Arbejdsdirektoratet, 26. marts G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010. G-dage. Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren"

Transkript

1 Arbejdsdirektoratet, 26. marts 2010 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

2 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? A-kassemedlemmer Lønmodtagerbegrebet Beskæftigelseskravet HVORNÅR SKAL DER BETALES? Ved afskedigelse Ved hjemsendelse Ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse Ved arbejdsfordeling Ved nedsættelse af arbejdstiden HVORNÅR ER DET 1., 2. OG 3. LEDIGHEDSDAG? HVOR MEGET SKAL DER BETALES? Hvor meget skal der betales ved afskedigelse? Hvor meget skal der betales ved hjemsendelse? Hvor meget skal der betales ved ophør i opgaveog tidsbestemt ansættelse? Hvor meget skal der betales ved arbejdsfordeling? Hvor meget skal der betales ved nedsættelse af arbejdstiden? HVOR MANGE GANGE SKAL DER BETALES? Ved opsigelse Ved afskedigelse Hvis lønmodtageren opnår fuld beskæftigelse på G-dagene Hvis lønmodtageren skriftligt inden ansættelsens ophør tilbydes fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver med mindst samme timetal, og lønmodtageren afslår tilbudet Hvis lønmodtageren modtager sygedagpenge eller afholder ferie i tilslutning til arbejdsophøret Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren Hvis arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure Hvis arbejdsgiveren ikke kan betale for G-dage p.g.a. konkurs eller betalingsstandsning Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, og ansættelsen har varet mindst 3 måneder Hvis lønmodtageren har været i beskæftigelse - fx jobtræning eller individuel jobtræning - med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvis en tjenestemand overgår til rådighedsløn Ved hjemsendelse TRO- OG LOVE-ERKLÆRING OG BETALINGSTIDSPUNKT ARBEJDSGIVERENS OPLYSNINGSPLIGT LØNMODTAGERENS OPLYSNINGSPLIGT MANGLENDE BETALING STRAF KLAGEBESTEMMELSER MV GEBYRER 14 2

3 Hvem skal have betaling for G- dage? Lønmodtagere, der er medlem af en a-kasse, og som opfylder beskæftigelseskravet. 1.1 A-kassemedlemmer Både offentlige og private arbejdsgivere skal betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) til lønmodtagere, der er medlemmer af en dansk a-kasse. Arbejdsgiveren kan i tvivlstilfælde få bekræftet hos a-kassen, om lønmodtageren er medlem eller ej. Henvendelsen kræver ikke lønmodtagerens samtykke. Både fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede lønmodtagere har ret til at få betaling for G-dage. Pligten til at betale for G-dage gælder kun, hvis lønmodtageren er medlem af en a-kasse på tidspunktet for fratrædelsen. Det betyder fx, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale for G- dage til en lærling eller elev, der først optages som medlem af en a-kasse på baggrund af afslutningen af uddannelsen som lærling eller elev. Er lærlingen eller eleven i forvejen medlem af en a-kasse, skal arbejdsgiveren betale for G-dage. Arbejdsgiverens pligt til at betale er ikke betinget af, at lønmodtageren har ret til dagpenge. Lønmodtageren har fx ret til betaling for G-dage, selvom medlemskabet af a-kassen har været så kortvarigt, at lønmodtageren endnu ikke har opnået ret til dagpenge. En efterlønsmodtager, der har arbejde i efterlønsperioden, har også ret til betaling for G-dage ved arbejdets ophør. Det samme gælder en lønmodtager, der har været beskæftiget hos en dansk arbejdsgiver i udlandet. 1.2 Lønmodtagerbegrebet Der skal kun betales for G-dage til lønmodtagere. Et eller flere af følgende forhold er retningsgivende for, om medarbejderen er lønmodtager: Arbejdsgiveren betaler arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til ATP. Medarbejderen er omfattet af ferieloven. Medarbejderen er omfattet af funktionær loven. Medarbejderen har krav på dækning fra Lønmodtagernes Garantifond ved arbejdsgiverens konkurs. En medarbejder, der sideløbende med lønmodtagerarbejde får dagpenge under aktivering, eller statens uddannelsesstøtte (SU), har ret til betaling for G-dage ved afskedigelse eller hjemsendelse fra lønmodtagerarbejdet. 1.3 Beskæftigelseskravet Lønmodtageren har kun ret til betaling for G- dage, når der forud for arbejdsophøret har været en vis tilknytning til arbejdsgiveren. Lønmodtageren skal sammenlagt have haft et antal faktiske arbejdstimer, der svarer til fuld overenskomstmæssig arbejdstid i 2 uger (normalt 2 x 37 timer) hos samme arbejdsgiver inden for de sidste 4 uger før arbejdsophøret. Aflønningsformen er ikke afgørende. 3

4 Eksempel 1: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 15 timer Uge 2: 20 timer Uge 3: 20 timer Uge 4: 25 timer Lønmodtageren har sammenlagt haft 80 timers arbejde. Beskæftigelseskravet vil være opfyldt efter 74 timer timers arbejde. Dvs., efter at lønmodtageren i uge 4 har haft 19 arbejdstimer. Eksempel 2: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 37 timer Uge 2: 37 timer Der har sammenlagt været 74 timers arbejde, og beskæftigelseskravet vil være opfyldt, når lønmodtageren i uge 2 har haft 37 arbejdstimer. Alle timer, hvor der er udtalt løn for udført arbejde, regnes med til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Dette gælder også overarbejdstimer. Timer, hvor der ikke arbejdes, men udbetales løn fx under ferie, sygdom og i forbindelse med fritstilling, tælles derimod ikke med. Om opgørelse af 4-ugersperioden, se under eksempel 3. Hvis en lønmodtager har en lavere ugentlig arbejdstid end 37 timer, der overenskomstmæssigt svarer til fuld tid, anses beskæftigelseskravet for opfyldt efter færre end 74 timer. Det kan fx være natarbejde, hvor der betales fuld overenskomstmæssig løn for 34 timer. Beskæftigelseskravet anses da for opfyldt efter 2 ugers arbejde (68 timer). Hvis arbejdet ikke er overenskomstdækket, tages der udgangspunkt i den normale ugentlige arbejdstid i en overenskomst for tilsvarende eller lignende arbejde. Ved arbejde som underviser indregnes ved fastsættelsen af beskæftigelseskravet den forberedelsestid, der udbetales løn for. I nogle tilfælde er det ikke muligt at afgøre, hvor mange arbejdstimer lønmodtageren har haft i de sidste 4 uger af ansættelsen. Arbejdet betragtes i disse tilfælde som ukontrollabelt. Ved ukontrollabelt arbejde fastsættes arbejdstiden ved omregning af indtægten med en særlig omregningssats. Før omregning fratrækkes de udgifter fra indtægten, der er godkendt som fradragsberettigede af skattemyndighederne. Det kan fx være transportudgifter og udgifter til arbejdstøj. Omregningssatsen offentliggøres af Arbejdsmarkedsstyrelsen og kan findes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, aktuelle satser, arbejdsløshedsdagpenge. Omregningssatsen er pr. 3. januar 2011 fastsat til 205,52 kr. Satsen reguleres én gang årligt af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Eksempel 3: En provisionslønnet sælger uden aftalt arbejdstid har de sidste 4 uger forud for arbejdsophøret haft en indtægt på kr. før skat, men efter fradrag af transportudgifter. Antallet af arbejdstimer beregnes på baggrund af indtægten til: kr. : 205,52 kr. = 97,31 timer. Beskæftigelseskravet er derfor opfyldt. Hvis lønmodtageren i 4-ugers-perioden forud for arbejdsophøret har været fraværende på grund af fx: sygdom ferie søgnehelligdage 4

5 overenskomstmæssige fridage konflikt fritstillingsperiode forlænges 4-ugers-perioden bagud med antallet af sådanne dage. Eksempel 4: En lønmodtager har været ansat hos samme arbejdsgiver således: Uge 1: 15 timer Uge 2: 0 timer (sygdom) Uge 3: 30 timer Uge 4: 20 timer Uge 5: 9 timer Beskæftigelseskravet er opfyldt, når den 74. time er præsteret i uge 5. 4-ugersperioden forlænges med 1 uge bagud pga. sygdom i uge 2. 4-ugers-perioden forlænges dog ikke for dag til dag ansatte. 2.0 Hvornår skal der betales? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage ved: afskedigelse hjemsendelse ophør af opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende arbejdsfordeling nedsættelse af arbejdstiden Bemærk: Arbejdsgiverens betalingspligt er betinget af, at beskæftigelseskravet mv. nævnt i afsnit er opfyldt. 2.1 Ved afskedigelse En arbejdsgiver skal som udgangspunkt betale for G-dage til en lønmodtager, som arbejdsgiveren afskediger. Der skal dog ikke ske betaling, hvis der foreligger en bortfaldsgrund. Der henvises til afsnit Hvis lønmodtageren fx i tilslutning til afskedigelsen begynder på et kursus, skal der betales for G-dage, selvom kurset giver ret til kursusgodtgørelse. Hvis en lønmodtager er ansat på fast nedsat arbejdstid med 2 ugentlige fridage, fx tirsdag og torsdag, skal der ikke betales for G-dage disse dage, da lønmodtageren ikke er afskediget. Ved kollektiv ferielukning på en virksomhed skal lønmodtageren ikke have betaling for G- dage, hvis lønmodtageren fortsat er ansat efter ferielukningen. Er lønmodtageren derimod afskediget op til ferielukningen, skal der betales for G-dage. Dette gælder, uanset om lønmodtageren har ret til dagpenge i ferielukningsperioden. Det gælder dog ikke, hvis lønmodtageren holder ferie i forbindelse med ophøret. Der henvises til afsnit Ved hjemsendelse En arbejdsgiver skal ved hjemsendelse betale for G-dage til lønmodtageren. En lønmodtager anses for hjemsendt, når arbejdet i henhold til overenskomst eller faglig kutyme er indstillet, fx på grund af vejrmæssige forhold eller materialemangel mv., og arbejdsgiveren ikke har pligt til at betale løn. En hjemsendelsesperiode afbrydes ikke af arbejdsgiverens betaling for forgæves fremmøde. Der skal dog ikke ske betaling, hvis der foreligger en bortfaldgrund. Der henvises til afsnit

6 2.3 Ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse Ved ophør i opgavebestemt ansættelse, fx i et vikariat, skal lønmodtageren efter opgavens afslutning have betaling for G-dage. Er omfanget af arbejdsforpligtelsen eller arbejdstidens placering fastlagt på forhånd, skal medlemmet ikke have betaling for G-dage, før ansættelsen er endeligt ophørt. Eksempel: En lønmodtager er ansat i et gartneri til plukning af grøntsager og er ifølge gældende overenskomst ansat til varierende deltidsarbejde med opsigelsesvarsel. Lønmodtageren kan ikke hjemsendes, når der ikke er mere arbejde. Den daglige arbejdstid afhænger af den produktmængde, der er at plukke den pågældende dag. Da der hver dag er en given produktmængde at plukke, er omfanget af arbejdsopgaven fastlagt på forhånd, og lønmodtageren skal ikke have betaling for G-dage, før ansættelsen er endeligt ophørt. Ophør i en tidsbegrænset ansættelse giver ret til betaling for G-dage, selvom ophørstidspunktet er fastsat ved ansættelsesaftalens indgåelse. Også ved ophør i dag til dag ansættelse, fx inden for vikarområdet, reservetjenere og lignende, skal arbejdsgiveren betale for G-dage, da lønmodtageren betragtes som opsagt hver dag ved arbejdets ophør. Indgår vikaren derimod i en vagtplan med faste arbejdsfrie dage, skal der først betales for G- dage, når vikariatet er endeligt ophørt. 2.4 Ved arbejdsfordeling Arbejdsgiveren skal betale for G-dage pr. anmeldt arbejdsfordelingsordning. Betalingen skal ske for de første 3 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen. Der skal dog ikke betales for G-dage på ny, hvis samme arbejdsfordeling forlænges, og forlængelsen ikke kræver Det Regionale Beskæftigelsesråds godkendelse. Ved forlængelse af en arbejdsfordeling, som kræver godkendelse af Det Regionale Beskæftigelsesråd, skal der altid betales for G- dage. Eksempel: En arbejdsfordeling, som er anmeldt til 10 uger, forlænges med 3 uger. Lønmodtageren har ret til betaling for G-dage for de første 3 dage ved fordelingens begyndelse, men ikke ved dens forlængelse, da den samlede længde af fordelingen ikke overstiger 13 uger. Forlængelse udover 13 uger medfører, at arbejdsfordelingen skal godkendes af Det Regionale Beskæftigelsesråd, og der skal i det tilfælde betales for G-dage på ny. 2.5 Ved nedsættelse af arbejdstiden Hvis lønmodtagerens arbejdstid nedsættes efter pålæg fra arbejdsgiveren, skal der betales for G- dage for den ledighed, der opstår på de første 3 dage med nedsat arbejdstid. Er den nedsatte arbejdstid aftalt således, at medarbejderen har faste ugentlige fridage, skal der ikke løbende betales godtgørelse for disse dage, men kun de første 3 dage med nedsat arbejdstid. Eksempel: En fuldtidsansat lønmodtager får nedsat arbejdstiden med 2 hele dage om ugen (tirsdag og onsdag). Lønmodtageren skal have betaling for G- dage for den første arbejdsfri tirsdag og onsdag samt den følgende tirsdag, men skal herefter ikke have yderlig betaling for G-dage p.g.a. ændringen i arbejdstiden. 6

7 3.0 Hvornår er det 1., 2. og 3. ledighedsdag? Lønmodtagerens 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) er de 3 første ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen, hvis lønmodtageren har været i fuld beskæftigelse (7,4 timer) på fratrædelsesdagen. Hvis lønmodtageren har været i delvis beskæftigelse (under 7,4 timer) på fratrædelsesdagen, og har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den kalenderuge, hvor fratrædelsen sker, er 1., 2. og 3. ledighedsdag også de første 3 ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Eksempel: 1 En lønmodtager har i en årrække været ansat hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 8 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 8 timer Fredag: 5 timer Lønmodtageren fratræder fredag.1., 2. og 3. ledighedsdag er de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage (mandag, tirsdag og onsdag i den følgende uge). Hvis lønmodtageren derimod har været i delvis beskæftigelse (under 7,4 timer) på fratrædelsesdagen, og ikke har haft fuldoverenskomstmæssig arbejdstid i den kalenderuge, hvor fratrædelsen sker, er fratrædelsesdagen1. ledighedsdag. Eksempel: 2 En lønmodtager har i en årrække været ansat hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 8 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 4 timer Lønmodtageren fratræder fredag. Fredag er 1. ledighedsdag og den efterfølgende ordinære arbejdsdag er 2. og 3.ledighedsdag (mandag og tirsdag i den følgende uge). For dag til dag ansatte (fx løsarbejdere og vikarer), der kun har været i delvis beskæftigelse på fratrædelsesdagen, er denne 1. ledighedsdag, uanset om lønmodtageren har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i ugen. 1., 2. og 3. ledighedsdag kan være en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, hvis lønmodtageren normalt skulle have arbejdet på dagene. Hvis lønmodtageren afskediges eller hjemsendes lige inden en overenskomstmæssig fridag, en lørdag, en søndag eller en søgnehelligdag, der normalt er lønmodtagerens fridag, er 1., 2. og 3. ledighedsdag det, der ville have været lønmodtagerens 3 førstkommende ordinære arbejdsdage. Da det ikke er muligt at fastslå, om en vikar/afløser normalt arbejder på en søgnehelligdag, lørdag eller søndag, vil en vikar/afløser, der fratræder før sådanne dage først have 1. ledighedsdag den efterfølgende fx mandag. Der gælder særlige regler om G-dage ved hjemsendelse. Der henvises til afsnit

8 4.0 Hvor meget skal der betales? Det er omfanget af lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og/eller 3. ledighedsdag, der er afgørende for, om der skal betales for en hel eller en halv G-dag pr. dag. Betalingen for 1 G-dag svarer til 7,4/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Pr. 3. januar 2011 er beløbet 766 kr. Betaling for ½ G-dag svarer til 3,7/37 af højeste dagpengebeløb for en uge. Pr. 3. januar 2011 er beløbet 383 kr. Dagpengesatsen og dermed betalingen for G- dage reguleres en gang årligt første mandag i det nye år og offentliggøres på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside under Regler og satser, aktuelle satser, arbejdsløshedsdagpenge. Arbejdsgiverens betaling sker med den sats, der gælder på tidspunktet, hvor 1., 2. og 3. G-dag ligger. Det er uden betydning, at fx beskæftigelseskravet er opfyldt og fratrædelsen sker på et tidspunkt, hvor satsen endnu ikke er blevet reguleret. Hvis lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og 3. ledighedsdag overstiger 4 timer pr. dag, skal der betales for 1 hel G-dag pr. dag. Hvis lønmodtagerens ledighed på 1., 2. og 3. ledighedsdag er på 4 timer eller derunder pr. dag, skal der betales for ½ G-dag pr. dag. Satsernes størrelse er de samme, uanset om lønmodtageren har været deltidsansat og/eller er deltidsforsikret medlem af a-kassen. Ledigheden på 1., 2. og 3. ledighedsdag beregnes - bortset fra ved hjemsendelse - altid i forhold til 7,4 timer pr. dag. Der henvises til afsnit 4.2. Bemærk: Arbejdsgiverens betalingspligt i eksemplerne i afsnit er betinget af, at beskæftigelseskravet mv. nævnt i afsnit er opfyldt. 4.1 Hvor meget skal der betales ved afskedigelse? Afskediges en lønmodtager efter fuldtidsarbejde på fratrædelsesdagen, skal der betales for G-dage for den ledighed, der er pr. dag på de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage efter fratrædelsen. Dette uanset om lønmodtageren opnår delvis beskæftigelse hos samme eller en anden arbejdsgiver. Eksempel 1: En lønmodtager afskediges efter at have været ansat i fuldtidsbeskæftigelse. Lønmodtageren får hos en anden arbejdsgiver 5 timers arbejde på 1. ledighedsdag og 3 timers arbejde på 2. ledighedsdag og er fuldt ledig på 3. ledighedsdag. Ledigheden på 1. ledighedsdag er 7,4 timer - 5 timer = 2,4 timer og er på 2. ledighedsdag 7,4 timer - 3 timer = 4,4 timer. Der skal derfor betales for en halv G-dag (1. ledighedsdag) og for to hele G-dage (2. og 3. ledighedsdag). Eksempel 2: Hvis lønmodtageren afskediges uden at opnå fuldtidsarbejde på fratrædelsesdagen, og lønmodtageren ikke har haft fuld overenskomstmæssig arbejdstid i den sidste kalenderuge i ansættelsen, er 1. ledighedsdag fratrædelsesdagen, og der skal betales for G- dage for den ledighed, der er denne dag. Ledigheden beregnes ved at trække arbejdstimerne fra 7,4 timer. Størrelsen af G-dagsbetalingen for de efterfølgende dage afhænger af medlemmets ledighed på disse dage. Arbejdstidens placering på dagene har ingen betydning ved opgørelsen af ledigheden. 8

9 Eksempel 3: En vikar ansættes i 4 timer en onsdag fra kl til kl og får fuldtidsbeskæftigelse om torsdagen og fredagen. Der skal betales for en halv G-dag onsdag (1. ledighedsdag), da ledigheden udgør: 7,4 timer - 4 timer = 3,4 timer, mens der ikke skal ske betaling for torsdag og fredag, idet lønmodtageren er i fuld beskæftigelse. 4.2 Hvor meget skal der betales ved hjemsendelse? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage for den samlede ledighed, der er på hjemsendelsesdagen og frem til det tidspunkt, hvor arbejdet genoptages. Der skal dog maksimalt betales for 3 hele G-dage pr. hjemsendelse. Hvis et medlem er hjemsendt i 4 timer eller derunder, skal der betales for en halv G-dag. Hvis et medlem er hjemsendt i mere end 4 timer, men ikke over 7,4 timer, skal der betales for en hel G-dag. Hvis medlemmet er hjemsendt i mere end 7,4 timer, men ikke over 11,4 timer, skal der betales for en hel og en halv G-dag. Hvis medlemmet er hjemsendt i mere end 11, 4 timer, men ikke over 14,8 timer skal en arbejdsgiver betale 2 hele G-dage. Hvis et medlem er hjemsendt mere end 14,8 timer, med ikke over 18,8 timer, skal arbejdsgiveren betale 2 hele og en halv G-dage. Hvis et medlem er hjemsendt mere end 18,8 timer, skal en arbejdsgiver betale 3 hele G-dage. En arbejdsgiver skal dog ikke betale for mere end én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse. Eksempel 1: En lønmodtager hjemsendes efter 3 timers arbejde p.g.a. dårligt vejr, og arbejdet genoptages næste morgen. Lønmodtageren skulle have arbejdet 8 timer på hjemsendelsesdagen. Der skal betales for 1 hel G-dag, da ledigheden er 8 timer - 3 timer = 5 timer. Hvis arbejdet genoptages den efterfølgende dag ved normal arbejdstids begyndelse, udgør ledigheden forskellen mellem lønmodtagerens arbejdstimer på hjemsendelsesdagen og de timer, som lønmodtageren skulle have haft denne dag. Eksempel 2: En lønmodtager hjemsendes efter 4 timers arbejde på den dag, hvor lønmodtageren skulle have haft 7 timers arbejde, og arbejdet genoptages næste morgen. Der skal betales for en halv G-dag, da ledigheden under hjemsendelsen udgør 7 timer - 4 timer = 3 timer. Eksempel 3: En lønmodtager er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag: 8 timer Onsdag: 7 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 7 timer Da lønmodtageren om mandagen hjemsendes ved arbejdsdagens begyndelse, hvor lønmodtageren skulle have arbejdet 8 timer, og arbejdet genoptages tirsdag morgen ved normal arbejdstidsbegyndelse, skal arbejdsgiveren kun betale for en G-dag, idet der ikke skal betales mere end for én G-dag pr. arbejdsdag for samme hjemsendelse. 9

10 Eksempel 4: En lønmodtager er i løbet af en uge beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt i 8 timer pga. vejrlig) Tirsdag: 6 timer (fortsat hjemsendt i 2 timer) Onsdag: 7 timer Torsdag: 7 timer Fredag: 7 timer Hvor meget, der skal betales, afhænger af, hvor mange timer medlemmet er hjemsendt i sammenhæng (antallet af medlemmets ledighedstimer) pr. hjemsendelse. De timer, som medlemmet er hjemsendt om mandagen ud over 7,4 timer, overføres til næste dag, idet medlemmet fortsat er hjemsendt om tirsdagen i 2 timer. Medlemmet er således samlet hjemsendt i 10 timer. Der skal derfor betales for en hel og en halv G- dag, idet medlemmet samlet er hjemsendt i mere end 7,4 timer men ikke over 11,4 timer. 4.3 Hvor meget skal der betales ved ophør i opgave- og tidsbestemt ansættelse? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage ved ophør af opgave- eller tidsbestemt ansættelse fx efter afslutningen af et vikariat. Der skal dog ikke betales efter et vikariat i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, hvis ansættelsen oprindeligt har været aftalt til at vare mindst 3 måneder, eller ved afslutningen af en beskæftigelse med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 4.4 Hvor meget skal der betales ved arbejdsfordeling? Arbejdsgiveren skal betale for en hel G-dag pr. dag for de første 3 dage, hvor der ikke arbejdes under arbejdsfordelingsordningen. 4.5 Hvor meget skal der betales ved nedsættelse af arbejdstiden? Arbejdsgiveren skal betale for G-dage beregnet efter den ledighed, der er på de første 3 ordinære arbejdsdage med nedsat arbejdstid. Eksempel 1: En lønmodtagers arbejdstid nedsættes fra fuld tid til 5 timer pr. dag. Der skal betales for en halv G- dag pr. dag for de første 3 dage med nedsat arbejdstid, da ledigheden er 7,4 timer - 5 timer = 2,4 timer pr. dag. Eksempel 2: En lønmodtager arbejder således: Mandag: 8 timer Tirsdag: 0 timer Onsdag: 8 timer Torsdag: 8 timer Fredag: 6 timer Arbejdstiden nedsættes mandag, onsdag og torsdag med 2 timer pr. dag. Der skal betales for en halv G-dag mandag og for en halv G-dag onsdag og torsdag, da ledigheden er på 8 timer - 6 timer = 2 timer pr. dag. 5.0 Hvor mange gange skal der betales? Arbejdsgiveren skal maksimalt betale dagpengegodtgørelse 16 gange til samme lønmodtager inden for ét kalenderår. Heri medregnes betaling for såvel hele som halve G- dage. Hvis arbejdsgiveren i et kalenderår fx har betalt for en hel og to halve G-dage, har arbejdsgiveren betalt for tre af de maksimalt 16 G-dage. 10

11 6.0 Hvornår skal der ikke betales? 6.1 Ved opsigelse Arbejdsgiveren skal ikke betale for G-dage til en lønmodtager, der opsiger sin stilling. 6.2 Ved afskedigelse Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage til en afskediget lønmodtager bortfalder: Hvis lønmodtageren opnår fuld beskæftigelse på G-dagene. Hvis lønmodtageren har været i fuldtidsarbejde og efter arbejdsophøret opnår mindst 7,4 timers arbejde på hver af de første 3 ordinære arbejdsdage hos en anden arbejdsgiver. Opnås beskæftigelsen hos samme arbejdsgiver, vil de efterfølgende 3 ordinære arbejdsdage blive 1., 2. og 3. ledighedsdag. Eksempel: En fuldtidsansat lønmodtager får de første 3 ordinære arbejdsdage efter afskedigelsen arbejde hos en anden arbejdsgiver i 8 timer pr. dag i tidsrummet fra kl Der skal ikke betales for G-dage, da lønmodtageren er i fuldtidsarbejde på G-dagene Hvis lønmodtageren skriftligt inden ansættelsens ophør tilbydes fortsat beskæftigelse hos samme arbejdsgiver med mindst samme timetal, og lønmodtageren afslår tilbudet. Dette forudsætter dog, at tilbudet er på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår. Hvis tilbudet ikke er fremsat skriftligt af arbejdsgiveren, men arbejdsgiveren på anden måde kan dokumentere, at lønmodtageren er blevet tilbudt arbejde på ovennævnte vilkår, skal der ikke betales for G-dage Hvis lønmodtageren modtager sygedagpenge eller afholder ferie i tilslutning til arbejdsophøret. Ved i tilslutning til arbejdsophøret forstås, at lønmodtageren på de dage, der ville have været lønmodtagerens G-dage, modtager sygedagpenge eller afholder ferie Hvis afskedigelsen væsentligst kan tilregnes lønmodtageren. Lønmodtageren har ikke krav på betaling for G- dage, hvis afskedigelsen væsentligt skyldes forhold hos lønmodtageren. Får lønmodtageren en karantæne for selvforskyldt ledighed, anses afskedigelsen altid for væsentligt at kunne tilregnes lønmodtageren. Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage bortfalder ikke, hvis afskedigelsen skyldes lønmodtagerens sygefravær, medmindre lønmodtageren modtager sygedagpenge på G- dagene Hvis arbejdsophøret skyldes strejke, lockout eller force majeure. Arbejdsgiverens pligt til at betale for G-dage bortfalder over for alle lønmodtagere i en virksomhed, hvor arbejdet er ophørt som en direkte eller indirekte følge af en strejke eller lockout på virksomheden eller på anden virksomhed. Eksempel: Et slagteri har udliciteret rengøringen til et rengøringsselskab og er nødsaget til at indstille slagtearbejdet, da der på grund af strejke eller lockout i rengøringsselskabet ikke kan blive gjort rent på slagteriet. Arbejdsophør i denne situation 11

12 anses for nødvendiggjort af strejke eller lockout på anden virksomhed, og arbejdsgiveren skal derfor ikke betale for G-dage. Force majeure anerkendes som bortfaldgrund, hvis afskedigelsen skyldes virksomhedsstandsning eller -lukning på grund af udefra kommende ekstraordinære arbejdshindringer, som arbejdsgiveren ikke havde eller burde have forudset, og som arbejdsgiveren ikke kunne have forhindret ved at foretage modforanstaltninger. Eksempel 1: En virksomhed ødelægges af en omfattende brand, og medarbejderne må sendes hjem. Arbejdsgiveren skal i denne situation ikke betale for G-dage. Eksempel 2: På grund af en omfattende blokade af grænseovergangene kan let fordærvelige eksportvarer ikke passere grænseovergangene. Må en virksomhed af den grund standse eller lukke for sin produktion og sende sine medarbejdere hjem, skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage. Det forudsættes dog, at hjemsendelsen alene skyldes virksomhedsstandsningen eller lukningen Hvis arbejdsgiveren ikke kan betale for G-dage p.g.a. konkurs eller betalingsstandsning Hvis lønmodtageren ophører som vikar i en orlovsstilling efter lov om børnepasningsorlov, og ansættelsen har varet mindst 3 måneder Hvis lønmodtageren har været i beskæftigelse - fx jobtræning eller individuel jobtræning - med offentligt tilskud til lønnen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Hvis en tjenestemand overgår til rådighedsløn. Der skal heller ikke betales for G-dage ved tjenestemandens efterfølgende overgang til tjenestemandspension. 6.3 Ved hjemsendelse Der skal ikke betales for G-dage ved en hjemsendelse, hvis lønmodtageren p.g.a. overarbejde i løbet af kalenderugen (mandag til søndag) opnår fuld, overenskomstmæssig ugentlig arbejdstid hos samme arbejdsgiver. Er lønmodtageren deltidsforsikret, skal der ikke betales for G-dage, hvis lønmodtageren indenfor samme kalenderuge opnår arbejde i mindst 30 timer hos samme arbejdsgiver. Eksempel: En fuldtidsforsikret lønmodtager er beskæftiget hos samme arbejdsgiver således: Mandag: 0 timer (hjemsendt pga. vejrlig) Tirsdag: 0 timer (fortsat hjemsendt) Onsdag: 0 timer (fortsat hjemsendt) Torsdag: 10 timer Fredag: 10 timer Lørdag: 9 timer Søndag: 9 timer Der skal ikke betales for G-dage mandag, tirsdag og onsdag, da lønmodtageren opnår fuld, overenskomstmæssig arbejdstid i ugen. 12

13 7.0 Tro- og love-erklæring og betalingstidspunkt Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter arbejdsophøret bede lønmodtageren om at give en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har været i fuldtidsarbejde, har fået sygedagpenge eller har holdt ferie på G-dagene. Der stilles ingen krav til tro- og loveerklæringens udformning. Lønmodtagerens ret til betaling for G-dage falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt herom. Arbejdsgiveren skal betale for G-dage snarest muligt, dog senest ved virksomhedens 2. lønudbetaling, enten efter lønmodtagerens arbejdsophør, hjemsendelse mv. eller efter, at lønmodtageren har givet en erklæring på tro og love. 8.0 Arbejdsgiverens oplysningspligt En arbejdsgiver skal på lønmodtagerens lønseddel oplyse, når der betales for G-dage. Oplysningen kan gives ved fx at angive beløbets størrelse. Der skal herefter fremgå, hvor mange gange arbejdsgiveren har betalt for G-dage til lønmodtageren i kalenderåret. Der stilles ikke særlige krav til lønsedlernes udformning. Skal arbejdsgiveren ikke betale for G-dage, fordi lønmodtageren har fået betaling for G- dage 16 gange i kalenderåret, skal arbejdsgiveren give oplysninger herom. Lønsedler kan anvendes som dokumentation for, hvor mange gange arbejdsgiveren har betalt for G-dage. Oplysningerne fra arbejdsgiveren skal som minimum opfylde de krav, som fremgår af bilaget til Arbejdsmarkedsstyrelsens bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling for 1., 2. og 3. ledighedsdag. 9.0 Lønmodtagerens oplysningspligt Arbejdsgiveren kan senest 14 dage efter, at medlemmet er fratrådt, kræve at lønmodtageren giver en erklæring på tro og love om, at medlemmet ikke har haft fuldtidsbeskæftigelse, ikke har fået sygedagpenge eller ikke har afholdt ferie på G-dagene. Medlemmets ret til betaling for G-dage falder bort, hvis erklæringen ikke er givet til arbejdsgiveren senest 14 dage efter, at arbejdsgiveren har bedt om det Manglende betaling A-kassen skal hjælpe lønmodtageren med at få arbejdsgiveren til at betale for G-dage, hvis: 1) arbejdsgiveren ikke betaler til tiden, og 2) lønmodtageren beder a-kassen om hjælp, og 3) a-kassen finder, at medlemmet har ret til betaling for G-dage. Hvis arbejdsgiveren ikke betaler inden 14 dage efter, at arbejdsgiveren har modtaget en anmodning fra a-kassen herom, og a-kassen fortsat mener, at lønmodtageren har krav på betaling for G-dage, lægger a-kassen beløbet for G-dage ud til lønmodtageren. 13

14 Arbejdsgiverens betaling for G-dage skal, når a-kassen har lagt beløbet ud, ske til. Arbejdsdirektoratet. A-kassen sender herefter sagen med en begrundet indstilling til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, der træffer afgørelse i sagen. Lønmodtageren, arbejdsgiveren, a-kassen og Arbejdsdirektoratet modtager kopi af afgørelsen fra Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg Gebyrer Den part, der ikke får medhold ved Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalgs behandling, skal betale et gebyr på 200 kr. inden 4 uger efter, at afgørelsen er sendt til parterne. Gebyret i forbindelse med restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse er på kr., som skal betales til Arbejdsdirektoratet. Har lønmodtageren ifølge afgørelsen ret til betaling for G-dage, skal arbejdsgiveren betale beløbet til Arbejdsdirektoratet inden 4 uger efter, at afgørelsen er modtaget. Modtages betalingen ikke rettidigt, kan kravet sendes til restanceinddrivelsesmyndigheden, der inddriver beløbet med tillæg af gebyr til Arbejdsdirektoratet og restanceinddrivelsesmyndighedens omkostninger ved inddrivelsen Straf En arbejdsgiver kan pålægges bødestraf, hvis arbejdsgiveren ikke betaler for G-dage. Arbejdsgiveren kan endvidere pålægges bødestraf, hvis lønsedlerne ikke indeholder de krævede oplysninger Klagebestemmelser mv. Lønmodtageren og arbejdsgiveren har ret til at få Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg til at træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål om betaling for G-dage. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg orienterer sagens parter og lønmodtagerens a-kasse om, at sagen vil blive behandlet. Herefter vil a-kassen ikke kunne lægge betaling for G-dage ud. 14

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren

Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015. G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring Januar 2015 G-dage Dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren 6.0 HVORNÅR SKAL DER IKKE BETALES? 11 HVEM SKAL HAVE BETALING FOR G- DAGE? 3 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage) Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Marianne Kim Graff og Mette Wiederholt Pedersen Dato: Februar 2013 Hvis du bliver ledig, skal din arbejdsgiver

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I medfør af 84, stk. 11, 90 a, stk. 3, og 91, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994

Læs mere

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage)

Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) Udkast Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (Gdage) I medfør af 84, stk. 10, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 400 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 11. august 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342

Læs mere

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lederhåndbog side 5.5.1 Dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag Lovhjemmel findes i 84, stk. 1, 90 a, stk. 3, 91, stk. 3, 101 og 102, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. jf. LBK nr. 994 af

Læs mere

Vejledning om udbetaling for G-dage

Vejledning om udbetaling for G-dage Vejledning om udbetaling for G-dage 1. Antal G-dage, satser, betalingsfrist og skattemæssig behandling Antallet af G-dage er tre dage. Satserne for G-dage fremgår af pkt. 8.1 i mappen. Reglerne om, hvornår

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag

Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag Nr. 1153. 7092 29. december 1999. Bekendtgørelse om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse for l. og 2. ledighedsdag I medfør af 84, stk. 7 og 90 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) Vejledning til bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) I bekendtgørelse nr. 1049 af 4. september 2015 er der fastsat regler om arbejdsgiverens betaling af dagpengegodtgørelse

Læs mere

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag

G-dage fra arbejdsgiver Side 0. G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 0 G-DAGE FRA ARBEJDSGIVER - for 1., 2. og 3. ledighedsdag G-dage fra arbejdsgiver Side 1 Indhold 1. Om G-dage (dagpengegodtgørelse)... 2 2. Hvornår skal du have godtgørelse

Læs mere

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt

Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt Orientering fra Arbejdsdirektoratet April 2008 Notat om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt J.nr. 00-22-0037 Y2/JW Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår

Læs mere

Vejledning om supplerende dagpenge

Vejledning om supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge Indledning I bekendtgørelse nr. 1067 af 21. november 2011 er der fastsat regler om supplerende dagpenge. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens regler, og nogle

Læs mere

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter

Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter 25. marts 2013 Orientering om a-kassernes og medlemmernes forhold under overenskomstmæssige konflikter J.nr. --- CKA/JWV Reglerne om a-kassernes og medlemmernes forhold under konflikt fremgår først og

Læs mere

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling 1. Hvad er en arbejdsfordeling? En arbejdsfordeling er en ordning, som en virksomhed kan anvende for at undgå afskedigelser i perioder med manglende ordretilgang mm.

Læs mere

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage)

Bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag (G-dage) BEK nr 674 af 30/06/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 19. september 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsdirektoratet, j.nr. 09-22-0013 Senere ændringer til

Læs mere

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Spørgsmål / svar Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser Indhold: 1. Hvad er en arbejdsfordeling? 2. Hvem kan modtage supplerende dagpenge under en arbejdsfordeling? 3. Hvilke

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE (eller arbejdsmarkedsydelse) - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge...

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid

SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid SUPPLERENDE DAGPENGE - ved arbejde på nedsat tid Supplerende dagpenge side 1 Indhold 1. Forord... 2 1.1 Fakta om supplerende dagpenge:... 2 2. Rådighed og supplerende dagpenge... 3 3. Frigørelsesattest...

Læs mere

Kort om opsigelse af medarbejdere

Kort om opsigelse af medarbejdere Kort om opsigelse af medarbejdere Medarbejderens opsigelsesvarsel Funktionærer skal opsige deres stilling med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Øvrige medarbejderes opsigelsesvarsler fremgår af

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge

UDKAST. Bekendtgørelse om feriedagpenge UDKAST Bekendtgørelse om feriedagpenge I medfør af 75 h, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348574 af 8. april 201427. maj 2010, som ændret ved lov nr. 14861540 af

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn I medfør af 74 i, stk. 2, 74 l, stk. 19, 74 n, stk. 2, 11 og 12, og 74 o, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

Om at få dagpengegodtgørelse. 1. og 2. ledighedsdag (betaling for G-dage til a-kassemedlemmer)

Om at få dagpengegodtgørelse. 1. og 2. ledighedsdag (betaling for G-dage til a-kassemedlemmer) Om at få dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (betaling for G-dage til a-kassemedlemmer) Arbejdsdirektoratet Maj 2002 Indholdsfortegnelse 1.0 Hvem skal have betaling for G-dage? 1.1 A-kassemedlemmer

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Praktiske svar på spørgsmål om strejken

Praktiske svar på spørgsmål om strejken Praktiske svar på spørgsmål om strejken Afspadsering Er afspadsering påbegyndt før strejkens/lockoutens iværksættelse, afbrydes den ved konfliktens start. Medlemmer på afspadsering deltager således i konflikten

Læs mere

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn

Bekendtgørelse om overgang til efterløn samt beregning og udbetaling af efterløn BEK nr 402 af 26/04/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 17/03342 Senere

Læs mere

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid

Supplerende dagpenge. Dagpenge. når du arbejder på nedsat tid Supplerende dagpenge F O A s A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt

Læs mere

Dagpenge når du arbejder på nedsat tid

Dagpenge når du arbejder på nedsat tid a-kasse2001 Supplerende dagpenge Dagpenge når du arbejder på nedsat tid Dagpenge - når du arbejder på nedsat tid er udgivet af Forbundet af Offentligt Ansatte og Offentligt Ansattes Arbejdsløshedskasse.

Læs mere

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta.

Forord. Du kan kontakte os personligt eller telefonisk eller på e-mail. Tlf.nr. : 7012 3782 E-mail : sta@sta.dk. Web-a-kassen: www.sta. Forord Denne pjece handler om de mange regler der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Vi vil omtale hvilke muligheder der findes og hvilke rettigheder og pligter der følger med at modtage arbejdsløshedsdagpenge.

Læs mere

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis

Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Ansættelseskontrakt for ansatte speciallæger i almen praksis Mellem undertegnede læge/lægehus (i det følgende kaldet A) Navn: Klinikadresse: og speciallæge i almen medicin (i det følgende kaldet B) Navn:

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato

Ansættelseskontrakt. mellem. 1. Tiltrædelsesdato Ansættelseskontrakt mellem Adresse: Telefon/E-mail: CVR-nummer: (herefter kaldet virksomheden) og Adresse: CPR-nummer: (herefter kaldet medarbejderen) indgås følgende ansættelsesaftale: 1. Tiltrædelsesdato

Læs mere

Regler om sygedagpenge

Regler om sygedagpenge Regler om sygedagpenge Betingelser for at modtage sygedagpenge... side 1 Arbejdsgivers fritagelse for at betale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden side 2 Fortielse af helbredsoplysninger... side 3 Regler

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v.

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. Bekendtgørelse om fradrag i efterløn for pensioner m.v. I medfør af 74 i, 74 j, stk. 13, og 74 k, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og efter

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver.

Bemærk, hvis du har flere ansættelser, skal du udfylde en blanket pr. arbejdsgiver. Send oplysninger om dit arbejde og få supplerende dagpenge For at kunne behandle din ansøgning, har vi brug for oplysninger om dine ansættelsesforhold. Derfor beder vi dig udfylde og returnere vedlagte

Læs mere

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE

VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE VEJLEDNING OM OMSORGSDAGE INDHOLD HVEM ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE... 3 A. Generelt... 3 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 3 ERHVERVELSE AF RET TIL OMSORGSDAGE... 4 A. Medarbejdere, der

Læs mere

Ansættelseskontrakter

Ansættelseskontrakter Ansættelseskontrakter Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den: 2. januar 2014 af Byrial Bjørst Forfatter: Sofie Plesner Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte som en vejledning, og kan

Læs mere

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013

Fleksjob. - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Fleksjob - regler om fleksjob efter 1. januar 2013 Indhold 3 Generel information 4 Fleksjob er midlertidige (5 år) Medlemmer under/over 40 år 5 Løn og øvrige arbejdsvilkår ved fleksjob 6 Løn- og ansættelsesvilkår

Læs mere

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail.

Du kan kontakte os personligt, telefonisk eller på e-mail. Forord Denne orientering handler om de regler, der gælder for ledige medlemmer af en a-kasse. Her omtaler vi kort de muligheder, der findes for ledige samt de rettigheder og pligter, der følger med at

Læs mere

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet

Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Vejledning til bekendtgørelse om arbejdsgiveres pligt til at oplyse løn, beskæftigelse m.v. til brug for administrationen af forsikringssystemet Beskæftigelsesministeriet (Arbejdsdirektoratet) Nr. 39 af

Læs mere

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011

Satser mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 er mv. på arbejdsløshedsforsikringens område 2011 Der henvises til Finansministeriets bekendtgørelse nr. 1013 af 22. august 2010, hvoraf det fremgår, at satsreguleringsprocenten for 2011 udgør 1,9 pct.

Læs mere

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL

DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL DANSKE SLAGTERMESTRE Ansættelseskontrakt for medarbejdere inden for HK/HANDEL s område For ansættelsesforholdet gælder overenskomsten mellem DANSKE SLAGTERMESTRE og HK HANDEL Undertegnede virksomhed Navn:

Læs mere

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3.

Udkast til. Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for 3. Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 139 Offentligt Udkast til Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Arbejdsgiveres betaling af dagpengegodtgørelse for

Læs mere

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn

Bekendtgørelse om fradrag i efterløn BEK nr 3 af 02/01/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/17803 Senere

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF 3F: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2014 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have tryghed i hverdagen

Læs mere

Om at være selvforskyldt. ledig

Om at være selvforskyldt. ledig Om at være selvforskyldt ledig Arbejdsdirektoratet Juli 2003 Hvordan og hvornår? Hvis du er medlem af en arbejdsløshedskasse (Akasse), har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 6. maj 2010 29. april 2010. Nr. 470. Bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde mv. inden for EØS og i det øvrige udland I medfør af 41, stk. 7, 53, stk. 9, og

Læs mere

Vejledning om barsel og ferie

Vejledning om barsel og ferie Vejledning om barsel og ferie Denne vejledning beskriver reglerne om optjening og afholdelse af ferie i forbindelse med barsel- og forældreorlov. Vejledningen beskriver alene feriereglerne i relation til

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning To slags orlov Der findes to orlovsmuligheder Orlov til uddannelse Orlov til børnepasning Orlovsmulighederne skal være med til at øge rotationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet

FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet FAQ vedrørende nye arbejdstidsregler på skoleområdet Personaleafdelingen har i december 2013 til februar 2014 holdt oplæg på kommunens skoler vedrørende de nye arbejdstidsregler for lærere, som træder

Læs mere

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

2013-2015. Arbejde i Holddrift. mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 2013-2015 Arbejde i Holddrift mellem Fagligt Fælles Forbund (3F) og Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) 1. marts 2013 Denne aftale er indgået mellem: Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere

Læs mere

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007

Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 Overenskomst mellem Partner Care og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 2004 2007 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge 2 Vejledning om supplerende dagpenge 5 Indviklede regler 6 Supplerende dagpenge 6 Fradrag i dagpenge 7 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 9 Løndokumentation 10 Ophavsrettigheder,

Læs mere

Nyuddannet. Januar 2012

Nyuddannet. Januar 2012 Januar 2012 Nyuddannet Som nyuddannet kan du få en særlig ret til dagpenge allerede efter 1 måned. MEN det er vigtigt, at du kontakter ASE umiddelbart inden, du bliver færdig med din uddannelse. Så får

Læs mere

Dagpengesats, skattetræk og kontonr.

Dagpengesats, skattetræk og kontonr. AFSKEDIGET HVA SÅ? Denne pjece er til dig, som er blevet opsagt, og som skal have dagpenge fra a-kassen. I pjecen står nogle af de informationer, du allerede har fået på mødet i virksomheden eller i din

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for deltidsansatte i landbruget. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for deltidsansatte i landbruget Dansk Landbrug Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere i landbruget, der ikke er ansat på fuld tid, eller ansatte der

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

UDKAST. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft UDKAST Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3,og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8.

Læs mere

Supplerende dagpenge...

Supplerende dagpenge... Supplerende dagpenge... FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Generelt... Se, om du kan få supplerende dagpenge Sådan får du ret til supplerende dagpenge Du skal vælge... Når du ikke længere kan få supplerende

Læs mere

Afholdelse af omsorgsdage...3

Afholdelse af omsorgsdage...3 Omsorgsdage - vejledning Finansforbundet Indledning... 2 Hvem er omfattet af bestemmelserne... 2 A. Generelt... 2 B. Hvilke medarbejdere har ret til omsorgsdage... 2 Erhvervelse af ret til omsorgsdage...

Læs mere

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer

Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer Overenskomst mellem Corell Coaching og Dansk Socialrådgiverforening om løn og ansættelsesvilkår for socialrådgivervikarer 1 Overenskomstens område Stk. 1 Denne overenskomst omfatter uddannede socialrådgivere

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed 1 of 14 21/09/2010 12:30 Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Område og begreber mv. Selvforskyldt ledighed ved udeblivelse fra samtaler eller aktiviteter,

Læs mere

Bekendtgørelse om ferie

Bekendtgørelse om ferie Bekendtgørelse om ferie I medfør af 11, 22, 33, stk. 3-6, 34 c, 41, 42, stk. 2, 43, stk. 3, og 47, stk. 4, i lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 202 af 22. februar 2013 fastsættes: Kapitel 1 Definitioner

Læs mere

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 348 af 8. april 2015,

Læs mere

Arbejdsløshedsforsikringen

Arbejdsløshedsforsikringen D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Arbejdsløshedsforsikringen Januar 2001 DANSK ARBEJDSMARKEDSPOLITIK Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon:

Læs mere

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

UDKAST. Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed UDKAST Vejledning til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I bekendtgørelse nr. XX af XX 2015 med senere ændringer er der fastsat regler om selvforskyldt ledighed. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere

Budoverenskomst For flyvere - afløsere Budoverenskomst For flyvere - afløsere Mellem Vognmand A-One multiservice Aps. Langehusvej 14. 1.tv. 2700 Brønshøj. Cvr-nr.: Og 3F Nordsjælland Syd Gydevang 12 3450 Allerød. 1. Overenskomstens område.

Læs mere

Udkast. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft

Udkast. Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft Udkast Bekendtgørelse om særlig lånemulighed i forbindelse med uddannelsesløft I medfør af 75 j, stk. 3, 75 l, stk. 3, og 75 m, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832348

Læs mere

Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed Udkast 1/7-17 Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed I medfør af 62, stk. 7, 63, stk. 5, 65, stk. 6, og 65 a, stk. 7, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli

Læs mere

Vejledning om Supplerende dagpenge

Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om Supplerende dagpenge Vejledning om supplerende dagpenge 3 Indviklede regler 4 Supplerende dagpenge 4 Fradrag i dagpenge 5 Kontrollabelt og ukontrollabelt arbejde 8 Ophavsrettigheder, genanvendelse,

Læs mere

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug

Ansættelseskontrakt. for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene. Dansk Landbrug Ansættelseskontrakt for medarbejdere ansat med kost og logi eller kost alene Dansk Landbrug 1 Nærværende kontrakt er udarbejdet til brug ved ansættelse af medarbejdere ansat med kost og logi eller kost

Læs mere

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge 3. juli 1998. 3023 Nr. 515. Bekendtgørelse om supplerende dagpenge I medfør af 58, stk. l, nr. l, nr. 2, litra a og c og nr. 3, 59, stk. 5, 60, stk. 2, og 73, stk. 5 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

Læs mere

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal

OVERENSKOMST. mellem. DR og Dansk Metal September 2012 2012 OVERENSKOMST mellem DR og Dansk Metal om freelanceopgaver i forbindelse med produktion af TV- og radioudsendelser m.v. Indholdsfortegnelse: 1. Overenskomstens anvendelse... 3 2. Ansættelse...

Læs mere

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning.

BEK nr 353 af 15/05/2003. Stk. 2. Ledere kan ansættes enten for en tidsbegrænset periode eller uden tidsbegrænsning. Side: 5.0 Dato: 1.1.2013 Bekendtgørelse om løn- og andre ansættelsesvilkår for ledere og lærere ved undervisning mv. efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning (folkeoplysningsloven) BEK

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. december 2010 14. december 2010. Nr. 1421. Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn I medfør af 74 f, stk. 9, og 74 g, stk. 6, i lov om arbejdsløshedsforsikring

Læs mere

EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER. Birthe Boisen, juridisk konsulent

EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER. Birthe Boisen, juridisk konsulent EVT EMNEORD PRAKSIS OM ANSÆTTELSESAFTALER Birthe Boisen, juridisk konsulent bfb@danskfjernvarme.dk Lov om Ansættelsesbeviser Ansættelsesaftalen LOV OM ANSÆTTELSESBEVISER Hvem er omfattet af loven Alle

Læs mere

en del af Vejledning til nyledige

en del af Vejledning til nyledige en del af Vejledning til nyledige 2 Indholdsfortegnelse side 3 Forord side 4 Tilmelding som ledig hos jobcentret side 4 Selvbetjening side 4 Afmelding på jobcentret side 4 CV skal på jobnet.dk side 5 Kundenummer

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed BEK nr 62 af 25/01/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2011-0010745 Senere ændringer til

Læs mere

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst.

Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Aftale om fornyelse af Industriens Overenskomst Mindstebetalingssatser Der sker en generel regulering af overenskomstens minimallønssatser i Industriens Overenskomst. Minimallønsatserne pr. time for medarbejdere

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed

A-KASSE. Gyldige grunde. Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed A-KASSE Gyldige grunde Bekendtgørelse nr. 702 af 27. maj 2015 om selvforskyldt ledighed MARTS 2016 Indhold Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Mette Wiederholt Pedersen og Finn Holst Villadsen,

Læs mere

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale.

5.1. har virksomheden adgang til at aflønne eleverne i henhold til denne aftale. UDDANNELSESBOG AFSNIT: 1. LØNAFTALE mellem MEJERIBRUGETS ARBEJDSGIVERFORENING og NÆRINGS- OG NYDELSESMIDDELARBEJDER FORBUNDET, DANSK FUNKTIONÆRFORBUND / DANSKE MEJERISTERS FAGFORENING og FAGLIGT FÆLLES

Læs mere

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark

Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark Arbejdsdirektoratet November 2008 Om at være arbejdsløshedsforsikret i Danmark INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN DANSKE ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING...3 3. A-KASSERNE...4 4. HVORDAN BLIVER JEG MEDLEM AF EN

Læs mere

AKTIVERING. for dig under 30

AKTIVERING. for dig under 30 F O A f a g o g a r b e j d e s a r b e j d s l ø s h e d s k a s s e AKTIVERING for dig under 30 3 INDHOLD 1. Du er under 25 år og uden uddannelse side 4 2. Du er under 25 år og uden uddannelse, men har

Læs mere

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Bekendtgørelse om selvstændig virksomhed samtidig med efterløn BEK nr 1421 af 14/12/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 29. december 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin., Pensionsstyrelsen, j.nr. 2009-0021934 Senere ændringer til

Læs mere

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8

Indhold. Udbetaling af din efterløn... side 8 Efterlønskompas Din guide til efterlønssystemet Vi tager forbehold for at dagpengereformen 1/7 2017 kan påvirke efterlønsreglerne side 1 - Efterlønskompasset I denne pjece kan du læse de vigtigste ting

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere, freelance, konsulenter m.fl. Side 0 ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING FOR honorarmodtagere, freelancere, konsulenter m.fl Arbejdsløshedsforsikring for honorarmodtagere,

Læs mere

Rekonstruktion og konkurs

Rekonstruktion og konkurs Rekonstruktion og konkurs Teknisk Landsforbund Sidst redigeret: 13. januar 2014 Forfatter: Byrial Bjørst, Saskia Madsen-Østerbye, Charlotte Dahm-Johansen Tryk: Teknisk Landsforbund Denne pjece er at betragte

Læs mere

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a

Bilag , stk. 11 og 6a, stk. 1 i ferieaftalen svarer til ferielovens 34 a Bilag 1. Lovbestemmelser, jf. Ferielov nr. 396 af 31. maj 2000 samt lov nr. 1200 af 27. december 2003 om ændring af ferieloven og bestemmelser i bekendtgørelse om ferie, nr. 1034 af 20. november 2000 samt

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere

Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere Bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for lønmodtagere I medfør af 52, 53, stk. 12, 54, stk. 2, 55 a, stk. 3, 56, stk. 4, og 95 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job

FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job FOR DIG SOM MEDLEM AF FØDEVAREFORBUNDET NNF: Behold det meste af din løn med en lønforsikring, selvom du mister dit job 2015 2 Hvad er en lønforsikring? En Lønforsikring er for dig, der gerne vil have

Læs mere

VEDRØRENDE AFTALE OM LØNBEREGNING/LØNFRADRAG FOR MÅNEDSLØNNET PERSONALE

VEDRØRENDE AFTALE OM LØNBEREGNING/LØNFRADRAG FOR MÅNEDSLØNNET PERSONALE Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 April 1987 J.nr. 1112.00-0187 VEDRØRENDE AFTALE OM LØNBEREGNINGLØNFRADRAG FOR MÅNEDSLØNNET PERSONALE Vedlagt følger aftale af den 3.

Læs mere

G-dage. Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg tlf. +45 35 24 80 80

G-dage. Vodroffsvej 32 1900 Frederiksberg tlf. +45 35 24 80 80 G-dage Når en virksomhed bringer et ansættelsesforhold til ophør, er der under visse betingelser pligt til at betale dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag også kaldet G-dage. Derefter modtager

Læs mere