Informationsvidenskabelige grundbegreber

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Informationsvidenskabelige grundbegreber"

Transkript

1 Birger Hjørland Informationsvidenskabelige grundbegreber Elektronisk udgave baseret på 2. reviderede udgave, 1995 Version 1: Danmarks Biblioteksskole, Institut for Informationsstudier Dublin Core Metadata [ ] DC.Title Informationsvidenskabelige grundbegreber DC.Title.Release Version 1 DC.Creator Hjørland, Birger DC.Subject informationsvidenskab DC.Subject terminologi DC.Description Fagleksikon med centrale definitioner, begreber og teorier fra informationsvidenskaben. Hver artikel er søgt belyst ud fra forskellige teoretiske perspektiver. Litteraturhenvisninger i tilknytning til de enkelte artikler. DC.Publisher Danmarks Biblioteksskole. Institut for Informationsstudier DC.Date DC.Type text DC.Format application/pdf DC.Language dan DC.Relation Elektronisk udgave baseret på 2. reviderede udgave, Sidetallene i den elektroniske udgave afviger fra den trykte. DC.Rights Denne publikation er beskyttet af gældende lov om ophavsret Danmarks Biblioteksskole Birketinget København S Danmark Telefon: Telefax: E-post: Netsted:

2 Birger Hjørland Informationsvidenskabelige grundbegreber "Lys over land det er det, vi vil" JP Jacobsen Samlede Skrifter I, 1888, 363

3 Forord til 2. udgaven Hermed udsendes 2.udgaven af dette fagleksikon. Første udgaven udkom oktober 1992 og var på 200 sider. Der er således tale om en væsentlig udvidelse, især i antallet af opslag. Der er taget nye katagorier af begreber med, herunder dokumenttyper og institutioner. Idéen med dette leksikon er at give forskere og studerende indenfor informationsvidenskaben let adgang til centrale definitioner, begreber og litteraturhenvisninger. Det er således helt i ånd med nedenstående citat: "If our knowledge is to be of any use to us it must be available in a concise, synthetic form" (Cit. fra Jaenecke, 1994, p.10) Det at udarbejde et sådant værk er en stor opgave, og i princippet en uafsluttelig proces. Derfor læggers der heller ikke skjul på at der er mange åbne ender, der trænger til dybere behandling. Om salget af bogen ville muliggøre, at der med få års mellemrum kunne udkomme nye, udvidede og forbedrede udgaver, da ville det faglige behov bedre kunne tilfredsstilles. Så det er lidt op til markedet - til brugerne af denne bog - at støtte denne udgivelse. Referencer Jaenecke, Peter: To what End Knowledge Organization? Knowledge Organization, 21(1), 1994, Hjørland, Birger: Informationsordbogen - nogle kommentarer. Biblioteksarbejde, 1992, nr. 37, side Birger Hjørland Juni 1995 i

4 Fra forord til første udgave Klar tænkning forudsætter klare begreber og definitioner. Oplysning, "lys over land" har vel altid været et af bibliotekernes fornemste mål. Vor tid synes præget af en udpræget uklarhed og teoretisk forvirring, som det er nødvendigt at prøve at komme ud over. Det er ikke uvæsentligt, om BDI-området også formår klar tænkning, når det gælder dets eget arbejdsområde. Dette leksikon er et forsøg til at bidrage hertil. Arbejdet med dette leksikon udspringer primært af behovet for at kunne definere og uddybe diverse termer i forbindelse med undervisning på Danmarks Biblioteksskoles Overbygningsuddannelse ("OBU") i informationsvidenskab. Informationsvidenskaben har ikke hidtil haft en konsis encyclopædi - heller ikke på engelsk - og der vil derfor uden tvivl være behov for en regelmæssig opdaterering. Erfaringen har allerede vist behovet for, at dette leksikon også anvendes på BDIgrunduddannelsen, hvor man jo ikke kan undgå at anvende mange af disse begreber. I det hele taget sigter leksikonnet naturligvis på at tjene al informationsvidenskabelig virksomhed og udgør een strategi og een arbejds- og fremstillingsform: den alfabetiske, der klarlægger begreb for begreb og samtidig - via klyngeregistret - arbejder med strukturen begreberne imellem. Samtidig med, at jeg arbejder med denne alfabetiske form, arbejder jeg også med en systematisk fremstilling af informationsvidenskaben kerneområde og teoretiske problemer. Disse to former supplerer hinanden på meget nyttig måde, som jeg ikke kan beskrive bedre end Greimas & Courtés (1988, v-viii) har gjort i forordet til deres semiotiske ordbog (se citatet nedenfor). Dette projekt er ikke en sprogvidenskab, men en informationsvidenskab, men funktionen af et leksikon (en ordbog) i de to områder er den samme. Måske er informationsvidenskabens leksikon (og dens klyngeregister) i endnu højere grad med til at strukturere hvad det er informationsvidenskaben arbejder med og overhovedet går ud på. Leksikonarbejdets funktion i den informationsvidenskabelige forskningsproces kan også udtrykkes på en anden måde. Det er nødvendigt dels at arbejde med større sammenhænge og teorier, og herudfra udlede konsekvenser med hensyn til hvilke begreber, der er centrale, og hvilket indhold begreberne skal have. Dette tjener især den systematiske form. Dels er det nødvendigt at arbejde med konkrete begreber og detaljer og herudfra række ud til de overordnede teorier. Dette tjener især den alfabetiske fremstillingsform. Greimas, Algirdas & Joseph Courtés: Semiotik. Sprogteoretisk ordbog. Dansk redaktion: Per Aage Brandt & Ole Davidsen. Århus Universitetsforlag, sider. I forfatternes forord (side v-vi) skriver forfatterne: "2. HVORFOR EN ORDBOG Men alt dette forklarer ikke, hvorfor vi har valgt ordbogen som form. Hvis det er muligt at præsentere en teori på to måder - syntagmatisk og paradigmatisk -, synes den teoretiske diskurs tværtimod ved første øjekast at være den mest velegnede af de sædvanlige former. Det ville imidlertid have krævet en indsats ii

5 med hensyn til diskursiv strategi, som er ude af proportion med det opstillede mål. Selvom den ville være mere effektiv på lang sigt, ville en sådan præsentation kun have en meget lille indvirkning på den igangværende forskning. Overbevist om, at et videnskabeligt projekt kun har mening, hvis det bliver genstand for kollektiv søgen, er vi parate til at ofre visse ambitioner om stringens og sammenhæng. Ordbogsformen forener fordele og ulemper ved den paradigmatiske tilgang og den diskontinuerte præsentation. Fordelene er indlysende: en ordbog tillader en umiddelbar adgang til alle de anvendte termer; den letter en senere indføring af supplerende informationer, som forskningen ikke kan undgå at give anledning til; den muliggør især sammenstilling af metasproglige segmenter, hvis udarbejdelses- og formuleringsgrad er meget uensartet, idet den sidestiller stringente definitioner, uafsluttede fremstillinger og angivelser af endnu uudforskede problemfelter. Den største ulempe er den alfabetiske spredning af begrebernes korpus, som gør det vanskeligt at kontrollere den taksonomiske sammenhæng, der forudsættes at ligge under det. Vi håber dog, at det dobbelte henvisningssystem, som vi har valgt (jfr. 6), vil lade vor primære interesse træde frem: at bidrage - ved hjælp af en terminologi, der for nogle vil forekomme overdrevent sofistikeret, ja endog frastødende - til udarbejdelsen af et stringent begrebsligt metasprog, idet et sådant er en nødvendig forudsætning for, at en sprogteori kan opnå status som formelt sprog. 3. EN RÆSONNERET ORDBOG Men et sådant forsøg på at skabe sammenhæng kommer uundgåeligt til at stå i modsætning til den gængse opfattelse af det specialiserede videnskabelige leksikon betragtet som en heterogen liste over artikler, der hver for sig henviser til divergerende teoretiske omgivelser og i siste instans til forskellige teoretiske fundamenter. Den afgørelse, som vi har truffet for at undgå denne form for eklekticisme, bygger først og fremmest på en overbevisning om, at der i social- og humanvidenskaberne ikke findes "objektive" eller neutrale ordbøger. Hvad enten de vil eller ej, er redaktørens tilstedeværelse markeret ved deres udvælgelse af termerne og ved måden, hvorpå de modtages og behandles. I betragtning af dette forhold vælger vi at fremme klarheden ved at eksplicitere vore præferencer og ræsonnere, argumentere for vore valg. Dette princip om "ræsonnementet", om reflektion over begreberne - der først indskriver hvert begreb i dens egen teoretiske kontekst og dernæst undersøger dets grad af sammenlignelighed og muligheden for en eventuel homologisering - indebærer risici, for det første den, at de enkelte teoretiske bidrags originalitet udviskes til fordel for en "kongevej" bygget af konstanter - om ikke af forsvarede løsninger, så i det mindste af rejste problemstillinger -, som sprogteorien har benyttet gennem det sidste halvandet århundrede. Ved at forfølge det dobbelte mål - at forurolige læseren ved at vise, at der ikke findes nogen færdigudviklet videnskab, der udelukkende består af visheder, og samtidig berolige ham ved at fremhæve eksistensen af permanente og berettigede mål - har vi på vor måde søgt at tjene en bestemt ideologi om viden [side vii:] Det er vort ønske, at denne ordbog må blive det sted, hvor semiotikkens fremskridt registreres, og at det foreløbige inventar af begreber, som den indeholder, må blive betragtet som åbent for nye og bedre formuleringer." Udeladt er rent edb-mæssige fagudtryk uden særlige teoretisk betydning for informationsvidenskaben - her kan henvises til edb-ordbøgerne på markedet. Undtagelser er f.eks. "Online databaser", "interfaces" og "ekspertsystemer" (Øvrige undtagelser fremgår af klyngeregistret). Mange specifikke udtryk fra on-line industrien er ligeledes udeladt - disse kan findes bl.a. i standard lærebøgerne og i databaseværternes "guides" (dog er en facilitet som "zoom" medtaget, fordi den har en mere principiel betydning). Disse udeladelser sigter på at fremhæve de videnskabelige problemstillinger og begreber i informationsvidenskaben. Formålet med leksikonnet er først og fremmest pædagogisk: At give de studende mulighed for at orientere sig i grundbegreberne, iii

6 analysere forskellige teoretiske tendenser i disse samt ved hjælp af udvalgte litteraturhenvisninger at få et afsætningspunkt til selv at arbejde videre med disse begreber. Det er udarbejdet med henblik på Overbygningsuddannelsen i Biblioteksog informationsvidenskab, men tænkes på længere sigt også inddraget i Forskningsbibliotekaruddannelsen og BDI-grunduddannelsen o.a. Leksikonnet rummer et bud på hvad informationsvidenskab er, hvad der er fagets grundlæggende kategorier, begreber, viden vedrørende disse begreber og ikke mindst: spørgsmål: bud på hvad vi ikke ved. Leksikonnets definitioner afspejler naturligvis forfatterens teoretiske tilgang til informationsvidenskaben. Der er ikke tale om et fikst og færdigt system af begreber, men om foreløbige udkast til begrebsafklaring på informationsvidenskabens nuværende stade. Dette betyder, at leksikonnet er tænkt som et diskussionsoplæg i forhold til kolleger på biblioteksskolen, i biblioteksvæsnet eller i den øvrige forskningsverden, hvor man arbejder med informationsvidenskabelige problemstillinger. Et samtidigt arbejde på at forstå informationssøgning, "information retrieval", lingvistik, psykologi, videnskabsteori m.m. udfra et sammenhængende grundlag, er den bærende idé. Heldigvis er der her materiale at bygge på fra andre videnskaber (filosofi, psykologi, lingvistik, videnskabsteori etc.), men naturligvis står vi kun foran en begyndelse til tilfredsstillende teorier på dette vigtige område. Birger Hjørland iv

7 Indholdsfortegnelse 80/20 reglen...1 "Aboutness"...1 "Abstracts"...3 Accession...5 Afhandlingslitteratur...5 Akt...5 Alfabetisk orden...6 Algoritme...6 Almene klassifikationssystemer...8 Anmeldelse...8 Annotation...9 Anvendt informationsvidenskab...10 "APA-studies"...11 Arkiver...12 "ASK" ("Anomalous State of Knowledge")...13 "Atlas of Science"...13 Automatisering...13 Autoritetskontrol...15 Avis...15 BDI...15 BDI-forskning...15 Begreb...16 Beslutningsteori...17 Bestandssammensætning og -evaluering...18 Betydning...19 Bias...19 Bibliografi...20 Bibliografisk berettigelse...22 Bibliografisk kobling...22 Bibliografisk kontrol...22 Bibliometri...23 Biblioteker...24 Biblioteker, elektroniske...25 Bibliotekssystemer...26 Billeder...27 Bliss Bibliographic Classification (BC)...27 Bog...28 "Boghuset"...28 Boolesk søgemetode...28 Browsing...30 Bruger...31 Brugermodelering...32 Brugerrelationer...33 Brugerundersøgelser...34 Brugerundervisning...36 Brugervenlige informationssystemer...37 v

8 BSO ("Broad System of Ordering")...37 Budskab...39 "Bulletin Board System" (BBS)...39 Bush, Vannevar ( )...39 CCL (Common Command Language)...40 Censur & intellektuel frihed...40 Citationsindeksering...41 Clearinghouse...42 Cleverdon, Cyril William...42 Colon Classification (CC)...43 "Composition Studies"...44 "Computer Supported Cooperative Work (CSCW)"...44 "Compatibility" (of ir-languages)...44 Consensus...44 Cutter, Charles A Cyberspace...46 DANDOK...46 Dansk Teknisk Litteraturselskab (DTL)...46 Data...47 Dataarkiver...48 Databanker...49 Data retrieval...50 Datalogi, teoretisk...50 Deltekstrepræsentation...52 Deskriptorer...53 Dewey Decimal Classification, DDC...53 DIANE Centre...54 Diffusion...54 Disciplin...54 "Discourse analysis"...54 Disputatser...55 DK Dokument...56 Dokumentation...58 Dokumentationscenter...59 Dokumentbeskrivelse...60 Dokumenter, elektroniske...62 Dokumenter, funktionskategorier...62 Dokumenter, kvalitet...62 Dokumentlevering...63 Dokumentrepræsentation...63 Dokumenttypologi...64 Domæneanalyse...67 Domæneviden...69 Downloading...70 Dækningsgrad...70 Ekspertsystemer...71 Elektronisk post...72 Elektroniske databaser...73 vi

9 Emne...74 Emneanalyse...78 Emnedata...81 Emneoverskrift...85 Emner, simple versus sammensatte...86 Emners beslægtethed...86 Emnesøgning...87 Encyclopædi...89 Enumerative klassifikationssystemer...90 Erhvervsinformatik...90 "Etikette effekt"...91 Etiske problemer i *BDI...92 EUSIDIC...94 Evaluering...94 Facet...95 Facetanalyse...96 "Fact"...97 "Fact retrieval" (Fakta-genfinding)...98 Fag...99 Fag Faginformation Faglitteratur Fagreference Fagsprog Fagtypologi False drops Faust-nummer Feedback FID Fil Film Filosofiske problemer i informationsvidenskab Formidling (videns-/informationsformidling) Formidlingsniveauer (faglitteratur) Forskning Forskningsfront Forskningsinformation Forskningsinstitutioner Forskningsprocessen, informationssøgning i Forældelse Fragmentering Fremskridt Fremtidsstudier i information Fritekstsøgning Fuldtekstbaser Fuldtekstsøgning Funktionel analyse "Futility point criterion, FPC" Fuzzy logik vii

10 Fænomenologi "Gatekeepers" "Genpakket litteratur" Geografiske informationssystemer "Grounded theory" "Græsning" Hermeneutik Heuristik Hjælpesystemer Hukommelse Humanistisk informatik Hypertekst/Hypermedier I³R Idé "Identifiers" Ideologi IFLA Ignorance Ikon "Impact factor" Indeks Indeksering Indeksering, automatisk Indekseringsfrase Indhold Info-mapping Informatik Information Information Resources Management (IRM) "Information retrieval" ("IR") "Information retrieval", evaluering "Information retrieval languages", "IR-sprog" "Information retrieval performance" "Information storage and retrieval" "Information storage and retrieval" - for den individuelle forsker Informations analyse Informations Analyse Center (IAC) Informationsafdeling Informationsbehov Informationscenter Informationsideologi Informationskvalitet Informationsmarked Informationspolitik Informationspsykologi Informationssociologi Informationsstrukturer Informationssystem Informationssystemer, design viii

11 Informationssystemer, evaluering Informationssystemer, typologi Informationssøgning Informationssøgning, manuel versus automatisk Informationssøgning, strategi Informationsteknologi Informationsteknologi, etiske problemer Informationsteknologi, konsekvensvurdering for BDI-sektoren Informationsteknologi, milepæle Informationsteori Informationstjenester Informationsvidenskab Informationsvidenskab, grænseområder Informationsvidenskab, i fiktionslitteratur Informationsvidenskab, teori Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N): Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S): Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF): Informationsvidenskabens kategoristruktur Informationsvidenskabens metoder Informationsvidenskabens metodologi Informationsøkonomi "Informetrics" Inhouse databaser Innovation Integrative niveauer Interaktive medier Interdisciplinaritet Interfaces (Brugergrænseflader) Intermediære Internationalisering "Invisible Colleges" ISBN (International Standard Book Number) ISDS (International Serials Data System) ISSN (International Standard Serial Number) Kategorier Kilder (Informationskilder) Klassifikation Kognitive paradigme Kommandosprog Kommunikation Konsistens "Kontrolleret vokabular" Kritik Kritisk klassifikation Kumulativ litteratur Kundskab ix

12 Kunst-dokumentation Kunstig intelligens KWAC (Keyword and context index) KWIC (Keyword in context index) KWOC (Keyword out of context index) Kybernetik Lancaster, Frederick Wilfrid Leksikografi "Literacy" Litteratur Litteraturliste Logik Logistik Lotka's lov Love (Informationsvidenskabelige) Luhn, Hans Peter Lydbog Lyd-dokumentation Lærebog Læsbarhed Læsning "Management Information Systems" (MIS) Manuskript Maskering Match Materiale Materialisme Medicinsk informatik Medier Menneske-maskin kommunikation og ergonomi Metaanalyse Metabibliografi Metainformation Metavidenskab Mikhailov, Alexander Ivanovich ( ) Mikroform Monografi Mooers' lov Multimedier Museer Musikdokumentation "Naturligt sprog" Naturvidenskabelig og teknologisk informatik Negligering af information Netværk (Informationsnet) Neurale net "Newsletter" NORDINFO Notation x

13 Nærhedsoperatorer Online databaser OPAC (Online Public Access Catalogue) Opdatering Operationsanalyse Ordbøger Orden Overload Oversigtsartikel Oversigtslitteratur Oversættelse "Papirløse samfund" Paradigme Parser "Peer-review" Periodicum Populisme Post Post-koordinerede indexeringssystemer Pragmatisme PRECIS ("PREserved Context Index System") "Precision" (Præcision) "Preprint" Price, Derek John de Solla Primære informationssystemer Principper Prispolitik Problem Profession Professionelle aspekter af I&D Projektregistrering Præ-koordinerede indexeringssystemer Publicering, elektronisk Publikationer Publikationer, normative retningslinier Publikationsformer Ranganathan, S.R "Ranking" Realisme "Recall" (Genfindingsforholdet) Redaktion Reduktionisme Redundans Reference Referencearbejde Referencearbejde, etik (incl. online-tjenester) Register Relevans Repræsentation xi

14 Retsvidenskabelig informatik Retsvidenskabelige aspekter af BDI Salton, Gerard Samfundsinformation Samfundsvidenskabelig informatik "SAP-Indeksering" Scientometri SDI ("Selective Dissemination of Information") Sekundære informationssystemer Selektion Semantik Semantisk faktorering Semantisk kondensering Semantiske net Semiotik Serendipity SGML (Standard Generalized Markup Language) Signal Småtryk Sociologiske-videnskabsteoretiske paradigme Software Specialisering Specificitet "Spreading activating" Spredning Sproglige aspekter af Information og dokumentation Spørgsmål Standardisering "Strukturel kobling" "Switching languages" Symbol Synergi Synlighed Syntaktiske anordninger Systemanalyse Systemteori Særtryk Søgesprog "TARGET" Tegn Tegnsæt Teknologikritik Teknometri Tekst Tema Teori Terminologi Tertiære informationssystemer Tesaurus xii

15 Tidsskrift Tilgængelighed Titel "Topic" Transparens Transskriptioner "Trial and error" Trunkering "Tænketanke" Umodne kundskabsområder UNISIST Universelle modeller Universelle Decimalklassifikation, Den (UDK / UDC) Vektorspace Verifikation Viden "Vidensbutikker" Vidensdomæner Vidensformer/Erkendelsesformer Videnskab Videnskabelig dokumentation Videnskabelig kommunikation Videnskabshistorie Videnskabsteori Vidensorganisation Vidensproduktion Vidensproduktion, kvalitet Vidensrepræsentation Vidensudnyttelse/teknologiudnyttelse Video Videotex Vægtning Værk Wersig, Gernot Wilson, Patrick Zipfs lov Zoom xiii

16 KLYNGEREGISTER Dokumenter Formidling (Videns-/informationsformidling) Information retrieval Informationssystemer & -tjenester Informationssøgning Informationsteknologi Informationsvidenskab Informationsvidenskab, biografi Informationsvidenskab, grænseområder Informationsvidenskab, metaområder Informationsvidenskab, metoder Informationsvidenskab, organisationer Informationsvidenskab, teori IR-sprog Vidensdomæner Vidensproduktion Vidensrepræsentation KRONOLOGIER Informationsteknologi, milepæle Informationsvidenskabens historie, milepæle (internationalt) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, DK) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, N) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, S) Informationsvidenskabens historie, milepæle (nationalt, SF) xiv

17 80/20 reglen Princip formuleret af Richard Trueswell i 1969 indenfor handel. Ifølge dette princip vil man kunne observere, at 80% af transaktionerne i en virksomhed har at gøre med 20% af virksomhedens varer. I en biblioteksmæssig sammenhæng betyder princippet, at ca. 80% af cirkulationen (udlånet) vedrører 20% af bibliotekets bestand af *dokumenter. Reglen har bl.a. været anvendt til at identificere et biblioteks "kernedokumenter". Burrell (1985) finder Trueswells data mangelfulde og konkluderer bl.a., at den tidsperiode, man vælger at undersøge (antal udlån pr. enhed), er afgørende for resultatet. Soyibo (1988) fortolker 80/20 reglen som en fordeling, der giver mulighed for at studere elitisme, f.eks. meget produktive forfattere. Watters (1992) omtaler ikke 80/20 reglen, men (side 152) en "90-10" regel, der udsiger, at i meget store databaser må ni gange så mange data bringes ind i komputerens hukommelse, som er nødvendigt for at besvare forespørgslen, hvilket nedsætter genfindingsshastigheden. Litteratur: Burrell, Q.L.: The 80/20 rule: Library lore or statistical law? Journal of Documentation, 41(1), 1985, side Soyibo, A.: On the categorization, exactness and probable utility of bibliometric laws and their extensions. Journal of information science, 14(4), 1988, side Watters, Carolyn: Dictionary of Information Science and Technology. Boston m.v.: Academic Press, sider. Se også *Love (Informationsvidenskabelige) 90/10 reglen Se *80/20 reglen "AACR2" (Anglo-American Cataloging Rules, 2. edition) Se *Dokumentbeskrivelse "Aboutness" Hvad et dokument "handler om", dets "aboutness" er naturligvis et centralt problem for bl.a. *klassifikation og *indexering af dokumenter. "Aboutness" er imidlertid eet blandt mange forskellige begreber om *emneanalysens genstand. Andre begreber er dokumentets *betydning, dets *"emne", *"fag", "genstand", *"reference, *repræsentation, *"tema", *"topic" og *vidensrepræsentation. Det er naturligvis spørgsmålet, hvordan alle disse begreber forholder sig til hinanden, i hvilken udstrækning de er synonyme eller har distinkte betydninger. Nedenfor præsenteres de vigtigste af de teoretikere, der har anvendt begrebet aboutness og dets relationer til beslægtede begreber belyses. Termen "aboutness" er indført i den *BDI-faglige litteratur omkring begyndelsen af 1970'erne. Fairthorne (1969) hører til de første, der forsøger at definerer begrebet. Han skelner mellem "extensional aboutness" (der efter hans fremstilling nærmest svarer til dokumentets iboende emne) og "intentional aboutness" (der hos ham nærmest må opfattes som en brugers motiv til at benytte dokumentet). Anvendelsen af begrebet "aboutness" kulminerede i 1975, hvorefter der har været en mindre, men ikke uvæsentlig interesse for begrebet. Begrundelsen for indførelsen af termen var ifølge Hutchins (c1975, side 115) at skabe større klarhed over emnedata end det, 1

18 der lå i emnebegrebet, som man anså for meget flertydigt, upræcist og vanskeligt (For et citat vedr. Hutchings opfattelse af emnebegrebet se i dette leksikon under *emne). Begrebet "aboutness" anvendes så forskelligt fra forfatter til forfatter, at man ikke kan tale om een teori. Det er et spørgsmål, om man ikke har indført begrebet for at undgå emnebegrebets vanskeligheder og uklarheder, men blot har flyttet disse uklarheder over i det nye begreb. Alligevel vil jeg vove den generalisering, at der er opstået en teoridannelse omkring "aboutness" især i England, der især er beslægtet med den kognitive tilgang til informationsvidenskaben. Der er sådan set ikke noget i selve begrebet "aboutness", som tilsiger, at det er knyttet til en kognitivistisk teori. Hvad et dokument "handler om" er ikke betinget af, hvilken betydning brugerne lægger i dokumentet. "Aboutness" kan defineres som en objektiv egenskab ved dokumentet: dets vidensrepræsentation eller genspejling af ting og processer udenfor dokumentet, men dette gøres typisk ikke af de forfattere, der anvender begrebet. Emnedata er tekstrepræsentationer, der har til formål at hjælpe brugeren til at indentificere relevante tekster. Hutchins (1978) opfatter sådanne tekstrepræsentationer som en *semantisk kondensering af teksten, et resumé. Via begrebet "tekstens tematiske organisering" kommer Hutchins ind på tekstens nye viden og - som forudsætning for at introducer denne - på tekstens forbindelse mellem den eksisterende (gamle) viden og den nye viden. Herved knyttes forbindelsen til de potentielle læseres vidensmæssige forudsætninger for at forstå teksten, d.v.s. Hutchin introducerer begrebet "brugerens forudsætningsniveau", "præsuppositionsniveau". I traditionel indexering - siger Hutchin - skelner man normalt ikke mellem hvad der er nyt og hvad der er forudsat i en tekst. Denne form for indexering kan efter Hutchins mening godt fungere tilfredsstillende overfor ekspertbrugere, fordi sådanne er interesseret i at orientere sig i den faglige udvikling på et område og kan derfor bruge alle tekster, der indeholder ny viden. Derimod lades den mere læge læser i stikken. Han har behov for en tekst hvis forudsætningsniveau svarer til hans eget niveau. Derfor mener Hutchins - og tilhængere af "aboutness-teorien" og den kognitive opfattelse, at der skal udvikles en indexeringsteori og en indexeringspraksis, der tager højde for brugernes "præsupportionsniveau". Hele denne teori har imidlertid ikke ført os nærmere til en løsning af de grundlæggende problemer omkring emnedata. Ved indexering af dokumenter til "eksperter" er der også behov for en viden eller teori om, hvad "emner" er. Dette problem må vel også forudsættes løst inden man udvikler en emne- eller "aboutness"-teori til nybegyndere. "Aboutness-teorien" er således fanget i den mentalistiske fælde, som f.eks. Frohmann (1990) beskriver. Maron (1977) anvender begrebet "aboutness" noget forskelligt fra de ovennævnte betydninger. Han skelner mellem "subjective aboutness", "objective aboutness" og "retrieval aboutness" og indfører herved en tydeligere erkendelsesteoretisk dimension i begrebet. (Sml. Hjørlands definition af *emne). En konkret kritik af begrebet har været fremsat af Weinberg (1988) samt af Swift, D.F.,V.Winn & D.Bramer (1978). Weinberg sidestiller begrebet aboutness med det lingvistiske begreb "topic" og argumenterer for, at ikke kun et dokuments "topic", men også dets "comment" (eller "aspect" eller "point of view") er relevant ved indexering. Swift et al.'s argumentation svarer i vidt omfang til Weinbergs. Det kan siges, at Boyes (1982) opfatter "topicality" som synonymt med "aboutness", men forskelligt fra "informativeness", som han anser for synonymt med "meaning". Iivonen, Mirja (1987) skriver: "The literature on indexing and classification presents two different ways to understand "aboutness", i.e. how to answer the question "what is the book about". One underlines the importance of studying the text structure of the work and assumptions by the author about the knowledge and interests of readers. The other underlines 2

19 the importance to study users'requests and to regard indexing as an answer to requests. Hutchins' and Moron's concepts of aboutness are described and compared to Soergel's ideas of request-oriented and entity-oriented indexing. Maron's and Soergel's ideas are quite close to each other whereas between Hutchins and Soergel there seems to be some kind of a conflict even of some similarities exist, as well. Both authors suggest that there are differences in the ways of indexing according to the type of the library. In Finland it is possible to use request-oriented indexing in special libraries and information agencies offering services to special user-groups. This approach would be fruitful also in other kind of libraries while it pays more attention to the requests of users." Litteratur: Beghtol, Clare: Bibliographic Classification Theory and Text Linguistics: Aboutness Analysis, Intertextuality and the Cognitive Act of Classifying Documents. Journal of Documentation, 1986, 42, Blair; D.C.: Language and Representation in Information Retrieval. Amsterdam: Elsevier, Boyce, B.: Beyond topicality: A two-stage view of relevance and the retrieval process. Information Processing and Management, 1982, 18, side Fairthorne, R.A.: Content analysis, specification and Control. Annual Review of Information Science and Technology, 1969, 4, side Frohmann, Bernd: Rules of Indexing: A Critique of Mentalism in Information Retrieval Theory. Journal of Documentation, 1990, side Hutchins, W.J.: Languages of indexing and classification. A linguistic study of structures and functions. London: Peter Peregrinus, sider. Hutchins, W. John: On the Problem of "Aboutness" in Document Analysis. Journal of Informatics, 1977, vol. 1, Hutchings, W. John: The concept of "aboutness" in subject indexing. Aslib Proceedings, 1978, 30, side Iivonen, Mirja, Indeksoinnin suuntautumisesta ("On the orientation of indexing"). Kirjastotiede ja informatiikka, 1987, 6(1), side Mark Peitersen, Annelise: The meaning of "about" in fiction indexing and retrieval. Aslib Proceedings, 1979, 31, side Maron, M.E.: On Indexing, Retrieval and the Meaning of About. Journal of the American Society for Information Science, 1977, 28, side Salem, Shawky: Towards "coring" and "aboutness": an approach to some aspects of in-depth indexing. Journal of Information Science principles & practice, 1982, 4, side Swift, D.F., V.Winn & D.Bramer: "Aboutness" as a strategy for retrieval in the social sciences. Aslib Proceedings, 1978, 30, side Weinberg, Bella Hass: Why indexing fails the researcher. The Indexer, vol. 16 (1), 1988, side 3-6. Se også *emne. Abstracting Se *Semantisk kondensering "Abstracts" "Abstracts" betegner dels en dokumentrepræsentation (form for *semantisk kondensering af et dokument), dels en dokumenttype, der indeholder sådanne dokumentrepræsentationer. Som dokumenttype er der tale om en form for *annoteret bibliografi, der oftest betegnes "referatpublikation". De udgør løbende *bibliografier som i korte referater formidler indholdet af de dokumenter, der registreres. Synonyme betegnelser er "Briefs", "Précis" og 3

20 "Zentrallblätter". Findes i forskellige *medier: trykte publikationer, *online databaser og *CD-Rom databaser. Man skelner mellem forskellige typer af abstracts: informative abstracts, der opsummerer et *dokuments væsentligste indhold versus indikative abstracts, der kun indikerer indholdet. Evaluative eller kritiske abstracts, der vurderer et dokuments metoder og resultater versus nonevaluative abstracts, der blot refererer et dokument. I praksis indeholder mange videnskabelige artikler idag et forfatter-abstracts, og dette gengives ofte ubearbejdet og uændret i referatpublikationer. Det er kotume at signere abstracts. De fleste tidsskrifter - men ikke alle - tillader at deres abstracts genbruges af referatorganer. Indenfor *informationsvidenskaben forsker man f.eks. i muligheden for automatisk fremstilling af *semantisk kondensering: "Text-summarisation programs", der er eksempel på naturlig sprogbehandling foretaget af computer ("natural language processing"). Desuden forskes der i Abstracts informationsmæssige værdi i *informationssøgning, f.eks. den relative værdi af titler, abstracts, *deskriptorer og *fuldtekst. Et eksempel på en kritik af udformningen af abstracts som værende for abstrakte og noninformative, giver Herrell (1979). Litteratur: Borko, H. & S. Chatman: Criteria for accaptable abstracts: a survey of abstractor s instructions. American Documentation, 14, 1963,

Web of Science Core Collection

Web of Science Core Collection Dato: 29. juni 2016 Ref.: Randi Juul Nørskov Web of Science Core Collection Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database

Læs mere

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare.

Kædesøgning via citationer (Cited Reference Search) Web of Science er et citationsindex, som gør artiklernes referencelister er søgbare. Web of Science Udgiver: Thomson Reuters Type: Bibliografisk database / henvisning til artikler Indhold og omfang Tværvidenskabelig database med repræsentation af over 12.000 peer-reviewed videnskabelige

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For nærmere beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført

Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført Filen indeholder: - PowerPoint fra oplæg ved ph.d. cand.scient.bibl. Jens Peter Andersen, Medicinsk Bibliotek om Publiceringsstrategi (gennemført november 2014 i relation til FU-møde) + Referat fra oplæg,

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider

Dato Emne/tematik Litteratur Aktiviteter. Studieordningen 20 22. Lektionsplanen 4 sider. Toft (2013) 9 100. Databaseteori 11 sider Informationssystemer og -søgning (Information systems and search) 10 ECTS Semesterplan forår 2017 Underviser: Bo Skøtt, Adjunkt, Institut for Design og Kommunikation Undervisning: 8 kursusdage 10.15 15.00

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav

Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker. Informationssikkerhed (ISMS) Krav Dansk standard DS/ISO/IEC 27001 2. udgave 2007-06-06 Informationsteknologi Sikkerhedsteknikker Ledelsessystemer for Informationssikkerhed (ISMS) Krav Information technology Security techniques Information

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Definitioner på publikationstyper i PURE

Definitioner på publikationstyper i PURE Definitioner på publikationsr i PURE Definition Bidrag til tidsskrift/avis Artikel, peer reviewed Artikel Letter Kommentar / debat Review Videnskabelig anmeldelse Editorial Tidsskriftsartikel Anmeldelse

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

PsycINFO (Ebsco) VIA manual

PsycINFO (Ebsco) VIA manual PsycINFO (Ebsco) VIA manual Udgiver American Psychological Association (APA). For en generel beskrivelse af basen, se APA Databases Psycinfo: http://www.apa.org/psycinfo. Indhold Basen dækker alle discipliner

Læs mere

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til:

Formålet med undervisning fra mediateket er at styrke elevernes informationskompetence, således de bliver i stand til: Informationssøgning Mediateket ved Herningsholm Erhvervsskole er et fagbibliotek for skolens elever og undervisere. Her fungerer mediateket ikke blot som bogdepot, men er et levende sted, som er med til

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering

Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering CINAHL Plus Udgiver Cinahl Information Systems, California Indhold Basen dækker sygepleje(videnskab), samt til en vis grad ergoterapi, fysioterapi, diætetik, radiografi, audiologi, rehabilitering Omfang

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift?

Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Artikelskrivning - hvordan får jeg mit manuskript accepteret i et tidsskrift? Lars S Rasmussen Acta Anaesthesiologica Scandinavica Anæstesi- og operationsklinikken HovedOrtoCentret Rigshospitalet lsr@rh.dk

Læs mere

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder

HA - tysk. Vejledning i udarbejdelse af rapport. Tysk 4. semester Økonomi og markeder Institut for Sprog og Erhvervskommunikation HA - tysk Vejledning i udarbejdelse af rapport Tysk 4. semester Økonomi og markeder Aarhus Universitet School of Business and Social Sciences Januar 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser

Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Dansk standard DS/ISO 20252 2. udgave 2012-07-05 Markeds-, opinions- og samfundsundersøgelser Ordliste og servicekrav Market, opinion and social research Vocabulary and service requirements DS/ISO 20252

Læs mere

Grøn Open Access i Praksis

Grøn Open Access i Praksis Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 03, 2017 Grøn Open Access i Praksis Sand, Ane Ahrenkiel Publication date: 2016 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication Citation (APA): Sand,

Læs mere

Retningslinier for implementering af statistisk processtyring (SPC) Del 1: Forudsætninger og aktiviteter

Retningslinier for implementering af statistisk processtyring (SPC) Del 1: Forudsætninger og aktiviteter Dansk standard DS/ISO 11462-1 2. udgave 2007-03-08 Retningslinier for implementering af statistisk processtyring (SPC) Del 1: Forudsætninger og aktiviteter Guidelines for implementation of statistical

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg

6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg 6. semesters projektarbejde temakurser Foråret 2012, Aalborg Modulets titel Projektarbejde Niveau Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab og kulturformidling. Valgfag Sted Det Informationsvidenskabelige

Læs mere

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING

Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger

Læs mere

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth

Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Aalborg Universitet Bilag J - Beregning af forventet uheldstæthed på det tosporede vejnet i åbent land Andersen, Camilla Sloth Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to

Læs mere

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1

Søgevejledning til SocINDEX with Full Text - 1 Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Søgevejledning til SocINDEX with Full Text Indholdsfortegnelse Søgning i SocINDEX Advanced Search Felter der afgrænser søgningen Søgehistorie Kombinatorisk søgning

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Eksamensprojekt

Eksamensprojekt Eksamensprojekt 2017 1 Eksamensprojekt 2016-2017 Om eksamensprojektet Som en del af en fuld HF-eksamen skal du udarbejde et eksamensprojekt. Eksamensprojektet er en del af den samlede eksamen, og karakteren

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999)

LITTERATURSØGNING. ref. Lund H(1999) LITTERATURSØGNING Årligt publiceres ca 2 mill. medicinsk videnskabelige artikler i ca 20.000 forskellige tidsskrifter. Der findes i dag mere end 800 databaser, som giver mulighed for at søge på denne store

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering

AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK. Kursuskatalog. Kurser i informationssøgning og referencehåndtering AALBORG SYGEHUS MEDICINSK BIBLIOTEK Kursuskatalog Kurser i informationssøgning og referencehåndtering Medicinsk Biblioteks kursusoversigt Velkommen til Medicinsk Biblioteks kursuskatalog I kataloget finder

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv

Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel

Læs mere

Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005

Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005 DS-information DS/ISO/TS 22004 2. udgave 2006-06-23 Ledelsessystemer for fødevaresikkerhed Vejledning i anvendelsen af ISO 22000:2005 Food safety management systems Guidance on the application of ISO 22000:2005

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Baggrund for oplægget

Baggrund for oplægget ESDH-systemer og videndeling Lone Smith Jespersen Rigsarkivets konference 4. november 2015 Baggrund for oplægget Afsluttende opgave i forbindelse med Master i IT, linjen organisation, ved IT-VEST Udgangspunkt

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Biblioteksstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen Titel : Fælles ABM indholds- og transportformat Dato : 2009-08-28 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006)

1. Publikationstyper S&L s vejledning til PURE (Udarbejdet af HNR og KRR, 09-01-2006) Centerberetning 2005 for Skov & Landskab Underbilag A03-2 S&L s supplerende vejledningsmateriale til PURE PHH 22-08-2006 Som supplement til DVJB s vejledningsmateriale, jf. underbilag A03-1, har Skov &

Læs mere

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering

Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering Elektronisk informationsformidling og forskningspublicering av Helle Vinbaek Stenholt In 1997 the Library of the Aarhus School of Business developed a System of Electronic Registration of Research Results,

Læs mere

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text

Søgevejledning til Cinahl Plus with Full Text (Ebsco) Bibliotekerne i Professionshøjskolen Metropol. Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Søgevejledning til CINAHL Plus with Full Text Revideret af: Vibeke Witt, Professionshøjskolen Metropol, August 2013 1 Indholdsfortegnelse Databasens indhold... 3 Adgang til Cinahl... 3 Søgning i Cinahl

Læs mere

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser

Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Studienævn for Erhvervsøkonomi i Slagelse Generelle krav til skriftlige opgavebesvarelser Dette skrift indeholder de gældende regler for udformning af skriftlige opgavebesvarelser, der afleveres i rapportform.

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst

Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst DS-information DS/ISO/TR 14292 1. udgave 2012-04-02 Sundhedsinformatik Patientjournaler Definition, anvendelsesområde og kontekst Health informatics Personal health records Definition, scope and context

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste

Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Referencer henvisninger, citater, litteraturliste Ergoterapeutuddannelsens praksis - følger APA, American Psychological Association November 2007 Formålet med referencer 1 Litteraturhenvisninger (bibliografiske

Læs mere

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister.

Du kan søge på emner, forfattere eller titler og lave kædesøgninger på baggrund af artiklernes referencelister. Scopus Scopus er en af de største og mest omfangsrige artikel- og citationsdatabase over peer reviewed litteratur, hvor du kan finde, analysere og få illustreret sammenhængen i engelsksproget videnskabeligt

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse

Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Dansk standard DS/OHSAS 18001 2. udgave 2008-01-14 Arbejdsmiljøledelsessystemer Kravbeskrivelse Occupational health and safety management systems Specification DS/OHSAS 18001 København DS projekt: M224197

Læs mere

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen

ABM standard arbejdsgruppen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen nedsat af Statens Arkiver, Styrelsen for Bibliotek og Medier og Kulturarvsstyrelsen Titel : Mapning danmarc2 til DKABM Dato : 2009-08-25 Status : Gældende ABM-specifikation Sekretariat: Publicering: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her!

Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Lige i øjet, lige i øret, lige nu, lige her! Vil du se en film eller høre noget ny musik? Gør brug af bibliotekets netmedier Gratis og helt lovligt giver Aarhus Kommunes Biblioteker adgang til spillefilm,

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Artikelsamling om læringsstile

Artikelsamling om læringsstile Rita Dunn Artikelsamling om læringsstile Introduktion til læringsstile Læsestile Undervisningsstil Fleksible læringsmiljøer Konkrete materialer Artikelsamling om læringsstile Artikelsamling om læringsstile

Læs mere

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016.

BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION. Revideret maj 2016. BESTEMMELSE FOR FAK FORSKNINGSPUBLIKATION Revideret maj 2016. Ref.: a. FAKPUB DE.990-1 Forsvarsakademiets forskningsstrategi b. Vejledning vedrørende FAK eksterne digitale magasin, bilag 2 til FAKDIR 340-1

Læs mere

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat

Jette Hyldegård Det gode navigationsapparat DET GODE I Jette Hyldegård Lektor, ph.d. på Danmarks Biblioteksskole med undervisning og forskning inden for området Informatlonsinteraktion og informationsarkitektur. www.db.dk/jh Navigotionsapparatet

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Business Source Premier EBSCO

Business Source Premier EBSCO Få viden til at vælge VIA University College Dato: 8. juni 2015 Ref.: Robin Milner Business Source Premier EBSCO Indhold Om Business Source Premier Søgning Advanced Search Basic Search Thesaurus Søgehistorie

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Jeg introducerer metoderne og kilderne i den rækkefølge, de kan være logiske at anvende.

Jeg introducerer metoderne og kilderne i den rækkefølge, de kan være logiske at anvende. Litteratursøgning for diplomstuderende, der skriver afgangsopgave Februar 2010. UCC, Center for undervisningsmidler, Lise Alsted Henrichsen, lahe@ucc.dk Kursets mål Målet med dette kursus er at give dig

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 8 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1

Læs mere