Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører"

Transkript

1 Miljødialog mellem den internationale detailhandel og deres leverandører Mette Lise Jensen og Pernille Hagedorn-Rasmussen CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse Miljøprojekt Nr

2 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik.

3 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER RESULTATER AF DESK- OG CASESTUDIER AF DEN INTERNATIONALE DETAILHANDEL RESULTATER AF WORKSHOP MED LEVERANDØRER OG DETAILHANDEL RESULTATER AF SURVEY TIL DEN INTERNATIONALE DETAILHANDEL 9 SUMMARY AND CONCLUSIONS 11 PROJEKTETS BAGGRUND FORMÅL MED PROJEKTET: HVORFOR ER PRODUKTKÆDESAMARBEJDE INTERESSANT? INTEGRERET PRODUKTPOLITIK BAGGRUNDEN FOR DE DANSKE PRODUKTPANELER 13 UDVIKLINGSTENDENSER I FØDEVAREKÆDEN FØDEVAREKÆDEN OG MARKEDSMAGT KONCENTRATION GLOBALISERINGEN Konkurrencen mellem de globaliserede detailhandelskæder PRIVATE LABELS Økologi og kvalitet 20 MILJØDIALOG MELLEM DETAILHANDEL OG LEVERANDØRER FRA MILJØ TIL RISIKO OG BÆREDYGTIGHED Corporate Social Responsibility i detailhandelen Accountability CODE OF CONDUCT OG FORSIKRINGSORDNINGER WEB-BASERET UDVEKSLING AF INFORMATIONER Sedex sparer leverandører for dobbelte audits Leverandørevaluering på nettet 27 DANSK SYN PÅ MILJØDIALOG I FØDEVAREKÆDEN I HVILKEN GRAD INDHENTES MILJØINFORMATION VIA SPØRGESKEMAER OG AUDITS, OG HVORDAN FLYDER MILJØINFORMATIONERNE I FØDEVARERNES VÆRDIKÆDE? HVAD ER DRIVERE BAG PRODUCENTERS OG DETAILHANDELS MILJØINDSATS? HVILKE MILJØRELATEREDE TEMAER LÆGGER DETAILHANDLEN VÆGT PÅ? Hvilket fokus har danske producenter på de samme temaer? FREMTIDENS MILJØPROGRESSIVE DETAILHANDELSKÆDE 33 CASES OG GLIMT FRA DEN INTERNATIONALE DETAILHANDEL 34 ÆON FØDEVARESIKKERHED I FOKUS PÅ DE ASIATISKE MARKEDER CENTRALE FORHOLD PÅ DET JAPANSKE FØDEVAREMARKED Fødevaremarkedets struktur Fødevarepolitiske tendenser Økologi i vækst ÆON ASIENS STØRSTE DETAILHANDEL SPORBARHED OG FØDEVARESIKKERHED TOPVALU ÆONS EGET MÆRKE MED FORSKELLIG MILJØVÆGTNING ÆON CODE OF CONDUCT ÆON TYPISK FOR DET ASIATISKE MARKED? 40 3

4 SAINSBURY TÆTTE PARTNERSKABER MELLEM DETAILHANDEL OG LEVERANDØRER TÆT SAMARBEJDE MED PRIVATE LABEL LEVERANDØRER The Organic Partnership Mangeårige erfaringer mellem Sainsbury s og deres leverandører Partnerskaber koncentreres om de engelske producenter HUNDREDE NØGLELEVERANDØRER INDGÅR JOINT BUSINESS PLANS MED SAINSBURY S MÆLK FRA GMO-FRI KØER 44 ROYAL AHOLD OUTSOURCER LEVERANDØRKONTROLLEN CSR I AHOLD-KONCERNEN KONTAKT TIL LEVERANDØRER AHOLD OG EUREPGAP Minimumskrav og certificering Hvordan bruges EurepGAP i Ahold? FØDEVARESIKKERHED Global Food Safety Initiative UTZ KAPEH ROYAL AHOLDS FORSIKRINGSTRATEGI 50 CASINO SUPERMARKEDSKÆDE FØLGER DEN GLOBALE INTERESSE FOR ØKOLOGI ØGET INTERESSE FOR ØKOLOGI UDVIKLING AF EGNE MILJØMÆRKER TUSINDE AUDITS PÅ ET ÅR SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER I FOKUS ETISKE KRAV ER FORANKRET I INDKØBSAFDELING 54 SEKS GLIMT FRA DEN INTERNATIONALE DETAILHANDEL WAL-MART FORETRÆKKER LEVERANDØRER MED MILJØSTYRING Tjekliste for leverandører BILLA HAR INDFØRT EN PESTICIDPOLITIK BIG C BEGYNDENDE OPMÆRKSOMHED PÅ ØKOLOGI I THAILAND Salget af økologiske varer er i vækst CARREFOUR FILIERE QUALITY TESCO SAMARBEJDE MELLEM DETAILHANDEL OG UNIVERSITET Tesco finansierer økologi-center på Newcastle University Producer club meetings KESKO OG MILJØSTYRING AHOLD USA MANGFOLDIGHEDSPOLITIK I PRAKSIS 64 4

5 Forord Dette projekt er gennemført af CASA, Center for Alternativ Samfundsanalyse for Produktpanelet for landbrugsområdet i perioden til Projektet er udarbejdet af projektleder Mette Lise Jensen og Pernille Hagedorn-Rasmussen, CASA. Kirsten Schmidt, Force Technology har været sparringspartner på projektet. I projektgruppen har desuden deltaget følgende personer: Charlotte Thy, Miljøchef, Danish Crown Lone Rosing, Kvalitets- og miljøkoordinator, Cerealia Jan D. Johannesen, Koncernmiljøchef, Arla Foods Helle Holm, Miljøchef, Tulip Jesper Dam, Miljøchef, TiCan amba. CASA vil gerne takke projektgruppen for deres mange gode input til projektet. Derudover skal deltagerne i den afholdte workshop have tak for at lede projektet på det rigtige spor i den indledende fase. Herudover har Panelet for landbrugsområdet været følgegruppe på projektet. Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen under Programmet for Renere Produkter, og refererer til sigtelinie 5 i prioriteringsplanen for Resultaterne fra denne rapport er samlet op og formidlet i en kortfattet pjece, der har de miljøansvarlige på danske fødevarevirksomheder som målgruppe. 5

6 6

7 Sammenfatning og konklusioner Formålet med dette projekt har været at undersøge, hvilke produktorienterede miljøkrav de største internationale detailhandelskæder stiller til deres leverandører, og hvordan disse krav kommunikeres til underleverandørerne. Undersøgelsen har bestået af tre forløb: En indledende workshop, hvor dansk detailhandel og danske leverandører deltog. En survey bestående af 17 spørgsmål sendt ud til 50 detailhandelskæder verden rundt. Surveyen blev først sendt ud elektronisk derefter på papir, da flere svarede tilbage, at de ville foretrække denne form. Et deskstudie af 10 detailhandelskæders miljødialog med leverandørerne. Heraf er 4 detailhandelskæder udvalgt til nærmere studie af deres samarbejde med leverandører. Dertil er der udarbejdet 6 glimt, der kortfattet beskriver interessante aspekter i detailhandelens produktorienterede miljøindsats. 1.1 Resultater af desk- og casestudier af den internationale detailhandel Nærværende studier af de store kæder peger på en række overordnede forhold af betydning for miljødialogen mellem detailhandel og leverandør: Rapporten identificerer tre former for samarbejde mellem detailhandel og leverandører om miljø: 1. Detailhandelens brede screening og audit af leverandører, der består i standard-spørgeskemaer baseret på virksomhedens code of conducts, eventuelt fulgt op med et audit-besøg. Denne metode har tilsyneladende en funktion som indledende kortlægning og som frasortering af brodne kar. 2. Den tætte dialog og samarbejde mellem detailhandel og leverandører for eksempel gennem partnerskaber. Her kan der været tale om faste udviklingskontrakter, hvor leverandøren loves afsætning i et antal år/måneder. Til gengæld indgår leverandøren i et tæt og forpligtende samarbejde med detailhandelen om produktudvikling og virksomhedens produktionsstandarder. Miljø og/eller økologi kan være ét tema for samarbejdet. 3. Dialog hvor detailhandelen tilbyder læring og kompetenceudvikling til leverandører, typisk de mindre leverandører, således at de kan leve op til standarderne. For eksempel medfinansierer Tesco et økologisk center på Newcastle University, hvor deres leverandører kan modtage undervisning i økologisk landbrugsproduktion. 7

8 Miljø integreres i Corporate Social Responsibility Der ses en tendens til, at detailhandlen ikke arbejder med miljø som et enkeltstående tema, men derimod integrerer miljøspørgsmål i et større perspektiv. Miljøet bliver koblet med virksomhedens samfundsmæssige ansvar/corporate Social Responsibility (CSR) i forhold til medarbejdere, leverandører og kunder. Det er typisk temaer som fødevaresikkerhed, sporbarhed, sundhed og ernæring, energiforbrug, affald og arbejdsmiljøforhold, der arbejdes med i de store detailhandelskæder. Detailhandlen ser sig selv som hele fødevarekædens ansigt overfor omverdenen Denne tendens medfører, at detailhandlen bliver mere og mere opmærksomme på produktionsmetoder og etik hos leverandører. Udviklingen af detailhandelens private labels er i stærk vækst Denne udvikling knytter detailhandel og leverandørerne tættere sammen både i dialogen om miljø samt om produktudviklingen. Private labels giver detailhandlen mulighed for overblik over hele produktionskæden. Det er forbrugernes dagsorden, der er udgangspunkt, når der tilrettelægges miljøindsats Når detailhandlen går udover forbrugernes umiddelbare krav er deres primære motivation risikohåndtering. Risikostyring er en væsentlig motivation i arbejdet med miljøspørgsmål Sporene fra fødevareskandaler som salmonella og BSE skræmmer. Det er nødvendigt for detailhandelen at have kontrol over deres produkter og i særdeleshed deres private label produkter. Der reklameres med sikre (safe) produkter. For at nå dette arbejdes der med produkternes kvalitet, økologi og sporbarhed. Risikohåndtering handler også om produktionsmetoder Detailhandelskæderne interesserer sig også for leverandørernes generelle miljøstandard for at sikre sig mod at blive kædet sammen med eventuelle skandaler. Detailhandelen ser ofte den produktorienterede miljøindsats ud fra enkeltsager Indsatsen for renere produkter er hovedsageligt fokuseret på udvikling og salg af økologiske produkter, pesticid-fri og GMO-fri produkter. LCA-analyser er ikke i fokus hos den internationale detailhandel Det har ikke været muligt at finde eksempler på, at detailhandlen anvender LCA-analyser eller værktøjer i deres miljøarbejde. Indtrykket er, at det ikke er en tilgang, der endnu har vundet indpas i dialogen mellem detailhandelen og deres leverandører. Elektroniske produktinformationssystemer vinder udbredelse De web-baserede systemer anvendes af detailhandelen til at indhente og systematisere informationerne fra leverandørerne, herunder til at håndtere og formidle oplysninger om leverandørernes miljøindsats. Systemerne giver grundlag for i fremtiden at håndtere produktspecifikke og omfattende data, fx LCA-data om produkterne. 8

9 De stadigt større supermarkedskæder møder kritik fra civilsamfundet Se for eksempel inden for temaet markedsmagt: Den store markedsmagt til detailhandelen giver for ringe konkurrence og kædernes pres på priserne udelukker de mindre leverandører. Detailhandelen forsøger i en vis udstrækning at forholde sig til problematikken i deres strategier og rapporter for bæredygtighed eller ansvarlighed. 1.2 Resultater af workshop med leverandører og detailhandel CASA afholdt ved projektets opstart en workshop, hvor fødevareproducenter og detailhandel var inviteret. Dagsordenen for workshoppen var: Sammenhængen mellem en internationalisering af detailhandlen og de produktspecifikke miljøkrav. Hvilke udviklingstendenser ser vi? Hvilke metoder anvendes til kommunikationen? Deltagerne påpegede, at dialogen mellem detailhandelen og leverandørerne langt fra kun handler om miljø, når det kommer til bløde værdier. Den er for længst integreret med ansvarlighed og etiske problematikker. En væsentlig drivkraft bag både producenters og detailhandels miljødialog og dataindsamling om miljøforhold er risikostyringen. Det handler om at dokumentere handlinger og produkter, og det handler om at have et beredskab til at reagere, hvis noget går galt. Et detaljeret referat fra workshoppens diskussioner er fremlagt i kapitel Resultater af survey til den internationale detailhandel Som led i dette projekt har CASA forsøgt at gennemføre en survey til den internationale detailhandel. Der er fokuseret på de største af de internationale kæder, og de er udvalgt efter en top 30 liste efter omsætning. Der blev i alt sendt spørgeskemaer ud til 50 detailhandelskæder, heraf svarede en kæde på spørgeskemaet, og en efterfølgende rykkerprocedure resulterede i et svar mere. Svarene kom fra henholdsvis Grope-Casino i Frankrig og Ahold i Holland. Der kom 14 tilbagemeldinger på , heraf svarede 4 kæder, at de principielt ikke besvarer denne slags undersøgelser (alle amerikanske kæder), 10 kæder svarede, at de ønskede surveyen på papir (både amerikanske og europæiske kæder). Derfor blev den elektroniske survey omdannet til et papirspørgeskema og sendt til kæderne igen (alle de, som ikke havde svaret). Det førte til 0 besvarelser. Som erstatning for de manglende resultater af surveyen er der i stedet gennemført en række glimt, der kortfattet beskriver detailhandelens miljøarbejde. Disse glimt følger efter case-historierne sidst i denne rapport. Surveyen er vedlagt i bilag A. 9

10 10

11 Summary and conclusions The overall objective of this project was to summarise the current trends in the environmental dialogue between retailers/grocers and food producers. The analysis is based on data from a workshop with relevant Danish actors, a desk study and four case studies of the environmental dialogue between international retailers and their suppliers. The case studies include Royal Ahold, ÆON, Sainsbury and Casino. The findings of the study can be summarised as follows: For the last years, the international food market has been characterised by globalisation and concentration of the actors. This means bigger retail chains, fewer and bigger suppliers, and a market that goes beyond national borders. The globalisation of the retail market and the food scandals in recent years have made the international retail chains focus more on risk management. Private labels are one of the tools used by the international retail chains to control the market, but they also allow retail chains to cooperate closely with suppliers. Private labels guarantee that the supplier meets specific standards for environment and work conditions and there is a trend that these aspects are being audited by third parties. The desk study and case studies identify three different ways of cooperation between retail chains and their suppliers: First, the Code of Conduct, often involving third party audits. Secondly, close dialogue between retailers and suppliers, e.g. through development contracts over several years. Thirdly, the situation where the retail chain is offering training to certain suppliers. In the major retail chains such as Ahold, Aeon and Wal*Mart, the environment is considered a natural part of business, in line with corporate social responsibility CSR. The chains do not publish environmental reports, but sustainability reports. The retail chains see themselves as the face of the entire food chain sector. LCA analyses are not in focus amongst the international retail chains. Electronic product information systems are developing rapidly amongst the retail chain. This will have consequences for the information flow between supplier and retailers also when it comes to environmental information. 11

12 Projektets baggrund 1.4 Formål med projektet: De store internationale aktører i afsætningsledet er og vil i fremtiden være trendsættende for udveksling af miljøinformation i produktkæden og dermed også igangsættende for et markedstræk. Fødevarebranchen fra producent til afsætningsled er kendetegnet ved, at aktørerne de sidste 15 år er blevet større og større. Detailhandelskæder, der aftager fødevareprodukter har op gennem 1990 erne fusioneret og vokset sig meget store og globalt dækkende. Denne internationalisering af detailhandlen, resulterer i store magtfulde og toneangivende kæder, der har global og national indflydelse på selve fødevareproduktionen. Formålet med dette projekt er at tage temperaturen på de krav, som de store udenlandske detailhandelskæder formulerer til deres fødevareleverandører, herunder deres danske leverandører. Projektet har gennem en række cases beskrevet samarbejdet og dialogen mellem de store detailhandelskæder og deres leverandører samt belyst, hvilke miljømæssige indsatsområder, der arbejdes med i den internationale detailhandel. Der tages udgangspunkt i nogle af de detailhandelsvirksomheder, der er miljømæssigt og ansvarlighedsmæssigt langt fremme. Dermed er der med dette projekt ikke tale om en repræsentativ undersøgelse eller en bredde-undersøgelse. Derimod giver case-studierne mulighed for at gå mere i dybden og komme tættere på forståelsen af, hvordan detailhandelsvirksomhederne agerer miljømæssigt. Casene og resultaterne i dette projekt er dermed ikke repræsentative for detailhandelens gennemsnitlige miljøindsats, men udtryk for en mulig udviklingsretning. 1.5 Hvorfor er produktkædesamarbejde interessant? Produktkædesamarbejde og miljø handler i høj grad om produktinnovation i en miljømæssigt fornuftig retning. I den sammenhæng ønsker dette projekt at hente eksempler på samarbejde mellem detailhandel og leverandører om det produktorienterede samarbejde. Der hersker ingen tvivl om, at innovation er en central brik i virksomhedernes konkurrenceevne. Således udtaler formanden for regeringens tænketank: Der er mange facetter i globaliseringen, som skal spille sammen: Marked, produktion og udvikling. I Danmark er der en tendens til, at man sætter lighedstegn mellem globalisering og udflytning af arbejdspladser. Det skal man passe på med. For truslen er ikke de job, vi taber. Truslen er de job, vi ikke skaber. 12

13 Anders Knutsen, formand for regeringens tænketank om fremtidens vækst, Bragt i Ingeniøren Det er projektets tese, at det er muligt at skabe internationale konkurrencefordele ved at stille sig på skuldrene af den miljøbevidste produktinnovation, der allerede er sket i Danmark, og at produktkædesamarbejde kan være en strategi for yderligere innovation. Casehistorierne i dette projekt kan give inspiration til nye vinkler på produktkædesamarbejde og dialog i fødevaresektoren, også i forhold til produktudvikling. 1.6 Integreret produktpolitik baggrunden for de danske produktpaneler Den miljøpolitiske indsats for styring og reduktion af industriens miljøproblemer har gennem mange år handlet om at optimere driften af de industrielle produktioner. For eksempel gennem udarbejdelse af systemer for miljøledelse samt indsatser for renere teknologier. Et skift opstod, da fokus blev udvidet til også at omfatte produkterne. Danmark har været miljøpolitisk på forkant med formuleringen af Debatoplæg om en styrket produktorienteret indsats i november Et oplæg, der siden hen er ført til en egentlig redegørelse efterfulgt af opdateringer, senest i EU har ligeledes stor interesse i mulighederne i den integrerede produktilgang. Kommissionen udsendte således i 2001 en grønbog om IPP. Her fremhæves i øvrigt de danske produktpaneler, og kommissionen anbefaler at anvende produktpaneler som metode til at forbedre produkternes miljøpræstationer. Siden grønbogen i 2001 er en række aktiviteter og projekter inden for IPP iværksat som led i kommissionens IPP-strategi, heriblandt et sammenlignende studie af fødevarer 1. 1 Yderligere information findes her: 13

14 Udviklingstendenser i fødevarekæden Fødevarekæden er i rivende udvikling og flere af forandringerne har også indflydelse på miljøkommunikationen mellem detailhandel og producenter. 1.7 Fødevarekæden og markedsmagt Et studie af miljøkommunikationen mellem producenter og detailhandel kræver en forståelse af, hvordan fødevarekæden er opbygget. En traditionel forståelse af fødevarekæden, hvor varer bevæger sig fra primærproducent, over bearbejdning til grossist og videre til detailhandel og forbrugere, er ikke tilstrækkelig, hvis man vil analysere et tema som udveksling af information i kæden. Ændrede markedsstrukturer med mere åbne grænser og mere udviklede samarbejder både mellem detailkæder og mellem producenter på tværs af grænser har givet et mere kompliceret billede af fødevarekæden. Derfor giver det mere mening at tale om et fødevarenetværk. Hvor information flyder både horisontalt og vertikalt i netværket. Vi har i denne rapport valgt at fastholde begrebet fødevarekæden, men vi er opmærksomme på, at det er en noget forenklet opfattelse af flowet i kæden. Vi mener, at den følgende oversigt giver et meget godt billede af de forskellige aktører og flow, der sker inden for fødevarekæden. Figuren viser fire forskellige veje, produkter kan følge, før de når forbrugerne. Det fremgår, at nogle af ledene fra den traditionelle fødevarekæde er smeltet sammen i samme virksomhed. 14

15 Fødevarekæden et overblik Primærproducenter Primærproducenter Primærproducenter Producent & distribution & producenter Producenter Distribution Grossist Grossist Detailhandel Detailhandel Grossist & Detailhandel Markeder & gårdbutikker Forbrugere Brugen af ordet netværk kan også flytte fokus fra, at visse aktører kan have mere magt end andre. I denne rapport anvendes begrebet markedsmagt. Markedsmagt handler om, hvem der har magten til at bestemme pris og kvalitet på de varer, der flyder fra den ene til den anden ende af fødevarekæden. I det følgende gennemgås de primære tendenser inden for udviklingen af fødevarekæden, samt aktørernes indflydelse på markedsmagten. 1.8 Koncentration Koncentration, det vil sige færre aktører på markedet er en generel udviklingstendens verden over. Koncentrationen ses i flere dimensioner. Dels vertikalt i form af færre og større enheder. Dels horisontalt, hvor for eksempel grossistleddet udviskes eller ændrer rolle, og hvor forholdet mellem primærproducenter og forarbejdningsledene også ændres. På detailniveau ses koncentrationen, dels ved at de store detailhandelskæder bliver større ved at de opkøber mindre kæder, dels ved at de udbygger og dermed udkonkurrerer den mindre selvstændige detailhandel. I Danmark er detailhandlen meget velkonsolideret, her har de tre største detailkæder 92% af markedet 2. Denne udvikling ses også i resten af Europa, bare ikke helt så udpræget. I Frankrig har de fem største kæder 80% af markedet, I UK er tallet 75%, mens i mange sydeuropæiske lande er koncentrationen ikke nær så stærk. På europæisk plan har de fem største detailkæder 30% af markedet. Især i UK har der været kritik i medier og civilsamfund af koncentrationen i dagligvarebranchen. På denne baggrund er der opstået alliancer mellem miljøorganisationen Friends of the Earth og de mindre 2 De store Selskaber og det danske fødevaremarked Rapport ved landbrugsrådets Årsmøde 19. maj

16 landbrugsorganisationer 3. Det er især Tesco, der med 25% af UK-markedet er den største. Kritikken har især omhandlet, at Tesco presser de mindre leverandører på pris og kvalitet. Koncentrationen af grossistledet i Danmark er væsentlig mere udbredt end i noget andet europæisk land 4. Der findes stadig grossister, men i Danmark og i det meste af verden går tendensen i retning af færre grossister 5. Det er ikke kun fordi grossisterne slår sig sammen eller bliver opkøbt, der er også tale om en ændring af fødevarekædens struktur. De store detailhandelskæder fungerer som grossister for sig selv og forhandler derfor direkte med producenter. Tillige ses det, at mærkevareproducenter ofte har indarbejdet grossistleddet den anden vej i produktionskæden. Det vil sige, at en central funktion har ansvar for lager, markedsføring og salg af flere forskellige producenters produkter, der sælges under samme mærke. Koncentrationen i detailhandelen fører til ændringer hos producenterne. I Danmark ses tendensen til en reduktion i antallet af enheder i fødevarebranchen tydeligt. Blandt fødevareproducenter og især blandt producentledet er udviklingen generelt gået mod færre og større producenter. Det ses også i Danmark, hvor der er set fusioner og opkøb indenfor de store fødevareområder som fx slagteri- og mejeriområdet. På trods af denne koncentration har mellem 60-80% af alle fødevareproducenter i Danmark mindre end 50 ansatte 6. En udvikling, der er spirende på det danske marked er en handelsform, hvor leverandøren i princippet udstiller sine varer i butikkerne, og så falder der først betaling til leverandøren, når forbrugerne køber varen. Det vækker ikke begejstring blandt leverandørerne, men presset fra kæderne er så stort, at Toms Gruppen er gået med på den nye handelsform. Det er ikke noget, vi beder om. Det er drevet af de store kunders ønsker, siger Toms adm. direktør Bo Lundberg 7. Dette er en handelsmetode, den amerikanske supermarkedsgigant Wal-Mart anvender. 1.9 Globaliseringen Globalisering har inden for detailhandlen og dermed også for fødevarekæden haft betydning for magtforhold og samarbejde. Traditionelt set har detailhandlen været meget hjemmemarkedsorienteret, men fra starten af 1990 erne satte globaliseringstendensen også igennem i detailhandlen. Som det ses af nedenstående skema har de store kæder dog stadig en væsentlig del af deres omsætning på deres hjemmemarked. I nedenstående skema ses en oversigt over de 30 største detailkæder, der handler med fødevarer. Oversigter over de største kæder kan svinge en lille 3 Friends of the Earth har i flere år ført kampagner i mod TESCO se deres hjemmeside 4 The Danish food marketing chain: development and policy choices, Derek Barker Fødevareøkonomisk Institut rapport nr.154, En undtagelse er Italien, Sverige og Portugal 6 The Danish food marketing chain: development and policy choices, Derek Barker Fødevareøkonomisk Institut rapport nr.154, DR Nyheder Online, 18. januar

17 smule afhængig af, om man baserer sig på omsætning, antal af butikker eller om franchaise-omsætning er indregnet eller ej, men tabellen giver et overordnet billede af, hvem, der er de største aktører i branchen. 17

18 Top 30 Detailhandelskæder med salg af fødevarer 2002 kilde Navn Oprindelse s land Net salg 2002 (USD mia $) Andel af købmandsva rer* Andels af kædens salg i oprindelses land 1 Wal-Mart USA % 84 % 2 Carrefour Frankrig % 51 % 3 Ahold Holland % 15 % 4 Kroger USA % 100 % 5 Metro Tyskland % 54 % Group 6 Target USA % 100 % 7 Tesco UK % 82 % 8 Costco USA % 84 % 9 Albertsons USA % 100 % 10 Rewe Tyskland % 77 % 11 Aldi Tyskland e 85 % 62 % 12 JC Penny USA % 100 % 13 Safeway USA % 90 % 14 ITM Frankrig e 77 % 71 % 15 K-Mart USA % 100 % 16 Walgreens USA % 100 % 17 Ito_yokado Japan e 71 % 59 % 18 Edeka Tyskland e 85 % 92 % 19 Auchan Frankrig % 60 % 20 Sainsbury UK e 73 % 83 % 21 ÆON Japan e 63 % 83 % 22 Tengelmann Tyskland e 72 % 44 % 23 CVS USA % 100 % 24 Leclerc Frankrig e 60 % 96 % 25 Schwartz G. Tyskland e 83 % 69 % 26 Casino Frankrig e 73 % 77 % 27 Delhaize G. Belgien % 17 % 28 Daiei Japan % 99 % 29 Publix USA % 100 % 30 Rite Aid USA % 100 % * Groceries er oversat til købmandsvarer, e =estimeret At detailhandlen agerer globalt har betydning for deres markedsmagt. Et eksempel på globaliseringens betydning for magtforholdet i fødevarekæden er en sag, hvor Tesco offentligt gik ud og miskrediterede store leverandører som fx Unilever, da de fandt ud af at deres nyligt opkøbte supermarkedskæde HIT i Polen fik leveret til væsentlig lavere priser end Tesco fik andre steder 8. Det har ikke været uden økonomiske omkostninger for alle de store detailhandelskæder at blive fuldstændig globale. For eksempel har Ahold måtte opgive deres latinamerikanske og snart også deres asiatiske kæder i løbet af det sidste år på grund af dårlig økonomi. 8 Omtalt i Food Producers and Processors Juli 2003 Ernst &Young 18

19 1.9.1 Konkurrencen mellem de globaliserede detailhandelskæder At konkurrencen mellem detailkæderne er global betyder også, at kæderne konkurrerer med hinanden på tværs af grænser. Da de både har butikker og køber varer i flere forskellige lande, har de et stort indblik i pris og kvalitet i de enkelte lande. Hvis prisen er for høj fra leverandørerne i et land køber de ind i et andet og kan så præsentere forbrugerne for et billigere produkt. I Tyskland og UK har Netto sænket priserne på udvalgte varer for at konkurrer med Aldi og Tesco 9. Denne konkurrence på tværs af grænser vil formentlig presse prisen på fødevarer i Europa. Modsvaret fra fødevareindustrien er yderligere fusion og ligeledes bliver primærproducenterne større. For yderligere at styrke deres konkurrencesituation og magt i forhold til producenterne indgår detailhandelskæderne også alliancer på tværs af grænser. Det kendes fra Danmark, hvor Dansk Supermarked i samarbejde med ICA Ahold etablerer og driver Netto-butikker i Sverige. Et andet eksempel er fra 2003, hvor Carrefour kæden indgik et partnerskab med NorgesGruppen og der igennem fik adgang til det norske marked 10. I de seneste år er alliancer på tværs af grænser vundet kraftigt frem. I dag er næsten alle europæiske detailhandelsforretninger medlem af en alliance Private labels Private labels også kaldet own brand er en af de måder, som detailhandelskæder opnår øget markedsmagt. Kæden udvikler sit eget mærke og knytter forskellige leverandører til mærket. Igennem private labels kan detailhandelskæderne præsentere produkter, som ingen andre kæder har og derved styrke sig i konkurrencen med andre. Private labels er et område i udvikling, langt de fleste kæder har egne mærker og flere af dem har flere forskellige serier. England er det europæiske land, der er længst i udviklingen af private labels. For eksempel har supermarkedskæden Marks & Spencer udelukkende private labels i sortimentet og 50% af salget i Sainsbury s består af deres private label produkter. En række andre europæiske lande er også langt med udviklingen af private labels, mens Danmark er et af de lande, hvor det er mindre udbredt. Det vurderes dog, at være en udvikling vi også vil se på det danske marked de kommende år 12. Medlemsrabatten i COOP-butikkerne er fx udelukkende knyttet til COOPs private labels. Markedsmagten øges igennem private labels af flere årsager. Typisk kan producenter sælge op til 20% billigere fordi alle udgifter til markedsføring er fjernet fra producenterne. Men derved bliver producenterne også usynlige for forbrugerne, og detailkæden kan udskifte producenten uden at forbrugerne opdager det. Et forbrugerønske om en særlig producent, som det ses i forbindelse med mærkevarer, er derfor ikke eksisterende. 9 De store Selskaber og det danske fødevaremarked Rapport ved landbrugsrådets Årsmøde 19. maj Pressemeddelelse fra Carrefour 7. oktober Udviklingen i detailhandlen og betydningen for landbrug og fødevareindustri Landbrugsrådet, September Interview med Torben Krog Nielsen, Afdelingsleder af Markedsafdelingen, Økologisk Landsforening 19

20 Samarbejdet mellem producent og detailhandelskæde er ofte også meget tæt i forbindelse med udvikling af produkttyper indenfor private label. Inden for visse private labels er det de helt samme produkter, der også sælges som mærkevarer, det kan fx være frostvarer som pomfritter eller rejer. I andre tilfælde er produktet særligt udviklet til netop dette private label, det kan fx være en særlig spegepølse eller en leverpostej. Det betyder, at detailhandlen opbygger en stor viden om produktionen og derigennem også opnår en større magt over producentledet. I forbindelse med private label er det udelukkende detailhandelskæden, der i forbrugernes øjne kommer til at stå som ansvarlig for produktet. COOP oplyser således, at de stiller en del flere krav til deres private labelleverandører, end der gøres ved køb af mærkevarer. Den samme udvikling ser vi i de internationale casestudier i denne rapport. Detailhandelskæden har derfor en tættere kontakt og dermed også mere magt over leverandøren af private label-produkter. Mette Gammicchia fra Landbrugsraadet mener, at der både er fordele og ulemper ved private labels: Det sparer producenten for et markedsføringsbidrag, men det giver samtidig leverandøren en større usynlighed og dermed sårbarhed: ingen opdager når leverandøren udskiftes 13. Ulempen set med miljømæssige briller kan være, at miljødialogen og miljøkravene stilles helt i bero for de produkter, der ikke er omfattet af et private labelsamarbejde, påpeger Mogens Werge fra COOP. En udvidelse af private label-samarbejdet mellem detailhandel og deres leverandører ses hos den engelske kæde Sainsbury s og kaldes Joint Business Plans. De indgår udviklingsplaner med 100 af deres nøgleleverandører og aftaler dermed et intensiveret partnerskab, der fokuserer på udvikling og marketing af nye produkter Økologi og kvalitet I USA har flere store kæder udviklet økologiske private label-produkter fx Wegmanns og Giant Food (Ahold) med mærket Nature s Promise. Her hjemme ses det også i COOPs butikker under navnet Natura og Irma under navnet Økologisk Balance. Den fransk ejede Carrefour har foruden private label også et mærke som leverandører, der har indgået i en særlig type partnerskab med kæden kan sætte på deres produkter (se Glimt fra den internationale detailhandel sidst i rapporten). 13 Interview med Mette Gammicchia, november 2004, Landbrugsraadet 20

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv

Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Miljødialog mellem leverandører og detailhandel set i et internationalt perspektiv Kan miljøarbejde blive en konkurrencefordel? CASA har for Produktpanelet på landbrugsområdet gennemført en analyse af,

Læs mere

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris?

Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011. Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Årsmøde og kongres 2011 for svineproducenter i verdensklasse Onsdag d. 26. oktober 2011 Hvilken gris kan vi sælge til en højere pris? Danish Crown Nordic DC Nordic Friland K-Pack AB Nordic Randers KLS

Læs mere

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.

Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Samfundsansvar (CSR) Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. BÆREDYGTIGHED Lev som du skal dø i morgen - dyrk din jord som

Læs mere

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER

3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER 3 KONCEPTER ØGET AFSÆTNING I SMÅ OG MELLEMSTORE FØDEVAREVIRKSOMHEDER Med økonomisk opbakning fra EU s Regionalfond og Region Sjælland har CAPNOVA, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet taget temperaturen

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger

Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Hygiejne & fødevaresikkerhed - udfordringer og løsninger Temadag Emballage Industrien & Plast Industrien Vibeke Bagger Maj 2008 Agenda Det Norske Veritas Hvad kræver kunderne? Hvorfor bruge en standard?

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE?

HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? MAPP Centre for Research on Customer Relations in the Food Sector Institut for Marketing og Organisation Aarhus Universitet HVAD MENER UDENLANDSKE AFTAGERE? SLIDE 2 OVERBLIK

Læs mere

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL

FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL FM S BIDRAG TIL EN BÆREDYGTIG SAMFUNDSOMSTILLING CERTIFICERING SOM METODE V. KIRSTEN RAMSKOV GALAMBA, RAMBØLL BÆREDYGTIGHED PÅ DAGSORDENEN 1987 1992 Agenda 21 2000- tallet Klima og CO2 Det gode liv / sustainia

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen

Udvikling og produktion. Per Langaa Jensen Udvikling og produktion Per Langaa Jensen Out-sourcing til udlandet Sammenligning 2001-2006 Antal Job 20 18 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Danmark Finland Norge Holland Sverige Danmarks Statistik, Erhversstatistik

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Afsætning af bæredygtige produkter

Afsætning af bæredygtige produkter Afsætning af bæredygtige produkter Erfaringer fra nordisk detailhandel. Nordiske detailhandlere sælger stadig flere bæredygtige produkter. Denne artikel præsenterer indsatsen bag i form af eksempler på

Læs mere

I sandhedens tjeneste - Validering der giver værdi for samfundet

I sandhedens tjeneste - Validering der giver værdi for samfundet I sandhedens tjeneste - Validering der giver værdi for samfundet 29. januar 2015 Jakob Færgemand, Landechef, Bureau Veritas Validering der gavner samfundet i en kompleks verden Mennesker og systemer i

Læs mere

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab).

Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (udarbejdelse af grønt regnskab). Sagsnr. 17.10-00-1103 Vores ref. MLK/lni Deres ref. Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K Den 14. august 2000 Att. Charlotte Thy, Industrikontoret Kommentar til ekstern høring om udkast til forslag

Læs mere

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL

Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL Hvorfor skal ØL støtte udviklingen af økologisk jordbrug i udviklingslande? - Per Rasmussen, ØL ØL s formålsparagraf At sikre den fortsatte udvikling af økologisk fødevareproduktion frem mod de økologiske

Læs mere

Fødevarer. Din organisation og talerør

Fødevarer. Din organisation og talerør DI Fødevarer Din organisation og talerør » FEM gode grunde til at melde sig ind i DI fødevarer Ekspertise når du har brug for hjælp, sparring eller vejledning Indflydelse på rammerne for at drive fødevarevirksomhed

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard

CSR. - flygtig trend eller oplagt gevinst? 15.06.2010 Fashion Accellerator, CSR, Pia Odgaard CSR - flygtig trend eller oplagt gevinst? Hvorfor taler vi om CSR? Nike og sportsskoene Fodboldene Når tilbud dræber FairTrade the Cacaoproduktion i Afrika DanWatch og Clean Clothes Campain 2 Hvad har

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability

Miljø som konkurrenceparameter. Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Miljø som konkurrenceparameter Mads Stensen, Maersk Line Sustainability Hvad er container shipping? Hvad er container shipping? Verden forandres kravene til shipping forandres Før handlede det om at være

Læs mere

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland

Informations- og kommunikationsstrategi for. Fødevareplatform Region Sjælland Informations- og kommunikationsstrategi for Fødevareplatformens mål er at sikre en koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator indenfor fødevareområdet

Læs mere

CSR SOM SALGSPARAMETER

CSR SOM SALGSPARAMETER CSR SOM SALGSPARAMETER Hvordan skaber det værdi og hvad skal der til? Af Charlotte B. Merlin AGENDA Kort om Hartmann Sælgernes rolle og træning Værktøjer og serviceydelser Kunderne Regler for etisk markedsføring

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere.

Q-S systemet har ikke taget stilling til, at den nye GMP B2 (2010) ligner B1 væsentligt mere end tidligere. Nyheder fra Bureau Veritas kursusafdeling FODER NYHEDER Seneste nyt fra Q-S opdateringskursus fra ledende auditor Inge Dorthe Hansen, Bureau Veritas Certification Det årlige opdateringskursus i Q-S foderstof

Læs mere

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014

Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea. Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Compliance Agenda 2014 - Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Maria Hejde Færgemann Berlingske Business og Deloitte, Compliance Agenda 2014 Bæredygtig leverandørstyring i Nordea Fakta om Nordea Baggrunden

Læs mere

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence

ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence ISO 9001:2015 OG ISO 14001:2015 NYE VERSIONER AF STANDARDERNE ER PÅ VEJ ER DU KLAR? Move Forward with Confidence HVORFOR 2015 REVISIONEN? I en verden hvor de økonomiske, teknologiske og miljømæssige udfordringer

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation

Præsentation af. Thomas Mathiasen. Faciliterer innovation. TM-Innovation Præsentation af Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Personen bag - Thomas Mathiasen Mere end 20 års erfaring inden for international produktudvikling i den bio- og levnedsmiddel teknologiske industri.

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Himmerlandskød case story

Himmerlandskød case story Case story Himmerlandskød A/S Himmerlandskød case story Catellae Farm & Food FAKTABOKS Sporbarhed fra ko til køledisk Ligesom vi danskere har et CPR-nummer, har dansk kvæg også et individuelt CKR-nummer.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK

FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK FDIH FRA SHOP TIL SERVICE.DK EFFEKTIV ECOMMERCE ER I DAG LANGT MERE END ET OPTIMERET KØBSFLOW OG RELATEREDE TILBUD. I OPLÆGGET SÆTTER KLAUS BUNDVIG FOKUS PÅ TO TENDENSER, SOM SER UD TIL AT FÅ STOR BETYDNING

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

Innovation i Dagligvarebranchen

Innovation i Dagligvarebranchen Innovation i Dagligvarebranchen En undersøgelse af innovations-kulturen i branchen og en kortlægning af problemer og muligheder 13. marts 2014 Kort om DLF innovation score board Webbaseret spørgeskema,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Arbejdsgruppens handlingsplan»»»

Arbejdsgruppens handlingsplan»»» Teknologirådets projekt Grøn Industri Arbejdsgruppens handlingsplan»»» ❶ Understøtte virksomhedernes udviklingsevne ved: At fremme udvikling og anvendelse af ledelsesformer som miljøledelse og virkemidler

Læs mere

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet?

Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvordan flytter Økonomi ud af baglokalet og hen til beslutningsbordet? Hvad er business partnering? Den rolle Økonomi påtager sig for at understøtte forretningen, øge kvaliteten af beslutningsprocessen

Læs mere

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed

Vi ønsker at bruge indkøb strategisk til at styrke kommunens økonomi og samtidig fremme bæredygtighed Sorø Kommune, den 1. maj 2011. Borgmesterens forord til indkøbspolitikken Med denne indkøbspolitik tager Sorø Kommune endnu et skridt hen imod at kunne høste alle de fordele, der ligger i at købe fælles

Læs mere

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab

Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab Rapport om workshop for økologiske interessenter til udvikling af et MultiTrustredskab (prototype) Erik Fog, Videncentret for Landbrug December 2013 En vigtig milepæl i MultiTrust-projektet 1 var afholdelsen

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

CSR nyheder og erfaringer

CSR nyheder og erfaringer CSR nyheder og erfaringer Kundeseminar, Aarhus og København Helena Barton Eftermiddagens program Nye ledelsessystemer for samfundsmæssigt ansvar - DS 49001 og CSR Performance Ladder Ny standard for involvering

Læs mere

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE

VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE HÅG & THE ENVIRONMENT & HÅG & THE ENVIRONM VI ARVER IKKE JORDEN AF VORES FORÆLDRE...VI LÅNER DEN AF VORES BØRN DET GØR VI... HÅG har en gennemgribende idé om, at alle virksomheder har et ansvar ud over

Læs mere

Breddeidrætten producerer social kapital

Breddeidrætten producerer social kapital Breddeidrætten producerer social kapital Mogens Kirkeby International Sport and Culture Association www.isca isca-web.org info@isca isca-web.org internationale erfaringer med at inddrage idrætten i løsningen

Læs mere

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger

Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger PEFC en god investering Oplæg fra PEFC Danmark på orienteringsmødet om EU s tømmerforordninger Mandag d. 22. april 2013 Tirsdag d. 23. april 2013 Torsdag d. 25. april 2013 Tanja Blindbæk Olsen 1 Oplæg

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde

Missionen er lykkedes når du leder din virksomhed med vision, kvalitet og viljen til at vinde business AHead Consulting & Concept Development www.b-ahead.dk Kontaktperson: Henning Jørgensen E-mail: mail@b-ahead.dk Tlf.: +45 40 54 84 80 Velkommen hos business AHead Missionen er lykkedes når du leder

Læs mere

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse.

Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33 05 54 E-mail: sys@casa-analyse. NOTAT Mens vi venter på de grønne indkøbere Februar 2001 Stig Yding Sørensen og Mette Lise Jensen Center for Alternativ Samfundsanalyse Linnésgade 25 1361 København K Telefon 33 32 05 55 Telefax 33 33

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014

Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM. INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Kompetence opbygning til bæredygtighed i FM INNObyg Susanne Balslev Nielsen 12 November 2014 Helhed og livsfaser Center for Facilities Management Åbning i 2008 Realdania: 25 mio. DKK til projekter opbygning

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna

Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Dansk SymbioseCenter Industriell Symbios Att vinna på att Återvinna Torsdag den 12. marts 2015 Søren Birksø Sørensen Soren.Sorensen@kalundborg.dk Dansk SymbioseCenter Fra rest til ressource A short introduction

Læs mere

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august)

Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Referat fra møde i bestyrelsen onsdag den 14. september 2011 hos Carsten og Lis (udsat fra 31. august) Deltagere: Klaus, Carsten, Lis, referent: Lis. Afbud fra Rikke, Karin og Helle 1. Fastsættelse af

Læs mere

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7.

VERDEN OMKRING JYSK. Kunder 2. Konkurrenter 3. Leverandører 4. Nye markeder 5. Finanskrisen 6. Møde med konkurrencemyndighederne 7. VERDEN OMKRING JYSK Kunder 2 Konkurrenter 3 Oms 3,9b Leverandører 4 Nye markeder 5 Finanskrisen 6 Møde med konkurrencemyndighederne 7 1 KUNDER JYSKs kunder består af B-t-C-kunder og B-t-B-kunder. B-t-C

Læs mere

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel

Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Problemer med datakvaliteten? - en analyse af kvaliteten af varestamdata i dansk dagligvarehandel Copyright GS1 Denmark 2010 1 Forord Indhold Forord 2 Resumé 2 Baggrund 3 Problemet 4 Metode 4 Resultat

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014

Besøg af fødevareminister Aarhus d. 10. februar 2014 Program Besøg af fødevareminister Dan Jørgensen i Aarhus d. 10. februar 2014 Side 1 af 5 deltager i besøget fra kl. 9. Oplægsholdere er skraveret med gråt. Overordnet tema: Udviklingen af Danmark som et

Læs mere

e-trade vejen til et globalt marked

e-trade vejen til et globalt marked e-trade vejen til et globalt marked Per Rasmussen, adm. direktør ecapacity Sarfarissoq Den 19 20 august 2008 2 ecommerce udviklingen - Globale og Lokale ecommerce udviklingen i Danmark og globalt Den globale

Læs mere

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole

Hvem er TRIN? CVU. Fredericia Maskinmesterskole Hvem er TRIN? CVU Fredericia Maskinmesterskole En succeshistorie inden for klyngeudvikling Cadore - Italien : - approx. 900 virksomheder inden for udvikling og produktion af solbrilleglas - over 35%

Læs mere

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden

FSC Online Claims Platform. Workshop om CoC byrden FSC Online Claims Platform Workshop om CoC byrden How does the current system work? Company A sells FSC certified products to FSC 100% Certification body A audits Company A s volume summary No one controls

Læs mere

Udfordringer for cyber security globalt

Udfordringer for cyber security globalt Forsvarsudvalget 2013-14 FOU Alm.del Bilag 105 Offentligt Udfordringer for cyber security globalt Binbing Xiao, Landechef, Huawei Technologies Danmark Knud Kokborg, Cyber Security Officer, Huawei Technologies

Læs mere

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd

Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd Organisation for erhvervslivet juni Fødevarebranchen er ramt af krisen og ændret forbrugeradfærd AF KONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK OG KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Danske fødevarevirksomheder

Læs mere

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier

Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde. Kildebrug De gode historier Brug Mannaz i dit journalistiske arbejde Kildebrug De gode historier www.mannaz.com/presseservice Vi er en kilde til den nyeste viden inden for ledelse, projektledelse og personlig udvikling. Har du brug

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

CSR virksomhedsbesøg i fødevarevirksomheder

CSR virksomhedsbesøg i fødevarevirksomheder Dagsorden: Møde med N.N. 1. Baggrund og hvem er Gustaf Bock 2. Hvad vi vil: Afdække CSR niveauet for CSR arbejde via besøg hos fødevarevirksom heder! Skabe basis for tværfagligt CSR samarbejde i ikke konkurrerende

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel

Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb. Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Etisk Handel og miljøansvarlig leverandørstyring - fokus på de offentlige indkøb Judith Kyst Bestyrelsesformand Dansk Initiativ for Etisk Handel Den offentlige sektor går ikke ram forbi Clean Clothes

Læs mere

Fødevarekommunikation. analyse af kommunikationen i småog mellemstore fødevarevirksomheder

Fødevarekommunikation. analyse af kommunikationen i småog mellemstore fødevarevirksomheder Fødevarekommunikation analyse af kommunikationen i småog mellemstore fødevarevirksomheder November 2008 Side 2 af 24 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...3 METODE...4 HOVEDKONKLUSIONER...5 VÆKST OG VÆKSTMULIGHEDER...8

Læs mere

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008

Vækstforum Region Hovedstaden. Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 Vækstforum Region Hovedstaden Vækstforum Danske Bank den 17. april 2008 www.danskebank.dk/finanscenter Finanscenter København din regionale sparringspartner Finanscenter København Holbergsgade 2 1090 København

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor

Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor Et internationalt anerkendt Food Value Chain Lab for åben innovation i den danske landbrugs- og fødevaresektor PROJEKTIDE PROJEKT IDE Åben læring, innovation og demonstration Food Universe et unikt miljø

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne

Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Novopan Træindustri A/S: Mere værdi for kunderne Ved at deltage i Region Midtjyllands projekt Rethink Business, har Novopan Træindustri A/S fået øje på, hvordan de med C2C-certificering og - strategi kan

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015

NOTAT. J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 NOTAT J.nr. MST-131-00145 Ref. libec Den 30.6.2015 Kravspecifikation styrket indsats for miljøledelse i små og mellemstore virksomheder med fokus på strategisk miljøarbejde og øget ressourceeffektivitet

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder

Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Miljøstyring og miljørevision hos mindre vognmandsvirksomheder Poul Bruun, International Transport Danmark, Omfartsvejen 1, DK-6330 Padborg Anja G. Andersen, Teknologisk Institut, Emballage og Transport,

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling

Anvendt Miljøvurdering. Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt Miljøvurdering Rådgivning som gavner miljøet og understøtter en bæredygtig erhvervsudvikling Anvendt miljøvurdering I FORCE Technologys afdeling for Anvendt Miljøvurdering arbejder vi med en bred

Læs mere

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier

Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Totallivsomkostning som vejen frem Hvorfor leverandører af udstyr til den maritime branche bør indtænke service i deres forretningsstrategier Section for Engineering Design and Product Development Dér

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk

Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk Troldtekt: Take-back-ordning sikrer optimal udnyttelse af ressourcer og et mindre CO2-aftryk For Troldtekt A/S gav deltagelse i Rethink Business mulighed for at realisere et ønske om at få at etableret

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet

Internationalisering indhold og konsekvenser. Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Internationalisering indhold og konsekvenser Per Servais, Ph.D. Institut for Marketing & Management Syddansk Universitet Forskning på SDU vedr. Born Global virksomheder 897 fremstillingsvirksomheder undersøgt:

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere