FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR"

Transkript

1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED <<INSTITUTION>> i IT-VEST SAMARBEJDET 2. september

2 Fagbilag til studieordning for masteruddannelsen i it Dette er fagbilaget til studieordningen for masteruddannelsen i it (MIT). Fagbilaget, der opdateres en gang årligt i forbindelse med revurdering af det aktuelle udbud, indeholder: en oversigt over de fagpakker fra masteruddannelsen i it, der aktuelt udbydes en oversigt over eksamensforhold for fagpakkernes enkeltfag en beskrivelse af mål, indhold og eksamensfordringer for fagpakkerne og deres enkeltfag. Med mindre andet er anført, kan en fagpakke kun benyttes som specialiseringsfagpakke under den specialisering, hvor den er anført. Hvor intet andet er anført, kan en fagpakke benyttes som valgfagpakke inden for en vilkårlig specialisering. Med mindre andet er anført skal en fagpakkes enkeltfag tages i rækkefølge. Hvor intet andet er anført, kan de enkelte fagpakker tages uafhængigt af hinanden. Fagpakkeoversigt Nedenstående tabel viser, hvilke fagpakker der er knyttet til de enkelte specialiseringer, hvilken institution der er ansvarlig for en fagpakke, samt et forventet udbud for de kommende tre semestre. Der kan ske ændring i nedenstående udbud. Udbudet af fagpakker tilrettelægges, så en studerende til ethvert tidspunkt kan færdiggøre sin uddannelse inden for tre år (jf. 10), dog ikke således at den studerende kan kræve en bestemt kombination af fagpakker. Fagpakke Ansvar Starttidspunkt Detailbeskrivelse sidenr. Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed AU Distribuerede realtidssystemer AAU Databaseteknologi... AAU E Gode kravspecifikationer... AU E Software: pålidelighed og test AU F XML- og webteknologi AU E Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling AU F Brugbarhed AAU F Interaktive multimedier AU E Oplevelsesdesign AAU E Interaktive fysiske produkter SDU E Digital æstetik og computerspil AU F Brugerorienteret produktdesign SDU F07 34 Organisation 3.1 Ledelse af virksomhedssystemer HHÅ F Design af e-læring... AAU E It-projektledelse HHÅ E It, kultur og læring i organisationer... AAU F Arbejdspraksis og it AU E Vidensdeling, it og organisation AU F It-medier og kommunikation AU E07 48 sforhold Mindst 1/3 af en fagpakkes ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver (gælder dog ikke fagpakker, der har en anden fagpakke som forudsætning); de eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder masterprojekt (jf. 6 stk. 4 i eksamensbekendtgørelsen). Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået eller Godkendt/Ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af en fagpakkes ECTS-point; det gælder dog ikke for meritoverførte prøver (jf. 10 stk. 2 i eksamensbekendtgørelsen). 2

3 Følgende tabel er en samlet oversigt over prøveforhold for hver enkelt fagpakke og dennes enkeltfag. Fagpakke og enkeltfag ECTS Prøveform Softwarekonstruktion 1.1 It-sikkerhed Introduktion til it-sikkerhed Kryptologi It-sikkerhed i praksis 1.2 Distribuerede realtidssystemer Realtidssystemer Distribuerede systemer Distribuerede realtidssystemer 1.3 Databaseteknologi Databasemanagement systemer Data warehousing og data mining Avanceret emne i data management Gode kravspecifikationer Basale kravspecifikationsteknikker Avanceret opførselsmodellering Kravspecifikation i praksis 1. Software: pålidelighed og test 1..1 Software: pålidelighed og test 1..2 Modelbaseret test og validering 1..3 Softwarepålidelighed (projektarbejde) 1.6 XML- og webteknologi XML-teknologi Web-teknologi Web-projekt Interaktionsdesign og multimedier 2.1 Webapplikationsudvikling Hypertekst og hypermedier Webprogrammering Websitestrukturering og -implementering 2.2 Brugbarhed Interaktionsdesign Usability tests Anvendt brugbarhed 2.3 Interaktive multimedier Medier uden for tid Tidsbundne medier Integration af medier 2.4 Oplevelsesdesign Oplevelsesdesign og digital æstetik Brugercentrerede metoder i oplevelsesdesign Anvendt oplevelsesdesign Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, BE/IB Mundtlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Mundtlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Mundtlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 2. Interaktive fysiske produkter 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala 2.6 Digital æstetik og computerspil 1 Skriftlig, ekstern prøve, 13-skala 2.7 Brugerorienteret produktdesign 1 Mundtlig, ekstern prøve (projekt), 13-skala Organisation 3.1 Ledelse af virksomhedssystemer Teknologiledelse og virksomhedssystemer Procesinnovation og procesledelse Virksomhedssystemer i praksis 3.2 Design af e-læring E-læring fra ide til evaluering a Coaching og e-læring b Læringsstile og e-læring c Video som støtte for e-læring d Social software i e-læring Design af e-læring i praksis It-projektledelse Ledelse ift. beslutningstagere og leverandører Ledelse ift. brugere og projektgruppe It-projektledelse i praksis 3.4 It, kultur og læring i organisationer og institutioner Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala Skriftlig, intern prøve, BE/IB Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, ekstern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Skriftlig, intern prøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 3

4 3.4.1 Organisatorisk forandring og it It-baseret samarbejde og læring It og kultur i organisationen... Skriftlig, intern gruppeprøve, BE/IB Skriftlig, intern gruppeprøve, 13-skala Mundtlig, ekstern gruppeprøve (projekt), 13-skala 3. Arbejdspraksis og it 1 Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala 3.6 Vidensdeling, it og organisation 1 Skriftlig, ekstern gruppeprøve, 13-skala 3.7 It-medier og kommunikation 1 Skriftlig, ekstern, 13-skala 4

5 Beskrivelse af de enkelte fagpakker Fagpakke 1.1: It-sikkerhed IT Security Faglige kompetencer: Fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for it-sikkerhed i relation til udvikling af software samt værktøjer til at analysere it-sikkerhedsproblemer og -løsninger. Praksisorienterede kompetencer: Beherskelse af centrale sikkerhedsrelaterede begreber og evne til at anvende dem i udvikling og vurdering af konkrete løsninger. Akademiske kompetencer: Evne til at abstrahere fra konkrete problemstillinger til mere generelle sikkerhedsmæssige begreber og løsninger. Fagpakken behandler it-sikkerhed ud fra et teknisk perspektiv, dvs. beskriver teknikker til sikring af Fortrolighed Integritet Tilgængelighed. Disse egenskaber vil blive betragtet ud fra tre vinkler: trusler mod dem, f.eks. spoofing, uautoriseret adgang, buffer overflows, osv.; strategier for beskyttelse mod disse trusler, dvs. sikkerhedspolitikker, som f.eks. den der benyttes af Java; og mekanismer til implementering af sikkerhedspolitikker, som f.eks. kryptografi, adgangskontrol, firewalls osv. Der vil være fokus på mekanismer baseret på kryptografi og disses anvendelse, herunder f.eks. public key kryptografi, SSL, VPN, digitale signaturer, trådløs sikkerhed mv. Enkeltfag 1.1.1: Introduktion til it-sikkerhed Introduction to IT Security Kursets mål er at give studerende kendskab til de vigtigste teknikker til sikring af konfidentialitet, integritet og tilgængelighed af it-systemer, herunder: forståelse af de funktionaliteter, kryptologiske metoder kan tilbyde, kendskab til metoder for design af sikre systemer, kendskab til sikkerhedsrisici, der følger af mangelfuldt design eller fejlagtig implementering. Kurset vil indeholde en introduktion til de vigtigste begreber i kryptologi, herunder symmetrisk og asymmetrisk (public key) kryptering, autentificering af meddelelser, digitale signaturer og certifikater. Der vil blive lagt vægt på en forståelse af metodernes funktionalitet og anvendelse, snarere end på de underliggende algoritmer en præsentation af de vigtigste standarder og protokoller, der anvendes ved sikker kommunikation, med eksempler på anvendelser på internettet, herunder f.eks. firewalls, autentificeret nøgleudveksling (SSL), X.09, mv. en introduktion til begreberne sikkerhedspolitik og sikkerhedsmodeller, med eksempler fra f.eks. design af operativsystemer, programmeringssprog, eller sikkerheds-api er. en oversigt over de vigtigste faldgruber : konkrete sikkerhedsrisici, der følger af dårligt design eller implementering, herunder f.eks. overflow angreb, misbrug af sikkerheds-api er, mv. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. De obligatoriske opgaver skal være godkendt, for at den studerende kan tilmelde sig eksamen.

6 Enkeltfag 1.1.2: Kryptologi Cryptology et er, at de studerende opnår en dybere forståelse af, hvordan de mest almindelige krypteringsalgoritmer og protokoller virker, og hvilke sikkerhedsgarantier de kan tilbyde. Kurset vil dække følgende områder: informationsteori, symmetrisk og public key kryptering, digitale signaturer, hash funktioner, key management, og sikre protokoller (f.eks. SSL og IPSec). Desuden vil vi indføre nogle begreber fra talteori og kompleksitet i det omfang, det er nødvendigt. Vi vil se på både teori og anvendelser gennem hele kurset. Som et karakteristisk eksempel kan nævnes, at de digitale signaturer, der rutinemæssigt bruges i ethvert homebanking system kræver brug af både ikke-triviel talteori og væsentlig programmeringsmæssig snilde for at opnå et effektivt system. Mundtlig, intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. De obligatoriske opgaver skal være godkendt, for at den studerende kan tilmelde sig eksamen. Enkeltfag 1.1.3: It-sikkerhed i praksis IT Security in Practice Gennem et projektforløb kombineret med præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis, vil de studerende opnå hands-on erfaring med emneområdet. Kurset vil have to komponenter: Projektforløb, hvor de studerende (evt. i grupper) laver et praktisk projekt. Præsentation af konkrete anvendelser af it-sikkerhed i praksis. I muligt omfang vil der her være indlæg fra virksomheder, som anvender it-sikkerhed. Eksempler på anvendelser er: digital signatur, elektronisk betaling, auktioner, privacy og trådløs sikkerhed. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper (1-4 personer). Individuel ekstern prøve i form af mundtligt forsvar af projektrapport. Bedømmelse: 13-skala. 6

7 Fagpakke 1.2: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Faglige kompetencer: De studerende opnår grundlæggende forståelse af begreber i distribuerede systemer og i realtidssystemer, viden om deres konstruktion, samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Endvidere fås forståelse af de specielle forhold, der gør sig gældende for realtidssystemer herunder multiprogrammeret afvikling af processer med tidskrav. Endelig bliver de studerende i stand til at opbygge distribuerede og realtidssystemer samt at identificere og afhjælpe flaskehalse i dem. Praksisorienterede kompetencer: De studerende får konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af problemstillinger samt erfaringer med industrielle værktøjer til konstruktion. Akademiske kompetencer: Der lægges vægt på de underliggende teorier, begreber og teknikker, på analytiske aspekter samt på formidling af resultater. Efter gennemførsel af fagpakken er de studerende i stand til: at vælge passende proces- og kommunikationsparadigme til et givet problem at analysere og dokumentere et system via relevante diagrammeringsteknikker at lave design for et givet problem og argumentere for dette at implementere designet ved hjælp af industrielle værktøjer at validere løsningen. Fagpakken består af 3 enkeltfag, der dækker henholdsvis distribuerede systemer, realtidssystemer og distribuerede realtidssystemer. For hvert enkeltfag gennemgås relevante teorier, teknikker og værktøjer. Enkeltfag 1.2.1: Realtidssystemer Real-Time Systems Grundlæggende forståelse af begreber i realtidssystemer, viden om deres konstruktion samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Realtidsprogrammering Pålidelighed Realtidskerner og operativsystemer Skeduleringsteori. Der udarbejdes 3 miniprojekter a ca. 10 sider rapport gennem forløbet. Miniprojekterne kan udarbejdes i mindre grupper. Individuel, intern evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af et miniprojekt udvalgt ved lodtrækning. Bedømmelse: 13-skala. varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.2: Distribuerede systemer Distributed Systems Grundlæggende forståelse af begreber i distribuerede systemer, viden om deres konstruktion samt forståelse for fordele og ulemper i deres anvendelse. Struktur af distribuerede systemer Distribuerede algoritmer Distribueret programmering 7

8 Middleware for distribuerede systemer Eksempler på et eller flere distribuerede systemer. Der udarbejdes 3 miniprojekter a ca. 10 sider rapport gennem forløbet. Miniprojekterne kan udarbejdes i mindre grupper. Individuel, intern evaluering med udgangspunkt i en mundtlig fremlæggelse af et miniprojekt udvalgt ved lodtrækning. Bedømmelse: 13-skala. varer normalt en halv time. Enkeltfag 1.2.3: Distribuerede realtidssystemer Distributed Real-Time Systems Viden om konstruktion af distribuerede realtidssystemer, teknikker til analyse af deres opførsel og korrekthed. Realtidsnetværk og protokoller. Skedulering i distribuerede realtidssystemer. Arkitekturer for distribuerede realtidssystemer. Eksempler på konkrete distribuerede realtidssystemer. Der udarbejdes et projekt af middelstørrelse (ca. 30 sider). Projektet kan udføres af mindre grupper. Gruppeeksamen med ekstern censor. Der tages udgangspunkt i projektrapport og en præsentation af projektet. Bedømmelse (individuel): 13-skala. 8

9 Fagpakke 1.3: Databaseteknologi effektiv håndtering af store datamængder Database Technology Effective Management of Large Data Sets Faglige kompetencer: De studerende opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for databaseteknologi samt metoder og teknikker til håndtering af forskellige typer af data, herunder operationelle og analytiske data og deres realisering i f.eks. relationelle, objektrelationelle, multidimensionelle og XML databasesystemer. Praksisorienterede kompetencer: De studerende får konkrete erfaringer med at håndtere forskellige typer af data samt erfaringer med førende industrielle værktøjer til data management. Akademiske kompetencer: Der lægges vægt på de underliggende teorier, begreber og teknikker, på analytiske aspekter samt på formidling af resultater Efter gennemførsel af fagpakken er de studerende i stand til: at vælge den rette type databaseteknologi til et givet problem at analysere data og dokumentere dette via standard diagrammeringsteknikker, f.eks. E/R og UML diagrammer at lave et godt databasedesign til et givet problem og argumentere for dette at implementere løsningen ved hjælp af førende industrielle værktøjer at optimere og vedligeholde løsningen. Fagpakken omhandler følgende emner: Operationelle databaser o datamodellering o database-sprog som SQL, triggers og stored procedures o database-design o database-optimering o database-implementering Analytiske databaser o data warehousing o multidimensionelle databaser o On-Line Analytical Processing (OLAP) o data mining Projekt i avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, eksempelvis et af følgende o objektorienterede/objektrelationelle databaser o distribuerede databaser o multidimensionelle databaser o spatiale databaser o temporale databaser o XML databaser o data mining. Enkeltfag 1.3.1: Databasemanagement systemer effektiv håndtering af operationelle data Database Management Systems Effective Management of Operational Data De studerende opnår viden om centrale begreber inden for database management, bl.a. i forhold til databasedesign, spørgesprog, integritet, filstrukturer, indicering og hashing, teknikker til optimering og udførelse af forespørgsler samt transaktioner (herunder fejlhåndtering ( recovery ) og samtidighedskontrol ( concurrrency control )). De studerende opnår desuden erfaring med praktisk anvendelse af udvalgte begreber. Efter gennemførsel af enkeltfaget er de studerende i stand til: at lave databasedesign, der overholder professionelle normer at implementere databasedesignet i de fleste moderne databasesystemer at anvende de centrale dele af spørgesproget SQL 9

10 at forstå, hvorledes et database system udfører SQL forespørgsler at anvende teknikker til at optimere SQL forespørgsler at forstå, hvordan et flerbruger-databasesystem fungerer internt. Faget omhandler følgende emner: Datamodeller o ER modellen, herunder relationen til UML o Den relationelle model, herunder algebra og calculus o SQL, herunder stored procedures og triggers Dataintegritet Databasedesign baseret på normalformer Lagring af data og udførelse af forespørgsler o Filstrukturer o Indicering og hashing o Udførelse af forespørgsler o Optimering af forespørgsler Transaktioner o Transaktionsbegreber o Samtidighedskontrol (concurrency control) o Fejlhåndtering (recovery) Databaseoptimering Introduktion til objektorienteret, objekt-relationel og XML database management. I grupper gennemføres et miniprojekt omkring udvikling af en databaseapplikation. Mundtlig eksamen i grupper (max. tre personer) med udgangspunkt i miniprojekt. Intern censur. Bedømmelse: 13-skala. Løbende aflevering og samlet godkendelse af miniprojektet er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.3.2: Data warehousing og data mining analyse af store datamængder Data Warehousing and Data Mining Analysis of Large Data Sets De studerende opnår viden om og erfaring med anvendelser af teknikker til analyse af store datamængder (business intelligence) såsom data warehousing, On-Line Analytical Processing (OLAP) og data mining. Efter gennemførsel af enkeltfaget er de studerende i stand til: at træffe informerede valg omkring data warehouse arkitektur og data integration at designe et data warehouse vha. multidimensionel modellering at implementere data warehouse designet vha. såvel relationel (ROLAP) som multidimensional (MOLAP) databaseteknologier at designe og implementere programmel til opbygning af data warehouse (ETL) at analysere data warehouset vha. On-Line Analytical Processing (OLAP) værktøjer at vælge den rigtige type data mining metode til en givet problemstilling at udføre data mining på data i data warehouset. Faget omhandler følgende emner: Business intelligence: motivation og introduktion Data Warehousing, herunder o Integration af mange datakilder o Data warehouse arkitektur o Opbygning af et data warehouse: Extract, Transform, Load (ETL) o Data warehouse værktøjer Multidimensionelle databaser, herunder o Multidimensionel modellering, inklusiv håndtering af ændringer o Performance optimering On-line Analytical Processing (OLAP), herunder 10

11 o OLAP implementation: ROLAP/MOLAP/HOLAP o OLAP værktøjer Data mining metoder, herunder o Association rules o Sequential patterns o Clustering o Classification o Data mining værktøjer. I grupper udarbejdes et miniprojekt omkring opbygning af et data warehouse efterfulgt af brug af OLAP og data mining på dette. Mundtlig eksamen i grupper (max. tre personer) med udgangspunkt i et miniprojekt. Intern censur. Bedømmelse: 13-skala. Løbende aflevering og samlet godkendelse af miniprojektet er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.3.3: Avanceret emne i data management teori og praksis Advanced Topic in Data Management - Theory and Practice Gennem projektarbejde med en konkret, velafgrænset problemstilling udvikles praktiske færdigheder i teorier og teknikker inden for avanceret databaseteknologi samt evnen til at lave analyse og evaluering af teknikkernes styrker og svagheder. Det forudsættes, at de studerende inden påbegyndelsen af projektet har opnået kompetencer svarende til gennemførsel af de to første fag. Efter gennemførelse af enkeltfaget er de studerende i stand til: at analysere datahåndteringsbehov for en konkret problemstilling at evaluere forskellige teknikker og teknologier ift. behovene, og vælge de rette at designe en teknisk datahåndteringsløsning for den konkrete problemstilling at implementere løsningen vha. førende industrielle værktøjer. Projektforløb i grupper omkring udvikling af data management funktionalitet for en avanceret anvendelse. Dette kan f.eks. foregå i relation til den studerendes arbejdsplads. Projektet omhandler konkrete avancerede aspekter af operationelle eller analytiske databaser, typisk et af følgende: objektorienterede og objektrelationelle databaser distribuerede databaser multidimensionelle databaser spatiale databaser temporale databaser XML databaser data mining. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper efterfulgt af mundtlig, ekstern projekteksamen i grupper (max. fire personer). Bedømmelse: 13-skala. 11

12 Fagpakke 1.4: Gode kravspecifikationer et grundlag for succes i store it-projekter Good Requirements Specifications A Basis for Success in Large IT Projects De studerendes kompetence inden for udarbejdelse af kravspecifikationer for it-systemer styrkes. Fagpakken har fokus på at lære de studerende teknikker til at udarbejde kravspecifikationer, som kan tjene to formål: (1) Kunder og brugere kan anvende en kravspecifikation til at validere, at et kommende it-system vil leve op til faktiske behov og ønsker. (2) Softwareudviklere kan anvende en kravspecifikation som et godt udgangspunkt for teknisk design og implementering af et it-system. Kurset fokuserer således på at bygge bro mellem brugerkrav og mere tekniske softwarekrav. Et middel hertil er at introducere notationer og teknikker til at beskrive relevante aspekter af brugernes verden, dvs. af systemers omgivelser. Et andet middel er modellering af systemers opførsel, både i form af simple modeller og, hvor der er behov for det, i form af avancerede modeller. Fagpakken giver de studerende forudsætninger for at vælge specifikationsteknikker, der passer til konkrete software-udviklingsprojekter spændende fra letvægtsteknikker til sværvægtsteknikker. De studerende lærer teknikker til brug ved udarbejdelse af gode kravspecifikationer, bl.a. teknikker til datamodellering og dataflow-modellering. Fagpakken giver indblik i, hvordan disse teknikker anvendes i et samspil. Fagpakken lægger vægt på ikke kun at beskrive selve det betragtede it-system fra et teknisk perspektiv, men også at beskrive relevante aspekter af brugernes verden, dvs. de omgivelser, hvori systemet skal anvendes. I fagpakken anvendes en række konkrete metoder, teknikker og notationer, f.eks. UML. Fagpakken beskriver brug af såvel uformelle beskrivelser (f.eks. prosa), semi-formelle notationer (f.eks. klassediagrammer) som formelle notationer (f.eks. statecharts). Fagpakken omfatter desuden teknikker til at modellere opførslen af komplekse systemer, både simple teknikker og avancerede teknikker til anvendelse ved udvikling af f.eks. distribuerede systemer og indlejrede systemer. Enkeltfag 1.4.1: Basale kravspecifikationsteknikker Basic Requirements Specifications Techniques De studerendes kompetence inden for basale kravspecifikationsteknikker i forbindelse med udarbejdelse af it-systemer styrkes. De studerende opnår kompetence i begrebsmodellering, beskrivelse af omgivelser og arbejdsopgaver, hvor systemet skal anvendes, og simpel modellering af systemers opførsel. Fagpakken giver de studerende forudsætninger for at vælge mellem basale kravspecifikationsteknikker, der passer til konkrete software-udviklingsprojekter spændende fra letvægtsteknikker til sværvægtsteknikker. De studerende lærer teknikker til datamodellering, dataflow-modellering og opførselsmodellering og får indblik i, hvordan disse teknikker anvendes i et samspil. Faget lægger vægt på ikke kun at beskrive selve det betragtede it-system fra et teknisk perspektiv, men også at beskrive de omgivelser, hvori systemet skal anvendes. I faget anvendes en række konkrete metoder, teknikker og notationer, f.eks. UML. Fagpakken beskriver brug af såvel uformelle beskrivelser (f.eks. prosa), semi-formelle notationer (f.eks. klassediagrammer) som formelle notationer (f.eks. statecharts). Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. 12

13 Enkeltfag 1.4.2: Avanceret opførselsmodellering Advanced Behaviour Modelling De studerende får en grundig introduktion til modellering af opførsel, både af it-systemer og af it-systemers omgivelser. De studerende opnår kompetence til at anvende udførelse af modeller og simulation som metoder til af finde, specificere og validere krav, herunder krav til f.eks. distribuerede og indlejrede systemer. De studerende lærer teknikker til at konstruere og simulere eksekverbare opførselsmodeller ved brug af computerværktøjer. Abstrakte, eksekverbare opførselsmodeller kan anvendes til på en billig måde at indfange og beskrive krav til et nyt it-system og til tidlig validering og verifikation af designideer - og dermed til at identificere, analysere og løse problemer tidligt i projektet, før disse ideer bliver materialiseret i den endelige implementering af systemet. De studerende vil få et indblik i Model-Driven Development og Model-Driven Architecture, som er rene modelbaserede tilgange til softwareudvikling. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.4.3: Kravspecifikation i praksis Requirements Specification in Practice Gennem et større projektforløb vil de studerende opnå færdighed i teori og teknikker til kravspecifikation for it-systemer og derigennem blive i stand til at vurdere teknikkernes styrker og svagheder. Større projektforløb vedrørende udformning af en kravspecifikation for konkret it-system, f.eks. et system, som den studerende kender fra sit arbejde. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper. Individuelt, mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Bedømmelse: 13-skala. Ekstern censur. 13

14 Fagpakke 1.: Software: pålidelighed og test Software: Reliability and Test Faglige kompetencer: De studerende opnår fortrolighed med centrale begreber og problemstillinger inden for emneområdet samt metoder og teknikker til at vurdere og højne softwarepålidelighed. Praksisorienterede kompetencer: Fortrolighed med terminologi i relation til analyse og diskussion af pålidelighed. Der vil blive arbejdet med metoder og teknikker til systematisk review, validering og softwaretest igennem konkrete projekter og reflektion herover. Akademiske kompetencer: Der vil blive lagt vægt på analytiske aspekter, metodik og formidling samt indsigt i de teoretiske grænser for, hvilke garantier der kan opnås gennem test og validering. Fagpakkens mål er at give en bred introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt et dybere teoretisk kendskab såvel som praktisk erfaring inden for udvalgte emner. Fokus er på metoder og teknikker, som har et operationelt sigte, således at den studerende opnår kompetencer, som har direkte relevans for softwareudvikling, softwaretest og projektstyring. Enkeltfag 1..1: Software: pålidelighed og test grundlæggende begreber og teknikker Software: Reliability and Test Fundamental Concepts De studerende opnår fortrolighed med grundlæggende terminologi, samt fundamentale operationelle færdigheder. Fagets mål er at give en fundamental introduktion til metoder, teknikker og begrebsapparat inden for emnet softwarepålidelig og softwarekvalitet samt opnå operationel kompetence på det basale niveau. Centrale emner: Begrebsapparat for kvalitet og pålidelighed o Fundamentale begreber og definitioner o Forståelsesrammer og perspektiver o Konsekvenser for software Systematisk review o Teknikker og typer o Processer o Resultater og relationer til test Systematisk test o Begrebsapparat og definitioner o Black-box testing o White-box testing o Metrikker Test typer o Unit testing o Integrations test Udviklingsprocesser o Review og test processer o extreme Testing o Test-drevne processer Værktøjer o JUnit og unit test værktøjer o Coverage tools o Test case generatorer o Mocking Case studies o Gæsteforelæsere fra industrien 14

15 o Warstories fra litteraturen. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..2: Modelbaseret test og validering Modelbased Test and Validation Videregående kompetence inden for pålidelige systemer og test samt specifikke kompetencer inden for modelbaseret test og validering. et er videregående emner inden for emneområdet. Der lægges vægt på avancerede operationelle færdigheder såvel som analyser og reflektioner over case studies. Centrale emner: Introduktion til modelbaseret udvikling o Modeller og deres roller o Life-cycles for MB-udvikling o Model-baseret test o Testing som en proces UML analyse modeller (diagrammer) fra et test perspektiv o Use case diagrammer o Class og package diagrammer o (Message) Sequence charts o State charts Test af concurrent reactivt software (object interaktion), herunder protokoller o Modellering vha FSM (state chart) o Model checking / simulering / test af design modeller o Test case design vha. FSMs (test purposes, fejl-modeller, model-dæknings kriterier, randomisering) Test Realisering o Test-case implementation, fra abstrakte til konkrete/eksekverbare test cases o Automatisk test afvikling o Tracing, observability/controllability, host/target test, test niveauer o Kode-dæknings måling o Konfigurationsstyring Værktøjer o Redigering, syntaks og basale semantiske checks, muligheder for formel verifikation o Testing vha. UML værktøjer o Model checking værktøjer, f.eks. Uppaal o On-line testing, f.eks. vha. Uppaal-Tron Valgfrie temaer, som kan tages op o Sikkerhedskritiske systemer o Fejltolerante systemer. Mundtlig prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal konkrete opgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1..3: Softwarepålidelighed (projektarbejde) Software Reliability (Project) Gennem et større projektforløb at afprøve praktisk færdighed i teorier og teknikker fra teoridannelsen inden for softwarepålidelighed, review og test i praksis og derigennem foretage en analyse og evaluering af et reflekteret forhold til teknikkernes styrker og svagheder. 1

16 Større projektforløb omkring et konkret pålidelighedsprojekt, f.eks. et konkret projekt på den studerendes arbejdsplads, udvikling af ny software eller et open source- projekt. Skriftlig rapport på basis af projektet udarbejdet i grupper. Individuelt, mundtligt forsvar i tilknytning til projektrapporten. Bedømmelse: 13-skala. Ekstern censur. 16

17 Fagpakke 1.6: XML- og webteknologi XML and Web Technologies De studerende opnår overblik over det store kompleks af teknologier, der danner fundamentet for udvikling af web-applikationer og -services baseret på XML. De studerende bliver præsenteret for en række af disse teknologier på et niveau, så de opnår et praktisk kendskab til dem og bliver i stand til at kombinere teknologierne til komplette anvendelser. Fagpakken styrker de studerendes evner til at overskue komplekse systemer, navigere gennem store og uoverskuelige specifikationer samt forholde sig kritisk til industrielle standarder. Fagpakken i XML- og webteknologi giver dig et overblik over teknologierne. Du får praktiske erfaringer med en række af teknologierne, og kritiske diskussioner og sammenligninger indgår i undervisningen. Fagpakken dækker XML og de tilhørende teknologier : DTD, XML Schema, Relax NG, XPath, XSLT, XQuery, DOM, JDOM, JAXB, SAX, STX) www og de tilhørende teknologier:http, SSL, Servlets, JSP, REST, WSDL, SOAP, UDDI. Enkeltfag 1.6.1: XML-teknologi XML Technologies De studerende opnår overblik over og praktisk erfaring med XML-teknologier til repræsentation, specifikation og transformation af data. Faget dækker XML-teknologierne: DTD XML Schema Relax NG XPath XSLT XQuery DOM JDOM JAXB SAX STX. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.2: Web-teknologi Web Technologies De studerende opnår overblik over og praktisk erfaring med web-teknologier til specifikation og udvikling af web-baserede applikationer og -services. Faget dækker web-teknologierne HTTP SSL 17

18 Servlets JSP REST WSDL SOAP UDDI. 90 minutters multiple choice prøve uden forberedelse. Intern prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Godkendelse af et mindre antal programmeringsopgaver er en forudsætning for, at den studerende kan gå til eksamen. Enkeltfag 1.6.3: Web-projekt Web Project De studerende opnår erfaring med at udvælge og kombinere XML- og web-teknologier til udvikling af realistiske web-services. De studenrede arbejder i grupper med at beskrive et muligt web-system - gerne med udgangspunkt i erfaring fra deres eget arbejde. Arbejdet skal munde ud i en rapport, der diskuterer mulige designløsninger og fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige teknologier. Derefter skal en fungerende prototype af systemet udvikles og beskrives. 1 minutters mundtlig prøve med besvarelse af et udleveret sørgsmål om det system gruppen har udviklet (spørgsmålet udleveres en uge før prøven). Prototypen og rapporten indgår tilsammen i bedømmelsen på lige fod med den mundtlige præstation. 18

19 Fagpakke 2.1: Webapplikationsudvikling Web Application Development De studerende opnår fortrolighed i at arbejde med konstruktion af interaktive multimedier på web. De studerende opnår teoretiske kompetencer inden for hypermedier, hypertekst og web-standarder. De studerende opnår praktiske kompetencer i at designe interaktion til samt strukturere, programmere og implementere et større interaktivt websted. Fagpakken sigter mod, at deltagerne bliver fortrolige med at designe interaktive multimedier til web. I fagpakken arbejdes der med det teoretiske fundament for hypertekst og hypermedier, herunder specielt struktureringsmekanismer, formidlingsmæssige og kollaborative anvendelser, f.eks. WebLogs og e-learning, webarkitektur og anvendelse af webstandarder, herunder specielt XML-baserede standarder, f.eks. XHTML, SMIL, X3D, XLINK, CMS (Content Management Systems), web-services, klient-side programmering og server-side programmering. Enkeltfag 2.1.1: Hypertekst og hypermedier Hypertext and Hypermedia De studerende bliver fortrolige med de basale begreber inden for hypertekst og hypermedier, og hvordan disse udmøntes på web og internet. Basale hypertekst-/hypermedieteori, f.eks. artikler fra New Media Reader Formidlings- og struktureringsteknikker Webarkitektur, herunder kollaborativ arkitektur som WebDAV Webstandarder (XML). Mundtlig, intern, individuel prøve med censur. Bedømmelse: 13-skala. Enkeltfag 2.1.2: Webprogrammering Web Development De studerende bliver fortrolige med web-arkitektur og de basale programmeringssprog på web. Klientprogrammering Serverprogrammering Databaseprogrammering. Skriftlig, intern gruppeprøve med censur (1-4 personer pr. gruppe). Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Der stilles i forløbet et antal obligatoriske opgaver; tilfredsstillende besvarelse af disse er en forudsætning for, at den studerende kan indstilles til eksamen. 19

20 Enkeltfag 2.1.3: Websitestrukturering og -implementering Website Structuring and Implementation De studerende bliver fortrolige med design og implementering af en større interaktiv webapplikation. Site-design og mapping XML transformationer, stylesheets, transformation fra tekst til grafik CMS Typisk opgaveprodukt: Website med weblog, chat, afstemninger, upload og lignende. Mundtlig, ekstern gruppeprøve i form af forsvar af projektopgave. Bedømmelse: 13-skala. 20

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 29. juni 2007 1 2 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 20. marts 2009 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 16. november 2010 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED SYDDANSK UNIVERSITET i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 Studieordningen er godkendt 2. juni 201 af Studienævn for Masteruddannelserne på Samfundsog

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 201 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2014 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR

FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT VED i IT-VEST SAMARBEJDET 1. august 2011 1 1 FAGBILAG TIL STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Dette er fagbilaget til studieordningen

Læs mere

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI

Indstilling Master i IT-sikkerhed. Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Indstilling Master i IT-sikkerhed Jette Lundin it-vest leder på Handelshøjskolen Lektor på IFI Baggrund Med it i alting, Supply Change Management, netværksorganisationer og med systemer sammensat af kommunikerende

Læs mere

<> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <> i IT-VEST SAMARBEJDET

<<Institutionens logo>> STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT. Linjen i <<...>> VED <<INSTITUTIONENS NAVN>> i IT-VEST SAMARBEJDET STUDIEORDNING FOR MASTERUDDANNELSEN I IT Linjen i VED i IT-VEST SAMARBEJDET FÆLLES SKABELON 1. april 2015 1 Generel del af studieordning for masteruddannelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I IT STYRK DIN KARRIERE itu.dk/master OM MASTER I IT Master i IT er en videreuddannelse til dig, som ønsker at opnå specialiserede kompetencer inden for relevante IT-faglige

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ENKELTFAGSKURSER OPNÅ NYE KOMPETENCER itu.dk/enkeltfag OM ENKELTFAG Hvert semester udbyder IT-Universitetet omkring 80 forskellige kurser. Et enkeltfagskursus tager 12-16 uger,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. It og sprog, 2013-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i It og sprog, 2013-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for Multimediedesigner

Studieordning for Multimediedesigner Studieordning for Multimediedesigner Erhvervsakademiuddannelsen (AK) inden for medie og kommunikation Studieordningens fælles del v/landsnetværket for Multimediedesigner, januar 2013 Studieordningens institutionsdel

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 8 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik

Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Information til virksomheder om Datamatiker & Pba i Softwareudvikling i praktik Business Unit Erhvervsakademiet Lillebælt hse@vejlehs.dk tlf: 7216 2898 Hvorfor er det en god ide at have en IT-studerende

Læs mere

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del

Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del Studieordning Datamatiker uddannelsen Fælles del 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 0 2. Uddannelsens struktur... 1 3. Uddannelsens kerneområder og ECTS omfang... 1 3.1 Kerneområdet Programmering...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014

Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 Studieordning Master of Business Administration Aalborg Universitet 2012 Med ændring pr. 1. februar 2014 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt

Læs mere

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon -

Data Warehouse Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Data Warehouse 4. sem. datamatiker uddannelse Tietgen Skolen Odense Skrevet af Troels Markvard Andersen (DM08228) Knowledge is Power - Sir Francis Bacon - Troels Markvard Andersen Side 1 af 8 Forord /

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO

Studieordning for kandidatuddannelsen i. It, Kommunikation og Organisation. cand.it. ITKO Studieordning for kandidatuddannelsen i It, Kommunikation og Organisation cand.it. ITKO Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Syddansk Universitet i Odense Denne studieordning er udarbejdet på baggrund

Læs mere

Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier

Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier Studieordning for IT-Vest Masteruddannelse i Informationsteknologi, linien i Multimedier INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION...3 2. FORMÅL...3 3. KVALIFIKATIONER...4 4. INDHOLD...4 5. ADGANGSKRAV...4 6.

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET

Csaudk. Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It INSTITUT FOR DATALOGI SCIENCE & TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET Bachelororientering Bachelororientering Forår 2013 Valgfrie kurser på bacheloruddannelsen i It Csaudk Vigtige valg Krav til studieprogrammet Praktiske oplysninger valgfrie kurser? kandidat eller ej? slides

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Om forretningsmæssige kompetencer

Om forretningsmæssige kompetencer Om forretningsmæssige kompetencer Uddanner universiteterne kun i det de forsker i? DI, Industriens Hus - 22. september 2009 Jørn Johansen JoJ@delta.dk www.deltaaxiom.com www.delta.dk Tlf.: 72194421 1 Delta

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Studieordning del 3-2014

Studieordning del 3-2014 Studieordning del 3-2014 Valgfag Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.1 Revideret august 2014 Side 0 af 6 del 3 Valgfag 1. Valgfrie uddannelseselementer...2 2. Valgfaget Android...2 3.

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING)

BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen BACHELOR (BSc) I TEKNISK VIDENSKAB (SOFTWARE ENGINEERING) Bachelor of Science (BSc) in Engineering (Software Engineering) Gældende

Læs mere

Studieordning 2014 Fælles del

Studieordning 2014 Fælles del Studieordning 2014 Fælles del Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret august 2014 Side 0 af 16 Indhold Fælles del 1. Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder...

Læs mere

Studieordning del 4-2014

Studieordning del 4-2014 Studieordning del 4-2014 Fagbeskrivelser Datamatiker AP Graduate in Computer Science Version 1.2 Revideret januar 2015 Side 0 af 10 Indhold del 4 Fagbeskrivelser 1. Faget Programmering (PRO)...2 2. Faget

Læs mere

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver

Kapitel 9: Beskrivelse af uddannelsens enkelte discipliner og prøver DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET STUDIEKONTORET studieordning for Masteruddannelse i Sundhedsantropologi Struktur Kapitel 1: Formål Kapitel 2: Uddannelsesstruktur Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser

Læs mere

Vejledning og Vejleder

Vejledning og Vejleder Vejledning for modulet Vejledning og Vejleder Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet, bygger på

Læs mere

Curriculum vitae. Personlige oplysninger. Præsentation. Projekterfaring

Curriculum vitae. Personlige oplysninger. Præsentation. Projekterfaring Curriculum vitae Personlige oplysninger Navn: Michael Sig Adresse: Hesseløgade 4, 3.th. 2100 København Ø Telefonnr.: 40 97 50 49 www: www.sig-logik.dk Email: michael@sig-post.dk Alder: 32 år (født d. 21.9.1974)

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen

Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Information til virksomheden om praktik på datamatikeruddannelsen Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores datamatikere. Her har vi samlet information

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Teknisk Gymnasium Skive Tekniske Skole

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science)

Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Studieordning for bacheloruddannelsen i datalogi (eng. Computer Science) Vedtaget af Datalogisk Studienævn 2004-09-21 De overordnede bestemmelser, der danner ramme for denne studieordning, er fastlagt

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole

Jordbrugsteknolog JT 10-12. Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Jordbrugsteknolog JT 10-12 Uddannelsesplan for 4. semester på Erhvervsakademiet Lillebælt / Dalum Landbrugsskole Forord Pludselig er du nået til 4. semester på Jordbrugsteknologuddannelsen på Erhvervsakademiet

Læs mere

Sidefagssupplering i medievidenskab

Sidefagssupplering i medievidenskab Sidefagssupplering i medievidenskab Center for Medievidenskab udbyder sidefagssupplering i medievidenskab fra efteråret 2003. Undervisningen består af to moduler: Første modul er i medieproduktion, der

Læs mere

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz

DIKUs Undervisningsudvalg. Vedr.: 41. møde den 1. november 2012. Sagsbehandler: Lisa Ibenfeldt Schultz D A T A L O G I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET DIKUs Undervisningsudvalg R E F E R A T 28. NOVEMBER 2012 Vedr.: 41. møde den 1. november 2012 DATALOGISK INSTITUT Sagsbehandler:

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2013-2015 Institution Rybners Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Informationsteknologi B Jeppe Moritz Led Hold 3.E, Årgang 2012 Oversigt over undervisningsforløb

Læs mere

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis

Fagbeskrivelse. 6 ugers selvvalgt uddannelse. E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Fagbeskrivelse 6 ugers selvvalgt uddannelse E-handel Digital markedsføring Online kommunikation Strategisk kommunikation Kommunikation i praksis Velkommen til vores program for 2014! Tak fordi du har valgt

Læs mere

PROCESLEDER / KONSULENT

PROCESLEDER / KONSULENT PROCESLEDER / KONSULENT UDFYLDER KRAVENE DOL & DIL / 10 ECTS For tilmelding eller yderligere BLIV PROCESKONSULENT MED KANT OG TEORETISK BALLAST Bliv klædt på til udvikling, fascilitering og evaluering

Læs mere

Velfærdsteknologi i praksis

Velfærdsteknologi i praksis AKADEMIUDDANNELSE Velfærdsteknologi i praksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til ansatte inden for social-og sundhedområdet og det

Læs mere

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en

Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Information til virksomheden om praktik på multimediedesigneruddannels en Kære virksomhed, Tak fordi du sammen med Cphbusiness vil være med til at færdiguddanne vores multimediedesignere. Her har vi samlet

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning.

Studerende, der optages til kurset Academic English pr. 1. september 2006 eller senere, skal studere efter denne ordning. 'HW+XPDQLVWLVNH)DNXOWHWV8GGDQQHOVHU 6WXGLHRUGQLQJIRUNXUVHW$FDGHPLF(QJOLVK 8GEXGWLVDPDUEHMGHPHG'HW,QWHUQDWLRQDOH.RQWRU %$QLYHDX RUGQLQJHQ 8QGHU8GGDQQHOVHVEHNHQGWJ UHOVHQDI )DFXOW\RI+XPDQLWLHV &XUULFXOXPIRUWKHHOHFWLYHVWXG\LQ$FDGHPLF(QJOLVK

Læs mere

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation

Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation Virksomhedspraktik (praktikophold) Professionsbachelor i Engelsk og IT-baseret markedskommunikation marts 2011 S Y D D A N S K U N I V E R S I T E T INDLEDNING Professionsbacheloruddannelsen i Engelsk

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Ændringer på Diplom i it

Ændringer på Diplom i it Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point

Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Grafisk design og kommunikation Vægt i uddannelsen 10 ECTS-point Mål Med udgangspunkt i teori inden for grafisk design skal kurset kvalificere de studerende til at kunne analysere samspillet mellem form

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

Multimediedesigner. Vedvarende. energi

Multimediedesigner. Vedvarende. energi Multimediedesigner Vedvarende energi Eksamensprojekt 2. sem. maj. 2014 - jun. 2014 Problemstilling Vedvarende energi er en samlebetegnelse for bioenergi, vindenergi, solenergi og andre teknologier, der

Læs mere

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1

Kursus-introduktion. IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Kursus-introduktion IT Sikkerhed Efterår 2012 04/09/2012 ITU 0.1 Praktiske bemærkninger Kurset T6 (12 undervisningsuger): Forelæsninger (Lokale 4A22), Tirsdag 8:00 9:50 Øvelser (Lokale 4A54, 4A56), Tirsdag

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING

2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING 2. SEMESTER PROJEKT 3 INTERAKTIONSUDVIKLING Baggrund Udgangspunktet er projekt 2, dvs. en blog om cupcakes, hvor målgruppe, afsender og modtager allerede er defineret. Du bliver nu bedt om at udvikle et

Læs mere

It i gymnasiet En ny start

It i gymnasiet En ny start It i gymnasiet En ny start Michael E. Caspersen Center for Scienceuddannelse Aarhus Universitet It for alle It, et alment fag kreativt revolutionerende grænseoverskridende meningsfuldt udbud for alle inspiration

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD

Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Studieordning for uddannelse i musikalsk akkompagnement til dans MAD Forsøgsordning 2008-2010 & 2010-2012 1 Indholdsfortegnelse Forord.side 3 Formål.side 4 Adgangskrav, ansøgning og optagelse.side 5 Uddannelsens

Læs mere

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk

CPH WEST, Kursusafdelingen 33 88 00 00 - kursus@cphwest.dk www.cphwest.dk Praktiske oplysninger for ledige: Udfyld tilmeldingsskemaet "AR 45", som du finder under Tilbud til ledige / Links. Vigtigt at du læser vejledningen på side 3 i tilmeldingsskemaet. 1. Medbring skemaet

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 7. Relationer og interaktioner. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 7 Relationer og interaktioner Professionsbachelor i sygepleje sfortegnelse Introduktion til modul 7 beskrivelsen.3 Studieaktivitetsmodel for modul 7.5

Læs mere

Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder.

Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder. .NET UDVIKLER NATIONALITET: DANSK PROFIL Dygtig.NET / C# udvikler med stor erfaring fra både offentlige organisationer og private virksomheder. Stor erfaring omkring databasedesign, datahåndtering og MS

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh

Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København. Forelæsning 3: E-R modellering. 17. februar 2005. Forelæser: Rasmus Pagh Databasesystemer, forår 2005 IT Universitetet i København Forelæsning 3: E-R modellering 17. februar 2005 Forelæser: Rasmus Pagh Forelæsningen i dag Datamodellering hvad, hvornår, hvorfor og hvordan? Business

Læs mere

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem:

Du skal være opmærksom på følgende obligatoriske kurser, hvis du ikke allerede har taget dem: Student Affairs and Programmes Direkte tlf.: 7218 5094 E-mail: aeli@itu.dk 24. marts 2015 Ændringer på Diplom i it Kære studerende på Diplom i it, IT-Universitetet i København stopper optaget på Diplom

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 12/15 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Campus Vejle HHX Informationsteknologi niveau

Læs mere

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget

Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Akademiuddannelsen - Fagudbud Foråret 2014 Undervisning i dagtimerne: Fagmodul Datoer Tidspunkt Eksamen Forløb for SVUberettiget Pris ledige Kommunikation & formidling Kommunikation i praksis 26.-27.03.,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Grundforløb 2013 til studieretningsforløb 2014 Institution EUC Vest Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Kommunikation/it C Jeppe Moritz Led Htx 2013-2014, 1. E Oversigt

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012

STUDIEORDNING for Akademiuddannelse i Informationsteknologi. Revideret 01.07.2012 for Akademiuddannelse i Informationsteknologi Revideret 01.07.2012 Studieordningen er gældende fra 1. juli 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Uddannelsens formål 3. Uddannelsens varighed 4. Uddannelsens

Læs mere