt pr. 1. september 2000 til decentrale elproducenter 18. Forudsætninger for den beregnede, langsigtede varmepris I modellerne til beregning af værkernes langsigtede varmepriser indgår på omkostningssiden udgifter til administration, drift og vedligeholdelse, finansielle poster, afskrivninger, gaskøb og elforbrug. På indtægtssiden indgår indtægter ved salg af el og varme. Den langsigtede varmepris beregnes som forholdet mellem samtlige omkostninger på varmesiden og den solgte varmemængde over en periode på 13 år. Dette er gjort ved at beregne en langsigtet varmepris, som tager udgangspunkt i værkernes faktiske varmeproduktion og -salg, elproduktion og -salg samt antal tilsluttede forbrugere. Herudover er forudsat, at værkerne afskriver lineært og at et værks udgift til administration, drift og vedligehold svarer til gennemsnittet for værker af tilsvarende størrelse, idet der regnes med større enhedsomkostninger for små værker. Den valgte periode er fastsat ud fra en fælles levetid for værkerne, således at man betragter en periode, hvor samtlige værker er i drift og skal sikre et rimeligt sammenligningsgrundlag ved fordelingen af midlerne. Der regnes med nutidsværdier. I beregningerne er det forudsat, at omkostninger og indtægter modsvarer hinanden. Det betyder blandt andet, at værker, der ikke har opkrævet varmepriser svarende til 18 Jf. bekendtgørelse nr. 786 af 21. august

14 værkets udgifter ikke er blevet tilgodeset, og et eventuelt underskud er således ikke indgået i beregningerne. Beregningerne tager udgangspunkt i både standardiserede og faktiske tal. Omkostninger til administration, drift og vedligehold, finansielle poster samt afskrivninger er i standardiseret form 19. De anvendte og producerede energimængder samt ledningstab er baseret på faktiske tal. Desuden er relevante, supplerende oplysninger, som værkerne har vedlagt ansøgningsskemaet medtaget i beregningerne. Brugen af standardiserede omkostninger skal sikre ensartede kriterier, så værkerne dels kan sammenlignes indbyrdes og dels at effektivt drevne værker ikke stilles dårligere. Forudsætninger om omkostninger til administration, drift og vedligehold Omkostningerne til administration, drifts- og vedligehold som standardiserede og faktiske tal fremgår af nedenstående figur. Figur 1: Omkostninger til administration, drift og vedligehold ENS omkostningsfordelingsfunktion Værkernes faktiske omkostninger kr/ M Wh Varmeproduktion, MWh Ovenstående graf viser relationen mellem udgiften til administration, drift og vedligehold pr. produceret MWh varme (y-aksen) og den årlige varmeproduktion (x-aksen). De sorte markeringer illustrerer værkenes faktiske omkostninger. For de barmarksværker, der fik tilsagn i 1. runde og tog imod Energistyrelsens tilbud om rådgiv- 19 Afskrivningerne er baseret på tekniske levetider. 15

15 ning, er der beregnet en fordelingsfunktion, som er markeret ved den fuldt optrukne linie. På baggrund af denne funktion fremkommer værkernes standardiserede omkostningstal. For de øvrige decentrale værker (som fik tilsagn i 2. runde), er der for 4 værker regnet med simple gennemsnitstal (angivet ved de fire trekanter på linie over fordelingsfunktionen). For så vidt angår Ræhr Fjernvarmeselskab, som er et rent distributionsselskab og barmarksværket i Blåhøj, som er et biogasanlæg, er der regnet med faktiske omkostninger til administration, drift og vedligehold. En større del af værkerne har ikke tegnet service kontrakter til vedligeholdelse af motorgenerator anlæggene. Energistyrelsen har taget højde for denne underbudgettering ved at tillægge de pågældende værker en omkostning på 50 kr./mwh elektricitet produceret. Forudsætninger om tilslutning og finansielle poster Udgangspunktet for værkernes fremtidige tilslutninger er antaget at svare til grundlaget ved værkernes projektgodkendelse. I modelberegningerne har Energistyrelsen dog i hovedreglen sat en øvre grænse for den fremtidige tilslutningsprocent på 3% om året 20. I modellen regnes med, at de samlede finansielle omkostninger omfatter renter, indeksering og afskrivninger. Da mere end 90% af værkerne er finansieret ved indexlån, har denne finansieringsform været udgangspunktet i låneberegningerne. Der er regnet med, at hovedlånet er optaget som indexlån i Kommunekredit med en rente på 2,5% og et kurstab på 5%. Der regnes med inflation på 2,5%, og for samtlige værker er afdrags- og ydelsesprofilen standardiseret under hensyntagen til lånets optagelsestidspunkt. Ved at anvende en standardiseret afdrag- og ydelsesprofil sikres en ensartet behandling af værkerne. Indekseringen er udgiftsført samme år, som den er tilskrevet. For så vidt angår afskrivninger, er der fastsat følgende standardiserede afskrivningsperioder: værkernes samlede gæld og aktiver henføres til bygninger (25 år), kraftvarmeanlæg (15 år), fjernvarmenet (30 år) og brugerinstallationer (20 år). Tallene i parentes angiver afskrivningsperioderne, som er blevet anvendt for at kunne beregne afskrivninger og reinvesteringsforløbet. De tildelte tilskud indgår beregningsmæssigt som en reduktion af afskrivningsgrundlaget. 20 For 4 værkers vedkommende er der foretaget en individuel vurdering, idet tilslutningsprocenten for disse værker overstiger 3% på kort sigt. 16

16 Forudsætninger om gaskøb og elforbrug Prissikringsaftalen med naturgasselskaberne er indregnet i Energistyrelsens model 21. Det er antaget, at samtlige værker har taget imod tilbuddet om prissikring. Elafregningsprisen blev reguleret op med i gennemsnit 2 øre pr. kwh. den 1. september Dette er medtaget i Energistyrelsens model. Som følge af stigende kulpriser er elafregningsprisen efterfølgende steget yderligere med ca. 2 øre/kwh, men denne effekt er ikke indregnet i modellen. Øvrige forudsætninger I de tilfælde hvor et værk har ydet rabat til industrikunder, er denne rabat blevet medtaget i Energistyrelsens beregninger. Rabatter til kommunale kunder indgår imidlertid ikke i beregningerne for nogen værker ud fra en betragtning om, at en 100% kommunal tilslutning har været en forudsætning ved etableringen af værkerne. Naturgasselskabernes barmarkspulje og rådgiverrapporten Naturgasselskabernes støtte til økonomien i de nødlidende værker er indregnet i Energistyrelsens model, dels i form af en optimal anvendelse af et engangsbeløb på kr (rådgiverrapporten indeholder en vurdering af, hvilken effekt på varmeprisen en given teknologisk forbedring eller gældsreduktion forventes at have, og denne priseffekt er indregnet i Energistyrelsens model) og dels ved effekten af gældsreduktionen. Midlerne er således blevet indregnet på samme måde, som midlerne fra Energistyrelsen. Den faktiske tildeling af støttemidler Resultatet af gennemgangen og beregningerne af de i alt 154 ansøgninger om tilskud til gældssanering, som Energistyrelsen modtog i efteråret 2000, er at 72 værker fik tilsagn baseret på de ovenfor nævnte beregninger. Fordelingen af Energistyrelsens midler fremgår af nedenstående skema, hvoraf også fordelingen af gasselskabernes midler fremgår. Tabel 1: Tildeling af midler fra Energistyrelsen og gasselskaberne 21 De anvendte elafregningspriser og naturgastariffer fremgår af bilag

17 18

18 Vurdering af støtten Metode Metoden til at vurdere effekterne af støtten til værkerne tager udgangspunkt i de langsigtede varmepriser. Til brug for nærværende vurdering af effekterne af hjælpepakken tilpasses modelapparatet, der blev anvendt ved tildelingen af midlerne, de aktuelle gældsforhold, efter at værkerne har modtaget midler til gældsreduktion. De beregnede, langsigtede varmepriser sammenholdes dernæst med oliereferencen. Herunder ses der på de justerede tariffer for 2000/2001, som værkerne har indberettet til Energistyrelsen efter, at de har modtaget støtte 22. Niveauet for de justerede tariffer vil give et indtryk af, om værkerne nu har varmepriser, der på kort sigt er på niveau med individuel opvarmning, hvilket kan give et indtryk af perspektiverne for nytilslutninger. Energistyrelsen og dk-teknik ENERGI og MILJØ har i samarbejde foretaget beregningerne. Vurdering af støtten i forhold til de langsigtede varmepriser På baggrund af tilbagemeldinger fra Kommunekredit er de aktuelle låneforhold for værkerne blevet indarbejdet i den tidligere beskrevne model, således at der tages udgangspunkt i de aktuelle rentesatser for værkerne samt i Kommunekredits opgørelse over restgælden i år Ligeledes er lånetyperne for visse værker blevet ændret, da ikke alle værker har haft indekslån. Kommunekredit har leveret materiale til hovedparten af værkerne, dog ikke for så vidt angår Genner Hellevad og Houslund, Klitmøller, Hammershøj og Oue, der alle har fået indfriet lån andre steder end hos Kommunekredit. Effekten af den økonomiske støtte afspejles i nedenstående figur Fire værker har alene modtaget tilskud fra naturgasselskaberne. Disse værker er ikke medtaget ved vurderingen. 19

19 Figur 2: De langsigtede varmepriser efter den økonomiske støtte kr/år for en gennemsnitsforbruger (incl moms) Sevel Tim Rebild Vaarst-Fjellerad Kloster Astrup Laurbjerg Hallund Mejlby Kølvrå Tversted Torsted Løkkensvejens Sønderholm Sdr.Herred Klitmøller Ørnhøj-Grønbjerg Halvrimmen-Arentsmi Ulbjerg Hammershøj Voerså Feldborg Hillerslev Præstbro Tranum Hvalpsund Hejnsvig Langholt Ådum Gassum-Hvidsten Hvam Skuldelev Vindblæs Klinkby Ørslev-Terslev Ellidshøj-Ferslev Oue Rejsby Uggelhuse-Langkastrup Dragsholm Lendum Thorshøj Sandved-Tornemark Jægerspris Øland Hou Ræhr Skelund-Veddum-Visb Blåhøj Boulstrup-Hou ØsterHurup Fur Brøns Meløse-St.Lyngby Farstrup-Kølby Grindsted-Uggerhaln Ravnkilde Rye Genner-Hellevad-Hovslund Gørløse Hyllinge-Menstrup Blenstrup Hindsholm Frifelt-Roager Gylling-Ørting Manna-Thise Mellerup Haderup Vorupør Værum-Ørum Rostrup Hundslund-Oldrup Ovenstående graf viser de beregnede, langsigtede varmepriser efter tilpasningen til de aktuelle gældsforhold. De gennemsigtige dele af søjlerne illustrerer effekten af den samlede økonomiske støtte til værkerne, hvilket ud over midlerne fra henholdsvis DONG og Energistyrelsen også inkluderer prissikringsaftalen og den forhøjede elafregningspris. Støtten har betydet en reduktion i de beregnede, langsigtede varmepriser for samtlige værker. De fleste værker afviger endvidere ikke væsentligt fra oliereferencen 24. I et mindre antal værker afviger varmeprisen dog med mellem 5-9% fra oliereferencen. Målsætningen med at bringe de langsigtede varmepriser på et rimeligt niveau i forhold til oliereferencen er således nået for næsten alle værker. Årsagen til at visse værker beregningsmæssigt afviger fra oliereferencen skyldes de tilpassede låneforhold. Ved uddelingen af midlerne var Energistyrelsens forudsætning 23 Grafen findes i forstørret format i Bilag Såfremt der er værker, der bruger afdrag som afskrivningsprofil, vil disse værkers balancerede beregnede, langsigtede varmepriser sandsynligvis overstige det niveau, Energistyrelsen har regnet med. Ligeledes vil en stigende inflation betyde en højere langsigtet varmepris for samtlige værker med indekslån. 20

20 indekslån med en given indeksering, rentesats og afdragsprofil. En række værker har dog en højere rentesats på deres lån end antaget i Energistyrelsens grundberegning. Følsomhedsvurdering og de aktuelle varmetariffer Udover at sammenholde den langsigtede, beregnede varmepris med oliereferencen skal også den kortsigtede varmepris inddrages i vurderingen. Som nævnt kan niveauet for de justerede tariffer give et indtryk af, om værkerne nu har varmepriser, der på kort sigt er på niveau med individuel opvarmning, hvilket kan få betydning for perspektiverne for nytilslutninger. I forlængelse heraf følger to afsnit med følsomhedsvurderinger, hvor der ses nærmere på forhold, der kan påvirke de fremtidige økonomiske vilkår for værkerne set i relation til hjælpepakken. De aktuelle varmetariffer De justerede tariffer, som værkerne har indsendt til Energistyrelsen i foråret 2001, viser, at ca. 80% af værkerne nu har priser, der ligger på niveau med eller under oliereferencen. Prisforskellen mellem de højeste og de laveste varmepriser er ikke længere så markant som i den foregående periode. Som det fremgår af bilag 15 har 13 værker efter udbetalingen af støttemidlerne dog stadig en varmepris, der ligger over oliereferencen. Det kan konstateres, at ca. 95% af værkerne med varmepriser over oliereferencen har haft underdækning i den tidligere regnskabsperiode. Det kan skyldes, at værkerne har haft andre forventninger til udviklingen i brændselspriserne end den faktiske udvikling. Men det kan også skyldes, at værkerne har indregnet en forventet hjælp fra staten, og at værkerne i den tro har undladt at opkræve den reelle varmepris, som modsvarer udgifterne for værket. Da Energitilsynet normalt ikke accepterer længerevarende perioder med underskud, må det formodes, at værkerne har indregnet disse underskud i de nye tariffer. Alt andet lige må man dog kunne forvente, at værker, som har indregnet underdækning ved justeringen af tarifferne, vil kunne reducere varmepriserne yderligere fremover, hvor underdækningen ikke længere vil gøre sig gældende. Det kan endvidere konstateres, at de fleste af værkerne med varmepriser over oliereferencen har omkostninger til administration, drift og vedligehold, der er højere end det niveau, som Energistyrelsen har taget udgangspunkt i. På grund af den usikkerhed der er med hensyn til grundlaget for tarifferne, vil Energistyrelsen individuelt gennemgå de 13 værker, der stadig har varmepriser, der ligger over oliereferencen. Desuden vil de værker, der mener sig berettiget til yderligere 21

21 støtte også blive gennemgået individuelt, også selv om deres nuværende tariffer måtte være under oliereferencen. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at en del værker kan have ændret tarifferne efterfølgende i forbindelse med afslutning af seneste regnskabsperiode og budgettering for det kommende regnskabsår. Følsomhedsvurdering i forhold til udsving i oliepriser Følsomhedsbetragtningerne spiller en vigtig rolle i forhold til at kunne vurdere betydningen af hjælpepakken på værkernes langsigtede varmepris, og dermed på varmeprisens konkurrenceevne overfor prisen for olieopvarmning. I de følgende afsnit indgår overvejelser om konsekvenserne af udsving i oliepriser og ændringer i varmegrundlaget set i forhold til hjælpepakken. De årlige varmeudgifter for huse tilsluttet naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker samt for individuelt olieopvarmet huse påvirkes af ændrede oliepriser. Det er interessant at undersøge, om det indbyrdes konkurrenceforhold mellem naturgasbaseret kraftvarme og individuel olieopvarmning forrykkes, såfremt olieprisen ændrer sig. Varmeprisen ved individuel olieopvarmning påvirkes mere af ændringer i brændselspriser i forhold til de naturgasbaserede kraftvarmeanlæg, når der her ses bort fra eløkonomien, (solgt el minus købt gas til elproduktion). Det skyldes, at udgifterne til olie ved individuel opvarmning udgør en forholdsvis stor del af omkostningerne, mens kun en mindre del er bundet til renter og afskrivninger. Modsat gælder for kraftvarmeværkerne og især barmarksværkerne, hvor en forholdsvis stor del af varmeregningen kan henføres til renter og afskrivninger. Endvidere stiger/falder prisen på fyringsgasolie (til oliefyr) relativt mere end fjernvarmetariffen på naturgas til kraftvarmeværkerne, idet fjernvarmetariffen reguleres efter fuelolie. Hvis olieprisen falder, svækkes derfor de naturgasfyrede kraftvarmeværkers konkurrenceevne, mens det omvendte forhold gør sig gældende, hvis olieprisen stiger. Ovenstående forhold kan illustreres ved at se på barmarksværkernes økonomi såfremt man havde fastlagt en råoliepris på knap 26 $/tønde (hvilket er noget lavere end den aktuelle pris i juni 2001) i stedet for 31,2 $/tønde, som blev anvendt som reference ved fastlæggelsen af tilskudsbehovet til barmarksværkerne mv. De årlige varmeudgifter for oliereferencen ville i såfald have været ca kr. i stedet for kr. Tilsvarende ville fjernvarmetariffen være lavere, mens eltariffen sandsynligvis ville være uændret med DONG s tilbud om prissikring. I det tilfælde skulle barmarksværkerne mv. have haft mio. kr. yderligere til gældssanering for at bevare en uændret konkurrencesituation. Denne manko opvejes imidlertid af de seneste stigninger i elafregningsprisen. 22

22 I sammenligningen er det endvidere nødvendigt at vurdere, hvor meget elafregningsprisen er steget. Bekendtgørelse om elafregning af prioriteret elektricitet medførte en initial stigning på ca. 2 øre/kwh i gennemsnit pr. 1. september De høje olie- og gaspriser fik imidlertid også kulpriserne til at stige efterfølgende. Da elafregningsprisen afhænger af kulprisen, har man derfor i dag fået en yderligere prisstigning på godt 2øre/kWh, dvs. i alt godt 4 øre/kwh. Under denne forudsætning forbedres barmarksværkernes konkurrenceevne så meget, at det opvejer den førnævnte manko på mio. kr. Det er desuden interessant at se på de fordele barmarksværkerne kan få ved at indgå nye prissikringsaftaler med DONG fra midten af 2002, når de nuværende aftaler udløber. Det forventes, at der på kommercielt grundlag fortsat vil kunne tilbydes ét eller to-årige prissikringsaftaler svarende til de nuværende aftaler, hvor den gasmængde der afregnes efter eltariffen aftages til en pris, der varierer indenfor et på forhånd fastlagt bånd. Dette betyder, at prisen på naturgas ikke vil kunne overstige et fastlagt loft uanset om den olieregulerede eltarif måtte være højere. Tilsvarende vil prisen på naturgas ikke kunne blive lavere end en fastlagt bundgrænse. Værkerne kan således opnå stabile priser ved indgåelse af aftalerne, og forbedre deres konkurrenceevne, hvis olie- og gaspriserne stiger over prisloftet. Hjælpepakken er alt i alt er ganske robust overfor ændrede brændselsvilkår og vil sikre værkerne stabile varmepriser under forudsætning af, at værkerne også i fremtiden indgår aftaler med DONG om prissikring af naturgas til elproduktion. Følsomhedsvurdering i forhold til ændringer i varmegrundlaget Selvom varmepriserne på de fleste værker er faldet er der en risiko for, at mange varmeforbruger stadig finder priserne for høje. Høje varmepriser og/eller forventninger om stigende varmepriser kan medføre, at varmeforbrugerne nedsætter deres fjernvarmeforbrug mærkbart, fx gennem alternativ opvarmning med brændeovne. Det vil få tarifferne til at stige yderligere, som kan øge risikoen for, at mange af værkerne ikke kan få tilsluttet flere varmekunder. Som nævnt tidligere er barmarksværkernes varmetarifprofil i Energistyrelsens beregninger karakteriseret ved højere priser tidligt i perioden, som over tid falder til et lavere niveau. I det tilfælde, hvor der er værker, der anvender afdrag som afskrivningsgrundlag, vil varmepriserne ikke nødvendigvis reduceres som forventet af Energistyrelsen. Såfremt varmepriserne ikke reduceres som forventet, kan det ligeledes betyde færre nytilslutninger end forventet og frafald af eksisterende kunder. Såfremt dette sker, holder forudsætningerne om det fremtidige varmegrundlag ikke, og varmetariffen vil ikke falde som forudsat. Dette kan igen betyde, at endnu flere forbrugere fravælger varme fra værkerne, hvorved værkerne kan risikere at ende i en ne- 23

23 gativ spiral med stagnerende eller direkte faldende varmegrundlag og dermed højere varmepriser. Konklusion og opfølgning DENNE vurdering af effekten af støtten til værkerne tager udgangspunkt i de langsigtede varmepriser med baggrund i metoden til fordeling af midlerne, hvor den beregnede, langsigtede varmepris er sammenholdt med prisen ved individuel olieopvarmning. Til brug for vurderingen, er modelapparatet, der blev anvendt ved tildelingen af midlerne, tilpasset de aktuelle låneforhold, efter at værkerne har modtaget midler til gældsreduktion. De beregnede, langsigtede varmepriser er dernæst sammenholdt med niveauet for oliereferencen. Udover at sammenholde den langsigtede, beregnede varmepris med oliereferencen er også den kortsigtede varmepris, i form af de reviderede varmetariffer jf. side 22, inddraget i vurderingen. De justerede tariffer, som værkerne har indsendt til Energistyrelsen i foråret 2001, viser, at ca. 80% af værkerne nu har priser, der ligger på niveau med eller under oliereferencen. Vurderingen har vist, at prisforskellen mellem de højeste og de laveste varmepriser ikke længere er så markant som i den foregående periode. 13 værker har efter udbetalingen af støttemidlerne dog stadig en varmepris, der ligger over oliereferencen. Det kan konstateres, at ca. 95% af værkerne med varmepriser over oliereferencen har haft underdækning i den tidligere regnskabsperiode. Det kan skyldes, at værkerne har haft andre forventninger til udviklingen i brændselspriserne end den faktiske udvikling. Men det kan også skyldes, at værkerne har indregnet en forventet hjælp fra staten, og at værkerne i den tro har undladt at opkræve den reelle varmepris, som modsvarer udgifterne for værket. Alt andet lige må man dog kunne forvente, at værker, som har indregnet underdækning ved justeringen af tarifferne, vil kunne reducere varmepriserne yderligere fremover, hvor underdækningen ikke længere vil gøre sig gældende. På grund af den usikkerhed der er med hensyn til grundlaget for tarifferne, vil Energistyrelsen individuelt gennemgå de 13 værker, der stadig har varmepriser, der ligger over oliereferencen. Desuden vil de værker, der mener sig berettiget til yderligere støtte også blive gennemgået individuelt, også selv om deres nuværende tariffer måtte være under oliereferencen. I forlængelse heraf skal det bemærkes, at en del værker kan have ændret tarifferne efterfølgende i forbindelse med afslutning af seneste regnskabsperiode og budgettering for det kommende regnskabsår. 24

24 Med udgangspunkt i den beregnede, langsigtede varmepris viser billedet nu, er at langt de fleste af værkerne vil kunne bringe varmepriserne på niveau med prisen for individuel olieopvarmning. Redegørelsen viser samtidig, at hjælpepakken sikrer, at værkernes varmepriser stadigt vil være på niveau med prisen ved individuel opvarmning, selv om oliepriserne ændrer sig. Dette skyldes primært, at prissikringsaftalerne på naturgas til elproduktion dæmper udsvingene ved ændrede oliepriser. Det skal bemærkes, at de nuværende prissikringsaftaler ophører i sommeren Hovedkonklusionen er derfor, at hjælpepakken har nedbragt de langsigtede varmepriser i næsten alle barmarksværker, så de ikke afviger væsentligt fra priser ved individuel olieopvarmning. Hjælpen har endvidere medført, at spredningen af de langsigtede varmepriser barmarksværkerne imellem er formindsket betydeligt i forhold til tidligere. Som følsomhedsbetragtningerne antyder, kan der for nogle værker, der har fået varmeprisen bragt ned på niveau med oliereferencen, imidlertid fortsat være risiko for den fremtidige økonomiske situation. Perspektiver for fremtiden og opfølgning Selv om varmepriserne er bragt ned, kan det ikke udelukkes at mange forbrugere fortsat oplever, at varmepriserne er urimeligt høje. Høje varmepriser kan medføre, at varmeforbrugerne nedsætter deres fjernvarmeforbrug mærkbart, fx gennem alternativ opvarmning med brændeovne. Det vil få tarifferne til at stige yderligere, hvilket vil øge de årlige varmeudgifter hos varmeforbrugere uden alternative opvarmningsmuligheder. Endvidere øges risikoen for at mange af værkerne ikke kan få tilsluttet flere varmekunder. Disse forhold kan påvirke den langsigtede varmepris i uheldig retning, således at varmeprisen i fremtiden alligevel ikke når ned på niveau med individuel olieopvarmning. Ligeledes kan varmepriserne påvirkes i negativ retning i de værker, der anvender afdrag som afskrivningsprofil og hvor der ikke er udsigt til at få nye varmeforbrugere tilsluttet. I disse værker vil der være risiko for at værkernes varmepriser på sigt vil stige til over niveauet for oliereferencen. Hertil kommer at en eventuel stigende inflation vil få varmeprisen til at stige for de fleste af værkerne. For de værker, der mener sig berettiget til yderligere støtte, vil Energistyrelsen indlede en dialog over sommeren for nøjere at få belyst de faktiske problemer i disse værker, også selv om deres tariffer måtte være under oliereferencen. Det kan ikke udelukkes, at der vil være yderligere behov for at hjælpe nogle af disse værker. Alt i alt kan det ikke udelukkes, at en række af barmarksværkerne på sigt kan komme ind i en negativ spiral med fortsat stigende varmepriser til følge, hvis ikke der arbejdes videre med nedenstående handlinger. 25

25 Således kan værkerne selv bidrage ved grundigt at overveje, om nogle af de tiltag, som er anført i handlingsplanerne i totalrådgivningen til barmarksværkerne, kan reducere varmepriserne. Det drejer sig blandt andet om forlængelse af lånenes løbetider, tilslutning af flere kunder, tarifomlægninger, udlicitering af administrative opgaver og udarbejdelse af langtidsbudgetter. En langsigtet planlægning kan være særlig vigtig for de værker, der anvender afdrag som afskrivningsprofil, og hvor der er stor risiko for at de oprindelige forventninger til tilslutning af nye forbrugere ikke holder. Samtidig kan der peges på, at værkerne vil kunne sikre sig stabile varmepriser, hvis de også i fremtiden indgår prissikringsaftaler med et naturgasselskab. Kommunerne kan bidrage ved at hjælpe værkerne med at få tilsluttet nye kunder, og med at sikre, at de eksisterende varmekunder forbliver tilsluttede. Dette kan ske ved at anvende varmeforsyningens regler om forblivelsespligt og ved at pålægge nye ejendomme tilslutningspligt til værket. Kommunerne bør have en betydelig interesse i at få løst værkernes problemer, således at kommunerne ikke risikerer i værste fald - at indfri værkernes gæld som følge af kommunernes garantiforpligtelse. Endelig vil Energistyrelsen fortsætte drøftelserne med det udvalg, der deltog ved fordelingen af midlerne til de nødlidende værker om, hvordan vilkårene for decentral kraftvarme vil kunne forbedres. I den forbindelse skal det bemærkes, at forslaget til omlægning af kraftvarmebeskatningen ville have forbedret værkernes konkurrencedygtighed afgørende både på kort og på lang sigt, idet de årlige varmeudgifter i gennemsnit for et standardhus kunne have været reduceret med kr. over en længere periode. Fordelen ved dette forslag ville have været, at den økonomiske hjælp på sigt ville have været provenuneutral for staten og ikke alene hjælpe barmarksværkerne, men alle de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. En realisering af de nævnte tiltag vil kunne bidrage til at genskabe tilliden til barmarksværkerne og dermed sikre tilslutning af flere forbrugere, så værkerne bringes ind i en positiv udvikling. 26