FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

Transkript

1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED <<INSTITUTION>> i IT-VEST SAMARBEJDET 2. september

2 Fagbilag til studieordning for masteruddannelsen i it Dette er fagbilaget til studieordningen for masteruddannelsen i it (MIT). Fagbilaget, der opdateres en gang årligt i forbindelse med revurdering af det aktuelle udbud, indeholder: en oversigt over de fagpakker fra masteruddannelsen i it, der aktuelt udbydes en oversigt over eksamensforhold for fagpakkernes enkeltfag en beskrivelse af mål, indhold og eksamensfordringer for fagpakkerne og deres enkeltfag. Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som specialiseringsfagpakke under den specialisering, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig specialisering. Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge. Hvor intet andet er anført, kan de enkelte fagpakker tages uafhængigt af hinanden. Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der er knyttet til de enkelte specialiseringer, hvilken institution der er ansvarlig for en fagpakke, samt et forventet udbud for de kommende tre semestre. Der kan ske ændring i nedenstående udbud. Udbudet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. Fagpakke Ansvar Starttidspunkt Detailbeskrivelse sidenr. Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed AU Distribuerede realtidssystemer AAU Databaseteknologi... AAU E Gode kravspecifikationer... AU E Software: pålidelighed og test AU F XML- og webteknologi AU E Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling AU F Brugbarhed AAU F Interaktive multimedier AU E Oplevelsesdesign AAU E Interaktive fysiske produkter SDU E Digital æstetik og computerspil AU F Brugerorienteret produktdesign SDU F07 34 Organisation 3.1 Ledelse af virksomhedssystemer HHÅ F Design af e-læring... AAU E It-projektledelse HHÅ E It, kultur og læring i organisationer... AAU F Arbejdspraksis og it AU E Vidensdeling, it og organisation AU F It-medier og kommunikation AU E07 48 sforhold Mindst 1/3 af en fagpakkes ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver (gælder dog ikke fagpakker, der har en anden fagpakke som forudsætning); de eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt (jf. 6 stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen). Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af en fagpakkes ECTS-point; det gælder dog ikke for meritoverførte prøver (jf. 10 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). 2

3 Følgende tabel er en samlet oversigt over prøveforhold for hver enkelt fagpakke og dennes enkeltfag. Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed i praksis 1.2 Distribuerede realtidssystemer Realtidssystemer Distribuerede systemer Distribuerede realtidssystemer 1.3 Databaseteknologi Databasemanagement systemer Data warehousing og data mining Avanceret emne i data management Gode kravspecifikationer Basale kravspecifikationsteknikker Avanceret opførselsmodellering Kravspecifikation i praksis 1. Software: pålidelighed og test 1..1 Software: pålidelighed og test 1..2 Modelbaseret test og validering 1..3 Softwarepålidelighed (projektarbejde) 1.6 XML- og webteknologi XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling Hypertekst og hypermedier Webprogrammering Websitestrukturering og -implementering 2.2 Brugbarhed Interaktionsdesign Usability tests Anvendt brugbarhed 2.3 Interaktive multimedier Medier uden for tid Tidsbundne medier Integration af medier 2.4 Oplevelsesdesign Oplevelsesdesign og digital æstetik Brugercentrerede metoder i oplevelsesdesign Anvendt oplevelsesdesign Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Mundtlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 2. Interaktive fysiske produkter 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala 2.6 Digital æstetik og computerspil 1 Skriftlig, ekstern prøve, 13-skala 2.7 Brugerorienteret produktdesign 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Organisation 3.1 Ledelse af virksomhedssystemer Teknologiledelse og virksomhedssystemer Procesinnovation og procesledelse Virksomhedssystemer i praksis 3.2 Design af e-læring E-læring fra ide til evaluering a Coaching og e-læring b Læringsstile og e-læring c Video som støtte for e-læring d Social software i e-læring Design af e-læring i praksis It-projektledelse Ledelse ift. beslutningstagere og leverandører Ledelse ift. brugere og projektgruppe It-projektledelse i praksis 3.4 It, kultur og læring i organisationer og institutioner Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, ekstern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 3

4 3.4.1 Organisatorisk forandring og it It-baseret samarbejde og læring It og kultur i organisationen... Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Skriftlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 3. Arbejdspraksis og it 1 Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala 3.6 Vidensdeling, it og organisation 1 Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala 3.7 It-medier og kommunikation 1 Skriftlig, ekstern, 13-skala 4

5 Beskrivelse af de enkelte fagpakker Fagpakke 1.1: It-sikkerhed IT Security Faglige kompetencer: Fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for it-sikkerhed i relation til udvikling af software samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og -løsninger. Praksisorienterede kompetencer: Beherskelse af centrale sikkerhedsrelaterede begreber og evne til at anvende dem i udvikling og vurdering af konkrete løsninger. Akademiske kompetencer: Evne til at abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed Integritet Tilgængelighed. Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, f.eks. spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som f.eks. den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som f.eks. kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder f.eks. public key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådløs sikkerhed mv. Enkeltfag 1.1.1: Introduktion til it-sikkerhed Introduction to IT Security Kursets mål er at give studerende kendskab til de vigtigste teknikker til sikring af konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af it-systemer, herunder: forståelse af de funktionaliteter, kryptologiske metoder kan tilbyde, kendskab til metoder for design af sikre systemer, kendskab til sikkerhedsrisici, der følger af mangelfuldt design eller fejlagtig implementering. Kurset vil indeholde en introduktion til de vigtigste begreber i kryptologi, herunder symmetrisk og asymmetrisk (public key) kryptering, autentificering af meddelelser, digitale signaturer og certifikater. Der vil blive lagt vægt på en forståelse af metodernes funktionalitet og anvendelse, snarere end på de underliggende algoritmer en præsentation af de vigtigste standarder og protokoller, der anvendes ved sikker kommunikation, med eksempler på anvendelser på internettet, herunder f.eks. firewalls, autentificeret nøgleudveksling (SSL), X.09, mv. en introduktion til begreberne sikkerhedspolitik og sikkerhedsmodeller, med eksempler fra f.eks. design af operativsystemer, programmeringssprog, eller sikkerheds-api er. en oversigt over de vigtigste faldgruber : konkrete sikkerhedsrisici, der følger af dårligt design eller implementering, herunder f.eks. overflow angreb, misbrug af sikkerheds-api er, mv. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. De obligatoriske opgaver skal være godkendt, for at den studerende kan tilmelde sig eksamen.

6 Enkeltfag 1.1.2: Kryptologi Cryptology et er, at de studerende opnår en dybere forståelse af, hvordan de mest almindelige krypteringsalgoritmer og protokoller virker, og hvilke sikkerhedsgarantier de kan tilbyde. Kurset vil dække følgende områder: informationsteori, symmetrisk og public key kryptering, digitale signaturer, hash funktioner, key management, og sikre protokoller (f.eks. SSL og IPSec). Desuden vil vi indføre nogle begreber fra talteori og kompleksitet i det omfang, det er nødvendigt. Vi vil se på både teori og anvendelser gennem hele kurset. Som et karakteristisk eksempel kan nævnes, at de digitale signaturer, der rutinemæssigt bruges i ethvert homebanking system kræver brug af både ikke-triviel talteori og væsentlig programmeringsmæssig snilde for at opnå et effektivt system. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. De obligatoriske opgaver skal være godkendt, for at den studerende kan tilmelde sig eksamen. Enkeltfag 1.1.3: It-sikkerhed i praksis IT Security in Practice Gennem et projektforløb kombineret med præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis, vil de studerende opnå hands-on erfaring med emneområdet. Kurset vil have to komponenter: Projektforløb, hvor de studerende (evt. i grupper) laver et praktisk projekt. Præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis. I muligt omfang vil der her være indlæg fra virksomheder, som anvender it-sikkerhed. Eksempler på anvendelser er: digital signatur, elektronisk betaling, auktioner, privacy og trådløs sikkerhed. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper (1-4 personer). Individuel ekstern prøve i form af mundtligt forsvar af projektrapport. Bedømmelse: 13-skala. 6

7 Fagpakke 1.2: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Faglige kompetencer: De studerende opnår grundlæggende forståelse af begreber i distribuerede systemer og i realtidssystemer, viden om deres konstruktion, samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Endvidere fås forståelse af de specielle forhold, der gør sig gældende for realtidssystemer herunder multiprogrammeret afvikling af processer med tidskrav. Endelig bliver de studerende i stand til at opbygge distribuerede og realtidssystemer samt at identificere og afhjælpe flaskehalse i dem. Praksisorienterede kompetencer: De studerende får konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af problemstillinger samt erfaringer med industrielle værktøjer til konstruktion. Akademiske kompetencer: Der lægges vægt på de underliggende teorier, begreber og teknikker, på analytiske aspekter samt på formidling af resultater. Efter gennemførsel af fagpakken er de studerende i stand til: at vælge passende proces- og kommunikationsparadigme til et givet problem at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammeringsteknikker at lave design for et givet problem og argumentere for dette at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer at validere løsningen. Fagpakken består af 3 enkeltfag, der dækker henholdsvis distribuerede systemer, realtidssystemer og distribuerede realtidssystemer. For hvert enkeltfag gennemgås relevante teorier, teknikker og værktøjer. Enkeltfag 1.2.1: Realtidssystemer Real-Time Systems Grundlæggende forståelse af begreber i realtidssystemer, viden om deres konstruktion samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Realtidsprogrammering Pålidelighed Realtidskerner og operativsystemer Skeduleringsteori. Der udarbejdes 3 miniprojekter a ca. 10 sider rapport gennem forløbet. Miniprojekterne kan udarbejdes i mindre grupper. Individuel, intern evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af et miniprojekt udvalgt ved lodtrækning. Bedømmelse: 13-skala. varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.2: Distribuerede systemer Distributed Systems Grundlæggende forståelse af begreber i distribuerede systemer, viden om deres konstruktion samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Struktur af distribuerede systemer Distribuerede algoritmer Distribueret programmering 7

8 Middleware for distribuerede systemer Eksempler på et eller flere distribuerede systemer. Der udarbejdes 3 miniprojekter a ca. 10 sider rapport gennem forløbet. Miniprojekterne kan udarbejdes i mindre grupper. Individuel, intern evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af et miniprojekt udvalgt ved lodtrækning. Bedømmelse: 13-skala. varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.3: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Viden om konstruktion af distribuerede realtidssystemer, teknikker til analyse af deres opførsel og korrekthed. Realtidsnetværk og protokoller. Skedulering i distribuerede realtidssystemer. Arkitekturer for distribuerede realtidssystemer. Eksempler på konkrete distribuerede realtidssystemer. Der udarbejdes et projekt af middelstørrelse (ca. 30 sider). Projektet kan udføres af mindre grupper. Gruppeeksamen med ekstern censor. Der tages udgangspunkt i projektrapport og en præsentation af projektet. Bedømmelse (individuel): 13-skala. 8

9 Fagpakke 1.3: Databaseteknologi effektiv håndtering af store datamængder Database Technology Effective Management of Large Data Sets Faglige kompetencer: De studerende opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for databaseteknologi samt metoder og teknikker til håndtering af forskellige typer af data, herunder operationelle og analytiske data og deres realisering i f.eks. relationelle, objektrelationelle, multidimensionelle og XML databasesystemer. Praksisorienterede kompetencer: De studerende får konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af data samt erfaringer med førende industrielle værktøjer til data management. Akademiske kompetencer: Der lægges vægt på de underliggende teorier, begreber og teknikker, på analytiske aspekter samt på formidling af resultater Efter gennemførsel af fagpakken er de studerende i stand til: at vælge den rette type databaseteknologi til et givet problem at analysere data og dokumentere dette via standard diagrammeringsteknikker, f.eks. E/R og UML diagrammer at lave et godt databasedesign til et givet problem og argumentere for dette at implementere løsningen ved hjælp af førende industrielle værktøjer at optimere og vedligeholde løsningen. Fagpakken omhandler følgende emner: Operationelle databaser o datamodellering o database-sprog som SQL, triggers og stored procedures o database-design o database-optimering o database-implementering Analytiske databaser o data warehousing o multidimensionelle databaser o On-Line Analytical Processing (OLAP) o data mining Projekt i avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, eksempelvis et af følgende o objektorienterede/objektrelationelle databaser o distribuerede databaser o multidimensionelle databaser o spatiale databaser o temporale databaser o XML databaser o data mining. Enkeltfag 1.3.1: Databasemanagement systemer effektiv håndtering af operationelle data Database Management Systems Effective Management of Operational Data De studerende opnår viden om centrale begreber inden for database management, bl.a. i forhold til databasedesign, spørgesprog, integritet, filstrukturer, indicering og hashing, teknikker til optimering og udførelse af forespørgsler samt transaktioner (herunder fejlhåndtering ( recovery ) og samtidighedskontrol ( concurrrency control )). De studerende opnår desuden erfaring med praktisk anvendelse af udvalgte begreber. Efter gennemførsel af enkeltfaget er de studerende i stand til: at lave databasedesign, der overholder professionelle normer at implementere databasedesignet i de fleste moderne databasesystemer at anvende de centrale dele af spørgesproget SQL 9

10 at forstå, hvorledes et database system udfører SQL forespørgsler at anvende teknikker til at optimere SQL forespørgsler at forstå, hvordan et flerbruger-databasesystem fungerer internt. Faget omhandler følgende emner: Datamodeller o ER modellen, herunder relationen til UML o Den relationelle model, herunder algebra og calculus o SQL, herunder stored procedures og triggers Dataintegritet Databasedesign baseret på normalformer Lagring af data og udførelse af forespørgsler o Filstrukturer o Indicering og hashing o Udførelse af forespørgsler o Optimering af forespørgsler Transaktioner o Transaktionsbegreber o Samtidighedskontrol (concurrency control) o Fejlhåndtering (recovery) Databaseoptimering Introduktion til objektorienteret, objekt-relationel og XML database management. I grupper gennemføres et miniprojekt omkring udvikling af en databaseapplikation. Mundtlig eksamen i grupper (max. tre personer) med udgangspunkt i miniprojekt. Intern censur. Bedømmelse: 13-skala. Løbende aflevering og samlet godkendelse af miniprojektet er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.3.2: Data warehousing og data mining analyse af store datamængder Data Warehousing and Data Mining Analysis of Large Data Sets De studerende opnår viden om og erfaring med anvendelser af teknikker til analyse af store datamængder (business intelligence) såsom data warehousing, On-Line Analytical Processing (OLAP) og data mining. Efter gennemførsel af enkeltfaget er de studerende i stand til: at træffe informerede valg omkring data warehouse arkitektur og data integration at designe et data warehouse vha. multidimensionel modellering at implementere data warehouse designet vha. såvel relationel (ROLAP) som multidimensional (MOLAP) databaseteknologier at designe og implementere programmel til opbygning af data warehouse (ETL) at analysere data warehouset vha. On-Line Analytical Processing (OLAP) værktøjer at vælge den rigtige type data mining metode til en givet problemstilling at udføre data mining på data i data warehouset. Faget omhandler følgende emner: Business intelligence: motivation og introduktion Data Warehousing, herunder o Integration af mange datakilder o Data warehouse arkitektur o Opbygning af et data warehouse: Extract, Transform, Load (ETL) o Data warehouse værktøjer Multidimensionelle databaser, herunder o Multidimensionel modellering, inklusiv håndtering af ændringer o Performance optimering On-line Analytical Processing (OLAP), herunder 10

11 o OLAP implementation: ROLAP/MOLAP/HOLAP o OLAP værktøjer Data mining metoder, herunder o Association rules o Sequential patterns o Clustering o Classification o Data mining værktøjer. I grupper udarbejdes et miniprojekt omkring opbygning af et data warehouse efterfulgt af brug af OLAP og data mining på dette. Mundtlig eksamen i grupper (max. tre personer) med udgangspunkt i et miniprojekt. Intern censur. Bedømmelse: 13-skala. Løbende aflevering og samlet godkendelse af miniprojektet er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.3.3: Avanceret emne i data management teori og praksis Advanced Topic in Data Management - Theory and Practice Gennem projektarbejde med en konkret, velafgrænset problemstilling udvikles praktiske færdigheder i teorier og teknikker inden for avanceret databaseteknologi samt evnen til at lave analyse og evaluering af teknikkernes styrker og svagheder. Det forudsættes, at de studerende inden påbegyndelsen af projektet har opnået kompetencer svarende til gennemførsel af de to første fag. Efter gennemførelse af enkeltfaget er de studerende i stand til: at analysere datahåndteringsbehov for en konkret problemstilling at evaluere forskellige teknikker og teknologier ift. behovene, og vælge de rette at designe en teknisk datahåndteringsløsning for den konkrete problemstilling at implementere løsningen vha. førende industrielle værktøjer. Projektforløb i grupper omkring udvikling af data management funktionalitet for en avanceret anvendelse. Dette kan f.eks. foregå i relation til den studerendes arbejdsplads. Projektet omhandler konkrete avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, typisk et af følgende: objektorienterede og objektrelationelle databaser distribuerede databaser multidimensionelle databaser spatiale databaser temporale databaser XML databaser data mining. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper efterfulgt af mundtlig, ekstern projekteksamen i grupper (max. fire personer). Bedømmelse: 13-skala. 11

12 Fagpakke 1.4: Gode kravspecifikationer et grundlag for succes i store it-projekter Good Requirements Specifications A Basis for Success in Large IT Projects De studerendes kompetence inden for udarbejdelse af kravspecifikationer for it-systemer styrkes. Fagpakken har fokus på at lære de studerende teknikker til at udarbejde kravspecifikationer, som kan tjene to formål: (1) Kunder og brugere kan anvende en kravspecifikation til at validere, at et kommende it-system vil leve op til faktiske behov og ønsker. (2) Softwareudviklere kan anvende en kravspecifikation som et godt udgangspunkt for teknisk design og implementering af et it-system. Kurset fokuserer således på at bygge bro mellem brugerkrav og mere tekniske softwarekrav. Et middel hertil er at introducere notationer og teknikker til at beskrive relevante aspekter af brugernes verden, dvs. af systemers omgivelser. Et andet middel er modellering af systemers opførsel, både i form af simple modeller og, hvor der er behov for det, i form af avancerede modeller. Fagpakken giver de studerende forudsætninger for at vælge specifikationsteknikker, der passer til konkrete software-udviklingsprojekter spændende fra letvægtsteknikker til sværvægtsteknikker. De studerende lærer teknikker til brug ved udarbejdelse af gode kravspecifikationer, bl.a. teknikker til datamodellering og dataflow-modellering. Fagpakken giver indblik i, hvordan disse teknikker anvendes i et samspil. Fagpakken lægger vægt på ikke kun at beskrive selve det betragtede it-system fra et teknisk perspektiv, men også at beskrive relevante aspekter af brugernes verden, dvs. de omgivelser, hvori systemet skal anvendes. I fagpakken anvendes en række konkrete metoder, teknikker og notationer, f.eks. UML. Fagpakken beskriver brug af såvel uformelle beskrivelser (f.eks. prosa), semi-formelle notationer (f.eks. klassediagrammer) som formelle notationer (f.eks. statecharts). Fagpakken omfatter desuden teknikker til at modellere opførslen af komplekse systemer, både simple teknikker og avancerede teknikker til anvendelse ved udvikling af f.eks. distribuerede systemer og indlejrede systemer. Enkeltfag 1.4.1: Basale kravspecifikationsteknikker Basic Requirements Specifications Techniques De studerendes kompetence inden for basale kravspecifikationsteknikker i forbindelse med udarbejdelse af it-systemer styrkes. De studerende opnår kompetence i begrebsmodellering, beskrivelse af omgivelser og arbejdsopgaver, hvor systemet skal anvendes, og simpel modellering af systemers opførsel. Fagpakken giver de studerende forudsætninger for at vælge mellem basale kravspecifikationsteknikker, der passer til konkrete software-udviklingsprojekter spændende fra letvægtsteknikker til sværvægtsteknikker. De studerende lærer teknikker til datamodellering, dataflow-modellering og opførselsmodellering og får indblik i, hvordan disse teknikker anvendes i et samspil. Faget lægger vægt på ikke kun at beskrive selve det betragtede it-system fra et teknisk perspektiv, men også at beskrive de omgivelser, hvori systemet skal anvendes. I faget anvendes en række konkrete metoder, teknikker og notationer, f.eks. UML. Fagpakken beskriver brug af såvel uformelle beskrivelser (f.eks. prosa), semi-formelle notationer (f.eks. klassediagrammer) som formelle notationer (f.eks. statecharts). Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. 12

13 Enkeltfag 1.4.2: Avanceret opførselsmodellering Advanced Behaviour Modelling De studerende får en grundig introduktion til modellering af opførsel, både af it-systemer og af it-systemers omgivelser. De studerende opnår kompetence til at anvende udførelse af modeller og simulation som metoder til af finde, specificere og validere krav, herunder krav til f.eks. distribuerede og indlejrede systemer. De studerende lærer teknikker til at konstruere og simulere eksekverbare opførselsmodeller ved brug af computerværktøjer. Abstrakte, eksekverbare opførselsmodeller kan anvendes til på en billig måde at indfange og beskrive krav til et nyt it-system og til tidlig validering og verifikation af designideer - og dermed til at identificere, analysere og løse problemer tidligt i projektet, før disse ideer bliver materialiseret i den endelige implementering af systemet. De studerende vil få et indblik i Model-Driven Development og Model-Driven Architecture, som er rene modelbaserede tilgange til softwareudvikling. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.4.3: Kravspecifikation i praksis Requirements Specification in Practice Gennem et større projektforløb vil de studerende opnå færdighed i teori og teknikker til kravspecifikation for it-systemer og derigennem blive i stand til at vurdere teknikkernes styrker og svagheder. Større projektforløb vedrørende udformning af en kravspecifikation for konkret it-system, f.eks. et system, som den studerende kender fra sit arbejde. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper. Individuelt, mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Bedømmelse: 13-skala. Ekstern censur. 13

14 Fagpakke 1.: Software: pålidelighed og test Software: Reliability and Test Faglige kompetencer: De studerende opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for emneområdet samt metoder og teknikker til at vurdere og højne softwarepålidelighed. Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af pålidelighed. Der vil blive arbejdet med metoder og teknikker til systematisk review, validering og softwaretest igennem konkrete projekter og reflektion herover. Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidling samt indsigt i de teoretiske grænser for, hvilke garantier der kan opnås gennem test og validering. Fagpakkens mål er at give en bred introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt et dybere teoretisk kendskab såvel som praktisk erfaring inden for udvalgte emner. Fokus er på metoder og teknikker, som har et operationelt sigte, således at den studerende opnår kompetencer, som har direkte relevans for softwareudvikling, softwaretest og projektstyring. Enkeltfag 1..1: Software: pålidelighed og test grundlæggende begreber og teknikker Software: Reliability and Test Fundamental Concepts De studerende opnår fortrolighed med grundlæggende terminologi, samt fundamentale operationelle færdigheder. Fagets mål er at give en fundamental introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt opnå operationel kompetence på det basale niveau. Centrale emner: Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed o Fundamentale begreber og definitioner o Forståelsesrammer og perspektiver o Konsekvenser for software Systematisk review o Teknikker og typer o Processer o Resultater og relationer til test Systematisk test o Begrebsapparat og definitioner o Black-box testing o White-box testing o Metrikker Test typer o Unit testing o Integrations test Udviklingsprocesser o Review og test processer o extreme Testing o Test-drevne processer Værktøjer o JUnit og unit test værktøjer o Coverage tools o Test case generatorer o Mocking Case studies o Gæsteforelæsere fra industrien 14

15 o Warstories fra litteraturen. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..2: Modelbaseret test og validering Modelbased Test and Validation Videregående kompetence inden for pålidelige systemer og test samt specifikke kompetencer inden for modelbaseret test og validering. et er videregående emner inden for emneområdet. Der lægges vægt på avancerede operationelle færdigheder såvel som analyser og reflektioner over case studies. Centrale emner: Introduktion til modelbaseret udvikling o Modeller og deres roller o Life-cycles for MB-udvikling o Model-baseret test o Testing som en proces UML analyse modeller (diagrammer) fra et test perspektiv o Use case diagrammer o Class og package diagrammer o (Message) Sequence charts o State charts Test af concurrent reactivt software (object interaktion), herunder protokoller o Modellering vha FSM (state chart) o Model checking / simulering / test af design modeller o Test case design vha. FSMs (test purposes, fejl-modeller, model-dæknings kriterier, randomisering) Test Realisering o Test-case implementation, fra abstrakte til konkrete/eksekverbare test cases o Automatisk test afvikling o Tracing, observability/controllability, host/target test, test niveauer o Kode-dæknings måling o Konfigurationsstyring Værktøjer o Redigering, syntaks og basale semantiske checks, muligheder for formel verifikation o Testing vha. UML værktøjer o Model checking værktøjer, f.eks. Uppaal o On-line testing, f.eks. vha. Uppaal-Tron Valgfrie temaer, som kan tages op o Sikkerhedskritiske systemer o Fejltolerante systemer. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..3: Softwarepålidelighed (projektarbejde) Software Reliability (Project) Gennem et større projektforløb at afprøve praktisk færdighed i teorier og teknikker fra teoridannelsen inden for softwarepålidelighed, review og test i praksis og derigennem foretage en analyse og evaluering af et reflekteret forhold til teknikkernes styrker og svagheder. 1

16 Større projektforløb omkring et konkret pålidelighedsprojekt, f.eks. et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads, udvikling af ny software eller et open source- projekt. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper. Individuelt, mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Bedømmelse: 13-skala. Ekstern censur. 16

17 Fagpakke 1.6: XML- og webteknologi XML and Web Technologies De studerende opnår overblik over det store kompleks af teknologier, der danner fundamentet for udvikling af web-applikationer og -services baseret på XML. De studerende bliver præsenteret for en række af disse teknologier på et niveau, så de opnår et praktisk kendskab til dem og bliver i stand til at kombinere teknologierne til komplette anvendelser. Fagpakken styrker de studerendes evner til at overskue komplekse systemer, navigere gennem store og uoverskuelige specifikationer samt forholde sig kritisk til industrielle standarder. Fagpakken i XML- og webteknologi giver dig et overblik over teknologierne. Du får praktiske erfaringer med en række af teknologierne, og kritiske diskussioner og sammenligninger indgår i undervisningen. Fagpakken dækker XML og de tilhørende teknologier : DTD, XML Schema, Relax NG, XPath, XSLT, XQuery, DOM, JDOM, JAXB, SAX, STX) www og de tilhørende teknologier:http, SSL, Servlets, JSP, REST, WSDL, SOAP, UDDI. Enkeltfag 1.6.1: XML-teknologi XML Technologies De studerende opnår overblik over og praktisk erfaring med XML-teknologier til repræsentation, specifikation og transformation af data. Faget dækker XML-teknologierne: DTD XML Schema Relax NG XPath XSLT XQuery DOM JDOM JAXB SAX STX. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.2: Web-teknologi Web Technologies De studerende opnår overblik over og praktisk erfaring med web-teknologier til specifikation og udvikling af web-baserede applikationer og -services. Faget dækker web-teknologierne HTTP SSL 17

18 Servlets JSP REST WSDL SOAP UDDI. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.3: Web-projekt Web Project De studerende opnår erfaring med at udvælge og kombinere XML- og web-teknologier til udvikling af realistiske web-services. De studenrede arbejder i grupper med at beskrive et muligt web-system - gerne med udgangspunkt i erfaring fra deres eget arbejde. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der diskuterer mulige designløsninger og fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier. Derefter skal en fungerende prototype af systemet udvikles og beskrives. 1 minutters mundtlig prøve med besvarelse af et udleveret sørgsmål om det system gruppen har udviklet (spørgsmålet udleveres en uge før prøven). Prototypen og rapporten indgår tilsammen i bedømmelsen på lige fod med den mundtlige præstation. 18

19 Fagpakke 2.1: Webapplikationsudvikling Web Application Development De studerende opnår fortrolighed i at arbejde med konstruktion af interaktive multimedier på web. De studerende opnår teoretiske kompetencer inden for hypermedier, hypertekst og web-standarder. De studerende opnår praktiske kompetencer i at designe interaktion til samt strukturere, programmere og implementere et større interaktivt websted. Fagpakken sigter mod, at deltagerne bliver fortrolige med at designe interaktive multimedier til web. I fagpakken arbejdes der med det teoretiske fundament for hypertekst og hypermedier, herunder specielt struktureringsmekanismer, formidlingsmæssige og kollaborative anvendelser, f.eks. WebLogs og e-learning, webarkitektur og anvendelse af webstandarder, herunder specielt XML-baserede standarder, f.eks. XHTML, SMIL, X3D, XLINK, CMS (Content Management Systems), web-services, klient-side programmering og server-side programmering. Enkeltfag 2.1.1: Hypertekst og hypermedier Hypertext and Hypermedia De studerende bliver fortrolige med de basale begreber inden for hypertekst og hypermedier, og hvordan disse udmøntes på web og internet. Basale hypertekst-/hypermedieteori, f.eks. artikler fra New Media Reader Formidlings- og struktureringsteknikker Webarkitektur, herunder kollaborativ arkitektur som WebDAV Webstandarder (XML). Mundtlig, intern, individuel prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Enkeltfag 2.1.2: Webprogrammering Web Development De studerende bliver fortrolige med web-arkitektur og de basale programmeringssprog på web. Klientprogrammering Serverprogrammering Databaseprogrammering. Skriftlig, intern gruppeprøve med censur (1-4 personer pr. gruppe). Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Der stilles i forløbet et antal obligatoriske opgaver; tilfredsstillende besvarelse af disse er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til eksamen. 19

20 Enkeltfag 2.1.3: Websitestrukturering og -implementering Website Structuring and Implementation De studerende bliver fortrolige med design og implementering af en større interaktiv webapplikation. Site-design og mapping XML transformationer, stylesheets, transformation fra tekst til grafik CMS Typisk opgaveprodukt: Website med weblog, chat, afstemninger, upload og lignende. Mundtlig, ekstern gruppeprøve i form af forsvar af projektopgave. Bedømmelse: 13-skala. 20