Fredericia Kommune. Børneprofil klasse. December 2009

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fredericia Kommune. Børneprofil 4.- 6. klasse. December 2009"

Transkript

1 1 Fredericia Kommune Børneprofil klasse December 2009

2 2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater... 3 Kapitel 2: Relationer og trivsel Relationen til forældrene Relationen til venner Ensomhed Trivsel i skolen Mobning Bekymringer og nogen at tale med Kapitel 3: Sundhed Selvvurderet sundhed Udseende og vægt Fysisk aktivitet, motivation og kondition Kost De tre hovedmåltider Spisevaner Slankekure og kropsopfattelse Huller i tænderne Smerter og medicinforbrug Søvn Rygning, alkohol og stoffer Kapitel 4: Fritidsliv Hvor meget børnene går til i fritiden Forskellige fritidsaktiviteter Tv/dvd og computerspil Lommepenge Tryghed i Fredericia Udsagn fra børnene: Hvad fylder mest lige nu Litteratur... 69

3 3 Kapitel 1: Baggrund og hovedresultater Indledning Hvordan trives børn i klasse i Fredericia? Hvordan ser deres sundhedsvaner ud? Og hvad laver de i deres fritid? Dette er de overordnede spørgsmål, som denne rapport forsøger at besvare. Det sker med udgangspunkt i børnenes egne udsagn, idet rapporten baserer sig på en spørgeskemaundersøgelse, som børnene selv har besvaret. Rapporten prøver således at fange børnenes egne oplevelser af, hvordan det er at være barn i Fredericia anno Dermed skal det også understreges, at det er børnenes oplevelser af deres verden - og ikke forældrenes, lærernes eller kommunens der kommer til udtryk. De resultater der fremkommer i denne rapport, vil på nogle områder kunne generaliseres til børn i andre dele af Danmark, som udtryk for nogle fælles træk ved det at leve i et globaliseret samfund, med de muligheder og udfordringer dette giver. Omvendt vil netop det at bo et bestemt sted - i dette tilfælde Fredericia - smitte af på børnenes liv og fortolkninger af verden. Baggrund Undersøgelsen blev gennemført i foråret 2009 som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse med 60 spørgsmål, dækkende en række emner vedrørende generel trivsel, forhold til forældre og venner, trivsel i skolen herunder mobning, sundhedsvaner i forbindelse med kost, motion, søvn, alkohol og rygning samt spørgsmål om fritidsaktiviteter, lommepenge og tryghed i byen. Desuden indgår spørgsmål om social baggrund. Samtlige folkeskoler og tre ud af fire privatskoler i Fredericia Kommune har deltaget og afsat en undervisningslektion til, at eleverne har kunnet besvare skemaet. Det betyder, at der er tale om et meget omfattende datamateriale med i alt 1620 besvarelser. 1 Ifølge Fredericia Kommunes opgørelser, over elevantal på kommunernes folkeskoler samt tilsvarende tal fra de tre privatskoler, svarer dette til en besvarelsesprocent på 91. Det er et flot resultat for denne type undersøgelser. Besvarelserne er stort set ligeligt fordelt på køn (49 % af pigerne og 51 % af drengene) og alder (4. klasse udgør 32 %, 5. klasse 33 % og 6. klasse 34 %). I modsætning til mange landsdækkende undersøgelser, har det været vigtigt, at også børn i specialklasser og specialskoler blev hørt. Derfor har der været mulighed for at besvare spørgeskemaet i papirform, hvilket bl.a. har muliggjort, at besvarelsen kunne brydes op. I alt har elever fra to specialskoler og elever i specialklasser på to skoler deltaget. Sammen med børn der får specialundervisning dækker dette 224 besvarelser. Inden undersøgelsen blev gennemført, er der blevet foretaget pilotundersøgelse, hvor spørgeskemaet er blevet afprøvet blandt en gruppe elever i 4. klasse. 1 Heri indgår ikke besvarelser fra specialskoler og specialklasser.

4 4 Sundhedssekretariatet, Fredericia Kommune, har været ansvarlig for koordineringen og gennemførelsen af undersøgelsen og har udarbejdet nærværende rapport i samarbejde med Skoleafdelingen og Familie- og Børnesundhed. Formålet med rapporten er, at undersøgelsen kan anvendes som et tværgående dokumentations- og prioriteringsredskab blandt kommunens fagafdelinger samt på skolerne; i skolernes sundhedsråd og (i dialog med børnene) i selve undervisningen. Udover denne undersøgelse i klasse blev der på samme tid gennemført en undersøgelse blandt unge i klasse og på ungdomsuddannelserne. Byens Ungdomsprofil 2009, som undersøgelsen kaldes, indeholder de samme spørgsmål som børneundersøgelsen samt en række yderligere spørgsmål. Samlet set giver de to undersøgelser et omfattende vidensgrundlag om børn og unge i Fredericia i alderen år. Udover de to overordnede rapporter for henholdsvis børn og unge er der udarbejdet mindre oversigtsrapporter med resultater for hver enkelt skole. I spørgeskemaet indgår forskellige spørgsmål, som omhandler børnenes sociale baggrund: om forældrene er i arbejde, om de bor sammen samt deres økonomiske situation. Da det er børnenes oplevelse heraf vi får belyst, frem for forældrenes reelle arbejdssituation eller fx bruttoindkomst, er det ikke nødvendigvis den faktuelle virkelighed, der afspejles. Andre baggrundsvariable som anvendes i rapporten er køn og alder, relationen til forældrene, om barnet får specialundervisning (heri indgår også børn fra specialskoler og specialklasser) samt deres etnicitet målt ved det talte sprog i hjemmet. For yderligere oplysninger om baggrundsoplysningernes anvendelse samt metode bag undersøgelsen kan Susanne Vangsgaard, Sundhedssekretariatet, kontaktes ( tlf: ). Rapportens opbygning Rapporten indeholder tre kapitler udover denne indledning. Kapitel 2 handler om børnenes generelle trivsel, deres relationer til forældre og venner samt trivsel i skolen, herunder mobning. Kapitel 3 undersøger børnenes sundhedsvaner: deres vægt, motion, kost, søvn, smerter og medicinforbrug, rygning og alkohol. Kapitlet sammenholdes med resultater fra kapitel 2 om børnenes trivsel. Kapitel 4 ser nærmere på børnenes fritidsliv. Hvor mange aktiviteter går de til, og hvilke aktivitetstilbud benytter de? Kapitlet handler ligeledes om børnenes forbrug af TV og computer, og ser nærmere på, hvor mange lommepenge børnene har til at bruge i deres fritid. Sidst i kapitlet inddrages børnenes svar på, hvor trygge de er, når de færdes i Fredericia i fritiden.

5 5 Hovedresultater Der er ofte tale om sammenhænge mellem det at trives (med venner og forældre), gode sundhedsvaner og et godt fritidsliv. Social baggrund har ofte afgørende betydning for, hvor godt børnene trives både i forhold til forældre og venner, hjemme og i skolen, ligesom der ofte er sammenhænge mellem social baggrund og sundhedsvaner. En anden faktor, som ser ud til at have meget stor betydning, og som ofte er sammenfaldende med social baggrund, er børnenes relation til forældrene. På flere områder ser det ud til, at vigtigheden af gode forældrerelationer forstærkes med alderen. Det kan konstateres, at pigerne rapporterer en ringere trivsel end drengene både generelt, i skolen og hvad angår deres fritidsliv. De er oftere kede af det, angiver oftere fysiske såvel som psykiske ubehag eller smerter og tager oftere smertestillende medicin. De vurderer deres sundhed som værende mindre god, dyrker mindre sport, men er samtidig dem, der spiser sundest og for hvem sundhed er vigtigst. De angiver oftere et dårligere forhold til forældrene, og, desto ældre de bliver, især i forhold til deres far. I det følgende beskrives rapportens hovedresultater under overskrifterne trivsel, sundhed, fritidsliv samt børn der får specialundervisning (herunder også børn i specialklasse eller specialskole). Trivsel Langt de fleste børn i klasse i Fredericia trives godt. Således svarer 90 %, at de enten har et godt eller meget godt liv lige nu. Nogle børn trives dog mindre godt, og meget tyder på, at børn der ikke trives på ét område, ofte heller ikke trives på en række andre områder. Der vil derfor, for nogle børn, være tale om en ophobning af problemer, som påvirker den generelle trivsel. Ofte ses desuden en sammenhæng med børnenes sociale baggrund. Rapporten finder, at: Andelen, der trives mindre godt, synes at stige med alderen. Især pigerne svarer, at de trives mindre godt, og det gælder både deres liv generelt, i skolen og i fritiden. De er oftere end drengene meget kede af det eller nervøse og oplever desuden oftere søvnproblemer og fysiske smerter eller ubehag. Relationen til forældrene Relationen til forældrene har afgørende betydning for, hvor godt børnene trives. Ca. 17 % kan karakteriseres som havende en mindre god forældrerelation end de øvrige børn. Blandt disse børn svarer blot 27 %, at deres liv er meget godt lige nu mod 70 % af børnene med en god forældrerelation. Børn, hvis forældre ikke bor sammen, trives ligeledes i mindre grad, end børn hvis forældre bor sammen. Der er en sammenhæng mellem mindre gode forældrerelationer og dårligere trivsel i skolen, et dårligere forhold til venner, at man er blevet udsat for mobning samt til en række andre faktorer. Der er ligeledes en sammenhæng mellem mindre gode forældrerelationer og socioøkonomisk baggrund, idet børn med mindre gode forældrerelationer oftere har forældre med en mindre god økonomi og forældre der ikke bor sammen. Flere børn i specialundervisning har dårligere forældrerelationer. Drenge har generelt et bedre forhold til både mor og far. Forholdet til forældrene bliver dårligere med alderen, og det gælder især forholdet til far. Særligt pigernes forhold til deres far forringes med

6 6 alderen, og pigerne har også i højere grad end drengene sværere ved at tale med deres far, hvis de har eller får problemer. Børn, der har svært ved at tale med forældre om eventuelle problemer, har også sværere ved at tale med andre voksne, skolelærere og venner om problemer. Venner og skoleliv De fleste børn (96 %) har mindst en bedste ven. Børn som ingen bedste ven har, trives dårligere både i og udenfor skolen, mobbes oftere og er syv gange så tilbøjelige til også at føle sig ensomme. 8 % (svarende til ca. 150 børn) er meget ofte eller ofte ensomme. Børn som får specialundervisning, som har forældre, der ikke bor sammen, som har forældre med en mindre god økonomi og børn, som har mindre gode forældrerelationer, er oftere ensomme, end børn hvor dette ikke er tilfældet. Mere end 80 % synes, at de har et godt eller meget godt liv i skolen. Det gælder lidt flere drenge end piger. Med alderen falder andelen, der mener, at de har et godt liv i skolen. Der er en sammenhæng mellem dårligere trivsel i skolen, og børn der får specialundervisning, børn hvor forældrene ikke bor sammen, børn hvor barnet oplever, at forældrene har en mindre god økonomi samt børn med en mindre god forældrerelation. De børn, som bor i et hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk, trives i højere grad i skolen i 4. og 5. klasse, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. Forskellen udviskes dog i 6. klasse. 15 % er blevet mobbet indenfor en to måneders periode (hvilket svarer overens med landsdækkende undersøgelser). Det er især pigerne og de yngste elever, der er blevet mobbet. Flere drenge end piger har ikke talt med nogen om, at de er blevet mobbet. Meget tyder på, at børn, der mobbes, oplever en ophobning af andre problemer, og at de ofte føler sig mindre trygge såvel hjemme som i skolen og i fritiden. Blandt børn, der mobbes, vil en femtedel gerne skifte skole. Det er drengene, der mobber mest, og andelen, der mobber, stiger med alderen. Børn der mobber andre er ofte selv blevet mobbet, og der ses generelt tegn på dårlige relationer til såvel forældre som venner, ligesom børn, der selv har mobbet, oftere er blevet presset til at mobbe, pjække, overfalde andre eller stjæle i butik, sammenlignet med børn der ikke mobber. Nogen at tale med Drenge svarer oftere end pigerne, at de har nemmere ved at tale med forældre, skolelærere eller andre voksne, hvis de har eller får problemer. Pigerne har derimod nemmere ved at tale med deres bedste ven. Børn, med mindre gode forældrerelationer og børn, der oplever en mindre god økonomi i hjemmet, trives oftere dårligere, mobbes oftere og oplever i det hele taget ofte en ophobning af problemer. Disse børn kan samtidig i mindre grad tale med nogen om deres problemer. Børn der får specialundervisning har dog nemmere ved at tale om problemer med deres skolelærere eller andre voksne, såsom klubmedarbejdere, end øvrige børn. Sundhed Børnenes egen vurdering af deres samlede sundhedstilstand kan dække over mange forskellige aspekter af deres sundhedsvaner. Samlet set mener 80 % af børnene, at de enten har en meget god eller god sundhed. Andelen falder dog med alderen. Pigerne vurderer i mindre grad, at deres sundhed er god sammenlignet med drengene, om end eller måske netop på grund af at pigerne i højere grad synes, at deres sundhed er vigtig.

7 7 Vægt og udseende Udseende er vigtigt for både drenge og for piger, men især pigerne oplever, at problemer med krop og udseende går dem på, og andelen stiger med alderen fra 14 % af pigerne i 4. klasse til 30 % af pigerne i 6. klasse. Vægt fylder meget i børnenes bevidsthed, uanset om de er overvægtige eller ej, og det især for pigerne. Hver tredje pige tænker altid eller tit på sin vægt, og hver tredje pige synes hun vejer for meget. I alt er 11 % af børnene overvægtige (svarende til ca. 175 børn). Dette adskiller sig ikke afgørende fra landsdækkende undersøgelser. De overvægtige tænker som regel meget på deres vægt, men går mindre op i deres generelle sundhed end øvrige børn. Børn, der får specialundervisning, som har forældre, der ikke bor sammen, og hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er i lidt højere grad overvægtige. Børn der oplever, at forældrene har en mindre god økonomi og som har mindre gode forældrerelationer, er i markant højere grad overvægtige. De overvægtige børn trives i mindre grad. Problemer med forældre går dem ofte på, og de er mindre trygge og oplever flere fysiske smerter og ubehag. De dyrker i mindre grad sport/idræt, men spiser ikke i væsentlig grad mere usundt. Dog spiser de sjældnere de tre hovedmåltider og spiser sjældnere måltiderne sammen med en eller begge deres forældre. Forældrene prøver, ifølge de overvægtige børn, i mindre grad på at spise sundt. Kost og måltidsvaner Der er en klar sammenhæng mellem at spise morgenmad og frokost og trivsel i skolen, samt hvor godt man klarer sig i timerne. På hverdage spiser 81 % morgenmad og 70 % frokost. Langt de fleste børn (94 %) spiser aftensmad dagligt. For alle måltiderne gælder det, at andelen, der indtager dem, falder, desto ældre børnene bliver. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, spiser sjældnere morgenmad og frokost, og det samme gør sig gældende blandt børn, der oplever, at forældrene har en mindre god økonomi eller oplever en mindre god forældrerelation. Det er først og fremmest derhjemme, at børnene spiser usundt frem for i skolen eller i fritiden udenfor hjemmet. Det er de ældste, som spiser og drikker mest usundt, bortset fra indtagelse af fastfood, som de yngste spiser mest af. Pigerne spiser sundere end drengene. Forældrene er vigtige rollemodeller. Således har det betydning for, hvor sundt børnene spiser, om forældrene prøver at spise sundt, samt om børnene spiser måltiderne sammen med en eller begge forældre. Hvert fjerde barn har været på slankekur, og det gælder især pigerne. 4 % (75 børn) har tvunget sig selv til at kaste mad op, og 14 % har trøstespist. Fysisk aktivitet og motivation herfor 75 % af børnene går til sport/idræt mindst en gang om ugen. 41 % af børnene rører sig dagligt gennem uorganiseret motion såsom at cykle, danse og løbe. Hvert 12. barn er slet ikke fysisk aktive mindst en gang om ugen, og her er der lidt flere inaktive piger end drenge. De fleste børn kan godt lide at bevæge sig så meget, at de får varmen af det. Der sker dog en markant fald i andelen, der meget godt kan lide dette mellem 5. og 6. klasse, og det især blandt pigerne. Hver

8 8 fjerde overvægtige pige og hver sjette overvægtige dreng kan ikke lide at røre sig så meget, at de får varmen af det. Ubehag, smerter og medicinforbrug Der er en høj forekomst af børn, der har oplevet forskellige fysiske smerter såsom hovedpine (53 %) og mavepine (44 %) indenfor en to ugers periode. Dette gælder især pigerne. Stort set lige mange piger og drenge har haft ondt i skuldre/nakke (40 %) samt ondt i ryggen (35 %). Social baggrund har betydning for, hvor ofte man oplever smerter eller ubehag, ligesom relationen til forældrene spiller ind og ser ud til at få forstærket betydning med alderen. Lidt flere piger end drenge har taget smertestillende medicin indenfor en to ugers periode, og den samlede andel stiger fra 18 % i 4. klasse til 26 % i 5. og 6. klasse. For pigerne i 6. klasse er der tale om hele 30 %. Der er en tydelig sammenhæng til trivsel både hjemme og i skolen, ligesom social baggrund har betydning. Børn, der ofte tager smertestillende medicin, oplever i mindre grad, at de får sovet nok i hverdagene og har desuden mere fravær (udover sygedage, fridage og lægebesøg), end børn der ikke har taget smertestillende medicin. Søvnmønster Børn, der sjældent er udhvilede om morgenen, er over tre gange så tilbøjelige til at vurdere deres sundhed som værende mindre god. Børn som er overvægtige, som spiser mere usundt, dyrker mindre sport eller har haft hovedpine de sidste to uger er sjældnere udhvilede. Der er en klar sammenhæng mellem det at være udhvilet og at klare sig godt i timerne, ligesom der er tydelige sammenhænge mellem det at være udhvilet og den generelle trivsel, gode forældrerelationer og at forældrene har en god økonomi. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er i mindre grad udhvilede om morgenen, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. Mange børn er online efter sengetid dvs. har mobilen tændt og svarer på sms. Eller de har fjernsynet kørende. Disse børn er mindre udhvilede til hverdag. Desuden er børn, der selv bestemmer, hvornår de skal i seng, mindre udhvilede, end hvis forældrene bestemmer. Lidt færre piger er udhvilede, hvilket igen bør ses i sammenhæng med, at pigerne generelt rapporterer dårligere trivsel og ringere sundhed. Rygning, alkohol og stoffer 13 % har prøvet at ryge en hel cigaret en eller flere gange, heraf flest drenge. Dette tal er forholdsvist højt sammenlignet med landsdækkende undersøgelser. 1 % ryger dagligt (svarende til 12 børn). Der er en markant sammenhæng mellem at have prøvet at ryge og/eller have forældre eller venner, der ryger. Børn med mindre gode forældrerelationer er langt mere tilbøjelige til at ryge. Børn, der har prøvet at ryge, vurderer deres sundhed dårligere og oplever flere psykiske og fysiske ubehag eller smerter, end børn der ikke har prøvet at ryge. Hvert tredje barn i klasse har drukket en hel genstand alkohol. Andelen stiger fra 23 % i 4. klasse til 45 % i 6. klasse. 4 % drikker mindst en gang om måneden. Børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, er langt mindre tilbøjelige til at have drukket alkohol. Der er en klar sammenhæng mellem at have prøvet at ryge og prøvet at drikke. Børn, der har prøvet begge dele, er desuden 25 gange så tilbøjelige til at have prøvet at tage stoffer (hash, snifning af lim,

9 9 ecstasy mm.). 2 % (svarende til 36 børn) har prøvet at tage stoffer, mens 5 % er blevet tilbudt disse stoffer. Fritidsliv Rapporten ser både på andelen, der regelmæssigt går til fritidsaktiviteter, og på hvilke aktiviteter og tilbud børnene benytter. Der er en tydelig sammenhæng mellem at trives og at gå til fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Fritidsaktiviteter Ca. halvdelen af børnene går til en eller to ting i fritiden om ugen, og lidt under en fjerdedel går til tre til fire ting om ugen. 11 % af børnene går til mere end fem ting om ugen, mens 15 % ikke regelmæssigt går til noget. Der er ikke forskel på drenge og piger. Dobbelt så mange børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, går ikke regelmæssigt til fritidsaktiviteter i løbet af ugen. Forældrenes holdning til, hvor vigtigt det er at gå til fritidsaktiviteter, har afgørende betydning for, om barnet går til noget, samt hvor meget barnet går til. Desuden trives børn, der går til fritidsaktiviteter hver uge, bedre, ligesom de har bedre forældrerelationer og oplever en bedre økonomi i hjemmet. (Ungdoms)klub er den fritidsaktivitet flest børn benytter hver uge, når man ser bort fra sports- og idrætsaktiviteter. Klubben ser ud til at tiltrække børn med mindre gode forældrerelationer, og børn hvis forældre ikke bor sammen, mens der ikke er forskel på forældres økonomi. Dog er der ikke ret mange piger, hvor der hjemme tales et andet sprog end dansk, der kommer i klub. Piger, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, kommer heller ikke så ofte i svømmehallen. Derimod benytter både piger og drenge, hvor der tales et andet sprog end dansk i hjemmet, i højere grad biblioteket, end børn hvor der mest tales dansk hjemme. De går i mindre grad til spejder, mens der ingen forskel er på andelen, der kommer i Den Kreative Skole. Forbrug af TV og spil på computer Over halvdelen af børnene ser TV eller DVD hver dag, og ca. 40 % spiller spil på computeren eller Playstation hver dag. Andelene stiger med alderen. Langt flere drenge spiller computer hver dag. Børn, der spiller spil hver dag, har samlet set gode vennerelationer og chatter ofte med deres venner dagligt. I 6. klasse, hvor der som sagt sker en stigning i andelen, der spiller hver dag, tyder meget på et skift, hvor vennerelationerne er mindre gode. Der er tydelige sammenhænge mellem dagligt spil på computer/playstation og mindre gode sundhedsvaner. Børn, der spiller hver dag, spiser og drikker mere usundt, konditionen er dårligere og færre kan lide at røre sig så meget, at de får varmen af det. Flere ser fjernsyn efter sengetid og flere klarer sig mindre godt i timerne. Lommepenge og tryghed Det mest almindelige, når man går i klasse, er at have kr. til sig selv om måneden (gælder 36 % af børnene). 20 % har svaret, at de ingen penge har til sig selv om måneden. Med alderen stiger beløbet. 19 % er i mindre grad eller slet ikke trygge, når de færdes i Fredericia by. 8 % er i mindre grad eller slet ikke trygge, når de færdes i området, hvor de bor, mens 6 % ikke er trygge, når de færdes til og

10 10 fra sport. Der ses sammenhænge i forhold til, hvor godt børnene trives generelt, men også i forhold til hvilke skoler børnene går på. Børn der får specialundervisning, går i specialklasse eller specialskole I rapporten er børn, der går i specialklasse og specialskole slået sammen med børn, der får specialundervisning (dækkende over 224 besvarelser). Der kan dog være meget stor forskel på disse børns behov for specialtilbud. Rapporten finder, at: Børn i specialundervisning rapporterer, at de trives mindre godt end øvrige børn, generelt og i skolen. De angiver dog ikke at være mere kede af det eller mere nervøse end øvrige børn. De har oftere en mindre god forældrerelation og føler sig oftere ensomme, men har ikke nødvendigvis en dårligere relation til deres nærmeste ven(ner). De bliver oftere mobbet og mobber ofte selv. De vurderer i mindre grad deres sundhed som værende god, dyrker i mindre grad sport og kan i mindre grad lide at bevæge sig så meget, at de får varmen af det. De spiser sjældnere morgenmad og spiser langt mere usundt såvel hjemme som i skolen og har lidt større tendens til overvægt. De har oftere prøvet at ryge. De oplever, at deres forældre synes, at det er mindre vigtigt, at de går til fritidsaktiviteter, spiser sundt og klarer sig godt i skolen. Ofte har de sværere ved at tale med forældre om problemer, men kan til gengæld i højere grad, end øvrige børn, tale med nærmeste skolelærere eller andre voksne, såsom klubmedarbejdere, herom.

11 11 Kapitel 2: Relationer og trivsel Dette kapitel handler om, hvordan børn i Fredericias klasser trives - generelt, derhjemme og i skolen. Hvordan er forholdet til forældre og venner? Kan børnene tale med nogen, hvis de oplever, at noget går dem på? Hvad betyder det at have nære venner, og hvordan er børnene i kontakt med hinanden? Kapitlet ser også nærmere på børnenes trivsel i skolen - ikke mindst i forhold til mobning. Hvem udsættes for mobning og hvem mobber? De forskellige tematikker holdes op imod børnenes sociale baggrund for at vurdere dennes betydning for børnenes trivsel og relationer. Generel trivsel Overordnet set tegner der sig et positivt billede af den generelle trivsel blandt børn i klasse i Fredericia. Hovedparten af børnene har det godt. Eksempelvis svarer 90 % af alle børnene i undersøgelsen, at de har et godt eller meget godt liv lige nu (heraf svarer 63 % at deres liv er meget godt og 27 % at deres liv er godt). Drengene vurderer i højere grad end pigerne at have et godt liv. 93 % af drengene og 87 % af pigerne svarer, at de har et meget godt eller godt liv lige nu. Ser man på klassetrin, mener 91 % af 4. klasse-, 89 % af 5. klasse- og 90 % af 6. klasseeleverne, at de har et meget godt eller godt liv. Andelen der vurderer at have et meget godt liv falder dog med alderen. Figur 1: Liv lige nu fordelt på køn og klassetrin 80,00% 70,00% 60,00% 50,00% 40,00% 30,00% 20,00% 10,00% 0,00% 4. klasse5. klasse6. klasse4. klasse5. klasse6. klasse Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Meget dårligt Pige Dreng Samlet set synes 2 % (svarende til ca. 25 børn), at de har et dårligt eller meget dårligt liv lige nu og 8 %, at de har et nogenlunde liv. Det er især i kategorien nogenlunde, at der er flere piger end drenge (hhv. 11 % og 6 %). Drengene vurderer ligeledes oftere deres liv i skolen, deres fritid samt deres liv med klassekammeraterne til at være bedre sammenlignet med pigerne. På de samme områder mener de yngste, det vil sige børn i 4. klasse i lidt højere grad, at deres liv er bedre, sammenlignet med børn i 5. klasse og 6. klasse. Social baggrund spiller ofte ind på trivslen. Således synes 69 % af børn, der ikke oplever, at forældrene har problemer med at få pengene til at slå til, at de har et meget godt liv lige nu, mod 41 % af børn, der oplever

12 12 at forældrene af og til har økonomiske problemer, og 39 % af børn der oplever, at forældrene altid har økonomiske problemer. 2 Ligeledes er der en sammenhæng mellem trivsel, og hvorvidt forældrene er i arbejde, om end denne er mindre tydelig. 84 % af børn, der får specialundervisning, går i specialklasse eller specialskole 3, svarer, at de har et godt eller meget godt liv lige nu mod 91 % af øvrige børn. Etnicitet, målt ved det talte sprog i hjemmet, har derimod ikke signifikant betydning for trivsel. Ser man på hvor mange, der har været meget kede af det, indenfor en to ugers periode forud for undersøgelsestidspunktet, svarer 71 % af børnene, at de ikke har været det. 18 % har været det en enkelt gang og 11 % har været det flere gange. En anelse færre har været meget nervøse i samme periode. Søvnproblemer kan have betydning for indlæring og håndtering af krav i hverdagen, men behøver ikke nødvendigvis være en indikator på, hvor godt man generelt trives. Ikke desto mindre har 18 % flere gange, indenfor den to ugers periode, haft problemer med at sove. Figur 2: Andele der har været meget kede af det, nervøse eller haft søvnproblemer de sidste to uger Været meget nervøs eller angst Været meget ked af det, trist eller ulykkelig Haft søvnproblemer 58% 74% 71% 18% 18% 8% 11% 24% 18% Nej Enkelt gang Flere gange 0% 20% 40% 60% 80% 100% Der er et tydeligt sammenfald mellem de tre symptomer, idet de børn, som en eller flere gange har været meget nervøse, meget ofte også har været meget kede af det og omvendt (58 %). 42 % af børn, som har haft problemer med at sove, har været meget nervøse, og 69 % af dem har været meget kede af det. I alt har 21 % af alle børn oplevet samtlige tre forhold en eller flere gange i perioden. Der er ingen aldersforskelle, men derimod markante kønsforskelle, idet pigerne er halvanden gang så tilbøjelige til at have været nervøse, knap dobbelt så tilbøjelige til at have haft problemer med at sove og to og en halv gang så tilbøjelige til at have været meget kede af det sammenlignet med drengene. Pigerne er overrepræsenterede både i kategorien en enkelt gang og i kategorien flere gange. Børn, der oplever, at forældrenes økonomi er mindre god, har i langt højere grad været meget kede af det, sammenlignet med børn som oplever, at forældrene har en god økonomi (hhv. 49 % og 25 %). Samme tendens gør sig gældende i forhold til børn, som har været meget nervøse, eller børn som har haft søvnproblemer. En mindre sammenhæng indikerer, at børn, hvis forældre ikke bor sammen, i lidt højere grad, end børn hvis forældre bor sammen, har været meget kede af det eller haft søvnproblemer. Der er her ingen forskel i forhold til at have været meget nervøs. 2 Herefter er kategorierne af og til problemer og altid problemer - med at få pengene til at slå til - slået sammen til "mindre god økonomi. Svarkategorien de klarer det meget godt betegnes herefter som god økonomi. 3 Herefter betegnes specialundervisning, specialklasse og specialskole blot som specialundervisning.

13 13 Der er ikke forskelle i forhold til etnicitet, målt som det talte sprog i hjemmet, når man ser på søvnproblemer og andelen, der har været meget kede af det. Dog er der, når vi ser på børn, der har været meget nervøse, flere børn, hvor der tales et andet sprog i hjemmet end børn hvor der tales dansk i hjemmet. Denne tendens stiger med alderen, således at andelen i 6. klasse, der har været meget nervøs, er 37 % blandt børn, hvor der tales et andet sprog hjemme, mod 25 % af børn hvor der mest tales dansk hjemme. I det følgende vil børnenes trivsel blive udfoldet og nuanceret ved at se nærmere på deres relationer til forældre og venner, deres liv i skolen, hvilke problemer de eventuelt oplever, og om de har nogen at tale med herom. Relationen til forældrene Det næste afsnit ser nærmere på børnenes trivsel derhjemme. Hvem bor de sammen med, og hvordan er forholdet til deres forældre? Familiestrukturen Før vi ser nærmere på, hvordan børnene har det med deres forældre, er det værd at vide lidt om, hvem de bor sammen med. Selvom der i Danmarks Statistik findes registreringer af børns familieforhold, viser erfaringer dog, at virkeligheden ofte er anderledes end det, som formelt er registreret i Folkeregisteret. Elevernes egne svar, på hvem de bor sammen med, muliggør dermed en større nuancering (Rasmussen og Due, 2007). Det mest almindelige blandt børn i klasse i Fredericia er at bo sammen med både sin mor og far, hvilket 70 % af børnene gør. Bor forældrene ikke sammen, bor barnet typisk hos moren eller skiftevis hos mor og far. Figur 3: Børnenes svar på hvem de bor sammen med med mor og far 70% skiftevis ved mor og far 8% kun med mor 9% kun med far 2% med mor og stedfar 9% med far og stedmor 1% plejefamilie eller lign. 1% 50 % af børn, hvis forældre ikke bor sammen, ser den forælder, de ikke bor (mest) sammen med, en gang om ugen eller oftere, mens 18 % svarer, at de aldrig ser vedkommende. Tilsvarende har 40 %, af de børn, hvis forældre ikke bor sammen, dagligt eller næsten dagligt kontakt via telefon, sms eller med den forældre de ikke bor (mest) sammen med, mens 19 % aldrig har kontakt via telefon, sms eller .

14 14 Trivsel hjemme og forholdet til forældrene Lang hovedparten af børnene i klasse har et godt forhold til deres forældre. Således svarer 96 %, at de altid eller for det meste har det godt med deres forældre. Figur 4 viser svarfordelingen ved spørgsmålet om, hvorvidt forældrene er opmærksomme på, hvordan børnene har det. Figur 4: Børnenes svar på om deres forældre er opmærksomme på, hvordan de har det Altid 66% For det meste 26% Engang imellem 7% Aldrig 0% Sjældent 1% 6 % af børnene foretager sig aldrig ting, de kan lide sammen med forældrene derhjemme, og 12 % foretager sig aldrig ting, de kan lide med deres forældre udenfor hjemmet. Der er her ikke kønsforskelle, mens alderen derimod har en betydning, idet andelen, som laver ting de kan lide med forældrene, falder, jo højere klassetrin barnet går på. Børn hvis forældre ikke bor sammen, foretager sig mindre hyppigt ting, de kan lide med deres forældre, end børn hvis forældre bor sammen. Eksempelvis laver 60 % af børn, hvis forældre bor sammen, altid eller for det meste ting de kan lide udenfor hjemmet, mod 51 % af dem hvis forældre ikke bor sammen. Indeks for forældrerelationer I alt er der stillet seks spørgsmål vedrørende relationen til forældrene: Hvordan man har det med forældrene, om forældrene er opmærksomme på hvordan man har det, om de er parate til at hjælpe, hvis man har et problem, om man foretager sig ting sammen med forældrene, dels derhjemme og dels udenfor hjemmet, samt om man ofte skændes med forældrene. På baggrund af disse spørgsmål er der udformet et indeks, som er et samlet mål for forældrerelationen, som herefter er blevet delt i to kategorier god forældrerelation og mindre god forældrerelation. 4 Dette samlede mål vil blive anvendt i resten af rapporten. Denne undersøgelse viser, at blot 27 % af børn med en mindre god relation til deres forældre, synes, deres liv lige nu er meget godt, mod 70 % af dem med en god forældrerelation. Hvorvidt forældrene bor sammen ser ligeledes ud til at have betydning for trivslen, idet 68 % med forældre, der bor sammen, svarer, at deres liv er meget godt lige nu mod 52 % af børn, hvor forældrene ikke bor sammen. Der er ofte tale om et sammenfald mellem forældrerelationer og social baggrund, idet børn med mindre gode relationer oftere har forældre, der ikke bor sammen, eller forældre som har (oplevet af børnene) økonomiske 4 Der er fastsat et cut-off punkt, hvor 83 % af børnene (som minimum har svaret for det meste ved de seks spørgsmål) indgår i kategorien god forældrerelation. De resterende 17 % indgår i kategorien mindre god forældrerelation.

15 15 problemer. Derimod betyder det knap så meget for relationen til forældrene om forældrene har et arbejde eller ej. Det talte sprog i hjemmet har ingen betydning for forældrerelationen, mens børn, der får specialundervisning, derimod oftere har en dårligere forældrerelation. Forholdet til mor og far Både drenge og piger har et bedre forhold til deres mor end til far. 84 % af drengene og 80 % af pigerne har således et meget godt forhold til deres mor, mens 79 % af drengene og 74 % af pigerne har et meget godt forhold til deres far. Forholdet til både mor og far vurderes generelt dårligere, når barnet ikke bor sammen med pågældende, og da flest af de børn, hvis forældre ikke bor sammen, bor sammen med moren, kan det muligvis have en indvirkning på, at flere vurderer forholdet til faren dårligere end til moren. Som det fremgår af ovenstående tal, vurderer drengene generelt at have et bedre forhold til både mor og til far end pigerne. Både forholdet til mor og far vurderes dårligere, desto ældre barnet er. Men hvor dette fald stort set er lige stort for drenge og piger i forhold til moren, er der langt flere piger end drenge, der får et dårligere forhold til deres far, desto ældre de bliver. Figur 5: Andel der svarer, at de har et meget godt forhold til mor og far fordelt på køn og klassetrin % 86% 85% 79% 83% 81% 78% 76% 81% 76% 76% 66% 4.klasse 5.klasse 6.klasse 4.klasse 5.klasse 6.klasse Dreng Pige Forhold til mor Forhold til far På spørgsmålet om hvor nemt det er at tale med henholdsvis mor og far, hvis man har eller får problemer, ses tilsvarende tendens, at det for pigerne især er svært i forhold til faren. I den nationale Skolebørnsundersøgelse, som er en del af det internationale forskningsprojekt Health Behaviour in Schoolaged Children (HBSC), er der ligeledes spurgt ind til, hvor nemt det er at tale fortroligt med henholdsvis mor og far. Her ses det samme mønster; at begge køn har nemmere ved at tale med mor end far, og at især andelen, der har nemt ved at tale med far, falder med alderen, og det særligt for pigerne. Samtidig finder undersøgelsen, at der er sket et fald fra 1988 til 2006, både blandt piger og drenge, i andelen der har nemt ved at tale med far, mens udviklingen i forhold til mor, som fortrolig, er uændret (Rasmussen og Due 2007). På trods af (eller måske netop på grund af) at pigerne vurderer at have et dårligere forhold til mor og far, og generelt scorer lavere i forhold til forældrerelationsindekset, er det ikke desto mindre pigerne, som vurderer, at familien i meget høj grad er vigtig for dem lige nu (hhv. 86 % af pigerne og 81 % af drengene). Andelen der svarer, at familien er meget vigtig falder dog med alderen fra 87 % for børn i 4. klasse til 77 % for børn i 6. klasse.

16 16 Relationen til venner De fleste børn har gode relationer til deres nærmeste ven eller venner. 77 % svarer, at forholdet til deres nærmeste ven(ner) er meget godt og 17 %, at forholdet er godt. Ser man nærmere på, hvad børnene får mest ud af at være sammen med deres bedste ven, svarer de fleste nogen at have det sjovt sammen med. Figur 6: Børnenes svar på hvad de får mest ud af ved at være sammen med deres bedste ven(ner) Nogen at have det sjovt sammen med 61% Nogen at lave ting sammen med 7% Nogen at hygge sig sammen med 14% Nogen at snakke med (fx om hemmeligheder, noget der er svært) 18% Både piger og drenge vælger oftest svaret nogen at have det sjovt med, men mens 69 % af drengene synes dette er vigtigst, gælder dette for 54 % af pigerne. Der er ligeledes flere drenge end piger, der svarer nogen at lave ting sammen med (hhv. 10 % og 4 %). Til gengæld er der flere piger end drenge, der synes, at det vigtigste er nogen at snakke fortroligt med (hhv. 27 % og 9 %) og nogen at hygge sig med (hhv. 16 % og 12 %). Denne kønsforskel bliver endnu tydeligere med alderen, som det ses i figuren nedenfor. Selvom eksempelvis nogen at snakke fortroligt med bliver vigtigere med alderen både for drenge og piger, er tendensen langt stærkere for piger end for drenge. Hvor hele 31 % af pigerne i 6. klasse vælger denne som det vigtigste, gælder det tilsvarende for 11 % af drengene i 6. klasse. Figur 7: Det vigtigste ved at være sammen med bedste ven(ner) fordelt på køn og klassetrin

17 17 Betydningen af bedste venner I undersøgelsen har vi spurgt til antallet af bedste venner, som man jævnligt er sammen med. 12 % har svaret, at de har én bedste ven, 19 % har to bedste venner, 30 % har tre eller fire bedste venner og 35 % har fem bedste venner eller flere. 4 % har ingen bedste venner (hhv. 5 % af pigerne og 3 % af drengene). Figur 8 viser, at børn uden en bedste ven trives mindre godt både i og udenfor skolen og har et dårligere forhold til klassekammerater. Lidt over en tredjedel af dem er meget tit eller tit ensomme, og tilsvarende er lidt over en tredjedel af dem blevet mobbet indenfor de sidste to måneder. Figur 8: Betydningen af at have en bedste ven målt i forhold til spørgsmål om trivsel Liv lige nu meget godt eller godt 91% 73% Liv i fritiden meget godt eller godt Liv i skolen meget godt eller godt Forhold til klassekammerater meget godt eller godt Mobbet indenfor de sidste to mdr. 13% 35% 96% 78% 84% 58% 88% 57% En eller flere venner Ingen venner Meget tit eller tit ensom 7% 36% 25 % af børn uden en bedste ven har mindre gode forældrerelationer, hvilket gælder for 17 % af børn med mindst en ven. Derimod er der ikke den store forskel på, om forældrene bor sammen eller ej, om man får specialundervisning eller ej eller det talte sprog i hjemmet. Ensomhed Selvom man ikke har en bedste ven eller flere bedste venner, behøver man ikke nødvendigvis være ensom. Mere overfladiske venskaber samt andre relationer kan muligvis opveje det, at man ikke har en bedste ven. Børn, der ingen bedste ven(ner) har, er dog syv gange så tilbøjelige til at være ensomme, end de der har en bedste ven. I alt viser undersøgelsen, at 8 % af børn i klasse tit eller meget tit er ensomme. Figur 9: Børnenes svar på om det sker, at de føler sig ensomme Aldrig 26% Meget tit 3% Tit 5% Sjældent 46% Af og til 20%

18 18 Pigerne er næsten dobbelt så tilbøjelige til at svare, at de tit eller meget tit er ensomme. Med alderen falder andelen, som tit eller meget tit er ensomme (fra 10 % i 4. klasse til 9 % i 5. klasse og 6 % i 6. klasse). Blandt de ensomme børn er der en større andel af børn, der får specialundervisning, og hvis forældre ikke bor sammen. Desuden er der blandt børn med en mindre god forældrerelation 18 %, som meget tit eller tit er ensomme, mod 6 % af børn med en god forældrerelation. Samme tendens gør sig gældende i forhold til forældrenes økonomi. Det vil sige, at både børn med mindre gode forældrerelationer og børn, der oplever at forældrene har en mindre god økonomi, er tre gange så tilbøjelige til at være ensomme. 27 % af børn, der både har en mindre god forældrerelation og forældre med en mindre god økonomi, er meget tit eller tit ensomme mod 5 % af børn, med såvel en god forældrerelation som forældre med god økonomi. Desuden er der flere ensomme børn blandt de, der får specialundervisning (13 %) end blandt øvrige børn (8 %). Det talte sprog i hjemmet samt om forældrene er i arbejde har derimod ikke signifikant betydning. Hvordan og hvor tit har børnene kontakt med venner Nyere teknologi såsom mobiltelefoner og internettet muliggør, at vi kan have kontakt med hinanden på flere måder end for 30 år siden. Brugen af mobiltelefoner og internettet og de muligheder dette giver, udbredes blandt børn og unge og børn, der anvender disse medier bliver samtidig yngre. Ifølge en ny landsdækkende undersøgelse fra Medierådet for børn og unge har 81 % af de 9-10 årige og 98 % af de årige en mobiltelefon. 26 % af de 9-10 årige og 61 % af de årige har en profil på Internettet (Medierådet for børn og unge 2009). Børn bruger således, udover den fysiske kontakt, en lang række sociale medier til at være i kontakt med hinanden, og til at holde sig orienterede om hinanden. Dette har vi i undersøgelsen spurgt nærmere ind til. Figur 10: Kontaktformer til venner og hyppighed Skriver SMS til venner 65% 9% 16% Chatter med venner via internettet 30% 17% 21% Taler i (mobil) telefon med venner 27% 16% 34% Kigger på venners profiler på nettet 17% 14% 21% Skriver til venner 12% 10% 19% Er sammen med venner i fritiden 31% 22% 42% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Flere gange om dagen Ca. 1 gang om dagen En til flere gange om ugen Den fysiske kontakt til vennerne er stadig populær. Således har 48 % af pigerne og 56 % af drengene svaret, at de mindst en gang dagligt er sammen med venner i fritiden. Dette kan også inkludere det at følges med klassekammerater hjem fra skole og at være sammen til sport, i klub mm. 8 % af pigerne og 5 % af drengene er mindre end en gang om ugen sammen med venner i fritiden.

19 19 Hele 65 % skriver flere gange dagligt sms til deres venner. Andelen stiger med alderen, idet 66 % i 4. klasse mod 79 % i 6. klasse skriver sms til venner dagligt. Her er det på alle klassetrin pigerne, der sms er mest (81 % mod 68 % af drengene, i gennemsnit). Børn, der får specialundervisning eller hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, skriver i mindre grad sms til venner dagligt. Udover at sms e taler 40 % af pigerne og 45 % af drengene dagligt i mobiltelefon med venner. Muligheder for at kommunikere med hinanden via Internettet benyttes som sagt af flere og flere børn. I Fredericia chatter næsten halvdelen (47 %) af børnene i klasse dagligt med venner via Internettet og internetsider som fx Habbo og Arto. Dog chatter 29 % af drengene og 25 % af pigerne aldrig. Aldersmæssigt chatter 38 % af 4. klasseeleverne dagligt, mens det tilsvarende tal er 50 % for elever i både 5. og 6. klasse. Mens der er flere drenge end piger i 4. og 5. klasse, der chatter dagligt, ændrer dette sig til, at der i 6. klasse er lidt flere piger. Flere børn, hvor der tales et andet sprog end dansk hjemme, chatter dagligt, ligesom flere børn, hvis forældre ikke bor sammen, eller hvor børnene har en mindre god forældrerelation, chatter dagligt. Der er en signifikant sammenhæng mellem at chatte dagligt og det at have en eller flere bedste venner: 47 % med mindst en bedste ven chatter dagligt. Dog chatter 29 % af børn uden en eller flere bedste venner dagligt, hvilket kan tyde på, at en del af disse børn søger sociale relationer via Internettet. Ca. 30 % af både pigerne og drengene kigger mindst en gang dagligt på venners profiler på Internettet. s er derimod ikke en typisk måde at holde sig i kontakt med venner på. 42 % af pigerne og 53 % af drengene skriver aldrig til venner. Ifølge Skolebørnsundersøgelsen er børn i mindre grad fysisk sammen end tidligere. 5 Dette afsnit har vist, at børn i Fredericia, ved siden af det direkte samvær, benytter en række forskellige medier til at holde sig i kontakt med og orienterede om hinanden, uden nødvendigvis at være fysisk sammen. Det betyder ikke nødvendigvis, at de sociale relationer er blevet mindre vigtige. Men de har ændret form, og samtidig er tidsrummet for kontakten blevet mere flydende. Som vi i et senere afsnit om børns søvn skal se, er rigtig mange online en stor del af døgnet, ofte også efter sengetid. Trivsel i skolen Børn tilbringer mange timer i skolen hver dag, og deres trivsel her har betydning for deres generelle velvære, deres indlæring samt for deres sundhedsadfærd. Dårlig skoletrivsel hænger sammen med et lavt uddannelsesniveau eller fravalg af uddannelse senere i livet (Rasmussen og Due 2007). Blandt børn i Fredericias klasser synes 86 % af drengene og 80 % af pigerne, at de har et meget godt eller godt liv i skolen lige nu. Andelen falder en smule med alderen, således at der i 6. klasse er 84 % af drengene og 76 % af pigerne, der mener, at de har et meget godt eller godt liv i skolen. 5 Dette gælder for begge køn og for såvel de 11 årige, de 13 årige og de 15 årige. Eksempelvis var 52 % af de 13 årige i 1992 sammen med venner fire til fem eftermiddage om ugen, mens dette var gældende for blot 28 % i Tilsvarende ses det, at 23 % af de 13 årige i 1992 var sammen med venner mindst fem aftener om ugen, mens denne andel faldt til 13 % i 2006 (Rasmussen og Due 2007).

20 20 Elever, hvor der hjemme tales et andet sprog end dansk, trives i lidt højere grad i skolen end elever, hvor der kun tales dansk (hhv. 85 % og 82 %). Samme tendens ses også i undersøgelsen Børn og unges deltagelse i idræt i Fredericia Kommune fra 2007 (Ibsen og Støckel 2007). Inddrages klassetrin udviskes forskellen dog i nærværende undersøgelse i 6. klasse. Elever der får specialundervisning trives i mindre grad end de øvrige elever i skolen (hhv. 76 % og 84 % svarer godt eller meget godt). Det samme gælder for børn, hvis forældre ikke bor sammen, hvor en eller begge forældre ikke er i arbejde, eller hvor børnene oplever, at forældrene har økonomiske problemer. Ligeledes har relationen til forældrene igen stor betydning, og denne forstærkes med alderen, således at blot 60 % af børn i 6. klasse med mindre gode forældrerelationer har et godt eller meget godt liv i skolen. Ensomhed er ligeledes en afgørende faktor i forhold til dårlig trivsel i skolen, som det ses i figur 11. Figur 11: Andel der svarer, at de har et godt eller meget godt liv i skolen fordelt på forskellige baggrunds- og trivselsfaktorer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 85% 79% 87% 64% 86% 68% 84% 76% 82% 85% 86% 41% Ofte ensom Af og til/aldrig ensom Taler andet sprog end dansk hjemme Taler mest dansk hjemme Får specialundervisning Får ikke specialundervisning Forældres økonomi mindre god Forældres økonomi god Forælder relation mindre god Forælder relation god Forældre bor ikke sammen Forældre bor sammen Problemer i skolen 7 % af alle børn i klasse svarer, at problemer i skolen går dem på (8 % af pigerne og 6 % af drengene). Andelene ændrer sig stort set ikke i forhold til klassetrin. Børn, som oplever, at problemer i skolen går dem på, er tre gange så tilbøjelige til at have haft fravær indenfor den seneste måned end børn, der ikke oplever, at problemer i skolen går dem på. De oplever tre gange så ofte, at de klarer sig mindre godt i timerne, og tre gange så ofte, at de klarer sig mindre godt i forhold til at lave lektier. Undervisningen er samtidig mindre vigtig for dem, end blandt børn der ikke oplever, at problemer i skolen går dem på. Igen er der en sammenhæng med socioøkonomisk baggrund, idet børn som oplever, at deres forældre har en mindre god økonomi, dobbelt så ofte oplever, at problemer i skolen går dem på, end børn der oplever, at forældrene har en god økonomi. Børn, der oplever problemer i skolen, kan i mindre grad end de øvrige børn tale med deres far og mor om problemer. Derimod svarer de oftere end øvrige børn, at de kan tale med deres nærmeste skolelærere (se også senere afsnit i kapitlet, om det at kunne tale med nogen om problemer).

21 21 Forholdet til klassekammerater Forholdet til klassekammerater vurderer 89 % af drengene og 84 % af pigerne som værende meget godt eller godt lige nu, hvilket ikke ændrer sig nævneværdigt klassetrinene imellem. Igen er der en negativ sammenhæng, hvis relationen til forældrene er mindre god, hvis forældrene har en dårlig økonomi, hvis forældrene ikke bor sammen, eller hvis en eller begge forældre ikke er i arbejde. De børn, der svarer, at deres liv lige nu generelt er knap så godt, har tilsvarende også et knap så godt forhold til klassekammerater: 61 % svarer, at de har et meget godt eller godt forhold til klassekammerater, hvilket gælder for 87 % blandt børn, der synes de har et godt liv lige nu. Mobning Det er velkendt, at mobning kan have voldsomme konsekvenser for et barns udvikling og trivsel. Mobning er i denne undersøgelse, såvel som i Skolebørnsundersøgelsen (Rasmussen og Due 2007), defineret ved at man flere gange er blevet holdt udenfor, drillet, slået eller generet på en væmmelig måde. I alt har 35 % af børnene, i klasse i Fredericia, på et tidspunkt i deres liv oplevet, at de er blevet mobbet. Figur 12: Børnenes svar på om de er blevet mobbet 5% 2% Er ikke blevet mobbet 16% 8% 69% Er tidligere blevet mobbet Er blevet mobbet en til to gange de sidste par måneder Er blevet mobbet mellem en gang om ugen og tre gange om måneden de sidste par måneder Er blevet mobbet flere gange om ugen de sidste par måneder 15 % af børn i klasse er blevet mobbet i skolen eller af personer fra skolen indenfor de sidste par måneder, og det er disse børn, de følgende analyser ser nærmere på. 7 % er blevet mobbet mere end to gange i løbet af de sidste to måneder, hvilket ligger på niveau med landsgennemsnittet i Skolebørnsundersøgelsen. Generelt er der sket et fald i andelen, der er blevet mobbet siden 1990 erne, hvilket formentlig kan relateres til de seneste års indsats mod mobning i de danske skoler (Rasmussen og Due 2007) Undersøgelsen viser, at børn, der er blevet mobbet indenfor de sidste to måneder, syv gange så ofte oplever, at problemer i skolen går dem på, sammenlignet med børn, der ikke mobbes. 46 % af børn, der er blevet mobbet, oplever også, at problemer med deres forældre går dem på, mod 26 % af børn der ikke er blevet mobbet. Som figur 13 viser, er flere piger end drenge i Fredericias klasse blevet mobbet, og særligt de yngste siger, at de er blevet mobbet i den pågældende periode. Samme alderstendens ses i Skolebørnsundersøgelsen, men her er der omvendt en anelse flere drenge, som er blevet mobbet (Rasmussen og Due 2007).

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse

Lidt om dig: Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Velkommen til undersøgelsen for elever i 4., 5. og 6. klasse Tak fordi du vil besvare spørgeskemaet, som handler om sundhed og om hvordan du føler, at du har det. Sådan gør du: Brug musen til at krydse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Antal søskende: Alder: Dato for Indledende samtale: Vægt: Højde: BMI: Dato for 3. måneders samtale: Vægt: Højde:

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE]

BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Sundhedsprofil BULT [BØRN OG UNGE LIDT FOR TUNGE] Personlig sundhedsprofil Barnets navn Alder Adresse Mors mobil-nr. Mors navn Mors adresse Fars mobil-nr. Fars navn Fars adresse Antal søskende alder Skemaet

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Notat UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 Dato: 18. februar 2016 Sags nr.: 15/8630 Sagsbehandler: mnn Nordmarks Allé 1 2620 Albertslund skoleroguddannelse@albertslund.dk Indhold A. Indledning...3 1. Antal svar

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser i Vejen Kommune Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7- klasser i Vejen Kommune December 26 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Datakvalitet 5 14 Statistisk usikkerhed 6 15 Repræsentativitet

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser i Odense Kommune Odense Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser i Odense Kommune November 26 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 11 Metode 4 12 Forløb 5 13 Repræsentativitet 5 14 Datakvalitet 7 15 Statistisk

Læs mere

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 8/14 ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL BØRNEINDBLIK 8/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 8/2014 1. ÅRGANG 21. NOVEMBER 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES FRITIDSLIV ET AKTIVT FRITIDSLIV SKABER STØRRE TRIVSEL Børn med et aktivt fritidsliv er oftere i god

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012

Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Vibeskolen. Unges dagligdag 2012 Sundhed og trivsel blandt elever i 5., 6., 7. og 9. klasse på Unges dagligdag 2012 Thora Majlund Kjærulff og Trine Pagh Pedersen Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed og Trivsel Sundhed og trivsel

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 5. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet Oplæg ved Charlie Lywood. Gruppearbejde klassevis. Opsamling i plenum. SSP Furesø 5. kl. forældremøde. 2 Forebyggelsesprogrammet

Læs mere

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole Juni 2012 Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler Rapporten er udarbejdet af Syddansk Universitet, Center for Interventionsforskning Indledning

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11

1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 1 Indholdsfortegnelse 1. SAMMENDRAG... 5 2. UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORMÅL...11 2.1 BAGGRUND... 11 2.2 FORMÅL... 11 3. MÅLGRUPPE...13 4. TRIVSEL...16 4.1 GENEREL TRIVSEL... 16 4.1.1 Ensomhed... 16 4.1.2

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5%

ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% beelser: 785 ELEVTRIVSELSMÅLINGEN 2017 Svarprocent: 88,5% OM RAPPORTEN 01 OM RAPPORTEN I januar og februar 2017 gennemførte Elevtrivselsmålingen blandt samtlige elever i 0-10. klasse i. Denne rapport viser

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

My Story. Undersøgelsen

My Story. Undersøgelsen My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015?

HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? HVAD TÆNKER SKOVBO EFTERSKOLES ELEVER ANNO 2015? 1. Du er: D P Alle D P Alle 52,6 47,4 100,0 2. Hvilken klasse går du i? 9. klasse 18 18 36 39,1 40,0 39,6 10. klasse 32 27 59 69,6 60,0 64,8 3. Du bor sammen

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Børns fritid i Ballerup Kommune

Børns fritid i Ballerup Kommune Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Marts 2011 Claus Syberg Henriksen Center for Alternativ Samfundsanalyse Kigkurren 8 M, st. 2300 København S. Telefon 33 32 05 55 E-mail: casa@casa-analyse.dk Hjemmeside:

Læs mere

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13

Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Trivselsundersøgelse enhed 3 okt 13 Indhold Indhold... 1 Blandet... 4 er du tilfreds med at gå på Rathlouskolen?... 4 vil du anbefale en ven at gå på Rathlouskolen?... 5 Føler du, at skolen hjælper dig

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL

BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL BØRNEINDBLIK 3/15 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 3/215 2. ÅRGANG 1. JUNI 215 ANALYSE: UNGES MEDIEFORBRUG OG TRIVSEL STORT MEDIEFORBRUG KAN SKADE UNGES TRIVSEL Når unge er online på alle tider af døgnet,

Læs mere

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 6. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00 17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen

RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Mellemskolen RAPPORT Undervisningsmiljøvurdering SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Mellemtrin UNDERSØGELSE Mellemskolen GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER Pixi-rapport nr. 2 / 2014 UNGE OG MEDIER BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET Jeg er glad for at kunne sende dig den anden pixi-rapport fra

Læs mere

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

Børnepanelrapport nr. 1: 2012. Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL Børnepanelrapport nr. 1: 2012 Det gode børneliv BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Kære læser Hvad er et godt liv for børn i Danmark? Det vil vi rigtig gerne vide i Børnerådet. For hvis vi ved det, kan

Læs mere

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare

Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg ønsker ikke at svare Spørgeramme Sundhed Sundhed (0.-3.klasse) Tema Spørgsmål Svarmuligheder Generel sundhed Er du frisk og udhvilet, når du kommer i skole? Ja, for det meste - Ja, nogen gange - Nej Jeg Generel sundhed Føler

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv

Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995. CAPI-Skema til barnet selv Socialforskningsinstituttet 22-10-07 Forløbsundersøgelsen for børn født i1995 Us 1910-B: Børneinterview i 2006 Dines Andersen Forløbsundersøgelse af danske og etniske børn født i 1995 CAPI-Skema til barnet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvad børn siger om et godt børneliv!

Hvad børn siger om et godt børneliv! Hvad børn siger om et godt børneliv! Indledning: Børnerådet har udarbejdet en rapport, Portræt af 5. klasse, januar 2007. Undersøgelsesresultatet er taget med udgangspunkt i en gruppe unge bestående af

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 19.00 19.45 Oplæg g ved Charlie Lywood. 19.45 20.25 Gruppearbejde klassevis. 20.25 21.00 Opsamling i plenum. ldremøde.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou

Sammenfatning og sammenligninger Københavnerbarometer Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Nina Raaschou Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogik og Læring NOTAT 18-06-2009 Sammenfatning og sammenligninger 2009 Københavnerbarometer 2009 Forvaltningen har undersøgt, hvordan eleverne i 4. - 9. klasse oplever

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen 1 Indledning Baggrund for undersøgelsen KANTAR Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del.

Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Resultater af undersøgelse af undervisningsmiljø blandt eleverne psykisk del. Generel tilfredshed Ja, meget glad Ja, for det meste Ikke så tit Nej, slet ikke Er du glad for din skole? 105 / 25% 264 / 62%

Læs mere

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune.

Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Forældreaften i 7. kl. Med Charlie Lywood, SSP konsulent, Furesø Kommune. Programmet 17.00-17.40 Oplæg ved Charlie Lywood. 17.40 18.25 Gruppearbejde klassevis. 18.25 19.00 Opsamling i plenum. SSP Furesø

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tømmerup Fri- og Efterskole, friskolen og SFO Dato: 1. august, 2012 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:1. august, 2015 UMV en indeholder

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006

Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Undervisningsmiljøvurdering Rolf Krake Skolen 2006 Er du? Dreng 51,3 % Pige 48,7 % Klassen og kammeraterne. Hvor mange venner har du i din klasse? Ingen 0,6 % En enkelt 0,6 % 2-5 17,4 % Mere end 5 81,5

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 16-17 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever.

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' sep 2008 Hold: 5. A, 5. B, 6. A, 6. B, 7. A, 7. B, 8. A, 8. B, 9. A, 9. B, 9. E Køn: M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt

Læs mere