Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked"

Transkript

1 Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen indebærer yderligere, at boligmarkedet fungerer dårligt, og der derfor bl.a. opstår køer til lejeboliger, og priserne på ejerboliger presses op. Huslejereguleringen bør derfor afskaffes. Ejerne af udlejningsejendomme vil få en kapitalgevinst i forbindelse med ophævelsen af huslejereguleringen. Via beskatning af kapitalgevinsten kan det offentlige dog helt eller delvist inddrage den opståede kapitalgevinst. Det er teknisk muligt at ophæve huslejereguleringen samtidig med, at de nuværende lejere, der tilfældigvis har fået en økonomisk gevinst ved huslejereguleringen, kan fastholde denne, hvis det er et politisk ønske at undgå fordelingsvirkninger. 1. Indledning Boligmarkedet er en vigtig del af velfærdsstaten, og der sker en betydelig subsidiering og regulering af boligmarkedet. En del af reguleringen af boligmarkedet finder sted i form af huslejeregulering, der indebærer, at huslejen fastsættes lavere end den frie markedsleje. Et argument for huslejereguleringen er, at også borgere med lave indkomster skal have mulighed for gode boligforhold. Det er derfor helt nødvendigt at få klarhed over, om det rent faktisk er sådan, at familier med de laveste indkomster har mest glæde af den førte boligpolitik. Der kan også være andre økonomiske årsager til, at der er behov for offentlig intervention og subsidiering i en velfærdsstat. Et argument kunne være, at gode boliger har betydning for sundhedstilstanden og dermed sundhedsudgifterne og arbejdsstyrkens sygefravær, og et ureguleret boligmarked ikke af sig selv ville sikre et tilstrækkeligt antal boliger af rimelig kvalitet. Med dagens boligstandard og økonomiske velstandsniveau er de sundhedsskadelige boliger stort set forsvundet, og den type af argument kan derfor næppe tillægges nogen betydning nu om dage. Der kan være behov for en vis beskyttelse af lejere i eksisterende lejemål for at sikre lejerne mod, at udlejeren bruger sin styrkeposition over for lejeren til at presse lejen op over markedslejen, når først lejekontrakten er indgået. Udlejerens styrkeposition i forhold til lejeren opstår, fordi det er 1 Kollegaer og formandskabet takkes for kommentarer. Vurderinger og synspunkter er alene forfatternes ansvar.

2 forbundet med både økonomiske og personlige omkostninger at fraflytte et lejemål, hvilket udlejeren kan udnytte, men det er ikke et argument for, at der er behov den nuværende generelle regulering af huslejerne. Det er derfor især fordelingsmæssige forhold, der kan være argument for, at der er behov for den nuværende lovgivning om huslejeregulering. 2. Reguleringsgevinster og indkomstforhold Det Økonomiske Råds formandskab har i Dansk Økonomi, Foråret 2001 undersøgt, hvilke personer der har økonomisk fordel af huslejereguleringen. Det er sket ved at analysere, hvilke karakteristika som f.eks. indkomst, stilling og andre socio-økonomiske karakteristika, der kendetegner de personer, som får de største huslejebesparelser som følge af huslejereguleringen. Huslejebesparelsen er beregnet som forskellen mellem den faktiske husleje og den husleje, der ville gælde, hvis boligen ikke var omfattet af huslejeregulering. Den beregnede huslejebesparelse betegnes i det følgende som reguleringsgevinsten. Det er antaget, at udlejeren uden huslejeregulering vil tage en husleje, der indebærer, at investeringen forrentes svarende til den bedste alternative forrentning. Prisen på udlejningsboligen er beregnet ved hjælp af Told- og Skattestyrelsens vurderingsmodel for ejerboliger, hvor bl.a. størrelse, alder, installationsforhold mv. indgår i bestemmelsen. Den samlede økonomiske gevinst ved huslejereguleringen for private udlejningsboliger, almene boliger og ældre andelsboliger er beregnet til ca. 15 mia. kr. for Undersøgelsen dokumenterer samtidigt klart, at personer med gode økonomiske vilkår har de største økonomiske gevinster af huslejereguleringen, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Figur 1 viser sammenhængen mellem indkomsten for hele befolkningen opdelt på deciler og størrelsen af den gennemsnitlige reguleringsgevinst pr. lejer. Det fremgår, at reguleringsgevinsten er stigende med indkomsten og størst for de velstillede. Den gennemsnitlige reguleringsgevinst for en lejer i den øverste indkomstdecil er således godt kr. og kun knap kr. for en lejer i den nederste decil.

3 Figur 1 Huslejeregulering især en fordel for de bedst stillede kr. 25 Reguleringsgevinst pr. lejer Indkomstdecil Anm: I figuren er hele befolkningen inddelt efter indkomst. Indkomsten er opgjort som den husholdningsækvivalerede disponible indkomst pr. person. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien. Reguleringsgevinsten er opgjort som gennemsnittet pr. lejer. Kilde: Dansk Økonomi (2001). Fordelingen af reguleringsgevinster på indkomstdeciler giver et aggregeret billede af, hvem der har de største økonomiske fordele af huslejereguleringen. Ved hjælp af statistiske analyser i form af regressioner er det muligt at få yderligere viden om, hvorvidt socio-økonomiske forhold som uddannelse, alder, beskæftigelse og indkomst har statistisk signifikant betydning for størrelsen af reguleringsgevinsten. Resulatet af analyserne angiver også den størrelsesmæssige betydning af de enkelte variable. I tabel 1 er vist betydningen af udvalgte variable fra regressionen. Det fremgår, at husstande i private udlejningsboliger med en husstandsindkomst på kr., i gennemsnit kan forventes at have en reguleringsgevinst, der er kr. større, end husstande med en indkomst på kr. Det overordnede billede, der fremgår af tabellen er, at jo højere indkomst, alder og uddannelse en person har, jo højere er den pågældendes forventede reguleringsgevinst. Samtidig er den gennemsnitlige reguleringsgevinst mindre for førtidspensionister og for langtidsledige i almene boliger. Den er også mindre for indvandrere end for andre danskere i almene boliger og andelsboliger, men større i private udlejningsboliger.

4 Tabel 1 Forskel i reguleringsgevinst Indkomst: Ú kr. Alder: 30Ú50 år Uddannelse: faglærtúlvu Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger kr Indvandrer Førtidspensionist Langtidsledig Anm.: Hver række i tabellen angiver, hvor meget reguleringsgevinsten ændres, når en af referencepersonens karakteristika ændres. Referencepersonen er en dansker på ca. 30 år, der er faglært, i beskæftigelse og har en disponibel husstandsindkomst på kr. Kilde: Dansk Økonomi (2001). 3. Indvendinger mod beregningerne Resultaterne af fordelingsberegningerne er bl.a. blevet anfægtet af formanden for Lejernes Landsorganisation i København (LLO), jf. Busk (2001) og formanden for Boligselskabernes Landsforening (BL), jf. Boligselskabernes Landsforening (2001) og Nielsen (2002). De har taget som udgangspunkt, at lejerne i gennemsnit har lavere indkomster end boligejere, og selvom der findes få rige lejere med høje reguleringsgevinster, så må det være sådan, at størstedelen af den samlede reguleringsgevinst tilfalder dem med de laveste indkomster. Den statistiske analyse, som er refereret ovenfor, omfatter signifikanstest af variablerne i estimationen. Den dokumenterer klart, at der er tale om en systematisk positiv sammenhæng mellem størrelsen af reguleringsgevinsten og indkomstens størrelse. Påstanden om, at huslejereguleringen først og fremmest er til gavn for familier med lave indkomster, og at der kun findes få familier med høje indkomster og store reguleringsgevinster, holder altså ikke for en nærmere analyse. LLO og BL har den opfattelse, at fordelingen af de samlede reguleringsgevinster på ca. 15 mia. kr. på de forskellige indkomstgrupper er central information. Denne fremgår kun indirekte af vismandsrapporten. I rapporten er vist den gennemsnitlige reguleringsgevinst for hver decil. En fordeling af den samlede reguleringsgevinst på 15 mia. kr. på indkomstdeciler foretages løst sagt ved at fordele de 15 mia. kr. i forhold til den gennemsnitlige reguleringsgevinster og antallet af personer i husholdningerne i hver indkomstdecil. Beregninger viser, at 2,7 mia. kr. går til lejerne i den nederste indkomstdecil, og dette beløb er støt faldende fra 1,9 til 1,1 mia. kr. fra 2. til 10.

5 decil, jf. tabel 2. Der er også foretaget en opdeling af reguleringsgevinsten på private udlejningsboliger, almene boliger og andelsboliger. Tabel 2 Reguleringsgevinster fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Alle kr Maksimumindkomst a 133 a Andel i pct Ejere Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger I alt b Samlet reguleringsgevinst, mia. kr Privat udlejning 1,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 7,6 Almene boliger 0,7 0,9 1,0 0,8 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,1 5,9 Andelsboliger 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2,0 I alt b 2,7 1,9 1,8 1,5 1,4 1,3 1,3 1,3 1,2 1,1 15,5 a) For 10. decil og Alle er angivet gennemsnittet. b) Pga. afrunding svarer i alt ikke nødvendigvis til summen af de enkelte boligtyper. Anm: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Kilde: Egne beregninger på grundlag af registerdata. Der er ingen modsætning i, at den samlede reguleringsgevinst hen over deciler stiger, og at de gennemsnitlige reguleringsgevinster aftager med stigende deciler. Beregningerne af de samlede reguleringsgevinster fordelt på deciler giver derfor den samme indsigt som beregningerne i vismandsrapporten. Personer i de nederste indkomstdeciler modtager en højere samlet reguleringsgevinst af den simple årsag, at der her er væsentlig flere lejere end i de øverste deciler. Lejerne har i gennemsnit lavere indkomster end ejerne, men det betyder ikke, at alle lejere har en lav indkomst. Hvis man beregner reguleringsgevinsten pr. lejer og dermed ser bort fra ejerne, der jo ikke kan modtage reguleringsgevinster, så får man et mere retvisende billede af sammenhængen mellem indkomst og reguleringsgevinst. Dette blev gjort i figur 1, og det fremgår klart, at reguleringsgevinsten pr. lejer stiger med indkomsten. Der er således tale om en generel tendens til, at man får højere reguleringsgevinst, jo højere indkomst man har. Denne sammenhæng fremgår endnu tydeligere af regressionerne af reguleringsgevinsterne på socio-økonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder m.v.

6 4. Dårligt fungerende boligmarked Reguleringsgevinsterne kommer ikke primært de dårligst stillede til gode og dertil kommer, at huslejereguleringen har en lang række uheldige virkninger på boligmarkedets funktionsmåde. For det første hæmmes mobiliteten, da lejere, der har været heldige at få en god billig lejlighed, kun har en ringe tilskyndelse til at fraflytte lejligheden. I Munch og Svarer (2001) er det således dokumenteret, at en typisk husstand vil blive boende godt seks år længere i en bolig med høj reguleringsgevinst end i en med lav gevinst. Dette medvirker til, at der opstår køer til de billige lejeboliger, og det fastlåser lejeboligmarkedet specielt i København og de store provinsbyer. For det andet er der en tendens til, at kvadratmeterudnyttelsen i de mest regulerede boliger er dårlig. Vismandsrapporten viser, at boligforbruget målt i m 2 pr. person i private udlejningsboliger er større, jo større reguleringsgevinsten er. Har man en billig lejebolig, er det ofte overkommeligt at blive boende i tilfælde af skilsmisse og dødsfald, eller når børnene flytter hjemmefra. Enlige kan bo i store herskabslejligheder, mens store børnefamilier bor i små lejligheder. Omfanget af dette ville blive mindre, hvis huslejerne svarede til boligernes pris og kvalitet. For det tredje har udlejerne kun ringe incitament til at vedligeholde udlejningsboligerne, når lejen er under markedslejen. Det giver sig udslag i nedslidning af lejeboligmassen. Endelig for det fjerde er de, der ikke har været heldige at få en lejebolig, tvunget til at købe deres egen bolig, hvilket er med til at presse priserne op på ejerboligmarkedet. Huslejereguleringen er mest effektiv for de store lejemål, og de vil derfor opleve de største procentvise huslejestigninger ved en ophævelse af den nuværende huslejeregulering. Samtidig er der sammenhæng mellem lejeboligernes størrelse og beboernes indkomst, idet både reguleringsgevinsterne og husstandsindkomsten er stigende med boligens størrelse, jf. Jespersen og Munch (2001). Derfor kunne et første skridt mod et mere frit lejeboligmarked være at starte med at frigive huslejen for de store lejligheder, da det fordelingspolitisk vil være mindre kontroversielt. 5. Veje til et frit boligmarked Vismandsrapporten anbefaler, at boligmarkedet i Danmark liberaliseres, men går ikke i detaljer med mulige veje til et frit boligmarked. Der er imidlertid fremført det principielle synspunkt, at det er bedre at støtte lavindkomstgrupperne med personlige indkomstoverførsler frem for med lave huslejer, der forvrider incitamenterne på boligmarkedet, og i øvrigt ikke kun tilfalder husstande med lave indkomster. Boligsikring er et eksempel på en personlig indkomstoverførsel, der er klart målrettet mod lavindkomstgrupperne. I modsætning til reguleringsgevinsten tildeles boligsikringen således, at den aftager med husstandsindkomsten. Således går ca. 93 pct. af den samlede udbetaling af boligsikring til den fattigste halvdel af befolkningen, mens kun ca. 60 pct. af de samlede reguleringsgevinster tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Dertil kommer, at reguleringsgevinsterne er fordelt langt mere tilfældigt blandt lavindkomsthusstandene, end boligsikringen er det. Eksempelvis er det kun - af lejerne i de nederste indkomstdeciler, der opnår

7 positive reguleringsgevinster. Resten betaler en husleje, der ikke er lavere end markedslejen, og får derfor ikke støtte til deres boligforbrug via huslejereguleringen. Når boligsikringen fremdrages som eksempel, er det udelukkende for at illustrere, at man kan støtte lavindkomstfamilierne langt mere målrettet via personlige indkomstoverførsler end ved at holde fast i reguleringen af huslejerne. Boligsikringen tildeles både på baggrund af indkomstmæssige forhold og boligforbruget. Selvom boligstøtten i form af boligsikring og boligydelse er indkomstafhængig, gives den alligevel til ca. ½ mio. husstande, og de samlede udgifter var i 1999 knap 9 mia. kr. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om permanente personlige indkomstoverførsler skal ske i form af øremærket støtte til boligforbrug frem for en generel støtte til lavindkomstfamilier. Omfordelingen sker almindeligvis bedst i form af generelle indkomstoverførsler. En liberalisering af boligmarkedet kunne således med fordel ske sammen med tidsbegrænsede personlige overførsler, der giver nuværende lejere gode muligheder for at tilpasse deres boligforbrug til huslejerne på et frit boligmarked. Herved vil man også bedre kunne sikre, at der ikke er grupper, der gennem længere tid oplever meget høje sammensatte marginalskatter. Disse kan opstå, hvis boligsikringen øges permanent, idet højere indkomst ud over højere marginalskat på indkomst også giver anledning til lavere boligsikring. Hvis det praktisk eller politisk ikke er muligt at gennemføre en liberalisering af boligmarkedet, hvor de ramte lavindkomstgrupper kompenseres via højere personlige indkomstoverførsler, findes der andre veje til et frit boligmarked. Lejelovskommissionen omtalte fri leje ved genudlejning som en mulighed, der ikke rammer de nuværende lejere med højere huslejer. Denne løsning har dog ulemper i form af indlåsningseffekter, idet incitamentet til at fraflytte en reguleret bolig er ringe, når man ikke har mulighed for at finde en anden reguleret bolig, og der kan derfor gå lang tid, inden man når et frit lejeboligmarked med en sådan reform. Det har også været fremført, at åbne ventelister til private udlejningsboliger og andelsboliger kan fjerne bivirkninger ved huslejereguleringen i form af penge under bordet og gode forbindelser. Sådanne ventelister sikrer derimod på ingen måde, at de billige boliger tilfalder lavindkomsthusstandene. I den almene sektor, hvor der føres ventelister, er det jo netop sådan, at reguleringsgevinsten stiger med indkomsten, jf. tabel 1. En stor del af forklaringen er givetvis, at man med ventelister først kommer i betragtning til de attraktive boliger med store reguleringsgevinster, når man har ventet længe og dermed har nået en vis alder og indkomst. Der er med andre ord intet i almindelige ventelister, der sikrer, at familierne med de største behov får tildelt de billigste boliger. Desuden undgår man med ventelister heller ikke, at man bliver boende, når behovet for en stor bolig bliver mindre, f.eks. når børnene flytter hjemmefra. Der er tre parter, der er involveret i fordelingen af de økonomiske gevinster forbundet med huslejeregulering. Det drejer sig om de nuværende lejere, udlejerne og staten. De nuværende lejere nyder godt af huslejereguleringen, men fjerner man reguleringen uden at gøre andet, overgår gevinsten til udlejerne i form af kapitalgevinster. Alternativt kan man ved fjernelse af huslejeregu-

8 leringen samtidig indføre særbeskatning af udlejernes gevinster, således at staten inddrager gevinsten helt eller delvist. Problemet med begge løsninger er, som anført af Arnott (1995), at det ud fra et politisk synspunkt kan være problematisk at fjerne regulering af huslejer, fordi det indebærer omfordeling fra mange lejere til få udlejere eller staten. Det er imidlertid muligt at afskaffe huslejereguleringen, uden at de nuværende lejere rammes. De nuværende lejere kan få den juridiske ret til at bebo lejeboligen til den regulerede husleje, jf. Glaeser og Luttmer (1997). Denne rettighed kan senest ved fraflytning sælges til udlejeren, som derefter sætter markedslejen. Alternativt kan lejerne også vælge at sælge rettigheden med det samme og samtidig blive boende. Dermed kan lejerne i princippet kapitalisere de fremtidige reguleringsgevinster, men skal til gengæld betale en højere husleje i deres nuværende bolig. 2 En del af lejerne bor i deres nuværende regulerede lejebolig, fordi den er billig, og hvis den ikke passer til deres krav og behov, vil de have tilskyndelse til at sælge rettigheden med det samme og finde en anden bolig. Der skabes dermed overensstemmelse mellem pris og kvalitet, og mange af problemerne med et dårligt fungerende boligmarked fjernes. Denne fremgangsmåde i forbindelse med en afskaffelse af huslejereguleringen indebærer imidlertid, at de bedst stillede lejere vil få den største kapitalgevinst. Det er helt parallelt til, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved den nuværende huslejeregulering. Hvis det er et politisk krav, at denne fordeling af reguleringsgevinsterne skal fastholdes, er det således muligt, samtidigt med at huslejereguleringen fjernes for at skabe et mere velfungerende boligmarked. 6. Afslutning Der er et politisk ønske om at sikre, at også familier med lave indkomster har mulighed for gode boligforhold. Det er bl.a. baggrunden for den nuværende huslejeregulering. Beregningerne, som fremgår af denne artikel, dokumenterer det, mange nok har en fornemmelse af, nemlig at de økonomisk bedst stillede har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen er derfor ikke en effektiv måde at føre fordelingspolitik på. Samtidig betyder huslejereguleringen, at boligmarkedet ikke fungerer ordentligt, og at det er vanskeligt at finde en bolig for unge og andre, der f.eks. af arbejdsmæssige årsager skal flytte til et nyt område. Der er derfor behov for at fjerne den nuværende huslejeregulering, hvis boligmarkedet skal blive velfungerende. Det ville være oplagt at starte med at fjerne huslejereguleringen på store lejemål, fordi 2 Ved at få denne rettighed, der kan sælges, bliver de overkompenseret for de omkostninger, de har ved huslejeforhøjelsen. De nuværende lejere overkompenseres, fordi de får den kapitaliserede værdi af alle fremtidige reguleringsgevinster, hvor imod de bør kompenseres for huslejeforhøjelsen i den periode, de bor i det pågældende lejemål. Det kan derfor diskuteres, om prisen for rettigheden udelukkende skal bestemmes i en forhandling mellem lejer og udlejer, eller om myndighederne i en eller anden form skal inddrages.

9 reguleringsgevinsterne her er størst, og det er de mest velstillede blandt lejerne, der bor i store lejemål. Hvis den manglende politiske vilje til at fjerne huslejereguleringen alene skyldes, at politikerne ønsker, at de nuværende lejere skal fastholde de erhvervede reguleringsgevinster, er det teknisk muligt at opnå dette, som det fremgår af artiklen. De kapitalgevinster, der opstår, hvis huslejereguleringen fjernes, kan dog også beskattes. Det er således muligt at bestemme, hvilke fordelingspolitiske konsekvenser en fjernelse af huslejereguleringen skal have. Det fordelingspolitiske spørgsmål bør derfor ikke stå i vejen for en fjernelse af huslejereguleringen og dermed sikringen af et mere velfungerende boligmarked. 7. Litteraturliste Arnott, R. (1995): Time for Revisionism on Rent Control?, Journal of Economic Perspectives, 9, pp Boligministeriet (1997): Lejeforhold Lejelovskommisionens betænkning. Betænkning København. Boligselskabernes Landsforening (2001): Boligmarkedet Skævt og ineffektivt ( en kommentar til Vismandsrapporten) Busk, N. (2001): Ejere får det hele. Information d. 10. oktober. Det Økonomiske Råd (2001): Dansk Økonomi, forår København. Glaeser, E. L. and F. P. Luttmer (1997): The Misallocation of Housing under Rent Control. NBER Working Paper No Cambridge, Massachusetts. Jespersen, S. og J. R. Munch (2001): Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139, s Munch, J. R. and M. Svarer (2001): Rent Control and Tenure Duration. Working Paper 2001:5, Det Økonomiske Råds Sekretariat, København. Nielsen, G. (2002): Skal de almene boliger sælges, malkes eller udvikles? Samfundsøkonomen, nr. 2002/1.

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

REGERINGENS BOLIGPOLITIK

REGERINGENS BOLIGPOLITIK 19. april 2002 Af Lise Nielsen Resumé: REGERINGENS BOLIGPOLITIK Notatet beskriver regeringens boligpolitik fra forskellige synsvinkler De ændrede rammer for boligpolitikken har andet end signalværdi. Økonomi-

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi:

Den omfattende regulering og priskontrol på leje- og andelsboligmarkedet er til skade for den brede masse af boligforbrugere, fordi: Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik

Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Sæt boligen fri Liberal Alliances boligpolitik Boligmarkedet skal dereguleres Erstat planøkonomi med markedsøkonomi Boliger er sammen med mad livsnødvendigt forbrug. Derfor er det afgørende, at det politiske

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Hvem har glæde af huslejereguleringen?

Hvem har glæde af huslejereguleringen? x x x '(7.2120,6.( 5c' 6 (. 5 ( 7 $ 5, $ 7 ( 7 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen og Jakob Roland Munch Arbejdspapir 2001:4 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres

Læs mere

Hvem har glæde af huslejereguleringen?

Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): 258-277 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen Det Økonomiske Råds Sekretariat Jakob Roland Munch Det Økonomiske Råds Sekretariat SUMMARY: This

Læs mere

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER... 2 2. VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ 2001... 3

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor?

10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? 10 års vækst med samme andel lejerboliger - hvorfor? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd, Realdania Boligdag 2008 Center for Boligforskning Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande.

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 453 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0633906 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 453 af 11. maj 2016 (alm. del).

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde

Progressiv arveafgift kan give 2 mia. kr. til lavere skat på arbejde Progressiv arveafgift kan give En markant sænkning af skatten på arbejde i en skattereform kræver finansieringselementer. En mulig finansieringskilde til at lette skatten på arbejde er at indføre en progressiv

Læs mere

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning Dansk Økonomi forår 2001 KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT III.1 Indledning Høj velstand og store subsidier betyder høj boligstandard Går subsidierne til de rigtige personer? Boligmarkedet

Læs mere

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget L 96 Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 96 Bilag 2 Offentligt 14. januar 2016 J.nr. 15-3135149 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende L

Læs mere

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig?

Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Hvad får os til at vælge ejer- eller lejebolig? Morten Skak Center for Bolig og Velfærd Midtvejskonference 2008 Realdania Ejerboligandelen i Danmark og nogle andre europæiske lande. Pct. 70 65 60 55 50

Læs mere

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001

Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 2001 Mænd får størst gevinst af VK s skattelettelser siden 001 VK-regeringen har i flere omgange gennemført skattelettelser. Det betyder, at der i 010 blev givet skattelettelser for over 50 mia. kr. Skattelettelserne

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG

FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG 20. februar 2009 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELINGSEFFEKTER AF SKATTEKOMMISSIONENS FORSLAG Resumé: INKL. ERHVERVSSKATTER I det følgende er fordelingseffekterne af Skattekommissionens

Læs mere

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel - Sammenfatning af analyserapport Jonas Zangenberg Hansen, Peter Stephensen og Joachim Borg Kristensen April 213 Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste

Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliance vil give store skattelettelser til de rigeste Liberal Alliances lader i deres skatteforslag alle skattelettelser gå til de rigeste i samfundet. En direktørfamilie, der her en årlig husstandsindkomst

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen

Kontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2006

Boligydelse og boligsikring 2006 Boligydelse og boligsikring 2006 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer:

Dette notat om fremtidens efterspørgsel på ældreboliger vil indeholde følgende temaer: Notat Fremtidens efterspørgsel på ældreboliger 21. juli 2011 Sagsbeh: SINI Sagsnr.: 2011-37872/3 Emnenr.: 9.5.99 Dokumentnr.: 2011-229900 Sundheds- og Omsorgsafdelingen Frederiksberg kommune har i dag

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse

Del 3: Statistisk bosætningsanalyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 3: Statistisk bosætningsanalyse -Typificeringer Indholdsfortegnelse 1. Befolkningen generelt... 2 2. 18-29 årige... 2 3. 30-49

Læs mere

Stadigt færre offentligt forsørgede

Stadigt færre offentligt forsørgede Fakta om økonomi 23. juni 2016 Ref.: Økonomi & Analyse, LO Stadigt færre offentligt forsørgede Tal for offentligt forsørgede for 1. kvartal 2016 viser, at den faldende tendens de senere år fortsætter.

Læs mere

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato

Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Lejernes Landsorganisation Sekretariatet Deres ref. Vor ref. Dato Henvendelse til Beskæftigelsesministeren og Beskæftigelsesudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Telefon 33 37 55 00 18.

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Det danske boligmarked

Det danske boligmarked HD Finansiel Rådgivning forår 2011 Det danske boligmarked En analyse af boligformerne på det danske boligmarked belyst ved user costs samt en analyse af det offentliges påvirkning heraf. Martin Toft Vejleder:

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked

Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked - En mikroøkonomisk undersøgelse for 2000 erne Joachim Borg Kristensen September 2012 Forord Rapporten omhandler det private udlejningsboligmarked

Læs mere

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1

Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 DE ALMENE BOLIGER OG ANSVARET FOR DE SVAGESTE Af Anker, J.; Christensen, I; Romose, T.S. & T.B. Stax 1 Boligorganisationernes Landsforening har i forlængelse af debatten om et evt. salg af de almene boliger

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Analyse 10. december 2012

Analyse 10. december 2012 10. december 01 Betydelig udskiftning i gruppen med de 1 pct. højeste indkomster Af Andreas Orebo Hansen og Esben Anton Schultz Over de seneste 0 år er den samlede indkomstmasse blevet mere koncentreret

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Markedet for lejeboliger i 2015

Markedet for lejeboliger i 2015 Ejendomsforeningen Danmark Markedet for lejeboliger i 2015 Ved cheføkonom, cand. polit., ph.d. Morten Marott Larsen, Ejendomsforeningen Danmark Agenda Den private boligudlejning opfylder boligbehov på

Læs mere

Privat boligudlejning

Privat boligudlejning Privat boligudlejning - en glemt boligsektor på vej mod afregulering Privat boligudlejning er vigtig for mobiliteten på boligmarkedet. Det er en broget sektor, hvor økonomien en årrække har været baseret

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007.

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 204 Offentligt J.nr. 2007-318-0593 Dato: 17. april 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 204 af 22. marts 2007. (Alm.

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk Boliger og velfærd Boligselskabernes Landsforenings kommentarer til Velfærdskommissionens forslag på det boligpolitiske område med særligt henblik på den almene sektor og det boligsociale arbejde Studiestræde

Læs mere

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb

Oversigt i korte træk. Sådan beregnes boligydelse i 2000. Boligudgiften (A) Indtægtsandel (B) Kompensationsbeløb forside Boligydelse 2000 Oversigt i korte træk Se nærmere om beregningen på de næste sider. Sådan beregnes boligydelse i 2000 Boligydelsen udgør i 2000: 87% af forskellen mellem (A) En beregnet boligudgift

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr.

Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 12 mia. kr. Regningen for krisen er dyr for danskerne Regeringens kriseregning: Stigende skatter og velfærdstab på 1 mia. kr. En samlet beregning af regeringens økonomiske krisestyring i form af Forårspakke. og Genopretningspakken

Læs mere

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden

Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Social arv i Danmark Børns opvækstvilkår har enorm betydning for fremtiden Der er fortsat en betydelig social arv i forhold til indkomst i Danmark. Udviklingen i den sociale mobilitet mellem forældre og

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger

BOLIGSTØTTEN 2015. danmarks almene boliger BOLIGSTØTTEN 2015 bl danmarks almene boliger Oplysningerne i denne pjece er målrettet til beboere i almene boliger og dækker ikke altid beboere i andre boligtyper! Hjælp til huslejen Hvis du bor til leje

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Formuer koncentreret blandt de rigeste

Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Værelsesudlejning. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 Værelsesudlejning Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Mangel på studieboliger trækker næsten altid overskrifter ved studiestart. Mange studerende skal i løbet af få uger mobilisere en bolig

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere