Forurening i vores kalkmagasiner - hvad er problemet, og hvordan handler vi? 26. november 2014

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forurening i vores kalkmagasiner - hvad er problemet, og hvordan handler vi? 26. november 2014"

Transkript

1 Forurening i vores kalkmagasiner - hvad er problemet, og hvordan handler vi? 26. november

2 Sekretariatsleder Lisbeth Verner ATV-Fonden for Jord og Grundvand Bygning Bygningstorvet - DTU 2800 Kgs. Lyngby Telefon Forsideillustration: Foto af Stevns Klint Tryk: Rødgaard grafisk produktion

3 Indhold Side Hvor findes der forurening i kalkmagasiner på Sjælland, og 1 hvilke stoffer drejer det sig om? Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden, og chefkonsulent Henrik Jannerup, Region Sjælland Naverland 26 - Udfordringerne for vandforsyningerne 3 Teamleder Liselotte Clausen, Krüger A/S Stoftransportprocesser i dobbelt porøse medier 5 Laboratorieleder Claus Kjøller, GEUS Kerneanalyse Laboratoriet Nitrattransport i umættet og mættet kalk 7 Ekspertisechef Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Metro Cityringen - metoder til undersøgelser i kalk 9 Geolog Jens Galsgaard, GEO Kalkens geologi i Region Hovedstaden 11 Seniorforsker Peter Roll Jakobsen, GEUS Innovative field investigations in limestone using a fact-flute 13 Professor Philip J. Binning, DTU Miljø et al Ølsemagle Undersøgelse og afværge i Bryozokalk 15 Geolog Peter Tyge og ekspertisechef Anders G. Christensen, NIRAS A/S Undersøgelsesmetoder i uhærdet skrivekridt 17 udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS A/S Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk 19 Udviklings- og projektleder Per Loll, DMR A/S Til notater 21

4

5 HVOR FINDES DER FORURENING I KALKMAGASINER PÅ SJÆLLAND, OG HVILKE STOFFER DREJER DET SIG OM? Chefkonsulent Henrik Jannerup, Region Sjælland, Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Region Hovedstaden, I dele af Region Hovedstaden og Region Sjælland træffes kalken tæt på overfladen, dvs. fra 5-15 meter under terræn. Det gælder den sydlige del af Region Hovedstaden fra København/Frederiksberg kommuner i øst, henover Vestegnen til Høje-Taastrup kommune i vest. Den terrænnære kalk fortsætter i Region Sjælland i kommunerne langs Køge Bugt og videre til Faxe i Syd. På Sydsjælland og Falster ligger kalken dybere, mens der på dele af Østlolland igen er højtliggende kalk. Det er særligt klorerede opløsningsmidler og pesticider, som findes i kalken. De klorerede opløsningsmidler findes langt overvejende i den sydvestlige del af Københavnsområdet, hvor der er mange kilder til forurening og kalken er terrænnær. Sydover på Østsjælland findes der også en del klorerede opløsningsmidler, men ikke i samme omfang som ved København. I Region Hovedstaden består pesticidfundene langt overvejende af BAM, mens fordelingen i Region Sjælland er omtrent ligelig mellem BAM og phenoxysyrer. Region Sjælland har i de senere år givet områderne med terrænnær kalk den højeste prioritet både i forhold til kortlægning og oprensning af forurening. Fokus har hidtil været rettet mod klorerede opløsningsmidler, men der forventes et øget fokus på pesticider i de kommende år. I Region Hovedstaden er kortlægningsindsatsen nu udvidet til den københavnske vestegn, hvor kalken er terrænnær. Der kan være mange potentielle forureningskilder i området på grund af tidligere stor industriel aktivitet. Derfor forventes et stigende antal sager med problematiske forureningsfaner med især klorerede opløsningsmidler i kalk i de kommende år. Den mest almindelige indsats overfor forureningsfaner i et kalkmagasin er hydraulisk fiksering ved oppumpning og rensning (P&T anlæg). Størstedelen af de to regioners P&T anlæg er beliggende i områder med terrænnær kalk. Anlæggene oppumper og renser forurenet grundvand fra det primære magasin i eller umiddelbart over kalken. Ulemperne herved er blandt andet at anlæggene ofte etableres på ubestemt tid med tilhørende langvarige driftsudgifter. Derfor er der et stort potentiale for optimering af igangværende P&T anlæg og i at råde over alternative metoder til fiksering/rensning af forurening, der allerede er spredt i kalkmagasinet. Der kendes i dag en del alternative afværgemetoder baseret på kemiske, fysiske og/eller biologiske processer, men de er endnu ikke blevet almindelig udbredte i kalkmagasiner. Region Hovedstaden har flere udviklingsprojekter, der handler om forurening i kalk. Regionen har indledt et samarbejde med DTU Miljø om at øge procesforståelsen i kalk, forbedre undersøgelsesdesign og risikovurderingsmetoder samt at bidrage til udvikling af alternative afværgemetoder i kalk. Derudover har regionen projekter, der sigter på udvikling af hurtigere og billigere undersøgelsesmetoder til kalk. 1

6 2

7 NAVERLAND 26 - UDFORDRINGERNE FOR VANDFORSYNINGERNE Teamleder Liselotte Clausen, Krüger, Driftsleder Henrik Nicolaisen, Glostrup Forsyning, Chefkonsulent Karoline M. Jensen, HOFOR, På Naverland 26AB er der konstateret en kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler, som stammer fra en tidligere distributør af stofferne. Beliggenheden af Naverland 26 AB, de nærliggende indvindingsboringer og kildepladser samt forureningsudbredelsen og overordnede potentialeforhold er vist på figur 1. Naverland 26 AB ligger på et grundvandskel, og forureningen spredes derfor i flere retninger jf. figur 1. Forureningen i nordøstlig retning er i dag så udbredt, at Glostrup Forsynings indvindingsboring DGU nr , som ligger 1,8 km nordøst for grunden, er påvirket af forureningen jf. figur 1. Modelberegninger har vist, at såfremt Glostrup Forsyning lukker indvindingen i Vestskoven, vil forureningsfanen fortsætte mod nord mod HOFOR s kildepladser (tidligere KE). En del af forureningsfanen strømmer imidlertid også mod syd, og forureningen truer med tiden også vandressourcen i Brøndby. Samlet set truer forureningen en indvinding på i størrelsesordenen 2-3 mio. m 3 drikkevand pr. år. For at håndtere forureningen nedsatte vandselskaberne (HOFOR.og Glostrup Forsyning) i 2006 en arbejdsgruppe med det formål, at udarbejde en strategi for beskyttelsen af grundvandsressourcen og drikkevandsinteresser i det potentielle påvirkningsområde for forureningen. På baggrund af den formulerede strategi har arbejdsgruppen gennemført en række undersøgelser bl.a.: Monitering og kortlægning af forureningsudbredelsen og potentialeforhold. Opstilling af en grundvandsmodel til beregning af afværgepumpninger i både kildeområde og forureningsfane samt til vurdering af den fremtidige indvindingsstrategi. På baggrund af modelberegningerne af afværgepumpningen i kildeområdet har Region Hovedstaden i 2008 startet et pumpeforsøg på Naverland 26AB, hvor der i en periode (foreløbig frem til 2017) oppumpes 4-5 m 3 /t fra kildeområdet. Oppumpningen har i perioden fra 2009 og frem til 2013 fjernet ca. 2,2 tons klorerede opløsningsmidler, hvilket viser, at der er tale om en af de største kendte forureninger med klorerede opløsningsmidler i Danmark. Moniteringsresultaterne fra pumpeforsøget viser, at den begrænsede oppumpning er tilstrækkelig til hydraulisk at fiksere forureningen i kildeområdet. For at håndtere forureningsfanen har vandsamarbejdet senest udført et forsøg med rensning af råvand fra indvindingsboring ved kildepladsen i Vestskoven. Forsøget viser, at det er muligt at rense vandet ved kildepladsen ved en forholdsvis enkel og økonomisk overskuelig metode. Forureningen på Naverland 26 er derfor et eksempel på, at selv en meget stor forurening kan håndteres ved et samarbejde mellem forsyninger og regioner. 3

8 Figur 1 Beliggenhed af Naverland 26AB samt de nærliggende indvindingsboringer og kildepladser. Endvidere er vist potentialeforhold og estimeret forureningsudbredelse. 4

9 STOFTRANSPORTPROCESSER I DOBBELT PORØSE MEDIER Laboratorieleder Claus Kjøller GEUS, Kerneanalyse Laboratoriet Den hydrauliske ledningsevne af matrix i de danske kalkbjergarter er relativt lav (typisk mellem 10-8 og 10-6 m/s), hvorfor kalken kun anvendes som grundvandsmagasin, hvor der forekommer sprækker i bjergarterne. I sådanne opsprækkede bjergarter strømmer grundvandet hovedsageligt i sprækker, mens opmagasinering af vand og stoffer hovedsageligt forekommer i selve bjergarten (matrix) mellem sprækkerne. Det er foreslået, at der ved grundvandsstrømning i denne type bjergarter skelnes mellem dobbelt porøse og dobbelt permeable bjergarter. I en dobbelt porøs bjergart strømmer grundvandet praktisk taget udelukkende i sprækker, idet den hydrauliske ledningsevne i matrix er så lille, at grundvandets strømning, som følge af den hydrauliske gradient er ubetydelig. I beregninger kan det derfor antages, at grundvandet står stille i matrix. For vandopløselige stoffer, forekommer der dog i denne situation til stadighed udveksling af stof mellem sprækker og matrix ved diffusion. Den drivende kraft for stoftransporten er forskellene i koncentrationer i porevandet mellem sprækker og matrix. Hvis den hydrauliske ledningsevne i matrix er lille, men stadig er stor nok, så der ikke kan ses bort fra Darcy-strømning i matrix, kaldes bjergarten for en dobbelt permeabel bjergart. Det vil sige, at der både forekommer grundvandsstrømning i matrix og sprækker, som er styret af den hydrauliske gradient i formationen. I denne hydrauliske situation forekommer der, som for det dobbelt porøse medie, også udveksling af stof mellem sprækker og matrix ved diffusion. Så længe de stoffer, der transporteres i kalken er vandopløselige kan transporten af stofferne og fordelingen af disse mellem matrix og sprækker beskrives ved Fick s anden lov, og stoftransporten i et kalkgrundvandsmagasin kan derfor i dette tilfælde estimeres ved anvendelse af numeriske modelværktøjer. En forudsætning er dog, at der foreligger en god geologisk karakterisering af det kalkgrundvandsmagasin, der beskrives, da dette er grundlaget for selve modelopbygningen. I tilfældet, hvor det stof, der transporteres i kalkgrundvandsmagasinet, ikke er vandopløseligt, vil en række andre parametre, såsom kapillærtryk og relative permeabiliteter, påvirke transporten af stoffet i grundvandsmagasinet. I dette tilfælde kræves der - ud over den gode geologiske karakterisering - også en god beskrivelse af kalkens petrofysiske egenskaber som grundlag for numeriske simuleringer af stoftransporten. Litteratur Barker, J.A., 1993, Modelling groundwater flow and transport in the Chalk. In: Downing, R.A., Price, M. og Jones, G.P. (eds). The hydrogeology of the Chalk of North-West Europe. I, Oxford Science Publishers. Berkowitz, B., Characterizing flow and transport in fractured geological media: A review. Advances in Water Research, 25, Dake, L.P., Fundamentals of Reservoir Engineering (Developments in Petroleum Science). Elsevier. 5

10 6

11 NITRATTRANSPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Ekspertisechef Jacob Birk Jensen, NIRAS A/S Professor Per Møldrup, Aalborg Universitet Civilingeniør Ellen Eldrup, NIRAS A/S Civilingeniør Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Baggrund og formål En stor del af Danmarks drikkevandsressource er placeret i kalkmagasiner. I og omkring Aalborg ligger kalken højt uden nævneværdig beskyttelse og er som følge deraf ofte meget nitratbelastet. Derfor har Aalborg Kommune de seneste år haft ambitiøse mål i forhold til beskyttelse af vandressourcen, og det første større skovrejsningsprojekt med grundvandsbeskyttelse for øje var da også i Aalborg Kommune. Overvågningsresultaterne viste terrænnært et hurtig respons på omlægningen til skov, men i de dybereliggende boringer ses endnu ikke faldende tendenser. Kalk er et dobbelt-porøst media, og der har længe været en teori om, at der i kalkmatricen mellem sprækkerne gemmer sig en stor pulje af nitrat, som først skal frigives, før et resultat kan ses i moniteringsboringer. I disse processer spiller den mættede zone helt sikkert en væsentlig rolle, men den umættede zone kan også være meget betydende i visse områder. Der er indikatorer på, at der er en betragtelig nitratpulje gemt i den umættede zone, der kun udvaskes langsomt. I den mættede zone strømmer vandet primært i sprækkerne, og stoffet diffunderer ind i matricen. I umættet zone forholder det sig anderledes. Her strømmer størstedelen af vand og nitrat sandsynligvis i kalkmatricen, afhængigt bl.a. af matricens mættede hydrauliske ledningsevne. Med en høj effektiv porøsitet i matricen betyder det, at nitrattransporten går meget langsomt.. Metode I de senere år har vi gennemført en række undersøgelser af de vand- og stoftransportmæssige egenskaber for kalk i Aalborg området. Vi har målt stofdiffusionskoefficienter i kalkmatricen (intakte prøver) og fundet, at de kan estimeres præcist ud fra Archie's Lov (med snoethedsfaktor lig matriceporøsiteten i anden potens). Vi har udført drift and pumpback forsøg til bestemmelse af porevandshastighed på forskellige lokaliteter. Senest er der udtaget intakte prøver fra gravevæggen i Aalborg Portlands kridtgrav med henblik på at bestemme nitratprofil, vandindhold, sprække- og matrice-porøsitet, samt hydraulisk ledningsevne for sprækker og matrice. Resultater Undersøgelserne i Aalborg Portlands kridtgrav gav en dybere indsigt i nitratens skæbne ned igennem den umættede zone og viste, at der gemmer sig en betydelig pulje nitrat, der endnu ikke har ramt grundvandsmagasinet. Fra intaktprøver blev der opnået estimater for selve kalkmatricens hydrauliske egenskaber på mindre skala. Konklusion og perspektivering De gennemførte studier har givet en god systemforståelse, men samtidigt tydeliggjort en række videnshuller. Vi har længe være bevidste om den komplicerede stofdynamik i mættet 7

12 zone og har med mere eller mindre held forsøgt at modellere denne. I umættet zone er dynamikken i både vand- og stoftransport endnu mere kompleks. Studierne har vist, at transporthastigheden i umættet zone i kalken formentlig er meget langsom (ca. 0,5 m/år), og at transporten i kalkmatricen samtidigt udgør en betydende del af det samlede stofkredsløb for nitrat. Vi bliver derfor nødt til at rette fokus på procesforståelsen, hvis vi i fremtiden vil gøre os forhåbninger om at modellere nitrattransport og for den sags skyld stoftransport generelt i umættet og mættet zone i kalk. 8

13 METRO CITYRINGEN - METODER TIL UNDERSØGELSER I KALK Geolog Jens Galsgaard GEO I Materialet kalksten uhærdnet veksler med hærdnet (kalk og kalksten) stærkt sprækket veksler med svagt sprækket homogen slamkalk/skrivekridt II Metoder til undersøgelser i kalk kernekartering geofysiske logs televiewer log niveauspecifik vandprøvetagning III Grænsen mellem kvartær og kalk svær at se, fordi kalken er sprækket: uegnet til tørboring uegnet til kerneboring uegnet til geofys. Logs bedst at se i udgravninger allerbedst at se i modne profilvægge meget relevant i forb. med forureningsspredning Foto: Joakim Stiel Korshøj 9

14 10

15 KALKENS GEOLOGI I REGION HOVEDSTADEN Seniorforsker Peter Roll Jakobsen GEUS Bryozokalkens sammensætning, opbygning, hærdning og fysiske egenskaber er sammenstillet og en generel viden om sprækker er beskrevet ud fra viden fra omkringliggende områder. Prækvartæroverfladen er opdateret med de nyeste boringsoplysninger. Ud fra nyere seismik er der tolket forkastninger og storskala laghældninger, og en ny konceptuel model er opstillet for den geologiske opbygning af den københavnske vestegn. Baggrund og formål Udgangspunket for denne gennemgang af kalkens geologi er at Region Hovedstaden har bedt GEUS og GEO om at lave en vidensopsamling og en typemodel for kalkens geologi på vestegnen. Formålet med den vidensopsamling af kalken i Regionhovedstaden, er at højne vidensniveauet om kalkens sammensætning og opbygning, specielt på Vestegnen, hvor flere forureningssager truer grundvandet i de overfladenære kalkmagasiner. Metode, teknik. Ud fra tilgængelig litteratur er der fortaget sammenlignende studier af nærliggende bryozokalkforekomster i Limhamn, Stevns og Karlslunde. Ud fra boringsoplysninger er prækvartæroverfladen kortlagt. Desuden er Kridt- Tertiærgrænsen stedvis fastlagt. Borehul-logs fra Gerda-databasen er ligeledes anvendt til karakterisering af kalken. Stratigrafi er et vigtigt værktøj, som kan hjælpe med at stedfæste, hvor i Danien lagpakken man befinder sig. Der er lavet en stratigrafisk analyse af en kerne fra Naverland 26, og Hove kalkgrav. Nye seismiske linjer indgår i tolkning af forkastninger, og laghældninger. Ud fra sprækkeundersøgelser i nærliggende områder er der beskrevet generelle træk for opsprækningsmønstre. Resultater Der er opstillet en ny konceptuel model for geologien mellem København og Roskilde. Der er tolket en række større forkastninger mellem Carlsberg og Roskilde Forkastningerne samt potentielle forkastninger baseret på prækvartæroverfladen. Ved at sammenligne stratigrafiske oplysninger i en overfladenær kerneboring, med dybden til Kridt-Danien grænsen fra andre boringer, ser det ud til at lagtykkelsen for Danien enhederne er konstante. Seismiske linjer viser en hældning mod vest i den østlige del af den københavnske vestegn. Ud mod Roskilde forkastningen må der således være København Kalk Formation i prækvartæroverfladen, eller en stratigrafisk ækvivalent. 11

16 Bankestrukturer i bryozokalk kan styre strømningsmønstret. Formen af bankerne ændrer sig fra nederst at være stærkt asymmetriske til at blive mere flade og med en mindre længde bredde forhold op gennem bryozokalk enheden, hvor også horisontalt lagdelt kalk forekommer. Det er derfor vigtigt at vide hvor man er i stratigrafien. Sprækker i kalken består af glacial opsprækning i den øverste del af kalken samt Vertikale og horizontale sprækker generelt i kalken. De vertikale sprækker er som regel parallel med de store forkastninger, og den dominerende sprækkeretning kan tolkes ud fra kendte forkastninger. Konklusion og perspektivering Der er opstillet en konceptuel model for udbredelsen af kalkbjergarterne på den københavnske vestegn. Specielt den vestlige del hvor København Kalk Formationen, eller en stratigrafisk ækvivalent må formodes at udgøre prækvartæroverfladen. Den litologiske sammensætning og opbygning bør undersøges nøjere her, da strømningmønstre er forskellige i København Kalk Formationen og bryozokalk. Litteraturhenvisning Galsgaard, J., Rohde, M., Jakobsen, P.R. & Jakobsen, R. 2014: Strømning og stoftransport i kalklagene på den københavnske vestegn. Geologisk og hydrologisk vidensopsamling og typemodel. GEO projekt nr , Rapport 1, pp. Figur 1. Kalkbjergarter i prækvartæroverfladen mellem København og Roskilde. Linien viser beliggenhed af profil vist til højre. 12

17 INNOVATIVE FIELD INVESTIGATIONS IN LIMESTONE USING A FACT-FLUTE Post Doc. Klaus Mosthaf, DTU Environment, MSc Mie B. Sørensen, DTU Environment Associate Professor Mette Martina Broholm, DTU Environment, Civilingeniør Henriette Kerrn-Jespersen, Capital Region Professor Philip John Binning, DTU Environment, Background and objective The understanding of chlorinated solvents behavior in fractured limestone aquifers is a challenging task because of the preferential flow of contaminants in fractures and the exchange with the limestone matrix. Characterization of the contaminant distribution, particularly in the matrix, is challenged by difficulties in intact sample collection (coring) for sufficiently discretized data. The characterization is important for the development of a conceptual understanding, for risk assessment and for the choice and operation of an appropriate remediation strategy. The FACT (FLUTe activated carbon technique) is an innovative monitoring technique, which allows determining the distribution of a contaminant in the surrounding of a borehole with a higher resolution than conventional monitoring methods. The FACT technique proved to be a helpful tool for characterization of contaminant distribution in the limestone aquifer at the Naverland Site (Janniche et al. 2013, Broholm et al. 2013, Kerrn-Jespersen and Broholm 2013). While the sorbed concentration of contaminant in the carbon felt is obviously related to concentrations in the formation, there is no direct relation between measured sorbed concentration (mg/g AC) and the aqueous pore water concentration (mg/l). The objective of the research presented was to develop a tool for the interpretation of FACT measurements and apply it to the Naverland dataset for comparison with concentrations in groundwater samples sampled from the Water-FLUTe multilevels (Janniche et al and 2013b) at the site. Method and technique The FLUTe Activated Carbon Technique was described by Janniche et al. (2013) and is illustrated in Figure 1. The sorption of chlorinated ethenes on activated carbon was determined in laboratory experiments as described in Sørensen et al. (2014) to obtain equilibrium sorption coefficients (Kd) for individual and mixed chlorinated ethenes on activated carbon from aqueous solution. As the uptake on FACT in limestone aquifers will depend on transport (advection and/or diffusion and retardation by sorption) in the limestone matrix and fractures as well as on the sorption to activated carbon, a modeling tool was developed (Mosthaf et al. 2014) which allows for the interpretation of field data and the analysis of the influence of various aquifer parameters. The model provides a link between sorbed concentrations on the FACT and the prevailing aqueous pore water concentrations for a range of hydraulic parameters and conditions typical for limestone aquifers. Results and outlook The sorption experiments showed very strong sorption with reasonably linear sorption isotherms over a very large concentration range for individual chlorinated ethenes. At high PCE concentrations, competition for sorption sites resulted in non-linearity and much lower sorption of the less hydrophobic compounds TCE and particularly c-dce. The model simulation results demonstrate the influence of common aquifer parameters on the observed sorbed concentrations on the FACT. The influence of the porosity and of the positioning of the FACT with respect to the flow is comparably small (factor 2-3), whereas the influence of sorption coefficients is increasing with the sorption coefficients and is particularly important 13

18 for Kd-values above 10-3 L/kg. The hydraulic conductivity has only little influence for values below 10-5 m/s, but up to orders of magnitude influence above that until diffusion within the FACT is limiting the transport processes. For given hydraulic parameters, conditions and exposure time of the FACT, a linear relation between activated carbon concentration and aqueous concentration can be established. This allows the FACT-FLUTe technology to be employed for the characterization of contaminant distribution in limestone aquifers. A comparison between the aqueous (pore water) concentrations calculated with the model from the FACT-FLUTE data with groundwater concentrations from the Water-FLUTe multilevels at the Naverland site showed good correspondence. An advantage of the FACT technique is that it provides discretized data for the matrix and is less influenced by the preferential flow in high conductive zones than multilevel water sampling. It can also be applied in a matrix with strong variation in the hardness (e.g. softer limestone with interbedded chert layers). Furthermore, DNAPL presence in hydraulically active fractures can potentially be identified by high concentration peaks on the FACT. Literature Broholm, M.M., Janniche, G.S., Fjordbøge, A.S., Jørgensen, T., Damgaard, J., Martinez, K., Grosen, B., Wealthall, G., Christensen, A.G., and Kerrn-Jespersen, H., Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i moræneler og kalk ved integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder. ATV Vintermøde, Vingsted, 5-6. marts, Janniche, G.S., Fjordbøge, A.S., Broholm, M.M., DNAPL i moræneler og kalk. Vurdering af undersøgelsesmetoder og konceptuel modeludvikling. Naverland 26AB, Albertslund. DTU Miljø og Region Hovedstaden. Janniche, G.S., Kerrn-Jespersen, H., Christensen, A.G., Grosen, B., and Broholm, M.M., 2013b. Anvendelse af Water FLUTe multi-level vandprøvetagning til DNAPL karakterisering. Jordforurening.info 2-13, p Videncenter for Jordforurening. Kerrn-Jespersen, H., Janniche, G.S., Christensen, A.G., Grosen, B., Jørgensen, T., og Broholm, M.M., Undersøgelsesmetoder til karakterisering af DNAPL i kalk. Jordforurening.info 1-13, p Videncenter for Jordforurening. Mosthaf, K., Broholm, M.M., Binning, P., The FACT-FLUTe technology. A modeling tool for interpreting field data. DTU Miljø og Region Hovedstaden. Sørensen, M.B., Broholm, M.M., Sorption af chlorerede opløsningsmidler på FACT. DTU Miljø og Region Hovedstaden. Figure 1: (Left) NAPL-FLUTe liner (a color striped membrane) in combination with the activated carbon strip (FACT). (Right) Simulation results showing two FACTs in a borehole after an exposure time of 42 h in an aquifer with an initially uniform dissolved PCE concentration. The blue arrows mark the groundwater flow velocity. 14

19 ØLSEMAGLE UNDERSØGELSE OG AFVÆRGE I BRYOZOKALK Geolog Peter Tyge og ekspertisechef Anders G. Christensen NIRAS A/S I september 2011 afslørede en rutinemæssig kontrol af rentvandet på et mellemstort vandværk ved Køge ( m 3 /år fra bryozokalk) forurening med tetrachlorethylen (PCE). Et dynamisk og effektivt samarbejde mellem vandværket Lyngen, Køge Kommune, Region Sjælland og NIRAS resulterede i hurtig kildeopsporing, risikovurdering og afværge. Eksponeringen af vandværkets forbrugerne blev ubetydelig og ganske kortvarig, se figur 1, men vandværkets nyeste kildeplads, med tre 60 meter dybe kalkboringer, gik tabt. I dag 3 år efter er den væsentligste del af forureningen fjernet, og forureningsfanen i kalken er under kontrol. Under kildeopsporingen i foråret 2012 med bl.a. GeoProbe og Phytoscreening (Screening by Green) viste det sig, at der siden 2007 havde været oplagt og håndteret metalskrot på bar mark ved Ølsemagle, se figur 2, kun meter opstrøms for vandværkets boringer. Den terrænnære poreluftforurening med PCE var markant (1.900 mg/m 3 ) og indeholdt også andre chlorerede opløsningsmidler samt en lang række freonstoffer. Hot-spot indeholdt i størrelsesordenen kg PCE, lokalt fri fase ( mg/kg), og selv de nærmeste store træer indeholdt PCE i saften. Den stærkt vandførende og terrænnære glacialt opknuste bryozokalk var kraftigt forurenet (5.000 µg/l), og via denne zone, og den hårde bryozokalks sprækkesystemer, var forureningen hurtigt nået til vandværkets indvindingsboringer (5-20 µg/l). I forbindelse med den senere sløjfning af vandværkets boringer viste det sig, at der manglede bagstøbning af forerør, og at terrænnært grundvand således også kunne strømme ind i boringerne. Efter målrettet opgravning af hot-spot i sommeren 2013 (1.400 ton jord), samt trinvis afværgepumpning i kalken i det kildenære område ( m 3 oppumpet frem til nu), er indholdet af PCE i den op mod 750 meter lange forureningsfane, både proximalt og distalt, nu væsentligt under 50 µg/l. Den største udfordring fremadrettet er en valid prognose for langtidseffekten af bl.a. sorption/desorption og tilbage-diffusion af PCE, som må forventes i et dobbeltporøst medie som bryozokalk; Ulykken er standset og afværget, men hvorledes vil restforureningsfanen udvikle sig i tid og sted? Foredraget fokuserer på bryozokalk og vigtigheden af gode konceptuelle modeller, opmærksomhed på massebalance og flux, se figur 3, samt robuste undersøgelses- og afværgemetoder. Et pumpestop og sporstofforsøg er netop iværksat og forventes at kunne bidrage med vigtige parametre til vurdering af porevandshastighed, respons og langtidseffekter, og hermed en sikker afslutning af sagen. Tak til Sten Henriksen, Vandværket Lyngen, Susanne R. Pedersen, Region Sjælland, Pia Ahrensberg og Peter Hegel, Køge Kommune, Mette Algreen Nielsen, Screening by Green, Louise Rosenberg og Nicola Balbarini, DTU Miljø, Gro Lilbæk og Jens Bischoff samt en lang række andre kolleger i NIRAS. 15

20 Figur 1. PCE i vandværkets rentvand i udvalgte moniteringsboringer og afværgeboringer Figur 2. Oplag af skrot 2011, poreluftforurening 2012 og PCE i bryozokalken Figur 3. Konceptuelle modeller, forureningsmasse, flux, respons og langtidseffekt 16

21 UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UDFORDRINGER VED PLATANVEJ, NYKØBING FALSTER Ekspertisechef Charlotte Riis NIRAS A/S Gro Lilbæk, Anders G. Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS A/S, Martin Stærmose, Region Sjælland Baggrund og formål På lokaliteten Platanvej 19, Nykøbing F er der konstateret en omfattende forurening med TCE og nedbrydningsprodukter i det primære magasin. Forureningen stammer fra affedtning af metalemner i perioden Det primære magasin består af uhærdet skrivekridt og findes fra 8 m.u.t. Forureningen synes at spredes vertikalt i magasinet ved hotspot i Lunden og derfra i nordvestlig retning mod vandindvindingen i Indelukket, der tilhører Vandforsyningen Østlolland. Forureningen har spredt sig til minimum 47 m.u.t. og er endnu ikke afgrænset i dybden. Region Sjælland har i 2009 iværksat en midlertidig afværgepumpning ved lokalitetens nordlige skel, nord for Lunden, til midlertidig afskæring af forureningsspredningen mod Indelukket, mens supplerende undersøgelser pågår. Forud for beslutning om endelig afværgestrategi er der siden 2010 udført supplerende undersøgelser til afgrænsning og karakterisering af forureningen og ikke mindst til hydrogeologisk karakterisering med henblik på at fastlægge, hvilke forhold der er styrende for strømningen og stoftransporten på lokaliteten. Dette er afgørende for dels en retvisende risikovurdering, dels for en beslutning om og design af en eventuel alternativ afværgeløsning til den eksisterende afværgepumpning. Metode Der er udført følgende undersøgelser mhp. hydrogeologisk karakterisering af kalkmagasinet: kerneboringer og installation af 7-kanals CMT-filtre med Sonic Drill metode til 40 m.u.t., geologisk beskrivelse og detaljeret delprøvetagning af kerner, symmetrix-boring med 4 niveauspecifikke filtre, seismik, adskillige synkronpejlerunder udført på forskellige årstider, pseudopumpetest, kontinuert logning af vandspejl i 11 filtre vertikalt og horisontalt fordelt i kalkmagasinet, 11 HPT-sonderinger med Geoprobe-systemet ned til 47 m.u.t. med op til 19 dissipation test i hver, etablering af 6 dobbelte pejleboringer med Geoprobe-systemet i hhv. 12 og 22 m.u.t. Resultater Området består geologisk set af skrivekridt overlejret af kvartære aflejringer. Skrivekridt er et opsprækket medie, men ved udtagning af kerneprøver fremstår skrivekridtet løst, blødt og uhærdet, hvorfor sprækkerne ikke kan identificeres visuelt. Der er observeret både opadrettede og nedadrettede vertikale trykgradienter i skrivekridtet ved Lunden og vandspejlet i området er generelt fladt med meget små horisontale trykgradienter. I den øvre del af skrivekridtet (8-25 m u.t.) viser de udførte hydrogeologiske undersøgelser en højere permeabilitet end i den dybere del af skrivekridtet (25-min. 48 m u.t.). Der vurderes at ske en væsentlig horisontal strømning i den øvre del. Denne strømning foregår primært i højpermeable horisonter, som synes at være gennemgående. Pejledata fra de udførte pumpestop bekræfter tilstedeværelsen af sammenhængende horisonter, idet påvirkning af ændring i pumpeydelsen blev registreret omgående (<30 min). 17

22 De udførte HPT-sonderinger viser ligeledes et markant skift i trykgradienten omkring 25 m u.t. i hele området. Fra dette niveau falder det absolutte vandtryk generelt med dybden, hvilket indikerer en nedadrettet trykgradient. Dette bekræftes af det øgede HPT-tryk, som indikerer tykkere lag af lavpermeabelt materiale. Den primære strømning i dette niveau vil således være nedadrettet, hvilket stemmer overens med den observerede forurenings-spredning. Den nedadrettede gradient i den dybe del af skrivekridtet indikerer at der i større dybde kunne forekomme endnu en vandførende horisont, som langsomt dræner vand fra den øvre del af kridtet. Om dette eventuelt skyldes kontakt til den dybe erosionsdal, der muligvis findes mod syd kan ikke udelukkes. Resultaterne viser, at det er vanskeligt med sikkerhed at korrelere de højpermeable horisonter, som observeres på HPT-sonderingerne og dermed vanskeligt at identificere samhørende pejlehorisonter. Hele lagserien i skrivekridtet er under signifikant hydraulisk overtryk og kan således karakteriseres som et spændt magasin. Trykændringer i magasinet forplanter sig meget hurtigt over selv større afstande. Konklusion og perspektivering HPT-sonderingerne har vist sig som et stærkt værktøj til belysning af den vertikale variation i den hydrauliske ledningsevne og til identifikation af strømningshorisonter og vertikale trykgradienter. Kombinationen af HPT-logs og efterfølgende filtersatte boringer eller niveauspecifik vandprøvetagning tillader målrettet filtersætning i relevante strømningshorisonter. I den aktuelle geologi har det været muligt at nå en maksimal sonderingsdybde på 47 m med HPTlogs og niveauspecifik vandprøvetagning. Denne undersøgelsesmetodik er langt billigere end etablering af filtersatte boringer og muliggør målrettet filtersætning samt vandprøvetagning i langt flere niveauer. De udførte undersøgelser har som ventet ikke givet direkte informationer om tilstedeværelsen eller frekvensen af sprækker i skrivekridtet, men ud fra indirekte indikationer på hydraulisk respons fra HPT logs og dissipation tests og fra generelt kendskab til skrivekridt, vurderes det fortsat at der er tale om et dobbeltporøst, opsprækket medie. Den store transiente variabilitet i trykniveauerne forårsaget af indvindingsstrategien på Østlollands Vandforsyning sammenholdt med det relativt flade vandspejl, har betonet vigtigheden af, at synkronpejlerunder udføres inden for et meget snævert tidsrum. Udførelse af kontinuerte pejlinger i specifikke dybder har medvirket til at belyse den vertikale variabilitet i trykforplantningen i de enkelte strømningshorisonter. De detaljerede undersøgelser ved HPT-sonderinger, kerneprøver og niveauspecifikke filtre har illustreret muligheden for at vandskellet kan have en forskellig placering i forskellige dybder/vandførende horisonter. Denne erkendelse udfordrer den gængse konceptuelle forståelse af vandskel og overordnede strømningsforhold og kan have en væsentlig betydning på den aktuelle lokalitet. 18

23 MODELFORTOLKNING AF MTBE-TRANSPORT I KALK Udviklings- og projektleder Per Loll, DMR A/S, Civilingeniør, kvalitetschef Claus Larsen, DMR A/S Hydrogeolog Laila Bruun, DMR A/S (nu Rambøll) Projektchef Anders Riiber Høj, Oliebranchens Miljøpulje (nu Metroselskabet I/S) Baggrund og formål DMR har for Oliebranchens Miljøpulje gennemført en undersøgelse og monitering på en MTBE-fane fra en tidligere servicestation i Ølstykke. Ejendommen er beliggende i et område med særlige drikkevandsinteresser og i en afstand af ca. 1,3 km fra den nærmeste indvindingsboring tilhørende Ølstykke Vandværk. Der er pt. konstateret ca. 2 gange grundvandskriteriet i en afstand af 550 meter fra kilden. Der er konstateret faldende koncentrationer i faneområdet og i et kildenært tværsnit har der været faldende masseflux siden kilden er under udtømning. I forlængelse af undersøgelserne, der bl.a. omfatter mere end 12 års moniteringsdata for de mest kildenære boringer i det primære magasin, er der udført modelberegninger til vurdering af den nuværende og forventede fremtidige udbredelse MTBE-fanen. Modellering af forureningstransport i et dobbeltporøst medie er i sig selv en kompliceret opgave, og dertil er der (som altid, fristes man til at sige) tale om komplicerede hydrogeologiske forhold på lokaliteten. I stedet for at gå i større detaljeringsgrad, for at imødekomme de komplekse forhold, har vi valgt at anvende en forholdsvis simpel model til opgaven. Metode og teknik DTU's REMTEC-model (1D sprækkemodel) er kalibreret og valideret til MTBE-koncentrationerne i et center-center profil ned igennem fanen og der er udført modelberegninger til vurdering af den forventede fremtidige udvikling af MTBE-fanen (længde og koncentrationer) under hensyntagen til tilbagediffusion af MTBE fra kalkmatricen. Resultater Udover en præsentation af selve sagen og modellen, samt resultaterne af modelleringen, vil vi, via det konkrete projekt, præsentere vores tanker omkring modelvalg og runde nogle af de vanskelige valg man bliver nødt til at træffe når man skal tilpasse en kompliceret sag fra den virkelige verden til en simpel model. Konklusion og perspektivering I det konkrete tilfælde er modellen i stand til at simulere de dynamiske forhold i fanen med et troværdigt udfald og der er gennemført prædiktive modelberegninger over fanens fremadrettede længde og koncentrationsforløb, som en fremadrettet monitering kan holdes op imod. Litteraturhenvisning A risk assesment tool for contaminated sites in low-permeability fractured media. J. C. Chambon, P. J. Binning, P. R. Jørgensen, P. L. Bjerg. Journal of Contaminant Hydrology 124 (2011). DTU V1D Excel-model og manual. 19

24 Flux [g MTBE/år] Tværsnit A Tværsnit B Tværsnit C

25 Notater 21

26 Notater 22

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT

UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT UNDERSØGELSESMETODER I UHÆRDET SKRIVEKRIDT - udfordringer ved Platanvej, Nykøbing Falster Ekspertisechef Charlotte Riis, NIRAS Gro Lilbæk, Anders G Christensen, Peter Tyge, Mikael Jørgensen, NIRAS Martin

Læs mere

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe

Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Innovative undersøgelser i kalk ved brug af FACT-FLUTe Post Doc. Klaus Mosthaf DTU Miljø Lektor Mette Broholm DTU Miljø MSc Mie B. Sørensen DTU Miljø Civilingenør Henriette Kerrn-Jespersen Region H Professor

Læs mere

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS

Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS Forurening i vores kalkmagasiner Hvad er problemet og hvordan handler vi? ATV møde Schæffergården Gentofte den 26. november 2014 Peter Tyge, NIRAS HVOR LIGGER ØLSEMAGLE 2,5 km fra Køge Bugt Terrænkote

Læs mere

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk

Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Modelfortolkning af MTBE-transport i kalk Per Loll, udviklings- og projektleder DMR Claus Larsen, kvalitetschef DMR Laila Bruun, hydrogeolog DMR (nu Rambøll) Anders Riiber Høj, projektchef OM (nu Metroselskabet)

Læs mere

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk

Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Udvikling af konceptuel forståelse af DNAPL udbredelse i ML og kalk Integreret anvendelse af direkte og indirekte karakteriseringsmetoder Mette M. Broholm 1, Gry S. Janniche 1, Annika S. Fjordbøge 1, Torben

Læs mere

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo

Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til

Læs mere

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK

NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK NITRATTRANPORT I UMÆTTET OG MÆTTET KALK Jacob Birk Jensen og Ellen Eldrup, NIRAS A/S Per Møldrup, Aalborg Universitet Margrethe Dalsgaard Bonnerup, Asplan Viak AS Forurening af vores kalkmagasiner - ATV

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen

Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen > Naverland 26 Hvad er problemet for vandforsyningerne? Og hvordan har forsyningerne håndteret forureningen Af Liselotte Clausen, Henrik Nicolaisen (Glostrup Forsyning) og Karoline M. Jensen (HOFOR) Glostrup

Læs mere

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning

Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Pesticidsager: Undersøgelser- Risikoafklaring- Perspektiver for afværge ved stimuleret biologisk nedbrydning Vintermøde 2017, civilingeniør, ph.d. Katerina Tsitonaki kats@orbicon.dk Og mange andre fra

Læs mere

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen

DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26. Henriette Kerrn-Jespersen DNAPL-udviklingsprojekt på Naverland 26 Henriette Kerrn-Jespersen Baggrund for et DNAPL projekt Regionerne identificerer og prioriterer forurenede grunde til yderligere offentlig indsats ift sundhed og

Læs mere

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner

Low Level MIP/MiHPT. Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Low Level MIP/MiHPT Et nyt dynamisk værktøj til kortlægning af forureningsfaner Malene Tørnqvist Front, NIRAS ATV Vintermøde Workshop om dynamiske undersøgelser 10. marts 2015 KORTLÆGNING AF FORURENINGSFANER

Læs mere

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1 Metode til kvantificering af konceptuel og parameterusikkerhed ved beregning af forureningsflux og koncentrationer fra forurenede lokaliteter (V2 niveau) Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S.

Læs mere

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG

ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG ANVENDELSE AF GRUNDVANDSMODEL TIL KILDESPORING, RISIKOVURDERING OG DESIGN AF AFVÆRGETILTAG Civilingeniør, ph.d. Jacob Birk Jensen Afdelingsleder, civilingeniør, Lars Boye Mortensen NIRAS A/S Civilingeniør

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Konceptuelle modeller

Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller Konceptuelle modeller fra indledende undersøgelser til videregående undersøgelser, inddragelse af geologi, hydrogeologi, transportprocesser, forureningsspredning og indeklima. ATV-Vest

Læs mere

ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück

ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück ATV Vintermøde 2013, Risikovurdering TIDSHORISONTER FOR STOFTRANSPORT I OPSPÆKKET KALK Merete Hørlück Hvorfor kalk? Ca. en tredjedel af Danmarks drikkevand kommer fra kalkmagasiner, hvor særligt kalkmagasinerne

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J.

Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering. Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier. Professor Philip J. Anvendelse af GrundRisk til lokal risikovurdering Gennemgang af værktøjet med fokus på betydning af parameterværdier Professor Philip J. Binning Postdoc Luca Locatelli Videnskabelig assistent Louise Rosenberg

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning

RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning RISIKOVURDERING PÅ OPLANDSSKALA Et eksempel på en risikovurdering af punktkilder udført af en vandforsyning Foto: Vesterled Vandværk, Brøndby Rambøll: Brøndby Kommune: Vest Vand Service: Liselotte Clausen,

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED

HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED HYDROGEOLOGISK KARAKTERISERING OG MODELLERING AF KALKMAGASIN VED HELLESTED Civilingeniør, ph.d. Annette Pia Mortensen Civilingeniør Charlotte Riis Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS Rådgivende ingeniører

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED

AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED AFPRØVNING AF LASER INDUCED FLUORESCENS (LIF) TIL KARAKTERISERING AF OLIEFORURENING I HØJ OPLØSELIGHED Civilingeniør, Søren Rygaard Lenschow, NIRAS A/S ATV Temadag 10. Marts 2014, Vingsted. Klient FBE

Læs mere

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET

KALKEN i AALBORG-OMRÅDET KALKEN i AALBORG-OMRÅDET Seniorprojektleder Jan Jul Christensen COWI A/S Civilingeniør Per Grønvald Aalborg Kommune, Vandforsyningen ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8 november 2006 KALKEN I AALBORG-OMRÅDET

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model.

Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Geologisk, geofysisk og hydrologisk karakterisering på Naverland 26; Opstilling af hydrogeologisk konceptuel model. Jesper Damgaard, civilingeniør, afdelingen for Vand, Geologi og Geofysik 1 COWIs opgaver

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S

ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER. Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S ERFARINGER MED DRIFT AND PUMPBACK FORSØG TIL BESTEMMELSE AF MAGASINEGENSKABER Jacob Birk Jensen og Ole Munch Johansen NIRAS A/S Problemstilling Vi bruger i højere og højere grad modeller til at beregne

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune

Samspil mellem myndigheder. Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Samspil mellem myndigheder Susanne R. Pedersen Region sjælland Pia Arensberg tidligere Køge Kommune Baggrund Jan Sep. Industrigrund Vandværket Lyngen forurening Sandet moræneler 7-8 m Forurenede boringer

Læs mere

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen

Hydrogeologiske forhold. Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen Jan Stæhr Svend Erik Lauritzen COWI ARUP SYSTRA JV Foto: Roy William Gabrielsen 1 Magasin og lækageforhold Primære magasin inkl. sandlag, sekundære magasiner Sammenhænge lodret/vandret (prøvepumpninger,

Læs mere

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER

KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER KVANTIFICERING AF FORURENINGSFLUXE FRA EN GAMMEL LOSSEPLADS TIL OMKRINGLIGGENDE VANDRESSOURCER PhD studerende Nanna Isbak Thomsen PhD studerende Nemanja Milosevic Civilingeniør Monika Balicki Civilingeniør

Læs mere

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1

VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFOR- SYNINGSPLAN 2014-2024 BILAG 1 VALLENSBÆK KOMMUNE BILAG 1 Dato 2013-11-19 Udarbejdet af STP Kontrolleret af LSC Godkendt af STP Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300

Læs mere

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1

Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 DANMARKS OG GRØNLANDS GEOLOGISKE UNDERSØGELSE RAPPORT 2006/16 Saltvandsgrænsen i kalkmagasinerne i Nordøstsjælland, delrapport 1 Kortlægning af Danienkalk-Skrivekridt grænsen samt forkastninger i denne

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk

Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 13, 217 Optimering af FACT FLUTe metoden til undersøgelse af forurening i kalk Broholm, Mette Martina; Mosthaf, Klaus; Sørensen, Mie; Janniche, Gry Sander; Keller,

Læs mere

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger?

Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Hvordan fastlægger vi oprensningskriterier for grundvandstruende forureninger? Nanna Isbak Thomsen, Philip J. Binning, Poul L. Bjerg DTU Miljø Hans Skou Region Syddanmark Jens Aabling Miljøstyrelsen Niels

Læs mere

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN

HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN HYDRAULISK KARAKTERISERING AF KALKBJERGARTERNE I ØRESUNDSREGIONEN Civilingeniør Jesper Aarosiin Hansen Chefkonsulent Lars Møller Markussen Rambøll ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 26 1.

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger

GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger GrundRisk Screeningsværktøj til grundvandstruende forureninger DEL 2: RESULTATER AF SCREENING Gitte L. Søndergaard, Luca Locatelli, Louise Rosenberg, Philip J. Binning, Jens Aabling, Poul L. Bjerg ATV

Læs mere

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne

Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne Region ovedstaden enter for Regional Udvikling Risikovurdering og prioritering af indsatsen i regionerne John Flyvbjerg Vand og Råstoffer Region ovedstaden Grundvandsbeskyttelsen hvordan står det til?

Læs mere

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden

Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand. Helle Overgaard, Region Hovedstaden Guide til indledende undersøgelse af jordforureninger, der udgør en potentiel risiko for overfladevand Helle Overgaard, Region Hovedstaden ATV Vintermøde, 10.-11. marts 2015 Deltagere i følgegruppe Miljøstyrelsen

Læs mere

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning

Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Har vi værktøjerne til at definere oprensningskriterierne bedre? Poul L. Bjerg Julie Chambon, Gitte Lemming, Mads Troldborg, Mette Broholm, Ida Vedel Lange og Philip Binning Pi Principper i for oprensningskriterier

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering

Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter

Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Optimering af afværgeindsats i Nærum Industrikvarter Henrik Østergård, Hanne Kristensen, Flemming Vormbak, Carsten Bagge Jensen, John Flyvbjerg, Region Hovedstaden Pernille Kjærsgaard, Niels D. Overheu,

Læs mere

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING

SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING SPRÆKKER I KALK - LILLE ÅRSAG, STOR VIRKNING Hydrogeolog, ph..d. Peter R. Jørgensen Hydrogeolog, cand.scient. Mads R. Mølgaard GEO ATV MØDE KALK PÅ TVÆRS SCHÆFFERGÅRDEN 8. november 2006 RESUME Strømning

Læs mere

Salt og andre forekommende stoffer

Salt og andre forekommende stoffer Salt og andre forekommende stoffer Birgitte Hansen, seniorforsker, GEUS De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet ATV-vintermøde 2011, FAGSESSION VI, Kortlægning

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby

Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby Glostrup Kommune Center for miljø og teknik Rådhusparken 4 2600 Glostrup Søborg 2. februar 2015 Side 1 af 14 Att.: Tina Rømer Ansøgning om forøgelse af indvindingstilladelse i Ejby På vegne af Glostrup

Læs mere

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016

Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata. Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Ideer til optimal udnyttelse af moniteringsdata Elisabeth Hartelius ATV møde den 13. april 2016 Disposition Formål Kort om Nordvand Hvordan moniterer vi i Nordvand Eksempel på monitering ved Sandholm kildeplads

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd)

Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og mange flere. Sandra Roost (Orbicon) Sanne Nielsen (tidl. Orbicon, nu Region Syd) Kan en model for fortynding i vandløb bidrage til bestemmelse af forureningsflux, kildeopsporing og konceptuel forståelse ved forureningsundersøgelser? Poul L. Bjerg Gregory Lemaire Ursula McKnight og

Læs mere

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN?

KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? KOMMUNENS TILSYN SOM EN DEL AF GRUNDVANDSBESKYTTELSEN? Kemiingeniør Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune, Miljøafdelingen ATV Jord og Grundvand Praktiske erfaringer med indsatser til grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard

Cityringen Evalueringer og faglige resultater. Jesper Damgaard Cityringen Evalueringer og faglige resultater Jesper Damgaard COWI Foto: Roy William Gabrielsen 1 Geologisk model, Cityringen Formål med geologiske og hydrogeologiske undersøgelser Opdatere og udvide COWIs

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer.

Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indledning Kortlægningsområderne Almsgård og Slimminge er beliggende i et landområde uden større byer. Indvindingen består af en blanding af små vandforsyninger og store HOFOR kildepladser, der tilsammen

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS)

National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) National Vandressourcemodel (Dk-model) Torben O. Sonnenborg Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) Indhold Baggrund og formål Opbygning af model Geologisk/hydrogeologisk model Numerisk setup

Læs mere

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model

Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Sammentolkning af data ved opstilling af den geologiske model Margrethe Kristensen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet Du sidder med ALLE data! Alle

Læs mere

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS

BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet. Hans Jørgen Henriksen GEUS BNBO og kompleks geologi Porøsitetsproblemet Hans Jørgen Henriksen GEUS Præciseringsnotat (tabel 1) og BNBO vejledningen er upræcise HOFOR/Flemming Damgaard Christensen: The secret to successful solute-transport

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen

Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Kortlægning af kalkmagasiner - Strategi ved kortlægning af ferskvandsressourcen Seniorrådgiver, hydrogeolog, Susie Mielby, Afd. Grundvands og Kvartærgeologisk kortlægning Disposition: 1. Generelle rammer

Læs mere

Primære re aktiviteter i REMTEC

Primære re aktiviteter i REMTEC Primære re aktiviteter i REMTEC Valg af lokalitet Forureningskarakterinsering Injektion af elektrondonor og bakterier Effekt af oprensning i gundvand and matrix Forureningskarakterisering Formål: Detaljeret

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV

Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Peter Roll Jakobsen Annette Elisabeth Rosenbom Erik Nygaard GRUNDVANDSSTRØMNING I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV FRACFLOW WWW.FRACFLOW.DK Contaminant transport, monitering technique, and remediation strategies

Læs mere

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand

Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening ATV jord og Grundvand Perspektivering ift. administrative afgørelser, grænseværdier og direktivkrav Ole Kiilerich Jord og Affald Sagshåndtering

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for

Læs mere

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager Jesper Damgaard (civilingeniør), Jarle Henssel (geofysiker) og Ole Frits Nielsen (geofysiker), afdelingen for Vand,

Læs mere

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1

Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning. 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 14/03/2013 Risikovurdering af kritisk grundvandssænkning 1 Grundvandssænkning ved etablering af parkeringskælder ved Musikkens Hus Baggrund og introduktion

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE Ejner Metodevalg Nielsen Miljøcenter Nykøbing F Saltvandsproblemer Henrik Olsen COWI Forureningsbarriere Geologisk model Stevns indsatsområde 1 ATV - Geofysik

Læs mere