Danmarks slavehandelsforbud 1792
|
|
- Tove Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Danmarks slavehandelsforbud 1792 af arkivar, seniorforsker, cand.mag. Erik Gøbel, Rigsarkivet. I 2006 lavede Ministeriet for Børn og Undervisning en officiel dansk historiekanon, hvorpå findes punktet Ophævelse af slavehandel. Når netop dette emne er medtaget på den fine liste, er årsagen nok blandt andet de senere års stærkt voksende almindelige interesse for vore tidligere tropekolonier i Asien, Afrika og Amerika samt ikke mindst, at Danmark var den første slavehandelsnation, som besluttede at afskaffe sin slavehandel. Det skete ved en kongelig forordning af 16. marts Fordi vi kom først, er der desuden international interesse for dette danske slavehandelsforbud, dets forudsætninger og dets følger. Danmarks slavehandelsforbud 1792 Om Optakten før 1791 Danskerne havde kendt til slaver allerede i vikingetiden med dens trælle, og fra 1600-tallet med etableringen af kolonier i Trankebar i Indien, på Guldkysten af Afrika og på Sankt Thomas i Caraibien blev negerslaveri en del af hverdagen for danskerne i det fremmede og for administratorerne hjemme i København. Slavehandelen blev den vigtigste årsag til dansk tilstedeværelse i Guinea, og for Dansk Vestindien (som også kom til at omfatte Sankt Jan og Sankt Croix) var negerslaver den helt uundværlige arbejdskraft ved dyrkningen af sukkerrør, som var den caribiske kolonis eksistensgrundlag. Råsukkeret blev fragtet til Danmark, hvor det raffineredes og i stort omfang blev reeksporteret og således var af meget stor betydning, især for København, men også for dansk økonomi i bredere forstand. Slaveri og slavehandel var ikke noget, der blev sat spørgsmålstegn ved i Danmark før i anden halvdel af 1700-tallet. Under indtryk af de mange nye tanker i oplysningstidens Europa begyndte man dog så småt også herhjemme at drøfte berettigelsen af slavehandelen og muligheden for eventuel afskaffelse deraf men ikke af selve slaveriet, der blev betragtet som helt nødvendigt for at kunne opretholde den økonomisk vigtige plantagedrift. Endnu i 1760 forsvarede Københavns biskop, Erik Pontoppidan, således eksistensen af slavehandelen med to argumenter. For det første havde afrikanerne det materielt meget dårligt i Afrika, så deres fysiske forhold blev ikke forringede af, at de blev slaver i Vestindien. For det andet og vigtigst fik de derved mulighed for at blive kristnede. 1
2 Fra slaverimodstanderne kom det væsentligste indlæg i den sparsomme danske debat fra lægen Paul Erdmann Isert. Han udgav i 1788 en bog med titlen Reise nach Guinea. Heri beskrev han, hvor rædselsvækkende slavehandelen foregik, og hvor grusomt slaveriet var. Isert havde selv tilbragt nogle år på Guldkysten og var sejlet med slaveskibet Christiansborg derfra over Atlanten til Sankt Croix. Om bord ved afsejlingen fra Afrika var 46 søfolk og 452 slaver. Disse sidste gjorde oprør om bord, og kaptajnen berettede at, negrene indtil fortvivlende rasenhed anfaldt mandskabet, berendte stormbatterierne [skansevægge på skibet], indtog forskibet, stordækket og underlasten, truende med at sprænge alt i luften! Uagtet at disse på menneskekærlig måde og med den mest ømme omhu til deres kår at lindre stedse blev behandlet, så havde håbet om deres frihed ved så stor overmagt [overtal] dog bragt dem til denne fortvivlende handling. Mandskabet måtte med våbenmagt undertvinge oprøret med det resultat, at 34 negre mistede livet, medens overstyrmanden og Isert blev hårdt sårede, og yderligere tre besætningsmedlemmer let sårede. Iserts tanke var at undgå disse skrækkelige mennesketransporter over Atlanten og i stedet oprette plantager i Afrika, hvor man kunne lade slaverne dyrke det eftertragtede sukker og andre tropiske produkter. Ideen blev dog aldrig realiseret. Negerslavedebatten i Danmark før 1791 var ikke særlig omfattende eller særlig heftig i modsætning til den kolossale og særdeles ophedede debat, som foregik først og fremmest i England. De danske reformønsker begrænsede sig reelt til afskaffelse af slavehandelen over Atlanten, men ikke den interne handel med slaver i Dansk Vestindien, for eksempel mellem forskellige plantageejere. Ernst Schimmelmann En af de fremmeste slavehandelsmodstandere i Danmark var Ernst Schimmelmann (født 1747, død 1831). Efter statskuppet i 1784 sad han sammen med A. P. Bernstorff og Christian Ditlev Reventlow som dobbeltmonarkiets reelle herskere. Schimmelmann bestred blandt meget andet posten som finansminister og var medlem af gehejmestatsrådet. Ved siden af sine offentlige embeder ledede han det omfattende familieforetagende, Det Grevelige von Schimmelmannske Fideikommis Arvinger. Dette ejede plantager i Dansk Vestindien, sukkerraffinaderi i København, geværfabrikken i Hellebæk, godt og vel et dusin skibe, et palæ (vore dages Odd Fellow Palæet i Bredgade i København) samt mange værdipapirer. Desuden ejede Ernst Schimmelmann selv flere herregårde, blandt andre Lindenborg og Gudumlund ved Store Vildmose, foruden landstedet Sølyst ved Klampenborg. De fire plantager i Vestindien med deres slavebesætning på i alt over tusind slaver producerede årligt 350 tons sukker og liter rom. Dermed udgjorde plantagedriften langt den vigtigste del af Schimmelmanns kolossale indkomster. 2
3 Sommeren 1791 På trods af hans personlige økonomiske interesser var det Ernst Schimmelmann, som tog initiativ til at få afskaffet slavehandelen under Dannebrog. Situationen var den, at efter årelange debatter forkastede det engelske parlament den 18. april 1791 indtil videre forslaget om ophævelse af slavehandelen. Der var imidlertid al god grund til at antage, at spørgsmålet inden længe ville blive taget op i England igen, og at det uundgåelige engelske forbud snart ville blive gennemført. Man måtte videre regne med, at England derefter ville forsøge at presse de øvrige slavehandlende nationer til også at forbyde deres slavehandel over Atlanten. Under indtryk af disse politiske realiteter; og med tanke på de stadige problemer med at skabe overskud i den danske slavehandel (ikke mindst forårsaget af udgifterne til forterne i Afrika); og ud fra sin grundlæggende humanitære overbevisning fandt Schimmelmann tiden moden til at træde i aktion. I løbet af forsommeren 1791 havde han foretaget sonderende samtaler med blandt andre den almægtige regeringsleder A. P. Bernstorff og med Jørgen Erik Skeel, der var leder af Generaltoldkammeret, til hvis ressort kolonien i Vestindien hørte. I juni 1791 var underhåndsaftalerne på plads, og måneden efter vidste de indviede, at kongen var villig til at nedsætte den ønskede slavehandelskommission, og at Schimmelmann ville blive udpeget som medlem deraf. Han satte sig derfor og lod den 16. juli 1791 sin privatsekretær nedfælde et pro memoria på tyve sider til den kommende kommission. I følgebrevet skrev Schimmelmann med en koket underdrivelse, at pro memoriet blot indeholdt enkelte henkastede tanker, som forhåbentlig kunne danne udgangspunkt for drøftelserne i kommissionen. I virkeligheden var der tale om et længe gennemtænkt og nøje gennemarbejdet dokument, hvis tanker da også i altovervejende grad kom til at gå igen i kommissionens store betænkning. Slavehandelskommissionen nedsættes Ved kongelig resolution af 5. august 1791 nedsattes en kommission til negerhandelens bedre indretning på Vore vestindiske ejlande og kysten Guinea. Som medlemmer udpegedes Ernst Schimmelmann samt seks fremtrædende embedsmænd fra centraladministrationen. Noget egentlig kommissorium blev ikke udfærdiget; men man har sikkert regnet med, at alt var i de bedste hænder hos den ivrige, velforberedte og energiske Schimmelmann. Han havde da også sørget for i kommissionen at få indsat Ernst Philip Kirstein, der var hans egen privatsekretær, og som kom til at fungere som kommissionens kompetente og effektive sekretær. 3
4 Kommissionens betænkning Kommissionen, hvis papirer findes i Rigsarkivet, arbejdede hurtigt, så allerede den 28. december 1791 kunne medlemmerne underskrive den færdige betænkning. Den fylder 102 sider i folioformat, hvortil kommer otte bilag til nærmere belysning af forskellige kvantitative aspekter af slavehandelen og slavebefolkningen i Vestindien. Betænkningen nævner først den aktuelle politiske situation i England. Derefter beskrives slavehandelen i Afrika og transporterne over Atlanten, samt den meget beskedne betydning, slavehandelen har for dansk handel og søfart. Dernæst behandles forholdene i Dansk Vestindien, som kan forbedres, men dette forudsætter hjælp fra staten. Fri import af slaver i en tiårs periode vil være nødvendig for at forøge slavebefolkningen og justere dens kønsog alderssammensætning, inden tilførslen af nye slaver kan afskaffes. Økonomisk hjælp til slaveejerne vil være nødvendig hertil, og de må overbevises om fordelen ved at bedre slavernes forhold, så de kan komme til at reproducere sig selv. Når dette er opnået, vil slavehandelen over Atlanten kunne afskaffes. Foruden disse hårdtslående argumenter fremhæver betænkningen til slut, at såfremt kongen beslutter at forbyde den danske slavehandel, vil det utvivlsomt gøre stort indtryk på andre slavehandlende nationer og måske få følger, som kan blive til velsignelse for hele folkeslag og til stor hæder for majestæten selv. Forordningen af 16. marts 1792 Efter praktisk sagsbehandling i Generaltoldkammeret kunne Christian den Syvende sætte sin underskrift under den udarbejdede Forordning om Neger-Handelen den 16. marts 1792 på Københavns Slot. Den berømte forordning består af en kort fortale samt seks kortfattede paragraffer. Disse bestemte, at fra den 1. januar 1803 skulle al dansk slavehandel udenfor Dansk Vestindien ophøre, men indtil da var alle nationer velkomne til at føre slaver til den danske koloni. Man fik endda tilladelse til at eksportere et vist kvantum sukker til gengæld for hver slave, man tilførte øerne, helst kvindeslaver. Samtidig blev det forbudt at eksportere slaver fra den danske koloni. Bemærkelsesværdigt nok indeholdt forordningen ikke noget som helst om etiske eller humane bevæggrunde for afskaffelsen af handelen. Ejheller om, at Danmark hermed var den første nation, som besluttede at ophæve sin transatlantiske slavehandel. 4
5 Den danske slavefart Hvad drejede den danske slavefart sig om? Først og fremmest var der tale om de såkaldte trekantfarter, som gik fra Danmark til Afrika, derfra videre med slaver til Vestindien og endelig derfra retur til Danmark. Desuden sejlede et mindre antal skibe frem og tilbage mellem Vestindien og Afrika; men omfanget af denne fart er ikke kendt. De cirka 350 trekantfarter under Dannebrog fra 1660 erne til 1802 fragtede i alt omkring afrikanere over Atlanten. Langt flest, nemlig i årligt gennemsnit 13 skibe med slaver ombord, blev der tale om i afviklingsperioden Ruten, kaldet mellempassagen, fra Guldkysten til Caraibien krydsede ækvator to gange og varede oftest tre måneder at gennemsejle. Forholdene ombord var skrækkelige, ofte var der mangel på drikkevand, og Slavehandelskommissionen beregnede, at i 1780 erne døde som regel 16 procent af slaverne under overfarten. Slavelasterne var på denne tid i gennemsnit på 349 personer, hvoraf 56 procent var mænd og 10 procent drenge. En stor del af slaveladningerne blev solgt til fremmede nationers øer i Vestindien, især franske. Udviklingen efter 1792 Reaktionerne i Danmark på forordningen af 16. marts 1792 var meget beherskede. Men i London gav nyheden om den danske beslutning anledning til, at slavespørgsmålet på ny blev taget op i Underhuset den 2. april 1792 dog foreløbig uden positivt resultat. I Dansk Vestindien reagerede man ved at udnytte mulighederne for at få offentlige lån til indførsel af nye slaver fra Afrika, og således voksede slavebefolkningen fra i 1791 til i 1803, selvom der til stadig døde flere på øerne, end der blev født. Det kunne øjensynlig bedre betale sig for plantageejerne at importere nye slaver end at søge at bedre levevilkårene og dermed øge fertilitet og levetid for de slaver, som allerede var i kolonien. Fra vestindisk side satsede man derfor på, at forbuddet mod slavehandel ikke ville blive håndhævet, når tiden var inde. Men regeringen i København fastholdt, trods adskillige vestindiske appeller, at slavehandelsforbuddet skulle træde i kraft fra 1. januar Enkelte skibe under Dannebrog deltog illegalt i slavehandelen derefter; men af gode grunde ved vi ikke meget om omfanget af den ulovlige handel. Nogle danske søfolk omgik forbuddet ved at træde i fremmede slavehandleres 5
6 tjeneste, for eksempel spanske. Hertil kom, at mange udenlandske skibe fuldt lovligt brugte Sankt Thomas som fri transithavn på vej med slavelaster fra Afrika til andre nationers kolonier i Caribien. De danske myndigheder opregnede cirka sådanne transitslaver om året I december 1807 blev Dansk Vestindien imidlertid besat af englænderne, og dermed ophørte al import og eksport af slaver til og fra kolonien definitivt. I Dansk Guinea skulle al slavehandel være ophørt fra Men da den udgjorde næsten hele berettigelsen for vor tilstedeværelse dér, vedblev dansk slavehandel på kysten næsten uhindret og endda med de lokale danske embedsmænds deltagelse helt til 1820 erne og i beskedent omfang helt til besiddelsen blev solgt til England i Dette land havde forbudt sin slavehandel i 1807, samme år som De Forenede Stater. I 1814 fulgte Nederland og i 1815 Frankrig, medens Portugal og Spanien forbød deres slavehandel i henholdsvis 1814 og 1815, dog kun nord for ækvator. Fra 1815 søgte England at forhindre al slavehandel. Det sidste slaveskib, man har kendskab til, kom over Atlanterhavet til Cuba med sin menneskelast i Da havde europæerne siden 1527 gennemført slavesejladser til Afrika, hvorfra man havde fragtet 12,5 millioner sorte slaver over havet til den nye verden. Den danske andel udgjorde kun omkring 1 procent heraf. Og vi var de første til at beslutte i 1792 at stoppe denne form for mennesketransport. Men slaveriet i Dansk Vestindien fortsatte længere end så mange andre steder. Ikke før i 1848 frigav generalguvernør Peter von Scholten danskernes slaver. Litteratur: Erik Gøbel, Det danske slavehandelsforbud Studier og kilder til forhistorien, forordningen og følgerne, Syddansk Universitetsforlag, 2008, 335 sider. 6
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)
5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen
Læs mereHvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste
Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mereDanmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter
Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne
Læs mereTrekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode
Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,
Læs mereSådan finder du kilder om slaveri
Sådan finder du kilder om slaveri Indtil slaveriets ophævelse i Dansk Vestindien i 1848 var slaver og slaveri en fundamental del af livet på øerne. Derfor findes der oplysninger om slaver og slaveri i
Læs mereDanmark i verden i tidlig enevælde
Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store
Læs mere2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL
2013 Serious Games Interactive ApS, All Rights Reserved TEMA - SLAVEHANDEL INDHOLD Tema til - slavehandel 3 Fakta om slavehandlen. 3 Køb af slaver i Afrika. 5 Turen over Atlanterhavet. 6 Slavernes arbejde
Læs mereHertil kom mange christianshavnere, der tjente penge på kolonihandelen som fx
1.CHRISTIANSHAVN OG DEN DANSKE KOLONIHANDEL Fra 1620 til 1953 var Danmark en kolonimagt. Christianshavn spillede en stor rolle i handelen med både de nordatlantiske og de tropiske kolonier i Vest- og Ostindien
Læs mereVurdering af forordningen om negerhandelen, (samtidige
Vurdering af forordningen om negerhandelen, (samtidige samt historikeres) Forordningen om negerhandelen fra 1792 er blevet vurderet meget forskelligt både i samtiden 5 og i eftertidens historieskrivning.
Læs mereHARK OLUF. Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden.
HARK OLUF Lidt baggrundsviden om Danmark, om verden og om søfolk på Amrum for 300 år siden. 1 Danmark for 300 år siden Det Danmark, som fandtes for 300 år siden, er meget forskelligt fra det land, vi kender
Læs mereSukker, slaver og skæbner
Nationalmuseet 2007 CHRISTIAN VOLLMOND Tekst: Christian Vollmond Redaktion: Mette Boritz, Karl-Johann Hemmersam og Bodil Bundgaard Rasmussen Grafisk design: Nan Tøgern Tryk: Kailow Graphic ISBN: 87-7602-067-3
Læs mereSkibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen
Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året
Læs mereSådan kan man arbejde med læremidlet
Sådan kan man arbejde med læremidlet Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emnet med afsæt i selvvalgte problemstillinger som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder. I det
Læs mereUndervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER
Undervisningsforløb SLAVERI I DE DANSKE KOLONIER Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Slaveri i de danske kolonier 2017 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Thomas Meloni Rønn DTP:
Læs mereKOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET
KOLONI- HISTORIER Forberedende materiale 5.-7. klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolonihistorier magt og afmagt Side 3 Intro til undervisningsmaterialet Side 3
Læs meredanskere og pirater i tropiske farvande
Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været
Læs mereInstruktør og skuespillere under prøve. Moody
Instruktør og skuespillere under prøve. Moody Teaterstykket Moody handler om en pige som vokser op i Dansk Vestindien i midten af 1800-tallet og hendes dukke. Pigens bedstefar er dansk og fortæller hende
Læs mereDen Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion
Den Transatlantiske Slavehandel og slavernes liv i Caribien: En introduktion Af Niklas Thode Jensen, Ph.d. og ekstern lektor ved Saxo Instituttet, Afd. for Historie, Københavns Universitet. (Alle billeder
Læs mereDansk Vestindien Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet marts 2017
Dansk Vestindien 1672-1917 Helsingør Aftenskole og Folkeuniversitet 18.-25. marts 2017 Lørdag d. 18. marts kl. 14.00. Vestervang Kirke, Gurrevej 66, Helsingør. 14.00 Velkomst til ugens seminar om Dansk
Læs mereSådan finder du kilder om handel og søfart
Sådan finder du kilder om handel og søfart Handel og søfart var afgørende for kolonien Dansk Vestindien. Den lette adgang til havet og oceangående sejlskibe gjorde det muligt for øerne i det caribiske
Læs mereVikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.
Læs mereTillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965)
Tillægskonvention om slaveri, slavehandel, og ordninger, der må sidestilles med slaveri (1965) Indledning. De i nærværende konvention deltagende stater, Som anser frihed for ethvert menneskes ved fødselen
Læs mereDen Transatlantiske Slavehandel
Den Transatlantiske Slavehandel Byvandring i København I det indre København, på Christianshavn og nord for byen findes der mange steder og bygninger, der relaterer sig til slavehandelen og anvendelsen
Læs mereDen nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret
Den nye prøveform med selvvalgt problemstilling Helt konkret Mål for dagen Konsekvenser for den daglige undervisning Konkret eksempel, fra den daglige undervisning Lave eksempler på problemstillinger ud
Læs mereDanmark i verden under demokratiseringen
Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række
Læs mereSådan finder du kilder om kolonimagt
Sådan finder du kilder om kolonimagt Den danske kolonimagt greb ind i mange aspekter af livet i Dansk Vestindien. Følgende kildegrupper er udvalgt som eksempler på de områder, hvor kolonimagten bestemte
Læs mereRedaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris
Replique, 2. årgang 2012 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Christian H. Skov og Anders Orris Skriftet er sat med Book Antiqua, Myriad Pro Udgives af forlaget Munch & Lorenzen www.critique.ksaa.dk/replique
Læs mereRETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR
BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver
Læs mereDen Trans Atlantiske Slavehandel, Sundhed og Slaveriet i Dansk Vestindien. Punkt 4. 4: Dødelighed og Mellem Passagen (Overfarten)
Bernhard Bierlich Den Trans Atlantiske Slavehandel, Sundhed og Slaveriet i Dansk Vestindien Punkt 4 4: Dødelighed og Mellem Passagen (Overfarten) Billede: Harper's Weekly (June 2, 1860) - The Slave Deck
Læs mereLærervejledning [udskoling]
Lærervejledning [udskoling] Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Stop slaveri! på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet med det formål at styrke
Læs mereFortsat fra forsiden:
Fortsat fra forsiden: (Læs også allersidste nyt på www.bluedaneatlantic.blogspot.dk) Historisk set, har øen været beboet, ligesom de andre øer her i Caribien af Caribindianerne, og de kaldte øen Madinia
Læs mereReligion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/ b / Kib
Religion og historie Slaveri og undertrykkelse, befrielse og frelse Fagdag 8/2 2018 7.b / Kib 1 Hvad udtrykker plakaten? Kender du nogle af logoerne? Har det noget med dig og dit liv at gøre? 2 Prøv at
Læs mereFørste verdenskrig. Våbenstilstand.
Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med
Læs mereDanmarks Tropekolonier. Danmarks Tropekolonier. HistoriskBibliotek. Thomas Meloni Rønn. www.meloni.dk. Christian den IV.
v Danmarks Tropekolonier Danmarks Tropekolonier Den 29. november 1618 lettede Ove Gieddes skibe anker og satte kursen mod Indien. Forude ventede en flere måneder lang rejse mod det ukendte. Det var begyndelsen
Læs mereKildepakke 5: Fireburn-oprøret
Kildepakke 5: Fireburn-oprøret 5.1 Illustreret Tidende, november 1878: Negrenes Udskeielser paa St. Croix. Illustreret Tidende var et tidsskrift, der formidlede nyheder og underholdning til danskerne.
Læs mereKOLONI- HISTORIER. Forberedende materiale klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET
KOLONI- HISTORIER Forberedende materiale 8.-10. klasse MAGT OG AFMAGT 1. DEL AF UNDERVISNINGSFORLØBET 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Kolonihistorier magt og afmagt Side 3 Undervisningsmaterialet Side 3 De Dansk
Læs mereSlaveriets afskaffelse
Slaveriets afskaffelse et blik på slaveriets afskaffelse på De Dansk Vestindiske Øer Projekt af: Janus Rønbach, Nadia Brakti, Elisabeth Steinberg Vejleder: Henrik Jensen Eksamen: Historie, Efteråret 2014
Læs mereUdarbejdet af: Rikke Alberg Peters, Christina Louise Sørensen og Jens Aage Poulsen
Udarbejdet af: Rikke Alberg Peters, Christina Louise Sørensen og Jens Aage Poulsen 1 2 Lærervejledning: Da Danmark var en slavenation om slaveriet og de Vestindiske Øer fra 1600-tallet til nu Forfatterne
Læs mereSyllabus for Historie i 7. klasse for skoleåret 2014-15
Uge Dato Dag Beskrivelse Sidetal 33 13-08-14 Ons Første Skoledag: Uddeling af bøger Del 1: Folket styrer Oldtidens Grækenland 14-08-14 Tor In Class Work: Kopi 1A: Påbegyndelse af Logbog, Introduktion:
Læs mereFredericia Museums Venner. Program 2016-2017. Plantage i Dansk Vestindien
Fredericia Museums Venner Program 2016-2017 Plantage i Dansk Vestindien FREDERICIA MUSEUMS VENNER BYDER VELKOMMEN TIL SÆSONEN 2016-2017. Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer. formand:
Læs mereMarkering af Slaget ved Lyngør i Norge
Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK
Læs mereBILAG. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.2.2015 COM(2015) 48 final ANNEXES 1 to 3 BILAG Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om beskyttelse mod virkningerne af den eksterritoriale anvendelse
Læs mereUDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en
UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Christoffer Columbus var den første, der fik skibe, penge og mandskab til at sejle mod vest for at komme til Indien efter krydderier. De lærde dengang vidste godt,
Læs mereQuiz-spørgsmål historiedysten 2016
3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,
Læs mereRAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig
Læs mereSukker. Matematik trin 2. avu. Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl. 9.00 13.00
Sukker Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse Onsdag den 20. maj 2009 kl. 9.00 13.00 Sukker Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende
Læs mereKrigssejlermonument på Kongens Skibsbro i Nyborg
1 Krigssejlermonument på Kongens Skibsbro i Nyborg Baggrund: Det neutrale Danmarks rolle under anden verdenskrig var langtfra heroisk, og igennem årtier var det først og fremmest modstandsbevægelsen (på
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
L 146/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2016/879 af 2. juni 2016 om fastsættelse i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
Læs mereUNDERVISNINGSMATERIALE
UNDERVISNINGSMATERIALE TILGODESER FÆLLES MÅL Historie Udskoling Slaveri og trekantshandel Kulturel smeltedigel Brug før / efter skolekoncert med TRYPICAL CUMBIA LMS aktiviteter er støttet af Indhold 3
Læs mereVEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave
Europa-Parlamentet 2014-2019 VEDTAGNE TEKSTER Foreløbig udgave P8_TA-PROV(2019)0336 Listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen
Læs mereKap Verde. snedker eller elektriker. Eller en videregående uddannelse som for eksempel skolelærer. SKOLESYSTEM
Kap Verde Alliance KAP VERDE Den lille, klippefyldte ø-republik, Kap Verde, ligger i Atlanterhavet ud for Vestafrikas kyst. Befolkningen på 426.998 mennesker bor fordelt på i alt ni øer, der er af vulkansk
Læs mereEN OFFICIEL DANSK UNDSKYLDNING. Slaverne i Dansk Vestindien
57122 Patricia Hvidt 57492 Stine Hougaard 57517 Josephine S. Krogh 57526 Frederik L. Graversen 58036 Troels Senbergs EN OFFICIEL DANSK UNDSKYLDNING Slaverne i Dansk Vestindien Den hummanistiske bacheloruddannelse
Læs mereÅrsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013
Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41
Læs mereDe allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten
Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september
Læs mereHAVENS TRAPPE. Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard.
HAVENS TRAPPE Orangeriet er et offentligt rum i Barokhaven der hører til Gl. Holtegaard. Forslaget Havens Trappe er en blanding mellem en trappe, et udsigtspunkt, et opholdsrum og en sukkerrørsplantage.
Læs mereFOLKE- UNIVERSITETET I NYSTED
FOLKE- UNIVERSITETET I NYSTED PROGRAM SÆSON 2017/2018 Velkommen til sæsonen 2017-18 i Folkeuniversitetet i Nysted! Folkeuniversitet, et sammensat ord, som så fint beskriver sit formål: at bringe folk og
Læs mereGuldkysten og Danmark indtil 1850
Guldkysten og Danmark indtil 1850 Af Leif Calundann Larsen, lektor, Gefion Gymnasium Indledning. Det Ghana, som vi kender i dag, er geografisk set en ret ung størrelse og et typisk produkt af den britiske
Læs mereUndervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til
Undervisningsmateriale til udstillingen Dansk Vestindien en koloni bliver til Dette undervisningsmateriale handler om at åbne for nysgerrighed overfor koloniseringen af Dansk Vestindien. Eleverne lærer
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 2. oktober 2001 FORELØBIG 2001/0142(CNS) 2001/0169(CNS) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål til Udvalget
Læs mereHvad er Den Europæiske Union?
Hvad er Den Europæiske Union? Den er europæisk fordi den ligger i Europa Den er en union fordi den forener lande og folk Lad os se nærmere på: Hvad har europæerne tilfælles? Hvordan opstod EU? Hvad laver
Læs mereKildepakke 2: Frikulørte
Kildepakke 2: Frikulørte 2.1 Hans West om frikulørte i Beretning om det danske Eiland St. Croix i Vestindien fra Juni Måned 1789 til Juni Måneds Udgang 1790 (side 49-51). En anden slags negere findes her
Læs mereVerdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag
Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene
Læs merePernille lpsen. 1. Kolonisering 9
l n d hold Pernille lpsen 1. Kolonisering 9 Den spanske erobring af Amerika 9 Handelskompagnierne 12 Koloniseringen af Nordamerika 13 Koloniseringens konsekvenser for indianerne 14 Den moralske ret til
Læs mereGRATIS tilbud til skoler!
tilbud til skoler! Salaam kommer til din skole med film og dialog om en global verden. Nu kan du booke film og dialog arrangementer til din klasse. Obs! Arrangementerne skal være afholdt inden 8. sep.
Læs mereAppetitvækkende rollespil om verdens uligheder. Uretfærdig middag
Appetitvækkende rollespil om verdens uligheder Uretfærdig middag Befolkning Vand Verdens befolkning har meget forskellige levevilkår. Du mærkede nogle af forskellene på din egen krop ved den uretfærdige
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereUdenlandske eksperter i Danmark
Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et
Læs mereStormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.
Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod
Læs mereAf Martin Laurberg Chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening
ANALYSE DA: Drop forestillingen om en reserve af arbejdskraft blandt folk på deltid Torsdag den 11. oktober 2018 Manglen på arbejdskraft kan ikke afbødes ved, at folk på deltid går op i tid, sådan som
Læs mereVestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754
Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Erik Gøbel Vestindisk-guineisk Kompagni 1671-1754 Studier og kilder til kompagniet og kolonierne med Peder Mariagers beretning om kompagniet 2015 Forfatteren og
Læs mereN O T A T. Danmarks tiltrædelse af apostillekonventionen
Retsudvalget REU alm. del - Bilag 42 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 6. oktober 2006 Kontor: Procesretskontoret Sagsnr.: 2005-748/5-0004 Dok.: MDT40464 N O T A T om Danmarks tiltrædelse
Læs mereSpørg om EU. Folketingets
Spørg om EU Folketingets EU-Oplysning Indhold Hvad er EU-Oplysningen? side 3 Vi finder svaret til dig side 4 Vores publikationer side 6 www.eu-oplysningen.dk side 8 Her finder du os side 11 Folketingets
Læs mereIkke bare sukker. I Danmark bliver der særligt dyrket sukkerroer på Sydvestsjælland, Lolland og Faster. Side 1 af 11 Skoleskabet.
Ikke bare sukker Sukker er ikke bare sukker. Sukker er faktisk rigtig mange forskellige ting. Billedet ovenover er bare et lille udsnit af det sukker vi bruger mest i Danmark. Sukker er en fællesbetegnelse
Læs mereFrihed, lighed, frivillighed
Frihed, lighed, frivillighed En god idé Vi havde gået rundt i Gellerupparken hele dagen, Robert Putnam, fire lokale embedsfolk og jeg. Robert Putnam er amerikaner og én af verdens mest indflydelsesrige
Læs mereEU-note E 12 Offentligt
2012-13 EU-note E 12 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten og Folketingets repræsentant ved EU EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer 13. december 2012 EU-Domstolen annullerer Europa-Parlamentets beslutninger
Læs mereRomaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter
Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,
Læs mereErnst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953
Augsburg, 14.4.1953 Helbredelsesberetning (Brev til Bruno Gröning) Afskrift (pdf) Ernst Braun, Augsburg 10, Haspingerstr. 4 Augsburg, den 14. april 1953 Kære hr. Gröning! Tirsdag den 31. marts 1953, kom
Læs merePå www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.
Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover
Læs mereArbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør
Arbejdsspørgsmål til Det Nationalistiske Ungdomsoprør - De Identitære i Frankrig og Europa SAMFUNDSFAG: Se Vores Europas video med Jean-David: https://vimeo.com/231406586 Se Génération Identitaires krigserklæring,
Læs mereRetsudvalget L 90 Bilag 5 Offentligt
Retsudvalget 2010-11 L 90 Bilag 5 Offentligt Folketingets Retsudvalg Christiansborg 1240 København K Vanløse d. 31. december 2010 Kære medlemmer af Folketingets Retsudvalg I forbindelse med Folketingets
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereI 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:
Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under
Læs mere(Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER
23.3.2018 L 81/1 II (Ikke-lovgivningsmæssige retsakter) FORORDNINGER KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2018/480 af 4. december 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
Læs mereOpdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.
A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller
Læs mereForslag til RÅDETS AFGØRELSE
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 4.4.2017 COM(2017) 164 final 2017/0075 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af den bilaterale aftale mellem Den Europæiske
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereDEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET
DEN EUROPÆISKE UNION EUROPA-PARLAMENTET RÅDET 2015/0028 (COD) PE-CONS 44/15 Bruxelles, den 16. september 2015 (OR. en) ENV 447 AGRI 370 MI 436 COMER 93 PECHE 231 CODEC 974 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER
Læs mereÅrsplan Hold 4 14/15 dansk og historie
Årsplan Hold 4 14/15 dansk og historie Uge Indhold Materialer 33-36 Slip fantasien løs børnekrimi fantasy rollespil science fiction Danskfaget.dk - tema Torsdag 21/8: Ryste-sammen-tur 35-38 Værkslæsning
Læs mereStatus på udvalgte nøgletal November 2013
Status på udvalgte nøgletal November 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling De danske nøgletal sender tvetydige signaler for tiden. På den ene side er indikatoren, der
Læs mereSpørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd
Spørgsmål og svar til Lulu og det mystiske armbånd Kapitel 1 1. Hvem hjælper Lulu? Svar: Bob, side 4 2. Hvem tager støvlen på? Svar: Læsefidusen, side 5 3. Hvem siger: av! Av min tå! Svar: Læsefidusen
Læs merepwc Skattenyt* for rederier april 2008
pwc Skattenyt* for rederier april 2008 Indholdsfortegnelse: Ændringer af tonnageskatteloven trådt ikraft Avancer på skibe Afskaffelse af reglerne om tyk kapitalisering Ændring af reglerne om nettofinansindtægter/udgifter
Læs mereÅbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.
Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands
Læs mereDANSKE TROPEKOLONIER. Undervisningsforløb
DANSKE TROPEKOLONIER Undervisningsforløb Den digitale Historiebog - Undervisningsforløb - Danske Tropekolonier 2015 Meloni Forfatter: Malene Lund Smidt Redaktør: Sanne Bundgaard DTP: Tore Lübeck Forlaget
Læs mereLærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer
Lærervejledning til læremidlet Slaveriet og de Vestindiske Øer Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne arbejder med emne med afsæt i selvvalgt som de søger at besvare eller belyse ved hjælp af kilder.
Læs mereHenstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE. om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.3.2018 COM(2018) 138 final Henstilling med henblik på RÅDETS AFGØRELSE om bemyndigelse til at indlede forhandlinger om en global miljøpagt DA DA BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND
Læs mereEuropaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt
Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 23 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 25.
Læs mereDET TALTE ORD GÆLDER
Forsvarsministerens tale ved Flagdagen den 5. september 2010 Kære veteraner, kære udsendte og kære pårørende. Det er mig en stor ære og glæde at stå her i dag. Jeg vil gerne begynde med at sige tusind
Læs mere