Brugerundersøgelse i Statsbiblioteket Rapport udarbejdet af Anne Martensen & Lars Grønholdt Copenhagen Business School

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brugerundersøgelse i Statsbiblioteket 2006. Rapport udarbejdet af Anne Martensen & Lars Grønholdt Copenhagen Business School"

Transkript

1 Brugerundersøgelse i Statsbiblioteket 2006 Rapport udarbejdet af Anne Martensen & Lars Grønholdt Copenhagen Business School Maj 2006

2 Indholdsfortegnelse Baggrund 3 Om undersøgelsen 5 Modellen for brugertilfredshed og -loyalitet 8 Resultater Overordnede resultater 16 Specifikke resultater 26 Resultater for forskere og ph.d.-studerende 30 Resultater for studerende 34 Anbefalinger til indsatsområder 38 Benchmarking 39 Appendix: Undersøgelsens metode 53 2

3 Baggrund 3

4 Baggrund for brugerundersøgelsen Statsbiblioteket har taget initiativ til igen at få gennemført en brugerundersøgelse efter samme metode, der er blevet brugt i DEFundersøgelsen i 2001, i Biblioteksstyrelsens undersøgelse i 2003 og i undersøgelser senere i 2003 og i I disse brugerundersøgelser deltog følgende forskningsbiblioteker: Danmarks Farmaceutiske Bibliotek (2001 og 2003) Kunstakademiets Arkitektskoles Bibliotek (2001 og 2003) Handelshøjskolens Bibliotek (2001) Roskilde Universitetsbibliotek (2001) Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek Statsbiblioteket Det Kongelige Bibliotek Aalborg Universitetsbibliotek Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek (2005) Rapportens forfattere har fungeret som eksterne konsulenter, der har gennemført analysen af de indsamlede data blandt brugerne. 4

5 Om undersøgelsen 5

6 Undersøgelsens metode og anvendelse af resultaterne Brugerundersøgelsen er designet efter de metoder, der anvendes i European Customer Satisfaction Index (ECSI/EPSI), herunder Dansk Kunde Index Hermed bygges på de nyeste metoder og resultater inden for kunde- og brugerundersøgelser Et standardiseret måleinstrument, der kan anvendes af forskellige biblioteker på tværs af typer - forskningsbiblioteker såvel som folkebiblioteker lande En unik platform for benchmarking og herigennem mulighed for kvalitetsforbedringer Værktøj til prioritering af forbedringsaktiviteter 6

7 Undersøgelsens gennemførelse Dataindsamlingen foregik via Internet. s med link til spørgeskemaet blev udsendt til et udsnit af populationen i 3 omgange: 23. marts, 5. april og 7. april. Populationen bestod af , heraf (10%) forskere/undervisere og ph.d.- studerende og (90%) studerende. 603 brugere og 177 ikke-brugere udfyldte spørgeskemaet via Internet. Stikprøvens 603 brugere fordeler sig således med hensyn til tilknytning til Aarhus Universitet: 30 % Forskere/undervisere 5 % Ph.d.-studerende 30 % Studerende på år 31 % Studerende på 4. år eller derover 4 % Andet Stikprøvens brugere fordeler sig således med hensyn til tilknytning til fakultet: 5 % Teologi 26 % Humaniora 22 % Samfundsvidenskab 19 % Sundhedsvidenskab 27 % Naturvidenskab Dataanalysen og resultaterne bygger på de 603 brugeres besvarelser. 7

8 Modellen for brugertilfredshed og -loyalitet 8

9 Model for brugertilfredshed og -loyalitet Brugerundersøgelsen bygger på erfaringerne fra European Customer Satisfaction Index (ECSI) og Dansk Kunde Index samt 11 tidligere brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker samt brugerundersøgelser i 4 folkebiblioteker. Modellen for brugertilfredshed og -loyalitet inddrager 5 determinanter, som giver en samlet forklaring af brugernes kvalitetsopfattelse, oplevet værdi, tilfredshed og loyalitet. Anvendelse af modellen giver svar på spørgsmål som: Hvor tilfredse og loyale er brugerne? Hvordan skabes tilfredse og loyale brugere? I modellen forklares Brugerens oplevede værdi Brugerens tilfredshed Brugerens loyalitet Determinanterne er: Elektroniske ressourcer Trykt materiale Tekniske faciliteter Indretning mv. Medarbejdere 9

10 Model for brugertilfredshed og -loyalitet Variable og sammenhænge Pilene i modellen viser de sammenhænge, der kan antages at eksistere mellem de forskellige variable i modellen. Pilene giver dermed svar på, hvad der er med til at skabe brugerens tilfredshed og loyalitet. Den konkrete pilestruktur bestemmes gennem statistisk analyse af de indsamlede data. Elektroniske ressourcer Trykt materiale Tekniske faciliteter Indretning Medarbejdere Brugerværdi Brugertilfredshed Brugerloyalitet 10

11 Model for brugertilfredshed og -loyalitet Måling af variable og spørgsmål Hver af modellens 8 variable måles ved 2-3 generiske spørgsmål i spørgeskemaet, og disse spørgsmål er angivet i figuren ved deres variabelnavne i datafilen S_16 S_17 Elektroniske ressourcer S_13 S_14 Trykt materiale Brugerværdi S_27_2 S_27_3 S_27_4 S_22 S_23 Tekniske faciliteter Brugerloyalitet S_25 S_26 Indretning S_28 S_29 S_30 Brugertilfredshed S_31_1 S_31_2 S_31_3 S_10_3 S_10_4 S_19 Medarbejdere 11

12 Modellens determinanter Elektroniske ressourcer Elektroniske tidsskrifter, søgemaskiner og databaser Trykt materiale Bøger og tidsskrifter Tekniske faciliteter Pc er, printere, kopimaskiner mv. Indretning mv. Bibliotekets indretning, atmosfære, åbningstider mv. Medarbejdere Den personlige betjening og service, dvs. medarbejdernes faglige dygtighed og imødekommenhed 12

13 Måling af modellens effekter (1) Brugerens oplevede værdi Jeg udvikler mig fagligt ved at benytte biblioteket Bibliotekets tilbud passer til mine behov Bibliotekets tilbud spiller en afgørende rolle for mig (svar på 1-7 skala fra helt uenig til helt enig ) Brugerens tilfredshed På baggrund af dine samlede erfaringer med biblioteket, hvor tilfreds er du så alt i alt? (svar på 1-7 skala fra meget utilfreds til meget tilfreds ) I hvor høj grad lever biblioteket op til dine forventninger? (svar på 1-7 skala fra meget dårligere end forventet til meget bedre end forventet ) Prøv at forestille dig billedet af det perfekte bibliotek. Hvor langt fra eller hvor tæt på er Statsbiblioteket på at være det? (svar på 1-7 skala fra meget langt fra til meget tæt på ) 13

14 Måling af modellens effekter (2) Brugerens loyalitet, dvs. benyttelse af biblioteket fremover Vil du benytte flere af bibliotekets tilbud i fremtiden? Er det vigtigt for dig også fremover at kunne bruge biblioteket? Vil du anbefale biblioteket til andre? (svar på 1-7 skala fra Nej, helt sikkert ikke til Ja, helt sikkert ) 14

15 Analyse af specifikke områder For at kunne prioritere konkrete forbedringsaktiviteter analyseres brugernes tilfredshed og loyalitet også mere detaljeret. Modellen for brugertilfredshed og -loyalitet udvides med specifikke determinanter, der afspejler forhold, som er specifikke for Statsbiblioteket. Disse specifikke forhold vedrører de 5 determinanter i venstre side af modellen, dvs. elektroniske ressourcer, trykt materiale, tekniske faciliteter, indretning og medarbejdere. Specifikke determinanter Elektroniske ressourcer Trykt materiale Tekniske faciliteter Indretning Brugerværdi Brugertilfredshed Brugerloyalitet Medarbejdere 15

16 Overordnede resultater 16

17 Indeks for samtlige variable Brugernes svar omsættes til indeks på en skala fra 0 (dårligst) til 100 (bedst). Statsbiblioteket opnår indeks i intervallet på de 9 variable i modellen for brugertilfredshed og -loyalitet. Sikkerheden på resultaterne kan udtrykkes ved, at et indeks er bestemt med en præcision på + ca. 1,5 point. Blandt determinanterne for brugertilfredshed og -loyalitet udtrykker brugerne markant bedst oplevelse af: Medarbejderne Brugerne udtrykker dårligst oplevelse af: Tekniske faciliteter 17

18 Den estimerede model med indeks og effekter Tallene ud for de enkelte pile i modellen viser, hvilken effekt en ændring på ét point i et givet indeks vil have direkte på et andet indeks i modellen. Det fremgår af modellen, at: Brugertilfredshed skabes i et samspil mellem elektroniske ressourcer, trykt materiale, tekniske faciliteter, indretning, medarbejdere og brugerværdi. Brugerloyalitet skabes som et samspil mellem medarbejdere, brugerværdi og brugertilfredshed. Modellens forklaringsgrad er 60%, dvs. determinanterne har en rimelig forklaringskraft, og modellens validitet og brugbarhed bekræftes klart af data. Elektroniske ressourcer 77 0,18 Trykt materiale 79 Tekniske faciliteter 68 Indretning 78 Medarbejdere 84 0,23 0,23 0,24 0,03 0,17 0,18 0,09 0,24 0,17 0,08 Brugerværdi 77 0,29 Brugertilfredshed 76 0,26 0,23 Brugerloyalitet 90 18

19 Skabelse af brugertilfredshed og -loyalitet Eksempel på beregning af effekter På baggrund af effekt-tallene på pilene er det eksempelvis muligt at beregne, hvor stor den samlede effekt af en ændring på ét point i indeks for medarbejdere vil have på indeks for brugerloyalitet. Figuren viser, at medarbejderne direkte påvirker brugerloyalitet med en effekt på 0,17, brugertilfredshed med 0,08 og brugerværdi med 0,18. Brugerværdi påvirker brugertilfredshed og -loyalitet med effekter på henholdsvis 0,29 og 0,26. Og brugertilfredshed påvirker brugerloyalitet med en effekt på 0,23. Den samlede effekt på brugerloyaliteten ved at ændre på variablen medarbejdere fra indeks 84 til indeks 85 er følgende: Direkte effekt 0,170 + Indirekte effekt (0,08 x 0,23) 0,018 + Indirekte effekt (0,18 x 0,29 x 0,23) 0,012 + Indirekte effekt (0,18 x 0,26) 0,046 Samlet effekt 0,246 Elektroniske ressourcer 77 0,23 0,18 Trykt materiale 79 Tekniske faciliteter 68 Indretning 78 Medarbejdere 84 0,23 0,24 0,03 0,17 0,18 0,09 0,24 0,17 0,08 Brugerværdi 77 0,29 Brugertilfredshed 76 0,26 0,23 Brugerloyalitet 90 19

20 Determinanternes samlede effekt Den samlede effekt af en stigning på 1 point i performance indeks for hver determinant Determinant Effekt på tilfredshed Effekt på loyalitet Elektroniske ressourcer 0,25 0,12 Trykt materiale 0,30 0,13 Tekniske faciliteter 0,10 0,03 Indretning 0,29 0,11 Medarbejdere 0,13 0,24 Trykt materiale og indretning har markant størst effekt på brugertilfredsheden, men også elektroniske ressourcer har en stor effekt. Brugerloyaliteten påvirkes mest af medarbejdere, men også trykt materiale, elektroniske ressourcer og indretning spiller en rolle. Dermed spiller bibliotekets kerneområder (elektroniske ressourcer og trykt materiale) en vigtig rolle for både tilfredsheden og loyaliteten. 20

21 Determinanternes relative effekt på tilfredsheden Brugertilfredsheden over for Statsbiblioteket skabes som et resultat af vurderingen af: Elektroniske ressourcer Trykt materiale Tekniske faciliteter Indretning mv. Medarbejdere Figuren til højre viser hver determinants relative samlede effekt på brugertilfredsheden. Brugertilfredsheden skabes fortrinsvis via trykt materiale og indretning, og lige efter kommer elektroniske ressourcer. Medarbejdere og tekniske faciliteter spiller derimod en beskeden rolle for skabelsen af brugertilfredshed. Det ses, at godt halvdelen af effekten på brugertilfredsheden skabes af bibliotekets kerneydelser (elektroniske ressourcer og trykt materiale). 21

22 Determinanternes relative effekt på loyaliteten Brugerloyaliteten over for Statsbiblioteket skabes som et resultat af vurderingen af: Elektroniske ressourcer Materialer Tekniske faciliteter Indretning mv. Medarbejdere Figuren til højre viser hver determinants relative samlede effekt på brugerloyaliteten. Det fremgår af figuren, at inddragelse af loyalitet i modellen ændrer det samlede billede noget medarbejdere får nu en afgørende rolle således tredobles den relative effekt fra tilfredshed til loyalitet. Til gengæld nedtones indretningens betydning væsentligt. Men også trykt materiale og elektroniske ressourcer har en relativt mindre effekt på loyaliteten end på tilfredsheden nu stammer kun 40% af effekten fra kerneydelserne mod 51% for tilfredsheden. 22

23 Prioritering af indsatsområder Eksempel For at kunne prioritere kvalitetsforbedringer opstilles prioriteringskort. Prioriteringskortet viser dels den betydning hvert forhold har for brugerne, og dels brugernes vurdering af hvert forhold. Hvert forhold kan være en: styrke, kendetegnet ved at brugerne tillægger det stor betydning, samtidig med at de er tilfredse med bibliotekets præstationer. svaghed, kendetegnet ved at brugerne ikke tillægger det nogen særlig betydning og samtidig er mindre tilfredse. mulighed, kendetegnet ved at det ikke tillægges stor betydning, men brugerne er meget tilfredse. trussel, kendetegnet ved at forholdet er af stor betydning, mens brugerne ikke er særligt tilfredse. Inddelingen i de 4 kategorier afgøres af gennemsnitlig vurdering og gennemsnitlig betydning for de betragtede forhold. Prioriteringskortet giver derfor en kategorisering og anbefaling for hvert forhold relativt i sammenligning med de øvrige forhold i prioriteringskortet. Vurdering % MULIGHEDER TILPAS RESSOURCER SVAGHEDER OBSERVER POSITION % Betydning STYRKER FORTSÆT DET GODE ARBEJDE TRUSLER PRIMÆR INDSATS % 23

24 Prioriteringskort: Skabelse af tilfredshed Det fremgår af det overordnede prioriteringskort til højre, at hvis der fokuseres på skabelse af brugertilfredshed er trykt materiale et styrkeområde for Statsbiblioteket. Indretning er også placeret som en styrke, men tæt på trusselområdet. Derimod må elektroniske ressourcer karakteriseres som en trussel for Statsbiblioteket, idet effekten på tilfredshed er stor, mens det opnåede indeks er lige under det gennemsnitlige indeks for de 5 determinanter. Hvis Statsbiblioteket ønsker at forbedre brugertilfredsheden, vil vi derfor anbefale primært at satse på elektroniske ressourcer. Anbefalingen skyldes også, at området antagelig vil få større betydning fremover som følge af den generelle udvikling inden for elektroniske ressourcer. Sekundært vil vi anbefale at gøre en indsats for indretningen og de trykte materialer, for at opretholde den gode præstation. Medarbejdere kan henregnes som en mulighed for Statsbiblioteket. Men da indekset er meget højt i forvejen, vil vi blot anbefale at fastholde det nuværende høje niveau. De tekniske faciliteter tilhører kategorien svagheder, der har et relativt lavt indeks såvel som lille betydning for tilfredsheden, og det bør derfor ikke være et indsatsområde for Statsbiblioteket, når vi ser på alle brugere under ét. 24

25 Vurderes prioriteringskortet med hensyn til skabelse af brugerloyalitet fremgår det, at Statsbibliotekets styrker klart er medarbejdere og dernæst trykt materiale. Bibliotekets elektroniske ressourcer ligger tæt på såvel gennemsnittet af de 5 effekter på loyalitet som de 5 indeks, hvorfor området bør have første prioritet, når det gælder skabelse af loyalitet. Også indretningen ligger tæt på gennemsnitsværdierne for samtlige punkter i figuren, og bør derfor være et sekundært indsatsområde. Da begge områder også har stor indflydelse på brugertilfredsheden, fastholdes anbefalingerne fra før, hvor elektroniske ressourcer er det primære indsatsområde, og indretningen er det sekundære indsatsområde. Tekniske faciliteter er placeret som på prioriteringskortet vedrørende skabelse af tilfredshed (s. 24), og anbefalingen herfra opretholdes: Tekniske faciliteter bør ikke være et indsatsområde for Statsbiblioteket, når vi ser på alle brugere under ét. Prioriteringskort: Skabelse af loyalitet 25

26 Specifikke resultater 26

27 Prioriteringskort: Elektroniske ressourcer Elektroniske ressourcer afdækkes ved 4 specifikke spørgsmål. Det fremgår af prioriteringskortet, at de opnåede resultater er meget spredte med indeks i intervallet Det klart vigtigste forhold er Udvalg af elektroniske tidsskrifter er dækkende for mit interesseområde. Da dette forhold samtidig ligger på grænsen mellem prioriteringskortets styrke- og trusselområde, anbefales forbedringer her. Lavest scorer Information om anvendelse af elektroniske ressourcer er let forståelig og dækkende, Selv om dette forhold faktisk er en svaghed i prioriteringskortet, ligger det tæt på trusselområdet, og derfor anbefales dette som indsatsområde. Også fordi en forbedring her antagelig vil føre til bedre kvalitetsoplevelse af andre forhold inden for de elektroniske ressourcer og generelt. 27

28 Prioriteringskort: Trykt materiale Trykt materiale afdækkes ved 10 specifikke spørgsmål. Der ses stor variation i de 10 indeks (fra 61 til 85) På den ene side opfattes det i (meget) høj grad som: Let at forny materiale på hjemmesiden Let at selvudlåne materiale Bestilt materiale ekspedes hurtigt God til at skaffe materiale fra andre biblioteker Let at finde bestilt materiale til selvudlån Disse forhold udgør fremtidige muligheder, da de har relativ lille betydning for brugerne, men samtidig opleves det, at Statsbiblioteket leverer god kvalitet her. Brugernes opfattelse af vigtigheden af disse områder kan evt. forstærkes fremover,så det bliver styrker. På den anden side er der en kritisk opfattelse af Har det ønskede materiale hjemme Udvalg af tidsskrifter passende Udvalg af bøger passende Disse forhold udgør specifikke trusler inden for trykt materiale, da brugerne vurderer, at biblioteket performer relativt ringe her samtidig med, at det netop er de områder, der har stor betydning for brugerne. Vi anbefaler, at specielt udvalget af bøger og tidsskrifter får topprioritet inden for trykt materiale i den kommende tid. Inden for trykt materiale har Statsbiblioteket ikke nogen forhold placeret i prioritetkortets styrkeområde; dog er der flere forhold, der ligger tæt på. Endelig opleves Lånetiden passende som en relativ svaghed for Statsbiblioteket, men der er næppe nogen grund til at anse dette som et problem, der bør afhjælpes. 28

29 Prioriteringskort: Indretning mv. Indretning mv. afdækkes ved 9 specifikke spørgsmål. Det fremgår af prioriteringskortet, at de opnåede resultater er meget spredte med indeks fra 56 til 85. Der ses en fornuftig placering af de 9 forhold, idet de vigtigste forhold også er de forhold, hvor biblioteket vurderes bedst (4 forhold klart placeret som styrker), og samtidig er de forhold, der af brugerne tillægges mindst vigtighed, også de forhold, der kvalitetsmæssigt vurderes relativt lavt. Ét forhold ligger lige inden for trusselområdet, og 2 andre tæt på. Derfor anbefales disse tre forhold som indsatsområder, når det drejer sig om forbedringer inden for indrening mv., dvs. Info-skærme giver nyttig information Ro til at læse og koncentrere sig Tilstrækkelig mange læsepladser De 2 sidstnævnte forhold hænger jo sammen; f.eks. vil en forøgelse af antal læsepladser antagelig samtidig føre til oplevelse af mere ro til at læse og koncentrere sig. 29

30 Resultater for forskere og ph.d.-studerende 30

31 Indeks for samtlige variable for forskere og ph.d.-studerende På s. 35 sammenlignes indeks for modellens 8 variable blandt forskere og ph.d.-studerende med indeks blandt studerende. 31

32 Determinanternes relative effekt på tilfredsheden for forskere og ph.d.-studerende Figuren til højre viser hver determinants relative samlede effekt på brugertilfredsheden, når vi alene ser på forskere og ph.d.-studerende. Brugertilfredsheden skabes i overvejende grad af kerneydelserne, dvs. elektroniske ressourcer og trykt materiale. 79% af effekten på brugertilfredsheden skabes af elektroniske ressourcer og trykt materiale tilsammen, med omkring halvdelen fra hvert af de 2 områder. Også indretning mv. spiller en vis rolle, mens medarbejderne kun betyder lidt for skabelsen af brugertilfredshed blandt forskere og ph.d.-studerende. Blandt disse brugere betyder bibliotekets tekniske faciliteter intet (ved et statistisk test kan det ikke afvises, at effekten er 0). 32

33 Prioriteringskort: Skabelse af tilfredshed for forskere og ph.d.-studerende Når det drejer sig om forskernes og de ph.d.-studerendes ønsker, viser prioriteringskortet klart, at selv om Statsbiblioteket gør det godt inden for dets kerneydelser, er det også her, der bør fortsættes med forbedringer: Elektroniske ressourcer Trykt materiale 33

34 Resultater for studerende 34

35 Indeks for samtlige variable for studerende Ved sammenligning af disse indeks for studerende med tilsvarende indeks for forskere og ph.d.-studerende (s. 31) ses følgende: Forskere og ph.d.-studerende oplever større brugerværdi, tilfredshed og loyalitet end studerende. For tekniske faciliteter er der stor forskel med indeks 76 blandt forskere og ph.d.- studerende og indeks 67 blandt studerende. I vurderingen af medarbejdere er der forskel i samme retning: Indeks 87 blandt forskere og ph.d.-studerende og indeks 83 blandt studerende. Indretning mv. vurderes også en smule højere (3 point) blandt forskere og ph.d.- studerende end blandt studerende. Indeks for elektroniske ressourser er nogenlunde ens i de 2 bruger-segmenter; der er her kun en forskel på 2 point, og det er ikke statistisk signifikant. Det eneste område, der vurderes lavere af forskere og ph.d.-studerende, er trykt materiale; her er der en forskel på 3 point. 35

36 Determinanternes relative effekt på tilfredsheden for studerende Figuren til højre viser hver determinants relative samlede effekt på brugertilfredsheden for de studerende. Brugertilfredsheden skabes i stor grad af indretning mm. (32%), og dernæst af trykt materiale (23%). De 3 øvrige determinanter bidrager nogenlunde lige meget (13-16%) til skabelsen af brugertilfredshed blandt studerende. Bemærk determinanternes vidt forskellige virkninger på brugertilfredsheden, alt efter om vi ser på forskere og ph.d.-studerende (s. 33) eller studerende. 36

37 Prioriteringskort: Skabelse af tilfredshed for studerende Prioriteringskortet viser, at når det drejer sig om at tilgodese de studerendes ønsker, bør indsatsområderne være: Indretning mv. Tekniske faciliteter Endvidere vil mere information om anvendelsen af elektroniske ressourcer antagelig få de studerende til at se mulighederne her, og dette vil nok føre til en øget vigtighed. Det vil antagelig også ske ganske naturligt gennem studierne, og en forbedring af den oplevede kvalitet vil da være ønskelig. Derfor anbefales også som indsatsområde Elektroniske ressourcer De overordnede resultater, baseret på alle respondenter, pegede også på indretning mv. og elektroniske ressourcer som indsatsområder. Hvis der derudover ønskes forbedringer især rettet mod studerende, bør det ske inden for tekniske faciliteter. Blandt de 4 specifikke spørgsmål her scorer 2 på samme lave niveau, men det er dog ikke mange af stikprøvens studerende, der har besvaret disse 2 spørgsmål: Ventetiden på at benytte printere er acceptabel (indeks 54; svarprocent 61) Antal af studiepladser med netstik er passende (indeks 53; svarprocent 33) Alligevel må det må være her, der bør gøres en indsats for at forbedre de studerendes vurdering af de tekniske faciliteter, hvis Statsbiblioteket fokuserer på de studerendes ønsker. 37

38 Anbefalinger til indsatsområder Elektroniske ressourcer: Primært indsatsområde Udvalg af elektroniske tidsskrifter er dækkende for mit interesseområde Information om anvendelse af elektroniske ressourcer er let forståelig og dækkende Trykt materiale: Udvalget af bøger er passende Udvalget af tidsskrifter er passende Har det ønskede materiale hjemme Indretning: Info-skærme giver nyttig information Tilstrækkelig ro til at læse og koncentrere sig Tilstrækkeligt mange og gode læsepladser Tekniske faciliteter: Indsatsområde, Ventetid på at benytte printere er acceptabel rettet mod studerende Antal af pladser med netstik er passende 38

39 Benchmarking 39

40 Benchmarking Da der er anvendt ensartede spørgsmål til måling af modellens 8 variable som for tidligere biblioteksundersøgelser, kan resultaterne anvendes til benchmarkingstudier, dvs. sammenligning af Statsbiblioteket i denne undersøgelse med Statsbiblioteket 2003-undersøgelsen og 8 andre forskningsbiblioteker (10 brugerundersøgelser ) Og på længere sigt sammenligning med andre biblioteker i Danmark og andre biblioteker i udlandet, der foretager målinger med samme spørgsmålsbatteri og metode. Sammenligning med ECSI/EPSI Tilfredshedsindeks for bibliotekerne kan fuldt ud sammenlignes med andre ECSI/EPSI tilfredshedsindeks. De spørgsmål, der anvendes til måling af tilfredsheden i denne undersøgelse, er nemlig helt identiske med spørgsmålene i European Customer Satisfaction Index (ECSI)/European Customer Performance Index (EPSI), herunder Dansk KundeIndex; se og Også loyalitetsindeks for bibliotekerne kan sammenlignes med andre ECSI/EPSI loyalitetsindeks. Ét af loyalitetsspørgsmålene er helt identisk med et ECSI/EPSI loyalitetsspørgsmål, mens de 2 andre spørgsmålsformuleringer afviger en lille smule, dog ikke mere end at sammenligning er forsvarlig. 40

41 Benchmarking Sammenligning af Statsbibliotekets resultater i 2003 og 2006 På næste side kan de opnåede indeks i denne undersøgelse (fra s. 17) sammenlignes med resultaterne fra Statsbibliotekets brugerundersøgelse i Der er opnået markante forbedringer inden for 3 af de 8 områder: Medarbejdere: Her er indeks steget 5 point Trykt materiale: indeks er steget 4 point Brugerværdi: Indeks er steget 7 point Der ses en tilbagegang på 5 point for Tekniske faciliteter For de øvrige 4 områder ses der 3 stigninger (1-2 point) og ét fald (1 point). Men kun forskelle på + ca. 2,2 point eller mere kan betegnes som statistisk signifikante, og derfor kan vi ikke afvise, at disse 4 forskelle fra 2003 til 2006 alene skyldes tilfældigheder. 41

42 Benchmarking Sammenligning af Statsbibliotekets resultater i 2003 og ,00 90,00 80,00 70,00 60, ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 M edarbejdere Elektroniske ressourcer M aterialer Tekniske faciliteter SB (2006) SB Indretning B rugerværdi B rugertilfredshed B rugerloyalitet 42

43 Benchmarking Sammenligning med resultater fra Dansk KundeIndex (2002) og 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) Tilfredshed Loyalitet Tilfredshed Loyalitet TDC fastnet TDC mobil Sonofon Orange Telia Føtex Bilka Netto Kvickly SuperBrugsen Fakta Aldi RÅD&DÅD Byggekram Bauhaus Silvan Danske Bank Nordea BG Bank Jyske Bank Sydbank Midtbank Tryg Topdanmark Alm. Brand Codan ALKA Lærerstandens Brandforsikring Toyota Mazda Ford Peugeot Opel VW Citroen Fiat DK-Benzin Hydro Texaco Q Shell Statoil Handelshøjskolens Bibliotek (HHK) (2001) Roskilde Universitetsbibliotek (RUB) (2001) Danmarks Farmaceutiske Bibliotek (DFB) (2001) Arkitektskolens Bibliotek (KASB) (2001) Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek (DNLB) Statsbiblioteket (SB) Det Kongelige Bibliotek (KB) Aalborg Universitetsbibliotek (AUB) Danmarks Farm. Bibliotek (DFB) Arkitektskolens Bibliotek (KASB) Danmarks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek (DVJB 2005) Statsbiblioteket (SB) (2006)

44 Benchmarking Sammenligning med resultater fra Dansk KundeIndex (2002) og 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) SB (2006) 44

45 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Elektroniske ressourcer 90,00 80,00 70,00 60, ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DV JB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 45

46 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Trykt materiale 90,00 80,00 70,00 60, ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DV JB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 46

47 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Tekniske faciliteter 90,00 80,00 70,00 60, ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DVJB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 47

48 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) Indretning 100,00 90,00 80,00 70, , ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DVJB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 48

49 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Medarbejdere 90, ,00 70, ,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10, ,00 SB (2006) DVJB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 49

50 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Brugerværdi 90,00 80,00 70,00 60,00 50, ,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DV JB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 50

51 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Brugertilfredshed 90,00 80,00 70,00 60, ,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DV JB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 51

52 Benchmarking Sammenligning med 11 brugerundersøgelser i 9 forskningsbiblioteker (2001, 2003 og 2005) 100,00 Brugerloyalitet 90,00 80,00 70, ,00 50,00 40,00 30,00 20,00 10,00 0,00 SB (2006) DV JB (2005) DNLB SB KB AUB DFB KASB HHB (2001) RUB (2001) DFB (2001) KASB (2001) 52

53 Appendix: Undersøgelsens metode 53

54 Undersøgelsens metode Et generisk måleinstrument: European Customer Satisfaction Index (ECSI) I 1997 igangsatte EU-kommissionen (DG III), European Organization for Quality (EOQ), European Foundation for Quality Management (EFQM) og et netværk af europæiske universiteter og business schools et udviklingsarbejde med henblik på at etablere et generisk måleinstrument for kunders kvalitetsopfattelse, tilfredshed og loyalitet. Initiativet var inspireret af succesfulde nationale kundemålinger i Sverige og USA. Her havde Sveriges Kundbarometer (senere Sveriges Kundindex) siden 1989 (Fornell, 1994) og American Customer Satisfaction Index (ACSI) siden 1994 (Fornell et al., 1996) vist sig som nyttigt værktøj til kvalitetsforbedringer i virksomheder, og det særlige er disse måleinstrumenters generiske karakter, dvs. metoden og spørgsmål er anvendelige på tværs af virksomheder, brancher og lande. I Sverige og USA måles således kunders tilfredshed med både produktionsvirksomheder og servicevirksomheder, private og offentlige virksomheder, herunder også skoler, hospitaler, politi og skatteforvaltninger. Dette er baggrunden for European Customer Satisfaction Index (ECSI). Flere af Europas førende eksperter på området har i ECSI Technical Committee (1998) udviklet den metode, der gælder for ECSI. Afgørende forudsætninger for ECSI var præcision, validitet, sammenlignelighed, erhvervsøkonomisk fundering og strukturel modellering. Metodeudviklingen har bl.a. bygget på lignende kundeindex i Sverige, USA og andre lande, hvor sådanne indeks er testet og har vist præcision og validitet samt nytte for samfund og virksomheder, og der blev udviklet en ny model, der ligger til grund for de nationale og det fælles europæiske kundeindeks. Sammen med 11 andre lande var Danmark med i et pilot-projekt i 1999, og danske resultater har været offentliggjort; Martensen et al. (2000), Grønholdt et al. (2000). Rapportens forfatterne har været med i det fælles ECSI samarbejde samt i udviklingen af Dansk KundeIndex og gennemførelsen af pilot-projektet. Dansk KundeIndex videreføres med årlige kundemålinger (www.epsi-denmark.org), koordineret med tilsvarende kundemålinger i andre europæiske lande inden for EPSI Rating samarbejdet (www.epsi-rating.com). ECSI metoden har også været anvendt ved en undersøgelse af tilfredsheden og loyaliteten blandt økonomistuderende ved Handelshøjskolen i Århus (Martensen et al., 2000; Eskildsen et al., 2000). Og desuden bliver ECSI metoden anvendt hos en lang række andre virksomheder end de, der er omfattet af Dansk Kunde Index (Kristensen et al., 2000a, 2000b). 54

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Skadesforsikring Side 1 Indledning Indledning Side 2-6 Hovedresultater Indledning Datagrundlag EPSI-modellen Side 7-14 Spørgsmål Side 15-22 Appendiks Side 23-28 Side

Læs mere

Brugerundersøgelse af universitetsbiblioteksfunktionen på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige

Brugerundersøgelse af universitetsbiblioteksfunktionen på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Brugerundersøgelse af universitetsbiblioteksfunktionen på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek København 2003 Indhold Indledning...3 1. Brugerprofil...4

Læs mere

Fra ledelse til lønsomhed: Empirisk dokumentation af sammenhængen

Fra ledelse til lønsomhed: Empirisk dokumentation af sammenhængen Fra ledelse til lønsomhed: Empirisk dokumentation af sammenhængen Lars Grønholdt 1, Anne Martensen 2, Stig Jørgensen 3 & Søren Mollerup 4 Kategori: Forskningsbaseret paper 1 2 3 4 Professor, Copenhagen

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Return on Leadership. Analyse af sammenhængen mellem ledelseskvalitet og lønsomhed

Return on Leadership. Analyse af sammenhængen mellem ledelseskvalitet og lønsomhed Analyse af sammenhængen mellem ledelseskvalitet og lønsomhed Indhold 1. Resumé... 3 2. Baggrund for undersøgelsen... 4 2.1 Fokus på lederskab... 4 2.2 Fra lederskab til lønsomhed... 5 2.3 Denisons Kultur-

Læs mere

Kunderne er tilfredse, men det er medierne ikke

Kunderne er tilfredse, men det er medierne ikke Kunderne er tilfredse, men det er medierne ikke Kunderne er tilfredse, men det er medierne ikke NFT 1/2004 af Bjørn Iversen I medierne fremsættes ofte og med stor selvfølgelighed den påstand, at forsikringserhvervet

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003

Medarbejdertilfredshed 2003 Medarbejdertilfredshed 2003 Rapporten er baseret på 77 besvarelser, hvilket giver en svarprocent på 78%. Medarbejdertilfredshed 2003 Side 1 Introduktion Om undersøgelsen Konklusion Side 2 Introduktion

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012

Medlemsundersøgelsen 2012 Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder Foreningen af Speciallæger bør prioritere for at forbedre tilfredshed og loyalitet blandt medlemmerne af Foreningen af Praktiserende Speciallæger

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014

HR-målingen 3. runde. Forsvarskommandoen. Rapport Marts 2014 HR-målingen 3. runde Forsvarskommandoen Rapport Marts 2014 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2012

Tilfredshedsundersøgelse 2012 Tilfredshedsundersøgelse 12 - Professionshøjskoler samlet December 12 - Svarprocent: 21% (1/9) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet

Læs mere

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250

Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 Administration Spørgeskemaer under udarbejdelse Publicerede spørgeskemaer Arkiverede spørgeskemaer Tilbage til statistik Rundspørge om Hjortshøj Kombibibliotek, nov 2003 Respondenter: 65 á 250 1. Hvor

Læs mere

ETU 2005. Benchmarkingrapporten: Erhvervsskolerne samlet. Elevtilfredshedsanalyse

ETU 2005. Benchmarkingrapporten: Erhvervsskolerne samlet. Elevtilfredshedsanalyse ETU 05 Elevtilfredshedsanalyse Benchmarkingrapporten: Erhvervsskolerne samlet Rapporten er baseret på 14.3 besvarelser ud af 23.923 mulige. Svarprocenten er %. Indledning Information om undersøgelsen Formålet

Læs mere

Medlemstilfredshed 2010

Medlemstilfredshed 2010 Medlemstilfredshed 21 November 21 Rapport for Finansforbundet Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Tilfredshed og Loyalitet er og sammenligninger Hvordan skaber

Læs mere

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2013 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 213 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Teknisk Erhvervsskole Center Svarprocent: 44% (97 besvarelser ud af af 222 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet

Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Medlemsundersøgelsen 2012 Fokus på hvilke indsatsområder 3F bør prioritere for at forbedre medlemmernes tilfredshed og loyalitet Rapport for 3F Hovedrapport November 2012 Indhold og forord Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tema: Net Promotor Score (NPS)

Tema: Net Promotor Score (NPS) Tema: Net Promotor Score (NPS) 5 gode råd om hvordan man kan forbedre virksomhedens kundetilfredshedsresultater Klaus Lund & Partnere ApS Bernstorff Slot Jægersborg Alle 93 DK-2820 Gentofte +45 70 26 29

Læs mere

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen).

Del 3 - Bilag Første del af bilaget indeholder modellen bag den statistiske analyse (effektanalysen). OM DENNE RAPPORT Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af Nyborg Forsyning kundetilfredshedsmåling og bearbejdning af data. Kundetilfredshedsmålingen er gennemført via defgo.net,

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse

VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse VTU 2014 Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Skive Tekniske Skole Svarprocent: 52% (116 besvarelser ud af 225 mulige) Skolerapport Introduktion Indholdsfortegnelse Indledning og datagrundlag Tilfredshed

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

7. semester: Erhvervsrelateret projekt: - En brugertilfredshedsundersøgelse på Roskilde Universitetsbibliotek

7. semester: Erhvervsrelateret projekt: - En brugertilfredshedsundersøgelse på Roskilde Universitetsbibliotek Danmarks Biblioteksskole Vejleder: Niels Ole Pors 7. semester: Erhvervsrelateret projekt: - En brugertilfredshedsundersøgelse på Roskilde Universitetsbibliotek 1 Indholdsfortegnelse Abstract. i 1 Indledning

Læs mere

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen

Annette Balle Sørensen abs@statsbiblioteket. Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Annette Balle Sørensen Seniorrådgiver, cand.scient., ph.d., Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus Universitet Hvordan arbejder vi med Open Access på Statsbiblioteket i forhold til Aarhus

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Trivsel blandt Butiksansatte

Trivsel blandt Butiksansatte Trivsel blandt Butiksansatte Oktober 2001 Disposition Baggrund Samarbejde Datagrundlag Model Resultater Overordnede resultater Detaljerede resultater Baggrund Samarbejde, datagrundlag og model Undersøgelsen

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2015

BRUGERUNDERSØGELSE 2015 BRUGERUNDERSØGELSE 2015 Rapport Digital Post 17. april 2015 INDHOLD Hovedresultater Metode Brugerne af Digital Post Brug af Digital Post Opfattelse af Digital Post Forbedringsmuligheder 3 4 5 8 17 24 Hovedresultater

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Kvantitative forskningsmetoder. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Kvantitative forskningsmetoder Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 14. december 2011 Eksamensnummer: 5 14. december 2011 Side 1 af 6 1) Af boxplottet kan man aflæse,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - April 13 Svarprocent: 82% (1813/2222) Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, datagrundlag og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede fokusområder

Læs mere

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015

HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 HR-MÅLINGEN 4. RUNDE FORSVARSMINISTERIET RAPPORT AUGUST 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SAMMENFATNING OVERORDNEDE RESULTATER PRIORITERING AF INDSATSOMRÅDERNE INTERNT BENCHMARK EKSTERNT BENCHMARK: OFFENTLIGT ANSATTE

Læs mere

Brugertilfredshed 2014

Brugertilfredshed 2014 Brugertilfredshed 14 Erhvervsakademiernes Akademi- og Diplomuddannelser December 14 Svarprocent: % ( ud af 162 mulige) Hovedrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion og Konklusion 2. Studieglæde, Udbytte

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder

Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel. - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Spar Nord Banks ansøgningsscoremodel - et ekspertbaseret ratingsystem for nye udlånskunder Mål for ansøgningsscoremodel Rating af nye udlånskunder som beskrives vha. en række variable: alder, boligform,

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (82 besvarelser ud af 114 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 87% (77 besvarelser ud af 89 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 81% ( besvarelser ud af 99 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 72% (52 besvarelser ud af 72 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET

BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET h BRUGERTILFREDSHED PÅ DAGTILBUDS-, FOLKESKOLE- OG HJEMMEPLEJEOMRÅDET RAPPORT ØKONOMI- OG INDERIGSMINISTERIET APRIL I samarbejde med: INDHOLD 1. INDLEDNING 4 1.1 Baggrund og formål 4 1.2 Metodisk resumé

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 85% (19 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 6 Hovedresultater: Arbejdsglæde og

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Trafikselskabet Movia 28 Oktober 28 Hovedrapport Movia Johannes Sloth Svarprocent: 9% (2/37) Konklusion v/ Ennova Markant stigning i Arbejdsglæde og Loyalitet Troskab

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport

Undersøgelse om studiekultur. Sammenfatningsrapport Undersøgelse om studiekultur Sammenfatningsrapport Er du: Svarprocent: 97% (N=393)Spørgsmålstype: Vælg en Mand 94 Kvinde 299 Svar i alt 393 35 Er du: 3 25 2 15 299 1 5 94 Mand Kvinde Hvor gammel er du?

Læs mere

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2012 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 12 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 68% (48 besvarelser ud af 71 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009

Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 2009 Benchmark af medlemstilfredsheden i arbejdsløshedskasserne 09 November 09 Rapport for a-kasserne samlet Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 4 Tilfredshed og

Læs mere

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang

European Employee Index 2013. Danmark 2013-14. årgang European Employee Index 2013 Danmark 2013-14. årgang Kvindelige ledere er bedst Danske kvinder er lidt bedre ledere end mandlige ledere. Det synes medarbejderne i hvert fald. Alligevel er langt de fleste

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (59 besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse

Billund ErhvervsFremme. Medlems-tilfredshedsanalyse Billund ErhvervsFremme Medlems-tilfredshedsanalyse Juni 2012 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.5. 18.6.2012 Målgruppe: 405 medlemsvirksomheder

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb

Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb Dokumentation af brugertilfredshed på Integros jobsøgningsforløb I Integro er vi meget optagede af at evaluere vores forløb. Desuden måler flere kommuner på borgernes tilfredshed, og disse målinger evaluerer

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 93% (125 besvarelser ud af 135 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker.

VTU. Auto College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse. Uddannelser: Personvognsmekaniker Lastvognsmekaniker. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: 71,0 77,6 62,4 Administration og information Rekruttering af elever 58,7 71,2 Skoleperiodernes indhold Motivation 72,4 72,1

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen

Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Hvad har HBÅ lært af undersøgelsen Indledningsvis skal det bemærkes, at Handelshøjskolens Bibliotek i Århus (HBÅ) adskiller sig på en del områder fra de tre andre biblioteker, som vi har arbejdet sammen

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 88% (198 besvarelser ud af 224 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 211 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af 81 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

Det digitale bibliotek

Det digitale bibliotek Forsknings Bibliotekerne: Det digitale bibliotek Jens Thorhauge Styrelsen for Bibliotek og Medier 1 Styrelsen for Bibliotek og Medier Ansvar for drift og udvikling af bibliotekernes infrastruktur Danmarks

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 87% (145 besvarelser ud af 1 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 95% ( besvarelser ud af 63 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Introduktion

Læs mere

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole

Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Brugerundersøgelse på Århus Musikskole Kulturforvaltningen Sommeren 2007 Indholdsfortegnelse Metode side 3 Overordnede resultater side 4 Sammenfatning: Århus Musikskole gennemførte i foråret 2007 en brugerundersøgelse

Læs mere

Kvantitative metoder 09.03.2010

Kvantitative metoder 09.03.2010 Kvantitative metoder 09.03.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling og kvalitetssikring af data Opsamling fra sidste

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 213 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Svarprocent: 78% (273 besvarelser ud af 35 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse APV - Arbejdspladsvurdering (Tillæg til MTU rapporten) Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) APV Indhold Indhold Introduktion til

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014

ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 ERHVERVSKLIMA- MÅLING 2014 Norddjurs Kommune Rapport August 2014 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG OPSUMMERING Side 3 VIRKSOMHEDERNES OVERORDNEDE TILFREDSHED MED KOMMUNEN Side 7 VIRKSOMHEDERNES TILFREDSHED

Læs mere