Arbejdsdirektoratet, 26. marts G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren"

Transkript

1 Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

2 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? A-kassemedlemmer Lønmodtagerbegrebet Beskæftigelseskravet HVORNÅR SKAL DER BETALES? Ved afskedigelse Ved hjemsendelse Ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse Ved arbejdsfordeling Ved nedsættelse af arbejdstiden HVORNÅR ER DET 1., 2. OG 3. LEDIGHEDSDAG? HVOR MEGET SKAL DER BETALES? Hvor meget skal der betales ved afskedigelse? Hvor meget skal der betales ved hjemsendelse? Hvor meget skal der betales ved ophør i opgaveog tidsbestemt ansættelse? Hvor meget skal der betales ved arbejdsfordeling? Hvor meget skal der betales ved nedsættelse af arbejdstiden? HVOR MANGE GANGE SKAL DER BETALES? Ved opsigelse Ved afskedigelse Hvis lønmodtageren opnår fuld beskæftigelse på G-dagene Hvis lønmodtageren skriftligt inden ansættelsens ophør tilbydes fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver med mindst samme timetal, og lønmodtageren afslår tilbudet Hvis lønmodtageren modtager sygedagpenge eller afholder ferie i tilslutning til arbejdsophøret Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren Hvis arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure Hvis arbejdsgiveren ikke kan betale for G-dage p.g.a. konkurs eller betalingsstandsning Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, og ansættelsen har varet mindst 3 måneder Hvis lønmodtageren har været i beskæftigelse - fx jobtræning eller individuel jobtræning - med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvis en tjenestemand overgår til rådighedsløn Ved hjemsendelse TRO- OG LOVE-ERKLÆRING OG BETALINGSTIDSPUNKT ARBEJDSGIVERENS OPLYSNINGSPLIGT LØNMODTAGERENS OPLYSNINGSPLIGT MANGLENDE BETALING STRAF KLAGEBESTEMMELSER MV GEBYRER 14 2

3 Hvem skal have betaling for G- dage? Lønmodtagere, der er medlem af en a-kasse, og som opfylder beskæftigelseskravet. 1.1 A-kassemedlemmer Både offentlige og private arbejdsgivere skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) til lønmodtagere, der er medlemmer af en dansk a-kasse. Arbejdsgiveren kan i tvivlstilfælde få bekræftet hos a-kassen, om lønmodtageren er medlem eller ej. Henvendelsen kræver ikke lønmodtagerens samtykke. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede lønmodtagere har ret til at få betaling for G-dage. Pligten til at betale for G-dage gælder kun, hvis lønmodtageren er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fratrædelsen. Det betyder fx, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale for G- dage til en lærling eller elev, der først optages som medlem af en a-kasse på baggrund af afslutningen af uddannelsen som lærling eller elev. Er lærlingen eller eleven i forvejen medlem af en a-kasse, skal arbejdsgiveren betale for G-dage. Arbejdsgiverens pligt til at betale er ikke betinget af, at lønmodtageren har ret til dagpenge. Lønmodtageren har fx ret til betaling for G-dage, selvom medlemskabet af a-kassen har været så kortvarigt, at lønmodtageren endnu ikke har opnået ret til dagpenge. En efterlønsmodtager, der har arbejde i efterlønsperioden, har også ret til betaling for G-dage ved arbejdets ophør. Det samme gælder en lønmodtager, der har været beskæftiget hos en dansk arbejdsgiver i udlandet. 1.2 Lønmodtagerbegrebet Der skal kun betales for G-dage til lønmodtagere. Et eller flere af følgende forhold er retningsgivende for, om medarbejderen er lønmodtager: Arbejdsgiveren betaler arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til ATP. Medarbejderen er omfattet af ferieloven. Medarbejderen er omfattet af funktionær loven. Medarbejderen har krav på dækning fra Lønmodtagernes Garantifond ved arbejdsgiverens konkurs. En medarbejder, der sideløbende med lønmodtagerarbejde får dagpenge under aktivering, eller statens uddannelsesstøtte (SU), har ret til betaling for G-dage ved afskedigelse eller hjemsendelse fra lønmodtagerarbejdet. 1.3 Beskæftigelseskravet Lønmodtageren har kun ret til betaling for G- dage, når der forud for arbejdsophøret har været en vis tilknytning til arbejdsgiveren. Lønmodtageren skal sammenlagt have haft et antal faktiske arbejdstimer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer) hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret. Aflønningsformen er ikke afgørende. 3

4 Eksempel 1: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 15 timer Uge 2: 20 timer Uge 3: 20 timer Uge 4: 25 timer Lønmodtageren har sammenlagt haft 80 timers arbejde. Beskæftigelseskravet vil være opfyldt efter 74 timer timers arbejde. Dvs., efter at lønmodtageren i uge 4 har haft 19 arbejdstimer. Eksempel 2: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 37 timer Uge 2: 37 timer Der har sammenlagt været 74 timers arbejde, og beskæftigelseskravet vil være opfyldt, når lønmodtageren i uge 2 har haft 37 arbejdstimer. Alle timer, hvor der er udtalt løn for udført arbejde, regnes med til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette gælder også overarbejdstimer. Timer, hvor der ikke arbejdes, men udbetales løn fx under ferie, sygdom og i forbindelse med fritstilling, tælles derimod ikke med. Om opgørelse af 4-ugersperioden, se under eksempel 3. Hvis en lønmodtager har en lavere ugentlig arbejdstid end 37 timer, der overenskomstmæssigt svarer til fuld tid, anses beskæftigelseskravet for opfyldt efter færre end 74 timer. Det kan fx være natarbejde, hvor der betales fuld overenskomstmæssig løn for 34 timer. Beskæftigelseskravet anses da for opfyldt efter 2 ugers arbejde (68 timer). Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde. Ved arbejde som underviser indregnes ved fastsættelsen af beskæftigelseskravet den forberedelsestid, der udbetales løn for. I nogle tilfælde er det ikke muligt at afgøre, hvor mange arbejdstimer lønmodtageren har haft i de sidste 4 uger af ansættelsen. Arbejdet betragtes i disse tilfælde som ukontrollabelt. Ved ukontrollabelt arbejde fastsættes arbejdstiden ved omregning af indtægten med en særlig omregningssats. Før omregning fratrækkes de udgifter fra indtægten, der er godkendt som fradragsberettigede af skattemyndighederne. Det kan fx være transportudgifter og udgifter til arbejdstøj. Omregningssatsen offentliggøres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, aktuelle satser, arbejdsløshedsdagpenge. Omregningssatsen er pr. 3. januar 2011 fastsat til 205,52 kr. Satsen reguleres én gang årligt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Eksempel 3: En provisionslønnet sælger uden aftalt arbejdstid har de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret haft en indtægt på kr. før skat, men efter fradrag af transportudgifter. Antallet af arbejdstimer beregnes på baggrund af indtægten til: kr. : 205,52 kr. = 97,31 timer. Beskæftigelseskravet er derfor opfyldt. Hvis lønmodtageren i 4-ugers-perioden forud for arbejdsophøret har været fraværende på grund af fx: sygdom ferie søgnehelligdage 4

5 overenskomstmæssige fridage konflikt fritstillingsperiode forlænges 4-ugers-perioden bagud med antallet af sådanne dage. Eksempel 4: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 15 timer Uge 2: 0 timer (sygdom) Uge 3: 30 timer Uge 4: 20 timer Uge 5: 9 timer Beskæftigelseskravet er opfyldt, når den 74. time er præsteret i uge 5. 4-ugersperioden forlænges med 1 uge bagud pga. sygdom i uge 2. 4-ugers-perioden forlænges dog ikke for dag til dag ansatte. 2.0 Hvornår skal der betales? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage ved: afskedigelse hjemsendelse ophør af opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende arbejdsfordeling nedsættelse af arbejdstiden Bemærk: Arbejdsgiverens betalingspligt er betinget af, at beskæftigelseskravet mv. nævnt i afsnit er opfyldt. 2.1 Ved afskedigelse En arbejdsgiver skal som udgangspunkt betale for G-dage til en lønmodtager, som arbejdsgiveren afskediger. Der skal dog ikke ske betaling, hvis der foreligger en bortfaldsgrund. Der henvises til afsnit Hvis lønmodtageren fx i tilslutning til afskedigelsen begynder på et kursus, skal der betales for G-dage, selvom kurset giver ret til kursusgodtgørelse. Hvis en lønmodtager er ansat på fast nedsat arbejdstid med 2 ugentlige fridage, fx tirsdag og torsdag, skal der ikke betales for G-dage disse dage, da lønmodtageren ikke er afskediget. Ved kollektiv ferielukning på en virksomhed skal lønmodtageren ikke have betaling for G- dage, hvis lønmodtageren fortsat er ansat efter ferielukningen. Er lønmodtageren derimod afskediget op til ferielukningen, skal der betales for G-dage. Dette gælder, uanset om lønmodtageren har ret til dagpenge i ferielukningsperioden. Det gælder dog ikke, hvis lønmodtageren holder ferie i forbindelse med ophøret. Der henvises til afsnit Ved hjemsendelse En arbejdsgiver skal ved hjemsendelse betale for G-dage til lønmodtageren. En lønmodtager anses for hjemsendt, når arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er indstillet, fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel mv., og arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale løn. En hjemsendelsesperiode afbrydes ikke af arbejdsgiverens betaling for forgæves fremmøde. Der skal dog ikke ske betaling, hvis der foreligger en bortfaldgrund. Der henvises til afsnit

6 2.3 Ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse Ved ophør i opgavebestemt ansættelse, fx i et vikariat, skal lønmodtageren efter opgavens afslutning have betaling for G-dage. Er omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering fastlagt på forhånd, skal medlemmet ikke have betaling for G-dage, før ansættelsen er endeligt ophørt. Eksempel: En lønmodtager er ansat i et gartneri til plukning af grøntsager og er ifølge gældende overenskomst ansat til varierende deltidsarbejde med opsigelsesvarsel. Lønmodtageren kan ikke hjemsendes, når der ikke er mere arbejde. Den daglige arbejdstid afhænger af den produktmængde, der er at plukke den pågældende dag. Da der hver dag er en given produktmængde at plukke, er omfanget af arbejdsopgaven fastlagt på forhånd, og lønmodtageren skal ikke have betaling for G-dage, før ansættelsen er endeligt ophørt. Ophør i en tidsbegrænset ansættelse giver ret til betaling for G-dage, selvom ophørstidspunktet er fastsat ved ansættelsesaftalens indgåelse. Også ved ophør i dag til dag ansættelse, fx inden for vikarområdet, reservetjenere og lignende, skal arbejdsgiveren betale for G-dage, da lønmodtageren betragtes som opsagt hver dag ved arbejdets ophør. Indgår vikaren derimod i en vagtplan med faste arbejdsfrie dage, skal der først betales for G- dage, når vikariatet er endeligt ophørt. 2.4 Ved arbejdsfordeling Arbejdsgiveren skal betale for G-dage pr. anmeldt arbejdsfordelingsordning. Betalingen skal ske for de første 3 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen. Der skal dog ikke betales for G-dage på ny, hvis samme arbejdsfordeling forlænges, og forlængelsen ikke kræver Det Regionale Beskæftigelsesråds godkendelse. Ved forlængelse af en arbejdsfordeling, som kræver godkendelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd, skal der altid betales for G- dage. Eksempel: En arbejdsfordeling, som er anmeldt til 10 uger, forlænges med 3 uger. Lønmodtageren har ret til betaling for G-dage for de første 3 dage ved fordelingens begyndelse, men ikke ved dens forlængelse, da den samlede længde af fordelingen ikke overstiger 13 uger. Forlængelse udover 13 uger medfører, at arbejdsfordelingen skal godkendes af Det Regionale Beskæftigelsesråd, og der skal i det tilfælde betales for G-dage på ny. 2.5 Ved nedsættelse af arbejdstiden Hvis lønmodtagerens arbejdstid nedsættes efter pålæg fra arbejdsgiveren, skal der betales for G- dage for den ledighed, der opstår på de første 3 dage med nedsat arbejdstid. Er den nedsatte arbejdstid aftalt således, at medarbejderen har faste ugentlige fridage, skal der ikke løbende betales godtgørelse for disse dage, men kun de første 3 dage med nedsat arbejdstid. Eksempel: En fuldtidsansat lønmodtager får nedsat arbejdstiden med 2 hele dage om ugen (tirsdag og onsdag). Lønmodtageren skal have betaling for G- dage for den første arbejdsfri tirsdag og onsdag samt den følgende tirsdag, men skal herefter ikke have yderlig betaling for G-dage p.g.a. ændringen i arbejdstiden. 6

7 3.0 Hvornår er det 1., 2. og 3. ledighedsdag? Lønmodtagerens 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) er de 3 første ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, hvis lønmodtageren har været i fuld beskæftigelse (7,4 timer) på fratrædelsesdagen. Hvis lønmodtageren har været i delvis beskæftigelse (under 7,4 timer) på fratrædelsesdagen, og har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den kalenderuge, hvor fratrædelsen sker, er 1., 2. og 3. ledighedsdag også de første 3 ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Eksempel: 1 En lønmodtager har i en årrække været ansat hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 8 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 8 timer Fredag: 5 timer Lønmodtageren fratræder fredag.1., 2. og 3. ledighedsdag er de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage (mandag, tirsdag og onsdag i den følgende uge). Hvis lønmodtageren derimod har været i delvis beskæftigelse (under 7,4 timer) på fratrædelsesdagen, og ikke har haft fuldoverenskomstmæssig arbejdstid i den kalenderuge, hvor fratrædelsen sker, er fratrædelsesdagen1. ledighedsdag. Eksempel: 2 En lønmodtager har i en årrække været ansat hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 8 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 4 timer Lønmodtageren fratræder fredag. Fredag er 1. ledighedsdag og den efterfølgende ordinære arbejdsdag er 2. og 3.ledighedsdag (mandag og tirsdag i den følgende uge). For dag til dag ansatte (fx løsarbejdere og vikarer), der kun har været i delvis beskæftigelse på fratrædelsesdagen, er denne 1. ledighedsdag, uanset om lønmodtageren har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i ugen. 1., 2. og 3. ledighedsdag kan være en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, hvis lønmodtageren normalt skulle have arbejdet på dagene. Hvis lønmodtageren afskediges eller hjemsendes lige inden en overenskomstmæssig fridag, en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, der normalt er lønmodtagerens fridag, er 1., 2. og 3. ledighedsdag det, der ville have været lønmodtagerens 3 førstkommende ordinære arbejdsdage. Da det ikke er muligt at fastslå, om en vikar/afløser normalt arbejder på en søgnehelligdag, lørdag eller søndag, vil en vikar/afløser, der fratræder før sådanne dage først have 1. ledighedsdag den efterfølgende fx mandag. Der gælder særlige regler om G-dage ved hjemsendelse. Der henvises til afsnit

8 4.0 Hvor meget skal der betales? Det er omfanget af lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og/eller 3. ledighedsdag, der er afgørende for, om der skal betales for en hel eller en halv G-dag pr. dag. Betalingen for 1 G-dag svarer til 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Pr. 3. januar 2011 er beløbet 766 kr. Betaling for ½ G-dag svarer til 3,7/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Pr. 3. januar 2011 er beløbet 383 kr. Dagpengesatsen og dermed betalingen for G- dage reguleres en gang årligt første mandag i det nye år og offentliggøres på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, aktuelle satser, arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsgiverens betaling sker med den sats, der gælder på tidspunktet, hvor 1., 2. og 3. G-dag ligger. Det er uden betydning, at fx beskæftigelseskravet er opfyldt og fratrædelsen sker på et tidspunkt, hvor satsen endnu ikke er blevet reguleret. Hvis lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og 3. ledighedsdag overstiger 4 timer pr. dag, skal der betales for 1 hel G-dag pr. dag. Hvis lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og 3. ledighedsdag er på 4 timer eller derunder pr. dag, skal der betales for ½ G-dag pr. dag. Satsernes størrelse er de samme, uanset om lønmodtageren har været deltidsansat og/eller er deltidsforsikret medlem af a-kassen. Ledigheden på 1., 2. og 3. ledighedsdag beregnes - bortset fra ved hjemsendelse - altid i forhold til 7,4 timer pr. dag. Der henvises til afsnit 4.2. Bemærk: Arbejdsgiverens betalingspligt i eksemplerne i afsnit er betinget af, at beskæftigelseskravet mv. nævnt i afsnit er opfyldt. 4.1 Hvor meget skal der betales ved afskedigelse? Afskediges en lønmodtager efter fuldtidsarbejde på fratrædelsesdagen, skal der betales for G-dage for den ledighed, der er pr. dag på de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Dette uanset om lønmodtageren opnår delvis beskæftigelse hos samme eller en anden arbejdsgiver. Eksempel 1: En lønmodtager afskediges efter at have været ansat i fuldtidsbeskæftigelse. Lønmodtageren får hos en anden arbejdsgiver 5 timers arbejde på 1. ledighedsdag og 3 timers arbejde på 2. ledighedsdag og er fuldt ledig på 3. ledighedsdag. Ledigheden på 1. ledighedsdag er 7,4 timer - 5 timer = 2,4 timer og er på 2. ledighedsdag 7,4 timer - 3 timer = 4,4 timer. Der skal derfor betales for en halv G-dag (1. ledighedsdag) og for to hele G-dage (2. og 3. ledighedsdag). Eksempel 2: Hvis lønmodtageren afskediges uden at opnå fuldtidsarbejde på fratrædelsesdagen, og lønmodtageren ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den sidste kalenderuge i ansættelsen, er 1. ledighedsdag fratrædelsesdagen, og der skal betales for G- dage for den ledighed, der er denne dag. Ledigheden beregnes ved at trække arbejdstimerne fra 7,4 timer. Størrelsen af G-dagsbetalingen for de efterfølgende dage afhænger af medlemmets ledighed på disse dage. Arbejdstidens placering på dagene har ingen betydning ved opgørelsen af ledigheden. 8

9 Eksempel 3: En vikar ansættes i 4 timer en onsdag fra kl til kl og får fuldtidsbeskæftigelse om torsdagen og fredagen. Der skal betales for en halv G-dag onsdag (1. ledighedsdag), da ledigheden udgør: 7,4 timer - 4 timer = 3,4 timer, mens der ikke skal ske betaling for torsdag og fredag, idet lønmodtageren er i fuld beskæftigelse. 4.2 Hvor meget skal der betales ved hjemsendelse? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage for den samlede ledighed, der er på hjemsendelsesdagen og frem til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages. Der skal dog maksimalt betales for 3 hele G-dage pr. hjemsendelse. Hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder, skal der betales for en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal der betales for en hel G-dag. Hvis medlemmet er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal der betales for en hel og en halv G-dag. Hvis medlemmet er hjemsendt i mere end 11, 4 timer, men ikke over 14,8 timer skal en arbejdsgiver betale 2 hele G-dage. Hvis et medlem er hjemsendt mere end 14,8 timer, med ikke over 18,8 timer, skal arbejdsgiveren betale 2 hele og en halv G-dage. Hvis et medlem er hjemsendt mere end 18,8 timer, skal en arbejdsgiver betale 3 hele G-dage. En arbejdsgiver skal dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse. Eksempel 1: En lønmodtager hjemsendes efter 3 timers arbejde p.g.a. dårligt vejr, og arbejdet genoptages næste morgen. Lønmodtageren skulle have arbejdet 8 timer på hjemsendelsesdagen. Der skal betales for 1 hel G-dag, da ledigheden er 8 timer - 3 timer = 5 timer. Hvis arbejdet genoptages den efterfølgende dag ved normal arbejdstids begyndelse, udgør ledigheden forskellen mellem lønmodtagerens arbejdstimer på hjemsendelsesdagen og de timer, som lønmodtageren skulle have haft denne dag. Eksempel 2: En lønmodtager hjemsendes efter 4 timers arbejde på den dag, hvor lønmodtageren skulle have haft 7 timers arbejde, og arbejdet genoptages næste morgen. Der skal betales for en halv G-dag, da ledigheden under hjemsendelsen udgør 7 timer - 4 timer = 3 timer. Eksempel 3: En lønmodtager er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag: 8 timer Onsdag: 7 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 7 timer Da lønmodtageren om mandagen hjemsendes ved arbejdsdagens begyndelse, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet 8 timer, og arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstidsbegyndelse, skal arbejdsgiveren kun betale for en G-dag, idet der ikke skal betales mere end for én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse. 9

10 Eksempel 4: En lønmodtager er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag: 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer) Onsdag: 7 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 7 timer Hvor meget, der skal betales, afhænger af, hvor mange timer medlemmet er hjemsendt i sammenhæng (antallet af medlemmets ledighedstimer) pr. hjemsendelse. De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over 7,4 timer, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen i 2 timer. Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer. Der skal derfor betales for en hel og en halv G- dag, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end 7,4 timer men ikke over 11,4 timer. 4.3 Hvor meget skal der betales ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage ved ophør af opgave- eller tidsbestemt ansættelse fx efter afslutningen af et vikariat. Der skal dog ikke betales efter et vikariat i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen oprindeligt har været aftalt til at vare mindst 3 måneder, eller ved afslutningen af en beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4.4 Hvor meget skal der betales ved arbejdsfordeling? Arbejdsgiveren skal betale for en hel G-dag pr. dag for de første 3 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen. 4.5 Hvor meget skal der betales ved nedsættelse af arbejdstiden? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage beregnet efter den ledighed, der er på de første 3 ordinære arbejdsdage med nedsat arbejdstid. Eksempel 1: En lønmodtagers arbejdstid nedsættes fra fuld tid til 5 timer pr. dag. Der skal betales for en halv G- dag pr. dag for de første 3 dage med nedsat arbejdstid, da ledigheden er 7,4 timer - 5 timer = 2,4 timer pr. dag. Eksempel 2: En lønmodtager arbejder således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 0 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 8 timer Fredag: 6 timer Arbejdstiden nedsættes mandag, onsdag og torsdag med 2 timer pr. dag. Der skal betales for en halv G-dag mandag og for en halv G-dag onsdag og torsdag, da ledigheden er på 8 timer - 6 timer = 2 timer pr. dag. 5.0 Hvor mange gange skal der betales? Arbejdsgiveren skal maksimalt betale dagpengegodtgørelse 16 gange til samme lønmodtager inden for ét kalenderår. Heri medregnes betaling for såvel hele som halve G- dage. Hvis arbejdsgiveren i et kalenderår fx har betalt for en hel og to halve G-dage, har arbejdsgiveren betalt for tre af de maksimalt 16 G-dage. 10

11 6.0 Hvornår skal der ikke betales? 6.1 Ved opsigelse Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage til en lønmodtager, der opsiger sin stilling. 6.2 Ved afskedigelse Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage til en afskediget lønmodtager bortfalder: Hvis lønmodtageren opnår fuld beskæftigelse på G-dagene. Hvis lønmodtageren har været i fuldtidsarbejde og efter arbejdsophøret opnår mindst 7,4 timers arbejde på hver af de første 3 ordinære arbejdsdage hos en anden arbejdsgiver. Opnås beskæftigelsen hos samme arbejdsgiver, vil de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage blive 1., 2. og 3. ledighedsdag. Eksempel: En fuldtidsansat lønmodtager får de første 3 ordinære arbejdsdage efter afskedigelsen arbejde hos en anden arbejdsgiver i 8 timer pr. dag i tidsrummet fra kl Der skal ikke betales for G-dage, da lønmodtageren er i fuldtidsarbejde på G-dagene Hvis lønmodtageren skriftligt inden ansættelsens ophør tilbydes fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver med mindst samme timetal, og lønmodtageren afslår tilbudet. Dette forudsætter dog, at tilbudet er på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis tilbudet ikke er fremsat skriftligt af arbejdsgiveren, men arbejdsgiveren på anden måde kan dokumentere, at lønmodtageren er blevet tilbudt arbejde på ovennævnte vilkår, skal der ikke betales for G-dage Hvis lønmodtageren modtager sygedagpenge eller afholder ferie i tilslutning til arbejdsophøret. Ved i tilslutning til arbejdsophøret forstås, at lønmodtageren på de dage, der ville have været lønmodtagerens G-dage, modtager sygedagpenge eller afholder ferie Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren. Lønmodtageren har ikke krav på betaling for G- dage, hvis afskedigelsen væsentligt skyldes forhold hos lønmodtageren. Får lønmodtageren en karantæne for selvforskyldt ledighed, anses afskedigelsen altid for væsentligt at kunne tilregnes lønmodtageren. Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage bortfalder ikke, hvis afskedigelsen skyldes lønmodtagerens sygefravær, medmindre lønmodtageren modtager sygedagpenge på G- dagene Hvis arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure. Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage bortfalder over for alle lønmodtagere i en virksomhed, hvor arbejdet er ophørt som en direkte eller indirekte følge af en strejke eller lockout på virksomheden eller på anden virksomhed. Eksempel: Et slagteri har udliciteret rengøringen til et rengøringsselskab og er nødsaget til at indstille slagtearbejdet, da der på grund af strejke eller lockout i rengøringsselskabet ikke kan blive gjort rent på slagteriet. Arbejdsophør i denne situation 11

12 anses for nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, og arbejdsgiveren skal derfor ikke betale for G-dage. Force majeure anerkendes som bortfaldgrund, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedsstandsning eller -lukning på grund af udefra kommende ekstraordinære arbejdshindringer, som arbejdsgiveren ikke havde eller burde have forudset, og som arbejdsgiveren ikke kunne have forhindret ved at foretage modforanstaltninger. Eksempel 1: En virksomhed ødelægges af en omfattende brand, og medarbejderne må sendes hjem. Arbejdsgiveren skal i denne situation ikke betale for G-dage. Eksempel 2: På grund af en omfattende blokade af grænseovergangene kan let fordærvelige eksportvarer ikke passere grænseovergangene. Må en virksomhed af den grund standse eller lukke for sin produktion og sende sine medarbejdere hjem, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage. Det forudsættes dog, at hjemsendelsen alene skyldes virksomhedsstandsningen eller lukningen Hvis arbejdsgiveren ikke kan betale for G-dage p.g.a. konkurs eller betalingsstandsning Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, og ansættelsen har varet mindst 3 måneder Hvis lønmodtageren har været i beskæftigelse - fx jobtræning eller individuel jobtræning - med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvis en tjenestemand overgår til rådighedsløn. Der skal heller ikke betales for G-dage ved tjenestemandens efterfølgende overgang til tjenestemandspension. 6.3 Ved hjemsendelse Der skal ikke betales for G-dage ved en hjemsendelse, hvis lønmodtageren p.g.a. overarbejde i løbet af kalenderugen (mandag til søndag) opnår fuld, overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver. Er lønmodtageren deltidsforsikret, skal der ikke betales for G-dage, hvis lønmodtageren indenfor samme kalenderuge opnår arbejde i mindst 30 timer hos samme arbejdsgiver. Eksempel: En fuldtidsforsikret lønmodtager er beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt pga. vejrlig) Tirsdag: 0 timer (fortsat hjemsendt) Onsdag: 0 timer (fortsat hjemsendt) Torsdag: 10 timer Fredag: 10 timer Lørdag: 9 timer Søndag: 9 timer Der skal ikke betales for G-dage mandag, tirsdag og onsdag, da lønmodtageren opnår fuld, overenskomstmæssig arbejdstid i ugen. 12

13 7.0 Tro- og love-erklæring og betalingstidspunkt Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter arbejdsophøret bede lønmodtageren om at give en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har været i fuldtidsarbejde, har fået sygedagpenge eller har holdt ferie på G-dagene. Der stilles ingen krav til tro- og loveerklæringens udformning. Lønmodtagerens ret til betaling for G-dage falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt herom. Arbejdsgiveren skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling, enten efter lønmodtagerens arbejdsophør, hjemsendelse mv. eller efter, at lønmodtageren har givet en erklæring på tro og love. 8.0 Arbejdsgiverens oplysningspligt En arbejdsgiver skal på lønmodtagerens lønseddel oplyse, når der betales for G-dage. Oplysningen kan gives ved fx at angive beløbets størrelse. Der skal herefter fremgå, hvor mange gange arbejdsgiveren har betalt for G-dage til lønmodtageren i kalenderåret. Der stilles ikke særlige krav til lønsedlernes udformning. Skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, fordi lønmodtageren har fået betaling for G- dage 16 gange i kalenderåret, skal arbejdsgiveren give oplysninger herom. Lønsedler kan anvendes som dokumentation for, hvor mange gange arbejdsgiveren har betalt for G-dage. Oplysningerne fra arbejdsgiveren skal som minimum opfylde de krav, som fremgår af bilaget til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling for 1., 2. og 3. ledighedsdag. 9.0 Lønmodtagerens oplysningspligt Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter, at medlemmet er fratrådt, kræve at lønmodtageren giver en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har haft fuldtidsbeskæftigelse, ikke har fået sygedagpenge eller ikke har afholdt ferie på G-dagene. Medlemmets ret til betaling for G-dage falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt om det Manglende betaling A-kassen skal hjælpe lønmodtageren med at få arbejdsgiveren til at betale for G-dage, hvis: 1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og 2) lønmodtageren beder a-kassen om hjælp, og 3) a-kassen finder, at medlemmet har ret til betaling for G-dage. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler inden 14 dage efter, at arbejdsgiveren har modtaget en anmodning fra a-kassen herom, og a-kassen fortsat mener, at lønmodtageren har krav på betaling for G-dage, lægger a-kassen beløbet for G-dage ud til lønmodtageren. 13

14 Arbejdsgiverens betaling for G-dage skal, når a-kassen har lagt beløbet ud, ske til. Arbejdsdirektoratet. A-kassen sender herefter sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen. Lønmodtageren, arbejdsgiveren, a-kassen og Arbejdsdirektoratet modtager kopi af afgørelsen fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Gebyrer Den part, der ikke får medhold ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling, skal betale et gebyr på 200 kr. inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne. Gebyret i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse er på kr., som skal betales til Arbejdsdirektoratet. Har lønmodtageren ifølge afgørelsen ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Modtages betalingen ikke rettidigt, kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af gebyr til Arbejdsdirektoratet og restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger ved inddrivelsen Straf En arbejdsgiver kan pålægges bødestraf, hvis arbejdsgiveren ikke betaler for G-dage. Arbejdsgiveren kan endvidere pålægges bødestraf, hvis lønsedlerne ikke indeholder de krævede oplysninger Klagebestemmelser mv. Lønmodtageren og arbejdsgiveren har ret til at få Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling for G-dage. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg orienterer sagens parter og lønmodtagerens a-kasse om, at sagen vil blive behandlet. Herefter vil a-kassen ikke kunne lægge betaling for G-dage ud. 14

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail.

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail. Forord Denne orientering handler om de regler, der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Her omtaler vi kort de muligheder, der findes for ledige samt de rettigheder og pligter, der følger med at

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I bekendtgørelse nr. XX af XX 2015 med senere ændringer er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 3 Selvbetjening side 3 Afmelding på jobcentret side 3 CV skal på jobnet.dk side 4 Kundenummer

Læs mere

en del af Vejledning til nyledige

en del af Vejledning til nyledige en del af Vejledning til nyledige 2 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 4 Selvbetjening side 4 Afmelding på jobcentret side 4 CV skal på jobnet.dk side 5 Kundenummer

Læs mere

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser?

Retningslinier for en god ansættelse. værktøj2001. Er du ung i huset eller børnepasser? Retningslinier for en god ansættelse værktøj2001 Er du ung i huset eller børnepasser? Er du ung i huset eller børnepasser er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte. Pjecen har til formål at beskrive,

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø

Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø Velkommen til introduktionskursus dag 2 Personalejura & Arbejdsmiljø Dagens program 10.00-10:15 Velkommen og aftaler om dagens forløb 10:15 12:30 Personalejura Et overblik Love, regler og aftaler på arbejdsmarkedet

Læs mere

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale.

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale. UDDANNELSESBOG AFSNIT: 1. LØNAFTALE mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET, DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING og FAGLIGT FÆLLES

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 3 Selvbetjening... 3 Afmelding på jobcentret... 3 CV skal på jobnet.dk... 4 Kundenummer og password...

Læs mere

Vejledning til nyledige

Vejledning til nyledige Vejledning til nyledige 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret... 4 Selvbetjening... 4 Afmelding på jobcentret... 4 CV skal på jobnet.dk... 5 Kundenummer og password...

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE

Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Om at få... fleksibel efterløn FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Efterlønsordningen er fleksibel... Efterlønsbevis... Ret til efterløn... Fuldtid eller deltid... Efterlønssatser... 2-års-reglen - skattefri

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer

LANDSOVERENSKOMST. Lærervikarer 2010 2012 LANDSOVERENSKOMST Lærervikarer O V E R E N S K O M S T mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og Lærernes Centralorganisation (LC) for lærervikarer 2010 2012 INDHOLD 1 Overenskomstens område... 3

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse.

Ansættelsesaftalen skal gives til medarbejderen senest 2. hverdag efter ansættelsesforholdets begyndelse. Vejledning Til ansættelser i henhold til Transportoverenskomst for chauffører, flyttearbejdere, grænseoverskridende transport og dagrenovation indgået mellem DTLs arbejdsgiverforening og 3F I ovennævnte

Læs mere

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om feriedagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. XX1625 af XX21. XXX december 20102015 er der fastsat regler om feriedagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder

Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Tilskudsmuligheder - ved ansættelse af medarbejder Indhold 1. Videnpilot 1 2. Fagpilot 2 3. Voksenlærling 3 4. Privat løntilskud 4 5. Virksomhedspraktik 5 6. Jobrotation 6 7. Mentorordning 7 8. Isbryderordning

Læs mere

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E

Værd at vide: Når du er ledig. F O A s A K A S S E Værd at vide: Når du er ledig F O A s A K A S S E Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler Arbejdskrav

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF TEKNISK LANDSFORBUND: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 1 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed

Læs mere

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE

Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Selvstændig... virksomhed som hovedbeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Sådan er reglerne... Betingelser for at blive medlem af 3Fs a-kasse... Ægtefæller - registrerede partnere... Ret til dagpenge...

Læs mere

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC)

DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) OVERENSKOMST for Lærervikarer 2014 2017 mellem DANSK ERHVERV ARBEJDSGIVER OG LÆRERNES CENTRALORGANISATION (LC) Indhold 1 Overenskomstens område 4 2 Arbejdstid 5 3 Løn 5 4 Specialundervisning og vidtgående

Læs mere

Vejledning til lov om seniorjob

Vejledning til lov om seniorjob Page 1 of 7 VEJ nr 9071 af 27/02/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 13-03-2008 Beskæftigelsesministeriet Den fulde tekst Vejledning til lov om seniorjob Indholdsfortegnelse: Indledning Kapitel 1. Lovens

Læs mere

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig

Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE. Når du er ledig Værd at vide: FOA FAG OG ARBEJDES ARBEJDSLØSHEDSKASSE Når du er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 5 Samtaler Sygdom Ferie CV Transporttid Rådighedssamtaler

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Om at stå til rådighed

Om at stå til rådighed Arbejdsdirektoratet August 2009 Om at stå til rådighed INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. BEKRÆFTET ARBEJDSSØGNING...3 3. DIT CV...3 4. SAMTALER MV. HOS JOBCENTERET OG ANDEN AKTØR...4 5. KONTAKTEN MED DIN A-KASSE...4

Læs mere

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen

Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen Ferie og arbejdstid v/ Jacob Sand og Ditte Grundtvig Larsen 00. Program Program Ferie Ferieloven kort Ferie og fratræden Ferie og sygdom Arbejdstid Tilrettelæggelse af arbejdet arbejdsgivers ledelsesret

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden)

Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) ANSÆTTELSESKONTRAKT 1. Parterne Mellem virksomheden [virksomhedens navn], beliggende [virksomhedens adresse], (herefter kaldet virksomheden) og medundertegnede [medarbejderens navn], boende [medarbejderens

Læs mere

Kelly-koncernen har hovedsæde i Troy, Michigan i USA og har siden opstarten i 1946 udviklet sig til en dynamisk virksomhed med kontorer verden over.

Kelly-koncernen har hovedsæde i Troy, Michigan i USA og har siden opstarten i 1946 udviklet sig til en dynamisk virksomhed med kontorer verden over. Velkommen hos Kelly! Vi er glade for at byde dig velkommen som medarbejder hos Kelly. I den forbindelse vil vi gerne kort introducere os selv: Kelly Services er en af verdens største rekrutterings- og

Læs mere

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge)

Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) Side 1 Vejledning til ændring af ferieaftalen (uhævede feriepenge) 1. Indledning Med virkning for optjeningsåret 2002, dvs. ferieåret 2003/2004, er Ferieloven ændret. Den kommunale ferieaftale er ligeledes

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 1)

Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet 1) Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet LBK nr 692 af 20/08/2002 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig

Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. er ledig Marts 2009 Værd at vide: Når du F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E er ledig Indhold I arbejde igen vi hjælper dig på vej 3 Udbetaling af dagpenge kend spillereglerne 4 Aktivt arbejdssøgende

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Nyansat og hvad så? august 2013

Nyansat og hvad så? august 2013 august 2013 Nyansat og hvad så? Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere, børnehaveklasseledere

Læs mere

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar)

Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Vejledning til ansættelseskontrakt til midlertidig hjælp (vikar) Denne ansættelseskontrakt er til brug ved ansættelse af midlertidig hjælp af maks. en måneds varighed. Skal ansættelsesforholdet løbe længere

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Nyansat - og hvad så? september 2014

Nyansat - og hvad så? september 2014 Nyansat - og hvad så? september 2014 Velkommen i folkeskolen! Som nyansat kan det i starten være vanskeligt at danne sig et overblik over de mange spilleregler, der gælder for overenskomstansatte lærere,

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Gode råd om... ferie

Gode råd om... ferie Gode råd om... ferie INDHOLD Reglerne for ferie 3 Optjening 3 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 6 Ferie med feriegodtgørelse 6 Fradrag ved ferieafholdelse

Læs mere

Personalehåndbog Per Pedersen A/S

Personalehåndbog Per Pedersen A/S Personalehåndbog Per Pedersen A/S Indledning Denne personalehåndbog er tænkt som en hjælp for alle medarbejdere. Personalehåndbogen kan bruges som et opslagsværk, hvor man kan søge oplysninger om virksomheden,

Læs mere

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse. På vej. til ledighed

A-kasseinformation. Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse. På vej. til ledighed A-kasseinformation Forbundet af It-professionelle It-fagets a-kasse På vej til ledighed Forbundet af It-professionelle prosa.dk Telefon: 3336 4141 Fax: 3391 9044 prosa@prosa.dk formand@prosa.dk faglig@prosa.dk

Læs mere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere

Arbejdsgivers rettigheder og pligter. Orientering til udenlandske arbejdsgivere Arbejdsgivers rettigheder og pligter Orientering til udenlandske arbejdsgivere Indhold INDLEDNING... 2 ARBEJDSSKADESIKRING... 3 TEGNING AF FORSIKRING FOR ARBEJDSULYKKER... 3 SIKRING FOR ERHVERVSSYGDOMME...

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1.

Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. Vejledning BKD Til funktionærkontrakt Butiks- og kontoransatte omfattet af Butiksoverenskomsten med BKD-særaftale Medarbejdere ansat efter 1. marts 2012 Vejledningen kan alene benyttes til virksomheder,

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB

YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB YDELSESSERVICE KØBENHAVN GUIDE TIL ARBEJDSGIVERE OM SENIORJOB JANUAR 2014 INDHOLD S. 02 1. BORGER I SENIORJOB S. 02 Fuldtid/deltidsbeskæftigelse S. 02 Refusion for ansat i seniorjob S. 03 2. REGLER FOR

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv.

UDKAST. Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. UDKAST Bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. I medfør af 65, stk. 6 og 7, og 91, stk. 11, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2014, og 35,

Læs mere

Refusion af sygedagpenge

Refusion af sygedagpenge GODE RÅD OM Refusion af sygedagpenge 2007 REFUSION AF SYGEDAGPENGE Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse 1. Arbejdsgiverperioden 3 2. Betingelser 3 2.1 Beskæftigelseskrav 4 2.2 Kommunens opfølgning,

Læs mere

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig.

Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. Ledig og hvad nu? Ledig og hvad nu? Her i pjecen kan du søge svar på en række spørgsmål, der typisk melder sig hos dig, der er blevet ledig. y Hvilke papirer skal du aflevere? y Hvordan bliver dagpengene

Læs mere

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed

Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Januar 2012 Efterløn samtidig med selvstændig virksomhed Det er muligt at nedtrappe arbejdet i din virksomhed og gå på efterløn. Det er desværre ofte meget svært at få tilladelse til at drive selvstændig

Læs mere

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1

GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 GODE RÅD OM... ferie SIDE 1 indhold 3 Reglerne for ferie 3 Optjening 4 Afholdelse af ferie 4 Ferie i en opsigelsesperiode 4 Betaling under ferien 5 Ferie med løn 5 Ferie med feriegodtgørelse 5 Fradrag

Læs mere

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær

Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær Eksempel på ansættelseskontrakt for funktionær (Opfindelser & Kreativitet anbefaler at bruge professionel assistance i det konkrete tilfælde.) 1. Aftalens parter og arbejdssted (Navn og adresse på medarbejder)

Læs mere

Bekendtgørelse af Ferielov 1)

Bekendtgørelse af Ferielov 1) Bekendtgørelse af Ferielov 1) Herved bekendtgøres lov nr. 396 af 31. maj 2000 om ferie med de ændringer, der følger af lov nr. 133 af 20. marts 2002, lov nr. 1039 af 17. december 2002, lov nr. 1200 af

Læs mere

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet.

Formål. På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Kontaktpersonen Formål På menighedsrådets vegne varetage ledelsen af de kirkefunktionærer, der er ansat i sognet. Som kontaktperson sikre, at medarbejdernes ressourcer anvendes bedst muligt, til glæde

Læs mere

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet

Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet Dansk Metal Lønforsikring sikrer din økonomi, hvis du mister jobbet 2012 Selv den bedste kan miste jobbet! Arbejdsløshed kan ramme selv den bedste. De færreste kan klare det voldsomme fald i indkomsten,

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere