Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq

Transkript

1 Udkast til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed for etablering af lufthavn ved Qaqortoq Departementet for Sundhed og Infrastruktur Juni 2014

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESUMÉ Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Lovgivningsramme Projekt beskrivelse Metoder Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier Beskæftigelse og erhvervsliv Uddannelse Offentlig service og økonomi Udviklingsplaner Sociale forhold Sundhedsforhold Kultur- og naturværdier Forslag til tiltag Inddragelse af akører 17 2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER 18 3 INDLEDNING Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Afgrænsning af VSB processen Baggrundsinformation med udgangspunkt i tidligere studier af konsekvenserne ved en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq 21 4 LOVGIVNING OG RETNINGSLINIER Grønlands lovgivning og retningslinjer National lovgivning Bekendtgørelser om arbejdsmiljø, der er relevante for etableringen af lufthavnen Øvrige nationale lovgivningsrammer som er relevante for dette projekt Servicekontrakter ved transport i Sydgrønland Kommuneplan Internationale konventioner 28

3 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 2 5 PROJEKT BESKRIVELSE Anlæggelse af en m bane ved Qaqortoq Transport mellem byer og bygder Projektet indeholder to scenarier Udvidelses af projektet 30 6 METODER VSB-teamet Metode for VSB Generel metode Metode for scoping fasen Afgrænsning af VSB processen Det samfundsmæssige udgangspunkt Dataindsamling og studier af sekundære kilder Dataindsamling og studier af primære kilder Kvalitative metoder Kvantitative metoder Metode for vurderingen af påvirkninger Internationale vejledninger 36 7 BESKRIVELSE AF DET SAMFUNDSMÆSSIGE UDGANGSPUNKT Introduktion Grønland Demografi Socio-økonomiske forhold Nationale udviklingsplaner og strategier Kommune Kujalleq Befolkningsdemografi Samfundsmæssig og kulturel trivsel i Kommune Kujalleq Socio-økonomiske forhold Narsarsuaq Demografi Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Socioøkonomiske forhold Qassiarsuk 60

4 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Igaliku Qaqortoq Demografi Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Socio-økonomiske forhold Narsaq Demografi Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Socio-økonomiske forhold 70 8 ANALYSE AF SCENARIER OG POTENTIELLE PÅVIRKNINGER Opsummering af potentielle påvirkninger Beskæftigelse og erhvervsliv Direkte Beskæftigelse ved lufthavnen Bygge og anlæg Turisme Fødevareproduktion Fårehold Råstofindustrien Uddannelse Offentlig service og økonomi Udviklingsplaner Sociale forhold Genbosættelse Udsatte grupper Sociale konflikter Sundhedsforhold Kultur- og naturværdier Traditionelle levevilkår Alternativ anvendelse af faciliteter i Narsarsuaq ANBEFALINGER AKTØRINDDRAGELSE Identifikation og udvælgelse af aktører Faser i aktørinddragelsen Lokal sensitiv inddragelse 114

5 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Overblik over aktiviteter Afgrænsning af projektet og vurderingen som det blev præsenteret på møderne LITTERATURLISTE 117 BILAG 1: OVERSIGT OVER INTERESSENT INTERVIEWS BILAG 2: GRØNLANDSMODELLEN

6 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 5 1 RESUMÉ Dette er et resumé af vurderingen af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) af etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq. Departementet hyret Grontmij og INUPLAN A/S til at udarbejde denne VSB. Der vil foruden VSB en blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). 1.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Formålet med VSB en er at give et helhedsbillede af konsekvenserne for samfundet i hele Sydgrønland ved etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. VSB en vil således identificere og analysere den forventede påvirkning på de samfundsøkonomiske forhold i regionen. VSB en arbejder med to scenarier: 1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter 1.2 Lovgivningsramme Den vigtigste lov er Landtingslov nr 12 af 5. december 2008 vedrørende etablering af offentlige og private flyvepladser i Grønland. VSB en tager envidere udgangspunkt i de eksisterende servicekontrakter vedrørende transport i Sydgrønland, som danner et vigtigt grunlag for passagerbefordringen i Sydgrønland. Endelig danner Kujalleq Kommune s Kommuneplan for et vigtigt fundament for en evt etablering af en lufthvan. 1.3 Projekt beskrivelse Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor det planlægges at anlægge en bane på m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 1.1.

7 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 6 Figur 1.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011). Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges med en længde m (med mulighed for forlængelse på et senere tidspunkt). Med en bane på m vil der ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island. Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qaqortoq på ca. 6 km. Transporten mellem Qaqortoq og de øvrige byer og bygder i Sydgrønland tager udgangspunkt i det nuværende transportsystem, blot hvor den regionale lufthavnshub flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. I løbet af VSB processen blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. 1.4 Metoder VSB en er udarbejdet med udgangspunkt i Departementet for Sundhed og Infrastruktur s Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet).

8 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 7 VSB en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører er engageret så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gennemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold. Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland. VSB en omhandler følgende faser i projektet. Anlægsfasen Driftsfasen Scoping Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB en. Denne liste tog blandt andet udgangspunkt i Departementets Retningslinier. Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen. Det samfundsmæssige udgangspunkt For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer: Nationalt Kommunalt (Kommune Kujalleq) Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsaq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku) Det samfundsmæssige udgangspunkt indeholder informationer om demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Det samfundsmæssige udgangspunkt er udarbejdet dels på baggrund af en gennemgang af sekundære og primære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Metode for vurderingen af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier. Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier. For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret. Forskellige metoder er blevet brugt til at identificere, vurdere og evaluere påvirkningerne for forskellige kategorier. Alle de værktøjer og metoder til påvirkning karakterisering og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale retningslinjer.

9 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 8 Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstaver (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG). Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af påvirkningens betydning. Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen. Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne). 1.5 Vurdering af påvirkninger på forskellige kategorier Beskæftigelse og erhvervsliv Direktebeskræftigelse ved lufthavnen Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget direkte ved lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Projektet vurderes at bidrage positivt til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Påvirkningen er vurderet til at være positiv i anlægsfasen (HØJ) og negativ i driftsfasen (STØRRE), da det samlede antal beskæftigede ved lufthavnen forventes, at være betydelig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved scenarie 2 vil etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer. Bygge og anlæg Der findes i dag en række mindre lokale virksomheder i Qaqortoq, som vil kunne bidrage til etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. Det forventes dog at en lufthavnsentreprise af denne størrelse (kontraktsum på flere hundrede DKK mio.) vil nødvendiggøre udefrakommende entreprenører og anlægstekniske ressourcer. Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garageanlæg, anlæggelse af vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil anlæg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører.

10 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 9 Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægsfasen, da dele af anlægsarbejdet af den nye lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirkningen vurderet til MINDRE, da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsarsuaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq (scenarie 1 og 2). Ved at implementere de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive HØJ i anlægsfasen for begge scenarier. Turisme Der er mange forskellige turismeaktører med forskellige interesser i Sydgrønland. Aktørinddragelsen har tydeligt vist, at aktørerne ser meget forskelligt på hvilke konsekvenser en flytning af lufthavnen til Qaqortoq til få på turisme erhvervet i Sydgrønland og hvilke muligheder det vil skabe. Den væsentligste faktor for udvikling af turismen i Sydgrønland vurderes at være den tilgængelige banelængde, da banelængden har direkte betydning for hvilke flytyper der kan beflyve lufthavnen. Placeringen af lufthavnen vurderes kun at være af sekundær betydning. En banelængde på 1199 meter vil i udgangspunktet medføre, at DHC8-Q200 flyene som Air Greenland i dag benytter til indenrigsbeflyvningen samt Islandsbeflyvningen, og som Air Iceland benytter til beflyvningen mellem Reykjavik og Grønland, kan benyttes. Mellemstørrelse jetfly vil imidlertid ikke kunne benyttes og det vurderes dermed at Atlantbeflyvningen ikke længere at være mulig. En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil påvirke turismen i de enkelte lokaliteter på forskellige vis. Der er fortsat behov for en bedre logistik i hele regionen, og for at flytrafik og bådtransport samtænkes. Ved at centralisere trafikken i Qaqortoq, vil det blive nemmere for turistoperatørerne at sælge oplevelser i hele Sydgrønland og dermed sprede turisterne til et større område. Det vurderes, at Narsarsuaq og Qassiarsuk vil opleve en meget stor nedgang i turismen, mens Qaqortoq vil opleve en mindre vækst. Flytningen af lufthavnen forventes ikke at påvirke Narsaq, Nanortalik og Igaliku væsentligt. Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq. Påvirkningen er vurderet til samlet at være negativ og kun i forhold til driftsfasen. Den er vurderet til STØRRE i begge scenarier, da en kortere bane på 1199 meter vil betyde at Atlanforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i begge scenarier.

11 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 10 Etablering af en banelængde på 1799 meter vil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt. Fødevareproduktionen Fødevareproduktionen i Sydgrønland består i dag primært af kød (kvæg, får, lam) og fisk. Der findes ligeledes to rensdyrbrug i Sydgrønland, Isortoq og Tuttutooq, som slagter henholdsvis på eget slagteri og Neqi A/S i Narsaq. Etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil lette adgangen for fødevareproducenterne, primært i Qaqortoq og Narsaq. Det vurderes dog, at dette ikke vil få nogen væsentlig betydning for fødevareproduktionen og producenternes adgang til markedet uden for Sydgrønland, da fødevare fortsat hovedsageligt vil transporteres med skib. På længere sigt vil lufthavnen kunne bidrage positivt til udvikling i erhvervet under forudsætning af, at der samtidig sker forbedringer i planlægning af produktionen og markedsføring (Infrastrukturakøtrer Qaqortoq, Narsaq). Dette gælder i særlig grad i forhold til at sælge eksklusive fødevarer (Artic Prime Production). Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægsfasen da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødevarer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da fødevarerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport (scenarie 1 og 2). Fårehold Der eksisterer i dag en række fåreholdere i og omkring de Sydgrønlandske byer og bygder. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af fødevarebranchen og er vigtige i udviklingen af denne, ligesom de er vigtige i turismeudviklingen, da mange tilbyder overnatning, bespisning og oplevelser for turister. Vurderingen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv. Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i forhold øvrige forhold. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i forhold til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen (scenarie 1 og 2). Råstofindustrien Der planlægges på nuværende tidspunkt to mineprojekter i området, dels Kvanefjeldsprojektet ved Narsaq som udvikles af Greenland Mineral and Energy (GME) og dels TANBREEZ ved Qaqortoq (ved Kringlerne) som udvikles af TANBREEZ Greenland Mining a/s.

12 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 11 For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området. TANBREEZ projektet vil primært beskæftige lokale hvorfor det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ). Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesansøgning med tilhørende VSB for projektet. GME har påpeget, at der vil være et væsentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet svarende til en atlantforbindelse (GME). Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til UBETYDELIG i forhold til TANBREEZ og HØJ for Kvanefjeldsprojektet (scenarie 1 og 2). Ved at implementere det foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive MINDRE i driftsfasen for begge scenarier Uddannelse Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland herunder Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Niuernermik Ilinniarfik (NI)), Sulisartut Højskoliat og Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsarsuaq. Etablering af en flytning lufthavnen ved Qaqortoq vurderes at have en positiv påvirkning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Ligeledes vil etablering af vej og ny færgeleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til MINDRE i drift fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen (scenarie 1 og 2) Offentlig service og økonomi Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Kujalleq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunal bestyrelsen). Samtidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til serviceringen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi. Påvirkningen er vurderet til at være positiv. Den er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være en betydelig engangsudgift til genbosættelsen af beboerne fra Narsarsuaq (scenarie 1).

13 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 12 Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere være udgifter løbende til servicering af Narsarsuaq (scenarie 2) Udviklingsplaner I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere. Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i anlægsfasen og i drift fasen, da område for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen (scenarie 1 og 2) Sociale forhold Genbosættelser I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbosættes såfremt Narsarsuaq lukkes og forsyningen af bygden ophører (scenarie 1). Ved en nedgraderes af lufthavnen til helikopterlandingsplads, vil dette betyde at en del af de ansatte ved den nuværende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansættelse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq. Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca. 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte (Mittarfegarfiit, Air Greenland). Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2). Påvirkninger er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til STØRRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for beboerne i Narsarsuaq er en livsændrende omstændighed og vil være forbundet med megen usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, skolegang for evt. børn mv. (scenarie 1). For scenarie 2 er påvirkningen vurderet til MINDRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qaqortoq for at fastholde deres ansættelse ved lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæftigelse ved en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn. Udsatte grupper Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde.

14 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 13 Den langvarige beslutningsproces omkring en flytning af lufthavnen og eventuel lukning af Narsarsuaq skaber usikkerhed omkring fremtiden blandt beboerne særligt i Narsarsuaq. En usikkerhed som påvirker hele beboernes livsgrundlag vil være vanskeligt for nogle grupper at håndtere over længere tid. I forbindelse med flytning af lufthavnen til Qaqortoq vurderes det, at primært beboere fra Narsarsuaq som i forbindelse med lukning af bygden vil miste deres livsgrundlag vil være udsatte. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægs og driftsfasen, da det vurderes at usikkerheden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt (både scenarie 1 og 2).Ved implementering af de foreslåede tiltag vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser for begge scenarier. Sociale konflikter I forbindelse med eventielle genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som påvirker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger. Påvirkningen er vurderet til at være negativ. Den er vurderet til MINDRE i både anlægsfasen og driftsfasen for scenarie 1, da genbosættelse af beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille bysamfund. Men den ved scenarie 2 er vurderet til UBETYDELIG i både anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til Qaqortoq vi ske løbende. Ved implementering af de foreslåede tiltag for scenarie 1 vurderes påvirkningen at blive UBETYDELIG i begge faser Sundhedsforhold Generelt set vurderes en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsaqsuaq udvalget). Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man undgår situationer, hvor patienter strander i Narsarsuaq og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsarsuaq fra Qaqortoq (Landslægeembedet). For beboerne i Qassiarsuk og fåreholdsstederne omkring Narsarsuaq vil der dog ske sundhedsmæssige forringelser særligt relateret til den dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (erhversaktørerne i Qaqortoq). Påvirkningen er vurderet til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv STØRRE i driftsfasen. Den generelle patienttransport forbedres i Sydgrønland, samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Dog vil der være en negativ påvirkning for beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsarsuaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1).

15 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 14 Påvirkningen vurderes til at være UBETYDELIG i anlægsfasen og generelt positiv MINDRE i driftsfasen. De positive påvirkninger for beboere der genbosættes i Qaqortoq og den generelle patienttransport er den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der ved scenarie 2 være negativ påvirkning for beboerne i Narsarsuaq som vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 2) Kultur- og naturværdier Der er ikke noget der peger på, at det område der er udset til etablering af lufthavn ved Qaqortoq har særlig kulturhistorisk/arkæologisk værdi, eller i dag anvendes til traditionelle erhverv som for eksempel jagtområde. Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq forventes derfor ikke at have nogen påvirkning på traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt. Ligeledes er en potentiel påvirkning af traditionelle erhverv ikke blevet taget op under aktørinddragelsen som en potentiel væsentlig påvirkning af etablering af lufthavn ved Qaqortoq. 1.6 Forslag til tiltag Nedenstående tabel skitsre de foreslåede tiltag til enten af reducede de forventede negative påvirkninger eller til til at øge de muligheder som projektet skaber.

16 Aspekter Afhjælpende tiltag Beskæftigelse og erhvervsliv Uddannelse Beskæftigelse Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qaqortoq, allerede i anlægsfasen eller tidligere Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2) Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Bygge og Anlæg Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører Etablering af samarbejdsaftaler med udefrakommende entreprenører som konsortium partner eller underentreprenører Turisme Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes afklaring af situationen for lokale turisme operatører Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation Udarbejdelse af turisme strategi for Kommune Kujalleq Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Island Fødevare produktion Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Fårehold Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1) Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1) Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk Råstoffer Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur for at afdække detaljerne i GME s behov. Uddannelse Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn ved Qaqortoq Offentlig service og planer Offentlig service Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq Plan for udbygning af infrastruktur vand og el forsyning til nye boligområder Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Udviklingsplaner Ingen afhjælpende tiltag nødvendige

17 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 16 Sociale forhold Sundhed Genbosættelse Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier undersøges nærmere. Scenarie 1 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbosættelse Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsarsuaq Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Udsatte grupper Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Sociale konflikter Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse Sundhed Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1) Etablering af Helistop ved Narsarsuaq (scenarie 1) Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2) Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads (scenarie 1) Kultur og naturværdier Traditionel levevis Ingen afhjælpende tiltag nødvendige

18 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Inddragelse af akører Aktørinddragelse har været en gennemgående komponent i alle faser af VSB-processen for lufthavnsprojektet ved Qaqortoq. Umiddelbart efter projektstart blev der taget kontakt med aktører for et telefoninterview. Disse interviews blev afviklet i december 2013, dog kunne enkelte interviews først afvikles i januar 2014 pga. rejse- eller ferieaktiviteter hos interviewpersonerne. I februar 2014 blev der afviklet en møderække i Sydgrønland. Der var planlagt borgermøder i Narsarsuaq, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk i februar 2014, men mødet i Qassiarsuk måtte desværre aflyses, da det ikke var muligt for VSB-teamet at sejle til bygden pga. storis i fjorden. I februar 2014 afvikledes ligeledes fokusgruppemøder for følgende grupper af aktører: Turismeaktører Infrastrukturaktører Erhvervsaktører Uddannelsesaktører Endelig blev der i februar 2014 afholdt separate interviews med følgende aktører: Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq En gruppe embedsmænd i Kommune Kujalleq Bygdebestyrelsen for Narsarsuaq Narsarsuaq-udvalget Fåre- og kvægavlere i Narsap Ilua I april 2014 er der afviklet interviews med TANBREEZ samt modtaget skriftlige kommentarer fra Greenland Minerals and Energy for at afdække projektets eventuelle påvirkninger på disse råstofaktiviteter. I maj 2014 er der ligeledes gennemført interview med Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked for at afdække de generelle påvirkninger på råstofaktiviteterne i regionen. I slutningen af april 2014 blev det som tidligere nævnt besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentanter fra Narsaq in maj 2014.

19 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 18 2 DEFINITIONER OG FORKORTELSER Forkortelse eller betegnelse AVATAQ Samfundsmæssige Udgangspunkt BL er DKK GA GME GRI GU HHX ICC ICMM IFC ILO IUCN KANUKOKA KNAPK NA NI NUSUKA Naalakkersuisut MARPOL OECD RAL SAR SIK SIU SLiCA Betydning Pinngortitaq Avatangiisillu Pillugit Peqatigiiffik (Grønlands natur og miljøforening, NGO) Det Samfundsmæssige Udgangspunkt beskriver de eksisterende økonomiske, samfundsmæssige og sociokulturelle forhold i det eller de områder, der kan blive påvirket af projektet, før projektet iværksættes. Udgangspunktet anvendes til at afklare de forventede påvirkninger af projektet. Bestemmelser om Civil Luftfart Danske Kroner Grønlands Arbejdsgiverforening (Sulisitsisut) Greenland Minerals and Energy Global Reporting Initiative Gymnasiet Handelsskole Inuit Circumpolar Council (Inuitternes Cirkumpolare) Råd International Council on Minerals and Metals International Finance Corporation Den Internationale Finansieringsinstitution International Labour Organisation (Den Internationale Arbejdsorganisation) International Union for Convention of Nature (International Naturbeskyttelsesforening) Kalaallit Nunaanni Kommunit Kattuffiat (De Grønlandske Kommuners Landsforening) Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat Foreningen af fiskere og fangere Not Applicable (Ikke tilgængelig) Niuernermik Ilinniarfik Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat (Grønlandsk Arbejdsgiverforening) ( Grønlands Selvstyre International Konvention om forebyggelse af forurening fra skibe Organisation for Economic Co-operation and Development (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) Royal Arctic Line A/S Search and Rescue (Eftersøgning og Redning) Sulinermik Inuussutissarsiutteqartut Kattuffiat (Lønmodtagerorganisation i Grønland) Mittarfeqarfiits Skole for Intene Uddannelser Survey of Living Conditions in the Arctic (Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse)

20 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 19 SOLAS TANBREEZ UNESCO VSB VVM Konvention on sikkerhed til Søs TANBREEZ er mineprojektet ved Kringlerne. TAN- BREEZ er en forkortelse for de metaller, man planlægger at udvinde fra eudialyt (rød); (Ta for tantal, Nb for niobium, REE for sjældne jordarters metaller (Rare Earth Elements) og Z for zirkoniumoxid). United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization (FN-organ for uddannelse, videnskab, kultur, kommunikation og information). Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed Vurdering af Virkninger på Miljøet

21 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 20 3 INDLEDNING Departementet for Sundhed og Infrastruktur har valgt at gennemføre en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af Qaqortoq lufthavn, som et led i forberedelse af den politiske behandling om en evt. lufthavn ved Qaqortoq. Baggrunden er Transportkommissionens Betænkning fra januar 2011 der konkluderer, at placeringen af lufthavnen i Narsarsuaq ikke er optimal ud fra en logistisk betragtning. Dette skyldes, at meget få passagerer, der rejser til og fra Sydgrønland, har Narsarsuaq som deres start- eller slutdestination. Transportkommissionen anbefaler derfor, at der etableres en ny lufthavn ved Qaqortoq. Departementet har bedt Grontmij og INUPLAN A/S om at udarbejde en Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) for etablering af lufthavnsprojektet. Det forventes, at der skal træffes en politisk beslutning om en eventuel anlæggelse af lufthavnen på Inatsisartuts efterårssamling i Der vil foruden denne Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) blive udarbejdet en Samfundsøkonomisk Konsekvensvurdering. Der er ikke udarbejdet en Vurdering af Virkningerne på Miljøet (VVM). 3.1 Formål med VSB processen af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq Formålet med VSB en er at give et helhedsbillede af konsekvenserne for samfundet i hele Sydgrønland ved etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. VSB en vil således identificere og analysere den forventede påvirkning på de samfundsøkonomiske forhold i regionen. VSB en arbejder med to scenarier: 1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flytter og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter 3.2 Afgrænsning af VSB processen VSB en omfatter det område, der direkte og indirekte vil blive påvirket af projektet. Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland. For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer: Nationalt Kommunalt (Kommune Kujalleq) Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku)

22 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 21 VSB en omhandler følgende faser i projektet. Anlægsfasen Driftsfasen Overordnet udviklingstendenser i GrønlandDen økonomiske aktivitet i Grønland er for nedadgående. I henhold til den seneste økonomiske rapport fra Økonomisk Råd er indtægterne fra fiskeriet faldende, der er en øget nettoudvandring, en øget arbejdsløshed, fald i levestandard, samt et øget pres på de offentlig udgifter, der forventes at stige blandt andet set i lyset af alderssammensætningen (Økonomisk Råd, 2013). Denne udviklingstendens er imidlertid mere udtalt i Sydgrønland. Denne udvikling forventes at fortsætte blandt andet set i lyset af at vækstmulighederne i fiskeriet er begrænsede og endog med en risiko for yderligere tilbagegang (Økonomisk Råd, 2013). Grønland har således brug for at nye veje til udvikling og vækst som f.eks. en ny indtægtskilde ved råstofudvinding (Naalakkersuisut, 2014) og (Udvalget for samfundsgavnlig udnyttelse af Grønlands naturressourcer, 2014). Set i lyset af den faldende økonomiske aktiviteter er der således fokus på hvordan der kan skabes vækst og udvikling i Grønland. I følge økonomiske teorier er der en række faktorer, som skaber økonomisk vækst og udvikling, som adgang til arbejdskraft, kapital, naturressourcer og produktions effektivitet. Desuden er der en række yderligere faktorer, som er medvirkende til udvikling som forbedret infrastruktur, uddannelse og sundhed. VSB en tager udgangspunkt i de to scenarier, men som det fremgår af ovenstående, vil der være en række øvrige faktorer foruden forbedret infrastruktur som kan fremme den generelle udvikling og økonomiske vækst i Sydgrønland. 3.3 Baggrundsinformation med udgangspunkt i tidligere studier af konsekvenserne ved en flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq Der er siden 1996 lavet en række analyser og vurderinger omkring passagerbefordring i Sydgrønland, som behandler en række forskellige scenarier. Nedenfor er kort beskrevet de væsentligste analyser og vurderinger, der er gennemført samt deres anbefalinger eller konklusioner. Nærværende VSB omhandler kun de omtalte to scenarier beskrevet i afsnit 3.1. Transportkommissionen Betænkning, januar 2011 Transportkommissionens overordnede opgave var at udarbejde en vision for transportområdet og udarbejde scenarier for, hvorledes denne vision skal realiseres med baggrund i Selvstyrets langsigtede mål om en selvbærende økonomi. Den endelige betænkning fra 2011 inkluderer redegørelsen fra 2010 (se 0), med enkelte mindre ændringer i analysen. Disse ændringer vedrører muligheden for brug af mindre både til intern befordring af passagerer i Sydgrønland, samt ændringer og tilføjelser af følsomhedsanalyser. Kommissionen har gennemført beregninger på fire mulige lufthavnsplaceringer ved Qaqortoq, ligesom der er indgået vurderinger på to standardbanelængder for lufthavne: nemlig m og m.

23 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 22 Transportkommissionens anbefaling er, at Sydgrønlands lufthavn bør flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Mht. banens længde anbefaler Transportkommissionen, at der i første omgang kun anlægges en bane på m. Såfremt der etableres mineaktiviteter i området forligger imidlertid en ny situation, hvor det er samfundsøkonomisk relevant at overveje en forlængelse af banen til m. Transportkommissionen - Redegørelse: Transportinfrastruktur i Sydgrønland, 1. juli 2010 Hovedproblemstillingen for Transportkommissionen i denne redegørelse var at undersøge, om det er samfundsøkonomisk fordelagtigt at flytte Sydgrønlands lufthavn til en placering tæt på Sydgrønlands største by Qaqortoq. I overvejelserne herom indgik dels eksisterende situation, dels blev det inddraget, om det er muligt at forbedre forbindelserne til Narsarsuaq, så de eksisterende lufthavnsfaciliteter vil blive til større gavn for Sydgrønland. Etablering af faste forbindelser via veje, tunneller og evt. færge, som forbinder Narsarsuaq med såvel Qaqortoq som Narsaq, har i flere forbindelser været foreslået med henblik på dette. Transportkommissionens undersøgelser viser, at såfremt der tages udgangspunkt i økonomiske vurderinger, bør Sydgrønlands lufthavn flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq. På dette grundlag anbefaler Transportkommissionen, at der i første omgang kun anlægges en bane på m. Såfremt det politisk besluttes at udnytte mineralforekomsterne ved Kringlerne og/eller Kuannersuit (Kvanefjeldet), foreligger der imidlertid en ny situation. Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2007: Perspektivredegørelse 2007 Perspektivredegørelsen blev præsenteret på Efterårssamlingen i 2007 og giver et samlet struktureret overblik over de mange infrastrukturanlæg, der har været diskuteret i Grønland i årene op til redegørelsen. Arbejdsgruppen vedrørende infrastrukturprojekter i Sydgrønland konkluderer, at etablering af nye lufthavne er forbundet med så store omkostninger, at en status quo foretrækkes med fortsat regional- og atlantbeflyvning til Narsarsuaq og helikopterbeflyvning i resten af regionen. Det understreges dog, at der er tale om et øjebliksbillede, hvilket indebærer, at forudsætningerne for beregningerne kan ændres, hvis eksempelvis nye miner etableres i området med et deraf følgende stigende passagergrundlag. Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger - Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq 2002 (Gorm Winther, Professor, Ph.D., cand. oecon., Agio Partners) I rapporten foretages en samfundsøkonomisk vurdering af to alternativer, der kan træffes beslutning om: 1) Fortsat drift og renovering af Atlant-lufthavnen i Narsarsuaq.

24 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 23 2) Nedlæggelse af Narsarsuaq som Atlant- og regional lufthavn og etableringen af en regional lufthavn i Qaqortoq i stedet. Hermed bortfalder Sydgrønlands direkte forbindelse til Kastrup. Resultatet i denne vurdering er at den samfundsøkonomisk set bedste løsning er at bevare Narsarsuaq, fordi Qaqortoq projektet over de 25 år beregningen foretages opsamler et betydeligt samfundsøkonomisk underskud. På den baggrund vurderer analysen at der næppe kan være noget belæg for at hævde, at det vil være en god ide at gå videre med projektet. En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland, juni 2001 (Buch & Partners ApS) Analysen blev udarbejdet på baggrund af Landstingets beslutning om at foretage en vurdering af infrastrukturen for flytrafik i Sydgrønland. Formålet med projektet var at foretage en trafikøkonomisk vurdering af alternative modeller for en ny flytrafikinfrastruktur i Sydgrønland. Rapporten konkluderer, at man set ud fra en trafikøkonomisk vurdering bør beholde det nuværende system med Narsarsuaq som hovedlufthavn for international og regionalflyvning. Alternativt finder analysen at det næst-billigste vil være at anlægge 3 minimalistiske lufthavne i de tre største byer (Qaqortoq, Nanortalik og Paamiut) og betjene disse byer med mindre fly. Redegørelse om beflyvning af Narsarsuaq og Qaqortoq, 1996 (Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning 1996) I Landstingslov om anlæg af flyvepladser fra 1995 er Qaqortoq en af 7 byer som blev givet bemyndigelse til at anlægge en landingsplads til fastvingede fly, men i en følgende ændringslov blev Qaqortoq taget ud af planerne. Redegørelsen konkluderer, at etableringen af en regional landingsbane i Qaqortoq er økonomisk uholdbar når der ligger en transatlantisk lufthavn i Narsarsuaq, og hvis en bane etableres vil dette uundgåeligt medføre, at Narsarsuaq må lukkes og at Grønland dermed mister en direkte rute mellem Danmark og Grønland.

25 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 24 4 LOVGIVNING OG RETNINGSLINIER Dette afsnit indeholder national lovgivning, Kommuneplanen for Kujalleq Kommune og servicekontrakter samt Internationale Konventioner, der er relevante for projektet. 4.1 Grønlands lovgivning og retningslinjer Siden den 21. juni 2009 har Grønland haft selvstyre. Under Naalakkersuisut er Grønland blevet en enhed under international ret i sager, som er inden for Grønlands jurisdiktion. Grønland kan indgå aftaler og etablere bilaterale og multilaterale relationer med andre stater. Grønland er medlem af Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd. Dette medlemskab med andre nordiske lande og selvstyrende regioner gør det parlamentariske samarbejde mellem medlemmerne nemmere, specielt i relation til emner som natur og miljø. 4.2 National lovgivning Dette afsnit beskriver relevante regler (herunder både danske og grønlandske) og vejledninger for projektet, særligt med hensyn til emner og områder, der berører VSB en. Titel Kort beskrivelse og relevans År Landstingslov nr. 12 af 5. december Denne landstingslov gælder for vedrørende flyvepladser etablering af offentlige og private Dansk lov om arbejdsmiljø i Grønland nr af 26. oktober 2005 (arbejdsmiljøloven). Se i øvrigt liste over bekendtgørelse i 4.2.1) Luftfartsloven, lovbekendtgørelse nr. 543 af 13. juni 2001 (dansk lov) flyvepladser i Grønland Arbejdsmiljøloven stiler mod at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø, som til enhver tid skal være i overensstemmelse med den tekniske og samfundsmæssige udvikling i det grønlandske samfund, og det grundlag, på hvilket virksomhederne selv vil være i stand til at løse spørgsmål i relation til sikkerhed og sundhed under vejledning fra arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationer, og under vejledning og tilsyn fra arbejdsmiljømyndigheden. Tilladelse til at drive regelmæssig luftfartsvirksomhed i erhvervsmæssigt øjemed (ruteflyvning) over Grønland, gives af den danske trafikminister efter luftfartslovens 75. Dette gælder også for anden erhvervsmæssig luftfartsvirksomhed (eksempelvis charterflyvning) over området

26 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 25 Bestemmelser om Civil Luftfart (BL'er) (danske bestemmelser) Inatsisartutlov nr. 17 af 17. november 2010 om planlægning og arealanvendelse Inatsisartutlov nr. 19 af 3. december 2012 om koncession til turistvirksomhed i udvalgte landområder Dansk anordning nr. 882 af 25. august 2008 om Sikkerhed til søs om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs Dansk bekendtgørelse nr. 585 af 8. juni 2011 for Grønland om undersøgelse af ulykker til søs (Den Maritime Havarikommission, Danmark) Inatsisartutlov nr. 14 af 26. maj 2010 om redningsberedskabet i Grønland om brand- og eksplosionsforebyggende foranstaltninger Landstingslov nr. 12 af 12. november 2001 om næringsvirksomhed i Grønland og ændringer i Landstingslov nr. 5 af 27. marts Tilladelse til befordring af passagerer, fragt og post mellem steder inden for Det Danske Kongerige (herunder Grønland) fordrer, at ansøgeren opfylder luftfartslovens vilkår for registrering af luftfartøj. Luftfartsselskaber, som har hjemsted i Grønland, er således også omfattet heraf. Der har siden 1997 været etableret en samrådsprocedure mellem Selvstyret og Trafikministeriet om behandling af ansøgninger om udstedelse af rutetilladelser og prisfastsættelse for flyvning mellem Danmark og Grønland. Kommunerne i Grønland skal udarbejde en kommuneplan, som dækker hele kommunens areal. Med lovændringen i 2010 blev planlægningskompetencen for det åbne land overført fra Selvstyret til kommunerne. Fastlægger forholdene vedrørende koncession til turistvirksomheder Regulerer implementeringen i Grønlands ret af den internationale konvention om sikkerhed til søs (SOLAS 1974), den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973 og den ændrede protokol (MAR- POL), Denne bekendtgørelse regulere at undersøgelse af ulykker og dødsfald til søs, hvor grønlandske skibe er involveret foretages af Den Maritime Havarikommission Denne lov regulere redningsberedskabet i Grønland hvor opmærksomheden henledes særligt på 13 som anfører at den samlede indsats ved ulykker og katastrofer koordineres af politimesteren. Denne lov gælder for næringsvirksomhed eller udbud af arbejde af en vis varighed, der drives eller udføres i Grønland , 2006

27 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 26 Landtingslov nr. 29 af 18. december 2003 om naturbeskyttelse Inatsisartutlov nr. 11 af 19. maj 2010 om fredning og anden kulturarvsbeskyttelse af kulturminder Landtingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat og ændringer af nr. 3 af 30. november 2009 og nr. 18. november 2010 Denne naturbeskyttelseslov har til formål at beskytte naturen i Grønland og gamle fortidsminer, fund, monumenter og bygninger. Denne lov har til formål at værne om kulturminder med deres egenart og variation som en del af Grønlands kulturarv og som bidrag til en forståelse af Grønlands kulturhistorie. Disse love har til formål at regulere beskatning af personer og virksomheder , 2009, Bekendtgørelser om arbejdsmiljø, der er relevante for etableringen af lufthavnen Titel Bekendtgørelse nr. 32 af 23. januar 2006 om hvileperiode og fridøgn i Grønland 2006 Bekendtgørelse nr. 133 af 5. februar 2010, Asbest 2010 Bekendtgørelse nr. 151 af 18. april 1972 om opstilling og brug af mekanisk drevne kraner, taljer og lign Bekendtgørelse nr. 155 af 18. april 1972 for Grønland om trykbeholdere m.v. på landjorden 1972 Bekendtgørelse nr. 363 af 6. april 2010 om arbejdsmiljøuddannelsen i Grønland 2010 Bekendtgørelse nr. 395 af 24. juni 1986 om udførelse af arbejde 1986 Bekendtgørelse nr. 396 af 24. juni 1986 om arbejde med stoffer og materialer (kemikalier) 1986 Bekendtgørelse nr. 398 af 24. juni 1986 om teknisk udstyr 1986 Bekendtgørelse nr. 399 af 24. juni 1986 om arbejdsstedets indretning 1986 Bekendtgørelse nr. 401 af 24. juni 1986 for Grønland om anmeldelse af arbejdsskader 1986 Bekendtgørelse nr af oktober 2007 om arbejdspladsvurdering i Grønland 2007 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om bygherrens pligter 2005 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om sikkerheds- og sundhedsarbejde på virksomheder i Grønland 2005 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005, om unges arbejde i Grønland 2005 Bekendtgørelse nr af 15. december 2005 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder 2005 År

28 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Øvrige nationale lovgivningsrammer som er relevante for dette projekt Servicekontrakter ved transport i Sydgrønland For passagerbefordring i Grønland er der indgået servicekontrakt med Air Greenland A/S. Den seneste servicekontrakt gælder for 2013 og En servicekontrakt er en aftale, hvor en virksomhed forpligtes til at udføre en bestemt opgave, mod at Selvstyret yder et økonomisk tilskud, der modsvarer et eventuelt underskud og sikrer en betaling som indeholder en profitmargen ( Den servicekontrakt som er indgået med Air Greenland forpligter Air Greenland til at udføre aftalte chater og ruteflyvninger. Der er ingen umiddelbare begrænsninger på at drive luftfart i Grønland, og det er således i princippet muligt for alle, der måtte ønske det, at flyve til/fra og internt i landet. Dette gælder såvel flyvninger med passagerer som med fragt. Dog kræves en teknisk tilladelse fra Trafikstyrelsen samt en trafikpolitisk tilladelse til at operere i landet fra Selvstyret. Den tekniske tilladelse relaterer sig alene til udstyr, licenser m.v., mens den trafikpolitiske tilladelse baseres på vurderinger af, om en given operatør er ønsket i landet. Markedet på luftfartssiden er således i praksis liberaliseret. Dette står i stærk kontrast til godstransporten med skib, der er reguleret af en koncession med én koncessionsindehaver, der har rettighederne (og forpligtelsen) til at transportere gods til og fra samt mellem byerne i Grønland. Arctic Umiaq Line har ligeledes en servicekontrakt for passagerbefordring til og fra Sydgrønland. Deres sejlrute går mellem Ilulissat og Qaqortoq i sommerperioden, hvor Narsaq og Qaqortoq er de eneste havne i Sydgrønland, hvor der ligges til Kommuneplan For Kujalleq Kommune er der udarbejdet en Kommuneplan for Denne plan blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 23. maj 2013, efter en offentlig høring i 2012 omkring forslaget. Planen er offentligt bekendtgjort den 2. august 2013: Kommuneplanen har en tidshorisont på 12 år, men skal revideres hvert 4. år. Kommuneplanen indeholder de overordnede målsætninger for kommunens forskellige ansvarsområder som erhvervsudvikling og beskæftigelse, boligbyggeri, sociale forhold, kultur og fritid, undervisning, pasning, forsyning og miljø. Kommuneplanen fastlægger således anvendelsen af de enkelte områder i kommunen samt indeholder detaljerede bestemmelser for udformningen af anlæg, bygninger og friarealer (tidligere lokalplaner"). Kommuneplanen indeholder en detaljeret beskrivelse af de eksisterende forhold (per 2011) i de forskelige byer og bygder i kommunen samt potentielle udviklingsmuligheder.

29 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 28 Kommuneplanen er grundlaget for sagsbehandling af arealansøgninger og ansøgning om byggetilladelse. 4.4 Internationale konventioner Konvention om beskyttelse af verdens kulturelle og naturmæssige arvegods (UNE- SCO/Verdensarvskonventionen) International Union for the Conservation of Nature (IUCN - international naturbeskyttelsesforening) Titel Kort beskrivelse og relevans År FN's rammekonvention om klimaændringer Konventionen har til formål at beskytte, forebygge og nedbringe global opvarmning ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Konventionen håndhæver Kyoto-protokollen, som trådte i kraft i Kyoto-protokollen er en juridisk bindende aftale om at nedbringe udlednin gen af drivhusgasser. Har til formål at bevare og beskytte kulturarven mod ødelæggelse på grund af almindeligt forfald og ved ændrede samfundsmæssige og økonomiske forhold. Tab af enestående kulturelle eller naturmæssige aktiver, hvad enten det skyldes forringelse eller udslettelse, udgør en forarmelse af den arv, som alle verdens folk besidder. IUCN, en international naturbeskyttelsesforening, hjælper verden med at finde pragmatiske løsninger på de mest presserende miljø- og udviklingsudfordringer Internationale Arbejdskonventioner Internationale Arbejdskonventioner (ILO) er indarbejdet i grønlandsk ret hvad angår arbejdsforhold.

30 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 29 5 PROJEKT BESKRIVELSE Projektet tager udgangspunkt i en lufthavn ved Qaqortoq, hvor der planlægges anlagt en bane på 1.199m. Placeringen af banen er ved placering 2, som fremgår af figur 5.1. Figur 5.1: Placering 2 viser placeringen af den planlagte lufthavn (Kilde til kort: Transportkommissionen, 2011). 5.1 Anlæggelse af en m bane ved Qaqortoq Den planlagte bane ved Qaqortoq anlægges på m (dog med mulighed for forlængelse). Med en bane på m vil det Ikke være mulighed for direkte atlantflyvninger til Danmark, men flyvninger til Island vil være muligt. Dette betyder, at passagerer og fragt mellem Sydgrønland og Danmark altid skal via Kangerlussuaq eller Island. Den eksisterende heliport i Qaqortoq nedlægges, og al helikopterflyvning vil foregå fra den nye placering ved Qaqortoq. Der anlægges en vej mellem lufthavnen og Qaqortoq på ca. 6 km. 5.2 Transport mellem byer og bygder Transporten mellem Qaqortoq og de øvrige byer og bygder i Sydgrønland tager udgangspunkt i det nuværende transportsystem, blot hvor den regionale lufthavnshub flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq.

31 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Projektet indeholder to scenarier 1. Narsarsuaq lufthavn lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakter. Ved scenarie 1 vil helikopterruten mellem Narsarsuaq og Qaqortoq nedlægges. Såfremt Narsarsuaq lufthavn nedlægges, er det i Transport Kommissionen forudsat, at de fleste indbyggere fra bygden flytter til Qaqortoq. 5.4 Udvidelses af projektet I løbet af VSB processen blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq.

32 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 31 6 METODER 6.1 VSB-teamet Departementet for Sundhed og Infrastruktur har hyret Grontmij A/S og Inuplan A/S til at udarbejde en Vurdering for Samfundsmæssig Bæredygtighed (VSB) for lufthavnen ved Qaqortoq. Projektteamets medarbejdere er eksperter med stor viden inden for Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed fra infrastrukturprojekter, mineaktiviteter, detaljeret viden om Grønland (sprog og kultur), og stor erfaring i kommunikation og facilitering af processer i Grønland, herunder certificerede i aktørinddragelse. Grontmij A/S og Inuplan A/S fungerer som uafhængige rådgivere i udførelsen af Vurderingen samt ved facilitering af workshops og borgermøder med inddragelse af lokale aktører. 6.2 Metode for VSB Udbudsmaterialet udarbejdet af Departementet for Sundhed og Infrastruktur indeholder Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq (fremadrettet kaldet Retningslinjerne fra Departementet). Retningslinjerne fra Departementet danner baggrund for nærværende VSB. Tilgangen til denne VSB er baseret på flere års udvikling og gennemførelse af VSB processer i Grønland for råstofindustrien, herunder brug af andre retningslinjer, referencer samt bedst praksis indenfor VSB, fra blandt anden International Finance Institution (IFC), International Council on Minerals and Metals (ICMM), Global Reporting Initiative (GRI). VSB en anvender en inddragende tilgang, hvor aktører engageres så ofte og så effektivt som muligt i hver enkelt fase af VSB-forløbet. Involvering af aktører er gennemført af eksperter der taler både grønlandsk og dansk, og tilgangen er tilpasset til de aktuelle lokale forhold. Udvælgelsen af de samfundsøkonomiske parametre til Det samfundsmæssige udgangspunkt tager afsæt i de særlige levevilkår i Grønland generelt og i særdeleshed i Sydgrønland Generel metode Den generelle metode for VSB en er at identificere de mulige potentielle påvirkninger (positive/negative), som projektet forventes at vil give anledning til. Ved udpegning af de potentielle påvirkninger (direkte som indirekte) er der taget afsæt i et samfundsmæssigt udgangspunkt, projektet og dets forskellige elementer, samt en tjekliste udarbejdet i den tidlige fase med spørgsmål, der behandler centrale samfundsmæssige emner. Alle relevante potentielle påvirkninger er blevet identificeret; de påvirkninger, som aktøerne og myndighederne har været mest bekymret over, har fået højest prioritet.

33 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 32 For de potentielle negative påvirkninger der er fundet, indeholder VSB en en vurdering af påvirkningen samt forslag til afhjælpende tiltag der kan minimere den negative påvirkning. Der er efterfølgende foretaget en vurdering af påvirkningens størrelse efter brug af afhjælpende tiltag. For de potentielle positive påvirkninger der er fundet, omfatter VSB en en vurdering af fordelen samt foreslår tiltag til, hvordan fordelen kan maksimeres Metode for scoping fasen Første skridt var at udvikle en liste over relevante emner, der skulle behandles i VSB en. Denne liste tog udgangspunkt i en række dokumenter såsom Departementets Retningslinier, Socio-Economic Impact Assessment Guideline (Retningslinjer for vurdering af samfundsøkonomiske virkninger) (Mackenzie Valley) samt Addressing the Social Dimensions of Private Sector Projects (Analyse af de sociale dimensioner af private projekter). Endvidere blev det lokale kenskab til området anvendt, dels fra Inuplans virke i Grønland generelt og i særdeleshed i Sydgrønland og Grontmij s kendskab til Sydgrønland fra gennemførelse af VSB er i Sydgrønland for to mineprojekter. Næste skridt var at inddrage lokale og nationale aktører. Aktørinddragelsen blev udført med udgangspunkt i en liste af aktører, der skulle involveres. Listen af de udvalgte aktører blev diskuteret og godkendt af Departementet før aktørinddragelsen blev igangsat. Den samlede liste over hvilke aktører, der blev inddraget i scopingen ses i kapitel 11 og Bilag 1. Formålet med denne første aktørinddragelse var at få input til hvilke emner, der skal undersøges nærmere i VSB analysen. Resultatet af scoping telefoninterviewene blev brugt at udarbejde rammerne og en plan for VSB en. 6.3 Afgrænsning af VSB processen Studiet omfatter det område, der direkte og indirekte vil blive påvirket af projektet. Det primære område der berøres er Qaqortoq, Narsarsuaq og de omkringliggende bygder Qassiarsuk og Igaliku, Det sekundære område, der berøres er hele Sydgrønland. VSB en omhandler følgende faser i projektet. Anlægsfasen Driftsfasen 6.4 Det samfundsmæssige udgangspunkt For det samfundsmæssige udgangspunkt er oplysningerne behandling og analyseret på tre niveauer: Nationalt Kommunalt (Kommune Kujalleq)

34 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 33 Byerne og bygderne (Qaqortoq, Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku) Det samfundsmæssige udgangspunkt indeholder informationer om demografiske forhold, økonomiske forhold og tendenser, politiske strukturer, lokale organisationer, kulturelle træk samt andre faktorer, der kan få indflydelse på, hvordan de berørte lokalsamfund vil reagere på de forandringer, der formodes at komme i kølvandet på projektet. Udgangspunktet bidrager ligeledes til at forudsige, hvorledes disse faktorer vil blive påvirket af projektet. Udformning af udgangspunktet og identificering af påvirkninger hænger tæt sammen og udgør en parallel proces. Det samfundsmæssige udgangspunkt er udarbejdet dels på baggrund af en gennemgang af sekundære og primære kilder og information, der er fremskaffet gennem kvalitative, kvantitative samt involverende metoder. Omfanget af udgangspunktet er baseret på en identificering af en række emner, som er fundet vigtige. Dette er gjort med udgangspunkt i Retningslinjerne fra Departementet (2013), Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLICA, 2007) og IFC s notat om den sociale dimension af private projekter (IFC, 2003). For hvert emne og underemne har VSB-teamet drøftet, hvorledes oplysningerne skal organiseres og analyseres. 6.5 Dataindsamling og studier af sekundære kilder Første skridt i udarbejdelsen af Det samfundsøkonomiske udgangspunkt var at gennemgå de oplysninger, der var til rådighed fra sekundære kilder. Sekundære kilder er officielle data om Grønland, Kommune Kujalleq og på de fire udvalgte byer/bygder. Derudover har forskningsrapporter og andre relevante rapporter og studier været anvendt i udformningen af det samfundsmæssige udgangspunkt. 6.6 Dataindsamling og studier af primære kilder Dataindsamling og studier af primære kilder indeholder både kvalitative og kvantitative metoder. VSB-teamet har udformet særlige interviewspørgeskemaer og værktøjer til de kvalitative metoder, som er baseret på internationale standarder, lokal erfaring og formålet med af VSB en. Eksperter har sikret anvendelsen af videnskabeligt robuste metoder og værktøjer, samt sikret, at resultatet var følsomt og fyldestgørende lokalt set. Alle værktøjer er blevet afprøvet, før de overordnede undersøgelsesaktiviteter blev påbegyndt Kvalitative metoder Kvalitative metoder handler om folks opfattelse, hvordan de ser sig selv og verden omkring dem. En lang række teknikker blev anvendt afhængigt af lokalsamfundets kompleksitet og størrelse.

35 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 34 For større grupper blev anvendt gruppemøder (herunder borgermøder) og gruppeinterviews. Der blev anvendt fokusgruppemøder og gruppeinterviews for mindre grupper, som repræsenterer en større gruppe. Fokusgruppediskussioner har givet oplysninger om centrale spørgsmål fra repræsentanterne af grupperne. For disse fokusgruppediskussioner blev der anvendt interviewvejledninger og involverende teknikker i forhold til indsamling af informationer, meninger og opfattelser. Endelig blev der gennemført individuelle interviews med centrale, kyndige personer for at indsamle information og få en bedre forståelse af komplekse emner og tidligere begivenheder Kvantitative metoder For at se nærmere på de mulige økonomiske effekter for samfundet og erhvervslivet i Sydgrønland har Grontmij opstillet og anvendt en økonomisk model. De økonomiske effekter er i denne sammenhæng indkomstskabelse angivet som bruttoværditilvækst, skatter og produktionsværdi. Resultaterne fra modellen og dens forudsætninger fremgår af kapitel 9 og Bilag 2. Overordnet set er de potentielle økonomiske effekter for samfundet og erhvervslivet opdelt i tre faser: Anlæg af den nye lufthavn i Qaqortoq, hvor beflyvningen af Sydgrønland fortsætter som hidtil i Narsarsuaq. Anlægsfasen forventes at tage ca. 3 år. Ibrugtagning af den nye regionale lufthavn, samt evt nedrivning eller nedgradering af den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Denne indkørselsfase af de nye forhold på den trafikale betjening af området forventes at tage omkring 2 år. Drift af flyvetrafikken med den nye lufthavnsstruktur samt flyvemønstre i og til/fra Sydgrønland. Fasen repræsenterer den langsigtede tilstand med den nye lufthavnsstruktur og beflyvningsmønstre i, samt til og fra, området. Anlægsfase 3 år Ibrugtagning 1-3 år Drift.. > 3 år Basisscenarie: Dagens situation forsat Scenario 1: Lufthavn i Narsarsuaq lukker, beboer flytter og forsyning ophører Scenario 2: Lufthavn i Narsarsuaq nedgarderes til heliport, forsyning bibeholdes på servicekontrakt Figur 6.1: 3 faser til opdeling af analysen af scenarierne. Kilde: Grontmij. Grundlæggende gennemgår analysen de forventede økonomiske effekter for de samme kategorier, der er beskrevet for basisscenariet, nemlig:

36 Ændringer i forhold til basisscenariet Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 35 Basisscenario Scenario 1 Scenario 2 Befolkningsdemografi Samfundsmæssig og Kulturel trivsel Socioøkonomiske forhold Sundhed Befolkningsdemografi Samfundsmæssig og Kulturel trivsel Socioøkonomiske forhold Sundhed Befolkningsdemografi Samfundsmæssig og Kulturel trivsel Socioøkonomiske forhold Sundhed Figur 6.2: Overblik over i de to scenarier belyste aspekter. Kilde: Grontmij. Socioøkonomiske forhold dækker ikke mindst over den forventede udvikling af erhvervsstrukturen, dvs. produktionen, bruttoværditilvækst, samt beskæftigelse i området. Der forventes også effekter på skattegrundlaget i Kujalleq Kommune. For at kunne analysere de økonomiske effekter af de opsatte scenarier 1 og 2 for erhvervsudviklingen i Sydgrønland som følge af infrastrukturændringer, dvs. under hhv. forudsætning af lukning og nedgradering af lufthavnen i Narsarsuaq, har Grontmij udviklet en regional input-output model som er tilpasset grønlandske forhold, herefter kaldt Grønlandsmodelen. Formålet med at anvende modellen er at skabe et fuldt billede af de beskæftigelsesmæssige og økonomiske effekter af etableringen af en lufthavn i Qaqortoq i lyset af de nævnte to scenarier. Modellen er gennemgået nærmere i Bilag Metode for vurderingen af påvirkninger Vurderingen af påvirkningerne tager udgangspunkt i en vurdering af de positive og/eller negative påvirkninger fra projektet på en række samfundsøkonomiske og sociale kategorier som: Erhvervsliv Ansættelse ved projektet Uddannelse Offentlig service og økonomi Udviklingsplaner Sociale forhold Sundhedsforhold Kultur- og naturværdier Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier: 1. Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 2. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til heliport, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten For hver kategori er positive effekter og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret.

37 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 36 Forskellige metoder er blevet brugt til at identificere, vurdere og evaluere påvirkningerne for forskellige kategorier. Alle de værktøjer og metoder til påvirkning karakterisering og forudsigelse er kendt og accepteret af andre internationale retningslinjer. Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav, positiv eller negativ) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for, at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Den offentlige bekymring er også blevet taget i betragtning under vurderingen af påvirkningens betydning. Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af følgende farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen. Der blev udarbejdet forslag til tiltag for alle de formodede negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (mindre, større og høj) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne). De tiltag, der præsenteres i VSB en er foreslået af: Interessenter og myndigheder under aktørinddragelsesaktiviteterne VSB eksperter baseret på internationale erfaringer, bedste praksis og egen forståelse af den lokale kontekst og muligheder. Et resume af de primære effekter og påvirkninger af projektet præsenteres for hvert afsnit, samt forslag til afhjælpende tiltag. En opsummering af de primære påvirkninger både før og efter foreslåede afhjælpende tiltag, præsenteres i kapitel Internationale vejledninger Til udarbejdelse af VSB en er der anvendt følgende internationale vejledninger. The International Finance Corporation (IFC), Addressing the Social Dimension of Private Projects Good practice Note, 2003 (Analyse af de sociale dimensioner af private projekter notat om god praksis)

38 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 37 The International Finance Corporation (IFC), Handbook for preparing a Resettlement Action Plan, 2002 (Håndbog vedrørende plan for genbosættelser) Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley Environmental Impact Review Board, 2007 (retningslinjer for samfundsøkonomiske vurderinger) The International Handbook of Social Impact Assessment, Ed. Becker H.A. and Vanclay F., Edward Elgar, 2003 New Directions in Social Impact Assessment, Ed. Vancley F. and Esteves, A.M., Edward Elgar, 2003 Health Impact Assessment, Birley M., Earthscan, 2011

39 Antal personer Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 38 7 BESKRIVELSE AF DET SAMFUNDSMÆSSIGE UDGANGSPUNKT 7.1 Introduktion I dette kapitel beskrives det nuværende sociale og samfundsøkonomiske miljø i Grønland, med fokus på de områder og sektorer som vil blive påvirket af en infrastrukturændring som flytningen af den regionale lufthavn i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Demografiske, socioøkonomiske forhold og trivsel for lokalsamfundet er beskrevet med et overordnet fokus på Grønland og Kommune Kujalleq, og særligt fokus på lokalsamfundene ved Narsarsuaq, Qassiarsuk, Igaliku, Qaqortoq samt fårehold omkring bygderne. De vigtigste forhold som beskrives omhandler befolkningens, erhvervslivets og turismens mobilitet og transportmønstre. 7.2 Grønland Demografi Den grønlandske befolkning er spredt over 17 byer og ca. 55 bygder. Ifølge Grønlands Statistik (2013) boede der pr 1/ i alt personer i Grønland. Af disse boede personer i byer, personer i bygder og 444 personer er bosat på stationer, på fårehold eller ikke oplyste lokaliteter. Det forventes, at den samlede grønlandske befolkning vil blive mindre i løbet af de kommende 25 år, som illustreret i Figur 7.1. Fremskrivningen er lavet af Grønlandsk Statistik ud fra betragtninger om middellevetid, fertilitet og vandringer og finder, at den samlede befolkning i 2040 vil være ca personer færre end i Befolkningsfremskrivning Figur 7.1: Befolkningsfremskrivning år , faktisk befolkningsudvikling år Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDP2013, 2014

40 % af samlet befolkning Antal personer Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 39 Langt størstedelen af borgerne i Grønland har dansk statsborgerskab: 98 % i 2013, af andre nationaliteter var der i 2013 over 100 personer med Islandsk, filippinsk og thailandsk statsborgerskab bosiddende i Grønland. Der har gennem de seneste 35 år været en tendens til, at en stadig mindre del af den samlede befolkning er født uden for Grønland. I 2014 var 89 % af befolkningen født i Grønland, jf. Figur Befolkning efter fødested, Grønland Udenfor Grønland Samlet befolkning 0 Figur 7.2: Befolkningen efter fødested, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDSAT1, 2014 Urbanisering Gennem de seneste 35 år er der sket en stigning i andelen af befolkningen som er bosat i byer. Som det ses af Figur 7.3 boede 75 % af befolkningen i byer i 1977, mens tallet i 2014 var 86 %. Især kan ses en stigende urbanisering i de større byer, hvor den samlede andel af befolkningen som bor i Nuuk, Sisimiut og Ilulissat er vokset med 16 %-point i perioden, til 48 % i Andel af befolkningen bosat i byer og i Nuuk, Sisimiut og illuissat, Byer 3 største byer Figur 7.3: Andel af befolkningen bosat i byer Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST5, 2014

41 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Socio-økonomiske forhold Indkomst: Gennemsnit og uligheder Den gennemsnitlige husstandsindkomst i Kommune Kujalleq er væsentligt lavere end landsgennemsnittet, se Tabel 7.1. En del af årsagen er, at den gennemsnitlige husstand er mindre i Kommune Kujalleq, og der derfor er færre indkomster end i de øvrige kommuner, som det fremgår ved sammenligning af index i Tabel 7.1 og Tabel 7.2. Husstandsindkomsten i Kommune Kujalleq varierer yderligere mellem kommunens byer og bygder. Tabel 7.1: Husstandsindkomst opdelt på kommuner, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDH1, 2014 Grønland i alt Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunie Husstandsindkomst i DKK (brutto) 420, , , , ,581 Index (landsgennemsnit = 100) Tabel 7.2: Gennemsnitligt antal personer i en husstand opdelt på kommuner, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDHUS1, 2014 Grønland i alt Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunie Gennemsnits husstand (personer) Index (landsgennemsnit = 100) 2,52 2,37 2,42 2,49 2, Der er markant forskel på den gennemsnitlige personlige bruttoindkomst i 2012 for personer født i Grønland (DKK ) og personer født uden for Grønland (DKK ). Indkomsten for personer født uden for Grønland er mere end dobbelt så høj som for personer født i Grønland, primært på grund af, at en stor del af de stillinger, der kræver en højere uddannelse og medfører en højere løn beklædes af udefrakommende arbejdskraft, særligt fra Danmark. Generelt er indkomsterne i bygderne noget lavere end i byerne. De eneste undtagelser er militær- og flådebaserne Thule og Kangilinnguit 1 samt Narsarsuaq, og Kangerlussuaq som har de højeste indkomster i Grønland da de fleste af indbyggerne er ansat ved baserne, og i Narsarsuaq og Kangerlussuaq ved lufthavnen. Den gennemsnitlige årsindkomst for mænd var DKK i 2012, mens kvinder i gennemsnit tjente DKK Der er signifikant forskel på mænd og kvinders indkomst uanset om gennemsnittet udregnes efter by eller bygd, efter geografisk fordeling, fødested eller aldersgruppe. En væsentlig årsag til denne forskel ligger dog i, at arbejdsstyrken består af næsten flere mænd end kvinder (Grønlands Statistik, 2013). 1 Grønnedal er under afvikling. I 2012 flyttede næsten alt personale til Nuuk, hvorfra flådebasen nu drives. Der er pt. ca. 5 mand tilbage på stedet, der sikrer minimumsdrift, men planerne er en fuldstændig afvikling

42 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 41 Der findes ingen officiel fattigdomsgrænse i Grønland. OECD måler relativ fattigdom som 50 % af median indkomsten. I 2012 havde 8,9 % af den grønlandske befolkning en indkomst som placerer dem som relativt fattige i henhold til OECDs definition. Fra har man konstateret et fald i andelen af relativt fattige fra 10.2 % i 2002, men sammenlignet med andre nordiske lande lever en højere andel af personer i Grønland i relativ fattigdom (Grønlands statistik, 2013, INDF1). Skatter og nationalregnskab Den samlede skatteprocent udgøres af tre skattesatser: Kommuneskatten, som variere fra kommune til kommune (se Tabel 7.3), landsskatten, som i 2013 udgjorde 10 %, samt den fælleskommunale skat som i 2013 udgjorde 6 %. Tabel 7.3: Skattesatser i kommunerne, 2014 Kilde: Skattestyrelsen, Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunie Kommuneskat 28 % 26 % 26 % 28 % Samlet skat 44 % 42 % 42 % 44 % Figur 7.4 viser Grønlands samlede produktion opdelt på brancher. Erhvervet Offentlig administration og services er det største erhverv og udgjorde i % af samfundets samlede produktion. Bygge- og anlægsbranchen udgjorde 12 % af den samlede produktion mens transportsektoren udgjorde 9 % af den samlede produktion. Figur 7.4: Erhvervenes andel af bruttotilvæsten i 2012, løbende priser Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, NRD04, 2014

43 Ledighedsprocent Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 42 Beskæftigelse og erhverv Beskæftigelsen fordelt på erhverv er markant forskellig for kvinder og mænd, se Figur % af alle kvinder i arbejde og 25 % af alle mænd i arbejde var i 2011 beskæftiget inden for offentlig administration og service. Bygge- og anlægssektoren beskæftigede 13 % af alle mænd mod 1 % af alle kvinder. Figur 7.5: Beskæftigelse pr branche, opdelt på mænd og kvinder, 2011 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, ARDBFB1, 2014 Den generelle ledighed i Grønland varierer over året, hvor flest er i arbejde i sommerhalvåret (2. og 3. kvartal), mens ledigheden er størst i vinterhalvåret (1. og 4. kvartal). Som det ses af Figur 7.6 varierer ledigheden blandt mænd i højere grad end ledigheden blandt kvinder; dette kan især forklares med sæsonudsving blandt fiskere og i bygge- og anlægsbranchen, hvor størstedelen af de beskæftigede er mænd Gennemsnitlig ledighedsprocent blandt fastboende, 2011 og 2012 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q4 Q1 Q2 Q3 Q Mænd Kvinder Figur 7.6: Gennemsnitlig ledighedsprocent blandt fastboende, 2011 og 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, ARDLED4, 2014 Den samlede ledighedsprocent lå i 2011 og 2012 på mellem 7,7 % og 12,1 % (Grønlands Statistik, 2014).

44 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 43 Persontransport, fly og helikopter Generelt foregår al transport mellem byer og bygder i Grønland med båd, helikopter og/eller fly. Der er med meget få undtagelser ingen veje som forbinder byer og bygder. Brug af både mellem byer og bygder er beskrevet for de enkelte lokaliteter. Der er i dag 13 offentlige lufthavne, 4 militære lufthavne samt en række landingspladser der ikke er godkendt til beflyvning. Seks af de offentlige lufthavne har internationale afgange. Derudover er der 46 helikopterlandingspladser. Se Figur 7.7 for placeringen af lufthavne og helikopterlandingspladser. Air Greenland er den vigtigste leverandør af fly og helikopter services på det grønlandske marked, i 2012 havde selskabet en passagermarkedsandel på ca. 90 % af det samlede rutemarked (Air Greenland Årsrapport 2012). Driften af lufthavnene og de fleste helikopterlandingspladser varetages af Mitterfeqarfiit der ejes af Grønlands Selvstyre, mens Air Greenland A/S og KNI Pilersuisoq A/S varetager drift af de øvrige helikopterlandingspladser. Figur 7.7: Oversigtskort Grønlandske lufthavne, heliports og helistops Kilde: Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne,

45 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 44 Internationale flyvninger Langt størstedelen af de internationale flyvninger (74 % i 2012) foretages fra Kangerlussuaq, mens 6 % af de internationale passagerer flyver ud af Narsarsuaq, se Tabel 7.4 Af de internationale flyvninger har Air Greenland året rundt minimum 4 ugentlige afgange mellem København og Kangerlussuaq, og i højsæsonen flyves derudover flere ugentlige afgange på denne rute. Yderligere er der i sommerperioden afgange mellem København og Narsarsuaq, Nuuk og Keflavik i Island, og Nuuk og Iqaluit i Canada (Air Greenland Årsrapport 2012). Den næststørste internationale operatør i Grønland er Air Iceland som året rundt flyver fra Reykjavik til Nuuk og Kulusuk, og i sommersæsonen har flyvninger mellem Reykjavik og Narsarsuaq, Ilulissat samt Nerlerit Inaat (IcelandAir Group Annual Report 2012). Udover Air Greenland og Air iceland flyver en række charteroperatører operationer på ad hoc basis. Tabel 7.4: Antal flypassagerer på internationale flyvninger, 2012 Kilde: Grønlands Statistik (TUDUPAX) Antal flypassagerer på rutefly efter tid, lufthavn og måned Kangerlussuaq Narsarsuaq Kulusuk Nerlerit Nuuk Ilulissat inaat Antal passagerer % af total Vigtigste lufthavne og heliports Sammenlignes antallet af afrejsende passagerer (både inden- og udenrigs) fra de enkelte lufthavne og helikopterlandingspladser, er Kangerlussuaq med passagerer (32 %) den største lufthavn i Grønland. De efterfølgende lufthavne målt på aktivitet er Nuuk (17 %), Iluissat (10 %), Narsarsuaq (6 %) og Sisimiut (6 %). Qaqortoq er den største helikopterlandingsplads målt på antal passagerer (3 % af alle rejsende), helikopterlandingspladsen i Qaqortoq har flere afrejsende passagerer end lufthavnene i Paamiut, Maniitsoq, Nerlerit Inaat, Qaarsut/Uummannaq, Upernavik og Qaanaaq (Statistisk Årbog, 2013b). Tabel 7.5 viser antallet af passagerer og det gennemsnitlige antal passagerer pr. afgang for Kangerlussuaq, Nuuk, Narsarsuaq, Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik i Kommune Kujalleq. Tabel 7.5: Antal passagerer, antal starter og gennemsnitligt antal passagerer pr. afgang for udvalgte lufthavne og helikopterlandingspladser, 2012 Kilde: Statistisk Årbog, 2013: Transport, turisme og kommunikation Kangerlussuaq Narsarsuaq Qaqortoq Nuuk Nanortalik Narsaq Antal afrejsende passagerer i alt Antal startende fly/helikoptere Antal passagerer pr afgang, gennemsnit 27,6 9,7 7,5 16,7 8,4 10,8

46 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Nationale udviklingsplaner og strategier Der findes en række politiske strategier som kan have indflydelse på udviklingen i det grønlandske samfund i de kommende år. I dette afsnit beskrives strategierne kort: Beskæftigelsesstrategi Visionen for beskæftigelsesstrategien er et land et arbejdsmarked, og strategien efterstræber, at der skabes et nationalt arbejdsmarked, hvor arbejdstagere er fagligt og geografisk mobile, samt at de beskæftigelsesrettede indsatser som Grønlands Selvstyre og kommunerne arbejder med, fremmer den nationale beskæftigelse (Beskæftigelsesstrategi, ). Strategiens målsætning er at halvere ledigheden inden 2017, og for at opnå målsætningen er der identificeret 10 initiativer: Etablering af national offentlig jobportal Midler til Mobilitetsfremmeydelse øges og justeres Effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft Ressourcer på Arbejdsmarkedskontorerne Realkompetence vurdering af ufaglærte Unge ledige under 29 år i uddannelse Matchgruppe 3-indsats Større brug af revalideringsforordning (matchgruppe 2) Senior-ordning Opkvalificerende kurser til ufaglærte Uddannelsesstrategien 2012 Uddannelsesstrategien 2012: Uddannelse for fremtiden uddannelse for alle har det overordnede mål, at 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse når de fylder 30 år. Målet skal nås i 2025 (uddannelsesstrategien, 2012). Strategien har til mål at sikre et bredt løft på uddannelsesområdet, og til dette har Naalakkersuisut fastsat ni overordnede pejlemærker for fremtidens uddannelsesstrategi: Uddannelse kan ikke stå alene Understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund Høj kvalitet i uddannelser er et ufravigeligt krav Samfundet skal sikre alle børn en chance for erhvervskompetencegivende uddannelse E-læring fra barnsben Uddannelse med globalt udsyn Livslang læring og efterspørgselsstyrede efteruddannelsestilbud Uddannelse i takt med erhvervsudviklingen Ressourcer skal bruges optimalt og alle områder skal løbende effektvurderes National turismestrategi Naalakkersuisuts målsætning på turismeområdet er at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Strategien skal

47 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 46 derudover bidrage positivt til at skabe og understøtte et positivt omdømme for Grønland i udlandet (National turismestrategi, ). I turismestrategien er der identificeret 5 strategiske indsatsområder: Markedsføring Tilgængelighed Lovgivning Oplevelseserhvervene Statistik/dokumentation. Inuuneritta II Inuuneritta II er Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden for Visionen med Inuuneritta II er, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv ( 2014). Der er identificeret fire temaer for strategien: Alkohol og hash Rygning Fysisk aktivitet Kost. Ud over Inuuneritta II findes følgende strategier på sundhedsområdet: Carriesstrategi ; Handleplan for Alkoholområdet ; National TB Strategi ; og National strategi for selvmordsforebyggelse i Grønland Kommune Kujalleq Kommune Kujalleq er den sydligste og - målt på befolkningstal - mindste af Grønlands fire kommuner. Kommunen består af de tre byer Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik samt 11 bygder og en række fårehold. Kortet på Figur 7.8 illustrerer byer og bygders beliggenhed. Figur 7.8: Kort over Kommune Kujalleq. Kilde: NunaGis

48 Antal indbyggere Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 47 Dette kapitel omhandler befolkning, erhverv, transport og turisme i Kommune Kujalleq, mens specifikke samfundsmæssige forhold i hhv. Narsarsuaq, Qaqortoq, Qassiarsuk og Igaliku behandles i de efterfølgende kapitler Befolkningsdemografi I 2014 boede der i alt personer i Kommune Kujalleq. Heraf boede 85,5 % i byer, 12,5 % i bygder og 2 % i fårehold. Indbyggertallet i det område der i dag udgør Kommune Kujalleq har haft en faldende tendens over de seneste 10 år; fra personer i 2003 til i Som det ses af Figur 7.9 er indbyggertallet i Narsaq, Nanortalik og bygderne i denne periode faldet, mens indbyggertallet i kommunens største by Qaqortoq har haft en svagt stigende tendens Udvikling i antal indbyggere, Kommune Kujalleq, Qaqortoq (by) Narsaq (by) Nanortalik (by) Bygder Figur 7.9: Udvikling i antal indbyggere, Kommune Kujalleq, Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDST3 og BEDST4, 2014 Fårehold Det moderne fårehold i Sydgrønland startede i 1924, og i dag har familier fårehold som hovederhverv. Om sommeren går fårene frit i fjeldet og græsser. Om vinteren samles de i stalde, hvor de bliver fodret. Om sommeren bevæger fårene fra gårdene ved Igaliku sydover på Qaqortoq halvøen, hvor de udnytter den naturlige vegetation (VVM TANBREEZ, Orbicon 2010). Der er imidlertidig ikke fåregræsning i det kommende lufthavnsområde. Mobilitet og flytninger Personer i Grønland er generelt meget mobile. Unge flytter primært permanent på grund af uddannelse og muligheder for faglærte jobs med deraf følgende højere løn. Særligt unge kvinder, der flytter permanent, gør det på grund af uddannelse eller for at søge nye udfordringer. For ældre personer er jobsikkerhed og højere lønninger den væsentligste årsag til, at man flytter. For personer med højere uddannelse er særligt karriere og efteruddannelsesmuligheder samt børnenes adgang til skoler de vigtigste grunde til, at man flytter (Mobilitetsstyregruppen, 2010).

49 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 48 Ifølge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel et al, 2007) er særligt personer i Nuuk og det centrale Grønland villige til at flytte fra deres by eller bygd inden for de næste fem år. I Sydgrønland ville 37% af de adspurgte være villige til at flytte inden for de næste fem år sammenlignet med 36% på landsplan. I Figur 7.10 illustreres det gennemsnitlige årlige antal flytninger til og fra Sydgrønland i årene , hvilket viser tendenserne til urbanisering. Det ses, at der generelt har været flere, der er flyttet fra Nanortalik og Narsaq til Qaqortoq end der har været flytninger den anden vej. Modsat er der flere der er flyttet fra Qaqortoq til Nuuk, end der er personer som er flyttet til Qaqortoq fra Nuuk. Figur 7.10: Flytninger til og fra Qaqortoq, gennemsnitlige årlige flytninger i årene Kilde: Grønlands Statistik, BEDBAF4B (egne beregninger) Samfundsmæssig og kulturel trivsel i Kommune Kujalleq Husstandens sammensætning Det gennemsnitlige antal personer pr. husstand i Kommune Kujalleq er lavere end i resten af Grønland. Generelt er antallet af personer pr. husstand i Grønlands bygder større end i byerne; dette er dog ikke tilfældet i Kommune Kujalleq, som det ses af Tabel 7.6. Tabel 7.6: Antal boliger og gennemsnitligt antal personer pr. bolig i Grønland og i Kommune Kujalleq, Personer opført med samme adresse i folkeregistret registreres under samme husstand. Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BODPERS, 2014 *Opdelingen i Qaqortoq, Nanortalik og Narsaq henviser til den tidligere kommuneopdeling Grønland i alt Kommune Kujalleq Qaqortoq* Nanortalik* Narsaq* Byer Antal boliger

50 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 49 Gns. antal personer pr. bolig 2,4 2,3 2,4 2,4 2,1 Bygder Antal boliger Gns. antal personer pr. bolig 2,3 1,9 1,7 1,6 3,9 Det gennemsnitlige antal personer pr. bolig i byerne i Kommune Kujalleq er tæt på landsgennemsnittet, mens der ses variationer i bygderne; bygderne ved Narsaq har mere end dobbelt så mange personer pr. bolig som Nanortalik og Qaqortoq samt landsgennemsnittet. Ifølge Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (Poppel, B. et al, 2004) var 17 % af de adspurgte i Sydgrønland meget tilfredse og 47 % var ret tilfredse, mens 36 % var utilfredse eller svarede hverken-eller vedrørende kvaliteten af deres bolig, hvilket er meget tæt på de nationale tal for tilfredshed Socio-økonomiske forhold Husstandsindkomst og personindkomst varierer meget i kommunens byer og bygder, se Tabel 7.7 og Tabel 7.8. Hustandsindkomsten i Narsarsuaq er 30 % højere end kommunegennemsnittet og personindkomsten er hele 78 % højere end kommunegennemsnittet. Forklaringen på dette er, at der er en stor grad af beskæftigelse i Narsarsuaq og at mange af stillingerne ved lufthavnen er vellønnede. Indkomster i Igaliku og Qassiarsuk er lavere end i de sydgrønlandske byer. Det skal i denne sammenhæng bemærkes at subsistensøkonomi udgør en større andel af privat økonomien i bygderne end i byerne. Tabel 7.7 Husstandsindkomst opdelt på lokaliteter i Kommune Kujalleq, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDH3, 2014 Kommune Kujalleq Qaqortoq Nanortaliq Narsaq Narsarsuaq Igaliku Qassiarsuk Husstandsindkomst i DKK (brutto) Index (kommunegennem-snit = 100) Tabel 7.8: Personindkomst opdelt på lokaliteter i Kommune Kujalleq, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, INDP3, 2014 Kommune Kujalleq Qaqortoq Nanortaliq Narsaq Narsarsuaq Igaliku Qassiarsuk Personindkomst DKK (brutto) Index (kommunegennem-snit = 100) Erhverv:

51 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 50 I en gennemsnitsmåned i 2012 var der personer i beskæftigelse i Kommune Kujalleq. Figur 7.11 viser fordelingen af de beskæftigede på brancher, med offentlig administration og service værende den største sektor i kommunen, efterfulgt af handel, transport, fiskeri, fangst og landbrug samt transport. Beskæftigelse på brancher, Kommune Kujalleq, 2012 Fiskeri, fangst og landbrug Råstofudvinding Industri Energi- og vandforsyning Bygge og anlæg Offentlig administration og service Handel Figur 7.11: Beskæftigelse fordelt på brancher, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB3, 2014 Sammenlignet med beskæftigelsen på landsbasis er der i Kommune Kujalleq forholdsvis flere beskæftiget i råstofindustrien og indenfor offentlig administration og service. Modsat er der forholdsvis færre beskæftiget indenfor fiskeri, fangst og landbrug samt inden for forretningsservice end på landsplan. Tabel 7.9: Virksomhedsbestand i de tre syd-kommuner opdelt efter størrelsen af lønsum, 2007 Kilde: Kommune Kujalleq vilkår for udvikling, Greenland Venture, 2009 Anmærkning: Beregningerne er foretaget af Greenland Venture på baggrund af en specialkørsel hos Grønlands Statistik. Alle virksomheder som har et GER nummer og har udbetalt a-indkomst til personer er medregnet i statistikken. Lønsums-størrelse (DKK 000) Uoplyst Øvrige serviceerhverv Antal virksomheder Transport Samlet lønsum (DKK 000) Hotel- og restauration Forretningsservice Andel af antal virksomheder ,2 % 3,9 % ,7 % 3,9 % ,4 % 12,2 % ,5 % 4,4 % ,2 % 21,0 % ,7 % 8,3 % ,2 % 46,3 % I alt % 100 % Andel af samlet lønsum

52 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 51 Virksomhedsstrukturen i Sydgrønland er præget af mange små virksomheder, hvor 80,8 % af alle virksomheder i de tre tidligere syd-kommuner have en samlet lønsumsomkostning på under DKK 1 million, se Tabel 7.9. Modsat er der i alt fem virksomheder med en lønsumsomkostning på over DKK 50 millioner, disse fem virksomheder udbetalte i alt 46,3 % af alle lønsumsomkostninger. En række firmaer som opererer i Kommune Kujalleq vil kunne have interesse i anlægsfasen af en lufthavn i Qaqortoq, de mest sandsynlige af disse firmaer er beskrevet i Tabel Tabel 7.10: Oversigt over bygge- og anlægsfirmaer som opererer i Kommune Kujalleq Firma Kerneopgaver Større, nylige projekter LNS Greenland A/S Større anlægsopgaver Opbygger fra sag til sag medarbejder og organisation til bygge og installations-opgaver Udvidelse og renovering af Neqi i Narsaq Underentreprenør på vandkraftværk i Qorlortorsuaq Entreprenør og operatør for diverse mineralefterforskning Nørskov Gruppen ApS VVS, el, køl og frys Bygningsarbejde Permagreen Grønland A/S Bygninger (beton, tømrer, snedker mm.) Anlægsopgaver i Narsaq Renovering og ombygning af Qaqortup Atuarfia Aldersdomshjem, etape 3 i Qaqortoq 48 studioboliger i Qaqortoq Inuili i Narsaq Qaqortoq Entreprenørforretning ApS Byggemodningsopgaver Ledningsarbejder Kollegiebyggeri i Qaqortoq Renovering og ombygning af Nanortalip Atuarfia Ud over bygge- og anlægssektoren har aktørinddragelsen peget på to sektorer som vil kunne blive påvirket af, at den regionale lufthavn i Sydgrønland flyttes til Qaqortoq; turisme og fødevaresektoren. De nuværende turismeaktiviteter er beskrevet for de enkelte lokaliteter i det efterfølgende afsnit mens fødevareproduktionen beskrives på kommunalt niveau. Fødevareproduktion i Grønland finder primært sted i Kommune Kujalleq, og som det ses af Tabel 7.11 ligger 45 af landets 46 bedrifter i Kommune Kujalleq, som tilsammen udgør kommunens landbrugsareal på ha. I Tabel 7.12 gives en oversigt over fødevareproducenter i Sydgrønland. Tabel 7.11: Bedrifter og landbrugsareal opdelt på distrikter, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, 2013 statistisk årbog: Fiskeri, fangst og landbrug *Landbrugsarealet omfatter også arealer der pt. ikke dyrkes fx. Kapisillit ved Nuuk Hele landet Nanortaliq distrikt Qaqortoq distrikt Narsaq distrikt Paamiut + Nuuk distrikter Dyrket areal 1.091,2 ha 178,0 ha 153,0 ha 739,0 ha 21,2 ha Antal bedrifter Gns. areal pr bedrift 23,7 ha 29,7 ha 15,3 ha 25,5 ha 21,2 ha*

53 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 52 Fødevareproduktion: Tabel 7.12: Fødevareproducenter i Sydgrønland Kilder: og telefoninterview med de enkelte producenter Producent og lokalitet Hvad produceres Hvor meget produceres Hvor afsættes produkterne Hvor mange ansatte Arctic Prime Production Nanortaliq og Qaqortoq Torsk (frosen og saltet samt rogn) Helleflynder mt årligt, forventer en markant stining over de kommende år Deteuropæiske marked (primært Spanien, Frankrig og Tyskland) personer på fiskefabrikker & ca fiskere Asimit Aps Ammasivik Tørfisk Stenbiderrogn Saltfisk Primær produktion af tørfisk, ca. 5 tons årligt (tørfisk) Ekkofisk Narsaq Seafood De grønlandske Brugser Pilersuisoq Varierer meget, mellem 3-5 ansatte Isortoq Reindeer Station Ca. 100 km fra Qaqortoq og Narsaq Rensdyr bedriften indeholder eget EU godkendt slagteri Der slagtes årligt rener De grønlandske Brugser Pissifik Eksport Ingen om vinteren Sommer: ca.5-7 Rensdyrsæson: Over 10 Narsarsuaq Bigård Narsarsuaq Honning Ca. 300 kg honning årligt Blue Ice Cafe i Narsarsuaq Qaqortoq Turist Kontor Hotel Narsarsuaq Turistbutikker i Nuuk 1 person Eqaluit Ilua Sermilik Fjorden nord for Narsaq Kartofler Ca. 50 tons kartofler om året De grønlandske Brugser 9 ansatte i 2013 Grønlandske Gastro Specialiteter Narsaq Krydderier (urtesalte, geléer, sirups, krydderolier og meget mere på grundlag af grønlandske urter, planter samt bær) NA Turistbutikker i Nuuk NA Narsaq Seafood A/S Narsaq Krabber Årlig produktion: 210 tons Brugsen Pissifik 12 personer Ca. 20 fiskere indhandler krabber

54 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 53 Neqi A/S Narsaq Slagteri får og lam Ca grønlandske lam om året (slagter for alle ca. 40 fåreholdere i Sydgrønland) Direkte salg til Polar Seafood, Restaurant Ban Thai (Qaqortoq) og Hotel Qaqortoq Den grønlandske detailhandel Mindre antal hele året Op til 100 ansatte i højsæson Royal Greenland Narsaq Indhandler og producerer: Torsk Havkat Rødfisk Stenbiderrogn Hellefisk Uvaq Kapacitet: Indfrysning af fisk 20 tons/døgn Frysehuskapacitet: 600 tons Grønlandske Brugser KNI Internationalt Højsæson: 15 personer Lavsæson: 1 person Upernaviarsuk 7 km øst for Qaqortoq Grøntsager Upernaviarsuk er Grønlands Selvstyres forsøgsgård og skole for landbrugserhvervet i Grønland. Brugsen på Forsøgsstationen 2014: 4 ansatte 13 elever indtil juni 16 elever fra august

55 Antal Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 54 Turisme i Sydgrønland og Kommune Kujalleq: Gennem de seneste 10 år er der registreret et fald i såvel antallet af overnatninger i Kommune Kujalleq og antal gæster, se Figur Da faldet i antallet af overnatninger er større end faldet i antal gæster ses det, at det gennemsnitlige ophold i kommunen er blevet kortere. Antal overnatninger og antal gæster i Kujalleq, ,000 35,000 30,000 25,000 20,000 15,000 10,000 5,000 - Antal overnatninger Antal gæster Figur 7.12: Antal overnatninger og antal gæster i Kommune Kujalleq Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, TUDHOT, 2014 Sydgrønland er den region i Grønland som er mindst besøgt af turister (Visit greenland, 2012). 80 % af de turister som kommer til Sydgrønland med fly besøger mindst en anden region end Sydgrønland 2 ; oftest kombineres rejsen til Sydgrønland med et besøg i Nuuk eller Nordgrønland. De fleste turister rejser med fly mellem de forskellige regioner, men Arctic Umiaq Lines færge, Sarfaq Ittuk, er også et ofte anvendt transportmiddel for turisterne i Sydgrønland. Størstedelen af de turister som rejser til Sydgrønland kommer for at opleve den unikke natur og dyreliv, den arktiske region og kulturen. De fleste turister kan kategoriseres som sightseer eller naturpåskønner, hvilket indebærer, at de er interesserede i både kultur og natur, samt at de foretrækker aktiviteter på observationsniveau, som f.eks. sejlads, let vandring og by-vandringer. Turisterne kan opdeles i to kategorier: dem som kommer med fly, og krydstogtsgæsterne. I nedenstående tabel ses en oversigt over foretrukne aktiviteter for de to grupper rangereret efter popularitet. 2 Visit Greenland har lavet en besøgskortlægnings rapport for Sydgrønland i 2012 Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland, resultaterne i den resterende del af dette afsnit er uddraget herfra.

56 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 55 Table 7.13: Aktiviteter fordelt på rejseform Kilde: Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland Flygæster Guidede sejlture Kystsejlads Byrundture på egen hånd Vandring på egen hånd Rundture med fly Museums besøg Kulinariske oplevelser Guidede ture til ruiner Gåture, Wilderness lodge stay Aktiviteter Krydstogtsgæster Byrundture på egen hånd Guidede sejlture Rundture med fly Museums besøg Kommune Kujalleq s overordnede økonomi: Kommune Kujalleq er marts 2014 blevet sat under skærpet opsyn af selvstyret. Regnskabet for 2013 endte med et underskud på DKK , mod et budgetteret overskud på DKK , en difference på lidt over DKK 15 millioner. For at få budget på plads for 2014 er det planlagt, at der skal spares 18 millioner ved en udskydelse af tilbagebetaling til Selvstyret af for meget udbetalt skat samt besparelser på socialområdet, øget udbytteskat, salg af fast ejendom og besparelser på ITbevillinger (Kujataani Tamanut, 2014). Uddannelse: Uddannelsesniveauet i Grønland har været stødt stigende siden I 2012 havde 37,4 % af den samlede befolkning over 17 år en uddannelse ud over folkeskolen. På nationalt plan har man observeret stigninger på erhvervsuddannelser, studieforberedende uddannelser og videregående uddannelser (Grønlands Statistik, 2012) I Kommune Kujalleq ses ligeledes en stigning i antallet af personer som har en længerevarende uddannelse: I perioden fra 2002 til 2012 er antallet af personer over 17 år som har en uddannelse efterfolkeskolen steget fra personer (27 %) til personer (31 %) (Grønlands Statistik, 2012). Kigger man på hele befolkningen i Kommune Kujalleq ses, at størstedelen af befolkningen har færdiggjort en uddannelse på niveau med folkeskolens 10. klasse, se Tabel Der ses en skævvridning af uddannelsesniveauet for personer født i og uden for Grønland, hvilket illustrerer, at en del ikke-grønlandsk fødte, med længerevarende uddannelser, rejser til Grønland pga. jobmuligheder.

57 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 56 Tabel 7.14: Højest gennemførte uddannelse, alle indbyggere i Kommune Kujalleq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, UDDISCPROA, 2014 *En del af personerne i denne kategori har gået i/går i børnehave eller børnehaveklasse **Indeholder korte videregående uddannelser, korte videregående erhvervsuddannelser og almen efteruddannelse ***Bachelor og professionsbachelor Ingen skolegang* Folkeskole, 6. klasse Folkeskole, 10. klasse Gym-nasial uddannelse Erhvervsuddannelse Kort videre-gående uddannelse** Bachelor grad*** Kan-didat-grad og højere Født i Grønland Født uden for Grønland I Tabel 7.15 vises antallet af personer med uddannelse inden for udvalgte sektorer. Tabel 7.15: Antal personer med uddannelse inden for udvalgte sektorer, Kommune Kujalleq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, UDDISCPROC, 2014 Ingeniør og teknik, generelt Mekanik og metal-arbejder Byggeri og anlægsarbejder Hotel, restaurant og catering Turisme, fritid og rejseaktivitet Nanortalik Qaqortoq Narsaq Kommune Kujalleq Transport, flytrafik og postvæsen Beskæftigelse og ledighed: Kommune Kujalleq har en lavere beskæftigelsesgrad end de tre øvrige kommuner. Som ses af Tabel 7.16 var 52 % af Kommune Kujalleq s befolkning i beskæftigelse i en gennemsnitlig måned i 2012, hvilket er lavere end landsgennemsnittet på 60 %. Det gennemsnitlige antal registrerede arbejdsløse var i 2013 på 538 personer pr. måned. Tallet har været faldende siden 2010 (Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014). Tabel 7.16: % af befolkningen i beskæftigelse, 2012, opdelt på nationalt og kommunalt niveau. Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB5, 2014 Grønland i alt Kommune Kujalleq Kommuneqarfik Sermersooq Qeqqata Kommunia Qaasuitsup Kommunie % af befolkning i beskæftigelse 60 % 52 % 64 % 62 % 55 % Arbejdsmarkedskontoret i Qaqortoq har oplyst detaljerede ledighedstal fra ultimo marts Som det ses af Tabel 7.17 er andelen af ledige størst i den tidligere Narsaq kommune og mindst i den tidligere Qaqortoq kommune. I hele Kommune Kujalleq er 9,4 % af arbejdsstyrken arbejdsløs. Af de i alt 428 ledige er 24 % faglærte, 26 % er ufaglærte med kurser mens 50 % er ufaglærte uden kurser.

58 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 57 Tabel 7.17: Andel ledige i % af arbejdsstyrken Kilde: Arbejdsmarkedskontoret i Qaqortoq, 2014 Kommune Qaqortoq og Kujalleq bygder Narsaq og bygder Nanortalik og bygder Ledige i % af arbejdsstyrken 9.4 % 6,8 % 13,2 % 10,7 % 7.4 Narsarsuaq Narsarsuaq er oprindeligt en amerikansk luftbase, Blue West 1, som blev oprettet under 2. verdenskrig. I 1958 forlod amerikanerne basen, hvorefter området og en del bygninger blev overdraget til den danske stat og senere Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit. Efter amerikanernes rømning blev flyvepladsen nedlagt, men som følge af Hans Hedtofts forlis i januar 1959 blev det allerede det år besluttet at genåbne flyvepladsen som en civil flyveplads og station for isrekognoseringstjenesten. Fra 1978 og frem er der foregået en omfattende udbygning af Narsarsuaq som atlantlufthavn og det trafikale knudepunkt for Sydgrønland (Kommuneplan ) Demografi Befolkningstallet i Narsarsuaq har ligget på mellem 132 og 195 personer gennem de seneste 25 år, med 132 indbyggere pr. 1. januar Gennem hele perioden har der boet flere mænd end kvinder i bygden (Grønlands Statistik). En faldende andel af Narsarsuaqs befolkning er født uden for Grønland. Pr. 1. januar 2014 var 23 personer bosiddende i bygden født uden for Grønland, se Figur Figur 7.13: Befolkningen i Narsarsuaq opdelt over fødested, gennem de seneste 25 år. Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, BEDST4, 2014 Gennemsnitsalderen i Narsarsuaq har været stigende gennem de seneste 25 år og var i 2014 på 40,5 år (Grønlands statistik).

59 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 58 Der er en stor grad af til- og fra-flytning til og fra Narsarsuaq. I 2013 flyttede 46 personer fra andre lokaliteter i Grønland til Narsarsuaq og 40 personer flyttede fra Narsarsuaq til andre lokaliteter i Grønland (Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014). Det må dog antages at mange tilflyttere også tælles som fraflyttere da de har opholdt sig i bygden pga. sæsonbestemt eller tidsbegrænset arbejde Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Størstedelen af bygningerne i Narsarsuaq ejes af Selvstyret eller Danmarks Metrologiske Institut, mens et mindre antal huse ejes af private eller Kommune Kujalleq. Bygdens boliger består af 5 boligblokke med i alt 98 boliger, 10 enfamiliehuse og 3 dobbelthuse (Kommuneplan ) Socioøkonomiske forhold Infrastruktur Ifølge Kommuneplanen for har Narsarsuaq en høj forsyningsstandard idet så godt som alle bygninger er tilsluttet kloak, vand og el. Spildevandet ledes u-renset i fjorden, uden at der er konstateret miljømæssige gener herved. Samtlige forsyningsvirksomheder er ejet af Selvstyret og drives af lufthavnsvæsnet. Vand- varme- og elforsyning har alle en acceptabel kapacitet i forhold til antallet af indbyggere (Kommuneplan ). Dagrenovation og andet affald indsamles én gang om ugen og det deponeres på lossepladsen. Her bliver affaldet brændt i en tilskåret container og tildækket. Der ligger en sygeplejestation i Narsarsuaq, som har åbent i dagtimerne. Udenfor åbningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes ( Erhverv Erhvervslivet i Narsarsuaq er primært baseret på lufthavnens drift med tilhørende servicefaciliteter, herunder hotellet (Kommuneplan ). Lufthavnen Antallet af medarbejdere ansat hos Mittarfeqarfit og Air Greenland i Narsarsuaq beskrives i Tabel Tabel 7.18: Oversigt over ansatte hos Mittarfeqarfit og Air Greenland i Narsarsuaq Kilde: Oplyst af Mittarfeqarfit og Air Greenland, maj 2014 Positioner: Antal beskæftigede: Direkte lufthavnsdrift 17 og 1 lærling (inklusive lufthavnschef, driftsleder, AFIS leder, indstasleder, terminalmedarbejdere, AFIS-operatører) AFIS skolen 2 og 6 elever Administration 2 Teknisk chef 1 Autoværksted / smed 3 og 2 lærlinge VVS 2 El-afdelingen 2 Tømmerværksted 4 Mittarfeqarfit

60 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 59 Air Greenland Elværket 2 Entretrenørafdeling 3 Hotellet 29 Trafikkontoret 3 Lastemænd 7 Piloter 1-2 (afhængigt af sæson) Mekanikere 1-2 (afhængigt af sæson) Terminalmedarbejderelev 1 elev SUM personer og 10 elever/lærlinge Som det kan ses af oversigten udfører en række af Mittarfeqarfits ansatte opgaver som ikke er direkte relateret til driften af lufthavnen, f.eks. drift af bygdens el-værk. Derudover har Mittarfeqarfit en række håndværkere, da det ikke er muligt at købe sådanne ydelser fra andre udbydere i bygden. Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Narsarsuaq: Hotel Narsarsuaq: Moderne hotel med 93 værelser og 220 senge fordelt på enkeltværelser, dobbeltværelser, familieværelser og suiter. Hotellet har restaurant/hotel bar, cafeteria og mødefaciliteter for op til 45 personer med konferencelokaler og grupperum. Alle værelser plejer at være booket i juni måned, hvorimod der ikke er fuldt booket resten af året. Tidligere var hotellet næsten altid fuldt booket juni, juli og august, men i de senere år har de oplevet en nedgang i antal overnattende. Hotellet mener, at denne nedgang skyldes at flere turister rejser direkte videre sydpå efter ankomst til lufthavnen i Narsarsuaq, uden at overnatte i byen. Narsarsuaq Vandrerhjem: Vandrehjem med plads til 36 personer, primært i 4- sengs værelser. Derudover er det muligt at ligge i telt uden for vandrehjemmet og benytte faciliteterne. Der er køkken for selvhushold, spise- og opholdsstue, to badeværelser og vaskemaskiner. Sædvanligvis er der kun meget få ledige pladser på vandrehjemmet i august, hvorimod der altid er ledige pladser resten af året. Narsarsuaq Museum: Narsarsuaq Museum blev grundlagt i 1991 og indeholder en stor samling billeder og genstande fra den amerikanske base "Blue West One", der fungerede i årene Ud over den amerikanske samling rummer museet også en afdeling om nordboerne, der boede i Grønland i middelalderen. Museet er åbent i sommermånederne og drives af frivillige. Blue Ice Cafe / Blue Ice Explorer: Blue Ice Café ejes af Blue Ice Explorer og fungerer som turistinformation i Narsarsuaq. Der kan lejes mountainbikes, kajakker, fiskeudstyr, campingudstyr etc. og alle Blue Ice Explorers dagsture og bådtransfers kan købes i cafeen. Derudover kan der købes kaffe, øl, sodavand og lette retter. Cafeen er åben i sommerperioden. Blue Ice Explorer driver vandrehjemmet i Narsarsuaq og Igaliku Bygdehotel, og har etableret Blue Ice Camp, - en basecamp ved udmundingen af Qooroq Isfjord. Derudover råder firmaet over 4 både og har adskillige personer ansat i sommerperioden.

61 Antal personer Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 60 Tasermiut - South Greenland Expeditions: Arrangerer ture og pakkerejser i Sydgrønland for turister. De arrangerer bl.a. kajak-ekspeditioner, indlandsis-ekspeditioner, arktisk dykning, vandring og lignende. 7.5 Qassiarsuk Fåreholderbygden Qassiarsuk havde pr. 1. januar beboere fordelt på 23 husstande. Antallet af indbyggere har været jævnt faldende gennem de seneste 40 år, jf. Figur Befolkningen i Qassiarsuk, Figur 7.14: Befolkning i Qassiarsuk, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014 Kommune Kujalleq forventer, at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden fra men at aldersfordelingen vil ændres mod flere ældre. Aldersgennemsnittet var i år år, hvilket er blandt de højeste i Sydgrønland (Kommuneplan ). Boligformen er præget af fritliggende enfamiliehuse. Herudover består boligmassen fortrinsvis af offentlige bygninger, fårestalde og forskellige værksteder (Kommuneplan ). Infrastruktur: Qassiarsuk har et forsamlingshus, et kommunalt servicehus som blandt andet indeholder badefaciliteter og plads til uldbehandling, og en brandstation med mobil sprøjte. Skolen kan rumme elever fra 1.-8 klassetrin med plads til i alt 20 elever og har et tilknyttet skolehjem til børn fra fåreholdene. Pt. er skolen og skolehjemmet dog lukket pga. skimmelsvamp, og skolen afholdes i bygdens cafe, som derfor ikke kan fungere som cafe. Det er uvist hvornår genopførelse af skolen og skolehjemmet vil ske. I skoleåret 2013/2014 er 10 elever indskrevet på skolen, hvoraf 2 undervises i hjemmet (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014).

62 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 61 I Qassiarsuk findes et velfungerende elværk og vandværk. Vandværket skal udstyres med UV-anlæg samt have en mindre modernisering for at leve op til vandkvalitetskravene, og derudover er Nukissiorfiit i gang med at undersøge, hvor de kan forbedre vandindtaget til vandværket da man i tørre perioder har svært ved at få nok vand til vandværket. Næsten alle huse er tilsluttet el og vandledningsnettet er fuldt udbygget. Bygden er ikke kloakeret og dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg hvor det afbrændes (Kommuneplan ). Transport til og fra bygden foregår primært med båd. Der er ingen offentlige transportmuligheder, hvorfor transporten foregår med private operatører. Der findes en seks meter lang havnemole fra 1976 (Kommuneplan ). I bygden findes en helikopterlandingsplads hvorfra der om vinteren er helikopterforbindelser til Sydgrønlandske byer. Der er ikke en fast ugentlig afgang til og fra bygden, men derimod afgange når nogen har behov for at rejse. Om vinteren, når der er fjord-is i fjorden, er en anden tranportmulighed snescooter til f.eks. Narsaq. Det kræver dog sne og godt føre og det er ikke hvert år denne transportform er mulig. Ved sygdom findes en bygdekonsultation med en sundhedsarbejder i Qassiarsuk som har åbent alle dage undtagen onsdag fra 10 til 13. Uden for åbningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes ( Erhverv Hovederhvervet i Qarssiarsuk er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. Der er otte familier i Qassiarsuk der driver fårehold og dertil kommer 15 familier der driver fåreavl i omegnen af bygden (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014). I 2011 blev det vurderet, at der var ca får i bygden og oplandet, og at der årligt sendes ca kg slagtedyr fra Qassiarsuk-området til slagteriet i Narsaq (Kommuneplan ). Ud over fåreavl arbejder nogle personer i den offentlige sektor, f.eks. i skolen, på sygeplejestationen, med ældrepleje og på bygdekontoret. Der er også en person ansat i byens butik (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014). Turisme: Fem personer i Qassiarsuk er i sommersæsonen beskæftiget med turisme, 3 personer driver cafeen og bed & breakfast, mens et par beboere er beskæftiget med bagagekørsel og hesteudlejning (Interview med repræsentant fra Qassiarsuk, marts 2014). Turismeaktiviteterne er sæsonbestemt og foregår udelukkende om sommeren. De lokale turismeaktører samarbejder med forskellige turistoperatører, især Blue Ice Explorer, Arctic Adventure, Tasermiut South Greenland Expedition og omkring hesteturisme Grönlandsresor. Den vigtigste operatør i Qassiarsuk er Blue Ice Explorer. Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Qassiarsuk: Leif Eriksson Hostel: vandrerhjem med plads til 32 personer (fem værelser med 2 senge og tre værelse med hhv. 4, 8 og 10 senge). Morgen og aftensmad kan købes. Illunnguujuk vandrehjem: lille bygdevandrehjem med plads til 8-10 personer. Vandrehjemmet er indrettet på en gård i et tidligere stuehus. Værelser lejes primært ud gennem turarrangører; Blue Ice Explorer og et svensk rejseselskab. Få

63 Antal personer Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 62 dage i højsæsonen er der fuldt booket men ellers altid ledige pladser. De seneste år har de oplevet et fald i antal besøgende. 7.6 Igaliku Fåreholderbygden Igaliku havde pr 1. januar beboere fordelt på 15 husstande. Antallet af indbyggere har generelt været faldende gennem de seneste 40 år, jf. Figur Befolkning i Igaliku, Figur 7.15: Befolkning i Igaliku, Kilde: Grønlands Statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014 Kommune Kujalleq forventer at befolkningstallet vil være nogenlunde stabilt i planperioden fra Aldersgennemsnittet var i år år, hvilket er blandt de højeste i Sydgrønland og der forventes et stigende antal ældre i de kommende år (Kommuneplan ). Boligformen er præget af fritliggende enfamiliehuse. Infrastruktur: Igaliku har et forsamlingshus, kirke og en fodboldbane. Der er en skole med tilbud fra 1. til 6. klasse. I skoleåret 2013/14 var tre elever indskrevet på skolen. I Igaliku findes et elværk og et vandværk. Elværket forventes at skulle renoveres i den nuværende planperiode mens vandværket er i god stand og kun forventes at få have monteret et nyt UV-anlæg i planperioden. Bygden er ikke kloakeret og dagrenovation bortskaffes til lokalt forbrændingsanlæg hvor farligt affald og jernskrot også samles med henblik på afskibning (Kommuneplan ). En repræsentant fra kommunen oplyser, at forbrændingsanlægget er ude af drift og skal erstattes (oplyst pr telefon 2. april 2014). I bygden findes en helikopterlandingsplads med helikopterforbindelser til Sydgrønlandske byer om vinteren. Der findes en seks meter lang havnemole og derudover er en pontonbro etableret så turistskibe nemmere kan lægge til.

64 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 63 Ved sygdom findes en bygdekonsultation med en sundhedsarbejder i Igaliku som har åbent alle dage undtagen onsdag fra 10 til 13. Uden for åbningstiden kan sygehuset i Narsaq kontaktes ( Erhverv: Det traditionelle hovederhverv i Igaliku er fåreavl, såvel i bygden som i oplandet. I og lige omkring Igaliku er der i fårehold med ca. 7 ansatte og får. Omkring kg slagtedyr sendes årligt fra Igaliku til slagteriet i Narsaq (Kommuneplan ). Derudover er turisme en vigtig indtægtskilde i Igaliku. Turister kommer for at vandre, fiske og besøge eksempelvis Gardar-ruinerne, Kongevejen og kirken. Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Igaliku: Igaliku Bygdehotel: Bygdehotel ejes af Blue Ice Explorer og har otte dobbeltværelser og seks hytter med hver to sengepladser. Igaliku Bygdehotel er åbent fra midten af maj til midten af september. I yderperioderne (1. maj til 15. juni og 1. september til 1. oktober) kan virksomheder og større grupper booke hele bygdehotellet til møder, konferencer mm. Vanligvis er hotellet næsten helt booket i august, mens der resten af året altid er ledige værelser. Igaliku Café: Cafeen serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Derudover sælges: kaffe, te, hjemmebagt kage, chokolade og snacks, postkort, vandrekort og souvenirs. Gardar Hostel: Vandrehjemmet ejes af Blue Ice Explorer og der kan overnattes med egen sovepose. Der er 15 senge fordelt på dobbeltværelser og ét familierum. Vandrerhjemmet har køkkenfaciliteter. Det er næsten altid fuldt booket i august, mens der resten af året er ledige værelser. Gardar v/ Malene Egede's: tre udlejningshuse, to af disse ligger i Igaliku mens det sidste ligger 6 km ude af bygden 7.7 Qaqortoq Demografi Qaqortoq har oplevet en svag stigning i befolkningstallet gennem de seneste 25 år. I 1989 var der indbyggere og i 2014 var tallet steget til personer. Indbyggernes aldersfordeling har ikke ændret sig markant. Befolkningen i den arbejdsdygtige alder har været relativt stabil hvorimod antallet af indbyggere der er 66+ er steget og antallet af 0-15 årige er faldet (Grønlands Statistik). Der bor flere mænd end kvinder in Qaqortoq. Differencen mellem kønnene har siden 1989 varieret fra 112 til 221. I 2014 var der 118 flere mænd end kvinder bosat i Qaqortoq.

65 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Udvikling i befolkning i Qaqortoq, , mænd, kvinder og samlet befolkning Mænd Kvinder Samlet befolkning Figur 7.16: Udvikling i befolkning samt kønsfordeling i Qaqortoq gennem Kilde: Baseret på tal fra Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014 Qaqortoq har gennem de seneste 20 år oplever generelt en stor udskiftning i befolkningen, med en lille tendens til en større tilflytning end fraflytning med undtagelse af årene 1995, 1996, 2001 og 2010 (Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDBBAF3, 2014) Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Antallet af husholdninger i Qaqortoq er steget gennem de sidste tyve år, fra i 1994 til i Som grafen nedenfor viser, er antallet af husholdninger med en (1) person steget markant og antallet af husholdninger med to (2) personer er også steget. Derimod er øvrige størrelser af husholdninger forblevet relativt stabile.

66 Antal husholdninger Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Antal personer pr. husholdning, Figur 7.17: Antal personer pr. husholdning i Qaqortoq, Kilde: Grønlands statistik, BEDHUS2 Det stigende antal husstande betyder en overordnet mangel på boliger, og INI oplyser, at der generelt er venteliste for at få tildelt en lejebolig. Dette skyldes især, at der ved ledige boliger gives førsteret til personer som bor i bolig med skimmelsvamp eller når der er behov for personaleboliger. Transportmuligheder fra Qaqortoq Der er en havn og en helikopterlandingsplads i Qaqortoq. Qaqortoq s erhvervsliv er primært koncentreret omkring havnen, hvor alle fiskeriorienterede aktiviteter findes, samt Great Greenlands garveri og systue samt et par større entreprenørfirmaer. Der er tale om en meget tæt havn, hvor stort set alle funktioner er presset arealmæssigt. Derfor er der siden 2004 sket omfattende havneplanlægning, hvor kommunen, sammen med havnens brugere i Havnerådet, har udarbejdet skitseprojekter for forbedringer i havneområdet. Havnen sorterer under Selvstyret og gennemførelse af projekterne forudsætter Selvstyrefinansiering. Planerne indgår derfor i Kommunens finanslovsansøgninger. Projekterne rummer forbedrede ankomstmuligheder for krydstogtgæster, bedre læforhold i havnen, bedre løsningsfaciliteter for fiskeindustrien samt en atlantkaj der kan modtage større skibe (Kommuneplan ). Arctic Umiaq Line ligger til Qaqortoq en gang om ugen (på nær perioden fra 7. januar til 31. marts). Qaqortoq er den sydligste havn på ruten som i højsæsonen sejler helt til Ilulissat. Anden persontransport med skib og båd foregår med private operatører. Fra helikopterlandingspladser der daglige ruteflyvninger til en række sydgrønlandske byer og bydder. For at komme til Nuuk eller Kangerlussuaq flyves der med helikopter til Narsarsuaq og derfra videre med fly, transporttider kan ses i Tabel 7.19.

67 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 66 Tabel 7.19: Luft-transport til byer og bygder i Sydgrønland samt Nuuk og Kangerlussuaq Kilde: Air Greenland: Antal stop Minimum tid Alluitsupa 0 0t 15m Ammassivik 0 0t 15m Eqalugaasuit 0 0t 5m Kangerlussuaq 1 2t 40m Nanortalik 0 0t 30m Narsaq 0 0t 10m Nuuk 1 1t 55m Narsarsuaq 0 0t 20m Qassimiut 0 0t 25m Socio-økonomiske forhold Arbejdsmarked: I 2011 var der i en gennemsnitlig måned en beskæftigelse på personer beskæftiget i Qaqortoq distrikt (den tidligere Qaqortoq kommune). Den største sektor var offentlig administration og service som stod for 45 % af de besatte jobs, se Error! Reference source not found.. Hovedbeskæftigelse blandt fastboende i Qaqortoq, 2012 Øvrige brancher 14% Fiskeri, fangst og landbrug 8% Råstofudvinding 4% Bygge og anlæg 9% Offentlig administration og service 41% Handel 13% Transport 7% Hotel- og restauration 4% Figure 7.18 Hovedbeskæftigelsen blandt fastboende i Qaqortoq, 2011 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB4, 2014

68 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 67 Ledighedsprocenten i Qaqortoq distrikt lå i 2011 og 2012 på mellem 9,7 % og 14,4 % af arbejdsstyrken svarende til mellem 152 og 228 personer. Man kan i Qaqortoq distrikt se samme tendens for ledigheden som på landsplan, med flest ledige i vinterhalvåret og færrest ledige i sommerhalvåret, se Figur 7.6. Turisme: Følgende faciliteter/tur-arrangører findes i Qaqortoq: Hotel Qaqortoq: Hotel med plads til personer. Hotellet oplever stor stigning i efterspørgsel og har derfor planer om udvidelse ultimo Stigningen i efterspørgslen kan blandt andet begrundes med lukningen af Sømandshjemmet pr. marts Udvidelse af værelser og lejligheder vil øge kapaciteten med 50 % og herudover vil udvidelsen inkludere cafe, restaurant og kursusfaciliteter. Vandrehjemmet i Qaqortoq: Vandrehjemmet Siniffik-Inn har 12 værelser og i alt 39 sengepladser. Vandrehjemmet har oplevet vækst i antallet af reservationer i 2014, hvilket de begrunder med Sømandshjemmets lukning pr. marts Der foreligger planer om at udvide kapaciteten, men planerne er blandt andet afhængigt af den eventuelle lufthavnsflytning. Sulisartut Højskoliat: Højskolen driver et vandrehjem med 50 værelser med plads til 82 personer. Den gennemsnitlige belægning for året er 20 % med flest gæster i højsæsonen. Højskolen er aldrig fuldt booket. Højskolen arrangerer korte højskoleophold for turister på 7-10 dage for personer af gangen. Villarama: Privatejet hus med plads til 5 personer, som udlejes hele året. Udlejes både i længerevarende perioder og for kortere ophold. I sommerperioden udlejes huset oftest til turister. Den gennemsnitlige belægning er på 80 %. Wig-wam Accommodation: Privat person som udlejer 2 huse og et værelse med en samlet kapacitet på 12 personer. Lav efterspørgsel i vintermånederne, men fra april til oktober er belægningen på ca. 70 %. Der er planer om at udvide det ene hus med 2 værelser, som vil udvide den samlede kapacitet til 18 personer. Greenland Sagalands A/S: Turistvirksomhed placeret i Qaqortoq. Virksomheden udbyder bådture rundt i regionen, guidede ture på land, kulturelle arrangementer samt foredrag m.m. Derudover servicerer organisationen en række krydstogtsselskaber som anløber Qaqortoq. Infrastruktur I Qaqortoq findes følgende offentlige institutioner og uddannelsessteder: Folkeskolen Tasersuup Atuarfia (i 2011 havde skole 445 elever fordelt på 27 klasser) Specialskolen Campus Kujalleq (Gymnasium, Handelsskole og HHX), med over 400 studerende Forberedelsesskolen Piareersarfik Fire daginstitutioner (kombineret vuggestue og børnehave) Alderdomshjemmet Ajasivarsik

69 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Narsaq Elproduktionen til Qaqortoq foregår på vandkraftværket i Qorlortorsuaq, og føres til byen gennem både kabel-og luftledningsnet. Fjernvarmenettet i Qaqortoq udbygges løbende, dog har de fleste fritliggende boliger stadig eget oliefyr til varmeforsyning. Varmeforsyningen til fjernvarmenettet kommer fra et oliefyret varmeværk som suppleres af restvarme fra forbrændingsanlæg. På varmeværket findes også en elektrokedel som forsynes af CO 2 neutral vandkraft (Kommuneplanen ). Qaqortoq har et nyligt renoveret vandværk som har en maksimumskapacitet på m 3 per døgn, hvilket er tilstrækkeligt til byens nuværende forbrug. Byen forsynes med vand gennem præ-isolerede ledninger om sommeren og gennem præ-isolerede, elfrostsikrede ledninger om vinteren. 41 hustande får leveret vand af tankvogne om vinteren. I Qaqortoq ligger Regionssygehuset med sygepleje, sengeafdeling, laboratorie, jordmoder, sundhedspleje, hjemmesygepleje og fysioterapi. Herudover er der en tandklinik ( Demografi Narsaq har gennem de seneste 25 år oplevet en svag nedgang i befolkningstallet. I 1989 var der indbyggere i Narsaq og i 2014 var tallet faldet til personer. Gennem de seneste 10 år har man observeret et fald i andelen af befolkningen som er i den arbejdsdygtige alder hvorimod antallet af indbyggere der er 66+ er steget og antallet af 0-15 årige er faldet (Grønlands Statistik). Det vurderes at den svage nedgang i befolkningstallet skyldes at befolkningen i den fødedygtige alder har været faldende samt at erhvervsgrundlaget de seneste år er blevet forringet (Kommuneplanen ).

70 Antal personer Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 69 Udvikling i befolkning i Narsaq, , mænd, kvinder og samlet befolkning Mænd Kvinder Samlet befolkning Figure 7.19: Udvikling i befolkning samt kønsfordeling i Narsaq gennem Kilde: Baseret på tal fra Grønlands statistik, Statistikbanken, BEDST4, 2014 Der er en mindre overvægt af mænd i forhold til kvinder i Narsaq. Differencen mellem kønnene har siden 1989 varieret mellem 37 og 126. I 2014 var der 66 flere mænd end kvinder bosat i Narsaq. En faldende andel af Narsaq s befolkning er født uden for Grønland (Grønlands Statistik) Samfundsmæssig og kulturel trivsel for lokalsamfundet Antallet af husholdninger i Narsaq er faldet gennem de sidste tyve år, fra 800 i 1994 til 626 i Som grafen nedenfor viser, er antallet af husholdninger med en (1) person faldet mens de øvrige størrelser af husholdninger er forblevet relativt stabile.

71 Antal husholdninger Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Antal personer pr. husholdning, pers. 2 pers. 3 pers. 4 pers. 5 pers. 6+ pers Figur 7.20: Antal personer pr. husholdning i Narsaq, Kilde: Grønlands statistik, BEDHUS2 Per 1. januar 2010 var der 761 boliger i Narsaq. Heraf var ca. 40% enfamiliehuse, 20% kæde-og rækkehuse og de resterende ca. 40% etagehuse. På trods af det faldende befolkningstal har boligbyggeriet i byen ligget på omkring 2-4 boliger om året, baggrunden for denne vækst har primært været behovet for større boliger samt erstatningsbyggeri for nedslidte boliger (Kommuneplanen ). Transportmuligheder fra Narsaq Der er en havn og en helikopterlandingsplads i Narsaq. Arctic Umiaq Line ligger til i Narsaq en gang om ugen (på nær perioden fra 7. januar til 31. marts). Anden persontransport med skib og båd foregår med private operatører. Der er normalt 4 ugentlige afgange til Narsarsuaq og Qaqortoq fra Narsaq med Air Greenlands helikopter. For at komme til Nuuk eller Kangerlussuaq flyves der med helikopter til Narsarsuaq og derfra videre med fly. Havnen er central for Narsaq med en anløbsplads i bugten oprettet i De fødevarebaserede erhverv har deres kerneområder omkring havnen med byens slagteri og fiskeindustrien. Herudover er havnen i Narsaq central for Royal Arctic Lines containerhåndtering. I Kommuneplanen anses Narsaq til at være godt rystet til nye råstofbaserede udviklingsmuligheder og identificeres som Sydgrønlands mulige fremtidige off-shore havn (Kommuneplanen ) Socio-økonomiske forhold Infrastruktur:

72 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 71 Narsaq er opbygget som en centerstruktur. Med en bymidte med flere butikker, administrative funktioner, institutioner, en skole, et sygehus, et alderdomshjem og en kirke. Herudover er der 3 lokale centerdannelser i hhv. vest, nordvest og øst. Byens skole, Narsaq Atuarfia havde i klasser med samlet 243 elever. I Kommuneplanen er der planlagt en renovering af skolen. Der er herudover placeret tre ungdomsuddannelser i Narsaq; Introduktionsskolen Piareersarfik, Regionsskole Syd for Byggeri og Anlæg, samt levnedsmiddelskolen Inuili (Kommuneplanen ). Sygehuset i Narsaq dækker et sundhedsdistrikt for ca mennesker med sengeafdeling, lægekonsultation, skadestue, jordmoder, laboratorie og røntgenrum ( Herudover har byen en tandklinik ( Elforsyningen til Narsaq foretages af Nukissiorfiit og bliver leveret fra vandkraftværket i Qorlortorsuaq. Narsaq har et vandværk med stor kapacitet og i perioder med lav vanføring i elvene suppleres forsyningen fra et vandreservoir beliggende i udkanten af byen. Kommunen varetager dag-og natrenovationen i Narsaq (Kommuneplanen ). Arbejdsmarked: I 2012 var der i gennemsnit en gennemsnitlig beskæftigelse på 742 personer per måned i Narsaq. Den største sektor var offentlig administration og service som stod for 41 % af de besatte jobs, se Figur Hovedbeskæftigelse blandt fastboende i Narsaq, 2012 Øvrige brancher 7% Fiskeri, fangst og landbrug 12% Råstofudvinding 2% Bygge- & anlægssektoren 5% Offentlig administration og service 41% Transport 19% Handel 11% Hotel- og restauration 3% Figur 7.21: Hovedbeskæftigelsen blandt fastboende i Narsaq, 2012 Kilde: Grønlands Statistik, statistikbanken, ARDBFB4, 2014 Den kvartalsvise ledighedsprocenten i Narsaq lå i 2011 og 2012 på mellem 10,5 % og 20,4 % af arbejdsstyrken svarende til mellem 71 og 142 personer. Generelt er ledigheden blandt de fastboende kvinder lavere end ledigheden blandt de fastboende mænd. (Grønlands Statistik, 2014)

73 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 72 Turisme Følgende faciliteter findes i Narsaq: Narsaq Museum: Historiske bygninger med udstillinger omhandlende regionen. Museet indeholder bl.a. en gamle købmandsbutik, digterpræsten Henrik Lunds hus og Frederik Høeghs gamle trykkeri. Museet er åbent fra maj til september. Narsaq Turistinformation: Blue Ice Explorer driver den lokale turistinformation i byen. Her sælges kort over området, bøger, CD er, kunsthåndværk og andre souvenirs. Turistinformationen har åbent fra 1. juni til 30. september. Hotel Narsaq: Hotel ejet af Hotel Narsaq Group. Hotellet har både enkelt og dobbelt værelser, nogle med eget toilet/bad og andre med fælles faciliteter. Værelserne uden toilet/bad har egen håndvask. Alle værelser har eget tv, køleskab og opbevaringsboks. Hotellet har desuden en restaurant, Restaurant Klara, som serverer morgenmad og aftensmad, samt Café Narsaq, som servere lettere retter. Guesthouse Niviarsiaq: Ejes af Hotel Narsaq Group og består af et vandrehjem og et guesthouse. Vandrehjemmet har 4-sengs-, dobbelt- og enkeltpersonsværelser. Gæsterne har adgang til tre fælles bad/toiletter, køkken og spisesal/tv-stue. Guesthouset har dobbelt- og enkeltværelser med tv på alle værelser. Morgenmaden serveres på Restaurant Klara på Hotel Narsaq. Gedebakken lejligheder: De fire lejligheder ejes af Hotel Narsaq Group. Hver lejlighed er beregnet til to personer og har eget badeværelse, tekøkken og tv. Morgenmaden serveres på Restaurant Klara på Hotel Narsaq. Hotel Inuili: Hotel- og kokkeskolelejlighederne udlejes af Hotel Narsaq Group fra midten af juni til slutningen af juli. Stedet består af to bygninger fra 2011 med i alt 8 lejligheder. Gæsterne har adgang til et stort fælles opholdsrum, en spisestue og et køkken. Lejlighederne er indrettet med 2 værelser og et bad, samt toilet. Efter behov kan værelserne udlejes som enkelt- eller dobbeltværelser. Narsaq Farm House, Bed & Breakfast: Vandrehjemmet er en tidligere minkfarm som er placeret lidt uden for byen. Der forefindes både værelser med delt bad/toilet på gangen og dobbeltværelser med eget toilet. Det er muligt at campere med eget telt og bruge vandrehjemmets faciliteter. Narsaq Youth Hostel. Vandrehjem med 10 4-sengs værelser med adgang til delte badeværelser, fælles opholdsrum og køkken. Silamut House Rental: Privatejet hus som udlejes på ugebasis hele året. Huset er 27 m2 og indeholder et opholdsrum med en sovesofa til 2 personer. Huset indeholder herudover et fuldt udstyret køkken med gaskomfur og ovn, samt et toilet.

74 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 73 8 ANALYSE AF SCENARIER OG POTENTIELLE PÅVIRKNINGER 8.1 Opsummering af potentielle påvirkninger Dette kapitel beskriver vurderingen af potentielle påvirkninger af etablering af lufthavn ved Qaqortoq. De vigtigste kategorier som forventes påvirket af projektet er: Beskæftigelse og Erhvervsliv Uddannelse Offentlig service og økonomi Udviklingsplaner Sociale forhold Sundhedsforhold Kultur- og naturværdier Vurderingen er for alle kategorier foretaget for de to scenarier: 3. Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører 4. Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til helikopterlandingsplads, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten For hver kategori er positive og/eller negative påvirkninger identificeret, beskrevet og evalueret. Evalueringen er baseret på en vurderingen af størrelsen af påvirkningen (meget høj, høj, moderat, lav) samt en vurdering af sandsynligheden for, at påvirkningen vil finde sted (meget sandsynlig, sandsynlig, mindre sandsynlig og ikke sandsynlig). Ved at kombinere påvirkningens størrelse og sandsynligheden for at den opstår, fås en samlet evaluering af påvirkningen som enten er positiv eller negativ og henholdsvis høj, større, mindre eller ubetydelig. Kvalificeringen af påvirkningen er i teksten angivet med store bogstave (HØJ, STØRRE, MINDRE eller UBETYDELIG). Resultatet af vurderingen for hver kategori er præsenteret ved brug af følgende farvekoder der viser kvalificeringen af påvirkningen.

75 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 74 Et resume af de primære påvirkninger af projektet præsenteres efter hvert afsnit i tabelform. Afhjælpende tiltag er identificeret for negative påvirkninger, der vurderes at være af en størrelsesorden, der kræver afhjælpning (MINDRE, STØRRE og HØJ) for at afhjælpe eller fjerne sådanne påvirkninger. Der er endvidere forslået tiltag for at maksimere de positive påvirkninger (mulighederne). En opsummering af de primære påvirkninger både før og efter foreslåede afhjælpende tiltag, præsenteres i tabel 8.1

76 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Tabel 8.1: Opsummering af de primære påvirkninger før og efter afhjælpende tiltag 75 Scenarie 1 Scenarie 2 Aspekter Kilde til potentiel påvirkning Før afhjælpende tiltag Efter afhjælpende tiltag Før afhjælpende tiltag Efter afhjælpende tiltag Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift Anlæg Drift BESKÆFTIGELSE OG ERHVERVSLIV 1. Direkte beskæftigelse Anlæg af lufthavn ved Qaqortoq vil bidrage med arbejdspladser i anlægsfasen, mens driften af en lufthavn med en banelængde på m vil betyde et fald i den direkte beskæftigelse ved lufthavnen ved Qaqortoq i forhold til den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. 2. Bygge og anlæg Anlæg af lufthavn ved Qaqortoq vil have positive betydning for lokale entreprenører. 3. Turisme Anlæggelse af en m bane vil betyde en lukning af den direkte beflyvning fra Danmark hvilket Transport Kommissionen og Visit Greenland har vurderet vil medføre et fald i turismen på 19-30%. Høj Større Høj Større Større Mindre Høj Mindre Større Mindre Høj Mindre Ingen Større Ingen Mindre Ingen Større Ingen Mindre 4. Fødevareproduktion 5. Fårehold Flytningen af lufthavnen vurderes ikke at påvirke produktion og salg af Sydgrønlandske fødevarer som primært transporteres med skib. Der er dog vurderet en mindre positiv betydning i anlægsfasen pga. en mulig højere afsætning af lokale fødevarer. Flytning af lufthavnen vil ikke påvirke fåreholderne i området forhold til deres primære produktion. Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig

77 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Større 6. Råstofindustrien Flytningen af lufthaven vil ikke påvirke TANBREEZ medmindre der etableres kemisk anlæg. Flytning af lufthavnen vil påvirke Greenland Minerals and Energy, pga. begrænsningen af muligheden for flyvninger med større jetmaskiner. Ubetydelig Ubetydelig Større Mindre Ubetydelig 76 Ubetydelig Mindre UDDANNELSE 7. Uddannelse Uddannelsesinstitutionerne vil opleve en mindre, positiv påvirkning, primært i forhold til forbedring i adgangen til transport til/fra Qaqortoq. Ubetydelig Mindre Mindre Mindre Ubetydelig Mindre Mindre Mindre OFFENTLIG SERVICE OG ØKONOMI Flytning af lufthavnen vil have en positiv påvirkning på de offentlige udgifter. Større Større Større 8. Offentlig service og økonomi Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Større UDVIKLINGSPLANER 9. Udviklingsplaner Flytning af lufthavnen vil ikke påvirke de kommunale udviklingsplaner for eksempelvis udbygning af Qaqortoq. Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig SOCIALE FORHOLD 10. Genbosættelser 11. Udsatte grupper 12. Sociale konflikter SUNDHEDSFORHOLD Lukning af Narsarsuaq vil have negativ påvirkning i forbindelse med genbosættelse af beboerne. Ved en nedgradering af Narsarsuaq vil der ligeledes være en negativ påvirkning, da mange familier vil miste deres livsgrundlag og være nødsaget til at fraflytte Narsarsuaq. Udsatte grupper vil opleve en mindre negativ påvirkning primært relateret til uvished omkring egen livssituation. Genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq vil øge risiko for sociale konflikter i forbindelse tildeling af bolig og øget konkurrence omkring jobs i lokalsamfundet. Større Høj Mindre Høj Mindre Høj Mindre Større Mindre Mindre Ubetydelig Mindre Mindre Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Mindre Mindre Ubetydelig Ubetydelidelig Ubety- Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig

78 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 13. Sundhed Påvirkningen på sundhed vil være positiv for beboere der genbosættes i Qaqortoq og for patienttransporten generelt. For fåreholderne og beboerne i Narsarsuaq (scenarie 2) vil der være en negativ påvirkning i forhold til forringelse i adgang til sundhedsfaciliteter. Større Ubetydelig Ubetydelig Større Mindre Ubetydelig 77 Ubetydelig Større KULTUR- OG NATURVÆRDIER 14. Traditionelle levevilkår Der vil ikke være nogen betydelig påvirkning af fiskeri, fangst og jagt i området. Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig Ubetydelig

79 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Beskæftigelse og erhvervsliv Anlæg af en lufthavn ved Qaqortoq og nedgradering eller lukning af lufthavnen in Narsarsuaq vil betyde påvirkninger på beskæftigelse og erhvervsliv. Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked har udarbejdet en beskæftigelsesstrategi for Grønland Visionen for beskæftigelsesstrategien er et land et arbejdsmarked, og strategien efterstræber, at der skabes et nationalt arbejdsmarked hvor arbejdstagere er fagligt og geografisk mobile, samt at de beskæftigelsesrettede indsatser som Grønlands Selvstyre og kommunerne arbejder med fremmer den nationale beskæftigelse. Strategiens målsætning er at halvere ledigheden inden For at opnå målsætningen er der identificeret en række beskæftigelsesfremmende initiativer med fokus på mobilitet, kompetenceudvikling og effektiv administration af udefrakommende arbejdskraft. Dette afsnit indledes med en økonomisk vurdering af ændringerne i antallet af beskæftigede og økonomiske konsekvenser af de to scenarier. Beregningerne er lavet i en regional input-output model (Grønlandsmodellen), som er udviklet til brug for projektet, se bilag 2. Herefter beskrives påvirkningerne på de erhverv, som under scoping fasen blev identificeret som potentielt påvirkede af projektet: Direkte beskæftigelse ved lufthavn (inklusive anlæg og nedrivning) Lokale påvirkninger af bygge og anlæg Turisme Fødevareproduktion Fårehold Råstofindustrien Økonomisk vurdering Grønlandsmodellen er blevet brugt til at beregne de økonomiske effekter af beskæftigelse ved de to scenarier i henholdsvis anlægsfasen, ibrugtagningsfasen og driftsfasen, baseret på de forventede direkte positive og negative ændringer i antallet af arbejdspladser i sektorerne turisme, bygge- og anlæg samt transporterhvervet. Tabel 8.2 viser de økonomiske påvirkninger ved de to scenarier, sammenlignet med den nuværende situation. Resultaterne er opgjort i henholdsvis arbejdspladser, indkomstskabelse, skatter og produktionsværdi. Det skal understreges, at de identificerede effekter baseres på en alt andet lige betragtning, hvilket vil sige, at resultaterne antager, at alle andre forhold i Sydgrønland (erhvervspolitikker, beskæftigelses-strategier etc.) ikke ændres i forhold til de nuværende. Forudsætninger for beregninger af scenarie 1: Anlægsfasen Anlægsfasen omfatter perioden, hvor den nye lufthavn ved Qaqortoq bygges samtidig med, at al flytrafik vil foregå som hidtil. Der forventes positive effekter på beskæftigelsen i Qaqortoq i forbindelse med anlægsarbejdet.

80 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 79 For at beregne effekterne af anlægsfasen er det estimeret, hvor mange beskæftigede (mandeår), der vil anvendes til anlæggelse af lufthavnen. For lufthavnen ved Qaqortoq med en valgt placering efter løsning 2 er det anslåede anlægsbeløb sat til mellem DKK 361 og 520 mio. alt efter den valgte banekonfiguration. Heraf udgør anlægsarbejder mellem DKK 209 og 329 mio. af den samlede sum (Departementet for Sundhed og Infrastruktur, 2013). I modellen er middelværdien af disse beløb benyttet, DKK 269 mio. Tidligere beregninger peger på, at en investering på 1 million kroner vil medføre en direkte effekt i bygge- og anlægssektoren på 1,43 mandeår i 2012 priser (Winther, 2002). Ved brug af det tidligere beregnede overslag til anlæg af lufthavn på DKK 269 mio. er den direkte effekt dermed estimeret til 385 mandeår over en anlægsfase på tre år. Det vurderes, at dette er det bedste skøn på en given direkte beskæftigelseseffekt for opførelsen af den nye regionale lufthavn ved Qaqortoq. Dertil skal det bemærkes, at der i tidligere beregninger ikke er inkluderet mulig vejudbygning, hoteller eller elværk i anlægsoverslager. Derfor er disse posteringer heller ikke inkluderet i nærværende analyse. I anlægsfasen forventes ingen direkte effekter på turisme og transporterhvervene. Ibrugtagningsfasen Det forventes i denne fase, at der i en periode vil være brug for mere arbejdskraft end i hhv. den nye lufthavn ved Qaqortoq og den eksisterende lufthavn, idet: Driften af den nye lufthavn først skal effektiviseres Den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq skal nedlægges og bygninger mv. skal nedrives For nedlæggelse af Narsarsuaq lufthavn er der tidligere anslået en omkostning på DKK 25,6 mio. (2012-prisniveau) 3. Anvendes anlægsoverslaget fra Departementet for Sundhed og Infrastruktur (2013) og relationen mellem DKK 1 mio. i anlægssum og 1,43 mandeår, er et forsigtigt skøn på en direkte beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren 37 mandeår. Yderligere skal nedrivningen af bygden medtages i dette scenario. Nedrivningen af de 160 boliger (2010 tal) (Transportkommissionen, 2011) skønnes at ville aflede ca. 18,5 mandeårs beskæftigelse i bygge- og anlægssektoren. I ibrugtagningsfasen forventes ingen direkte effekter på turisme og transporterhvervene. Driftsfasen En lukning af lufthavnen i Narsarsuaq betyder samtidig en nedlæggelse af samtlige Mitterfeqarfiits arbejdspladser i bygden. Som det ses i kapitel 7.4 har Mittarfeqarfiit i dag 67 ansatte samt 9 elever og lærlinge i Narsarsuaq. Air Greenland har mellem 12 og 14 ansatte samt 1 elev, i beregningerne eri inkluderet en reduktion på 12 ansatte. Yderligere vil den nuværende helikopterlandingsplads i Qaqortoq lukkes, hvilket vil betyde en reduktion i antallet af arbejdspladser på 7 personer (Air Greenland). 3 Ved nedlæggelse af lufthavnen i Narsarsuaq forudsættes det, at alle bygninger, installationer og anlæg over jorden fjernes. Selve banen, veje, havnen og nedgravede ledninger og kabler forudsættes at blive liggende. Nedlukningen inkluderer desuden en miljøoprydning med fjernelse af olieprodukter og kemikalier (Transportkommissionen, 2011).

81 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 80 Ved en lufthavn på 1199 m i Qaqortoq forventer Mitterfeqarfiit at have brug for 14 ansatte og Air Greenland 13 ansatte. Samlet vil de to transportaktører nedlægge 86 arbejdspladser og oprette 27, svarende til et fald på 59 arbejdspladser. For turismesektoren forventes et fald i antallet af turister på 19 % (transportkommissionen, 2011). Omregnes de færre overnatninger til antal beskæftigede svarer dette til ca. 19 personer færre beskæftigede i turismesektoren end i dag. Der forventes ingen væsentlige påvirkninger af bygge- og anlægserhvervet i driftsfasen. I Scenarie 1 forventes den direkte beskæftigelse i Sydgrønland i sektorerne byggeog anlæg, turisme og transport at blive påvirket. Der forventes en positiv effekt i anlægsfasen, mens opførelsen af en mindre lufthavn i regionen vil betyde en negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen og driftsfasen. Forudsætninger for beregninger af scenarie 2: Anlægsfasen Anlægsfasen vurderes at være uændret i forhold til scenarie 1, således at også de afledte effekter på beskæftigelse, produktion mm. skønnes at være uændret. Ibrugtagningsfasen I modsætning til scenarie 1, vil lufthavnen i Narsarsuaq bevares som helikopterlandingsplads og dermed ikke nedrives. Lufthavnens nuværende drift vil blive bibeholdt indtil den nye lufthavn ved Qaqortoq tages i brug. Det antages at der ikke skal foretages anlægsarbejder i forbindelse med nedgraderingen af Narsarsuaq lufthavn til en helikopterlandingsplads, da de eksisterende bygninger kan bruges til andre formål. Driftsfasen Driftsfasen forventes at påvirke den direkte beskæftigelse som under scenarie 1, dog vil etableringen af en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq have en positive påvirkning på beskæftigelsen. Air Greenland forventer to ansatte på en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. I Scenarie 2 forventes den direkte beskæftigelse i Sydgrønland i sektorerne byggeog anlæg, turisme og transport at blive påvirket. Der forventes en positiv effekt i anlægsfasen, mens opførelsen af en mindre lufthavn i regionen vil betyde en negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen og driftsfasen. Sammenlignet med scenarie 1 vil der være en større negativ påvirkning i ibrugtagningsfasen, da ikke vil ansættes byggeog anlægsfolk til lukning af bygden. Tabel 8.2: Resultater af modelarbejdet. Beregningerne er beregnet i en input-output model baseret på data fra Grønlands Statistik, 2014 og antagelser over anlægssummer og antal beskæftiget oplyst af relevante kilder.

82 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 81 Anlægsfase Indkøringsfase Driftsfase Scenario 1 Scenario 2 Scenario 1 Scenario 2 Scenario 1 Scenario 2 Direkte, antal personer ,5-68, Indirekte, antal personer ,2-2,5-2,9-2.5 Inducerede, antal personer ,5-4,0-3.5 Total beskæftigelse, antal personer Indkomstskabelse ,8-74,2-85,1-74,2 Direkte, DKK mio ,8-18,2-20,7-18,2 Indirekte, DKK mio ,8-1,8-2,1-1,8 Inducerede, DKK mio ,2-2,2-2,5-2,2 Total indkomstskabelse (Bruttoværditilvækst), DKK mio. Skatter 245,8 245,8 27,8-22,2-25,8-22,2 Direkte, DKK mio ,3-3,5-3,9-3.5 Indirekte, DKK mio ,4-0,4-0,5-0,4 Inducerede, DKK mio ,5-0,5-0,6-0,5 Totale Skatter, DKK mio. 56,3 56,3 7,3-4,4-4,9-4,4 Produktionsværdi Direkte, DKK mio ,2 --52,0-59,3-52,0 Indirekte, DKK mio ,6-3,6-4,2-3,6 Inducerede, DKK mio ,2-4,2-4,9-4,2 Totale produktionsværdi, DKK mio. 319,0 319,0 0,6-59,9-698,4-59,9 Anlæg af vej og færgeleje med forbindelse til Narsaq Hvis der i tillæg til opførelsen af en lufthavn i Qaqortoq bliver anlagt en vej og etableret et færgeleje nord for lufthavnen med forbindelse til Narsaq vil dette medføre yderligere økonomiske påvirkninger end de som er beskrevet ovenfor. Der skelnes mellem to typer af vej- og færgeleje, afhængigt af om der opføres en forbindelse med bilfærge eller passagerfærge. Vej- og færgeleje kan opføres både i scenarie 1 og scenarie 2. I anlægsfasen vil opførelsen medføre yderligere anlægsomkostninger og deraf yderligere arbejdspladser i bygge- og anlægsbranchen. I driftsfasen vil forbindelsen betyde at de nuværende regulære helikopterafgange fra og til Narsaq lukkes, hvilket vil have en lille negativ påvirkning på beskæftigelsen (4 personer), mens der vil være en positiv påvirkning på beskæftigelsen fra de arbejdspladser der opstår til drift af færgen. Der forventes ingen direkte effekt på turisme sektoren som følge af den ekstra vej- og færgeforbindelse. Følgende anlægsomkostninger er beregnet for de to typer af forbindelser (Departementet for Sundhed og Infrastruktur, 2013): Vej- og færgeleje med bilfærge: DKK 180 mio.

83 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 82 Vej- og færgeleje med passagerfærge: DKK 108 mio. Ved at bruge samme omregningsmetoder som i ovenstående afsnit svarer dette til 89 mandeår i anlægsfasen for bilfærge og 52 mandeår for driftsfasen. Ud over de direkte beskæftigede i bygge- og anlægssektoren vil anlægget medføre indirekte og induceret beskæftigelse, samlet set vil disse afledte arbejdspladser svare til 36 mandeår for en forbindelse med bilfærge og 20 mandeår for en forbindelse med passagerfærge. Den direkte påvirkning på arbejdspladser i transportsektoren vil kunne observeres i driftsfasen hvor regulære flyvninger til og fra helikopterlandingspladsen i Narsaq vil stoppe og der derfor ikke længere vil være de 4 stillinger Air Greenland har besat ved landingspladsen i dag (Air Greenland). Modsat vil færgeforbindelsen skabe beskæftigelse, i et overslag lavet af Mittarfeqarfiit i 2004 er det vurderet at der vil blive beskæftiget 6 personer ved en bilfærgeforbindelse og 3 personer ved en passagerfærgeforbindelse (Trafikanlæg, anlægsbeskrivelse og overslag, 2004) Direkte Beskæftigelse ved lufthavnen Dette afsnit fokuserer udelukkende på påvirkninger i forhold til den direkte beskæftigelse i forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq, dvs. beskæftigelse i forbindelse med anlæg og drift af lufthavnen. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil påvirke beskæftigelsen både i anlægsfasen, i ibrugtagningsfasen og drifts fasen. Anlægsfasen Der kan forventes positive påvirkning af beskæftigelsen i Qaqortoq i forbindelse med anlægsarbejdet. Den forventede beskæftigelse er estimeret til 385 mandeår, baseret på den anslåede anlægssum som beskrevet i afsnit 9.2. Påvirkningerne i anlægsfasen vil være ens for scenarie 1 og scenarie 2. Den direkte effekt på det lokale erhvervsliv er vurderet i afsnit Bygge og anlægs sektoren. Ibrugtagningsfasen Beskæftigelsesbehovet ved nedlæggelse af Narsarsuaq er estimeret ud fra anslåede omkostninger i forbindelse med lufthavnsbygninger. I scenarie 1 vil der desuden være øget beskæftigelse i forbindelse med nedrivning af bygden, som beskrevet i afsnit 9.2. I scenarie 2, vil Narsarsuaq nedgraderes til helikopterlandingsplads og dermed ikke nedrives. Det antages at der ikke vil være omkostninger og dermed beskæftigelsesbehov ved en nedgradering af Narsarsuaq. Lufthavnens nuværende drift vil blive bibeholdt indtil den nye lufthavn og helikopterlandingsplads Qaqortoq tages i brug. Det samlede beskæftigelsesbehov forventes dermed at være højere i scenarie 1 end i scenarie 2, idet bygden i scenarie 1 nedrives og lufthavnen fjernes.

84 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 83 Driftsfasen I forbindelse med lukning af Narsarsuaq vil beskæftigelsesmulighederne blive flyttet til Qaqortoq. Dog vil etablering af en lufthavn med en bane længde på meter betyde mindre belægning og dermed også mindre behov for lufthavnsmedarbejdere i Qaqortoq (Mittarfeqarfiit). Behovet for færre medarbejdere ved en lufthavn ved Qaqortoq med mindre belægning vil afspejle sig i alle funktioner fra service og support til beredskab, hvor behovet også vil være mindre i Qaqortoq end det er i dag i Narsarsuaq (Air Greenland). Mittarfeqarfiit skønner, at 12 personer vil være ansat i lufthavnen ved Qaqortoq når denne er i drift, mod nuværende 17personer ansat i lufthavnen i Narsarsuaq i dag. Yderligere forventes det, at den nuværende helikopterlandingsplads i Qaqortoq lukkes, hvilket vilbetyde en yderligerereduktion med 7 personer der i dag er beskæftigede ved drift af helikopterlandingspladsen i Qaqortoq(Air Greenland). Der eksisterer i dag en række arbejdspladser i Narsarsuaq i relation til lufthavnsdriften, især drift af hotellet og en række tekniske service funktioner inden for VVS, elektricitet, mekaniker og lignende. Mittarfeqarfiit har i dag 50 ansatte i Narsarsuaq i disse funktioner. Ved scenarie 1 vil disse arbejdspladser nedlægges, mens der ved scenarie 2 fortsat vil være et mindsket behov for de tekniske service funktioner til fortsat drift af bygden. Med en nedgradering af Narsarsuaq til en helikopterlandingsplads og fortsat servicering af Narsarsuaq som bygd, vil der fortsat være behov for vedligehold af vandforsyning og elværk (Mittarfeqarfiit). Driften af en helikopterlandingsplads kræver betydelig mindre bemanding end lufthavnen i Narsarsuaq, men vil fortsat betyde fastholdelse af arbejdspladser i bygden. Dog forventes det at der vil være få højtlønnede som vil blive tilbage efter en nedgradering (KANOKUKA). For dem som bliver tilbage i bygden (eksempelvis de nærliggende fåreholdssteder), vil det dog have stor betydning at der fortsat er en helikopterlandingsplads og servicering. DIREKTE BESKÆFTIGELSE Påvirkningens natur og type: Påvirkningen på projektet vil være positiv og direkte i anlægsfasen, mens den i ibrugtagningsfasen og drift fasen vil være negativ og direkte. Beskrivelse: Projektet vurderes at bidrage til beskæftigelsen i anlægsfasen, mens det i drifts fasen vil have en negativ påvirkning, da en mindre lufthavn ved Qaqortoq ikke vil beskæftige samme antal som i dag er beskæftiget ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Mittarfeqarfiit har i dag 67 personer og Air Greenland 12 personer ansat ved lufthavnen i Narsarsuaq. Påvirkede befolkningsgruppe: Ansatte ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq og relaterede funktioner Potentielt beskæftigede i anlæg og drift af en ny lufthavn ved Qaqortoq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Ibrugtagning Driftsfasen Anlægsfasen Ibrugtagning Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Høj/ Meget Sandsynlig Lav/ Sandsynlig Høj/ Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til HØJ i anlægsfasen men STØRRE i driftsfasen da det samlede antal Høj/ Meget Sandsynlig Moderat/ Sandsynlig Høj/ Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til HØJ i anlægsfasen men STØRRE i driftsfasen da det samlede antal

85 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 84 beskæftigede ved lufthavnen forventes at være betydelig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. beskæftigede ved lufthavnen forventes at være væsentlig mindre end ved den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq. Etablering af helikopterlandingsplads i Narsarsuaq forventes kun at give yderligere beskæftigelse til meget få personer. Afhjælpende tiltag: Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qaqortoq, allerede i anlægsfasen eller tidligere Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2) Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Påvirkning efter afhjælpende tiltag Høj/Meget Sandsynlig Lav/ Sandsynlig Høj/ Mindre Sandsynlig Høj/Meget Sandsynlig Moderat/ Sandsynlig Høj/ Mindre Sandsynlig De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indvirkning på antallet af arbejdspladser. De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indvirkning på antallet af arbejdspladser Bygge og anlæg Der findes i dag en række mindre lokale virksomheder i Qaqortoq, som vil kunne bidrage til etablering af en lufthavn ved Qaqortoq. Det forventes dog at en lufthavnsentreprise af denne størrelse (kontraktsum på flere hundrede DKK mio.) vil nødvendiggøre udefrakommende entreprenører og anlægstekniske ressourcer. Mindre lokale virksomheder kan inddrages som underentreprenører på de store entrepriser eller som fagentreprenører på f.eks. terminal- og garagebygning mm. ligesom lokale anlægsentreprenører kan påtage sig udførelsen af vejforbindelsen mellem Qaqortoq og den nye lufthavn. En afgørende faktor for inddragelse af lokale virksomheder er, at lufthavnsopgaven udbydes i mindre entrepriser, som muliggør, at mindre entreprenører enkeltvis eller i partnerskaber kan byde på opgaven. En anden mulighed for de lokale entreprenører er at indgå i konsortium aftaler som underentreprenører til udefrakommende kapital- og ressourcestærke entreprenører. Beskæftigelseseffekten af nedlæggelse af Narsarsuaq lufthavn og nedrivning af bygden (scenarie 1) er medtaget i afsnit som direkte beskæftigelse. Det forventes dog, at denne opgave vil blive varetaget af lokale entreprenører og dermed vurderes som en positiv påvirkning under dette afsnit. Etablering af vej og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen vil yderligere have en positiv effekt på beskæftigelsen i bygge og anlægssektoren, da dette anlægsarbejde forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. BYGGE OG ANLÆG Påvirkningens natur og type: Påvirkning på bygge- og anlægssektoren vil være positiv og direkte. Beskrivelse: Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil indeholde en række opgaver, som vil kunne løses af lokale entreprenører. Dette gælder særligt etablering af terminal og garageanlæg, anlæggelse af

86 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 85 vej fra Qaqortoq til lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq bygd (scenarie 1). Ligeledes vil anlæg af vej og et ny anlagt færgeleje kunne varetages af lokale entreprenører. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række lokale virksomheder, som kan involveres i anlæg af lufthavn i Qaqortoq, samt etablering af vej og færgeleje nord for denne, herunder: LNS Greenland A/S, Nørskov Gruppen Aps, Permagreen Grønland A/S og Qaqortoq Entreprenørforretning Aps. Påvirkede befolkningsgruppe: Virksomheder og beskæftigede i bygge og anlægssektoren, primært i Qaqortoq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkningen inden tiltag: Høj/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægsfasen da dele af anlægsarbejdet af den nye ikke ske en nedrivning af Narsarsuaq. Uændret i forhold til scenarie 1. Dog vil der lufthavn ved Qaqortoq samt anlæg af vej og ny færgeleje forventes at kunne varetages af lokale entreprenører. I driftsfasen er påvirkningen vurderet til MINDRE da behovet for vedligehold vil være på niveau med eller endog mindre end det nuværende for driften af lufthavnen i Narsarsuaq. Derudover vil der være behov for lokale entreprenører til vedligeholdelse af vej fra Qaqortoq til færgeleje via lufthavnen, samt nedrivning af Narsarsuaq. Tiltag: Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører Etablering af samarbejdsaftaler med udefra kommende entreprenører som konsortium partner eller underentreprenører Påvirkning efter tiltag Høj/Meget Sandsynlig Moderat/ Sandsynlig Høj/Meget Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Med de ovennævnte tiltag vil sandsynligheden Uændret i forhold til scenarie 1. for at lokale entreprenører kan løse dele af lufthavnsopgaven øges Turisme Naalakkersuisut ser turisme og oplevelseserhverv som et betydeligt vækstområde i Grønland og har udarbejdet en national turismestrategi for Målsætning på turismeområdet er at sikre en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig vækst i turisme og oplevelseserhverv således, at disse områder i 2020 udgør en væsentlig del af Grønlands eksportindtægter. Turismestrategien fokuserer blandt andet på markedsføring, tilgængelighed og oplevelseserhvervene.

87 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 86 I 2012 og 2013 er der udarbejdet en større undersøgelse af turismemønstre i Grønland. Undersøgelsen viser, at halvdelen af turisterne kun besøger en region under deres besøg i Grønland. Sydgrønland er den mindst besøgte region i Grønland og de fleste turister i Sydgrønland besøger samtidig en af de andre regioner. Flytransport er den vigtigste transportform til Sydgrønland med direkte flyvning til Narsarsuaq fra København og Reykjavik i sommersæsonen, med en stigende andel af turisterne der flyver via Island. Arctic Umiaq Lines Sarfaq Ittuk er også en vigtig transportform for turister til Sydgrønland og for transport mellem Sydgrønland og andre regioner. Sarfaq Ittuk sejler fra Ilulissat til Qaqortoq i sommerperioden (Visit Greenland: Spring 2013 Visitor Survey Report Greenland, 2013). Derudover har Sydgrønland gennem mange år været en stor krydstogtsdestination, særligt i forhold til de helt store skibe med op til passagerer, hvor især Qaqortoq og Nanortalik servicere dem (National turismestrategi ). En væsentlig begrænsning for turistsæsonen er is forholdene omkring Narsarsuaq som i lange perioder vanskeliggør sejlads til og fra Narsarsuaq. Dette betyder, at turistsæsonen er kort og at turistoperatørerne kun opererer i sommerperioden. En af de positive effekter af etablering af en lufthavn ved Qaqortoq er eliminering af de problemer med fastis, der præger turismeaktiviteterne ved Narsarsuaq i dag. Det forventes derved, at turismesæsonen vil kunne forlænges, samt at der evt vil kunne gennemføres flyvning af Air Iceland i vintermånederne (Air Iceland). Dog fremhæver Air Iceland udfordringerne med tåge ved Qaqortoq. Grønlands Nationalmuseum arbejder i foråret 2014 på at færdiggøre en ansøgning til UNESCO omkring optagelse på listen af verdensarvsområder af området omkring Qassiarsuk, Igaliku og Sermilik. Såfremt området optages på listen må det forventes at bidrage positivt til turismen i området. Dog er der andre forudsætninger, som også skal være på plads for at udvikle turismen i regionen, herunder en betydelig markedsføring af Sydgrønland som turistdestination. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq har været diskuteret igennem mange år. Der efterlyses generelt åbenhed og beslutsomhed omkring hvad der skal ske med Narsarsuaq lufthavn (turismeaktørerne Qaqortoq). Der opleves i dag en tilbageholdenhed i forhold til turistoperatørernes investeringer på grund af usikkerheden omkring trafiksituationen og udviklingsplanerne på dette område. Etablering af lufthavn ved Qaqortoq ses af mange som en forudsætning for at udvikle turismesektoren i Sydgrønland samlet set. En generel kommentar fra mange aktører har været valget af en 1199 meter bane i stedet for den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq, og de umiddelbare begrænsninger og konsekvenser dette valg har. Nedgradering af lufthavnen i Sydgrønland fra 1830 til 1199 m bane og den deraf følgende lukning af den direkte beflyvningen fra København, er af transportkommissionen vurderet til at betyde en reduktion i turismen på 19% mens Visit Greenland vurderer, at det vil reducere turismen med 25-30% (Visit Greenland Notat af 2.marts 2012). Den høje reduktion skyldes primært, at halvdelen af turisterne i dag flyver via København. Flyvning via Island forventes at tage en del af disse turister, men den kortere bane betyder samtidig, at der skal ske en reduktion i belægningen, og derved enten antallet af passagerer eller mængden af fragt, på de enkelte flyvninger fra Island..

88 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 87 Der er mange forskellige turismeaktører med forskellige interesser i Sydgrønland. Aktørinddragelsen har tydeligt vist, at aktørerne ser meget forskelligt på hvilke konsekvenser en flytning af lufthavnen til Qaqortoq til få på turisme erhvervet i Sydgrønland og hvilke muligheder det vil skabe. Blandt borgerne i de fire byer (Narsarsuaq, Nanortalik, Qaqortoq og Narsaq) er vurderingen af påvirkningen for turismen meget forskellig. Blandt borgerne i Narsarsuaq og Narsaq er bekymringen, at lukningen af lufthavnen i Narsarsuaq vil påvirke turismen negativt, særligt pga. den manglende Atlantforbindelse. I begge byer er der stor bekymring for, at Sydgrønland isoleres for omverdenen og at særligt turismen i Nasarsuaq og Narsaq vil blive påvirket. Derimod ser borgerne i Nanortalik, at en flytning af lufthavnen vil sprede turismeaktiviteterne mere ud i hele regionen og dermed komme flere til gode. Ligesom borgerne i Qaqortoq vurderer, at flytningen af lufthavnen vil have en positiv effekt på turismeaktiviteterne i Qaqortoq, hvor der er mere at tilbyde turisterne og dermed en bedre mulighed for at brande Sydgrønland turistmæssigt. Ved etablering af en regional lufthavn i direkte tilknytning til en by, vil der åbnes muligheder for etablering af nye rutergrundet det større hjemmemarked direkte ved lufthavnen. F.eks. ses det som en mulighed at der åbnes en helårsrute til Island, og denne mulighed vurderes positivt af borgerne. Borgerne fremhæver også, at når der flyves med mindre maskiner, vil være mulighed for en øget frekvens af flyvninger, hvilket kan have en positiv påvirkning på turismen idet turisterne til Sydgrønland oftest kombinerer besøget med besøg i anden region. Der er gennem årene investeret i turismeaktiviteterne i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku med Narsarsuaq lufthavn som centrum, således at der i dag er flere veletablerede turismeaktører i områder. Der forventes fortsat at være turistsøgning til Qassiarsuk og Igaliku, som også uden en lufthavn i Narsarsuaq vil være attraktive turiststeder. Dog vil Qassiarsuk påvirkes væsentligt mere af lukning af Narsarsuaq selvom bygden fortsat vurderes at kunne tiltrække turister på grund af dens historie og nærliggende Nordboruiner. Samtidigt er der en stigende interesse for at besøge fåreholderne i området, ligesom området fortsat vil være attraktivt i forhold til vandring. Ture til gletsjer ved Narsarsuaq og Qooroq Isfjord vil også fortsat være attraktive for turister. Lukningen af lufthavnen i Narsarsuaq vil dog betyde længere sejlture til bygderne og andre turistmål i fjorden omkring Narsarsuaq. Samtidig vil der være en række negative konsekvenser for turismeaktører, som har etableret sig i Narsarsuaq. Dette gælder særligt Blue Ice Explorer, som blandt andet driver caféen i Narsarsuaq. Den største påvirkning af turismen vurderes at være på den del af de eksisterende turister som har Sydgrønland som solodestination, dette gælder særligt de Nordeuropæiske turister. Medmindre kombinationsprodukter, der har både Island og Sydgrønland som destination, kan gøres attraktive, vil en flyvning via Island være at betragte som en et fordyrende element for turister fra Danmark, mens det for turister fra Central- og Sydeuropa ikke vil have nogen negativ betydning. Flyvning via Kangerlussuaq betyder med den nuværende prisstruktur en betydelig merpris, som givetvis vil påvirke turismen negativt.

89 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 88 Hotellet i Narsarsuaq fungerer i dag også som nødberedskab og har 93 værelser og medarbejdere. Ved lukning af lufthavnen vil denne funktion forsvinde og hotellet vil have en betydelig overkapacitet. Hotellet i Qaqortoq forventes i forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq at udvide sin hotelkapacitet til et stigende antal overnatninger i Qaqortoq (Erhvervsaktører Qaqortoq). Den væsentligste faktor for udvikling af turismen i Sydgrønland vurderes at være den tilgængelige banelængde, da banelængden har direkte betydning for hvilke flytyper der kan beflyve lufthavnen. Placeringen af lufthavnen vurderes kun at være af sekundær betydning. En banelængde på 1199 meter vil i udgangspunktet medføre, at DHC8-Q200 flyene som Air Greenland i dag benytter til indenrigsbeflyvningen samt Islandsbeflyvningen, og som Air Iceland benytter til beflyvningen mellem Reykjavik og Grønland, kan benyttes. Mellemstørrelse jetfly vil imidlertid ikke kunne benyttes og det vurderes dermed at Atlantbeflyvningen ikke længere at være mulig. Endvidere fremhæver Air Iceland at flytypen Fokker 50 ej heller kan beflyves på en 1199 meter bane. En flytning af lufthavnen i Sydgrønland fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil påvirke turismen i de enkelte lokaliteter på forskellige vis. Der er fortsat behov for en bedre logistik i hele regionen, og for at flytrafik og bådtransport samtænkes. Ved at centralisere trafikken i Qaqortoq, vil det blive nemmere for turistoperatørerne at sælge oplevelser i hele Sydgrønland og dermed sprede turisterne til et større område. Det vurderes, at Narsarsuaq og Qassiarsuk vil opleve en meget stor nedgang i turismen, mens Qaqortoq vil opleve en mindre vækst. Flytningen af lufthavnen forventes ikke at påvirke Narsaq, Nanortalik og Igaliku væsentligt. Ved etablering af vej og færgeleje nord for lufthavnen forventes en mindre positiv effekt på turisme erhvervet i Narsaq. TURISME Påvirkningens natur og type: Påvirkning på turismen vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: Turismen i Sydgrønland vil påvirkes negativt af flytningen af lufthavnen. Den negative påvirkning er primært en konsekvens af den kortere banelængde, som ikke længere vil muliggøre Atlantflyvning og yderligere vil begrænse belægningen på flyvning til Island. Den samlede nedgang i belægningen vurderes ikke at kunne opvejes af en evt. udvidelse af turistsæsonen eller etablering af nye selskaber på ruten til Island. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række turismeaktører i Sydgrønland. Vigtigste turismeaktører i området omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk er primært Blue Ice Explorer og derudover er Grönlandsresor involveret i hesteturisme. Ligesom Arctic Adventure og Tasermiut South Greenland Expedition har aktiviteter i området. I Narsarsuaq findes desuden i dag Hotel Narsarsuaq, Narsarsuaq Vandrehjem, Narsarsuaq Museum samt Blue Ice Café. I Qassiarsuk findes i dag Leif Erikssons Hostel og Illunnguujuk vandrehjem, derudover er der udenfor Qassiarsuk 4 fåreholderfamilier der driver turismeaktiviteter med overnatning. I Igaliku findes Igaliku bygdehotel, Igaliku Café og Gardar hostel. Ved Narsaq har Ipiutaq for nyligt fået tilladelse til turistfiskeri i området Ilua omkring Ipiutaq (Ipiutaq Guest Farm Narsaq). Turismeaktører i Qaqortoq består i dag af hotel Qaqortoq, Vandrehjemmet Siniffik-Inn, Sulisartut Højskoliat vandrehjem, Villarama, Wig-wam Accomodation og Greenland Sagalands A/S.

90 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 89 Påvirkede befolkningsgruppe: Turismeaktører og beboere i Sydgrønland, som i dag er beskæftigede i turisme sektoren. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkningen inden afhjælpende tiltag: Ingen påvirkning Høj/Sandsynlig Ingen påvirkning Høj/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i driftsfasen Uændret i forhold til scenarie 1. da en kortere bane på 1199 meter i Qaqor- toq vil betyde, at Atlantforbindelsen stoppes og belægningen på beflyvning fra Island samtidig mindskes. Samlet set kan der forekomme et fald på 19-30% i turismen. Afhjælpende tiltag: Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes afklaring af situationen for lokale turismeoperatører Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation Udarbejdelse af turismestrategi for Kommune Kujalleq Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Island Påvirkning efter afhjælpende tiltag Ingen påvirkning Moderat/Sandsynlig Ingen påvirkning Moderat/Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil den Uændret i forhold til scenarie 1. grundlæggende påvirkning af banens længe fortsat være gældende, dog vil den politiske beslutning og udmelding omkring lukning betyde større afklaring bland turismeaktørerne. Etablering af en banelængde på 1799 metervil betyde en stort set upåvirket beflyvning i forhold den eksisterende 1830 meter bane i Narsarsuaq. En 1799 meter bane vil muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737, som typisk kan medtage mellem 120 og 150 passagerer. Ved etablering af en 1799 meter bane vurderes det at etablering af lufthavnen ved Qaqortoq vil have en begrænset positiv betydning for turismen i Sydgrønland generelt Fødevareproduktion Et af Kommune Kujalleq udviklingsområder er den eksisterende fødevareproduktion og muligheder for på sigt at skabe grundlag for en større satsning på forsyning af fødevarer til lokal brug, til brug i resten af Grønland og måske endda en forøget eksport af fødevarer (Greenland Venture, Kommune Kujalleq vilkår for udvikling, 2009) I 2013 nedsattes Landbrugskommissionen, som skal komme med anbefalinger til øget selvforsyning af primært lam, rensdyr, kvæg og ikke mindst grønsager. Den endelige rapport om egenproduktion af fødevarer forventes at blive offentliggjort i foråret 2014.

91 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 90 Fødevareproduktionen i Sydgrønland består i dag primært af kød (kvæg, får, lam) og fisk. Der findes ligeledes to rensdyrbrug i Sydgrønland, Isortoq og Tuttutooq, som slagter henholdsvis på eget slagteri og Neqi A/S i Narsaq. Isortoq har tilladelse til eksport af rensdyr til EU og slagter årligt dyr. I dag fragtes fødevarerne med Royal Arctic Line da luftfragt af fødevarer ikke er rentabelt i det nuværende system (kommunalbestyrelsen; Bygdebestyrelsen Narsarsuaq). I forhold til den fremadrettede udvikling af fødevareproduktionen peger flere aktører på, at etablering af en lufthavn ved Qaqortoq på længere sigt kan være positiv. Vigtigst for den fremadrettede udvikling af produktionen er dog et velfungerende produktionsapparat og god planlægning af produktion og afsætning (Infrastrukturaktører Qaqortoq, Narsaq). Samtidig skal markedsføring og salg af egenproduktion styrkes. En mulighed er i højere grad at satse på forædling af fødevarerne, eksempelvis kød fra får og lam, og etablere et system som hurtigt kan agerer på muligheder i markedet (INULI, Narsaq). Etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil lette adgangen for fødevareproducenterne, primært i Qaqortoq og Narsaq. Det vurderes dog, at dette ikke vil få nogen væsentlig betydning for fødevareproduktionen og producenternes adgang til markedet uden for Sydgrønland, da fødevare fortsat hovedsageligt vil transporters med skib. Dog vil den store andel af udefrakommende arbejdskraft som forventes i anlægsfasen danne grundlag for en øget efterspørgsel på lokale fødevarer i denne begrænsede periode. Ligeledes vurderes det, at en lufthavn ved Qaqortoq på længere sigt vil kunne bidrage positivt til udvikling i erhvervet under forudsætning af, at der samtidig sker forbedringer i planlægning af produktionen og markedsføring. Dette gælder i særlig grad i forhold til at sælge eksklusive fødevarer, hvor etablering af en lufthavn i Qaqortoq kan få betydning for virksomheder som Arctic Prime Production. Der findes i dag et marked for de bedst betalende kundesegmenter der efterspørger friske fødevarer der flyves direkte til markedet. Etableringen af en lufthavn ved Qaqortoq vil give bedre konkurrence betingelser for denne type fødevarer (Arctic Prime Production). FØDEVAREPRODUKTION Påvirkningens natur og type: Påvirkning på fødevareproduktion i Sydgrønland vil være ubetydelig til svagt positiv og indirekte. Beskrivelse: Fødevareproduktion i Sydgrønland har generelt potentiale for yderligere udvikling af produktionen og salg af varer til resten af Grønland samt eksport af visse fødevarer. Da fødevarerne primært transporteres med skib, forventes en flytning af lufthavnen ikke at have nogen indflydelse på produktionen. Dog kan der være en mindre positiv effekt af en midlertidig større efterspørgsel relateret til anlægsfasen med forventet udefrakommende anlægsarbejdere fra resten af Grønland og udlandet. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag en række fødevare producenter i Sydgrønland inden for fisk, kød og grønsager. Disse inkluderer Arctic Prime Production (Qaqortoq og Nanortalik), Equaluit Ilua, Grønlandske Gastro-specialiteter, Narsaq Seafood, Negi A/S og Royal Greenland i Narsaq. Asimit Aps (Ammasivuk), Isortoq Reeindeer Station, Narsarsuaq bigård, Narsap Ilua og Upernaviarsuk i bygderne. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Sydgrønland der i dag er beskæftiget i fødevare produktion. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen

92 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 91 Påvirkning inden tiltag: Moderat/Mindre Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Moderat/Mindre Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægsfasen Uændret i forhold til scenarie 1. da anlægsarbejdet vil kunne bærer en højere afsætning af lokale fødevarer, mens det i drift fasen vurderes til UBETYDELIG da fødevarerne generelt transporteres med skib og ikke bliver direkte påvirket af ændret lufttransport. Tiltag: Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Påvirkning efter tiltag Moderat/Mindre Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Moderat/Mindre Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Med de ovennævnte tiltag vil fødevareproduktionen Uændret i forhold til scenarie 2. på sigt kunne drage positiv fordel af etablering af lufthavn i Qaqortoq Fårehold Der eksisterer i dag en række fåreholdere i og omkring de Sydgrønlandske byer og bygder. Fåreholdererhvervet danner grundlag for store dele af fødevarebranchen og er vigtige i udviklingen af denne, ligesom de er vigtige i turismeudviklingen, da mange tilbyder overnatning, bespisning og oplevelser for turister. Der vurderes ikke at være nogen væsentlig påvirkning af fåreholderne omkring Narsaq, Qaqortoq og Nanortalik, da de serviceres i de respektive byer. Fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk bruger i dag Narsarsuaq i forhold til handel af dagligvarer, reservedele og reparation af maskiner, samt sundhedsmæssigt, hvor de har adgang til sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq (sygeplejersken). I forhold til slagtning og salg af fåreholdernes dyr, samarbejder de med Neqi A/S, som afhenter slagtedyr i bygderne i september og oktober, hvorefter de fragtes med skib til slagteriet i Narsaq, som også står for videresalg af kødet (Borgere i Qassiarsuk) Ved nedlæggelse af Narsarsuaq vil der stadig være servicekontrakter og forsyningspligt til fåreholderstederne i området (Narsarsuaq udvalget). Det vurderes, at fåreholderne omkring Narsarsuaq og Qassiarsuk ikke vil påvirkes på deres primære erhverv, men derimod vil opleve forringelser i deres adgang til service, særligt i forhold til sundhedsfaciliteter, ligesom rejsetiden i forbindelse med reparationer eller afhentning af reservedele i Qaqortoq vil blive længere og dyrere, og der samtidig kan opstå problemer med is forholdene ved rejse med båd (Fåreavlere og kvægavlere i Narsaq Ilua). Påvirkningen vil være størst ved scenarie 1 (lukning af Narsarsuaq), og det vil være en fordel for fåreholderne omkring Narsarsuaq, hvor der i dag er omkring fåreholdere, at der fortsat er en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq (scenarie 2) (Uddannelsesaktører Qaqortoq). Disse aspekter er dog medtaget i afsnit omkring turisme og sundhed.

93 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 92 FÅREHOLDERE Påvirkningens natur og type: Påvirkning på fåreholderne vil være ubetydelig. Beskrivelse: Påvirkningen af fåreholdere er forbundet med en række forskellige forhold som turismeaktiviteter, adgang til offentlig service og sundhed, disse er alle beskrevet i de respektive afsnit. Vurderingen her relateres udelukkende til påvirkningen af fåreholdernes primære erhverv. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag 5 fårehold i Igaliku med ca. 7 beskæftigede og får, hvorfra der årligt sendes kg slagtedyr fra Igaliku området til slagteriet i Narsaq. Der eksisterer i dag 23 fårehold i og omkring Qassiarsuk med ca. 30 beskæftigede og får, hvorfra der årligt sendes ca kg slagtedyr fra Qassiarsuk området til slagteriet i Narsaq. Der eksisterer i dag fårehold omkring Narsarsuaq. Fåreholderne i Qassiarsuk anvender i dag Narsarsuaq til at købe ind, gå til lægen (sygeplejersken) og som et sted, hvor man kan anskaffe reservedele. Påvirkede befolkningsgruppe: Fåreholdere i Narsarsuaq og Qassiarsuk. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i forhold Uændret i forhold til scenarie 1. til det primære erhverv da anvendelse af slagteri i Narsaq og det videre salg ikke vil blive påvirket af placeringen af lufthavnen. Afhjælpende tiltag: Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1) Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1) Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk Se afsnit omkring Turisme Se afsnit omkring Fødevareproduktion Se afsnit 9.7 omkring Sundhedsforhold Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/ Sandsynlig Lav/ Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Uændret Uændret Råstofindustrien Naalakkersuisut har udarbejdet ny strategi for råstofområdet, Grønlands olie- og mineralstrategi (Februar 2014), med konkrete bud på, hvilken vej Grønland skal bevæge sig de næste fem år. Strategien peger på, hvilke områder der er behov for at styrke for at understøtte udviklingen inden for råstofområdet. Strategien indeholder en række nye initiativer på følgende områder: Olie/gas Mineraler Skatteforhold GeoSurvey Kalaallit Nunaat Bæredygtig udvikling (Miljøbeskyttelse, Passer de infrastrukturelle rammer til råstofindustriens behov?, Arbejdsmarked/beskæftigelse, Uddannelse, Sundheds- og Socialsektoren og Borgerne, lokalsamfundet og interessenter)

94 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 93 Naalakkersuisuts mål med råstofsektoren er klart. Den ønsker at sikre velstand og velfærd ved at skabe nye muligheder for indtjening og beskæftigelse på råstofområdet. Der planlægges på nuværende tidspunkt to mineprojekter i området, dels Kvanefjeldsprojektet ved Narsaq som udvikles af Greenland Mineral and Energy (GME) og dels TANBREEZ ved Qaqortoq (ved Kringlerne) som udvikles af TANBREEZ Greenland Mining a/s (TANBREEZ). For begge projekter gælder det, at de har brug for at der er en lufthavn i nærheden af deres projekter i forbindelse med transport af folk til og fra området. For TANBREEZ projektet forventes der i starten af anlægsfasen at være ansatte mens tallet vil stige til i sommermånederne. I driftsfasen forventes 80 fuldtidsstillinger. Af de 80 stillinger forventes 72 (91%) at være lokale (VSB TAN- BREEZ, 2013). Da projektet primært vil beskæftige lokale er det ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse (TANBREEZ, april 2014). TANBREEZ har oplyst at såfremt der er behov for at etablere et kemisk anlæg i forbindelse med projektet, vil der være behov for en lufthavn med en atlantforbindelse (TANBREEZ, april 2014). Kvanefjeldsprojektet er under udvikling og der er pt ikke indgivet en udnyttelsesansøgning med tilhørende VSB for projektet. Under aktørinddragelsen har GME afgivet skriftlige kommentarer som indeholder informationer om forventede antal beskæftigede, samt skøn over antallet af udefrakommende arbejdskraft. Disse informationer er baseret på, at der etableres et kemisk anlæg som en del af projektet. GME har påpeget, at der vil være et væsentligt behov for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret af GME. Ifølge GME er der behov for at der kan lande fly med en kapacitet på +240 personer i området. Dette behov vil imidlertid kræve yderligere vurdering og en evt særlig tilladelse da disse fly pt ikke kan lande i dag på den eksisterende bane i Narsarsuaq (1830 m) på kommercielle betingelser. Såfremt der gennemføres flyvninger på privat basis skal dette imidlertid undersøges nærmere. En nedgradering af Narsarsuaq vil således påvirke Kvanefjeldsprojektet væsentligt hvorfor der er behov for at undersøge dette nærmere. I forbindelse med aktørinddragelsen har Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked ligeledes påpeget at det vigtige for en lufthavn i regionen er ikke beliggenheden men banelængden på lufthavnen, og herunder pointeret vigtigheden af en atlantforbindelse for såvel turismen som erhvervsaktørerne i området. Råstofprojekter Påvirkningens natur og type: Påvirkning af råstofindustrien vil være negativ (GME) og ubetydelig (TANBREEZ) og direkte. Beskrivelse: Påvirkningen på GME s projekt er i behovet for at flyve udefrakommende arbejdskraft til projektet ved hjælp af fly charteret. Nogle af disse fly vil kræve en kapacitet på +240 personer.

95 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 94 Påvirkningerne for TANBREEZ er ubetydelige, da projektet primært vil beskæftige lokale, hvor det ikke afgørende hvor placeringen af lufthavnen vil være, og det er heller ikke afgørende om lufthavnen kan beflyves med en atlantforbindelse. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der planlægges i dag 2 mineprojekter i området. Påvirkede gruppe: Mineselskaberne Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i Uændret i forhold til scenarie 1. forhold til TANBREEZ og STØRRE for Kvanefjeldsprojektet. Afhjælpende tiltag: Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur (evt Trafikstyrelsen i Danmark) for at afdække detaljerne i GME s behov, med henblik på at finde en løsning således at GME kan anvende fly enten på kommerciel eller privat basis der har en kapacitet som kan tilgodese GME s behov samt opfylder kravene fra myndighederne. Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig De ovennævnte afhjælpende tiltag forventes at have indflydelse på påvirkningen på projektet. De ovennævnte afhjælpende tiltag forventes at have indflydelse på påvirkningen på projektet. Som nævnt i afsnit vil en 1799 meter bane muligøre beflyvning med mellemstørrelse jetfly, som f.eks. A319, A320 og Boeing 737, som typisk kan medtage mellem 120 og 150 passagerer. Ved etablering af en 1799 meter bane ved Qaqortoq vurderes dette at give bedre muligheder for råstofprojekterne i Sydgrønland end en 1199 m bane, men der er dog stadig behov for yderligere dialog mellem selskaberne og myndighederne. 8.3 Uddannelse Uddannelsesstrategien 2012: Uddannelse for fremtiden uddannelse for alle har det overordnede mål, at 70 % af en ungdomsårgang har en erhvervskompetencegivende uddannelse, når de fylder 30 år. Målet skal nås i 2025 og sikre et bredt løft på uddannelsesområdet med fokus på blandt andet understøttelse af et tresproget uddannelsessystem og samfund, erhvervskompetencegivende uddannelse i takt med erhvervsudviklingen, samt livslang læring og globalt udsyn. Qaqortoq er i dag uddannelsesmæssigt centrum for en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland i Campus Kujalleq (Gymnasiet (GU), Handelsskole (HHX) og Niuernermik Ilinniarfik (NI)). Skolerne udbyder en række uddannelser og uddannelsesforløb som understøtter erhvervslivet blandt andet inden for handel og turisme. Derudover udbyder Sulisartut Højskoliat en række kursus- og turismeaktiviteter.

96 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 95 Ud over uddannelsesaktiviteter i Qaqortoq, findes i dag Levnedsmiddelskolen INUILI i Narsaq som udbyder uddannelser rettet mod fødevareproduktion, hotel og restauration samt turisme. Mittarfeqarfiits Skole for Interne Uddannelser (SIU) i Narsarsuaq udbyder i dag AFIS-operatøruddannelsen, ligesom der er lærlingepladser på hotellet i Narsarsuaq. Disse uddannelsespladser forventes til dels at flytte med til Qaqortoq ved en flytning af lufthavnen. Hotellet i Narsarsuaq har kun lærlinge i sommerperioden, en lignede lærlingeordning forventes etableret i Qaqortoq. En flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq vurderes at have en positiv påvirkning af uddannelsessektoren i Sydgrønland. Der forventes dog ikke at ske en ændring i udbuddet af uddannelser eller væsentlig stigning i antallet af uddannelsessøgende, men derimod en lettere adgang til uddannelser (Departementet for finanser og indenrigsanliggender). Skolerne har elever fra flere forskellige steder i Grønland og oplever i dag store transportmæssige udfordringer i forbindelse med ferieperioder for både elever og ansatte (Uddannelsesaktører Qaqortoq). Ligeledes vil etablering af vej og ny færgeleje nord for lufthavnen yderligere lette adgangen til og fra Narsaq og forbedre adgang til uddannelsesinstitutioner i de to byer. I forbindelse med anlægsfasen vurderes det, at etablering af et antal lærlingepladser inden for byggeri og anlæg kan have en positiv påvirkning. UDDANNELSE Påvirkningens natur og type: Påvirkningen af uddannelse vil være positiv og direkte. Beskrivelse: Projektet vurderes ikke at kunne bidrage væsentligt til udbuddet af uddannelser eller uddannelsessøgende i Sydgrønland. Dog forventes det at skabe lettere adgang til uddannelserne for elever og ansatte. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der er i dag en række uddannelsesinstitutioner i Sydgrønland, heriblandt INUILI Levnedsmiddelskole i Narsaq og GU, HTX og NI i Qaqortoq. Påvirkede befolkningsgruppe: Uddannelsessøgende og ansatte ved uddannelsesinstitutionerne i Sydgrønland. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Meget Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Meget Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i drift Uændret i forhold til scenarie 1. fasen da uddannelsesinstitutionerne vil have lettere adgang til transport ud af regionen. Tiltag: Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn i Qaqortoq Påvirkning efter tiltag Moderat/Mindre Lav/Meget Sandsynlig Moderat/Mindre Lav/Meget Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med det ovennævnte afhjælpende tiltag vil Uændret i forhold til scenarie 1. projektet bidrage positivt til uddannelse inden for bygge og anlægsfaget i anlægsfasen.

97 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Offentlig service og økonomi Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Grønland, både på national niveau og i særdeleshed for kommunerne. I marts 2014 blev Kommune Kujalleq sat under skærpet tilsyn af Selvstyret. Regnskabet for 2013 endte med et underskud på godt DKK 6 mio. mod et budgetteret overskud på knapt DKK 9 mio. (Kujataani Tamanut, 2014). Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil have en række positive påvirkninger i forhold til de offentlige udgifter. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter. Endvidere vil Kommunen reducere sine udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland (Kommunalbestyrelsen). Ved nedlæggelse af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der stadig være servicekontrakter og forsyningspligt til fåreholdersteder i området herunder til Qassiarsuk. Ved en nedgradering af Narsarsuaq (scenarie 2) vil der derudover (fortsat) være servicekontrakter og forsyningspligt til Narsarsuaq. Ved både en nedlæggelse og en nedgradering af Narsarsuaq lufthavn forventes der en stigning i arbejdsløshed relateret til den direkte beskæftigelse ved lufthavnen (se afsnit 9.2.1), og dermed stigning i de offentlige udgifter i en kortere eller længere periode. Ved en nedlæggelse af Narsarsuaq vil der være øgede offentlige udgifter til genbosættelse i Qaqortoq samt øgede udgifter i forbindelse med øgede offentlig service som institutionspladser, vand og el mv. I forbindelse med SAR beredskabet hvor SAR helikopteren i dag er i Qaqortoq, vil placeringen af lufthavnen ved Qaqortoq, reducere flyvetiden med fly til videre evakueringer for flertallet af befolkningen. Der er under aktørinddragelsen udtrykt bekymring for, at en flytning af lufthavnen til Qaqortoq vil gavne Qaqortoq, men efterlade byer som Nanortalik og Narsaq som yderdistrikter, hvorved der er udtrykt bekymring for at servicen forringes. I forhold til Narsaq nævnes det af flere aktører, at inkludering af Narsaq i udviklingen forudsætter etablering af vej eller færgeforbindelse. Flere peger i den forbindelse på etablering af ny færgeleje nord for lufthavnen som afgørende for gode trafikforbindelser til Narsaq og blandt andet muliggøre, at arbejdere kan pendle mellem Qaqortoq og Narsaq (erhvervsaktører Qaqortoq). Dette er i overensstemmelse med Transportkommissionens konklusion som siger, at der ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv bør etableres en bådforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq i forbindelse med flytning af lufthavnen fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Udgifterne til anlæggelse af lufthavnen og evt. færgelink er ikke medtaget i vurderingen. OFFENTLIG SERVICE OG ØKONOMI Påvirkningens natur og type: Påvirkning på den offentlige service og økonomi vil være positiv og direkte. Beskrivelse:

98 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 97 Den offentlige service og økonomi er i dag allerede under stort pres i Kommune Kujalleq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq vil betyde en reduktion af offentlige udgifter til servicekontrakter samt en reduktion af udgifter til tjenesterejser fra Qaqortoq til andre steder i Grønland. Samtidig vil der ved scenarie 1 være en betydelig engangsudgift i forbindelse med genbosættelsen af beboerne i Narsarsuaq. Ved scenarie 2 forventes en mindre men vedvarende udgift til serviceringen af Narsarsuaq. Samlet set vurderes påvirkningen dog at være positiv på de offentlige service og økonomi. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag servicekontrakter og forsyningspligt for Narsarsuaq, Narsaq, Nanortalik, Qaassiarsuk og Igaliku. Påvirkede befolkningsgruppe: Myndighederne/Kommune Kujalleq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 1 vil der dog være en betydelig engangsudgift til genbosættelsen af beboerne fra Narsarsuaq. Afhjælpende tiltag: Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i drift fasen, da besparelserne på de offentlige udgifter ligger i forbindelse med driften. I scenarie 2 vil der yderligere være udgifter løbende til servicering af Narsarsuaq. Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq Plan for udbygning af infrastruktur vand og el forsyning til nye boligområder Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Høj/Sandsynlig De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indflydelse på den økonomiske besparelse. De ovennævnte afhjælpende tiltag vil ikke have væsentlig indflydelse på den økonomiske besparelse. 8.5 Udviklingsplaner I forbindelse med sammenlægning af Kommune Kujalleq er der udarbejdet Kommuneplan for En af målsætningerne med kommuneplanen er, at Qaqortoq skal fungerer som hovedby i forhold til regional service som hospitalsspecialer, videregående uddannelser og regional service. Qaqortoq skal sammen med Narsaq og Nanortalik fungere som primære erhvervsbyer og centerbyer for de 11 bygder og fåreholderstederne.

99 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 98 Kommuneplanen forudsætter en ny lufthavn ved Qaqortoq og der er heri foretaget en foreløbig arealreservation på den aktuelle lokalitet. Arealreservationer til nyt boligbyggeri og vejanlæg er således også indarbejdet i kommuneplanen. I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq er der en række opgaver som varetages af Kommune Kujalleq, herunder proces omkring arealtildeling og byggetilladelse, samt overholdelse af bygningsreglementet. Som udgangspunkt varetager Kommune Kujalleq selv bygherreadministrationen samt tilsyn for kommunens anlægsprojekter - dette gælder som udgangspunkt også for anlægsprojekter som har fuld Selvstyrefinansiering, men aftales nærmere fra sag til sag. Opgaven varetages i praksis af Teknisk Forvaltning. Da det eksisterende byområde er fuldt udbygget, planlægges en væsentlig del af byudviklingen i de ydre byudviklingsområder, som i Kommune planen er fastlagt som en fortsættelse af Nuiariaq helt ned til Qaqortoq halvøens østkyst. UDVIKLINGSPLANER Påvirkningens natur og type: Påvirkningen på udviklingsplanerne ved Qaqortoq vil være ubetydelig. Beskrivelse: I forbindelse med etablering af lufthavn i Qaqortoq og lukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil der skulle etableres boliger samt adgang til offentlig service for det store antal af tilflyttere. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: I Kommuneplanen for Qaqortoq er der identificeret et område for yderligere byudvikling mod halvøens østkyst. Påvirkede befolkningsgruppe: Borgere og Myndighederne/Kommune Kujalleq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG både i Uændret i forhold til scenarie 1. anlægsfasen og i drift fasen, da område for byudvikling allerede er udlagt i Kommuneplanen. Afhjælpende tiltag: Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Sandsynlig Uændret Uændret 8.6 Sociale forhold

100 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Genbosættelse Narsarsuaq er økonomisk bygget op omkring lufthavnen og driften af denne. Såfremt lufthavnen lukkes, vil beboerne i Narsarsuaq derfor miste levegrundlaget og mange vil være nødsaget til at fraflytte. En lukning af lufthavnen vil derfor få direkte konsekvenser for langt den største del af beboerne i både scenarie 1, hvor samtlige beboere genbosættes i Qaqortoq eller andet steds, eller scenarie 2, hvor beboere fortsat kan blive i Narsarsuaq, men mister deres levegrundlag. Bygdebestyrelsen i Narsarsuaq har under aktørinddragelsen påpeget at de helst ser at Narsarsuaq helt lukkes og ikke fortsætter som bygd, såfremt lufthavnen lukkes. Der er i løbet af VSB processen undersøgt hvorvidt der har været lignende tilfælde af genbosættelser i Grønland. Det har imidlertid ikke været muligt at finde nogen tidligere procedure og præcedens for lignende genbosættelser for scenarie 1. Bolig og beskæftigelses situationen i Sydgrønland forventes at få afgørende betydning for genbosættelse af beboerne fra Narsarsuaq. Med anlæggelse af den planlagte 1199 m bane ved Qaqortoq, vil der være et mindre behov for medarbejdere og der vil ikke være jobs til alle lufthavnsmedarbejderne fra Narsarsuaq. Boligmangel i Qaqortoq nævnes som en begrænsning for tilflytning hertil. I Narsaq og Nanortalik er der ledige boliger, men mangel på beskæftigelse (Erhvervsaktører i Narsaq og Nanortalik). Mange af beboerne som i dag arbejder i Narsarsuaq, forventes derfor at flytte væk fra Sydgrønland, enten nord på eller ud af Grønland (Narsarsuaq borgerne, Bygdebestyrelsen Narsarsuaq, turismeaktører og erhvervsaktører Nanortalik). Samtidig nævner borgerne i Narsarsuaq boligmanglen i Nuuk som begrænsende for deres muligheder fremadrettet, ligesom de store forandringer for Narsarsuaqs børn er en bekymring. Da befolkningen i bygderne Qassiarsuk og Igaliku er fastforankret i bygderne på grund af fårehold, vil der sandsynligvis ikke ske fraflytning fra disse bygder selvom de vil blive påvirket af en evt. lukning af Narsarsuaq (Piareesarfik), ligesom fåreholderne ved Narsarsuaq også forventes at blive i området. Der er et generelt ønske blandt borgerne i de fire byer om, at der politisk sikres ordentlige og fair behandling af beboerne i Narsarsuaq i forbindelse med genbosættelse. Der efterlyses en handlingsplan for genbosættelse (turismeaktører, Qaqortoq), som sikre åbenhed og ærlighed for beboerne og for de folk, der har ejendom i Narsarsuaq. Der er endnu ikke lavet nogen aftale om genbosættelser eller erstatning ved genbosættelse, men Narsarsuaqudvalget håber, at der bliver indgået aftale om erstatning for dem, der ejer fast ejendom i bygden. Der er under aktørinddragelsen udtrykt bekymring for fremtiden for Narsarsuaq borgerne både i forhold til scenarie 1 og scenarie 2. Nogle ser scerarie 2 som det værst tænkelige scenarie (Narsarsuaq udvalget). Hvor der vil ske forringelser af erhvervsmuligheder i Narsarsuaq, beboerne i bygden vil blive arbejdsløse, forsyningen af bygden vil blive forringet, og der vil være dårligere adgang til sundhedsfaciliteter. Under VSB processen er der forsøgt at fremskaffe yderligere informationer. Disse informationer har ikke været tilgængelige hvorfor det anbefales at undersøge dette yderligere. GENBOSÆTTELSE AF NARSARSUAQ

101 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 100 Påvirkningens natur og type: Genbosættelse af Narsarsuaq vil være negativ og direkte. Beskrivelse: I forbindelse med etablering af lufthavn ved Qaqortoq vil beboerne i Narsarsuaq skulle genbosættes. Der arbejdes med to scenarier: Scenarie 1: Narsarsuaq lukkes, beboerne flyttes og forsyningen af bygden ophører. Dette vil betyde, at samtlige beboere skal genbosættes i Qaqortoq eller anden by. Scenarie 2: Narsarsuaq lufthavn nedgraderes til helikopterlandingsplads, men forsyningen af bygden bibeholdes på servicekontrakten. Dette vil betyde at en del af de ansatte ved den nuværende lufthavn i Narsarsuaq vil skulle flytte til Qaqortoq i forbindelse med deres fortsatte ansættelse ved lufthavnen. Andre vil blive tilbage, men uden levegrundlag forventes mange også i scenarie 2 at fraflytte Narsarsuaq. Lufthavnen i Narsarsuaq beskæftiger i dag ca 80 personer, heraf er 17 beskæftiget ved direkte lufthavnsdrift og 12 ved Air Greenland. En lufthavn ved Qaqortoq forventes at beskæftige 14 personer til direkte lufthavnsdrift og yderligere forventer Air Greenland 13 ansatte. Der forventes derfor at skulle etableres en række nye boliger til familier som flytter med lufthavnen. Yderligere forventes et betydeligt antal beboere at blive genbosat i Qaqortoq (scenarie 1) eller være nødsaget til at flytte fra Narsarsuaq fordi de mister deres levegrundlag (scenarie 2). Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der bor i dag 132 i Narsarsuaq hvoraf ca 80 i dag er ansatte ved lufthavnen. 6 beboere er fyldt 65 år og 11 beboere er år. Der er 18 børn (under 18 år) Narsarsuaq heraf 10 skolesøgende (6-17 år). Påvirkede befolkningsgruppe: Beboerne i Narsarsuaq som i scenarie 1 genbosættes og i scenarie 2 oplever forringelser i deres levevilkår som konsekvens af en nedgradering af lufthavnen og tab af arbejdspladser. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Høj/Sandsynlig Meget høj/meget Moderat/Sandsynlig Høj/Meget sandsynlig sandsynlig Påvirkningen er vurderet til STØRRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da genbosættelse for beboerne i Narsarsuaq er en livsændrende omstændighed og vil være forbundet med megen usikkerhed i forhold til bolig, beskæftigelse, skolegang for evt. børn mv. Afhjælpende tiltag: Påvirkningen er vurderet til MINDRE i anlægsfasen og HØJ i driftsfasen da mange beboere fortsat vil være nødt til at genbosætte sig i Qaqortoq for at fastholde deres ansættelse ved lufthavnen. Kun få vil kunne finde beskæftigelse ved en helikopterlandingsplads i Narsarsuaq. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage miste deres livsgrundlag, da de økonomiske aktiviteter i Narsarsuaq er bundet op på den eksisterende lufthavn. Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier undersøges nærmere. Scenarie 1 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbosættelse

102 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 101 Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsarsuaq Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Påvirkning efter afhjælpende tiltag Moderat/Sandsynlig Høj/Meget Sandsynlig Moderat/Mindre Høj/Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil de fleste beboere med fortsat ansættelse ved lufthavnen have mulighed for at genetablerer deres tilværelse i Qaqortoq med mindre forstyrrelser. Samtidig vil de beboere som ikke vil finde beskæftigelse opleve større klarhed over deres livssituation. Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil de fleste beboere med fortsat ansættelse ved lufthavnen have mulighed for at genetablerer deres tilværelse i Qaqortoq med mindre forstyrrelser. Samtidig vil de beboere der bliver tilbage i Narsarsuaq få hjælp til at genetablere et økonomisk livsgrundlag i Narsarsuaq eller andet steds Udsatte grupper Befolkningsgrupper som allerede er marginaliserede vil have øget risiko for at opleve yderligere marginalisering i forbindelse med ændrede levevilkår. Det gælder for eksempel arbejdsløse som i forbindelse med nedlæggelse af arbejdspladser ved lufthavnen må forvente at opleve en større konkurrence om arbejde. Borgerne i Narsaq har udtrykt bekymring for, at Narsaq som by bliver endnu mere isoleret end i dag i forbindelse med flytning af lufthavnen. Den langvarige beslutningsproces omkring en flytning af lufthavnen og eventuel lukning af Narsarsuaq skaber usikkerhed omkring fremtiden blandt beboerne særligt i Narsarsuaq. En usikkerhed som påvirker hele beboernes livsgrundlag vil være vanskeligt for nogle grupper at håndtere over længere tid. I forbindelse med flytning af lufthavnen til Qaqortoq vurderes det, at primært beboere fra Narsarsuaq som i forbindelse med lukning af bygden vil miste deres livsgrundlag vil være udsatte. Ældre som kan have vanskeligt ved at falde til i nye omgivelser i forbindelse med en eventuel genbosættelse vil også have brug for særlig støtte. Ligeledes kan der være beboere som finder det svært at håndtere den usikkerhed omkring deres livssituation der skabes i processen frem mod politisk beslutning omkring lukning af Narsarsuaq og den efterfølgende usikkerhed omkring genbosættelsesprocessen. UDSATTE GRUPPER Påvirkningens natur og type:

103 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 102 Påvirkning på udsatte grupper vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: Usikkerheden omkring realiseringen af projektet og de påvirkninger den enkelte borger vil opleve påvirker især grupper i samfundet som i forvejen er udsatte eller har vanskeligt ved at håndterer ændringer i deres livssituation. Dette gælder særligt beboere i Narsarsuaq, hvor også en del af de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq vil miste deres job som konsekvens af flytning af lufthavnen til Qaqortoq. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Arbejdsløsheden i Sydgrønland er sæsonafhængig og varierede på landsbasis mellem 8 og 12 % i I Kommune Kujalleq er der i ultimo marts 2014 registreret en ledighed på 9,4 %. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Narsarsuaq som vil have vanskeligt ved at håndterer den store usikkerhed omkring bygdens fremtid. Borgere som i forbindelse med projektet vil miste deres job. Borgere som i dag er arbejdsløse og vil opleve øget konkurrence om jobs. Beboere i Narsaq som frygter yderligere isolation og marginalisering. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Moderat/Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i både anlægs og driftsfasen da det vurderes at usikker- Uændret i forhold til scenarie 1. heden omkring egen livssituation vil påvirke flere negativt. Afhjælpende tiltag: Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Lav/Mindre Lav/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil den Uændret i forhold til scenarie 1. negative påvirkning mindskes om end nogle borgere fortsat vil opleve usikkerhed omkring deres livssituation Sociale konflikter I forbindelse med nedlukning af Narsarsuaq (scenarie 1) vil det være vigtigt at arbejde både med lokalsamfundet i Narsarsuaq i forhold til at afklare forhold omkring genbosættelse, men også modtage samfundet som i høj grad forventes at være Qaqortoq, for at undgå konflikter i forbindelse med tildeling af bolig, dagsinstitutioner, skole osv. Genbosættelse af borgere fra Narsarsuaq til Qaqortoq kræve planlægning, da en flytning vil lægge pres på forskellige institutioner som børnehaver og skoler. Hvis disse ting ikke er på plads vil tilflytningen påvirke samfundet negativt (Departementet for sundhed og infrastruktur). Samtidig vil koncentration af aktiviteter og udvikling i Qaqortoq potentielt skabe ubalance i fordelingen af positive påvirkninger, særligt i forholdt til Narsaq, som oplever stort pres på beskæftigelsen og fraflytning fra byen.

104 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 103 SOCIALE KONFLIKTER Påvirkningens natur og type: Påvirkning i forhold til sociale konflikter vil være negativ og indirekte. Beskrivelse: I forbindelse med genbosættelse af beboere fra Narsarsuaq i Qaqortoq vil der være risiko for sociale konflikter på baggrund af boligtildeling, konkurrence om jobs eller andre faktorer som påvirker borgernes livsgrundlag. Samtidig vil der være en potentiel ubalance mellem udviklingen i Qaqortoq og Narsaq med deraf ulige fordeling af positive påvirkninger. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Qaqortoq oplever i dag mangel på boliger og stor konkurrence om jobs. Samtidig er der i dag en generel konkurrence mellem byerne Qaqortoq og Narsaq. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere fra Narsarsuaq som genbosættes og beboere i Qaqortoq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Moderat/Mindre Moderat/Sandsynlig Lav/Mindre Lav/Mindre Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen er vurderet til MINDRE i både anlægsfasen og driftsfasen, da genbosættelse af beboerne vil skabe uro i et forholdsvis lille bysamfund. Afhjælpende tiltag: Påvirkningen er vurderet til UBETYDELIG i både anlægsfasen og driftsfasen, da en tilflytning til Qaqortoq vi ske løbende. Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Sandsynlig Lav/Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil påvirkningen Uændret i forhold til scenarie 1. reduceres og blive ubetydelig. 8.7 Sundhedsforhold Inuuneritta II er Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden for Visionen med Inuuneritta II er, at alle borgere i Grønland skal have de bedste muligheder for at få et godt og langt liv. Generelt set vil en flytning af Narsarsuaq lufthavn til Qaqortoq være positive for sundheden for et flertal af borgerne. Etablering af lufthavn i Qaqortoq vil betyde en koncentration af befolkningen i byen med generelle forbedrede levevilkår og sundhed (Narsarsuaq udvalget). Beboere der flyttes fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil ligeledes opleve en positiv effekt relateret til bedre adgang til sundhedsfaciliteter i Qaqortoq, i forhold til de faciliteter der i dag er til rådighed i Narsarsuaq. Ligeledes vil patienttransporten forbedres ved en lufthavn ved Qaqortoq, da man undgår situationer, hvor patienter strander i Narsarsuaq (Landslægeembedet) og transporttiden generelt mindskes for patienter til sundhedsbehandling uden for Sydgrønland, der ikke længere skal igennem Narsarsuaq fra Qaqortoq (Departementet for sundhed og infrastruktur).

105 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 104 Samtidig giver helikoptertransporten til og fra Qaqortoq i dag en række gener som påvirker folkesundheden i området, i forhold til støj fra helikopterne og lugtgener fra brændstof, som har været tiltagende med udskiftning til mindre helikoptere og dermed flere afgange (Air Greenland). Disse gener vil kunne minimeres med etablering af en lufthavn nord for byen. For beboerne i Qassiarsuk og fåreholdsstederne omkring Narsarsuaq vil der dog ske sundhedsmæssige forringelser særligt relateret til den dårligere adgang til sundhedsfaciliteter (erhvervsaktører Qaqortoq). SUNDHED Påvirkningens natur og type: Påvirkning på sundheden vil være positiv og indirekte for beboere i Qaqortoq, mens den vil være negativ og indirekte for beboerne i Qassiarsuk og Narsarsuaq. Samlet set vil der være en positiv påvirkning. Beskrivelse: Primære påvirkning af sundheden relaterer sig til bedre adgang til sundhedsfaciliteter for beboere der flytter fra Narsarsuaq til Qaqortoq, samt forbedring i patienttransporten generelt. Samtidig vil sundheden påvirkes negativt for beboerne i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsarsuaq, som vil opleve forringelse af adgang til sundhedsfaciliteter ved nedlæggelse af bygden (scenarie 1). Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Der eksisterer i dag sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq med tilknyttet sygeplejerske og en sundhedsmedhjælper, som også benyttes af borgerne i Qassiarsuk. Påvirkede befolkningsgruppe: Beboere i Qaqortoq, som påvirkes positivt gennem forbedrede forhold i forbindelse med patienttransport. Beboere fra Narsarsuaq der genbosættes i Qaqortoq, som påvirkes positivt gennem bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne omkring Narsarsuaq, som i dag serviceres af sundhedsfaciliteter i Narsarsuaq og risikerer dårligere adgang til sundhedsfaciliteter ved nedlæggelse af bygden (scenarie 1). Beboere i Narsarsuaq som bliver tilbage i bygden efter nedgradering til helikopterlandingsplads (scenarie 2). Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Mindre Høj/Sandsynlig Lav/Mindre Moderat/Sandsynlig Sandsynlig Sandsynlig Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i anlægsfasen og STØRRE i driftsfasen. Den generelle patienttransport forbedres i Sydgrønland, samtidig med, at beboere der genbosættes i Qaqortoq får bedre adgang til sundhedsfaciliteter. Dog vil der være en negativ påvirkning for beboere i Qassiarsuk og fåreholderstederne ved Narsarsuaq, da de ved lukning af Narsarsuaq vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter. Afhjælpende tiltag: Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i anlægsfasen og MINDRE i driftsfasen. De positive påvirkninger for beboere der genbosættes i Qaqortoq og den generelle patienttransport er den sammen som i scenarie 1. Samtidig vil der ved scenarie 2 være negativ påvirkning for beboerne i Narsarsuaq som vil få dårligere adgang til sundhedsfaciliteter.

106 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 105 Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1) Etablering af Helikopterlandingsplads ved Narsarsuaq (scenarie 1) Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2) Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding Påvirkning efter afhjælpende tiltag Lav/Mindre Sandsynlig Høj/Sandsynlig Lav/Mindre Sandsynlig Høj/Mindre Sandsynlig Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil beboerne i Qassiarsuk og fåreholderne ved Narsarsuaqs forringelse i adgang til sundhedsfaciliteter mindskes og den overordnede del af borgerne i Sydgrønland vil opleve forbedringer særligt i forhold til patienttransporten. Med de ovennævnte afhjælpende tiltag vil beboerne i Qassiarsuk og Narsarsuaqs forringelser i adgang til sundhedsfaciliteter mindskes og den overordnede del af borgerne i Sydgrønland vil opleve forbedringer særligt i forhold til patienttransporten. 8.8 Kultur- og naturværdier Der er ikke noget der peger på, at det område der er udset til etablering af lufthavn ved Qaqortoq har særlig kulturhistorisk/arkæologisk værdi, eller i dag anvendes til traditionelle erhverv som for eksempel jagtområde Traditionelle levevilkår Der ikke identificeret nogen væsentlige befolkningsgruppe, som beskæftigede sig inden for de traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt i Narsarsuaq. Etablering af en lufthavn ved Qaqortoq forventes derfor ikke at have nogen påvirkning på traditionelle erhverv som fiskeri, fangst og jagt. Ligeledes er en potentiel påvirkning af traditionelle erhverv ikke blevet taget op under aktørinddragelsen som en potentiel væsentlig påvirkning af etablering af lufthavn ved Qaqortoq. TRADITIONELLE LEVEVILKÅR: FISKERI, FANGST OG JAGT Påvirkningens natur og type: Påvirkning på traditionelle levevilkår vil være ubetydelig. Beskrivelse: Der forventes ingen påvirkning af traditionelle levevilkår. Beskrivelse af det samfundsmæssige udgangspunkt: Det har ikke været muligt at få tal for hvor mange professionelle fiskere og fangere der eksisterer i Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq. Påvirkede befolkningsgruppe: Professionelle fiskere og fangere i Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq. Fritidsfiskere, fangst og jagt i området omkring Qaqortoq, Narsaq og Narsarsuaq. Scenarie 1 Lukning af Narsarsuaq Scenarie 2 Nedgradering af Narsarsuaq Relevant projekt fase: Anlægsfasen Driftsfasen Anlægsfasen Driftsfasen Påvirkning inden afhjælpende tiltag: Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig Lav/Ikke sandsynlig

107 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 106 Påvirkningen vurderes til UBETYDELIG i både Uændret i forhold til scenarie 1. anlægsfasen og driftsfasen da der ikke forventes at være nogen påvirkning af traditionelle erhverv, hverken i forhold til området udlagt til etablering af lufthavn i Qaqortoq eller i bygderne Igaliku, Qassiarsuk og Narsarsuaq. Afhjælpende tiltag: Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Påvirkning efter afhjælpende tiltag Anlægsfasen Drift fasen Anlægsfasen Drift fasen Uændret Uændret 8.9 Alternativ anvendelse af faciliteter i Narsarsuaq Forskellige alternative anvendelsesmuligheder af faciliteterne i Narsarsuaq har været drøftet. Under aktørinddragelsen er det blevet påpeget, at nedlukningen af Kangilinnguit har vist, at det er vanskeligt at finde realiserbar anvendelse af vanskeligt tilgængelige nedlukkede faciliteter. En række ideer er dog bragt op under aktørinddragelsen, som præsenteret i nedenstående: Uddannelsesinstitutioner som for eksempel efterskole, højskole, forskningscenter eller universitetsområde eller kursuscenter Behandlingsinstitutioner som for eksempel fængsel, misbrugsbehandlingssted eller opholdssted for social udsatte børn og unge Vandproduktionsanlæg Forlystelser som for eksempel cirkus, go cart bane eller sportsarealer Erhvervsaktiviteter som for eksempel testbaner for bilproducenter, kasino, tax-free område, stordriftslandbrug, opmagasinering af grønlandske produkter, serverkølere eller fabrikslokaler Anvendelse for råstofindustrien, hvor Narsarsuaq med sin dybvands havn, kan anvendes som havn og oplagringsplads Nedenstående er ideer til fremtidige aktiviteter i Narsarsuaq udarbejdet af en arbejdsgruppe under Kommunen: Døgninstitution for omsorgssvigtede unge, a la Kanonen i Kangerlussuaq. Uddannelsesinstitution for de 40-50% af unge som forlader folkeskolen uden at være uddannelsesparate, et struktureret ophold med undervisning mm En indtægtskilde ved betaling fra andre kommuner. At Lufthavnen privatiseres som lufthavn udefra kommende investorer samt evt. offentlig deltagelse Overtagelse af lufthavnsområdet af en invester der vil udvikle området til en ny anvendelse Særlig økonomisk zone hvor der skabes fordelagtige rammer for erhverv til at lokalisere sig (billig el, lav husleje, billig infrastruktur..) Forskerpark / Science Centre, med de muligheder der ligger i interessen for klimaforskning, mineraludvinding, geologi, botanik, zoologi og arktisk skovbrug mm Datacenter (Serverpark), Vandkraftværk i Johan Dahlsland eller ved Motzfeldt sø.

108 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 107 Forskningscenter m.h.t. Nordbotiden (der har tidligere været søgt om noget sådan i Igaliku). Besøgscenter vedrørende UNESCO-Verdensarvsområdet i Sydgrønland. Center for off shore olieefterforskning og minedrift, med brug af lufthavn og havn. Murstens produktion, i B-36 med udnyttelse af lokale byggematerialer/sand. Garneriproduktion - Drivhuse

109 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn ANBEFALINGER Aspekter Afhjælpende tiltag Beskæftigelse og erhvervsliv Beskæftigelse Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal flyttes fra lufthavnen i Narsarsuaq til lufthavn ved Qaqortoq, allerede i anlægsfasen eller tidligere Indgåelse af aftaler med medarbejdere der skal drive helikopterlandingsplads tidligt i processen (scenarie 2) Udarbejdelse af handlingsplan for de ansatte ved lufthavnen i Narsarsuaq inklusiv planer for opkvalificering eller videreuddannelse Bygge og Anlæg Udbud af lufthavnsopgaven i mindre entrepriser Etablering af partnerskaber mellem lokale entreprenører Etablering af samarbejdsaftaler med udefrakommende entreprenører som konsortium partner eller underentreprenører Turisme Politisk beslutning om hvorvidt Narsarsuaq lukkes afklaring af situationen for lokale turisme operatører Afklaring af hvorvidt turismeaktører med fast ejendom i Narsarsuaq (Blue Ice Explorer) er berettiget til økonomisk kompensation Udarbejdelse af turisme strategi for Kommune Kujalleq Markedsføringsplan for Sydgrønland som turismedestination Udvikling af kombinationsprodukter for Sydgrønland/Østgrønland og Sydgrønland/Island Fødevare produktion Udarbejdelse af strategi for fødevareproduktion i Sydgrønland Markedsføringsplan for Sydgrønlandske fødevarer Fårehold Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til offentlig transport (scenarie 1) Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq adgang til forsyninger (Pilersuisoq) (scenarie 1) Etablering af offentlige transportmuligheder med båd til/fra Qassiarsuk Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads Forbedring af forsyninger fra Pilersuisoq i Qassiarsuk Råstoffer Dialog mellem GME og Departementet for Sundhed og Infrastruktur for at afdække detaljerne i GME s behov. Uddannelse Uddannelse Etablering af lærlingepladser i forbindelse med anlægsarbejdet for lufthavn ved Qaqortoq

110 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 109 Offentlig service og planer Offentlig service Plan for genbosættelse og kompensation for beboere som genbosættes i Qaqortoq Plan for udbygning af infrastruktur vand og el forsyning til nye boligområder Plan for inkludering af Narsarsuaqs børn i institutioner og skoler Udviklingsplaner Ingen afhjælpende tiltag nødvendige Sociale forhold Genbosættelse Gennem yderligere dialog med borgerne i Narsarsuaq skal konsekvenserne af de to scenarier undersøges nærmere. Scenarie 1 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genbosættelse Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med genbosættelse Myndighederne bekræfter det enkelte husholds status og rettigheder i forbindelse med genbosættelse Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Scenarie 2 Fastsættelse af tidsramme for politisk beslutning omkring etablering af lufthavn ved Qaqortoq og evt. lukning af Narsarsuaq Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne i Narsarsuaq Udarbejdelse af handlingsplan for genopbygning af livsgrundlag for beboerne i Narsarsuaq Etablering af faste procedurer for kompensation og assistance i forbindelse med fraflytning fra Narsasuaq pga. manglende levegrundlag Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Konsultationsdokumentation Indgåelse af kompensation og genbosættelses aftale med beboerne i Narsarsuaq Udsatte grupper Handleplan for udsatte grupper uden alternative muligheder Borgerinddragelsesplan for beboerne i Narsarsuaq Sociale konflikter Myndighederne etablerer et fast kontaktpunkt for beboerne som kan konsulteres i forbindelse med spørgsmål vedrørende genbosættelse

111 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq 110 Sundhed Sundhed Sikre fåreholdstederne ved Narsarsuaq fortsat adgang til sundhedsfaciliteter (scenarie 1) Etablering af Helistop ved Narsarsuaq (scenarie 1) Opretholdelse af sundhedsfacilitet i Narsarsuaq (scenarie 2) Opgradering af sundhedsfacilitet i Qassiarsuk med sygeplejerske bemanding Opgradering af Helistop i Qassiarsuk til Helikopterlandingsplads (scenarie 1) Kultur og naturværdier Traditionel levevis Ingen afhjælpende tiltag nødvendige

112 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn AKTØRINDDRAGELSE Aktørinddragelse har været en gennemgående komponent i alle faser af VSB-processen for lufthavnsprojektet ved Qaqortoq. Inddragelsen har haft flere formål: At informere om projektet At sikre offentligheden adgang til at ytre sig og dermed påvirke projektet At indsamle lokalbefolkningens vurdering af projektet og af de positive og negative konsekvenser, som projektet måtte have At få valideret de informationer, der er indsamlet til det samfundsmæssige udgangspunkt At få valideret de konklusioner, der er udarbejdet til vurderingen At indsamle relevante aktørers bidrag til anbefalingerne for at reducere de negative påvirkninger og maksimere de muligheder projektet bringer Aktørinddragelsen er baseret på principper udarbejdet af the International Association for Public Participation (IAP2), der slår fast: At aktører, der bliver påvirket af en beslutning (f.eks. etablering af en lufthavn), har ret til at blive inddraget i beslutningsprocessen At beslutningsprocesser, hvor man har sørget for at involvere relevante aktører fra starten, resulterer i mere legitime beslutninger med større opbakning i befolkningen Der er anvendt en række forskellige inddragelsesteknikker med henblik på at inddrage en bred vifte af lokalbefolkningen på en måde, der tager hensyn til lokale forhold Identifikation og udvælgelse af aktører En aktør forstås i denne analyse som ethvert individ eller gruppe af individer, der potentielt er påvirket af eller kan påvirke lufthavnsprojektet. Udvælgelsen af aktører har været styret af, hvem der har kunnet bidrage med information, vurderinger og validering til brug i analysen (jf. ovenstående beskrivelse af formålet med inddragelsen). Der ud over har udvælgelsen været betinget af geografisk placering med fokus på to kerneområder i regionen; Narsarsuaq og Qaqortoq. Aktører i disse to byer har været helt centrale at få konsulteret og inddraget i processen. For at sikre et regionalt perspektiv i analysen, er aktører i Narsaq, Qassiarsuk og Nanortalik også blevet inddraget, ligesom aktører med base i Nuuk også er blevet konsulteret i det omfang, de har kunnet bidrage til analysen. Eftersom de centrale temaer i VSB-analysen var udvalgt på forhånd, var udvælgelsen af aktører ligeledes betinget af et ønske om at komme i dialog med aktører, der besad relevant viden inden for områderne: levevilkår, folkesundhed, erhvervsmuligheder, beskæftigelse, indkomst, uddannelse, sociokulturelle aspekter, sociale forhold samt påvirkning af naturens herlighedsværdi. Endelig er samtlige udvalgte aktører blevet bedt om at identificere nye aktører, som kunne være relevante at inddrage i analysearbejdet. Den første runde telefoninterviews (december 2013) resulterede derfor i en liste med andre aktører, som interviewpersonerne havde identificeret som relevante at inddrage. Visse personer/virksomheder på listen blev efterfølgende kontaktet direkte pr. mail/telefon, mens andre blev inviteret til at deltage i fokusgruppemøder i forbindelse med møderækken i Sydgrønland i februar Følgende aktører er blevet inddraget under de forskellige faser af VSB-processen:

113 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 112 Aktør Telefoninterview i scoping-fasen Selvstyre Departementet for Sundhed og Infrastruktur Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked deltage Ønskede ikke at Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Departementet for Familie og Justitsvæsen Ingen respons Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet for Miljø og Natur Departementet for Boliger Ingen respons Landslægeembedet Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Naturinstituttet Har svaret pr. e- mail Konsulenttjenesten for landbrug, Interview i Sydgrønland Fokusgruppemøde i Sydgrønland Landbrugets hus, Qaqortoq Uddannelsesinstitutioner Inuili Upernaviarsuk Afbud Sulisartut Højskoliat Ingen respons Sanaartornermik Ilinniarfik GU Qaqortoq Niuernermik Ilinniarfik Qaqortoq HHX Qaqortoq Kommune KANUKOKA Kommunalbestyrelsen Kujalleq Embedsmænd i Kommune Kujalleq Piareersarfiit Kujalleq, Qaqortoq Lokalbefolkningen Lokale foreninger Bygdebestyrelsen Har svaret pr. e- mail Erhvervsliv Grønlands Arbejdsgiverforening Grønlandsbanken, Qaqortoq Qaqortoq Entreprenørforretning LNS Kujataani Isaruaarniarfik Narsaq VVS og Auto Narsaq Foto Permagreen, Narsaq Murermester Vilner Laursen, Nanortalik Nanortalik Malerforretning Erhvervsforvaltningen i Kommune Kujalleq Fårevareproducenter i Kommune Kujalleq Fåre- og kvægavlere i Narsaq Ilua Opfølgende interview Maj 2014

114 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 113 Aktør GME TANBREEZ Telefoninterview i scoping-fasen Interview i Sydgrønland Fokusgruppemøde i Sydgrønland Opfølgende interview Skriftlig besvarende modtaget (April 2014) Interview gennemført (April 2014) Interesseorganisationer SIK Havde ikke tid til at deltage NUSUKA KNAPK Ingen respons SPS De samvirkende fåreholderforeninger Greenland Outfitters Ingen respons ICC Ingen respons Avataq Er ikke vendt tilbage Transparency Greenland Ingen respons Narsarsuaq-udvalget Infrastrukturaktører Mittarfeqarfiit Air Greenland Air Iceland Ingen respons Maj 2014 Royal Arctic Line A/S Arctic Umiaq Line Blue Ice Explorer Turismeaktører Visit Greenland A/S Ingen respons Grønlands Rejsebureau A/S Greenland Sagalands A/S Ingen respons Nanortalik Tourism Service ApS Hotel Qaqortoq Hoteller og vandrehjem i Qaqortoq, Narsarsuaq, Qasiiarsuk og Igaliku Hotel Kap Farvel, Nanortalik Turistkontoret i Qaqortoq Turistkontoret i Narsaq Turistkontoret i Narsarsuaq Tasermiut South Greenland Expeditions Turisme-aktør Ellen Frederiksen i Qassiarsuk Ipiutaq Guestfarm, Narsaq Carl Aage Skovaa, ejer af passagergodkendte både, Qaqortoq Siniffik-Inn 10.2 Faser i aktørinddragelsen Der har været afviklet forskellige typer af aktørinddragelse i de forskellige faser af VSB processen. Valg af metode/inddragelsesteknik har været betinget af formålet med de enkelte faser.

115 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 114 I scoping-fasen var omdrejningspunktet for aktørinddragelsen at få valideret hvilke parametre, der skulle indgå i beskrivelsen af det samfundsmæssige udgangspunkt, samt at indsamle aktørernes umiddelbare vurderinger af de forskellige scenarier. En bred vifte af aktører blev kontaktet pr. mail og telefon, og der blev afholdt en lang række telefoninterviews, hvor interviewpersonerne blev bedt om at vurdere scenarierne, og hvorledes disse scenarier ville påvirke de udvalgte temaer for analysen. Resultatet af interview-rækken ses i Bilag 1A. Efter denne fase blev en række aktører fravalgt i forhold til yderligere inddragelse i de efterfølgende faser af analysen, og andre blev identificeret som nøgleaktører, der var centrale i de efterfølgende inddragelsesaktiviteter. Scoping-fasen blev efterfulgt af en fase, der omhandlede vurderinger af påvirkninger og identifikation af tiltag. I denne fase blev der afviklet en møderække i Sydgrønland, hvor aktørerne blev præsenteret for de foreløbige konklusioner om projektets påvirkning af samfundsforholdene i regionen og blev bedt om at komme med deres bud på, hvilke tiltag man kunne iværksætte for at afhjælpe disse påvirkninger. Evalueringen af scoping-fasen pegede på, at det ville være mest hensigtsmæssigt at afholde en kombination af offentlige møder, fokusgruppemøder og interviews med enkeltaktører. Borgermødernes brede offentlige inddragelse, hvor alle har mulighed for at ytre sig og påvirke projektet, skulle suppleres af mere detaljerede diskussioner med udvalgte grupper af aktører (fokusgruppemøder), ligesom enkelte aktører var så centrale, at der var brug for separate interviews med disse. Resultatet af møderækken ses i Bilag 1B. I den sidste fase af VSB-processen, analysefasen, er udvalgte aktører blevet inddraget efter behov. Denne inddragelse har f.eks. været opfølgende mailkorrespondance og telefoninterviews med henblik på at indsamle eller verificere information om specifikke emner. Der er desuden afholdt et telefoninterview med kontaktpersonen i Qassiarsuk som erstatning for møder i bygden i februar måned, der måtte aflyses på grund af storis i fjorden. I marts 2014 blev VSB en udvidet til at indeholde problemstillinger vedrørende råstofindustrien i regionen som oprindeligt var udeladt. Formålet med denne inddragelse er at sikre input fra aktørerne herunder mineprojekterne i regionen samt Departement for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked vedrørende projektets eventuelle påvirkninger af udviklingen inden for råstofområdet i regionen. I slutningen af april 2014 blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentanter fra Narsaq Lokal sensitiv inddragelse Der er de seneste år fremført kritik af graden af og formen på borgerinddragelse i større beslutningsprocesser i Grønland, bl.a. på råstofområdet. Offentligheden har efterspurgt mere lokalt sensitive borgerinddragelsesformer, hvor der tages hensyn til den grønlandske kultur, sprog, samfundsstruktur, m.m., og hvor menigmand får bedre mulighed for at ytre sig og give sin mening tilkende.

116 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 115 Inddragelsesaktiviteterne i denne VSB-proces har forsøgt at tage hensyn til de præferencer, som aktørerne har haft omkring inddragelsesform, sprog, osv. Al kontakt er eksempelvis foregået på grønlandsk, dansk eller engelsk, alt efter aktørens ønske, og borgermøderækken i februar er afholdt på både grønlandsk og dansk med dobbelt-sprogede facilitatorer. De eksisterende kommandoveje i større virksomheder og organisationer er ligeledes forsøgt respekteret, og der er konsekvent taget kontakt til hovedkontor/ledelse/bestyrelse, inden enkeltpersoner eller lokalafdelinger er kontaktet. Der er ydermere valgt inddragelsesmetoder og -teknikker, der er særligt velegnede til at lade en bredere gruppe af mennesker komme til orde. Borgermøderne er eksempelvis blevet afholdt i workshop-form, hvor mødedeltagerne i grupper har diskuteret temaer og konklusioner med en fælles fremlæggelse i plenum til sidst. Dette har gjort mødeformen mindre stiv og har bevirket, at flere mødedeltagere end sædvanligt har ytret sig om emnerne Overblik over aktiviteter Umiddelbart efter projektstart blev der taget kontakt med aktører for et telefoninterview. Disse interviews blev afviklet i december 2013, dog kunne enkelte interviews først afvikles i januar 2014 pga. rejse- eller ferieaktiviteter hos interviewpersonerne. I februar 2014 blev der afviklet en møderække i Sydgrønland. Der var planlagt borgermøder i Narsarsuaq, Nanortalik, Qaqortoq, Narsaq og Qassiarsuk i februar 2014, men mødet i Qassiarsuk måtte desværre aflyses, da det ikke var muligt for VSB-teamet at sejle til bygden pga. storis i fjorden. (Der blev dog efterfølgende gennemført interview med repræsentant fra Qassiarsuk). I februar 2014 afvikledes også fokusgruppemøder for følgende grupper af aktører: Turismeaktører Infrastrukturaktører Erhvervsaktører Uddannelsesaktører Møderne, hvor aktører med ensartede interesser blev sat stævne og bedt om at diskutere eventuelle påvirkninger, havde til formål at generere mere fagligt og detaljeret input til analysen end borgermøderne. Visse steder var aktørgrupperne sammenfaldende, hvorfor møderne blev slået sammen. Endelig blev der i februar 2014 afholdt separate interviews med følgende aktører: Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq En gruppe embedsmænd i Kommune Kujalleq Bygdebestyrelsen for Narsarsuaq Narsarsuaq-udvalget Fåre- og kvægavlere i Narsap Ilua I april 2014 er der afviklet interviews med TANBREEZ samt modtaget skriftlige kommentarer fra Greenland Minerals and Energy for at afdække projektets eventuelle påvirkninger på disse råstofaktiviteter. I maj 2014 er der ligeledes gennemført interview med Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked for at afdække de generelle påvirkninger på råstofaktiviteterne i regionen. I slutningen af april 2014 blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentanter fra Narsaq i maj 2014.

117 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn Afgrænsning af projektet og vurderingen som det blev præsenteret på møderne Set i lyset af at der i en årrække offentligt har været diskuteret flere forskellige transport muligheder i Sydgrønland blev der på møderne præciseret hvad der var indeholdt i dette projekt og denne vurdering (se i øvrigt afsnit 5). Følgende scenarier blev således ikke præsenteret på møderne som indeholdt i projektet og er således ikke er indeholdt i denne vurdering. Se i øvrigt afsnit 4.3 der kort skitserer de forskellige tidligere gennemførte analyser. Anlæggelse af grusbaner i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik (foreslået i Transportøkonomisk analyse, 2001) En længere banelængde på m (som er skitseret i Transport Kommissionen, 2011) En færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq (som er skitseret i Transport Kommissionen, 2011) En vej mellem Narsarsuaq og Qaqortoq via tunnel under fjorden Qooroq (som skitseret i Transport Kommissionen, 2011) En vej mellem Narsarsuaq og Narsaq via Qassiarsuk (som skitseret i Transport Kommissionen, 2011) Et to-strenget transport system med anvendelse af både passagerbåde og helikoptere (som er skitsereret i Transport Kommissionen, 2011) Efter borgermøderne blev det besluttet at vurderingen skulle udvides til også at indeholde en vurdering af mulighederne for en færgeforbindelse mellem Narsaq og et ny anlagt færgeleje på den nordvestlige del af Qaqortoq halvøen samt en vej til Qaqortoq. På denne baggrund blev der således gennemført opfølgende interview med repræsentanter fra Narsaq (se i øvrigt afsnit Bilag 1C).

118 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn LITTERATURLISTE Air Greenland Årsrapport 2012, tilgængelig på Beskæftigelsesstrategi, : et land et arbejdsmarked, Naalakkersuisut, Buch & Partners ApS, 2001: En trafikøkonomisk analyse for Sydgrønland Departementet for Sundhed og Infrastruktur, 2013: Bygherreoplæg: Lufthavn ved Qaqortoq, udarbejdet af Inuplan og Niras (internt dokument) Greenland Venture. Kommune Kujalleq Vilkår for udvikling. Nuuk, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, 2007: Perspektivredegørelse 2007 Grønlands Statistik, 2012: Befolkningens uddannelsesprofil 2012 Grønlands Statistik, Statistikbanken, 2014, Grønlands Statistik, 2013a: statistisk årbog: Fiskeri, fangst og Landbrug Grønlands Statistik, 2013b: statistisk årbog: Transport, turisme og kommunikation Health Impact Assessment, Birley M., Earthscan, 2011 IcelandAir Group Annual Report 2012, tilgængelig på IFC, 2003: Den Internationale Financieringsinstitution (IFC): Addressing the Social Dimension of Private Projects good practise note (den sociale dimension af private projekter notat om god praksis), tilgængelig på Inuuneritta II, 2012: Naalakkersuisuts strategier og målsætninger for folkesundheden , departementet for sundhed, Jørgensen, H.S., 2007: Havnens betydning for oplandets erhvervsudvikling. Notat udarbejdet til Danske Havne. Syddansk Universitet. Kommune Kujalleq, 2010: Kommuneplan for Kommune Kujalleq, Kommune Kujalleq vilkår for udvikling, Greenland Venture, 2009 Kujataani Tamanut, 2014: Kommune Kujalleq sat under skærpet tilsyn, artikel i Kujataani Tamanut, 2. april 2014, s. 4 Landsstyreområdet for Erhverv, Trafik og Forsyning, 1996: Redegørelse om beflyvning af Narsarsuaq og Qaqortoq Luftfartsloven, lovbekændtgørelse nr.543 af 13.juni 2001 Landslægeembedet, Årsberetninger 2011 og Tilgængelig på Mackenzie Valley, Socio-Economic Impact Assessment Guidelines, Mackenzie Valley Environmental Impact Review Board, 2007 (retningslinjer for samfundsøkonomiske vurderinger) Mittarfeqarfiit, 2004: TRAFIKANLÆG, anlægsbeskrivelse og overslag, udarbejdet af Inuplan A/S og Niras Greenland A/S

119 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 118 Mobilitetsstyregruppen, 2010: Mobilitet i Grønland, Nordisk Ministerråd, februar 2010, tilgængelig på Naalakkersuisut, 2014: Grønlands olie- og mineral strategi National Turismestrategi , Naalakkersuisut, New Directions in Social Impact Assessment, Ed. Vancley F. and Esteves, A.M., Edward Elgar, 2003 Oversigt over aftaleformer, 2013, Naalakkersuisut Poppel et al, 2007: Poppel, B., Kruse J., Duhaime G., Abryutina L.. Anchorage: Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse (SLiCA), Institute of Social and Economic Research, University of Alaska Anchorage Tilgængelig på Retningslinjerne fra Departementet: Retningslinjer til Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavnen i Qaqortoq The International Finance Corporation (IFC), Handbook for preparing a Resettlement Action Plan, 2002 The International Handbook of Social Impact Assessment, Ed. Becker H.A. and Vanclay F., Edward Elgar, 2003 Transportkommissionen Betænkning, 2011, tilgængelig på Transportkommissionen Redegørelse: Transportinfratruktur i Sydgrønland, 2010, tilgængelig på Uddannelsesstrategien, 2012: Uddannelse for fremtiden uddannelse for alle, Naalakkersuisut, Udvalget for samfundsansvarlig udnyttelse af Grønlands Naturressourcer, 2014: Til gavn for Grønland, Ilisimatusarfik og Københavns Universitet Visit Greenland, 2012: Summer 2012 Visitor Survey Report: South Greenland, tilgængelig på VSB Tanbreez, 2013, Grontmij, tilgængelig på VVM Tanbreez, 2013, Orbicon, tilgængelig på Winter, G., 2002: Samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger Lukning af Narsarsuaq eller åbning af en ny regional lufthavn i Qaqortoq, Aalborg Økonomisk Råd, 2013: Grønlands Økonomi 2013 Konjunkturudsigter, Offentlige Finanser, Migration Hjemmesider: Air Greenland: Arctic Umiaq Line: Business Catalog (Grønlands Arbejdsgiverforening): KANUKOKA,

120 Vurdering af samfundsmæssig bæredygtighed af Qaqortoq lufthavn 119 Konsulenttjenesten for Landbrug: Mittarfeqarfiit: NunaGis: Naalakkersuisut: Royal Greenland: Smagen af Sydgrønland (Kommune Kujalleq): Sundhedsportalen:

121 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 1 BILAG 1: OVERSIGT OVER INTERESSENT INTERVIEWS Bilag 1A: matrix over Outcome af scopinginterviews Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Selvstyre Departementet for Sundhed og Infrastruktur Departementet for Finanser og Indenrigsanliggender Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 1 Lukning Scenarie 2 Omlægning Scenarie 3 Bevarelse 1) Peter Bjerregaard, der har Der bør laves en sårbarhedsanalyse Dette scenarie vil øge beskæftigelsen Der bør laves en økonomisk stor viden om sundhedsområdetniveauet som en del af VSB en, jf. referat. og sundheds- beregning af, hvad det vil i Qaqortoq, men koste at opretholde sund- 2) Politiet (katastrofeberedskab, man bør være opmærksom hedsfaciliteter i bygden. smugling) på, at hvis der kommer flere Der er kun enkelte turistoperatører, højtuddannede til byen, så der bruger Narsar- vil de kræve et højere serviceniveau suaq (f.eks. hvad ansuaqgår skoler og institutioner). Det er vigtigt at have plads i skoler og institutioner, inden man laver en flytning af beboere fra Narsarsuaq til Qaqortoq. Bygdebeboerne særligt i de bygder, Mobilitetsanalysen af Rasmus Ras- Der bør laves en handlings- Der vil ske en hurtigere af- der bliver berørt af lukningen mussen plan for de ansatte ved luftfolkning af Narsarsuaq i eller nedgraderingen af Narsarsuaqdereuddannelse, havnen (opkvalificering, vi- dette scenarie end i scena- m.m.). rie 1. Dette scenarie vil betyde, at Beskæftigelsesmulighederne erhvervsmulighederne bliver bliver dårligere. forringet i Narsarsuaq, men forbedret i Qaqortoq. Der vil ligeledes ske en forbedring af beskæftigelses- og indkomstmulighederne i Qaqortoq. Scenariet vil betyde lettere adgang til uddannelser i hele regionen, hvis tingene koncentreres i Qaqortoq dog mener Departementet ikke, at det vil betyde et øget antal studerende i regionen Tim Riis fra Hotel Qaqortoq Departementet henviser til de mange rapporter, der er lavet siden 1980 erne om infrastrukturen (både til luft og til vands) og som må findes i kommunens arkiver. Turisterne bruger Narsarsuaq meget, og der er mange muligheder for at udvikle byen. Qaqortoq er blevet en central by i Sydgrønland og bør udvikles, bl.a. via etablering af en lufthavn. Beflyvningen via Narsarsuaq er dyr, og transport vil blive billigere med en central lufthavn i Qaqortoq. Departementet nævner dog også muligheden for etablering af grusbaner, som noget der bør undersøges nærmere. Man kan muligvis anvende Narsarsuaq til opbevaring af grønlandske produkter eller starte produktion med drivhuse i bygden. At produkterne hurtigt kan distribueres fra bygden via heliporten vil være en fordel. Departementet nævner igen i forbindelse med dette scenarie muligheden for etablering af grusbaner, som noget der bør undersøges nærmere. I dette scenarie vil etableringen af veje være vigtigt. Generelt mener departementet, at et tostrenget trafiksystem med både luft- og skibstransport vil være den bedste løsning for Sydgrønland. Dette scenarie vil have en negativ effekt på den samfundsmæssige udvikling. Der er behov for forandring, ellers vil man blive ved med at opleve affolkning, fald i levestandard og indkomstniveau, m.m. Departementet mener ikke, at nogen af de tre scenarier vil afhjælpe de logistiske problemer i regionen. Der skal større helikoptere eller et tostrenget trafiksystem til, førend de logistiske problemer kan løses. Det er på et tidspunkt estimeret, at omkostningerne ved flytransport fra Qaqortoq til Narsarsuaq løber op i ca. 80 mio. kr. årligt.

122 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 2 Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Departementet for Familie og Justitsvæsen Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling Departementet for Miljø og Natur Departementet for Boliger Landslægeembedet Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde besparelser indenfor uddannelsesområdet, eftersom man kan undgå mellemlandinger i Narsarsuaq. Departementet fortæller desuden, at Narsarsuaq alternativt kan bruges som et sted for en efterskole, da den eksisterende infrastruktur nemt kan tilpasses. Hvad angår folkesundhed og levevilkår, vil dette scenarie have en positiv påvirkning ved at man koncentrerer tingene i én by. Hvis der kan findes beskæftigelse i Qaqortoq til folk fra Narsarsuaq, vil dette også have en positiv effekt i samfundet. Hvad angår påvirkninger af naturens herlighedsværdig, mener Departementet ikke, at området ved Narsarsuaq er mere unikt end så mange andre steder i Grønland. 1. Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling for information om arbejdet med at blive optaget på UNESCO s verdensarvsliste 2. Per Nielsen fra Departementet for Miljø og Natur kan være behjælpelig med energiaspektet 3. Tanbreez Mining Greenland/Kringlerne 4. Greenland Minerals and Energy A/S/Kvanefjeld Klimaforskningscenteret ligger muligvis inde med relevant information til analysen. Hvis lufthavnen lukker, vil det ikke give mening at fortsætte driften af bygden uden lufthavnen, er der ingen velfungerende bygd. Qassiarsuk vil blive påvirket negativt, hvis Narsarsuaq lukker, eftersom Qassiarsuk-borgerne bruger butikken i Narsarsuaq. Narsaq vil kun blive påvirket lidt. Dette scenarie vil påvirke det samlede CO2 regnskab positivt, da en lufthavn i Qaqortoq vil kunne få sin energiforsyning fra vandkraft. Naturens herlighedsværdig omkring Narsarsuaq vil blive forøget i dette scenarie. Hvis beboerne vælger at blive boende uden anden ny beskæftigelse, vil dette scenarie have en negativ effekt på samfundet. Departementet fremhæver mulighederne for at koncentrere en række uddannelsesinstitutioner i bygden, hvilket ville betyde besparelser indenfor uddannelsesområdet Selvstyrets Veterinærafdeling bør kontaktes for at afklare, hvor vidt indflyvning over drikkevandssøen i Qaqortoq kan udgøre et problem. Landslægeembedet har netop udgivet årsberetninger for 2011 og 2012, hvor i der kan være relevant data til analysen. Beretningerne findes på Selvstyrets hjemmeside. Patienttransport er en udfordring via Narsarsuaq, og det vil være bedre med en lufthavn i Qaqortoq. Bibeholdelsen af Narsarsuaq som en bygd ville være godt for turismen i området og det vil være billigere at drive en heliport end en lufthavn. Departementet vurderer, at dette scenarie vil have en negativ effekt på udviklingen i Sydgrønland. Det vil være bedst for både uddannelsesområdet, turismen og erhvervslivet at etablere en lufthavn i Qaqortoq. Dette scenarie giver ikke mening, og alt taler for en lufthavn i Qaqortoq.

123 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Grønlands Nationalmuseum og Arkiv Scenarie 1 Lukning Ingen Ingen Man bør sætte sig ind i det arbejde, der pt. pågår som et samarbejde mellem Departementet for Uddannelse, Kirke, Kultur og Ligestilling, Grønlands Nationalmuseum, Kommune Kujalleq og Klaus Andreassen, om at få området ved Narsarsuaq indlemmet på UNESCO s verdensarvsliste. Fåreholderne i området er meget engagerede i dette arbejde. Naturinstituttet 1) De samvirkende fåreholderforeninger 2) Konsulenttjenesten for Landbrug Konsulenttjenesten for landbrug, Landbrugets hus, Qaqortoq Bygdebestyrelserne er vigtige at inddrage, da de ofte har andre interesser end kommunalbestyrelsen. Der findes muligvis ældre litteratur fra den periode, hvor vandkraftpotentialer i området blev undersøgt. Ingen Etablering af en lufthavn i Qaqortoq vil give folk bedre adgang til naturen i området, og selvom naturens herlighedsværdi nedbringes i selve anlægsområdet, så vurderes den bedre adgang til naturen at forøge herlighedsværdien i området generelt. Såfremt man planlægger at reetablere området ved Narsarsuaq efter en lukning, vil herlighedsværdien i dette område ligeledes forøges. Dette scenarie vil gavne de rejsende, såfremt den ny lufthavn i Qaqortoq kan bruges til fly til og fra Island, og såfremt Narsarsuaq lufthavn kan bruges som nødlufthavn, når fly ikke kan lande i Paamiut og Qaqortoq. Samtidigt mener Konsulenttjenesten, at en lukning af Narsarsuaq vil betyde en forringelse for turistaktørerne tæt på bygden, eftersom Qassiarsuk og Igaliku bliver til yderdistrikter. For fåreholderne vil en lukning ligeledes betyde en forringelse af levevilkår og indtjeningsmuligheder fra turisme. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Scenarie 3 Omlægning Bevarelse Det vil være muligt at finde alternativer til lufthavnsdriften, f.eks. placering af et universitet eller en anstalt i Narsarsuaq. Konsulenttjenesten nævner lufthavnsdrift i Alaska som en mulig inspirationskilde, eftersom driften af mindre lufthavne derovre er forholdsvis billig og derfor kunne tjene som et eksempel for driften af heliporten i scenarie 2. Bilag 1, side 3 Konsulenttjenesten mener, at det er helt nødvendigt med en lufthavn i Qaqortoq, selv hvis man vælger at bevare Narsarsuaq, som den er nu. Der har været en tilbagegang i udviklingen i Sydgrønland de seneste par år, og der skal forbedringer til for at vende udviklingen. Man snakker meget om, at Sydgrønland er Grønlands spisekammer, men den eksisterende infrastruktur sætter begrænsninger for transporten af fødevarer. I scenarie 3 kan man også overveje etableringen af veje, der har haft stor betydning for udviklingen i f.eks. Færøerne og Island.

124 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 4 Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Uddannelsesinstitutioner (Selvstyre) Scenarie 1 Lukning Inuili Ingen Ingen Turismen vil blive negativt påvirket af en lukning, hvilket vil være med til at begrænse udviklingen i Sydgrønland. Inuili mener, at man bør satse på turisme fremfor f.eks. råstofaktiviteter. Man bør huske på, at man mister skatteindtægter fra Narsarsuaq, hvis man nedlægger bygden. Forsyningen af grønlandske fødevarer fra Sydgrønland til resten af landet vil blive begrænset, hvis lufthavnen lukker. Mobiliteten vil blive begrænset og priserne på transport dyrere, hvis man skal via Kangerlussuaq. Inuili er skeptisk overfor argumenterne om, at Qaqortoq vil opleve en positiv udvikling, eftersom erfaringerne fra Nordgrønland viser det modsatte. Narsarsuaq er et vigtigt sted for uddannelse/oplæring. Upernaviarsuk landbrugsskole og forsøgsstation Ingen Ingen Dette scenarie vil give begrænsninger for udenrigsflyvningen og dermed blive dyrt for samfundet og passagerne. Upernaviarsuk mener dog, at det vil være en generel forbedring for forsyningen af resten af landet. Man skal dog huske, at en lukning vil betyde tabte skatteindtægter fra Narsarsuaq. Upernaviarsuk udtrykker bekymring for de 120 personer, der arbejder i Narsarsuaq i dag. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Omlægning Inuili vil miste et oplæringssted. Man bør vurdere omkostningerne til etablering af vej og havneanlæg i forhold til omkostningerne til etablering af en ny lufthavn. Dette scenarie vil være problematisk for de folk, der i dag arbejder med lufthavnsrelaterede opgaver i Narsarsuaq. Sulisartut Højskoliat Sanaartornermik Ilinniarfik Ingen GU, Niuernermik Ilinniarfik og HHX Qaqortoq Statistik over antallet af praktik- og lærepladser i Sydgrønland (Byggeog Anlægsskolen ligger inde med dette) Folk vil flytte fra Narsarsuaq. Det vil være nødvendigt at finde omskolingsmuligheder for disse mennesker. Dette scenarie vil påvirke samfundsudviklingen i Sydgrønland positivt. Ingen Ingen Dette scenarie vil være gunstigt for studerende og lærere i Qaqortoq, eftersom det vil spare dem for megen rejsetid i forbindelse med ferier. Det vil derfor være en økonomisk fordel for uddannelsesinstitutionerne i Qaqortoq. Scenarie 3 Bevarelse Man bør overveje sejlads som en løsning i et tostrenget transportsystem i stedet for flytning af lufthavnen. - - Når råstofindustrien kommer i gang, vil der blive stillet krav til infrastrukturen. Man er derfor nødt til at udvikle den eksisterende infrastruktur. Scenarie 2 vil være gunstigt for de fåreholdere, der bor i nærheden af Narsarsuaq, eftersom de stadig vil have adgang til lufttransport (helikopterflyvning). Den nuværende situation er en stor udfordring for uddannelsesinstitutionerne i Qaqortoq, så en forandring vil være godt. Dog er det ønskværdigt at beholde den AFIS operatør uddannelse, der pt. ligger i Narsarsuaq, i Sydgrønland og ikke flytte den væk fra regionen.

125 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 5 Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Kommune KANUKOKA 1. Teknisk chef (Kommune Kujalleq) Leif Baadh 2. Rensdyravler Stefan Magnusson 3. Mineselskaberne 4. Flyselskaber 5. Turistoperatører Scenarie 3 Bevarelse Udviklingen i Sydgrønland har været negativ og en ny lufthavn i Qaqortoq vil kunne bidrage til at vende denne udvikling. Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq Piareersarfiit Kujalleq, Qaqortoq 1. Tim Riis, Hotel Qaqortoq 2. Lokalafdelingen af GA 3. Lokalafdelingen af SIK Nævner en lang liste af interessenter som Piareersarfiit mener, bør inddrages, jf. referat af interview. Ingen 1. Transport-kommissionens betænkning 2. Mobilitetsundersøgelsen 1. Transportkommissionens betænkning 2. Dokumenter som Narsarsuaq-udvalget 4 er i besiddelse af Scenarie 1 Lukning Der vil ske en affolkning af Narsarsuaq og levevilkårene vil blive dårligere i bygden. Beskæftigelsen og erhvervsmulighederne vil flytte til Qaqortoq, men primært i forbindelse med selve anlægsfasen af den ny lufthavn. Såfremt atlantforbindelsen forsvinder, vil der være reduceret behov for bemanding på lufthavnsområdet i Sydgrønland, hvilket vil påvirke kommunens økonomi. Beboerne i Narsarsuaq bliver hårdest ramt, da de med al sandsynlighed må flytte. Skal beboerne flyttes til Narsaq, er der brug for en færgeforbindelse til Qaqortoq. Denne kan også anvendes til folk, der arbejder på Tanbreez, hvis minen kommer i gang. Flytningen af lufthavnen vil betyde lavere billetpriser samt reduceret rejsetid. Vurderer ikke, at dette scenarie nødvendigvis vil betyde affolkning af Qassiarsuk og Igaliku, eftersom beboerne her er mere fastforankrede, end folk i byerne. Hvis man lukker lufthavnen og etablerer en ny i Qaqortoq, kræver det en alternativ lufthavn pga. vejrforholdene i Qaqortoq. En lukning af Narsarsuaq vil betyde, at man mister alle turisterne (bl.a. fra Island), hvilket vil være meget dårligt for turismen i Sydgrønland. En lufthavn i Qaqortoq vil være godt for erhvervslivet i byen. De lærlingepladser, der i dag eksisterer i Narsarsuaq, kan flyttes til Qaqortoq uden de store problemer. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Omlægning Der vil ikke være de store påvirkninger af samfundet, da bygden i forvejen ikke huser mange arbejdspladser, men der vil være psykologiske konsekvenser for de beboere, der vælger at blive tilbage i Narsarsuaq. Serviceniveauet og beskæftigelsen i Narsarsuaq vil blive negativt påvirket, og skatteindtægter til kommunen vil falde. De fleste beboere i Narsarsuaq er indkvarteret af Mittarfeqarfiit og Air Greenland kun enkelte har eget hus. Beboerne i Qassiarsuk bliver negativt påvirket, da de i dag bruger både butik og sygeplejerske i Narsarsuaq. Rejsetiden vil også blive længere for dem. Der er kapacitet i hvert fald de næste fem år frem i tiden i skoler og institutioner i Qaqortoq til at rumme børn fra Narsarsauq. Det vil være store besparelser at hente på driften af Narsarsuaq ved at nedgradere lufthavnen. Der har været tale om alternativ brug af bygden, f.eks. en efterskole eller en anstalt, men det vil være svært at tiltrække ansatte til så lille et sted. Lukningen af Grønnedal har vist, at det er svært at finde alternativ brug til sådanne små steder. Lokalbefolkningen Lokale foreninger Bygdebestyrelsen Den igangværende affolkning af Sydgrønland betyder, at forsørgerbyrden vokser for dem, der vælger at blive boende i regionen. Hvis man ønsker at vende denne udvikling, er forandringer nødvendige. Udviklingen i mineindustrien er nødvendig at inddrage i analysen, ellers kan man ikke sige noget kvalificeret om Sydgrønlands fremtid. Der er behov for bedre logistik i hele regionen. 4 Der findes to såkaldte Narsarsuaq udvalg dette refererer til et udvalg under Kommunal bestyrelsen

126 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 6 Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Erhvervsliv GA 1. Nukissiofiit 2. Tele Greenland 3. KNI Interesseorganisationer (først evt. hovedkontorså evt. lokalkontor) Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 1 Lukning Scenarie 2 Omlægning Scenarie 3 Bevarelse Ingen Dette scenarie vil have en Det er svært at vurdere, positiv effekt på erhvervs- hvad formålet med en heliport og beskæftigelsesområdet, skal være. ligesom de billigere billetpriser vil tiltrække flere turister. Beboerne i Narsarsuaq vil sandsynligvis flytte til Qaqortoq eller Narsaq, hvorfor man skal sikre sig, at disse byer har kapacitet til at modtage disse mennesker. Der vil også være positive effekter på uddannelsesområdet, eftersom en bedre infrastruktur vil betyde, at folk bliver mere mobile. Erhvervsforvaltningen i Kommune Kujalleq SIK NUSUKA Ingen Ingen En lufthavn i Qaqortoq vil påvirke byen positivt. Hvis der kun skal være indenrigsflyvninger fra Qaqortoq, bliver det spændende at se, hvordan dette vil påvirke Narsaq og Nanortalik. Det er svært at vurdere behovet for en heliport i Narsarsuaq, men der er stort potentiale for at udnytte og udvikle de eksisterende faciliteter i bygden - til f.eks. konferencer. NUSUKA vurderer, at Narsarsuaqs landingsbane og havn vil være nyttig, såfremt der kommer gang i mineindustrien i regionen. Dette harmonerer ikke med planerne om en nedgradering. KNAPK SPS De samvirkende fåreholder-foreninger Borgerne i Qassiarsuk, særligt fåreholderne. Transportkommissionens betænkning Dette scenarie kræver, at man sikrer anden beskæftigelse til beboerne i bygden. En lufthavn i Qaqortoq er nødvendig især hvis mineindustrien kommer i gang. Minedrift kræver større lufthavne i de større byer, og helikopterdrift vil være alt for dyrt i den sammenhæng. Greenland Outfitters ICC Avataq Transparency Greenland Narsarsuaq-udvalget Peter Barfoed, Tegnestuen Nuuk A/S (skulle efter sigende have stor viden om lufthaven og relevante rapporter) 1. Har fremsendt en række baggrundsrapporter, som Transportkommissionen har anvendt til deres analyse. 2. Nævnte, at der eksisterer en aftale 6 mellem Narsarsuaq-beboerne og Kommune Kujalleq omkring erstatning i tilfælde af flytning. På trods af udvalgets ønske om at bevare Narsarsuaq i den nuværende form (scenarie 3), mener de, at scenarie 1 vil betyde bedre levevilkår, folkesundhed og uddannelsesmuligheder i regionen generelt. På områder som erhverv, indkomst og beskæftigelse vil scenarie 1 dog skabe forringelser på lang sigt. Dette vil ifølge udvalget være det værst tænkelige scenarie. Forbedringer er nødvendige. Hvis man ikke ændrer noget, vil det have negative konsekvenser for samfundsudviklingen i Sydgrønland. Der skal ændringer til. Men udviklingen af Narsarsuaq skal ske i samarbejde med de lokale. SPS ønsker flere lufthavne i Sydgrønland og mener, at den eksisterende lufthavn i Narsarsuaq er et forstyrrende element. Man mangler at undersøge alternativer til scenarie 1 og 2, som f.eks. anlæggelse af grusbaner i Qaqortoq, Narsaq og Nanortalik, hvor en Twin Otter kan lande. 5 Der findes to såkaldte Narsarsuaq udvalg dette refererer til et udvalg nedsat af borgerne fra Narsarsuaq 6 Kommunen har efterfølgende oplyst, at de ikke har kendskab til denne aftale.

127 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Infrastruktur-aktører (først evt. hovedkontorså evt. lokalkontor) Air Greenland Ingen 1. COWI-rapport om en trafikpolitisk model for Grønland kan sandsynligvis rekvireres hos PAN. 2. Grønlands Statistik Air Iceland (Interview foretaget i maj 2014) Mittarfeqarfiit Ingen Transportkommissionens betænkning Scenarie 1 Lukning Beskæftigelsesmulighederne vil flytte til Qaqortoq, men der vil være et mindre behov for lufthavnsmedarbejdere i Qaqortoq end i Narsarsuaq. Uddannelsesmæssigt vil det være en fordel, at man ikke skal med helikopter via Narsarsuaq. Mittarfeqarfiit mener ikke, at en lukning vil påvirke naturens herlighedsværdi. Generelt vil medarbejdere kunne rykke til Qaqortoq, men der må forventes nogen arbejdsløshed, eftersom der vil være et mindre behov for arbejdskraft i Qaqortoq end i Narsarsuaq. Ingen Ingen Vejrforholdene ved Qaqortoq kan betyde, at det bliver vanskeligt at drive rentabel beflyvning til og fra Sydgrønland. Banelængden på 1199 m vil desuden betyde, at flyene skal medbringe store mængder brændstof med reduceret kapacitet til følge. Det vurderes ikke muligt at anvende større fly som f.eks. Fokker 50 på en bane af denne længde. Lufthavnsprojektet vurderes potentielt til at have en række positive effekter for regionen men dette afhænger af om vejrforhold og banelængde muliggør en jævn og rentabel beflyvning. For det første vil projektet gøre det muligt at eksportere frisk fødevarer, hvilket vil øge værdien af de produkter, der i dag eksporteres fra regionen. For det andet er det muligt, at projektet vil gøre det rentabelt at beflyve regionen året rundt, ikke bare om sommeren, og at det generelt vil medføre lavere priser for de rejsende. For det tredje vil projektet kunne styrke den del af turismesektoren, der knytter an til den sydlige del af regionen. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Omlægning Dette scenarie vil betyde fortsatte udgifter til opretholdelse af bygden f.eks. vandforsyning og elværk. Det vil ikke give mening at bibeholde hotellet i dette scenarie, ligesom man bør være klar over, at der vil ske en affolkning af Narsarsuaq fordi skoler og børnehaver nok vil blive nedlagt. Dette vil ikke være et rentabelt scenarie. Der vil bl.a. stadig være behov for en servicekontrakt for helikopteren. Samme kommentarer som for scenarie 1. Bilag 1, side 7 Scenarie 3 Bevarelse Der er ikke behov for en lufthavn i Narsarsuaq, såfremt der etableres en i Qaqortoq dette vil være alt for omkostningstungt for samfundet. Sydgrønland er i dag overserviceret, transporten er ikke selvbærende, og der gives betydeligt tilskud til transporten i regionen. En lufthavn i Qaqortoq vil være en økonomisk bedre løsning. Air Greenland mener dog ikke, at affolkningen af Sydgrønland skyldes den trafikale situation det skyldes i højere grad manglende erhvervsmuligheder, beskæftigelsesproblematikker og uddannelsessituationen. -

128 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Scenarie 1 Lukning Royal Arctic Line A/S Ingen Transportkommissionens betænkninggere Turisterne vil få vanskeli- kår, men Royal Arctic Line vi have de samme transportopgaver som i dag. Bygdesejladsen vil ikke blive påvirket, da fødevaretransporten stadig vil skulle ske hver 14. dag. En koncentrering af trafikken i Qaqortoq vil betyde besparelser for Royal Arctic Line, eftersom den årlige sejlads af specialudstyr til Narsarsuaq er bekostelig. I forbindelse med anlæg af lufthavnen i Qaqortoq bør man overveje at etablere en havn tæt på lufthavnsbyggeriet, så man sparer helikoptertransporten fra havn til lufthavnsbyggeri. Arctic Umiaq Line Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde mindre aktivitet for Arctic Umiaq Line, eftersom atlantforbindelsen til Narsarsuaq resulterer i en del passagerer til kystskibet. Turisterne flyver til Narsarsuaq og tager herefter kystskibet nordpå. Denne aktivitet vil forsvinde. Blue Ice Explorer 1. Mineindustrien 2. Kalistat Lund vedr. beflyvningen af Sydgrønland Transportkommissionens betænkning Ifølge Blue Ice Explorer har Transportkommissionen udeladt de indtægter, som Narsarsuaq får ved at servicere fly fra udlandet. Disse indtægter bør inddrages i analysen. Det estimerede beløb for en miljøoprydning af Narsarsuaq er også sat for lavt. Blue Ice Explorer har investeret i flere ejendomme i Narsarsuaq og Qassiarsuk (til turismeaktiviteter). Der bør skabes klarhed over, om der vil blive givet erstatning i tilfælde af en lukning af lufthavnen. Turismesektoren vil opleve en stor nedgang i antallet af turister, hvis disse skal via Kangerlussuaq. Flyvninger over Island vil kræve mange flere afgange. Vejrforholdene i Qaqortoq er desuden så problematiske, at samfundet vil miste penge i dette scenarie. Dette scenarie giver ingen mening, når man tænker på satsningen på minedrift i området. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Scenarie 3 Omlægning Bevarelse - - Som scenarie 1. Ifølge Blue Ice Explorer giver det ingen mening at bibeholde Narsarsuaq som en bygd uden lufthavnen. Der er desuden ingen grund til at bevare turismeerhvervet i området, når turisterne tager til Qaqortoq. Vejrforholdene i Qaqortoq vil desuden betyde en nedgang for turismeaktiviteterne i hele regionen. Bilag 1, side 8 Dette scenarie vil være en fordel for Arctic Umiaq Line (se beskrivelsen under scenarie 1 og 2), dog vurderes det, at en udbygning af det eksisterende trafiksystem med bådtransport mellem Qaqortoq og Narsarsuaq vil give endnu flere turister. Det vurderes, at der ikke er passagergrundlag til to lufthavne i regionen. Der er brug for forandringer. Det tostrengede trafiksystem, der eksisterede for 10 år siden fungerede fint. Et alternativ er en trafikmodel med grusbaner i de tre byer i Sydgrønland. Anvendelsen af mindre fly ville være mere til gavn for hele samfundet i regionen. Grusbanemodellen kunne også lokke private aktører på banen til at konkurrere med Air Greenland. Visit Greenland A/S

129 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 9 Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Turisme-aktører (først evt. hovedkontor- så evt. lokalkontor) Grønlands Rejsebureau A/S Greenland Sagalands A/S Nanortalik Tourism Service ApS Turistkontoret i Narsaq Turistkontoret i Narsarsuaq Tasermiut South Greenland Expeditions Ellen Frederiksen, turismeaktør i Qassiarsuk Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 1 Scenarie 2 Scenarie 3 Lukning Omlægning Bevarelse Vicekommunaldirektør Frank Hedegaard for rapporter om trafikken i Sydgrønland lavet for det tidligere Nanortalik Kommune. 2. Eigil Kjær, Hotelbestyrer i Alluitsup Paa - Dette scenarie vil have negative konsekvenser for Nanortalik på alle områder. Det er unødvendigt at opretholde Narsarsuaq som en bygd uden lufthavnen Ingen Ingen Dette scenarie vil betyde færre turister fra Danmark og udlandet, og dermed også en negativ påvirkning af beskæftigelsen i området omkring Narsarsuaq. Qassiarsuk vil blive hårdt ramt, da det er de gode trafikforbindelser via Narsarsuaq der gør, at bygden har mange turister. Det samme gælder Igaliku. Beboerne i Qassiarsuk benytter sig af sygeplejersken i Narsarsuaq, hvorfor dette scenarie vil betyde forringelser på sundhedsområdet for bygdebeboerne. Naturens herlighedsværdig vil ikke blive påvirket. Ingen Ingen Ellen mener, at etableringen af en lufthavn i Qaqortoq vil betyde store forringelser for turismeerhvervet i Sydgrønland. Hun nævner, at man er i gang med at ansøge om at få Qassiarsuk, Igaliku og nærliggende områder optaget på UNESCO s liste over bevaringsværdige steder og at en evt. optagelse på listen kan betyde noget i denne sammenhæng. Ellen vurderer, at beboerne i Qassiarsuk får ringere adgang til sundhedstilbud, såfremt lufthavnen lukker. Det vil ligeledes være en forringelse for beboerne i Qassiarsuk, hvis butikken i Narsarsuaq lukker, eftersom den bruges af Qassiarsukbeboerne. Hvis man lukker lufthavnen, er det nødvendigt med en heliport for at sikre forbindelsen til resten af regionen. Narsarsuaq vil blive isoleret og miste arbejdspladser, og mange vil sandsynligvis vælge at flytte fra bygden. Noget skal ændres for at vende udviklingen. En kombination af fly- og skibstrafik kunne være en løsning. Et tostrenget trafiksystem vil desuden give flere erhvervsmuligheder i regionen. Nanortalik Tourism Service nævner også muligheden for etablering af grusbaner i de tre byer i regionen. Ifølge Tasermiut South Greenland Expeditions oplever man en øget turisme i området i øjeblikket, hvilket medfører øgede indtægter og beskæftigelse. Mange af de uddannelsessøgende arbejder desuden i turismeerhvervene i deres ferier. Ellen mener, at nogle af de problemer, som rejsende oplever i dag med beflyvningen i Sydgrønland, skyldes Air Greenlands dårlige planlægning, ikke placeringen af lufthavnen. Hun påpeger de begrænsninger der er med de eksisterende Bell 212 helikoptere, der er alt for følsomme overfor vejrmæssige forhold, og som ikke kan medtage særlig mange passagerer. Der bør suppleres med transport med skib.

130 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Kategori Aktør Identifikation af aktører Identifikation af rapporter, datakilder, m.m. Ipiutaq Guestfarm, Narsaq Grethe Nielsen, tidligere erhvervsdirektør i Kommune Kujalleq, som besidder stor viden om erhvervsstrukturen og -muligheder i Sydgrønland. Fåreholder Elna Jensen, Sillisit, og fåreholder Ellen Frederiksen, Qassiarsuk. Ingen Scenarie 1 Lukning Ipiutaq vurderer, at scenarie 1 vil betyde en negativ påvirkning af beskæftigelsen, erhvervsmulighederne og turismeerhvervet specifikt. I dag flyver alle typer turister (low budget og meget velhavende turister) fra udlandet direkte til Narsarsuaq og har fra lufthavnen nem adgang til naturen i området. Disse turismeaktiviteter vil blive stærkt påvirket af en lukning. Dette scenarie vil begunstige de turismeaktører, der findes i Qaqortoq, og påvirke turismen omkring Narsarsuaq negativt. Ipiutaq vurderer, at dette vil betyde en generel nedgang i turismen i Sydgrønland. Vigtige pointer (resume af interview) Scenarie 2 Omlægning Det er svært at se formålet med dette scenarie. F.eks. lever hotellet i dag primært af at huse passagerer, der sidder vejrfast i Narsarsuaq, hvilket vil bortfalde, hvis lufthavnen bliver nedgraderet. Ipiutaq vurderer, at scenarie 2 vil betyde en nedgang i antallet af turister til regionen. Bilag 1, side 10 Scenarie 3 Bevarelse Scenarie 3 fungerer fint for turistaktørerne i området ved Narsarsuaq.

131 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 11 Bilag 1B: matrix over outcome af møderække i Sydgrønland Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turismeaktiviteter i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku Påvirkning af fåreholderne Genbosættelser af beboere i Narsarsuaq Mulighed for øget salg af sydgrønlandske fødevarer Mulighed for anvendelse af lufthavnsbygninger i Narsarsuaq til andet formål Kommunalbestyrelsen Interviews Med en lufthavn i Qaqortoq eliminerer man de problemer med stor-is, der præger turismeaktiviteterne ved Narsarsuaq i dag, og man kan på den måde forlænge turistsæsonen. Ved at flytte lufthavnen åbner man op for hele verden via forbindelsen til Island. Hotellet i Narsarsuaq giver underskud, mens der er et stigende behov for overnatningsmuligheder i Qaqortoq dette taler også for en flytning af lufthavnen. - Borgerne skal have lov til at blive boende i Narsarsuaq, hvis de ønsker. De 137 mennesker, der arbejder i Narsarsuaq i dag, kan få jobs andre steder. Landbrugskommissionen udgiver snart en rapport om egenproduktion af fødevarer. Der produceres ikke så mange grønlandske fødevarer. Luftfragt af grønlandske fødevarer er ikke rentabelt, med mindre Landskasse tildeler selektiv fragtstøtte. Der bør laves en grundig undersøgelse af, hvad Narsarsuaq kan bruges til. Borgmesteren mener ikke, at man skal bekymre sig om Narsarsuaq der er mange anvendelsesmuligheder, også uden en lufthavn. Alternativer: Uddannelsessted Behandlingssted Sted for omsorgssvigtede børn Yderligere kommentarer Embedsmænd, Kommune Kujalleq Interviews Ikke alle de mulige scenarier er inddraget i analysen dette er utilfredsstillende. Bygdebestyrelsen Interviews Der er sket en nedgang i turismeaktiviteterne gennem de sidste 20 år pga. trafiksystemet og de høje billetpriser. Hvis turisme i regionen skal udvikles, er det nødvendigt med en lufthavn i Qaqortoq dog er det vigtigt, at lufthavnen er mindst 1700 m, og at den placeres rigtigt. Der er stort potentiale for at udvikle turismen i Qassiarsuk og Igaliku, hvis man bliver optaget på UNESCO s verdensarvsliste. Narsarsuaq-udvalget Interviews Turismeaktiviteterne vil gå ned med ca. 25 %, såfremt man lukker Narsarsuaq. Blue Ice Explorer vil f.eks. være nødt til at lukke sin virksomheder, hvis lufthavnen lukkes. Der er behov for en heftig markedsføring af Sydgrønland, hvis turismen skal udvikle sig. Fåreholderne bruger i dag Narsarsuaq til at købe ind, gå til lægen (sygeplejersken) og som et sted, hvor man kan anskaffe reservedele. Hvis man nedlægger Narsarsuaq bør man sikre let adgang for fåreholderne til Qaqortoq. Rejser for fåreavlere bliver længere og dyrere, hvis lufthavnen lukkes. Man bør desuden huske, at der er servicekontrakter og forsyningspligt til fåreholderstederne. Hvis man kun anlægger en 1199 m bane i Qaqortoq, vil der ikke være jobs til alle lufthavnsmedarbejderne fra Narsarsuaq. Folk vil søge job uden for Sydgrønland pga. arbejdsløsheden i regionen. Man bør huske på, at genbosætningen af Narsarsuaq-beboerne også vil være dyr, når man laver en samlet økonomisk vurdering af projektet. Der er pt. ikke lavet nogen aftale om genbosættelser, men Udvalget håber, at der kommer en aftale for dem, der ejer ejendom i bygden. Såfremt man planlægger at flytte folk til Qaqortoq, er det nødvendigt at bygge flere boliger i Qaqortoq. Det er heller ikke jobs nok til alle, vurderer Udvalget. Luftfragt er for dyrt til transport af fødevarer, men måske bliver det billigere fra Qaqortoq, hvis systemet laves om? Hvis man lukker lufthavnen i Narsarsuaq, bør man lukke bygden helt og ikke holde bygdens erhvervsliv kunstigt i live. Alternativer: Serverafkølingssted hvis man forlængede søkablet Forskning/ Universitetsområde - - Man skal huske omkostningerne ved en oprydning af Narsarsuaq. - -

132 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 12 Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turismeaktiviteter i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku Påvirkning af fåreholderne Genbosættelser af beboere i Narsarsuaq Mulighed for øget salg af sydgrønlandske fødevarer Fåre- og kvægavlere i Narsaq Ilua Interviews - Det er ligegyldigt for fåreholderne om reservedele sendes til Qaqortoq eller Narsarsuaq lufthavn. Hvis man fremover skal rejse med båd til Qaqortoq for at komme til lufthavnen, bliver rejsetiden længere og der vil være problemer med is-forholdene. Erhvervsaktører Nanortalik Fokusgruppemøde En lukning af Narsarsuaq lufthavn vil bryde fødekæden af turister i Nanortalik. Qaqortoq Fokusgruppemøde Generelt vil lufthavnsprojektet øge turismeaktiviteterne. En 1199 m bane i Qaqortoq vil give turister via Island. Man har en forventning om, at andre flyselskaber vil komme til Qaqortoq, hvis der bygges en lufthavn. Qassiarsuk og Igaliku vil også nyde godt af en lufthavn ved Qaqortoq sejlturen bliver kun ½ time længere, men fortjenesten til turistoperatørerne vil stige. Narsaq Fokusgruppemøde Hvis man kun anlægger en 1199 m bane, vil det være dårligt for turismen, da man i så fald ikke kan komme ud af landet uden at skulle via Kangerlussuaq. Det vil dog være positivt at få turister fra Island. Turismeaktører Nanortalik Fokusgruppemøde En lukning af Narsarsuaq lufthavn vil bryde fødekæden af turister i Nanortalik. Qaqortoq Fokusgruppemøde Det er svært at se, hvilke negative konsekvenser, der skulle være for turismebranchen ved en flytning af lufthavnen. Qassiarsuk og Igaliku vil ikke miste deres tiltrækningskraft, og Igaliku er desuden tættere på Qaqortoq end Narsarsuaq. Fåreholderne omkring Nanortalik bruger Nanortalik og vil derfor ikke blive påvirket. Hvis Narsarsuaq-beboerne flytter til andre byer i Sydgrønland, vil de blot konkurrere med andre borgere om de jobs, der er. Der er behov for at skaffe øget beskæftigelse i regionen, f.eks. via minedrift. Der er boliger, men ingen jobs i Nanortalik til Narsarsuaq-beboerne. Disse vil sandsynligvis flytte til Qaqortoq eller væk fra Sydgrønland/Grønland. Fødevarerne bliver ikke mere friske af at skulle transporteres via Kangerlussuaq. Øget salg af fødevarer er kun muligt, hvis man øger skibstrafikken i dag er der ikke skibstrafik til Nanortalik. Luftfragt er for dyrt. - - Distribution af fisk, tang og muslinger til resten af verden vil nemt kunne ske fra en lufthavn i Qaqortoq. Fåreholderne fra Igaliku har meget lidt forbindelse men Narsarsuaq. Qassiarsuk-borgerne bruger Narsarsuaq, men butikken i Qassiarsuk har været bedre end butikken i Narsarsuaq. Fåreholderne omkring Nanortalik bruger Nanortalik og vil derfor ikke blive påvirket. Der er boliger, men ingen jobs i Narsaq til Narsarsuaq-beboerne. Man skal være opmærksom på, at mange af beboerne i Narsarsuaq har nået pensionsalderen. Der er boliger, men ingen jobs i Nanortalik til Narsarsuaq-beboerne. Disse vil sandsynligvis flytte til Qaqortoq eller væk fra Sydgrønland/Grønland. - Der efterlyses en handlingsplan for genbosættelserne. Der bør være åbenhed og ærlighed for beboerne og for de folk, der har ejendom i Narsarsuaq. Dette kræver en øget produktion, et velfungerende produktionsapparat og god planlægning. Man er nødt til at kunne fylde flyene op med de nuværende luftfragtpriser. Øget salg af fødevarer er kun muligt, hvis man øger skibstrafikken i dag er der ikke skibstrafik til Nanortalik. Luftfragt er for dyr. Det vil være muligt hurtigere at transportere egenproduktion ud til resten af landet/udlandet. Bl.a. vil fiskefabrikkerne få mulighed for at flyve frisk fisk ud af Qaqortoq. Fastvingede fly kan transportere mere, end helikoptere kan. Mulighed for anvendelse af lufthavnsbygninger i Narsarsuaq til andet formål - - Det er ikke økonomisk rentabelt at anvende bygningerne til andet formål. Man kunne sælge bygningerne til f.eks. kineserne. Man bør kigge på erhvervsmulighederne i Narsarsuaq, inden man lukker bygden helt. Alternativer: Efterskole Servernedkøling Råstofhavn Alternativer: Børn og unge Sportsarealer Serverkølere Tilgængelig for udenlandske fly med aktiviteter i Grønland Mineselskaber, der kan have gavn af havnen Fabrikslokaler Men alle disse forslag kræver en velfungerende infrastruktur (el, vand, beredskab, osv.) Det er ikke økonomisk rentabelt at anvende bygningerne til andet formål. Man kunne sælge bygningerne til f.eks. kineserne. Der efterlyses åbenhed og beslutsomhed omkring, hvad man har tænkt sig at gøre med Narsarsuaq. Alternativer: Bilfabrikanter, der skal teste biler Kasinoer Tax-free område Yderligere kommentarer Man skal huske omkostningerne ved en oprydning af Narsarsuaq. - - Man skal huske omkostningerne ved en oprydning af Narsarsuaq. -

133 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turismeaktiviteter i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku Påvirkning af fåreholderne Genbosættelser af beboere i Narsarsuaq Mulighed for øget salg af sydgrønlandske fødevarer Hvis der opstår et turistboom bør man dog udarbejde en turismestrategi for at beskytte steder som Valsøe og Uunartoq. Det vil være ok med en forbindelse til Island det vil være nok til at skaffe turister til regionen. De turistoperatører, der i dag lever af at sælge endagsture til Østgrønland, venter bare på ordentlige forbindelser til Sydgrønland. Der vil også være positive effekter for bådoperatørerne. Beredskabet for krydstogtskibe er også bedre i Qaqortoq end Narsarsuaq. Infrastrukturaktører Qaqortoq Fokusgruppemøde Det vil tage tid for folk at vænne sig til, at man skal flyve til og fra Island. Uddannelsesaktører Qaqortoq Fokusgruppemøde Turismen afhænger primært af, hvordan man annoncerer. En lufthavn ved Qaqortoq vil give mere fleksible vilkår for turistaktørerne, og forbindelsen til Island vil også være en fordel. Narsaq Fokusgruppemøde At turismeaktiviteterne i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku vi blive negativt påvirket er korrekt i et lokalt perspektiv, men andre områder i regionen vil blive påvirket anderledes. En forbindelse til Island vil bevirke, at man kan komme hurtigere ud til resten af verden. Turismeudvikling forudsætter direkte forbindelse til omverdenen. Der vil ikke være den store påvirkning, eftersom fåreholderne benytter sig af skibstransport. En lufthavn ved Qaqortoq vil betyde flere turister til fåreholderstederne ved Qaqortoq. Narsarsuaq-beboerne skal tilbydes nye muligheder, men mange af dem har kompetencer, der er efterspurgt andre steder i landet. Over tid vil de negative effektiver af flytningen forsvinde. Det er borgernes eget ansvar. Hvis de ønsker at flytte væk fra regionen, skal de have lov til det. Der kan tilbydes kurser og efteruddannelse i Qaqortoq, men der er ikke jobs til alle. Hvis Narsarsuaq-borgerne alle flytter til Qaqortoq, vil det derfor betyde øget affolkning. Det handler i højere grad om, at producenterne skal forbedre deres planlægning. En flytning af lufthavnen vil ikke ændre noget. Fødevarer fragtes pr. skib, da flyfragt er for dyrt. - - Egenproduktion af fødevarer er vigtig, men man bør først og fremmest styrke markedsføring og udvikling af produktionen. Mulighed for anvendelse af lufthavnsbygninger i Narsarsuaq til andet formål Stordriftslandbrug Alternativer: Aktiviteter relateret til mineindustrien De ting, der blev foreslået på borgermødet i Qaqortoq Men man skal være opmærksom på is-forholdene, og at det er nødvendigt med flyforbindelse, hvis man vil bruge stedet. Alternativer: Unge, der har brug for disciplin og uddannelse Alternativer: Man kunne lade mineindustrien drive lufthavnen Bilag 1, side 13 Yderligere kommentarer - - -

134 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 14 Aktør Mødeform Feedback på foreløbige konklusioner Påvirkning af turismeaktiviteter i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku Påvirkning af fåreholderne Genbosættelser af beboere i Narsarsuaq Mulighed for øget salg af sydgrønlandske fødevarer Borgere i Narsarsuaq Borgermøde Den isolering af Sydgrønland, der vil opstå ved at droppe Atlantforbindelsen i Narsarsuaq vil påvirke turismen negativt. Borgere i Nanortalik Borgermøde Der vil både være fordele og ulemper for turisme ved en flytning af lufthavnen. Aktiviteterne i Narsarsuaq, Qassiarsuk og Igaliku vil falde, og i stedet vil turismeaktiviteter blive spredt ud over hele regionen, hvilket vil komme andre steder til gode. Borgere i Qaqortoq Borgermøde En bedre forbindelse til Qaqortoq vil påvirke turismeaktiviteterne i byen positivt. Byen har mere at tilbyde turisterne end Narsarsuaq, og man vil kunne brande Sydgrønland bedre turistmæssigt. En forbindelse til Island vil betyde, at man hurtigere kan komme ud i verden. Borgere i Narsaq Borgermøde Delkonklusionen er korrekt, så længe Sydgrønland er lukket for omverdenen. Antallet af turister i Narsaq vil falde, hvis den direkte forbindelse til og fra omverdenen lukker. Det er svært at se, hvem der vil bringe turister til Narsaq, hvis lufthavnen flyttes til Qaqortoq. - Der er ikke jobs nok i regionen til Narsarsuaq-beboerne, og man vil opleve flytninger væk fra regionen, hvis man lukker lufthavnen. Forhold som boligmanglen i Nuuk vil også betyde noget for beboernes muligheder fremadrettet. Børnene vil stå overfor store forandringer også. De er vant til en tryg og isoleret tilværelse i Narsarsuaq. Fåreholderne omkring Nanortalik vil ikke blive påvirket. - Narsarsuaqs arbejdskraft kan bruges til meget andet end lufthavnsdrift. Der er ikke brug for en offentligt finansieret genbosættelse af beboerne, da de kan forsørge sig selv. - Narsarsuaq-borgerne ønsker næppe at flytte til Narsaq, da der er stor arbejdsløshed i byen, ligesom boligmanglen i Qaqortoq sandsynligvis vil bevirke, at de heller ikke søger dertil. Det frygtes, at folk vil flytte helt ud af regionen. Mulighed for anvendelse af lufthavnsbygninger i Narsarsuaq til andet formål Beboerne i Narsarsuaq skal have en ordentlige og fair behandling, men dette er op til politikerne at sikre. Narsarsuaq-beboerne har generelt et højt uddannelsesniveau, hvilket vil give dem gode muligheder for at få et nyt job. Beboerne bør have førsteret til en bolig det nye sted, samt førsteret til at få job ved den nye lufthavn. - Alternativer: Kursussted Gokartbane Fængsel for terrorister Efterskole Misbrugs-behandlingssted Vandproduktionsanlæg - Alternativer: Hønsefarm til produktion af æg Koncerter Cirkusforestillinger Efterskole Højskole Konferencer Mine- og olieindustrien Luftfragt af fødevarer er ikke rentabelt. Alternativer: Anstalt eller fængsel Institution for børn og unge, der har brug for disciplin Yderligere kommentarer - - -

135 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 15 Bilag 1C Matrix Opfølgende interview-runde Narsaq Aktør Mødeform Etablering af vej og færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq Scenarie 1 og 2 vurdering af mulige påvirkninger Turisme Fårehold Salg af sydgrønlandske Erhvervsudvikling Demografi Infrastruktur Uddannelse Råstoffer Andet fø- devarer Air Greenland (driver Narsaq Heliport for Mittarfeqarfiit) Mailkorrespondance (maj 2014) Ønsker ikke at deltage i interviewet. GA Narsaq (Jan Hansen, Narsaq Auto & VVS) Telefoninterview (26/5 2014) Etableringen af en færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq vil ikke betyde det store for turismesektoren i regionen. Det væsentligste er at have en forbindelse ind og ud af regionen, der ikke går via Kangerlussuaq. Ingen signifikant betydning. Ingen signifikant betydning. Forbindelsen vil skabe bedre erhvervsmuligheder, eftersom det vil være lettere at fragte materiel mellem byerne. Erhvervsdrivende (og eksempelvis beredskabet) vil ikke længere skulle have udstyr/køretøjer/m.m. i hver by, men vil kunne fragte det mellem byerne i stedet. Hvis valget falder på scenarie 2 (nedgradering af Narsarsuaq til heliport), så vil man desuden nemt kunne udvide færgetrafikken til at inkludere sejlads til Narsarsuaq også. En færgeforbindelse mellem de to byer vil til gengæld kunne være en medvirkende faktor til at modvirke den stigende arbejdsløshed og fraflytning, som Narsaq oplever i disse år. Forbindelsen vil gøre det muligt at pendle mellem byerne, hvilket betyder, at folk eksempelvis vil kunne bo i Narsaq, hvor der er masser af tomme boliger, og arbejde i Qaqortoq, hvor de fleste arbejdspladser er - såfremt sejlplanen indrettes herefter. En færgeforbindelse mellem de to byer vil være en væsentlig forbedring af infrastrukturen i regionen, da den vil skabe sammenhængende byer, afhjælpe kapacitetsproblemerne med de nye helikoptertyper, samt nedbringe rejsetiden ud og ind af regionen for rejsende fra Narsaq INUILI (Forstander Poul Nørris Christensen) Telefoninterview (26/5 2014) Hvad angår en færgeforbindelses betydning for turismeaktiviteterne i regionen, så understreger PNC, at turistaktørerne vil blive negativt påvirket af lufthavnsprojektet på samme måde som alle andre i regionen. Det vil blive dyrere og mere besværligt at rejse ind og ud af regionen, og den manglende driftssikkerhed i et enstreget transportsystem vil også ramme turistsektoren. PNC vurderer med andre ord ikke, at en færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq vil kunne afhjælpe de negative påvirkninger, som en flytning af lufthavnen vil få for turismen i Sydgrønland. Ingen signifikant betydning. Ingen signifikant betydning. - - Etableringen af en færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq vil være en decideret forringelse for borgere og virksomheder i Narsaq, såfremt projektet indbefatter nedlæggelse af byens heliport. På samme måde som selve lufthavnsprojektet ikke tilfører den sydgrønlandske region noget nyt, men blot erstatter en ting med en anden, således vil etablering af en færgeforbindelse plus lukning af heliporten ikke tilføre noget nyt til byen. Man erstatter blot en type enstreget trafiksystem med et andet. På trods af at søtransport generelt er mere driftssikkert end lufttransport, så gør is- Som PNC har understreget i tidligere interviews, så vil begge scenarier i lufthavnsprojektet (med eller uden færgeforbindelse) betyde, at man mister de praktikpladser, man i dag har i Narsarsuaq. Selv hvis lufthavnsprojektet ville betyde en reduceret rejsetid for de uddannelsessøgende i regionen, så bør man holde det op mod, hvad lufthavnsprojektet vil kræve af investeringer, og hvor meget det vil belaste den grønlandske økonomi. PNC påpeger, at lufthavnsprojektet desuden er en forringelse af de infrastrukturelle forhold, som råstofaktørerne i regionen har brug for, og som de har regnet med var til stede. Disse aktører har brug for direkte forbindelser til og fra udlandet, som kan servicere større flytyper end en 1199 m bane. Der er en række omkostninger forbundet med lufthavnsprojektet, som det er afgørende at få inddraget i analysen eksempelvis anlæg og drift/vedligehold af en vej til og fra lufthavnen. Man bør også inddrage de øgede udgifter, som en lavere driftssikkerhed (flere aflysninger) på en lufthavn i Qaqortoq nødvendigvis vil medføre, i analysen. Generelt bør man overveje, om det man får ud af projektet, står mål med den investering, som projektet forudsætter. PNC er af den holdning,

136 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 16 Aktør Mødeform Etablering af vej og færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq Scenarie 1 og 2 vurdering af mulige påvirkninger Turisme Fårehold Salg af sydgrønlandske fødevarer Erhvervsudvikling Demografi Infrastruktur Uddannelse Råstoffer Andet forholdene i Sydgrønland, at en forbindelse via søvejen vil være udfordret driftssikkerhedsmæssigt i perioder af året. Derfor er et to-strenget system nødvendigt. Et andet og ikke uvæsentligt punkt er at tilføje eller erstatte helikoptere af større og af tidssvarende typer i regionen og som samtidig kan koordineres til regionalt beflyvning som nationalt både med hensyn til passager-, turismetrafik som fragt og andet charteropgaver. Desuden er der et stigende fokus og behov for redningsog sikkerhedsmæssige tiltag for at sikre disse forhold (SAR). at investeringerne i lufthavnsprojektet vil belaste den grønlandske befolkning og økonomi i en grad, som det forventede outcome af projektet ikke kan retfærdiggøre. Beregningsmodeller til investeringer i helikoptere i forhold til lufthavnsanlæg, vejanlæg og kajanlæg mangles og savnes som kan danne grundlag for hvad man får mest ud af de forskellige investeringsmuligheder sammenholdt med erhvervs- og turismeudviklingsplaner mv. for regionen. Sofus og Suka Frederiksen Kommune Kujalleq (Hentzar Petersen, bygdekonsulent, Erhvervs- og arbejdsmarkedkontor i Kommune Kujalleq) Mailkorrespondance (22/5 2014) og telefonsamtale (26/5 2014) Telefoninterview (26/5 2014)) Har ikke tid til at deltage i interviews i uge 22. Hvad angår påvirkningen af turismeaktiviteterne i regionen, så vurderer HP, at historiske steder som Qassiarsuk, Igaliku og Narsarsuaq vil vedblive at være seværdige turismeattraktioner selv i tilfælde af at lufthavnen flyttes til Qaqortoq. Men selvfølgelig er transportsystemet af søvejen afgørende for, hvor billigt og dermed attraktivt det vil være for turisterne at sejle til disse seværdigheder i regionen. - En færgeforbindelse vil have positiv betydning for afsætningen af fødevarer fra Narsaq til Qaqortoq. Neqi A/S producerer friske delikatesser, som ville kunne afsættes i butikkerne i Qaqortoq, og det samme gælder krabbefabrikken i Narsaq, der ville få bedre betingelser for at kunne afsætte friske krabber. Forsøgsstationen i Upernaviarsuq og andre grønsagsproducenter i området vil også lettere kunne afsætte friske grøntsager til butikkerne i Narsaq. HP - Ifølge HP er der et stort potentiale for at etablere en forbindelse, der muliggør pendling mellem Narsaq og Qaqortoq. På den måde kan man udnytte, at arbejdspladserne primært ligger i Qaqortoq, og at Narsaq har masser af tomme boliger til rådighed. HP referer til erfaringer med lignende færgeforbindelser på Færøerne, som har fungeret godt, og som har gjort det muligt for folk at arbejde i en anden by, end hvor de bor. Der er på Færøerne tale om små færger med 6-8 afgange På trods af den megen snak om isforholdene i de sydgrønlandske fjorde mener HP ikke, at forholdene vil udfordre driftssikkerheden på en færgerute mellem Narsaq og Qaqortoq. I 2014 har der indtil d.d. eksempelvis ikke været en eneste dag, hvor man ikke har kunnet sejle mellem de to byer. HP forudser et faldende behov for helikoptere i takt med at der etableres en velfungerende færgeforbindelse med tilstrækkeligt afgange. Dog skal man huske, at folk fra de omkringliggende bygder skal kunne komme til og fra Narsaq, hvilket vil blive svært at sikre, såfremt heliporten nedlægges. På uddannelsesområdet mener HP, at en færgeforbindelse mellem de to byer vil have en positiv effekt. Det vil være lettere for unge at tage hjem til familien i weekender og ferier, hvilket vil øge trivslen betydeligt for de uddannelsessøgende. Dette forudsætter selvfølgelig, at billetpriserne er rimelige. HP refererer til drøftelser på Færøerne, hvor man netop overvejer at tilbyde unge transport til særligt lave priser, bl.a. for at hindre fraflytning og således beholde dem på øerne - og i uddannelsessystemet. HP mener ikke, at en flytning af passagergrundlaget fra Narsarsuaq til Qaqortoq vil være så problematisk særligt ikke, hvis der etableres en velfungerende færgeforbindelse. Derimod vil en 1199 m bane i Qaqortoq langt fra kunne tilfredsstille off-shore aktørernes behov for at kunne lande med store fragtfly og have adgang til en dyb cargo-havn. HP foreslår, at man, som en del af lufthavnsprojektet, fortsætter med at drifte lufthavn og havn i Narsarsuaq ikke blot som en cargohavn og en cargolufthavn, men HP pointerer, at borgere og virksomheder i Narsaq ikke nødvendigvis er modstandere af lufthavnsprojektet. Det vigtigste for de fleste i Narsaq er blot, at der etableres en fast forbindelse til og fra Qaqortoq, hvorfor en færgeforbindelse er afgørende for projektet. Det bør derfor undersøges, hvor den optimale placering af færgelejer er, og hvordan sejlplanen skal skrues sammen for at imødekomme de behov, der er i begge byer.

137 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 1, side 17 Aktør Mødeform Etablering af vej og færgeforbindelse mellem Qaqortoq og Narsaq Scenarie 1 og 2 vurdering af mulige påvirkninger Turisme Fårehold Salg af sydgrønlandske Erhvervsudvikling Demografi Infrastruktur Uddannelse Råstoffer Andet fø- devarer nævner også, at der pt. er en dialog i gang med islandske aktører, der er interesserede i at få fløjet friske ferske filetter fra Sydgrønland til Island. Disse aktører har erfaring med at flyve ferske råvarer til forskellige europæiske destinationer. dagligt, tilrettelagt efter folks behov for at rejse til og fra arbejde. også som nød- /sikkerheds lufthavn for trafikken over Atlanten, samt servicering af de ca. 700 mindre fly der lander årligt.

138 Vurdering af Samfundsmæssig Bæredygtighed af etablering af lufthavn ved Qaqortoq Bilag 2, side 1 BILAG 2: GRØNLANDSMODELLEN Gennemgang af modellen Grønlandsmodellen er udarbejdet på baggrund af den metode, som Syddansk Universitet har anvendt til udvikling af en regional input-output model (Jørgensen, H.S., 2007). Den oprindelige model var udviklet til at beregne effekter i forbindelse med udvidelse af havneaktiviteter, men er efterfølgende blevet videreudviklet og anvendt i undersøgelser af Femern Bælt forbindelsen og Kattegatforbindelsens effekter for Region Syddanmark samt Femern Bælt forbindelsens betydning for væksten i Hovedstadsregionen i 2011 og 2012 af Grontmij. Modellen er blevet modificeret til at tage afsæt i beskæftigelsen inden for udvalgte repræsenterede brancher i Grønland med afsæt i data fra Grønlandsk Statistik. Modellen er endvidere regionaliseret til at dække forholdene i Sydgrønland. Herved kan effekterne som en ny lufthavn i Qaqortoq vil medføre i lokalområdet, dvs. Kujalleq Kommune, estimeres. For de to scenarier skal der således foretages en kvalificeret vurdering af, hvordan antallet af beskæftigede ændrer sig i de undersøgte brancher. I undersøgelsen fokuserer vi på de brancher, som scoping-fasen har identificeret vil kunne blive påvirket af lufthavnsflytningen. De udvalgte brancher er: byg og anlæg, transport og turisme (hotel mv.). Ændringen i beskæftigelse, i forhold til basisscenariet, vil blive indtastet i de tilsvarende felter. Modellen regner selvstændig de følgeeffekter ud, der vil fremkomme i de øvrige brancher udløst igennem de forventede primære beskæftigelsesimpulser. Den grundlæggende logik i beregningsmodellen fremgår af nedenstående figur: Kujalleq Kommune Direkte effekt: Beskæftigelse i de undersøgte brancher (turisme, byg & anlæg, transport) Branche 1 Branche 2 Branche 3