TITELBLAD. Camilla Ulfkjær Ammitzbøll. Dorte Skou Lauge Andersen. Bodil Udstuen Hovden

Transkript

1 ARKITEKTUR KUNST - En udvidelse af KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg Program & Proces. Arkitektur og Design Aalborg Universitet. Arkitektur Ba5-9

2

3 TITELBLAD Camilla Ulfkjær Ammitzbøll Dorte Skou Lauge Andersen Bodil Udstuen Hovden SYNOPSIS Projektet omhandler udarbejdelsen af en udvidelse til KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg. Udvidelsen skal give museet mulighed for at udstille traditionelle kunstformer såvel som utraditionel og moderne kunst, og herved tiltrække en bredere brugergruppe. I bygningen er der arbejdet med at sætte kunsten i fokus i udstillingsrummene, mens arkitekturen er i fokus i de omkringliggende gangarealer. Der er inde i bygningen arbejdet med visuelt at differentiere rummene for den traditionelle kunst og rummene for den moderne kunst, for dermed at artikulere forskellen mellem disse. Der er arbejdet med områdets kvaliteter; den bagvedliggende grønne struktur og det nuværende museums vestfacade, og bygningen er orienteret mod disse. Malene Jensen Kristina Rosenby Tina Thiesen Westergaard Titel: Arkitektur><Kunst Tema: Program og Koncept Projektperiode: Projektgruppe: ba5-9 Sideantal: 104 Oplag: 10 Afleveringsdato: Hovedvejleder: Michael Lauring Bivejleder: Poul-Henning Kirkegaard RESUME In this project a concept for an extension to KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg is developed. The basic idea is to extend the existing museum in hope that it will attract a wider audience. A big focuspoint in the project lies on assembling both traditional and untraditional types of art in this new wing of the museum. The extension consists of new areas for traditional special exhibitions, areas to display modern art installations and an open storeroom for displaying stored art. Inside the building the main focus is on differentiating visually between the traditional exhibition rooms and the rooms for new types of art for instance light installations. This is done by giving the untraditional exhibition rooms untraditional materials and differentiate them in a colour that makes them stand out from the other rooms in the building. Focus in the project has been on developing a building-shape that encircles the sculpture garden and allows the visitors to see the qualities in the area. The result of this is an arc shaped building orientated towards the green structure and the northwest facade of the existing building. The extension of the museum adds a new facade towards the street facade of the museum. The new facade consists of a closed wall that directs the visitors towards the entrance. The opposite facade towards the sculpture garden is more open and contains openings both to see and to access the building through.

4

5 FORORD Denne rapport er udarbejdet af gruppe 9, 5. semester Arkitektur og Design, ved Aalborg Universitet. Projektets tema er Program og Koncept, hvor der bliver sat fokus på programmering og konceptudvikling. Undertemaet for projektet er funktionel-, æstetisk- og strukturel transparens. Projektet indeholder tre dele; program, proces og præsentation. Denne rapport indeholder programmet og procesdelen, hvor præsentationen findes i en uafhængig rapport. Programmet beskriver hvordan projektet ønskes bearbejdet, og her foretages analyser og registreringer. procesdelen indeholder udarbejdelsen af konceptet, en beskrivelse af processen og formgivningen af udvidelsen. Præsentationen er en fremvisning af det endelige produkt. Vi vil gerne takke KUNSTEN for deres samarbejde i projektperioden.

6 INDHOLDSFORTEGNELSE PROGRAM INDLEDNING 10 STEMNINGSESSAY 11 PROBLEMFORMULERING 12 VISION 13 FOKUSPUNKTER 15 LÆRINGSMÅL 18 PE KURSER 18 AFGRÆNSNING 19 TIDSPLAN 20 AFLEVERING 20 METODER 21 REGISTRERINGER 21 HVOR KONTEKST 24 ARKITEKTUR 28 FACADEANALYSE 32 HELHEDSANALYSE 34 RUMANALYSE AF CENTRALSALEN 36 HVEM BRUGERE 38 HVAD BYGHERRENS ØNSKER 41 CASESTUDIES 42 DELKONKLUSION 47 UDVIDELSEN 48

7 PROCES INDLEDNING 54 DE FØRSTE SKITSER 55 REFERENCEPROJEKTER 56 KONCEPT 58 PROCESDIAGRAMMER 60 DAGSLYS 85 VENTILATION 90 KONSTRUKTION 93 KONKLUSION 99 REFLEKTION 100 VURDERING AF FOKUSPUNKTER 101 KILDEFORTEGNELSE 102 ILLUSTRATIONSLISTE 103

8

9 PROGRAM

10 INDLEDNING Projektet omhandler en udvidelse af KUNSTEN og er et projekt i arkitektonisk skala. KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg er et museum for moderne og samtidig kunst, og indeholder en fast samling på ca værker fra år 1900 og frem. Derudover udstilles der løbende særudstillinger, for eksempel udstilles Emil Nolde og Danmark i tidsrummet 19. september - 3. januar 2010 (KUNSTEN, 2009). Udvidelsen af KUNSTEN sker på baggrund af museumsdirektør Nina Hobolths ønske om at kunne opfylde kommende krav til udstillinger og indsamling af kunst. Hobolth har fremlagt ideer til udvidelsen, og disse vurderes ud fra registreringer og enkelte udvælges herfra. Omdrejningspunktet for den nye tilbygning er, at den skal give KUNSTEN mulighed for at udvide brugergruppen ved at skabe rammerne for mere varierende udstillinger. I følgende essay beskrives, hvilken stemning der ønskes i udvidelsen i forhold til den eksisterende bygning. 10

11 STEMNINGSESSAY Farmor vinker så snart hun får øje på sit barnebarn der kommer ud af døren. Barnebarnet vinker smilende tilbage, mens hun går hen til bilen. Hun tager i døren og sætter sig ind på bagsædet: Hej Far! Og hej Farmor, siger hun og tager blidt farmoren på skulderen, som vender sig mod hende og smiler. Mie fortæller stolt om sine eksamensresultater, mens de kører ud af byen. Bilen drejer mod højre og parkerer. Mie stiger hurtigt ud og hjælper sin farmor ud af bilen og tager hende under armen og de følges alle tre over vejen mod indgangen til KUNSTEN. Farmor betaler billetterne og de får hver sit program. De kigger hurtigt på det og ser på hinanden; hvor skal de starte? Skal vi ikke starte med den moderne del? siger farmor med et glimt i øjet. De vender sig alle næsten samtidig og går målbevidst mod udstillingen, som farmoren kalder moderne. I virkeligheden er det bare nutidens kunst, der findes her. De træder ind i et mørkerum og ser sig forundret omkring; de bliver modtaget af lys i alle regnbuens farver i samspil med lyde, der ender med at blive til musik. Mie går rundt i rummet og ser forundret på installationen. Imens står farmor og far næsten kun lige inden for døren. De står med hovederne tæt sammen og far peger rundt i rummet og farmor nikker stille. Mie kan regne ud, at far prøver at forklare farmor, hvordan alt dette kan lade sig gøre. Mie går derover: Kan du lide det, Farmor?. Hun ser sig omkring og ser så på Mie: Ja det tror jeg. Der er jo noget anderledes end det jeg er vant til at se. Synes i hvert fald det er imponerende, at det her kan lade sig gøre. Jeg er nok ved at blive for gammel til helt at kunne forstå, hvordan det er muligt. Din far har ellers gjort et ihærdigt forsøg på at forklare det. siger hun og smiler til sin søn, som smågriner lidt og sender sin datter et overdrevent, opgivende ansigtsudtryk. De griner alle og går ud af rummet. Farmor stopper op og ser ud mod skulpturhaven: Det her derimod, er noget jeg kan forholde mig til. Det er da en helt fantastisk natur. Den lagde man slet ikke mærke til før udvidelsen kom. Mie og far nikker; hvilken udsigt. Når vi har set udstillingen kan vi tage en kop kaffe med ned i udsigtsværelset og nyde den. Jeg tror det er Arne Jacobsens stole, der bliver udstillet for tiden. Da de går over mod en ny udstilling, foreslår farmor at de går gennem Centralsalen: I har ikke set den siden der er blevet lavet om herude, har I?. Hendes søn og barnebarn ryster på hovedet. Jamen prøv og se, hvor flot her er! Siger farmor og slår ud med armene. Mie må give sin farmor ret; det er virkelig et smukt rum. Hun tænker tilbage på sidst hun var der. Det var vel efterhånden 10 år siden. Hun kan slet ikke huske det rum. Det var godt de fik plads til særudstillingen i det nye. Rummet her er jo smukt i sig selv, siger farmor. Nåe, siger Mie, så er det derfor jeg ikke kan huske det rum. Igen smågriner de. Far fortæller, at han for nogle uger siden var til koncert med et jazzband i salen. Det fungerer rigtig godt, at man kan sidde og nyde musikken og samtidig blive imponeret over den her 40 år gamle bygning. Da de kommer ind til oliemalerierne er det farmor, der må give Mie en forklaring på billederne. Og efter at have forstået, hvilken proces det er at lave et oliemaleri, ser Mie på billederne lige så imponeret som sin far og farmor. 11

12 PROBLEMFORMULERING w UDVIDELSEN AF KUNSTEN SKAL GIVE MULIGHED FOR AT UDSTILLE BÅDE TRADITIONEL OG UTRADITIONEL KUNST, SÅLEDES AT MUSEET BLIVER ATTRAKTIVT FOR EN BREDERE BRUGERGRUPPE. UDVIDELSEN SKAL OM- KRANSE SKULPTURHAVEN OG PÅ DEN MÅDE ORIENTERE BYGNINGEN, SÅ BRUGERENE FÅR MULIGHED FOR AT OPLEVE OMRÅDETS KVALITETER.

13 VISION Visionen er at skabe en udvidelse, der orienteres mod, og skaber opmærksomhed på, skulpturhaven, så naturen og den eksisterende bygningen sættes i fokus. Derudover skal udvidelsen give KUNSTEN mulighed for at tiltrække et bredere publikum. Dette skal ske ved at give museet rum til at huse aktuel kunst. Flere interesserer sig for den aktuelle kunst, der bevæger sig ud over de traditionelle kunstgenrer. Den aktuelle kunst beskæftiger sig med anderledes udtryksformer som vi måske endnu ikke forstår, men som fascinerer os. Derfor skal der være mulighed for fremvisning af forskellige kunsttyper, herunder video- og installationskunst. Centralsalen var oprindeligt tænkt som værende en multisal, der skulle fungere som både publikums-, foredrags- og koncertsal. Rummet er derfor udformet til dette formål og fungerer ikke som det udstillingsrum, det er i dag. Derfor bringes Centralsalen tilbage til den oprindelige funktion og særudstillingssalen bliver en del af udvidelsen. Det nye særudstillingsrum skal have fleksible fysiske rammer og fleksibelt lys, således at det kan rumme forskellige udstillingsformer. Det ønskes at give den særligt kunstinteresserede mulighed for en meroplevelse ved et åbent magasin. Da museet har en stor samling af CoBrA-malerier er ideen,at et åbnet magasin skal kunne fremvise nogle af de opmagasinerede billeder. Her kan interesserede frit vælge, hvilke genstande der skal studeres. Det åbne magasin skal opbevare kunstgenstande i mørke, hvorfra de kan tages frem og betragtes i indirekte lys. Samtidig er der et ønske om at skabe en visuel forbindelse til Aalborg tårnet, som blev byggget i forbindelse med Nordjysk udstilling i Udstillingen var forløberen for KUNSTEN som den står i dag, og Aalborg tårnet skulle fungere som vartegn for udstillingen(ivesen, 2003). CENTRALSALEN KUNSTENs centralsal bliver brugt til særudstllingsrum, hvor det er nødvendigt at afdække vinduerne, så malerierne ikke får direkte sollys.

14 INDGANGEN TIL KUNSTEN Indgangsparti.

15 FOKUSPUNKTER Der vælges seks fokuspunkter udfra visionen og problemformuleringen, da disse er centrale i projektet. Fokuspunkterne er formuleret for at kunne styre projektet og for at afgrænse det. Fokuspunkterne fortæller, hvordan der skal arbejdes med de registreringer, der er fortaget. De seks fokuspunkter omhandler: KUNSTEN; den eksisterende bygning, brugergruppe, transparens, dagslys, konstruktion og ventilation. KUNSTEN Der sættes i projektet fokus på KUNSTEN; dens funktioner, arkitektur og omgivelser, samt oplevelsen af disse. KUNSTENs funktioner registreres og sammenholdes med Nina Hobolths ønsker. Herudfra vurderes, hvilke funktioner det nuværende museum mangler, og dermed hvilke der skal tilføres udvidelsen. Den nuværende bygnings arkitektur analyseres for at bestemme de arkitektoniske kvaliteter. Dette gøres for at kunne skabe en udvidelse, der spiller sammen med, men samtidig adskiller sig fra, den nuværende bygning. Der er fokus på at bevare og skabe opmærksomhed på den omkringliggende grønne struktur. BRUGERGRUPPE Der vil forud for formgivningen tages højde for den nuværende brugergruppe og det vil blive undersøgt om denne kan udvides, således at den nuværende brugergruppe vil blive bevaret i fremtiden. Dette opnås for eksempel ved at tilbyde en mere varieret udstilling, der henvender sig til flere. KUNSTEN Nordvestfacaden og Aalborg tårnet i baggrunden.

16 TRANSPARENS I hovedprojektets beskrivelse er der opgivet temaet funktionel-, strukturel- og æstetisk transparens som et undertema for projektet. Transparens betyder ordret gennemsigtighed, hvor der i denne sammenhæng ikke kan tales om gennemsigtighed i bogstaveligste forstand. Den funktionelle transparens hentyder til funktionens aflæselighed, altså at en funktion er tydelig for brugeren. Den strukturelle transparens handler om konstruktion og dennes aflæselighed i bygningen. Altså at konstruktionen og strukturen i bygningen er tydelig og forståelig. Den æstetiske transparens arbejder med en gennemskuelig æstetisk bearbejdning; hvordan former og rumdannelser eksempelvis kommer til udtryk. Der tages i dette projekt udgangspunkt i funktionel transparens. Dette vælges, da det ønskes at skabe et gennemskueligt forløb gennem bygningen. DAGSLYS Lyset skal optimeres til det enkelte rum og dets funktion. Forskellige funktioner kræver forskellige former for lys; dagslys, kunstigt lys og ikke-lys. I særudstillingsrummet skal der arbejdes med lysindfaldet, således at det bliver funktionelt i forhold til det, der skal udstilles. Der er ved udstilling af den aktuelle kunst brug for mørklagte rum, og der er derfor ikke behov for at arbejde med dagslys. I det åbne magasin er der behov for opbevaring i mørke, således at kunsten ikke bliver beskadiget af lyset, men samtidig skal der, når genstandende tages ud og studeres, være en passende mængde lys, enten kunstigt eller indirekte sollys. KONSTRUKTION Som en del af skitseringen af KUNSTENs udvidelse arbejdes der med konstruktion, således der hele tiden tages stilling til det strukturelle system. Ved at arbejde med disse ting sideløbende, bliver konstruktionen en aktiv del af formgivningen igennem overslag til dimensionering bjælker og søjler. Der skabes ligeledes et overblik over konstruktionsmulighederne, og derved kan deres konsekvenser og potentialer integreres i formen. VENTILATION Der vil i projeket blive arbejdet med ventilation i hele udvidelsen. Det er nødvendigt med mekanisk ventilation i udstillingsrummene, da malerier og andre kunstværker kan afgive skadelige gasser. Derfor skal der i bygningen integreres et teknikrum, og der skal arbejdes med dimensionering af ventelationskanaler og kanalføring. Endvidere vil muligheden for naturlig ventilation i de øvrige rum blive overvejet. 16

17 LYSINDFALD Dagslyset i ovenlyssalen bliver trukket ind og reflekteret på store lysparaboler, således at det er reflekteret lys der oplyser rummet. Parabolerne bruges endvidere til tekniske installationer.

18 LÆRINGSMÅL Læringsmålene udspringer fra de fokuspunkter, der er opstillet for projektet. De skal være med til at strukturere og afgrænse projektet. Derudover er de forskellige læringsmål vægtet efter Blooms Taksonomi (Rienecker, 2005), hvor der angives, i hvilken grad man ønsker at lære eller fordybe sig i emnet. 1. Arkitektonisk forståelse af bygning et emne der skal kunne anvendes. Gennem analyser, skitsering og diskussion tilegnes viden om hvilke faktorer der har indflydelse på æstetikken. 2. Lysindfald i museet et emne der skal kunne anvendes. Viden om lys tilegnes for at kunne skabe optimale lysforhold i udstillingsrummene. Modsat er der mulighed for at arbejde med et irrationelt lys i de øvrige rum. 3. Ventilation et emne der skal kunne anvendes. Viden om kanalføring og dimensionering heraf tilegnes, og der skabes plads til dette i tilbygningen og dermed opnås et integreret design. Det tilstræbes at skabe et godt indeklima i udvidelsen. PE KURSER Herunder beskrives de valgte PE kurser. - Ved Arkitektonisk Skitsering introduceres alternative metoder til formulering og beskrivelse af ideer og koncepter. - Arkitekturkoncepter er en gennemgang af forskellige bygningsværker og deres konceptskitser. Denne gennemgang inspirerer til, hvordan et koncept kan præsenteres ved hjælp af en enkelt skitse. - Formskaben er en introduktion til forskellige modelleringsmetoder til udarbejdelse af organiske former. - Integreret bygningsdesign fokuserer på tekniske aspekter som strukturelle systemer, dagslys og indeklima. Dette kan inspirere til hvorledes de tekniske aspekter integreres i formgivningen. - Konstruktion og styrkelære tilstræber et kendskab til bjælker, trykog trækstænger med mere og beregning af disse. Således at dele af bygningens konstruktion kan dimensioneres. 4. Opstilling af strukturelle systemer et emne der skal kunne analyseres. Der skal vurderes forskellige strukturelle systemer i forhold til bygningens helhed og dimensioneringer af søjler og bjælker sker ved aflæsning af diagrammer. 18

19 AFGRÆNSNING Rosen angiver, i hvilken grad der vil blive arbejdet med emnerne i projektet. Projektet afgrænser sig fra at arbejde med bæredygtighed i forhold til miljørigtige materialer og energiforbrug. Der arbejdes med indeklimaet med hensyn til ventilation, for at opnå behagelige temperaturer og luft i rummene. Det undlades at arbejde med økonomi, herunder opførelsen og driften af bygningen. Endvidere arbejdes der ikke med markedsføring, hvad angår tiltrækning af kunder. ÆSTETIK Sammenspil mellem nyt og gammelt MARKEDSFØRING KONSTRUKTION BÆREDYGTIGHED Miljørigtige materialer og energiforbrug FUNKTIONALITET Overskuelighed, tilgængelighed og fleksibilitet i rummene ØKONOMI opførelse og drift INDEKLIMA Ventilation MATERIALER DAGSLYS 19

20 TIDSPLAN Ved projektforløbets start dannes et overblik over, hvilke faser et integreret designprojekt indeholder; analyse, skitsering, syntese og præsentation. En del af faserne vil overlappe da de er afhængige af hinanden. AFLEVERING Afslutningsvis i projektet udarbejdes en procesrapport, som indeholder program og beskrivelse af skitseringsfasen. Derudover afleveres en præsentationsrapport, hvor det færdige produkt præsenterers. Gennem hele processen vil der blive udarbejdet arbejdsmodeller, og til sidst udarbejdes præsentationsmodeller, der beskriver de betydende forhold ved projektforslaget. Herudover laves plancher, som præsenterer konceptet og den endelige bygning. Der udarbejdes gennem projektet en skitsemappe, hvori alle skitser dateres og kommenteres. STATUS PROGRAM 19/10 STATUS KONCEPT 16/11 AFLEVERING 14/12 OKTOBER NOVEMBER DECEMBER PROGRAM SKITSERING SYNTESE PRÆSENTATION 20

21 METODER Gennem projektet vil der blive brugt adskillige metoder til både analyser og udvikling af formmæssige koncepter. Integreret design er den overordnede metode for, hvordan projektet forløber. Projektet opdeles i fire faser; analyse, skitsering, syntese og præsentation. De fire faser foregår som en lineær proces, men der vendes gentagne gange tilbage til de foregående faser. Herved arbejdes der i loops mellem de forskellige faser. Der er gennem projektet fokus på funktion, konstruktion og æstetik. Hver gang der opstår en ide fra det ene begreb, vurderes det i forhold til de to øvrige, således at der opstår et samspil mellem disse tre. REGISTRERINGER Registreringerne er opdelt i tre dele; HVOR, HVEM og HVAD. HVOR omhandler områdets indhold, dets topografi, beliggenhed, arkitektur med mere. HVEM omhandler en registrering brugerne. HVAD omhandler, hvilke funktioner tilbygningen skal indeholde, og hvordan disse forholder sig til hinanden med mere. Vita Riis facadeanalyse er en analysemodel, der arbejder med en ydre og en indre dimension i facaden. Den ydre dimension omfatter stilen, æstetikken og oplevelsen af facaden, hvor den indre omhandler brugen, funktionen og konstruktionen. Lise Beks rumanalysemodel giver en fænomenologisk beskrivelse af rummet og kontekstens æstetiske værdier og nedprioriterer de tekniske aspekter. Mappings bruges til grafisk at kortlægge funktioner i konteksten og i bygningen. Derved klarlægges sammenhænge og forbindelser. Casestudies benyttes i dette projekt, som en metode til at finde kvaliteter i andre bygninger, der indeholder udstillinger, og derved er relevante for dette projekt. Referenceprojekter bruges til at give et billede af tanker og ideer. Workshops bruges både i form af skitserings- og modelworkshops. I skitseringsworkshoppen forsøges det gennem en intens proces at genere formkoncepter. I modelworkshoppen generes igen formkoncepter, dog i tredimensionel form. Modelstudier bliver brugt som et redskab til at vurdere tekniske aspekter i formgivningen som eksempelvis lysindfald. Endvidere kan modelstudierne bruges til at vurdere formgivningen, både i forhold til formen selv og til konteksten. 21

22 HVOR?I den østlige ende af Kong Christians Allé, før krydset med Hobrovej ligger KUN- STEN, som tidligere hed Nordjyllands Kunstmuseum. Det tidligere navn afspejler museets funktion, som er at bringe kunst til Nordjylland. Helt fra starten af 1900tallet er stedet blevet brugt til udstillinger af forskellig art, og i løbet af 50erne blev behovet og ønsket om et decideret museum klart. Derfor blev der udstedt en skandinavisk konkurrence med deadline i 1958 (Bak, 1999). Denne blev vundet af Alvar Aalto, hans kone Elissa og Jean-Jeaque Barüel, men først 20 år senere stod bygningen færdig som vi kender den i dag. Bygningen med alt inventar blev i 1995 fredet. Ikke bare bygningen er fredet, men også selve området omkring. I forbindelse med bygningen ligger skulpturhaven, der indeholder en skulpturtrappe, og et amfiteater, der ligeledes er fredet. Det samme er den hvide mur, som omkranser KUNSTENs område. Området omkring kunstmuseet registreres i første del af dette afsnit, hvorefter der sættes fokus på bygningens arkitektur og funktion.

23 AALBORG Luftfoto af KUNSTEN.

24 KONTEKST HASSERIS HASSERIS AALBORG ALMEN KIRKEGÅRD SKULPTURHAVEN KUNSTEN 80a sr KONG CHRISTIANS ALLÉ KONG CHRISTIANS ALLÉ AALBORG TÅRNET SKYDE PAVILLONEN FRILUFT SCENEN HOBROVEJ HOBROVEJ BELIGGENHED 24 KUNSTEN ligger en kilometer syd for Aalborg centrum. Grunden omkring KUN- STEN er ca m 2, hvoraf skulpturhaven fylder 6500m 2 og KUNSTEN 6000m 2. N MATRIKEL OG DET FREDEDE AREAL Museet inklusiv området omkring er fredet,markeret med lilla, områdets matrikel, markeret med orange, dækker haven og museet, og går helt ud til Kong Christian Allé. N

25 HASSERIS HASSERIS KONG CHRISTIANS ALLÉ KONG CHRISTIANS ALLÉ HOBROVEJ HOBROVEJ N N GRØN STRUKTUR KUNSTEN og Skulpturhaven er omkranset af store træer. TILGÆNGELIGHED 25 Besøgende til KUNSTEN vil hovedsageligt komme fra Hobrovej og op ad Kong Christians Allé. Hovedindgangen findes ud til vejen, hvorfra der også er adgang til Skulpturhaven.

26 AA BB A B N B KONG CHRIS A 26 SNIT Museet er placeret i en dal nedenfor en skrænt. Skrænten er i stor skala i forhold til museet og på toppen ligger Aalborg tårnet.

27 Dag / Tid Kl. 09:00 Kl. 12:00 Kl. 15:00 Kl. 18:00 21/12 21/03 21/09 21/06 SOLDIAGRAM I vintermånederne er der skygge på grunden hele dagen grundet skrænten, mens der er sollys på grunden i dagtimerne i forår/efterår og om sommeren. N

28 ARKITEKTUR KUNSTEN er tegnet af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël og opført i Bygningen, som består af to etager, har et samlet areal på omkring 6000m 2. I overetagen ligger Centralsalen og Skulptursalen. Omkring disse ligger ovenlyssalen og de syv sidlysrum. Udover udstillingslokalerne er der en foyer, en Kammermusiksal og administrationslokaler. I underetagen ligger caféen, biblioteket, garderoben og to auditorier. Derudover ligger personalefaciliteter, mødelokale og magasiner på denne etage. Alvar Aalto er finsk arkitekt og designer. Han arbejder inden for den organiske modernisme, hvilket udtrykker sig i hans materialevalg og organiske former (Fiell, 2002). Tidligt i sine værker brugte Aalto ofte træ som materiale, mens han senere, i 1960 erne, gik over til andre materialer som for eksempel pudsede facader og hvid marmor. Aalto blev i 1952 gift med den finske arkitekt Elissa Mäkiniemi, og sammen tegnede de flere bygninger (Den Store Danske, 2009). Jean-Jacques Baruël er dansk arkitekt, som arbejder indenfor den modernistiske stil. Baruël arbejdede sammen med Aalto i årene , og de deltog i flere konkurrencer sammen. Det er tydeligt at hans bygninger har været under stor indflydelse af Aaltos funktionalistiske og organiske arkitektur. Hans bygninger er karakteriseret ved at have et minimum af detaljer og solide materialer, samtidig med at de har et stærkt skulpturelt udtryk (Wikipedia, 2009) 28

29 INDGANG KONTOR KAMMER MUSIKSAL FOYER BILLETERING/ BUTIK SKULPTURSAL WC OVENLYSSAL KØKKEN DEPOT TRAPPE CENTRALSAL CAFÉ MAGASIN GARDEROBE WC VÆRKSTED DE SYV SIDELYS RUM STUDIE RUM AUDITORIER KONTOR BIBLIOTEK GRUNDPLANER Rumlig struktur, overetagen til venstre og underetagen til højre.

30 Der registeres nu hvordan flowet er i bygningen, for at se bevægelsen mellem de forskellige udstillingsrum. Det reelle flow er ikke som det var tiltænkt fra start, idet billetteringen er blevet flyttet fra indgangspartiet til butikken. 30 FLOW KUNSTENs grundplaner, hvorpå flowet er indtegnet. På overetagen er indtegnet to forskellige flows, hvor den orange er det tiltænkte flow og den lilla det reelle flow.

31 zoner areal rumhøjde lysforhold lysindtag mørklægning anvendelse funktionsdygtigt indgangsparti foyer Kammermusiksal Ovenlyssal 10m 30m 20m m 2 normal normal normal normal dagslys dagslys dagslys dagslys sidelys orienteret mod NØ sidelys orienteret mod NV ovenlys orienteret mod NØ ovenlys orienteret mod SV og SØ - - muligt ikke muligt vindfang information og udstilling af værker videovisning og små koncerter fast udstalling af samtidsoliemalerier ja ja ikke optimalt til videovisning ja syv sidelysrum Centralsal Skulptursal café toilet butik bibliotek magasin auditorium garderobe 70m 400m 150m 100m 8m 2 20m 2 150m 200m 2 60m 20m normal trippelthøj dobbelhøj normal normal normal normal normal normal normal dagslys dagslys dagslys dagslys kunstigt lys kunstigt lys kunstigt lys kunstigt lys dagslys kunstigt lys sidelys orienteret mod SV ovenlys ovenlys orienteret mod NØ sidelys orienteret mod NV sidelys orienteret mod SV - ikke muligt muligt, men ikke optimalt muligt, men ikke optimalt muligt - udstilling af billedkunst og skulpturer udstilling af billedkunst og skulpturer udstilling af billedkunst og skulpturer salg af mad og drikke toilet salg af kunstbøger med mere samling af kunstbøger og tidsskrifter opbevaring af billedkunst og skulpture forelæsninger garderobe ja ikke optimalt, da lysindtaget ikke bliver udnyttet ikke optimalt, da lysindtaget ikke bliver udnyttet ikke optimalt, da både køkken og serveringssted er for småt ikke optimalt, da der ikke er nok, og de ikke er handicapvenlige ja ja ikke optimalt, da det ikke er tilgængeligt for publikum ja ikke optimalt, da den er placeret langt væk fra indgangen kontor personalerum værksted 30m 20m m 2 normal normal dobbelthøj dagslys kunstigt lys dagslys sidelys orienteret mod SV og NØ - sidelys orienteret mod SØ MUSEETS FUNKTIONER kontor personalerum indramning af billeder med mere ja ja ja

32 FACADEANALYSE Facaderne mod nordøst og nordvest analyseres ved hjælp af Vita Riis analysemetode (Engholm, 2001). Facaden mod nordøst er bygningens forside ud mod Kong Christians Allé og nordvestfacaden vender ud mod skulpturhaven, der er en del af KUNSTEN. Disse to facader udvælges til analyse, da de er museets mest synlige facader for besøgende. KUNSTEN er opført i beton beklædt med marmor. Marmor er et elegant, men utraditionelt materiale i Danmark. Døre og vinduesrammer er i mørkt træ, hvilket er med til at løsne den ellers sterile overflade. De tunge materialer har lyse farver og de lette mørke. Dette bevirker at de mørke steder ligner huller i den ellers massive lyse overflade, og på den måde bliver åbningerne mere markante. derfor linjen ned gennem bygningen. Dette bevirker at midterstykket synes endnu tungere. Der er kun to åbninger i facaden, en ud til trappen der fører op foran bygningens nordøst acade, og en ud til parkeringskælderen, der ligger i samme niveau som haven. Dette er medvirkende til at distancere bygningen fra haven, da der ikke er adgang ind til bygningen fra denne side. Både underetagen og stuen er normalt proportioneret, idet man læser den øverste del af bygningen som en etage i sig selv. I virkeligheden er de øverste kasser ekstra loftshøjde i enkelte af stueetagens rum. Idet bygningen er hvid fremhæves alt det grønne, der ligger omkringb den. Bygningen skråner ned mod det grønne, som også skråner ned mod bygningen. Herved spiller bygningen sammen med naturen. NORDVESTFACADE Facaden er sammensat af flere rektangler og er præget af både vertikale og horisontale liner. Der forekommer en trappeopbygning fra sydvest mod nordøst, der giver flere vinduer mod sydvest, hvor solen kan trænge ind. Facaden er irregulær og asymmetrisk mod nordvest. Det midterste horisontale stykke virker lukket, fordi der er store marmorflader og kun få åbne glasflader. Desuden virker midterstykket massivt og kompakt idet det går et lille stykke ud over underetagen. Lyskasserne, der ligger oven på stueetagen skaber en kontrast til det kompakte. Lyskasserne syner meget tredimensionelle fordi overkanten på hver kasse tydeligt går ind foran hinanden. Bygningens overflade er ensartet, men består af små dele: Der veksles mellem mur og vinduer. Vinduerne er underinddelt vertikalt af trærammer. Murerne er også inddelt vertikalt af marmor plader, dog er de i underetagen kvadratiske og bryder 32 KUNSTEN Nordvestfacaden, der ligger ud mod skulpturhaven.

33 NORDØSTFACADE Facaden er irregulær og består nærmest af to dele: indgangspartiet og Kammermusiksalen. Det forreste af facaden er kompakt med små vinduespartier. Derimod virker de bagvedliggende glaskasser mere åbne. Facaden mod nordøst er meget tung i sit udtryk, da den er horisontal på trods af de vertikale marmorplader. Det bliver tydeligt på denne facade at den udvendige form kommer af den indvendige brug af lyset. Kammermusiksalens skrå vægge bryder med bygningens ellers lige linjer. Hele facaden er sammensat af dele, der bryder med hinanden: Indgangspartiet, midterstykket, Kammermusiksalen og de to vinduespartier oven på stueetagen. Dette giver facaden et disharmonisk udtryk. Delene på denne facade spiller ikke sammen som en helhed, trods at det er holdt i de samme materialer. På trods af de store lyskasser oven på bygningen, bringes bygningen ned i en menneskelig skala, og virker ikke overdimensioneret. Da indgangen er meget mørk, kompakt og tremmeagtigt bliver denne ikke imødekommende. Indgangen bliver i stedet kommunikeret ved hjælp af bygningens navn over indgangspartiet. Man ser af facaderne at den indre funktion har haft stor betydning for den ydre formgivning. Bygningen er præget af modernismen med de rene linjer, flade tage, hvide flader og store glaspartier. Bygningen fremstår monumental, men er reelt et redskab til at vise kunst i godt lys. Selvom de to facader er af de samme materialer har de forskellige udtryk. Dette skyldes den formmæssige opbygning. Facaden mod nordvest er mere identitesskabende, mens den mod nordøst er anonym, hvilket ikke er hensigtsmæssigt da det er denne, der modtager KUNSTENs besøgende. Det er tydeligt, at æstetikken er vægtet højere på nordvestfacaden end på nordøstfacaden. NORDØSTFACADEN Nordøstfacaden, der ligger ud mod Kong Christians Allé. 33

34 HELHEDSANALYSE Bygningen som helhed analyseres med henblik på at skabe en forståelse af bygningens arkitektoniske-, funktionelle- og oplevelsesmæssige kvaliteter. I forhold til den foregående analyse vil denne fokusere mere på de oplevelsesmæssige aspekter, hvilket er væsentligt i forhold til at skabe en udvidelse, der forholder sig til den nuværende bygning. Lise Beks analysemetode benyttes hertil. DET FORMMÆSSIGE ASPEKT Bygningen er opbygget af et massivt volumen, hvor mindre, mere strukturelle, volumener bliver skudt ud fra. Selve bygningen er horisontalt orienteret, mens inddelingerne i lyskasserne skaber vertikale linjer. Bygningen er placeret på søjler i den ene ende. Dermed opnås et svævende udtryk ud over den dal den ligger i. Bygningen fremstår funktionalistisk og modernistisk med ensartede hvide carrermarmorflader, som står i kontrast til de meget strukturelt prægede trælameller i vinduerne. Der ses en rytme i facaden i opbygningen af lyskasser. Denne rytme går igen i bygnings grundplan, hvor ovenlysvinduerne i ovenlyssalen er placeret serielt efter hinanden. De store lyskasser, der ses fra nordvestfacaden, er en markering af Centralsalen, og denne får en central betydning både ude og inde. Den meget geometriske bygning står i stor kontrast til den organiske natur, som ses i skrænten bagved bygningen. DET PRAKTISK-FUNKTIONSMÆSSIGE ASPEKT Indvendigt i bygningen ses en funktionel indretning af funktioner. I stueplanen er alle udstillingsfaciliteter placeret, mens museets servicedel, som café, auditorier, bibliotek og magasiner er placeret i underetagen. Fra underetagen er der adgang til skulpturhaven, hvor amfiteateret og skulpturtrappen findes. I foyeren opleves en overskuelighed bygningens inddeling. Foyeren glider over i udstillingssalene, som ligger placeret rundt om bygnings centrale sal. Fra foyeren er der mulighed for direkte adgang til de forskellige udstillinger uden at resten af museet skal besøges. Det vil sige at det fra foyeren er nemt at overskue, hvilke udstillingsrum man kan gå til, og brugeren får dermed muligheden for selv at vælge. Rummene er geometriske og er indrettet til udstillingsfunktionen. Lyset i rummene optimeres til udstillingerne ved hjælp af paraboler i loftet, som reflekterer det direkte sollys ind i rummet. Rummene er fleksible i forhold til udstilling af forskellig kunst, for eksempel med henblik på skulpturer og billedkunst. DET SCENOGRAFISK-SOCIALE ASPEKT Naturen og himlen trækkes ind i bygningen igennem ovenlys- og sidelysvinduerne. På samme måde er haven iscenesat og opfattes på den måde mere som en sehave end en vandre-have. Det ses i grundplanen at Aalto har været bevidst omkring bevægelsesmønsteret i bygningen og har optimeret dette i forhold til placeringen af udstillingerne. Centralsalen er placeret centralt i forhold til de andre udstillingsrum og er det dominerende i grundplanen, samtidig med at den er identitetsskabende i bygningens facade. DET IKONOGRAFISK-BETYDNINGSMÆSSIGE ASPEKT Ikonografisk set har formsproget elementer helt tilbage fra den græske antikke arkitektur, såsom amfiteateret og søjlekollonaden. Derudover kan opbygningen af lyskasserne associeres med pyramider eller et Maya-tempel. DET VISUELT-OPLEVELSESMÆSSIGE OG ÆSTETISKE ASPEKT Natur og beplantning ses som et æstetisk virkemiddel til at fremhæve bygningens karakter. Den samlede fremtoning bliver lettere og mere luftig med den bagvedliggende grønne struktur. Samlet opleves bygning som meget funktionalistisk, hvor der er lagt vægt på funktionen, men samtidig også oplevelsen af rummet. Det ses at der i KUNSTEN er arbejdet med naturen som virkemiddel for at fremhæve bygningens arkitektur. Bygningens sammensætning af varierende volumener er identitetsskabende, samtidig med at den forholder sig til den bagvedliggende skrænt. Der er i bygningen skabt en tæt kontakt til naturen, da orienteringen af vinduerne er ud mod skulpturhaven og den beplantede skrænt. Bygning er udpræget funktionalistisk, men af den grund er det æstetiske ikke blevet nedprioriteret. Der er blevet skabt en harmoni mellem det funktionalistiske og de æstetiske virkemidler. 34

35 KUNSTENS EKSTERIØR OG INTERIØR

36 RUMANALYSE AF CENTRALSALEN Centralsalen på KUNSTEN benyttes i dag til særudstillinger. Ved et besøg observeres det, at rummets store vinduespartier øverst i rummet er afskærmet, hvilket skyldes at udstillingensformen, ikke tåler sollys. Dette sætter spørgsmålstegn ved hvorvidt rummet overhovedet er anvendeligt til særudstillinger. Centralsalen analyseres ved hjælp af Lise Beks rumanalysemetode for at klarlægge rummets kvaliteter. DET FORMMÆSSIGE ASPEKT Centralsalen har hvide murstensvægge og hvidt marmorgulv. Rummet kan som volumen beskrives som en kube. Øverst hele vejen rundt er der en række rektangulære vinduer med mørke trærammer. Vinduespartiet mod syd bliver dog afskærmet af en hvidmalet træstruktur, så den direkte sol ikke kan trænge ind. Rummet i sig selv virker harmonisk i forhold til dets proportioner, men når det opdeles i mindre rum, virker det mere vertikalt orienteret. Vertikaliteten er ikke så dominerende mod syd, idet træstrukturen skygger for det opadstræbende vinduesparti. Tværs over rummet ligger smalle, høje, hvide bjælker, som mindsker rummets vertikalitet når de ses fra siden. Dette gør at rummet føles mere menneskeligt proportioneret og der skabes en ro i rummet. Bjælkerne skaber desuden en rytme. DET PRAKTISK-FUNKTIONSMÆSSIGE ASPEKT I dag bruges salen som særudstillingsrum. Oprindeligt var rummet tænkt som et atrium, men i stedet blev det til en multisal, hvori der skulle kunne holdes foredrag og koncerter med mere. Disse funktioner har påvirket udformningen af rummet. Træstrukturen giver rummet en god akustik og afhjælper blænding. Rummet virker åbent og indbydende på grund af arbejdet med solindfaldet. I øjenhøjde er rummet roligt, mens det foroven er dynamisk. Herved skabes en kontrast, som gør rummet interessant. Der er adgang til rummet fra Skulptursalen og ovenlyssalen, mens hovedindgangen ligger ud mod foyeren. DET SCENOGRAFISK-SOCIALE ASPEKT Rummet i sig selv har ikke et bevægelsesmønster, men dette opstår når rummet inddeles, som ofte ses ved udstillinger. Rummet iscenesætter ikke sig selv, men der er plads til at gøre det. Bevægelsesmønstret kan ligeledes afhænge af hvordan indgangene til rummet iscenesættes og dermed anvendes. DET IKONOGRAFISK-BETYDNINGSMÆSSIGE ASPEKT Bygningen har et modernistisk udtryk, hvilket også afspejles i rummet. Det ses ved den hvide farve, de rette linjer og den minimale udsmykning. Dog ses der også et organisk islæt i træstukturen. Denne repræsenterer den modernisme, som Aalto var tilhænger af (Den Store Danske, 2009). DET VISUELT-OPLEVELSESMÆSSIGE OG ÆSTETISKE ASPEKT I rummet er der lagt vægt på beskuerens oplevelse fra første indtræden. Bjælkernes størrelse gør at de tiltrækker opmærksomhed; ikke bare på dem men hele loftets opbygning med vinduer, afskærmning og så videre. Desuden bliver der skabt fokus på rummet gennem materialevalget. Murstensvæggen har et råt og rustikt udtryk, som står i kontrast til det blanke marmorgulv. Træet står i kontrast til både væggene og gulvet; træet er blødt og varmt i sit udtryk, mens vægge og gulv er i sten, som er hårde og kolde. Centralsalen er tydeligt opbygget omkring de funktioner som det oprindeligt var tænkt den skulle indeholde, hvilket forklarer, hvorfor den ikke fungerer i dens nuværende funktion som udstillingssal. Derudover er der arbejdet med oplevelsen af rummet når man træder ind i det. Denne oplevelse kommer nemt til at overskygge den udstillede kunst. 36

37 CENTRALSALEN Bruges idag til særudstillinger.

38 BRUGERE besøges årligt af gæster. Dog afhænger besøgstallet af de skiftende særudstillinger. Museet tilbyder rundvisninger af både kunstsamlingen og arkitekturen. Rundvisningerne tilbydes både private, institutioner og virksomheder (KUNSTEN, 2009). KUNSTENs brugergruppe er i dag 50+. Denne gruppe har tradition og interesse for at gå på museum (Hobolth, 2009). Med udvidelsen ønskes det at gøre brugergruppen bredere for at videreføre interessen og traditionen for at gå på museum ved at også at tilbyde noget for det yngre publikum. Den nye brugergruppe defineres med udgangspunkt i TNS gallup-kompas, der har inddelt den danske befolkning i 9 segmenter. Udvidelsen til KUNSTEN vil primært henvende sig til det Fællesskabsorienterede Segment og det Moderne Fællesskabsorienterede Segment. Det Fællesskabsorienterede Segment skal i stor udstrækning findes i aldersgruppen 40 til 59 år og er især repræsenteret af kvinder. Nøgleord som medmenneskelighed, social ansvarlighed, omsorg, økologi og sundhed kendetegner i overvejende grad dette segment. I fritiden læses der skøn- såvel som faglitteratur, der lyttes til HVEM?KUNSTEN jazz og klassisk musik, og museums-, biblioteks og teaterbesøg er af høj interesse. I det Moderne-fællesskabsorienterede Segment finder man kulturkonsumenterne, der ofte benytter sig af kulturelle forlystelser og er bredt repræsenteret i aldersgruppen år som ofte har stiftet familie. I deres fritid er de storforbrugere af kulturelle tilbud, hvor teater-, biograf-, museums- og biblioteks-besøg samt maleriog kunst-udstillinger ofte udgør den foretrukne aktivitet. De er hyppige brugere af PC og internet såvel i deres arbejdsmæssige funktion som i hjemmet, og tilstedeværelsen på internettet centrerer sig i stor udstrækning omkring nyheder, job samt underholdnings- og kultur-tilbud (Gallup, 2009).

39 MODERNE 12% MODERNE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 9% MODERNE-INDIVIDORIENTEREDE 13% FÆLLESSKABSORIENTEREDE 10% CENTER 10% INDIVIDORIENTEREDE 12% TRADITIONELLE-FÆLLESSKABSORIENTEREDE 10% TRADITIONELLE 12% TRADITIONELLE-INDIVIDORIENTEREDE 12% GALLUP-KOMPAS 39 Det ønskes at tiltrække en bredere brugergruppe til museet i fremtiden. Den nye brugergruppe findes i Det Moderne Fællesskabsorienterede og Det Fællesskabsorienterede Segment.

40 HVAD? HVAD omfatter fremtidige funktioner i udvidelsen. De fremtidige funktioner vurderes ud fra bygherrens ønsker og de foretagede registeringer. Der opstilles to casestudies, som skal give inspirationen til, hvordan de forskellige funktioner kan forbindes, og hvordan lyset kan integreres i udformningen af udstillingesrummene. Herudfra bestemmes, hvordan de fremtidige funktioner skal forholde sig til hinanden og den eksisterende bygning.

41 BYGHERRENS ØNSKER Museumsdirektør Nina Hobolth har i forbindelse med projektet fremlagt ønsker for indholdet i udvidelsen af KUNSTEN. En udvidelse vil imødekomme nutidige krav og forventninger til en tidssvarende museumsbygning, der bl.a. udstiller samtidskunst: - en multisal til udstilling af kunst (rå skal med flytbare vægge, mørkelægning, lys/spots) - en publikumssal (moderne auditorium) til ca. 200 pers, til performance/teater/lys-lyd /moderne musik, foredrag mm (skal kunne mørkelægges) - dagslysfrie sale til arbejder på papir, video mm - indtænke publikumsfaciliteter, som var helt uinteressante for Aalto og Baruël, men som er helt nødvendige nu om dage: Modtagelse og billettering, info, garderobe (med aflåsbar skabe), butik, butik og café/restaurant med herlighedsværdi (udsigt) Fokuspunkter for publikum: - varierede og differentierede oplevelser - spektakulære højdepunkter - funktionsopdelt hus til kunstoplevelser, sanseoplevelser (værksted, spisning, afslapning, udendørs), viden og information (malerimagasin, bibliotek, arkiv mm), service (information, butik, garderobe, adgangsforhold). (Hobolth, 2009) Ud fra Hobolths ønsker ses et behov for både rå udstillingsrum, der kan indeholde forskellige kunstformer, men også rum, der kan skabe rammer for anderledes og spektakulære oplevelser for de besøgende. Herunder ønskes en publikumssal, som kan give KUNSTEN mulighed for at huse anderledes arrangementer og derved tilføre nye funktioner til museet. I KUNSTEN findes allerede et rum, der kan benyttes til dette, nemlig Centralsalen. Centralsalen var oprindeligt tiltænkt som en multisal med mulighed for foredrag, koncerter med mere. Centralen benyttes nu som særudstillingssal, hvor der udstilles både malerier, skulpturer med mere. Idet Centralsalen blev oprettet som multisal er rummet ikke optimeret til udstilling af kunst. Derfor ønskes det at opføre en ny særudstillingssal, som kan være multifunktionel i forhold til udstilling af de forskellige kunstformer. Som der også efterspørges ønskes det at opføre dagslysfrie sale, som kan benyttes til fremvisning af videokunst, men også installationskunst. Dette ønskes for at kunne give den besøgende en anderledes oplevelse i forhold til den kunst, der udstilles i KUNSTEN nu. Dette kan være med til at udvide den brugergruppe, som kommer på museet. Endvidere ønskes det at opføre et åbent magasin, da det er museets pligt at indsamle kunst, hvorfor der altid vil være et behov for opmagasinering af kunstgenstande. Det vil derfor være oplagt at give KUNSTEN et åbent magasin, som henvender sig til de besøgende, og som kan give den særligt kunstinteresserede en meroplevelse. I det åbne magasin vil det være oplagt at opmagasinere den samling af CoBrA-malerier som kendetegner KUNSTEN. Fremvisning på denne måde giver den kunstinteresserede nye muligheder for at kunne opleve og studere værker, som ikke er en del af udstillingen. 41

42 CASESTUDIES Der arbejdes i projektet med to casestudies, hvor den ene giver indblik i museumsbelysning og den anden i det at udstille kunst. ARoS er valgt for at se, hvordan der kan arbejdes med rummet i sammenspil med udstillingerne. Derudover tiltrækker ARoS en bredere brugergruppe, end den der ses på KUNSTEN. I Utzon Center, Aalborg er der arbejdet med at integrere dagslyset i udformningen af rummene. ARoS ARoS, Århus kunstmuseum er bygget i , og er tegnet af schmidt/ hammer/lassen. Bygningen er fremført i rødt tegl og er formet som en kube, der fremstår meget lukket og monolitisk. De store ensartede flader er moderne, minimalistiske og uden ornamentik, og skiller sig markant ud fra de omkringliggende historiske bygninger. ARoS ligger på en skråning, og bygningens fire nederste etager mod syd ligger derfor under jordniveau, hvor det kun er en etage mod nord. Den store kube som bygningen udgør, bliver brudt af et stort atrium, der skærer ned gennem bygningen. De åbne glasflader står i stor kontrast til de lukkede murstensflader. Museet er kvadratmeter stort fordelt på ni etager eksklusiv en tagterrasse. Det indre består af bløde organiske former i hvidmalet beton, som bevirker at interiøret fremstår mere let og levende end det tunge ekstriør. Det store panoramavindue skærer gennem bygningen og der skabes en udsigt over Århus, hvor der opstår en forbindelse mellem byen og museet. Ligeledes skabes der inde fra museet en visuel forbindelse til andre fokuspunkter i byen, blandt andre Ridehuset og Rådhuset mod øst. Funktionerne kan læses i facaden, idet udstillingerne er placeret der, hvor facaden er lukket - malerierne tåler ikke direkte sollys - og cafeen samt gangarealer er placeret der, hvor facaden er åben - her er der adgang for offentligheden, og sollyset spiller en central rolle (Sommer, 2009 s. 511). ARoS Nordvestfacade. Rummene består af forskellige funktioner, der er opbygget kronologisk efter tid, således at den aktuelle kunst bliver udstillet i kælderen og på de nederste etager, mens de faste udstilling ligger på de øverste etager opdelt i nyere samling, moderne samling og ældre samling øverst (ARoS, 2009). Derudover findes der et særudstillingsrum med aktuelle udstillinger. I kælderen findes der en gallerisal samt ni små rum til installationskunst. Dette medfører en stor funktionel overskuelighed, idet man kan vælge, hvilken udstilling det ønskes at opleve uden, at det er 42 ARoS Østfacade.

43 nødvendigt, at alle udstillinger passeres. Ligeledes kan restauranten og butikken besøges uden at udstillingerne skal besøges. Restauranten og butikken er åben for offentligheden og kræver ikke billet til museet (Sommer, 2009 s. 512). ARoS vision er at arbejde fremtidsorienteret og utraditionelt for at sikre museet i det 21. århundrede. Der sigtes efter en bred brugergruppe, der strækker sig over flere generationer, og denne sikres ved at udstille bredt fra aktuel, international installationskunst til kunst fra den danske guldalder. Selve kunsten favner også bredt og dækker ikke kun over traditionelt billedkunst, men også over blandt andet moderne arkitektur, teknologi og lys. De ni rum, der er placeret i kælderen er mørklagte og er reserveret til installations- og lyskunst. Kunsten er ikke permanent, og hvert år får ét til to af rummene en ny udstilling. De ni rum indeholder kunst af forskellige anerkendte internationale kunstnere. Der forelægger ikke noget fælles tema for rummene og det er frit op til den enkelte kunstner at indrette rummet (ARoS, 2009). ARoS enorme bygning er placeret på en forholdsvis lille grund, og der skabes en tæt forbindelse til omgivelserne. Denne offentlighed gør det interessant for en større brugergruppe, som ikke nødvendigvis forholder sig til kunst, at undersøge og bruge bygningen. Museets funktioner kan aflæses direkte i facaden, idet udstillingerne er gemt bag lukkede facader, mens det offentlige er åbnet op med glasflader. Dette betyder at nysgerrigheden i højere grad bliver vækket af de offentlige aktiviteter, der foregår inde i bygningen, som for eksempel restauranten og butikken, og ikke i så høj grad på selve udstillingerne. Det kan være problematisk, da kunstmuseet som bygning, må forventes netop at udstille kunst, og derigennem sikre kulturarven samt oplyse om aktuel kunst, der rører sig i verden. Det kunne ønskes at bygningen i højere grad artikulerer udstillingerne af kunsten. ARoS er funktionelt indrettet, idet en udstilling ikke nødvendigvis skal passeres før en anden besøges. Den besøgene kan gå direkte til den udstilling der ønskes. Måden hvorpå udstillingssalene er opbygget i forhold til hinanden, gør det let at overskue hele bygningen. Som nævnt er kunsten udstillet kronologisk og, på den måde er det muligt at følge kunsten op gennem tiden, i det omfang, som findes interessant. Der ligger ligeledes en overskuelighed i, at de faste udstillinger er placeret på de tre øverste etager, og den temporære kunst findes på de nedre etager. Den temporære kunst er af anerkendte nationale, såvel som internationale kunstnere, der viser et bredt spekter af den aktuelle kunst. I udstillingslokalerne er der primært brugt kunstigt lys. Det løser nogle problemer omkring, især billedkunstens, skrøbelighed i forhold til direkte dagslys, men bevirker samtidig at oplevelsen af både udstillingsrummet og selve kunsten bliver mindre autentisk. ARoS formår at tiltrække en bred brugergruppe igennem deres udstillingsfilosofi, som giver rum til alle tidsperioder og deres kunstformer. Derudover er fleksibiliteten i deres udstillinger interessante. Specielt de ni rum, hvor der er mulighed for at kunstneren kan tilpasse sine værker til udstillingsrummet. TAGTERASSE TAGTERASSE TAGTERASS TAGTER ASSE TAGTERASSE TAGTERASSE TAGTERASSE T AGTERASSE TAGTERASSE TAGTERASSE TAGTER SERVICE SERVI ATRIUM ATR UDSTILLING UDS CE SERVICE SE IUM ATRIUM TILLING UDSTILLI RVICE SERVICE ATRIUM ATR NG UDSTILLING U SERVICE SERVI IUM ATRIUM DSTILLING UDSTI CE SERVICE SE ATRIUM ATR LLING UDSTILLIN RVICE SERVICE IUM ATRIUM G UDSTILLING UD SERVICE SERVI ATRIUM ATR STILLING UDSTILL MAGASIN MA IUM ATRIUM ING UDSTILLING GASIN MAGAS ATRIUM ATR UDSTILLING UDS IN MAGASIN M IUM ATRIUM TILLING UDSTILLI AGASIN MAGA ATRIUM ATR NG UDSTILLING U SIN MAGASIN IUM ATRIUM DSTILLING UDSTI BILLETERING B GADE GADE RESTAURANT T RES ILLETERING BI GADE GADE TAURANT RESTAU LLETERING BIL GADE GADE RANT RESTAURAN UDSTILLING UDSTILLING UDSTILLING UDSTILL ING UDSTILLING UDSTILLING UDSTILLING UD STILLING UDSTILLING UDSTILLING UDSTILLIN G UDSTILLING UDSTILLING UDSTILLING UDSTI LLING UDSTILLING UDSTILLING UDSTILLING U RUMDIAGRAM 43