!"#$%$#&$&'$()*$+,+-.$*!/*0.$*+

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "!"#$%$#&$&'$()*$+,+-.$*!/*0.$*+"

Transkript

1 !"#$%$#&$&'$()*$+,+-.$*!/*0.$*+

2 Indholdsfortegnelse Abstract Indledning Problemoptakt Problemformulering Projektdesign Videnskabsteoretisk ståsted og metode Videnskabsteoretisk ståsted Definition og karakteristika ved case studier Kvalitative data Kvantitative data Litteratursøgning Definitioner Oplevelsesdesign Oplevelsescentre Kystturisme Stedbundne potentialer Yderområder Afgrænsning Mors, det eksisterende Molermuseum og ønsker til Moleroplevelsescenteret Morsø Kommune Præsentation af det eksisterende Moler Museum Morsø Kommunes ønsker til et Moleroplevelsescenter Delkonklusion Præsentation af den empiriske undersøgelse Kriterier for udvælgelsen Undersøgelsens design og tilrettelæggelse Valg af fokuspunkter Valg af datakilder Kvalitative interviews Metodeovervejelser om de kvalitative interviews Præsentation af oplevelsescentrene Beliggenhed Geo Center Møns Klint NaturBornholm Skagen Odde Naturcenter Historiecenter Dybbøl Banke Centrenes egne tilfredsundersøgelser Centrenes destinationskontekst Bornholm som destination Skagen som destination Møn som destination Turismen på Mors Thy-Mors som destination Delkonklusion

3 11. Oplevelsescentre og kystturisme i Danmark Oplevelsescentre i Danmark Turismen i yderområder Kystturisme i Danmark Målgrupper i dansk turisme Udviklingen i besøg på attraktioner i Danmark Delkonklusion Attraktioner i yderområder Primær, sekunder og tertiære attraktioner Flagskibe og destinationsudvikling Delkonklusion Oplevelser og oplevelsesdesign Definition på en oplevelse Oplevelsesdesign Den nye forbrugertype Kriterier for det oplevelsesorienterede produkt Delkonklusion Analyse Kvalitet af oplevelsesdesignet Oplevelsesdesignet på Geo Center Møns Klint Oplevelsesdesignet på NaturBornholm Oplevelsesdesignet på Skagen Odde Naturcenter Oplevelsesdesignet på Historiecenter Dybbøl Banke Delkonklusion Kritik af Jantzens metode Arkitektur og indhold i tilblivelsen af centeret Delkonklusion Forskningspotentialet Delkonklusion Marked og kundegrundlaget for et Moleroplevelsescenter på Mors Delkonklusion Beliggenhed i relation til de stedbundne potentialer Delkonklusion Udfordringer de næste 5 år Delkonklusion Levedygtighed i forhold til økonomi Delkonklusion Diskussion Oplevelsesdesignet Markedet og destinationskonteksten Fremtiden og økonomi Konklusion Perspektivering Kildeliste Bilag: Spørgeguides 2

4 Abstract The present study is based on Morsø Municipality wishing to create a visitor centre based on the unique deposits of moler (diatomaceous earth) on the island of Mors. Based on a comparative study of three visitor centres located in different peripheral areas of Denmark an assessment is made on how the study may contribute to the development of a new moler visitor centre on Mors. The study aims to work out recommendations for the management group involved in the developing of a moler visitor centre on the island of Mors. The study focuses specifically on the prospective experience product including: 1. The quality of the experience design 2. The architecture and contents of the visitor centre 3. Research potential and The destination context of the visitor centres 5. Assessment of the customer base for a moler visitor centre on Mors 6. Location with regard to local assets 7. Challenges within the next 5 years The scientific theory behind the project is one of critical realism using the methodology of a comparative case study. The project is theoretically based on experience design and actions in peripheral areas. Furthermore the project is supported by a series of statistical data. The comparative case studies have been performed on the following three visitor centres: Geo Center Møns Klint, NaturBornholm and Skagen Odde Naturcenter with the addition of Historiecenter Dybbøl Banke. The study includes qualitative data in the form of interviews with the managers of the three centres and a qualitative analysis of the experience design of the centres based on perience design. The study also includes quantitative data analyzing the location of the three centres in comparison with the location of the regions Thy and Mors in order to assess the expected customer base of a moler visitor centre on Mors. The primary conclusions of the study, being also the main recommendations to the management group at Morsø Municipality, are: The decision to establish a visitor centre should rest on a critical assessment of the estimated customer base and of strategies for promoting the product. The best experiences are based on staff communication and interaction with visitors and it is recommendable to allow visitors to cocreate the experience, both with regard to the structure of the experience design and the experience itself. The study concludes that after ten years the existing visitor centres are stuck with massive and expensive exhibition concepts that need renewing but will cost millions to change. A new visitor centre in Mors should address this problem by employing a more organic exhibition concept based on storytelling, workshops and experiences allowing the visitor to cocreate a unique adventure. Finally the study highlights the fact that prior to a possible competition for the architectural design of the visitor centre, the story and the exhibition concept and design must be carefully planned in every detail in order to achieve the best possible interaction between content and architecture. 3

5 1. Indledning Der er indenfor de sidste år etableret en række såkaldte oplevelsescentre i Danmark. Ofte udspringer etableringen af et ønske om at formidle noget unikt, for eksempel naturværdier, naturhistorie eller historie. Centrene er ofte stort anlagte; der etableres faste udstillinger for tocifrede millionbeløb, der benyttes kendte arkitekter og der investeres for millionbeløb i størrelsesordnen millioner kroner. Udover at skabe helt unikke oplevelser, er der for centrene i yderområderne også et ønske om at kunne udvikle destinationens turisme og skabe yderligere vækst i området. På Mors findes der enestående naturværdier i form af molerlandskaber af hel unik værdi. Moleret er med sin tykkelse på 60 meter en verdensberømt lokalitet, intet andet i sted i verden findes så tykt et molerlag. Det rummer verdens bedst bevarede vulkanske askelagsserie og 55 millioner år gamle, velbevarede fossiler fra dyre- og planteriget. Og så findes det i hele verden kun på Mors og Fur. Det er så unikt, at molerklinterne i dag er på den danske kandidatliste til UNESCOs Verdensarv og der er fundet hundredvis af danekræ i skrænterne. 1 Moleret repræsenterer derfor en helt unik, stedbunden lokalitet og muligvis et potentiale i forhold til at tiltrække turister og skabe oplevelsesøkonomi på den baggrund. I dag formidler Moler Museet på Nordmors molerets historie og de fossiler, der kan findes i moleret. Moler Museet har til huse i en stor, uopvarmet kostald, hvor fossilerne ligger side og om side, hvor formidlingen og oplevelsen slet ikke udfoldes i forhold til, hvor unikt moleret er. Der har derfor ad flere omgange været taget initiativ til, af forskellige grupper på Mors, at give moleret og oplevelsen heraf et løft ved at etablere et oplevelsescenter af en slags. Ingen af projekterne er imidlertid lykkes. Senest tilbage i 1996 havde den verdenskendte japanske arkitekt Tadao Ando givet tilsagn om at ville tegne et an- og Molercenter på Mors. 2 Der skulle skabes et center af international karakter, og projektet var tæt på at få et større millionbeløb fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Imidlertid blev fondens midler trukket tilbage af staten, kun få dage før bevillingen skulle være behandlet i bestyrelsen og planerne faldt dermed til jorden. I 2012 sker der noget skelsættende på Mors. Øens store bank, Fjordbank Mors, krakker og Mors er i chok. Øens mange landmænd er i fare for at gå konkurs og flere gør det. Øens bank har mange kunder og forretninger på øen, og både enkeltpersoner og virksomheder får problemer. Kommunalbestyrelsen på Mors reagerer ved at sætte et særligt arbejde i gang for at udarbejde en plan for vækst på øen. I vinteren 2012 offentliggør kommunalbestyrelsen - og kompetenceudvikling på Mors 3 Her vækkes planerne om at gøre noget særligt ud af moleret og via dette skabe udvikling og vækst, til.a. skabe en fysisk formidlings- og oplevelsesplatform, som i sig selv har en generel tilgængelig attraktionskraft, men som samtidig giver en anderledes synsvinkel på moleret og mulighed for 4 Målet med businesscasen er at skabe en ny arkitektonisk platform, der i sig selv er en oplevelse, der iscenesætter landskabet og geologien på en ny måde, så man får et oplevelsesmæssigt fyrtårn. 5 Morsø Kommune har medio 2012 nedsat en styregruppe, der skal konkretisere og kvalificere projektideen, og kommunen har i oktober og Molercenter å Mors 3 - Syv Business cases. En del af Udviklingsplan Mor

6 indsendt en ansøgning til Realdania om midler til en forundersøgelse, der skal belyse en lang række relevante emner, idet kommunen ønsker et projekt, der er levedygtigt. 6 magtpåliggende, at der ikke bare skal laves et projekt, men at der skal laves et projekt, der er levedygtigt. Det betyder ikke, at der skal tænkes småt, nærmest det modsatte, men der skal i projektetableringen være en realistisk tilgang til opgaven, og beslutningsgrundlaget for opbygningen af et Moleroplevelsescenter skal bygge på grundige analyser frem for håb, tro og 7 Det er forfatterens vurdering, at Kommunens businesscase er meget optaget af det arkitektoniske i et nyt oplevelsescenter; deres beskrivelse viser, at de har forhåbninger om, at arkitekturen i sig selv, skal kunne tiltrække turisterne. Der er imidlertid ingen garanti for, at dette vil ske. Businesscasen forholder sig således ikke særligt til indholdet af centeret eller selve oplevelsen. Det vil være særdeles problematisk, hvis arkitektur og indhold ikke tænkes sammen, da de tilsammen danner helhedsoplevelsen af oplevelsescenteret. Det fremgår af kommunes oplæg, at Moleroplevelsescenteret 8 skal være et svar på den lokale økonomiske krise; der skal skabes en attraktion, der kan have afsmittende effekt på eksisterende erhvervsliv og turismeaktører. Hvis dette skal lykkes, er det efter forfatterens opfattelse dog væsentlig at afklare, hvem man skal samarbejde med for at opnå dette. Det vil også være afgørende, at fokusere på den destinationskontekst, Mors står i og tage afsæt i den turisme, der eksisterer. Den regionalpolitiske dagsorden er at rette op på øens økonomi men Moleroplevelsescenteret i sig selv skal overleve på en oplevelsesøkonomisk dagsorden for at kunne klare sig på markedet. Når man står overfor at realisere en så kompleks ide om et Moleroplevelsescenter, har man ikke umiddelbart en vejledning eller konkret viden om, hvad der virker og ikke virker, man kan tage udgangspunkt i. Men der findes allerede i Danmark en række oplevelsescentre i yderområder, som har mange erfaringer. Derfor vil dette projekt undersøge 3 andre oplevelsescentre i yderområder. Målet er at indsamle viden om disse centres erfaringer med at etablere og drive et oplevelsescenter i et yderområde. Forfatterens ønske er, at det kan være et væsentligt bidrag til styregruppens arbejde hen imod et levedygtigt Moleroplevelsescenter på Nordmors. 6 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 7 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 8 hvis det realiseres. 5

7 2. Problemoptakt Moleret på Mors er en unik stedbunden ressource og har formentlig et potentiale, da det kun findes her (og på nabo-øen Fur) i hele verden. At moleret er unikt kan for så vidt ikke diskuteres, men det gør det ikke nødvendigvis automatisk unikt i oplevelsesmæssig forstand, da der først skal arbejdes med, hvordan det unikke formidles. Dansk landdistriktsudvikling har de senere år kredset omkring stedet som potentiale og 9 er blevet et af det nye landdistriktsparadigmes grundpiller. 10 Senest er dette blevet diskuteret kun forskere og praktikere lokale udviklingsprojekter med udgangspunkt i stedbundne potentialer, der alle viste succes. Konklusionen på konferencen blev derfor, at stedbundne potentialer formentlig ikke kun er et modeord i dansk landdistriktsudvikling. Også Realdanias 6-årige kommuner beliggende i yderområder; Thisted, Lolland og Bornholm, der netop er evalueret, viser, at succeserne skabes med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. 11 Udgangspunktet for at arbejde med at udfolde molerets potentiale ser derfor ud til at være en beslutning, der er i tråd med forskning omkring udvikling af landdistrikter. Moler er imidlertid umiddelbart ikke særlig interessant for en bred målgruppe, og det er heller ikke umiddelbart let at formidle, så det bliver spændende for publikum. Man må derfor formode, at moler i sig selv kun har en relativ lille, forhåndsinteresseret målgruppe. Om dette siger attraktionskraft til det nordlige Mors, og dermed få en markant afsmittende effekt på eks I styregruppens ansøgning om en forundersøgelse er der en lang række punkter, som styregruppen ønsker belyst: 14 a. behovsanalyse; herunder vurdering af besøgstal og vurdering af, om indholdet i et oplevelsescenter kan skabe baggrund for varig eksistens af centeret b. på baggrund af behovsanalysen anbefale ambitionsniveau og størrelse af centeret eventuelt udbygget etapevis c. overvejelser om synergieffekt med allerede etablerede turistfaciliteter på Mors og opland og/eller anvise betydeligt vækstpotentiale d. beskrivelse af hvordan oplevelsescenteret skal omfatte både egentlig geologisk højkvalitetsudstilling samt oplevelsesområde, der indeholder moderat fysisk krævende udendørs/indendørs aktivitet for at se og opleve moleret samt tilskynde til, at gæsterne kan arbejde med moleret i kortere eller længere tid. e. anbefaling af den bedste placering af et center f. skitse til tegninger af centret og/eller forslag til arkitektur g. tidsplan for etablering, herunder overvejelser om etapedelt opbygning 9 Se definition i afsnit Agenda Y yderområdernes potentiale, s Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 6

8 h. forslag til finansiering af projektet på kort og langt sigt Spørgsmålene er, som det kan ses, mange. Det er tydeligt, at der er usikkerhed om en lang række emner, som skal ligge til grund for udviklingen af Moleroplevelsescenteret. Spørgsmålet er, hvordan et Moleroplevelsescenter kan lykkes og får succes og hvordan man griber det rigtigt an ud fra forsknings- og erfaringsbaseret viden om oplevelsesdesign og gerne ud fra andre oplevelsescentres erfaringer. Der findes i dag en række større oplevelsescentre i Danmark, der på flere måder kan sammenlignes med det center, man ønsker at etablere på Mors. For at skabe et grundigt og kvalificeret materiale til udviklingen af det kommende Moleroplevelsescenter, vil denne undersøgelse derfor foretage en empirisk undersøgelse af tre sammenlignelige oplevelsescentre i yderområder, der formidler geologiske og/eller naturvidenskabelige emner. Undersøgelsen vil samtidig inddrage teoretisk viden om attraktioner i yderområder og oplevelsesdesign samt forbrugernes krav til oplevelser og indsamle statistisk, der kan belyse de stillede spørgsmål i problemformuleringen. 7

9 3. Problemformulering Med udgangspunkt i teori om oplevelsesdesign og attraktioner i yderområder, indsamlet statistik og en komparativ analyse af 3 oplevelsescentre i yderområder i Danmark, der formidler geologiske/naturvidenskabelige emner og analyseres og diskuteres det: Hvad kan en komparativ analyse af 3 danske oplevelsescentre bidrage med til udviklingen af et nyt Moleroplevelsescenter på Mors? Der fokuseres særligt på det potentielle oplevelsesprodukt herunder: 1. Kvaliteten af oplevelsesdesignet 2. Arkitektur og indhold i tilblivelsen af centeret 3. Forskningspotentialet og destinationskonteksten oplevelsescentrene indgår i: 4. Marked og kundegrundlaget for et Moleroplevelsescenter på Mors 5. Beliggenhed i relation til de stedbundne potentialer 6. Udfordringer de næste 5 år I afsnit argumenteres for, hvorfor netop disse fokuspunkter er udvalgt. Projektet vil arbejde hen i mod anbefalinger til styregruppen for Moleroplevelsescenteret på Nordmors. 8

10 4. Projektdesign I dette afsnit vil projektets designopbygning blive gennemgået og forklaret. Efter indledningen blev projektets problemstilling præsenteret og problemet blev indsnævret, således at den egentlige problemformulering kunne præsenteres. Herefter forklares projektets design for læseren og der redegøres i kapitel 5 for de metodiske og videnskabsteoretiske overvejelser, der har været i forbindelse med undersøgelsen. Det skal sikre, at læseren er klar over de valg, som er truffet på baggrund af metoden. Herefter redegøres der i kapitel 6 for de væsentligste definitioner, som projektet benytter og i kapitel 7 forklares de afgrænsninger, der er foretaget i projektet, så det står klart, hvad projektets omfang er. For at klargøre den aktuelle situation på Mors og afsættet for undersøgelsen præsenteres herefter i kapitel 8 Morsø Kommune og det eksisterende Moler Museum og der forklares om de foreløbige planer og ønsker, som Morsø Kommune har for det kommende Moleroplevelsescenter på Nordmors. Derefter præsenteres i kapitel 9 den empiriske undersøgelse og tilrettelæggelse samt de overvejelser, der er gjort i den forbindelse, så undersøgelsens design og metode står klart. I dette afsnit præsenteres de udvalgte oplevelsescentre også. I kapitel 10 analyseres centrenes destinationskontekst for at kunne vurdere, hvor centrene kan sammenlignes og for at kunne vurdere kundegrundlaget for et Moleroplevelsescenter på Mors. Herefter redegøres der i kapitel 11 for oplevelsescentrenes oprindelse i Danmark og den kystturisme, der er i Danmark særligt i forhold til oplevelsescentre. Målet er at skabe et overblik over de overordnede tendenser på området, så de kan benyttes i analysen. Kapitel 12 redegør for teori om attraktioner i yderområder og præsenterer fem kriterier, der skal opfyldes for at attraktioner i yderområder kan skabe succes, så disse kan benyttes i analysen. I kapitel 13 præsenteres den teori, som undersøgelsen ifht. oplevelsesdesign tager afsæt i, så det bliver muligt at udarbejde en kvalitativ vurdering af de udvalgte oplevelsescentre. Der præsenteres en definition på, hvad en oplevelse er og oplevelsesdesign indkredses. Herefter præsenteres den nye forbrugertype og ti kriterier for det oplevelsesorienterede produkt, der benyttes i analysen. Herefter præsenteres analysen i kapitel 14, hvor der dels bliver taget udgangspunkt i Jantzens teori om godt oplevelsesdesign, dels vil der gennem empirien og teorien blive analyseret på de fokuspunkter, der er nævnt i problemformuleringen med udgangspunkt i de kvalitative og kvantitative data, som undersøgelsen har præsenteret. Analysen munder i kapitel 15 ud i en diskussion af undersøgelsen, hvorefter der konkluderes med en række anbefalinger til Morsø Kommune i kapitel 16. Til slut bliver der i kapitel 17 perspektiveret på projektets konklusioner. 9

11 5. Videnskabsteoretisk ståsted og metode I dette afsnit redegøres for det videnskabsteoretiske ståsted og projektets metode. Projektet er metodisk bygget op som et komparativt case studie. Derfor redegøres kort for case studiet og hvilke konsekvenser det metodiske valg har for projektets udformning. Desuden vurderes de kvalitative og kvantitative data, og der redegøres for litteratursøgningen. 5.1 Videnskabsteoretisk ståsted Dette projekt tager sit udgangspunkt i kritisk realisme, idet de konkrete fænomener, der studeres, ses i sammenhæng med mere generelle sociale strukturer og samfundsforhold. 15 Kritiske realister er kendetegnet ved at bevæge sig fra det faktiske niveau til det dybe niveau og tilbage igen, idet fænomener på samfundets overflade herigennem forsøgsvis forklares ud fra uobserverbare mekanismer, strukturer og relationer på det dybe niveau. 16 Det er også hensigten i dette projekt. 5.2 Definition og karakteristika ved case studier Det er valgt at foretage et komparativt casestudie for at svare bedst muligt på problemformuleringen. Robson giver følgende definition af casestudiet: strategi til empirisk udforskning af et udvalgt nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng ved 17 Denne definition benyttes i dette projekt, idet de tre oplevelsescentre, er et nutidigt fænomen, der udforskes i sin naturlige sammenhæng ved hjælp af en række datakilder og som forfatteren anvender i en bevisførelse i projektets analyse. Et case studie har ifølge Knud Ramian, følgende karakteristiske træk. Et casestudie er: 18 - En empirisk undersøgelse kan studere, hvilke hændelser, der faktisk foregår, og hvad de fører med sig. I dette projekt vil den empiriske undersøgelse studere tre oplevelsescentres erfaringer på udvalgte fokuspunkter. - Et udvalgt fænomen Case studiet kan interessere sig for tre hovedtyper af fænomener: systemer, forløb og personer. Dette projekts fænomen er et forløb; erfaringerne fra tre oplevelsescentre. - Et nutidigt fænomen i sin naturlige sammenhæng Case studiet er som oftest studier af fænomenerne i nutiden, og case studiet gennemføres dér, hvor fænomenet udspiller sig. Derfor skal både fænomenet og dets kontekst studeres. Analyseenheden skal være veldefineret og observerbar. I dette projekt er analyseenheden de tre udvalgte oplevelsescentre og deres oplevelsesdesign. Derudover studeres centrenes kontekst i sin naturlige sammenhæng: destinationen. - Forskellige datakilder Studerer man nutidige fænomener i deres naturlige sammenhæng, er der et utal af mulige datakilder. En enkelt datakilde vil være alt for usikker for i et nutidigt fænomen, er der ofte mange variable på spil. Som datakilder anvendes derfor både observationer, samtaler, 15 Juul og Bransholm Pedersen (2012), s Juul og Bransholm Pedersen (2012), s Robson (2002) 18 Ramian (2007) kap. 2 10

12 dokumenter og interviews med forskellige mennesker om det samme fænomen. Forskellige datakilder kan underbygge de samme konklusioner. Man taler om triangulering, når man belyser det samme fænomen med flere datasæt og understøtter de det samme resultat, siger man, at data konvergerer. Case studiets argumentationskraft styrkes, når der anvendes både kvantitative og kvalitative data. Det kan for eksempel være: spørgeskemaundersøgelser, interviews, observationer, arkivmateriale, registerundersøgelser mv. I et casestudie er observation, evt. deltager-observation, dybdegående kvalitative interviews, detaljeret beskrivelse og kvalitative feltnoter vigtige forskningsmetoder. I dette projekt er der bl.a. benyttet følgende datakilder: kvalitative interviews, observation, materialer fra centrene. Valg af datakilder uddybes i afsnit I det følgende redegøres for de kvalitative og kvantitative data, der er benyttet for at belyse problemstillingen bedst muligt: 5.3 K valitative data For at kunne dykke ned i projektets fokusområder, er det er valgt at indsamle kvalitative data i form af kvalitative interviews med lederne af de tre oplevelsescentre. Data herfra benyttes i projektets analyseafsnit, hvor der analyseres der på de kvalitative interviews. De kvalitative interviews er subjektive og giver mulighed for at komme i dybden med fokusområderne. Men netop fordi de er subjektive, havde det kvalificeret undersøgelsen, hvis der havde været udarbejdet flere kvalitative interviews med medarbejdere på centrene. Dette er fravalgt af tidsmæssige årsager. (dette uddybes i afsnit 9.2.4) Det er valgt at udarbejde en kvalitativ analyse af oplevelsesdesignet på de tre centre, for at kunne vurdere kvaliteten af oplevelsesdesignet samt indsamle eventuelle erfaringer til Mors. Den kvalitative analyse af oplevelsesdesignet er udarbejdet på baggrund af et analyseskema fra Jantzen (dette uddybes i afsnit 13.4). En styrke her er, at det derved er muligt direkte at sammenligne de tre udvalgte centres oplevelsesdesign som kan lede hen imod anbefalinger til Mors. Et metodisk problem for denne del af undersøgelsen er, at vurderingen af oplevelsesdesignet blev besværliggjort af, at centrene var lukket ned for vinteren. Udstillingerne var derfor ikke fuldt fungerende med lyd, lys mv. Vurderingen af oplevelsesdesignet er derfor sket på indtryk, forklaringer og egne observationer. Det havde kvalificeret undersøgelsen, at foretage undersøgelsen, hvor centeret havde helt åbent. Et andet metodisk problem for undersøgelsen er, at det ikke var muligt at indsamle viden om, hvordan gæsterne oplever centeret eller foretage egne observationer, hvor der er gæster til stede, da oplevelsesstederne havde vinterlukket i undersøgelsesperioden. Det havde kvalificeret undersøgelsen, at have inddraget dette. På NaturBornholm og Geo Center Møns Klint har centeret selv udarbejdet brugerundersøgelser, som er inddraget i projektet. 5.4 K vantitative data Der er indsamlet kvantitative data, som skal muliggøre den ønskede komparation mellem de tre centre. De kvantitative data retter sig primært mod at kunne beskrive centrenes destinationskontekster samt mod at kunne vurdere kundegrundlaget for at eventuelt center på Mors. Der er derfor indsamlet besøgstal fra centrene, statistik fra VisitDenmark (bl.a. attraktionslisten 2011), Center for Regional- og Turismeforskning og Videncenter for Kystturisme om overnatning på destinationerne og turismeforbrug. Data fra centrene selv er meget svage og er derfor ikke sammenlignelige, mens resten af de kvantitative data fra de nævnte er komparative. De kvantitative data er objektive og kan være med til at belyse de kvalitative data og skabe triangulering i projektet. 11

13 5.5 Litteratursøgning I dette projekt blev der indledningsvist søgt på internettet efter oplevelsescentre, der kunne være sammenlignelige med det, der er ønsker om på Mors. Samtidig blev der søgt på litteratur omkring oplevelsesdesign særlig oplevelsesdesign, der relaterede sig til oplevelsescentre. Der er også søgt på litteratur omkring attraktioner i yderområder, attraktionsudvikling i yderområder og destinationsudvikling i yderområder. Undervejs er litteraturens litteraturlister benyttet. Der blev også søgt efter rapporter og statistik, der kunne bidrage med de ønskede statistiske oplysninger. Her er primært benyttet VisitNordjylland.dk og VisitDenmark.dk samt Center for Regional- og Turismeforskning og Videncenter for Kystturisme som ligger inde med stor viden på området. Bibliotek.dk og RUCs databaser (særligt SUMMON og GeoCite) er benyttet til litteratursøgningen. 12

14 6. Definitioner I dette afsnit redegøres for væsentlige begreber og definitioner, der benyttes i projektet. 6.1 Oplevelsesdesign I dette projekt benyttes Jantzens definition af oplevelsesdesign: - oplevelsesdesign handler om at tilrettelægge rammer, udvikle genstande, planlægge situationer og hændelsesforløb, - der kan bidrage til at brugere, borgere eller konsumenter får interessante og relevante oplevelser - på et fysiologisk, emotionelt og kognitivt plan Oplevelsescentre Der findes ikke umiddelbart en officiel definition på, hvad et oplevelsescenter er. VisitDenmark oplyser, at de ikke har en definition på oplevelsescenter. Tilskudsordningen for Videnspædagogiske Aktivitetscentre (VPAC) definerer de centre, de yder tilskud til således: 20 vanskeligt tilgængelige fænomener og som bygger på vidensformidling via publikumsaktiv deltagelse. VPAC er et statsstøttet oplevelsescenter, hvor børn og voksne får viden og indsigt i natur, historie og videnskab gennem lærerige, praktisk orienterede og udfordrende aktiviteter for alle sa 21 Et oplevelsescenter adskiller sig fra museer ved ikke at have museale forpligtelser som de museer, der er omfattet af museumsloven har. Af de udvalgte oplevelsescentre i undersøgelsen får de to; Geo Center Møns Klint og NaturBornholm støtte fra VPAC ligesom Historiecenter Dybbøl Banke gør. Skagen Odde Naturcenter modtager ikke støtte fra VPAC. 6.3 K ystturisme I dansk turisme opererer man ikke med yderområder som begreb. I stedet arbejdes der med begrebet kystturisme, der er defineret Stedbundne potentialer Realdania, der arbejder med at aktivere de stedbundne potentialer i yderområder, definerer stedbundne potentiale således: sted. Det kan være kulturarv i bygninger og landskaber, nærhed til storslåede naturområder eller en levende, lokal håndværkstradition. Det kan også være lokal kultur, lokale værdier og selvforståelse, lokal viden og sociale netværk., der er opstået over tid på et sted. Fælles for dem Jantzen (2011) s De 15 centre der modtog tilskud i 2012: Vadehavscentret, Ribe Vikingecenter, Geocenter Møns Klint, Økolariet, Kulturcentret Assistens, Naturbornholm, Aqua, Tycho Brahe Planetarium, Fjord og Bælt, Bornholms Middelaldercenter, Middelaldercenter Nyk F., Experimentarium, Historiecenter Dybbøl Banke, Sagnlandet Lejre, Lille Vildmosecentret. 21 og- dagtilbud/paa- tvaers- af uddannelserne/puljer/videnspaedagogiske- aktivitetscentre 22 Videncenter for Kystturisme (2012) 23 Realdania (2012) 13

15 6.5 Yderområder I dette projekt er definitionen fra EU's strukturfondsmidler benyttet. 24 I figuren herunder ses hvilke kommuner, der er defineret som yderområder. Figur 1: Definition af yderområder i Danmark iflg. EU's strukturfonde. Det ses af figuren, at Mors ligger i et yderområde. Det gør de udvalgte centre også: Skagen, Bornholm og Møn (sidstnævnte ligger i et overgangsområde). Dybbøl Banke i Sønderborg Kommune ligger ikke i et yderområde. Kilde: Erhvervsstyrelsen. 24 I forbindelse med fordelingen af EU's strukturfondsmidler er yderområderne afgrænset som de nye kommuner, der opfylder begge følgende kriterier: 1) Lav erhvervsindkomst. Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit for ) 2) Svag befolkningsudvikling. Kommunen har oplevet et fald i befolkningstallet eller under halv så stærk tilvækst som landsgennemsnittet i perioden

16 7. Afgrænsning I dette afsnit redegøres for de valg forfatteren har truffet for at afgrænse projektet. Oplevelsescentrenes påvirkning af den lokale turismeudvikling og økonomi samt skabelse af arbejdspladser i yderområderne er relevant, men undersøges ikke i dette projekt, da det er et omfattende emne og ville kræve et andet teorivalg. Det er fravalgt at undersøge organisering og markedsføring, da det ville kræve et andet teoretisk udgangspunkt i projektet. Det var planen oprindeligt også at undersøge centrenes økonomi som et fokusområde, men da centrene ikke var interesserede i at fremlægge regnskaber, budgetter mv., var der ikke grundlag for at lave en dybere analyse på området. Dette er derfor kun lettere beskrevet i projektet. Det havde kvalificeret undersøgelsen, at have udvidet undersøgelsen til at omfatte oplevelsescentre i yderområder i andre lande for eksempel i Norden, hvor der er sammenlignelige centre i yderområder. Dette er fravalgt af tidsmæssige og økonomiske årsager. Det kunne også have kvalificeret undersøgelsen af inddrage empiri fra flere oplevelsescentre, men dette er af tidsmæssige årsager fravalgt. 15

17 8. Mors, det eksisterende Molermuseum og ønsker til Moleroplevelsescenteret I dette afsnit præsenteres indledningsvist Morsø Kommune og det eksisterende Moler Museum og der forklares om de foreløbige planer og ønsker, som Morsø Kommune har for det kommende Moleroplevelsescenter på Nordmors. Afsnittet skal klargøre den aktuelle situation og afsæt for undersøgelsen. 8.1 Morsø Kommune Morsø Kommune ligger i Region Nordjylland, i et yderområde og er præget af en vigende befolkningsudvikling, der samtidig er aldrende. De bærende erhvervsområder som landbrug og industriproduktion er stagnerende. Man oplever den generelle udviklingstendens med centralisering omkring de store byer og har blandt andet mistet en række statsarbejdspladser de senere år. Til gengæld er kommunen begunstiget med en meget smuk, særpræget og alsidig natur samt en lang kyststrækning og af en befolkning med udpræget selvstændigheds- og iværksætterkultur. Det har medført, at turisme og oplevelsesøkonomi er i vækst og dette har topprioritet i kommunens udviklingsstrategi ligesom kommunen ønsker aktivt at påvirke udviklingen med udgangspunkt i de stedbundne kvaliteter. 25 Morsø Kommune har indbyggere pr. 1. januar Præsentation af det e ksisterende Moler M useum Figur 2: Moler Museets beliggenhed på Nordmors. På Nordmors, hvor moleret findes i store mængder, har Morsø Kommune i 1988 etableret Moler Museet, der ligger tæt på Skamol, der er en af virksomhederne, der benytter moler. På museet udstilles i en stor, gammel uopvarmet kostald en stor samling af 55 millioner år gamle fossiler og museet fortæller historien om molerets dannelse og udnyttelse af det i nyere tid. Der er fundet flere hundrede danekræ, som nu opbevares på Geologisk Museum, Naturhistorisk Museum i København. 27 Der findes også et værksted med mikroskoper, hvor man selv kan undersøge moleret. I det naturskønne område findes en natursti, der fører gennem en af molergravene og forbi udgravede huse fra vikingetid og middelalder og hen til nabomuseet Skarregaard. Ruten er en historisk og geologisk tids-sti, der viser rejsen fra jordens skabelse og frem til vores tid. I museets butik sælges souvenirs og i cafeen kan købes is, kaffe mm. I løbet af sommeren arrangeres der ture og man kan se, hvordan der laves smykker og andet af moler, lige som man kan få hjælp til at kigge på de fossiler, man selv har fundet i molergraven. Efter man har set 25 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 26 Kommunefakta.dk

18 udstillingen er det store hit selv at gå på jagt efter fossiler i molergraven overfor. Der er kun én ansat på stedet, der fungerer som leder og guide. Der kommer 2-3 forskere fra udlandet hvert år og laver undersøgelser på stedet. Museet er registeret som statsanerkendt museum og hører under Morslands Historiske Museum. 28 Besøgstallet har ligget stabilt på cirka /- 500 hvert år. I 2011 var besøgstallet på grund af mange besøg fra en ældrehøjskole Morsø Kommunes ønsker til et Moleroplevelsescenter Udover hvad der allerede er nævnt og citeret hidtil i problemoptakten i dette projekt, er det også i sig selv. Derfor lægges der stor vægt på den arkitektoniske kvalitet og samspil med den omkringliggende natur ligesom byggeriet tænkes udført som bæredygtigt byggeri ud fra den mest moderne viden om gode materialer, lavt energiforbrug og enkel vedligehol 30 Man er optaget af, at de besøgende skal se og opleve sammenhænge præsenteret på en aktivt, medinvolverende måde, så det retter sig både mod almindeligt nysgerrige familier og amatørgeologer og biologer samt historisk interesserede m.v. Det er også et ønsket, at centeret skal fungere som fagligt tilbud til specialister, der kan forske på stedet. Der nævnes potentiale for at udvikle samarbejde med f.eks Geologisk Institut under Københavns Universitet. Endelig ses arbejdet med at etablere centeret som værende med til at skærpe interessen for den igangværende, flerårlige proces med at få molerlandskabet optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. 31 Centerets styregruppe mener, at et kommende oplevelsescenter skal funderes på fire hovedområder: - De besøgende involveres aktivt. Der er ganske gode muligheder for at finde fossiler for alle - Der skal præsenteres de mest markante fund på en inspirerende måde - Der skal på en engagerende måde fortælles historien fra tiden med dinosaurer og vulkaner til nutidens landskab og levevilkår så de besøgende kan se og opleve sammenhænge - Der er baggrund for forskningssamarbejde. 32 Styregruppen og dermed kommunalbestyrelsen på Mors har store ambitioner, som udtrykkes således: rn i nationalt niveau og med faglig nicheværdig i internationalt niveau for specialister. Det forventes at blive et godt bidrag til Delkonklusion: Ambitionerne om et Moleroplevelsescenter er store. Ønsket om et Moleroplevelsescenter på Mors kommer fra Morsø Kommune og dagsordenen er at skabe udvikling på øen via turister og oplevelsesøkonomi. Centeret er altså ikke efterspørgselsdrevet, men drevet af lokale ønsker om udvikling. Det eksisterende Moler Museum holder til i en uopvarmet lade, der ikke yder genstandene retfærdighed og det er et stort hit selv at finde fossiler i den nærliggende molergrav. Der er cirka besøgende årligt. 28 og interview med leder af Moler Museet Henrik Madsen 29 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 30 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 31 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 32 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 33 Ansøgning om forundersøgelse for Moleroplevelsescenter på Nordmors 17

19 9. Præsentation af den empiriske undersøgelse Dette afsnit vil præsentere den empiriske undersøgelse; kriterier for udvælgelsen af undersøgelsesstederne og undersøgelsens design og tilrettelæggelse. Derudover argumenteres der for valget af fokuspunkter, valg af datakilder og der forklares om de kvalitative data. Til sidst præsenteres de udvalgte undersøgelsessteder og centrenes egne tilfredshedsundersøgelser. 9.1 K riterier for udvælgelsen For at sikre, at den indsamlede viden kan benyttes, skal de udvalgte centre være sammenlignelige. Der er derfor benyttet følgende fire væsentligste kriterier for udvælgelsen af undersøgelsesstederne: 1. at de ligger i et yderområde (se definition og kort i afsnit 6.5) 2. at de er et oplevelsescenter (se definition i afsnit 6.2) 3. at de formidler geologiske/naturvidenskabelige emner 4. at de udnytter et stedbundet potentiale (se definition i afsnit 6.4) Derudover har det været vigtigt at vælge oplevelsescentre, som i størrelse og format matcher de planer og ønsker styregruppen på Mors har for et kommende Moleroplevelsescenter. Ud fra disse kriterier, er det kortlagt hvilke oplevelsescentre i Danmark, der opfylder kriterierne og på baggrund af denne kortlægning er følgende 3 undersøgelsessteder valgt: Geocenter Møns Klint NaturBornholm Skagen Naturcenter De valgte centres destinationskontekster er analyseret nærmere i kapitel 10. Danfoss Universe på Als opfylder også kriterierne, men er fravalgt, da det rent økonomisk er svært at sammenligne, da stedet har en usædvanlig økonomi. Danfoss Universe blev startet for midler af Bitten og Mads Clausens Fond og har været finansieret deraf indtil i år, hvor centeret omdannes til en selvejende fond, og hvor Bitten og Mads Clausens Fond samtidig indskyder 60 millioner kroner kontant i centeret. 34 Casen vurderes derfor ikke sammenlignelig med de øvrige valgte. Udover de tre valgte centre, er det valgt yderligere at inddrage empiri fra et historisk oplevelsescenter, nemlig Historiecenter Dybbøl Banke i Sønderborg Kommune. Dette skyldes, at der på et tidligere studiebesøg i efteråret 2012, er indsamlet viden, som vurderes at kunne trækkes ind i dette projekt. Da denne undersøgelse ikke var designet da studieturen blev afholdt, vil empiri kun blive inddraget i relevante fokuspunkter, og Dybbøl Banke indgår derfor ikke direkte i den komparative analyse, men kun i dele heraf. 9.2 Undersøgelsens design og tilrettelæggelse Målet med denne undersøgelse, er at indsamle viden og erfaringer, som Moleroplevelsescenteret på Mors må formodes at kunne drage nytte af. I dette afsnit præsenteres, hvordan undersøgelsen er tilrettelagt og overvejelser i forbindelse med dette. 34 Pressemeddelelse, : Universe- skifter- navn- og- laves- om- til- en- fond.aspx 18

20 9.2.1 Valg af fokuspunkter Som nævnt i problemformuleringen falder fokusområderne i to dele. Én del, hvor det teoretiske grundlag primært er oplevelsesdesign samt kvalitative data og én del, hvor grundlaget primært er teori om attraktioner i yderområder og de indsamlede kvantitative data. Herunder begrundes valget af fokusområderne: Det potentielle oplevelsesprodukt herunder: 1. Kvaliteten af oplevelsesdesignet 2. Arkitektur og indhold i tilblivelsen af centeret 3. Forskningspotentialet og destinationskonteksten oplevelsescentrene indgår i: 4. Marked og kundegrundlaget for et Moleroplevelsescenter på Mors 5. Beliggenhed i relation til de stedbundne potentialer 6. Udfordringer de næste 5 år Når der fokuseres lige præcist på disse fokuspunkter skyldes det overordnet set, at fokuspunkterne forventes at være emner, som et kommende Moleroplevelsescenter kan have glæde af. Konkret for valget af de enkelte punkter er følgende argumenter: 1) Netop kvaliteten af oplevelsesdesignet er fundamentet for, om oplevelsescenteret oplever succes. Samtidig er det interessant, hvad oplevelsesdesignet kan give af inspiration til Mors. 2) Det er for Mors er vigtigt at afklare, hvordan man griber skabelsen af centeret an, så arkitektur og indhold spiller sammen 3) da muligheden for forskning kan være med til at udvikle oplevelsesproduktet, er det centralt at undersøge hvordan centrene arbejder med forskningsdelen 4) Det er vigtigt at undersøge, hvilket marked et oplevelsescenter på Mors skal etablere sig på og hvilket kundegrundlag et eventuelt Moleroplevelsescenter på Mors har 5) Det er vigtigt for centerets succes, at det placeres rigtigt i forhold til de stedbundne potentialer 6) for måske at kunne forudse fremtidige udfordringer, som kan imødegås på Mors, undersøges de udfordringer centrene står overfor i nær fremtid Valg af datakilder I henhold til casemetoden er der arbejdet med en lang række datakilder, for at belyst de valgte cases fra flere sider og på forskellige måder. Undervejs har forfatteren været opmærksom på, hvor der fremkommer eventuel ny, overraskende viden og hvordan det kan benyttes i undersøgelsen. Som datakilder er valgt: - Indledende research på centrenes egne sider - Kvalitative interviews med de tre centres ledere - Rundvisning og observation på de enkelte centre (til brug for analysen) - Indsamling af brochurer, folder mv. - Besøgsstatistikker og brugerundersøgelser i det omfang centrene har haft det K valitative interviews Undersøgelsen er tilrettelagt således, at der alle tre steder først er sket en indledende research dels via centerets egen hjemmeside og via søgning på nettet og biblioteket efter artikler og tekster, der fortæller om centeret. Derefter er der efter udvælgelsen taget kontakt og aftalt besøg 19

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand?

Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Rapport for projektet: Hvem vil med på Historisk Oplevelsescenter i Blåvand? Brugerundersøgelse i planfasen for opgradering af museumstilbud i Blåvand og omegn. Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.42.06-0011

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK?

HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? TI KE L M Ja ÅN nu ED ar r 2 EN 01 S 4 AR HAR VI OVERHOVEDET BRUG FOR STATISTIK? - Statistik er som en bikini: den viser noget interessant og skjuler noget væsentligt. Af: Anne-Lotte Sjørup Mathiesen,

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk

IKON. Interregional KulturOplevelses Netværk Jens F. Jensen Professor i interaktive multimedier ExCITe Center for Experience Economy, Creative Industries and Technologies ApEx Center for anvendt oplevelsesøkonomi Aalborg Universitet IKON Vidensdel

Læs mere

Destination Fyn. Vi vil Fyn!

Destination Fyn. Vi vil Fyn! Vi vil Fyn! Vision: Destination Fyn skal gennem en tydelig identitet være kendt nationalt og internationalt for eventyrlige kvalitetsoplevelser og unikke former for kystturisme. Vision: Destination Fyn

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008

- I og udenfor højsæsonen. Analysemøde 7. april 2008 Danskeres ferie- Titelog fritidsrejser - I og udenfor højsæsonen Analysemøde 7. april 2008 1. Er rejser i lavsæsonen noget særligt? 2. Kan vi tjene penge på privatbesøg? 3. Har destinationerne en unik

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Potentialeplaner er det nye sort

Potentialeplaner er det nye sort Mantos tredje nyhedsbrev er på banen. I denne udgave forholder vi os blandt andet til de mange potentialeplaner, som i disse måneder bliver udarbejdet for en lang række kystbyer i Danmark, og som er en

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer

Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Stedet Tæller Yderområdernes potentialer Projektleder Karen Skou, Realdania Filantropiske strategiområder Byen Byggeriet Bygningsarven Særlige indsatsområder Yderområdernes potentialer Hvad er yderområdernes

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse.

VisitDenmark 2011 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. Turisternes tilfredshed med det danske turistprodukt har vi en udfordring? Udgivet af: VisitDenmark August 2011 ISBN: 978-87-87393-81-2 Adresse: Islands Brygge 43, 3. 2300 København S Tlf. +45 3288 9900

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk

Bjerggade 4K, 6200 Aabenraa Tlf. 7362 2020, www.ehaa.dk Udviklingspark Aabenraa. Her kan du som iværksætter få sparring, inspiration, gode råd og vejledning eller leje kontorer og danne netværk med husets mange andre nystartede virksomheder indenfor mange forskellige

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013

OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 OPSAMLING TILFREDSHEDSANALYSER 2013 Styregruppemøde for Kystdestination Møns Klint, 18. december 2013 Fasthold god placering men få flere til at komme Turistanalyse: Østmøn ligger på en 9. plads over 28

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Agenda. Introduktion. Model og proces. Indledende tanker. Rundtur. ect. På glædeligt gensyn

Agenda. Introduktion. Model og proces. Indledende tanker. Rundtur. ect. På glædeligt gensyn Præsentation Agenda Introduktion Model og proces Indledende tanker Rundtur ect. På glædeligt gensyn Vi er vi to? Thomas Brandt Kontaktchef og partner på Bates Y&R. Arbejder til dagligt for kunder som DSB,

Læs mere

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009.

Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum. Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg Danish Maritime Museum Pressemeddelelse, 2.juni 2009. Danmark får et nyt nationalt søfartsmuseum i 2012. Projektering af de nye udstillinger er netop gået i gang og

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby

Turisthus Nords. udviklingsforum. Invitation til. TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Invitation til Turisthus Nords udviklingsforum TURISMESTRATEGI 2020 for Skagen, Frederikshavn og Sæby Tirsdag den 22. september 2015 kl. 17.00 kl. 21.15 Aalbæk Gl. Kro, Skagensvej 42, 9982 Ålbæk Turismestrategi

Læs mere

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse

Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse Destinationsmonitor 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, februar 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk

- 3 JUNI 2015. Ansøgning om støtte til kulturelle formål og fra Lokalpuljen. www.dansk-svenskfond.dk Bornholms Regionskommune Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne skf@brk.dk Sendes til kommunen Skole, Kultur og Fritid Ullasvej 17, 2. sal 3700 Rønne Forbeholdt kommunen Modtaget dato Bornholm* Regionskommune

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Social Innovation og socialt entreprenørskab

Social Innovation og socialt entreprenørskab Social Innovation og socialt entreprenørskab Uddannelseselementer i social innovation og socialt entreprenørskab i en række af VIA s uddannelser. FoU programmer om social innovation Pædagoguddannelsen

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011

Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Guggenheim, Bilbao Roskilde Kommune Kultur- og Idrætsudvalget Studietur til Bilbao maj/juni 2011 Programforslag og tilbud fra byrejsen.dk strategisk byudvikling Baggrund: Roskilde Kommunes Kultur- og Idrætsudvalg

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Destinationsmonitor Januar september 2014

Destinationsmonitor Januar september 2014 Destinationsmonitor Januar september 2014 VisitDenmark, november 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Destinationsmonitor Januar august 2014

Destinationsmonitor Januar august 2014 Destinationsmonitor Januar august 2014 VisitDenmark, oktober 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: oktober 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. :

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse

FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK. Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FAKTA OM MØDEMARKEDET I DANMARK Mødemarkedets betydning for dansk økonomi, viden, vækst og beskæftigelse FORORD Møder er noget vi alle går til. På vores arbejdsplads, i den lokale idrætsforening og på

Læs mere

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet

Sound Forum Øresund. Om projektet. Lyd-clusteret. Perspektiver. - Et netværksprojekt på tværs af sektorerne. - Rammerne for projektet Morten Jaeger - Underviser v. KU, Rytmisk Musikkonservatorium og RUC - Komponist og producer, Fishcorp - Spildesign, Learning Lab, DPU - Konsulent, innovation og spil v. Workz a/s Sound Forum Øresund -

Læs mere

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11.

Vækstudvalget. Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund. Mødet slut kl. 11. Vækstudvalget Referat fra møde Tirsdag den 4. februar 2014 kl. 08.30 i Byrådssalen, Frederikssund Mødet slut kl. 11.30 MØDEDELTAGERE Ole Søbæk (C) Hans Andersen (V) Jørgen Bech (V) Kirsten Weiland (A)

Læs mere

Eksamenscase: Cevea delaflevering

Eksamenscase: Cevea delaflevering Eksamenscase: Cevea delaflevering 1. Generelt Casen Cevea Cevea er en centrum-venstretænketank, som blev oprettet i 2008 blandt andet som modspil til den højreorienterede tænketank Cepos. Organisationen

Læs mere

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012

Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Naturvejlederløntilskud Årsrapport 2012 Referencenummer: 20660 Navn naturvejleder: Anders Tranberg Andreasen Navn arbejdsgiver: GeoCenter Møns Klint Arbejdssted: GeoCenter Møns Klint Adresse: Stengårdsvej

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen

Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Gateway Blokhus Erhvervsliv samarbejder med Naturstyrelsen Helle Larsen, Hune Bageri Merete Hansen, Hune Blokhus Cykeludlejning Baggrunden/opstarten på samarbejde med Naturstyrelsen Merete Startede samarbejde

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet

Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet 27. okt. Svendborg Erhvervsmæssig vækst i tilknytning til naturoplevelser med fokus på forretningsudvikling af maritime naturoplevelser, projektet Lidt om Naturturisme I/S Projektets dele Overnatning med

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA

Nye veje til vækst i kystturismen. v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA Nye veje til vækst i kystturismen v/ Katia K. Østergaard adm. direktør, HORESTA DANSK KYSTTURISME tak for invitationen.. Dansk turisme i tal Turisterhvervet omsætter for 82,4 mia. kr. årligt Turisterhvervet

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK

SPECIALESKRIVNING PÅ DDK SPECIALESKRIVNING PÅ DDK Specialet hvad er det Hjælp til processen Lidt om formalia Lidt om projektbasen Speciale til tiden! Skrive på engelsk? Lidt om studenter vejleder relation Eksempler Spørgsmål og

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune

Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Gennemførelse BorgerBudget proces Hedensted Kommune Før start Styregruppen fastlægger de enkelte deltageres roller og fordeler opgaver. Forslag til opgaver som bør fordeles: Tovholder Fundraising Sekretær

Læs mere

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv.

Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Fjordens Park (Tidligere Ringkøbing Campingplads) I et historisk perspektiv. Baggrunden for campingpladsens etablering for ca. 40 år siden, var en stigende velstand hvor store dele af befolkningen fik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse

Nye tider Nye haller. Invitation til deltagelse Nye tider Nye haller Invitation til deltagelse Invitation til deltagelse i Nye tider Nye haller... side 3 Nye tider stiller nye krav til nye idrætshaller... side 3 Hvordan gør vi?... side 4 Den overordnede

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Destinationsmonitor Januar juni 2014

Destinationsmonitor Januar juni 2014 Destinationsmonitor Januar juni 2014 VisitDenmark, august 2014 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: august 2014 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m. : juni

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG

Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG Vejledning til ansøgning om spireprojekt i InnoBYG FORMELLE KRAV Det overordnede tema for de korte projekter er: Bæredygtigt Byggeri Ansøgte beløb skal være mellem 50.000 og 500.000 kr. Der skal minimum

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Foreningen Als-Fyn Broen

Foreningen Als-Fyn Broen Opdateret April 2015 Foreningen Als-Fyn Broen Upolitisk forening stiftet i 2013 Et regionalt udviklingsprojekt, der omdanner Sønderjylland og Fyn til udviklingsområder Mogens K. Nielsen Erling Lundsgaard

Læs mere

HANSTHOLM FYRS FREMTID

HANSTHOLM FYRS FREMTID HANSTHOLM FYRS FREMTID KUNST- OG KULTURGRUPPEN 3. APRIL, 2013 1 HOVEDIDÉ Kunst- og kulturgruppens idé er, at Hanstholm Fyr i fremtiden skal have et indhold, der med én overskrift hedder DET NORDATLANTISKE

Læs mere

projektets lokalområde - - -

projektets lokalområde - - - Baggrund Projektet udspringer af en stålsat vilje, og beslutsomhed hos borgerne i Ballum. Ballum er en af Tønder Kommunes mindre landsbyer, som efter lukningen af den lokale skole i 2011 blev stærkt bekymret

Læs mere

M u l i g h e d e r i E u r o p a

M u l i g h e d e r i E u r o p a Muligheder i Europa Ydelser NordDanmark en aktiv del af EU NordDanmarks EU-kontors vigtigste opgaver er at skabe kontakter og finansieringsmuligheder for norddanske virksomheder og offentlige institutioner

Læs mere