Visionskatalog. for Foldby-Korsholm-Norring-området
|
|
- Thorvald Lauritzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Visionskatalog for Foldby-Korsholm-Norring-området
2 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 Nu-situation 4 Analyse - behov i lokalområdet 5 - Børnepasning 6 - Skole 7 - Fritid 8 - Stier, veje og byrum 9 - Tilflytning 10 - Andet 11 Mål 12 Anbefalinger 13 - Eksemplificerede ideer Visionskataloget er udarbjdet af: Marianne Søby Boris Wortmann Tanja Fischer Sørensen Jens Tilma Kristian Stokholm
3 Baggrund På borgermødet d. 8. marts 2005 i Foldby forsamlingshus stillede kommunen tre scenarier op for udviklingen i Korsholm-Foldby-Norring. Den aktuelle anledning var den kraftige udbygning af Søften-området. Her har der hidtil været plads til Korsholmbørnene i udskolingsafdelingen klasse. Borgmester Niels Berg opfordrede til debat og lokale arbejdsgrupper i området. Kommunalreformen gjorde det endnu mere uklart hvad der vil ske i fremtiden i vores landsbyområde under Faurskov kommune. Denne opgave blev taget op af skolebestyrelsen, som indkaldte bredt til opstartsmøde. Her blev nedsat en gruppe, som har arbejdet med projektet Raketfart Raketfart 2015 har tre faser: 89% svarede at vi skulle arbejde på et lokalt forslag til udvikling af området. Startfase Plancheudstilling med ideer om fremtiden ved Korsholm Idrætsforenings sommerfest august Der var stor opbakning med plancher fra områdets institutioner og foreninger. Desuden blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Det generelle indtryk af besvarelserne på spørgeskemaet er, at beboere i lokalområdet siger ja til en vækst/udvikling, men med værdierne og kvaliteten i behold. 89% svarede, at vi skulle arbejde på et lokalt forslag til udvikling af området. Derfor fortsatte gruppen arbejdet. Debatfase Gennem indlæg i lokalaviser og skoleblad og gennem arbejde i små grupper blev der opfordret til debat i lokalområdet. Debatten blev samlet på en workshop om områdets fremtid d. 14. januar Først var der faglige oplæg fra en landskabsog byplanarkitekt og arbejdsgrupperne. Dernæst foregik diskussioner og analyse af områdets behov for fremtidig udvikling. Endelig opstillede deltagerne eksempler på implementering af løsninger for området. Visionsfase På baggrund af disse diskussioner og analyser og eksempler er dette visionskatalog for området skrevet. Sammenlægningsudvalget opfordres til at tage det med i den langsigtede planlægning for Faurskov kommune. Desuden opfordres lokale institutioner og foreninger til at følge emnet op. 3
4 Nu-situation I lokalområdet har vi tre byer, der ligger som perler på en snor. De tre landsbyer har hver sin identitet, som giver rødder i det nære. Norring er ældst med en kerne af gamle bindingsværksgårde. Foldby er størst med en kerne om Brugs, kirke og forsamlingshus. Korsholm er mødestedet om børnehave, skole, klub og gartneriarbejdspladser. Samtidig har området sammen med omkringliggende landsbyer og gårde en større fælles identitet, men ikke noget fælles navn. Området har to markante karakteristika: Vi hænger på et landevejskryds, hvor al blød og hård trafik skal igennem. Vi ligger tæt på en stor skov og der går en næsten ubemærket bæk gennem området, men vi har meget få stier, og ingen kontakt til de grønne områder. Man kommer som regel til at gå samme vej frem og tilbage, hvis man går tur. Det er på tide at tage det næste skridt i områdets udvikling Det er på tide at tage det næste skridt i områdets udvikling. Korsholm skole har en meget høj klassekvotient og samtidig små utidsvarende lokaler. Skolen er fyldt op og skal netop til at udvides lidt for at klare presset. Børnehaven er fyldt op og der er lige opsat en pavillion for at huse flere børn. Området har i flere år været præget af børnetalsprognoser, der har vist sig for pessimistiske, og medført dyre midlertidige løsninger. Bebyggelsen er blandet og består af parcelhuse, gårde, rækkehuse, andelsboliger og erhverv. Efterspørgslen på huse i området er stigende. Vi har nybyggeri i små udstykninger, men ikke en overordnet plan for byudviklingen. Der er meget få tilbud til unge i området. En hel del unge pendler til nabobyer for at deltage i bl.a. sportsaktiviteter. En del ældre flytter fra området på grund af manglende aktiviteter. Har man ikke sin daglige gang på institutioner og skole, har man ikke kontakt med området. 4
5 Behov i lokalområdet På de efterfølgende sider er præsenteret en række behov, som beboerne i området prioriterer. Behovene er udvalgt ud fra et stort bruttomateriale, og er de behov, som der på visionsworkshoppen var bred eninghed om, var de vigtigste. Over 150 behov blev indsamlet blandt deltagerne på visionsworkshoppen. Behovene blev efterfølgende grupperet og prioriteret 5
6 Prioriterede behov: Børnepasning Overskuelighed og tryghed i det lokale Beboerne i området udtrykker behov for overskuelighed og tryghed, når det drejer sig om børnepasning. Det er vigtigt at børnene møder de samme voksne hver dag og føler sig trygge og har overblik over dagligdagen. Tryghed bygger på sammenhæng i pasningsforløbet i permanente rammer Mangfoldighed i tilbud Det er vigtigt, at der er et tilbud, der passer til det barn man har og til den enkelte families situation. Derfor er der behov for mangfoldighed i børnepasningstilbuddene. Dette kræver fleksible daginstitutioner, der kan varetage det antal børn der er behov for på den aktuelle årgang. 6
7 Prioriterede behov: Skole Tryghed, faglighed, leg/motivation For at en skole er god, skal børnene være trygge ved at være der og forældrene skal have tillid til skolen. Der skal være plads til leg, men der skal også være et højt fagligt niveau. Skolen skal være en attraktiv arbejdsplads for dygtige og engagerede lærere og skabe tryghed i forældrekredsen. Tidssvarende Skolens fysiske rammer skal være tidssvarende. Det handler om lokalestørrelser, fleksible lokaler med plads til moderne arbejdsformer, vedligeholdelse, tilstrækkelige idrætsfaciliteter og faglokaler. Rammerne skal inspirere til kreativ og faglig udfoldelse. Klyngeopdelt Der er behov for at skolen kan fungere klyngeopdelt. En tosporet skole kan således bestå af en indskolingsklynge, en mellemtrinsklynge og en udskolingsklynge. En opdeling i klynger vil understøtte trygheden og overskueligheden. Klyngeopdelingen giver desuden mulighed for et fokus på den faglige og pædagogiske ekspertise, der er aktuel for den enkelte aldersgruppe. 7
8 Prioriterede behov: Fritid Rum for udfoldelse Vi har behov for et sted som kan tilbyde et bredt udvalg af aktiviteter indenfor flere områder: Idræt, kultur, teater, musik og som kan anvendes af både skole og daginstitutioner. Områdets behov for halkapacitet skal kunne dækkes lokalt, så børn og unge kan deltage i idrætsaktiviteter uden at skulle transporteres i bil til andre byer. Der er behov for et udbud af aktiviteter for både unge mennesker og ældre mennesker, der giver folk lyst til at blive i området. Mødested Da lokalområdet fremstår som opdelt i tre små byer, er det vigtigt at have et samlingspunkt, hvor generationer kan mødes og drage nytte af hinandens kompetencer og erfaring. Der er behov for et naturligt mødested for folk, der ikke er knyttet sammen af børnehave, skole og lignende. 8
9 Prioriterede behov: Stier, veje og byrum Sammenhængende sikkert stisystem Der er behov for et sikkert system af stier i området. Dels har de bløde trafikanter behov for et alternativ til færdsel på og langs de store veje. Det skal være et system, der binder de vigtige lokaliteter i lokalsamfundet sammen. Dels er der behov for stier, der binder byområderne bedre sammen med den omgivende natur og lægger op til at unge og gamle bevæger sig mere ud i naturen. Det skal være muligt at gå ture i området uden at gå ud og hjem ad samme vej. Bryde krydsform (Skanderborgvej/Postvej-Damsbrovej) Lokalområdet gennemskæres af Skanderborgvej og Postvej/Damsbrovej, der krydser hinanden lige ved Korsholm skole. Morgen- og eftermiddagstrafikken er en utryg blanding af bløde trafikanter og tung trafik. Der er behov for at bryde den uheldige krydsform, der skærer byområdet over, og at opdele blød og tung trafik. Fartdæmpning og cykelstriber er ikke en holdbar løsning på lang sigt. Der skal skabes muligheder for at børn selv kan transportere sig sikkert i skole og at den gennemkørende trafik kan ledes udenom byen for at holde trafikken i byen på et acceptabelt niveau. Plan for udvikling af byrummet Lokalområdet rummer potentiale for et byrum, hvor den omgivende natur er en integreret del. Der er behov for en overordnet plan for udvidelse af byen på en måde, der bevarer landsbypræget. Planen skal rumme varierede bo- og bebyggelsesformer, forbindelse til naturen, sikre trafikale rammer og rekreative muligheder. 9
10 Prioriterede behov: Tilflytning Information til tilflyttere Som ny borger i en landsby, kan det være vanskeligt at få information om området og dets muligheder. Derfor er der behov for oplysning til nye borgere om de forskellige aktiviteter der løbende finder sted. Det skal ske i en form, der er grundig, aktuel og let tilgængelig. Aktiv velkomst, involvering Det er vigtigt at vore nye medborgere føler sig velkomne. Det er ikke blot dem der skal involvere sig i lokalsamfundet. Lokalsamfundet skal også involvere sig i de nye. Derfor er der behov for en aktiv velkomst, når vi skal bevare det fællesskab der findes i landsbyen. Mangfoldighed/mix Vi ønsker at skabe rum for mangfoldighed i landsbyen. Derfor er der behov for forskellige boformer, der for eksempel passer til unge, der flytter hjemmefra, familier, der bliver skilt og til ældre mennesker. Vi tror på at mangfoldighed skaber dynamik i en by, og byder alle velkommen til vores by, uanset alder, køn, økonomi osv. 10
11 Andre prioriterede behov Identitet/brand Der er behov for en fælles identitet i området, der favner de tre landsbyer. Formålet med en fælles identitet er at skabe en forståelse af området som en samlet enhed og styrke fornemmelsen af fællesskab i området. Ved et dygtigt valg af særpræg for området kan området brandes med en særlig identitet, der markerer et fælles værdigrundlag. Dagligvarehandel Det er af stor værdi for borgerne, at der findes mulighed for dagligvarehandel i selve området. En udvikling af området bør tilgodese at den mulighed fortsat kan være til stede. Ud over at det er praktisk at kunne foretage indkøb i lokalområdet, bidrager handelsmuligheden til områdets selvforståelse som et fungerende samfund. Handelsstedet fungerer desuden som et informations- og serviceknudepunkt for lokalområdet. 11
12 Mål - den røde tråd Det, vi ønsker for vores landsby, er en udvikling med værdierne og kvaliteten i behold og på forkant med fremtidens behov. Vi ønsker, at vores by skal være en moderne landsby. Det skal være den røde tråd i udviklingen af området. Vi ønsker at vores by skal være en moderne landsby Med moderne mener vi en landsby, der: - udvikles efter en beskrevet helhedsplan. - understøtter en moderne livsstil, hvad angår de servicetilbud, som man kan forvente på pasnings-, skole- og fritidsområdet. - imødekommer moderne samlivsformer - hvor der er plads til såvel familier som enlige med og uden børn, ældre og unge. - rummer forskellige boligtyper, der gør den til en spændende by. - er åben for forskellige typer af tilflyttere. - tilbyder gamle elementer i en ny form - fx. et torv/mødested. - tager hensyn til de forskellige trafikant-typers behov. - har en hal/et kulturcenter, hvor landsbyens fællesskab kan udfoldes. Med landsby lægger vi vægt på traditionelle værdier som: - at byen er overskuelig. - at nærhed fornemmes i byen. - at der er sammenhold i byen. - at byen tilbyder aktiviteter, som beboerne føler et fællesskab omkring. Inspiration til udvikling Vi er bevidste om, at dette er et katalog over visioner, og at der derfor skal foretages en række praktiske og økonomiske afvejninger inden visionerne kan blive til virkelighed. Vi opfordrer på det kraftigste til, at der for landsbyens vedkommende planlægges langsigtet, så landsbyen kan udvikles i overensstemmelse med de værdier, som borgerne lægger vægt på. Den nærmeste historie rummer mange eksempler på lappeløsninger, der er resultat af, at man ikke i tide har taget hensyn til landsbyen udvikling. Det mener vi ikke, der er en farbar vej i fremtiden, og derfor opfordrer vi til en proaktiv værdibaseret udvikling for vores lokalområde. 12
13 Anbefalinger Det centrale i en udvikling af området er, at borgernes behov bliver imødekommet i overensstemmelse med den røde tråd: Den moderne landsby. Borgerne i området anbefaler især, at der lægges linjer ud for: Beboelse Pasning Skoleudbygning Kraftcenter for fritid og kultur Stisystem Omfartsvej - og at disse linjer udlægges i overensstemmelse med beboernes værdigrundlag og behov. Vi opfordrer til, at der udskrives en arkitektkonkurrence for udformningen af en helhedsplan for området De ovenstående emner er behandlet i dette visionsarbejde. Det udelukker ikke, at der findes andre vigtige emner, der skal udvikles i området. Samarbejde Vi er interesserede i et samarbejde mellem lokalsamfundet og kommunen om udviklingen. Derfor finder vi det nødvendigt, at der etableres en formel repræsentation for lokalområdet, der kan indgå i sådan et samarbejde. Konkurrence Vi opfordrer til, at der udskrives en arkitektkonkurrence for udformningen af en helhedsplan for området, og at denne løses i dialog med lokalsamfundet for at udnytte de ideer og kræfter, der findes i lokalsamfundet. Eksempler Vi har forsøgt at konkretisere løsninger på behovene ved en række eksempler. På de efterfølgende sider præsenteres fem af disse, der hver især løser flere af de behov, som borgerne lægger vægt på. Eksemplerne er blevet til i forbindelse med visionsworkshoppen og er lige netop eksempler. De er på ingen måde fyldestgørende for de aktiviteter, der skal sættes i værk for at imødekomme alle borgernes behov og værdier, men er netop eksempler på den iderigdom, som borgerne i lokalsamfundet besidder. 13
14 Eksempel Fleksible institutioner Grundidé En integreret småbørnsinstitution, med plads til i alt 60 børn og mulighed for at variere fordelingen mellem vuggestuebørn og børnehavebørn. Lokalerne skal kunne anvendes til flere formål og forskellige gruppestørrelser. Hvilke behov løser fleksible institutioner? Med den fleksible integrerede institution giver dette mangfoldighed i tilbud for børnepasning. Den skaber desuden tryghed dels ved at være en langsigtet løsning og dels ved at have en overskuelig størrelse. Ligeledes giver denne mangfoldighed rum for udfoldelse i pædagogisk, praktisk og musisk hensigt. Hvordan løser det behovene? Det aktuelle behov for børnepasning varierer fra år til år. Med den fleksible institution bliver behovet tilpasset og vi undgår de dyre midlertidige løsninger eller børn der skal passes udenfor lokalområdet. Institutionen skal være et supplement til dagplejen og erstatte de midlertidige børnehavepladser. Desuden giver dette forældrene flere valgmuligheder for pasning af deres børn. Hvordan understøtter det den røde tråd? Fleksibiliteten gør, at den moderne familie kan være sikker på at få opfyldt sine pasningsbehov. Den fleksible institution tilbyder den overskuelighed og nærhed der kendetegner en landsby. 14
15 Eksempel Det lokale kraftcenter! Grundidé Kraftcentret skal fungere som et samlingspunkt for daginstitutioner, skole, idrætsudøvere og lokale, der ønsker at mødes om noget fælles. Centret skal indeholde idrætsfaciliteter, og brede sig ud over et kulturudbud, der tilgodeser alle landsbyens borgere, uanset alder. Hvilke behov løser det lokale kraftcenter? Der opstår et bredt udbud af fritidsaktiviteter for alle, gamle som unge, hvilket gør, at centret bliver et naturligt centralt samlingspunkt. Dette gør også, at tilflyttere får mulighed for at blive en del af fællesskabet. Desuden anvendes centrets lokaler af skolen. Hallen udnyttes optimalt til de større børn i idræt og de forskellige lokaler benyttes til undervisningen i skolen. Derved opnår skolen en langt større fleksibilitet, som må anses for uvurderligt for den moderne skole. Hvordan løser det behovene? Ved at opføre kraftcentret opstår der optimale muligheder for at tilbyde flere idræts- og fritidsaktiviteter, både til lokalbefolkningen, men også i forbindelse med skolen og daginstitutionerne, som frit kan anvende de mange fleksible lokaler. Det mangfoldige udbud af aktiviteter skal ligeledes sikre at generationer mødes og landsbystemningen bevares. Kraftcenteret forbedrer især de unges og de ældres muligheder for aktiviteter. Hvordan understøtter det den røde tråd? Den moderne landsby skal tilbyde et bredt udbud af aktiviteter, som hele byen kan samles om. Møde/grupperum Køkken Musik- og danselokale Taekwondo- og judolokale Indendørs legeplads Multisal Scene Aktivitet Bagscene/ musiklok. Hal Foyer/halcafeteria/skolekantine/fællesspisning/kiosk Revy øvelokale Basketball Børneteatergruppe Sensommerkoncert - og lokalrevy-scene Møde/grupperum Møde/grupperum Omklædning Skole Kraftcenteret (skitse) kan bestå af en række fleksible lokaler, der kan udnyttes til forskellige formål på forskellige tider af dagen. Volleyball Håndbold Ungdomsdisco Argentinsk tangocafe Badminton Indendørs fodbold Træningscenter for ældre Litteraturcafé Mødested med brætspil og avis 15
16 Eksempel Modtagelse af tilflyttere Grundidé Nye tilflyttere skal modtages så de føler sig velkomne, og ønsker at blive en del af fællesskabet. De skal modtage en informationsfolder om områdets aktiviteter og tilbud. Hvilke behov løser modtagelse af tilflyttere? Ved en udbygning kan vores lokalsamfund hurtigt blive uoverskueligt og opdelt i nye og gamle. Vi ønsker både at bevare nærheden og trygheden ved byen, men ligeledes vil vi gerne udvikle en moderne landsby der tager hånd om alle og indeholder forskellige aktiviteter. Hvordan løser det behovene? Med nye tilflyttere udvikles byen og vi får mulighed for at være med til at skabe rammerne for, hvordan byen skal se ud i fremtiden. Det er et stort ønske fra de nuværende borgere, at vi holder fast ved landsby-ånden og dette opnås ved at fremme en god og interessant modtagelse at tilflyttere, således så de får lyst til at involvere sig i samfundet. Hvordan understøtter det den røde tråd? Tilflyttere skal være klar over at de flytter til en landsby, hvor vi kender hinanden, og ønsker deres engagement i lokalsamfundet. En lokal velkomstkomité skal modtage nye borgere og informere dem om lokalområdets muligheder og tilbud. 16
17 Eksempel Vækstpunktudvikling Grundidé Den kommende vækst skal udvikles omkring et veldefineret udvalg af vækstpunkter i lokalområdet. Fællesskabet for disse vækstpunkter skabes ved et stisystem og en markering i landskabet rundt om byen der strækker sig fra skoven i nord og rundt om vores landsbyområde mod syd - fx. en ring af træer. Hvilke behov løser vækstpunktudvikling? Vi understreger lokalområdets karakterisktisk træk ved at hver bydel har sin egen identitet indad til, men samtidig en fælles identitet udadtil. Veje/stier: Sammenhængende sikkert stisystem m/ forbindelse til kraftcenter, instititioner, natur. Fritid: Rum for udfoldelse år Tilflytning: Mangfoldighed/mix Veje/stier: Bryde kryds hovedvejsform Andre behov: Brand Foldby Korsholm Norring Hvordan løser det behovene? Stisystemet skal forbinde de forskellige vækstpunkter med skoven og med hinanden. Stisystemerne vil give mulighed for at den bløde trafik skilles fra den hårde. Der skabes kontakt til den omkringliggende natur og gives rum for udfoldelse for alle aldre. Det er her, der kan placeres nye legeområder, samlingssteder og adspredelse. De forskellige vækstpunkter kan tiltrække forskellige tilflyttere ved at skabe varieret bebyggelse. Der skabes en modvægt til den nuværende struktur skabt af landevejskrydset mellem Skanderborg og Postvej/Damsbrovej. Hvordan understøtter det den røde tråd? Der skabes rum for en stærk vækst uden at tabe landsbyens værdier om nærhed, tryghed og overskuelighed. De enkelte vækstpunkter vil virke som hurtigvoksende landsbyer. Derved undgås at der skabes en overvægt af nye golde bebyggelsesområder, som man kender det fra mange andre områder. Der vil altid være noget eksisterende som der kan tages udgangspunkt i. Stisystemet giver mulighed for transport til fods eller på cykel hvilket åbner for møde mellem mennesker mere end når man sidder i hver sin bil. 17 Stier Vækstpunkt Markering i landskabet Væksten i landsbyen skal ske i veldefinerede vækstpunkter, der bindes sammen af et netværk af stier og en landskabsmæssig markering.
18 Eksempel Omfartsvej Grundidé Planlægning af en omfartsvej syd om området. Hvilke behov løser eksemplet? Behovet for at bryde kryds-hovedvejsform. Omfartsvejen skaber forudsætningerne for at der kan etableres et sammenhængende sikkert stisystem med forbindelse til kraftcenter, instititioner, natur. Foldby Skanderborgvej Hvordan løser det behovene? Postvej og Damsbrovej er meget trafikeret af både bløde trafikanter, bilister og tung gennemkørende trafik og derfor vil en løsning der indebærer en omfartsvej syd om regionen give en bedre spredning af en stigende trafik i området. Desuden vil en omfartsvej give muligheden for anlæggelse af en cykelsti så de bløde trafikanter fremover kan færdes sikkert, uden at skulle dele vejbanen med bilerne på Postvej og Damsbrovej. En omfartsvej vil give mulighed for at skabe en trafikstruktur, der ikke belaster de etablerede bebyggede områder med trafik, og samtidig kan en omfartsvej give plads til en organiseret udvikling af byernes rekreative områder. Postvej Korsholm Bølvadsvej Damsbrovej Norring Omfartsvej Hvordan understøtter det den røde tråd? Omfartsvejen tilbyder trafikal adgang til den moderne landsby på et niveau, som lever op til behovet for at have hurtig og nem adgang til arbejdspladser i omkringliggende byer. Omfartsvejen fjerner den overflødige trafik gennem landsbyen, og øger derved muligheden for at opfatte landsbyen som overskuelig og sikker. En omfartsvej syd om området vil aflaste den gennemgående Postvej/ Damsbrovej og skabe forudsætning for sikre stier og veje i landsbyen. 18
Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereStrateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune
Aalborg den 20. december 2016 Strateginotat Lege- og aktivitetsområder i Aalborg Kommune Indledning Aalborg Kommune er inde i en rivende udvikling og i kraftig vækst med en befolkningstilgang på ca. 2500
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereLanddistriktspolitik. Nordfyns Kommune
Landdistriktspolitik Nordfyns Kommune 2017-2021 Forord Kære læser Det er med stor glæde, at vi præsenterer dig for Nordfyns Kommunes landdistriktspolitik. Der tales meget om land og by, hovedstad og provins,
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereEvaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter
Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands
Læs mere1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om
1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de
Læs mereLejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.
Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereKommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget.
Kommentar til klubstruktur i Hørning fra MED udvalget. Kultur og arbejdsmiljø Da man i 1995 startede klubben op, var det fra starten af vigtigt at den kom til at ligge i forbindelse med Hørning hallen,
Læs mereVi udvikler VEJGAARD. sammen. Borgermøde om byudvikling, 21. maj DEBAT 26. april maj 2019
Vi udvikler VEJGAARD sammen Borgermøde om byudvikling, 21. maj 2019 DEBAT 26. april - 29. maj 2019 19:00 Velkomst ved Rådmanden 19:10 Præsentation af temaer til debat 19:20 Oplæg, Samrådets arbejdsgrupper
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereVÆGGEN DIT BIDRAG. Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019.
VÆGGEN Vi har bedt lokalrådene fortælle med 200 anslag, hvad der er vigtigt at arbejde med lige nu og i 2019. VÆGGEN er en del af den gensidige orientering mellem kommune og lokalråd om, hvilken udvikling
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereLandsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup
Landsbyvision 2020 Uvelse-Lystrup Uvelse-Lystrup Lokalråd December 2011 1 Hillerød Kommune Indhold Baggrund. 3 Trafik 4 Bolig. 5 Erhverv. 5 Natur 6 Børn og Ungdom 7 Ældre 7 Foreninger fritid indkøb 8 2
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereLintrup. det idéelle hjørne
2010 2020 Lintrup det idéelle hjørne A n s v a r lig : L o k a lr å d e t i L in tr u p S e p te m b e r 2 0 1 0 Indhold Indhold...2 Forord...2 Lokal Udviklingsplan...3 Lintrup s historie...3 Lokal analyse...3
Læs mereBYDELSPLAN FOR HERFØLGE
BYDELSPLAN FOR HERFØLGE VELKOMMEN! PROGRAM Kl. 13.00 Velkomst Kl. 13.20 Præsentation af Bydelsplaner v. Casper Toftholm Kl. 14.00 Workshop I Herfølges Egenart Kl. 15.00 Kaffepause Kl. 15.25 Workshop II
Læs mere(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg
(LUP)! Lokal udviklingsplan for Kastrup, Neder Vindinge Næs og Ornebjerg Hvordan skal Den lokale udviklingsplan bruges: et fælles arbejdsdokument i forhold til udvikling af lokalområdet frem mod visionen
Læs mereVI KAN LANGT MERE - SAMMEN
VALGKATALOG 2018 2021 SOCIALDEMOKRATIET I KOLDING KOMMUNE Socialdemokratiet i Kolding Kommune tror på dig som medborger og på os alle som fællesskab. Vi er overbevist om, at vi kan langt mere sammen, end
Læs mereFAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?
Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres
Læs mereHVAD ER EN HELHEDSPLAN?
AFTENENS PROGRAM Om baggrunden for Helhedsplanen Hvad er en helhedsplan og hvordan skal den bruges Mårslets første helhedsplan Præsentation af ny lokalsamfundsbeskrivelse Principper for byens udvikling
Læs mereFAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET
FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereBorgerplan for Sparkær, Viborg kommune
Borgerplan for Sparkær, Viborg kommune Borgerplan for Sparkær 1 Forord Denne borgerplan er lavet med udgangspunkt i et stormøde i Sparkær forsamlingshus, februar 2008. Her deltog 170 af byens indbyggere.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereVrå. Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer
Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Side 1 Vrå Publiceret af Cathrine Borg 10 december 2015 klokken 15:12 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereVelkommen til Sofiendalskolen årgang/børnehaveklasse
Velkommen til Sofiendalskolen - 0. årgang/børnehaveklasse Velkommen til Sofiendalskolen - din skole i Aalborg SV! En ny og spændende verden åbner sig, når jeres barn skal begynde i skole. Det betyder et
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereReferat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015
1 Torrild lokalråds bestyrelse, Torrild den 8. december 2015. Referat fra Borgermøde i Torrild forsamlingshus den 24.11.2015 Dagsorden: 1. Velkomst ved formand Henrik Iversen 2. Oplæg ved Kommunaldirektør
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereCafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land
Cafedrøftelserne på borgermødet på Elbæk Efterskole 21. september 2011 om udviklingen i landdistrikterne/det åbne land Debattemaer 1. runde: Liv og bevægelse i landsbyerne hvad skal der til, for at du
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereBYUDVIKLING TOMMERUP VEST. November 2016
BYUDVIKLING TOMMERUP VEST November 2016 BYSTRUKTUR Skovstrupvej - Livet på landet i byen Skolevej - LandsBYmidten Vestervangen - Parcelhusområdet Tommerup Vest inddeles i tre bebyggede områder, som knytter
Læs mere* Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard Kinze Ib Ravn Kirstine Marie Krag Andreasen Gunda Warming-Jensen
At bo i Løjt * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Erik Steen Boe Erik Nissen Anne Lund Gerhard
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereHvordan skal vi udvikle Selling?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Arbejdstitel: Allerød - det gode liv hele livet, med fællesskaber og bæredygtighed 1 Indledning til visionen Allerød er en attraktiv kommune at bo i, at drive virksomhed i,
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs mereDato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder
Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende
Læs mereHvad arbejder vi hen imod?
Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mere11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup
11. 16/11444 Principbeslutning om omfartsvej vest for Tommerup Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller: at der tages principiel beslutning om, om den udlagte vejreservation til en omfartsvej
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereTJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG
TJEKLISTE TIL OPSTART AF EN BYGGESAG KORT OM FASEN I denne fase skal der skabes et grundigt fundament for at træffe de rigtige beslutninger for udviklingen i jeres afdeling. I skal også have planlægt og
Læs mereALLERØD KOMMUNE VISION på hinanden. Høringsoplæg. Tæt Tæt på hinanden
ALLERØD KOMMUNE VISION 2031 Tæt Tæt på hinanden på hinanden Tæt Tæt på naturen på naturen 1 Høringsoplæg VISIONEN 2031 Fordi vi kan mere i fællesskaber Tæt på hinanden Tæt på naturen Fordi vi ønsker en
Læs mereMaj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup
Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse
Læs mereHORNE VISION 2020. 200 elever i Horne skole!
Horne Vision 2020 HORNE VISION 2020 200 elever i Horne skole! 2020 Fremtidens Horne Hornes fremtid som aktiv landsby er afhængig af tilflytning primært af en karaktér som kan styrke byens trivsel herunder
Læs mereEsbjerg Kommunes. Idrætsstrategi
Esbjerg Kommunes Idrætsstrategi Forord August 2015 Idrætsstrategi 2015 2018 tager sit udgangspunkt i Esbjerg Kommunes Vision 2020, som sætter fokus på at støtte kommunens rige foreningsliv og styrke idrætten
Læs mereFra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center
Udbygningsplan for Idrætsfaciliteterne i Tuse-området. Fra Idrætslegeplads til Tuse Idræts- og kultur center Planens fokus: Denne plan ønsker primært at sætte fokus på at etablere nogle motions- og bevægelsesspor
Læs mereVÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Læs mereGjern fremtidens lokalsamfund! Hvordan skal vi udvikle Gjern?
Resume af borgermøde indkaldt af Gjern Lokalråd Indledning: Gjern Lokalråd inviterede i samarbejde med Landdistrikternes Hus og LAG Silkeborg til borgermøde den 27. september 2012 under overskriften: Gjern
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereMulticenter Frederikshavn Møde 3/5-17 kl i FFK Centret
Multicenter Frederikshavn 2017 Møde 3/5-17 kl. 19-21 i FFK Centret Multicenter Frederikshavn 2017 Præsentation af projektet og mødedeltagere Kort oprids af forhistorien for Multihus Visioner og ide-grundlag
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereForeningen LøjtLand FællesRåd INFRASTRUKTUR. Infrastruktur
Infrastruktur på Løjt Land * En arbejdsgruppe oprettet efter arbejdet med Vision 2020, som blev fremlagt på Borgermøde i Løjt Kirkeby d. 10. marts 2008. * Gruppens medlemmer er: Ejgild Lund Anita Lindenborg
Læs mereBoligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE
Boligpolitik December 2018 BRØNDBY KOMMUNE Indhold Forord 3 Balanceret vækst og bæredygtig udvikling 4 Blandede boliger 7 Kvalitet 10 Byrum og grønne områder 13 Lokal identitet 14 Boligpolitikken sætter
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i VOLDUM Landbyrådsrepræsentanten fra Voldum og Lokalrådet i Voldum inviterede
Læs mereVigersted før, nu og i fremtiden?? Borgermøde 15. april 2012
Vigersted før, nu og i fremtiden?? Borgermøde 15. april 2012 Vigersted Sogn 1343 Sognebørn Bebyggelse: Ca. 450 huse Ca. 200 i Vigersted By Ca. 150 på Roskildevej, Nebs Møllevej mm. Ca. 100 rigtig ude på
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereIdræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025
Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs mereBæredygtig byudvikling i Slagelse
Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereThorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole
Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig
Læs mereFælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup
Fælles værdier for Børn og Unge-institutioner i Skødstrup Skødstrup er et område i vækst. Det er et børnerigt område, og mange nye unge familier flytter til byen med et håb om at finde et positivt, trygt
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereDet bedste sted at bo hele livet. Boligpolitik 2019
Det bedste sted at bo hele livet Boligpolitik 2019 Indhold Indledning 3 Solrød Kommunes boligpolitik 5 Variation i typer af boliger 5 Ejer- og lejeboliger 5 Store og små boliger 7 Særligt fokus på de unge
Læs mereHvordan skal vi udvikle Skjoldelev?
LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Landsbyplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SKJOLDELEV Indledning: Landbyrådsrepræsentanten fra Skjoldelev inviterede i samarbejde
Læs mereUdtalelse. Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune
Udtalelse til beslutningsforslag om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune Side 1 af 6 Konklusion Forslaget om udarbejdelse af en landsbypolitik for Aarhus Kommune har på forskellig vis været
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereIndholdsfortegnelse Landsbyer...1/13
Indholdsfortegnelse Landsbyer...1/13 Mål og midler...3/13 Ishøj Landsby...4/13 Offentlige funktioner...5/13 Helhedsplan for Ishøj Landsby...6/13 En grønnere landsby...7/13 Tranegilde...9/13 Offentlige
Læs mereINDHOLD. Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning. Redaktion Østjysk Bolig
02 MÅLSÆTNINGSPROGRAM 2015 ØSTJYSK BOLIG INDHOLD 4 5 6 8 9 11 12 13 14 15 Indledning Opgaven Værdierne Beboerdemokratiet Kommunikationen Servicen Det boligsociale Miljøet Væksten Afslutning Udgiver Organisationsbestyrelsen
Læs mereLokal Udviklingsplan for. XXXX XXX-området består af.
Lokal Udviklingsplan for XXXX XXX-området består af. Lokalområdets vision. Beskriv forhold, aktiviteter og ting der betyder noget for byen/lokalområdet. Disse punkter er et afsæt for at lokalområdet kan
Læs mere