Seminar, d. 10. sept. 2016: Sansestimulation i neuropædagogisk perspektiv
|
|
- Karla Mølgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Seminar, d. 10. sept. 2016: Sansestimulation i neuropædagogisk perspektiv V I D E N O M S A N S E S Y S T E M E T O G S Y S T E M A T I S K O B S E R V A T I O N SOM GRUNDLAG F O R E N M Å L R E T T E T S T I M U L E R E N D E I N D S A T S F O K U S P Å R E S S O U R C E R, T R I V S E L O G N Æ R V Æ R 1
2 Disposition for seminaret 2 Neuropædagogik Arousal, sansemodulation, -bearbejdning og sanseintegration Forstyrrelser i sansemodulation og sanseintegration observation af den enkeltes behov for sansestimulation Neuropædagogiske overvejelser og eksempler på tiltag Snoezelen-principper, indretning af sansemiljøer Drøftelser om erfaringer fra praksis - sidemandssnak og plenum
3 Neuropædagogik Relationel og ressourceorienteret tilgang Et helhedsblik på borgeren og samspillet med omgivelser 3 Individets forudsætninger (neurologiske, personlighedsmæssige etc.) Omgivelsernes påvirkning og andel (fysiske omgivelser og sociale interaktioner) Neuropsykologi er en form for biologisk psykologi, der er forankret i naturvidenskaben og har den kognitive psykologi som teoretisk grundlag Neuropædagogik er anvendt neuropsykologi Et menneske er altid i relation til nogen eller noget Den der ta r ansvar, kan påvirke (Bo Hejlskov Elvén)
4 Al adfærd er meningsfuld! Neuropædagogik Adfærd som fx råben, vandren, uro, passivitet, rapseri, affektudbrud, udadreaktion, hyperseksualitet, selvskade. PROBLEMADFÆRD???. ELLER et forsøg på selvstimulation, selv-skærmning, meningsdannelse, fysisk og social kontakt, vildrede.??? Neuropædagogik som grundlag for at se bag om adfærden: Handle på borgerens intention med en handling, og ikke selve handlingen 4 Mennesker, der kan opføre sig ordentligt, gør det! (Ross Green)
5 Forandring 5 Vi kan ikke som sådan ændre borgerens tilstand, men vi kan påvirke vilkårene via tilgangen og vores (fælles) forståelse af borgeren Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd Den professionelle har nøglen til forandring Hypoteser om baggrunden for borgerens adfærd og bevidsthed om egen andel i den - kvalificerer den pædagogiske intervention
6 Sansning og perception 6 Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne
7 Sansepåvirkning Nervesystemet 7 Sanseadfærd
8 Sanserne de nære og de fjerne 8 Sans Synssansen (visuel) Høresansen (auditiv) Lugtesansen (olfaktorisk) Smagssansen (gustatorisk) Berøringssansen (taktil) Balancesansen (vestibulær) Muskel-ledsansen (proprioceptiv) Effekt Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende Vækkende/ dæmpende Dæmpende, organiserende
9 Sanserne de nære og de fjerne Nær-sanserne (primære) informerer om, bearbejder og reagerer på stimuli, der opstår inden i kroppen, og som påføres direkte på kroppen Det er de første sanser, der samarbejder hos det lille nyfødte barn (stimuleres og udvikles i fosterlivet) De nære sanser har særligt effekt i ft. arousalregulering Fjern-sanserne (sekundære) informerer om, bearbejder og reagerer på alle de sanseindtryk, der kommer udefra og informerer os om Verden Færdigudvikles sent i fosterlivet eller først efter fødslen Sammen hjælper sanserne hjernen med at skabe en samlet opfattelse af kroppen og omverdenen (sanseintegration) perception 9
10 Taktilsansen 10 Den største sans Registrerer berøring, tryk, smerte, kulde/varme, forskellige strukturer fx rundt, kantet, spidst, hårdt, blødt, glat, vådt Receptorer: Hud, slimhinder, indvolde tættest repræsenteret på fingerspidser, omkring munden og på kønsorganerne Udvikling: Omkring 9. fosteruge Aldring: Der sker en svækkelse af den diskriminerende funktion. Temperatur og smertesans nedsættes Ved berøring - udløsning af oxytocin: Antistress-effekter som ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls etc. Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
11 Vestibulærsansen 11 Ligevægt / balance og muskeltonus. Registrerer hovedets bevægelse i forhold til hældning, tyngdekraft, fart Receptorer: Labyrinten og buegangene i det indre øre Funktion: Holde balancen (samarbejder med muskelreflekser) Kan virke enten overreagerende eller underreagerende Udvikling: fosteruge Aldring: Sansecellerne svækkes og der registreres forsinket Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
12 Den proprioceptive sans Registrerer kroppens og lemmernes indbyrdes position og bevægelse. Kropsbevidsthed og afgrænsning. 12 Receptorer beliggende i muskler, sener, ledkapsler og ledflader Funktion: Reagerer på ændringer af træk og tryk på muskler og led Udvikling: fosteruge Aldring: Generel svækkelse, øget behov for at kompensere ved hjælp af synet Kinæstetisk sans: Oplevelse af bevægelse Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
13 Sansemodulation Sansemodulation er hjernens evne til at tilpasse reaktionen på stimuli fra egen krop eller fra omgivelserne ved enten at fremme eller hæmme nerveimpulser i centralnervesystemet (facilitering/inhibering) 13 Finder sted i Formatio Reticularis ( den lille netværksformation ) i hjernestammen på et ubevidst niveau Problemer med modulation giver problemer med arousal øget, nedsat eller svingende arousal
14 Arousal 14 Regulerende funktion i forhold til vågenhed, bevidsthed, parathed og opmærksomhed Transmitterstoffer sendes fra hjernestammen til alle dele af hjernen med afvejet kraft Hensigt: At vække centralnervesystemet til at kunne modtage, bearbejde, tænke og handle tilfredsstillende og tilpasset
15 Arousal 15 Ved vanskeligheder med regulering af arousal påvirkes den sansemæssige registrering og funktion, og dermed bearbejdnings-, tænke- og handleevne Vanskeligheder med regulering af arousal kan vise sig som: - Hypo-arousal - høj tærskelværdi for sansning - Hypo-arousal med øget aktivitet - høj tærskelværdi for sansning - Hyper-arousal - lav tærskelværdi for sansning - Sensorisk skyhed - lav tærskelværdi for sansning
16 Sanseintegration Sanseintegration er en ubevidst proces, hvor information fra vores sanser organiseres Giver mening til det, vi oplever, ved at sammenflette og sortere alle de informationer vi modtager, og udvælge det centrale Gør det muligt for os at handle eller reagere på den situation, vi er i på en hensigtsmæssig måde (adaptiv respons) Er grundlaget for perception 16 Eksempel: Når man spiser en appelsin, blandes information fra øjne, næse, mund, hud, muskler og led, og skaber den totale oplevelse. Sanseintegration samler input og giver mening til helhedsoplevelsen på et ubevidst niveau!
17 Sensoriske vanskeligheder generelle indikationer Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk fx. smerte, berøring, lyd, lugt, synsindtryk Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor fornemmelser af egen krop fx. sult/mæt, tørst, fyldt blære/tarm Vandren, svært ved at samle sig og falde til ro Udadreagerende adfærd Udvidede pupiller ( sorte øjne ) Selvskadende og stereotyp adfærd Tilbageholdt eller hurtig vejrtrækning Svært ved overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker Uforudsigelige emotionelle udbrud Udstøder ofte gentagne vokale lyde Let afledelig, kortvarig koncentration ved opgaver Tilbagetrækning, indadvendthed, apati 17
18 Vanskeligheder med taktilsansen 18 Konstant stresset får det dårligere i løbet af dagen Berøringer registreres som ubehagelige eller smertefulde kan føles som en 3. grads forbrænding Tendens til at kradse og klø sig Problemer med eller modstand på personlig hygiejne Behov for stort personligt rum Afviser kontakt med bestemte materialer, bestemte typer mad eller har konstant noget i hænderne Går enten med meget tøj eller smider konstant tøjet Afviser at gå med bare tæer eller smider konstant fodtøjet Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
19 Vanskeligheder med taktilsansen 19 Selvstimulation (forsøg på at stille sansesult): Holder konstant noget i hænderne Smører sig med cremer, spyt etc. Hånd til mund/læber kontakt Kører hånd rundt i håret Sidder på hænder og fødder Vrider hænder Selvmutilation (selvskadende): Trækker sig i håret Kradser, bider, river sig selv Gnider sig til blods Slår sig selv Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
20 Vanskeligheder med vestibulærsansen Overreagerer: Køresyg eller søsyg Kan ikke tåle hurtige bevægelser får kvalme Højdeskræk og bange for at falde Ængstelig og forsigtig, anspændt specielt ved trapper og ujævnt terræn 20 Underreagerer: Slap muskeltonus og kraftesløs Reagerer forsinket på fald, snubler ofte Modsætter sig fysisk aktivitet svært/anstrengende Mister let balancen Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
21 Vanskeligheder med vestibulærsansen Selvstimulation og -mutilation: Virrer med hovedet Rokker frem og tilbage med kroppen Snurrer rundt Konstant i bevægelse Pludselige løbespurts Vinken eller knipsen med fingrene foran øjnene Snurren med ting, snore mm. 21 Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
22 Vanskeligheder med proprioceptivsansen Dårlig balance brug for at støtte sig til synet Svært ved at regulere muskelkraft Klodset og kejtet i bevægelserne Taber ofte ting Tager for høje skridt ved gang på trapper og ujævnt terræn Dårlig kropsopfattelse støder ofte ind i ting Dårlig motorisk planlægning Dårlig koordination svært ved forflytninger af sig selv Udtrættes hurtigt 22 Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
23 Vanskeligheder med proprioceptiv sansningen 23 Selvstimulation (forsøg på at stille sansesult): Går på tåspidserne Hopper og springer Slå hænderne mod hinanden i overdreven grad Skærer tænder Bider i genstande Skubber og maser Stopper fingre/hånd i halsen Sluger ting og trækker op igen Skriger/vibrerende lyde Hænger/trækker i alt muligt Selvmutilation (selvskadende): Slår hovedet ind i væg ect. Kaster sig ind i væggen Slår sig selv voldsomt Bider sig selv i hånd/håndled etc. Skodder cigaretter på kroppen Skærer sig Marlene Theager, VISS.dk - DKDK sept. 2013
24 Sensorisk deprivation 24 Sensorisk deprivation: Reduktion af den totale mængde sansestimulation (under- eller fejlstimulation) Ved motoriske begrænsninger bliver man ofte mindre sanseopsøgende (evt. passiv), ligesom man ofte med alderen eller pba. demens ofte bliver mindre opsøgende eller mere diffust opsøgende på sanseinput Folk i omgivelserne kan blive mere tilbageholdende i samspillet med borgeren mindre berøring, færre fysiske udfordringer, misforståede hensyn og forsøg på at undgå konfrontationer
25 Sensorisk deprivation 25 Ved sansedeprivation påvirkes vores trivsel og sundhed generelt perceptuelle færdigheder sociale kompetencer og evne til relationsdannelse Det er de professionelles opgave at sørge for tilpas stimulation: dels ved at øge borgerens muligheder for selv at opsøge / afvise stimuli (fx v. mobilitet, tilpasset omgivende miljø etc.) dels ved at tilrettelægge en målrettet indsats, der i hverdagens aktiviteter tilgodeser behovet for sansestimulation
26 Observation og afdækning 26 Generel afdækning af modulation / arousalregulering: Hyper / hypo (fx vha. Neuro-screening) Afdækning af sensoriske vanskeligheder: ViSS.dk: Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen : Skema med spørgsmål, der primært undersøger forskellige reaktioner på taktil, vestibulær og proprioceptiv stimulation. Med inspiration fra: J. Reisman & B. Hanschu: Sensory Integration Inventory for Adults with Developmental Disabilities
27 Observation og afdækning Winnie Dunn s Sensory Profile : Undersøgelsesmateriale til at udrede personens sensoriske profil. 27 Formålet med undersøgelsen er: At blive klogere på reaktioner på sensorisk input At få handlingsstrategier til indsats- og kompensationsområder i forhold til mulige sensoriske modulationsvanskeligheder At få afklaret om der er brug for at få fjernet eller tilført stimuli Udarbejdes primært af ergo- og fysioterapeuter eller psykolog
28 Samlet vurdering af sansebearbejdning og overvejelser om tiltag Taktilsansen Observation og vurdering: Tiltag: Vestibulærsansen Observation og vurdering: Tiltag: Proprioceptivsansen Observation og vurdering: Tiltag: Forsinket, forøget eller ingen reaktion overfor sanseindtryk som fx., lyd, synsindtryk, lugt, smag, smerte Observation og vurdering: Tiltag: 28
29 Påvirkning af sansesystemet på flere niveauer Sanseunderholdning: Ureguleret eller ukritisk påvirkning af sanserne ( tivoli ). Kræver et intakt sansesystem 29 Sansestimulation: Tilpasset stimulation af alle sanser - eller enkelte sanser for sig. Forebyggelse af sensorisk deprivation. Hyppigst i forhold til mennesker med demens og andre progredierende sygdomme Sanseintegrationsbehandling: Målrettet og specifik træning og behandling af defekte eller dårligt fungerende sanser Udarbejdelse af personens sensoriske profil/reaktioner mhp. målrettet indsats / sanseintegrationsbehandling Kilde: Amy McDonald
30 Sansediæt 30 Sanseintegrationsbehandling kræver grundig observation og analyse af hvilke sanser, der skal hæmmes eller stimuleres, på hvilken måde og i hvilket omfang Der bør tages hensyn til fx: personens motivation og interesser personens ressourcer og (tidligere) kompetencer og skader relevans fx ift. tidsalder, kultur, køn etc. Diætens indhold skal ganske enkelt være meningsfuld for personen Alle har brug for bevægelse for at mærke sig selv Vær opmærksom på at hjælpe personen til at få åbnet for brystkassen for at få ilt til hjernen
31 Sansestimulation - sanseintegrationsbehandling 31 KONTROL af INPUT Hvilke(n) sanser stimuleres? Hvorfor? Viden og forståelse Hvordan? Metode Med hvad? Redskaber Hvor? Omgivelser Hvor længe? Tidsfaktor Hvor meget? Omfang Hvem? Personer Start og slut LÆS OUTPUT Hvad sker der mht arousal? Tonus? Respiration? Ansigtsudtryk? Adaptiv respons? Kontakten? Humør, trivsel? Nærvær? Kilde: Birgitte Gammeltoft
32 Vækkende / arousal-øgende aktiviteter Rotation, omdrejning Skift i retning og hastighed, fx kørestolstur i ujævnt terræn Frisk luft, vind, regn, sne Skiftende temperaturer Let berøring Hurtig musik med fast rytme Vibration med høj frekvens, fx eltandbørste Is i mund, på ansigt og på pulsåre - kulde Dufte fx eukalyptus, kaffe, hvidløg Store bevægelser, trampolin, dans Gule og røde farver 32
33 Vækkende stimulation balance og berøring 33
34 Hæmmende/arousal-dæmpende aktiviteter Gynge frem og tilbage, gyngestol eller hængekøje LINEÆRT! Ensartet rytme: slag i minuttet Varme indpakning i blødt tæppe Fast berøring, klem blive pakket stramt ind Dybe tryk, holde om Stille musik med struktur, gerne monotont Crememassage Dufte fx lavendel og citronmelisse Ensartet bevægelse Kugledyne Blå og grønne farver Generelt: Proprioceptiv stimulation virker samlende og ro-givende 34
35 Ro-givende stimulation muskel/ledsans 35
36 Sansestimulerende redskaber Der findes mange flotte hjælpemidler til stimulering og regulering af sanserne (se udstillingerne!) 36 Ofte har de god effekt MEN VED VI HVORFOR?? Hvis vi har viden om sanserne, og hvis vi forstår, hvad der er på spil hos den enkelte borger, kan vi udnytte redskaberne mere effektivt Og hvis vi forstår hvorfor, det virker, kan vi gøre mere af det! DDV-princippet Det, Der Virker!
37 Snoezelen et multisensorisk miljø Snoezelen = Snuffelen + Doezelen = at snuse og døse MSE Multi Sensory Enviroments Sansernes Fitness-center 37 Hensigt: At få sanseinput i et stimulikontrolleret miljø At forebygge sensorisk deprivation At få målrettede stimuli, der stiller sansesult At få ro på sansekaos og opleve balance i sansesystemet At få nye og anderledes sanseoplevelser bringe verden ind At understøtte og udvikle relationer Overvejelser: Farvernes psykologi / betydning
38 Overvejelser: Sanserum Snoezelen-miljø 38 Stimuli til syn, hørelse, lugt, berøring, ligevægt og bevægelse. Fokus på de nære sanser Hvordan introduceres borgeren til miljøet? Hvordan afsluttes seancen? Hvordan er omgivelserne udenom rummet / miljøet? Skal der kompenseres for høj eller lav arousal? Er der grundviden blandt medarbejderne om brugen? Hvad kan overføres til hverdagen? Det må aldrig blive Tivoli for mennesker med et skadet nervesystem!
39 Oxytocin 39 Tilknytnings-hormon, der dannes i hypothalamus og frigives fra hypofysen Især berøring / hudkontakt øger frigivelse af oxytycin (TAKTILT) Har betydning for social genkendelse, tilknytning og moderadfærd, og styrker følelsen af tillid, generøsitet og empati Antistress-effekter: Ro og afspænding, sænket kortisol, blodtryk og puls Vækst-effekter: Vægtøgning, heling, celledeling og optagelse af næringsstoffer
40 Spejlneuroner Spejling af følelser, hensigter og handlinger Parring mellem et visuel stimulus og en motorisk handling Spejlneuroner aktiveres både: når individet selv udfører en motorisk handling når individet iagttager andre udføre en handling 40 Herved aktiveres af et ubevidst intuitivt motorisk system på et ubevidst plan, så vi føler det, den anden gør I relationen: Iscenesætte og smitte med stemninger I gangsætte motoriske handlinger Vi-følelse
41 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN 41
42 Mere viden 42 Videnscentret ViSS.dk Landsbyen Sølund i Skanderborg viss@skanderborg.dk Tlf.: Tag folderen fra ViSS.dk med dig få inspiration til kurser og læs artiklen om sansestimulation
43 Litteratur 43 Kjærgård, H., Støvring, B. & Tromborg, A. (2012): Barnets lærende hjerne. Børneneuropsykologi, kognition og neuropædagogik. Frydenlund Thybo, Peter (2013): Neuropædagogik - hjerne, liv og læring. Hans Reitzel af Ayres, Jean, A. (2005, 2.udg.): Sanseintegration hos børn. Kbh.: Hans Reitzels forlag Gammeltoft, Birgitte Christensen (2009): Sansestimulering for voksne. Forlaget fa. Gammeltoft Dunn, Winnie (2012): Lev sanseligt - forstå dit sansemønster. Dansk Psykologisk Forlag Gade, Anders (1999): Hjerneprocesser. Kbh. K. : Frydenlund Grafisk Reisman, Judith H. & Hanschu, Bonnie (1990): Sensory Integration Inventory for Adults with Developmental Disabilities. User`s Guide. PDP Press Litteratur fra Bo Hejlskov Elvén generelt
Sanseintegration og psykisk robusthed. VISS. Jubilæumskonference 2017
Sanseintegration og psykisk robusthed Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne 2 Sanserne de primære og sekundære
Læs mereAdfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen
Adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen Nedenstående punkter kan ses som adfærdsmæssige indikationer på problemer med sansebearbejdningen. Enkelte afkrydsede punkter eller adfærd,
Læs mereDemens Tilgange til mennesker med demenslidelser. Zibo Athene
Demens Tilgange til mennesker med demenslidelser Sansning og perception Nihil in intellectu qoud non prius in sensu Intet kommer ind i intellektet før, det har været i sanserne 2 Sanserne de primære og
Læs mereForslag til sansestimulerende aktiviteter
Forslag til sansestimulerende aktiviteter Vestibulær stimulation: - gynge - snurre rundt - svingture - rullebræt - trille - rulles ind i tæpper, madrasser o.l. - ligge i vandseng, hængekøje, sovepose -
Læs mereSansepåvirkning, der kan stresse
Sansepåvirkning, der kan stresse Autismeforeningen, Region Østjylland Onsdag d. 18. september 2013 Kirsten Bundgaard og Inge Moody Frier Opfattelse af verden Når hjernen skal skabe en relevant virkelighedsopfattelse,
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler i arbejdet med udadreagerende borgere v/ ergoterapeut Jane Mosholm Vorting Hvad er sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler
Læs mereNeuropædagogik i praksis. Temaaften for pårørende d. 24. juni 2019
Neuropædagogik i praksis d. 24. juni 2019 Program Hvad er neuropædagogik Udredning og tolkning af adfærd Relationens betydning Kognitive vanskeligheder og pædagogiske strategier 2 Hvad er neuropædagogik?
Læs mereTemadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning
Temadag hos PROTAC, d. 8. september 2015 i Århus om: BØRN OG DERES SARTE SANSESYSTEMER relateret til kropslige sanser og til relationer og tilknytning Connie Nissen, børneergoterapeut aut. Præsentation
Læs mereProtac Produktpræsentation
Protac Produktpræsentation Ergoterapeut Pouel Thomsen Firmaets historie Protac kommer af PROprioceptiv og TACtil sans Protac forskning og evidens Den teoretiske baggrund for vores udvikling af Protac produkterne
Læs mereHvad har du stjålet fra dit barn i dag?
Hvad har du stjålet fra dit barn i dag? Idræt, leg og bevægelse Fie Illum & Anette Bundgaard Hvad stiller vi skarpt på? Leg & Bevægelse Hvorfor? Forudsætning for Livsduelighed & Trivsel Forudsætning for
Læs mereSanseintegration. Modul 2
Modul 2 Mål Målet for Modul 2 er, at kursisten får en grundlæggende forståelse for: Motivation, læring og livshistorie Omsætning af viden om sanseintegration til pædagogik i hverdagen Læringsmål Viden
Læs mereKropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser. PsykInfo, d. 19. september 2019
Kropsbevidsthed: At finde ro via sine sanser PsykInfo, d. 19. september 2019 Hvem er jeg? Camilla Elmkær-Koch Ergoterapeut, uddannet i Esbjerg i 2009 Har arbejdet kortvarigt på neurologisk afsnit på SVS
Læs mereAlle børn bevæger sig i skolen
Alle børn bevæger sig i skolen Konferencen 2017 Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme og ADHD Master i Læreprocesser Certificeret Studio III og ATLASS-træner www.neuro-team.dk
Læs mereSansestimulerende hjælpemidler
Sansestimulerende hjælpemidler Til børn med sanseforstyrrelser Teorien bag sanseintegration Menneskets sanser og deres betydning Den gode søvn Sansestimulerende hjælpemidler funktion og virkning Teorien
Læs mereBørn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke.
Sanse-stimulering i passende mængde Børn bør hverken over- eller understimuleres. Der skal være balance mellem krop og psyke. Nogle børn har det sværere end andre. De er klodsede, usikre og tør ikke være
Læs mereSanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema
Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)
Læs mereDe forunderlige sanser
De forunderlige sanser Fokus på sanserne og sensoriske aspekter - særligt hos mennesker med stress, som følge af autisme og mental retardering Tirsdag d. 23. februar 2016 og Pernille Fynne Program d. 23.
Læs mereADHD-konference 2009 Kropslig læring. Nyborg d. 3. September 2009. Kirsten Bundgaard. www.neuro-team.dk 1. Kropslig læring gennem livet
Livsfaser - årets konference om ADHD Hotel Nyborg Strand d. 3. september 2009 Kropslig - sansemotorisk udvikling: Vækst modning adaptation - læring emotorisk kontrol og læring (foregår hele livet igennem)
Læs mereMotorik. Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne!
Motorik Hvis roden på et træ er vissen eller rådden, vil hele træet visne! Hvis grundmotorikken er dårlig, vil barnets følgende udviklingstrin visne! (Anne Brodersen og Bente Pedersen) Børn og motorik
Læs mereOverbelastning af sanser
Overbelastning af sanser Konsulent med speciale i ASF og ADHD Fysioterapeut, pædagogisk vejleder og MLP Certificeret Studio III og ATLASS træner Sanseperception sanseforståelse og sanseopfattelse Neurologiske
Læs mereKendetegn på labyrintproblemer:
De 3 primære sanser Labyrintsansen: Denne sans er den ene af vores 3 primære sanser. Den udvikles tidligt i fosterlivet, og stimuleres ved moderens bevægelser. Det er derfor vigtigt, at bevæge sig aktivt
Læs mereOm børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning
Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser
Læs mereOm sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet
Kursuseftermiddag på ICDPs konferencen på d. 6. oktober 2016: Om sansemotorik, motorik og sanseintegration i forbindelse med temaet Berørt og bevæget Samt om betydningen af gode og sunde samspil i forbindelse
Læs mereArousal, sansning og sanseintegration
Arousal, sansning og sanseintegration Definition af neuropsykologi: Forholdet mellem hjerne, adfærd og mentale processer. Viden om mentale processer kan bruges til at opstille hypoteser om barnets ressourcer
Læs mereAutisme og sanser. Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD. Kirsten Bundgaard. der kan føre til nedsmeltning
Autisme og sanser der kan føre til nedsmeltning Kreds Limfjorden 20. januar 2017 Pernille Fynne Danser og pædagog Certificeret autist med ADHD Pædagogisk og Fysioterapeutisk konsulent med speciale i autisme
Læs mereSanseintegration. Modul
Modul 2. 2019 Det kognitive hierarkipyramide Eksekutive funktioner Hukommelse, opmærksomhed og sprog Sansning og perception Arousal vågenhed / mental energi Læringsmål for undervisning Viden om: Sansernes
Læs mereSanserne og autisme Torsdag d. 18.september 2014. Sanserne og autisme. Aspergers personaletræf. Kirsten Bundgaard
Sanserne og autisme Aspergers personaletræf Specialistgodkendt i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III og ATLASS træner Master i læreprocesser Sanseperception sanseforståelse
Læs mereKrop og bevægelse et oplæg om motorik.
Tirsdag d. 29. Maj 2012 Krop og bevægelse et oplæg om motorik. v/ VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt Videncenter for Sundhed, Kost og Motion Mail: gsa@viauc.dk VIA UCVIA / PSS Fokus
Læs mereEstablishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care
SPI Mental Health Research & Innovation of welfare Technology Establishing Sensory- based approaches in mental health inpatient care Forskningsprojekt Augustenborg sygehus 1. september 2014 1. september
Læs mereDet er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende.
10 år med motorisk træning på Østervangsskolen Det er mit håb, at I får en lille smule indsigt i- og forståelse for, vigtigheden af at børns motorik er velfungerende. Dagsorden 1.Hvilke børn møder jeg?
Læs merePlejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Kursusaften for plejeforældre d. 16. november 2016 for plejefamilier ansat i Lollands kommune, om: Plejebørns sansemotoriske udvikling, set i relation til udvikling, indlæring og at indgå i sociale fællesskaber!
Læs mereNeuropædagogik og demens
- Hvad kan neuropædagogikken byde ind med?? 1 Indhold Hvad er neuropædagogik? Neuropsykologiske processer: - Arousal - Sansning og perception - Venstre og højre hjernehalvdel - Hukommelse - Eksekutive
Læs mereBasale kropsfunktioner i forhold til kommunikation. hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog
Basale kropsfunktioner i forhold til kommunikation hos børn og unge med multiple funktionsnedsættelser uden talesprog Fysiske forudsætninger for nonverbal kommunikation Basale sanser Basal motorisk kontrol
Læs mereBrug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser.
Brug af Sensory Profile til forebyggelse og reduktion af adfærdsforstyrrelser. Tinna Klingberg, Assisterende leder ved Aalborg Kommunes Videns center for Demens. Demensdagene 2016 Hvorfor har vi valgt
Læs mereIDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup
IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen
Læs mereBørns udvikling og naturen
Børns udvikling og naturen Hvordan man som professionel voksen understøtter børnenes udvikling af sanser, krop, hjerne og følelser med naturen som løftestang 45 minutter Sanserne vores adgang til verden
Læs mereNicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!
Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas! Af Lajla Kristiansen og Hanne Fosgerau, pædagoger og uddannede
Læs mereSansemotorik. Tirsdag d. 15. marts 2011. Kirsten Bundgaard Neuro-Team
Sansemotorik Tirsdag d. 15. marts 2011 Kirsten Bundgaard Neuro-Team Specialist i pædiatrisk fysioterapi Pædagogisk konsulent Certificeret Studio III træner Master i læreprocesser Hvorfor har mit barn motoriske
Læs mereFaglige procedure omkring magtanvendelse
Faglige procedure omkring magtanvendelse Opfølgning og organisering på magtanvendelsesansøgninger og indberetninger med udgangspunkt i borgerens liv Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent i Skanderborg
Læs mereSådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling
Sådan støtter du dit barns sansemotoriske udvikling De fleste børn fødes med de rette motoriske forudsætninger og søger selv de fysiske udfordringer, der skal til for at blive motorisk velfungerende. Men
Læs mereAutisme og sanserne. Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor, ph.d., Aarhus Universitet
Autisme og sanserne Line Gebauer Psykolog, Langagerskolen Lektor, ph.d., Aarhus Universitet Hvad er i nysgerrige efter at vide om sanserne og anderledes sansning i autisme? - Overvej det for dig selv
Læs mereBetydning af berøring
Betydning af berøring Program: En øvelse om berøring kan berøring være nøglen? Berøring som redskab til godt samarbejde en skøn case. Nervesystemet hvordan påvirker det os? Berøringshormon - Oxytocin Forskellige
Læs mereKlub Æblebørn. April 2013
Klub Æblebørn April 2013 Hej og Velkommen til april måneds Guld-tema her i Klub Æblebørn. Jeg håber du har haft en dejlig påske med dine børn. Jeg brugte de 3 dage op til helligdagene på et businesskursus,
Læs mere-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien
-en metode til reduktion af tvang i psykiatrien SI - Redskaber Sensory profile adult test og Observationstest ved Hanschu og Reisman. Online platform med vores indikator tool, SIT: SPI Care Uddannelse
Læs mere1. Beskrivelse af det terapeutiske formål samt vejledning i udførelse af metoden.
Introduktion 1 Navn Til forældre og pædagogisk personale. Dette udleverede kompendium med Wilbarger Metoden, som du nu skal i gang med og er blevet instrueret i, er udarbejdet personligt til *, og må derfor
Læs mereIDÉKATALOG Sanse-stimulerende aktiviteter.
IDÉKATALOG Sanse-stimulerende aktiviteter. Sanse-stimulerende aktiviteter Vore sanser er intakte til det sidste, og kan hjælpe os til at forstå oplevelsen af os selv og vore omgivelser. Når en aktivitet
Læs mereBørn der kommer til mig i Motorikken kan eksempelvis være børn, der har et eller flere problemer af nedenstående art:
Vanda Hundrup Træningsadresse: Tokkerbakken 18 Ellebjergvej 2 8240 Risskov 8240 Risskov Tlf.: 86211982 eller 20146516. Tlf.: 20146516 E-mail: bhundrup@post12.tele.dk Adoption og Samfund Jeg er motoriklærer
Læs mereOpdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser
Opdragelse af børn med udviklingsforstyrrelser et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Hvorfor? Fordi noget, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser er, at almindelige opdragelsesmetoder
Læs mereSpektrum Sansedynen 1/6
Spektrum Sansedynen 1/6 Introduktion til Spektrum Sansedynen Mange mennesker med fysiske- og/eller psykiske problematikker oplever søvnbesvær. Det kan være vanskeligt at falde i søvn og ligeledes undgå
Læs mereVelkommen til børns motorik. 27. Marts 2012. sundhedsplejersken.dk
Velkommen til børns motorik 27. Marts 2012 sundhedsplejersken.dk Databasen Børns sundhed Baserer sig på sundhedsplejerskers journaler i 9 kommuner 7839 børn er med i analyserne Indskoling 2009/2010 30,2
Læs mereVi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser:
Årshjul. Januar Februar -Marts. Ansvarlige :Tina L, Agnete og Annette. Vi har valgt i disse tre måneder, at have fokus på sanserne, og har derfor, taget udgangspunkt i de tre primære sanser: Labyrintsansen
Læs mereINTRODUKTION TIL SANSEMOTORIK
Børne- og Ungdomsforvaltningen INTRODUKTION TIL SANSEMOTORIK KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Illustrationer Annette Carlsen Udviklet af Ergoterapeut, Claire Haigh Ludvigsen Fysioterapeut,
Læs mereFå ro på - guiden til dit nervesystem
Få ro på - guiden til dit nervesystem Lavet af Ida Hjorth Karmakøkkenet Indledning - Dit nervesystems fornemmeste opgave Har du oplevet følelsen af at dit hjerte sidder helt oppe i halsen? At du mærker
Læs merePrimære sanser. Indholdsfortegnelse
Primære sanser Indholdsfortegnelse Indsatsområde: Primære sanser Hvorfor arbejde med Primære sanser Grundmotorikken Grundlege Færdigheder Kreativitet Hvad er primære sanser Følesansen taktilsansen Tegn
Læs mereSanselighed og glæde. Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup
Sanselighed og glæde Ved psykologerne Bente Torp og Anny Haldrup I Specular arbejder vi med mennesker ramt af fx stress, depression og kriser. For tiden udvikler vi små vidensfoldere, som belyser de enkelte
Læs mereIntegrativ neuropædagogik - en grundbog
INTEGRATIV NEUROPÆDAGOGIK en grundbog - viden i fællesskab Integrativ neuropædagogik - en grundbog VISS Videnscenter Sølund Skanderborg Dyrehaven 10 C 8660 Skanderborg +45 8794 8030 www.viss.dk EAN 5798005721369
Læs merePraktikopgave. Birgit Rævsager STU 3. Sanseintegration hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser
Praktikopgave Birgit Rævsager STU 3 Sanseintegration hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser Christine J. Jørgensen 2. praktikperiode 12. August 2013 31. Januar 2014 Praktikvejleder: Katrine Dyrby
Læs mere+'(%&%*,,$ -)*$. ,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3 6%$ %$ 6 6% 3 .+% 60 '* 60 +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79
!! "#$%$%&%'$($$)*$! +'(%&%*,,$ -)*$.,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3!5 $ "7'$$$*'$* 6 6 6%$ %$ 6 68 6% 3 66*%9$)72''9 6!"#$%$%&57'$$% 2'(%&%&12$ 0.+% 60 '* 60 0"5'$(! $%$*$! +% $$ +% )4,$ "& :%&'4
Læs mereVelkommen Fokus på sanserne i psykiatrien - en aften om sanseintegration
Velkommen Fokus på sanserne i psykiatrien - en aften om sanseintegration 2.12 2014 1 Aftenens Program: Om sanser + video Pause samt mulighed for afprøvning Om sanseprofiler 2 Formål med foredraget At give
Læs mereFrilandsbørnehaven Enghøj
Sansemotorik Stimulering, af børns sanser, er en meget væsentlig faktor i barnets udvikling og indlæring. Her har vi samlet nogle ideer, som I forældre kan være opmærksomme på i dagligdagen. Hold øje med
Læs mereBARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING
BARNETS SANSEMOTORISKE UDVIKLING Et barn udvikler sig lige fra fødslen; det sanser, undersøger og eksperimenterer. Udviklingen sker i socialt samspil med omverdenen. I kontakten med nærværende voksne og
Læs mereInspirationskort. Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER
Inspirationskort Piktogrammer med BEROLIGENDE METODER Hej! DISSE PIKTOGRAMMER kan give dig inspiration til forskellige sansestimulerende aktiviteter, som du kan bruge i din hverdag. Du kan også bruge
Læs mereMotorikdagplejen. En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer
En folder om Motorikdagplejen i Dagplejen Holstebro til forældre med børn indskrevet hos en Motorikdagplejer Dagplejen Holstebro 2016 Motorikdagplejen Hvorfor Motorikdagplejen? Dagplejen Holstebro har
Læs mereDet er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.
(Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin
Læs mereMINI-MOTORIK. Kursus i motorik og leg for 5-6 årige
MINI-MOTORIK Kursus i motorik og leg for 5-6 årige Program 30 min 75 min 15 min Introduktion og teori Praktiske øvelser Gode råd og refleksioner Tak for i dag FORMÅL OG PRAKSIS FØLGES AD Praksis det gør
Læs mereMennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at
Mennesker med demens kan sprogligt have svært ved at udtrykke, at de har smerter. Dette præsenterer en betydning plejemæssig udfordring, for at forhindre underbehandling af de demente. Der tages udgangspunkt
Læs mereBOLDMASSAGE STORE BOLDE
BOLDMASSAGE STORE BOLDE Bagsiden af kroppen Stor bold Skumgummi hård massagebold blød massagebold Fitness bold Badebolde Bolden skal på jordomrejse på kroppens yderside samlende Kroppens grænser 1 KROPSSTATUS
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning
- og indholdsbeskrivelse for Jels Skoles Fritidsordning Revideret august 2016 Indledning Den pædagogiske virksomhed i Jels SFO er en bred vifte af situationer, hvor vi med afsæt i den anerkendende tænkning
Læs mereLIVSBLADET. TEMA: Udvikling på sigt. Nr. 1, 18. årgang, maj 2018
LIVSBLADET TEMA: Udvikling på sigt Nr. 1, 18. årgang, maj 2018 SKOLESTART OG SANSNING Af: Helle Hedegaard, privatpraktiserende ergoterapeut Det er en stor ting for børn og forældre når børnene skal starte
Læs mereMotorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet
Motorisk og postural kontrol Teoretiske antagelser bag den dynamisk systemiske forståelse af udvikling af bevægelser og aktivitet Litteratur Shumway-Cook, A.& Woollacott,(2007): Normal Postural Control,
Læs merePolitisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion:
Babyaktiviteter Politisk ansvarlig: Mogens Bech Madsen Redaktion: Birgit Stechmann Layout og illustration: Bente Stensen Christensen, girafisk design Produktion: FOAs trykkeri Aktivitetskort for de små
Læs mereEfteruddannelse i integrativ neuropædagogik
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion samt en indføring
Læs mereKrop og bevægelse i naturen
Krop og bevægelse i naturen Grethe Sandholm, Pædagog, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Mail: gsa@viauc.dk Krop og bevægelse Grethe Sandholm Uderummet Uderummet starter
Læs mereHjernen på overarbejde!
Hjernen på overarbejde! Sansekaos hos mennesker med demens set i et salutogent og neuropædagogisk perspektiv Peter Thybo Sundhedsinnovator Ikast-Brande Kommune Forsknings- og udviklingsenheden, Center
Læs merePsykolog Knud Hellborn
Psykolog Knud Hellborn Deltids ansat PPR, Halsnæs Kommune Systemisk Narrativ metode og terapi NAP Theraplay Medeudvikler af Emotional Development Scale NUSSA udviklings- og legebaseret børnegruppeprogram
Læs mereUnderviser: Connie Nissen, Privat praktiserende børneergoterapeut aut.
Vigtigheden af børns fysiske aktivitet -------------------------------------------------------------------------------------------------------- I Næstved Kommunes dagpleje, d. 13. november 2017 Om motorik,
Læs mereOnsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune
Onsdag den 5. oktober kl. 9:30 16:30 Odense Kommune Røde kinder og snavsede fingre Oplæg: Rend og hop i naturen, Lektor, Master i læreprocesser VIA UC Pædagoguddannelsen Peter Sabroe KOSMOS, Nationalt
Læs mereHjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse
Hjernen i socialt perspektiv Kognitive funktionsnedsættelser og magtanvendelse Dorte From, Socialstyrelsen 4. Oktober 2016 Om magtanvendelse Magtanvendelse kan kun anvendes overfor personer med betydelig
Læs mereHåndtering av problemskabende adfærd
Håndtering av problemskabende adfærd et rogivende perspektiv Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog Program Definition Teori Menneskesyn Ansvarsprincippet Kontrolprincippet Metode Kravtilpasning Affektive
Læs mereNeuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund
2013 - Viden i fællesskab Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til
Læs mereGuldsmeden en motorikinstitution
Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,
Læs mereSanseintegration i hverdagen. Fredag 20 maj 2016 Kl. 11.00 11.30. Demens Dagene København
Sanseintegration i hverdagen Fredag 20 maj 2016 Kl. 11.00 11.30 Demens Dagene København Oplæg ved Lisbeth Hyldegaard Udvikling og demenskonsulent Soc. D i Socialt arbejde NLP Practitioner i ledelse og
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Legens potentiale Tema: Legegruppe Periode: Januar-februar Afdeling: Udgård/Rikke Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Det er vigtigt, at børnene lærer at regulere
Læs mereArousal. Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon Kirsten Bundgaard
Arousal Hjernen, arousal og stress. Hvad er low arousal? Sikon 2019 Kirsten Bundgaard Den normale hjerne Hjernen er nervesystemets hovedcomputer. Under normale hjerneforhold styres og bearbejdes: indkomne
Læs mereKlinik for ergo- og fysioterapi Rigshospitalet Balance og svimmelhed
Balance og svimmelhed Klinik for Ergo- og Fysioterapi Rigshopitalet Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø 1 Svimmelhed Svimmelhed opstår som følge af en uligevægt mellem balanceorganet, synet og stillingssansen. Summen
Læs mereÅrsmøde EFS Børn og unge 2017
Årsmøde EFS Børn og unge 2017 v. Næstformand Lotte Lagoni 4.Maj 2017 Hvad skal vi dele perspektiver om de næste 2 timer.. Den samfundsmæssig boldbane - Hvilken boldbane og hvilke spilleregler er der på
Læs mereStress, vold og trusler: En giftig cocktail
Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation
Læs mereSkovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk
Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale
Læs mere12. At beskrive et problem specifikt og præcist
12. At beskrive et problem specifikt og præcist A) Vær specifik, når du beskriver problemet. Hvem var til stede? Hvad skete der nøjagtigt? Hvor var du? Hvornår skete det? Hvordan forløb det? ikke fokusere
Læs mereViborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet
Læs mereBalancetest til børn findes de?
Balancetest til børn findes de? Årsmødet 28 marts 2019 Mariann K. Wowern; Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi, Sophie Bunch Ergoterapeut, Tina Borg Bruun, Specialist i Pædiatrisk Fysioterapi PPR tibr01@frederiksberg.dk
Læs mereStress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.
Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset
Læs mereDet adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune
Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder
Læs mereSærligt Sensitive Børn. ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens
Særligt Sensitive Børn ved psykolog Lene S. Misfeldt, fysioterapeut Paul Misfeldt Sensitiv Eksistens For følsom Ængstelig Sart Sårbar Bekymre sig Genert Tilbageholdende Indadvendt Frygtsom Hæmmet Neurotisk
Læs mereHvorfor? Opdragelse af børn med specielle behov
Opdragelse af børn med specielle behov Hvorfor? Opdragelse? Bo Hejlskov Jørgensen Autoriseret psykolog Fordi det, som kendetegner børn med udviklingsforstyrrelser mere end noget andet er, at almindelige
Læs mereHukommelse. Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3
Hukommelse Neuropædagogisk efteruddannelse modul 3 Refleksioner fra studiedagen Hvad gjorde størst fagligt indtryk? Læringsmål for undervisning Viden: Hukommelses- og opmærksomhedsformer i den normale
Læs mereUndersøgelse og vurdering
Undersøgelse og vurdering gruppe Voksne med særlige behov med ønske om vurdering af behovet for fysioterapeutisk/ergoterapeutisk behandling. En vurdering af behovet for terapeutisk behandling. fire-ti
Læs mereHvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza
Hvorfor forudsigelighed, genkendelighed og overskuelighed i dagligdagen? 10. september 2014 Crown Plaza De grundlæggende kognitive dysfunktioner Empati: Empati er driften til at identificere andres menneskers
Læs mereMålet er at opøve kursistens evne til at omsætte integrativ neuropædagogisk viden til pædagogisk praksis.
- viden i fællesskab Efteruddannelse nr.: 19-01-S nr.: 19-02-H Efteruddannelse i integrativ neuropædagogik På denne efteruddannelse får du en grundlæggende viden om nervesystemets opbygning og funktion
Læs mereIndividuelle sensoriske behov og strategier Health and Rehab Scandinavia d. 16 maj 2018 Foredrag af Ingelis Arnsbjerg.
Individuelle sensoriske behov og strategier Health and Rehab Scandinavia d. 16 maj Foredrag af Ingelis Arnsbjerg. Ergoterapeut Ergoterapeut Ingelis Arnsbjerg Health and Rehab 1 Registrering, bearbejdning
Læs mere