BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

Transkript

1 BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET INST. NR.: (indsættes af uddannelsesinstitutionen) PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE PRAKTIKSTEDET Aktivitetscentret Kellersvej /Gladsaxe kommune Kellersvej 13, 1 sal, 2860 Søborg ac-kellersvej@gladsaxe.dk INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING Aktivitets- og samværstilbud for voksne personer med INSTITUTIONSTYPE / FORANSTALTNING betydelig og/eller varig funktionsnedsættelse. 105 pladser. ANTAL BØRN/UNGE/VOKSNE år 6 huse: bygning 12, bygning 13, bygning 14, bygning 17, ALDERSGRUPPE De grønne huse og Mosehuset. Se beskrivelse af hvert enkelt hus, samt den ANTAL STUER / AFDELINGER tilknyttede brugergruppe på vores hjemmeside på hverdage ÅBNINGSTIDER ANSATTE PERSONALENORMERING FAGGRUPPER OG FUNKTIONER 1 inst.leder 1/1 stedfortræder/afd.leder 34 pædagoger 1 social og sundhedsassistent 4-6 pædagogst. i praktik 2 andre faggrupper KONTAKTPERSON FOR PRAKTIKKEN Susanne L. Michaelsen tlf el Dato for udfyldelse: Udfyldt af: S L. MIchaelsen

2 PRAKTIKSTEDETS FORMÅL Lovgivning, servicemål, virksomhedsplan etc Kommunalbestyrelsen skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene. Se vores hjemmeside for uddybning af ovenstående. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS BRUGERGRUPPE Brugergruppen er voksne personer med betydelig og varig psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. De er karakteriseret ved at have meget forskellige behov og ønsker, hvilket også afspejler sig i de enkelte huses tilbud og brugersammensætning (se hjemmesiden Kommunikativt er der også forskel, mange brugere kommunikerer verbalt, mens andre bruger alternative kommunikationsformer. En del har følgehandicap, en del er kørestolsbrugere. Brugerne er også karakteriseret ved en robusthed, på trods af deres handicap, de besidder mange ressourcer, som vi i det pædagogiske arbejde fokuserer på. De fleste brugere bor i bo-tilbud, nogle er bosiddende hos forældre eller pårørende, og ganske få i egen lejlighed. KARAKTERISTIK AF PRAKTIKSTEDETS ARBEJDSMETODER Den pædagogiske praksis og begrundelserne herfor Aktivitetscentret er et aktivitets- og samværstilbud, hvilket betyder at en stor del af aktiviteterne er tilrettelagt ud fra brugernes ønsker og behov. Vores teoretiske og metodiske grundlag tager udgangspunkt i neuropædagogik, som en stor del af pædagogerne har fået efter/videreuddannelse i. Her tages udgangspunkt i brugernes ressourcer/udviklingsmuligheder, samtidig med at der er opmærksomhed på dysfunktioner i hjernen. Efter screening og afdækning laver der en sammenfattende analyse og hypoteser. Derudover laves der udviklingsbeskrivelser. Vi arbejder med kommunikation, forstået bredt, idet mange af brugerne ikke har verbalt sprog. Det er vigtigt at man på trods af dette, har udtryksmuligheder og indflydelse på dagligdagen i aktivitetscentret. Vi arbejder med IT under forskellige former, med henblik på at øge kommunikationsmulighederne, samt stimulere udvikling via leg og læring. Herudover har vi også et sanserum, hvori vi arbejder med sanseintegration og dette kan være i samarbejde med ergoterapeuter. Pædagogikken, dagligdagen, aktiviteter og samvær hviler på fundamentet brugerindflydelse. Det kommer til udtryk i mange former i aktivitetscentret, alt efter hvilken bruger der er tale om. Brugerne er individuelle, og har derfor behov for individuelle tiltag. Af gruppeorienteret praksis kan nævnes gåture eller ture i bus, fælles arrangementer, sanseintegration i samarbejde med fys/ergo, socialt samvær/hygge, fælles ansvar for dyrehold, mm. PRAKTIKSTEDETS STRUKTUR OG ORGANISERING Alders-, stue-, afdelings-, funktionsopdeling 6 huse: bygning 12, bygning 13, bygning 14, bygning 17, De grønne huse og Mosehuset. Herudover har vi også en cafe, Cafe Dukkehuset. Se beskrivelse af hvert enkelt hus, samt den tilknyttede brugergruppe på vores hjemmeside.

3 PRAKTIKSTEDETS LEDELSES- OG PERSONALESTRUKTUR Ledelsesgrundlag, beslutningskompetencer etc. Aktivitetscentret er et takstfinansieret tilbud under Psykiatri- og handicap afdelingen i SSF Gladsaxe kommune. Vi har udlagt budget. Visitationen til pladser foregår i forvaltningen. INTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets personalesamarbejde, mødestruktur, sociale arrangementer, m.v. Der samarbejdes i ACK i MED-udvalg (5 gange årligt), personalemøder i husene hver 14 dag, stormøder for alle 4 gange årligt, ugentligt morgenmøde med ledelsen og repræsentanter fra hvert hus. Der foregår brugerrelaterede aktiviteter på tværs af husene. Er det nødvendigt (ved fravær) hjælper man kolleger i andre huse. Derudover har vi andre udvalg, hvor repræsentanter fra alle huse deltager. Vi har tillids- og sikkerhedsrepræsentant. Vi afholder julefrokost, nytårskur og medarbejderseminar. EKSTERNT SAMARBEJDE Praktikstedets samarbejde med andre faggrupper/professioner Fysioterapi, ergoterapi, sygepleje/lægebistand Psykiater, sagsbehandlere Derudover har vi et tæt samarbejde med bosteder og pårørende. ØVRIGE FORHOLD Regler vedr. straffeattest, børneattest, tavshedspligt, oplysningspligt, magtanvendelse mv. Den studerende skriver under på at vi må indhente udvidet straffeattest. Der gælder samme regler for studerende, som for øvrige ansatte. Den studerende har tavshedspligt og oplysningspligt som øvrigt personale, se i øvrigt vores hjemmeside under menupkt. for studerende.

4 A. UDDANNELSESPLAN Har praktikstedet flere afdelinger, som modtager studerende i praktik, udfyldes en uddannelsesplan for hver afd. SÆRLIGE FORHOLD DEN STUDERENDES PLACERING PÅ PRAKTIKSTEDET Tilknytning til gruppe/stue/afdeling Som beskrevet ovenfor, består AC Kellersvej af 6 huse. Den studerende kan komme i hvert af disse huse. På vores hjemmeside har vi overordnet, og for hvert hus beskrevet forventninger og muligheder. Se hjemmeside FORVENTNINGER TIL DEN STUDERENDES FORUDSÆTNINGER ARBEJDSPLAN FOR DEN STUDERENDE Arbejdsplan tilrettelægges i samarbejde med den studerende ved forbesøget. Vi har åbent på hverdage i tidsrummet Vi har lukket på helligdage, mellem jul og nytår, samt fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Såfremt 1. maj og Grundlovsdag falder på en hverdag, er Aktivitetscentret lukket på disse dage. Den studerendes plan tilrettelægges med P-møder, mm. ARRANGEMENTER, SOM DEN STUDERENDE SKAL DELTAGE I Stormøder, der afholdes 4 gange årligt til kl.20. Pædagogiske dage Kan deltage i øvrige sociale arrangementer samt 2 dages medarbejderseminar i efteråret (internat). TILBUD TIL DEN STUDERENDE Intern og ekstern undervisning i relevante emner. Mødes med medstuderende i AC Kellersvej i eget rum hver 14 dag. FORBESØG

5 FORBESØGETS TILRETTELÆGGELSE Hvordan er forbesøget tilrettelagt og hvem deltager? Der afsættes den fornødne tid, vi fortæller om tilbud og brugergruppe, relevante papirer udleveres og underskrives i administrationen, der tales om arbejdstid, forventninger, mm. Forbesøget afholdes af vejleder. PRAKTIKVEJLEDNING PRAKTIKVEJLEDERENS KVALIFIKATIONER OG FORUDSÆTNINGER Hvem er praktikvejleder(e), og hvilken uddannelsesmæssig baggrund har vedkommende? Alle vejledere er uddannede pædagoger med mindst 2 års erfaring. Alle er introduceret til funktionen som vejleder, via kursus/temadage på en af de uddannelsesinstitutioner vi samarbejder med. ORGANISERING AF PRAKTIKVEJLEDNING Hvordan er praktikvejledningen organiseret og tilrettelagt? Minimum 1 times vejledning ugentligt, uforstyrret rum. Den studerendes målsætning drøftes og hvad der ellers måtte have relevans. Derudover foregår vejledning også i praksis. Der bruges portefolio PRAKTIKDOKUMENTET Hvordan inddrages praktikdokumentet herunder læringsmålene i vejledningen? ORGANISERING AF KONTAKTEN TIL UDDANNELSESINSTITUTIONEN Tilrettelægges i samarbejde med uddannelsesinstitutionen Godkendelse af læringsmål jf. 15 stk. 2 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest 3 uger efter praktikstart. Den studerende og vejleder drøfter hvilke læringsmål er realistiske og hvordan målene kan nås i perioden. Udtalelse jf. 14, stk. 3 Hvordan og hvornår finder det sted? Senest 3 uger inden praktikkens afslutning og i samarbejde med den studerende.

6 Afsluttende evaluering og indstilling jf. 22 Hvordan og hvornår finder det sted? Som ovenstående. LINJEFAG Hvilke linjefagsområder er der fokus på, og hvordan arbejdes der med dem? Alle fag, afhængig af hvilket hus den studerende skal være studerende i. SUNDHED, KROP OG BEVÆGELSE Der er i alle huse fokus på disse begreber. Afhængig af brugergruppens formåen, lyst og motivation, er der tænkt bevægelse og motion ind i hverdagens aktiviteter i form af svømning, ridning, gåture osv. UDTRYK, MUSIK OG DRAMA Vi spiller og synger, hører musik i husene. Der er projekter omkring tegne/male/drama, ofte i f.b.m. en studerendes projekt. VÆRKSTED, NATUR OG TEKNIK I de grønne huse arbejdes med dyrehold og natur, se hjemmesiden. MEDIE, KREATIVITET OG DIGITAL KULTUR Der kan tilbydes it i alle huse Ipad, touchskærm, qr koder m.m. SPECIALISERING Inden for hvilke områder kan praktikstedet tilbyde specialiseringsmuligheder? Uddybes i skemaet vedr. specialiseringsmuligheder sidst i skabelonen BØRN OG UNGE MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE X MENNESKER MED SOCIALE PROBLEMER

7 1. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ved deltagelse og engagement i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, ved konferencetimerne, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Se i øvrigt hjemmeside, hvor ovenstående punkter beskrives. 1. praktikperiode: Den pædagogiske relation

8 a) Samspil og relationer mellem deltagerne i den pædagogiske proces b) Samspilsprocessers betydning for den enkeltes livskvalitet og udvikling, herunder egen indflydelse på og betydning for relationen c) Kommunikation, samspil og konflikter i relationer d) Magt og etik i relationer Ved deltagelse og engagement i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Ved konferencetimerne tages ovenstående begreber op. 1. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i praktikstedets daglige pædagogiske praksis Den studerende vil deltage i den daglige praksis, under hensyntagen til at det er den første praktik. Ved sidemandsoplæring, som føl med vejlederen på sidelinjen. Indgå i og udvikle betydende relationer og støtte andres evne til etablering af relationer Den studerende vil deltage i den daglige praksis, under hensyntagen til at det er den første praktik. Ved sidemandsoplæring, som føl med vejlederen på sidelinjen. Deltage i planlægning, gennemførelse og evaluering af pædagogiske processer Til personalemøder, konferencetimer og i forum med andre studerende. Opsamle og reflektere over erfaringer fra praksis

9 Til personalemøder, konferencetimer og i forum med andre studerende. Demonstrere personlig indsigt om egne relationsmæssige forudsætninger og sociale færdigheder Til personalemøder, aktiv deltagelse i dagligdagen, konferencetimer og i forum med andre studerende. Se hjemmesiden LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 1. praktikperiode 2. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis

10 Ved deltagelse i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, ved konferencetimerne, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Se i øvrigt hjemmeside, hvor ovenstående punkter beskrives. 2. praktikperiode: Den pædagogiske institution a) Pædagogisk praksis som samfundsmæssig institution og offentligt anliggende b) Institutionel omsorg, opdragelse og udvikling c) Institutionaliseringens betydning for brugere og udøvere af pædagogisk praksis d) i lyset af de kulturelle og samfundsmæssige vilkår e) Praktikstedets organisation, kultur og ledelse f) Internt og eksternt samarbejde

11 Ved deltagelse i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Ved konferencetimerne tages ovenstående begreber op. Evt. deltagelse i udarbejdelse af samarbejdsaftaleoplæg, besøge andre tilbud/huse, deltage i kommunens konferencedage for studerende. 2. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Indgå i og bidrage til tilrettelæggelsen og organiseringen af det daglige pædagogiske arbejde Til personalemøder, konferencetimer og i den daglige praksis.

12 Deltage i udviklings- og forandringsprocesser Ved deltagelse i udarbejdelse af pædagogiske planer, rehabiliteringsplaner samt deltage i neuropædagogiske arbejdsprocesser. Planlægge, gennemføre, dokumentere og evaluere pædagogiske processer I samarbejde med vejleder og øvrigt personale. Til personalemøder, konferencetimer og i den daglige praksis. Til personalemøder, konferencetimer og i den daglige praksis. I forum med medstuderende Ved hjælp af IT I opgaveskrivning Dokumentere og formidle pædagogisk praksis Begrunde og forholde sig etisk og kritisk reflekterende til egen og praktikstedets praksis Til personalemøder, konferencetimer, i opgave eller projekt LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 2. praktikperiode Se hjemmesiden 3. PRAKTIKPERIODE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER Beskrivelse af praktikstedet og den pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler

13 Generelle CKF er for alle tre praktikperioder a) Praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgave og funktion, mål og pædagogiske praksis b) Kulturelle og samfundsmæssige vilkårs betydning for pædagogisk praksis c) Praktikstedets målgruppe(r) og dennes (disses) behov, livskvalitet, udvikling og læring d) Etik, værdier og menneskesyn e) Deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion med henblik på dokumentation og udvikling af pædagogisk praksis Ved deltagelse i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Ved konferencetimerne tages ovenstående begreber op. 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession a) Professionens arbejdsområder og opgavefelt b) Pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder c) Professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, d) herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder e) Sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces f) og professionens historiske og kulturelle udvikling g) Professionsbevidsthed og -identitet h) Den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver

14 Ved aktiv deltagelse i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg, vil den studerende få et indblik i ovenstående punkter og opfordres til at forholde sig reflekterende til disse. Ved konferencetimerne tages ovenstående begreber op. Evt. deltagelse i udarbejdelse af samarbejdsaftaleoplæg, besøge andre tilbud/huse, deltage i kommunens konferencedage for studerende. Være opsøgende i f t litteratur, diskussion og debat med kolleger. Desuden er 3 praktik specialiseret i f t. neuropædagogik. 3. PRAKTIKPERIODE: FAGLIGE KOMPETENCEMÅL Beskrivelse af, hvor og hvordan den studerende kan arbejde med de faglige kompetencemål jf. Bilag 7 i uddannelsesbekendtgørelsen Beherske den pædagogiske praksis og bidrage til udvikling og fornyelse af den pædagogiske profession Indgå i pædagogisk praksis på lige fod med det øvrige personale. Ved at have selvstændige pædagogiske opgaver, projekter. Yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov

15 I hverdagens pædagogiske praksis. Ved at have selvstændige pædagogiske opgaver, projekter og deltage i udarbejdelsen og den praktiske udførelse i f.eks. et rehabiliterende forløb. Redegøre for, hvordan teoretisk og praktisk viden om en målgruppe kan kvalificere grundlaget for pædagogisk virksomhed generelt Ved konferencetimer, i mødet med andre studerende, til personalemøder, stormøder, i opgave, projekter Skabe viden gennem deltagelse i, analyse af og refleksion over praksis på baggrund af (videnskabs)teoretiske forudsætninger og metodiske færdigheder Ved aktiv deltagelse i den daglige praksis, deltagelse i intern og ekstern undervisning/oplæg. Konferencetimer, projekter, opgaveskrivning Redegøre for egen professionsidentitet og forholde sig til professionens handlegrundlag og udvikling Konferencetimer, projekter, opgaveskrivning, evaluering, personalemøder Se hjemmesiden LITTERATUR Praktikstedets forslag til relevant litteratur for 3. praktikperiode B. PRAKTIKSTEDETS SPECIALISERINGSMULIGHEDER MENNESKER MED NEDSAT FUNKTIONSEVNE Beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis i relation til de enkelte CKF er for specialiseringsområdet, Mennesker med nedsat funktionsevne, jf. Bilag 8 i uddannelsesbekendtgørelsen. Illustrér gerne med eksempler Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser I Aktivitetscentret Kellersvej arbejder vi med udgangspunkt i det humanistiske menneskesyn; at mennesket er et subjekt der indgår i en dialektisk sammenhæng med andre mennnesker og defineres som en person med rettigheder, bl.a. til frihed, ansvar, og menneskelig værdighed.

16 Mennesket opleves som et aktivt væsen i sit eget og andres liv, og i samfundet, hvorved udvikling finder sted. I vores arbejde med og for brugerne i Aktivitetscentret er brugerne i centrum, som individ og som gruppe, på en måde der tilgodeser den enkelte, samtidig med at vi pædagogisk vægter det sociale samvær i forhold til udvikling af sociale og samværsmæssige kompetencer. Vi arbejder efter neuropædagogiske principper, med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og mulighed for udvikling. Neuropædagogik tager udgangspunkt i en konkret viden om hjernen og dens funktioner. Brugerne har nedsat funktionsevne grundet dysfunktioner i hjernen, og med viden om hvor og hvilken betydning det har, kan vi intervenere mest hensigtsmæssigt i f.t. livskvalitet og udvikling. Den studerende vil i det daglige, ved intern og ekstern undervisning skulle forholde sig aktivt til ovenstående, i det arbejdet med udviklingshæmmede stiller store krav til evnen at kunne indgå i pædagogiske og ikke mindst etiske overvejelser. Menneskesyn er et centralt begreb, der omhandler vores til- og omgang med brugergruppen, der på mange områder ikke formår at sige fra. Det neuropædagogiske felt er spændende og svært, og en god indgang til at forstå udviklingshæmmedes adfærd og reaktionsmønstre og handle ud fra denne forståelse.. Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår I Aktivitetscentret lægger vi vægt på at brugerne i det omfang de kan, færdes i nærmiljøet, bruger samfundets institutioner efter lyst og behov og er en del af aktivitetscentrets udvalg efter evne. I forhold til samfundsmæssige vilkår er det vores opgave at støtte og vejlede brugerne, evt. deres pårørende i at forstå og forholde sig til hvilken betydning evt. ændringer eller politiske udmeldinger og beslutninger vil få. Brugernes livsbetingelser har undergået en ændring i den forstand at brugerinddragelse- og indflydelse via serviceloven er blevet centralt i det pædagogiske arbejde. Den studerende vil skulle forholde sig til forskelligartede etiske problemstillinger, fremkaldt af bl.a. lovgivning og handicappolitik. Vi giver også den studerende et historisk perspektiv inden for specialet. Funktionsnedsættelse og livsmuligheder Brugernes funktionsnedsættelser er af forskellig art, dog har alle psykisk funktionsnedsættelse, og mange også fysiske. Det vil uvægerligt indvirke på mulighederne. Det er vores opgave er at kompensere på forskellig vis, så brugernes kommunikative muligheder for at fremkomme med ønsker og behov optimeres. Vi har en intern fleksibilitet, så brugerne ikke fastlåses i et bestemt dagtilbud, hvis de skulle ønske et andet. Den studerende vil i Aktivitetscentret møde mange forskellige brugere, med megen individualitet og forskellige muligheder. Fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i mange former, samt følgehandicaps og disses betydning for deres livs muligheder. Inklusion og eksklusion Brugernes muligheder for inklusion i samfundet er forbedret i de seneste årtier. Vi støtter op om dette i det daglige arbejde bla. It teknologi. Brugernes muligheder for eksklusion er også forøget i de seneste år. Denne diskussion vil den studerende skulle forholde sig til. Bl.a. Nedsættelse af antal dage i Aktivitetstilbuddet. Omsorg, magt og relationsdannelse

17 Omsorg og pleje er en central del af det daglige arbejde. Almen omsorg ligeså. Magt og afmagt er også begreber der stiftes bekendtskab med i det pædagogiske arbejde, såvel som i dagligdagens jura. Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle Vi samarbejder i det daglige med pårørende, botilbud og andre faggrupper, for på den måde at sikre at helheden bliver tilgodeset. Den studerende vil naturligt blive involveret i dette samarbejde. Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen Se vores hjemmeside, vores aktivitetstilbud er alsidigt, men som nævnt baseret på brugernes egne ønsker og behov indenfor rammerne. Brugerinddragelse og rettigheder Brugerne deltager i udvalg, bl.a. bestyrelsen. Der afholdes brugermøder, hvor brugerne kommer til orde, i f.t. aktiviteter/samvær, daglig struktur, mm. Begrebet brugerinddragelse og rettigheder vil de studerende møde dagligt, og skal forholde sig til muligheder og begrænsninger. Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger Serviceloven, straffeloven, forvaltningsloven, mm. Gladsaxe kommunes handicappolitik Kompensationsmuligheder Den studerende får viden om og indsigt i forskellige hjælpemidler, kommunikationsformer, fysio- og ergoterapiens muligheder, fysiske tiltag til forbedring/vedligeholdelse af færdigheder, mm. Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer Kommunikationsform udover den verbale, afdækkes ved hjælp af observation og tolkning, skemaer samt neuropædagogisk afdækning. Den studerende vil møde mange forskellige alternative komm.former, herunder TTT, boardmaker, billedkommunikation og ikke mindst IT i form af Ipads, touchskærme, mm.