Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked"

Transkript

1 Mod et retfærdigt og effektivt boligmarked Anne Kristine Høj, specialkonsulent, og Jakob Roland Munch, specialkonsulent, Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Beregninger i artiklen dokumenterer, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen indebærer yderligere, at boligmarkedet fungerer dårligt, og der derfor bl.a. opstår køer til lejeboliger, og priserne på ejerboliger presses op. Huslejereguleringen bør derfor afskaffes. Ejerne af udlejningsejendomme vil få en kapitalgevinst i forbindelse med ophævelsen af huslejereguleringen. Via beskatning af kapitalgevinsten kan det offentlige dog helt eller delvist inddrage den opståede kapitalgevinst. Det er teknisk muligt at ophæve huslejereguleringen samtidig med, at de nuværende lejere, der tilfældigvis har fået en økonomisk gevinst ved huslejereguleringen, kan fastholde denne, hvis det er et politisk ønske at undgå fordelingsvirkninger. 1. Indledning Boligmarkedet er en vigtig del af velfærdsstaten, og der sker en betydelig subsidiering og regulering af boligmarkedet. En del af reguleringen af boligmarkedet finder sted i form af huslejeregulering, der indebærer, at huslejen fastsættes lavere end den frie markedsleje. Et argument for huslejereguleringen er, at også borgere med lave indkomster skal have mulighed for gode boligforhold. Det er derfor helt nødvendigt at få klarhed over, om det rent faktisk er sådan, at familier med de laveste indkomster har mest glæde af den førte boligpolitik. Der kan også være andre økonomiske årsager til, at der er behov for offentlig intervention og subsidiering i en velfærdsstat. Et argument kunne være, at gode boliger har betydning for sundhedstilstanden og dermed sundhedsudgifterne og arbejdsstyrkens sygefravær, og et ureguleret boligmarked ikke af sig selv ville sikre et tilstrækkeligt antal boliger af rimelig kvalitet. Med dagens boligstandard og økonomiske velstandsniveau er de sundhedsskadelige boliger stort set forsvundet, og den type af argument kan derfor næppe tillægges nogen betydning nu om dage. Der kan være behov for en vis beskyttelse af lejere i eksisterende lejemål for at sikre lejerne mod, at udlejeren bruger sin styrkeposition over for lejeren til at presse lejen op over markedslejen, når først lejekontrakten er indgået. Udlejerens styrkeposition i forhold til lejeren opstår, fordi det er 1 Kollegaer og formandskabet takkes for kommentarer. Vurderinger og synspunkter er alene forfatternes ansvar.

2 forbundet med både økonomiske og personlige omkostninger at fraflytte et lejemål, hvilket udlejeren kan udnytte, men det er ikke et argument for, at der er behov den nuværende generelle regulering af huslejerne. Det er derfor især fordelingsmæssige forhold, der kan være argument for, at der er behov for den nuværende lovgivning om huslejeregulering. 2. Reguleringsgevinster og indkomstforhold Det Økonomiske Råds formandskab har i Dansk Økonomi, Foråret 2001 undersøgt, hvilke personer der har økonomisk fordel af huslejereguleringen. Det er sket ved at analysere, hvilke karakteristika som f.eks. indkomst, stilling og andre socio-økonomiske karakteristika, der kendetegner de personer, som får de største huslejebesparelser som følge af huslejereguleringen. Huslejebesparelsen er beregnet som forskellen mellem den faktiske husleje og den husleje, der ville gælde, hvis boligen ikke var omfattet af huslejeregulering. Den beregnede huslejebesparelse betegnes i det følgende som reguleringsgevinsten. Det er antaget, at udlejeren uden huslejeregulering vil tage en husleje, der indebærer, at investeringen forrentes svarende til den bedste alternative forrentning. Prisen på udlejningsboligen er beregnet ved hjælp af Told- og Skattestyrelsens vurderingsmodel for ejerboliger, hvor bl.a. størrelse, alder, installationsforhold mv. indgår i bestemmelsen. Den samlede økonomiske gevinst ved huslejereguleringen for private udlejningsboliger, almene boliger og ældre andelsboliger er beregnet til ca. 15 mia. kr. for Undersøgelsen dokumenterer samtidigt klart, at personer med gode økonomiske vilkår har de største økonomiske gevinster af huslejereguleringen, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Figur 1 viser sammenhængen mellem indkomsten for hele befolkningen opdelt på deciler og størrelsen af den gennemsnitlige reguleringsgevinst pr. lejer. Det fremgår, at reguleringsgevinsten er stigende med indkomsten og størst for de velstillede. Den gennemsnitlige reguleringsgevinst for en lejer i den øverste indkomstdecil er således godt kr. og kun knap kr. for en lejer i den nederste decil.

3 Figur 1 Huslejeregulering især en fordel for de bedst stillede kr. 25 Reguleringsgevinst pr. lejer Indkomstdecil Anm: I figuren er hele befolkningen inddelt efter indkomst. Indkomsten er opgjort som den husholdningsækvivalerede disponible indkomst pr. person. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien. Reguleringsgevinsten er opgjort som gennemsnittet pr. lejer. Kilde: Dansk Økonomi (2001). Fordelingen af reguleringsgevinster på indkomstdeciler giver et aggregeret billede af, hvem der har de største økonomiske fordele af huslejereguleringen. Ved hjælp af statistiske analyser i form af regressioner er det muligt at få yderligere viden om, hvorvidt socio-økonomiske forhold som uddannelse, alder, beskæftigelse og indkomst har statistisk signifikant betydning for størrelsen af reguleringsgevinsten. Resulatet af analyserne angiver også den størrelsesmæssige betydning af de enkelte variable. I tabel 1 er vist betydningen af udvalgte variable fra regressionen. Det fremgår, at husstande i private udlejningsboliger med en husstandsindkomst på kr., i gennemsnit kan forventes at have en reguleringsgevinst, der er kr. større, end husstande med en indkomst på kr. Det overordnede billede, der fremgår af tabellen er, at jo højere indkomst, alder og uddannelse en person har, jo højere er den pågældendes forventede reguleringsgevinst. Samtidig er den gennemsnitlige reguleringsgevinst mindre for førtidspensionister og for langtidsledige i almene boliger. Den er også mindre for indvandrere end for andre danskere i almene boliger og andelsboliger, men større i private udlejningsboliger.

4 Tabel 1 Forskel i reguleringsgevinst Indkomst: Ú kr. Alder: 30Ú50 år Uddannelse: faglærtúlvu Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger kr Indvandrer Førtidspensionist Langtidsledig Anm.: Hver række i tabellen angiver, hvor meget reguleringsgevinsten ændres, når en af referencepersonens karakteristika ændres. Referencepersonen er en dansker på ca. 30 år, der er faglært, i beskæftigelse og har en disponibel husstandsindkomst på kr. Kilde: Dansk Økonomi (2001). 3. Indvendinger mod beregningerne Resultaterne af fordelingsberegningerne er bl.a. blevet anfægtet af formanden for Lejernes Landsorganisation i København (LLO), jf. Busk (2001) og formanden for Boligselskabernes Landsforening (BL), jf. Boligselskabernes Landsforening (2001) og Nielsen (2002). De har taget som udgangspunkt, at lejerne i gennemsnit har lavere indkomster end boligejere, og selvom der findes få rige lejere med høje reguleringsgevinster, så må det være sådan, at størstedelen af den samlede reguleringsgevinst tilfalder dem med de laveste indkomster. Den statistiske analyse, som er refereret ovenfor, omfatter signifikanstest af variablerne i estimationen. Den dokumenterer klart, at der er tale om en systematisk positiv sammenhæng mellem størrelsen af reguleringsgevinsten og indkomstens størrelse. Påstanden om, at huslejereguleringen først og fremmest er til gavn for familier med lave indkomster, og at der kun findes få familier med høje indkomster og store reguleringsgevinster, holder altså ikke for en nærmere analyse. LLO og BL har den opfattelse, at fordelingen af de samlede reguleringsgevinster på ca. 15 mia. kr. på de forskellige indkomstgrupper er central information. Denne fremgår kun indirekte af vismandsrapporten. I rapporten er vist den gennemsnitlige reguleringsgevinst for hver decil. En fordeling af den samlede reguleringsgevinst på 15 mia. kr. på indkomstdeciler foretages løst sagt ved at fordele de 15 mia. kr. i forhold til den gennemsnitlige reguleringsgevinster og antallet af personer i husholdningerne i hver indkomstdecil. Beregninger viser, at 2,7 mia. kr. går til lejerne i den nederste indkomstdecil, og dette beløb er støt faldende fra 1,9 til 1,1 mia. kr. fra 2. til 10.

5 decil, jf. tabel 2. Der er også foretaget en opdeling af reguleringsgevinsten på private udlejningsboliger, almene boliger og andelsboliger. Tabel 2 Reguleringsgevinster fordelt på indkomstdeciler, 1999 D1 D2 D3 D4 D5 D6 D7 D8 D9 D10 Alle kr Maksimumindkomst a 133 a Andel i pct Ejere Privat udlejning Almene boliger Andelsboliger I alt b Samlet reguleringsgevinst, mia. kr Privat udlejning 1,8 0,8 0,7 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,6 0,7 7,6 Almene boliger 0,7 0,9 1,0 0,8 0,6 0,5 0,5 0,4 0,3 0,1 5,9 Andelsboliger 0,3 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 2,0 I alt b 2,7 1,9 1,8 1,5 1,4 1,3 1,3 1,3 1,2 1,1 15,5 a) For 10. decil og Alle er angivet gennemsnittet. b) Pga. afrunding svarer i alt ikke nødvendigvis til summen af de enkelte boligtyper. Anm: Indkomstbegrebet er den husholdningsækvivalerede disponible indkomst. Der er således taget højde for antallet af personer i husholdningen og stordriftsfordele, når der er flere voksne personer i familien, jf. Det Økonomiske Råd (2001). Kilde: Egne beregninger på grundlag af registerdata. Der er ingen modsætning i, at den samlede reguleringsgevinst hen over deciler stiger, og at de gennemsnitlige reguleringsgevinster aftager med stigende deciler. Beregningerne af de samlede reguleringsgevinster fordelt på deciler giver derfor den samme indsigt som beregningerne i vismandsrapporten. Personer i de nederste indkomstdeciler modtager en højere samlet reguleringsgevinst af den simple årsag, at der her er væsentlig flere lejere end i de øverste deciler. Lejerne har i gennemsnit lavere indkomster end ejerne, men det betyder ikke, at alle lejere har en lav indkomst. Hvis man beregner reguleringsgevinsten pr. lejer og dermed ser bort fra ejerne, der jo ikke kan modtage reguleringsgevinster, så får man et mere retvisende billede af sammenhængen mellem indkomst og reguleringsgevinst. Dette blev gjort i figur 1, og det fremgår klart, at reguleringsgevinsten pr. lejer stiger med indkomsten. Der er således tale om en generel tendens til, at man får højere reguleringsgevinst, jo højere indkomst man har. Denne sammenhæng fremgår endnu tydeligere af regressionerne af reguleringsgevinsterne på socio-økonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder m.v.

6 4. Dårligt fungerende boligmarked Reguleringsgevinsterne kommer ikke primært de dårligst stillede til gode og dertil kommer, at huslejereguleringen har en lang række uheldige virkninger på boligmarkedets funktionsmåde. For det første hæmmes mobiliteten, da lejere, der har været heldige at få en god billig lejlighed, kun har en ringe tilskyndelse til at fraflytte lejligheden. I Munch og Svarer (2001) er det således dokumenteret, at en typisk husstand vil blive boende godt seks år længere i en bolig med høj reguleringsgevinst end i en med lav gevinst. Dette medvirker til, at der opstår køer til de billige lejeboliger, og det fastlåser lejeboligmarkedet specielt i København og de store provinsbyer. For det andet er der en tendens til, at kvadratmeterudnyttelsen i de mest regulerede boliger er dårlig. Vismandsrapporten viser, at boligforbruget målt i m 2 pr. person i private udlejningsboliger er større, jo større reguleringsgevinsten er. Har man en billig lejebolig, er det ofte overkommeligt at blive boende i tilfælde af skilsmisse og dødsfald, eller når børnene flytter hjemmefra. Enlige kan bo i store herskabslejligheder, mens store børnefamilier bor i små lejligheder. Omfanget af dette ville blive mindre, hvis huslejerne svarede til boligernes pris og kvalitet. For det tredje har udlejerne kun ringe incitament til at vedligeholde udlejningsboligerne, når lejen er under markedslejen. Det giver sig udslag i nedslidning af lejeboligmassen. Endelig for det fjerde er de, der ikke har været heldige at få en lejebolig, tvunget til at købe deres egen bolig, hvilket er med til at presse priserne op på ejerboligmarkedet. Huslejereguleringen er mest effektiv for de store lejemål, og de vil derfor opleve de største procentvise huslejestigninger ved en ophævelse af den nuværende huslejeregulering. Samtidig er der sammenhæng mellem lejeboligernes størrelse og beboernes indkomst, idet både reguleringsgevinsterne og husstandsindkomsten er stigende med boligens størrelse, jf. Jespersen og Munch (2001). Derfor kunne et første skridt mod et mere frit lejeboligmarked være at starte med at frigive huslejen for de store lejligheder, da det fordelingspolitisk vil være mindre kontroversielt. 5. Veje til et frit boligmarked Vismandsrapporten anbefaler, at boligmarkedet i Danmark liberaliseres, men går ikke i detaljer med mulige veje til et frit boligmarked. Der er imidlertid fremført det principielle synspunkt, at det er bedre at støtte lavindkomstgrupperne med personlige indkomstoverførsler frem for med lave huslejer, der forvrider incitamenterne på boligmarkedet, og i øvrigt ikke kun tilfalder husstande med lave indkomster. Boligsikring er et eksempel på en personlig indkomstoverførsel, der er klart målrettet mod lavindkomstgrupperne. I modsætning til reguleringsgevinsten tildeles boligsikringen således, at den aftager med husstandsindkomsten. Således går ca. 93 pct. af den samlede udbetaling af boligsikring til den fattigste halvdel af befolkningen, mens kun ca. 60 pct. af de samlede reguleringsgevinster tilfalder den fattigste halvdel af befolkningen. Dertil kommer, at reguleringsgevinsterne er fordelt langt mere tilfældigt blandt lavindkomsthusstandene, end boligsikringen er det. Eksempelvis er det kun - af lejerne i de nederste indkomstdeciler, der opnår

7 positive reguleringsgevinster. Resten betaler en husleje, der ikke er lavere end markedslejen, og får derfor ikke støtte til deres boligforbrug via huslejereguleringen. Når boligsikringen fremdrages som eksempel, er det udelukkende for at illustrere, at man kan støtte lavindkomstfamilierne langt mere målrettet via personlige indkomstoverførsler end ved at holde fast i reguleringen af huslejerne. Boligsikringen tildeles både på baggrund af indkomstmæssige forhold og boligforbruget. Selvom boligstøtten i form af boligsikring og boligydelse er indkomstafhængig, gives den alligevel til ca. ½ mio. husstande, og de samlede udgifter var i 1999 knap 9 mia. kr. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved, om permanente personlige indkomstoverførsler skal ske i form af øremærket støtte til boligforbrug frem for en generel støtte til lavindkomstfamilier. Omfordelingen sker almindeligvis bedst i form af generelle indkomstoverførsler. En liberalisering af boligmarkedet kunne således med fordel ske sammen med tidsbegrænsede personlige overførsler, der giver nuværende lejere gode muligheder for at tilpasse deres boligforbrug til huslejerne på et frit boligmarked. Herved vil man også bedre kunne sikre, at der ikke er grupper, der gennem længere tid oplever meget høje sammensatte marginalskatter. Disse kan opstå, hvis boligsikringen øges permanent, idet højere indkomst ud over højere marginalskat på indkomst også giver anledning til lavere boligsikring. Hvis det praktisk eller politisk ikke er muligt at gennemføre en liberalisering af boligmarkedet, hvor de ramte lavindkomstgrupper kompenseres via højere personlige indkomstoverførsler, findes der andre veje til et frit boligmarked. Lejelovskommissionen omtalte fri leje ved genudlejning som en mulighed, der ikke rammer de nuværende lejere med højere huslejer. Denne løsning har dog ulemper i form af indlåsningseffekter, idet incitamentet til at fraflytte en reguleret bolig er ringe, når man ikke har mulighed for at finde en anden reguleret bolig, og der kan derfor gå lang tid, inden man når et frit lejeboligmarked med en sådan reform. Det har også været fremført, at åbne ventelister til private udlejningsboliger og andelsboliger kan fjerne bivirkninger ved huslejereguleringen i form af penge under bordet og gode forbindelser. Sådanne ventelister sikrer derimod på ingen måde, at de billige boliger tilfalder lavindkomsthusstandene. I den almene sektor, hvor der føres ventelister, er det jo netop sådan, at reguleringsgevinsten stiger med indkomsten, jf. tabel 1. En stor del af forklaringen er givetvis, at man med ventelister først kommer i betragtning til de attraktive boliger med store reguleringsgevinster, når man har ventet længe og dermed har nået en vis alder og indkomst. Der er med andre ord intet i almindelige ventelister, der sikrer, at familierne med de største behov får tildelt de billigste boliger. Desuden undgår man med ventelister heller ikke, at man bliver boende, når behovet for en stor bolig bliver mindre, f.eks. når børnene flytter hjemmefra. Der er tre parter, der er involveret i fordelingen af de økonomiske gevinster forbundet med huslejeregulering. Det drejer sig om de nuværende lejere, udlejerne og staten. De nuværende lejere nyder godt af huslejereguleringen, men fjerner man reguleringen uden at gøre andet, overgår gevinsten til udlejerne i form af kapitalgevinster. Alternativt kan man ved fjernelse af huslejeregu-

8 leringen samtidig indføre særbeskatning af udlejernes gevinster, således at staten inddrager gevinsten helt eller delvist. Problemet med begge løsninger er, som anført af Arnott (1995), at det ud fra et politisk synspunkt kan være problematisk at fjerne regulering af huslejer, fordi det indebærer omfordeling fra mange lejere til få udlejere eller staten. Det er imidlertid muligt at afskaffe huslejereguleringen, uden at de nuværende lejere rammes. De nuværende lejere kan få den juridiske ret til at bebo lejeboligen til den regulerede husleje, jf. Glaeser og Luttmer (1997). Denne rettighed kan senest ved fraflytning sælges til udlejeren, som derefter sætter markedslejen. Alternativt kan lejerne også vælge at sælge rettigheden med det samme og samtidig blive boende. Dermed kan lejerne i princippet kapitalisere de fremtidige reguleringsgevinster, men skal til gengæld betale en højere husleje i deres nuværende bolig. 2 En del af lejerne bor i deres nuværende regulerede lejebolig, fordi den er billig, og hvis den ikke passer til deres krav og behov, vil de have tilskyndelse til at sælge rettigheden med det samme og finde en anden bolig. Der skabes dermed overensstemmelse mellem pris og kvalitet, og mange af problemerne med et dårligt fungerende boligmarked fjernes. Denne fremgangsmåde i forbindelse med en afskaffelse af huslejereguleringen indebærer imidlertid, at de bedst stillede lejere vil få den største kapitalgevinst. Det er helt parallelt til, at de økonomisk bedst stillede lejere har de største gevinster ved den nuværende huslejeregulering. Hvis det er et politisk krav, at denne fordeling af reguleringsgevinsterne skal fastholdes, er det således muligt, samtidigt med at huslejereguleringen fjernes for at skabe et mere velfungerende boligmarked. 6. Afslutning Der er et politisk ønske om at sikre, at også familier med lave indkomster har mulighed for gode boligforhold. Det er bl.a. baggrunden for den nuværende huslejeregulering. Beregningerne, som fremgår af denne artikel, dokumenterer det, mange nok har en fornemmelse af, nemlig at de økonomisk bedst stillede har de største gevinster ved huslejereguleringen. Huslejereguleringen er derfor ikke en effektiv måde at føre fordelingspolitik på. Samtidig betyder huslejereguleringen, at boligmarkedet ikke fungerer ordentligt, og at det er vanskeligt at finde en bolig for unge og andre, der f.eks. af arbejdsmæssige årsager skal flytte til et nyt område. Der er derfor behov for at fjerne den nuværende huslejeregulering, hvis boligmarkedet skal blive velfungerende. Det ville være oplagt at starte med at fjerne huslejereguleringen på store lejemål, fordi 2 Ved at få denne rettighed, der kan sælges, bliver de overkompenseret for de omkostninger, de har ved huslejeforhøjelsen. De nuværende lejere overkompenseres, fordi de får den kapitaliserede værdi af alle fremtidige reguleringsgevinster, hvor imod de bør kompenseres for huslejeforhøjelsen i den periode, de bor i det pågældende lejemål. Det kan derfor diskuteres, om prisen for rettigheden udelukkende skal bestemmes i en forhandling mellem lejer og udlejer, eller om myndighederne i en eller anden form skal inddrages.

9 reguleringsgevinsterne her er størst, og det er de mest velstillede blandt lejerne, der bor i store lejemål. Hvis den manglende politiske vilje til at fjerne huslejereguleringen alene skyldes, at politikerne ønsker, at de nuværende lejere skal fastholde de erhvervede reguleringsgevinster, er det teknisk muligt at opnå dette, som det fremgår af artiklen. De kapitalgevinster, der opstår, hvis huslejereguleringen fjernes, kan dog også beskattes. Det er således muligt at bestemme, hvilke fordelingspolitiske konsekvenser en fjernelse af huslejereguleringen skal have. Det fordelingspolitiske spørgsmål bør derfor ikke stå i vejen for en fjernelse af huslejereguleringen og dermed sikringen af et mere velfungerende boligmarked. 7. Litteraturliste Arnott, R. (1995): Time for Revisionism on Rent Control?, Journal of Economic Perspectives, 9, pp Boligministeriet (1997): Lejeforhold Lejelovskommisionens betænkning. Betænkning København. Boligselskabernes Landsforening (2001): Boligmarkedet Skævt og ineffektivt ( en kommentar til Vismandsrapporten) Busk, N. (2001): Ejere får det hele. Information d. 10. oktober. Det Økonomiske Råd (2001): Dansk Økonomi, forår København. Glaeser, E. L. and F. P. Luttmer (1997): The Misallocation of Housing under Rent Control. NBER Working Paper No Cambridge, Massachusetts. Jespersen, S. og J. R. Munch (2001): Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139, s Munch, J. R. and M. Svarer (2001): Rent Control and Tenure Duration. Working Paper 2001:5, Det Økonomiske Råds Sekretariat, København. Nielsen, G. (2002): Skal de almene boliger sælges, malkes eller udvikles? Samfundsøkonomen, nr. 2002/1.

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

Hvem har glæde af huslejereguleringen?

Hvem har glæde af huslejereguleringen? Nationaløkonomisk Tidsskrift 139 (2001): 258-277 Hvem har glæde af huslejereguleringen? Svend Jespersen Det Økonomiske Råds Sekretariat Jakob Roland Munch Det Økonomiske Råds Sekretariat SUMMARY: This

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster

Økonomisk analyse. Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Økonomisk analyse Ejer/lejerbalancen og boligsubsidierne/reguleringsgevinster Indhold 1. EJER/LEJER BALANCEN, BEREGNINGER FRA AER... 2 2. VISMÆNDENE ANALYSERER BALANCEN PÅ BOLIGMARKEDET, MAJ 2001... 3

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning

KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT. Dansk Økonomi forår 2001. III.1 Indledning Dansk Økonomi forår 2001 KAPITEL III BOLIGMARKEDET SKÆVT OG INEFFEKTIVT III.1 Indledning Høj velstand og store subsidier betyder høj boligstandard Går subsidierne til de rigtige personer? Boligmarkedet

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan

Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Beskatning af boliger - hvorfor og hvordan Af John Smidt, Kontorchef i Det Økonomiske Råds Sekretariat 1 Artiklen påviser, at ejendomsværdiskatten med den aktuelle skattemæssige værdi af rentefradragsretten

Læs mere

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING

FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING 29. september 2003 Af Mikkel Baadsgaard - Direkte telefon: 33 55 77 21 Resumé: FORMUEUDVIKLING OG FORMUEFORDELING I perioden 1995 til 2001 er husholdningernes gennemsnitlige nettoformue steget med i gennemsnit

Læs mere

Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked

Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked Konsekvenser af huslejeregulering på det private udlejningsboligmarked - En mikroøkonomisk undersøgelse for 2000 erne Joachim Borg Kristensen September 2012 Forord Rapporten omhandler det private udlejningsboligmarked

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk

Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 33 76 20 00, Fax 33 76 20 01, www.bl.dk, email bl@bl.dk Boliger og velfærd Boligselskabernes Landsforenings kommentarer til Velfærdskommissionens forslag på det boligpolitiske område med særligt henblik på den almene sektor og det boligsociale arbejde Studiestræde

Læs mere

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014

Boliger subsidier og tilskud. Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boliger subsidier og tilskud Torben M Andersen Økonomisk Råd Marts 2014 Boligpolitik er vanskelig! Grundlæggende krav til en rimelig bolig for alle Varigt forbrugsgode: Stor up-front investering løbende

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte

Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08. Budget 2005-2008. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2005-2008 4-08 Budget 2005-2008 550 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Vedtaget i Byrådet: 7. oktober 2004 Administrativ: Borgerservice@htk.dk

Læs mere

Udlejning af ejerboligen

Udlejning af ejerboligen - 1 Udlejning af ejerboligen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Flere læsere har fremsendt spørgsmål om udlejning af ejerboliger, som ikke har kunnet sælges på et kriseramt boligmarked. Jeg

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

entreprenøren NR. 5/2012 NOVEMBER Foto: Stig Larsen

entreprenøren NR. 5/2012 NOVEMBER Foto: Stig Larsen entreprenøren NR. 5/2012 NOVMBR N V O L J L Foto: Stig Larsen T FOR PRIVA NDIG R I R R A B R NØDV L L G IN N J BOLIGUDL YTTLS? LJRBSK LJLOVN BARRIR FOR LLR NØDVNDIG LJRBS BTYDNINGN AF DN PRIVAT BOLIGUDLJ-

Læs mere

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte

Budget 2004-2007. 550 Boligstøtte Høje-Taastrup Kommune Budgetdokument 2004-2007 Sagsnr. 5-1-9/0803 Budgetdokument nr. 4-07 Budget 2004-2007 Ansvarsplacering Behandling og vedtagelse Udvalg: Socialudvalget Behandlet i udvalget: 13/8 2003

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER

INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER INDFLYTTERE I ALMENE BOLIGER Økonomiske og sociale forhold JØRGEN ANKER/IVAN CHRISTENSEN/MARTIN RASMUSSEN/ TINA SKOVGAARD ROMOSE/TOBIAS BØRNER STAX KØBENHAVN 2003 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET 03:23 INDHOLD

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2010

Boligydelse og boligsikring 2010 Boligydelse og boligsikring 2010 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Boligydelse og boligsikring 2008

Boligydelse og boligsikring 2008 Boligydelse og boligsikring 2008 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er to slags boligstøtte:

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER

VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER VELKOMMEN AKTUEL STATUS I LEJEBOLIGMARKEDET VÆSENTLIGSTE UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Torben Christensen Adm. direktør Ejendomsforeningen Danmark Lejeboligens fremtid Lejeboligens fremtid Ejerbolig Privat

Læs mere

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7

Indledning... 2. 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3. 2. Befolkningstilvækst... 6. 3. Flyttemønstre... 7 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Befolkningssammensætning fordelt på alder... 3 2. Befolkningstilvækst... 6 3. Flyttemønstre... 7 4. Befolkningsfremskrivning fordelt på aldersgrupper... 10 5. Forskellige

Læs mere

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009

Københavns Kommune. Boligydelse og boligsikring 2009 Københavns Kommune Boligydelse og boligsikring 2009 Boligstøtte To slags hjælp Hvis du bor til leje i en lejlighed med eget køkken, kan du måske få hjælp til huslejen. Hjælpen hedder boligstøtte. Der er

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Ti myter om at bo til leje

Ti myter om at bo til leje Ti myter om at bo til leje ed-logo negativ.pdf 28-03-2012 11:11:40 Forord Der er stor interesse for bolig- og ejendomsmarkedet. Det er både naturligt og glædeligt. Ejendomme er et væsentligt element i

Læs mere

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven

Politisk analyse. Kommunerne og boligreguleringsloven Politisk analyse Kommunerne og boligreguleringsloven Indhold 1. FORSLAG OM AFSKAFFELSEN AF BOLIGREGULERINGEN I RANDERS... 2 2. VEDRØRENDE DE BERØRTE EJENDOMME OG LEJEMÅL... 2 3. VEDRØRENDE BELASTNINGEN

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Privat boligudlejning

Privat boligudlejning SBi 2008:01 Privat boligudlejning Motiver, strategier og økonomi Privat boligudlejning Motiver, strategi og økonomi Hans Skifter Andersen Morten Skak SBi 2008:01 Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

Lejervilkår i Danmark. Om lejernes sociale og økonomiske vilkår

Lejervilkår i Danmark. Om lejernes sociale og økonomiske vilkår Lejervilkår i Danmark Om lejernes sociale og økonomiske vilkår Lejernes Landsorganisation 8. udgave, December 2004 Indhold... SIDE FORORD... 3 1. LEJERBOLIGEN HOLDER STAND... 4 2. BEBOERSAMMENSÆTNINGEN

Læs mere

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45%

boligform 1981-2003 enlige under 30 år i egen bolig 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% boligform 1981-2003 par under 30 år uden børn i egen bolig 45% livscyklusgrupper Unge enlige, barnløse par, singler og ældre par. Sådan lyder nogle af de livscyklusgrupper, som civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen og sociolog Hans Kristensen inddeler os i.

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR

Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR - 1 Fraskilte ægtefællers bolig i sameje beboelse af den ene ægtefælle rentefradragsret på indestående lån SKM2012.716.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet meddelte ved et bindende

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling

Udgiver. 30. juli 2012. Redaktion Sonia Khan soah@rd.dk. Realkredit Danmark Strødamvej 46 2100 København Ø Risikostyring og forretningsudvikling 30. juli 2012. Forældrekøb en omkostningsfri investering i dit barns fremtid I dag, den 30. juli, får over 80.700 unge det længe ventede brev ind af brevsprækken, nemlig svaret på om de er kommet ind på

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Lovforslag nr. L 111 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 12. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen) Forslag til Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte (Udbetaling af boligstøtte

Læs mere

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden

Forældrekøb markant billigere end for ét år siden 11. august 2009 Forældrekøb markant billigere end for ét år siden Torsdag den 30. juli fik 45.861 studerende det brev, de har ventet på hele sommeren; et ja til at komme ind på en videregående uddannelse.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6

Boligpriserne. holder. Danskerne: Fokus på det private udlejningsmarked. Balladen om CIBOR-renten koster troværdighed LÆS SIDE 6 Boligøkonomisk Videncenter NYHEDSBREV Oktober 2012 Danskerne: Boligpriserne holder Nu er der flere, der tror på, at boligpriserne stiger frem for at falde. Men et flertal, 54 pct., vurderer, at priserne

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen

Medlem af Inatsisartut Niels Thomsen Demokraterne -/Her. Svar til 37, spørgsmål nr. 2010-274. Kære Niels Thomsen Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem

Læs mere

KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001

KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001 30. maj 2001 Journal 30. maj 0203/0230/LN 2001 Journal 0203/0230 LN/TP/MH/JA/LA KOMMENTARER TIL DØR'S DISKUSSIONSOPLÆG, MAJ 2001 Nedenfor sammenfattes, kommenteres og vurderes synspunkter og analyser i

Læs mere

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008

Aalborg Universitet. Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten. Publication date: 2008 Aalborg Universitet Privat udlejning Andersen, Hans Skifter; Skak, Morten Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Notat. Genhusning i forbindelse med helhedsplaner

Notat. Genhusning i forbindelse med helhedsplaner Notat Ver 2.0 Kontaktoplysninger Finn Larsen Udlejningschef Genhusning i forbindelse med helhedsplaner og lign. I forbindelse med byggeprojekter der omfatter eksempelvis boligsammenlægninger, nedlæggelse

Læs mere

Skal boligmarkedet liberaliseres?

Skal boligmarkedet liberaliseres? Morten Skak Skal boligmarkedet liberaliseres? Resume I et det danske samfund kan vi forøge velfærden ved at give markedet frit og lade pengepungen bestemme på boligmarkedet. Hertil kommer, at huslejestigningerne

Læs mere

Af Bent Madsen 3. januar 2000

Af Bent Madsen 3. januar 2000 p:\gs\december 99\boform-bm.doc Af Bent Madsen 3. januar 2000 RESUMÈ TILSKUD TIL FORSKELLIGE BOLIGFORMER I den offentlige debat bliver det ofte fremstillet som om, at de almene boliger modtager rigelige

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Forældrekøb økonomi og skat

Forældrekøb økonomi og skat Forældrekøb økonomi og skat Indhold Køb af lejlighed...3 Udlejning...3 Boligsikring...3 De unges skatteforhold...3 Forældrenes skatteforhold...4 Virksomhedsordningen...4 Kapitalafkastordningen...4 Fortjeneste

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

UDENLANDSKE ERFARINGER

UDENLANDSKE ERFARINGER UDENLANDSKE ERFARINGER Hans Thor Andersen, Ph.D. Lektor Geografisk Institut Indledning projektets baggrund Henvendelse fra BL om at analysere udenlandske erfaringer. Fonden Realdania har finansieret projektet

Læs mere

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF LOVFORSLAG OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Lejeloven Indholdsfortegnelse Præsentation...4 Ind- og fraflytningssyn...6 Normalistandsættelse ved fraflytning...7 Vedligeholdelsesregler...8

Læs mere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere

Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Hvorfor almene boliger? Introduktion til nye medarbejdere Almene boliger Almene boliger omfatter: Familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Den historiske baggrund Købehavn vokser 1902: ca. 500.000 indbyggere

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger

Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Kommunal boliganvisning i almene familieboliger Notat baseret på resultater fra en undersøgelse af fleksibel boliganvisning i almene boliger Hans Skifter Andersen og Torben Fridberg Statens Byggeforskningsinstitut

Læs mere

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster

Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster Organisation for erhvervslivet August 21 Tidsbegrænset førtidspension giver store gevinster AF CHEFKONSULENT THOMAS QVORTRUP CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Mere end 3. danskere er på førtidspension, fleksjob

Læs mere

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren

Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Paper til boligforskningsseminar i Center for Boligforskning, 16-17.9 2004 Styringen af boligfordelingen i den almene sektor og dens virkninger for segregationen i sektoren Hans Skifter Andersen Abstrakt

Læs mere

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011

Boligrapport. 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune. Evaluering 2011 Boliganvisningen 15. august 2012 Boliganvisningen/Liz Boligrapport 100 % anvisningsret til Ishøj Kommune Evaluering 2011 Dette er den 7. rapport. Rapporterne kan findes på kommunens hjemmeside www.ishoj.dk

Læs mere

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE

KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE 10. november 2008 af Mie Dalskov specialkonsulent direkte tlf. 33557720 / mobil tlf. 42429018 KUN DE HØJESTLØNNEDE FÅR GAVN AF SKATTELETTELSERNE Der er stor forskel på hvor mange penge danske børnefamilier

Læs mere

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning

TILBAGETRÆKNING. III.1 Indledning KAPITEL III TILBAGETRÆKNING III.1 Indledning Senere tilbagetrækning betyder mere holdbar finanspolitik Betydning af pensionsformue og offentlige pensioner for tilbagetrækning Afgrænsning: Analyse af beslutning

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT

KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT Januar 2006 KOMMENTARER TIL VELFÆRDSKOMMISSIONS RAPPORT Dette notat indeholder nogle kommentarer og betragtninger i forhold til Velfærdskommissionens afsluttende rapport, Fremtidens velfærd vores valg.

Læs mere

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2

FORÆLDREKØB. Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. EN GOD START 2 GUNSTIGE SKATTEFORHOLD OG BOLIGSIKRING 2 FORÆLDREKØB Med forældrekøb kan du hjælpe dine børn til at få en lejebolig. 121/5 01.01.2015 Forældrekøb er, når forældre køber en lejlighed, som de udlejer til deres barn. Hvis voksne børn køber en lejlighed,

Læs mere

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer

Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? - Gode råd til andelsboligforeningen om at være udlejer Lejere og andelshavere i samme opgang, hvordan? Når en andelsboligforening stiftes, kan der være

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V.

PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. PRÆSENTATION AF UDSPIL OM FORENKLING OG MODERNISERING AF LEJELOVGIVNINGEN M.V. Private lejeboliger Præsentation af udspil om forenkling og modernisering af lejelovgivningen m.v. Udgivet af Ministeriet

Læs mere

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ

Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION

Salg af almene boliger - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Baggrund P Da VK-regeringen trådte til, blev det skrevet ind i regeringsgrundlaget, at man ville give de almene beboere mulighed for at købe deres bolig P Et embedsmandsudvalg blev nedsat for at forberede

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken

Genhusning. Vejledning om genhusning i Skoleparken Genhusning Vejledning om genhusning i Skoleparken 11-12-2013 Indhold Genhusning hvad betyder det... 2 De fleste skal ikke genhuses... 2 Varig genhusning... 2 Skal jeg genhuses varigt?... 2 Bliver jeg hørt?...

Læs mere