Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering:

Transkript

1 Erhvervsakademi Aarhus Uddannelseschef Gert Simonsen Sendt pr. Afslag på akkreditering af ny uddannelse til professionsbachelor i itforretningsudvikling Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 22. maj 2012 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte uddannelse til professionsbachelor i itforretningsudvikling. Akkrediteringsrådet akkrediterer uddannelser og udbud af uddannelser efter den daværende undervisningsministers beslutning, jf. 15 i Lovbekendtgørelse nr. 882 af 8. august 2011 om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen meddeles afslag på akkreditering, jf. 13, stk. 2 jf. 1, stk. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. med senere ændringer. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for relevans og kvalitet af uddannelsen ikke er opfyldt på tilfredsstillende vis. Akkrediteringsrådet 6. juni 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Trine Jensen Telefon Telefax E-post trj@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Følgende forhold er samlet set blevet tillagt væsentlig betydning for Akkrediteringsrådets beslutning om at meddele afslag på akkreditering: Kriterium 1 og 2 er ikke opfyldt. Akkrediteringsrådet finder ikke, at ansøgeren ud fra beskrivelsen af uddannelsens erhvervs- og professionssigte og de gennemførte undersøgelser har vist, at der er behov for uddannelsen i forhold til etablerede tilsvarende uddannelser, som kombinerer it og økonomi. Akkrediteringsrådets afgørelser kan jf. akkrediteringslovens 14, stk. 1 ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

2 Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkrediteringslovens 14, stk. 2, indbringes for Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Det betyder, at der kan klages til styrelsen, hvis uddannelsesinstitutionen mener, at afgørelsen ikke er truffet i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige. Fristen for at klage over afgørelsen er 14 dage fra den dag, afgørelsen er meddelt uddannelsesinstitutionen. En eventuel klage skal indsendes til: ACE Denmark - Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Bredgade København K Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Eller på ubst@ubst.dk Uddannelsesinstitutionen er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på andj@acedenmark.dk eller på telefon: , såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Uddannelsesministeriet

3 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

4 Uddannelse til professionsbachelor i itforretningsudvikling 2012 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

5

6 Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i itforretningsudvikling. Ansøgningen er indsendt af Erhvervsakademi Aarhus. EVA indstiller uddannelsen til: EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af, om uddannelsen opfylder alle de kriterier, der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen opfylder kriteriet om: Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Ikke opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer, at uddannelsen ikke opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af, om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 4

7 Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling. Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Uddannelsesministeriet. Uddannelsesministeriet beslutter på den baggrund, om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog, at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Sidst i dette kapitel fremgår det, hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af, om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet, som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Erhvervsakademi Aarhus ansøgning med bilag, hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere, hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat, så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Lars Zwisler, cand.merc., HD. Uddannelsesleder for uddannelsen til professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement ved Professionshøjskolen Metropol. Har stor erfaring som underviser på erhvervsakademiuddannelserne inden for informationsteknologi, medie og kommunikation, handel og finansområdet. Har desuden erfaring med udvikling af videregående uddannelser. Eva Trosborg, cand.scient., MBA. Ekstern lektor ved bl.a. BEC Design (Københavns Erhvervsakademi), IT-Universitetet i København og Niels Brock med undervisning i fag som etik og edb, systemudvikling, projektledelse og it-strategi. Censor på datamatiker- og Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 5

8 lederuddannelser på DFH, CHU og IT-Universitetet i København. Herudover egen konsulentvirksomhed: PS Informatic ApS. Henrik Westergaard Hansen, cand.scient.dat. Architect evangelist hos Microsoft. Arbejder med software- og forretningsudvikling og har en baggrund inden for projektledelse og - optimering. Rådgiver softwareleverandører om ny teknologi. Har desuden undervist som ekstern lektor på IT-Universitetet i København i faget.net for the Enterprise. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse, hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Ditte Strandbygaard og evalueringsmedarbejder Mia Holm Andreasen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport, som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer, som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale, som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) på grundlag af EVA s skriftlige vejledning, som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier, som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 6

9 bilag Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 7

10 Dette afsnit indeholder ansøgerens egen præsentation af forslag til ny uddannelse taget direkte fra ansøgerens dokumentationsmateriale. EVA har forbeholdt sig ret til at revidere og forkorte teksten. Ekspertpanelets vurdering af uddannelsen findes i rapportens kapitel 4. Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Erhvervsakademi Aarhus Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling Bachelor s Degree Programme in IT-Business Development Professionsbacheloruddannelse Uddannelses formål er at kvalificere de studerende til at indgå professionelt i it-projekter, herunder at strukturere processen samt optræde som bindeled mellem kunde og leverandør samt mellem it-afdeling og forretning. Dimittender kan umiddelbart efter endt uddannelse indgå i it-baserede forretningsudviklingsprojekter samt it-drifts-virksomhed. Uddannelsen sigter mod ansættelse i konsulent- eller softwarefirmaer samt virksomheders projekt- eller it-organisationer, hvor dimittenden kan tilføre værdi ved at kombinere forretningsforståelse, tekniske kompetencer og ledelse af forandringsprocesser. Dimittenderne kan gennem valgt specialisering kvalificere sig til job inden for f.eks. projektledelse, løsningssalg eller it-sikkerhed. Efter nogle års ansættelse vil dimittenderne kunne varetage overordnede funktioner såsom it-chef, salgschef eller projektleder. Professionsbacheloruddannelsen i it-forretningsudvikling giver kompetence inden for virksomheders interne og eksterne forretningsprocesser i forbindelse med salg, indkøb, udvikling, implementering og vedligeholdelse af it-systemer. Med disse kompetencer er dimittenden kvalificeret til at varetage jobfunktioner i kunde- og leverandørorganisationer inden for itanvendelse. Samlet giver uddannelsen i it-forretningsudvikling således den studerende kompetencer inden for 3 hovedområder. Det tekniske område, med fokus på kundebehovet. Det forretningsmæssige, med fokus på at skabe merværdi hos kunden Det projektstyringsmæssige, med fokus på, at kunden får produktet til tiden i den rette kvalitet. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 8

11 Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Samlet varighed og ECTS-point: Uddannelses samlede varighed er 3,5 år, i alt 210 ECTS-point, svarende til 7 semestre a 30 ECTSpoint. Obligatorisk del: 120 ECTS-point Valgfri del/specialisering: 30 ECTS-point Praktik: 30 ECTS-point Afgangsprojekt: 30 ECTS-point Professionsbacheloruddannelsens første 4 semestre er opbygget omkring tre kerneområder, som går igen på hvert semester gennem forskellige fag, nemlig: Forretningskendskab (i alt 40 ECTS-point) Teknik (i alt 40 ECTS-point) Projektstyring (i alt 40 ECTS-point) På uddannelsens 5. semester får de studerende mulighed for at vælge specialiseringsretning, hvor de kan skærpe deres faglige profil i retning af ønsket jobindhold. Specialiseringer kunne f.eks. være: Løsningssalg Teknik og sikkerhed Projekt- og forandringsledelse Systemkompetence På uddannelsens 6. semester kan den studerende gennem valg af praktikophold i enten indland eller udland sørge for yderligere specialisering. Praktikperioden er af mindst 6 måneders varighed og afsluttes med en specialerapport, hvor den studerende reflekterer over egen læring i praktikperioden. På uddannelsens 7. semester udarbejdes et bachelorprojekt i form af løsning af en konkret problemstilling i en aktuel virksomhed. Gennem semesteret er den studerende tilknyttet en vejleder. Herunder følger en uddybning af uddannelsens elementer: Forretningskendskab (40 ECTS-point) Formålet med fagområdet forretningskendskab er at sætte den studerende i stand til at forstå kundernes eller virksomhedens forretning i et omfang, som sætter den studerende i stand til at identificere, hvorledes it kan understøtte og videreudvikle kritiske områder. Den studerende skal have indblik i forskellige brancheområders specifikke problemstillinger og ligeledes gøres i stand til hurtigt at tilegne sig viden om virksomhedens konkrete situation. Fokus ligger på udvikling gennem it-understøttelse, hvorfor den studerende ud over forretningskendskab tilegner sig viden om gængse standardsystemers funktionalitet inden for ERP, CRM, SRM, PDM/PLM, CAM og BI (ERP: enterprise resource planning, CRM: customer relationship management, SRM: supplier relationship management, PDM: product data management, PLM: product lifecycle management, CAM: computer aided manufacturing, BI: business intelligence). Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 9

12 Fagområdets fagindhold og vægtning af de forskellige fagligheder: Virksomhedsprocesser og -organisation (10 ECTS-point) Værdiskabelse, logistik og SCM (supply chain management) (15 ECTS-point) It-forretningsprocesser (10 ECTS-point) Virksomhedsøkonomi (5 ECTS-point) Teknik (40 ECTS-point) Formålet med uddannelsens teknikemner er at give den studerende et teknisk fundament til forståelse af de tekniske udfordringer, som pågår under nyudvikling og vedligeholdelse af it-systemer. Den studerende tilegner sig evnen til at indgå som bindeled mellem brugerorganisationer og udviklingsorganisation. Dette opnås ved, at den studerende tilegner sig teknikker og metoder inden for behovsanalyse, brugergrænseflade, usability, design, programmering, systemintegration, sikkerhed samt kvalitetssikring. Fagområdets fagindhold og vægtning af de forskellige fagligheder: Databaseanvendelse (5 ECTS-point) Systemudviklingsmetoder (5 ECTS-point) Programkonstruktion (10 ECTS-point) Testteknikker og -metoder (5 ECTS-point) Usability og brugervenlighed (5 ECTS-point) Systemintegration (5 ECTS-point) Sikkerhed (5 ECTS-point) Projektstyring (40 ECTS-point) Formålet er at sætte de studerende i stand til at tilrettelægge, gennemføre og styre projekter samt varetage salgs- og kommunikationsopgaver i forbindelse med projekter. I forbindelse med projektstyring skal den studerende kunne håndtere både den hårde og den bløde del af projektledelse, således at både styring og samarbejde foregår til alle interessenters tilfredshed. Dette hovedområde omhandler også kommunikations- og samarbejdskompetencer, hvorved den studerende sættes i stand til at varetage samarbejde og kommunikation med kunder, styregruppe, interne og eksterne projektdeltagere med forskellige specialer samt slutbrugere. Fagområdets fagindhold og vægtning af de forskellige fagligheder: Projektstyring (10 ECTS-point) Salg og samarbejde (15 ECTS-point) Forandringsledelse (5 ECTS-point) Udviklingsmetoder, f.eks. BPM (business process management), LEAN, SCRUM mv. (5 ECTS-point) Innovationsprocesstyring (5 ECTS-point) Specialiseringer (30 ECTS-point) På uddannelsens 5. semester vælges mellem udbudte specialeretninger, således at den studerende får specifik kompetence med udgangspunkt i en ønsket jobprofil. Hovedformålet med hver specialisering er at sætte den studerende i stand til at varetage en ønsket jobfunktion på professionel vis. Specialeretninger er målrettet erhvervslivets behov. Mulige specialeretninger er beskrevet i nedenstående afsnit. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 10

13 Uddannelsesinstitutionen kan beskrive og udbyde andre specialeretninger, der er tilpasset konkrete behov. Eksempler på specialiseringer kunne være: løsningssalg, teknik og sikkerhed eller projekt- og forandringsledelse. Praktik (30 ECTS-point) Uddannelsens praktik har en central betydning for den samlede uddannelses professionsrettede og praksisnære karakter. Praktikken tilrettelægges med udgangspunkt i erhvervslivets forhold og kompetencebehov, sådan at den i kombination med uddannelsens øvrige dele bidrager til, at de studerende udvikler professionel kompetence. Praktikopholdet har overordnet til formål at sætte den studerende i stand til at anvende studiets metoder og redskaber gennem en konkret praktisk opgaveløsning i en relevant virksomhed og jobfunktion i Danmark eller i udlandet. Praktikken tilrettelægges med en progression mod det selvstændigt udøvende. Bachelorprojekt (30 ECTS-point) I bachelorprojektet skal den studerende dokumentere evnen til på et analytisk og metodisk grundlag at kunne bearbejde en kompleks og praksisnær problemstilling i relation til en konkret opgave inden for it-forretningsudvikling. Bachelorprojektet skal omfatte centrale emner i uddannelsen. Adgangskrav: Adgangskravene for en professionsbacheloruddannelse er enten en gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse: Adgang via erhvervsuddannelse: relevant erhvervsuddannelse inden for it suppleret med krav om bestemte gymnasiale fag og niveauer Adgang via gymnasial uddannelse: afsluttet stx, htx, hhx, eux eller tilsvarende. Anden adgang: andre relevante EUD-forløb. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 11

14 Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Vurdering Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer, at der på arbejdsmarkedet er behov for dimittender med kompetencer, der gør det muligt at løse arbejdsopgaver, som kombinerer it- og forretningsudvikling. Ekspertpanelet finder dog ikke, at ansøgeren ud fra beskrivelsen af uddannelsens erhvervs- og professionssigte og de gennemførte undersøgelser har vist, at der er behov for uddannelsen i forhold til etablerede tilsvarende uddannelser, som kombinerer it og økonomi. Dette er en afgørende svaghed ved uddannelsen, hvorfor ekspertpanelet vurderer, at kriteriet ikke er opfyldt. Dimittenderne vil skulle varetage opgaver som it-konsulent eller forretningskonsulent, account manager eller solutions selling specialist, projektkoordinator eller projektleder, forretningsanalytiker, dataanalytiker, it-sikkerheds-konsulent, applikationskonsulent, logistik- og produktionskonsulent og it-koordinator. Ekspertpanelet vurderer, at arbejdsfunktionerne, som disse titler dækker over, er så forskellige, at uddannelsen risikerer at få en uklar profil, hvilket er en mindre svaghed. I forhold til de gennemførte undersøgelser finder ekspertpanelet, at det er positivt, at it-forum midtjylland, ansøgerens advisory board for erhvervsakademiets it-uddannelser, SAMDATA/HK, IT-Branchen og DI ITEK (Dansk Industris branchefællesskab inden for it, tele, elektronik og kommunikation) har drøftet uddannelsesforslaget. Den gennemførte spørgeskemaundersøgelse Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 12

15 lider dog af en række metodiske svagheder. Eksempelvis er undersøgelsen meget lille med 23 deltagere, hvoraf ekspertpanelet vurderer, at kun de 17 virksomheder tilhører den relevante målgruppe. Desuden er undersøgelsen gennemført med en række faste svarkategorier på en måde, som ekspertpanelet vurderer, ikke dokumenterer et præcist behov for uddannelsen blandt de adspurgte. I forhold til det gennemførte fokusgruppeinterview er det en svaghed, at det er svært at se, hvilke konklusioner ansøgeren har draget på basis af undersøgelsen, herunder om interviewet har haft betydning for udvikling af uddannelsen. Her hæfter ekspertpanelet sig ved, at det bl.a. af udsagn fra interviewet fremgår, at uddannelsen er for bred, uden det fremgår, om der er taget hensyn til disse udsagn i forbindelse med udviklingen af uddannelsen. Hvad angår eksisterende uddannelser, findes der allerede nært beslægtede uddannelser, der gør det muligt at kombinere it og forretningsudvikling. Det drejer sig fx om uddannelsen til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi, erhvervsakademiuddannelsen inden for informationsteknologi og uddannelsen til professionsbachelor i erhvervsøkonomi og informationsteknologi. Desuden vurderer ekspertpanelet, at uddannelsen til professionsbachelor i informationsteknologi, med specialisering i forretningslinjen, ved Aalborg Universitet, og uddannelsen til professionsbachelor i information management ved Copenhagen Business School, med en kombination af it-teknologi, kommunikation og organisationsteori, er nært beslægtede med den ansøgte uddannelse. Samlet set finder ekspertpanelet ikke, at ansøgeren overbevisende har kunnet dokumentere, at den ansøgte uddannelse adskiller sig tilstrækkeligt fra eksisterende uddannelser til, at der er behov for uddannelsen. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag K1.1: Behovs- og relevansanalyse PBA it-forretningsudvikling, Erhvervsakademi Aarhus Bilag K1.1.1: Deltagerne/respondenterne fra spørgeskemaundersøgelsen Bilag K1.2: Medlemmer af advisoty Board for it-uddannelser på Erhvervsakademi Aarhus Bilag K1.3: Rigtige it-uddannelser (DI/TEK & KU, 2009) Bilag K1.4: It-specialistens nutidige og fremtidige kompetencer (DI/TEK, PROSA, m.fl. 2010) Bilag K1.5: Anbefaling fra Direktør Finn Støy formand for IT-Forum Midtjylland Bilag K1.6: Anbefaling fra DI TEK Bilag K1.7: Anbefaling fra IT-Branchen Bilag K1.8: Anbefaling fra Prosa Bilag K1.9: Anbefaling fra HK-Samdata Bilag K1.10: Tabellerne A3, A4, A5 og A6. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 13

16 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Vurdering Kriteriet er ikke opfyldt. Begrundelse for vurderingen På basis af at der jf. kriterium 1 ikke er et klart behov for uddannelsen, og at uddannelsen ikke har en klar kompetenceprofil, vurderer ekspertpanelet ikke, at ansøgeren formår at vise, at uddannelsens mål for læringsudbytte er fastlagt og tæt koblet til behovet for uddannelsen. Derfor kan ansøgeren heller ikke dokumentere, at uddannelsens læringsmål og vægtningen af uddannelsens elementer er hensigtsmæssig. Dette er afgørende svagheder. Derudover bemærker ekspertpanelet, at det er en svaghed, at uddannelsens mål for læringsudbytte og læringsmålene for de enkelte elementer i uddannelsen er ret generisk beskrevet. Dertil kommer, at uddannelsen ikke indeholder et selvstændigt fag i videnskabsteori og metode. Ekspertpanelet har i denne sammenhæng drøftet, om uddannelsens øvrige elementer, som de er beskrevet i ansøgningen, vil sikre et tilstrækkeligt højt teoretisk niveau svarende til professionsbachelorniveauet. Ansøgeren redegør for, at praktikken har det overordnede formål at sætte den studerende i stand til at anvende metoder og redskaber gennem konkret opgaveløsning i en relevant virksomhed og jobfunktion i Danmark eller udlandet, og de studerende skal bl.a. opnå kompetencer til at håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- og studiemæssige sammenhænge. Ekspertpanelet vurderer umiddelbart, at praktikkens læringsmål er hensigtsmæssige, men finder det generelt svært at tage stilling til læringsmålene for praktikken pga. ansøgningens øvrige svagheder, herunder særligt det uklare erhvervs- og professionssigte. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation og Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 14

17 følgende bilag: Bilag K1.2: Bilag K2.2: Udkast til studieordning for professionsbachelor i it-forretningsudvikling Oversigt over sammenhængen mellem kompetencebehov fra arbejdsmarkedet og uddannelsens læringsmål. Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 15

18 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Vurdering Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for, at adgangskravene til uddannelsen er en gymnasial uddannelse (afsluttet stx htx, hhx, eux eller tilsvarende), en relevant erhvervsakademiuddannelse inden for it eller andre relevante EUD-forløb. Ekspertpanelet vurderer, at det overordnet set er nogle relevante adgangskrav, som er i overensstemmelse med kvalifikationsrammen, men vurderer det som en mindre svaghed, at der ikke kræves engelsk og matematik på B-niveau, da det kunne bidrage til, at de studerende kan nå mål for læringsudbytte. Uddannelsens praktik vil blive placeret på 6. semester inden bachelorprojektet. Ansøgeren redegør for, at denne placering sikrer, at de studerende vil have en solid teoretisk baggrund for bedre at kunne indgå i samarbejdet på praktikstedet. De studerende vil derudover have mulighed for at inddrage en praktisk problemstilling fra deres praktik i deres afsluttende bachelorprojekt. Ekspertpanelet bemærker, at uddannelsens praktikelement er placeret relativt sent i uddannelsen, og har drøftet, om praktikken med fordel kunne placeres, inden de studerende valgte specialisering. Ekspertpanelet anerkender dog samtidig, at det er en fordel for de studerendes realisering af praktikkens læringsmål, hvis de studerende på tidspunktet for praktikkens afholdelse har erhvervet sig flest mulige kompetencer og kan indgå på lige fod med andre medarbejdere i virksomhederne. Ansøgeren redegør for, at de studerende har mulighed for at tage på studieophold i udlandet i forbindelse med uddannelsens specialiseringsdel på 5. semester og i praktikperioden, som finder sted på uddannelsens 6. semester. Derudover redegør ansøgeren for, at der på uddannelsens 3. semester vil blive planlagt en studietur af en-to ugers varighed, hvor de studerende skal besøge en række internationale virksomheder for at opnå en forståelse af uddannelsens indhold i et internationalt perspektiv. Samlet set vurderer ekspertpanelet, at adgangskravene til uddannelsen er hensigtsmæssige, at praktikelementet er hensigtsmæssigt placeret, og at det er dokumenteret, at de studerende har mulighed for at gennemføre en del af uddannelsen i udlandet. Dokumentation Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 16

19 Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4). Uddannelse til professionsbachelor i it-forretningsudvikling 17