HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET. Patent på den gode idé. Læs mere på side 12

Transkript

1 ANNONCE HELE DENNE TEMAAVIS ER EN ANNONCE FRA MEDIAPLANET ANNONCE BIOTEKNOLOGI Februar 2008 Her går det godt. Send flere penge En kombination af gode projekter, kompetente bestyrelser og velanbragt venturekapital gør den danske biotekbranche til en af Europas stærkeste. Skal danske virksomheder blande sig i det globale førerfelt, kræves flere penge til forskning. I kamp mod traditioner og vanetænkning At finde risikovillig kapital kan være ekstra svært med teknologier, der endnu ikke har haft de store kommercielle gennembrud. Tjek markedet grundigt og kommuniker tydeligt, lyder råd fra biotek konsulent. Patent på den gode idé Hold din idé hemmelig, få rådgivning og gå i gang med at finde investorer straks efter din patentansøgning er indsendt, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen. Ønskes: brain gain til biotekindustri Mangel på arbejdskraft stopper ikke virksomhedernes udvikling. Men det kan få dem til at outsource forskning. Mere fleksibilitet vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Læs mere på side 4 Læs mere på side 7 Læs mere på side 8 Læs mere på side 12 Planlægning af produktion - læs mere på side 11 ANNONCE ANNONCE QA Manager QA Engineer Sales Manager Director of RA Klinisk Laborant RA Manager Vigilance Officer Director of IPR Project Manager Product Specialist Sales Manager Int. Sales Manager Vi er specialiserede indenfor Life Science. Se mere på Clinical Research Manager Senior Project Manager Countrymanager, Tyskland Countrymanager, Frankrig Countrymanager, Spanien Business Development Manager NUMBER 1 PROVIDER OF HUMAN TALENT WITHIN LIFE SCIENCE VEDLAGT SOM UAFHÆNGIGT INDSTIK I BERLINGSKE TIDENDE FEBRUAR 2008

2 2 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Indledning Bioteknologien er på vej frem. Det er godt for Danmark. Bioteknologien er udnævnt til strategisk satsningsområde af den danske regering. Det er der flere gode grunde til. For det første har vi allerede vist, at vi kan være med i verdenseliten: virksomheder som Novo Nordisk, Lundbeck, Novozymes og Danisco er førende på verdensplan og eksporterer mere end 90 % af deres milliardomsætning. Men lige så vigtigt er det, at der på basis af den bioteknologiske tradition i danske virksomheder og forskning på universiteterne er skabt en unik underskov af mindre, ambitiøse biotekvirksomheder. Navne som Genmab, Life Cycle Pharma og Neurosearch nyder stigende international anerkendelse og mange flere trænger sig på for at komme op i første division. På europæisk plan hører vi sammen med UK og Schweiz til den absolutte elite. Det er ikke kun i Danmark, at vi har opdaget at der er enorme potentialer i Bioteknologi lande som Kina, Indien, Korea og Canada har også set lyset og har store nationale programmer, der skal støtte udviklingen. Herudover er USA naturligvis stadig den store supermagt. På trods af den hårde konkurrence har vi imidlertid grund til at være optimistiske, fordi dette område i særlig grad matcher dansk entreprenørånd: her er der brug for initiativ, mod til at bryde vanetænkning, videnskabelig indsigt og viden. Disse ingredienser er imidlertid ikke nok når man vil starte ny virksomhed: der skal i høj grad også bruges finansiel og menneskelig kapital. Biotek i Danmark har generelt været god til at tiltrække investorer også de internationale. Det må dog erkendes, at risikovilligheden har været faldende, således at det især er de modne selskaber med produkter i klinisk afprøvning, som kan tiltrække kapital. På den baggrund er antallet af nystartede biotekvirksomheder faldet fra pr år i til 6-8 pr år de sidste 3 år. Der er dog her positivt nyt: nye fonde som Seed Capital og Novo Seeds vil sammen med programmer fra regeringen stimulere til nye initiativer. Vi har også et stort behov for at fastholde og tiltrække de bedste hoveder her kan Danmark tilbyde et fleksibelt miljø, rimelige skoler og udfoldelsesmuligheder - desværre trækker vores klima og verdensrekord i skat den modsatte vej, det sidste skal der gøres noget ved! Den gode nyhed er dog, at der efterhånden er ved at danne sig en mindre pool af anden generations bioteknologer folk som ikke står foran deres første udfordring, men som har prøvet det før. Der er langt fra ide til marked. Efter de første forsøg i laboratoriet skal produkterne testes både for sikkerhed og effekt i forsøgsdyr inden de bliver testet i mennesker. Stoffer og teknologi skal patenteres her er international harmonisering f.eks. frafald af oversættelseskrav i fuld gang. De kliniske afprøvninger er kostbare og tidskrævende så det kræver dybe lommer og tålmodighed at spille med. Til gengæld er behovet og gevinsten til at få øje på. På den korte bane er industrien trykket af det sure børsmarked, som også gør investorerne i de private virksomheder mere konservative. Dette ændrer dog ikke ved, at de bioteknologiske virksomheder har fundamentale fordele: Big Pharma er desperate for at få fat i nye produkter, dem leverer Biotek i stigende grad. Den aldrende befolkning har behov for og kræver nye lægemidler. Politikerne bør også indse, at stigende sundhedsudgifter ikke klares ved at give folk billige me too produkter, men ved at tilbyde bedre lægemidler, så deres sygdomsperiode forkortes og de kan komme tilbage til arbejdet: lægemidlerne udgør mindre end 10% af sundhedsomkostningerne Søren Carlsen, Formand Dansk Biotek Managing Partner Novo Ventures Indhold Her går det godt. Send flere penge side 4 Modenhed af danske biotekvirksomheder side 5 Kunsten at skaffe kapital side 6 I kamp mod traditioner og vanetænkning side 7 Patent på den gode idé side 8 Når exit er en børsnotering side 10 Planlægning af produktionen side 11 Ønskes: brain gain til dansk biotek- og farmaindustri side 12 Stor mand i et lille firma eller lille mand i et stort firma side 13 Er idéen holdbar? side 14 MED DAGSAVISENS RÆKKEVIDDE OG FAGBLADETS FOKUS Mediaplanet er Europas førende mediehus inden for produktion, distribution og udvikling af emneorienteret information via print, online og broadcasting. For information om temaaviser i dagspressen kontakt: Jimmi Femö, Mediaplanet ApS , Projektleder Troels Mortensen Kontakt troels.mortensen@mediaplanet.com Stockholm Oslo København Helsinki London Zürich Madrid Amsterdam Berlin Milano Tallinn Dublin Bruxelles New York BIOTEKNOLOGI - EN TITEL FRA MEDIAPLANET APS Projektleder: Troels Mortensen, Mediaplanet ApS Produktionsleder: Frida Seiersen, Mediaplanet ApS Forretningsudvikler: Jonas Sand, Mediaplanet ApS Tekster: Berit Viuf Layout og repro: Jane Erving Lund, Favrskov-gruppen A/S Distribueres med Berlingske Tidende februar Hele denne temaavis er en annonce fra Mediaplanet. Global Words er specialiseret i medicinsk oversættelse. Vores kernekompetence er oversættelse af blandt andet kliniske forsøgsprotokoller, registreringsdokumentation, medikotekniske brugermanualer og patientjournaler samt salg- og marketingmateriale. Good Translation Practice Vi har oversat tekster inden for antikoagulation og apopleksi over KOL og online-hæmodiafiltration til onkologi og sublingual immunoterapi. Vi oversætter for kunder i ind- og udland, herunder offentlige myndigheder, lægemiddelvirksomheder, CRO er og privatpersoner, der ønsker en second opinion i udlandet. Vi er godkendt af EU til medicinsk oversættelse. Vi har kompetencerne, ressourcerne og ikke mindst viljen til at lykkes. Vi videreuddanner os løbende inden for alle medicinsk relaterede emner. Vi stræber efter høj kvalitet og skelner mellem kvalitetssikring og kvalitetskontrol; vi forsøger at gøre begge dele bedre hele tiden! Læg dertil, at vi yder en kundeservice, der ligger langt ud over det sædvanlige. Kvalitet Service Tryghed Samvittighed Global Words ApS Norgesmindevej 8 DK-2900 Hellerup Tlf info@globalwords.com

3 RESPONSIVE A/S BankInvest Biomedical Venture investerer i fremtidens biotek BankInvest Biomedical Venture står bag succeser som Genmab, TopoTarget, Santaris Pharma, Zealand Pharma, Zymenex og CMC Biopharmaceuticals. Vores samlede portefølje af biotek-investeringer har i dag passeret 400 mio. EUR fordelt på mere end 30 europæiske og amerikanske selskaber. Opskriften på succes At skabe profitabel vækst gennem fokus og dedikation samt aktiv deltagelse i udviklingen af den enkelte virksomhed. Læs mere på BankInvest Group Biomedical Venture Sundkrogsgade 7 P.O. Box 2672 DK-2100 Copenhagen Tel. no.: Fax: bioreq@bankinvest.dk Web:

4 4 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Tech Transfer Her går det godt. Send flere penge En kombination af gode projekter, kompetente bestyrelser og velanbragt venturekapital gør den danske biotekbranche til en af Europas stærkeste. Skal danske virksomheder blande sig i det globale førerfelt, kræves flere penge til forskning. Den typiske danske biotekvirksomhed startede op omkring årtusindskiftet og er allerede nu, ca. 7 år efter, blevet en mellemstor virksomhed. De visionære idéer har tålt transformationen til forretningsverdenen, og investeringerne har båret frugt. En sund virksomhed er skabt. For at danske biotekvirksomheder kan bibeholde de gode tendenser og komme op og for alvor blande sig med eliten på verdensplan kræves dog stadig en del. Derfor er det vigtigt at vide hvad det er for faktorer, der har virket, og hvordan branchen kan styrkes yderligere. Forudsætningen for at biotekvirksomhederne vokser sig store og robuste er selvfølgelig også, at der er et bredt fundament af små upcoming virksomheder... Holdbare projekter Først og fremmest har de danske biotekvirksomheder været gode til at vælge de mest lovende projekter, og sælge ideen til venturefolkene, fortæller Rasmus Lund, analytiker ved Institut for Innovation og Organisationsøkonomi, CBS. Han har netop deltaget i et forskningsprojekt der analyserede udviklingen i Drug Discocery Firms (DDF) der er kendetegnende for biotek branchen. Eftersom branchen er karakteriseret af, at de første år er finansieret af venturekapital, er det nogle andre markører end indtjening, salg og markedsandele, der ses som indikatorer for virksomhedens succes. I stedet vurderes de projekter, der kan føres gennem pre-kliniske og kliniske forsøg og frem til et konkret lægemiddel som succesfulde. Og succesraten er ganske høj i Danmark. Det ses på antallet af projekter og patentansøgninger blandt de danske DDF er, som ligger noget over andre skandinaviske landes niveau. De rette kompetencer i bestyrelserne Biotekvirksomheder er blevet til på grundlag af forskning. Men det er langt fra alle forskere, der har den rette forretningsforståelse. Derfor er det vigtigt allerede i iværksætterfasen at nedsætte bestyrelser og managementteams, som er i stand til at tænke strategisk på flere planer. Dette er også baggrunden for danske virksomheders evne til at etablere sig. Vores analyse viser, at danske biotekvirksomheder har valgt den rigtige kombination af folk i bestyrelserne. Det vil sige folk med erfaring inden for forskellige områder, som har kunnet bygge bro mellem forskerverdenen og forretningslivet, lyder det fra Rasmus Lund. I Sverige, som bliver sammenlignet med Danmark i analysen, er bestyrelserne i langt højere grad besat af folk fra forskningsmiljøerne. Det er godt for forståelsen af det teknologiske potentiale, men ikke nødvendigvis for forretningen. Venturekapital på det rette tidspunkt En nystartet forskningsbaseret virksomhed er sårbar overfor fejlslagne projekter. Derfor er det af afgørende betydning, at virksomheden startes med en kraftig økonomisk støtte i form af venturekapital. Det gør den i stand til at skabe en flerstrenget pipeline, så den er mere robust. Det er vigtigt, at den kapital der bliver tilført er af en vis størrelse og at den falder på det rigtige tidspunkt. Vi kan se, at danske biotekvirksomheder generelt får større tildelinger end i Sverige, fordi de er bedre til at styre og tiltrække kapital, lyder det fra Rasmus Lund. Brug for flere penge i forskningsmiljøet Forudsætningen for at biotekvirksomhederne vokser sig store og robuste er selvfølgelig også, at der er et bredt fundament af små upcoming virksomheder. Og her er branchens største barrierer. Det er nemlig sværere at finde økonomisk støtte til produkter på idéplanet. Først og fremmest i den offentlige forskning, hvor der er en kløft mellem grundforskningen, hvor de vilde idéer opstår, til forretningsverdenen. Det forklarer Stig Jørgensen, direktør for Medicon Valley Alliance: Når idéen til et kommercielt produkt opstår, fx på universitetet, er der en masse procedurer der skal gennemføres, såsom at tage patent og køre de første tests. Den aktivitet er ikke forskning, og det offentlige yder kun støtte til forskning. De private investorer forstår ikke altid det teknologiske potentiale og tør ikke, så man står i en situation, hvor man ikke rigtig kan komme videre. Medicon Valley Alliance har i rapporten From Bioscience to new jobs in Medicon Valley efterspurgt offentlige bevillinger og støtteprogrammer til forskere i universitetsmiljøet. Tech Transfer Der er dog kommet nye perspektiver for at lette overgangen mellem offentlig forskning og forretning, fortæller Stig Jørgensen. De enheder på universiteterne, der skal hjælpe forskere med at videresælge deres opfindelser, de såkaldte Tech Transfer Units, får i fremtiden en del flere muskler at spille med. Det sker i forbindelse med sammenlægningen af sygehusene. Tech Transfer enhederne lå før spredt ud på de lokale sygehuse, men får nu samlet kompetencerne på Rigshospitalet. Det samme proces sker på Københavns Universitet, og det giver forhåbning om bedre rådgivning, der kan ruste forskerne til kampen om patenterne. En nystartet forskningsbaseret virksomhed er sårbar overfor fejlslagne projekter. Derfor er det af afgørende betydning, at virksomheden startes med en kraftig økonomisk støtte i form af venturekapital. Custum adapted standard solutions! Automatisering der vokser med dit laboratorium! Jusmedico is a specialist law firm providing legal services to the biotech, pharmaceutical, medical device, dentistry, foodstuff and dietary supplement industries. The working areas of jusmedico include research & development, pre-clinical test and clinical trial, data protection, production & supply, labeling & packaging, licensing, co-promotion & co-marketing agreements, agent and distribution agreements, advertising & promotion, administration & renewal of third party liability insurance programs and product liability claims Internationally Jusmedico operates a representative office in New York, USA. Jusmedico Advokatanpartsselskab Copenhagen New York ELISA PCR SPE Kinase assay Blodtypning Lab on a chip Slide handling Compound Handling Cell baseret assay Celle fabrikker Fra PicoL til ml Væskehåndtering Plade læsere Plade vaskere Låg Håndtering Centrifugering Inkubatorer Stakkesystemer Tlf Info@lat-int.com

5 ANNONCEINDSTIK BIOTEKNOLOGI 5 Nye lægemidler Modenhed af danske biotekvirksomheder At skabe nye lægemidler kræver langvarig og omkostningstung forskning. Det er både de små virksomheders styrke og deres akilleshæl. På små ti år er biotekindustrien vokset fra ingenting til en milliardforretning. Det er ikke en udvikling der er sket af sig selv, for det kræver både økonomisk og videnskabelig indsigt at finde frem til det råmateriale der udgør en indbringende forretning. Jesper Zeuthen, direktør for BI Technology i BankInvest der startede op i 1998, har været meget aktiv for at opdyrke et marked for biotek. Med sin egen forskningsmæssige baggrund, kunne han se potentialet, men det var en hård proces at rejse penge og finde frem til de virksomheder der så lovende ud. Dengang kunne vi starte med selskaber der havde interessante teknologiske resultater med en forventning om, at de kunne børsnoteres eller sælges indenfor en normal venturefonds levetid på typisk 10 år. Markedet er nu betydeligt mindre risikovilligt, og forlanger klinisk proof-of-concept i Fase llb eller senere. Derfor er ventureselskaberne nødsaget til at gå væsentligt senere ind end hidtil, for at kunne sikre både et attraktivt afkast og exit indenfor fondenes løbetid, fortæller han om den udvikling, han har set fra investorsiden. Biotek-virksomheder bedre til udvikling Generelt går det godt for biotek branchen, mener han. I hvert fald inden for udviklingen af lægemidler, hvor de store pharmavirksomheder gerne vil lege med de små. At udvikle nye lægemidler er ekstremt omkostningstungt. Hvis man sammenligner big pharma med biotek-virksomheder, så kommer der mange flere produkter ud fra biotek-industrien til færre penge. Derfor er det faktisk billigere for big pharma at opkøbe biotek, end at udvikle selv, fortæller Jesper Zeuthen. Først og fremmest kan små biotek-virksomheder komme længere for færre penge, fordi de er langt mere fleksible end mastodonterne. Og samtidig bliver de ofte kørt lidt strammere, fordi der hele tiden er krav fra ventureselskaberne om at fremvise resultater, forklarer han. At big pharma shopper forskning, er også baggrunden for, at Danmark i disse år oplever flere ventureselskaber, der decideret målretter sig efter life science. Chancerne for et afkast er simpelthen øget over de sidste par år, og det kan helt konkret aflæses i antallet af succesfulde trade sales. Det betyder dog ikke, at små biotek-virksomheder nødvendigvis vælter sig i penge. For meget kommer an på det marked, som produkterne i deres pipeline retter sig imod. Befolkningen bliver jo ældre og derfor ser vi nogle vældige vækstmarkeder inden for lægemidler der retter sig mod alder- og livsstilsrelaterede. De virksomheder der har denne type produkter i pipeline, har lettest ved at overbevise ventureselskaberne om at finansiere deres forskning. Offentlig forskning er præget af en særlig arbejdsro. Jeg har kunnet bruge 7 år på at lave min disputats, og det betød, at der var tid til at undersøge de uventede svar... Offentlig forskning grundlag for udvikling En af de virksomheder der sin tid kom under vingerne hos BankInvest er TopoTarget, der sammen med Genmap er et af de første biotekselskaber i Danmark, som BankInvest var med til at introducere på børsen. TopoTarget er startet med baggrund i den offentlige forskning inden for kræft, og har i dag et kompliceret udviklingsapparat i ryggen. Helt i samme ånd, som Jesper Zeuthen beskriver, har TopoTarget en strategi om at opkøbe lovende forskningsprojekter for at udvide deres pipeline. Men det har selvfølgelig taget et stykke tid at nå dertil. Co-founder af TopoTarget, læge Peter Buhl Jensen, har været med hele vejen fra de grundlæggende opdagelser på Rigshospitalet og til direktørposten. Baggrunden for virksomheden var Rigshospitalets kræftforskning i starten af 1990 erne. I processen med at afdække virkemekanismer for forskellige, fandt Peter Buhl Jensen frem til et stof der gav nogle atypiske resultater i forhold til de andre stoffer. Det gav perspektiver for nye former for behandling. Et japansk forskerhold havde gjort lignende opdagelser med et andet stof, og Peter Buhl Jensen og kolleger fortsatte deres undersøgelser med det. I 1999 havde forskningen flyttet sig fra petriskåle og analysemodeller til prækliniske forsøg med mus, der viste gode resultater. Peter Buhl Jensen og kolleger blev anbefalet at patentere opdagelserne. Rigshospitalet var ikke i stand til at yde støtte i den forbindelse, men gav tilladelse til, at forskerne kunne søge patent og kaste sig ud i processen at udvikle kommercielle produkter. Det blev starten til TopoTarget. Vi var så heldige, at vi havde haft god tid. Offentlig forskning er præget af en særlig arbejdsro. Jeg har kunnet bruge 7 år på at lave min disputats, og det betød, at der var tid til at undersøge de uventede svar som jo altså var dem der viste sig at have perspektiver. Det er de skæve ting der rykker. Det er dér du har dine opfindelser, fortæller Peter Buhl Jensen, der undervejs søgte og fik forskellige fondsmidler for at kunne fortsætte forskningen. Blandt andet fra Kræftens Bekæmpelse. Smalt patent og bred pipeline I 2000 blev TopoTarget grundlagt på baggrund af en investering fra BankInvest. Det gav mulighed for at udvide de kliniske forsøg og målrette udvikling hen imod deciderede lægemidler. Herefter har strategien hos TopoTarget været klar. De smalle patenter, der er nemme at få, eller som kan få status af orphan drug, giver arbejdsro til at udvikle bredere produkter. Undervejs har TopoTarget været igennem flere venturerunder og har opkøbt mindre virksomheder med lovende projekter inden for cancerforskning. Vi kunne se, vi skulle have en bredere pipeline, hvis vi skulle gøre os håb om at blive børsnoteret. Det indgik i vores businessplan og var en del af vores fundingstrategi. Ved at opkøbe kunne vi få ny teknologi at arbejde med. Når kun ca. et ud af ti forskningsprojekter statistisk set bliver til et kommercielt produkt, så må vi jo sørge for at have omkring ti produkter i pipeline, så vores investorer kan være rolige, smiler Peter Buhl Jensen. For ledelsen i TopoTarget har for længst indset, at den grundforskning der er så banebrydende i skabelsen af nye produkter, er for lang en proces til altid at komme indefra. Vi lever af, at knalddygtige akademikere kan levere god videnskab. Der kan vi komme ind. Vi har muligheden for at stille op med vores udviklings maskineri, der kan supplere deres forsknings maskineri. På den måde kan vi udvikle produkter, der redder menneskeliv. Det er da skønt at lave business på, lyder det fra Peter Buhl Jensen. Seed kapital er en opgave for staten TopoTarget startede op på baggrund af spændende opdagelser i laboratoriet. Det er udgangspunktet for mange mindre virksomheder, men hvis de ikke er så heldige at finde seedkapital, vil de have vanskeligt ved at tiltrække ventureselskabernes interesse, og dermed have problemer med at nå til næste fase udviklingen. Jesper Zeuthen mener, at det er en statsopgave at finansiere den frie forskning til et stadie hvor private selskaber vil risikere en investering. Det vil på mange planer være en samfundsøkonomisk gevinst. Hvis bare én af de små opstartsvirksomheder får succes og kan skabe en virksomhed på størrelse med Novo Nordisk eller Lundbeck, har samfundet allerede tjent sin investering hjem mange gange, lyder argumentet fra den erfarne investor. I England spørger myndighederne fx ind til sundhedsøkonomien, når de vurderer hvorvidt der skal bevilliges støtte til et forskningsprojekt. På den måde sættes der fokus på det samfundsøkonomiske i at udvikle nye metoder. En sengeplads på intensiv-afdelingen koster kroner i døgnet. Så hvis man kan finde frem til metoder der forebygger hospitalsindlæggelser, er det måske billigere at støtte de lovende projekter, end at vente på, at patienterne kommer ind at ligge på hospitalerne. Fakta Det koster det i gennemsnit: 802 millioner dollars, fra de første gode resultater i petriskålen er blevet til et færdigt lægemiddel. Statistisk set har kun 9 % af de projekter, der når så langt som til de kliniske forsøg, chancen for at blive til et endeligt kommercielt produkt. Planer om børsnotering? En børsnotering er for mange biotekvirksomheder det næste vigtige skridt i virksomhedens videre udvikling. Børsnotering er ikke kun ensbetydende med ny kapital, men også en lang række andre fordele. God forberedelse er imidlertid afgørende for, at virksomheden kommer så langt, og at børsnoteringen bliver succesfuld. En ny guide fra Ernst & Young hjælper ledelsen med at navigere gennem processen fra A til Z. Bestil guiden på: /healthsciences Besøg og få mere at vide om guiden og om, hvad Ernst & Young kan gøre for biotekvirksomheder.

6 6 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Venturekapital Kunsten at skaffe kapital I jagten på venturekapital er det afgørende at kunne tænke forretning og ikke bare opfindelse. Når biotek-babyen er blevet teenager, og skal til at begynde at lege med de store, kræves der kapital. Og masser af den. For vejen fra kliniske forsøg til markedsføring er både lang og kostbar. Her støder små virksomheder på en stor hurdle. For de ventureselskaber der kan bidrage med den nødvendige finansiering af produktudviklingen, har en helt anden indgangsvinkel til bioteknologi end blot den forskningsmæssige. Ventureselskaberne tager store økonomiske risici, så de tænker benhårdt i muligt afkast, når de skal tage stilling til, hvilke projekter de vil investere i. Hvor en forsker typisk starter med opdagelsen af en interessant teknologi, der kan hjælpe med at løse et problem, fx helbrede cancer, begynder ventureselskaberne i den anden ende. De skal kunne se et færdigt produkt for sig, som vil udgøre et åbenbart markedspotentiale, og sikre en vellykket exit. Hvis en biotek-virksomhed ikke har forstået dette, når de henvender sig for at søge finansiering, er risikoen for afslag stor. Det har mange små potentielle biotekvirksomheder måttet sande, når de i mangel på risikovillig kapital er bukket under allerede inden de for alvor er startet. Vær hysterisk forberedt Sunstone Capital er et af de ventureselskaber der blandet andet har specialiseret sig i at finansiere life science projekter. Typisk når teknologien har været gennem de første prækliniske forsøg, og skal bruge finansiering til de kliniske forsøg på mennesker. Selskabet bliver præsenteret for mange gode projekter, og det der kan være afgørende er ikke nødvendigvis selve teknologien, men om der er potentiale for enten børsnotering eller trade sale. Man skal være hysterisk forberedt, når man præsenterer sit projekt. Der må ikke være nogen undskyldning for os til at sige nej. Alle de steder, hvor vi som ventureselskab kan finde på at stille spørgsmålstegn, skal man have undersøgt og kunne argumentere for, når man præsenterer sit projekt. Man må ikke glemme, at det er et salg. Du er ude for at sælge din idé og du har en halv time. Så barskt er det, lyder det fra Sten Verland, partner i Sunstone Capital. Netop pointen med, at det er et salg, kan ikke understreges nok, mener han. Ved det gode salg går begge parter ud, og har fået noget ud af forhandlingerne. Har man ikke erfaringer i den øvelse, bør man alliere sig med nogen der har. Uden folk med kommerciel forståelse og erfaring repræsenteret i ledelse og/eller bestyrelse, vil ventureselskaberne tøve ved pengekassen. Og så er det en god idé at benytte sig af den ekspertise, der findes i forvejen i det danske biotekmiljøer. Her kan den første uformelle feedback give en idé om det realistiske i at gå mod det kommercielle marked. Der er masser af højt kvalificerede og spændende mennesker, der hellere end gerne vil hjælpe og udtale sig om potentialet i et projekt. Man kan se det som en form for premarketing, at varme op under de rigtige folk. Og det er klart at vi som venture selskab vil undre os, hvis projektet er fuldstændig ukendt i branchen, fremhæver Sten Verland. Vi har en god situation i Danmark, fordi vi trods alt har en stor lægemiddelindustri og tilsvarende erfarne folk, der er villige til at gå ind og være med til at starte små virksomheder op, fortæller adm. direktør Henrik Lawaetz fra SLS Venture. Mange kompetente entreprenører i Danmark Budskab om forretningsforståelse som et must, kommer også fra adm. direktør Henrik Lawaetz fra SLS Venture. Vi investerer først, når virksomhederne er gået ind i de kliniske forsøg. Men selv på det tidspunkt mangler nogle virksomheder stadig kommerciel forståelse og erfaring med forretningsudvikling. Vi ser meget på hvad det er for et ledelsesteam der står i spidsen, forklarer han, og peger ligesom Sten Verland på, at der er glimrende muligheder for at finde folk der kan bidrage med de nødvendige erfaringer. Vi har en god situation i Danmark, fordi vi trods alt har en stor lægemiddelindustri og tilsvarende erfarne folk, der er villige til at gå ind og være med til at starte små virksomheder op, fortæller Henrik Lawaetz og fortsætter: Samtidig har vi, i de ti år hvor branchen har udviklet sig i Danmark, oplevet mange små virksomheder, der ikke er blevet til noget. Det har ikke desto mindre gjort, at der er en del folk derude, der har gjort sig erfaringer med at starte biotek virksomheder op, og de erfaringer er meget nyttige i nye projekter. Vælg det rigtige ventureselskab Der er helt specielle forhold der gør sig gældende for at starte forskningstunge virksomheder. Derfor er det ofte en fordel at vælge nogle finansieringspartnere, der har forstand på branchen. Et ventureselskab der investerer risikovillig kapital vil almindeligvis forlange, at blive repræsenteret i bestyrelsen og dermed involvere sig aktivt i strategi og forretningsudvikling. Se det som en ressource ved at vælge et selskab der har de rette kompetencer. Ligesom der i ledelsen på biotekvirksomheden bør være nogen med forretningserfaring, er det en god idé at vælge et venture selskab med erfaring i naturvidenskabelig forskning. Så der er nogen der kan sproget. Ligesom det kan have betydning, at der sidder folk, der selv har været gennem processen som entreprenør og kender til det slid der ligger bag. Forretningskompetencer bør være en selvfølge i et ventureselskab, og endelig kan det betale sig at vælge et selskab, der har det rette internationale netværk, der vil gøre vejen til internationale venturefonde og markeder kortere, for netop dit produkt. KAPITAL OG KOMPETENCE til nystartede biotekselskaber Østjysk Innovation A/S har siden 2000 været med til at starte ca. 30 nye biotekselskaber. Deriblandt Action Pharma A/S, Molegro ApS og ReceptIcon ApS. Østjysk Innovation A/S, Gustav Wieds Vej 10, 8000 Århus C, Tlf , inno@oei.dk

7 ANNONCEINDSTIK BIOTEKNOLOGI 7 Kommercielt gennembrud I kamp mod traditioner og vanetænkning At finde risikovillig kapital kan være ekstra svært med teknologier, der endnu ikke har haft de store kommercielle gennembrud. Tjek markedet grundigt og kommuniker tydeligt, lyder råd fra biotek-konsulent. Idéen og det forskningsmæssige gennembrud er der. De første bud på et potentielt kommercielt produkt ligeså. Patentet er på vej eller måske oven i købt i hus. Næste skridt er at få fingre i den venturekapital, der skal sikre udviklingen af det produkt, der kan skimtes ude i horisonten. For mange er det en svær fase. En branche under modning Ser man på biotek-branchen som helhed, modnes den, så den udover sundhedsområdet i stigende grad omfatter landbrug, industri og miljø, siger Peter Thomsen, der gennem virksomheden Biomodics rådgiver små start-up virksomheder. Branchen er modnet betydeligt inden for visse dele af sundhedsområdet. Der er flere biotek-virksomheder, der har vokset sig store og er kommet på børsen. Vi kender de gode eksempler. Andre dele af branchen såsom genomisk medicin (f.eks. genterapi), regenerativ medicin (f.eks. reparation/erstatning af organer og væv) og nogle former for diagnostik (gentestning), mangler den samme modenhed. Her mangler nogle succeser, som kan tiltrække investorer. De små virksomheders mangel på penge og dermed mangel på kommercielle gennembrud, har en selvforstærkende effekt, som det kan være svært at trænge igennem, forklarer han. Find dit marked og fokuser på det Han rådgiver derfor virksomheder til at gå i dybden med analysen af det specifikke marked, som deres opfindelse eller forskningsprojekt retter sig imod. For der kan sagtens være en god pointe med selve opfindelsen, men i kommunikationen med venturefonde, skal det være klokkeklart hvem kunden er. Betegnelsen risikovillig kapital er selvfølgelig reel nok. Men det er klart, at venture selskaberne gerne vil tage de mindste risici de kan finde, og de har masser af virksomheder og projekter at vælge imellem. Det er svært at trænge igennem som mindre virksomhed uanset hvad, så hvis man arbejder med et område, der stadig er umodent i Danmark, kræver det en særlig indsats at bryde med den tradition og vanetænkning, der også findes i investormiljøet, fortæller Peter Thomsen. Biosensor med potentiale Toxispot er en af de små selskaber, der sidder med netop denne problematik. Virksomheden kommercialiserer en målemetode, der dels er udviklet af DHI Vand Miljø Sundhed og dels på DTU. Virksomheden har en biosensor i pipeline, der kan erstatte tidligere dyre og besværlige analysemetoder for stoffer og mikroorganismer i fx drikkevand. Det er et produkt inden for CleanTech, et område hvor Danmark ikke har de store kommercielle erfaringer at trække på. Vores problem er, at vi er havnet i den såkaldte dead valley mellem konsolideringen af den teknologiske idé og forretningsplanen, og den første venturerunde. Vi ved, teknologien kan holde, men vi kan ikke gå videre i udviklingen af et konkret produkt, før vi har rejst venturekapital, forklarer Toxispots direktør Hanne Kaas. De ventureselskaber vi har været i dialog med i Danmark har ikke store erfaringer med at investere i CleanTech og har derfor sværere ved at se perspektiverne for et godt afkast med et produkt som vores, fortæller Hanne Kaas. I stedet har Toxispot vendt sig mod udlandet og haft møder med europæiske ventureselskaber, der netop har erfaring inden for Clean-Tech. Her har dialogen været anderledes. Det var helt andre spørgsmål der blev stillet, og det er tydeligt, at de kommer med en stor erfaring, der kunne være til nytte for firmaet. Men igen strækker risikovilligheden ikke til langsigtede investeringsplaner, og vi har stadig ikke modnet produktet nok. Vi kunne få aftaler om finansiering, hvis vi kunne garantere et produkt om et år, men det er både urealistisk og også et urimeligt krav til helt nystartede innovationsvirksomheder. Generelt er jeg overbevist om at ventureselskaberne løber ind i et problem hvis de ikke finder en model så de kan hjælpe innovationsfirmaerne over den døde dal. I sidste ende bliver der for få innovative ideer at vælge imellem og tjene de store penge på, bemærker Hanne Kaas Forventer et stort marked Vi mener bestemt, at der er et volumenmæssigt stort marked, for vores biosensorer, siger Hanne Kaas. I første omgang blandt laboratorier, industrier og myndigheder, der skal måle vandkvalitet. Og på længere sigt i fødevare- og medicoindustrien. Men vi har fulgt rådet om at fokusere på vores forretningsplan, og har koncentreret os om vandmarkedet, fordi det er et marked vi har stort kendskab til. Desværre er det et også et marked som er fremmed for de danske ventureselskaber. Vi kigger derfor nu på alternative investorer som Business Angels og partnerskaber med et bedre kendskab til vores marked. Fakta BUSINESS ANGEL (BA) En Business Angel er en individuel privat investor, der dels hjælper med kapital, men også med viden og erfaring i virksomheders tidlige udvikling. Fx ved at indgå i bestyrelsen. BA ere kan være en stor hjælp for innovative iværksættere, fordi de besidder den forretningsmæssige kompetence og det netværk, som de færreste iværksættere fra forskningsmiljøer har fået opbygget endnu. Ofte opererer BA ere i lokale og regionale netværk og gør en del ud af at styrke innovationsmiljøet i deres lokalområde. Take us beyond phase III coreworkers.dk

8 8 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Patent Patent på den gode idé Hold din idé hemmelig, få rådgivning og gå i gang med at finde investorer straks efter din patentansøgningen er indsendt, lyder det fra Patent- og Varemærkestyrelsen. En afgørende faktor for, at du kan komme videre med dit arbejde med at få din idé til at blive et færdigt kommercielt produkt er, at du har beskyttet din opdagelse mod kopiering. Dels er det selvfølgelig ærgerligt hvis der er andre der skyder bolden i mål før dig, men det vil også være nærmest umuligt at rejse kapital til udvikling, hvis ikke patentansøgningen er sendt af sted. Tre kriterier for godkendelse Tre kriterier skal være på plads, for at kunne få udstedt patentet. Opfindelsen skal være 1) ny, 2) adskille sig væsentligt fra den teknik, der var kendt da patentansøgningen blev indsendt, samt 3) have industriel anvendelighed den skal kunne bruges kommercielt. At få betegnelsen Ny kan også ske ved, at du har fundet nye, gavnlige egenskaber ved et allerede kendt stof, fortæller Mogens Baltsen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Fx kan det være, at du finder ud af, at et kendt lægemiddel, har en hidtil ubeskrevet virkning på en anden sygdom. Eller at et kendt stof inden for en bestemt temperatur ændrer karakter, så det nemmere binder sig til andre stoffer, og kan forbedre en hidtil anvendt fremstillingsproces. Hold tand for tunge Det er meget vigtigt, at du kan holde tæt med din opfindelse, lyder det fra Mogens Baltsen. Du må absolut ikke offentliggøre noget. Hvis du gør det, lever opfindelsen ikke længere op til kriteriet om at være ny. Derfor er det vigtigt, ikke at diskutere det med nogen der fx kunne finde på at fortælle om det til en konference eller under et foredrag. Hvis du har behov for at drøfte din opdagelse i et begrænset forum med andre fag- eller erhvervsfolk, før du har indsendt en patentansøgning, bør du sørge for, at få en fortrolighedserklæring, så der ikke slipper nogle informationer ud i offentligheden. Først når patentansøgningen er indleveret, kan du i princippet publicere, og gå videre med dit arbejde. Det kan dog være en god idé fortsat at holde opfindelsen hemmelig, til patentansøgningen automatisk bliver offentliggjort efter måneder, så du kan videreudvikle opfindelsen. Brug førstebehandlingen Skynd dig at gå i gang med at søge penge og videreudvikle din opdagelse, allerede når patentansøgningen er indsendt, råder Mogens Baltsen. Der er ingen grund til at vente, for udstedelsen af et patent er oftest en langvarig affære. Men første behandling af ansøgningen er således klar allerede efter maksimalt 6-7 måneder. Førstebehandlingen giver et meget grundigt udsagn om opfindelsens patenterbarhed og det beskyttelsesomfang, man kan forvente at få. Et godt råd er derfor at bruge denne førstebehandling offensivt til at få investorer med i udvikling og markedsmodning af ideen. Ansøgningen skal være præcis Udformningen af en patentansøgning kræver stor omhyggelighed. Ansøgningen har to afgørende elementer: en beskrivelse af opfindelsen/produktet samt en række krav. Du kan altid få hjælp til den konkrete udformning hos en række patentagenter, som kender til netop dit område. Patent- og Varemærkestyrelsen kan yde vejledning i den generelle forståelse af patentloven. Hvor skal ansøgningen afleveres? Du kan i princippet indgive din ansøgning i alle de lande, hvor du ønsker patent. Men der er nogle internationale regler på området, som betyder, at du i første omgang kan nøjes med at indlevere din ansøgning i ét land. Herefter har du 12 måneders beskyttelse til at vurdere om patentet skal videreføres i flere lande. I god tid, før de 12 måneder er gået, har du i Danmark en førstebehandling, og dermed de væsentligste indikatorer for opfindelsens patenterbarhed. Denne viden kan du bruge til at afgøre, om du vil kaste flere midler efter ideen, udtaler Mogens Baltsen. Du kan også indgive din ansøgning hos en PCT-myndighed. PCT står for Patent Co-operation Treaty. Det er en traktat mellem 138 lande der betyder, at din ansøgning har mulighed for at få virkning i alle disse lande, selvom du kun har sendt den til én myndighed. Der er pr. 1. januar 2008 etableret en PCT myndighed i Danmark, nemlig det såkaldte Nordic Patent Institut. Her kan man ansøge om patent på disse fordelagtige vilkår. London-aftalen At få patentbeskyttelse er ofte en bekostelig affære. Selve ansøgningen koster adskillige gebyrer. Derudover koster det mange penge at få oversat patentansøgningerne til de lokale sprog, hvor der søges patent. Men pr. 1. maj 2008 kan det blive meget billigere at ansøge om patenter i Europa. Da træder den såkaldte London-aftale i kraft, og dermed reduceres kravene om oversættelse væsentligt. Patentrådgiver med speciale inden for Life Science & Chemistry i Chas. Hude, Mikkel Bender, forklarer: Hvor der tidligere var krav om at der lå en komplet oversat patentansøgning for hvert land hvor man søgte om patent, kan man i kraft af London-aftalen indlevere ansøgningen på engelsk, tysk eller fransk og nøjes med at oversætte patentkravene til det lokale sprog. Det har stor betydning for udgifterne til de ofte meget lange patentansøgninger inden for biotek-industrien. London-aftalen, der omfatter 13 Europæiske lande, er kommet i stand for at motivere små og mellemstore virksomheder til at forske, udvikle - og ikke mindst beskytte deres viden. Leasing af laboratorieudstyr Mindre biotek-virksomheder der ønsker at lease laboratorieudstyr, bliver ofte afvist af leasing selskaberne, fordi de ikke kan bevise et afkast, så længe de er i opstartsfasen. Her kan Holm & Halby hjælpe. Når de første laboratorieforsøg skal sættes i gang, står mange mindre virksomheder med store startomkostninger. Først og fremmest fordi laboratorieudstyr en stor udgift i sig selv, men også fordi det kan det være nødvendigt løbende at opdatere og anskaffe nyt udstyr. I stedet for dyre banklån, kan en leasing aftale være en god måde at finansiere nyindkøb. Imidlertid løber mange mindre biotek-virksomheder ind i det problem, at leasing selskaberne ikke ønsker at lave aftaler med dem. På grund af den specielle finansielle situation som små nystartede biotek-virksomheder står i, hvor kapitaltilførslerne kommer løbende, finder leasing selskaberne ikke den stabilitet i forretningen, som de normalt kræver. Derfor vælger de at give afslag. Ingen afslag, kun forslag Holm & Halby er en af Danmarks førende udbydere af basis- og analyseudstyr til laboratorier. Med 50 år i branchen har virksomheden stor erfaring med at finde de rette laboratorieløsninger. Holm & Halby tilbyder leasing gennem attraktiv aftale med leasing selskaberne, hvor Holm & Halby har medansvar for aftalen. Det betyder, at de små virksomheder, der tidligere er blevet afvist af et leasing selskab, alligevel kan lease udstyret. Holm & Halby skal ikke tjene på leasing, og er ikke et fordyrende mellemled. Det gør vores tilbud konkurrence dygtigt. Vi gør det fordi, vi gerne vil tilbyde vores kunder den bedste service det gælder også finansiering. Ingen uforudsete udgifter Som leasingtager har du fuld brugsret over udstyret, og betaler i en bindingsperiode en fast månedlig ydelse for at bruge det. Undervejs i perioden har du som virksomhed fuld fradragsret over afgiften til leasing, præcis ligesom du ville, hvis du havde købt det kontant.

9 European Patent Attorneys Kompromisløs kompetence Inspicos er etableret med den målsætning at yde den bedst tænkelige rådgivning på patentområdet. Derfor beskæftiger vi kun håndplukkede medarbejdere med lang erfaring fra patentbranchen og industriens IPR-afdelinger. Alle vores konsulenter har en universitetsgrad i naturvidenskab, og 80% er European Patent Attorneys. Vores kompetence er din sikkerhed for, at vi tackler hver eneste opgave præcist og kvalificeret, uden at tingene gøres mere komplicerede end nødvendigt. Læs mere på København Århus info@ inspicos.com Bøge Alle 5 Frederiksgade 1 Tel Hørsholm 8100 Århus C

10 10 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Børsnotering Når exit er en børsnotering Det kræver fokus og benhård forberedelse at få sin virksomhed børsnoteret. Start processen op i god tid, så investorerne kan se, at der er styr på rapportering og kommunikation. Mange grundlæggere af biotekvirksomheder drømmer om en børsnotering. Det betyder, at virksomheden skal være attraktiv for investorer der tænker langsigtet. Som regel vil det være virksomheder med nogle år på bagen, der kan udvise et fornuftigt afkast, som for lov at kaste sig ud i aktiemarkedet. Her adskiller biotek-virksomhederne sig. For her er der tale om relativt unge virksomheder, der måske end ikke har et færdigudviklet produkt. De har endnu ikke har vist deres værd på markedet. Når det alligevel kan lade sig gøre er det i høj grad fordi, der generelt er store forventninger til afkastet i en biotek-virksomhed. For godt nok er biotek funderede virksomheder, især i opstartsfasen, stort set altid synonym med massive investeringer og store risici. Men kommer det rigtige produkt, kan potentialet være aldeles betydeligt. Og så er en børsnotering den store chance for virkelig at udvikle selskabet. Det kigger investorerne efter En biotek-virksomhed behøver altså ikke på samme måde at have bevist sit værd for at blive børsnoteret, som det ellers gælder i mange andre brancher. Men det kræver, at investorerne kan se et klart potentiale. De potentielle investorer vil se efter perspektiverne for omsætningen. Om de produkter der er i pipeline, er beregnet på et snævert eller et bredt marked, fortæller Torben Jensen, Biotech Industry leader hos PriceWaterhouseCoopers. Det er klart, at det er nemmere at se et potentiale for et lægemiddel der har en bred anvendelse, fx inden for fedmebehandling, end et produkt til et snævert marked, forklarer han, og peger derudover på, at en virksomhed med smalle produkter, også kan have perspektiver. For det handler også om, at investorerne kan se en fortsat vækst, og derfor er det afgørende, at der ligger værdifulde potentielle nye produkter i pipeline. En ting der typisk vil blive lagt mærke til er, om virksomheden har indgået aftaler med store pharma-virksomheder. Det virker som en blåstempling, at en stor pharma-virksomhed tilsyneladende tror på selskabets produkter, siger Torben Jensen. De potentielle investorer vil se efter perspektiverne for omsætningen. Om de produkter der er i pipeline, er beregnet på et snævert eller et bredt marked... Fordele ved at blive børsnoteret Set fra virksomhedernes side er der flere aktiver ved en børsnotering. Den primære fordel er at tiltrække en bredere kapital, så virksomheden ikke er afhængig af en begrænset række ventureselskaber og fonde, med forholdsvis korte finansieringsrunder til følge. Men det har også andre direkte fordele. Børsnotering af biotek-virksomheden betyder ikke kun lejlighed til at fremskaffe ny kapital til udvikling, men giver også selskabet nye muligheder for at indgå i opkøb af andre selskaber, fortæller Benny Lynge Sørensen, partner og leder af Health Sciences Industry-gruppen i Ernst & Young. Et godt eksempel er Exiqons nylige opkøb, hvor selskabet uden at tære på sin kassebeholding købte en virksomhed mod at give ejerne af den anden virksomhed aktier i Exiqon, forklarer Benny Lynge Sørensen. Oven i den finansielle gevinst, har det også en mere indirekte effekt, i og med at virksomheden bliver profileret bedre, hvilket kan skabe en positiv synergi. Det vil være lettere at tiltrække de dygtigste medarbejdere lige fra ledelse til produktion. Udfordringer En børsnotering er en større proces som det nemt tager et år at forberede. Det kræver god timing, dels skal aktiemarkedet være i en situation, hvor der kan regnes med et godt afkast, og dels skal selve virksomheden være modent til at takle de udfordringer, den vil blive mødt med. Børsnotering af biotek-virksomheden betyder ikke kun lejlighed til at fremskaffe ny kapital til udvikling, men giver også selskabet nye muligheder for at indgå i opkøb af andre selskaber... Udover at være gearet produktions- og ledelsesmæssigt til vokseværk, skal der være styr på den interne organisering og procedurer. Det gælder økonomirapporteringen, ligesom forståelse for kommunikation er vigtigt. Et positivt nyhedsflow er et godt udgangspunkt for en børsnotering, og det bør virksomheden forstå at udnytte. I det hele taget skal virksomheden vænne sig til en øget offentlig interesse og ledelsen skal bruge meget mere tid på kommunikation med børsen og investorerne. Det kan være en god idé at starte med at indføre de praksisser som kræves lovmæssigt i en Benny Lynge Sørensen, partner og leder af Health Sciences Industry-gruppen i Ernst & Young. børsnoteret virksomhed allerede et års tid inden selve arbejdet for at blive børsnoteret går i gang. På den måde bliver rutinerne implementeret på et tidspunkt, hvor presset ikke er så voldsomt, og det vil være en fordel i den fase, hvor investorerne for alvor begynder at analysere selskabets udviklingspotentiale. Tidlig indsats for at nå toppen Erfaringerne fra branchen viser, at det generelt går godt for de biotek-virksomheder der bliver børsnoteret. I øjeblikket er der også flere biotek-virksomheder der er nået et stadie, hvor en børsnotering vil være aktuel inden for den nærmeste fremtid. Men en fortsat succes kræver, at de mindre nystartede virksomheder, der starter på en god idé bliver nurset, så de kan vokse og blive flyvefærdige. Benny Lynge Sørensen kan godt være bekymret for, om betingelserne for nystarterne er gode nok: Danmark har relativt mange biotek-virksomheder i forhold til andre lande, men desværre ser vi en tendens til, at især de helt unge af dem, har svært ved at skaffe kapital. Efter min opfattelse skal Danmark arbejde meget aktivt og målrettet med at fastholde sin position, ellers tror jeg, at vi i løbet af en årrække vil se andre og nye lande tage større del i markedet. Fakta FORDELE: Tilførsel af kapital = mere sikker hverdag og mulighed for at finansiere nye projekter Bedre mulighed for at opkøbe/ fusionere Mulighed for at realisere værdi af aktieposter (efter lock-up periode) Stærkere offentlig omdømme Lettere at tiltrække nye medarbejdere Blåstempling af virksomheden ULEMPER: Omkostningstung og tidskrævende proces Mindre kontrol over virksomheden Store krav om information og dokumentation Tidsforbrug med servicering af investorer Pres fra investorer Tungere beslutningsproces and conduct of phase IIA studies An independent CRO in the heart of a University Hospital PhaseOneTrials is an international contract research clinic specialised in the conduct of phase I and phase IIA clinical studies. We have access to a variety of special patient populations and our board of recognised advisors covers all major specialities. PhaseOneTrials A/S Hvidovre University Hospital, 447 DK-2650 Hvidovre, Copenhagen, Denmark Tel

11 ANNONCEINDSTIK Planlægning af produktionen Planlægning og godkendelse af selve produktionen kan outsorces. Contract Manufacturing Organizations kan rådgive og hjælpe. Opstarten af enhver ny virksomhed kræver mange beslutninger. Biotekbranchen er ingen undtagelse. Forløbet fra idé til produktion kompliceres yderligere af, at mange processer forløber samtidigt. Det betyder, at man nogen gange arbejder lidt i blinde, og her hjælper det, at have erfaren ekspertise på hånden. Det kommer som en overraskelse for en del, at der er så mange store beslutninger, der skal tages på så tidligt et stadie. Det er svært at rumme det hele, og forudse hvad de enkelte beslutninger betyder i det samlede billede, fortæller marketingchef Ole Spang-Hanssen, Vice President for Sales and Marketing i NNE Pharmaplan, der rådgiver omkring opbygning af produktion og faciliteter. Derfor kan beslutninger omkring hvor og hvordan produktionen skal forløbe blive udskudt. Men det er en rigtig god idé at tænke det med ind i forretningsplanen helt fra start. Køb de nødvendige services De færreste forskere der står med en idé for første gang, vil være klædt specielt godt på til at foretage valg omkring den praktiske produktion. Nogle gange vil det være nødvendigt, at starte en prøveproduktion op, for at sikre sig, at venturekapital og patent kommer i hus, og sikre smidighed i den videre proces. Løsningen kan være at kontakte en Contract Manufacturing Oganzation (CMO). En CMO tilbyder produktions og udviklings services på mange niveauer. Det kan være rådgivning eller produktion af små mængder til præklinisk R&D. Det kan også være i de større volumener, der er nødvendige for kliniske tests og kommerciel produktion. At udvikle et lægemiddel er ikke det nemmeste i verden, fastslår direktør Mads Laustsen fra CMC Biopharmaceuticals A/S, der netop tilbyder services inden for procesudvikling og produktion af bioteknologiske lægemidler. For at blive godkendt, skal du være 100% sikker på, at produktet er rigtigt. Er du så sikker, at du vil sprøjte det ind i dit eget barn? En ting er molekylet med de potentielle egenskaber. Noget andet er at bruge produktet i toksikologiske undersøgelser i dyr og mennesker. Og siden hen at gå på markedet og opskalere til kommerciel produktion. BIOTEKNOLOGI 11 Godkendelse af produktionen kræver erfaring For at et produkt kan nå markedet, skal alle procedurer i produktionen godkendes i henhold til de såkaldte cgmp-regler. Her er det ikke nok at have forsker- eller forretningserfaring. Det kræver forståelse for produktionsprocesser, at kunne udvikle de metoder, der ligger bag en produktion, der kan cgmp-godkendes. Er man en lille organisation eller iværksætter uden erfarincgmp-regler Fakta cgmp-regler Current Good Manufacturing Practice (cgmp) er en række regler til kontrol af produktion og kvalitet på lægemidler. For at opfylde cgmp skal alle processer i produktionen kortlægges og dokumenteres, for at sikre en høj standard for kvalitet og sikkerhed. Hvis lægemidlet er lavet eller testet forkert, kan det ikke godkendes, hverken af den danske Lægemiddelstyrelse eller internationalt. ger med udvikling af produktion, herunder cgmp reglerne, kan det betale sig at søge rådgivning. En CMO, kan hjælpe med at udvikle processer og dokumentation, der kan leve op til godkendelserne. Skudehavnsvej 5, DK København, telefon: Rengøring på højeste niveau MicroTech Rengøringssystem et validerbart og unikt system, der er baseret på den nyeste generation af micro ber. Kombineret med vores CleanRoom beklædning leverer vi en totalløsning, der sikrer et ekstremt højt hygiejneniveau. Vi giver vores kunder en nem start og leverer bl.a. skabelonen til at udarbejde Standard Operation Procedure efter. Vi følger op med ekspertrådgivning og intensiv uddannelse, der letter opstarten og giver det fulde udbytte af det komplette MicroTech Rengøringssystem. Konceptet er videnskabeligt testet og dokumenteret med enestående resultater Mange års erfaring med rengøring i sterile produktionsmiljøer Vi vasker micro bermopper og -klude med microchip til rengøring i renrum i vores to renrumsvaskerier, steriliserer i autoklave og pakker til ere af landets førende medicinal- og højteknologiske virksomheder. Det drejer sig om sikkerhed Tlf

12 12 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Brain gain Ønskes: brain gain til dansk biotek- og farmaindustri Mangel på arbejdskraft stopper ikke virksomhedernes udvikling. Men det kan få dem til at outsource forskning. Mere fleksibilitet i Green Card ordningen, åbenhed hos virksomhederne selv, og et seriøst kig på topskatten, vil gøre det nemmere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Efterhånden som manglen på de kloge hoveder stiger, tager behovet for fagligheden over, og flere virksomheder bliver villige til at se mere gennem fingre med deres bekymring for fx sprogbarrierer og forskelligheder. Det er nemmere at få rekrutteringsopgaver end at løse dem, lyder det rammende fra Helle Jørnung, direktør i Best Talent, der arbejder med at spotte talenterne inden for Life Science. For det er jo efterhånden ingen hemmelighed, at der er mangel på højtuddannede med baggrund inden for naturvidenskab. Alene den farmaceutiske industri, har skabt nye arbejdspladser inden for de seneste år. Det behov er Danmark alt for lille til at dække. Og så er der to muligheder. Enten at rekruttere fra udlandet eller at flytte selve forskningen til andre lande, forklarer hun. Virksomheder berøringsangste over for andre kulturer Den sidste mulighed bliver mere og mere aktuel. For det er ikke så nemt at få højtuddannet personale til Danmark. Det skyldes til dels skatteforhold og at lovene for at få arbejdstilladelse er ufleksible i forhold til behovet. Men en del af forhindringerne ligger også ude hos virksomhederne selv. Vi er ikke særlig gode til at integrere på de danske arbejdspladser. Danskerne oplever sig selv som åbne, men det er ikke hvad vi ser. Når vi starter rekrutteringsprocessen og begynder at spørge lidt mere ind til hvilken person virksomheden ønsker at ansætte, viser det sig hurtigt, at de helst vil have en dansker med en dansk uddannelse. Det er selvfølgelig sat på spidsen, og mange vil nægte, at det er sådan. Men vi ved det af erfaring. Det handler om, at man er så resultatorienterede og vil i gang hurtigst muligt. Der er ikke tid til den dér integrationsproces. Efterhånden som manglen på de kloge hoveder stiger, tager behovet for fagligheden over, og flere virksomheder bliver villige til at se mere gennem fingre med deres bekymring for fx sprogbarrierer og forskelligheder. Og man kan godt gøre noget for at lette integrationsprocessen, mener Helle Jørnung: Virksomhederne har selvfølgelig en reel pointe i, at det kan være svært at nå nogle resultater inden for en bestemt tidsramme, hvis der skal bruges for meget tid på integration. På den anden side kan de gøre meget for at lette processen, så det måske ikke behøver at være så stort et problem. Små ting, som at være opmærksom på ikke kun at tale dansk i frokostpauserne og at gøre noget ud af sociale arrangementer, så medarbejderen føler sig velkommen. Produktudviklingen fortsætter bare ikke i Danmark Det stopper heldigvis ikke nødvendigvis udviklingen i den danske biotek- og farma-branche, at det er svært at finde arbejdskraft. I hvert fald ikke i de store selskaber. Vores udvikling lader sig ikke begrænse af, om vi kan finde medarbejdere i Danmark. Det betyder bare, at vi etablerer vores forskning andre steder. Jeg tror vi vil se en bølge af outsourcing af forskning til andre lande, fortæller Svend Gustavsen, personalechef i LEO Pharma. Det handler hverken om, at det er billigere eller om andre regler for forsøg med mennesker i forbindelse med lægemiddeludvikling. Det er fint hvis vi kan blive i Danmark, men det er ikke et must. Hvis det er i et andet land vi finder arbejdskraft og faciliteterne er til det, så bliver det formodentlig dér vi opretter et samarbejde eller et videnscenter. Høj skat udgør ingen tiltrækning At forskningen bliver outsourcet kan selvfølgelig have den konsekvens, at Danmark går glip af de potentielle indtægter og arbejdspladser, der følger med forskningen. Derfor vil det selvfølgelig være en samfundsgevinst, hvis de forskere, der arbejder med udviklingen af produktet, befinder sig lokalt. Men som rekrutteringsbureauerne også er inde på, er der vanskelige vilkår for at tiltrække de kloge hoveder. Topskatten er helt klart en ting der gør det vanskeligt at få arbejdskraft til Danmark. Det kan vi muligvis ikke gøre noget ved, men det er altså et faktum, at den høje marginalskat begrænser tilgangen lige meget, hvad politikerne siger for at tale udenom, mener Svend Gustavsen og fortsætter: Højtuddannede specialister vil som udgangspunkt gerne til Danmark indtil de finder ud af, hvad de kan få ud af det økonomisk. Det kan godt være vi danskere betaler vores skat med glæde, men det kan du ikke få en amerikaner til. Se forskelligheden som en ressource Samfundet bør desuden være bedre til at beskæftige de højt uddannede udlændige, som af en eller anden grund oplever, at det er svært at finde job - trods et arbejdsmarked, der skriger sig hæs efter arbejdskraft. Det er vigtigt at se de mennesker der kommer til landet som en ressource frem for et problem. Måske er det en forsker fra Iran, Indien eller USA, som kan finde på et nyt produkt, der skaber 600 nye arbejdspladser, pointerer Svend Gustavsen, som med ansatte fra over 62 lande, har gode erfaringer med at blande nationaliteter på arbejdspladsen. Global reach local knowledge Stockholm Copenhagen Turku From Boston to Beijing San Francisco Offices Boston Philadelphia Clayton, NC Puerto Rico Dublin Chartres Basel Prague Frankfurt Moscow Tianjin Shanghai Our brilliant minds offer engineering and consultancy expertise within the pharma and biotech industries Project references New Delhi Kuala Lumpur Bangalore visit nnepharmaplan.com NNE Pharmaplan is one of the world s leading suppliers of projects, consultancy and engineering services to the international pharmaceutical and biotechnological industries. We hold this position because our engineers, architects and consultants are among the very best in their fields. We employ more than 1500 people at 21 locations around the world. Send your résumé marked brilliant minds to careers.dk@nnepharmaplan.com if you wish to become one of us.

13 ANNONCEINDSTIK BIOTEKNOLOGI 13 Rekruttering Stor mand i et lille firma eller lille mand i et stort firma Det kan være hårde odds de unge biotek virksomhed står med, når de skal rekruttere. Ikke nok med, at det for tiden i det hele taget er er svært at gå ud og plukke færdigt modnede farmaceuter, humanbiologer og kemiingeniører. Biotek-virksomhederne er yderligere forhindret af, at de kandidater de skal bruge, ofte skal være specialiseret meget snævert. Hvis en biotek virksomhed har svært ved at rekruttere vil vi anbefale tre ting, fortæller Jakob Bjerg Larsen, konsulent i fagforeningen Pharmadanmark, der samler akademikere der arbejder inden for lægemiddelområdet. Det er det ekstremt vigtigt, at virksomhederne er oppe på beatet og selv opsøger studiemiljøerne. Både for at gøre opmærksom på sig selv, fx ved at være repræsenteret på karrieredage og invitere på virksomhedsbesøg. Det kan være svært når studierne er spredt over hele landet Derfor kan det være en god idé at benytte et website ( der netop sigter på at skabe kontakt mellem studerende og virksomheder. Her kan man også annoncere muligheder for at starte et speciale eller Ph.D samarbejde op. I en nylig spørgeskemaundersøgelse som Pharmadanmark netop har lavet i samarbejde med Det Farmaceutiske Fakultet, KU blandt alle farmaceuter, der er blevet færdige i perioden , svarer 33 % af de adspurgte, at de havde job inden de havde afleveret speciale. Og 27 % havde aldrig skrevet en ansøgning til deres første job. Så rigtig mange potentielle kandidater kommer slet ikke ud på jobmarkedet. En anden ting som er vigtig er ikke udelukkende at fortælle om de faglige kvalifikationer, man har brug for i virksomheden. Gør noget ud af, at fortælle om den unikke mulighed man har i en lille virksomhed for virkelig at få fingrene ned i mange aspekter af udviklingen. Nok er de unge forskere specialiserede, men her får de mulighed for at fylde mange funktioner ud. Det er lidt med, at det er sjovere at være en stor mand i lille firma, frem for lille mand i et stort firma. For det tredje er det en god idé at gøre lidt ud af, at gøre opmærksom på sig selv. Deltage i events, debattere i pressen, skabe kontakt til de netværk eller organisationer, der har kontakt til de unge kandidater og i det hele taget bruge lidt kræfter på, at slå sit navn fast. Mange små virksomheder lever en lidt skjult tilværelse og netop i rekrutteringsprocessen er det fint at kandidaterne har hørt om virksomheden før. Det giver et indtryk af en virksomhed der tør blive til noget, siger Jakob Bjerg Larsen. Gør udfordringerne til en fordel AdvanDx er en mindre biotekvirksomhed, der allerede har fem produkter på markedet inden for diagnostik, og som er i fuld gang med at etablere sig globalt. Indtil videre har virksomheden ikke oplevet de store problemer med at rekruttere. Vi har placeret vores hovedkontor i USA, og vi kan høre i de jobsamtaler vi afholder, at det er et vigtigt parameter for kandidaterne, at vi giver dem mulighed for at komme til udlandet. Det betyder meget for os, hvordan vi agerer i globalt, så vi vægter de udenlandske opgaver højt. Det synes mange af de relativt nyuddannede er en fantastisk mulighed. At vælge en lille biotek-virsomhed i start-up fasen som sin arbejdsplads kræver noget andet, end det rent faglige. Der skal knokles hårdt, og man skal være villig til at påtage sig andre opgaver end de rent videnskabelige. Man skal måske stå på en messe og møde kunderne direkte eller tage til kundemøder og agere sælger. Men helt i tråd med Pharmadanmarks råd, kan det godt vendes til en fordel, mener Thais Johansen, Det der er spændende ved være i en biotek-virksomhed som vores er, at det ikke bare er snævert intellektuelt arbejde. Man er At vælge en lille biotek.-virsomhed i start-up fasen som sin arbejdsplads kræver noget andet, end det rent faglige. Der skal knokles hårdt, og man skal være villig til at påtage sig andre opgaver end de rent videnskabelige. med til at skabe noget. Det giver en menneskelig vinkel og en dynamik, som gør det spændende at arbejde her. Det er også Thais Johansens erfaring, at studiemiljøerne også er et godt sted at spotte de nye talenter. Vi har været ude på DTU og finde et par PhD-projekter og det har været en god måde at finde ud af, hvilke kompetencer der er derude. Der har også været et par stykker, som har vist interesse i at komme ud til os, fortæller Thais Johansen, og fortsætter: Vi går også ud og spørger vores samarbejdspartnere på de danske hospitaler, og ved også, at der er nogen der har hørt om virksomheden vej rundt.

14 14 BIOTEKNOLOGI ANNONCEINDSTIK Fra idé til marked Er idéen holdbar? Et hereuka i laboratoriet kan få den lille iværksætter i maven til at vokse. Men der er langt fra idé til marked. Der er heldigvis mange steder man kan få hjælp til at vurdere, om idéen kan holde ude i virkeligheden. Nogle produkter inden for biotek kommer fra større virksomheder, der kender til de rette procedurer for udvikling. Men mange idéer bliver fostret i forskningsmiljøer, og starter egentlig som tilfældige opdagelser i forbindelse med den almindelige forskning. Når man ikke er vant til at tænke kommercielt, kan det være vanskeligt at bedømme, om man står med et potentielt produkt, der har vækstpotentiale og er skalerbart til masseproduktion. Mange muligheder for rådgivning Hvis ens virksomhed eller potentielle virksomhed - er så ung, at den kommer direkte fra universitetet, er der flere steder man kan gå hen og få hjælp og rådgivning, fortæller Henrik Brorsen, direktør i CONNECT Denmark, landsdækkende netværksorganisation, der matcher iværksættere med erfarne erhvervsfolk for sparring. Dels er der de specialiserede innovationsmiljøer, som fx CAT- Symbion og DTU Innovation, som kan levere rådgivning inden for specifikke brancher, samtidig med, at man kan leje billige lokaler, og nyde godt af det faglige netværk, siger Henrik Brorsen. Og så er der virksomheder, der ar specialiseret sig i at rådgive inden for specielle områder som patentering og forretningsplaner, og senere i processen kan hjælpe med specielle praktiske opgaver som at opstille forsøg eller starte en prøveproduktion. Et springbræt til forretning Har man netop gjort sin opdagelse og overvejer, om der kan være kommercielle muligheder, kan man gennem CONNECT Denmark få en bred feedback på et tidligt stadie. Netværket har kontakt til erfarne erhvervsfolk, der gratis stiller deres ekspertise til rådighed, så små iværksætter wannabes kan få et indtryk af, om deres idéer holder. Det er ikke branchespecifik rådgivning, men er et godt supplement til den faglige rådgivning der findes i innovationsmiljøerne. Netværksorganisationen har tre kerneydelser. Det første stadie er Pre-Springboards hvor man mødes med 5-8 erhvervsfolk for at få en lidt uformel vurdering af hvor unik ideen er, vækstpotentiale og i det hele taget en brainstorm over, hvordan udviklingen skal gribes an. Er man kommet længere i processen og har fået udarbejdet en forretningsplan kan man få arrangeret et springboard med erhvervsfolk med forskellige kompetencer og baggrund diskuterer forretningsplan og præsentation. Det er lidt mere en form for eksamen, hvor det forventes, at man er velforberedt. Springboards kan være med til at perspektivere og presse lidt. Mange stirrer sig blinde på, at de skal skynde sig ud at søge venturekapital. Men måske er det vigtigere at fokusere på at modne produktet. Økonomien skal i så fald findes andre steder, måske i form af banklån, partnerskaber eller Business Angels, fortæller Henrik Brorsen. Sidste form for hjælp som CON- NECT Danmark kan tilbyde er, at finde egnede bestyrelsesmedlemmer via netværket. Fantast eller geni En af de iværksættere der har benyttet sig af CONNECT Denmarks service er Janus Larsen, der er grundlægger af Antibody Project, en metode til at fremstille antistoffer til forskningsmiljøer meget hurtigere og billigere end det er muligt i dag. Den første store udfordring jeg stødte ind i, var at finde ud af, om jeg var fantast eller ej, fortæller Janus Larsen. Netværksorganisationen har tre kerneydelser. Det første stadie er Pre-Springboards, hvor man mødes med 5-8 erhvervsfolk for at få en lidt uformel vurdering af hvor unik ideen er, vækstpotentiale og i det hele taget en brainstorm over, hvordan udviklingen skal gribes an. Mange jeg præsenterede idéen for sagde ting som: Hvis det kunne lade sig gøre, var det da allerede opfundet for længst. Det var en udfordring at forsikre sig selv om, at den var altså god nok. Der var potentiale. Derefter kom opgaven med at skrive forretningsplan. Her deltog Janus Larsen i en Venture Cup - en forretningsplan-konkurrence, og fik de første værdifulde erfaringer med at formulere en realistisk plan for kommercialisering. Derefter gik turen videre til CON- NECT Denmark, hvor idé og forretningsplan blev modnet gennem Pre- og Springboards. Det var en nyttig øvelse. Det var også gennem et Springboard, at jeg traf min investor, SEED Capital, siger Janus Larsen. Patent på unik idé Inden der blev talt med investorer, forsøgte han at beskytte sin idé ved at skrive tre patenter. Det blev gjort i samarbejde med en professionel patentagent. Set i bakspejlet skulle jeg have trukket den lidt ud, og lavet en non-discloser aftale med de investorer jeg præsenterede mit projekt for, mener Janus Larsen. Så ville jeg have kunnet lave en mere målrettet patentering. Det kommer lidt an på situationen, hvornår man skal gå i gang med at indsende sin ansøgning. Antibody Project er en lidt mærkværdig idé i forhold til det traditionelle system, så i mit tilfælde ville det have været en fordel holde den hemmelig lidt længere så jeg kunne videreudvikle på den. Eget laboratorium kostede tid I øjeblikket har Janus Larsen gennemført de første forsøg, men er ved at løbe tør for penge. Så anden venturerunde skal i gang, for at sikre videreudviklingen. Jeg byggede mit eget laboratorium, fordi det var billigst at gøre det sådan. Men igen man bliver jo klogere jeg skulle nok have fokuseret på forskningen og lejet mig til laboratoriefaciliteter, for det har kostet en masse tid at bygge op, forklarer Janus Larsen. Det er planen, at Janus Larsens opfindelse skal i produktion allerede inden for to år. Undervejs har han haft god brug for forskellige former for rådgivning og samarbejder. Det gælder rådgivning inden for forretningsudvikling, patentering og ikke mindst produktionsplanen, hvor han har valgt at udlicitere til en produktionspartner. DESIGN: 1508 A/S We aim for the best of all possible words Interverbum has more than 30 years of experience translating life science documentation. We handle more than 40 language combinations for companies all over the world. We translate: Given the stringent demands upon the precision and accuracy of scientific research, development, and manufacturing processes, it is essential that the texts used to document these processes fulfil the same requirements. This is why we have adapted our translation processes to ensure linguistic accuracy and precision. We have developed and implemented Good Translation Practice guidelines and we audit our suppliers on a regular basis to ensure maximum compliance. Interverbum also develops language-related tools that help users work more efficiently while reducing costs the best of all possible words. interverbum.com COPENHAGEN / STOCKHOLM / LONDON / NEW YORK CHICAGO / BOISE / LOS ANGELES / SINGAPORE We GLP certified and FDA compliant Laboratory Method transfer Method development Method validation ELISA, RIA & Molecular Biology Bioanalysis in PK trials Capio Diagnostik a.s. Nygaardsvej 32 DK-2100 Copenhagen O Denmark Tel Fax cd@capio.dk

15 Ferring deler viden på kryds og tværs Silvana Cappi, global chef for biostatistik i Ferring Ferring har sat vidensdeling i 5. gear og udveksler analyser, forskningsresultater og dokumentation med kollegaer, samarbejdspartnere og myndigheder overalt i verden. Under motorhjelmen ligger en solid brancheløsning fra SAS Institute. Fra toppen af Ferring-bygningen har Silvana Cappi et fantastisk overblik over Ørestaden og en stor del af Øresundsregionen. Her fra hjertet af Medicon Valley har hun som global chef for biostatistik og data management i Ferring stået i spidsen for skabelsen af et tilsvarende overblik over den enorme mængde forskningsdata i den internationale medicinalvirksomhed. Samtlige data fra de analyser og kliniske forsøg, Ferring gennemfører, er lagret i et data warehouse, som er tilgængeligt for en lang række brugere i og uden for Ferring-koncernen. - Data Warehouset er nøglen til den vidensdeling, som er så central for, at vi som en af de mindre spillere i branchen kan ligge i førerfeltet på forskningssiden og i udviklingen af nye medicinske produkter. Vi er en global virksomhed, som opererer i et felt med ekstremt pres på time-to-market og stramme myndighedskrav. I dag opfylder vi begge dele, siger Silvana Cappi. En effektivitetsindsprøjtning Der foregår en heftig vidensudveksling på tværs af landegrænser med data warehouset som omdrejningspunkt. Ferring udfører globale kliniske forskningsprojekter, og samtlige forskere, analytikere og statistikere har adgang til data warehouset. Det samme gælder de medicinske teams i mere end 40 lande samt et stort antal eksterne kontraktforskningspartnere. - Vidensdelingen har gjort os langt mere effektive, fordi det sikrer en optimal udnyttelse af de erfaringer og resultater, som én gang er genereret i virksomheden. På den konto har vi fjernet meget dobbeltarbejde. Samtidig styrker vidensdelingen vores evne til at tilrettelægge og udføre kliniske forsøg mest optimalt, hvilket i sidste ende styrker vores time-to-market, siger Silvana Cappi. Et stærkt fundament for compliance Ferring kan se præcis, hvem der har været inde i data warehouset hvornår, og hvad de har foretaget sig. Selv den mindste ændring kan spores, og det betyder, at virksomheden til enhver tid kan dokumentere sit arbejde korrekt og hurtigt over for myndighederne. - SAS Institute er som en af få it-leverandører godkendt af FDA og er meget aktive inden for især standardisering, digitalisering og compliance. Som kunde har vi derfor altid adgang til løsninger, som lever op til de nyeste krav. Vi skal i gang med at udbygge data warehouset med en række datastandarder, som lever op til CDISC-standarden. Når det er på plads, følger vores datastruktur de standarder, som kontraktforskningsvirksomhederne og FDA efterspørger. Det er endnu et skridt, hvor SAS hjælper os med at blive mere effektive og compliant, siger Silvana Cappi. SAS og alle SAS Institute Inc. s produkter og ydelser er varemærker eller registrerede varemærker af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. indikerer registrering i USA og andre lande. SAS Institute A/S, København, er et datterselskab af SAS Institute Inc., Cary, NC, USA. Copyright /DK/0208 Pharmadanmark den direkte vej til højtuddannede medarbejdere på lægemiddelområdet Pharmadanmark er den faglige organisation for akademikere på lægemiddelområdet. Det gør Pharmadanmark til den direkte vej til ekstremt eftertragtet lægemiddelfaglig arbejdskraft. Pharmadanmark udgiver fagbladet Pharma, som udkommer hver måned til ansatte på lægemiddelområdet. Jobannoncer i Pharma er derfor en oplagt mulighed for at rekruttere medarbejdere. Annoncer kan også bringes i foreningens elektroniske nyhedsbrev Fredag Formiddag og på hjemmesiden Alle annoncer kommer automatisk på jobzonen.dk. Pharmadanmark tilbyder også opdateret viden om efteruddannelse og faglige netværk. Efteruddannelsesportalen Pharma Courses er et unikt redskab til at finde rundt i udbuddet af kurser rettet mod akademikere på lægemiddelområdet. Nye medarbejdere eller faglig styrkelse af de nuværende? Brug Pharmadanmark! Rygårds Alle Hellerup Telefon Fax pd@pharmadanmark.dk

16 Today, 95% of the Fortune 50 Life Sciences companies rely on our global leading MES, industrial automation, control and information solutions. Solutions that help move towards a managed risk manufacturing environment, achieve process optimisation and supply chain interoperability by minimising manufacturing costs and improving response to market demands. Why not find your formula for success at: