Bornholm som praktikplads-test-ø

Transkript

1 Bornholm som praktikplads-test-ø - en del af den regionale partnerskabsaftale mellem Bornholms Vækstforum og regeringen. - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor op til 40% af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarkedet pga. alder de kommende 10 år. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Regional partnerskabsaftale Problemstillingen og de konkrete forhold på Bornholm omkring praktikpladser Udfordringen med praktikpladser på Bornholm Hvad gør vi allerede nu på Bornholm? Bornholmermodellerne Tre alternative praktikpladsmodelforsøg - i perioden Klyngemodel I Skolen tager bureaukratiet Klyngemodel II - Virksomhedskonsortier Klyngemodel III - Fleksibel praktik Regional partnerskabsaftale REGIONAL PARTNERSKABSAFTALE OM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING MELLEM REGERINGEN OG BORNHOLMS VÆKSTFORUM IV. Nye praktikpladsmodeller Den bornholmske erhvervsstruktur og den igangværende finanskrise udgør en udfordring i forhold til at sikre det nødvendige antal praktikpladser til de unge. Efterspørgslen efter praktikpladser er steget det seneste år og har været større end stigningen i antallet af indgåede uddannelsesaftaler. Tilvejebringelsen af flere praktikpladser har derfor høj prioritet på Bornholm. Parterne er enige om at tage initiativ til at drøfte alternative modeller for uddannelsesaftaler sammen med repræsentanter for de dele af erhvervslivet, som har særlige vanskeligt ved at oprette praktikpladser, enten på grund af sæsonledighed eller på grund af vigende ordrebeholdning. Partnerskabsaftalen indgås inden for eksisterende økonomiske rammer. Regeringen og Bornholms Vækstforum er enige om løbende at følge implementeringen af partnerskabsaftalen og årligt at drøfte behovet for nye initiativer, der kan arbejdes med. 2. Problemstillingen og de konkrete forhold på Bornholm omkring praktikpladser På Bornholm har vi stort fokus på, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse. Vores mål er at mindst 95 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse. 97,5 % af de bornholmske unge, der afsluttede grundskolen i juni 2011, er tilmeldt en ungdomsuddannelse. En del af disse unge starter på en erhvervsuddannelse på Campus Bornholm/ de unge gør det, vi beder dem om de går i gang med en uddannelse. Problemet for mange af dem er, at den uddannelse, de starter på, kan de ikke fuldføre, fordi de efter et endt grundforløb ikke kan få en praktikplads. I 2010 startede der f.eks. 290 elever på et grundforløb på Campus Bornholm og der blev i samme periode indgået 75 ordinære praktikaftaler indenfor Campus Bornholm. 2

3 De unge på Bornholm er øens vigtigste ressource, vi har som ø-samfund ikke råd til, at så mange unge ikke kan fuldføre deres uddannelse. De unge flytter enten væk, søger ufaglært arbejde eller bliver ledige og kommer på kontanthjælp. Vi mister derfor arbejdskraft, vi mister deres potentielle kvalifikationer, vi mister deres indtægtsgrundlag og vi må samtidig som samfund afholde udgifter til deres økonomiske underhold og iagttage at nogle af de unge får sociale og psykiske problemer under deres ledighed. 3. Udfordringen med praktikpladser på Bornholm Der er forskellige årsager til, at det er vanskeligt at finde de fornødne praktikpladser, men med den demografiske sammensætning, som vi har, er det bydende nødvendigt, at vi får uddannet kvalificeret arbejdskraft, da 37,2 % af de faglærte i dag er over 50 år. Aldersfordeling Bornholm 2010, sammenlignet med relativ fordeling i hele landet 2010 Antal personer 900 Hele landet 2010 Bornholm år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år Alder Udfordringen med at få skabt flere praktikpladser på Bornholm er mange, dels eksisterer der mange en-mandsvirksomheder og små virksomheder på Bornholm, hvor det er en stor udfordring at skulle tage sig af løn, administration m.m. i forbindelse med en uddannelsesaftale. Dels er vi oppe imod en generationskløft, hvor mange virksomhedsledere ikke magter eller tør tage udfordringen op med en ung lærling. På Bornholm har vi erfaringsmæssigt mange unge, der har store læse- og staveproblemer og problemer med selvværd, misbrug, diagnoser etc. Disse unge påbegynder også en erhvervsuddannelse og søger praktikpladser og de er en særlig udfordring for virksomhederne og der kræves ekstra ressourcer i virksomhederne for at takle dem. Desuden spiller tradition og kultur også en rolle, nogle virksomheder har en lærlingekultur, andre har ikke og det er udfordrende at arbejde på at ændre en sådan kultur. En række unge har i perioden med højkonjunktur efterspurgt og fået ufaglært lønarbejde frem for uddannelse og en stor del af denne gruppe er nu med lavkonjunktur ledige uden uddannelse. Der er derfor et behov for at udvikle tilbud til denne gruppe også. 3

4 Samlet set har vi en brændende platform på Bornholm indenfor dette område, men vi mener også at vi har en brændende mulighed for at gå nye veje. Vi ser derfor Bornholm som et rigtigt godt sted at afprøve og evaluere forskellige muligheder for anderledes og utraditionelle former for praktik. FAKTABOKS (UV data marts 2011): Bornholm har 3704 i alderen år 60 % af disse er i gang med uddannelse 20 % har afsluttet en uddannelse 20 % (748 unge) er ikke i gang med og har ikke afsluttet uddannelse 279 af disse 748 har et eller flere grundforløb bag sig, men har ikke fået praktikplads. Af disse 748 havner ca. 550 i en Ressourcesø. En Ressourcesø, der består af unge, der ikke kommer i gang med eller som ikke får færdiggjort uddannelse. P.t. er tilløbet til denne Ressourcesø større end fraløbet og det ønsker vi at gøre noget ved! På Bornholm oplever vi, at mange unge rejser fra øen og at den gruppe af unge, der bliver tilbage ofte har svært ved at komme videre, mange af dem havner i Ressourcesøen. Vi har på Bornholm en Ressource-sø af unge en sø med stort tilløb men for lille fraløb P.t. 279 unge med et eller flere afsluttede grundforløb P.t. ca. 400 ledige unge ud af arbejdsstyrke på ca UTA (Uddannelse til Alle) projektet UTA er et EU-socialfondsprojekt bevilget af Bornholms Vækstforum, som har til opgave at fokusere på samspillet mellem kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner. Projektet har et særligt fokus på udvikling af en regional praktikpladskoordinering, samt en styrkelse af erhvervsuddannelserne. UTAs mål er derfor blandt andet at arbejde for at etablere nye praktikpladser og praktikmuligheder for de unge på Bornholm. 4

5 4. Hvad gør vi allerede nu på Bornholm? Problemstillingen på Bornholm har været kendt i nogle år og ungdomsuddannelsesinstitutionerne har i samarbejde med det lokale erhvervsliv allerede iværksat en række initiativer i fht. at skabe flere praktikpladser. Initiativer der bygger på gældende lovgivning omkring praktikpladser og på at sikre et endnu tættere samarbejde mellem aktørerne på praktikpladsområdet (især Jobcentret, Campus Bornholm og Bornholms Produktionshøjskole) og mellem disse aktører og de lokale virksomheder. Igangværende initiativer: A) modellen model for en gruppe på p.t. 12 SKP-elever (skolepraktikelever) indenfor indgangen Mad til mennesker. Eleverne tilbydes i videst muligt omfang virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler og virksomhederne opfordres til efter hver periode, at indgå et restlæreforhold med eleven. en sikrer tilsyn og skift mellem forskellige praktiksteder. Erfaringerne er meget positive og siden initiativet begyndte i 2008 har alle igangværende SKP-elever afsluttet deres uddannelse med en restlæreaftale. B) Fabrikken Rugekasse for SKP-elever Campus Bornholm er i øjeblikket i dialog med nogle af Maskin- og teknikklyngens medlemsvirksomheder om etablering af et værksted på én af virksomhederne med henblik på at skabe et produktionsområde, hvor én af Campus Bornholms undervisere i samarbejde med virksomheden står for undervisningen/produktionen. Forudsætningen er at uddannelsen Smed fortsat ikke er på negativlisten. C) Elevbyggeri Rugekasse for SKP-elever og nyledige tømrer. Jobcenteret, A-kasserne, et par virksomhederne og Campus Bornholm arbejder på at etablere en rugekasse på et igangværende større byggeri. Rugekassen indbefatter en konstant mængde på fx 10 elever, 5 unge ledige efter de nye 13 ugers regler og 5 SKP-elever. Der tilknyttes mentorer og konsulenter til projektet, som også skal tage sig af at afsætte eleverne til ordinært arbejde eller ordinære praktikpladser. D) Fra kontanthjælp til elevløn Bornholms Regionskommune arbejder på fra 2012 at etablere ordinære elevpladser indenfor Ejendomsservice og Service (Ejendomsmedhjælper og Servicemedhjælper) og ansætte dem i kommunens virksomheder og institutioner. De unge der ansættes er kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 2 eller 3, som ellers ville have udsigt til længerevarende ledighed og kommunens udgifter til elevløn er derfor ikke væsentlig anderledes end til kontanthjælp. 5

6 5. Bornholmermodellerne Bornholm udmærker sig ved at være en afgrænset region som er oplagt til at afprøve forskellige praktikpladsforsøg, før de evt. udbredes landsdækkende. De bornholmske virksomheder er meget bevidste om de problemstillinger der er på praktikpladsområdet og som det fremgår af ovennævnte deltager de også allerede på nuværende tidspunkt en række forsøg. Nedenfor er beskrevet tre forsøgsforslag der samlet betegnes som Bornholmermodellerne og de er som det fremgår opstået igennem en tæt dialog med brancherne og arbejdsmarkedets partner på Bornholm. Bornholms Regionskommune er som tidligere nævnt projektleder på UTA projektet, i perioden , hvor der i et vist omfang er resurser til at følge og evaluere disse forsøg, med henblik på varige modeller, både lokalt på Bornholm og landsdækkende. 5.1 Tre alternative praktikpladsmodelforsøg i perioden Som nævnt indledningsvis står de bornholmske virksomheder overfor en historisk demografisk udvikling, da op til 40% af arbejdsstyrken forlader arbejdsmarked indenfor de kommende 10 år og samtidig er antallet af nyfødte børn på Bornholm lige så historisk lavt. Disse to store udfordringer er både organisationer, virksomheder og politikere meget bevidste om og der er dermed en fælles forståelse for at udfordringerne skal løses. Derfor har Bornholms Vækstforum besluttet at praktikpladser er et af de fire fyrtårne i Den regionale Partnerskabsaftale, da de både kan sikre at 95% af en ungdomsårgang får en uddannelse og at Bornholm samtidig får erstattet den massive afgang fra arbejdsmarkedet. I dialog med arbejdsmarkedets parter er vi på Bornholm nået frem til tre praktikpladsmodeller der kan understøtte de øvrige indsatser der bliver gjort på praktikpladsområdet. De to første modeller tager udgangspunkt i at mange af de mindre bornholmske virksomheder er for små til både økonomisk og administrativt at håndtere en lærling i fire år. Derfor er der udviklet to forsøgsmodeller som parallelt eller i forlængelse af hinanden skal afprøves for at tilgodese de to udfordringer for virksomhederne. Den tredje model vi ønsker afprøvet er at bruge test-ø-konceptet til at arbejde med hele forståelsen af Skolepraktikken (SKP). For mange både blandt virksomhederne, blandt de unge og blandt faglærer, har SKP ordningen et dårligt ry og mange betragter det som sidste udvej. Vi ønsker at arbejde med hele forståelsen af SKP, så den fremstår som et seriøst supplement til ordinære praktikpladser. Det betyder at der skal arbejdes med kulturen og adfærden omkring SKP i vejledningssystemet og på uddannelsesinstitutionerne. Vi ønsker at komme væk fra begrebet SKP og i stedet tale om en Fleksibel praktik, hvor SKP bliver et redskab og ikke et mål i sig selv. 6

7 Internt i Campus Bornholm er der også en erkendelse af at der er brug for en holdningsændring hos ledelse, vejledere og kontaktlærere omkring vejledningen til skolepraktik og at der er behov for at se skolepraktik som et middel og en indgangsvej til ordinære praktikpladsaftaler gennem restlæreforhold. Det betyder at en del af de nuværende kvoter for SKP ikke opbrug endnu for de uddannelser der udbydes på Campus Bornholm, men der arbejdes massivt med den nødvendige kultur- og holdningsbearbejdningen omkring dette på alle niveauer. Det kræver også en holdningsbearbejdning hos arbejdsmarkedets parter, så deres fokus er at den unge får afsluttet en ungdomsuddannelse/ bliver udlært og at der er en fælles forståelse for at vejen dertil kan være forskellig fra ung til ung det vi kalder for Fleksibel praktik med Uddannelsesgaranti. Generelle forudsætninger for projektet Indenfor mange af Campus Bornholms indgange/uddannelser er SKP-kvoterne meget små, typisk 1-2 elever, det umuliggør de ovenfor beskrevne projekter indenfor andre indgange/uddannelser. De igangværende initiativer benævnt A, B, C og D, kan derfor kun videreudvikles indenfor andre indgange/uddannelser med en mulighed for større kvoter af SKP-elever. 7

8 Vi anmoder derfor Undervisningsministeriet om følgende forsøg i perioden : 5.1. Klyngemodel I Skolen tager bureaukratiet Campus Bornholm En lang række af de mindre bornholmske virksomheder, som har været interviewet i forbindelse med praktikpladsudfordringerne, har peget på at årsagen til at de ikke ansatte lærlinge var det bureaukratiske bøvl og den økonomiske usikkerhed det er som virksomhed i at forpligtige sig til at ansætte en elev i fire år. Campus Bornholm ønsker at forsøge at løse disse to udfordringer på én gang i tæt samarbejde med brancherne. Derfor foreslår vi at der etableres et forsøg indenfor tre brancher på Bornholm, hvor Campus Bornholm ansætter f.eks. 5-7 elever pr. branche og så selv påtager sig ansvaret for at koordinere perioderne ude i en klynge af virksomheder og at virksomhederne afregner lønnen med Campus Bornholm i de perioder, hvor de har eleven. Forudsætningen for forsøget er at hver branche samlet giver et bindende tilsagn om at det aftalte antal elever garanteres en praktikplads i de perioder hvor der er behov for det. Modellen er inspireret af erfaringerne fra Sverige og de seneste tanker fra blandt andet LO. Forudsætningen i en forsøgsperiode vil være at der ansættes en koordinator på Campus Bornholm der tager sig af det administrative, juridiske og det koordinerende mellem hver af klyngevirksomheder. 8

9 De brancher vi forventer at ville afvikle forsøget indenfor er: 5-7 virksomheder om 3-4 elever Merkantil (Butik) 5-7 virksomheder om 3-4 elever Produktion & Udvikling (Smed) 5-7 virksomheder om 3-4 elever Mad til mennesker (Gastronom) Forudsætninger for Campus Bornholm og Bornholms Regionskommunes gennemførelse af Klyngemodel I 1) Lovgivning og bekendtgørelse Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vurderer at Klyngemodel I kræver dispensation for gældende lovgivning og der vil være en række juridiske aspekter der skal løses, hvis Campus skal have det økonomiske og personalemæssige ansvar for eleverne. Campus Bornholm er meget interesseret i at gå ind i projektet og vi forestiller os at forsøget følges af UVM med henblik på en evaluering. 2) Resurser Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vil ansøge UVM/AER om lønning af en koordinator i perioden Finansiering Egenfinansiering UVM Andre (AER) ansat på skolen 2012 ansat på skolen 2013 ansat på skolen 2014 ansat på skolen + evaluering kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr kr. 3) Midler til evaluering af forsøget Forsøget bør følges og løbende evalueres, ligesom resultatet bør formidles efterfølgende til en bredere kreds. 9

10 5.2. Klyngemodel II - Virksomhedskonsortier 10 X Et forsøg indenfor f.eks. 3 brancher på Bornholm, hvor en klynge bestående af eksempelvis 10 mindre virksomheder ansætter 5 elever og selv påtager sig ansvaret for at koordinere perioderne ude i de enkelte virksomheder. Denne model vil imødekomme Bornholms erhvervsstruktur med mange små virksomheder. Modellen er inspireret af erfaringerne fra det norske arbejdsmarked. Forudsætningen i en forsøgsperiode vil være at der ansættes en koordinator, f. eks. en HKer, der tager sig af det administrative, juridiske og det koordinerende mellem hver af de op til 10 virksomheder. De brancher vi forventer at ville afvikle forsøget indenfor er: Eksempelvis 5-7 virksomheder om 3-4 elever Bygge & Anlæg (Tømrer) Eksempelvis 5-7 virksomheder om 3-4 elever Merkantil (Kontor) Eksempelvis 5-7 virksomheder om 3-4 elever Bygnings- og Brugerservice (Ejendomsservice) Forudsætninger for Campus Bornholm og Bornholms Regionskommunes gennemførelse af Klyngemodel II 1) Lovgivning og bekendtgørelse Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vurderer at Klyngemodel II kan gennemføres indenfor gældende lovgivning dog med tilførsel af resurser, ikke mindst juridiske, i begyndelsen af forsøget. 2) Resurser Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune forventer at kunne gennemføre et forsøg indenfor egne resurser, men har som nævnt brug for en del juridiske resurser i startfasen i fht. at få udarbejdet konkrete og bindende aftaler mellem de involverede virksomheder. Bliver der behov for flere forsøg, vil Campus Bornholm søge midler fra AER-puljer til restfinansiering. 10

11 Finansiering Egenfinansiering UVM Andre (AER) ansat af virksomhederne + juridisk bistand 2012 ansat af virksomhederne 2013 ansat af virksomhederne 2014 ansat af virksomhederne + evaluering kr kr kr kr. 0 kr kr kr. 0 kr kr kr kr kr. 3) Midler til evaluering af forsøget Forsøget bør følges og løbende evalueres, ligesom resultatet bør formidles efterfølgende til en bredere kreds. 11

12 5.3. Klyngemodel III - Fleksibel praktik Modellen bygger på de sidste tre års erfaringer med det ovenfornævnte projekt A) under indgangen Mad til mennesker, som har været meget succesfulde for Campus Bornholms SKP-elever. Gruppen af SKP-elever i indgangen er straks efter påbegyndelse af deres skolepraktik blevet tilbudt virksomhedsforlagt undervisning og delaftaler i 3 måneders perioder i en klynge af virksomheder efter en aftalt plan. I afslutningen af hver 3 mdr. periode gennemføres der fra Campus Bornholms side et møde med hver virksomhed om eleven, hvor de opfordres til at indgå delaftaler og eller restlæreforhold med eleven. Der er desuden tilknyttet en SKP-praktikpladskoordinator fra skolens side, der sikrer tilsyn og skift mellem forskellige praktiksteder. Erfaringerne med forsøget er meget positive og siden initiativet begyndte i 2008 har alle igangværende SKP-elever afsluttet deres uddannelse med en restlæreaftale. Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune ønsker at fortsætte det nuværende forsøg og ønsker at gennemføre tilsvarende forsøg i nye brancher: De brancher der ud over Indgangen Mad til mennesker p.t. er dialog med om tilsvarende forsøg er: Indgangen Produktion & Udvikling, forventes i gang efterår 2011 med op til 10 elever (Smed) Indgangen Bygge & Anlæg, behov for flere SKP-pladser (Tømrer) Indgangen Merkantil, behov for flere SKP-pladser (Kontor) Indgangen Bil, fly og andre transportmidler, behov for flere SKP-pladser (Automekaniker) Indgangen BBS, behov for flere SKP-pladser (Ejendomsservice) Forudsætninger for Campus Bornholm og Bornholms Regionskommunes gennemførelse af Klyngemodel III 1) Lovgivning og bekendtgørelse Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune vurderer at Klyngemodel III kan gennemføres indenfor gældende lovgivning. 2) Rammekvote på SKP til udvalgte indgange Der vil være behov for at få tildelt en højere rammekvote fra UVM på de indgange hvor der er adgangsbegrænsning/eller de er på Negativlisten i perioden 2011 til ) Resurser Campus Bornholm og Bornholms Regionskommune forventer at kunne gennemføre op til tre forsøg indenfor egne resurser. Bliver der behov for flere, vil Campus Bornholm søge midler fra AER-puljer til restfinansiering. 12

13 Finansiering Egenfinansiering Campus Bornholm og BRK UVMs pulje til SKPforsøg, ultimo oktober 2011 Andre (eks. AER) ansat på Campus Bornholm ansat på Campus Bornholm ansat på Campus Bornholm ansat på Campus Bornholm 0 kr kr. 0 kr kr. 0 kr. 0 kr kr. 0 kr. 0 kr kr. 60 kr. 0 kr. 4) Midler til evaluering af forsøget Forsøget bør følges og løbende evalueres, ligesom resultatet bør formidles efterfølgende til en bredere kreds. 13