Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [ november 2015]

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [6. -8. november 2015]"

Transkript

1 1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [ november 2015] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv. Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til journal- og rapportarbejde. På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er forudsætning for prøve (eksamen) i faget. 2. Praktisk tilrettelæggelse weekenden november 2015 Fredag aften kl til 19.30: Kortbladsanalyse af Køge Bugt-området, som vil danne baggrund for lørdagens feltarbejde. Desuden vil der være oplæg om og instruktioner til morgendagens feltopgaver. Det vil foregå på KVUC Sankt Petri afdeling, Sankt Petri Passage nr. 1 på 2. sal Lørdag : Feltarbejde i Køge-bugtområdet syd for Karlslunde. (afrejse fra Kbh. området med S-tog ca Det endelige tidspunkt og mødested aftales fredag aften) Søndag : Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer og data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. Dette vil foregå på KVUC Sankt Petri afdeling, Sankt Petri Passage 1. Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og eventuelle andre drikkevarer. Angående lørdagen: Skal I møde i brugbar feltpåklædning (varmt tøj, regntøj og støvler) + medbringe dagsmadpakke og drikkevarer. Desuden meget gerne et digitalkamera. 3. Om laboratorie- og feltøvelserne kort Feltarbejdsopgaverne vil foregå på én lokalitet i Køge Bugt-området. Disse vil omfatte undersøgelser og iagttagelser om områdets geologiske dannelseshistorie og om jordbundsog landskabsudviklingen. Som baggrund for feltarbejdet udføres en kortbladsanalyse, som kan sammenholdes med resultaterne af felt- og laboratoriearbejdet. Endvidere skal der på kurset bl.a. indsamles og analyseres data om de aktuelle vejrforhold. Feltarbejdet udtagne prøver og de øvrige indsamlede data - danner grundlag for viderebehandling i laboratoriet. Du skal læse hele denne feltkursusmanual forud for kurset. (Print manualen ud og sæt den i et praktisk omslag, så den kan medbringes i felten) Vel mødt på kurset! Sommer Raunkjær (sr@kvuc.dk), Jens Korsbæk Jensen (jk@kvuc.dk)

2 2 Laboratorie- og feltkursus i geografi C og naturgeografi C [6.-8. nov. 2015] - På jagt efter naturens processer i Køge Bugtområdet: Vi har to fokus for vore undersøgelser: (1) Hvorledes er området og landskabet skabt og præget af naturens processer? Vi vil registrere nogle af de aktuelle processer, som foregår, men vil også kortlægge og fortolke sporene af naturens processer tilbage i fortiden. (2) Hvorledes udvikler vejret sig og hvorfor? Vi vil måle og observere vejrforholdenes aktuelle udvikling i området fra fredag til søndag og prøve at fortolke udviklingen i de forskellige vejrparametre Vejledning om feltlokaliteten og weekendens opgaver Oversigt og indholdsfortegnelse: I. Kort med markering af lokaliteten s. 3 II. Introduktion til Køge Bugtområdet s. 4 III. Introduktion til vejrforholdene i Danmark oversigt og modeller s. 7 IV. Weekendens program og opgaver s. 9 - Fredagen (på skolen) - Lørdagen (i Køge bugt) - Søndagen (på skolen) V. Oversigt over kursets 9 opgaver og slutprodukter: s. 9 VI. Vejledende model for rapporters opbygning s. 10 OPGAVERNE 1-10: Opgave 1: Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal] s. 11 Opgave 2: Tegning af oplandet for Skensved Å [rapport] s. 12 Opgave 3: Vejrobservation indsamling og tolkning af vejrdata (fredag til søndag) [rapport] s. 13 Opgave 4: Måling af aktuel strålingsbalance [rapport] s. 18 Opgave 5: Fremstilling af kort over udsnit af Staunings Ø vha. gps [rapport] s. 23 Opgave 6: Jordbundsanalyse 1: Jordens sammensætning og oprindelse [rapport] s. 26 Opgave 7: Jordbundsanalyse 2: Vands bevægelse gennem forskellige [rapport] s. 30 Opgave 8: Staunings Ø Barriere Ø og lagunedannelse [rapport] s. 34 Opgave 9: Opmåling af tværprofilet for Skensved Å [rapport] s. 36 Opgave 10: Måling af vandføring i Skensved Å [rapport] s. 37 Supplerende bilag med teori i forhold til lokaliteter og opgaver s Bilag 1: Bjergarternes kredsløb, sedimenter og fossiler s.41 - Bilag 2: Kystzonen og dets processer s.43 - Bilag3: Vandets evne til at transportere forskellige kornstørrelser s.45 - Bilag 4: Vinddata for området s.46 - Bilag 5: Uddrag af rapport om badevandskvalitet ved Staunings Ø, maj 2013 s.49

3 3 I. Kort med indtegning af lokaliteten: Staunings Ø Nutidigt kort over området ved Køge Bugt. (længde af kvadratside = ca. 0,5 km )

4 4 II. Introduktion til landskabet i Køge Bugtområdet Istidernes påvirkninger og aflejringer (fra ca. 1 mio. år siden til for år siden) Det fremgår af de fleste geografibøger til C-niveau, at Danmark gentagne gange har været dækket af is, at og at dette har sat sit afgørende præg på jordbund og landsskabsformerne. Der blev således afsat en række istidsaflejringer ovenpå aflejringerne fra kridt og tertiærtiden. I den sidste istid, Weichel istiden, nåede isen dog kun frem til det midterste og nordlige Jylland, men det vestlige Jylland forblev isfrit. I forbindelse med isens afsmeltning aflejredes det materiale, som var rodet op af isen samt det materiale, som isen havde transporteret med fra Østersøområdet og fra Midtsverige. Disse aflejringer fra istiden kan stadig findes og kaldes moræne-aflejringer og smeltevandsaflejringer. På nedenstående kort ses de landskabsmæssige resultater af isens og smeltevandets påvirkninger og aflejringer. Kilde: Naturen i Danmark. Geologien (Gyl ) s. 363 I Køge Bugt området er der ikke markante israndsbakker, men kun svage israndslinier. Derfor fremtræder landskabet i dag meget fladt og kun med få små bakker. Kystlinien af Køge Bugt er præget af israndslinien og er tungeformet på samme måde som isranden formodentlig har været det under istiden. (Se kortet).

5 5 Landskabsdannelse og aflejringer i nutiden Ølsemagle Revle og Staunings Ø Landskabet Ølsemagle Revle og Staunings Ø består af nedbrudt materiale som havet i dette århundrede har aflejret i den rolige, indre del af Køge Bugt. På grund af strøm og vind er aflejringen sket et godt stykke ude i bugten - først som et lavt rev under havoverfladen og sidenhen som en revle. Sådanne rev kaldes barriereøer. Mellem revlerne og kysten er opstået en lagune, hvor der dannes strandenge mod vest. Plante- og dyreliv Ud mod Øresund danner revlerne en bred sandstrand, der ind mod land afløses af småklitter med bevoksning af marehalm, hjælme og rynket rose. Strandengene domineres af græsser og lave urter. Den lavvandede lagune er levested for mange plante- og dyrearter, der er knyttet til hav- og ferskvandsområder. Den nordligste del af lagunen, der har udløb fra Skensved Å, er nærmest fersk. Her dominerer ferskvandsinsekter som bugsvømmere, hvirvlere og dansemyg. I den sydlige del af lagunen finder man endnu arter knyttet til havmiljøet, bl.a. børsteorme, muslinger og krebsdyr. Ny landskabsdannelse Revlerne vil fortsætte med at vokse til en lang sammenhængende revle, der helt afsnører lagunen. Samtidig vil planterester langsomt fylde lagunen op og omdanne den til en mose. Et nyt barriereøsystem vil senere blive dannet i Køge Bugt ud for det gamle system, og hele landskabsdannelsen vil gentage sig. (Fra: Skov og Naturstyrelsens pjece: Ølsemagle Revle og Staunings Ø Vildtreservat)

6 6 Geologiske tidsaldre mm. og Køge Bugtområdet... Kilde: Alle tiders Geografi (Geografforlaget 2001), s. 23 Kvartærtiden (som vi endnu lever i) har været præget af gentagne istider (kolde perioder) og mellemistider (varme perioder). Især de to sidste istider har afsat synlige spor på Danmarks overflade. Den allernyeste tid (fra omkr år siden til i dag) benævnes som Postglacial tid (dvs. Efteristiden ).

7 7 III. Introduktion til vejrforholdene i Danmark oversigt og modeller*. *Der henvises i øvrigt til de gennemgange, som findes i alle geografi C- og naturgeografi C- lærebøger (Model 1): Vejrkorset (den mest forenklede model ) (J. Theilgaard s. 145) Vejkorsmodellen er en god, men også den mest forenklede model: Vindretningen - og hermed hvilken luftmasse - afgør her hvilken vejrtype! Det er dog vigtigt at tilpasse den til årstiden, og at kombinere med frontsystemmodellen og andre faktorer. Vindene blæser væk fra højtryk og ind mod lavtryk. Og de afbøjes så de bevæger sig mod urets retning omkring lavtrykkene og med urets retning omkring højtrykkene. (Model 2): Frontsystem- modellen : dynamiske højtryk og lavtryk. I polarfrontzonen / vestenvindbæltet hvor bl.a. Danmark ligger er det i høj grad de dynamiske lavtryk og dynamiske højtryk, som i høj grad bestemmer de aktuelle vejrforhold.

8 8 Med de dynamiske lavtryk ( vandrende lavtryk ) følger fronter og nedbør: LAVTRYK MED TILHØRENDE VARM- OG KOLDFRONT PASSERER:

9 9 IV. Weekendens program og opgaver FREDAG (på KVUC, Sankt Petri Passage 1): a) Introduktion til program og opgaver - herunder besvarelse af spørgsmål til nærværende vejledning og opgaver. Det forudsættes, at vejledningen er læst på forhånd. Desuden registrering og inddeling i arbejdsgrupper a) Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området b) Opgave 2. Tegning af oplandet for Skensved Å c) Opgave 3: Vejrobservationer - introduktion og opstart e) Præsentation af udstyr, som benyttes om lørdagen + logistik: praktisk vedrørende mødesteder, transport, udstyr, mv. LØRDAG (Feltarbejde i Køge Bugt-området syd for Karlslunde) - Se opgave 3-9 (Afrejse fra Kbh. Hovedbanegård ca. kl (S-tog mod Køge) SØNDAG (på KVUC, Sankt Petri Passage 1): - Færdiggørelse af opgaverne 3-9: Bearbejdning og tolkning af feltobservationer, indsamlede materialer og data mv. Endvidere udføres supplerende laboratorieeksperimenter. - Oversigt over kursets 10 opgaver og slutprodukter: Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [journal*] Opgave 2: Tegning af oplandet for Skensved Å [rapport] Opgave 3: Vejrobservation - Indsamling og tolkning af vejrdata [rapport**] Opgave 4: Måling af aktuel strålingsbalance [rapport] Opgave 5: Fremstilling af kort over udsnit af Stavning Ø vha. gps (lokalitet 2) [rapport] Opgave 6: Jordbundsundersøgelse 1: Jordens sammensætning og oprindelse [rapport] Opgave 7: Jordbundsundersøgelse 2 : Vands bevægelse gennem forskellige jordbundstyper [rapport] Opgave 8: Staunings Ø Barriere Ø og lagunedannelse [rapport] Opgave 9: Opmåling af tværprofilet for Skensved Å [rapport] Opgave 10: Måling af vandføring i Skensved Å [rapport] * journalerne laves og godkendes på kurset ** rapporter: den væsentligste del af indholdet kan nås på kurset; men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse senest 10 dage efter kursets afholdelse.

10 10 V. Vejledende model for rapporters (og journalers) opbygning* Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter: 1) Formål og problemformulering En angivelse af formålet og en formulering af de problemstillinger og eventuelle hypoteser som bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere afhængigt af opgaven. 2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter: a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen Derfor kan du / I nøjes med kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen. Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden på. b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende beregninger mv. Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt. Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at angive enheder i beregninger og resultater. 3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af feltarbejdets resultater i forhold til formål / problemformuleringen eller hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af felt- og laboratoriearbejdets udfald og en bedømmelse af den anvendte metode. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal selvfølgelig besvares. Kom i dette afsnit ind på ting som - usikkerheder - hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede - forslag til hvordan feltarbejdet kunne kvalificeres & husk at klar og præcis sprogbrug også er en videnskabelig dyd, måske endda mere end mængden af ord *Bemærk Der skelnes mellem rapporter, som skal afleveres, og journaler, som føres, færdiggøres og godkendes på kurset, men ikke skal afleveres. Det er markeret på oversigten side 9 for hvilke af opgaverne, der laves journal og for hvilke, der laves rapport til aflevering og godkendelse, som betingelse for gennemført kursus. Rapporterne er individuelle og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit navn. Sørg dog også for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på rapportens forside. Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratorie- og feltkurset, danner udgangspunkt for fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet i rapporter kan I være fælles om at udforme - og meget af det kan I - hvis I møder forberedt - nå på selve kurset.

11 11 Opgave 1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området Baggrund og problemstilling Formålet med øvelsen og opgaven er som det ene at få et første kendskab til naturlandskabet i området og som det andet at få et indtryk af ændringerne såvel i naturlandskab og som i kulturlandskab / kulturaktiviteter igennem de sidste ca. 150 år. Hertil læses og sammenholdes gamle og nye kortblade. Materiale Diverse ældre, nyere og nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over området fra Opgave / udførelse 1. Bemærk a) Hvilken alder har kortbladene b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i virkeligheden?) c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser og skov 2. Læs kortene med naturlandskabsbriller: - Hvad kan du sige om højdeforholdene i området - Kan du sige noget om afstrømningsområder - Hvilke landskabselementer findes 3. Læs kortene med kulturlandskabsbriller: Undersøg og beskriv menneskets aftryk i landskabet - Hvordan har mennesket beboet og benyttet området og landskabet til forskellige tider? - Hvilke ændringer er der sket med hensyn til infrastruktur, beboelse og andre aftryk? 4. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste. Der føres journal over kortbladsanalysen: Det vil sige I skal udfylde ovenstående skema og nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne ovenfor. (brug evt. ekstra papir)

12 12 Opgave 2. Tegning af oplandet for Skensved Å I. Baggrund og problemstilling Det at kende et vandområdets oplandsgrænse er interessant, når man f.eks. vil undersøge baggrunden for vandkvaliteten i områdets vandløb, eller hvis man vil benytte vandbalanceligningen og undersøge grundvandsdannelse mm for et givet område. (se også opgave 9 og 10) Formålet med denne opgave er at finde, optegne og beregne arealet af oplandet til Skensved Å. Som oplandsgrænse benytter vi det topografiske vandskel, som adskiller oplandet fra de øvrige åers oplande. Det topografiske vandskel er højdedraget mellem to åer. (Se også Model over et vandopland s. 37) II. Materiale og fremgangsmåde: Materiale Danmarks Miljøportal: Med kort over Køge Bugt området med Skensved Å. Satellitbillede over området fra Google Earth. Opgave / udførelse 1. Gå ind på Danmarks Miljøportal: 2. Vælg Danmarks arealinformation og vent på at programmet starter op. 3. Zoom ind på Køge Bugt området og find Skensved Å. 4. I højre hjørne vælges under Arealinformation Topografisk Kort 5. Indtegn oplandet for Skensved Å. Vælg under værktøjslinjer Frihånd. Vælg ca 8 som en passende tykkelse for grænsen. Tegn nu på kortet oplandsgrænsen for åen. Dette gøres ved at finde højdedraget mellem Skensved Å og den nærmeste anden å

13 13 6. EVT: Da det kan være svært at finde afgrænsningen kan du bruge Google Earth til at støtte dig i optegningen. Find Skensved Å på Google Earth. Lav en eller flere profillinjer. Dette gøres ved at trykke på linealen i programmets øverste linje linje. Markér de to endepunkter i terrænet for profillinjen. Herved fremkommer der en sti Dernæst skal linjen ( stien ) navngives og gemmes. Den gemmes i højre side af billedet. Højreklik på navnet på linjen og tryk på Vis elevationsprofil Nu er profilet vist for neden i billedet, og du kan cursoren i bunden af billedet se hvor du befinder dig på profillinjen. 7. Når du er færdig med optegningen af oplandet, skal du finde arealet af oplandet. Vælg enheden for arealet i km 2. Da der går 1000 m på 1 km vil 1km 2 = m 2. Vælg dernæst Måle areal under menupunktet: Koordinater og mål. Lav nu så godt, som du kan en polygon, som følger oplandet. Når du er færdig med polygonen, står arealet af oplandet på kortet. 8. Lav en navngivning af kortet med hjælp af et Tekst felt. 9. Lav et Print screen til din rapport III. Resultater og efterbehandling: 1. Indsæt her en kopi af dine profillinjer fra Google Earth: 2. Indsæt her en kopi af dit opland af Skensved Å: 3. Hvor stort blev oplandet: 1. Beskriv hvordan metoden til at finde oplandet kunne gøres bedre:

14 14 Opgave 3. Vejrobservation indsamling og tolkning af vejrdata [fredag til søndag] I. Baggrund og problemstilling Formålet med eksperimentet er at observere, beskrive, og tolke en række vejrparametre for en bestemt lokalitet i en nærmere bestemt periode. Vi vil benytte os af både egne og af andres (Borgervejs og DMI s) målinger og observationer, herunder sammenholde disse og vurdere eventuelle indbyrdes afvigelser. Desuden vil vi sammenligne udviklingen med DMI s vejrprognose for perioden. Endelig sammenholdes og tolkes de indsamlede vejrdata med klimadata (hydrotermfigurer) for lokaliteten. Teori: Se afsnittet Introduktion til vejrforholdene i Danmark oversigt og modeller (ovenfor s. 7-8) + relevante afsnit i jeres lærebøger. II. Dataindsamling -fremgangsmåde: A. Vejudsigt og vejrkort fra DMI hentes fra DMI s hjemmeside fredag VEJRUDSIGT: Gå ind på og click på Byvejr og København. Kopier nu 2-døgnsvejudsigten og sæt den ind i resultatafsnittet nedenfor. VEJRKORT: Gå ind på og click på Vejrkort og derefter frontkort. Her har DMI-meteorologerne givet deres fortolkning og på kortene indtegnet tryk, vinde og fronter, på det ene kort som de som de forventer dagens vejr og på det andet kort som de forventer morgendagens vejr. - Kopier begge kort sæt dem ind i resultatafsnittet nedenfor. (for øvrigt kan du samme sted se vejrkortene som animationer for det kommende døgn + du kan se en WEBTV om vejet de kommende 3 døgn) B. Skolens vejrstations målinger fredag til søndag (automatisk) Vejrstationen (Davis vejrstation) er placeret på tagterrassen af bygningen på Sankt Petri Passage 1. Den er sat til løbende at opsamle data om vejret (temperatur, relativ luftfugtighed, indstråling, vind, tryk og nedbør). Søndag: Ved hjælp af programmet WeatherLink udskriver vi de opsamlede vejrdata i form af en række grafer*. - Graferne indsættes i resultatafsnittet nedenfor [*Af tekniske og tidsmæssige grunde vil læreren + en af grupperne gøre dette og sørge for at alle grupper får et sæt af disse grafer ( Davis-vejrdata, Sankt Petri Passage 1, nov )].

15 15 C. Data fra nærmeste borgervejstation i området fra torsdag til søndag opstart fredag På findes mange private vejrstationer, såkaldte borgervejrstationer for mange steder i Danmark. Vi vælger at se på en borgervejrsstation i Karlstrup Landsby: Vi følger og kopierer borgervejrstationens målinger for samme periode, som vi selv laver registreringer. De samlede data indsættes i rapporten som databilag 1. (Man skal være opmærksom på, at borgervejr-stationer viser deres måleresultater for de seneste 24 timer. Der sker altså løbende en sletning af data ældre end 24 timer. Derfor skal man huske gå ind og aflæse og kopiere tallene (kurverne) inden disse bliver slettet.) [fredag aften kopierer vi første sæt data, og vi aftaler at nogle stykker gå ind og kopierer næste sæt data lørdag eftermiddag/aften] D. Egne målinger og observationer på Stavning Ø om lørdagen Målinger ved hjælp af Kestrel vejrstation samt subjektive observationer af en række vejrparametre på forskellige tidspunkter af dagen. Se nedenstående skema. Tidspunkt Stavning Ø (Køge bugt) Temperatur Vind- Vindstyrke retning Relativ fugtighed Andet: solskin, skyer og skyformationer, (+evt. billede) E. Satellitbilledoptagelser (DMI) Søndag Gå ind på og click på Satellit og derefter Europa Satellitbilledoptagelserne vises for et døgn bagud. Du kan spole frem og tilbage for det seneste døgn - Udvælg herfra et billede af lørdagsvejret og sæt ind i resultatafsnittet nedenfor. F. Hydrotermfigur med klimadata for København. På den tyske hjemmeside finder du en hydrotermfigur for København, som du kopierer og indsætter i rapportens resultatafsnit nedenfor

16 16 III. Resultater dataafsnit : A. Vejudsigt og vejrkort fra DMI: DMI s 2-døgnsvejudsigt: (indsættes her) (tekst skrevet med rødt er hjælpetekst og skal selvfølgelig fjernes i den endelige rapport) DMI s Vejrkort (fredagsvejret): (indsættes her) DMI s Vejrkort - prognose (lørdagsvejret): (indsættes her) B. Vejrdata indsamlet med Davis vejrstation, Sankt Petripassage 1, april: (indsættes her) C. Data målt af borgervejrsstation i Karlstrup Landsby fra torsdag til søndag opstart fredag: (indsættes her) ((eller som et bilag, hvortil der henvises)) D. Egne målinger og observationer på Stauning Ø om lørdagen ( renskreven skema måledata og observationer + evt. billede indsættes her) E. Satellitbilledoptagelse af vejret lørdag (indsættes her) F. Hydrotermfigur med klimadata for København. (indsættes her) IV. Beskrivelse og tolkning af vejret og vejrudviklingen fredag til søndag med udgangspunkt i indsamlede data (jvf. dataafsnit ovenfor): 1) Temperaturens udvikling Beskriv temperaturens udvikling. Og giv nogle forklaringer på denne udvikling, skriv 2) Nedbør, tryk, mm Beskriv: hvordan var det med nedbøren og trykket? Og analyser og giv et bud på hvorfor det regnede / ikke regnede. Er der evt. sammenhæng mellem nedbør / ikke nedbør og lufttrykkets udvikling. skriv..

17 17 3) Udviklingen i den relative fugtighed mm Beskriv udviklingen i den relative fugtighed (RH) i perioden. Sammenlign bl.a. med temperaturudvikling. Og giv forklaringer på udviklingen., skriv 4) Egne observationer Hvordan stemte disse med de øvrige observationer? Og eventuel: hvad kan forklare afvigelserne? skriv 5) Satellitbillederne og vejrkortene Hvad viser disse om vejrforholdene de pågældende dage? skriv 6) Hvordan stemte vejret vejrforudsigelsen? Hvor god var denne til at ramme? (Og kom evt. kort ind på usikkerhedsmomenter i forhold til at forudsige vejret i Danmark), skriv 7) Vejret i disse dage, sammenlignet med klimadata for København (jf. hydrotermfigur): skriv

18 18 Opgave 4. Måling af aktuel strålingsbalance I. Baggrund og problemstilling Nedenstående figur viser jordens atmosfæres gennemsnitlige strålingsbalance. I figuren er den samlede kortbølgede indstråling fra solen markeret med gult og sat til 100 enheder. 51 enheder absorberes i jordoverfladen og 4 enheder reflekteres (dette kaldes også for albedoen) fra jordoverfladen. Begge disse kortbølgede strålingselementer kan bestemmes med et pyranometer. Pyranometeret måler intensiteten (som står for energi pr tidsenhed pr arealenhed) af strålingen eller effekt pr m 2. Enheden er W / m 2. I gennemsnit modtager jorden 342 W / m 2 fra solen. Figuren indeholder desuden to langbølgede strålingsbidrag ved jordoverfladen. Dels udstrålingen fra jordoverfladen dels tilbagestrålingen fra atmosfæren (Pilene med rød farve).begge disse strålingsbidrag bestemmes med et infrarødt termometer et såkaldt IR-termometer. IR står for infrarød, dvs. længere bølgelængde end det synlige lys. IR-termometerets temperaturmåling omregnes ved hjælp af figuren på side 20 til intensitet med enheden W / m 2. Figurens sidste to elementer, som er markeret med grønt vedrører fordampning og varmeledning. Disse bidrag samt vinde kan også flytte energier, som indgår i det samlede energiregnskab for atmosfæren. Ved denne bestemmelse af strålingsbalancen bliver der ikke målt på fordampning og varmeledning. På side 20 er indsat en ekstra figur med alle værdier i strålingsbalancen i enheden W / m 2.

19 19 Dette eksperimentelle arbejde går ud på at bestemme den aktuelle strålingsbalance. Det betyder, at der kun måles i kort tid med pyranometeret og IR-termometeret. Dermed bliver der tale om et øjebliksbillede af strålingsbalancen. I skal bestemme strålingsbalancen over to forskellige overflader. II Udstyr og fremgangsmåde Udstyr: 1. Pyranometer, der måler energien pr kvadratmeter af den kortbølgede varmestråling. 2. IR-termometer, der måler temperaturen og dermed energien af den langbølgede varmestråling. 3. Et almindeligt termometer til bestemmelse af luftens temperatur. Udførelse: 1. Vælg et sted til at lave bestemmelsen af strålingsbalancen. Målingen foretages to gange med så stor tidsafstand som mulig. Det vil sige I måler ved ankomsten og engang til umiddelbar før vi tager hjem. 2. Mål med et almindeligt termometer luftens temperatur i skyggen. Noter resultatet under punkt 2 i resultatskemaet. Observer og lav også en kort beskrivelse af vejret og af jordens overflademateriale.(tag gerne nogle billeder) 3. Mål med pyranometeret den kortbølgede indstråling. Placer pyranometeret på jorden og sørg for at det står vandret. Resultatet noteres under punkt 3 (i den gule kasse). 4. Mål med pyranometeret den kortbølgede refleksion (albedoen) fra jordoverfladen. Vend forsigtigt pyranometeret mod jordoverfladen i ca. hovedhøjde og noter resultatet under punkt 4. (i den gule kasse) 5. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede indstråling. Dette gøres ved at rette IRtermometeret mod atmosfæren. Når der måles opad skal der så vidt muligt være frit udsyn mod himmelen. Dvs at der ikke skal være forstyrrende træer eller bygninger over termometeret. Hvis der er spredte skyer, kan der tages gennemsnit af flere målinger. Noter resultatet under punkt 5 i resultatskemaet. (i den røde kasse) IR-temperaturen omregnes ved hjælp af nedenstående diagram til intensitet. Resultatet noteres under punkt 5 i resultatskemaet. 6. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede udstråling fra jordoverfladen. Dette gøres ved at rette IR-termometeret mod jorden i ca 1½ meters højde. Noter resultatet under punkt 6 i resultatskemaer (i den røde kasse) IR-temperaturen omregnes ved hjælp af nedenstående diagram til Intensitet. Resultatet noteres under punkt 6 i resultatskemaet 7. Beregn nu i resultatskemaet den samlede indstråling og den samlede udstråling samt den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen.

20 20 Sammenhæng mellem IR-Temperatur og Intensitet IR-Temperatur i o C Ekstra figur som viser den gennemsnitlige strålingsbalance for jorden med alle værdier i enheden W / m 2. Det blåt markerede bånd angiver den langbølgede udstråling fra jordoverfladen, svarende til bestemmelsen under punkt 6 under fremgangsmåden:

21 21 III.Resultater: Punkt fra fremgangsmådeafsnittet Angiv stedet, hvor målingen foretages 2 dato og klokkeslæt 2 Vejr / Temperatur Skyet / skyfrit blæsende / stille 2 Overflademateriale Måling 1 Måling 2 Indstråling til jordoverfladen: Enheder o C W/m 2 o C W/m 2 3 Solens lysindstråling (kortbølget) til jordoverfladen. Måles med pyranometer. 5 + atmosfærens langbølgede indstråling til jordoverfladen. Bestemmes med IRtermometer og omregnes v.hj.a graf o C (måles) (måles) (beregnes) o C (måles) (måles) (beregnes) Samlet indstråling til jordoverfladen (W/m 2 ) Udstråling fra jordoverfladen: Enheder o C W/m 2 o C W/m 2 4 Jordoverfladens refleksion af sollys. (kortbølget refleksion) Måles med pyranometer. 6 + jordoverfladens langbølgede udstråling til atmosfæren. Bestemmes med IRtermometer og omregnes v.hj.a graf Samlet udstråling fra jordoverfladen (W/m 2 ) Aktuel strålingsbalance: 7 Aktuel strålingsbalance for jordoverfladen(w/m 2 ). Samlet indstråling minus samlet udstråling for jordoverfladen. o C (måles) (måles) (beregnes) o C (måles) (måles) (beregnes)

22 22 IV.Efterbehandling 1. Beskriv kort resultaterne, som er fremkommet under punkt Forklar hvilken betydning har det, om den samlede strålingsbalance er positiv eller negativ? Herunder sammenhængen mellem den aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr. - Hvad vil du fx forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en positiv strålingsbalance? 3. Albedoen er den del af den kortbølgede indstråling, der reflekteres. Enheden angives i procent. Lav en beregning af albedoen hver af de to målinger. Sammenlign dine resultater med nedenstående tabel over forskellige overflader. Ændrede albedoen sig ved de to målinger? Og i givet fald har I nogle forklaringer herpå? 4. Ændrede strålingsbalancen sig mellem de to tidspunkter? Og i givet fald har I nogle forklaringer herpå? 5. Er resultaterne som I forventede? 6. Forklar hvordan et skydække og en skyfri himmel vil påvirke strålingsbalancen. Og kunne I registrere dette ved jeres målinger? Tabel over albedo for forskellige overfladematerialer. Albedoen angiver den procentdel af indstrålingen, der bliver reflekteret. Overflade beskrivelse Albedo i % Jord Sand Mørk og våd Lys og tør 5 % 40 % % Græs % Skov Løvskov Nåleskov % 5-15 % Sne Gammel Ny 40 % 95 % Asfalt Beton Ny Gammel Hvid asfalt Gammel Ny lys / traditionel 5 % 10 % 20 % % %

23 23 Kyst- og landskabsdannelse - Staunings Ø ved Jersie Strand. Her foretages følgende 4 opgaver / delundersøgelser og der udfærdiges 4 tilhørende rapporter) Baggrund og problemstilling Iagttagelser, registreringer og analyse af aktuel kyst- og landskabsdannelse. Samt sammenligninger med historiske og aktuelle kort over området. Hvad kan vi tolke om de aktuelle kyst- og landskabsdannende processer? Yderligere baggrund og teori: Se introduktion til Køge Bugtområdet (ovenfor s. 4-6) plus de supplerende bilag 2 4 (nedenfor s ). Opgave 5. Fremstilling af et kort over et udsnit af Staunings Ø vha. gps I. Baggrund og problemstilling Præcise kort er en af forudsætningerne for at kunne registrere og analysere udviklingen i landskabsdannelsen. Formålet er at opmåle og udfærdige af et kort over udsnit af området ved hjælp af GPS og kortprogrammel. Samt sammenligne det udfærdigede kort med jeres egen iagttagelse af området. II. Udstyr og fremgangsmåde: - GPS (Garmin Etrex) - Manual (Instruks om betjening af GPS (se nedenfor)) - Ekstra batterier - Kompas - Skitseblok - digitalkamera (privat) - Computer med MapSource og 3Dfield installeret - Kabel til at forbinde GPS og Computer Udførelse 1) Et passende rektangulær udsnit tværs over øen udvælges og afmærkes med markeringsflag i hvert hjørne [afmærkningen foretages af kursets lærere] 2) Opmålingen /registreringen af landskabets udformning foretages ved at markere/lagre en mængde waypoints i GPSen tilstrækkelig mange til at højdeændringer og landskabselementer er dækket ind. Se vejledning i brug af GPS en næste side (s. 24) 3) For at kunne orientere det færdige kort korrekt til sin tid, så laves første waypoint markeringsflaget i rektanglet sydøstlige hjørne. Herfra laves waypoint mod nord langs strandkanten frem til markeringsflaget i det nordøstlige hjørne. Ligeledes for at kunne orientere det færdige kort, så noteres waypoint-nummer for det det Nordøstlige markeringsflag + kompasretning for linjen mellem de to markeringsflag. 4) Tag også et digitalfotos af det opmålte landskab, som ligeledes kan indsættes i rapporten. 5) Foretag eventuelle supplerende iagttagelser og en enkelt skitsetegning af det opmålte landskab og dets elementer: lagune, klit, strand, hav, vegetationsudbredelse, mv. (om videre bearbejdning se s. 25)

24 24 Instruks om brugen af GPS en: Først tømmes GPS en for gamle waypoints: I Hovedmenuen [du bladrer frem til denne med øverste klap på højre side] vælger & klikker du på Find og videre på Waypoints. Tryk dernæst på Menu-tasten på GPS ens venstre side, hvorved sidemenuen kommer frem, og du kan vælge & klikke: slet alle symboler ja. Videre registrering af waypoints: Tænd for GPS en og lad den få lidt tid til at etablere god satellitkontakt. Stå stille et par minutter og nyd landskabet. Waypoints lagres således: I Hovedmenuen vælges Mark, og ved hver klik på joysticket lagres nu et waypoint (= stedets koordinater) i GPS en. Lav nu en masse waypoints, der dækker dit område Til sidst overføres jeres data fra GPS s til computer: Når I har dækket jeres område med tilstrækkelige waypoints overføres disse til vores medbragte bærbare computer ved hjælp af programmet MapSource: - Åbn programmet MapSource [Programmer Garmin MapSource]. - Forbind computer og GPS med kabel Vælg/klik: Overfør Modtag fra enhed Modtag [eller benyt symbolet for Modtag fra enhed ] Husk dog kun at overføre waypoints ene (dvs. fjern eventuelle flueben ved de øvrige muligheder førend du klikker OK ) - Gem derpå de overførte waypoints under et passende navn i mappen GPS-data (+ evt. på et datastik); (formatet er MapSource files (*.gdb)) Vi benytter: Garmin etrex Hc (modellerne Venture og Vista):

25 25 III. Resultater og resultatbehandling: [ i laboratoriet søndag] 1) Tegning og af højdekort ud fra registrerede waypoints vha. af programmet 3DField (se instruks i box nedenfor ). 2) Bearbejdning af kortet: Skalering, farvelægning, mv., samt påføring af orientering, målestok (horisontal og vertikal), legende,... 3) Sammenligning med foto(s), skitse og andre aktuelle kort over området. 4) Udformning af rapport : 5. Fremstilling af et kort over udsnit af området vha. gps Den skal indeholde: 1) indledning / formål 2) en (meget kort) beskrivelse af fremgangsmåde 3) det færdigbearbejdede kort, og foto 4) en kort vurdering af det færdige kort, herunder sammenligning med foto, skitse og andet kort. Evt. forslag til hvorledes resultatet kunne forbedres. Instruks om tegning af tegning af højdekort af landskab ved hjælp af programmet 3D Field: OVERFØRSEL AF DATA TIL PROGRAMMET 3D FIELD: Start programmet 3D Field Klik på Import GPS data i File-menuen øverst til venstre Find de gps-data (som vi tidligere har downloaded fra GPS en med programmet MapSource (garmin-mapsource-files) ET HØJDEKORT KAN TEGNES NU SÅLEDES: I menuen til venstre: Højreklik på Boundary og vælg Calculate from points Dobbeltklik på Color fill contours under Map List i menuen til venstre (Vælg Color scale i hovedmenu øverst sørg for flueben ved visible) Klik pil ned ud for Color Scale og vælg en passende farvepalet prøv dig frem. Højreklik på Points markers og sæt flueben ved Invisible if inactive Når du har et flot højdekort klikker du på Save image ikonen i hovedmenuen og gemmer billedet under et passende navn. (+ indsæt dette i din rapport)

26 26 Opgave 6. Jordbundsundersøgelse 1 jordens sammensætning og oprindelse. (jordprøve(r) fra Staunings Ø suppleret med jordprøve(r) taget længere inde i landet) I. Baggrund og formål med jordbundsundersøgelse 1 Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag. I jordbundsundersøgelse 1 har vi fokus på at undersøge hvordan jorden er dannet. Dette forsøger vi at fastslå ud fra en undersøgelse af jordens sammensætning. Derfor tages jordprøver, som tages med hjem til nærmere undersøgelse. En del af undersøgelsen søndag består af en sigteanalyse. Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre, kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Denne fordeling på kornstørrelser kan vise noget om hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret og herigennem også noget om dets oprindelse. Også jordens sammensætning og bestanddele i øvrigt undersøges. Resultaterne af undersøgelserne skal således, sammen med de indledende kortanalyser fredag aften (jf. journalopgave 1) bidrage til at klarlægge hvorledes Stavning Ø s og Køge bugts jordbund og landskabet er dannet. II. Teori Om jords sammensætning, kornstørrelse, sortering, mv.: Figuren her viser et eksempel på en jords bestanddele. Sammensætningen varierer for forskellige jordbundstyper. Ligeledes varierer vandindholdet for den enkelte jordtype. Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer fra nedbrudte bjerge, vulkanske udbrudsprodukter og sedimenter. Bjerge forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet. Materialetransportprocesserne i naturen sorterer og aflejrer materialerne, som det transporter, forskelligt. Vind kan fx kun kan transportere forholdsvis fint materiale. Vand kan afhængig af strømhastigheden også transportere grovere materialer (Se også Bilag3: Vandets evne til at transportere forskellige kornstørrelser, s.45). Is kan transportere nærmest alle størrelser, men vil typisk aflejre materiale, som den har transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og vind typisk være sorteret i ensartede kornstørrelser. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser vil således vise noget om materialets aflejringsmåde og eventuel dets oprindelse.

27 27 Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler, silt, sand, grus, sten og blokke. Disse benævnelser siger det ikke noget om det mineralske (kemiske) indhold. LER: op til mm SILT: mm SAND: mm GRUS: 2 20 mm STEN: mm BLOKKE: 200 mm og derover III Fremgangsmåde - A) Udtagning af prøver: [lørdag på Stauning Ø ] Udgangspunktet for undersøgelserne er, at man graver et jordbundsprofil frem af den pågældende jord. Dvs. man graver et firkantet hul et godt stykke ned, og det herved fremkomne profil danner grundlag for undersøgelse og beskrivelse, samt for udtagning af prøver, som nærmere analyseres hjemme i geografilaboratoriet. Vi tager en prøve fra klitområdet og en fra stranden. Ved standen kan vi nok tillade os at grave et mindre hul, hvis vi tildækker efter os igen. I klitområdet må vi naturligvis ikke grave og forstyrre unødigt, så her nøjes vi med nænsomt at tage en prøve. Prøvematerialet puttes i plastikposer (husk at skrive stedet, hvor prøven er taget på posen) og tages med hjem til skolen for videre undersøgelse. 1. Udstyr: Spade og graveske og fryseposer til prøver, papir, blyant, evt. kamera 2. & Instruks: 3. Jordprøve: Grav et hul på ca. 30 cm x 30 cm og med den dybde på ca cm. således at hullet er kommet ned under det øverste lag, som tidligere kan være gravet op eller pløjet op. Herfra udtages prøven. Noter i hvilken dybde den er taget. Størrelsen af prøven til sigteundersøgesen skal svare til ca. 1 fyldt kaffekrus. Kom prøvematerialet i plasticpose og sørg for at skrive sted og andre relevante oplysninger på posen. Prøvematerialet skal med til skolen til nærmere undersøgelse søndag. 4. Sten? Undersøg jordoverfladen i og omkring profilet for sten (dvs. større end 20 mm). Indsaml og hjembring også disse. ( I felten plus hjemme på skolen søndag: Beskriv (evt. fotografer) stenene. Er stenene afrundede og glatte eller er de kantede med nyere brudflader? Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.). Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området og hvordan de har fået den overflade beskaffenhed som de har. 5. Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter prøveudtagningen. 6. Videre undersøgelse, opmåling og beskrivelse af profilet foretages først i forbindelse med opgave 7 (se denne). I ØVRIGT KAN PRØVEINDSAMLINGEN TIL OPGAVE 6 MED FORDEL KOMBINERES MED OPGAVE 7 (Se denne) - Supplerende jordbundsprøver Af tids- og transportmæssige årsager kan vi ikke om lørdagen nå at undersøge og tage jordprøver længere inde i landet. Her har vi så snydt og på forhånd taget nogle prøver, som vi har hjembragt til skolen til brug for videre undersøgelser om søndagen, hvor der sammenlignes med jordprøverne fra Stauning Ø.

28 28 B) Opfølgende undersøgelser [i laboratoriet om søndagen] Udstyr og femgangsmåde: Udstyr: Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne. Vægt. Stereolup. Stenguide. Fremgangsmåde: g jordprøve tørres i mikrobølgeovn. Tørringen foregår i glas. Og undervejs omrøres i prøven og duggen tørres af glassets sider. 2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til sigtningen. 3. Hvis større sten i prøven tages disse fra og undersøges særskilt noter under andre iagttagelser i resultatskemaet, tag evt. også billede af disse og indsæt )) 4. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i? 5. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, hold sammen om sigtesættet og håndryst sættet (op og ned) i ca. 5 minutter. 6. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne for de forskellige fraktioner i et skema og summer op og udregn den procentiske andel. Resultatskema - de udfyldte skemaer indsættes i resultatafsnittet nedenfor) Prøve taget: Masse af tørret prøve før sigtning (g): Sigtestørrelse (mm) ,0 0,9 0,6 0,4 0,2 0,125 bund Kornstørrelser (mm) Masse (g) Andel (%) Andre Iagttagelser (stereolup) 2,0 2,0-0,9 0,9-0,6 0,6-0,4 0,4-0,2 0,2-0,125 0,125 Alle sum 1-7 Fund af sten i (forbindelse med) prøven 7. Lav i regneark på pc (eller på ternet papir & indscan) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på y-aksen afbildes indholdsprocenten (indsæt de færdige søjlediagrammer i resultatafsnittet nedenfor) 8. Undersøg nogle af fraktionerne i stereoluppen noter evt. kort under andre iagttagelser i resultatskemaet.

29 29 9. Undersøg eventuel sten mv. i eller i forbindelse med prøven fundne. Beskriv (og evt. fotografer) stenene. Er stenene afrundede og glatte eller er de kantede med nyere brudflader? Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.). Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området og hvordan de har fået den overflade-beskaffenhed som de har. [Pkt gentages for hver af prøverne] IV. Resultater, fortolkninger og konklusioner A. Sigtenalyserne: Resultater Prøve 1: [skriv hvor den er taget]. [udfyldt resultatskema indsættes her]. [tilhørende søjlediagram indsættes her] Prøve 2: [skriv hvor den er taget]. [udfyldt resultatskema indsættes her]. [tilhørende søjlediagram indsættes er] Fortolkning: Hvad viser resultaterne (%-fordeling og søjlediagram) om kornstørrelsessammensætningen og sorteringsgrad? Hvilken af prøverne er mest sorteret af naturens kræfter? Opstil din egen fortolkning for, hvorledes jordbundsmaterialerne oprindeligt er aflejret af naturens kræfter?. her skriver I jeres fortolkning af jeres sigteundersøgelserne mm.,herunder svar disse 3 spørgsmål B. Sten i eller i forbindelse med prøverne: Foto og kort beskrivelse af stenene (Beskriv udseendet af stenene: Er de afrundede og glatte? eller er de kantede med nyere brudflader? Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.).) (indsæt og skriv her) Hypoteser og fortolkninger (Hvordan har de fået den overfladebeskaffenhed som de har? & Kom med et bud på hvor stenene stammer fra, og hvordan stenene er kommet frem til området ). (skriv her) C. Sammenfattende om Køgebugt landskabets elementer og tilblivelse Ud fra vores jordbundsundersøgelserne og kortanalysen i opgave 1, hvad kan vi så sige om Køge bugt landskabets elementer og deres tilblivelse?. Skriv ca. 10 linjer herom V. Fejl, mangler og forslag til forbedringer

30 30 Opgave 7 Jordbundsundersøgelse 2 Vandets bevægelse gennem forskellige jordbundstyper (jordprøve(r) fra Staunings Ø suppleret med jordprøve(r) taget længere inde i landet) I. Baggrund og formål med jordbundsundersøgelser Jordbundsundersøgelser går ud på at undersøge og beskrive en række karakteristika og egenskaber for de øverste jordlag. Formålene hermed er bl.a. at - at undersøge, hvordan den pågældende jordbund er dannet (se jordbundsundersøgelse 1) - at undersøge, hvorledes tiden og de processer, der foregår i naturen har indflydelse på de øverste jordlag (jf. om jordbundsprofilundersøgelse nedenfor) - at kunne sige noget om betingelserne for plantevæksten, for dyrkningsbetingelser og for dyrelivet i jordbundslaget (jf. om undersøgelserne nedenfor) - at undersøge jordens permeabilitet II. Teori Om jordbundsudvikling: Se også teoriafsnittet i opgave 6. Jordbundsudviklingen sker som et samspil mellem en række faktorer. Se figuren. Om porøsitet og permeabilitet Jordens porøsitet angiver hvor kompakt jorden eller aflejringen er. Den angives i %, som fortæller hvor stor en andel hulrummene eller porerummene udgør af det samlede volumen. Størrelsen er bl.a. afhængig af jordens sorteringsgrad. En velsorteret jord vil således have en højere porøsitet end en dårlig sorteret jord. Jordens permeabilitet (gennemstrømmelighed) angiver hvor godt eller dårlig en væske eller gas kan bevæge sig gennem denne. Permeabiliteten er også afhængig af jordens sorteringsgrad (som er

31 31 bestemt ved opgave 6). En velsorteret jord vil således - alt andet lige - have en større permeabilitet end en dårligere sorteret jord. Flere forhold har indflydelse på jordens permeabilitet, bl.a. hvilken kornstørrelse, den består af, og hvor sammenpresset eller sammenstampet, den er. Velsorteret og meget finkornet, fx ler Høj porøsitet Lav permeabilitet Dårligt sorteret, fx mange morænejorde Lav porøsitet Lav permeabilitet Velsorteret, fx grus og sand Høj porøsitet Høj permeabilitet Figuren viser hvordan en jord eller aflejrings porøsitet og permeabilitet afhænger af sorteringsgrad og kornstørrelse. [efter Olie og Gasportalen ] Se også: III. Fremgangsmåde: A. Jordbundsprofil og udtagning af prøver: [lørdag på Stauning Ø] Udgangspunktet for undersøgelserne er, at man graver et jordbundsprofil frem af den pågældende jord. Dvs. man graver et firkantet hul et godt stykke ned, og det herved fremkomne profil danner grundlag for undersøgelse og beskrivelse, samt for udtagning af prøver, som nærmere analyseres hjemme i geografilaboratoriet (se box om udstyr og instruks nedenfor) 1. Udstyr: Spade, målebånd, fryseposer til prøver, papir, blyant, evt. kamera 2. & Instruks: Find et plant sted til at grave hullet til undersøgelsen. Evt. kan hullet laves i kanten af en af markerne, således at landmandens afgrøde ikke ødelægges. 3. Grav et hul på ca. 30 cm x 30 cm og med den dybde på ca cm, således at hullet er kommet ned under det øverste lag, som tidligere kan være gravet op eller pløjet op.

32 32 4. Undersøg profilet for om det er ensartet i hele udstrækningen eller om der eventuelt er en opdeling i en eller to (eller flere) horisonter. 5. Opmål og lav en skitse af profilet. Sørg for at få indtegnet forskellige horisonter og andre kendetegn ved profilet. 6. Lav en præcis beskrivelse af profilet. 7. Udtag fra den nederste (uforstyrrede) del af profilet en prøve, således der er materiale svarende til ca. 1 fyldt kaffekrus. Kom prøvematerialet i plasticpose og sørg for at skrive sted, navn, dato eller andre relevante oplysninger på posen. Prøvematerialet skal med til skolen til nærmere undersøgelse søndag. 8. Hvis der er flere markante horisonter i profilet udtages der prøver fra alle horisonterne. 9. Sørg for omhyggeligt at dække jorden til igen, således at den fremtræder uforstyrret efter prøveudtagningen. 10. Sten? Undersøg jordoverfladen omkring profilet for sten (dvs. større end 20 mm). Beskriv (evt fotografer) stenene. Er stenene afrundede og glatte eller er de kantede med nyere brudflader? Kom evt. med en typebetegnelse for stenene (flint, granit, sandsten e.l.). 11. Kom med en hypotese eller ide til hvordan stenene er kommet frem til området og hvordan de har fået den overflade beskaffenhed som de har. Vi tager en prøve fra klitområdet og et fra stranden*. Ved standen kan vi nok tillade os at grave et mindre hul, hvis vi tildækker efter os igen. I klitområdet må vi naturligvis ikke grave og forstyrre unødigt, så her nøjes vi med nænsomt at tage en prøve. Prøvematerialet puttes i plastikposer (husk at skrive stedet, hvor prøven er taget på posen) og tages med hjem til skolen for videre undersøgelse. Desuden iagttages og beskrives områdets vegetationsforhold. Der laves en lille skitse, korte notater plus tages foto. Alle tre ting tages med hjem til brug i rapport. [*Hvis I tager tilstrækkelig store prøver, så kan samme jordprøve benyttes til såvel jordbundsundersøgelse 1 (opgave 7) og jordbundsundersøgelse 2 (opgave 8)] h Supplerende jordbundsprøver: Af tids- og transportmæssige årsager kan vi ikke om lørdagen nå at undersøge og tage jordprøver længere inde i landet. Her har vi så snydt og på forhånd taget nogle prøver, som vi har hjembragt til skolen til brug for videre undersøgelser om søndagen, hvor der sammenlignes med jordprøverne fra Stauning Ø. B. Undersøgelse af vands bevægelse gennem forskellige jordbundstyper [i laboratoriet om søndagen] 1. Formål og hypotese: Formål: Undersøge nedsivende vands bevægelse nedsivningshastighed - i forskellige i forskellige jordtyper sandjorde og lerjorde, og herved få en indikator for deres vandkapacitet l Hypotese: Opstil en hypotese for, hvordan I forventer vandbevægelsen (permeabiliteten) og jordens evne til at holde på vandet (markkapaciteten) vil være i de to jordbundstyper / hjembragte jordbundstyper.

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015]

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015] 1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [17. - 19. april 2015] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi

Læs mere

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [15.-17. april 2016]

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [15.-17. april 2016] 1 Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C [15.-17. april 2016] 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi c og naturgeografi

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse

Læs mere

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus

Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Her på siden er en oversigt over de 2 rapporter og 4 opgaver, I skal aflevere efter kurset. Rapporterne og opgaverne er nærmere beskrevet i dette kompendium.

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Øvelsesvejledning - Den lokale strålingsbalance... 2 Teori Jordbund... 6 Øvelsesvejledning - Jordbund... 11 Vejledning - Jordbundsprofil i

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...

Læs mere

Profil af et vandløb. Formål. Teori

Profil af et vandløb. Formål. Teori Dato Navn Profil af et vandløb Formål At foretage systematiske feltobservationer og målinger omkring en ås dynamik At udarbejde faglige repræsentationsformer, herunder tegne et profiludsnit At måle strømningshastighed

Læs mere

JORDBUNDSUNDERSØGELSE

JORDBUNDSUNDERSØGELSE JORDBUNDSUNDERSØGELSE Start med at se videoen Forsøg i hver sin ende af regnskoven, jordbundsundersøgelse. Herefter er det tid til at opstille hypoteser og efterfølgende tage en tur i skoven, hvor I i

Læs mere

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade

1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade 1 Naturgeografi: Marskdannelse ved Råhede Vade Indledning: Tidevandet bringer hver dag sedimenter og organisk materiale med ind. Vadehavet ligger netop i læ bag barriereøerne og derfor er der forholdsvis

Læs mere

Roskilde Fjord - Overgange i naturfag

Roskilde Fjord - Overgange i naturfag Metadata GPS - koordinater Skrives i decimalgrader (N: 55.647989, Ø: 12.107369) Lokalitet: (Fx: Vigen strandpark - nordlige ende) Dato (ÅÅÅÅ-MM-DD) Tidspunkt (TT:MM) Vejrdata/-observationer: lufttemp -

Læs mere

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10.

Undervisningsforløb. Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi. Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. Undervisningsforløb Titel: Strandsand, hvad består det af? Fag: Natur og teknik, matematik, geografi Klassetrin: 3. 6. klasse og 7. 10. klasse Årstid: Forår, Sommer, Efterår, Vinter Kort om: Danmarks 7300

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

2. Praktisk tilrettelæggelse weekenden april 2016

2. Praktisk tilrettelæggelse weekenden april 2016 1 Laboratoriekursus i naturgeografi B [15.-17. april 2016] Rev. 25.03.16 1. Bestemmelserne Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i naturgeografi B skal

Læs mere

Alars den 17. november 2014 Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Version 1.0 Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen

Alars den 17. november 2014 Tilskud og Projekter Naturstyrelsen Version 1.0 Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen Vejledning i brug af MiljøGIS til ansøgning under Stormfaldsordningen Indhold Indledning... 1 Find lokalitet og baggrundskort... 1 Opret arbejdsområdet og tegn arealer m.v.... 4 Mål areal eller længde...

Læs mere

Vejledning i brug af MiljøGIS.

Vejledning i brug af MiljøGIS. NOTAT Naturplanlægning, naturprojekter og skov J.nr. NST-3379-00005 Ref. MOBKI/TRDIP/KINIE Den 11. februar 2014 Vejledning i brug af MiljøGIS. Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 1. Fremsøgning af lokalitet...

Læs mere

Excel tutorial om lineær regression

Excel tutorial om lineær regression Excel tutorial om lineær regression I denne tutorial skal du lære at foretage lineær regression i Microsoft Excel 2007. Det forudsættes, at læseren har været igennem det indledende om lineære funktioner.

Læs mere

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps:

Hvis I har en I-Phone bør I installerer en af disse apps: Opgaver til brug ved ekskursion til Karlstrup Kalkgrav Huskeliste til læreren: Kompasser, GPS, målebånd, murehammere, sikkerhedsbriller, plastbægerglas og plastbokse, måleglas, saltsyre, tændstikker, fugeskeer,

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold

En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold 1 En lille vejledning i at bruge Paint Win 98 og Win XP Indhold Indhold...2 1. Åbn Paint...3 2. Vælg en baggrundsfarve og en forgrundsfarve...3 3. Tegn et billede...4 4. Ny, fortryd og gentag...4 5. Andre

Læs mere

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale

SMARTBOARD. Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale SMARTBOARD Hvordan fungerer det? Et kursusmateriale Materialet må ikke kopieres eller på anden måde videredistribueres Opgave 1 Det grundlæggende a) Skriv med håndskrift på tavlen følgende brug pen eller

Læs mere

Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks

Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks Satellitbilleder EO Browser, Google Earth, LeoWorks Denne lille vejledning skal give et kort indblik i nogle af de muligheder, der er i de tre programmer. Vi skal lære hvordan satellitbilleder i falske

Læs mere

Seniorspejder: Stifindere

Seniorspejder: Stifindere Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med

Læs mere

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.

Hypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret. Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk

Læs mere

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af?

Danmark broer? Hvor bliver. Hvordan lever man sundt? Hvorfor har. affaldet af? Færdigheds- og vidensmål (efter 4. klasse) Hvad kan sten fortælle? Hvorfor har Danmark broer? Hvor bliver affaldet af? Hvordan lever man sundt? Hvad var der før mobilen? Hvor lever isbjørnen? Kender du

Læs mere

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller

Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Lav en vejrudsigt på baggrund af prognosemodeller Det er svært at spå især om fremtiden men ved hjælp af numeriske prognosemodeller, der udregner atmosfærens tilstand flere døgn frem i tiden er det rent

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner..

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.. side 2. Adgang til webgraf 3. Opslag adresse... 4. Styring af layout.. 5. Zoom funktioner.. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Zoom funktioner.. 6 Panorere på skærmen. 7 Information om grafikken.... 8-10 Print et udsnit.....

Læs mere

Danmarks geomorfologi

Danmarks geomorfologi Danmarks geomorfologi Formål: Forstå hvorfor Danmark ser ud som det gør. Hvilken betydning har de seneste istider haft på udformningen? Forklar de faktorer/istider/klimatiske forandringer, som har haft

Læs mere

Vejledning KPK Online Prøverum

Vejledning KPK Online Prøverum Vejledning KPK Online Prøverum INDHOLD Introduktion side 2 Funktionsliste side 2 Få adgang til systemet side 3 Opload dine billeder side 4 Sådan bruges systemet side 5 Gem dine eksempler side 7 Side 1/7

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Graph brugermanual til matematik C

Graph brugermanual til matematik C Graph brugermanual til matematik C Forord Efterfølgende er en guide til programmet GRAPH. Programmet kan downloades gratis fra nettet og gemmes på computeren/et usb-stik. Det betyder, det også kan anvendes

Læs mere

Kom godt i gang med Fable-robotten

Kom godt i gang med Fable-robotten Kom godt i gang med Fable-robotten 1. Først skal du installere programmet på din computer. Gå ind på shaperobotics.com og under support vælger du download: Her vælger du, under PC App om du kører Windows

Læs mere

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Vejret. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne.

Rumfang og regnvand. Under kopiark finder I forløbet opdelt i mindre sektioner, som kan printes efter behov til eleverne. Rumfang og regnvand Kort om forløbet I dette forløb skal eleverne først arbejde med opgaver omkring rumfang i klassen, hvor de via praktiske øvelser får repeteret dette begreb. Bagefter skal eleverne ud

Læs mere

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr.

Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Steen Billenstein vil her fortælle lidt fronter og lavtryk som præger vort sommervejr. Jeg er ikke meteorolog, - jeg ved kun lidt om dette område. Men det jeg ved - har jeg til gengæld haft urolig meget

Læs mere

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen

Byen som geotop. 1. Indledning. 2. Sammenhængende beskrivelse af Geotopen Byen som geotop 1. Indledning I det 20. århundrede er befolkningen i verdens byer vokset fra 220 mio. til 2,8 mia. og 2008 markerer tidspunktet, hvor mere end halvdelen af verdens indbyggere bor i byer.

Læs mere

Vejledning til Photofiltre nr. 105 Side 1

Vejledning til Photofiltre nr. 105 Side 1 Side 1 Denne vejledning er et smalt grafikbillede man kan bruge i toppen af en mail lavet i PhotoFiltre 7 hvor man nu kan arbejde i lag. Med PhotoFiltre 7 er det nu endnu nemmere at sammensætte grafik

Læs mere

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag

SPAM-mails. ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010. Køber varer via spam-mails. Læser spam-mails. Modtager over 40 spam-mails pr. dag. Modtager spam hver dag SPAM-mails Køber varer via spam-mails Læser spam-mails Modtager over 40 spam-mails pr. dag Modtager spam hver dag 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 ERFA & Søren Noah s A4-Ark 2010 Datapræsentation: lav flotte

Læs mere

Adgang til WebGraf. 1. Start Microsoft Internet Explorer. 2. Skriv: http://kort.ge.dk

Adgang til WebGraf. 1. Start Microsoft Internet Explorer. 2. Skriv: http://kort.ge.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse.. side 2 Adgang til webgraf 3 Opslag adresse... 4 Styring af layout.. 5 Opslag af område via oversigtskort... 6 Zoom funktioner.. 7 Panorere på skærmen. 8 Information

Læs mere

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u

AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u Kapitel 1 AT-forløb Jordskælv i Chile 1.u 1.1 Indgående fag I forløbet indgår fagene naturgeografi v. Mikkel Røjle Bruun (BR), samfundsfag v. Ann Britt Wolsing (AW) og matematik v. Flemming Pedersen (FP).

Læs mere

Fable Kom godt i gang

Fable Kom godt i gang Fable Kom godt i gang Opdateret: 26-03-2018 Indholdsfortegnelse 1. Først skal du installere programmet på din computer 3 2. Når programmet er installeret er du klar til at pakke robotten ud 4 3. Nu er

Læs mere

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov

Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Aabenraa Statsskovdistrikt Jordbundsundersøgelse i Bolderslev Skov Maj 2004 Udarbejdet af: Henrik J. Granat DRIFTSPLANKONTORET SKOV- & NATURSTYRELSEN 0 Indholdsfortegnelse 1 Arbejdets genneførelse 2 Undersøgelsesmetode

Læs mere

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S

Tegneserien - Kom godt i gang. Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Tegneserien - Kom godt i gang Mikro Værkstedet A/S Revision 1.14, 15. maj 2007 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Kom godt i gang... 3 2.1. Opstart

Læs mere

Kom godt i gang. Værktøjspaletten. Pensler. 4 www.mikrov.dk

Kom godt i gang. Værktøjspaletten. Pensler. 4 www.mikrov.dk Forord Fresko er et spændende, nyskabende program til faget Billedkunst men med de mange maleteknikker og effekter er det en kreativ udfordring for alle med lyst til at male. Du kan male akvarel, male

Læs mere

Skrifttype og størrelse

Skrifttype og størrelse Tekstbehandling med Microsoft Word 2007 GRUNDLÆGGENDE INTRO (PC) Når du starter Word 2007, så ser du normal-skabelonen og kan straks begynde at skrive tekst. Normal-skabelonen indeholder bl.a. indstillinger

Læs mere

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ

Remote Sensing. Kortlægning af Jorden fra Satellit. Note GV 2m version 1, PJ Remote Sensing Kortlægning af Jorden fra Satellit. Indledning Remote sensing (også kaldet telemåling) er en metode til at indhente informationer om overflader uden at røre ved dem. Man mærker altså på

Læs mere

Microsoft Word 2003 - fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11

Microsoft Word 2003 - fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11 Microsoft Word 2003 - fremgangsmåde til Blomsterhuset Side 1 af 11 Åbn Word 2003 Skriv: Blomsterhuset A/S - tryk enter en gang Skriv: Blomster for alle - tryk enter 5 gange Skriv: I anledning af at - tryk

Læs mere

Vejledning til brug af MiljøGIS ved ansøgning om privat skovtilskud.

Vejledning til brug af MiljøGIS ved ansøgning om privat skovtilskud. NOTAT Vejledning til brug af MiljøGIS ved ansøgning om privat skovtilskud. Denne vejledning beskriver, hvordan der kan tegnes kort til brug for ansøgning om privat skovtilskud. Naturplanlægning, naturprojekter

Læs mere

Guide til Condes. Indhold:

Guide til Condes. Indhold: Guide til Condes Udarbejdet af Kim Højmark i 2008 Revideret december 2012 / Nicolaj Nielsen Denne vejledning guider dig igennem de mest basale elementer af Condes, så du bliver i stand til at anvende Condes

Læs mere

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011

Det nye husdyrgodkendelse.dk Sagsbehandlermodulet Fra ansøgning til godkendelse V. 1.0 28/4 2011 2. Sådan kommer du fra ansøgning til godkendelse Før du kan komme i gang med at arbejde på en miljøgodkendelse, skal du have åbnet den tilhørende ansøgning. Det gør du enten ved at indtaste skemanummer

Læs mere

Kommuniker: Gennem Valg

Kommuniker: Gennem Valg Kursusmappen Kommuniker: Gennem Valg Øvelser Mikro Værkstedet Indhold Indhold... 2 Start Kommuniker: Gennem Valg... 3 Øvelse 1 Åbn Kommuniker: Gennem Valg... 3 Øvelse 2 Åbn en aktivitet... 4 Øvelse 3 Udskrivnings-ikon

Læs mere

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft

Ordne materialer og stoffer efter faglige kriterier. Undersøge hverdagsfænomener, fx farver, lys og tyngdekraft Natur/teknik Læseplan Der er taget udgangspunkt i fagets klare mål og noteret hvor SJS afviger. Disse afvigelser er noteret i yderste kolonne. Der henvises til følgende fag: Orientering, biologi, fysik/kemi

Læs mere

Introduktion til Banedesign / Visio. af Preben Nielsen

Introduktion til Banedesign / Visio. af Preben Nielsen Introduktion til Banedesign / Visio af Preben Nielsen Formål med introduktionen: At give nye brugere en grundlæggende indlærring i brugen af Banedesign og Visio 2013 Meget kort fortalt om Visio og Banedesign:

Læs mere

Kortbilag til kortlægningsbreve version 1.0.2. Dato: 27022013 (ændring markeret med gult)

Kortbilag til kortlægningsbreve version 1.0.2. Dato: 27022013 (ændring markeret med gult) Kortbilag til kortlægningsbreve version 1.0.2. Dato: 27022013 (ændring markeret med gult) Pkt 1: Hvis der er andre fladetyper end V1- og V2-flader på din lokalitet skal du oprette et fiktivt sagstrin,

Læs mere

Vandafstrømning på vejen

Vandafstrømning på vejen Øvelse V Version 1.5 Vandafstrømning på vejen Formål: At bremse vandet der hvor det rammer. Samt at styre hastigheden af vandet, og undersøge hvilke muligheder der er for at forsinke vandet, så mindst

Læs mere

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot

På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Jørgen Erichsen På opdagelse i Mandelbrot-fraktalen En introduktion til programmet Mandelbrot Hvad er en fraktal? Noget forenklet kan man sige, at en fraktal er en geometrisk figur, der udmærker sig ved

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Athena DIMENSION Tværsnit 2

Athena DIMENSION Tværsnit 2 Athena DIMENSION Tværsnit 2 Januar 2002 Indhold 1 Introduktion.................................. 2 2 Programmets opbygning........................... 2 2.1 Menuer og værktøjslinier............................

Læs mere

Opsætning af enkle bordkort Side 1

Opsætning af enkle bordkort Side 1 Side 1 Til disse bordkort bruges LibreOffice Draw til opsætning, og PhotoFiltre til at udfylde selve bordkortet. Med disse 2 programmer kan man lave nogle flotte bordkort. Start med at åbne den tomme side

Læs mere

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin

Natur/teknologi. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Kompetencemål Natur/teknologi Kompetenceområde Undersøgelse gennemføre enkle på baggrund af egne forventninger designe på baggrund af begyndende hypotesedannelse Modellering anvende med stigende abstraktionsgrad

Læs mere

Deskriptiv statistik for hf-matc

Deskriptiv statistik for hf-matc Deskriptiv statistik for hf-matc 75 50 25 2018 Karsten Juul Deskriptiv statistik for hf-matc Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede og ugrupperede data?...

Læs mere

Vejledning til opgraderet version af Danmarks Arealinformation

Vejledning til opgraderet version af Danmarks Arealinformation Vejledning til opgraderet version af Danmarks Arealinformation Følgende funktioner virker anderledes i HTML5-versionen end i Silverlight-versionen: 1) Vælg/tænd kortlag... 2 2) Tilføj kortlag fra Lagkatalog...

Læs mere

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF

Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF Formalia NF-projekt pa Svendborg Gymnasium og HF På SG skal alle HF-kursister skrive en evalueringsopgave i NF. Evalueringsopgaven tager udgangspunkt i et af de fællesfaglige emner. I evalueringsopgaven

Læs mere

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold

Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007 Indhold Større skriftlige opgaver i Microsoft Word 2007... 1 Inddeling i afsnit... 2 Sideskift... 2 Sidetal og Sektionsskift... 3 Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Brugervejledning for Pancomp APP En komplet løsning med rendyrket brugervenlighed

Brugervejledning for Pancomp APP En komplet løsning med rendyrket brugervenlighed Brugervejledning for Pancomp APP En komplet løsning med rendyrket brugervenlighed Klik på linjen og se den ønskede funktion: Aktiviteter og kvalitetshændelser.. Aktivitetsrapport..... APP løsningen.. Alarmer

Læs mere

Billeder og tegninger i Writer Indhold

Billeder og tegninger i Writer Indhold Billeder og tegninger i Writer Indhold Indhold...1 Introduktion...2 Indsætte billeder...2 Formater billedet...3 Layout...3 Beskære billedet...4 Størrelse...5 Streger/ramme...6 Skygge...7 Justering af billedet...8

Læs mere

Spektroskopi af exoplaneter

Spektroskopi af exoplaneter Spektroskopi af exoplaneter Formål At opnå bedre forståelse for spektroskopi og spektroskopiens betydning for detektering af liv på exoplaneter. Selv at være i stand til at oversætte et billede af et absorptionsspektrum

Læs mere

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf

Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Deskriptiv statistik for matc i stx og hf 75 50 25 2019 Karsten Juul Deskriptiv statistik for matc i stx og hf Hvad er deskriptiv statistik? 1.1 Hvad er deskriptiv statistik?... 1 1.2 Hvad er grupperede

Læs mere

GIS, GPS og højdekurver

GIS, GPS og højdekurver GIS, GPS og højdekurver Højdekurver med GPS og ArcMap - sådan laves terrænkort ud fra GPS-målinger. Opmåling foretages med GPS. Sørg for at der måles i standardenheder (meter!) og at GPS en kan indeholde

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi

Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Undervisningsplan 3-4. klasse Natur/teknologi Fagets centrale kompetenceområder Guldminen 2019/2020 Faget natur og teknologi er opbygget omkring fire kompetenceområder (gældende for 3.- 4.klasse) Eleven

Læs mere

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb

Projekt Vandløb 1p uge 43 og 44, 2012. Projekt Vandløb Projekt Vandløb Denne projektopgave markerer afslutningen på det fællesfaglige emne Vand. I skal enten individuelt eller i mindre grupper (max fire personer pr gruppe) skrive en rapport, som sammenfatter

Læs mere

Specialkort med Valgdata

Specialkort med Valgdata Specialkort med Valgdata Søren Risbjerg Thomsen d. 25. april 2017 Introduktion I det følgende beskrives, hvordan man anvender Valgdata til at skabe specialkort, dvs. kort hvor man selv bestemmer indholdet

Læs mere

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon

Filtyper, filformat og skabelon. Tabel. Tekstombrydning. Demo Fremstil, gem og brug en skabelon. Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Disposition for kursus i Word 2007 Filtyper, filformat og skabelon Demo Fremstil, gem og brug en skabelon Øvelser Fremstil, gem og brug en skabelon Tabel Demo Opret en tabel ud fra en tekst Øvelser Opret

Læs mere

Istider og landskaberne som de har udformet.

Istider og landskaberne som de har udformet. Istider og landskaberne som de har udformet. På ovenstående figur kan man se udbredelsen af is (hvid), under den sidste istid. De lysere markerede områder i de nuværende have og oceaner, indikerer at vandstanden

Læs mere

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk

Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S. pdj@geoteam.dk Vejledning SC 12.20. Per Dahl Johansen GEOTEAM A/S pdj@geoteam.dk Indhold: OPRET NYT JOB...4 JOBNAVN OG STIFINDER...4 DK SYSTEM2000 - UTM OG KP2000...5 DK SYSTEM 34...5 ØVRIGE JOB EGENSKABER...6 KOPIER

Læs mere

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel

Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Solindstråling på vandret flade Beregningsmodel Formål Når solens stråler rammer en vandret flade på en klar dag, består indstrålingen af diffus stråling fra himlen og skyer såvel som solens direkte stråler.

Læs mere

GEOLOGISK PROFILTEGNING

GEOLOGISK PROFILTEGNING Museet sørger for artikler til udførsel af profiltegningen. Der er gode parkeringsmuligheder for bus og bil ved klinten i Højerup. Adressen er: Højerup Bygade 38, 4660 St. Heddinge I forbindelse med turen

Læs mere

Sådan laver du en animationsfilm

Sådan laver du en animationsfilm Sådan laver du en animationsfilm i Animtoon Først skal du åbne Animtoon. I start menuen trykker du på Film Værkstedetikonet, som er billedet af et ben der går, se figur 1. Figur 1: Film Værkstedetikonet.

Læs mere

1.semester: IT-færdigheder

1.semester: IT-færdigheder 1.semester: IT-færdigheder Opgave 1: Organisere filer i mapper Du er i gang med en vigtig opgave, og du leder efter et helt bestemt dokument. Du leder og leder og leder, men kan ikke finde det imellem

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

1gma_tændstikopgave.docx

1gma_tændstikopgave.docx ulbh 1gma_tændstikopgave.docx En lille simpel opgave med tændstikker Læg 10 tændstikker op på en række som vist Du skal nu danne 5 krydser med de 10 tændstikker, men du skal overholde 3 regler: 1) når

Læs mere

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag.

Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Kære selvstuderende i naturgeografi B Herunder ser du et forslag til materiale, der kan udgøre dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes på mailadressen: line@kvuc.dk Med venlig hilsen Line Andersen Eksaminationsgrundlag

Læs mere

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc

Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc Seriediagrammer - Guide til konstruktion i LibreOffice Calc På forbedringsvejlederuddannelsen anvender vi seriediagrammer til at skelne mellem tilfældig og ikketilfældig variation. Med et seriediagram

Læs mere

Vejret - hvad er det?

Vejret - hvad er det? Dette lille vejrkompendium er tænkt som baggrund til lærerne og vil dels prøve at afklare forskellige begreber omkring vejret, dels komme med forslag til, hvordan man kan arbejde med emnet. At arbejde

Læs mere

Undervisningsplan for natur/teknik

Undervisningsplan for natur/teknik Undervisningsplan for natur/teknik Formål for faget Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker, sprog og begreber om

Læs mere

Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer

Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer Tegninger ved skriftlig prøve i fysik A, stx Om tegning på pdf-filer med Adobe Acrobat Reader og andre programmer Nils Kruse Fra sommeren 2018 bliver eksamensopgaverne i skriftlig fysik A udleveret digitalt.

Læs mere

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning

I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor. Lærervejledning dlaboratoriumforsammenhængendeu I Kolding Ådals geomorfologiske fodspor Lærervejledning ring dannelseoglæ Vejledning Lærervejledning I dette undervisningsforløb arbejdes der med landskabsdannelsen ved

Læs mere

The GIMP. The GIMP til windows kan hentes fra siden: http://gimp win.sourceforge.net/stable.html

The GIMP. The GIMP til windows kan hentes fra siden: http://gimp win.sourceforge.net/stable.html The GIMP The GIMP er et gratis grafikprogram som kan hentes på nettet. Alle nye opdateringer af programmet bliver lagt på nettet, så snart de er færdige. Tilbehør (bl.a. særlige funktioner) kan også hentes

Læs mere

Word-5: Tabeller og hængende indrykning

Word-5: Tabeller og hængende indrykning Word-5: Tabeller og hængende indrykning Tabel-funktionen i Word laver en slags skemaer. Word er jo et amerikansk program og på deres sprog hedder skema: table. Det er nok sådan udtrykket er opstået, da

Læs mere

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin

Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Sådan indlægges nyheder på DSqF s hjemmeside trin for trin Systemkrav For at kunne bruge Composite kræves: Windows 95 eller nyere (bemærk - kun Windows kan bruges) Browseren Internet Explorer 6.0 eller

Læs mere

Vi anbefaler, at du lader boksen med træffetider blive liggende på din afdelingsforside. Hvad der ellers skal være af indhold er op til jer.

Vi anbefaler, at du lader boksen med træffetider blive liggende på din afdelingsforside. Hvad der ellers skal være af indhold er op til jer. 1 Tips! På din forside har du mange muligheder for at tilføje forskellige komponenter, så du kan tilpasse siden til din afdeling eller organisations egne behov. Det er dog ikke alle komponenter, der kan

Læs mere

QuickRoute for dummies, FIF Hillerød Orientering

QuickRoute for dummies, FIF Hillerød Orientering Indhold Lidt om denne vejledning... 1 Forberedelser inden du kan starte... 2 GPS ur... 3 Kortfil... 5 FIF Kortarkiv... 6 QuickRoute... 8 Begynd din analyse... 14 Nyttige link og et enkelt råd... 15 Lidt

Læs mere

Brugers vejledning til indtastning af Naturdata på eksisterende 3- områder

Brugers vejledning til indtastning af Naturdata på eksisterende 3- områder Brugers vejledning til indtastning af Naturdata på eksisterende 3- områder Denne vejledning omfatter indtastning af naturdata på eksisterende 3-områder. Har du opdaget et nyt 3-område, skal du derfor oprette

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Vejledning Rapportbanken

Vejledning Rapportbanken Vejledning Rapportbanken Version 1.2 (opdateret 18. november 2013) Support KL yder kun begrænset support på anvendelse af Rapportbanken. Brug derfor gruppen KOMHEN 2.0 på Dialogportalen (http://dialog.kl.dk)

Læs mere

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9

vejman.dk Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Brugerdokumentation - kortmodul 14. marts 2012 Version 1.9 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Anbefalinger... 4 1.2 Datahjælp... 4 1.3 Brugerindstillinger... 5 2 Generel funktionalitet... 6 2.1

Læs mere

Afregning af rejser på Mit HK

Afregning af rejser på Mit HK Afregning af rejser på Mit HK HK 28-06-2018 1 af 10 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. 2. INDLEDNING 3 2.1 Find afregning på Mit HK 3 3. UDFYLDNING AF AFREGNING 4 3.1 Kørsel i egen bil 5 3.2 Udgiftsposter 8 3.3 Intet

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere