Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011"

Transkript

1 Drøftelse af konklusioner og anbefalinger fra industriens CAP projekter 2011 Bilag 1 Baggrund Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn og Undervisning) har over perioden gennem flerårsaftalen for de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i fået bevilliget ca. 3 mio. årligt til at gennemføre central analyse- og prognosevirksomhed (CAP) på EUD området. Baggrunden for indsatsen er at forbedre grundlaget for den fortsatte udvikling af erhvervsuddannelsessystemet, for systematisk at identificere behovet for nye eller tværgående uddannelser, udvikling af eksisterende uddannelsers struktur og indhold samt for tilrettelæggelsen af undervisningen i uddannelsernes skole- og praktikdele (se ) Ministeriet sender gennemførelse af CAP projekter i udbud en gang årligt. Ved hver ansøgningsrunde fastsætter ministeriet udbudstemaer. I ansøgningsrunden for 2010 var hovedtemaet Udfordringer for erhvervsuddannelsessystemet. Hovedtemaet blev af Ministeriet konkretiseret i 4 undertemaer. Industriens Uddannelser valgte t ansøge om projekter under hhv. undertemaet Innovative kompetencer hvad er det i en erhvervsuddannelsessammenhæng og undertemaet Nye teknologier, nye produkter og services og ændringer i arbejdsmetoder herunder i arbejdsorganisatoriske forhold, der vil ændre erhvervsuddannelserne. Konkret har IU s to projekter fokuseret på følgende: 1. Udvikling af elevernes innovative kompetencer i de industrielle erhvervsuddannelser 2. Samspillet mellem elevernes faglige kompetencer og virksomhedernes anvendelse af produktionsog performance management koncepter, inden for industriens område Resultaterne af IU s to ansøgte CAP projekter på 2010 bevillingen, blev offentliggjort i Det er herefter en opgave for de faglige udvalg, at drøfte, hvorvidt der er konklusioner og anbefalinger fra disse rapporter, der kan kalde på udvikling af udvalget eksisterende uddannelser. I det følgende er udarbejdet et oplæg, som gerne skulle inspirere til drøftelse af IU s to CAP projekter. Drøftelse hvordan? De to CAP projekter indeholder hver især en række konklusioner omkring hvilke udviklingstendenser i der viser sig på industriens område i forhold til det tema, som rapporten fokuserer på. emne Endvidere indeholder begge CAP projekter en række anbefalinger til, hvilke kompetencer, der bør være til stede i erhvervsuddannelserne, for at dække de identificerede udviklingstendenser. Drøftelserne af de to CAP projekter kan foretages på flere niveauer. Fra de faglige udvalgs vinkel er det særligt relevant at drøfte rapportens konklusioner og anbefalinger ud fra to niveauer: 1. Målniveau: Har de faglige udvalg de teoretiske og praktiske kompetencemål som anbefales? 2. Undervisningsniveau: Understøtter de faglige udvalg den undervisningspraksis som anbefales? I det følgende er der valgt en struktur, hvor rapportens konklusioner og anbefalinger drøftes i to dele. Indledningsvist skitseres de to rapporters indhold og hovedkonklusioner. Herefter gennemgås rapporternes anbefalinger i forhold til beklædningshåndværkeruddannelses målniveau. Herefter opridses rapporternes konklusioner og anbefalinger i forhold til undervisningsniveauet med forslag til, hvad det faglige udvalg kan vælge at tage af handlinger. 1

2 Bilag 1 CAP rapporternes indhold og hovedkonklusioner CAP projekt 1: Udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Hvordan faglærte medvirker til innovation i virksomheder, og hvilke kompetencer dette kræver. Hvordan faglærtes innovative kompetencer spiller sammen med faglige kompetencer. Hvordan faglærte gennemfører innovation i samspil med andre faggrupper i virksomheden. Hvordan faglærte bidrager til innovative processer i samspil med brugere og kunder. Innovation er resultatet af en kreativ proces, hvor man ser muligheder, får en idé, afprøver den, gennemfører den, og ideen skaber værdi i et fagligt, kommunikativt og læringsmæssigt samspil med kolleger og ledelse i virksomheden samt eventuelt med kunder og brugere. Samlet konkluderer rapporten at: o o o o o En mindre del af de faglærte inddrages og kun når virksomheden arbejder fokuseret med udvikling af produkter, arbejds- og produktionsproces eller kundeservice. De fleste virksomheder involverer ikke systematisk elever i udviklingsopgaver. Sjældent samarbejde mellem virksomheder og erhvervsskolen om udvikling af elevernes innovative kompetencer. Virksomhederne efterspørger en større sammenhæng mellem læring på skolen og de udviklingsopgaver i virksomhederne som eleverne tager del i. Virksomhederne har ikke overblik over hvilke kompetencer faglærte skal have for at medvirke ved udvikling og innovation CAP-projekt: Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og ledelseskoncepter Denne undersøgelse afdækker og vurderer: Grundlaget for, at de industrielle erhvervsuddannelser kan forberede de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter De udfordringer koncepterne stiller medarbejderne overfor herunder beskriver, hvordan medarbejderne kan bidrage til, at koncepterne bliver meningsfulde i den arbejdspladsnære sammenhæng Lean handler grundlæggende om at optimere værdistrømme i produktions- og forretningsprocesser. Hertil anvendes en række redskaber, der blandt andet sætter fokus på at reducere spild og nedbringe gennemløbstider. Performance Management er et ledelsessystem til at forbinde virksomhedens overordnede strategi med medarbejdernes præstationer. Grundtanken er at strukturere og planlægge arbejdet ud fra resultatmål for enkeltpersoner, team og afdelinger Samlet konkluderer rapporten at: o o o o Hvordan produktions- og ledelseskoncepter som Lean og Performance Management praktiseres i danske industrivirksomheder, afhænger af hvordan de faglærte medarbejdere forstår og involveres i processerne Lean ikke bare er Lean, og at Performance Management (PM) ofte gennemføres forskelligt og skønt begge koncepter har en fast kerne, bliver de altid omformet og oversat til noget særligt på den enkelte arbejdsplads Virksomhedskultur, traditionen for teamarbejde og tilgangen hos de konsulenter, der hjælper virksomheden, er nogle af de faktorer, der afgør, hvordan den slags projekter udfolder sig i praksis I nogle virksomheder bliver de faglærte passive ofre for koncepterne. I andre får de chancen for at bruge deres kompetencer til at udforske, udfordre og forme, hvordan koncepterne bliver oversat og tilpasset det daglige arbejde 2

3 Bilag 1 CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål, som bør være til stede i erhvervsuddannelserne, set i forhold til beklædningshåndværkeruddannelsen kompetencemål I tabellen nedenfor er oplistet de kompetencer, som CAP rapporterne anbefaler, at der bør være til stede i erhvervsuddannelser inden for industriens område. Bekn. Kompetencer fælles for de 2 rapporter Teknisk-faglige kompetencer Almen-faglige kompetencer Personlige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Metodiske kompetencer: 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 6. Arbejde med dilemmaer Kommunikative kompetencer: 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 9. Kunne tale om faglige temaer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 13. Arbejde på tværs af faggrupper 14. Samarbejde i teams 15. Turde udfordre egne vaner Kompetencer specielt for produktions- og ledelseskoncepter Almen-faglige kompetencer Teknisk-faglige kompetencer Organisatoriske kompetencer: 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 17. Forstå værdistrømme 18. Forretnings- /helhedsforståelse 19. Kende konceptprincipper (Lean og Performance Management) 20. Kende mulighedsrum 21. Læse og lave statistikker/diagrammer 22. IT kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Kompetencer specielt for innovation Almen faglige Kompetencer Brancherettede kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 25. Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen arbejder Personlige kompetencer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre I det følgende sammenlignes beklædningshåndværkeruddannelsens overgangsmål fra grundforløb til hovedforløbs samt uddannelsens slutmål med de anbefalede kompetencer i CAP rapporten. Dette for at vurdere, om der en eller flere af de anbefalede kompetencemål i CAP rapporten, som helt eller delvist mangler i beklædningshåndværkeruddannelsen. 3

4 Bilag 1 Sammenligning af beklædningshåndværkeruddannelsens gærdehøjderne med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Beklædningshåndværkeruddannelsens særlige kompetencemål forud for skoleundervisningen i hovedforløbet ( gærdehøjder ) Eleverne kan: Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i CAP rapporterne 1. udføre en simpel grundkonstruktion og simpel moduludvikling, 1. Faglig kernekompetence 2. betjene og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for beklædningshåndværk, herunder anvende simple syteknikker, samt planlægge og fremstille mindst et beklædningsprodukt, 3. udføre enkle grundkonstruktioner ud fra forskellige arbejdstegninger samt anvende de i uddannelsen forekommende beregnings- og målingsmetoder, 4. udføre enkle arbejds- og modeltegninger efter fagrelevante grundprincipper og rette terminologi, 5. udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans samt redegøre for forholdet mellem form og funktion med udgangspunkt i konkrete designeksempler, 6. redegøre for elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt samt analysere og vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov og brugersynspunkter, 7. beskrive karakteristiske træk i stilarter med relevans for mode og livsstilsbranchen 8. redegøre for almindeligt forekommende materialer og deres anvendelsesmuligheder. 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 24. Kunne dokumentere løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 1. Faglig kernekompetence 2. Kunne abstrahere 1. Faglig kernekompetence 3. Indsamle og analysere data Sammenligning af beklædningshåndværkerens slutmål med de i CAP rapporten anbefalede kompetencer Beklædningshåndværkeruddannelsens slutmål Svarende til følgende anbefalede kompetencemål i Eleverne kan: CAP rapporterne 1. anvende deres sproglige og kommunikative færdigheder i både faglige, personlige og internationale situationer i virksomheden, 2. udvise arbejdsmiljø- og miljøbevidst adfærd ved udførelse af alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder 3. arbejde teamorienteret og udvise forståelse for ekstern og intern kundebetjening, 4. udføre arbejdsopgaver ressourcebevidst under iagttagelse af opsatte kvalitetsstandarder, 5. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer og produktionsmåder, herunder forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser 6. udvise innovative og kreative kompetencer i forbindelse med udførelse af produktionsforberedelse, produktion og produktionsopfølgning inden for uddannelsens jobområder, 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 14. Samarbejde i teams 27. Samarbejdsevne 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, mod til at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed, turde rådgive andre 7. udvise kendskab til fagområdets gængse IT-teknologiske værktøjer, 22. IT -kompetencer 8. foretage, ananlysere og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg ud fra tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer, 9. udføre design- og produktudviklingsopgaver inden for branchens materialer og produkter, 3. Indsamle og analysere data 16. Vurdere arbejdsmiljø/ sikkerhed 18. Forretnings-/helheds-forståelse 20. Kende mulighedsrum 1. Faglige kernekompetencer 4

5 Bilag udføre simple grundkonstruktioner, modeludvikling og tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre til tekstil og beklædningsprodukter, 11. varetage generelle syoperationer/forarbejdningsprocesser i forbindelse med produktions- og modelsyning under hensyntagen til krav om ressourcebevidsthed og ønsket kvalitetsniveau, 12. betjene relevante maskiner og udstyr inden for branchens produktionsområder, 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 1. Faglig kernekompetencer 13. udarbejde materiale- og priskalkulation til et planlagt produkt, 1. Faglig kernekompetence 14. planlægge, beskrive og udføre procesforløb i forbindelse med gængse produktionsforberedende og -opfølgende arbejdsopgaver inden for valgt fagområde, 15. anvende og kommunikere ved hjælp af teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation, 24. Kunne dokumentere løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 1. Faglig kernekompetence 7. Kunne kommunikere fagligt 16. udvise indsigt i og kan medvirke i kvalitetsstyring og kontrol, 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 17. udføre arbejdstegninger på relevante IT programmer 1. Faglig kernekompetence 22. IT kompetencer 18. udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 26. Initativrig, løsningsorienteret, mod til at kaste sig ud i noget nyt 19. arbejde med produktudvikling og produktmodning, herunder finde og bearbejde inspiration til nye produkter, 20. udarbejde oplæg til beklædnings- og tekstilprodukter ud fra en forståelse for samfundsmæssige betingelser for beklædningsdesign, herunder forskellige menneskelige værdier og behov, 21. udføre kompliceret grundkonstruktioner, modeludvikling og foretage tilretning samt fremstille produktionsfærdige mønstre på tekstil og beklædningsprodukter, 22. planlægge, beskrive og udføre de gængse produktionsforberedende arbejdsopgaver, som knytter sig til konstruktion af beklædnings- og tekstilprodukter, 23. planlægge, beskrive og fremstille et eller flere beklædnings eller tekstilprodukter 24. anvende de gængse håndværksmæssige og industrielle teknikker, som knytter sig til produktion af et eller flere beklædningsprodukter Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr. 1 16, gælder for alle trin i uddannelsen Kompetencemålene i afsnit 4.1., nr , gælder for uddannelsens trin For elever med profilen design på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.3. nævnte kompetencemål tillige kompetencemål nr. 19 og For elever med profilen konstruktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.3. nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 21 og For elever med profilen produktion på trin 2, gælder udover de i afsnit 4.3. nævnte komptencemål tillige komptencemål nr. 23 og Faglig kernekompetence 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 1. Faglige kernekompetence 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 18. Forretningsforståelse- /helhedsforståelse 1. Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence 24. Kunne dokumentere løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning 1.Faglig kernekompetence 1. Faglig kernekompetence Konklusion på sammenligningen af beklædningshåndværkeruddannelsens kompetencemål og CAP rapporternes anbefalinger vedr. kompetencemål Ovenstående sammenligning af beklædningshåndværkeruddannelsens gærdehøjder og slutmål med de kompetencemål, som CAP rapporten anbefaler, er foretaget på et rent sprogligt grundlag. Muligvis dækker beklædningshåndværkeruddannelsen flere af de anbefalede kompetencer, end der her er redegjort for. Tabellen nedenfor giver en oversigt over, hvilke af de i CAP rapporten anbefalede kompetencer, der allerede er i beklædningshåndværkeruddannelsen og hvilke der ikke er: 5

6 Bilag 1 Anbefalede kompetencer som er indeholdt i beklædningshåndværkeruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 1. Faglige kernekompetencer, den erhvervsfaglige uddannelse Almen-faglige kompetencer 2. Kunne abstrahere 3. Indsamle og analysere data 5. Forstå kvalitetsnormer/-systemer 7. Kunne kommunikere fagligt 8. Kunne fagligt engelsk 14. Samarbejde i teams 16. Vurdere arbejdsmiljø/sikkerhed 18. Forretnings- /helhedsforståelse 20. Kende mulighedsrum 22. IT kompetencer 24. Kunne dokumenter løsningsvalg, udviklingsproces og afprøvning Personlige kompetencer 26. Initiativrig, løsningsorienteret, samarbejdsevne, åben over for andres forslag, mod på at kaste sig ud i nyt, nysgerrighed, stædighed, tålmodighed og turde rådgive andre Anbefalede kompetencer som ikke er indeholdt i beklædningshåndværkeruddannelsens kompetencemål Teknisk-faglige kompetencer 23. Kunne forstå oppe-tider, effektivitetsmål og udnyttelsesgrad Almen-faglige kompetencer 4. Anvende værktøjer i koncepterne (lean, innovation) 6. Arbejde med dilemmaer 17. Forstå værdistrømme 19. Kende konceptprincipper (Lean, Performance Management) 21. Læse og lave statistikker/diagrammer Personlige kompetencer 9. Kunne tale om faglige temaer 10. Anerkende forskellighed 11. Arbejde konstruktivt med fejl 12. Forstå og håndtere konflikter 13. Arbejde på tværs af faggrupper 15. Turde udfordre egne vaner Brancherettede kompetencer 25.Kendskab til tilgrænsende fagområder f.eks. værktøjskendskab og programmering samt kendskab til hvordan salgs- og udviklingsafdelingen Af ovenstående gennemgang fremgår det klart, at mange af de anbefalede kompetencemål, som beklædningshåndværkeruddannelsen ikke indeholder i dag er almen-faglige kompetencer i relation til ledelses- og produktionskoncepter i form af Lean og Performance Management. Beklædningshåndværkeruddannelsens slutmål mangler også en række af de anbefalede personlige kompetencer. Udvalget bør drøfte, om der er nogle af de i uddannelsen udeladte kompetencer, som bør integreres i beklædningshåndværkeruddannelsen slutmål/gærdehøjder. I den forbindelse bør udvalget særligt overveje følgende: Er Lean og Performance Management en del af beklædningshåndværkernes arbejdsfelt og som sådan nødvendig at afspejle i uddannelsens gærdehøjder/slutmål? Er det muligt at dække de personlige kompetencer gennem undervisningen, uden at dette skrives ind som et slutmål i undervisningen, men er kompetencer som opstår gennem opfyldelse af andre slutmål? Såfremt at udvalget vurderer, at der behov for indførelse af nye kompetencer, bør følgende forhold overvejes: Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence? Sker det bedst i et specifikt fag? o Hvis ja, som grundfag, områdefag, valgfrit eller bunden specialefag? o Eller sker det bedst ved en hensigtsmæssig pædagogisk metode, som anvendes i forbindelse med den teknisk-fagligt rettede undervisning? Eller begge dele? 6

7 Bilag 1 Anbefalinger vedr. praktikmål CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag i forhold til indholdet af praktikmålene. For alle erhvervsuddannelser på industriens område anbefales, at: der udvikles praktikmål, der specifikt har fokus på at fremme elevernes innovative kompetencer der i uddannelsesordningernes beskrivelse af svendeprøven tilføjes bedømmelses kriterier, der omhandler innovation Særligt til praktikvirksomhederne anbefales det at: praktikperioderne tilrettelægges sådan, at eleverne især i de sidste praktikperioder får mulighed for at udvikle deres innovative kompetencer i samspil med faglærte inden for samme jobområde samt med medarbejdere fra andre jobområder i virksomheden Anbefalinger på undervisningsniveau CAP rapporten vedr. udvikling af elevernes innovative kompetencer i erhvervsuddannelserne peger på, at innovation i uddannelserne også skal fremmes gennem tiltag på undervisningsniveau. Der er anbefalinger både til undervisningen på grundforløbet og hovedforløbet. Det Faglige Udvalg bør her vurdere, om der skal gøres særlige initiativer fra udvalgets side i forhold til at få fremmet de anbefalede initiativer på undervisningsniveau. CAP rapportens anbefalinger til skoler og Faglige Udvalg vedr. undervisningsniveau er gengivet i tabellen neden for. Anbefaling skole Grundforløb: Det anbefales, at erhvervsskolerne gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på grundforløbene, som bidrager til udvikling af elevernes kreativitet og innovative kompetencer. Anbefaling IU/UU/UG At De Faglige Udvalg eventuelt bidrager med inspirationsmateriale til, hvordan innovationsforløb kan tilrettelægges ved at udarbejde en eksempelsamling fra erhvervsskoler, der har erfaring med at arbejde med innovation i grudforløbene. Hovedforløb Det anbefales at skolerne: gennemfører tværfaglig projekt- og problemorganiseret undervisning på hovedforløbene, som støtter op omkring de grundfag, områdefag og/eller specialefag, der sætter fokus på innovation gennemfører undervisningsforløb, hvor eleverne har mulighed for at indgå i innovationssamarbejde med elever inden for andre uddannelsesområder I forbindelse med svendeprøverne understøtter elevernes mulighed for at dokumentere og præsentere deres innovative kompetencer Bidrager til, at elevernes innovative kompetencer løbende udvikles i et samspil mellem skole og virksomhed, f.eks. ved at eleverne arbejder med innovationsprojekter, der udspringer af ideer til innovation fra elevernes praktikvirksomheder. 7

8 Bilag 2 UDDRAG FRA UDDANNELSESORDNING-FORSLAG TIL ÆNDRINGER Tabel 1 - Fagenes bidrag til kompetencemålene - skoledelen af hovedforløbet Faget bidrager til følgende kompetencemål Nummereringen af kompetencemål henviser til numrene i uddannelsesbekendtgørelsen. Fagnavn Præstationsstandard for faget Vejledende tid Trin 1 Tekstil og Beklædningsassistent Grundfag Præstationsstandard 4 uger 1 Engelsk F 2 uger X Trin 2 Beklædningshåndværker 1,3 Læring, Kommunikation og Samarbejde F 1 uge X 6, 18 Iværksætteri og innovation F 1 uge X Områdefag Præstationsstandard 12 uger 2, 4,8 Materialekendskab 1 Begynder 1 uge X 2,4,10 Modelkonstruktion 1 Rutineret 2 uger X 2, 4,6,7,11 Produktfremstilling 1 Rutineret 2 uger X 2,3, 4,5,11,12 Maskinbetjening, produktion Rutineret 1,5 uge X og logistik 1 Produktfremstilling 1 3,5 uger 2,4,6,7, 9,13 Produktudvikling og kalkulation 1 Begynder 2 uger X 2, 4, 5, 14, 15,16 6,8,9 Design, stil og mode 1 Design og produktudvikling Begynder 1,5 uger X Begynder Rutineret 1 uge 3 uger Dokumentation 1, kvalitetskontrol og kommunikation 1 (logistik flyttes hertil) Faget omdøbes til dokumentation 7 Faglig IT 1 Begynder 1 uge X Bundne specialefag, trin 2 Præstationsstandard 2 uger 2, 4, 5,14, 15, Dokumentation, kvalitetskontrol Rutineret 1 uge X 16,17 og kommunikation 2 Faget omdøbes til Dokunemtation 2. 7,17 Teknisk sprog Begynder 1 uge X Valgfri specialefag, Trin 1 Præstationsstandard 4 uger X Formateret: Ikke Gennemstreget Formateret: Ikke Gennemstreget 8

9 Bilag 2 5 Logistik Begynder 1 uge X 9, 11,12,13 Boligtekstiler Begynder 2 uger X 9,11,12,13 Produktprofil 1 Begynder 2 uger X 5,11,16 Reklamation, fejlretning og Begynder 1 uge X kvalitetskontrol 1 6, 9 Modens historie 1 Begynder 1 uge X 10 Tilretning 1 Begynder 1 uge X 12 Tilskæring 1 Begynder 1 uge X 1,3 Salg og markedsføring 1 Begynder 1 uge X 6,9 Design 1 Begynder 1 uge X 9,11,12,13 Modist profil 1 Begynder 2 uger X 9,11,12,13 Buntmagerprofil 1 Begynder 2 uger X 2, 4, 5,14, 15, 16,17 2, 4,6,7,11, 23, 24 2,4,10,19,21, 22 Dokumentation og kvalitetskontrol Rutineret 1 uge X Produktfremstilling 2 Avanceret 2 uger X Valgfri specialefag, trin 2 Præstationsstandard 3 uger Modelkonstruktion 2 Rutineret 2 uger X 6,8,9 Design, Stil og Mode 2 Rutineret 2 uger X 6,9 Design 2 Rutineret 2 uger X 2, 4,8, 23 Materialekendskab 2 Rutineret 1 uge X 2,4,6,7,9,13,2 1, 22 Produktudvikling og kalkulation 2 Design og produktudvikling 2 Rutineret Avanceret 2 uger X 2, 4,6,7,11, Produktfremstilling 2 Avanceret 2 uger X 23, 24 5,11,16,23,24 Reklamation, fejlretning og Begynder 1 uge X kvalitetskontrol 2 10, 21, 22 Tilretning 2 Begynder 1 uge X Formateret: Ikke Gennemstreget Formateret: Ikke Gennemstreget Formateret: Ikke Gennemstreget 12, 23, 24 Tilskæring 2 Begynder 1 uge X 1, 3, 23, 24 Salg og markedsføring 2 Begynder 1 uge X 7,17 Faglig IT 2 Rutineret 1 uge X 9,11,12,13, Modistprofil 2 Avanceret 3 uger X 23,24 9

10 Bilag 2 9,11,12,13, 23, 24 Buntmagerprofil 2 Avanceret 3 uger X Øvrige valgfrie specialefag, trin 2 3 uger Profil: Design 19,20 Design profil Avanceret 3 uger X Profil: Konstruktion 21,22 Konstruktion - profil Avanceret 3 uger X Profil: Produktion 23,24 Produktion-profil Avanceret 3 uger X Valgfag 2 uge X (1 uge) X (1 uge) Svendeprøve trin 2 (Beklædningshåndværker) Indholdsmæssige krav til skitsen til eksamensprojektopgaven: Projektet skal mindst indeholde følgende elementer Fagområder, der indgår i projektet (profilfag samt bundne og valgfrie specialefag) Praktikuddannelsens elementer Detaljeret beskrivelse af projektide og det planlagte produkt Indholdsmæssige krav til eksamensprojektopgaven Eksamensprojektet skal indeholde mindst et produkt og en rapport: Produktet skal indeholde opgaver fra profilfag (øvrige valgfrie specialefag), bundne og valgfrie specialefag og praktikelementer En rapport med følgende indhold o Forord med ideoplæg og beskrivelse af praktikvirksomheden o Skitsen til eksamensprojektet o Redegørelse for opgaveløsningen og herunder produktdokumentation o Beskrivelse af eksamensprojektets procesforløb o Konklusion på sammenhængen mellem eksamensskitsen og det færdige resultat samt den aktuelle læring Præstationsstandard Ved bedømmelsen af eksamensprojektet giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende vægtede bedømmelseselementer indgår: Emne/ Vægtnings Del skriterier område % Kursus-og projektdel Produkt Profilfag (øvrige valgfrie specialefag), bundne og valgfrie specialefag og praktikelementer Vurderes i forhold til eksamensprojektskitsen samt de aktuelle opgaver for de fagområder, der indgår i projektet Faglig indsigt i forhold til produktdokumentationen kan svare på det adspurgte Den faglige indsigt fra den mundtlige fremlægning af eksamensprojektet 85 % 10

11 Bilag 2 Mundtlige del Forside med navn og titel Rapport Rapporten indeholder indholdsfortegnelse, sidenummer, forord, eksamensskitse, produktdokumentation, beskrivelse af eksamensprojek- (den skriftlige del) tets procesforløb og konklusion Beskrivelse af projektets forløb Refleksioner over sammenhængen mellem eksamensskitsen og det færdige resultat (konklusion) Reflektioner over den aktulle læring (konklusion) Læsbarhed, orden og opstilling Fremlægning Selvstændig og fyldestgørende præsentation Fremtoning og form 10 % 5 % Total Eksamensprojektet 100 % I forbindelse med bedømmelsen af eksamensprojektet gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og de valgte metoder og derved til yderligere at demonstrere sine tekniskeog faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse... Nærmere beskrivelse af indholdet i de enkelte skolefag og praktikmål. For at opnå kompetencemålene, der er fælles for alle elever i hovedforløbet, gennemgår eleverne følgende skolefag og praktikmål: Områdefag, trin 1 Materialekendskab 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til materialers egenskaber og behandlingsmuligheder og kan definere kvalitetskrav 2 Eleven kan foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg på baggrund af tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige samt økonomiske faktorer 3 Eleven kan redegøre for relevante materialers bearbejdningsevner og forarbejdningsmuligheder Modelkonstruktion 1 Rutine Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan anvende måltagning/målskema 2 Eleven kan udføre grundkonstruktioner 3 Eleven kan foretage modeludvikling og tilretning 4 Eleven kan fremstille produktionsfærdige mønstre 5 Eleven kan udføre arbejdstegninger 11

12 Bilag 2 Produktfremstilling 1 Rutine Vejledende varighed 2 uger. 3,5 uger Mål 1 Eleven får kendskab til principper for fremstilling af forskellige produkttyper Formateret tabel 2 Eleven kan anvende og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for ranchens produktionsområder 2 Eleven kan sammensætte og afprøve metoder/teknikker ved hjælp 3 af delemner til fremstilling af et produkt 3 Eleven kan foretage valg af metoder/teknikker under iagttagelse af 4 opsatte miljø-, arbejdsmiljø-, effektivitets og kvalitetskrav og synliggøre dette i deres produkt 4 Eleven kan fremstille forholdsvis simple produkter og deltage i 5 produktionsplanlægning produkter under iagttagelse af tekniske, miljø- og arbejdsmiljømæssige normer samt krav om kvalitet og ressourcebevidsthed. Formateret: Ikke Gennemstreget Maskinbetjening, produktion og logistik 1 Rutine Vejledende varighed 1, 5 uger. Mål 1 Eleven kan anvende og vedligeholde de mest anvendte maskintyper inden for branchens produktionsområder 2 Eleven kan sammensætte metoder/syteknikker til et produktionsforløb og g ennemføre det i praksis 3 Eleven får indsigt i fordele og ulemper ved produktion i udlandet 4 Eleven får kendskab til og kan deltage i produktionsplanlægning 5 Eleven kan planlægge og fremstille produkter 6 Eleven kan arbejde med praktiske eksempler og redegøre for planmæssige, økonomiske og miljømæssige fordele og ulemper Stand punktskarakter Produktudvikling og kalkulation 1 Design og produktudvikling 1 Begynder Vejledende varighed 2 uger. Mål 1a 1 Eleven får kendskab til relevante designbegreber inden for tekstilindustrien Eleven kan arbejde med konceptbeskrivelse 2 Eleven kan arbejde med tegneteknikker til præsentationsmateriale 3 Eleven kan udvise innovative og kreative kompetencer ved at omsætte inspiration til ide til praktisk løsning Formateret: Ikke Gennemstreget 12

13 Bilag 2 4 Eleven kan arbejde ressourcebevidst med design - og produktudviklingsopgaver inden for branchens materialer og foretage hensigts mæssigt materialevalg 5 Eleven kan vælge og anvende værktøjer, programmer og materialer i forbindelse med planlægning og fremstilling af et beklædningsprodukt 6 Eleven udviser arbejdsmiljø- og miljøbevidst adfærd ved planlægning og fremstilling af et produkt 7 Eleven har kendskab til materialekalkulation til et planlagt produkt 8 Eleven har kendskab til priskalkulation til et planlagt produkt Formateret: Ikke Gennemstreget Formateret: Ikke Gennemstreget 9 Eleven udviser forståelse for proportioner, farver og materialets betydning for godt beklædningsdesign Dokumentation, 1 kvalitetskontrol og kommunikation 1 Begynder Vejledende varighed 1,5 uger. Mål 1 Eleven kan udføre teknisk tegning 2 Eleven kan definere kvalitetskrav og tolerancer på produkter og processer 3 Eleven får kendskab til kvalitetskontrol 4 Eleven får kendskab til den skriftlige og mundtlige kommunikation i forbindelse med produktmodning og produktion 5 Eleven kan udarbejde blanketter til produkt- og procesdokumentation 6 Eleven kan planlægge og fremstille produkter Formateret: Understregning, Gennemstreget Formateret tabel Formateret: Ikke Gennemstreget 5, 3. Eleven kan dokumentere en produktionsproces Eleven får indsigt i fordele og ulemper ved produktion i udlandet Formateret: Ikke Gennemstreget Design, stil og mode 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til relevante designbegreber inden for tekstilindustrien 13

14 Bilag 2 2 Eleven kan udføre en praktisk opgave inden for design af beklædning innovativt og kreativt 3 Eleven udviser forståelse for proportioner, farver og materialets betydning for godt beklædningsdesign 4 Eleven har forståelse for at vælge hensigtsmæssige materialevalg ud fra tekniske, miljømæssige og økonomiske faktorer. Faglig IT 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til relevante tegneprogrammer, billedbehandlingsprogrammer og dokumentationsprogrammer 2 Eleven får kendskab til filhåndtering og konvertering af programmer 3 Eleven kan udføre simple arbejdstegninger og teknisk tegning elektronisk Bundne specialefag trin 2 Dokumentation 2, kvalitetskontrol og kommunikation 2 Rutineret Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan udarbejde, procesbeskrivelse og teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation 2 Eleven kan udføre kvalitetskontrol 3 Eleven kan selvstændigt udarbejde dokumentation på produktionsprocessen fra tilskæreri til færdigt produkt 4 Eleven har indsigt i kvalitets- og miljøhensyn i fremstillingsforløbet 5 Eleven kan anvende almindeligt anvendte kvalitetsstyringssystemer 6 Eleven får kendskab til kvalitetsstyring og kvalitetssikring 7 Eleven kan kommunikere ved hjælp af fagterminologi og teknisk tegning Teknisk sprog Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan anvende de mest almindelige fagudtryk 2 Eleven kan læse og udarbejde arbejdsbeskrivelser og branchetypiske blanketter 3 Elven kan kommunikere skriftligt ved brug af IT-programmer 14

15 Bilag 2 4 Eleven kan kommunikere teknisk sprog mundtligt Valgfrie specialefag, trin 1 Dokumentation og kvalitetskontrol Rutine Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan anvende teknisk tegning i forbindelse med produktdokumentation 2 Eleven kan udføre kvalitetskontrol 3 Eleven kan udarbejde dokumentation på produktionsprocessen fra tilskæreri til færdigt produkt 4 Eleven får indsigt i kvalitets- og miljøhensyn i fremstillingsforløbet 5 Eleven får kendskab til almindeligt anvendte kvalitetsstyringssystemer 6 Eleven kan medvirke i kvalitetsstyring og kvalitetssikring 7 Eleven kan kommunikere ved hjælp af fagterminologi og teknisk tegning Logistik Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til og kan deltage i produktionsplanlægning 2 Eleven får kendskab til beregning af produktionsudstyr og personale 3 Eleven får kendskab til beregning af råvarebehov 4 Eleven får indsigt i papirgangen i en virksomhed 5 Eleven får indsigt i omkostningsbehov og styring 6 Elven kan udarbejde blanketter til produkt- og procesdokumentation 7 Eleven kan dokumentere en produktionsproces Boligtekstiler Begynder Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven har kendskab til fremstilling af boligtekstiler inden for gardiner, sengetøj, møbler og tilbehør 2 Eleven kan betjene relevante maskiner og udstyr og fremstille et eller flere boligtekstiler 3 Eleven har kendskab til kvalitetskrav og kvalitetskontrol i forhold til boligtekstiler 15

16 Bilag 2 4 Eleven har kendskab til materialets funktion og egenskaber inden for boligtekstiler 5 Eleven kan foretage materiale og priskalkulation i forhold til produkt af forskellige boligtekstiler 6 Eleven kan vejlede kunder om valg af materialer og produkttype inden for boligtekstiler Produktprofil 1 Begynder Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan specialisere sig inden for valgt fagområde ved at designe/produktudvikle, snitudvikle og forarbejde et eller flere produkter 2 Eleven kan opsy finesser/delemner, anvende presseteknikker ved hjælp af relevante maskiner og redskaber 3 Eleven kan vælge materialer til et eller flere produkter 4 Eleven kan udføre og dokumentere materialekalkulation ressourcebevidst Reklamation, fejlretning og kvalitetskontrol 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til reklamationsmodtagelse 2 Eleven får kendskab til håndtering af reklamationssager 3 Eleven udfører kvalitetskontrol og fejlregistrering 4 Eleven kan modtage og registrere reklamationer 5 Eleven kan deltage i fejlretning Modens historie 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven får kendskab til karakteristika indenfor dragt, hovedtøj, skotøj, accessories og de mest anvendte materialer, farver og snit inden for de enkelte stilperioder 2 Eleven kan foretage en tidstypisk snitudvikling fra en udvalgt stilperiode og opsy et emne Tilretning 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til lettere tilretning 2 Eleven får kendskab til at analysere og vælge metode til tilretning 16

17 Bilag 2 3 Eleven kan foretage simple tilretninger 4 Eleven kan foretage finish på detaildele Tilskæring 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge Mål 1 Eleven får kendskab til relevante teknikker og metoder 2 Eleven får kendskab til at anvende relevant tilskæriudstyr 3 Eleven får kendskab til at udskære med optimal ressourceudnyttelse 4 Eleven får kendskab til tilskæringsprocesserne 5 Eleven kan anvende forskelligt tilskæri udstyr Salg og markedsføring 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan arbejde teamorienteret og udvise forståelse for ekstern og intern kundebetjening 2 Eleven får kendskab til regnskaber 3 Eleven får kendskab til indkøb 4 Eleven kan foretage salg af produkter Design 1 Begynder Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan udføre simple design og produktudviklingsopgaver inden for tekstil og beklædningsbranchen 2 Eleven får kendskab til at analysere mode og design 3 Eleven viser forståelse for mode, design, proportioner og materialer 4 Eleven arbejder innovativt og kreativt med produktmodning Modistprofil 1 Begynder Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan konstruere mønstre til huer og kasketter 2 Eleven får kendskab til forskellige materialer af relevans for fremstilling af modistprodukter 3 Eleven kan anvende forskellige maskin og håndsyningsteknikker som indgår ved fremstilling af modistprodukter 4 Eleven får kendskab til relevante metoder, blokke, udstyr og håndværkstøjer der anvendes ved fremstilling af modistprodukter 5 Eleven kan kalkulere pris for fremstilling af modistprodukt 17

18 Bilag 2 6 Eleven får kendskab til forarbejdnings-, modellerings og tilskæringsmetoder i forbindelse med fremstilling af modistprodukter 7 Eleven kan konstruere simple mønstre til hatte 8 Eleven får kendskab til pels, filt eller strå 9 Eleven får kendskab til garneringer. Buntmagerprofil 1 Begynder Vejledende varighed 2 uger Mål 1 Eleven får kendskab til oplæg og beregninger i forhold til fremstilling af buntmagerprodukter 2 Eleven får kendskab til relevante pelsarter 3 Eleven får kendskab til sortering, opstrækning, zwekning, samling og anbragninger i hele skind 4 Eleven får kendskab til relevante metoder, udstyr og håndværktøjer af relevans for fremstilling af buntmagerprodukter 5 Eleven får kendskab til forskellige maskin- og håndsyningsteknikker som anvendes ved fremstilling af buntmagerprodukter 6 Elven får kendskab til indlægsmaterialer og foringsteknikker af relevans for fremstilling af buntmagerprodukter 7 Eleven får kendskab til finish teknikker af relevans for buntmagerprodukter 8 Eleven kan kalkulere pris for fremstilling af buntmagerprodukt Produktfremstilling 2 Avanceret Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan planlægge og beskrive procesforløb 2 Eleven kender til almindeligt forekommende problemstillinger i forbindelse med produktfremstilling 3 Eleven kender til test/afprøvning af færdige produkter 4 Eleven kan fremstille produkt/produkter inden for et selvvalgt område 5 Eleven kan planlægge og beskrive et procesforløb indenfor et selvvalgt område 6 Eleven kan løse problemer i forbindelse med produktfremstilling Valgfrie specialefag, trin 2 Modelkonstruktion 2 Rutine Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan udføre arbejdstegning og produktdokumentation 18

19 Bilag 2 2 Eleven kan modeludvikle produkter 3 Eleven kan foretage tilretning af pasform 4 Eleven kan fremstille produktionsfærdige mønstre til komplicerede produkter 5 Eleven får kendskab til beregning af målskema Design, stil og mode 2-1 Rutine Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan anvende designfaglige teorier og redskaber 2 Eleven kan omsætte inspiration fra forskellige temaer 3 Eleven kan produktudvikle ved at omsætte ide til nye tekstil og beklædningsprodukter 4 Eleven har forståelse for samfundsmæssige betingelser ved udarbejdelse af tekstil og beklædningsprodukter 5 Eleven kan arbejde med og redegøre for problemstillinger i forbindelse med formgivning, æstetik og innovation 6 Eleven kan arbejde innovativt og kreativt med produktudvikling og produktmodning 7 Eleven kan udarbejde præsentationsmateriale elektronisk 8 Eleven kan formidle og reflektere over proces og metode Design 2 Rutine Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan udføre design- og produktudviklingsopgaver inde for tekstil og beklædningsbranchen 2 Eleven kan analysere mode og design 3 Eleven kan anvende sin viden om mode, design, proportioner og materialer i forbindelse med udførelse af design- og produktudviklingsopgaver 4 Eleven kan arbejde innovativt og kreativt ved udvikling af nye produkter Materialekendskab 2 Rutine Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan redegøre for materialernes anvendelsesmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger 2 Eleven kan foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg på baggrund af tekniske miljø- og arbejdsmæssige samt økonomiske faktorer 3 Eleven kan teste og anvende testmetoder på materialer 4 Eleven får kendskab til relevante forædlingsmetoder 19

20 Bilag 2 Materialekendskab 3 (jf. tabel 2) Avanceret Vejledende varighed 1 uge. Mål 1 Eleven kan vurdere komplicerede materialernes anvendelsesmuligheder, bestandighed og reaktion ved forskellige påvirkninger 2 Eleven kan selvstændigt og ressourcebevidst foretage og dokumentere hensigtsmæssige materialevalg på baggrund af tekniske miljø- og arbejdsmæssige samt økonomiske faktorer 3 Eleven kan anvende testmetoder på komplicerede materialer 4 Eleven kan udføre forædlingsmetoder Design og Produktudvikling 2 og kalkulation 2 Rutine Avanceret Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan indsamle, udvælge, dokumentere og formidle inspiration til nye produkter 2 Eleven kan i samarbejde med relevante samarbejdspartnere udføre innovative og kreative opgaver i produktudvikling og produktmodning 3 Eleven kan udarbejde mindre oplæg til kollektion ved brug af ITværktøjer 4 Eleven kan vælge og redegøre miljøbevidst for relevante materialer, maskiner og teknikker 5 Eleven kan vælge og redegøre miljøbevidst for relevante materialer, maskiner og teknikker 6 Eleven kan udføre rationelle og ressourcebevidste metoder ud fra opsatte kvalitetsstandarder 7 Eleven kan udarbejde præsentationsmaterialer elektronisk 8 Eleven kan udarbejde materiale og priskalkulation til et produkt Produktfremstilling 2 Avanceret Vejledende varighed 2 uger. Mål 1 Eleven kan planlægge og beskrive procesforløb 2 Eleven kender til almindeligt forekommende problemstillinger i forbindelse med produktfremstilling 3 Eleven kender til test/afprøvning af færdige produkter 4 Eleven kan fremstille produkt/produkter inden for et selvvalgt område 5 Eleven kan planlægge og beskrive et procesforløb indenfor et selvvalgt område 6 Eleven kan løse problemer i forbindelse med produktfremstilling 20

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til web-integrator 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 557 af 28. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Ernæringsassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato 24. februar 200 Ernæringsassistent Udstedt af det faglige udvalg for ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 28. april

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Køletekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker

Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til mediegrafiker Udstedt af det faglige udvalg for mediegrafikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 462 af 14. april

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af Billedmediernes Faglige Udvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Gastronomuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende

Læs mere

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen

Uddannelsesordning for digital media uddannelsen Uddannelsesordning for digital media uddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 470 af 16. april 2015 om digital

Læs mere

UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE Mærsk Nielsen HR UDVIKLING AF ELEVERNES INNOVATIVE KOMPETENCER I ERHVERVSUDDANNELSERNE Analyseprojekt gennemført med midler fra Undervisningsministeriets udbud af central analyse- og prognosevirksomhed

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen

Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Uddannelsesordning for Cykel- og motorcykeluddannelsen Udstedelsesdato: 28. marts 2008 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for cykel- og motorcykeluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 23. maj 2008 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1244 af 23. oktober 2007 om uddannelserne

Læs mere

Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD:

Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD: BILAG 1 Udfordringer og løsninger på innovation i AMU og EUD: Input fra Gruppe 2, bestående af UG 2 - Smede og svejseteknik, UU Svejse-, skibsbygning-og støberiindustri, UU Plastindustri, UU Produktør

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Sagsnr.: 060.09S.541 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Produktør Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 436 af 13/04/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Sundhedsservicesekretær Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Den 1. januar 2011 Sundhedsservicesekretær Udstedt af det Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 1435 af 15. december

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Trin 2 Serviceassistent Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 30. juni 2008 Serviceassistent Udstedt af Det Faglige Udvalg for Serviceassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Teknisk designer Udstedt af det lige udvalg for Teknisk designer i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 27/03/2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til flymekaniker Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 567 af 02/06/2014 om uddannelserne i den

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater

Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Orientering om mål, indhold og struktur i uddannelsen til gastronom med speciale cater Uddannelsen til gastronom med speciale cater er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester

Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Uddannelsesordning for uddannelsen til Glarmester Udstedt af Glarmesterfagets faglige udvalg den 22. august 2011 i henhold til bekendtgørelse nr. 858 af 11. juli 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen

Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Uddannelsesordning for fotografuddannelsen Udstedelsesdato: 15/7 2011 Udstedt af billedmediernes faglige udvalg i henhold til bekendtgørelse nr.157 af 23/2 2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatør Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Skibsmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:28.03.2008 Skibsmekaniker Udstedt af det faglige udvalg for Maritime Metaluddannelser for skibsmekanikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Flymekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for receptionist i henhold til bekendtgørelse nr. 432 af 13. april 2015 om uddannelsen til receptionist.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 15/07/2012 Udstedt af Det Faglige Udvalg for Ejendomsservice i henhold til bekendtgørelse nr. 384 af 26/04/2012 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen

Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Uddannelsesordning for modelsnedkeruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg for modelsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 329 af 11. april

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 01.08.2010 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 607 af 04. juni 2010 om uddannelserne

Læs mere

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger

Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Frisør 4: Frisuredesign: 5 uger Formål: Eleven skal opnå rutine i individuel frisuredesign. Eleven videre udvikler sine kreative evner og sin forståelse for klædelighed og kvalitet. Miljø og ergonomi indgår

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til køletekniker BEK nr 328 af 27/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juli 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.65T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen

Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen 1 Uddannelsesordning for lager- og terminaluddannelsen Udstedelsesdato: 1. juli 2011. Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser og det faglige udvalg for Lager- og terminaluddannelserne i henhold til

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer

Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Uddannelsesordning for uddannelsen til skorstensfejer Udstedelsesdato: 19. juni 2008 Udstedt af det faglige udvalg for skorstensfejer-uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29. februar 2008

Læs mere

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen

Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Orientering om mål, indhold og struktur i receptionistuddannelsen Uddannelsen til receptionist er tilrettelagt som en vekseluddannelse, sådan at der efter grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning

Læs mere

Temaeftermiddag for praktikken

Temaeftermiddag for praktikken Temaeftermiddag for praktikken Social og sundhedsuddannelsen under erhvervsuddannelse lov og bekendtgørelse Oktober 2008 EUD lov og bek. v. Gitte B Jensen Side 1 Temaeftermiddag for praktikken Lov og indgangene

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til mediegrafiker BEK nr 462 af 14/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.55T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1.

De nye grundforløb. - Intention, indhold & struktur. Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet. Side 1. De nye grundforløb - Intention, indhold & struktur Sandra Hansen Karner Pædagogisk konsulent Undervisningsministeriet Side 1 Side 2 Grundforløbets 1. del 20 uger Skal udvikle elevens almene og brede erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til guld- og sølvsmed.

Uddannelsesordning for uddannelsen til. til guld- og sølvsmed. Udkast 13.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Guld- og sølvsmed Udstedt af det faglige udvalg for Guld- og sølvsmed i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom

Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom Uddannelsesordning for uddannelsen til Gastronom 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015. Udstedt af det faglige udvalg for gastronom i henhold til bekendtgørelse nr. 441 af 13. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode Praktisk webintegration og Skoleperiode- Praktisk webintegration og Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato:

Læs mere

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1

EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1 EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse

Læs mere

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4

Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 1 Vejledning til grundfaget design fagbilag nr. 4 Gældende fra Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen

Læs mere

praktikcenter håndbogen Beklædning

praktikcenter håndbogen Beklædning praktikcenter håndbogen Beklædning Udarbejdet af Jannie Rasmussen Instruktør ved praktikcenter Beklædning CPH West 11-08-2014 Afdelingsleder: Kim von Bülow 1 Velkommen til praktikcenter på beklædning Kære

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang medieproduktion (Ændring af uddannelserne til digital media og web-integrator) 1 I bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. [x]

Læs mere

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for Data- og kommunikationsuddannelsen Udstedelsesdato: 15.07. 2013 Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 372 af 15. april 2013 om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen

Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Uddannelsesordning for data- og kommunikationsuddannelsen Indholdsfortegnelse Bemærkninger til uddannelsesbekendtgørelsen... 2 SKEMA 1 elever under 25 år og voksne, der skal have et tilsvarende hovedforløb...

Læs mere

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker

Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker. Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Entreprenør og landbrugsmaskinmekaniker Er du til store maskiner og udfordringer? Uddannelses og jobbeskrivelse Kranmekaniker Indholdsfortegnelse Indledning... side 2 Uddannelsesforløb... side 3 Optagelse...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal

Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Havn og terminal Udstedt af det faglige udvalg for havne- og terminaluddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 363 af 27/03/2015

Læs mere

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse.

Erhvervsuddannelserne (eud) er en del af ungdomsuddannelserne; knap 20% af en ungdomsårgang vælger eud i forlængelse af grundskolen eller 10. klasse. Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 285 Offentligt Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker

Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Det faglige Uddannelsesudvalg for Jordbrug 20. september 2012 Udviklingsredegørelse for 2013 for erhvervsuddannelsen til Skov- og naturtekniker Nøgletal 2009 2010 2011 Igangværende uddannelsesaftaler 97

Læs mere

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen ERHVERVSAKADEMI DANIA Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen Fælles del 0 INDHOLD INDHOLD.... Uddannelsens struktur... 2 2. Uddannelsens kerneområder... 2 2. Kerneområdet Elektroniske systemer (fælles

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal 2010 2011 2012 Igangværende uddannelsesaftaler 311 342 339

Læs mere

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik.

VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. VÆRKTØJSUDDANNELSEN på Skive Tekniske Skole og i virksomhedspraktik. Specialet Værktøjsmager Grundforløb 20 uger 1 P H1 10 2 P H2 10 3 P H3 10 4 P H4 5 5 P H5 5 Specialet Værktøjstekniker Grundforløb 20

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne

Læs mere

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1

Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser. Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Vejledning til grundfaget Arbejdsmiljø - fagbilag 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3

Læs mere

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer

NY 2008. Få en fremtid som teknisk designer NY 2008 Få en fremtid som teknisk designer Indholdsfortegnelse Side 3 Hvad er en teknisk designer? Side 4-5 Som teknisk designer kan du fx arbejde som: Teknisk designer produktion Teknisk designer bygge

Læs mere

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?

Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup

Serviceassistentuddannelsen. Regionshospital Viborg Skive Kjellerup Regionshospital Viborg Skive Kjellerup indgår i et beskrivelsessystem, der består af flg. hierarkisk ordnede elementer: Lov om erhvervsuddannelser - LBK nr. 1244 af 23.10.2007 (bilag 1) www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=105174

Læs mere

Skuemestervejledning

Skuemestervejledning Juni 2013 Skuemestervejledning Fotograf Billedmediernes Faglige Udvalg Industriens Uddannelser, Vesterbrogade 6D 4. 1780 København V. www.industriensuddannelser.dk FORMÅL MED VEJLEDNINGEN... 3 INDEN SVENDEPRØVEN...

Læs mere

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN

HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN HOVEDFORLØB TARMRENSERUDDANNELSEN LEKTIONSFORDELING HOVEDFORLØB... 2 Skoleperiode 1... 3 Skoleperiode 2... 7 Skoleperiode 3... 11 Skoleperiode 4... 15 Skoleperiode 5... 18 Skoleperiode 6... 21 Skoleperiode

Læs mere

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt.

Vedr. uddannelsens trin 3. Generelt. Vedr. uddannelsens trin 3 Generelt. Uddannelsens trin 3 1, knytter sig til kompetence mål 31-40 i Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion og udvikling bilag 16. Endvidere

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 372 af 15/04/2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD

idekatalog til arbejdet med innovation i AMU og EUD idekatalog til arbejdet med i AMU og EUD Invitation til samarbejde om De store forandringer, som foregår i industrien lige nu, kræver at vi går nye veje for at forny og udvikle industriens erhvervsuddannelser

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Finmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 438 af 13/04/2015

Læs mere

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki

Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fremtidens kompetencebehov 21. september 2011 Helsinki Fokus på fag på højniveau og EUX Præsentation af LES og Industriens uddannelser Politisk kontekst Fokus på Image/attraktive uddannelser IU initiativer:

Læs mere

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse

Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedelsesdato: 16. april 2008 Uddannelsesordning for den Pædagogiske Grunduddannelse Udstedt af det faglige udvalg for Pædagogisk Grunduddannelse og Social- og Sundhedsuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf

Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf Udkast 16.03.15 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Fotograf Udstedt af det faglige udvalg for Fotografuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato]

Læs mere

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger

Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Frisør 7: Teori og praktik : 5 uger Formål: Eleven opnår rutine i individuel frisuredesign. Eleven skal udvikle sin evner indenfor design og kreativitet med henblik på forskellige friseringsteknikker,

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Støberitekniker Udstedelsesdato: 1. juli 2011 Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 1515 af 15. december 2010 om uddannelserne

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it

Lovtidende A. Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it Lovtidende A Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang strøm, styring og it (Ændring af uddannelserne til elektronikoperatør og teater-, udstillings-

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløbet - Afsluttende prøve AFSLUTTENDE PRØVE GF FÆLLES KOMPETENCEMÅL... 2 AFSLUTTENDE PRØVE GF SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL SOSU... 5 AFSLUTTENDE PRØVE GF - SÆRLIGE KOMPETENCEMÅL PA...

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING

REFERAT AF MØDE I DET FAGLIGE UDVALG FOR BEKLÆDNING DMT-repræsentanter: Aage K. Feddersen Heidi Moisen Johnny Wichmann København den 22.juni 2015 3F-repræsentanter: Connie Sørensen Benedikte Maul Andersen Vinni Nørgaard Tilforordnede: Karin Jespersen, EUC

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder

Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder Uddannelsesordning for uddannelsen til Redder 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af Transporterhvervets Uddannelser som det faglige udvalg for redderuddannelsen i henhold til bekendtgørelse

Læs mere

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb

EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb EUV hvordan gør vi? Workshop: Merkantiluddannelsesforløb Disposition for fremlægningen Hvilke krav indgik i kommissoriet til udvikling af en uddannelse til målgruppen +25 (GVU /AMU)? På hvilken måde kan

Læs mere

Tømrerkonference 26. juni 2012

Tømrerkonference 26. juni 2012 Tømrerkonference 26. juni 2012 Ønsker og udfordringer Afvikling af den praktiske prøve på sidste ophold Sammenhæng mellem den teoretiske og den praktiske opgave Mere fokus på energi / bæredygtighed Tegning

Læs mere

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser

Fra egen indgang til 9 selvstændige bekendtgørelser TUR Baggrund Det faglige udvalgs overvejelser omkring oprettelse af selvstændige uddannelser Fakta om de nye uddannelser Konsekvenser af EUD reformen Grafiske oversigter, et vejledningsmateriale 1 TUR

Læs mere

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12

Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Vejledning til grundfaget Iværksætteri og innovation fagbilag 12 Gældende fra juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Indledning Alle bestemmelser, der er bindende for

Læs mere

Uddannelsen til Teknisk designer

Uddannelsen til Teknisk designer Uddannelsen til Teknisk designer Teknisk designer Du har ambitioner om og lyst til at være med til at skabe nye banebrydende ideer og produkter gennem kreative løsninger. Måske er det din drøm at være

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

Elevplankonference marts 2015

Elevplankonference marts 2015 Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE

UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE UDDANNELSESPLAN FOR GRUNDUDDANNELSE FOR VOKSNE GVU-UDDANNELSE SPECIALE Træfagenes Byggeuddannelse Tømrer NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER På baggrund af dokumentation,

Læs mere

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD)

Hvad gør man? EUD 1 EUD 2 AMU. Individuel Erhvervs Uddannelse (IEUD) Individuel EUD Mulighederne Tilgodeser behov for arbejdskraft og uddannelse (brancheglidning, teknologisk udvikling, udækkede områder m.v.) Rekruttere elever fra ny målgruppe Følge ændringer i kompetencebehov

Læs mere

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX

Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Fakta om erhvervsuddannelse med EUX Formål Formålet med udvikling af erhvervsuddannelse med EUX er at sammensætte et uddannelsesmæssigtindhold, der giver elever en solid faglig erhvervsuddannelse kombineret

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1.

Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU. Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. Lokal undervisningsplan for Grundforløbets første del på SOPU Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Grundforløbets første del På Grundforløb 1 får du et

Læs mere

Logbog Personbefordring med bus

Logbog Personbefordring med bus Vejledning til Logbog Personbefordring med bus Specialet International turistbuschauffør TUR Februar 2012 Vejledning til - EUD Erhvervsuddannelsen via Meritvejen - GVU Grundlæggende Voksen Uddannelse -

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet

Erhvervsuddannelser for voksne - euv. v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Erhvervsuddannelser for voksne - euv v. Margrethe Nabe-Nielsen, Undervisningsministeriet Indhold 1. Afsæt for euv 2. Forskelle og ligheder mellem eud for unge og voksne 3. De tre uddannelsesveje i euv

Læs mere

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Indkøbsassistent. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: HANDEL. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Indkøbsassistent Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: HANDEL Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere