Automatisk medicindosering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Automatisk medicindosering"

Transkript

1 Medicinsk teknologivurdering Automatisk medicindosering ved Århus Universitetshospital

2 MEDICINSK TEKNOLOGIVURDERING AUTOMATISK MEDICINDOSERING VED ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

3 0. FORORD 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER 1.1. Sammenfatning 1.2. Forhold man bør forholde sig til, inden der tages beslutning om indførelse af automatisk medicindosering 1.3. Anbefalinger 2. INTRODUKTION 2.1. Indledning 2.2. Formål og problemformulering 2.3. MTV-begrebet 2.4. Projektorganisation 2.5. Projektforløb 3. BAGGRUND 3.1. Medicindoseringssystemer 3.2. Gennemgang af foreliggende litteratur 4. TEKNOLOGI 4.1. Oversigt over kommercielt tilgængeligt automatisk medicindoseringsudstyr 4.2. Arbejdsoperationer og automatisk medicindoseringsudstyr 4.3. Automatisk medicindoseringsudstyr og den elektroniske patientjournal 4.4. Kravsspecifikation 4.5. Modeller til medicindoseringsystemer på ÅUH 4.6. Sammenfatning og konklusion 5. ORGANISATION 5.1. Indledning 5.2. Antal afdelinger, afsnit, senge og omsætning på ÅUH 5.3. Medicinforbruget på ÅUH fordelt på lægemiddelformer og antal doser 5.4. Nuværende arbejdsoperationer 5.5. Fremtidige arbejdsoperationer 5.6. Lovgivning 5.7. Involverede afdelinger og samarbejdspartnere 5.8. Nødberedskab ved nedbrud 5.9. Uddannelse og træning Sammenfatning og konklusion Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

4 6. PATIENT 6.1. Kvalitet i medicinering af patienten 6.2. Selvadministrering af unitdose 6.3. Patientens tryghed ved automatisk medicindosering 6.4. Udskrivning af patienter - medicin i unitdose til få dages forbrug 6.5. Sammenfatning 7. ØKONOMI 7.1. Indledning 7.2. Samfundsøkonomiske overvejelser 7.3. Driftsøkonomi 7.4. Sammenfatning og konklusion 8. FORSLAG TIL IMPLEMENTERING OG DRIFT 8.1. Forslag til implementering og drift Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

5 BILAG 1. Litteratursøgningsprotokol 2. Automatisk medicindoseringsudstyr 3. Spørgeskema anvendt ved kortlægning af nuværende arbejdsprocesser 4. Indhøstet information om nuværende arbejdsprocesser m.m. 5. Ressourceforbrug til nuværende og fremtidige arbejdsoperationer på apoteket 6. Reduktion af medicinlagre 7. Kassation af medicin 8. Korrespondence med Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen 9. Transport Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

6 ORDLISTE AAS Administration Automatisk medicindosering BPH Centralt system Chip Compliance Decentralt system Dispensering Distribution Dosisdispensering DRG Århus Amtssygehus. Udlevering af medicin til patienten. Anvendelse af elektronisk udstyr som computere og robotter til udførelse af arbejdsoperationer ved lægemiddelbehandling. Børne Psykiatrisk Hospital. Størsteparten af medicinlageret er på apoteket, hvorfra det centralt pakkes i unitdose og leveres til de kliniske afsnit. Lille skive, som indeholder edb-data. Patientens efterlevelse af lægens ordination. Et stort lager af medicin er på de kliniske afsnit i medicinskabe. Fremtagning og ophældning af medicin. Levering af medicin fra apotek til klinisk afsnit. På apotek eller sygehusapotek påfyldes et lægemiddel en doseringsbeholder eller pose, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Diagnose relaterede grupper. Elektronisk Medicinskab En medicinautomat som består af et computerstyret skab med skuffer opdelt i rum til forskellige lægemidler. Adgang til disse sker ved at sygeplejersken indtaster password, hvorefter hun vælger patientens data og dernæst medicinordinationen i et computerprogram, som kommunikerer direkte med en elektronisk patientjournal. Til slut fremtages patientens medicin fra skabet. Alle transaktioner dokumenteres elektronisk. EPJ GMP Interaktion Elektronisk Patientjournal. Good Manufacturing Practise = God Lægemiddel Fremstilling. To lægemidler indgivet samtidigt påvirker hinandens virkning. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

7 Kanister Kassette Kombineret system Krydskontaminering En speciel udformet beholder påfyldes et lægemiddel, f.eks. tabletter fra lægemiddelfabrikantens originalbeholder. Kanisteren anbringes derefter i en unitdose pakke-robot. En plastikæske opdelt i flere rum og fyldt med patientens medicin til hvert sit tidspunkt for medicingivning f.eks. morgen, middag, aften og nat. Kassettens endestykke er forsynet med en etiket indeholdende patientens navn og cpr-nummer, afsnitsbetegnelse og sygehusnavn. Patientens faste medicin pakkes og leveres i form af unitdose centralt fra apoteket til det kliniske afsnit, mens akutmedicin og p.n. medicin er tilgængeligt i et medicinskab på det kliniske afsnit. Ét præparat forurener et andet præparat med støv indeholdende lægemiddel. Medicindoseringssystem Et system til at udføre og dokumentere arbejdsoperationer vedrørende distribution, dispensering og administration af medicin. Medicinkardex Medicinskema MH PH Medicinkort hvor sygeplejersken har overført lægens ordination fra journalen. Bruges ved ophældning af medicin. Fælles skema, hvori lægen anfører og signerer for hver enkelt ordination og sygeplejersken signerer for hver enkelt indgivet dosis medicin. Marselisborg Hospital. Psykiatrisk Hospital. p.n. Pro necessitate = ved behov. SKS Unitdose Unitdose drug distribution system ÅKH ÅUH Skejby Sygehus. En enkelt dosis af medicin f.eks. én tablet pakket i en lille plastikpose påtrykt lægemidlets navn m.v. og forsynet med stregkode. Et distributionssystem, hvor medicinen leveres i form af unitdose fra apotek til kliniske afsnit. Århus Kommunehospital. Århus Universitetshospital. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

8 0. FORORD Sygehusledelserne i Århus Universitetshospital besluttede i foråret 1999 at sætte en medicinsk teknologivurdering (MTV) af automatisk medicindosering i gang. Baggrunden var et behov for at undersøge, om brug af automatisk medicindosering kan begrænse medicineringsfejl og hermed øge kvaliteten i medicinhåndteringen. Undersøgelsen skulle samtidig belyse, om der kan opnås en enklere logistik og hvilke økonomiske aspekter, der vil være ved en sådan omlægning. MTV-rapporten er udarbejdet af en tværfaglig projektgruppe bestående af læger, sygeplejersker, økonomer, farmakonomer og farmaceuter fra sygehusene i Århus Universitetshospital. MTV-rapporten henvender sig primært til beslutningstagere i relation til at indføre automatisk medicindosering; men herudover henvender rapporten sig også til fagpersoner, der kan hente inspiration til vurdering af egne forhold ved medicinhåndtering. Læsevejledning: Rapporten er bygget op, så den begynder med en sammenfatning og anbefaling, hvor man kan skabe sig et hurtigt overblik over indholdet. De fire hovedkapitler Teknologi, Organisation, Patient og Økonomi indeholder en detaljeret sammenfatning og konklusion, og i det afsluttende kapitel stilles et forslag til implementering og drift. Århus Universitetshospital, januar 2001 Anne-Mette Nielsen Inger Lise Vad Anne Thomassen Jørn Koch Chefsygeplejerske Chefsygeplejerske Cheflæge Sygehusdirektør Skejby Sygehus Psykiatrisk Hospital Århus Amtssygehus Århus Kommunehospital Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

9 1. SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER 1.1. Sammenfatning I de seneste år har der været stigende fokus på medicineringsfejl. En række undersøgelser har dokumenteret, at sygehusenes rutiner for ordination og medicingivning ofte giver anledning til fejl. Mange af fejlene skyldes skrivefejl og fejl ved overførsel af oplysninger mellem de forskellige dokumenter. Danske undersøgelser viser uoverensstemmelse mellem journal og medicinkardex i op mod 60 til 70% af overførslerne. I knap halvdelen af dem var forskellene betydende og kunne få kliniske konsekvenser for patienten. Ved at indføre den elektroniske patientjournal kan fejl, der skyldes overførsel af oplysninger mellem forskellige papirsystemer umiddelbart fjernes. Den elektroniske patientjournal kan udbygges med systemer, der giver alarmer, når doseringerne falder udenfor fastlagte standarder, og når der kan opstå problemer ved at give to eller flere præparater på samme tid. Fejl, der opstår i de tilfælde hvor der hældes et forkert præparat op, eller hvor lægemidlet udleveres til den forkerte patient, fjernes ikke ved anvendelse af den elektroniske patientjournal. Udenlandske studier har anført at omkring 30% af fejlene sker i disse led. Ved at indføre medicin pakket i enkeltdoser med stregkoder kan risikoen reduceres til et par procent. Denne medicinske teknologivurdering har afdækket, at det kan lade sig gøre at etablere et sammenhængende system mellem den elektroniske patientjournal og udstyr til automatisk dosering af lægemidler, der kvalitetssikrer alle led i kæden fra medicinen ordineres, til den indtages af patienten. Princippet er, at medicinmodulet i den elektroniske patientjournal kobles sammen med udstyr til automatisk pakning af medicin. Hver dosis medicin anbringes i en pose forsynet med lægemiddelnavn og entydig stregkode. Patienternes fast ordinerede medicin pakkes automatisk i patientkassetter på apoteket. Oplysninger på de enkelte poser og ordinationer kædes sammen med patientdata helt ude ved patienten ved hjælp af stregkodelæser. På de enkelte afsnit placeres et lille lager af dosispakket medicin til medicinering i ikke planlagte situationer. Ved udlevering vil der også her ske en registrering af data på medicin og patient. Herved opnår man C sikkerhed for at patienten medicineres med de præparater der er ordineret, og der udarbejdes fuld dokumention for hvilke præparater patienten er medicineret med. C C automatisk beregning af pris for den medicinske behandling. automatisk lagerstyring af både apotekets og de kliniske afdelingers lagre. Det sparer ressourcer til opfyldning og giver større sikkerhed for, at nødvendige præparater er tilstede på afdelingerne, samt at lagrenes størrelser kan begrænses. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

10 C mulighed for databehandling af dosis-virkningssammenhænge med henblik på at kunne optimere doseringen af de enkelte præparater. Teknologi Rapporten beskriver de forskellige muligheder for valg af teknologi. Det, der karakteriserer de fleste eksisterende løsninger er, at de løser enkeltstående problemer, at mange arbejdsoperationer er manuelle, og der skal udføres kontrol af pakning af de fyldte patientkassetter. På Århus Universitetshospital skal der dagligt pakkes enkeltdoser fordelt til 1700 patienter. Det vil ikke være realistisk at foretage pakningen centralt, med mindre der anvendes en høj grad af automatisering. Kravene til udstyr, der automatisk pakker medicin i enkeltdoser og fylder disse i patientkassetter, kan kun tilnærmelsesvis opfyldes, og kun af et enkelt firma på verdensplan. Til opbevaring af medicin på de kliniske afsnit findes der flere løsninger i form af elektroniske medicinskabe. Det, der karakteriserer dem er, at de enkelte doser skal være ompakket i unitdose centralt fra, at de er meget udgiftstunge, og at de ikke alene giver den afsluttende sikkerhed for korrekt medicinering. Fordelen ved anvendelse af de elektroniske skabe er den automatiske lagerstyring, og at et eventuelt svind kan kontrolleres. Der er i rapporten opstillet forskellige løsningsmodeller for kombination af udstyr og dermed også forskellige måder at organisere arbejdsopgaverne på. Det grundlæggende princip er, at hver enkelt dosis skal forsynes med en entydig stregkode til aflæsning ved medicinering af patienten. Da det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at få dennne pakningsform leveret fra medicinalindustrien, skal pakning af unitdose foregå på apoteket. Det betyder, at der skal investeres i udstyr til ompakning af al medicin i unitdose. Derudover er der behov for udstyr, der via online ordinationer automatisk kan pakke medicinen i patientkassetter eller alternativt kan pakke medicin til opfyldning af de enkelte afsnits medicinskabe. Automatisk medicindoseringsudstyr kan ikke anvendes til pakning af individuelt tilberedt medicin som cytostatikablandinger, samt medicin til særlige patientgrupper som faktorpræparater, dialysevæsker og betainterferon. Rapportens vurderinger tager udgangspunkt i fire modeller for kombination af udstyr og dermed valg af struktur for medicinhåndtering. Alle fire modeller forudsætter, at medicinen er pakket i unitdose på apoteket, og alle doser skal aflæses med stregkodelæser ved patienten. Der tages i rapporten udgangspunkt i, at der placeres automatisk medicindoseringsudstyr på apoteksenheder på Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus. Det vil dels tilgodese behovet for hurtig levering, og de tre enheder vil fungere som backup for hverandre i tilfælde af driftstop. Kapacitetsmæssigt er der ligeledes behov for, at der investeres i tre anlæg. Marselisborg Hospital og Psykiatrisk Hospital forsynes fra de øvrige sygehuse. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

11 Model 1 Den fast ordinerede medicin leveres pakket i patientkasetter fra apoteket. Resten - ca. 20 % - leveres til traditionelle medicinskabe på de kliniske afsnit. Model 2 Den fast ordinerede medicin leveres pakket i patientkassetter fra apoteket. Resten - ca. 20% - leveres til elektroniske medicinskabe på de kliniske afdelinger. Det elektroniske medicinskab er fælles for flere afsnit. Model 3 Al medicin leveres til de kliniske afsnits traditionelle medicinskabe, hvorfra alle doser fremtages manuelt. Model 4 Al medicin leveres til de kliniske afsnits elektroniske medicinskabe, hvorfra doserne kan fremtages styret af online adgang til ordinationerne. Organisation Indførelse af automatisk medicindosering vil uanset hvilken af de fire modeller, der vælges, resultere i en ændret organisation og samtidig i, at der skal flyttes opgaver mellem faggrupper. På apoteket vil indførelse af automatisk medicindosering medføre radikale forandringer. Årligt ekspederes i dag 1.2 mill. pakninger. Efter en eventuel omlægning skal der ekspederes 8.1 mill. doser, og ekspeditionstiden bliver kritisk i forhold til medicineringstidspunkterne, hvilket nu kun er gældende i meget begrænset omfang. Pakning af alle doser i unitdose, som er en helt ny procedure, skal foregå på apoteket, og selv om der tilstæbes stor grad af automatisering, skal der anvendes en del ressourcer til opgaven. Apotekets åbningstid skal udvides, hvis løsningen, hvor apoteket skal pakke medicin i patientkassetter, vælges. Opgørelser viser, at ændringer i ordinationer sker med en hyppighed, der betyder, at det vil være mest hensigtsmæssigt kun at pakke patientkassetter til et halvt døgn pr. gang. Pakke- og udkørselstidspunkterne skal således tilpasses behovet. På apoteket vil omlægningen betyde et øget personalebehov dels som følge af de kvalitetsforbedrende procedurer, der skal udføres, og dels fordi opgaver flyttes til apoteket. Medicineringsprocedurerne vil blive meget afhængige af, at teknologien fungerer. Det er derfor meget vigtigt, at der opbygges tilstrækkelig kapacitet, og at der er procedurer for, hvordan medicinhåndteringen skal foregå ved driftstop. På apoteket forventes hovedparten af opgaverne at kunne løses af de nuværende faggrupper, apoteksmedhjælpere, farmakonomer og farmaceuter. Den udvidede anvendelse af teknologi vil stille krav til yderligere specialisering af de nuværende faggrupper; men der vil også blive behov for ansættelse af personale med specialviden. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

12 På de kliniske afdelinger er der foretaget et skøn over hvor stort et tidsforbrug, der anvendes til de enkelte procedurer, der vedrører medicinering. Nogle procedurer vil falde bort, og det vil være muligt at opnå et rationale med automatisk lagerstyring, og ved at apoteket overtager styring af medicinskabene. Anvendelse af automatisk medicindosering vil ske i forlængelse af ibrugtagning af den elektroniske patientjournal, og en del af ændringerne i arbejdsgangene vil være forbundet med denne ændring. Det er meget vanskeligt at vurdere, hvor store de tidsmæssige gevinster vil være ved den samlede omlægning. Vi ved til gengæld, at der skal indføres en ny og kvalitetssikringsmæssigt set vigtig procedure, nemlig stregkodeaflæsningen, hvor hver enkelt dosis sammenholdes med patientidentifikation og faktisk ordination. Samlet er det vurderet, at apotekets personalebehov øges med 16 fuldtidstillinger til dækning af tid til stregkodemærkning, pakning af unitdose, pasning af afsnittenes medicinskabe og udvidelse af åbningstid. På de kliniske afdelinger vurderes det samlede personalebehov ved Model 1 og 2 at blive reduceret med 18,1 fuldtidstillinger til medicinophældning og 8,6 fuldtidsstillinger til medicinskabsadministration fordelt på 162 afsnit. Dette personalebehov er afdækket via en spørgeskemaundersøgelse på de kliniske afdelinger, og der skal tages forbehold for besvarelserne, da det er vanskeligt at adskille de enkelte arbejdsprocedurer og anslå tidsforbruget til dem. Det fremgår således, at indførelse af automatisk medicindosering vil betyde, at der flyttes opgaver fra sygeplejersker til andre faggrupper, der overvejende vil være apoteksuddannet personale. Apoteksområdet har i modsætning til sygeplejerskeområdet ikke registreret rekrutteringsproblemer. Det må formodes, at nye meget teknisk betonede job vil kunne tiltrække en kreds af ansøgere, som vi ikke beskæftiger på sygehusene idag. Det har været en af projektets opgaver at vurdere, om automatisk medicindosering kunne foregå inden for den eksisterende lovgivnings rammer, og Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen har været hørt. Det er vurderingen, at gældende lovgivning kan bruges. Afklaring af spørgsmål om ansvars- og kompetenceforhold ved ordination og medicinudlevering behandles af EPJ projektet, og der henvises til dette arbejde. Patient Denne rapport peger på, at automatisk medicindosering har en betydelig forbedrende effekt på medicineringssikkerheden, hvilket er det væsenligste aspekt for patienten. Udlevering af medicin i unitdose øger samtidig betingelserne for, at patienterne selv kan administrere deres medicin. Det giver både et rationale og en mulighed for, at patienterne bliver fortrolige med de enkelte præparaters navn og udseende. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

13 Ved udskrivning af patienterne kan der fortsat gives medicin med til få dages forbrug, for eksempel til at afslutte en antibiotikabehandling. Det vil medvirke til en bedre compliance. Samtidig vil det blive oplevet som en god service. Økonomi Et vigtigt element i projektet har været undersøgelsen af, om der ved omlægning af arbejdsgange og brug af teknologi kunne opnås en forbedret logistik, der kunne give besparelser på investerings- og driftssiden. Projektet har vist, at ved at skabe en sammenhæng mellem lagrene på apoteket og de kliniske afsnit kan der opnås store reduktioner i lagrene. En betydelig faktor er også, at afsnittene ikke skal opbevare tabletglas med op mod hundrede tabletter i hvert glas; men medicinen pakkes i unitdose, og der skal kun opbevares medicin til få dages forbrug på afsnittene. Besparelser på driftsiden fremkommer som følge af bedre overvågning af udløb, bedre styring af det totale lager og det forhold, at enkeltdoser er pakket i unitdose, der kan genbruges, hvis emballagen ikke er brudt. I dag gælder det, at en tablet, der er ophældt og ikke bliver anvendt, skal kasseres. Afhængig af hvilken model, der vælges, kan svind fra lagrene reduceres i forskellig grad. Besparelserne eller merforbruget af personalet indgår ligeledes i beregning af de løbende driftsomkostninger. Der må forventes en betydelig besparelse på medicinforbruget som følge af, at der skabes et sammenhængende system mellem den elektroniske patientjournal og medicindosering. Der skal i langt højere grad end i dag arbejdes med afdelingsstandarder, der alt andet lige vil virke begrænsende på bredden af afdelingernes behandlingsregime. Hvis et afsnit modtager patienter, der er i behandling med præparater, der ikke indgår i afdelingens standarder, skal afdelingerne have udarbejdet procedurer for hvornår, der kan foretages præparatskift. Sjældent anvendte præparater vil kunne fremskaffes i præcis det antal, der er brug for. Investeringerne i teknologi forventes at være udgiftstunge. Som det fremgår af nedenstående skema, er der store forskelle i investeringsbehovene til de enkelte modeller, og forskellene opvejes ikke af rationaler på driftsiden. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

14 Skema 1.1 Engangsudgifter i mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Anskaffelse af teknologi Besparelser på lagre Netto Svarende til årlig leasing i 6 år Skema 1.2 Driftudgifter i mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Årlig leasing Personale apoteket, incl. transport og rengøring af udstyr Personale kliniske afdelinger øgning* Teknisk service Emballage Reduceret spild/kassation Reduceret medicinforbrug Besparelse(-)/merudgift(+) *Fremtagning af medicin i elektroniske medicinskabe. Størrelsesorden ukendt. Det fremgår af skemaet, at der er mulighed for at opnå en årlig besparelse på 4.4 mill. kr. pr. år ved at indføre automatisk medicindosering, hvis Model 1 vælges. Det forudsætter, at der realiseres en besparelse på 26,7 sygeplejerskestillinger fordelt på 162 afsnit. Vælger man ikke den mulighed, betyder det, at anskaffelse og drift af medicindoseringsudstyr kan foregå for en merudgift på 2.3 mill. kr. pr. år Forhold man bør forholde sig til, inden der tages beslutning om indførelse af automatisk medicindosering Teknologi Krydskontaminering er et problem ved alle unitdose-pakkemaskiner på markedet. Det vil evt. være nødvendigt at indgå i et udviklingsarbejde med leverandøren. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

15 Integrationsopgaven mellem EPJ, apotekets edb-system og automatisk medicindoseringsudstyr er ikke beskrevet i MTV-rapporten, da integtrationsmodulet i EPJ endnu ikke er færdigudviklet. Validering af automatisk medicindoseringsudstyr herunder kommunikation med EPJ og apotekets edb-system er en kompleks opgave, som skal løses tværfagligt af apoteket, tekniske afdelinger, medicoteknisk afdeling, IT-afdelingerer og de kliniske afdelinger. Organisation Der skal nedsættes en til flere tværfaglige projektgrupper til løsning af opgaven ved anskaffelse og udførelse af pilotprojekter. Der skal oprettes en funktion for uddannelse og træning af personale både på apoteket og på de kliniske afdelinger. Indførelse af automatisk medicindosering er en stor forandringsproces både på apoteket og på de kliniske afdelinger. En del af personalet vil sandsynligvis udvise usikkerhed. Dette skal imødegås ved en vel tilrettelagt implementeringsfase, hvori indgår information, uddannelse og træning i nye opgaver. Patient Ved at indføre automatisk medicindosering bliver det muligt at beregne prisen eksakt på den medicin, der sendes med patienten hjem til få dages forbrug. Det giver mulighed for at revurdere, hvordan udgiften til denne medicin skal finansieres. Økonomi Der skal afsættes ressourcer til frikøb af deltagere i tværfaglige pilotprojekter. Udgifter til udvikling af udstyr og software til integration med EPJ og apotekets edb-system er ukendt. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

16 1.3. Anbefalinger Rapporten viser, at det er muligt at skabe et sammenhængende system mellem den elektroniske patientjournal og automatisk medicindoseringsudstyr, hvor alle typer af årsager til fejlmedicineringer kan reduceres betydeligt. Omlægninger af arbejdsgange og flytning af opgaver mellem faggrupper kombineret med anvendelse af automatisk medicindosering kan give så store rationaler, at omlægningen også bliver økonomisk attraktiv. Det anbefales at indføre automatisk medicindosering på Århus Universitetshospital efter Model 1. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

17 2. INTRODUKTION 2.1. Indledning I de senere år er der offentliggjort flere undersøgelser, der dokumenterer en høj frekvens af mediceringsfejl. Fejlene kan opstå i mange led fra medicinen bliver ordineret af lægen til den indtages af patienten. I erkendelse af det, har Århus Amt besluttet at indføre den elektroniske patientjournal med tilhørende medicinmodul. Systemerne er under udvikling og forventes at kunne tages i brug om få år. Den elektroniske patientjournal kan fjerne de fejl, der opstår ved overførsel af informationer fra nuværende patientjournal til medicinkardex og medicinkort. Der kan samtidig indbygges afdelingsspecifikke standarder med alarmer, der viser når ordinationerne falder udenfor standarderne. I den elektroniske patientjournal vil der ligeledes blive indbygget alarmer, der viser, når der er risiko for interaktioner. Fejl, der opstår i tilfælde af, at der ophældes et forkert præparat eller at lægemidlet udleveres til den forkerte patient fjernes ikke ved at indføre den elektroniske patientjournal. Det er derfor nærliggende, dels at undersøge hvor stor en del af fejlene, der skyldes disse procedurer og dels at undersøge, om der kan etableres et sammenhængende system, der kan eliminere disse fejltyper. Der findes udstyr til automatisk pakning af medicin i poser, og hvor den enkelte dosis ved hjælp af stregkode kan spores helt frem til patienten Formål og problemformulering Formålet med dette projekt er, at gennemføre en medicinsk teknologivurdering af den sammenhæng der kan etableres mellem elektronisk patientjournal og udstyr til automatisk dosering af lægemidler. Forventningerne er, at alle led i kæden fra ordination, kommunikation, dosering og udlevering af medicin til patienterne kan kvalitetssikres ved etablering af sammenhængende teknologi. Det antages samtidig, at arbejdsgange kan gøres enklere, faglige ressourcer udnyttes bedre, og at der vil være økonomiske forbedringer ved en enklere logistik. Undersøgelsen skal anvendes som beslutningsgrundlag for sygehusledelserne i Århus Universitetshospital samt for respektive politiske udvalg i Århus Amt, forud for en eventuel anskaffelse af automatisk medicindoseringsudstyr. Undersøgelsen gennemføres efter de principper, der er gældende for Medicinsk Teknologi Vurdering med vægt på følgende områder: Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

18 Teknologi C Automatisk medicindoseringsudstyr - markedsafdækning og vurdering af styrker og svagheder ved de enkelte fabrikater. C Vurdering af hvilke krav, der skal stilles til udstyr til automatisk medicindosering. Organisation C Konsekvenser for arbejdsopgaverne og opgavedelingen mellem de klinisk afdelinger og apoteket herunder flytning af opgaver mellem faggrupper. C Beskrivelse af den fremtidige logistik, forsyningssikkerhed og vurdering af rationaler. C Vurdering af påvirkningerne på arbejdsmiljøet. C Relationer til øvrige afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. C Vurdering af behovet for uddannelse og træning. Patient C C C C Vurdering af sikkerheden ved medicineringen. Vurdering af mulighederne for selvadministrering af medicin. Påvirkning af patientens tryghed ved medicinering. Vurdering af mulighederne for at medgive patienterne medicin til få dages forbrug. Økonomi C Beregning af investeringsbehov ved henholdvis leasing og køb. C Kalkulering af driftomkostninger herunder vurdering af ændringer i personaleforbrug. C Undersøgelse af besparelsemuligheder på medicinlagre, på medicinforbrug samt ved ændringer i kassation og svind. C Vurdering af samfundsøkonomiske aspekter MTV-begrebet Medicinsk teknologi er procedurer og metoder til undersøgelse, behandling, pleje, rehabilitering og forebyggelse inklusiv apparatur og lægemidler. En medicinsk teknologivurdering (MTV) er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. MTV omfatter analyse og vurdering af de konsekvenser indførelse af en given medicinsk teknologi vil få for teknologien, patienten, organisationen og økonomien. Når analysen indenfor de fire hovedområder er færdig foretages en sammenfatning af delresultaterne indeholdende konklusioner og evt. anbefalinger. Målet med en MTV er at fremskaffe viden til beslutningstagning, og da problemstillingen ofte kan være kompleks, er det vigtigt at MTV gennemføres i et tværfagligt forum(1). Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

19 2.4. Projektorganisation I erkendelse af, at der skal tilgodeses meget forskellige behov i forbindelse med tilrettelæggelse af medicineringsprocedurer, er der valgt en bredt sammensat projektorganisation. Projektet er forankret i sygehusledelserne fra de fire sygehuse i Århus Universitetshospital. I projektets styregruppe er alle sygehusledelserne repræsenteret med hver et medlem. Projektlederen er medlem af både styre- og projektgruppe. Styregruppens medlemmer: Cheflæge Anne Thomassen, Århus Amtssygehus Chefsygeplejerske Anne-Mette Nielsen, Skejby Sygehus Sygehusdirektør Jørn Koch, Århus Kommunehospital Chefsygeplejerske Inger Lise Vad, Psykiatrisk Hospital Sygehusapoteker Henny Jørgensen, Apoteket, Århus Universitetshospital Projektleder: Farmaceut Karen Marie Østergaard, Apoteket, Århus Universitetshospital MTV-projektgruppe: Århus Amtssygehus: Oversygeplejerske Inge Pia Christensen, Medicinsk hæmatologisk afdeling Afdelingslæge Jørgen Schøler Kristensen, Medicinsk hæmatologisk afdeling Fuldmægtig Marianne Rasmussen / Fuldmægtig Ulla Vig Hansen Skejby Sygehus: Sygeplejerske Tove Helleskov, Hjertemedicinsk afdeling B3 Overlæge Paul Fjeldborg, Intensiv afdeling Økonomichef Ole Ledet-Pedersen Århus Kommunehospital: Afd. sygeplejerske Kirsten Buus, Geriatrisk afdeling C1 Afd. sygeplejerske Jan Husted, Medicinsk afdeling M2 1. res. læge Hans Rahr, Kirurgisk afdeling L Økonomichef Søren Dørup Psykiatrisk Hospital: Afd. sygeplejerske Gitte Rahbek afdeling 28 Konst. overlæge Jesper Krusell, Retspsykiatrisk afdeling Fuldmægtig Hans Christian Mikkelsen, Administrationen Århus Universitetshospital: Farmakonom Inge Svane, Apoteket Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

20 Øvrige deltagere: Læge Birgitte Brock, Farmakologisk Institut, Århus Universitet har udarbejdet litteratursøgningsprotokol og udført litteratursøgning. Farmaceut Anne Marie Schmidt, Apoteket, Århus Universitetshospital har skrevet litteraturrapport. MTV- konsulenterne Mette Kjølby og Jeppe Steen Jensen, MTV-enheden, Århus Universitets Hospital har været konsulenter på projektet. Maskinmester Niels Aller, Teknisk afdeling, Skejby Sygehus og Afdelingschef Lars Kaysen, Medico-Teknisk afdeling, Skejby Sygehus har bidraget til udarbejdelse af kravsspecifikation. Sygeplejerske Elisabeth Elkjær, Medicinsk afdeling M, Århus Kommunehospital har deltaget som tolk i studierejse til Italien Projektforløb Sygehusledelserne i Århus Universitetshospital besluttede i foråret 1999, at projektet skulle søge økonomiske midler hos Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Projektansøgningen blev udarbejdet af Projektlederen og Styregruppen med konsulentbistand fra MTVkonsulenterne, MTV-enheden, Århus Universitetshospital. Ansøgningen fik desværre afslag, hvilket dog ikke fik konsekvenser for gennemførelsen af projektet. Projektopstart fandt sted på et fælles Projekt- og Styregruppemøde i maj På baggrund af projektansøgningen udarbejdede projektgruppen en række delopgaver. Til løsning af de enkelte delopgaver blev nedsat arbejdsgrupper med repræsentanter fra projektgruppen. Alle arbejdsgrupper fik udpeget en gruppeleder, som var ansvarlig for udarbejdelse af en delrapport. Som led i projektarbejdet er der foretaget en litteratursøgning om fejlmedicinering af patienter indlagt på hospital. En spørgeskemaundersøgelse er gennemført blandt hovedparten af de kliniske afdelinger på Århus Universitetshospital for at belyse nuværende arbejdsgange ved medicinhåndtering og tidsforbruget til disse. Projekt- og styregruppen har været på to studieture for at se anvendelsen af to forskellige automatiske medicindoseringssystemer i praksis. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

21 Sammenfatningen af de enkelte delafsnit i MTV-rapporten er udført i en redaktionsgruppe bestående af: Hans Rahr, Søren Dørup, Kirsten Buus, Gitte Rahbek, Henny Jørgensen, Anne Marie Schmidt samt Karen Marie Østergaard. Der er i alt afholdt 4 styregruppemøder og 9 projektgruppemøder. Derudover har de enkelte arbejdsgrupper afholdt møder. Projektet er afsluttet December Referencer: 1) Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering. Medicinsk Teknologivurdering. Hvorfor? Hvad? Hvornår? Hvordan?. Sundhedsstyrelsen. København; Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

22 3. BAGGRUND 3.1. Medicindoseringssystemer Et medicindoseringssystem kan defineres som et system der udfører og dokumenterer arbejdsoperationer vedrørende distribution (levering fra apotek til afdeling), dispensering (fremtagning og ophældning) og administration (udlevering til patient) af medicin. Det nuværende system på Århus Universitetshospital består således af en række delelementer. På apoteket er der placeret et centralt lager, hvorfra medicin flere gange om ugen leveres i lægemiddelindustriens originalpakninger f.eks. glas med 100 tabletter til de kliniske afsnits medicinskabe. Disse fungerer som decentrale depoter, hvorfra sygeplejepersonale fremtager, ophælder og udleverer medicinen til patienterne. Apoteket anvender EDB til ekspedition og lagerstyring. På de kliniske afsnit foregår al håndtering af medicinen manuelt, og al dokumentation sker på papir, idet læger og sygeplejepersonale noterer og signerer ordinationer og respektive udleveringer af medicin i journal og medicinkardex, evt. på et fælles medicinskema. Lagerstyring af medicinskabets indhold er ligeledes manuel og forestås af plejepersonalet. Dette traditionelle system er et typisk eksempel på et decentralt system, hvor et stort lager af medicin befinder sig på afsnittene. Modsætningen hertil er et centralt system, hvor hele medicinlageret er samlet på apoteket. Sygeplejerskens opgave med fremtagning og ophældning af medicin på det kliniske afsnit erstattes af apotekets pakning af medicin i unitdose og anbringelse af disse i kassetter til den enkelte patient til ½ - 1 døgns forbrug. De fyldte kassetter leveres en til flere gange i døgnet fra apoteket til sengeafsnittene, hvor sygeplejepersonalet forestår udlevering af unitdose til patienterne. Kombinerede systemer opstår når patientens faste medicin leveres i form af unitdose centralt fra apoteket, mens akutmedicin og p.n. medicin er tilgængelig på selve afsnittet i form af unitdose eller i originalpakninger. Større eller mindre dele af et medicindoseringssystem kan automatiseres ved hjælp af elektronisk udstyr som computere og robotter, og dette udstyr betegnes automatisk medicindoseringsudstyr. Udstyret kan være standalone og udføre en enkelt arbejdsoperation, f.eks. pakning af tabletter i unitdose, eller det kan være en del af et integreret system, hvor dispensering, distribution og administration styres af fælles software. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

23 En oversigt over de vigtigste automatisérbare arbejdsoperationer i et medicindoseringssystem er vist herunder Figur 1.1 Ordination Kanister 1 Medicinmodul 2 3 Pakning (Unitdose) Robot Lager 5 Medicinskab 4 6 = elektronisk information = medicin Pakning (Kassetter) Patient â ➀ Ordination, journalføring og dokumentation af medicinering Disse processer forventes at indgå i den elektroniske patientjournals medicinmodul, som ikke er omfattet af denne MTV. ➁ Automatisk pakning af unitdose fra kanister Medicin leveres fra lægemiddelindustrien i originalpakningerne, f.eks. tabletglas, og tabletterne herfra hældes i større opbevaringsbeholdere (kanister), som dernæst anbringes i udstyr, der kan pakke tabletterne enkeltvis i små plastposer. Disse unitdose anbringes til slut af en robot i et automatlager ➂. ➂ og ➃ Centraliseret pakning af unitdose i kassetter til den enkelte patient Der findes flere forskellige automatlagre og robotter, som kan oplagre medicin og pakke unitdose i patientkassetter. Disse lagre er indrettet med software, der varetager lagerstyring og -optimering, herunder overvågning af medicinens holdbarhed m.v. 5 Decentralt lager (medicinskab) på sengeafdelingen Der findes en lang række elektroniske medicinskabe ( medicinautomater ), der kan indeholde medicin opbevaret i originalbeholderen eller omhældt i rum/æsker. Endeligt kan medicinen opbevares i form af unitdose. Medicinen trækkes i automaten efter indtastede ordinationer, og automaten dokumenterer alle transaktioner i relation til patienten og brugeren. Automaterne er indrettet med software, der varetager lagerstyring og -optimering, herunder overvågning af medicinens holdbarhed m.v. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

24 6 Administration af medicin til patienten Denne udføres af sygeplejepersonale, og identitetskontrol samt dokumentation for udlevering af korrekt medicin til rette tid og rette patient kan automatiseres ved hjælp af elektronisk læsning af stregkoder på unitdose og patientarmbånd. De forskellige former for automatisk medicindoseringsudstyr er omtalt i kapitel Gennemgang af foreliggende litteratur Formål Formålet med at gennemføre en systematisk litteraturgennemgang som en del af MTVprojektet er at belyse følgende spørgsmål: 1a. Hvor stort er problemet med medicineringsfejl, der har klinisk betydning for patienter indlagt på hospital? 1b. I hvilke led opstår fejlene fra lægen ordinerer medicinen til patienten indtager medicinen? 2. Kan medicineringsfejl med klinisk betydning for hospitalsindlagte patienter reduceres ved at ændre arbejdsrutiner? 3. Hvilke økonomiske konsekvenser fremkommer af 2)? 4. Hvilke organisatoriske konsekvenser fremkommer af 2)? Gennemgangen giver mulighed for at vurdere de behandlingsmæssige, ressourcemæssige og økonomiske konsekvenser ved at indføre automatisk medicindosering ved Århus Universitetshospital Definition af fejl Cohen 1 definerer fejl som en utilsigtet hændelse eller en hændelse, hvor det tilstræbte udbytte eller resultat ikke opnås. Den danske læge Schousboe 2 definerer en medicineringsfejl som det tilfælde, hvor patienten får anden medicin end den, lægen ønskede. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

25 Figur: 3.1 Klinisk betydning af en fejl Fatal betydning fejlen medfører døden. Livstruende betydning Betydning fejlen giver alvorlige bivirkninger, som kræver behandling med et andet præparat fx en antidot. Indlæggelsestiden bliver forlænget. Patienten kan få varige skader. fejlen betyder, at patienten skal overvåges i større grad, men der er ingen korrigerende behandling. Mindre betydning har ikke klinisk relevans. Bliver måske ikke opdaget. kilde: Tissot Registrering af fejl Problemet med fejl i sundhedsvæsenet er først i de seneste år blevet officielt. Fejl, som har medført dødsfald eller supplerende behandling, har imidlertid betydet, at interessen for at undersøge årsagen til fejl og til at forebygge dem er blevet større. Amerikanerne begyndte allerede for år siden at registrere fejl og at sammenligne én distributionsform med en anden. Fejlene bliver først synlige, når der foregår en registrering af dem og af de handlinger, som førte til, at fejlen blev opdaget, inden den fik konsekvenser. Ved gennemgang af litteraturen varierer mængden af de registrerede fejl meget fra studie til studie. Årsagen er dels måden, hvorpå der registreres og dels hvilke fejl, der registreres. Nogle har gennemført registrering ved at observere medicinhåndteringen i en afgrænset periode. Den direkte observation kan påvirke koncentrationen hos den observerede, som gør sig mere umage, og der er også mulighed for at gribe ind, før en alvorlig fejl bliver begået 1;3;4. Litteraturgennemgangen viser, at der kun findes få arbejder fra Europa, og europæiske hospitaler er langt efter hospitaler i USA, når det drejer sig om at opdage og forebygge medicineringsfejl 5. I Danmark er studierne også sparsomme. Men i de seneste år har læger, sygeplejersker og farmaceuter blotlagt nogle af de trin, hvor fejlene opstår 2;6-9. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

26 Hvor stort er problemet med medicineringsfejl, der har klinisk betydning for patienter indlagt på hospital? Fejl kan give patienten varige skader og længere indlæggelsestid og dermed betyde øgede udgifter for sundhedhedsvæsnet. I flere studier gør forfatterne fejlraten op med og uden fejl, som skyldes forkert tidspunkt. Begrundelsen er, at de ikke opfatter det som en betydningsfuld fejl, at en patient får sin medicin for eksempel 30 minutter før eller efter den planlagte tid. Andre grænser er også brugt. I en dansk undersøgelse har forfatterne 10 vurderet på fejl, der sker i forbindelse med overførsel af data og ophældning af medicin efter medicinkardex. De finder en fejlprocent på 22 %, hvor godt 4 % havde potentiel klinisk betydning. Mange af de registrerede fejl skyldtes synonymskift, og det tilægges ikke klinisk betydning. Problemet er fundet betydeligt større af Senderovitz et al. 8. De registrerede uoverensstemmelser mellem ordinationerne i journal og medicinkardex ved to observationsrækker og fandt henholdsvis 61 og 70 % afvigelser. I omkring 40% af tilfældene var afvigelserne så betydningsfulde, at de kunne få klinisk betydning. Forfatterne gør desuden opmærksom på, at det er et juridisk problem, at en patient får forkert medicin. Ved en gennemgang af journaler og medicinkardex på et andet dansk sygehus viste Schousboe 2, at halvdelen af ordinationerne i medicinkardex var ikke lægeordinerede, og at kun to ud af tre lægelige ordinationer i journalen var entydige. Undersøgelsen afslørede endvidere mange tekniske ukorrektheder, men ingen helbredstruende fejl. Andersens 6 resultat ved gennemgang af 144 journaler er sammenfaldende med disse observationer. Et amerikansk arbejde 11 angiver, at der forekommer fejl i 6,5 % tilfælde af medicinering under indlæggelse. De fleste af dem var af potentiel betydning. Imidlertid blev halvdelen opdaget, før de fik konsekvenser. Classen 12 bekræfter, at medicineringsfejl både skader patienten, men også øger udgiften til behandling. I Canada 13 er der fundet en fejlprocent på 10 %. Fejlene blev ikke klassificeret efter betydning, men forfatteren påpeger, at når antallet af fejl falder, bliver risikoen også mindre for, at en fejl får indflydelse på patientens tilstand. McNally 4 har på et australsk hospital undersøgt effekten af at ændre på et medicineringssystem ved først at registrere, hvor fejlene opstod i det traditionelle system og så ændre der. I det nye system blev medicinen doseret til den enkelte patient til fem dages forbrug. McNally registrerede et fald mellem 7 og 10 %. Den kliniske betydning af fejlene blev ikke vurderet. Det blev til gengæld gjort af Hartwig 3, der fandt, at hovedparten af medicineringsfejlene ikke fik indflydelse på patientens tilstand. Ingen fejl medførte døden eller gav patienten permanent skade. Der var 10 % som havde livstruende betydning, for eksempel var det i flere tilfælde nødvendigt at give en modgift mod for høje morfindoser. Patienten blev påvirket og måtte overvåges ekstra i omkring af 8 % af tilfældene, og resten havde kun mindre eller ingen betydning. Konklusion: Der er kun få studier, som opgør, hvor stor klinisk betydning de erkendte fejl får for indlagte patienter. Til gengæld er der mange undersøgelser også danske, der viser, at Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

27 problemet med medicineringsfejl er så stort, at det er nødvendigt at finde metoder, der kan løse det. Herved kan kvaliteten i behandlingen af patienterne øges I hvilke led opstår fejlene, fra lægen ordinerer medicinen, til patienten indtager medicinen? Den optimale medicinering lever op til de 5 rigtige : C rigtig patient C rigtigt lægemidddel C rigtig dosis C rigtig administrationsmåde C rigtigt tidspunkt Det kan antyde, at ansvaret for en rigtig medicinering kan placeres hos én af de personer, som er involveret i medicineringen. Det er imidlertid vigtigt at huske på, at mange fejl må betegnes som systemfejl, der har baggrund i organisation og procedurer. Medicineringen skal tilrettelægges, så systemet forebygger fejl, og på en måde, så det bliver svært at fejle menneskeligt 1. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

28 Figur: 3.2 Fejltyper Ordinationsfejl upræcis i f.eks. præparatvalg, dosis, mængde, styrke, administrationsvej. Ordinationen svær at læse. Forkert patient en patient får medicin, som er ordineret til en anden. Forkert medicin Forkert styrke patienten får anden medicin end ordineret, f.eks. en forkert dosis eller et andet præparat. patienten får stærkere eller svagere medicin end ordineret. Forkert lægemiddelform patienten får injektion i stedet for tabletter. Forkert administrationsvej patienten får medicinen ind i kroppen på forkert måde, ex: som injektion i stedet for gennem munden eller øjendråber i højre øje i stedet for venstre. Forkert tidspunkt patienten får medicinen på et for tidligt eller sent tidspunkt. Ingen medicin patienten får ikke sin medicin f.eks. fordi han er til undersøgelse eller sygeplejersken glemmer at give den. Ekstra medicin patienten får medicin som ikke er ordineret eller en ekstra dosis Forkert tilberedning medicinen gøres klar til brug på en forkert måde, ex.: brug af et forkert opløsningsmiddel til antibiotika eller en tablet, som skal sluges hel, bliver knust før brug i sonde. kilde: Hartwig 3 Medicinering er en uhyre kompleks proces, der begynder, når lægen ordinerer et præparat til en patient og slutter, når patienten har indtaget medicinen. Mange led og mange mennesker er indblandede, og det giver risiko for fejl. Det er derfor vigtigt, at der etableres procedurer og systemer, som sikrer, at risikoen bliver mindst mulig. Når fejlene er opdagede, skal der være regler for, at de bliver undersøgt: Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

29 C C C hvad gik galt? hvordan gik det galt? hvorfor gik det galt? først da kan der gribes ind for at forebygge, at det sker en anden gang. Mange fejl sker ved overførsel af lægens mundtlige ordination til journal og medicinkardex. Det viser både danske og udenlandske undersøgelser 2;6;8; Det gennemgående træk i mange amerikanske undersøgelser er netop, at en stor del af de registrerede fejl sker, når lægens skriftlige eller mundtlige ordination overføres. I USA er det normal procedure, at en farmaceut skriver lægens ordination på en computer, som er forbundet med apoteket. Det led kan udelades, hvis lægen selv skriver sin ordination på computeren. Det er en praksis, som endnu ikke finder sted i særlig stor udstrækning i USA, selv om projekter viser, at her kan fejlprocenten virkelig sættes ned I søgestrategien til denne litteraturgennemgang er valgt at ekskludere publikationer, som alene omhandler fejl, der viser sig fra medicinordination til apoteket modtager recepten/rekvisitionen. Århus Amt har besluttet, at den elektroniske patientjournal skal være indført på amtets sygehuse inden år Få danske sygehuse har taget den i brug, eller der er taget skridt til at minimere antallet af overførsler for eksempel med et fælles medicinskema for læger og sygeplejersker 6;7;9. Bates 15 anfører nogle nøglepunkter, hvor der kan opstå fejl: C lægens ordination C overførsel af ordinationen C dispensering af lægemidlet C administration af lægemidlet Oversigten på fejltyper i Figur 3.2 viser, at hvert punkt kan medføre flere muligheder for fejl. Hartwig 3 kalder det for breakdown points. Han nævner også etiketproblemer (læsefejl), kommunikationsproblemer, og at medicinen ikke findes i medicinskabet eller på apoteket som fejlmuligheder. Hartwig finder, at næsten halvdelen af de fejl, han registrerer i sit arbejde, skyldes forkert medicin, forkert dosis og forkert administrationsform og kan relateres til de 5 rigtige. Derefter vejer ordinationsfejl tungt, og apoteket er årsag til 13 % af de opdagede fejl. Den hyppigste fejlmulighed er, at patienten ikke får sin medicin, opgiver Long 17, mens forkert dosis er den næsthyppigste og forkert præparat den tredje. Tissot 5 finder, at forkert dosis, forkert tilberedning, fysisk-kemiske uforligeligheder, forkert administrationsmåde og forkert tidspunkt er nogle af fejlmulighederne. Unitdose bliver kun benyttet på få hospitaler i Australien. Her identificerer McNally 4 forkert dosis og utilstrækkelig dokumentation til at være de hyppigste fejlkilder i det traditionelle medicinskab. To observationsrækker viser en samlet fejlprocent mellem 9 og 13 %. For at Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

30 imødegå nogle af fejlene blev et alternativt system taget i brug. Her pakkede apoteket unitdose til den enkelte patient til fem dages forbrug. Fejlprocenten blev reduceret til henholdsvis 1 og 4 %. Konklusion: Fejl opstår i mange led, men det svageste punkt er ordinationen, hvilket også danske studier viser. Administrationsfejl, hvor patienten får forkert eller ingen medicin er den næsthyppigste fejl. Forkert tidspunkt for administration er en almindelig fejl, men den faktor ses der bort fra i mange undersøgelser, fordi den som regel ikke vil have klinisk betydning Kan medicineringsfejl med klinisk betydning for hospitalsindlagte patienter reduceres ved at ændre arbejdsrutiner? Der er store forskelle i medicinforsyning og -håndtering mellem USA, Australien og Europa. I USA får langt de fleste afdelinger medicinen leveret i unitdose, som apoteket har pakket. I Australien og Danmark er det ikke særlig udbredt 4;9;18. I stedet leverer apoteket medicinen i hele pakninger til et medicinskab, og sygeplejersken hælder medicin op og fordeler til patienten. Flere arbejder viser, at ved at registrere, analysere og vurdere fejlene og ved at gennemgå de forskellige trin for medicinadministration er det muligt at udarbejde standarder og programmer for alle led i kæden. Når de er sat i gang og følges, er det muligt at mindske fejlfrekvensen og derved få en bedre kvalitet i medicineringen Arbejdsrutinen ved ordination kan ændres ved, at lægen skriver sin ordination på en computer, hvor der samtidig er beslutningsstøtte fra databaser og interne standarder til at foretage det rigtige valg af præparat. Computeren står direkte i forbindelse med apoteket, og det er muligt at generere en medicinoversigt, som apoteket dels kan levere medicin til afdelingen efter, dels kan sygeplejersken bruge den ved uddeling af medicin, og lægen har en samlet oversigt over patientens medicinering. Den løsning hedder i Danmark Elektronisk PatientJournal (EPJ). Litteraturgennemgangen viser overraskende, at den løsning ikke er særlig udbredt i USA. Her gennemgår en farmaceut ordinationen, og enten taster hun den ind i et edb-system eller også bliver den overført ved håndskrift. I Danmark erkendte Crohn 23 allerede i 1979, at fejl ved overførsler var et problem. Hun foreslog enklere kommunikationssystemer og øget kontrol. Andre danske forfattere 2;7;9;24 finder, at de mange led i processen giver forskelle i optegnelserne og i, hvad patienten egentlig får. Det resulterede i et medicinskema, som var en del af journalen og fælles for læger og sygeplejersker. Skemaet løste ikke alle problemer viser Schousboes 2 arbejde, men de teknisk korrekte ordinationer blev forbedret fra 44 til 91 %. Ved overgang fra det traditionelle medicinskab til unitdose ser O Brodovich 13 et fald fra 10 til 3 % fejl. I tråd med det viser en oversigt, at medicin pakket i unitdose reducerer fejlhyppigheden betydeligt. Afhængig af udgangspunkt og metoder svinger det fra 14 % før og ned til 2 % efter unitdose bliver indført 1. Hynniman 25 har tilbage i 1971 sammenlignet et hospital, som brugte unitdose med fire andre, hvor der var medicinskabe på afdelingerne. Han fandt en signifikant mindre fejlprocent på 4 % sammenlignet med 8 til 20 % på de fire. Graden af klinisk betydning blev ikke vurderet. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

31 Borel 26 sammenligner hyppigheden af fejlmedicinering før og efter, at et elektronisk medicinskab (Medstation Rx) bliver taget i brug. Han finder en reduktion fra 17 til 10 %, men heraf udgør forkert tidspunkt for medicinering den største del. To arbejder fra USA 27;28 beskriver, hvilken indflydelse det automatiske system ATC-212 har på fejlhyppigheden i forbindelse med pakning. ATC-212 pakker unitdose i små poser og forsyner dem med stregkoder. Systemet bliver sammenlignet med en manuel pakning. I det ene studie er fejlfrekvensen ved begge metoder under 1 %, mens det andet viser en nøjagtighed på 93 % ved manuel pakning og næsten 100 % ved automatik. Desuden bliver der fjernet en arbejdstung manuel rutine fra apoteksteknikerne. Automatiserede arbejsgange løser ikke altid problemet med fejl 1;29. I det sidste nævnte arbejde finder Tribble det vigtigt at have et trænet og kompetent personale, som kan bruge og vedligeholde teknikken og som kan bekræfte, at maskinen arbejder korrekt. Desuden skal der være beskrevet nødprocedurer, hvis teknikken svigter. Konklusion: Erfaringerne med at indføre automatiserede systemer viser, at fejl i nogle tilfælde kan reduceres. I andre har det ikke været muligt at opnå en reduktion. Den største gevinst vil opnås ved at indføre EPJ og unitdose og vurdere arbejdsgangene for at sikre kvaliteten. Danske arbejder har vist effekten af et fælles medicinskema, men der findes endnu ikke offentliggjorte danske studier, som fortæller noget om effekten af at indføre mere teknologi Hvilke økonomiske konsekvenser fremkommer ved at ændre arbejdsrutiner? Her kan det også være vanskeligt at sammenligne fra land til land. I USA betaler patienten for sin medicin efter forbrug. Det er derfor oplagt, at en bedre registrering af udleveret medicin også vil give større indtægt til hospitalet. Ændrede arbejdsrutiner ved automatisering vil betyde, at der kan spares arbejdstimer hos nogle af de personalekategorier, der før var involverede og øge den hos andre. Unitdose bliver ofte pakket af apoteksteknikere uden brug af teknik og kontrolleret af farmaceuter i USA. Ved at indføre automatisk dispensering i unitdose vil det spare personaletid, men det skal holdes op mod anskaffelse af udstyr. Bazzoli 16 diskuterer problemet og finder, at det er svært at gøre op, om investeringer i udstyr vil forhindre så mange fejl, at det kan betale sig. Og Davis 30 peger på, at ud over udgifter til udstyr, skal personalet uddannes, procedurer skal ændres, og apoteket skal forsyne lægemidlerne med stregkoder. Hynnimann 25 har sammenlignet tre systemer og har fundet frem til, at det er uhyre svært at sammenligne dem og overføre resultater af besparelser eller øgede udgifter, da service, organisation og procedurer varierer fra sted til sted. Umiddelbart kan det se ud som om, der er større udgifter forbundet med at indføre unitdose, men det skal ses i sammenhæng med ændringen i fejlhyppighed. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

32 Klein 27 finder, at automatiseret påfyldning med ATC-212 sparede personaletid, men udgiften til indkøb af medicin blev større, fordi den blev købt i store portioner, som var forholdsvis dyrere. Brug af stregkoder kræver ompakning eller påfyldning i unitdose, og udgiften til løn og materialer vil overstige det, som unitdose vil spare på afdelingen, mener Puckett 31. Derimod finder O Brodovich 13, at der kan spares 4 % på medicinudgifterne ved at gå fra et traditionelt medicinskab til unitdose. Et hospital med 560 senge i Californien kunne over 5 år spare 1 million dollars, hvis den sparede personaletid ved brug af Medstation Rx blev udmøntet i en reduktion af personalet 32. En anden undersøgelse, som Simborg 33 har udført, viser ikke overraskende, at jo flere senge et automatisk system forsyner, jo bedre ser økonomien ud. Rozonkiewiecs 34 har valgt automatiserede systemer af flere grunde, men én af dem er, at omkostningerne bliver reduceret. Konklusion: Det er ikke muligt at konkludere fra amerikanske forhold, hvad de økonomiske konsekvenser vil blive ved at ændre arbejdsrutiner på et dansk hospital. Brug af online bestilling til apoteket og unitdose vil frigøre sygeplejersketid, specielt hvis EPJ og brug af stregkoder bliver praksis. Det automatiske udstyr er dyrt, og det er ikke muligt at vurdere, om investeringerne kan finansieres af løn, færre fejl og mindre lagre. Ud fra litteraturgennemgangen kan det ikke forudsiges, hvilke økonomiske konsekvenser en fuldt automatiseret medicindosering vil få i Danmark Hvilke organisatoriske konsekvenser fremkommer ved at ændre arbejdsrutiner? Al forandring er svær. Det viser sig også at være tilfældet, når arbejdsrutiner bliver kigget efter. Barcia 35;36 reflekterer over, om robotter vil erstatte farmaceuterne og farmaceuternes roller i klinikken. Han peger også på, at det ikke er muligt at værdisætte en enkelt sparet fejl i forhold til et computersystem. Det er ikke muligt at undvære farmaceuter i en automatiseret verden, mener flere forfattere. Nogle skal sætte standarder og retningslinjer, og det kan maskinerne ikke 15;25;37;38. Farmaceuten skal beskæftige sig med optimal ordination, levere viden om komplekse behandlinger, identificere og løse problemer. Lægen vil komme til at ordinere online og skal have støtte til sin beslutning for eksempel om valg af rigtig behandling og allergi. Sygeplejerskerne kommer til at bruge stregkodelæsere, når de giver patienten medicin. Det vil dokumentere og give en nøjagtig oversigt over patientens medicinering. Der kan opstå modstand og problemer med oplæring ved at skifte fra kendte manuelle systemer til avanceret elektonisk udstyr. Automatisk udstyr vil få stor indflydelse på arbejdsrutiner i klinikken 31;39. En svensk publikation 40 om lægemiddelkomiteernes opgaver gør klart, at det er vigtigt, at analysere forudsætninger og tilpasse information, introduktion og gennemførelse efter målgruppens behov. Det kan et velfungerende tværfagligt samarbejde medvirke til. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

33 Keill 20 rejser problemet med at kunne få medicinen, når der er brug for den. Det problem kan løses ved en længere åbningstid på apoteket, små lagre af akutmedicin eller adgang til automater med unitdose. Læger vil opleve automatiserede arbejdsgange som et gode, tror Rozonkiewiecs 34. De kan hurtigt få opdateret information om en patients medicinering, og om patienten får den ordinerede behandling. Sygeplejerskerne slipper for rutineprægede arbejdsopgaver. Og endelig vil administratorerne få præcise oplysninger om udgifter og medicinbrug. Et trin på vejen inden computerstyring er medicinskemaet, som er fælles for sygeplejersker og læger. Lægerne skal skrive ordinationen i skemaet, som også bruges til ophældning. Skemaet giver et bedre overblik over en patients aktuelle medicinering. Flere danske undersøgelser viser, at nogle læger finder det besværligt og tidskrævende, når de selv skal skrive ordinationen i skemaet 2;6;7;9;24. American Society of Hospital Pharmacists (ASHP) har udarbejdet rekommandationer for at imødegå medicineringsfejl 41. De involverer farmaceuter, læger, sygeplejersker, administratorer, patienter, den farmaceutiske industri og myndigheder. Ændrede rutiner for at hindre fejl vil som forudset af ASHP få indvirkning på mange parter. På baggrund af de danske undersøgelser 6;8 har Sundhedsstyrelsen ridset reglerne for journalføring op 42. Samtidig er det præciseret, at læger og sygeplejersker kan bruge fælles ordinationsark, som også kan bruges ved medicinadministrationen. Konklusion: Nye arbejdsrutiner vil få indflydelse på mange faggrupper. Det optimale udbytte opnås, hvis forarbejdet er gjort godt, så den enkelte er forberedt og kender sin rolle. Faggrænser skal blødes op og nye arbejdsopgaver bliver en udfordring. I Danmark har et fælles medicinskema vist, at tværfagligt samarbejde og ændring af arbejdsopgaver kan medføre bedre kvalitet i medicineringen. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

34 Reference List 1. Cohen RC. Medication Errors. American Pharmaceutical Association, 2215 Constitution Avenue, N.W., Washington, DC , Schousboe LP,.Tandrup O. Ordentlige medicinoptegnelser. Ugeskrift for Læger 1999;161, nr.31: Hartwig SC, Denger SD, Schneider PJ. Severity-indexed, incident report-based medication error-reporting program. Am.J.Hosp.Pharm. 1991;48: McNally KM, Page MA, Sunderland VB. Failure-mode and effects analysis in improving a drug distribution system. Am.J.Health Syst.Pharm. 1997;54: Tissot E, Cornette C, Demoly P, Jacquet M, Barale F, Capellier G. Medication errors at the administration stage in an intensive care unit [see comments]. Intensive Care Med. 1999;25: Andersen SE,.Fog D. Skriftlig dokumentation af medicinordinationer. Ugeskrift for Læger 1998;160, nr.27: Kristensen JG,.Balleby L. Forskellig ordination i journal og medicinkardex. Sygeplejersken 1998;98, nr.24: Senderovitz T, Christophersen ABJ, Christensen HR, Kampmann JP. Uoverensstemmelse mellem journal og medicinkardex på to store afdelinger i København. Ugeskrift for Læger 1998;160, nr.27: Toft B,.Rieper A. Mindre spild, klare ordinationer og sikker medicingivning. Sygeplejersken 1997; 97, nr.40: Nielsen, Gitte, Foss, Susanne, Lund, Marianne, and Herkell, Karin. Kvalitetssikring af lægemiddelhåndteringen på udvalgte kliniske afdelinger, KLUKA-projektet Ref Type: Unpublished Work 11. Bates DW, Cullen DJ, Laird N, Petersen LA, Small SD, Servi D et al. Incidence of Adverse Drug Events and Potential Adverse Drug Events. JAMA 1995;274, nr.1: Classen DC, Pestotnik SL, Evans SR, Lloyd JF, Burke JP. Adverse Drug Events in Hospitalized Patients. JAMA 1997;277, nr. 4: O'Brodovich M,.Rappaport P. A Study Pre and Post Unit Dose Conversion in a Pediatric Hospital. The Canadian Journal of Hospital Pharmacy 1991;44, nr. 1:5-15, Bates DW, Teich JM, Lee J, Seger D, Kuperman GJ, Ma'Luf N et al. The impact of computerized physician order entry on medication error prevention. J.Am.Med.Inform.Assoc. 1999;6: Bates DW. Using information technology to reduce rates of medication errors in hospitals. British Medical Journal 2000;320: Bazzoli F. Medication errors. Automation Holds Promise of Prevention. Health Data Management 1995;3, nr. 8:30-2, 34, Long G. The effect of medication distribution systems on medication errors. Nurs.Res. 1982;31:182-4, 191. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

35 18. Thornton PD, Simon S, Mathew TH. Towards safer drug prescribing, dispensing and administration in hospitals. J.Qual.Clin.Pract. 1999;19: Bechtel GA, Vertrees JL, Swartzberg B. A continuous quality improvement approach to medication administration. J.Nurs.Care Qual. 1993;7: Keill P,.Johnson T. Shifting gears: Improving delivery of medications. J.Nurs.Care Qual. 1993;7: McGovern K. 10 steps for preventing medication errors. Nursing. 1986;16: Meisel.S., Sershon L, White D. Reducing Adverse Drug Events and Medication Errors Using Rapid Cycle Improvement. Quality management in health care 1998;6, nr.4: Crohn H. En analyse af en rutinemæssig sygeplejeopgave: Fejlmedicinering ved medicingivning. Sygeplejersken 1979;(1979), NR.23: Bjørnsson K, Kristensen JG, Balleby L. For mange fejlkilder. Sygeplejersken 1998;98, nr.24: Hynniman CE, Hyde GC, Parker PF. How costly is medication safety? Hospitals 1971;45: Borel JM,.Rascati KL. Effect of an automated, nursing unit-based drug-dispensing device on medication errors [see comments]. Am.J.Health Syst.Pharm. 1995;52: Klein EG, Santora JA, Pascale PM, Kitrenos JG. Medication cart-filling time, accuracy, and cost with an automated dispensing system. Am.J.Hosp.Pharm. 1994;51: Kratz K,.Thygesen C. A comparison of the accuracy of unit dose cart fill with the Baxter ATC-212 computerized system and manual filling. Hospital Pharmacy 1992;27, nr. 1:19-20, Tribble DA. How automated systems can (and do) fail. Am.J.Health Syst.Pharm. 1996;53 : Davis NM. Can computers stop errors? Am.J.Nurs. 1994;94: Puckett F. Medication-management component of a point-of-care information system. Am.J.Health Syst.Pharm. 1995;52: Schwarz HO,.Brodowy BA. Implementation and evaluation of an automated dispensing system. Am.J.Health Syst.Pharm. 1995;52: Simborg DW,.Derewicz HJ. A highly automated hospital medication system. Five years' experience and evaluation. Ann.Intern.Med. 1975;83: Rozonkiewiecs M,.Walters J. Robots in the Rx: automating medication distribution. Healthcare Informatics 1995;12, nr.12:20-2, 24, Barcia SM. Man vs. Machine. Health management technology 1999;20, nr. 9: Barcia SM. Implementing Pharmacy Computer Systems. Health management technology 1999;20, nr. 7: Barker KN. Ensuring safety in the use of automated medication dispensing systems. Am.J.Health Syst.- Pharm. 1995;52: Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

36 38. Hynniman CE. Drug product distribution systems and departmental operations. Am.J.Hosp.Pharm. 1991;48:S24-S Novek J, Bettess S, Burke K, Johnston P. Nurses' perceptions of the reliability of an automated medication dispensing system. J.Nurs.Care Qual. 2000;14: Osterman PO, Gyllenspetz L, Hartvig P, Levol R, Rane A, Soderstrom A. [Safer drug handling in hospitals. A new task for the drug committee]. Lakartidningen 1996;93: Draft guidelines on preventable medication errors [see comments]. Am.J.Hosp.Pharm. 1992;49: Journalføring af medicinordinationer. Meddelelse fra Sundhedsstyrelsen Ref Type: Personal Communication Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

37 4. TEKNOLOGI 4.1. Oversigt over kommercielt tilgængeligt automatisk medicindoseringsudstyr Formålet med dette afsnit er at give en oversigt over kommercielt tilgængeligt udstyr. Da de tekniske egenskaber for de forskellige fabrikater varierer meget, udvælges nogle få til en mere detaljeret beskrivelse. Disse fabrikater indgår efterfølgende i beskrivelsen af seks mulige modeller til automatisk medicindosering på Århus Universitetshospital - se afsnit 4.5. Beskrivelsen af udstyret er baseret på Neunschwanderrapporten(1) samt en artikel, der sammenligner typer af automatisk medicindoseringsudstyr(2). Desuden er anvendt produktinformation fra flere leverandører af automatisk medicindoseringsudstyr Historisk udvikling Med udgangspunkt i de tre typer medicindoseringssystemer -decentral, -central og -kombineret beskrives den historiske udvikling af automatisk medicindoseringsudstyr, som begyndte i USA i starten af 1950'erne. I perioden på snart 50 år er der vekslet mellem opbevaring af hovedlageret af medicin, dels på de kliniske afdelinger, dels på apoteket. Decentral Det første elektroniske medicinskab blev markedsført i 1961 og solgt til mere end 500 hospitaler. Disse medicinskabe blev anvendt til decentral opbevaring af medicin på de kliniske afsnit. Central I 1970'erne udvikledes konceptet Unit Dose Drug Distribution System, hvor medicinlagrene blev centraliseret ved flytning fra de kliniske afsnit tilbage til apotekerne. Apoteket fyldte manuelt patientkassetter med patientens medicin i form af unitdose. I 1987 blev det muligt at automatisere nogle af de tunge manuelle arbejdsgange forbundet med fyldning af patientkassetter, da en automatisk tablettæller og dispenseringsmaskine ATC-212 (automatic tablet counter) blev markedsført. ATC-212 pakker automatisk unitdose til den enkelte patient, men placeringen af unitdose i patientkassetter skal udføres manuelt. Decentral I 1987 blev det elektroniske medicinskab MedStation markedsført, primært til opbevaring af narkotika men siden udviklet til udvidede formål, som opbevaring og dispensering af medicin til p.n., første dosis, akut brug og fast medicinering. En ny trend med decentralisering var på vej - medicinlageret var i en vis udstrækning igen på vej væk fra apoteket og tilbage til de kliniske afsnit. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

38 I slutningen af 1990'erne udviklede firmaet Pyxis det elektroniske medicinskab MedStationSystemRx 2000, og det er nu førende på markedet med salg til over 2300 hospitaler i USA. Nærmeste konkurrent er firmaet OmniCells OmniRx med salg til 255 hospitaler, og medio 1999 blev Baxters Sure-Med med salg til 350 hospitaler opkøbt af OmniCell. Øvrige fabrikater - ca repræsenterer salg til i alt ca. 400 hospitaler. Ved udgangen af 1999 anvender ca. 10% af hospitalerne i USA elektroniske medicinskabe til opbevaring af hele medicinlageret ude på de kliniske afsnit. Central Sideløbende med udvikling af elektroniske medicinskabe, begyndte i 1990'erne udvikling af robotter til central opbevaring- og pakning af unitdose på apotekerne. Fire robotsystemer er nu på markedet, RobotRx (USA) fra 1992, solgt til mere end 200 hospitaler i USA. AutoFill (USA) fra 1998, hvor endnu kun en prototype er installeret i USA i år Homerus (Italien) fra 1998, hvor et system har kørt som prototype i et pilotforsøg i Italien siden 1998, og et system er i efteråret 1999 solgt til et hospital i Toulouse i Frankrig. Firmaet Pyxis har i 1999 købt rettighederne af det italienske firma Exper til at sælge systemet i USA, og syv systemer er p.t. leveret til USA. I følge nye informationer september 2000 oplyser Exper, at et projekt med salg og installation er på vej til Rom, og en aftale med Holland er på vej. nextcentral (USA) fra 1999 leverer unitdose i papæsker a la små rosinpakker (i stedet for plastikposer). Konceptet fra nextrx består i både at levere medicinen færdigpakket i unitdose og levere udstyret til at distribuere disse med. En prototype er under afprøvning i USA. Kombineret Sidste nye trend er nu på vej i USA, idet man kombinerer en central løsning med en decentral løsning. I 1999 har firmaerne bag de fire ovennævnte robotter tilbudt kombinerede løsninger af robotter, der centralt på apoteket pakker patientkassetter med fast medicin i form af unitdose, og elektroniske medicinskabe der decentralt opbevarer medicin på de kliniske afsnit til anvendelse ved p.n., akut og første dosis. Minicomputer med stregkodescanner I slutningen af 1990'erne begynder anvendelsen af en bærbar, håndholdt, trådløs minicomputer med mini touchscreen som aktiveres med en pen. En stregodescanner er indbygget i toppen af minicomputeren. Minicomputeren kommunikerer via radiobølger med hospitalets centrale edbsytem. Disse anvendes til at dokumentere de enkelte arbejdsprocedurer ved håndtering af unitdose, især ved sygeplejerskens udlevering af medicin til patienten. Bilag 2 indeholder en mere detaljeret beskrivelse af den historiske udvikling af automatisk medicindosering samt en skematisk oversigt over automatisk medicindoseringsudstyr og deres respektive egenskaber. Desuden indeholder bilaget en mere teknisk beskrivelse af Lagerdistributions-robotten Hyperion med tilhørende unitdose Pakke-robot Calypso - begge fra firmaet Exper (Italien) samt to typer elektroniske medicinskabe - MedstationRxSystem2000 fra firmaet Pyxis (USA) og Sure-Med CT fra firmaet OmniCell Technologies (USA). Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

39 Lager-distributions-robot med tilhørende unitdose-pakke-robot I nedenstående skema over automatisk medicindoseringsudstyr er anført de egenskaber, som ligger til grund for valg eller fravalg af udstyr til nærmere beskrivelse i Bilag 2. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

40 Skema 4.1 Lagerdistributionsrobot Levering af unitdose til lager-distributions-robot Automatisk medicindoseringsudstyr Opfyldning af lagerdistributions-robot med unitdose Lager-kapacitet Distributions-kapacitet Krydskontamineringsproblemer Hyperion Unitdose pakkes på apoteket af Calypso-pakke-robot Automatisk via Calypso pakke-robot eller genopfyldningsmodul unitdose 1400 unitdose pr. time Ja, pga. fælles sugerør i pakke-robotten Calypso AutoFill (AutoMed) tabletter Unitdose pakkes på apoteket i selve AutoMed-enheden Unitdose lagerholdes ikke færdigpakket, men pakkes i forbindelse med ordreafgivelse. 520 tablettyper med op til 1000 tabletter i hver bulkbeholder op til 4200 unitdose pr. time Ja, pga. fælles nedløbskanal i pakke-lager-robotten Injektionsvæskemodul Manuel samt manuel etikettering af enhederne 260 injektionstyper. Antal enheder afhænger af de enkelte enheders størrelse ikke oplyst Nej RobotRx Pakkes på apoteket på Robot-Rx Packager pakke-robot Manuel 1200 unitdose pr. time Nej nextcentral Unitdose = lille papæske leveres færdigpakket fra firmaet nextrx Manuel 1250 medicintyper I alt ca enheder Få sekunder at fylde patientkassetten med alle patientens unitdose - største kapacitet på markedet Nej Af skemaet fremgår det, at egenskaber som krydskontaminering, opfyldning af lager-distributions-robot med unitdose, udstyrets lager- og distributionskapacitet samt mulighed for selv at kunne pakke unitdose er lagt til grund for udvælgelse af udstyr til mere detaljeret og teknisk beskrivelse i Bilag 2. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

41 Fravalg: AutoFill fravælges pga.krydskontamineringsproblemer ved unitdosepakningen i AutoMed, pga. fælles nedløbskanal for tabletterne. RobotRx fravælges pga. manuel og dermed tidskrævende opfyldning af lager-distributionsrobotten med unitdose. Desuden foregår selve pakningen af unitdose på RobotRx packager ved manuel anbringelse lægemidlet i den tomme unitdosepose. Også perorale lægemiddelformer som tabletter og kapsler skal pakkes manuelt, hvilket er arbejdstung og ressourcekrævende. nextrx firmaet fravælges, da konceptet includerer levering af medicin i færdigpakkede unitdose fra selve firmaet nextrx, men firmaet er ikke repræsenteret på det europæiske marked. For alle tre fabrikater gælder, at de for nuværende kun er markedsført på det amerikanske marked. Valg: Hyperion/Calypso - en del af Homeruskonceptet - udvælges til mere detaljeret og teknisk beskrivelse i Bilag 2, da Hyperion repræsenterer den højeste grad af automatisering i lagerdistributions-robot, idet den genopfyldes automatisk med unitdose. Ved pakning af injektionsvæsker og lignende i unitdose-poser i pakke-robotten Calypso kræves dog manuel medvirken, mens tabletter fyldes i unitdoseposer automatisk. En ulempe er dog krydskontamineringsproblemer ved automatisk fyldning af tabletter i unitdose i den nuværende model af Calypso. I en tidligere model af Calypso, var dette problem af mindre omfang Elektronisk medicinskab Et elektronisk medicinskab består af et computerstyret skab med skuffer opdelt i rum til de forskellige lægemidler. MedStationRx System 2000 fra firmaet Pyxix (USA) og Sure-Med CT fra firmaet Omnicell Technologies (USA) er udvalgt til mere teknisk beskrivelse i Bilag 2 på grund af deres markedsplacering og herunder forhandling i Europa. De to valgte fabrikater repræsenterer bredt de egenskaber, som elektroniske medicinskabe besidder Kongresdeltagelse og studieture Alle de nævnte systemer i afsnit samt MedStationRx System 2000 blev præsenteret på kongressen: 34th Annual ASHP (American Society of Health System Pharmacists), Orlando, december 1999". Projektlederen deltog i denne kongres. Projekt- og styregruppen har i oktober 1999 været på to studieture for at se anvendelsen af to forskellige automatiske medicindoseringssystemer i praksis. Første tur gik til Norditalien for at se Homerus-systemet fra firmaet Exper, og anden tur gik til Hamburg, for at se ATC-212- systemet fra firmaet Baxter. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

42 Deltagernes konklusion fra disse studieture er følgende: Homerus: Systemet kan potentielt give en bedre kvalitet i patientbehandlingen, idet fejlmedicinering kan reduceres. Ved sammenhæng til medicinmodulet i den elektroniske patientjournal, vil systemet også kunne forbedre dokumentationen markant. Indførelse af systemet vil kræve meget markante ændringer i nuværende arbejdsprocesser hos personalet både i afdelingerne og på apoteket. Systemet er langt fra færdigudviklet, men det vurderes, at firmaet rummer et potentiale til at færdigudvikle systemet. ATC-212: ATC-212-maskinen kan ikke anbefales grundet begrænsningen til kun at kunne pakke perorale lægemidler, forekomst af krydskontamineringsproblemer samt et forældet software. Desuden vurderes systemet at medføre for mange komplicerede manuelle procedurer. Trods omstændelige arbejdsgange er fejlmedicinering af patienterne dog reduceret. En cost-benefitanalyse i Hamburg viser en besparelse, som overført til ÅUH vil medføre en estimeret totalbesparelse på 5 mill. kr./år, hvorfor ideen med indførelse af unitdosekonceptet bør forfølges Arbejdsoperationer og automatisk medicindoseringsudstyr I Figur 1.1, afsnit 3.1 beskrives en samlet oversigt over arbejdsoperationer ved anvendelse af automatisk medicindoseringsudstyr. For at kunne udarbejde en så realistisk beskrivelse som mulig af ændrede procedurer er det nødvendigt at tage udgangspunkt i anvendelsen af et konkret medicindoseringsudstyr. Beskrivelsen af de automatiserede arbejdsoperationer tager som eksempel udgangspunkt i udstyr fra firmaerne Exper og Pyxis - se nærmere beskrivelse i afsnit og samt i Bilag 2. Der gøres opmærksom på, at andre firmaers udstyr for nogle arbejdsoperationers vedkommende vil afvige fra denne beskrivelse. 1 Elektronisk medicinmodul Lægen ordinerer i samarbejde med sygeplejersken medicinen i det elektroniske medicinmodul, som er tilkoblet det automatiske medicindoseringssystem eller apotekets edb-system. ➁ Unitdose Pakke-robot på apoteket På apoteket pakkes medicin i unitdose automatisk eller halvautomatisk ved anvendelse af en Pakke-robot. Små enheder som tabletter, kapsler m.m. kan pakkes automatisk, mens enheder med ujævn facon f.eks. hætteglas med injektionsmedicin samt større enheder skal pakkes halvautomatisk. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

43 Automatisk pakning En speciel udformet beholder (kanister) påfyldes manuelt et lægemiddel, f.eks. tabletter fra lægemiddelfabrikantens originalbeholder. Hvis tabletterne er i blisterpakninger opskæres disse forinden i små firkanter indeholdende én tablet i én boble. Kanisteren påsættes en etiket påtrykt lægemidlets navn, holdbarhed, identifikationsnummer m.m. samt tilhørende stregkode. For yderligere at sikre idenfikation af det påfyldte lægemiddel kodes en chip, placeret i bunden af kanisteren, med data svarende til etiketoplysningerne, og chip en kan efterfølgende aflæses af computeren i Pakke-robotten. Kanistrene kan opbevares på et lager, hvorfra de fremtages og manuelt placeres i Pakke-robotten. Alternativt kan man opbevare kanistrene i en Lager/fødeenhed-robot, hvorfra de automatisk føres ind i Pakke-robotten. Når kanisteren er placeret i Pakke-robotten, starter selve pakningen af unitdose. Én tablet ad gangen transporteres fra kanisteren til en plastikfoliepose, som forinden af Pakke-robotten er præget med lægemidlets navn, holdbarhed, identifikationsnummer m.m. samt tilhørende stregkode. Plastikfolieposen lukkes dernæst ved svejsning. Dokumentation for pakning af unitdose sker i Pakke-robottens computer via operatørens indtastning/stregkodeaflæsning af etiketoplysninger på kanisteren, samt Pakke-robottens aflæsning af lægemidlets data i chip en placeret i kanisteren. Pakke-robotten kontrollerer og sikrer, at de indtastede/aflæste data og chip ens data stemmer overens, hvorefter pakningen af unitdose kan begynde. Halvautomatisk pakning af f.eks. hætteglas foregår ved, at en operatør manuelt i Pakkerobotten placerer et hætteglas ad gangen i plastikfolieposen, som forinden af Pakke-robotten er præget med lægemidlets navn, holdbarhed, identifikationsnummer m.m. samt tilhørende stregkode. Plastikfolieposen lukkes dernæst ved svejsning. Dokumentation for denne halvautomatiske pakkeprocedure sker via operatørens indtastning af lægemidlets data i Pakke-robottens computer. En anden person kontrollerer og godkender de indtastede data overfor lægemidlets originalpakning, inden pakningen af unitdose kan begynde. Alternativt sker dokumentationen automatisk ved at operatøren med en stregkodelæser scanner stregkoden på lægemidlets originalpakning, så lægemiddeldata automatisk overføres til Pakkerobottens computer, hvorefter pakningen af unitdose kan begynde. Pakke-robotten kontrollerer kvaliteten af trykket på unitdose-etiketten ved at efterprøve, om stregkoden kan læses via indbygget stregkodelæser. Unitdose-poser med ikke læsbar stregkode kasseres. Desuden kontrollerer Pakke-robotten via indbygget video indholdet i den færdigpakkede unitdose-pose, ved at sammenligne videooptagelsen med et identifikationsbillede i Pakkerobottens database af det aktuelle lægemiddel. Herved kontrolleres f.eks. tablettens farve, facon, prægning, antal og evt. ituslåede tabletter. Billederne skal stemme overens, og stregkoden skal kunne læses, før Pakke-robotten godkender kvaliteten af den færdigpakkede unitdose. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

44 ➂ Distribution centralt fra Apoteket Unitdose kan leveres fra apoteket til afsnittet, dels pakket til den enkelte patient å dels pakket til afsnittets medicinskab æ. Arbejdsoperationerne forbundet hermed kan udføres automatisk vha. en Lager-distributionsrobot ä eller manuelt af apotekspersonale. ➂ og ➃ Automatisk, til den enkelte patient Unitdose Pakke-robotten overfører unitdose-poserne til lagerhold i en Lager-distributions-robot på apoteket. Lager-distributions-robotten modtager patientens ordination afgivet af lægen via det elektroniske medicinmodul. Til hver patient pakker Lager-distributions-robotten dernæst unitdose-poserne i en kassette opdelt i flere rum til hvert sit tidspunkt for medicingivning f.eks. morgen, middag og aften. Til slut forsynes kassettens endestykke med en etiket indeholdende patientens navn og cpr-nummer, afsnitsbetegnelse og sygehusnavn. Alle disse procedurer foregår fuldautomatisk. Patientkassetterne er under fyldeprocessen placeret i transportmoduler. Når kassetterne er fyldte leveres transportmodulerne fra apoteket ud på de kliniske afsnit. Manuelt, til den enkelte patient Såfremt apoteket ikke har investeret i en Lager-distributions-robot, kan man alterernativt anvende Pakke-robotten ➁ som standalone til pakning af unitdose, der placeres på plukkelagre i apoteket. Apotekets edb-system modtager patientens ordination fra medicinmodulet og udskriver herefter en liste (plukkeliste) over de lægemidler, der skal fremtages til den enkelte patient samt en etiket indeholdende patientens navn, cpr-nummer, afsnitsbetegnelse og sygehusnavn. Listen indeholder oplysninger om sygehusnavn, afsnitsnavn, patientnavn/cpr-nummer og en oplistning af de ordinerede lægemidler. Ud for hver oplysning er påtrykt en stregkode, der anvendes til dokumentation af fremtagningen. ➂ og 5 Automatisk, til afsnittets medicinskab Unitdose til afsnittets medicinskab pakkes automatisk på apoteket af Lager-distributionsrobotten, som da blot pakker unitdose i kassetter til hele det kliniske afsnit i stedet for i kassetter til den enkelte patient. Manuelt, til afsnittets medicinskab Unitdose fremstilles som beskrevet ovenfor under afsnittet Manuelt, til den enkelte patienten Apotekets edb-system modtager afsnittets medicinbestilling og udskriver herefter en liste over de lægemidler, der skal fremtages samt en etiket indeholdende afsnitsbetegnelse og sygehusnavn. Listen indeholder oplysninger om sygehusnavn og afsnitsbetegnelse samt en oplistning af de bestilte lægemidler. Ud for hver oplysning er påtrykt en stregkode. 5 Medicinskab på Klinisk afsnit Medicinskabet kan være et elektronisk medicinskab eller et traditionelt medicinskab. Det elektroniske medicinskab ( Medicinautomat ) modtager on-line patientens ordination afgivet af lægen via det elektroniske medicinmodul. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

45 Medicinophældning foregår ved, at sygeplejersken fremtager unitdose fra skabet, idet hun guides af en computer indbygget i det elektroniske medicinskab. Sygeplejersken logger sig på det elektroniske medicinskab, vælger patientnavn og dernæst ordineret lægemiddel til den pågældende patient. Herefter åbnes automatisk en skuffe med den ønskede unitdose, som fremtages af sygeplejersken. Genopfyldning af det elektroniske medicinskab foregår via elektronisk lagerstyring og ved dokumentation ved anvendelse af stregkode. Traditionelt medicinskab opfyldes manuelt med unitdose, som leveres fra apoteket. Medicinskabet fungerer som et plukkelager på afsnittet og unitdose opbevares i medicinskabet i kassetter, som er påsat etiketter med lægemiddeloplysninger og tilhørende stregkode. Medicinophældning foregår ved, at sygeplejersken på traditionel vis fremtager unitdose fra skabet efter oplysninger fra medicinkardex eller medicinskema. Alternativt fremtages unitdose efter oplysninger på trådløs minicomputer - se 6. 6 Medicinudlevering på Klinisk afsnit Ved hjælp af en bærbar, håndholdt, trådløs minicomputer med touchscreen skærm og indbygget stregkodelæser dokumenterer sygeplejersken medicinudleveringen. Sygeplejersken logger sig på minicomputeren med password og scanner evt. sin badge med sygeplejerske-id - herved identificeres sygeplejersken. Dernæst vælger sygeplejersken patienten via skærmen og scanner patient-id på patientens stregkodearmbånd - herved identificeres rette patient. Til slut vælger sygeplejersken de ordinerede lægemidler via skærmen og scanner unitdoseposerne i forbindelse med medicinudleveringen - herved sikres og dokumenteres, at de valgte lægemidler er lig med de lægemidler patienten aktuelt indtager. Alle disse data-input transporteres trådløst til medicinmodulet indeholdende patientens ordination og sammenlignes med denne. Hvis der er afvigelser, modtager sygeplejersken en fejlmelding og kan korrigere sin handling, til der er overensstemmelse mellem aktuelle handling og patientens ordination. Herved dokumenteres alle data elektronisk i medicinmodulet og sygeplejersken sikrer sig korrektheden af rigtigt lægemiddel, rigtig administrationsmåde, rigtig dosis, rigtigt administrationstidspunkt og rigtig patient. Sygeplejersken åbner dernæst unitdose-poserne og hjælper patienten med at indtage medicinen. Ved selvadministration åbner patienten selv unitdose-poserne. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

46 4.3. Integration af automatisk medicindoseringsudstyr med Elektronisk Patient Journal Formål At opnå integration mellem et fremtidigt automatisk medicindoseringsudstyr og medicinmodulet i Århus Amts Elektroniske Patientjournal (EPJ). Baggrund De kendte automatiske medicindoseringsudstyr leveres ofte med en softwareapplikation til ordination af medicin. Softwaredelen i de vurderede løsninger er ikke særligt udviklede. Der er i flere af løsningerne muligheder for at eksportere oplysninger i forskellige formater. Fabrikanterne oplyser, at man leverer integration til forskellige øvrige løsninger i et hospitalsnetværk eller en EPJ. Der er således mulighed for at købe automatisk medicindoseringsudstyr med en snitflade til integration eller udvikle en sådan. Standarder Der findes etablerede standarder for opbygningen af sundhedsdata, i USA er mest anvendt HL7. I Europa anvendes ECHRA standarden som grundlag for EPJ, den beskriver grundtræk i opbygningen af en EPJ, inklusive et ikke udtømmende afsnit om medicin. En af standarderne der savnes er en identifikation af et lægemiddel, en såkaldt drugid. Der er nu etableret et dansk drugid der udgives af Lægemiddelstyrelsen efter aftale med Sundhedsstyrelsen, og hvor data opdateres hver 14. dag (3). Der mangler muligvis fortsat mindre detaljer før drugid kan anvendes på alle typer medicin, inclusive ikke markedsførte eller afregistrerede præparater. Sundhedsstyrelsens har desuden i foråret 2000 udsendt Forslag til grundstruktur i EPJ (4), og efter den afsluttede høringsfase afventes det endelige forslag. Forslaget er overordnet, dog er der udarbejdet en detaljeret beskrivelse af netop medicinområdet, en beskrivelse der fremstår som anvendelig efter nogle modifikationer. Århus Amts EPJ løsning Århus Amtsråd har i april 1999 besluttet sig for at udvikle sin egen elektroniske patientjournal bestående af en integrationsløsning samt 5 moduler, henholdsvis: Notat, Medicin, Booking, Billeder og Rekvisition - svar. Processen med udvikling af modulerne skal finde sted i perioden (5). Det forventes, at de data der allerede eksisterer i fungerende systemer genanvendes. Nye systemer skal integreres gennem en snitflade, der aktuelt er under udvikling, som en del af integrationsløsningen for Århus Amts EPJ, et arbejde der forventes afsluttet foråret Når snitfladen er beskrevet, vil den være en naturlig og væsentlig del af en kravsspecifikation på automatisk medicindoseringsudstyr. Medicinmodul Ønskerne til Medicinmodulet er beskrevet og en detaljering af udviklingsprojektet er udarbejdet. Efter EU udbud er der peget på en mulig leverandør, den endelige kontrakt afventer politisk behandling, så leverandørvalg formentlig er på plads December Selve udviklingen af medicinmodulet forventes at vare ca. 1 år, inklusive de første test i klinisk praksis. Der vil ved konstruktionen af medicinmodulet blive taget hensyn til, at det skal være muligt at anvende et decentralt og/eller centralt medicindoseringsudstyr, som en del af arbejdsgangen omkring medicin. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

47 Figur 4.1 Opbygningen af EPJ i Århus Amt. Automatisk medicindoseringsudstyr Ordforklaring: Tibco rendevouz = firmanavn, Object og hændelsesmodelleringsværktøj = program hvor man selv kan ændre opbygning af journalen, CoPath = patologi system, MADS = mikrobiologi-data, GS = grønt system, RIS = r- øntgen system, Labka = laboratoriesystem. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

48 Konklusion: Der eksisterer forslag til standardisering af data på medicinområdet, og disse skønnes udviklet til et praktisk anvendeligt niveau inden for det næste år. Århus Amts EPJ vil inden for de næste 3 år have udviklet et medicinmodul, der kan anvendes til ordination og dokumentation af medicin administration, og som en integreret del af EPJ. Oplysninger mellem EPJ og de automatiske medicindoseringsudstyr vil kunne udveksles gennem en snitflade, der kan beskrives. Med en domænemodel og et integrationsmodul - der vil være færdigudviklet foråret vil der være mulighed for kombineret brug af EPJ medicinmodul og automatisk medicindoseringsudstyr. Snitfladebeskrivelsen og domænemodellen vil være en væsentlig del af kravsspecifikationen til en automatisk medicindoseringsløsning (4,5) Kravsspecifikation Dette afsnit beskriver generelle krav til automatisk medicindoseringsudstyr. Beskrivelse af mere specifikke krav, herunder integration med EPJ, afventer beslutning om evt. anskaffelse af udstyret på baggrund af denne MTV - se afsnit om implementering i kapitel 8. 1) Kapacitet C Det totale system på ÅUH skal årligt kunne håndtere 8.1 mil enheder, svarende til enheder pr. dag (365 dage om året), fordelt på følgende: Skema 4.2 Årligt Dagligt Tabletter 6.3 mill Injektionsvæskeenheder, suppositorier m.v. 1.5 mill Enheder på køl, opbevaret ved 2-8 EC 0.3 mill. 800 C Hastighed ved fremstilling af unitdose bør være mindst 20 poser pr. minut. C Tre Centrale lager-distributions-robotter placeret på Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus - skal totalt kunne rumme unitdoseposer til 2 dages forbrug svarende til i alt enheder fordelt på unitdoseposer på hver af de tre sygehuse. - skal totalt kunne pakke unitdose i 3400 patientkassetter dagligt (levering 2 x daglig pr. patient 7 dage om ugen) fordelt med ca unitdose i ca patientkassetter i gennemsnit på hver af de tre sygehuse. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

49 2) Krav til unitdose-pakke-robotten Pakke-robotten skal C udføre pakning uden risiko for krydskontaminering. C udføre pakning af antibiotika, cytostatika, hormoner og andre stærktvirkende lægemidler - I GMP-lovgivningen (6) stilles der skærpede krav ved håndtering af disse lægemidler. C automatisk kunne støvsuges efter pakning af hvert præparat. C være rengøringsvenlig og ikke indeholde støvsamlende flader, kanter og kroge. C automatisk kunne håndtere både perorale lægemiddelformer (tabletter) og andre lægemiddelformer f.eks. hætteglas og ampuller. C kunne pakke to til flere enheder af samme præparat i én pose, f.eks. to paracetamol tabletter á 500 mg i en pose. C kunne pakke halve tabletter. C kunne håndtere lavfrekvente præparater, dvs. medicin der anvendes sjældent. C kunne kontrollere indholdet i unitdoseposen f.eks. via videokamera. C påtrykke relevante data og stregkode på unitdoseposen og automatisk kontrollere kvaliteten af trykket. Unitdoseposen skal C være påtrykt lægemidlets navn (særnavn + generisk navn), styrke, lægemiddelform, anvendelsesmåde, antal enheder eller volumen, kontrolnummer, udløb, sygehusapotekets navn samt stregkode indeholdende alle de nævnte data. Prægningen skal være tydelig og let læselig. C på den ene side være af gennemsigtig emballage, så man kan inspicere indholdet. C være lukket/svejset tæt og beskytte lægemidlet mod luft (ilt) og fugt. C være let at åbne, f.eks. med stipling á lá cigaretpakninger. 3) Krav til lager-distributions-robotten Lager-distributions-robotten skal C kunne håndtere unitdose, der skal opbevares koldt (køleskab). C automatisk opfyldes med unitdose og samtidigt kunne pakke unitdose i patientkassetter eller patientkonvolutter. C automatisk forsyne patientkassetter/patientkonvolutter med patientnavn, CPR-nummer, afsnitsbetegnelse og sygehusbetegnelse samt stregkode indeholdende de nævnte data. C automatisk kunne sammenhæfte/binde unitdoseposer til én patient, hvilket er praktisk til patienter ved selvadministrering. C automatisk genfyldes med unitdose-poser returneret fra afsnittene. C automatisk transportere udløbet medicin ud af robotten. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

50 4) Krav til Elektronisk medicinskab C adgang styres via kode (password), aflæsning af magnetkort eller stregkode på badge, fingeraftryk eller evt. irisaflæsning. C kun adgang til ét rum i skuffen ad gangen, og hvert rum indeholder kun ét lægemidddel. C rummet indeholdende det ønskede lægemiddel markeres med lys, når brugeren bestiller lægemidlet. C det enkelte rum er evt. lukket med låg, som låses elektronisk. Låget kan kun åbnes, når lægemidlet er bestilt på computeren. C skal kunne genopfyldes automatisk med unitdose. C nem at betjene. C lagerstyring skal foregå via EPJ / apotekets edb-system. C skal kunne opbevare køleskabsmedicin. 5) Krav til software Oplysninger mellem EPJ og det automatiske medicindoseringsudstyr vil kunne udvikles gennem en snitflade, der er beskrevet med en domænemodel og et integrationsmodul, der vil være færdigudviklet foråret Snitfladebeskrivelsen og domænemodellen vil være en væsentlig del af kravsspecifikationen til en automatisk medicindoseringsløsning. Oplysninger mellem apotekets edb-system og det automatiske medicindoseringssystem skal ligeledes udvikles gennem et integrationsmodul. Ved valg af forskellige leverandører til hhv. centralt og decentralt udstyr, skal begge/alle leverandører indgå i et samarbejde om integration af leverandørerernes softwareprogrammer. Softwareprogrammerne skal C opfylde kravene i GMP-lovgivningen Annex 15(6) og derved sikre korrekt udførelse af alle automatiske procedurer. C sikre sporbarhed på batchnummerniveau for alle udførte procedurer. C blokere for udlevering af udløbet medicin. C generere diverse rapporter efter brugerønske. C være brugervenlige og sikre mod menneskelige fejl. C udløse alarmer ved fejlbetjening. 6) Krav til leverandør Leverandøren skal være i stand til at forestå den samlede proces ved installationen herunder udarbejdelse af krav til rummenes standard og udstyr, udfærdigelse af dokumentation efter sygehusenes standard og uddannelse af lokalt servicepersonale. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

51 Leverandøren skal præsentere gennemarbejdede programmer for kvalitetssikring og vedligeholdelse af udstyret samt uddanne brugerne. 7) Krav til service, reparationer og vedligeholdelse Da udstyret skal kunne fungere 365 dage om året alle døgnets 24 timer skal optiden være nær 100%. Dvs. der kræves meget kort responstid uanset tidspunkt på døgnet Modeller til medicindoseringsystemer på ÅUH I udviklingen af EPJ indgår et medicinmodul, der kan støtte og dokumentere den kliniske afdelings transaktioner vedr. medicin, bl.a. ordination og journalføring. Visse aspekter af automatisk medicindosering kan derfor siges allerede at være på vej, hvorfor nærværende MTV ikke diskuterer disse aspekter i detaljer, men betragter indførelsen af EPJ som givet. Denne MTV fokuserer på anvendelse af automatisk medicindoseringsudstyr til øgning af sikkerheden og kvaliteten i arbejdsrutinerne ved lagerhold, distribution og udlevering af medicin til patienten. For alle typer udstyr skal der løses en omfattende og kompleks integrationsopgave mellem EPJ og apotekets edb-system. Grundlaget for at øge sikkerheden i medicinhåndteringen er i videst mulig omfang at anvende unitdose med stregkodeafmærkning fremfor traditionel håndtering af medicin i originalbeholderen leveret fra lægemiddelfabrikanten. Stregkoden på unitdose-posen giver mulighed for at dokumentere alle arbejdsprocedurerne via stregkodeaflæsning. Unitdose skal fremstilles på apoteket, men det kunne være ønskeligt at få disse leveret færdigfremstillede fra medicinalindustrien. I Danmark er dog endnu kun ganske få lægemidler markedsført som unitdose, og det automatiske medicindoseringsudstyr vil kræve en speciel udformning af unitdose-pakningerne, så de passer til og kan håndteres af udstyret. Grundlaget for rationel og optimal lagerstyring af medicin på såvel apoteket som på de kliniske afsnit, er elektronisk registrering af hver enkelt unitdose leveret til det kliniske afsnit og udleveret til patienten. Disse data går via medicinmodulet i EPJ automatisk til apotekets edbsystem til videre logistisk behandling og erstatter traditionel medicinbestilling til det kliniske afsnits medicinskab. Egenskaberne ved de forskellige typer udstyr giver mulighed for at opstille forskellige organisatoriske modeller afhængig af graden af automatisering og omfanget af udstyrsanskaffelse. Af kapacitets- og transportmæssige årsager forudsættes det, at der findes i alt tre apoteksenheder placeret på hhv. Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus. Marselisborg Hospital og Psykiatrisk Hospital forsynes fra de øvrige sygehuse. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

52 Forsyningssikkerheden på afdelingerne fremkommer som en kombination af lagerstørrelser, antal leveringer i døgnet og leveringstid. De tre apoteksenheder skal total set - som nu - være lagerførende af, eller inden for aftalt tid - skulle kunne fremskaffe al medicin ordineret indenfor gældende aftaler. Følgende modeller 1-4 danner baggrund for beskrivelse af fremtidig organisation i kapitel 5 og tilhørende økonomi i kapitel 7. Model 5 og 6 anses ikke for praktisk gennemførlige. For model 1-5 gælder, at unitdose-poser fremstilles automatisk i pakke-robot. Pakning af unitdose i patientkassetter eller i kassetter til afsnittets medicinskab sker ligeledes automatisk via lager-distributions-robot. For model 6 gælder, at den som den eneste model ikke har en lager-distributions-robot på apoteksenhederne, hvilket betyder, at pakke-robotten fungerer standalone. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

53 Modeller for automatisk medicindosering på Århus Universitetshospital Skema 4.3 Hele lageret på apoteket (central) Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Model 5 Model 6 X Hovedlager på apoteket (kombineret central og decentral) X X Hovedlager på afsnittene (decentral) X X X Levering til traditionelt medicinskab på afsnittene X (p.n, akut, første dosis) X X Levering til elektronisk medicinskab på afsnittene X (p.n, akut, første dosis) X Levering i patientkassetter X X X Sygeplejersken aflæser stregkode på alle unitdose ved udlevering til patienten X X X X X X Åbningstid i apoteksenhederne Alle ugens 7 dage ca kl 7-19 Alle ugens 7 dage ca kl 7-19 Som nu: mandag - fredag ca kl 8-16 Som nu: mandag - fredag ca 8-16 Alle ugens 7 dage 24 timer i døgnet Som nu: mandag - fredag ca 8-16 Uden for åbningstid: Uden for åbningstid: Uden for åbningstid: Uden for åbningstid: Uden for åbningstid: fast vagt på ÅKH fast vagt på ÅKH farmaceut på tilkaldevagt farmaceut på tilkaldevagt farmaceut på tilkaldevagt For alle modeller gælder, at apotekspersonalet udfører medicinservice på alle kliniske afsnit, dvs. tilpasser sortiment og lagerbeholdninger i samarbejde med det kliniske personale. Lagerstyring og medicinbestilling sker elektronisk via medicinmodulet, idet sygeplejersken stregkodeaflæser hver enkelt unitdose udleveret til patienten. Disse forbrugsdata kommunikeres videre til apotekets edb-system og genbestilling af medicin effektueres. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

54 Model 1 Patientens fast ordinerede medicin leveres til sengeafsnittene 2 gange i døgnet i form af unitdose pakket i patientkassetter af lager-distributions-robotten på apoteket. 80% af alle unitdose forventes at skulle leveres i patientkassetter. Levering flere gange i døgnet medfører færre unitdose returneret til apoteket pga. ændring i patientens ordination. Ved levering 2 gange i døgnet anslås antal returdoser at udgøre 2%. Af bilag 4 fremgår en meget stor variation i afsnittenes ønsker om antal medicinleveringer i døgnet. Af besvarelserne fra de 30 afsnit ønskede 5 afsnit én daglig levering, 14 afsnit ønskede to, og 11 afsnit ønskede mere end to daglige leveringer. Et mindre lager af unitdose til akut, p.n. og første dosis leveres fra apoteket til traditionelt medicinskab på afsnittet, hvor sygeplejersken fremtager medicinen. Ændring i patienternes ordination, som skal effektueres inden næste medicinlevering fra apoteket, løses ligeledes vha. dette lager. Omfanget af evt. svind vil kunne registreres via lagerstyringen. 20% af alle unitdose forventes at skulle leveres til medicinskabene og leveringen foregår i gennemsnit 2-3 gange pr. uge. Øvrige afsnit som ambulatorier, anæstesiafdelinger, intensivafdelinger m.v. får leveret unitdose til afsnittets medicinskab i gennemsnit 2-3 gange pr. uge. Til disse afsnit pakker apoteket ikke unitdose i kassetter til den enkelte patient. Model 2 Som Model 1, blot erstattes traditionelt medicinskab med elektronisk medicinskab, hvorfra sygeplejersken fremtager medicinen guided via computer. Det elektroniske medicinskab placeres centralt på afdelingen fælles for flere afsnit. En ulempe herved er større afstand til medicinskabet, men fordelen er bedre styring af medicinfremtagning herunder svind. Model 3 Alle unitdose leveres til afsnittets traditionelle medicinskab, hvor sygeplejersken fremtager medicinen. Leveringen foregår 2-3 gange pr. uge. Model 4 Som Model 3, blot erstattes traditionelt medicinskab med elektronisk medicinskab, hvorfra sygeplejersken fremtager medicinen guided via computer. Model 5 Såvel patientens fast ordinerede medicin som akut, p.n. og første dosis medicin leveres til afsnittet i form af unitdose pakket i patientkassetter af lager- distributipons-robotten på apoteket. Denne model udelukkes i praksis grundet, dels i ulemperne med et forventet stort antal returdoser til apoteksenhederne pga. ændringer i ordinationer, dels i manglende tilstedeværelse af medicin på afsnittet til akut, p.n. og første dosis. Desuden er den personaletung for apoteksenhederne. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

55 Model 6 Alle unitdose leveres til afsnittets traditionelle medicinskab, hvorfra sygeplejersken fremtager medicinen. For model 6 gælder, at den som den eneste model ikke har en lager-distributions-robot på apoteksenhederne, hvilket betyder, at pakke-robotten fungerer standalone. Unitdose-poserne bevæger sig da ud af siden i pakke-robotten ned i kassetter, og i disse lagerholdes unitdose-poserne i apoteksenhederne på plukkelagre. Ekspedition af unitdose til afsnittets traditionelle medicinskab foregår da på apoteksenhederne ved manuel fremtagning af unitdose-poserne fra plukkelagrene og manuel anbringelse af unitdose-poserne i kassetter placeret i transportmoduler. Modellen anses for ikke at være gennemførlig i praksis grundet tunge og ressourcekrævende arbejdsgange på apoteksenhederne. Skema 4.4 Liste- og katalogpriser over udstyr Firma Udstyrsbetegnelse Pris Pyxis Elektronisk medicinskab, Medstation 2000RX kr. Sidemodul, Auxiliary unit kr. Fælles Server, Console RX kr. Exper Pakke-robot, Calypso kr. Automatisk fødeenhed med Xydis-beholdere til Calypso, Brontes kr. Bulkmedicinbeholder, Xydis-beholder 423 kr. Lager- og distributionsenhed, Hyperion (11 etager) kr. Blisterskærer, Attis kr. Rullevogne til 12 patientkassetter kr. Patientkassette 60 kr. Autros Healthcare Håndholdt trådløs minicomputer/scanner, Access Point for WLAN kr. Skema 4.5 Serviceudgifter pr. år Firma Aftale Pris Pyxis 80$ pr. måned pr. elektronisk medicinskab 8000 kr. Exper 10% af anskaffelsespris udgør pr. system pr. år kr. Symbol (DK) 7% pr. minicomputer pr. år 840 kr. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

56 Skema 4.6 Anskaffelser i antal stk, Automatisk medicindoseringsudstyr Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Elektronisk medicinskab, Medstation 2000RX 0 a) 39 0 b) 162 Sidemodul, Auxiliary unit 0 a) 39 0 b) 162 Fælles Server, Console RX 0 c) 5 0 c) 5 Pakke-robot, Calypso d) 3 d) 3 d) 3 d) 3 Automatisk fødeenhed med Xydis-beholdere til Calypso, Brontes d) 3 d) 3 d) 3 d) 3 Bulkmedicinbeholder, Xydis-beholder Lager- og distributionsenhed, Hyperion (11 etager) d) 3 d) 3 d) 3 d) 3 Blisterskærer, Attis e) 1 e) 1 e) 1 e) 1 Rullevogne til 12 patientkassetter f) 300 f) 300 f) 300 f) 300 Patientkassetter Håndholdt trådløs minicomputer/scanner, Access Point for WLAN g) 648 g) 648 g) 648 g) 648 a) svarer til antal medicinforbrugende afdelinger på ÅUH b) svarer til antal medicinforbrugende afsnit på ÅUH c) én server på hver af de fem sygehuse d) én enhed på hver af de tre sygehuse ÅKH, SKS, AAS e) én blisterskærer på ÅKH som centralt udskærer blisterpakninger f) ca. 100 sengeafsnit skal have leveret 2 gange i døgnet og ca. 50 afsnit 1gang i døgnet.- Rullevognene skal rengøres inden de igen indgår i ny transport - stødpude hertil er sat til ca. 50 g) i gennemsnit 4 minicomputere pr. afsnit Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

57 4.6. Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Automatisk medicindoseringsudstyr er primært udviklet i USA, og udviklingen er accelereret gennem de sidste 10 år. Til central distribution af medicin fra apoteket anvendes unitdosepakkemaskiner og lager-distributions-robotter. Der findes i alt 4 fabrikater på markedet. Hovedkravene til udstyret er en høj grad af automatisering, tilstrækkelig kapacitet til fremstilling af unitdose og distribution af disse i patientkassetter. Endeligt er det et krav, at der ingen risiko er for krydskontaminering. Kun et system - Homerus - er markedsført i Europa. Dette system opfylder bedst de opstillede krav, men der er dog problemer med krydskontaminering. Systemet har været på markedet siden 1997, men kører endnu kun i pilotforsøg flere steder. Efter studiebesøg hos leverandøren er projektgruppen dog af den opfattelse, at firmaet rummer et potentiale til at færdigudvikle systemet. Til decentral distribution anvendes elektroniske medicinskabe placeret på de kliniske afsnit. Der findes i alt ca. 15 fabrikater på markedet, heraf flere på det europæiske marked. Udviklingen i USA går mod en kombination af en central- og decentral løsning. Til dokumentation af medicinudlevering til patienten anvendes bærbare minicomputere med indbygget stregkodelæser, og udviklingen af disse er lige begyndt. Afsnit 4.2 beskriver anvendelse af automatisk medicindoseringsudstyr til arbejdsoperationer ved medicinhåndtering. Dokumentation og styring af de enkelte arbejdsoperationer sker via indtastning af password og data i computere, stregkodelæsning af unitdose-poser og patientarmbånd, videooptagelser af medicinindhold i unitdose-poser m.m. Udviklingen af EPJ i Århus Amt er en forudsætning for indførelse af automatisk medicindosering. En domænemodel og et integrationsmodul vil være udviklet i foråret 2001, og disse vil være en væsentlig del af kravsspecifikationen til et automatisk medicindoseringsudstyr. Afsnit 4.4 beskriver de generelle krav der skal stilles ved anskaffelse af automatisk medicindoseringsudstyr, herunder krav til software, leverandør og service. Systemet skal i alt på ÅUH dagligt håndtere tabletter, injektionsvæskeenheder, suppositorier m.v. og 800 enheder på køl. Der findes endnu ingen løsning for opbevaring af køleskabsmedicin i automatisk medicindoseringsudstyr. På baggrund af tilgængeligt udstyr på markedet har projektgruppen opstillet 6 modeller for automatisk medicindosering på ÅUH. Alle modellerne forudsætter levering af medicin fra i alt tre apoteksenheder placeret på Århus Kommunehospital, Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus. Marselisborg Hospital og Psykiatrisk Hospital får leveret medicin fra et af de øvrige sygehuse. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

58 Model 1 og 2 bygger på pakning af patientens faste medicin i form af unitdose i patientkassetter på apoteket (ca. 80% af doserne). Medicin til akut anvendelse (ca. 20% af doserne) leveres i form af unitdose til et traditionelt medicinskab (Model 1) eller til et elektronisk medicinskab (Model 2) på det kliniske afsnit. Model 3 og 4 bygger på levering af alle unitdose til afsnittets medicinskab, hvor Model 3 er baseret på et traditionelt medicinskab og Model 4 på et elektronisk medicinskab. Model 5 og 6 anses begge for praktisk ugennemførlige. Konklusion Model 2 giver den højeste grad af styring i arbejdsprocesserne og dermed den mest sikre medicinophældning. Herefter følger Model 1, Model 4 og Model 3. I sidstnævnte model består medicinophældningen i en manuel fremtagning af alle unitdose. Model 1 og 3 kræver de færreste anskaffelser af udstyr, herefter følger Model 2 og endeligt Model 4. På baggrund af disse forhold er Model 1 bedste valg, idet gevinsten ved den øgede styring af medicinfremtagningen fra et elektronisk medicinskab (akutlager på afdelingen) i Model 2 ikke står mål med merinvesteringen i udstyr og ulempen ved længere afstand til akutmedicin. Referencer: 1) The Neuenschwander Company, Inc, The Neuenschwander Report, ) Perini VJ, Vermeulen LC, Comparison of automated medication-management system. Am J Hosp Pharm. 1994;51: ) Sundhedsstyrelsen: Forslag til grundstruktur for udveksling af oplysninger i Elektronisk Patientjoural ) Sundhedsstyrelsen: Rapport om domænemodel og standarder for medicinområdet ) Århus Amts EPJ: 6) The rules governing medicinal products in the european union. Pharmaceutical legislation. Good manufacturing practices ed.1997 Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

59 5. ORGANISATION 5.1. Indledning En hel eller delvis automatisering af medicindoseringssystemet på ÅUH vil ikke kun betyde en flytning af arbejdsopgaver fra mennesker til robotter. Der kan forudses fundamentale ændringer i arbejdsfordeling, ansvar og kompetence, idet arbejdsoperationer f.eks. flyttes fra én personalegruppe til robotter under en anden personalegruppes kontrol. Dette kapitel beskriver de organisatoriske konsekvenser ved indførelse af automatiske medicindoseringssystemer på ÅUH. Først beskrives nuværende arbejdsoperationer og organisation på apoteket og på de kliniske afdelinger. Dernæst beskrives fremtidige arbejdsoperationer og organisation på apoteket og på de kliniske afdelinger ved indførelse af automatiske medicindoseringssystemer. Beskrivelsen baseres på de fire modeller beskrevet i afsnit Antal afdelinger, afsnit, senge og omsætning på ÅUH (1999) Skema 5.1 Antal afdelinger med behov for medicinskabe ÅKH MH SKS AAS PH BPH I ALT Antal afd Skema 5.2 Antal afsnit med behov for medicinskabe ÅKH MH SKS AAS PH BPH I ALT Medicinsk Kirurgisk Intensiv Psykiatrisk Anæstesi Skadestue Ambulatorie Andre I ALT Skema 5.3 Disponible senge 1999 ÅKH MH SKS AAS PH BPH I ALT Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

60 Skema 5.4 Medicinforbrug* mill. kr. SRIP (sygehusapotekets registrerede indkøbspris) 1999 ÅKH MH SKS AAS PH BPH I ALT Medicinsk 12,1 2,2 13,2 6,8 34,3 Kirurgisk 5,9 2,1 1,9 9,9 Intensiv 3,6 5,5 2,5 11,6 Psykiatrisk 2,8 0,1 2,9 Anæstesi 2,9 2,2 1,0 6,1 Skadestue 0,5 0,3 0,8 Ambulatorie 4,5 13,0 15,2 0,1 32,8 Andre 5,7 8,8 4,6 0,1 19,2 I ALT 35,2 15,2 47,0 17,1 3,0 0,1 117,6 * ÅUH s medicinforbrug i 1999 var 235 mill. kr., men i ovennævnte omsætningstal er udeladt 117 mill. kr. til cytostatikablandinger, antibiotikablandinger, faktorpræparater, betainterferon, dialysevæsker m.v., da disse områder ikke påvirkes ved indførelse af automatisk medicindosering Medicinforbruget på ÅUH fordelt på lægemiddelformer og antal doser Det totale automatiske medicindoseringssystem skal kunne håndtere følgende antal doser på ÅUH Skema 5.5 Antal doser på ÅUH Lægemiddelform Antal årligt (mill. stk) Antal dagligt (365 dage, stk) Tabletter Injektionsvæsker, suppositorier m.v Enheder på køl, opbevaret ved 2-8 EC I alt 8.1 ca som fordeler sig på følgende måde, anført i %: Skema 5.6 ÅKH MH SKS AAS PH + BPH Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

61 5.4. Nuværende arbejdsoperationer Nuværende arbejdsoperationer på apoteket På apoteket består ekspeditionsproceduren af en lang række arbejdsoperationer. Det der kendetegner den nuværende procedure er, at al medicin leveres til afsnittenes medicinskabe i hele pakninger eksempelvis tabletter i glas med 100 stk og injektionspræparater i æsker med 10 hætteglas. Kun medicin, som apoteket har tilberedt til den enkelte patient udleveres i enkeltdoser, f.eks. cytostatika. På baggrund af en aktivitetsregistrering og en opgørelse over personaleforbrug til ekspeditionsopgaverne i 1999 er der udarbejdet en opgørelse over tidsforbrug til de enkelte opgaver - se Bilag 5. Personaleforbruget til nuværende aktiviteter udgør 27.5 fuldtidsstillinger Nuværende arbejdsoperationer på de kliniske afdelinger Som nævnt i afsnit 3.1 er det aktuelle medicindoseringssystem på ÅUH et decentralt system, hvor medicinen lagerholdes i traditionelle medicinskabe på de enkelte afsnit. Lægemiddelbehandling af patienterne kommer i princippet i stand ved, at en læge tager stilling til lægemidlets virkning, kontrollerer bivirkninger, kontraindikationer, dosisstørrelse o.s.v. og informerer patient og sygeplejepersonale om behandlingen, hvorefter sygeplejersken ved medicinskabet ophælder medicinen og giver den til patienten sammen med yderligere information og under kontrol af medicinens korrekthed og patientens identitet. Både læge og sygeplejerske er forpligtet til at dokumentere disse transaktioner ved notat i journal og medicinkardex. Traditionelt sker dette ved hhv. håndskrevet eller dikteret notat i lægejournalen og håndskrevet notat i medicinkardex, samt evt. på kort i medicinskabet, notesblok i sygeplejerskens kittellomme o.s.v. Efterhånden har en del afdelinger (ca. halvdelen af dem, der har leveret svar til Bilag 3) indført et fælles medicinskema, d.v.s. et fælles dokument, hvori lægen anfører og signerer for hver enkelt ordination og sygeplejersken signerer for hver enkelt indgivet dosis medicin. Disse skemaer muliggør et bedre overblik over lægemiddelbehandlingen af patienterne og har reduceret antallet af overførsler mellem div. notater, men de rummer fortsat mulighed for læseog skrivefejl. Lagerstyringen af sengeafsnittenes medicinskabe varetages af sygeplejepersonalet, og foregår manuelt. For at belyse disse arbejdsgange og tidsforbruget dertil har arbejdsgruppen gennemført en Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

62 spørgeskemaundersøgelse blandt hovedparten af de kliniske afdelinger på ÅUH. Selve spørgeskemaet er vist som Bilag 3. Rapporten om de indhøstede informationer er vist som Bilag 4. Som det fremgår heraf, kan de aktuelle arbejdsoperationer i de kliniske afdelinger opdeles i dem, der relaterer sig til ordination, ophældning og udlevering af medicin (d.v.s. behandling), og dem, der relaterer sig til oprydning i medicinskab, kassation af udløbet medicin, medicinbestilling o.s.v. (dvs. lagerstyring). Det er imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at selv om arbejdet med medicinhåndtering for forståelsens og analysens skyld kan opdeles i enkeltprocesser og disse kan grupperes på forskellig måde, betyder det ikke nødvendigvis, at arbejdsprocesserne også er tidsmæssigt adskilte eller sammenhængende. F.eks. kan en sygeplejerske og en læge arbejde sammen i 10 minutter om at iværksætte en behandling med et præparat, der ikke er rekommanderet, hvorfor denne opgave omfatter både overvejelser om alternativer, eftersyn i medicinskab m.h.p. om præparatet haves, evt. opkald til apoteket og evt. bestilling og modtagelse derfra. Det er vanskeligt at adskille de enkelte arbejdsprocesser, endsige anslå tidsforbruget til hver enkelt af dem. Ydermere vil den kliniske hverdag ofte bryde en sådan opgave tidsmæssigt op, så den løses i etaper ind imellem andre opgaver, afbrydelser p.g.a. telefonopkald, henvendelser fra patienter og kolleger o.s.v. Dette vanskeliggør en opgørelse af tidsforbruget yderligere, ligesom det i sig selv skaber risiko for fejl. Med disse overvejelser in mente kan de behandlingsrelaterede opgaver samles i fire hovedprocesser: 1. Ordination og dermed forbundne overvejelser (om allergi, dosisstørrelse m.v.) 2. Papirarbejde (notat i journal og medicinkardex, på medicinskema o.s.v.). 3. Ophældning til patienten 4. Udlevering til patienten (inkl. kontrol af medicin og patientidentitet) Hovedproces 1 foregår i dag ved en kombination af lægens og sygeplejerskens viden og erfaring med opslag i Lægemiddelkataloget, laboratoriedata, afdelingsinstruks, andre bogværker m.v., og denne proces forventes i fremtiden understøttet af den elektroniske patientjournal (EPJ), hvorfor yderligere diskussion af processen principielt er uden for det aktuelle kommisorium. Det samme gælder Hovedproces 2, der ligeledes forventes at indgå i EPJ i fremtiden. Det skønnede tidsforbrug til Hovedproces 3 og Hovedproces 4 i forskellige afdelingstyper fremgår af Bilag 4 sammen med totaltal for et stort antal senge. Disse tal danner grundlag for økonomiske kalkulationer i Kapitel 7. Arbejdsoperationer og skønnet tidsforbrug dertil vedr. lagerstyring af medicinskabe er ligeledes belyst i Bilag 4, dels som estimater, dels som totaltal. Økonomiske kalkulationer desangående fremgår af Kapitel 7. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

63 5.5. Fremtidige arbejdsoperationer Fremtidige arbejdsoperationer på apoteket Hovedprincippet ved de nuværende ekspeditionsprocedurer er som tidligere nævnt ekspedition i hele pakninger. Ved indførelse af automatisk medicindosering skal hver enkelt dosis håndteres på apoteket og helst så automatisk som muligt. For at kunne beregne tidsforbrug og dimensionering af automatisk medicindoseringsudstyr skal der bruges oplysninger om: C Fremtidige arbejdsprocedurer. C Tidsforbrug til de enkelte procedurer. C Antallet af doser (enheder), der skal håndteres under de enkelte procedurer. For at kunne udarbejde en så realistisk beskrivelse som mulig af ændrede procedurer er det nødvendigt at tage udgangspunkt i anvendelsen af et konkret medicindoseringsudstyr. Som nævnt i afsnit 4.2 er Homerus systemet fra Exper (Italien) og elektroniske medicinskabe fra Pyxis (USA) valgt som model. Det er vigtigt at bemærke, at beregningerne ville se anderledes ud, hvis de blev udført på baggrund af anvendelsen af et andet system. Beregning af ressourceforbrug til arbejdsoperationerne: Model 1 er udvalgt som model for ressourceberegningerne, da den repræsenterer en høj grad af automatisering, centraliserer hovedparten af medicinlagrene på apoteket og kræver mindst udstyr. Af Bilag 5 fremgår de beregnede ressourcer til Model 1. Merforbruget på apoteket ved indførelse af Model 1 udgør 15,6 fuldtidsstillinger i forhold til nuværende distributionssystem udbygget med manuel medicinservice. Der skønnes ikke at være nævneværdig forskel på apotekets mandskabsbehov for de 4 modeller, idet merforbruget i Model 3 og 4 til opfyldning af medicinskabe ude på afsnittene kompenseres ved det færre antal kassetter, der skal håndteres, når medicinen ikke leveres pakket til den enkelte patient. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

64 Driftsopgaver på apoteket ved indførelse af automatisk medicindosering Apoteket består i fremtiden af tre apoteksenheder på Århus Universitetshospital fordelt på Århus Kommunehospital, dvs. det nuværende apotek, samt to nye apoteksenheder på hhv. Skejby Sygehus og Århus Amtssygehus. De to nye apoteksenheder er begge organisatorisk tilknyttet det nuværende apotek. Nogle opgaver udføres kun centralt på Apoteket ÅKH, mens andre udføres decentralt på alle tre apoteksenheder. På Apoteket, ÅKH udføres følgende centralt: Indkøb af lægemidler Denne opgave forventes ressourcemæsigt at være uændret i forhold til nu, men der vil forestå en ny opgave med påvirkning lægemiddelindustrien til fremover at levere tabletter i store pakningstørrelser samt ændring af tabletpakninger fra blister til glas. Dog ønskes antibiotika, cytostatika, hormoner samt andre stærktvirkende lægemidler af hensyn til krydskontaminering leveret i blisterpakninger til udskæring i enkeltdoser på apoteket. Modtagelse af lægemidler fra leverandøren Lægemiddelpakningerne fra leverandøren skal fremover stregkodemærkes ved modtagelse i en varemodtagelsesfunktion og dernæst frigives ved kvalitetskontrol. Klargøring til fremstilling af unitdose Blisterpakninger udskæres i enheder bestående af én blisterboble med én tablet. Kanisterfyldning med tabletter eller tabletter i blisterbobler og levering af disse til apoteksenhederne. Klargøring af bakker med medicin til halvautomatisk fremstilling af unitdose i pakke-robot og efterfølgende levering af klargøringsbakkerne til lagerlokaliteter tæt på unitdose fremstillingen på de tre apoteksenheder. Selve klargøringen af bakkerne udføres centralt på Apoteket ÅKH, mens halvautomatisk fremstilling af unitdose i pakke-robotten udføres på alle tre apoteksenheder. Stabilitetsundersøgelser Der skal løbende udføres stabilitetsundersøgelser, for at fastsætte holdbarhedstiden af lægemidlerne opbevaret i kanistre og i unitdose-plastikposen. Dette arbejde skal foregå i samarbejde med lægemiddelindustrien. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

65 På hver af de tre apoteksenheder udføres følgende: Fremstilling af unitdose Lagerplacering af kanistre i lagerfødeenhed. Lagerplacering af klargøringsbakker på ordinært lager. Halvautomatisk pakning af unitdose i pakke-robotten, herunder betjening af robotten. Automatisk pakning af unitdose i pakke-robotten, herunder betjening af robotten. Pakning af unitdose i kassetter Betjening af Hyperion lager-distributions-robot. Placering af moduler med tomme kassetter ved Hyperion. Placering af moduler med fyldte kassetter i rullevogne. Manuel fremtagning og efterfyldning af kassetterne med køleskabsmedicin m.v. Genplacering af returnerede unitdose i Hyperion lager-distributions-robot De returnerede unitdose fra afsnittene skal registreres ved stregkodeaflæsning af patientdata på kassette-enden og stregkoden på unitdose-posen. Herefter placeres de manuelt på en spiral, hvorfra de automatisk overføres til Hyperion. Almindelig ekspedition Ekspedition af f.eks. hele tabletglas til udlevering på ambulatorier, desinfektionsmidler og hudplejemidler. Transport af kassetter mellem apoteket og afdelingerne Udkørsel til afdelingerne af fyldte kassetter. Afhentning på afdelingerne af tømte kassetter. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

66 Medicinservice For alle modeller gælder, at apotekspersonalet udfører medicinservice på alle kliniske afsnit, dvs. tilpasser sortiment og lagerbeholdninger i samarbejde med det kliniske personale. Lagerstyring og medicinbestilling til medicinskabet sker elektronisk via medicinmodulet, idet sygeplejersken stregkodeaflæser hver enkelt unitdose fremtaget i medicinskabet. Disse forbrugsdata kommunikeres videre til apotekets edb-system og genbestilling af medicin effektueres. Efter levering til afsnittet sætter apotekspersonale medicinen på plads Fremtidige arbejdsoperationer i de kliniske afdelinger Indførelse af automatisk medicindosering på ÅUH forudsætter opkobling af alt udstyr mod medicinmodulet i den elektroniske patientjournal (EPJ) samt apotekets edb-system. En sådan samlet løsning vil medføre ændringer i den kliniske dagligdag, men mange af disse vil relatere sig til indførelsen af EPJ snarere end til indførelsen af automatisk doseringsudstyr, og kun de sidstnævnte ligger inden for det aktuelle kommissorium. De i afsnit omtalte behandlingsrelaterede Hovedprocesser 1 og 2 (ordination og papirarbejde) vil således ikke blive diskuteret i nærværende afsnit. Øvrige arbejdsprocesser vil til en vis grad være forskellige afhængigt af organisatorisk model. Grundlaget for at øge sikkerheden i medicinhåndteringen ved indførelse af automatisk medidinhåndtering, er i videst mulig omfang at anvende unitdose med stregkodemærkning fremfor traditionel håndtering af medicin i originalbeholderen leveret fra lægemiddelfabrikanten. Stregkoden på unitdose-posen giver mulighed for at dokumentere alle arbejdsprocedurerne via stregkodeaflæsning. I princippet er der mulighed for visuel kontrol af medicinen, f.eks. hvis sygeplejersken hjælper patienten med at pakke den ud og tage den, og dette vil kunne afhjælpe en evt. utryghed ved at udlevere medicin, man ikke selv har ophældt og kontrolleret. Det må anses for vigtigt, at der etableres faste procedurer for denne sidste, "menneskelige" kontrol af medicinen, dels for at sikre, at den givne medicin gennemses af det personale, der har førstehåndskendskab til patientens aktuelle tilstand, dels for at undgå - som det er blevet fremhævet under arbejdsgruppens diskussioner - at sygeplejepersonalet efterhånden mister viden om medicinens udseende. For alle modeller gælder C at ca. 80% af lægemiddeldoserne er tabletter pakket som unitdose. C at injektionsmedicin leveres pakket som enkeltenheder (unitdose), men skal fortsat optrækkes (afmåles i sprøjte) af det kliniske personale. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

67 C at sygeplejersken dokumenterer medicinudlevering vha. bærbar trådløs minicomputer med stregkodeaflæser, hvilket øger kvaliteten af dokumentationen samt øger sygeplejerskens tilfredshed / tryghed forbundet med dokumentation af medicinudlevering. Model 1 Patientens fast ordinerede medicin leveres til sengeafsnittene 2 gange i døgnet i form af unitdose pakket i patientkassetter af lager-distributions-robotten på apoteket. 80% af alle doser forventes at skulle leveres i patientkassetter. Et mindre lager af unitdose til akut, p.n. og første dosis leveres fra apoteket til traditionelt medicinskab på afsnittet, hvor sygeplejersken fremtager medicinen. Ændring i patienternes ordination, som skal effektueres inden næste medicinlevering fra apoteket, løses ligeledes vha. dette lager. 20% af alle doser forventes at skulle leveres til medicinskabene og leveringen foregår i gennemsnit 2-3 gange pr. uge. Øvrige afsnit som ambulatorier, anæstesiafdelinger, intensivafdelinger m.v. får leveret unitdose til afsnittets medicinskab i gennemsnit 2-3 gange pr. uge. Til disse afsnit pakker apoteket ikke unitdose i kassetter til den enkelte patient. Ved denne model opnås følgende fordele: C Kvaliteten i medicinfremtagningen øges, da patientkassetter fyldes mere nøjagtigt og langt hurtigere end mennesker kan gøre det. C Medicinlagre styres og reduceres. C Kassation af udløbet medicin reduceres. C Frigiver sygeplejersketid til patientpleje, da apoteket foretager pakning af unitdose i patientkassetter, hvorved sygeplejerskens tid til fremtagning af medicin reduceres. C Mulighed for generering af diverse rappporter over afsnittets lægemiddelforbrug helt ned på patientniveau, f.eks.til brug ved opbygning af patientbaseret omkostningsdatabase (DRG). C Svind fra lagre reduceres. Dog stadig mulighed for svind fra akutlager. Omfanget af dette svind kan dog følges via lagerstyring. C Ikke anvendte unitdose returneres til apoteket til genanvendelse. Ved denne model er der følgende ulemper: C Ved teknologiske nedbrud er hovedparten af hospitalets medicin samlet centralt. C Første dosis medicin repræsenterer et særskilt problem. Hvad angår medicin til påbegyndelse af akut behandling (f.eks. antibiotika mod sepsis eller digoxin mod atrieflimren), vil et passende sortiment uden vanskelighed kunne lagerholdes i sengeafsnittets medicinskab. Derimod vil mange ikke mindst akut indlagte patienter skulle have den eller de første doser af deres vanlige medicin inden førstkommende levering af unitdose fra apoteket. Erfaringsvis omfatter især ældre patienters faste medicin ofte en bred vifte af sjældne præparater, der ikke med rimelighed kan lagerholdes rutinemæssigt i hvert enkelt sengeafsnit. En løsning herpå kan være at have et eller flere store, velassorterede medicinskabe centralt placeret, f.eks. i de akutte modtageafsnit. Ved indlæggelse af nye patienter vil deres vanlige medicin blive journalført, hvorefter sygeplejersken kan fremtage medicin til f.eks. det første halve døgn Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

68 (indtil næste rutinemæssige medicinlevering). Denne medicin kan tages med til sengeafsnittet. Alternativt vil patienten kunne anvende egen medicin. C Risiko for at lave fejl ved manuel fremtagning af medicin i traditionelt medicinskab er større end ved fremtagnig fra elektronisk medicinskab. Model 2 Som Model 1, blot erstattes traditionelt medicinskab med elektronisk medicinskab, hvorfra sygeplejersken fremtager medicinen guided via computer. Det elektroniske medicinskab placeres centralt på afdelingen fælles for flere afsnit. En ulempe herved er større afstand til medicinskabet, men fordelen er bedre styring af medicinfremtagning herunder svind. Ved denne model opnås følgende fordele: Som Model 1 Dog vil der opnås en større effekt med styring af medicinforbruget, da adgang til medicinen kontrolleres elektronisk, ved at brugeren skal logge sig på det elektroniske medicinskab for at få adgang til medicinen. Ved denne model er der følgende ulemper: Som Model 1 Herudover kan nævnes: C Mulighed for at lave fejl ved fremtagning af medicin i det elektroniske medicinskab. Trods styring via software, er der stadig frihedsgrader under fremtagningsopgaven, sammenholdt med fuldt automatiseret fyldning af patientkassetter med unitdose ved robot. Desuden kan der være en tendens til, at man som bruger stoler mere blindt på den arbejdsprocedure man udfører, når elektronik er involveret. Dog må fejlhyppigheden formodes at være stærkt reduceret i forhold til fremtagning fra traditionelt medicinskab, da det elektroniske medicinskab giver brugeren færre valgmuligheder. C Mulighed for spildtid pga. kødannelse i forbindelse med medicinfremtagning og apotekets opfyldning af det elektroniske medicinskab. C Det elektroniske medicinskab til akutmedicin placeres centralt på afdelingen fælles for flere afsnit. En ulempe herved er større afstand til medicinskabet i forhold til Model 1. Model 3 Alle unitdose leveres til afsnittets traditionelle medicinskab, hvor sygeplejersken fremtager medicinen. Leveringen foregår fra apoteksenhederne 2-3 gange pr. uge. Ved denne model opnås følgende fordele: C Medicinen er til stede, når sygeplejersken skal bruge den. C Bedre styring og kontrol af medicinforbrug ved anvendelse af unitdose fremfor ophældning fra originalemballage, f.eks. tabletglas med 100 tabletter. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

69 C Mulighed for generering af diverse rappporter over afsnittets lægemiddelforbrug helt ned på patientniveau, f.eks. til brug ved opbygning af patientbaseret omkostningsdatabase (DRG). C Ved teknologisk nedbrud af det automatiske medicindoseringsudstyr er en del af hospitalernes medicin placeret decentralt (se afsnit 5.8). Ved denne model er der følgende ulemper: C Svind fra lagre. Omfanget heraf kan dog følges via lagerstyringen. Model 4 Alle unitdose leveres til afsnittets elektroniske medicinskab, hvor sygeplejersken fremtager medicinen guided via computer. Leveringen foregår 2-3 gange pr. uge. Ved denne model opnås følgende fordele: De samme som ved Model 3. Dog vil der opnås en større effekt med styring af medicinforbruget, da adgang til al medicin kontrolleres elektronisk, ved at brugeren skal logge sig på medicinskabet for at få adgang til medicinen. Ved denne model er der følgende ulemper: C Mulighed for at der opstår fejl ved fremtagning af medicin i det elektroniske medicinskab - beskrevet under Model 2. C Kødannelse ved medicinfremtagning og apotekets opfyldning af medicinskabet - beskrevet under Model Arbejdsmiljø 1) Psykisk arbejdsmiljø - Modstand mod forandring Største påvirkning af arbejdsmiljøet vil være den store forandringsproces, både på de kliniske afdelinger og på apoteket, som skal gennemføres i forbindelse med implementeringen af automatisk medicindosering, hvor man må forvente modstand mod forandringen. En del af personalet vil sandsynligvis føle usikkerhed ved ny teknologi. Dette skal imødegås ved en vel tilrettelagt implementeringsfase, hvori indgår information, uddannelse og træning i nye opgaver- se afsnit ) Psykisk arbejdsmiljø - stress På apoteket vil en del af personalet sandsynligvis føle stress i forbindelse med spidsbelastninger, da teknologien styrer arbejdstempoet. Også omkring udkørselstidspunkter kan der forekomme pressede arbejdssituationer. Ved evt. teknologiske nedbrud vil en del af personalet ligeledes opleve stress. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

70 3) Teknologisskræk - Kan man stole på teknologien samt finde ud af at betjene udstyret? Validering af udstyret inden det overgår til drift skal dokumentere den kvalitetsmæssige sikkerhed. Uddannelse og træning skal imødegå usikkerhed ved betjening. Se forslag til implementeringsfase i afsnit ) Teknologi - jobudvikling En del medarbejdere vil i forbindelse med indførelse af ny teknologi opleve det som en spændende mulighed for at udvikle sig i jobbet. På apoteket er der derudover følgende forhold i relation til arbejdsmiljøet: 5) Ændring af mødetider - forskudt arbejdstid Det vil for apotekets nuværende personale medføre en stor ændring, når mødetiderne ændres fra mandag - fredag til alle ugens syv dage og den daglige åbningstid udvides. 6) Ensidigt gentaget arbejde på apoteket Fodring af Calypso pakke-robotten med medicinenheder ved halvautomatisk pakning foregår ved mange ensidigt gentagne bevægelser. Der skal etableres rotation med de øvrige apoteksfunktioner for at imødegå arbejdsskader. 7) Støj fra pakke-robot og lager-distributions-robot på apoteket Der vil forekomme en vis støj, når robotterne arbejder. 8) Svejsning og forbrænding af plastmateriale Plastmaterialet til unitdoseposerne er miljøvenligt, og udvikler ikke giftige dampe ved svejsning og forbrænding Logistik Ved at indføre automatisk medicindosering kombineret med den elektroniske patientjournal sker der en ændring i en række parametre. I en struktur, hvor der placeres automatisk medicindoseringsudstyr på tre sygehuse, er det af stor betydning, at styringen af lagrene er elektronisk sammenkoblet, både af hensyn til det akutte beredskab, men også mhp. at reducere kassationer. Medicinlager på de kliniske sengeafdelinger I Model 1 og 2 skal der fremover være et medicinlager til akut, p.n. og første dosis svarende til et forbrug i 2-3 døgn. Mhp. at opgøre den mulige reduktion af medicinlagrene er der udvalgt 4 kliniske afsnit, hvor medicinbeholdningen er gennemgået i et samarbejde mellem medlemmer fra projektgruppen og en læge og en sygeplejerske fra afsnittet, jvf. Bilag 6. Der kan reduceres mellem 3% (intensivafdelinger) og 22% (psykiatrisk afdeling) af de årlige køb. Det er således potentielt muligt at realisere en engangsbesparelse på knap 10 mill. kr., jvf. nedenstående skema. Tallene skal tages med forbehold, idet de alene er baseret på konkrete analyser på fire afsnit. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

71 Skema 5.7 Reduktion af medicinlagre på kliniske afdelinger, mill. kr. Mill. kr. Omsætning Reduktionspct. Reduktion, mill. kr. Medicinske afd Kirurgiske afd Intensivafd Anæstesiafd Ambulatorier Andre afd Ialt I Model 3 og 4 leveres unitdose til medicinskabet på det kliniske afsnit, men kun til én uges forbrug. Af Bilag 6 fremgår det, at nuværende lagerbeholdningen rækker til mellem 3 uger (intensiv) og ca. 2 måneders forbrug (medicinsk, kirurgisk). Dvs. der kan reduceres mellem 4% (intensiv) og 11-17% ( medicinsk, kirurgisk) af det årlige køb ved at nedsætte lagerbeholdningen til én uges forbrug. Den realiserbare éngangsbesparelse sættes lig besparelsen i Model 1 og 2, dvs. 9.5 mill. kr. Medicinlager på apoteket Medicinlageret på apoteket må forventes at skulle være af uændret størrelse svarende til en måneds forbrug. Kassationer på grund af udløb Model 1 og 2. Ved anvendelse af automatisk medicindosering, hvor der kun er placeret et begrænset lager på de kliniske afsnit, må det forventes, at kassationer stort set kan begrænses til at omfatte sjældent anvendte præparater, der skal lagerholdes af beredskabsmæssige grunde. I den økonomiske kalkulation i kapitel 7 sættes denne besparelse til 1,3 mill. kr. årligt - se Bilag 7. Model 3 og 4. Ved indførelse af unitdose vil kassation af medicin være mindre end i det nuværende distributionssystem. Dog må kassationen formodes at være større end under Model 1 og 2, da alle præparater fortsat lagerholdes ude på afsnittene. Besparelsen ved Model 3 og 4 sættes til halvdelen af Model 1 og 2, dvs. 0,6 mill. kr. årligt. Lægemiddelforbrug på de kliniske afdelinger Det har ikke været muligt i litteraturstudiet, at finde eksakte opgørelser over reduktion i lægemiddelforbruget ved indførelse af automatisk medicindosering, men der vil opnås en bedre styring af medicinforbruget og dermed et nedsat forbrug. Styringen sker via EPJ ved at begrænse valgmulighederne inden for et givet rekommanderet og standardiseret præparatsorti- Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

72 ment og via anvendelse af unitdose distribueret ved hjælp af automatisk medicindoseringsudstyr. Model 1 og 2. Et skøn vil være 7-8% i nedsat forbrug, hvilket svarer til en årlig besparelse på mill. kr. Det er dog vanskeligt at vurdere, hvor stor en del af det nedsatte forbrug der kan tilskrives indførelse af EPJ. Ved Model 1 vil der fortsat være mulighed for svind fra de manuelt betjente akutlagre, men dette vurderes ikke at have et nævneværdigt omfang. Ved Model 3 med unitdose opbevaret i et traditionelt medicinskab vil der også være mulighed for svind fra de manuelt betjente lagre, hvorfor den årlige besparelse i forbruget sættes lavere, skønsmæssigt 5-6%, svarende til 6-7 mill. kr. årligt. Model 4 må formodes at kunne give samme reduktion i forbrug som under Model 1 og 2 svarende til mill. kr. årligt, grundet den elektroniske styring af medicinforbruget via elektroniske medicinskabe Lovgivning Indførelse af automatisk medicindosering ændrer ansvaret for ophældning af medicin, idet denne opgave udføres i henhold til bekendtgørelse om dosisdispensering, hvorved opgaven flyttes fra plejepersonale til apotekspersonale. Projektgruppen har rettet henvendelse til Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen vedrørende fordeling af ansvar og kompetence mellem læger, plejepersonale og apotek i forbindelse med indførelse af automatisk medicindosering og sammenhæng til elektronisk patientjournal. Korrespondencen fremgår af Bilag 8. Begge styrelser har svaret, at de på baggrund af den fremsendte beskrivelse ikke har mulighed for at gå ind i en nærmere vurdering af de beskrevne fremgangsmåder i projektet. Lægemiddelstyrelsen Lægemiddelstyrelsen henviser i sit svar til Bekendtgørelse om dosisdispensering af lægemidler nr. 42 af 7. april 1995 med efterfølgende ændring nr. 719 af 29. juli 1996 samt vejledning om dosisdispensering af lægemidler nr. 64 af 10. maj Disse giver apoteker tilladelse til på apotekerens ansvar at foretage dosisdispensering. Ved dosisdispensering forstås, at et lægemiddel på apotek eller sygehusapotek påfyldes en doseringsbeholder, som er tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse Dosisdispensering kan foretages til institutioner, der som led i patientbehandlingen anvender lægemidler med henblik på indgift i patienter eller til bestemte (navngivne) patienter, der i behandling på et sygehus. Dosisdispensering må kun foretages efter en forskrift fra en person, der i henhold til bekendtgørelse om recepter er berettiget til at ordinere eller eller rekvirere de pågældende lægemidler. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

73 Forskrift (recept) tolkes af projektgruppen som en medicinordination afgivet af lægen i medicinmodulet til den enkelte patient, og medicinordinationen overføres dernæst elektronisk til automatisk doseringsudstyr på apoteket. Forskrifter ekspederes efter reglerne om ekspedition af medicinrekvisitioner. Apotekeren skal tilrettelægge arbejdsgange og rutiner således, at der er forsvarlig kontrol med og sikkerhed for, at medicinrekvisitioner bliver ekspederet korrekt. Lægemiddelstyrelsen henviser i sit svar til, at de elektroniske systemer og samkøringen af dem skal kvalitetssikres og valideres. Der henvises til EU GMP regler for god fremstillingspraksis af lægemidler, herunder annex 11, Computerized systems og anneks 15, Validation master plan, design qualification, installation and operational qualification, non.sterile process validation, cleaning validation. Medicinrekvisitioner (imodsætning til recepter) skal ikke kontrolleres af apotekspersonale for korrekt angivelse af styrke, dosering og anvendelsesmåde samt for at eventuelle interaktionsspørgsmål er afklaret. Projektgruppen tolker det således, at automatisk pakning af unitdose i patientkassetter til den enkelte patient kan foregå, uden apotekspersonalet forinden kontrollerer ordinationen. En forudsætning herfor er, at lægerne indhenter beslutningsstøtte fra databaser og interne standarder i forbindelse med afgivelse af ordination i EPJ og plejepersonalet i forbindelse med medicinudlevering vurderer ordinationen. Apotekspersonalet foretager ikke en manuel efterkontrol af de automatisk pakkede unitdose til den enkelte patient, idet det forudsættes, at validering af det automatiske medicindoseringssystem og medicinmodulet forinden ibrugtagen har dokumenteret korrekte kommunikations- og pakkeprocedurer. Sundhedsstyrelsen Sundhedstyrelsen henviser i sit svar til følgende regler om ansvar og kompetence for sundhedspersonale: Vejledning af 6. februar 1998 om medicinadministration og patienters selvadministration m.v., og brev af 8. juli 1998 om journalføring af medicinordinationer. Ansvar ved ordination og medicinudlevering følger de af sundhedstyrelsen nævnte regler. Nærmere beskrivelse af disse områder ligger uden for kommisoriet for denne MTV, og der henvises til arbejdet med udviklingen af medicinmodulet i EPJ Involverede afdelinger og samarbejdpartnere Medicoteknisk afdeling og Tekniske afdelinger Der må påregnes et behov for teknisk bistand i forbindelse med anskaffelse, installation og servicering af udstyret samt udvikling af uddannelses-/træningsprogram. Arten og omfanget vil afhænge af, hvilken type udstyr der anskaffes. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

74 IT afdelinger Der må påregnes et behov for bistand i forbindelse med anskaffelse, integration med EPJ og apotekets edb-system samt servicering ved drift herunder udvikling af uddannelses-/træningsprogram. Arten og omfanget vil afhænge af, hvilken type udstyr der anskaffes. Rengøring Personaleforbrug til vask af medicintransportkasser, der skal anvendes til klargøringsbakker, vurderes til at svare til nuværende personaleforbrug til vask af medicintranspportkasser. Derudover må i fremtiden påregnes et øget behov til rengøring af patientkassetter og transportmoduler. Model 1 og 2: Ca. 300 rullevogne skal aftørres dagligt (7 dage om ugen) og ca kassetter skal vaskes dagligt (5 dage om ugen) ved Model 1 og 2. Det skønnes muligt at vaske ca. 10 kassetter pr. minut i vasketunnel, svarende til ca. 8 timers arbejde dagligt i 5 dage om ugen. I alt til aftørring af rullevogne og vask af kasser skønnes et personalebehov på 1,2 stilling. For Model 3 og 4 skønnes personalebehovet til en tredjedel af Model 1 og 2, svarende til 0,4 stilling. Merforbrug til rengøring udgør 1,2 stilling for Model 1 og 2 samt 0,4 stilling for Model 3 og 4. Faciliteter til vask af kassetter skal undersøges. Alternativt kan unitdose leveres i engangskonvolutter - pris ukendt. Transport Der må påregnes ændring i personalebehov til transport af medicinen fra Apoteket, ÅKH til sygehusene og til fordeling af medicinen ude på sygehusene. Af Bilag 9 fremgår ændringen i personalebehov til transport på de enkelte sygehuse. Ved indførelse af Model 1 og 2 øges personalebehovet med 0,9 stilling (eksklusiv apoteket, ÅKH) og for Model 3 og 4 reduceres behovet med 0,4 stilling (eksklusiv apoteket, ÅKH). Samarbejde med øvrige sygehusapoteker i Danmark. Forudsat øvrige sygehuse i Danmark anskaffer samme udstyr som Århus Universitetshospital, vil det være hensigtsmæssigt med et samarbejde omkring stabilitetsundersøgelser af lægemidler opbevaret i kanistre og unitdoseposer. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt med et samarbejde omkring validering af udstyret, dvs. efterprøvning/testning af, om udstyret fungerer efter hensigten og fejlfrit. Medicinalindustrien Medicinalindustrien vil blive en vigtig samarbejdspartner vedrørende levering af tabletpræparater i store pakningstørrelser og blisterpakninger (stærktvirkende lægemidler, f.eks. antibiotika). Amgros I/S skal i fremtidige EU licitationsudbud til medicinalindustrien fremsætte disse ønsker. Det er dog ikke en forudsætning for indførelse af automatisk medicindosering, men anvendelse af små pakninger er arbejdstung ved fremstilling af unitdose. Omkring stabilitetsundersøgelser skal der forsøges indledt et samarbejde med medicinalindustrien. Krav om et sådant samarbejde kan ligeledes fremsættes af Amgros I/S i forbindelse med fremtidige EU licitationsudbud. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

75 5.8. Nødberedskab ved nedbrud Nedbrud kan defineres som stop i kommunikation mellem det automatiske medicindoseringsudstyr, medicinmodulet i EPJ og apotekets edb-system. Desuden kan der forekomme tekniske nedbrud i pakke-robot, lager-distributions-robot og i de elektroniske medicinskabe For alle fire modeller antages det, at hver af de tre robot-systemer på Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus og Skejby Sygehus kan fungere som back-up for de andre ved nedbrud på et af sygehusene. Dette kræver selvstændige opkoblinger på hver af de tre sygehuse. Nødprocedurer skal beskrives og afprøves med jævne intervaller. For at imødekomme en situation hvor alt bryder ned, skal der oprettes og vedligeholdes et akutlager med unitdose, til manuel pakning af patientkassetter. Akutlagrene skal placeres på apoteksenhederne på de tre sygehuse Århus Kommunehospital, Århus Amtssygehus og Skejby Sygehus og indeholde et unitdoselager til få dages forbrug. I Model 2 og 4 opbevares medicinen delvist eller helt i elektroniske medicinskabe. Adgang til medicinen i medicinskabene skal være muligt uden anvendelse af edb-program sv. t. en overridefunktion, som ophæver elektronisk aflåsning af skufferne. Nødprocedurer skal beskrives og afprøves med jævne mellemrum. Ved Model 3 er medicinlagrene fordelt på apoteket og ude på de kliniske afsnit i traditionelle medicinskabe. Denne model er mindst sårbar for elektroniske nedbrud, da der er umiddelbar adgang til medicinen ude på de kliniske afsnit uden anvendelse af elektronik Uddannelse og træning Indførelse af automatisk medicindosering kræver, at personalet bliver uddannet og trænet i den nye teknologi og i de nye opgaver for at kunne varetage disse på en sikker måde. Et uddannelses- og træningsprogram for alle brugere skal udvikles af apoteket og de kliniske afdelinger med støtte fra tekniske afdelinger, medicoteknisk afdeling og IT-afdelinger. Leverandøren skal ligeledes indgå i dette arbejde. Programmet skal gennemføres for alle brugere, som dernæst tildeles relevant kompetence i brug af udstyret. Når systemet overgår til driftsfase, skal alle nye brugere løbende gennemføre dette uddanelses/træningsprogram, inden de får kompetence til at anvende computere, robotter, stregkodelæsere m.v. Ressourcebehovet til dette er ukendt. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

76 5.10. Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Apoteket brugte i fuldtidsstillinger til nuværende traditionelle ekspedition af medicin. Fremtidige arbejdsoperationer på apoteket er beskrevet med udgangspunkt i Homerussystemet fra Exper og elektronisk medicinskab fra Pyxis. Merforbruget af personale på apoteket ved alle fire modeller udgør 16 fuldtidsstillinger. Nye opgaver for apoteket er C Betjening af udstyr til fremstilling og pakning af unitdose. C Validering af udstyr til fremstilling og pakning af unitdose. C Medicinservice på alle kliniske afsnit, dvs. tilpasse sortiment og lagerbeholdninger samt sætte medicin på plads i medicinskabet. Lagerstyring og medicinbestilling foregår elektronisk og automatisk via medicinmodulet. C Dialog med lægemiddelindustrien om levering af medicin i større pakninger og i blisterpakninger (antibiotika m.m) og samarbejde omkring stabilitetsundersøgelser. C Stabilitetsundersøgelser af medicin i unitdose-poser og kanistre. På de kliniske afdelinger er nuværende arbejdsoperationer ved medicinhåndtering og anslået tidsforbruget hertil belyst ved hjælp af et spørgeskema. Arbejdet kan opdeles i fire behandlingsrelaterede hovedprocesser; ordination, papirarbejde, medicinophældning og medicinudlevering samt administration og lagerstyring af medicinskab. Projektgruppen tager forbehold for besvarelserne, da det kan være vanskeligt for afdelingerne at adskille de enkelte arbejdsprocesser og anslå tidsforbruget til dem. Fremtidige arbejdsoperationer på de kliniske afdelinger ændres som følge af sammenkoblingen af EPJ med det automatiske medicindoseringsudstyr. Ordination og papirarbejde relaterer til EPJ, mens medicinophældning relaterer til automatisk medicindoseringsudstyr. Medicinudlevering relaterer til begge systemer, idet unitdose fremstilles og pakkes af doseringsudstyret på apoteket, og sygeplejersken dokumenterer medicinudlevering til patienten via stregkodeaflæsning af unitdose-posen samt patient-armbånd. Disse aflæsninger transmitteres elektronisk til EPJ. De vigtigste fordele ved automatisk medicindosering: C Kvaliteten i medicinfremtagning og medicinudlevering øges. C Sygeplejersketid frigøres i varierende grad afhængig af valgt model. C Medicinlagre styres og reduceres. C Kassation af udløbet medicin og svind fra lagre reduceres. C Der er mulighed for generering af forskellige rapporter over lægemiddelforbruget til den enkelte patient. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

77 De vigtigste ulemper ved automatisk medicindosering: C Personalet kan føle usikkerhed ved anvendelse af ny teknologi. C Ved teknologiske nedbrud er hovedparten af medicinen samlet centralt (Model 1 og 2). Dette løses ved manuel fremtagning af medicin fra plukkelagre. C Første dosis af sjældent anvendte præparater til akut brug er ikke tilstede på afsnittet. Dette kan evt. løses ved centralt placerede medicinskabe i akutte modtageafsnit eller ved anvendelse af patientens egen medicin. C Kødannelse ved elektroniske medicinskabe (Model 2 og 4). Vigtige arbejdsmiljømæssige konsekvenser er modstand mod forandring både i klinikken og på apoteket, hvilket skal imødegås med information, uddannelse og træning af personalet. Ensidigt gentaget arbejde på apoteket ved halvautomatisk pakning af unitdose skal imødegås med rotation. Logistikken ændres, hvilket giver følgende økonomiske forventninger: C Der forventes en engangsbesparelse på 9.5 mill. kr. ved reduktion af medicinlagre på de kliniske afdelinger. C Skønnet årlig besparelse af medicinforbruget er mill. kr. (Model 1,2 og 4) eller 6-7 mill. kr. (Model 3). Det er en samlet besparelse som følge af sammenkoblingen mellem EPJ og automatisk medicindosering, og det er vanskeligt at opdele bidraget mellem de to systemer. C Kassation af udløbet medicin reduceres, hvilket giver en årlig besparelse på 1.3 mill. kr. (Model 1 og 2) eller 0.6 mill. kr. (Model 3 og 4). Det er i projektet vurderet, om omlægningerne kan foregå inden for den eksisterende lovramme, og Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen har været hørt. Det vurderes, at gældende lovgivning kan anvendes ved indførelse af automatisk medicindosering. Beskrivelse af ansvar ved ordination og medicinudlevering henvises til arbejdet med udvikling af EPJ. Følgende øvrige afdelinger vil blive involveret ved indførelse af automatisk medicindosering: Medicoteknisk afdeling, Tekniske afdelinger, IT-afdelinger og Serviceafdelinger (rengøring og transport). Samarbejde med øvrige sygehusapoteker i Danmark om medicindosering kan blive aktuelt, hvis der på flere sygehuse anskaffes samme type udstyr. Opgaver som holdbarhedsundersøgelser af lægemidler i unitdose-poser og kanistre samt validering af udstyr vil med fordel kunne udføres i et samarbejde. Samarbejde med medicinalindustrien er vigtigt vedrørende levering af medicin i store pakningsstørrelser. Stærktvirkende lægemidler f.eks. antibiotika ønskes dog leveret i blisterpakninger. Der skal indledes et samarbejde omkring holdbarhedsundersøgelser af medicin opbevaret i kanistre og pakket i unitdose. Nødberedskab ved teknologiske- og elektroniske nedbrud bygger på back-up-funktion.de tre automatiske medicindoseringssystemer fordelt på ÅKH, SKS og AAS fungerer som back-up Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

78 for de andre ved nedbrud på et af sygehusene. Desuden skal alle tre apoteksenheder opbevare et unitdoselager til få dages forbrug, hvorfra der manuelt kan ekspederes medicin. Nødprocedurer skal afprøves med jævne mellemrum. Et uddannelses- og træningsprogram skal udvikles i et samarbejde mellem kliniske afdelinger, apoteket, tekniske afdelinger, medicoteknisk afdeling, IT afdelinger og leverandøren. Dette program skal gennemføres for alle brugere, som dernæst tildeles relevant kompetence. Konklusion Model 1 kræver færrest personaleressourcer på de kliniske afdelinger, herefter følger Model 2, 3 og 4. I relation til logistikken giver Model 1 og 2 den største medicinbesparelse, herefter følger Model 4 og endeligt Model 3. På baggrund af disse forhold er Model 1 bedste valg. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

79 6. PATIENT Formålet med dette kapitel er C at vurdere kvaliteten i medicinering af patienten ved anvendelse af automatisk medicindoseringsudstyr. C at vurdere muligheden for at minimere/reducere fejlmedicinering. C at beskrive konsekvenserne for patienten ved anvendelse af unitdose i forbindelse med patientens selvadministration af medicin. C at vurdere patientens tryghed ved medicinering. C at vurdere muligheden for og konsekvenserne ved at levere medicin med til få dages forbrug, når patienten bliver udskrevet Kvalitet i medicinering af patienten For at øge kvaliteten ved medicinering af patienten og dermed nedsætte risikoen for fejlmedicinering skal man øge sikkerheden i de enkelte arbejdsoperationer på afdelingerne, dvs. ordination, medicinophældning og medicinudlevering. I litteraturstudiet afsnit 3.2 er beskrevet flere undersøgelser om fejlmedicineringer. Der er kun få studier, som fortæller, hvor stor klinisk betydning fejlene får for de indlagte patienter. Til gengæld er der mange undersøgelser, der viser, at problemet med medicineringsfejl er så stort, at det er nødvendigt at finde metoder, der kan løse det og herved øge kvaliteten i patientens medicinering. Fejl opstår i mange led, men det svageste punkt er ordinationen, herunder fejl ved overførsel fra journal til medicinkardex. Fejl i forbindelse med medicinudlevering tegner sig for næst hyppigste fejlkategori, hvor forkert tidspunkt vejer tungt, men den faktor ses der bort fra i mange undersøgelser, fordi den som regel ikke vil have klinisk betydning. Den mindste part af fejlene sker ved ophældning af lægemidler. Ved indførelse af EPJ øges kvaliteten i ordination og medicinudlevering. Ved at indføre unitdose med stregkode kan man yderligere kvalitetssikre medicinudlevering, da det herved bliver muligt at dokumentere medicinudlevering ved stregkodeaflæsning. Endeligt vil indførelse af unitdose reducere den sidste fejlmulighed i medicinhåndteringen, dvs. fejl begået i forbindelse med medicinophældning - se nærmere beskrivelse af arbejdsgange i afsnit 4.2. Ved at automatisere arbejdsprocesser nedsætter man risikoen for menneskelige fejl ved medicinophældning og medicinudlevering. Det reducerer fejlmedicinering og patientens sikkerhed for korrekt medicinering øges. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

80 Sammenhængen mellem EPJ og automatisk medicindosering vil sikre patienten, at journalen indeholder korrekte, opdaterede og dokumenterede oplysninger. Fejlmedicinering kan betyde, at patienterne får bivirkninger, der varierer fra lette påvirkninger til en tilstand, hvor der er behov for behandling med en modgift og i værste fald døden. En amerikansk undersøgelse(1) viser, at en medicineringsfejl i gennemsnit vil øge indlæggelsestiden med 2 dage. I et andet arbejde fra USA(2) er risikoen for at få en bivirkning på grund af fejl ved ordination eller ved medicinophældning- og udlevering gjort op til at være 6,5 for hver 100 indlæggelser. Danske hospitaler har endnu ikke tradition for at registrere fejl. Der er dog gennemført få studier, der alle viser, at risikoen for at der opstår fejl i medicinhåndteringen er stor - se afsnit 3.2. Med en lav fejlprocent risikerer patienten ikke uønskede virkninger og forlænget indlæggelsestid Selvadministrering af unitdose Medicinadministration i form af unitdose vil give patienten følgende muligheder: C at se medicinen og opnå fortrolighed med det enkelte præparats udseende. C at læse navnet på det enkelte præparat. C at skelne de enkelte præparater fra hinanden. C at give mulighed for selvadministration - og dermed gøre overgangen fra indlagt patient til udskrevet patient nemmere. C øge forståelsen for færdiggørelse af påbegyndt behandling/kur ex. penicillin. En væsentlig forudsætning for selvadministration af unitdose er, at de enkelte poser er nemme at åbne samt forsynet med letlæseligt tryk, og de enkelte unitdose-poser udleveres samlet til et givent doseringstidspunkt. Patienten skal instrueres og være motiveret Patientens tryghed ved automatisk medicindosering Det vurderes, at patienterne generelt vil føle tryghed ved oplysning og information om tiltag, der kan kvalitetssikre de enkelte arbejdsoperationer ved medicinering. Ved medicinudleveringen vil patienten møde anvendelse af minicomputere med stregkodelæser, når sygeplejersken aflæser stregkoden på unitdose-poserne og på patientens armbånd. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

81 6.4. Udskrivning af patienter - medicin i unitdose til få dages forbrug Indlagte patienter får al nødvendig medicin udleveret og finansieret af hospitalet. Skal patientens medicinering fortsætte efter udskrivning, kan medicinen fremskaffes på følgende måder: 1. Patienten hjemsendes fra hospitalet med en recept, hvorefter medicinen købes på privat apotek efter gældende regler. 2. Patienten kontakter egen læge for at få en recept, hvorefter medicinen købes på privat apotek efter gældende regler. 3. Som alternativ til ovenstående kan patienten sendes hjem med medicin til fortsat behandling i en kortere eller længere periode. Når der bruges ordet fortsat, skal det forstås som en forlængelse af hospitalsbehandlingen. To typiske situationer, hvor det kan vurderes, om en patient med fordel kan hjemsendes med medicin og derved øge compliance, dvs. efterleve lægens ordination: Færdiggørelse af kur, som er sat i gang under indlæggelse, og som skal afsluttes efter udskrivning. Overgangsmedicin ved udskrivning, således perioden ved udskrivningen bliver lettere for patienten. Der bliver tid til at få den længerevarende medicinering på plads med egen læge og få medicin hentet på privat apotek. Automatisk medicindosering gør det muligt på et sikkert grundlag at medgive medicin til få dages forbrug. For at undersøge behovet for recepter og medicin ved udskrivning blev der i spørgeskemaundersøgelsen Bilag 3 spurgt om afdelingernes vurderinger af dette behov. Svarene fremgår af Bilag 4, som viser, at antibiotika, smertestillende lægemidler og mavesårsmedicin med fordel kan medgives patienterne ved udskrivning. Også andre lægemiddeltyper blev nævnt, hvorfor det bør overvejes, om der skal sendes mere medicin med patienterne hjem. Det er projektgruppens vurdering, at denne diskussion kun i begrænset omfang vedrører medicindoseringsprojektet. Unitdose kan gøre håndteringen lettere og mere sikker, når patienten skal have medicin med hjem, men det væsentligste spørgsmål er, hvilke økonomiske og politiske afgrænsninger, der skal være mellem hospitalerne og primærsektoren. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

82 6.5. Sammenfatning Øget kvalitet i medicinering af patienterne opnås ved at øge sikkerheden i de enkelte arbejdsoperationer. Indførelse af EPJ vil reducere fejlhyppigheden ved ordination og medicinudlevering. Ved indførelse af unitdose øges kvaliteten yderligere ved medicinophældning og medicinudleveringen. Automatisering af unitdose-pakning i patientkassetter kan reducere ophældningsfejl til næsten nul. Selvadministrering af unitdose vil gøre patienten fortrolig med sin egen medicinering, men det forudsættes, at informationerne trykt på unitdose-posen er letlæselige, og den skal være nem at åbne. Patienten skal instrueres og være motiveret. Det vurderes, at patienterne generelt vil føle tryghed ved indførelse af automatisk medicindosering, forudsat de bliver oplyst og informeret om de kvalitetsforbedringer, der opnås derved. Patienten kan få medicin med hjem til få dages forbrug ved udskrivning i forbindelse med færdiggørelse af en kur og som overgangsmedicin, hvorved compliance sandsynligvis vil øges. Denne service ydes i et vist omfang allerede i dag, men medicin pakket i unitdose vil gøre denne procedure lettere og mere sikker. Referencer: 1) Classen DC, Pestotnik SL, Evans SR et al.. Adverse Drug Events in Hospitalized Patients. JAMA 1997; 277, nr. 4: ) Bates DW, Cullen DJ, Laird N et al. Incidence of Adverse Drug Events and Potential Adverse Drug Events. JAMA 1995 July; 274, nr.1: Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

83 7. ØKONOMI 7.1. Indledning I det følgende afsnit belyses de økonomiske konsekvenser ved indførelse af automatisk medicindoseringsudstyr på apoteket/sygehusene i Århus Universitetshospital. Der fokuseres primært på de driftsøkonomiske konsekvenser, men der forsøges ligeledes vurderet, om anvendelse af dette udstyr har bredere samfundsøkonomiske konsekvenser for andre offentlige "kasser" (bl.a. sygesikringen) eller det omgivende samfund iøvrigt. Vurderingen tager sit udgangspunkt i beskrivelsen af de fire modeller mht. især de organisatoriske virkninger ved indførelse af det automatiske medicindoseringsudstyr. Der henvises til afsnit 4.5 og kapitel 5 for en nærmere beskrivelse af modellerne Samfundsøkonomiske overvejelser Generelle bemærkninger De følgende betragtninger gælder for alle fire modeller. Medens de driftsøkonomiske konsekvenser i meget vid udstrækning lader sig såvel belyse som kvantificere, er det straks vanskeligere at belyse de bredere samfundsøkonomiske konsekvenser. Det skyldes flere forhold. Selv om lignende udstyr findes ibrugtaget i flere forskellige varianter i udlandet, er udstyret endnu så nyt, at beskrivelser af virkningerne heraf endnu er særdeles sparsomme. Alene dette forhold gør naturligvis en såvel kvalitativ som kvantitativ beskrivelse af de samfundsøkonomiske konsekvenser meget vanskelig. Hertil kommer, at de formodet mest betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser i form af reduceret fejlmedicinering, kortere liggetid, højere kvalitet i patientbehandlingen m.v. (se nedenfor) er vanskelige såvel at opgøre som at værdisætte. Generelt må man sige, at ibrugtagning af automatiske medicindoseringsudstyr primært er en teknologisk og organisatorisk ændring, som har konsekvenser internt i sundhedssystemet, dvs. på apoteket og på de kliniske afdelinger. Virkningerne for patienterne (se kap. 6) og det omgivende samfund er af mere indirekte karakter Reduceret fejlmedicinering I afsnit 3.2 beskrives ved henvisning til en række internationale undersøgelser omfanget af den fejlmedicinering, der forekommer ved traditionel medicinhåndtering, herunder de fejl, som må Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

84 siges at have alvorlige konsekvenser for patienten. Endvidere beskrives en række undersøgelser, som forsøger at belyse virkningerne på omfanget af fejlmedicineringen efter indførelse af automatisk medicindosering. Det konkluderes i afsnittet, at indførelse af unitdose-distribution vil optimere arbejdsprocedurerne ophældning og udlevering af medicin og derved nedsætte hyppigheden af fejlmedicineringer med deraf følgende bivirkninger og øget antal sengedage. Der findes ikke internationalt materiale, som tilfredsstillende beskriver og kvantificerer omfanget heraf. Specielt er der ingen beskrivelser af virkningerne på fejlmedicineringerne ved indførelse af et højt automatiseret system, som kunne tænkes indført på Århus Universitetshospital. Imidlertid er der med den kendte viden ingen tvivl om, at reduceret fejlmedicinering medfører: - færre sengedage. Færre sengedage vil for patienterne betyde reducerede ulemper ved hospitaliseringen, ligesom det vil betyde hurtigere tilbagevenden til evt. erhvervsaktivitet med de heraf følgende privat- og samfundsøkonomiske benefits. Også for sygehusvæsen og den primære sundhedstjeneste vil færre sengedage betyde besparelser eller frigørelse af ressourcer til anden anvendelse i sundhedsvæsenet. En egentlig kvantificering og efterfølgende værdisætning heraf skønnes ikke mulig med den nuværende viden, men det er givet, at selv en mindre reduktion af den gennemsnitlige liggetid som følge af reduceret fejlmedicinering vil have endog betydelige samfundsøkonomiske, driftsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser. - færre bivirkinger. Fejlmedicinering er årsag til et antal bivirkninger under hospitaliseringen. Automatisk medicindosering må formodes at reducere antal medicineringsfejl og dermed antal bivirkninger. - bedre dokumentation/kvalitet i medicineringen. Udstyr til automatisk medicindosering i kombination med den elektroniske patientjournal vil give væsentlig bedre dokumentationen af den gennemførte behandling. Det vil desuden medføre bedre muligheder for at overvåge medicinforbruget og for at optimere den fremtidige patientbehandling Bedre sundhedstilstand Uden at det kan kvantificeres direkte vil flere af de ovenfor beskrevne forhold betyde en generel forbedring af befolkningens sundhedstilstand. Dette vil naturligvis have såvel samfundsøkonomisk, (sygehus)driftsøkonomisk og privatøkonomisk betydning. Ikke alene den sekundære sundhedstjeneste men også den primære sundhedstjeneste (kommuner og praksissektoren) vil nyde godt heraf. En egentlig kvantificering og værdisætning er dog ikke mulig. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

85 7.3. Driftsøkonomi Generelle bemærkninger I den følgende oversigt over de formodede driftsøkonomiske implikationer ved indførelse af automatisk medicindoseringsudstyr henvises til de beskrevne modeller. Der gøres opmærksom på, at den følgende driftsøkonomiske oversigt på ingen måde kan erstatte en egentlig driftsøkonomisk udredning i forbindelse med en evt. indførelse af et sådant system på et konkret sygehus/apotek. I den følgende oversigt har det været nødvendigt at opstille en række håndfaste forudsætninger for beregningerne. Såvel priser for udstyret, sammensætningen af den valgte løsning som - især - opgørelse af de driftsøkonomiske besparelser må nødvendigvis basere sig på sådanne forudsætninger. De konkrete forhold i en given fremtidig situation kan afvige væsentligt fra de her valgte forudsætninger Investeringsudgifter I den følgende opstilling er der valgt at tage udgangspunkt i de gældende markedspriser for automatisk medicindoseringsudstyr fra firmaerne Exper, Pyxis og Autros Healthcare. Der kan tænkes andre konfigurationer end de her valgte, ligesom der kan tænkes andre systemer/leverandører med deraf følgende andre priser. Priserne er som sagt de gældende markedspriser, hvilket betyder, at evt. rabatter el.lign. ikke er indregnet, ligesom der er forudsat, at systemet leveres færdigudviklet. Århus Universitetshopsital forudsættes således ikke i det følgende at få udgifter til udvikling/videreudvikling af systemet. Alle priser er excl. moms, afgifter, fragt og montering. Udgifter til integration af systemet med medicinmodulet i EPJ samt apotekets edb-system er ukendt og er ikke medtaget i nedenstående opstilling. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

86 Skema 7.1 Anskaffelsesudgifter, mill. kr. Mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Med.skabe (hhv. 39 og 162 stk.) Sidemodul (hhv. 39 og 162 stk.) Server (5 stk) Pakkemaskiner (3 stk.) Fødeenheder (3 stk.) Attis blisterskærer XYDIS-beholdere (3000 stk.) Lager- og distributionsenhed (3 stk) Rullevogne (300 stk.) Patientkassetter (4000 stk.) Trådløse minicomputere (648)* Ialt Årlig leasingudgift (5+1 år) * Det kan diskuteres, om denne udgift skal henføres til automatisk medicindosering eller til medicinmodulet i EPJ. Disse minicomputere foreslås anvendt i forbindelse med sygeplejerskens dokumentation af medicinudlevering til patienten, og denne arbejdsprocedure skal udføres elektronisk, selv om der ikke indføres automatisk medicindosering. Udstyret kan naturligvis både købes og leases. I ovenstående opstilling er udstyret forudsat leaset (med de p.t. gældende lesingsatser), men det skønnes, at de årlige udgifter til forrentning og afskrivning i en købssituation er af samme størrelsesorden som leasingafgiften. På grund af udstyrets korte tid på markedet, specielt for et udstyr, som kan tænkes anskaffet af Århus Universitetshospital, er det vanskeligt at skønne over udstyrets levetid. I et sådant skøn må indgå en vurdering af såvel den fysiske levetid, idet der i udstyret indgår en række mekaniske dele, som den teknologiske levetid (software o. lign.). En forøgelse hhv. en reduktion af den her anvendte levetid på 6 år med eet år vil betyde en reduktion hhv. forøgelse af de årlige leasingudgifter på hhv. knap 2 og 1 mill. kr Driftsudgifter, apoteket Apotekets udgifter til drift af systemet kan opdeles i: C personaleudgifter C service af udstyr C IT-udgifter C øvrig drift Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

87 Personaleudgifter I afsnit 5.5. om de fremtidige arbejdsoperationer er apotekets merudgifter i forhold til den nuværende distribution opgjort til ca. 16 fuldtidsstillinger, der samtidigt omfatter en udvidelse af apotekets åbningstid fra 5 til 7 dage om ugen. Der skønnes ikke at være nævneværdig forskel på apotekets mandskabsbehov for de 4 modeller. Merudgifterne til 16 fuldtidsstilinger beløber sig til ca. 4 mill. kr. Personaleudgifter til uddannelse og træning omtalt i afsnit 5.9 er ukendt. Serviceudgifter Servicering af Experudstyr er gratis de første 2 år, hvorefter en serviceaftale som udgangspunkt koster 10% af udstyrets købspris på 20 mill., dvs. 2 mill. kr. for alle fire modeller. Serviceudgiften pr. håndholdt minicomputer udgør 840 kr. pr. år, iflg. oplysninger fra Symbol, i alt 0.5 mill. kr. for alle fire modeller. For Pyxisudstyr er serviceudgiften 8000 kr. pr. år pr. elektronisk medicinskab, svarende til 0.3 mill. kr. pr. år for Model 2 og 1.3 mill. kr. pr. år for Model 4. Serviceudgifter af et sådant omfang gør dog, at man må overveje en model med langt højere grad af egenservicering, exempelvis baseret på en aftale med teknisk afdeling/ medicoteknisk afdeling. IT-udgifter Udgifter til udvikling af software mhp. sammenkobling af automatisk medicindoseringssystem, EPJ og apotekets ekspeditionssystem er ukendt. Udgifter til sammenkobling af EPJ og apotekets ekspeditionssystem skal under alle omstændigheder afholdes. Øvrig drift Pakkemateriale og farvebånd til unitdose: Ifølge oplysninger fra Exper er udgiften til fremstilling af 8.1 mill. unitdose om året ca. 1 mill. kr. Transport: Transportbehovet øges ved Model 1 og 2 med 0,9 stillinger og reduceres ved Model 3 og 4 med 0,4 stillinger, se afsnit 5.7. Rengøring af kassetter: Model 1 og 2 øges med 1,2 stillinger. Model 3 og 4 øges med 0,4 stillinger - se afsnit Driftsudgifter, kliniske afdelinger De kliniske afdelingers nuværende tidsforbrug til ordination, papirarbejde, ophældning, uddeling af medicin samt administration af medicinskab, er opgjort i den omtalte spørgeskemaundersøgelse - se Bilag 4. Nedenfor er anført det opregnede samlede tidsforbrug i antal stillinger (for læger og plejepersonale) for hele Århus Universitetshospital. Tidsforbruget er opgjort fordelt på fem forskellige arbejdsprocesser. Det er vanskeligt at adskille de enkelte arbejdsprocesser, endsige at anslå tidsforbruget til hver enkelt af dem. Ydermere vil den kliniske hverdag ofte bryde en sådan opgave tidsmæssigt op, så den løses i etaper ind imellem andre opgaver, afbrydelser pga. telefonopkald, mm. Dette vanskeliggør en Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

88 opgørelse af tidsforbruget yderligere, ligesom det formentlig i sig selv skaber risiko for fejl. Med disse forbehold vises nedenfor hovedresultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Skema 7.2 Samlet tidsforbrug til medicinhåndtering, fuldtidsstillinger, hele ÅUH Medicinske afdelinger Kirurgiske afdelinger Psykiatriske afdelinger Intensiv afdelinger I alt alle afdelinger Stillinger Læger Sygepl. Læger Sygepl. Læger Sygepl. Læger Sygepl. Læger Sygepl. Ordination Papirarbejde Ophældning Uddeling Adm. af skabe I alt En vurdering af tidsforbruget ved de tilsvarende opgaver efter indførelse af automatisk medicindosering er forbundet med betydelig usikkerhed, ligesom dette tidsforbrug i høj grad vil afhænge af valg af model. Det skønnes generelt, at lægernes arbejdsindsats ikke påvirkes tidsmæssigt ved indførelse af automatisk medicindosering, herunder heller ikke af valg af model. For plejepersonalets vedkommende skønnes det, at arbejdsindsatsen til ordination og papirarbejde er uændret i forhold til nu i alle fire modeller. Der må dog forventes en væsentlig ændring i arbejdsindsatsen for både læger og sygeplejersker ved indførelse af EPJ, men denne vurdering ligger uden for kommisoriet i denne MTV-rapport. Ophældning I Model 1 og 2 må der på grund af den centrale pakning på apoteket kunne forventes en tidsbesparelse i forhold til nu på ca. 2/3 på sengeafdelingerne (ekskl. intensiv) svarende til 18,1 sygeplejerskestilling, da ca. 80% af medicinen leveres som tabletter, og heraf leveres ca. 80% færdigpakket i patientkassetter. Den sidste trediedel af tidsforbruget skal plejepersonalet fortsat anvende til afmåling af injektionsmedicin samt fremtagning af p.n. medicin m.v. i medicinskabet. I Model 3 er arbejdstidsforbruget til ophældning uændret i forhold til nu. I Model 4 må det antages, at tidsforbruget øges i forhold til nu, idet der skal bruges tid til at logge på systemet og til at dokumentere fremtagning af de enkelte unitdose, ligesom der vil kunne opstå risiko for kødannelse ved det elektroniske medicinskab. Øgningen af tidsforbruget er ukendt. Uddeling Arbejdsindsatsen kan tænkes øget i alle fire modeller pga. elektronisk dokumentation/stregkodeaflæsning, hvilket dog også kan tilskrives den elektroniske patient-journal, hvorfor Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

89 personaleforbruget til denne arbejdsoperation ikke indgår i de økonomiske beregninger i denne MTV. Administration af medicinskabe Dette arbejde overgår i alle fire modeller til apoteket og indgår i de beregnede personaleudgifter på apoteket. Den sparede tid for sygeplejersker udgør 8.6 sygeplejerskestiling. Uddannelse og træning Personaleudgifter til uddannelse og træning omtalt i afsnit 5.9 er ukendt Besparelser ved reducerede medicinlagre på de kliniske afdelinger Indførelse af automatisk medicindosering vil gøre det muligt at reducere afdelingernes medicinlagre betydeligt. For alle fire modeller sættes den til 9,5 mill. kr. - se afsnit Tallet skal tages med forbehold, idet det alene er baseret på konkrete analyser på fire afsnit Besparelse ved reduceret spild/kassation/løbende forbrug Som beskrevet i Bilag 7 har apoteket i en 4-ugers periode optalt og værdisat den medicin, som returneres til apoteket mhp. kassation. Omregnet til årsbasis svarer værdien til 1.3 mill. kr. Det må skønnes, at dette tal efter indførelse af automatisk medicindosering kan reduceres til 0 for Model 1 og 2, mens det for Model 3 og 4 kan reduceres til det halve, svarende til 0.6 mill. kr. I afsnit er beskrevet en skønnet årlig reduktion af det løbende medicinforbrug på mill. kr. for model 1,2 og 4, mens reduktionen for Model 3 sættes til 6-7 mill. kr Besparelse ved reduceret fejlmedicinering Der henvises til bemærkningerne ovenfor under afsnit Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

90 Samlet driftsøkonomisk oversigt I det følgende er foretaget en sammenfattende oversigt over de fire modeller Skema 7.3 Engangsudgifter (+)/besparelser (-), mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Anskaffelsesudgift Reducerede medicinlagre ,5-9,5 Netto Skema 7.4 Ændring i driftsudgifter *Årlig leasingudgift (6 år) Løbende årlige udgifter (+)/besparelser (-), mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model Personale apoteket Servicering af doseringsudstyr ** Personale kliniske afdelinger Adm. medicinsskab **Personale kliniske afdelinger Medicinophældning Plastmateriale til unitdose-poser Rengøring, vask kassetter og rullevogne øges i forhold til nu Transport Reduceret spild- /kassation Løbende besp. ved reduceret medicinforbrug -8 til -9.5 (7% - 8%) -8 til -9.5 (7% - 8%) -6 til -7 (5% - 6%) -8 til -9.5 (7% - 8%) Netto -3.9 til til til til øget personaleforbrug til medicinophældning Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

91 *Ved genanskaffelse skal leases for 9.5 mill. kr. mere, ligesom en levetid ud over 6 år vil betyde en driftsperiode uden leasingudgifter. **Den anslåede besparelse ved reduktion af den nødvendige tid til administration af medicinskab og til medicinophældning skal som tidligere nævnt under afsnit tages med forbehold, idet det er vanskeligt at bryde de enkelte arbejdsprocesser op og anslå tidsforbruget af dem. Der er i rapporten ikke taget stilling til, om reduktionen skal realiseres i form af besparelse, eller om færre timer til håndtering af medicinen skal forblive i afdelingerne og muliggøre et serviceløft på andre områder. Endeligt skal der peges på, at en realisering af besparelsen teknisk set vil være vanskelig, idet den skal fordeles på et meget stort antal kliniske afdelinger Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Økonomien ved at indføre automatisk medicindosering er belyst og der indgår elementer som samfundsøkonomi, anskaffelsesudgifter, driftsudgifter, ændringer i medicinforbrug samt ændringer i personalebehov. Samfundsøkonomiske konsekvenser ved indførelse af automatisk medicindosering er vanskelige at kvantificere, men reduceret fejlmedicinering vil givet medføre færre sengedage og færre bivirkninger. Investeringsudgifter varierer afhængig af model. Ved Model 1 og 3 anskaffes alene udstyr til fremstilling og pakning af unitdose, og udgiften er for begge modeller 30.2 mill. kr. Ved Model 2 og 4 anskaffes ydermere elektroniske medicinskabe. Model 2 har ét fælles skab til hver afdeling. Udgift i alt til Model 2 er 43.2 mill. kr. Model 4 kalkulerer med ét elektronisk medicinskab til hvert afsnit. Udgift i alt til Model 4 er 81.9 mill. kr. Serviceudgifter til leverandør udgør 2.5 mill. kr mill. kr. årligt, hvorfor egenservicering skal overvejes. Udgifter til udvikling af udstyr samt software til sammenkobling med EPJ og apotekets edbsystem er ukendt. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

92 Skema 7.5 Medicin i mill. kr. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Reduktion af medicinlagre, engangsbesparelse Reduceret spild og kassation pr. år *Reduktion af løbende 8 til til til 7 8 til 9.5 medicinforbrug pr. år. *Besparelsen opnås ved integration af EPJ med automatisk medicindosering og det kan diskuteres, hvorledes besparelsen skal fordeles mellem denne MTV og EPJ-projektet. Skema = besparelse + = udgift Personaleforbrug i mill. kr. pr. år. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Apotek incl. transport og rengøring af udstyr Klinisk personale øgning* *Fremtagning af medicin i elektroniske medicinskabe. Størrelsesorden ukendt. Skema 7.7 Nettoresultat i mill. kr. pr. år. Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Nettoresultat -3.9 til til til til = besparelse + = udgift Se de enkelte udgifter/besparelser i skema 7.4 Konklusion Med de i teksten beskrevne forbehold kan det konkluderes, at Model 2 og især Model 1 stort set vil balancere økonomisk eller give et mindre overskud. Model 3 og 4 vil ud fra en ren økonomisk betragtning udvise et mindre underskud (Model 3) eller et betydeligt underskud (Model 4). Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

93 8. FORSLAG TIL IMPLEMENTERING OG DRIFT 8.1. Forslag til implementering og drift I leveringsaftalen med leverandøren skal indgå oplæring af alle brugere i anvendelse af udstyret, dvs. personale på kliniske afdelinger, på apoteket, i tekniske afdelinger, medicoteknisk afdeling og IT afdelinger. Dette både for at kvalitetssikre brugen af udstyret og fjerne frygten/usikkerheden for ny teknologi hos personalet. Et uddannelses- og træningsprogram skal udvikles af apoteket og de kliniske afdelinger med støtte fra teknisk afdeling, medicoteknisk afdeling og IT-afdelingen. Programmet skal gennemføres for alle brugere, som dernæst tildeles relevant kompetence i brug af udstyret. Når distributionssystemet overgår til driftsfase, skal alle nye brugere gennemføre dette uddannelses/træningsprogram, inden de får kompetence til at anvende udstyret. Implementering af automatisk medicindosering skal ske gradvist. Det anbefales at starte med et pilotprojekt på et enkelt sygehus på et enkelt afsnit. Erfaringerne fra sygehusene vi besøgte på studieturene var, at man begyndte med et enkelt afsnit, hvor medicindoseringssystemet skulle fungere tilfredsstillende i 1-2 måneder. Dernæst inddrog man endnu et afsnit som ligeledes skulle have tilfredsstillende distribution i 1-2 måneder, inden næste afsnit blev inddraget etc. Handlingsplan for implementering af automatisk medicindoseringsudstyr Handlingsplanen skal relateres tæt til udviklingen af den elektroniske patientjournal, herunder integrationsmodulet og det elektroniske medicinmodul, som begge er en forudsætning for indførelse af et automatisk medicindoseringsudstyr. Integrationsmodulet forventes færdigudviklet foråret Medicinmodulet forventes udviklet inklusiv de første test i klinisk praksis i løbet af Ved udgangen af år 2003 forventes et færdigudviklet medicinmodul. Implementering af automatisk medicindoseringsudstyr skal udføres i delprojekter og løses tværfagligt af personer fra IT-afdelinger, medicoteknisk afdeling, tekniske afdelinger, kliniske afdelinger og apoteket. I nedennævnte handlingsplan indgår anskaffelse af udstyr. I første omgang anskaffes kun ét automatisk medicindoseringssystem, der skal anvendes i forbindelse med udvikling af edbsnitflader til medicinmodulet i EPJ og til apotekets edb-system. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

94 Inden ibrugtagning valideres udstyrets tekniske egenskaber samt kvaliteten og sikkerheden i datakommunikationen. Sideløbende hermed udføres holdbarhedsforsøg på lægemidler pakket i unitdoseposer. Først da kan der gennemføres to på hinanden følgende pilotprojekter med levering af unitdose henholdsvis til medicinskab og til den enkelte patient. På baggrund af pilotprojekterne tages endelig beslutning om evt. indførelse af automatisk medicindosering ved Århus Universitetshospital. Implementeringshastigheden vil være ét afsnit pr. 1-2 måneder, svarende til en implementeringsperiode over 2-3 år. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

95 Handlingsplan for implementering af automatisk medicindoseringsudstyr på ÅUH Aktivitet Nedsættelse af projektorganisation 2 Kravsspecifikation 3 Leverandør. Prækvalifikation (udbud) 4 Kravsspecifiktion finpudses 5 Valg af få leverandører (udbud) 6 Valg af leverandør 7 Validering af udstyr 8 Holdbarhedsundersøgrelser 9 Pilotprojekt, levering til medicinskab 10 Evaluering og beslutning 11 Udvikling af lagerstyringsprogram i apotekssystemet Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

96 (fortsat) Handlingsplan for implementering af automatisk medicindoseringsudstyr på ÅUH 2003 Aktivitet Validering af lagerstyringsprogram 13 Afprøvning på samme pilotafdeling 14 Udvikling af edb-snitflade mellem EPJ, edb-apotek og doseringsudstyr, incl. validering 15 Pilotprojekt, levering til enkeltpatienter 16 Evaluering og beslutning 17 Anskaffelse af yderligere to doseringssystemer 18 Drift Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

97 Kommentarer til handlingsplanen relateret til numrene i skemaet 1) Nedsættelse af tværfaglig projektgruppe med henblik på anskaffelse af automatisk medicindoseringsudstyr. Projektgruppen skal bestå af personer fra IT-afdelinger, medicoteknisk afdeling, tekniske afdelinger, kliniske afdelinger og apoteket. 7) Nedsættelse af tværfaglig projektgruppe med medlemmer fra ovenstående projektgruppe. Validering af udstyret. 8) Holdbarhedsundersøgelser af lægemidler i unitdose-poser udføres på apoteket i samarbejde med medicinalindustrien og evt. andre sygehusapoteker. 9) Nedsættelse af tværfaglig projektgruppe med personer fra IT-afdelinger, medicoteknisk afdeling, tekniske afdelinger, kliniske afdelinger og apoteket. Et pilotprojekt gennemføres med levering af unitdose til medicinskabene på et til flere sengeafsnit. 10) Evaluering og beslutning, om der skal udvikles et edb-lagerstyringsprogram, som via stregkodeaflæsning på unitdoseposer registrerer forbruget fra medicinskabet og overfører disse data til apotekets edb-system. 11) Med det formål at udvikle et elektronisk lagerstyringssystem, udvikles edbsnitflade mellem automatisk medicindoseringsudstyr, apotekets edb-system og stregkodeaflæsning ved medicinskabet. 12) Validering af lagerstyringsprogrammet og afprøvning på pilotprojektafdelingen. og 13) 14) Efterfølgende udføres af samme projektgruppe et pilotprojekt med levering af og unitdose til enkeltpatienter på et til flere sengeafsnit. 15) Projektet omfatter udvikling af edb-snitflade mellem medicinmodulet i EPJ, automatisk medicindoseringsudstyr og apotekets edb-system, og efterfølgende validering af kvaliteten og sikkerheden i datakommunikationen. 16) På baggrund af pilotprojekterne tages endelig beslutning om evt. indførelse af og automatisk medicindosering ved Århus Universitetshospital og dermed 17) anskaffelse af yderligere to systemer, som ligeledes skal valideres. 18) Implementeringshastigheden vil være 1 afsnit pr. 1-2 måneder, svarende til en implementeringsperiode over 2-3 år. Medicinsk Teknologivurdering, Automatisk Medicindosering ved Århus Universitetshospital, December

98 Bilag 1

99 BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB /LWWHUDWXUV JQLQJ 3URWRNROIRUOLWWHUDWXUV JQLQJ )RUPnOHW $WJHQQHPI UHHQV\VWHPDWLVNOLWWHUDWXUJHQQHPJDQJPHGKHQEOLNSnDWEHO\VH I OJHQGHVS UJVPnO D E +YRUVWRUWHUSUREOHPHWPHGPHGLFLQHULQJVIHMOGHUKDUNOLQLVNEHW\GQLQJIRU SDWLHQWHULQGODJWSnKRVSLWDO",KYLONHOHGRSVWnUIHMOHQHIUDO JHQRUGLQHUHUPHGLFLQHQWLOSDWLHQWHQLQGWD JHUPHGLFLQHQ".DQPHGLFLQHULQJVIHMOPHGNOLQLVNEHW\GQLQJIRUKRVSLWDOVLQGODJWHSDWLHQWHU UHGXFHUHVYHGDW QGUHDUEHMGVUXWLQHU" +YLONH NRQRPLVNHNRQVHNYHQVHUIUHPNRPPHUDI" +YLONHRUJDQLVDWRULVNHNRQVHNYHQVHUIUHPNRPPHUDI" IRUDWYXUGHUHGHEHKDQGOLQJVP VVLJHUHVVRXUFHP VVLJHRJ NRQRPLVNHNRQVH NYHQVHUYHGDWLQGI UHDXWRPDWLVNPHGLFLQGRVHULQJYHGcUKXV8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO 6 JHVWUDWHJL 0HGKHQEOLNSnEHO\VQLQJDIVS UJVPnORJJHQQHPI UHVV\VWHPDWLVNV JQLQJL 0('/,1((0%$6(%LRORJLFDODEVWUDFWV6FLHQFHFLWDWLRQLQGH[201,&RFKUDQH /LEUDU\ VDPWDUWLNHOEDVHQ)RUDOOHEDVHUSn'HW6XQGKHGVYLGHQVNDEHOL JH%LEOLRWHNJ OGHUDWGHUV JHVLKHOHEDVHQXGHQEHJU QVQLQJHUSnSXEOLNDWLRQV nu 0HGKHQEOLNSnEHO\VQLQJDIVS UJVPnORJV JHV\GHUPHUHLIOJ+7$GDWDED VHU &5''6,%,%JUH\OLWHUDWXUH*UH\1HW1*&6%8DOHUW+&)$P5&77,(&&7,67$+&RJ635,/,1( 079 PKS LQGI UHOVH DI DXWRPDWLVHUHW PHGLFLQGRVHULQJ Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO

100 BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB /LWWHUDWXUV JQLQJ ) OJHQGHV JHRUGVRP0H6+RUGRPPXOLJWYLOEOLYHEUXJWWLOOLWWHUDWXUV JQLQJPHG KHQEOLNSnEHO\VQLQJDIRYHQVWnHQGHVS UJVPnO 3ULP UHV JHRUG 0HGLFDWLRQ HUURUV 5LVN PDQDJHPHQW 'UXJ WR[LFLW\ $GYHUVH GUXJ HYHQWV DOHQHHOOHULNRPELQDWLRQPHGRUGIUDI OJHQGHJUXSSHUDI VHNXQG UHV JHRUG 'HOVS UJVPnOD $XWRPDWLF GDWD SURFHVVLQJ $XWRPDWLRQ &OLQLFDO SKDUPDF\ LQIRUPDWLRQ V\VWHP 'UXJ LQIRUPDWLRQ VHUYLFHV,QIRUPDWLRQ V\VWHPV 0DQDJHPHQW LQIRUPDWLRQ V\VWHPV RJ &OLQLFDO WULDOV (YDOXDWLRQ VWXGLHV 4XDOLW\ RI +HDOWK &DUH 'HYLFH DSSURYDO 'HOVS UJVPnOE +RVSLWDO 6\VWHPV 0HGLFDWLRQ 0HGLFDWLRQ V\VWHPV 3KDUPDFL VHUYLFH +RVSLWDO RJ $XWRPDWLF GDWD SURFHVVLQJ $XWRPDWLRQ &OLQLFDO SKDUPDF\ LQIRUPDWLRQ V\VWHP 'UXJ LQIRUPDWLRQ VHUYLFHV,QIRUPDWLRQ V\VWHPV 0DQDJHPHQW LQIRUPDWLRQ V\VWHPV RJ &OLQLFDO WULDOV (YDOXDWLRQ VWXGLHV 4XDOLW\ RI +HDOWK &DUH 'HYLFH DSSURYDO 'HOVS UJVPnO $XWRPDWLF GDWD SURFHVVLQJ $XWRPDWLRQ &OLQLFDO SKDUPDF\ LQIRUPDWLRQ V\VWHP 'UXJ LQIRUPDWLRQ VHUYLFHV,QIRUPDWLRQ V\VWHPV 0DQDJHPHQW LQIRUPDWLRQ V\VWHPV RJ %HQFKPDUNLQJ,QWHUGHSDUWPHQWDO 5HODWLRQV,QWHUSURIHVVLRQDO 5HODWLRQV 2UJDQL]DWLRQV 079 PKS LQGI UHOVH DI DXWRPDWLVHUHW PHGLFLQGRVHULQJ Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO

101 BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB /LWWHUDWXUV JQLQJ RJ &OLQLFDO WULDOV (YDOXDWLRQ VWXGLHV 4XDOLW\ RI +HDOWK &DUH 'HYLFH DSSURYDO 'HOVS UJVPnO &RVWV DQG FRVW DQDO\VLV (FRQRPLFV 'HOVS UJVPnO %HQFKPDUNLQJ,QWHUGHSDUWPHQWDO 5HODWLRQV,QWHUSURIHVVLRQDO 5HODWLRQV 2UJDQL]DWLRQV,DOOHV JQLQJHUYLOUHOHYDQWHIHOWDIJU QVQLQJHUEOLYHDQYHQGWKHUXQGHUDIJU QVQLQJL IRUKROGWLOPHGLFLQVNNXOWXUHOEDJJUXQG$UEHMGHUQHXGY OJHVHIWHUWLWHORJDEVWUDFW KYRUGHWWHIRUHOLJJHU)UDXGYDOJWHQ JOHDUWLNOHUUHNYLUHUHVHYWDQI UWEDJJUXQGVPD WHULDOH/LWWHUDWXUV JQLQJHQDIVOXWWHVVHSWHPEHU 6HOHNWLRQVNULWHULHU,QNOXVLRQVNULWHULHU %HVNULYHOVHUDIIHMOLPHGLFLQKnQGWHULQJXQGHUKRVSLWDORSKROG %HVNULYHOVHUDIDXWRPDWLVNPHGLFLQGRVHULQJLQGHQIRUKRVSLWDOVY VHQHW.OLQLVNHXQGHUV JHOVHU $UWLNOHUVNUHYHWSnHQJHOVNRJVNDQGLQDYLVNHVSURJ (NVNOXWLRQVNULWHULHU %HVNULYHOVHUDIPHGLFLQGRVHULQJLQGHQIRUKRVSLWDOVY VHQHWPHGPRGWDJHULSULP U VHNWRUHQ %HVNULYHOVHUDIPHGLFLQGRVHULQJLSULP UVHNWRUHQ 3XEOLNDWLRQHUDOHQHRPKDQGOHQGHIHMOEHOLJJHQGHIUDPHGLFLQRUGLQDWLRQWLOUHFHSWPRG WDJHOVHSnDSRWHNHW 3XEOLNDWLRQHUDOHQHRPKDQGOHQGHSDWLHQWNRPSOLDQFH 9 JWQLQJDIPHGLFLQVNOLWWHUDWXU 0HWDDQDO\VHUDIUDQGRPLVHUHGHNRQWUROOHUHGHXQGHUV JHOVHU 6WRUHUDQGRPLVHUHGHNRQWUROOHUHGHXQGHUV JHOVHU 6PnUDQGRPLVHUHGHNRQWUROOHUHGHXQGHUV JHOVHU,NNHUDQGRPLVHUHGHNRQWUROOHUHGHSURVSHNWLYHXQGHUV JHOVHU,NNHUDQGRPLVHUHGHNRQWUROOHUHGHUHWURVSHNWLYHXQGHUV JHOVHU.RKRUWHVWXGLHU &DVHFRQWUROVWXGLHU,NNHNRQWUROOHUHGHNOLQLVNHXQGHUV JHOVHUGHVNULSWLYHVWXGLHUNRQVHQVXVPHWRGHU.DXVLVWLVNHPHGGHOVHURJHQNHOWEHVNULYHOVHU 079 PKS LQGI UHOVH DI DXWRPDWLVHUHW PHGLFLQGRVHULQJ Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO

102 BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB BBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB BB /LWWHUDWXUV JQLQJ 9 JWQLQJDIOLWWHUDWXU$QQH0DULH6FKPLGW 5HVXOWDWHUDIOLWWHUDWXUV JQLQJ 6HOLWWHUDWXUUDSSRUW 079 PKS LQGI UHOVH DI DXWRPDWLVHUHW PHGLFLQGRVHULQJ Sn $DUKXV 8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO

103 Bilag 2

104 1 Bilag 2 Automatisk medicindoseringsudstyr

105 2 1 Historisk udvikling Denne historiske gennemgang er baseret på Neunschwanderrapporten(1) samt en artikel, der sammenligner typer af automatisk medicindoseringsudstyr(2). Beskrivelsen begynder med udviklingen i starten af 1950'erne og fortsætter frem til starten af år Beskrivelsen af udstyret er relateret til de organisatoriske udviklinger, der har fundet sted i den snart 50 år lange periode Decentralisering I 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne blev medicin - i originalbeholder fra medicinfabrikanten - opbevaret på de kliniske afdelinger i traditionelle medicinskabe. Det havde den fordel, at sygeplejersken havde direkte adgang til medicinen, når patienten havde behov for det. Ulempen var, at apoteket ikke kunne føre kontrol med medicinlageret, hvilket i USA er defineret som apotekets ansvarsområde. I 1961 blev den første dispenseringsautomat - Brewer maskinen - markedsført. Maskinen kunne indeholde 600 forskellige lægemidler i nogle skuffer i et aflåst kabinet. Apoteket fyldte automaten med lægemidler, sygeplejersken læste lægens ordination til patienten og fremtog den ordinerede medicin, som hun dernæst placerede i patientspecifikke skuffer anbragt i en rullevogn (mobil cart). Patientskufferne var aflåste og kunne kun åbnes en ad gangen. Dette var starten på cart fill, dvs. ophældning af patientens ordinerede medicin i patientspecifikke kassetter. Maskinen nåede at blive installeret på over 500 hospitaler, men udgik af markedet i slutningen af 1960'erne Centralisering I 1970'erne udvikledes konceptet Unit Dose Drug Distribution System grundet den kraftige udvikling af nye lægemidler og dermed stigning i medicinudgifter. Medicinlagrene på de kliniske afdelinger var svære at styre, lægemidler forsvandt fra lagrene, medicinudgifter til patienterne blev ikke opkrævet, og ikke mindst blev der sat fokus på fejlmedicineringer af patienterne. Medicinlagrene blev flyttet ind på apotekerne og farmaceuterne blev tildelt en ny rolle bestående i at validere og godkende lægens ordination til den enkelte patient, inden sygeplejersken kunne administrere medicinen. Efter farmaceutens validering/godkendelse af lægens ordination fyldte apoteket manuelt patientkassetter ( carts ) med patientens medicin i form af unitdose. Kassetterne blev oftest fyldt til 24-timers forbrug. Fordelen ved dette system var, at apoteket nu havde styr på medicinlagrene, patientens ordination blev valideret/godkendt af farmaceut og fyldningen af patientkassetterne med unitdose foregik mere sikkert under farmaceutovervågning. Ulempen var, at et ideelt system med just-in-time levering - dvs. medicinen blev leveret på afdelingen, til den tid sygeplejersken skulle administrere den til patienten - var meget personaletung for apoteket og dermed dyr, hvorfor levering kun én gang i døgnet pr patient oftest blev anvendt. Dette hindrede sygeplejerskens umiddelbare adgang til medicin ved dosisændringer, nyordineret medicin, akut medicin m.v. og blev oftest løst ved ekstra leveringer fra apoteket eller via ekstra lagre på de kliniske afdelinger. I 1987 markedsførte Baxter Healthcare en automatisk tablettæller og dispenseringsmaskine ATC-212 (automatic tablet counter) se Figur 1 og 2, som automatisk påfylder unitdose til den enkelte patient.

106 3 Ordinationen indtastes i apoteks-edb-systemet og overføres elektronisk til ATC-212. De enkelte unitdose hænger sammen i strips. Unitdose, der skal anvendes til én patient, hænger sammen i én strip. De enkelte patienters strip er adskilt med en tom unitdosepose i strippen, hvorpå er printet patientens data. Unitdoseposerne adskilles manuelt og placeres derefter manuelt i patientkassetter. Fyldningen af patientkassetterne foretages oftest af apotekesteknikere ud fra udprintede fremtagningslister påført patientdata og ordination. Kontrol af indholdet i patientkassetterne overfor fremtagningslisten udføres af farmaceuter. ATC-212 maskinen gjorde pakningen af unitdose og efterfølgende placering af disse i patientkassetter mindre arbejdstung. Figur 1 ATC-212

107 4 Figur 2 ATC Begrænset decentralisering I 1987 begyndte udviklingen af elektroniske medicinskabe. Et elektronisk medicinskab består af en computer og en kommode med nogle skuffer opdelt i rum indeholdende lægemidler. To forskellige elektroniske medicinskabe kom på markedet. Lionville markedsførte Controlled Drug Module primært beregnet til anvendelse på anæstesi og operationsafdelinger, og Pyxis markedsførte MedStation primært beregnet til opbevaring, fremtagning og kontrol af narkotika. I USA er der meget strenge regler vedrørende håndtering af narkotika, som bl.a. kræver sygeplejerskens kvittering for hver anvendt narkotikadosis samt optælling af hele narkotikalageret på afdelingen ved hvert vagtskifte. Ideen i MedStation bygger på single-line-access (single-line = ét præparat ) med de enkelte præparater placeret i hvert sit rum i en karrusel i det elektroniske medicinskab. Karrusellen er en vandret roterende plade med trekantformede rum/fordybninger indeholdende præparater, og der gives kun adgang til et præparat ad gangen. Sygeplejersken vælger via software i MedStation antal enheder f. eks. én ampul af det ønskede præparat, hvorefter karrussellen drejer og åbner op til det ønskede præparat. Sygeplejersken udtager én ampul, tæller restmængden og indtaster denne i softwaren. Eventuel afvigelse mellem indtastet antal og antal anført i databasen udløser en alarm/advarsel, og sygeplejersken skal undersøge og forklare afvigelsen i en softwarerapport.

108 5 1.4 Decentralisering I slutningen af 1980'erne fortsatte udviklingen af elektroniske medicinskabe til udvidede formål, som opbevaring og dispensering af medicin til p.n., første dosis, akut brug og fast medicinering. En ny trend var på vej - medicinlageret var i en vis udstrækning igen på vej væk fra apoteket og tilbage til de kliniske afdelinger. I 1988 markedsførte et firma MediTrol, som lancerede single-item dispensing, hvor der kun er adgang til én enhed ad gangen af et specifikt præparat. Enhederne blev opbevaret i og ført frem én ad gangen i et rør formet som en helix. Andre firmaer fulgte efter med nyudvikling i årene frem til i dag. Baxters Sure-Med (medio 1999 opkøbt af OmniCell) lader én enhed ad gangen falde ned i en skuffe, Lionvilles Access (ikke længere på markedet) indførte meterskuffen med det princip, at skuffen kan kun åbnes så meget, at man kan udtage én enhed ad gangen. Denne ide er nu ført videre i andre fabrikater. Nogle medicinskabe indeholder matrixskuffer, dvs. en skuffe opdelt i kvadratiske rum, indeholdende et antal enheder af hvert sit specifikke præparat. For at reducere fejlmuligheder ved fremtagning af medicin fra matrixskuffer, leveres nogle matrixskuffer med låg over hvert rum, og låget kan kun åbnes, hvis man har bestilt det pågældende præparat via edb-programmet. Andre fabrikater benytter markering med lys ved det rum, hvor låget skal åbnes med det ønskede præparat. I slutningen af 1990'erne udviklede Pyxis MedStationSystemRx se Figur 3, og er nu førende på markedet med salg til over 2300 hospitaler i USA. Nærmeste konkurrent er OmniCells OmniRx med salg til 255 hospitaler, og medio 1999 blev Baxters Sure-Med med salg til 350 hospitaler opkøbt af OmniCell. Øvrige fabrikater - i alt ca repræsenterer salg til i alt ca. 400 hospitaler. Ved udgangen af 1999 anvender ca. 10% af hospitalerne i USA elektroniske medicinskabe til opbevaring af hele medicinlageret ude på de kliniske afdelinger.

109 6 Figur 3 MedstationRx Centralisering Sideløbende med udvikling af elektroniske medicinskabe, begyndte i 1990'erne udvikling af robotter til central opbevaring og dispensering af unitdose. For alle nedennævnte fire robotsystemer gælder, at de elektronisk modtager lægens ordination til patienten via interface til apoteks-edb-systemer eller til elektronisk patientjournal (medicinmodul). I apoteks-edb-systemet indtaster apotekspersonale patientens ordination eller lægen indtaster ordinationen direkte i medicinmodulet ude på afdelingen.

110 7 RobotRx Først på markedet i 1992 var Automated Healthcare (i 1996 opkøbt af McKesson og anvender nu firmanavnet McKessonHBOC Automated Healthcare) med robotten RobotRx, som er en lager- og distributionsenhed, og som automatisk fylder patientkassetter eller papkonvolutter med unitdose forsynet med stregkode. Robotten skal genfyldes manuelt og kan kun håndtere unitdose i specifikke unitdoseplastikposer, som passer til robotten. Pakningen af de specifikke unitdose foregår halvautomatisk i en unitdosepakkemaskine - RobotRx-Packager, idet medicinenhederne anbringes manuelt én ad gangen i unitdosepakkemaskinen i en unitdosepose forsynet med præparatoplysninger incl. stregkode. Unitdoseposen lukkes automatisk ved svejsning. I USA er RobotRx solgt til mere end 200 hospitaler. AutoFill I 1998 markedsførte AutoMed Technologies robotten AutoFill se Figur 4, som består af moduler med hver sin robotfunktion. Et transportbånd langs moduler placeret på linje lader en patientkassette passere forbi. Undervejs fyldes kassetten med den ordinerede medicin. Systemet pakker automatisk unitdose (tabletter/kapsler) og andre medicinenheder f. eks. fyldte sprøjter, ampuller og hætteglas i patientkassetten, dog skal injektionsvæsker manuelt påføres en automatisk udskrevet stregkodeetiket. Systemet består af følgende moduler: 1) Modul til tomme kassetter, som placerer en tom kassette på transportbåndet 2) Etiketmodul, som placerer en etiket med patientoplysninger (navn, afdeling m.v.) på kassetten 3) AutoMed FDS modul = Unitdose-pakkemodul, indeholder op til 500 kanistre (beholdere) med bulkmedicin i form af tabletter /kapsler. Hver kanister er præparatspecifik og kalibreres af firmaet specifikt til det enkelte præparat. Når en pakkeordre på et præparat modtages, falder tabletten ud gennem et hul i kanisteren og ned gennem en nedløbskanal for til slut at lande i en åben unitdoseplastikpose forsynet med præparatoplysninger incl. stregkode. Unitdoseposen lukkes ved svejsning. Nedløbskanalen er fælles for alle kanistrene og dermed fælles kanal for alle tabletter, hvorfor der er risiko for krydskontaminering, dvs. støv/partikler fra et præparat forurener et andet præparat. 4) Modul til injektionsvæsker, som rummer op til 260 forskellige præparater. Diameteren og længden af ampullerne, hætteglassene og de præfyldte sprøjter bestemmer hvor mange enheder modulet i alt kan rumme. Injektionsvæskerne pakkes ikke i unitdoseplatikposer, men falder ned i patientkassetten i original tilstand. 5) Etiketmodul, som udskriver etiketter incl. stregkode til manuel påsætning på injektionsvæskerne samt til manuel påsætning af evt. andre lægemidler f. eks. køleskabsmedicin, som skal fremtages manuelt uden om systemet. 6) Cart Loading Device = et modul som automatisk anbringer den fyldte patientkassette i et transportmodul.

111 8 En prototype af AutoFill er installeret på prøve på et apotek i USA i begyndelsen af år Figur 4 AutoFill Homerus Et Italiensk firma ved navn Exper markedsførte i 1998 Homerus, som er et totalsystem bestående af forskellige moduler. Hyperion (robot) er en lager- og distributionsenhed, der kan rumme unitdose og automatisk fylde patientkassetter med unitdose forsynet med stregkode. Robotten genfyldes automatisk med unitdose forsynet med præparatoplysninger incl. stregkode via unitdosepakkeenheden Calypso eller via et genopfyldningsmodul. Tabletter/kapsler pakkes automatisk af Calypso, mens andre lægemidler som ampuller, hætteglas m.m. pakkes halvautomatisk af Calypso, idet medicinenhederne anbringes manuelt en ad gangen i Calypso i en unitdosepose præget med præparatoplysninger incl. stregkode. Unitdoseposen lukkes automatisk ved svejsning. Et Hyperion/Calypso system har kørt som prototype i et pilotforrsøg i Italien siden 1998, og et system er i efteråret 1999 solgt til et hospital i Toulouse i Frankrig. Firmaet Pyxis har i 1999 købt rettighederne af Exper til at sælge systemet i USA og syv systemer er pt. leveret til USA. I følge nye informationer (september 2000) oplyser Exper, at et projekt med salg og installation er på vej til Rom, og en aftale med Holland er på vej.

112 9 nextcentral I 1999 markedsførte nextrx robotten nextcentral, som er et lager- og distributionssystem til unitdose i papæsker (i stedet for plastikposer) a la små rosinpakker, der er placeret i lange plexiglasrør anbragt i nextcentral - ét plexiglasrør til hvert sit præparat. Unitdose er mærket med præparatoplysninger incl. stregkode og leveres direkte fra wholesaler = en gros firma, som pakker unitdose-æskerne. Plexiglasrørene fyldes på apoteket manuelt med unitdose-æskerne. En pakkeenhed til fremstilling af unitdoseæsker sælges ikke til brugerne, da konceptet fra nextrx består i både at levere færdigpakkede unitdose og udstyret til at distribuere disse med. En prototype er under afprøvning i USA Hybrid løsning = Centralisering kombineret med Decentralisering En ny trend er på vej i USA, hvor man kombinerer central løsning med decentral løsning. I 1999 har fire firmaer tilbudt kombinerede løsninger af robotter, der centralt pakker patientkassetter med fast ordineret medicin og elektroniske medicinskabe til p.n., akut og første dosis medicin. McKessonHBOC Automated Health Care tilbyder lager- og distributionsenheden RobotRx kombineret med det i 1999 nyudviklede elektroniske medicinskab AcuDoseRx. Pyxis tilbyder lager- og distributionsenheden Hyperion kombineret med det elektroniske medicinskab MedStationSystemRx2000. Exper tilbyder i Europa lager- og distributionsenheden Hyperion kombineret med det elektroniske medicinskab Hydra. nextrx tilbyder lager- og distributionsenheden nextcentral kombineret med det elektroniske medicinskab nextcart.

113 Trådløse bærbare minicomputere / Stregkodelæsere - hjælpemiddel til datainput og dokumentation I slutningen af 1990'erne begynder anvendelsen af en bærbar, håndholdt, trådløs minicomputer med mini touchscreen skærm som aktiveres med en pen. En stregodescanner er indbygget i toppen af minicomputeren. Minicomputeren kommunikerer via radiobølger med hospitalets centrale edb-system. - se Figur 5. Figur 5

114 11 Nogle distributionssystemer anvender en stregkodepen koblet til det elektroniske medicinskab. Minicomputerne og Stregkodelæserne anvendes som hjælpemiddel til datainput i forbindelse med distributions - og administrationsfunktioner. Eksempel på distribution: I forbindelse med opfyldning af et elektronisk medicinskab med unitdose udskrives en lagerliste over unitdose, der skal fyldes i skabet. Ud for det enkelte præparat på lagerlisten er anført tilhørende stregkode og operatøren scanner først stregkoden på lagerlisten, dernæst stregkoden på unitdose-posen, hvorefter det elektroniske medicinskab åbner det rum, hvori unitdose-posen skal placeres. Dette sikrer, at lægemidlet anbringes på den rigtige lagerlokation og elektronisk dokumenterer alle arbejdsoperationer. Eksempel på medicinadministration: Sygeplejersken logger sig på minicomputeren med password og scanner evt. sin badge med sygeplejerske-id - herved identificeres/dokumenteres sygeplejersken. Dernæst vælger sygeplejersken patienten via touchscreen skærmen og scanner patient-id på patientens stregkodearmbånd - herved identificeres/dokumenteres rette patient. Til slut vælger sygeplejersken de ordinerede lægemidler via touchscreen skærmen og scanner unitdose-poserne i forbindelse med medicinindgiften - herved sikres, at de valgte lægemidler er lig med de lægemidler patienten aktuelt indtager. Alle disse data-input transporteres trådløst til en central computer indeholdende patientens ordination og sammenlignes med denne. Hvis der er afvigelser, modtager sygeplejersken en fejlmelding og kan korrigere sin handling, til der er overensstemmelse mellem aktuelle handling og patientens ordination. Herved sikrer man rigtigt lægemiddel, på rigtig administrationsmåde, i rigtig dosis, til rigtig administrationstid og til rigtig patient samt dokumenterer elektronisk alle data i en medicin administrations journal. I USA anvendes termen Electronic Medication Administration Record = EMAR.

115 12 2 Oversigt over kommercielt tilgængeligt automatisk medicindoseringsudstyr på markedet Følgende tabeller - indeholder en skematisk oversigt over automatisk medicindoseringsudstyr og deres respektive egenskaber: Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tabel 4 Tabel 5 Pakkemaskiner til fremstilling af unitdoseposer Robot lager- og distributionsenheder Pakkemaskiner til fremstilling af Unit-Dose strips og konvolutter Elektroniske medicinskabe Mobile ( Rullevogne) Elektroniske medicinskabe Se tabellerne side På baggrund af de anførte egenskaber er udvalgt følgende fabrikater til nærmere beskrivelse: Robot lager- og distributionsmaskine Hyperion med tilhørende pakkemaskine Calypso - begge fra firmaet Exper (Italien) samt to typer elektroniske medicinskabe - MedstationRxSystem2000 fra firmaet Pyxis (USA) og Sure-Med CT fra firmaet OmniCell Technologies (USA) 2.1. Robot lager- og distributionsmaskiner med tilhørende unitdosepakkemaskine Homerus Det italienske firma Exper markedsførte i 1998 Homerus - se Figur 6, som er et totalsystem bestående af de fem computerstyrede mekaniske grundmoduler Calypso pakkeenhed, Brontes lager/fødeenhed til Calypso, Hyperion lager- og distributionsenhed, Gianus transportenhed mellem Calypso og Hyperion og endeligt Arges patientkassette pakke system. Til styring af de automatiserede processer anvendes computerprogrammet Athena(3).

116 13 Figur 6 Arges, Hyperion, Gianus, Calypso Calypso pakkeenhed Calypso er en unitdosepakkemaskine, Figur 7, (dybde 1,1 m, bredde 0,9 m, højde 1,6 m, vægt 500 kg). Unitdoseposerne - se Figur 8 pakkes i tre størrelser med samme bredde på 7,4 cm og længder på hhv. 6 cm, 12 cm og 18 cm. Emnet i unitdoseposen må max have en diameter på 4,5 cm. De pakkede unitdose opsamles i en kasse ved siden af Calypso eller overføres til Hyperion lager- og distributionsenhed. Unitdose opsamlet i en kasse anvendes f.eks. til opfyldning af elektroniske medicinskabe eller manuelle plukkelagre ude på de kliniske afdelinger. Automatisk pakning af tabletter/kapsler i unitdose: Princippet er kort fortalt, at tabletter/kapsler suges via et sugerør én ad gangen op af en beholder (Xydis) fyldt med bulkmedicin og placeret i Calypso. Tabletten falder fra sugerøret ned i en unitdosepose som til slut svejselukkes. Pakkehastigheden er 20 unitdose i minuttet.

117 14 Figur 7 Calypso unitdosepakkemaskine Figur 8 Unitdose

118 15 Procedurerne er følgende: 1) Tabletter/kapsler fyldes som bulkmedicin manuelt i kanistre (beholdere) kaldet Xydis se Figur 9. Xydis er en rektangulær plastikbeholder (bredde 11,2 cm, dybde 9,2 cm, højde 13,4 cm ca. 1,4 liter) med et hul i midten af toppen. Hulstørrelsen varierer afhængig af tabletstørrelse. Toppen lukkes og låses med et låg. Figur 9 Kanister - Xydis Når Xydis først er låst, kan låget kun åbnes ved placering af Xydis på en genopfyldningsstation eller ved placering i Calypso. Xydis er desuden forsynet med en chip, som i forbindelse med påfyldning af bulkmedicin (tabletter) kodes med alle præparatdata (navn, styrke, antal, batchnummer, udløb). 2) Chippen overfører data til Calypso, når Xydis anbringes deri. 3) Et metalsugerør suger én tablet ad gangen op af Xydis, og sugerøret med tabletten svinger hen over en åben unitdosepose, som forinden er præget med præparatoplysninger. 4) Tabletten falder dernæst ned i unitdoseposen som automatisk svejses. Ved pakkeprocessen er der risiko for krydskontaminering, idet der ikke skiftes sugerør, når der skiftes til en ny Xydis med et andet præparat. Desuden svinger tabletten rundt inde i et kammer, som derved kan blive forurenet med tabletstøv. I en tidligere model af Calypso, faldt tabletten ud af et hul i bunden af Xydis direkte ned i unitdoseposen. Herved synes risikoen for krydskontaminering begrænset. Ved projektgruppens besøg i efteråret 1999 på Exper i Italien, blev det oplyst, at man arbejdede med at finde en løsning på problemet med krydskontaminering. I GMP-lovgivningen (4) stilles der skærpede krav ved håndtering af antibiotika, cytostatika, hormoner og andre stærktvirkende lægemidler. En løsning til pakning af disse lægemidler i unitdose, kan være overpakning af udklippede blisterpakninger, dvs. sub-blister, hvor den enkelte tablet stadig er indpakket i originalblisterpakningen. Exper er ved at udvikle en automatisk blister-cutting maskine ved navn Attis.

119 16 Halvautomatisk pakning af ampuller, hættteglas m.v. 1) Medicinenhederne anbringes manuelt én ad gangen i Calypso i en unitdosepose præget med præparatoplysninger incl. stregkode. 2) Unitdoseposen lukkes automatisk ved svejsning. Brontes lager/fødeenhed Brontes er et modul, der rummer fyldte Xydis og som automatisk transporterer disse ind i Calypso, når Hyperion sender en genopfyldningsordre til Calypso. Brontes er 2,3 m i diameter, 2,8 m høj og har 11 roterende etager, der hver rummer 48 Xydis, dvs. en kapacitet å i alt 528 Xydis. Hyperion (robot) lager- og distributionsenhed Et modul som fra den ene side via Calypso automatisk fyldes med unitdose og lagerholder disse. Fra den modsatte side pakkes unitdose i patientkassetter vha. Arges. Som supplement til patientkassetterne arbejder Exper med udvikling af patientkonvolutter af plastik til engangsbrug. Plastikkonvolutterne skal automatisk kunne anbringes i transportmoduler. Hyperion - se Figur 10, er et ottekantet tårn (diameter 2,3 m, højde 2,8 m, vægt 1300 kg) bestående af op til 11 roterende etager ( hylder ). Hver etage indeholder 72 spiraler og på hver spiral kan hænge 20 unitdoseposer sv. t. en lagerkapacitet på i alt unidoseposer. Ved opfyldning af robotten anvendes random stock technology, dvs. ingen medicin på forhånd har en fast lagerplacering inde i Hyperion. Ved genopfyldning af robotten placeres en given unitdosepose på den første ledige plads i robotten, og tildeles samtidigt elektronisk en lagerplacering. Ved et højfrekvent præparat placeres unitdose-poserne på mere end én spiral og på mere end én etage. Robotten er selvlærende; dvs. viden om præparaternes forbrugsmønster har robotten erhvervet sig ud fra det foregående forbrug i en given periode. Dette giver mulighed for et hurtigere output fra robotten, ved pakning af patientkassetterne, idet højfrekvente varer automatisk placeres nærmest pakkefunktionen. Robotten arbejder også med first-in first-out princippet, hvilket betyder, at unitdose med kortest udløb forlader robotten først og pakkes i patientkassetterne. Hyperion arbejder desuden med sporbarhed, hvilket betyder, at for hver eneste unitdose i Hyperion er lagerplacering og præparatdata (navn, batchnummer, udløb m.v.) kendt. Herved gøres det muligt på anfordring via edb-programmet at tømme Hyperion for udløbet medicin eller evt. tilbagekaldt medicin pga. reklamation.

120 17 Figur 10 Hyperion - lager-distributionsenhed

121 18 Gianus transportenhed Hyperion genfyldes automatisk med unitdose via robotten Gianus, som fører unitdose fra unitdosepakkeenheden Calypso ind i Hyperion. Alternativt kan anvendes et genopfyldningsmodul, hvis man ikke ønsker at tilkoble en Calypso. Firmaet Pyxis er ved at udvikle dette modul til anvendelse i USA. Gianus består af GianusI og GianusII Figur 11 Gianus GianusI er placeret bag ved Calypso og unitdose-poserne forlader Calypso ud på en fast spiral i GianusI med plads til 20 unitdose-poser. GianusII er placeret foran Hyperion og indeholder en tilsvarende spiral, som placerer sig ud for spiralen på GianusI, og unitdose-poserne bevæger sig fra spiralen i GianusI til spiralen i GianusII. GianusII-spiralen vandrer derpå op/ned til den etage i Hyperion som unidose-poserne skal placeres på. Etagen roterer samtidigt til den af softwareprogrammet bestemte spiral i Hyperion er ud for GianusII spiralen, hvorpå unitdose-poserne vandrer over i Hyperion. Alle bevægelser styres automatisk af

122 19 computersoftware. GianusII-spiralen har desuden den egenskab, at den kan rotere 360º, hvilket benyttes ved placering af lavfrekvente unitdose i Hyperion, idet Hyperion ønsker at få lavfrekvente unitdose, der netop er pakket i Calypso, placeret inderst på Hyperionspiralen bag ved tidligere anbragte mere højfrekvente unitdose. Denne placering ønskes, da de på Hyperionspiralerne yderst placerede unitdose hurtigst kan pakkes i patientkassetter. Princippet er følgende: 1) GianusII spiralen er via Calypso og GianusI spiralen fyldt med nypakkede, lavfrekvente unitdose i den ene ende 2) GianusIIspiralen drejer dernæst 180º og vandrer op/ned til den spiral i Hyperion, den skal samarbejde med 3) Unitdose-poser fra Hyperionspiralen vandrer over på den tomme ende af GianusIIspiralen, til midlertidig placering 4) GianusIISpiralen drejer dernæst igen 180º og de nypakkede, lavfrekvente unitdose-poser fra Calypso vandrer ind på Hyperionspiralen og placerer sig bagerst på spiralen 5) GianusIISpiralen drejer dernæst igen 180º og fylder de midlertidigt anbragte Hyperion unitdose-poser tilbage på samme spiral i Hyperion. De er nu placeret foran de nypakkede, lavfrekvente unitdose. Arges - pakker unitdose i patientkassetter Arges er placeret på modsatte side af Hyperion i forhold til Calypso og består af: 1) et lodret gevind, hvorpå er monteret gafler med to tænder 2) et samlebånd, hvorpå er anbragt patientkassetter 3) en etiketprinter

123 Figur 12 Arges 20

124 21 I hver unitdose-pose pakket af Calypso er der tre huller i toppen. Figur 13 Unitdose Det midterste hul er til spiralerne i Gianus og Hyperion og de to yderste huller er til tænderne på gaflen i Argus. Gaflerne fanger/hægter unitdose-posen og transporterer den ned i kassetten. Kassetterne er under pakningen med unitdose anbragt i et transportmodul, hvorfra kassetterne automatisk trækkes næsten helt ud én efter én, fyldes automatisk med unitdose og skubbes automatisk ind igen. Et tilknyttet etiketteringsmodul påsætter til slut automatisk en etiket med patientoplysninger (navn, afdeling m.v.) på kassetteenden. Pakkehastigheden af kassetterne er 1400 unitdose pr time sv. t. 23 unitdose i minuttet. Det fyldte transportmodul fjernes manuelt fra samlebåndet og et nyt transportmodul med tomme kassetter placeres manuelt på samlebåndet. Efter automatisk fyldning af patientkassetterne udprintes for hver patient en plukkeliste med oversigt over præparater, som skal efterfyldes manuelt i kassetterne. Det drejer sig f.eks. om køleskabsmedicin, som ikke kan opbevares i Hyperion. Arges kan også anvendes til fyldning af kassetter med unitdose til genopfyldning af elektroniske medicinskabe eller manuelle plukkelagre ude på de kliniske afdelinger. I stedet for fyldning af kassetter med unitdose til specifikke patienter fyldes kassetterne til specifikke afdelinger.

125 22 Athena softwareprogrammet kommunikerer med hospitalets og/eller apoteks-edb-systemet, hvorfra patientordinationen overføres til Homerusmodulerne. Generelt er integration med andre edb-programmer i hospitalet en vanskelig opgave, som skal løses i samarbejde mellem leverandør og lokale IT-afdelinger Elektronisk medicinskab Et elektronisk medicinskab består af en computerstyret kommode med nogle skuffer opdelt i rum indeholdende lægemidler. MedStationRx System 2000 fra firmaet Pyxix (USA) og Sure-Med CT fra firmaet Omnicell Technologies (USA) er udvalgt til nærmere beskrivelse på grund af deres markedsplacering og herunder forhandling i Europa. De to valgte fabrikater til nærmere beskrivelse repræsenterer bredt de egenskaber, som elektroniske medicinskabe besidder. Arbejdsprocedurer ved anvendelse af elektroniske medicinskabe, klinisk personale: 1) Ordinationen sendes til det elektroniske medicinskab fra den elektroniske patientjournal. 2) Sygeplejersken logger sig på med magnetkort og password eller via fingeraftryk. 3) Sygeplejersken vælger i edb-programmet patienten. 4) Sygeplejersken vælger de til patienten ordinerede præparater. Det er muligt at styre valg af præparater, således at sygeplejersken kun kan vælge de præparater, der aktuelt må gives på det klokkeslæt, hvor hun betjener det elektroniske medicinskab. 5) Der åbnes adgang til skuffer med de valgte præparater en efter en, og sygeplejersken udtager de valgte præparater en efter en. 6) Evt. kan anvendes en override -funktion i programmet, hvorved sygeplejersken kan vælge og udtage medicin, som endnu ikke er ordineret via den elektroniske patientjournal. Det kan f. eks. dreje sig om medicin til akut anvendelse, hvor man ikke kan afvente lægens elektroniske ordination. 7) Alle transaktioner via edb-programmet lagres, og der kan udskrives forskellige rapporter. Arbejdsprocedurer ved genopfyldning af elektroniske medicinskabe, apotekspersonale: 1) En genopfyldnings-lagerrapport dannes on-line til apoteket på baggrund af fastsatte minimums- og maximumsbeholdninger af de enkelte præparater i det elektroniske medicinskab. 2) Apoteket pakker centralt præparater til genopfyldning. 3) Præparaterne transporteres til den kliniske afdeling. 4) Apotekstekniker scanner stregkode ud for præparatet på genopfyldningslisten og scanner dernæst præparatet, hvorefter der åbnes adgang til skuffen med det rum, hvor præparatet skal placeres. Rummet er på forhånd defineret til det aktuelle præparat og indeholder ligeledes en stregkode indeholdende præparatoplysninger. Stregkoden i rummet scannes. 5) Når der er overensstemmelse mellem stregkoden på genopfyldningslisten, stregkoden på præparatet og stregkoden på rummet, anbringer apoteksteknikeren præparatet deri.

126 23 MedStationRx System 2000 se Figur 3 Hovedmodulet består af et kabinet med plads til 6 skuffer. Øverst på kabinettet er en farveskærm med touch screen funktion samt et PC keyboard. Målene på kabinettet er bredde 0,58 m, dybde 0,69 m og højde 1,30 m. Mindre hovedmoduler kan også leveres. For at udvide kapaciteten kan der tilkobles sidemoduler uden skærm og keyboard. Skuffetyper: 1) Kassette eller matrixskuffe består af en skuffe med op til 60 åbne rum. Brugeren har adgang til alle rummene på een gang, hvilket repræsenterer den laveste sikkerhed i styringen af processen omkring medicinfremtagning. Kassetter er praktiske til store genstande. 2) Karruselskuffe Karrusellen er en vandret roterende plade med 12 trekantformede rum/fordybninger indeholdende præparater, og der gives kun adgang til et rum ad gangen. Sygeplejersken vælger via software i MedStation antal enheder f. eks. én ampul af det ønskede præparat, hvorefter karrusellen drejer og åbner op til rummet med det ønskede præparat. Sygeplejersken udtager én ampul, tæller restmængden og indtaster denne i softwareprogrammet. Eventuel afvigelse mellem indtastet antal og antal anført i databasen udløser en alarm/advarsel, og sygeplejersken skal undersøge og forklare afvigelsen i en softwarerapport. Karruselskuffen er meget pladskrævende, idet der er meget spildplads mellem de trekantformede rum. 3) Miniskuffer En skuffesektion indeholder 6, 12 eller 18 miniskuffer, afhængig af størrelsen på de præparater, man ønsker at placere deri. Når sygeplejersken bestiller et præparat fra skuffen via computeren, åbner skuffen kun lige netop så meget, at ét rum bliver tilgængeligt. Miniskufferne kan fyldes med én enhed i hver skuffe, hvilket giver højeste styring og sikkerhed i medicinfremtagning. Miniskufferne kan dog også fyldes med flere enheder af det samme præparat, hvilket i forbindelse med medicinfremtagning kræver en optælling og indtastning af restmængden og medfører en lavere sikkerhed i styring af medicinfremtagningen. 4) CUBIE skuffer En skuffe er fyldt med 30 Cubie s. En Cubie er en lille plastikæske med aflåst låg og indeholder en chip, der kan kodes med præparatoplysninger (navn, antal, batchnummer og udløb). Ved opfyldning af det elektroniske medicinskab placeres en påfyldt Cubie i skuffen efter random stock technology, dvs. operatøren scanner chippens data og MedStation angiver hvilket tomt rum i skuffen, cubi en skal placeres i. Når sygeplejersken vælger et præparat placeret i en cubie låses kun op til cubi en med det valgte præparat, dvs. der er ikke adgang til indholdet i de øvrige cubie s. Dette giver en høj styring og sikkerhed i medicinfremtagningen. 5) Returmedicinskuffe En skuffe, hvori returmedicin anbringes. Skuffen fungerer one-way, dvs. alle brugere kan anbringe returmedicin deri, men kun personer, der er tildelt adgang til returmedicinskuffen via softwaren, kan tømme skuffen, og genplacere medicinen på rette lagerplads - det vil typisk være apotekspersonale, som generelt har til opgave at genopfylde de elektroniske medicinskabe.

127 24 6) Køleskabsmedicin opbevares i et ordinært køleskab, som dog er forsynet med en låsemekanisme, som kan styres via edb-programmet i det elektroniske medicinskab. Sure-Med CT Hovedmodulet består af et kabinet indeholdende 1) Unit Dose Center (UDC), 2) Lodret placerede magasiner og 3) Almindelige skuffer med rum. Øverst på kabinettet er en farveskærm med touch screen funktion samt et PC keyboard. Målene på kabinettet er bredde ca. 1,2 m, dybde 0,53 m og højde ca. 1,4 m. For at udvide kapaciteten kan der tilkobles sidemoduler uden skærm og keyboard. 1) Unit Dose Centeret består af lodret placerede helixformede rør indeholdende hvert sit præparat. Rørene kan både indeholde unitdose med tabletter og ampuller/hætteglas og en UDC kan i alt rumme enheder. Når helixrøret drejer én omgang, falder én enhed ned i en skuffe placeret under UDC en. 2) Lodret placerede magasiner anvendes til fyldte sprøjter og større ampuller/hætteglas. Enhederne herfra falder ud i skuffen én ad gangen vha. tyngdekraften. 2) Universal skuffer kan være udformet som rum, hvor der kun er adgang til et præparat ad gangen (single-line) eller som matrixskuffer, med mange rum indeholdende hvert sit præparat. - se beskrivelse under MedStation. 4) Køleskabsmedicin - håndtering af dette er ikke beskrevet af OmniCell. Referencer: 1) The Neuenschwander Company, Inc, The Neuenschwander Report, ) Perini VJ, Vermeulen LC, Comparison of automated medication-management system. Am J Hosp Pharm. 1994;51: ) Guissy Martelli, Exper 1999 Produktinformation, Automated drug-management and drug-distribution system. 4) The rules governing medicinal products in the european union. Pharmaceutical legislation. Good manufacturing practices ed. 1997; vol4.

128 Oversigt Automatisk medicindoseringsudstyr på markedet Følgende tabeller giver en skematisk oversigt over automatisk medicindoseringsudstyr og deres respektive egenskaber: Tabel 1 Tabel 2 Tabel 3 Tabel 4 Tabel 5 Pakkemaskiner til fremstilling af unitdoseposer Robot lager- og distributionsenheder Pakkemaskiner til fremstilling af Unit-Dose strips og konvolutter Elektroniske medicinskabe Mobile (- Rullevogne) Elektroniske medicinskabe 25

129 Tabel 1 Automatisk medicindoseringsudstyr Pakkemaskiner til fremstilling af unitdoser Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Pakningstype Posestørrelse Kanister (Kalibrering) Krydskontaminering Exper (Italien) Calypso (1998) 1 i Italien 1 i Toulouse 1 1,6 500 Unit-Dose pose til Hyperion- Robot max-str 7 cm x 18 cm nej ja pga fælles "sugerør" ned i kanister Pyxis (forhandler Exper i USA) ipak (1998) få i USA 1 1,6 500 Unit-Dose pose til i-star-robot max-str 7 cm x 18 cm nej ja pga fælles "sugerør" ned i kanister McKesson HBOC (USA) Robot-Rx Packager (1993) i USA 1,1 1,5 Unit-Dose pose til Robot-Rx max-str 12,7 cm x 15,2 cm kanister anvendes ikke nej, da lægemidlerne anbringes manuelt i unit-dose posen Kanistre med bulkmedicin er ikke placeret i påfyldeenheden, men anbringes successive i påfyldningsenheden ved påfyldning af det enkelte præparat 26

130 (fortsat) Leverandør Produkt navn Print på pakninger Pakning Multidosis = flere doser i samme pose Pakkehastighed Automatisering Overførsel fra pakkemaskine til lagerrobot Exper (Italien) Calypso (1998) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Medicin-specifik nej 3 sekunder pr pose automatisk tabletter/ kapsler alt andet halv-automatisk automatisk overførsel af poser 3 sekunder pr pose Pyxis (forhandler Exper i USA) ipak (1998) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Medicin-specifik nej 3 sekunder pr pose automatisk tabletter/ kapsler alt andet halv-automatisk automatisk overførsel af poser 3 sekunder pr pose McKesson HBOC (USA) Robot-Rx Packager (1993) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Medicin-specifik nej manuelt, erfaren person: poser pr. minut alt halvautomatisk manuel overførsel af poser tidsforbrug? 27

131 Tabel 2 Automatisk medicindoseringsudstyr Robot lager- og distributionsenheder Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Opfyldnin g Lagerkapacitet: Antal forskellige varer Lagerkapacitet: Antal poser Kan pakke kassetter/ konvolutter samtidigt med opfyldning af lagerrobot Kassetter/ Konvolut Fylde hastighed (automatisk fyldning) Exper (Italien) Hyperion (1998) 1 i Italien 1 i Toulouse 5 2, Automatisk via Calypso 3 sekunder pr pakning i praksis ja Kassette 1 ad gangen 3 sekunder pr unit-dose Pyxis (forhandler Exper i USA) istar (1998) få i USA 5 2, Automatisk via ipak 3 sekunder pr pakning i praksis ja Kassette 1 ad gangen 3 sekunder pr unit-dose McKesson HBOC (USA) Robot-Rx (1993) i USA Europa (Tyskland?) linear B = 2,1 m L = 6-9,6 m cirkul 9,3-13,4 2,4?? Manuelt fra pakkemaski ne til lagerrobot tidsforbrug? i praksis nej Konvolut (eller kassette) 3 sekunder pr unit-dose 28

132 (fortsat) Leverandør Produkt navn Etikettering med patientnavn, afdeling m.v. af kassetter/konvolutter Narkotikasikret Køleskab Exper (Italien) Pyxis (forhandler Exper i USA) McKesson HBOC (USA) Hyperion (1998) istar (1998) Robot-Rx (1993) automatisk nej nej automatisk nej nej automatisk nej nej 29

133 Tabel 2 - fortsat Automatisk medicindoseringsudstyr Robot lager- og distributionsenheder Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Automatisering Kassetter eller Konvolut Krydskontaminering Health Services Systems (USA) APRS (1998) Manuel placering af medicin i plastiklynlåsposer. Systemet består af en roterende lager karussel med tilknyttet softwareprogram 1) Operatør scanner stregkode på ønsket medicin på udprintet patientordre 2) Etiket med stregkode udprintes 2) Karussellen roterer til hylde med pågældende medicin og en lampe lyser ud for præpatet 4) Præparatet tages fra hylden og forsynes med stregkodeetiketten 5)Præparatet placeres i lynlåsposen 6 variabel variabel variabel plastiklynlåsposer nej 30

134 (fortsat) Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Automatisering Kassetter eller Konvolut Kryd kontaminering AutoMed Technologies (USA) AutoFill (2000) 1 prototype afhæ n-ger af antal moduler 2,1 afhæ n-ger af antal moduler Transportbånd fører "patientkassette" forbi forskellige moduler, som placerer medicin i "patientkassetten": 1) fuldautomatisk- modul: pakning af tabletter/kapsler - se AutoMedFDS 2) halvautomatisk - modul: injektionsvæsker i sprøjter, hætteglas og ampuller kassetter ja nej 3) printermodul: printer etiketter til injektionsmedicin samt etiketter og fremtagningsliste til medicin, som skal fremtages og etiketteres manuelt f. eks køleskabsmedicin, voluminøse pakninger m.v. 4) patientkassetten forsynes automatisk med etiket med patientnavn, afdeling m.v. og anbringes automatisk i transportrullevogn 31

135 (fortsat) Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Automatisering Kassetter eller Konvolut Krydskontaminering nextrx (USA) nextcentral 1 18,6-23,2 2, )Unit-doser (tabletter, ampuller, sprøjter) leveres påfyldt i kartonæsker fra firmaet nextrx. 2)Manuel fyldning af lagerenheden med unit-doserne 3)Automatisk fyldning af kassetter med unit-doserne kassette nej 32

136 (fortsat) Leverandør Produkt navn Pakning Multidosis = flere doser i samme pose Kan pakke samtidigt med opfyldning af robot Fyldehastighed af robot Lagerkapacitet: Antal forskellige varer Lagerkapacitet: Antal poser Narkoti a- sikret Køleskab Health Services Systems (USA) APRS (1998) Patient- eller medicinspecifik ja? Hurtigere end manuel fyldning af kassetter, da medicinen transporteres til personen der fylder plastiklynlåsposen 4000 Ubegrænset? ja? AutoMed Technologies (USA) AutoFill (1999) Patient- eller medicinspecifik ja ja Meget hurtigere end manuel fyldning af kassetter 900 Tabletter: injektionsvæ s-ker: 3200 enheder ja nej nextrx (USA) nextcentral Medicinspecifik nej ja Få sekunder pr kassette ja ja 33

137 Tabel 3 Automatisk medicindoseringsudstyr Pakkemaskiner til fremstilling af Unit-Dose strips og konvolutter Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Pakningstype Kanistre placeret i enheden Kassetter eller Konvolut Lægemid delformer Krydskontaminering AutoMed Technologies (USA) ATC- Profiles (1995) , Unit-dose poser i strips 240 (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal AutoMed Technologies (USA) ATC-212 (1987) , Unit-dose poser i strips 212 (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal Baxter (Europa) ATC-212 (1987)? 1, Unit-dose poser i strips 212 (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal AutoMed Technologies (USA) AutoMed FDS 300 (1994) Unit-dose poser i strips 330 (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal AutoMed Technologies (USA) AutoMed FDS 500 (1994) 75 1,7 2,1 907 Unit-dose poser i strips 520 (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal 34

138 (fortsat) Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal (m 2 ) Højde (m) Vægt (kg) Pakningstype Kanistre placeret i enheden Kassetter eller Konvolut Lægemiddelformer Krydskontaminering M.E.D.S. (Canada) PACMED (1998) 2 (Canada) 1,3 2,1 649 Unit-dose poser i strips (kalibreres hos leverandør) Tabletter/ kapsler Fyldes manuelt problem pga fælles nedløbskanal KVM Technologies (USA) Envoy (1995) 4 (USA) 1,4 1? Unit-dose i Små "konvolutter" 176 (ingen kalibrering) Tabletter/ kapsler automatisk pakning i kasser til konvolutter ne (pakkes afdelingsvis i samme kasse) ingen, da hver kanister har sit eget "sugerør" 35

139 (fortsat) Leverandør Produkt navn Print på pakninger Pakning Multidosis = flere doser i samme pose Kan pakke samtidigt med opfyldning af robot Fyldehastighed af robot Automatisering Narkoti a- sikret Køleskab AutoMed Technologies (USA) ATC- Profiles (1995) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja 31 enkeltdoser/ minut 21 multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej AutoMed Technologies (USA) ATC-212 (1987) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja 31 enkeltdoser/ minut 21 multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej Baxter (Europa) ATC-212 (1987) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja 31 enkeltdoser/ minut 21 multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej AutoMed Technologies (USA) AutoMed FDS 300 (1994) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja enkelt eller multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej 36

140 (fortsat) Leverandør Produkt navn Print på pakninger Pakning Multidosis = flere doser i samme pose Kan pakke samtidigt med opfyldning af robot Fyldehastighed af robot Automatisering Narkotika -sikret Køleskab AutoMed Technologies (USA) AutoMed FDS 500 (1994) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja enkelt eller multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej M.E.D.S. (Canada) PACMED (1998) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient eller medicin-specifik ja ja 60 enkelt eller multidoser/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej KVM Technologies (USA) Envoy (1995) alfanummerisk Tekst og Bar-Kode Patient specifik ja nej 4 konvolutter/ minut fuld automatisk - kun kanistre fyldes manuelt med bulkmedicin ja nej 37

141 Tabel 4 Leverandør McKesson HBOC (USA) ApotheTech (USA) Lionville Systems (USA) Produkt navn Acudose-Rx (1997) Automatisk medicindoseringsudstyr Installeret på antal hosp. Elektroniske medicinskabe Areal B x D (m x m) Højde (m) Vægt (kg) Primære afdelinger Styresystem Monitor 100 0,64 x 0,76 1, Intensiv Windows NT Farve/ Touch Screen ApotheSystem? 0,66 x 0,66 0,66? Langtids medicin (fast medicin) Controlled Drug Module (CDM) (1987) 125 0,91 x 0,51 1,40? Inteniv Anæstesi / operation Windows NT MS DOS Farve/ Touch Screen 35 karakter digital Exper (Italien) Diebold (USA) Hydra (1998) MedSelect (1995) 1 2,00 x 0,50 2,20? Intensiv Windows NT Farve 100 0,48 x 0,51 1, Intensiv SCO/UNIX Windows 95 Oracle Database Farve/ Touch Screen 38

142 (fortsat) Leverandør McKesson HBOC (USA) ApotheTech (USA) Lionville Systems (USA Exper (Italien) Diebold (USA) Produkt navn Acudose-Rx (1997) ApotheSystem (1995) Controlled Drug Module (CDM) (1987) Hydra (1998) MedSelect (1995) Interface til HIS (hospital information system) Medicin fremtages efter elektonisk patientordinatio n Elektronisk MAR (medication administration record) Stregkodestyre t lageropfyldnin g ja ja nej ja nej ja nej nej nej ja nej nej nej nej nej ja ja ja nej ja ja nej ja ja Køleskab 39

143 (fortsat) Leverandør Produkt navn Single-item dispensing (= kun adgang til én dosis ad gangen) Alarm (indbrud) Alarm for efterladt åben skuffe eller låge Randomiseret lager (dvs medicinen får elektronisk tildelt lagerplacering ved opfyldning =>optimal udnyttelse af lagerplads) McKesson HBOC (USA) Acudose-Rx (1987) under udvikling ja ja no ApotheTech (USA) ApotheSystem ja nej nej ja Lionville Systems (USA Exper (Italien) Diebold (USA) Controlled Drug Module (CDM) (1987) Hydra (1998) MedSelect (1995) delvis nej nej nej ja nej nej ja ja nej nej nej 40

144 (fortsat) Leverandør Produkt navn Bruger log-on Producerer log (liste) over transaktioner Elektronisk registrering af medicinfremtagning (D) / medicinindgift (A) (bærbar stregkodelæser) McKesson HBOC (USA) Acudose-Rx (1987) Password Magnetkort nej D ApotheTech (USA) ApotheSystem Password nej D Lionville Systems (USA Controlled Drug Module (CDM) (1987) Password ja D Exper (Italien) Hydra (1998) Password nej D Diebold (USA) MedSelect (1995) password ja D magnetkort fingeraftryk 41

145 Tabel 4 - fortsat Automatisk medicindoseringsudstyr Elektroniske medicinskabe Leverandør Produkt navn Installeret på antal hosp. Areal B x D (m x m) Højde (m) Vægt (kg) Primære afdelinger Styresystem Monitor Life Care Technologies (USA) MedServ (1994) 40 0,61 x 1,07 1,12? Intensiv Windows NT Oracle Database Farve/ Touch Screen Pyxis (USA) (Hollandsk agent) MedStation System 2000 (1993) ,58 x 0,69 1, Intensiv Øvrige kliniske Windows NT Farve/ Touch Screen OmniCell (USA) OmniRx (1996) 255 0,66 x 0,61 1, Intensiv Øvrige kliniske Windows NT Farve/ Touch Screen OmniCell (USA) Sure-Med (1992) 350 0,91 0,53? Intensiv Windows NT Farve/ Touch Screen 42

146 (fortsat) Leverandør Life Care Technologies (USA) Pyxis (USA) (Hollandsk agent) OmniCell (USA) OmniCell (USA) Produkt navn MedServ (1994) MedStation System 2000 (1993) OmniRx (1996) Sure-Med (1992) Interface til HIS (hospital information system) Medicin fremtages efter elektronisk patientordinatio n Elektronisk MAR (medication administration record) Stregkodestyre t lageropfyldnin g ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja ja nej nej ja ja ja nej nej ja Køleskab 43

147 (fortsat) Leverandør Life Care Technologies (USA) Pyxis (USA) (Hollandsk agent) OmniCell (USA) OmniCell (USA) Produkt navn MedServ (1994) MedStation System 2000 (1993) OmniRx (1996) Sure-Med (1992) Single-item dispensing (= kun adgang til én dosis ad gangen) Alarm (indbrud) Alarm for efterladt åben skuffe eller låge nej nej ja nej ja nej ja ja ja ja ja ja ja nej ja nej Randomiseret lager (dvs medicinen får elektronisk tildelt lagerplacering ved opfyldning =>optimal udnyttelse af lagerplads) 44

148 (fortsat) Leverandør Produkt navn Bruger log-on Producerer log (liste) over transaktioner Elektronisk registrering af medicinfremtagning (D) / medicinindgift (A) (bærbar stregkodelæser) Life Care Technologies (USA) MedServ (1994) password ja D Pyxis (USA) (Hollandsk agent) MedStation System 2000 (1993) password fingeraftryk ja D OmniCell (USA) OmniRx (1996) password ja D OmniCell (USA) Sure-Med (1992) 45

149 Tabel 5 Leverandør Artromick (USA) Autros Healtcare Solutions (USA) Health Care Systems (USA) Produkt navn PinTrax Automated Cart (1997) Autros Point of Care (mobil eller stationært) (1998) MED-Dispense (mobil eller stationært) (1998) Automatisk medicindoseringsudstyr Mobile (- rullevogne) Elektroniske medicinskabe Installeret på antal hosp. Areal B x D (m x m) Højde (m) Vægt (kg) Primære afdelinger Styresystem Monitor?? 1,02? Langtidsmedicin lille LCD 2 0,66 x 0,56 1,04? Intensiv Øvrige kliniske Windows NT Oracle Database Farve/ Touch Screen eller Bærbar håndterminal 40 0,61 x 0,56 0,97? Intensiv Windows NT Farve/ Touch Screen Pyxis (USA) Pyxis Anesthesia Cart???? Anæstesi og operation Windows NT Farve/ Touch Screen nextrx (USA) nextcart (mobil eller stationært) (1999) 1 0,61 x 1,12 1,07 68 Intensiv Windows NT Farve/ Touch Screen eller Bærbar håndterminal 46

150 (fortsat) Leverandør Artromick (USA) Autros Healtcare Solutions (USA) Health Care Systems (USA) Pyxis (USA) Produkt navn PinTrax Automated Cart (1997) Autros Point of Care (1998) MED-Dispense (mobil eller stationært) (1998) Pyxis Anesthesia Cart (årstal?) Interface til HIS (hospital information system) Medicin fremtages efter elektronisk patientordinatio n Elektronisk MAR (medication administration record) Stregkodestyre t lageropfyldnin g nej nej nej nej nej ja ja ja ja nej ja ja ja ja ja ja ja ja ja nej Køleskab nextrx (USA) nextcart (mobil eller stationært) (1999) ja ja ja ja nej 47

151 (fortsat) Leverandør Artromick (USA) Autros Healtcare Solutions (USA) Health Care Systems (USA) Produkt navn PinTrax Automated Cart (1997) Autros Point of Care (1998) MED-Dispense (mobil eller stationært) (1998) Single-item dispensing (= kun adgang til én dosis ad gangen) Alarm (indbrud) Alarm for efterladt åben skuffe eller låge nej ja ja nej nej ja ja nej begrænset nej ja nej Randomiseret lager (dvs medicinen får elektronisk tildelt lagerplacering ved opfyldning =>optimal udnyttelse af lagerplads) Pyxis (USA) Pyxis Anesthesia Cart nej?? ja nextrx (USA) nextcart (mobil eller stationært) (1999) ja ja lukker automatisk ja 48

152 (fortsat) Leverandør Produkt navn Bruger log-on Producerer log (liste) over transaktioner Elektronisk registrering af medicinfremtagning (D) / medicinindgift (A) (bærbar stregkodelæser) Artromick (USA) PinTrax Automated Cart (1997) password nej A Autros Healtcare Solutions (USA) Autros Point of Care (1998) pasword scanning af badge nej? Health Care Systems (USA) MED-Dispense (mobil eller stationært) (1998) password ja D Pyxis (USA) Pyxis Anesthesia Cart password ja? finger-- aftryk nextrx (USA) nextcart (mobil eller stationært) (1999) password nej A 49

153 Bilag 3

154 6S UJHVNHPD WLO O JHURJV\JHSOHMHUVNHUSnGHNOLQLVNHDIGHOLQJHU,QGOHGQLQJ 'HWYXUGHUHVL MHEOLNNHWRPGHWYLOY UHHQIRUGHODWODGHFRPSXWHUHRJURERWWHUKM OSHPHG RUGLQDWLRQEHVWLOOLQJSDNQLQJRJOHYHULQJDIPHGLFLQWLOSDWLHQWHUQHSnGHIHPV\JHKXVHXQGHU $DUKXV8QLYHUVLWHWVKRVSLWDO'HUILQGHVLGDJSURJUDPPHUVRPWLOODGHUO JHUDWRUGLQHUHPHGLFLQ YLDFRPSXWHUURERWWHUVRPFHQWUDOWSnDSRWHNHWNDQSDNNHPHGLFLQLGRVLVSDNNHUWLOGHQHQNHOWH SDWLHQWRJHOHNWURQLVNHPHGLFLQVNDEHVRPNDQVWnLDIGHOLQJHQRJEUXJHVWLOIHNVSQPHGLFLQ RJDNXWPHGLFLQ)RUPnOHWPHGDWLQGI UHHQVnGDQWHNQRORJLYLOOHLV UY UHDWUHGXFHUHDQWDOOHW DIGHIHMOPHGLFLQHULQJHUGHUNDQVNHSJDNRPPXQLNDWLRQVEULVWHUIRUNHUWRSK OGQLQJRVYRJ GHVXGHQDWUHGXFHUHVSLOGYHGDWXQGJnGHRIWHJDQVNHVWRUHODJUHDIPHGLFLQLDIGHOLQJHUQHV PHGLFLQVNDEH'HVXGHQNDQHQGHODIGHQV\JHSOHMHUVNHWLGGHULGDJEUXJHVSnEHVWLOOLQJDI PHGLFLQ RSK OGQLQJ RVY IRUKnEHQWOLJ IULJ UHV WLO PHUH SDWLHQWRULHQWHUHGH DNWLYLWHWHU 'H PXOLJHSRVLWLYHRJQHJDWLYHNRQVHNYHQVHUDIDWLQGI UHHQVnGDQWHNQRORJLYXUGHUHVLHWVnNDOGW 079SURMHNW0HGLFLQVN7HNQRORJL9XUGHULQJXQGHU$SRWHNHWOHGHWDIIDUPDFHXW.DUHQ0DULH VWHUJDDUG'HUHUQHGVDWHQVW\UHJUXSSHEHVWnHQGHDIO JHUV\JHSOHMHUVNHURJDGPLQLVWUDWRUHU IUDGHIHPV\JHKXVH7LOEUXJIRUGHWYLGHUHDUEHMGHEHK YHUYLLQIRUPDWLRQHURPHQU NNH SUDNWLVNHIRUKROGLIRUVNHOOLJHNOLQLVNHDIGHOLQJHURJMHUHVDIGHOLQJHUEODQGWGHPYLKDUYDOJWXG WLODWPRGWDJHQ UY UHQGHVS UJHVNHPD9LKnEHUDW,YLOKM OSHRVYHGDWEHVYDUHVNHPDHWVn Q MDJWLJWVRPPXOLJW3nIRUKnQGWDN 0HGYHQOLJKLOVHQ.DUHQ0DULH VWHUJDDUG 36'HWIRUHVOnVDWO JHURJV\JHSOHMHUVNHUVDPDUEHMGHURPDWEHVYDUHVS UJHVNHPDHW $IVQLWVEHWHJQHOVHV\JHKXVBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB $QWDOVHQJHBBBBBBBB $IGHOLQJVV\JHSOHMHUVNHQDYQBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB $IGHOLQJVV\JHSOHMHUVNHXQGHUVNULIWBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB 6LGHDI

155 2UGLQDWLRQHQVYHM )RUDWNODUO JJHKYRURJKYRUQnUPDVNLQHUQHNDQY UHWLOKM OSKDUYLRSVWLOOHWHQPRGHOIRU KYRUGDQHQRUGLQDWLRQHIIHNWXHUHVLGDJOLJGDJHQIUDO JHQInULGpHQWLOSDWLHQWHQKDULQGWDJHW PHGLFLQHQ'HWRILJXUHUSnGHWRVLGVWHVLGHUYLVHUYRUHVIRUHVWLOOLQJRPKYDGGHUVNHU )LJXUYLVHUGHHQNHOWHWULQSnDIVQLWGHULNNHKDUI OOHVPHGLFLQVNHPD)LJXUGHHQNHOWHWULQ SnDIVQLWGHUKDUI OOHVPHGLFLQVNHPD 6S UJVPnO +DUGLWDIVQLWI OOHVPHGLFLQVNHPD"-$BBBBHOOHU1(-BBBB +YLV-$YHGO JGDYHQOLJVWHWHNVHPSODUDIVNHPDHW 6S UJVPnO (UGHQYLVWHPRGHONRUUHNW"-$BBBBHOOHU1(-BBBB +YLVQHMWHJQGDYHQOLJVWSnEDJVLGHQDIGHWWHDUNGLQRSIDWWHOVHDIVLWXDWLRQHQ 6S UJVPnO 3nILJXUHQHUHQU NNHSURFHVVHUPDUNHUHWPHGQXPUH$QJLYLHQDIQHGHQVWnHQGHWDEHOOHUGHW DQVOnHGHWLGVIRUEUXJLPLQXWWHUSUGDJLGLWDIVQLW%UXJ7DEHOKYLVDIVQLWWHWLNNHKDUI OOHV PHGLFLQVNHPD%UXJ7DEHOKYLVDIVQLWWHWKDUI OOHVPHGLFLQVNHPD%UXJ7DEHOKYLVMHUHV V\VWHPHUDQGHUOHGHVRJGXGHUIRUWHJQHUHQQ\ILJXU 7DEHO)RUDIVQLWGHULNNHKDUI OOHVPHGLFLQVNHPD 7LGVIRUEUXJPLQXWWHUSUGDJ 3URFHV / JHWLG 6\JHSOHMHUVNHWLG $QGUHVWLG 7DEHO)RUDIVQLWGHUKDUI OOHVPHGLFLQVNHPD 7LGVIRUEUXJPLQXWWHUSUGDJ 3URFHV / JHWLG 6\JHSOHMHUVNHWLG $QGUHVWLG 6LGHDI

156 7DEHO)RUDIVQLWGHUKDUHWDQGHWV\VWHPRJGHUIRUWHJQHUHQQ\ILJXU 7LGVIRUEUXJPLQXWWHUSUGDJ 3URFHV / JHWLG 6\JHSOHMHUVNHWLG $QGUHVWLG $QGUHIHNVVHNUHW UHUVNULYKHUKYHPGHHUBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB 0HGLFLQDGPLQLVWUDWLRQ 6S UJVPnO +YDGHUGHWGDJOLJHJHQQHPVQLWOLJHWLGVIRUEUXJWLORSU\GQLQJLPHGLFLQVNDENDVVDWLRQDIJDPPHO PHGLFLQEHVWLOOLQJDIQ\PHGLFLQRJSnSODGVV WQLQJDIPHGLFLQ"BBBBPLQXWWHU 6S UJVPnO +YDGHUGHWGDJOLJHJHQQHPVQLWOLJHWLGVIRUEUXJWLODGPLQLVWUDWLRQDIGYVRYHUYHMHOVHURPHYW RUGLQDWLRQDIHYW QGULQJDIHYWEHVWLOOLQJDILNNHUHNRPPDQGHUHWPHGLFLQPHGLFLQSnEOn UHNYLVLWLRQ" 6\JHSOHMHUVNHWLGBBBBPLQXWWHU / JHWLGBBBBPLQXWWHU %HVWLOOLQJDIPHGLFLQSnEHJ\QGHOVHDIEHKDQGOLQJ QGULQJDIEHKDQGOLQJ +YLVPHGLFLQHQVNDOSDNNHVFHQWUDOWLGRVLVSDNQLQJHUHUGHWQ GYHQGLJWDWRYHUYHMHKYRUGDQKYRU RIWHRJKYRUKXUWLJWGHUNDQVNH QGULQJHULPHGLFLQHQ'HI OJHQGHVS UJVPnOSU YHUDWEHO\VH GHWWHSUREOHP 6S UJVPnOD +YRUPDQJHJDQJHSUG JQRSK OGHVIDVWPHGLFLQLDIVQLWWHW"BBBBJDQJH 6S UJVPnOE 3nKYLONHNORNNHVO WJLYHVGHQIDVWHPHGLFLQ".OBBBBPRUJHQNOBBBBPLGGDJNOBBBBDIWHQNOBBBBQDW 6S UJVPnOF *LYHVGHUIDVWPHGLFLQSnWLGVSXQNWHUXGRYHUGHLVSPEQ YQWH" 1(-BBBBHOOHU-$NORNNHQBBBBBBBBBB 6S UJVPnOD &LUNDKYRUVWRUHQGHODIGHLQGODJWHSDWLHQWHUYLOLO EHWDIHWG JQInIRUHWDJHW QGULQJHUDI SU SDUDWGRVLVDGPLQLVWUDWLRQVIRUPLGHQIDVWHPHGLFLQHNVMXVWHULQJDIGLJR[LQGRVLVXGIUD 6LGHDI

157 6GLJR[LQ"BBBB 6S UJVPnOE +YRUGDQHUGLVVH QGULQJHUIRUGHOWSnG JQHW".OVNHUBBBBDIGHWVDPOHGHDQWDO QGULQJHU.OVNHUBBBBB.OVNHUBBBBB.OVNHUBBBBB.OVNHUBBBBB 6S UJVPnOF 7LOODGHUDIVQLWWHWVQXY UHQGHRUGQLQJDWHQVnGDQ QGULQJHIIHNWXHUHVRPJnHQGHGYVVNHUIUD I UVWNRPPHQGHPHGLFLQXGGHOLQJVUXQGH"-$BBBBHOOHU1(-BBBB 6S UJVPnOG +YLVLNNHKYRUQnUVn" +YRUQnUBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBIHNVQ VWHGDJ 6S UJVPnOD +YLV PDQ VHU ERUW IUD HJHQWOLJ K\SHUDNXW PHGLFLQ IHNV SU SDUDWHU WLO EUXJ YHG KMHUWHVWRS DQDI\ODNVLOXQJH GHPNUDPSHURVYRJIUDRUGLQHUHWUXWLQHP VVLJSQPHGLFLQKYRUPDQJH SDWLHQWHU SU GDJ YLO GD Sn HW JHQQHPVQLWOLJW G JQ L GLW VHQJHDIVQLW VNXOOH SnEHJ\QGH DNXW EHKDQGOLQJHNVDQWLELRWLNDYHGDNXWLQGV WWHQGHVHSVLV"$QWDOBBBBB 6S UJVPnOE +YRUGDQHUGLVVHEHKDQGOLQJVVWDUWHUIRUGHOWSnG JQHW".OEHJ\QGHUBBBBDIGHWVDPOHGHDQWDODNXWWHEHKDQGOLQJHU.OEHJ\QGHUBBBBB.OEHJ\QGHUBBBBB.OEHJ\QGHUBBBBB.OEHJ\QGHUBBBBB 6S UJVPnOF +YDG YLO Y UH HQ DFFHSWDEHO OHYHULQJVWLG IRU PHGLFLQ WLO VnGDQQH EHKDQGOLQJHU" BBBBWLPHUBBBPLQXWWHU 6S UJVPnOD +YLV GHW DQWDJHV DW GHU YLO Y UH HQ HOOHU IOHUH GDJOLJH OHYHULQJHU DIIDVWPHGLFLQLI UGLJH GRVLVSDNNHU WLO GHQ HQNHOWH SDWLHQW RJ DW KYHU DI GLVVH OHYHULQJHU KDU HQ YLV WLGVIULVW IRU EHVWLOOLQJ QGULQJHUKYRUPDQJHOHYHULQJVUXQGHUYLOGHUVnY UHEHKRYIRU"$QWDOBBBBB 6S UJVPnOE +YLONHWOHYHULQJWLGVSXQNWHUYLOY UHEHGVW".ORNNHVO WBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBBB 6S UJVPnOF +YLONHQ WLGVIULVW IRU RUGLQDWLRQ YLO Y UH DFFHSWDEHO" $QWDO WLPHU I U OHYHULQJBBBBBBBBBBBBBBBBBB,QGO JJHOVHU 1\LQGODJWHSDWLHQWHULNNHPLQGVWDNXWWHPnIRUYHQWHVDWXGJ UHHQV UOLJXGIRUGULQJIRUHW V\VWHP GHU E\JJHU Sn OHYHULQJ DI I UGLJSDNNHW PHGLFLQ IUD HW FHQWUDOW ODJHU 'H I OJHQGH VS UJVPnOSU YHUDWEHO\VHGHWWH 6S UJVPnO +YRUPDQJHQ\HSDWLHQWHUPRGWDJHUVHQJHDIVQLWWHWSUG JQLJHQQHPVQLW" $QWDOSnKYHUGDJHBBBBBLZHHNHQGHUSnKHOOLJGDJHBBBBB 6LGHDI

158 6S UJVPnOD +YRUGDQIRUGHOHUGLVVHLQGO JJHOVHUVLJSnG JQHWSnKYHUGDJH".OBBBB.OBBBBB.OBBBBB.OBBBB.OBBBB 6S UJVPnOE +YRUGDQIRUGHOHUGLVVHLQGO JJHOVHUVLJSnG JQHWLZHHNHQGHUSnKHOOLJGDJH".OBBBB.OBBBBB.OBBBBB.OBBBB.OBBBB 3QPHGLFLQ 6S UJVPnO +YRUPDQJHGRVHUSQPHGLFLQDOOHDGPLQLVWUDWLRQVIRUPHUXGOHYHUHVSUG JQLJHQQHPVQLW" $QWDOBBBB 0HGLFLQYHGXGVNULYHOVH 6S UJVPnO +YRUVWRUHQGHODIGHXGVNUHYQHSDWLHQWHUPHGJLYHVInULQGWHOHIRQHUHWHQUHFHSW"$QGHOBBBB 6S UJVPnO +YRUVWRUHQGHODIGHXGVNUHYQHSDWLHQWHUPHGJLYHVPHGLFLQYHGXGVNULYHOVHQ"$QGHOBBBB 6S UJVPnO +YRU VWRU HQ GHO DI GH XGVNUHYQH SDWLHQWHU PHGJLYHV PHGLFLQ WLO HQ O QJHUH SHULRGH HQG I UVWNRPPHQGHKYHUGDJHIWHUXGVNULYHOVHQIHNVIRUDWJ UHHQNXUI UGLJ"$QGHOBBBB 6S UJVPnOD (UGHUHIWHUMHUHVYXUGHULQJQRJOHDIGHXQGHUQ YQWHSDWLHQWHUGHUPHGIRUGHONXQQHIn PHGLFLQPHGKMHPLVWHGHWIRUHQUHFHSW"-$BBBBHOOHU1(-BBBB 6S UJVPnOE +YLVMDKYRUVWRUHQGHODIGHP"$QGHOBBBB 6S UJVPnOF +YLONH SU SDUDWHUEHKDQGOLQJHU YLOOH GHW GUHMH VLJ RP IHNV DQWLELRWLNDNXU XOFXVNXU VPHUWHVWLOOHQGH"6NULYGHPKHU 7DNIRUKM OSHQ 6LGHDI

159

160

161 Bilag 4

162 BILAG 4. Indhøstet information om nuværende arbejdsprocesser m.m. 1. INDLEDNING De nuværende arbejdsgange i forbindelse med ordination og håndtering af medicin må forventes i et vist omfang at variere fra afdeling til afdeling, da disse er selvstændige enheder med lokale traditioner og forskelligt sammensatte patientmaterialer. Omvendt blev det ved den indledende diskussion i arbejdsgruppen klart, at man for det aktuelle formål kan opdele afdelingerne i to hovedgrupper: De der har, og de der ikke har, fælles medicinskema, altså et for læger og sygeplejersker fælles arbejdspapir, hvori al medicin til den pågældende patient er opført, og hvori lægen principielt signerer for hver enkelt ordineret dosis og sygeplejersken for hver enkelt indgivet dosis. Disse medicinskemaer har i mange afdelinger afløst det traditionelle system, hvori lægen ordinerer i journalens frie tekst, og sygeplejersken fører separat(e) medicinkort/- skema(er) i Kardex (= sygeplejejournalen) og evt. også i medicinskabet. Enkelte afdelinger kan tænkes at have et helt tredie system. Formålet med nærværende afsnit er at beskrive nuværende arbejdsgange og forskellige personalegruppers tidsforbrug ved udførelsen af disse. Desuden forelægges information om forskellige forhold vedr. indlæggelser, iværksættelse af akut behandling m.m. 2. METODER 2.1. Dataindsamling En komplet beskrivelse af alle arbejdsgange og det tilhørende tidsforbrug kræver detaljerede tidsstudier, og det blev straks klart, at sådanne i givet fald kun ville kunne udføres på meget få afdelinger og over kort tid. Studierne ville således have karakter af stikprøver, og man ville kunne sætte spørgsmålstegn ved værdien heraf. Udfaldet ville kunne påvirkes af tilfældige tidsmæssige variationer, f.eks. i antallet af akutte indlæggelser, og ville afhænge stærkt af, hvilke afdelinger, der blev udvalgt til nærmere undersøgelse. I værste fald ville man kunne få helt misvisende resultater, hvis en "skæv" stikprøve blev skaleret op m.h.p. kalkulationer for hele sygehuse eller det samlede Universitetshospital. I stedet blev det derfor i arbejdsgruppen besluttet at udsende et spørgeskema til praktisk talt alle afdelinger for at indhente oplysninger fra så mange afdelinger som muligt. Svarene repræsenterer således ikke objektivt registrerede data, men det adspurgte personales skøn over de størrelser, vi har spurgt om. Spørgeskemaet er vist som Bilag 3. Det indeholder seks hovedsektioner: Sektion 1 søger at kortlægge arbejdsgangen ved medicinordination. For at lette besvarelsen og tolkningen af svarene har vi jævnfør indledningen bedt hver enkelt afdeling om at tage stilling til, om dens arbejdsgange kan beskrives ved den ene eller den anden af de viste diagrammer, eller om de beskrives bedre ved et helt tredie diagram (som man i givet fald anmodes om at tegne). For at lette besvarelsen er processerne i de to fortrykte diagrammer delt op på forskellig måde, men tidsforbruget til nogle processer blev efterfølgende slået sammen for at muliggøre sammenligning af de forskellige systemer med hinanden og med evt. fremtidige elektroniske systemer (se Dataanalyse). Sektion 2 belyser det rent administrative arbejde med medicinbestilling, håndtering af ikke-rekommanderet medicin o.s.v. Sektion 3 belyser situationen vedr. behandlingsændringer, acceptable leveringstider o.s.v. Sektion 4 belyser situationen vedr. nyindlagte patienter. Sektion 5 spørger om antallet af p.n. doser per døgn (pro necessitate = ved behov, modsat fast medicin på faste tidspunkter). Sektion 6 belyser forhold omkring udskrivelsen.

163 2.2. Dataanalyse Database Besvarelserne blev indtastet i en database (i praksis et QuattroPro regneark) m.h.p. analyse. Databasens variabelstruktur blev konstrueret ud fra spørgeskemaet, og efterfølgende blev alle besvarede spørgeskemaer gået igennem af arbejdsgruppen m.h.p. tilpasning af svarene til denne struktur, d.v.s. "forkerte", tvetydige, ulæselige o.s.v. svar blev diskuteret og justeret, evt. kodet som manglende svar, hvis det ikke var muligt at forstå meningen. Afdelingstyper Alle afdelinger blev klassificeret efter type som enten "medicinsk", "kirurgisk", "psykiatrisk" eller "intensiv". "Kirurgiske" afdelinger omfatter afdelinger, der foretager operationer, d.v.s. også f.eks. en gynækologisk afdeling, medens "medicinske" afdelinger er somatiske afdelinger, der ikke opererer eller er intensivafdelinger, d.v.s. også f.eks. en børneafdeling og en hudafdeling. Tidsforbrug I Sektion 1 blev tidsforbruget til de forskellige arbejdsprocesser samlet i fire hovedprocesser: 1. Ordination og dermed forbundne overvejelser (proces 1 i både Figur 1 og Figur 2). 2. Papirarbejde i forbindelse med medicinhåndtering (proces i Figur 1 og proces 2+3 i Figur 2). 3. Ophældning (proces 6 i Figur 1 og proces 4 i Figur 2). 4. Udlevering (proces 7 i Figur 1 og proces 5 i Figur 2). Databehandling og -præsentation Mange af spørgeskemaets svar er enten absolutte tal, f.eks. patientantal, eller procentandele. Absolutte tal blev standardiseret til "værdi per 10 senge" for at korrigere for forskelle i afdelingernes størrelse. Både absolutte antal og procentandele præsenteres i tabeller som medianer og interkvartil spændvidde (iqr) 1 for de faktiske svar, og hvor det fandtes relevant, er også minimum og maksimum vist. For visse data fandtes det af interesse at kunne give et estimat af f.eks. det samlede tal for hele Universitetshospitalet, og i de tilfælde blev absolutte tal summeret for alle relevante afdelinger. 3. RESULTATER Spørgeskema blev sendt til 39 afdelinger. Heraf returnerede 29 et udfyldt spørgeskema, én afdeling returnerede to (Afd. GS 3-4 (kirurgisk) og GS2 (intensiv)), fem svarede, men havde ikke udfyldt spørgeskemaet, og fire svarede ikke. Afdelinger, der har returneret udfyldt spørgeskema, er vist i Tabel 1. Der foreligger altså svar fra 14 medicinske afdelinger med ialt 243 senge, 11 kirurgiske afdelinger med ialt 231 senge, 4 psykiatriske afdelinger med ialt 64 senge, og 2 intensivafdelinger med ialt 23 senge. To afdelinger havde skelnet mellem sengeliggende patienter og (enkelte) hotelpatienter, og i de tilfælde er sidstnævnte ikke medregnet. Antallet af afdelinger med medicinskema var 15, antallet uden medicinskema 16. Otte afdelinger fandt ikke de viste modeller dækkende for deres arbejdsgange, men i praksis kunne deres tidsforbrug alligevel indpasses i den reducerede model med fire hovedprocesser Ordinationens vej Data fra skemaets Sektion 1 er vist i Tabel 2. Tabel 2a og 2b viser det skønnede tidsforbrug i 1) Medianen er den værdi, der adskiller den højeste og laveste halvdel af en talrække. Kvartilerne opdeler tilsvarende en talrække i fjerdedele efter størrelse. Interkvartil spændvidde er således afstanden mellem den højeste og den laveste fjerdedel af en talrække og udtrykker dermed "bredden" af den midterste halvdel.

164 minutter per 10 senge (min/10s) til forskellige arbejdsprocesser for afdelinger hhv. med og uden medicinskema, angivet som medianer og interkvartil spændvidde. For at muliggøre estimater af totaltal for hele sygehuse eller det samlede Universitetshospital, er de skønnede absolutte tal talt sammen og vist i Tabel 2c. Enkelte afdelinger angav sygeplejerskers og SOS-assistenters tidsforbrug separat. Disse angivelser blev slået sammen, så "sygeplejersketid" skal forstås som "plejepersonale-tid" i modsætning til "læge-tid". Enkelte afdelinger havde anført et vist forbrug af sekretærtid, men dette blev udeladt for overskuelighedens skyld Administration af medicinskab, ikke-rekommanderet medicin m.v. Det anslåede tidsforbrug til oprydning i medicinskab, kassation af gammel medicin, bestilling af ny medicin og påpladssætning af medicin er vist herunder som minutter per 10 senge i afdelinger med fælles medicinskema: Afdelingstype Tidsforbrug, min/10s Med. (n=10) Kir. (n=4) Psyk. Intensiv (n=1) Median 20,1 19,1-105,9 Iqr 22,1 4,7-0 Tilsvarende tal for afdelinger uden fælles medicinskema er vist herunder: Tidsforbrug, min/10s Med. (n=4) Afdelingstype Kir. (n=6) Psyk. (n=4) Intensiv (n=1) Median 22,9 11,7 7,8 166,7 Iqr 11,6 5,8 3,9 0 For at muliggøre estimater af totaltal for hele sygehuse, eller det samlede Universitetshospital, er de skønnede absolutte tal per dag talt sammen og vist herunder: Afdelingstype Med. Kir. Psyk. Intensiv Alle Sengetal Antal minutter Tidsforbrug til overvejelser om, bestilling af, ændring af o.s.v. ikke-rekommanderet medicin blev anslået som følger (alle afdelingstyper, for læger svar fra 28 afdelinger, for sygeplejersker svar fra 30 afdelinger): Personalegruppe Tidsforbrug, min/10s Læger Sygeplejersker Median 3,9 4,2 Iqr 4,7 4,7

165 3.3. Udlevering og bestilling af medicin, iværksættelse af behandling m.v. Ophældning De fleste afdelinger angav at ophælde fast medicin fire gange i døgnet. To afdelinger havde svaret 3-4 gange per døgn, og hvis den ene rubriceres under 3 gange og den anden under 4 gange, kan fordelingen af afdelinger efter antallet af ophældninger angives som følger: Ophældninger/døgn Ialt Antal afdelinger Uddeling af fast medicin Tredive ud af 31 afdelinger havde angivet fire tidspunkter for uddeling af fast medicin ("morgen-middag-aften-nat"), og disse tidspunkter fremgår af Figur 3. Det ses, at de fleste afdelinger giver medicin klokken 8, 12, 17 og 22. Seksogtyve afdelinger angav at give fast medicin på flere end fire tidspunkter, men kun de tyve oplyste disse tidspunkter. Fordelingen af dem er vist i Figur 4. Ændringer i fast medicin Den skønnede procentvise andel (per døgn) af patienterne, der får ændret på den faste medicin (præparat, dosis, administrationsform), er vist herunder: Afdelingstype Med. (n=13) Kir. (n=10) Psyk. (n=4) Intensiv (n=2) Median 30% 20% 17,5% 10% 25% Iqr 24, ,5 En ret betydelig spredning (iqr) bemærkes. Fordelingen af disse ændringer på døgnet fremgår af Figur 5 2,. Det er åbenlyst, at hovedparten af ændringerne sker om formiddagen (utvivlsomt ved stuegang), ligesom der er et vist antal ændringer sidst på eftermiddagen (hvor der typisk gåes aftenstuegang). Alle afdelinger angav, at sådanne ændringer træder i kraft med det samme, undtagen børneonkologisk afdeling, der modtager færdigblandet medicin fra apoteket én gang i døgnet. Akut behandling Det skønnede antal af patienter per 10 senge (ptt/10s), der skal påbegynde akut behandling (f.eks. af akut indsættende sepsis) i løbet af et døgn, er vist herunder, fordelt på afdelingstyper: Afdelingstype Alle Patienter per 10 senge Med. (n=14) Kir. (n=11) Psyk. (n=4) Intensiv (n=2) Alle Median 1,53 1,43 0,47 4,61 1,43 Iqr 1,25 1,40 0,62 1,27 1,69 2) Bemærk, at figuren viser medianer af procenttal. Summen af de fem intervallers procenttal er derfor ikke 100.

166 For at muliggøre estimater af totaltal for hele sygehuse, eller det samlede Universitetshospital, er de skønnede absolutte antal per døgn talt sammen og vist herunder: Afdelingstype Med. Kir. Psyk. Intensiv Alle Sengetal Antal akutte behandlinger 44 29,2 4, ,25 Den maksimale acceptable leveringstid for medicin til sådanne akutte behandlinger blev af forskellige afdelinger angivet fra 0 minutter til 4 timer, fordelt som vist herunder: Acceptabel leveringstid (min) Med. (n=14) Kir. (n=9) Afdelingstype Psyk. (n=4) Intensiv (n=2) Median ,5 30 Iqr 30 37, ,5 50 Minimum Maksimum Levering af fast medicin Fem afdelinger angav at ville have behov for én daglig levering af fast medicin, medens 14 afdelinger ønskede to, og 11 afdelinger flere end to, daglige leveringer. Ønskede leveringstidspunkter fremgår af Figur 6a-6c. Den acceptable tidsfrist for bestilling blev angivet som mediant halvanden time (minimum en halv time, maksimum 6 timer) Indlæggelser Det skønnede antal af indlæggelser per døgn i de forskellige afdelingstyper er vist i Tabel 3. Der blev ikke skelnet mellem akutte og planlagte indlæggelser, da begge slags patienter skal ind i et medicindoseringssystem ved indlæggelsen, og kun tidspunktet for indlæggelsen (og dermed for de(n) første dosis(-ser) fast medicin) har betydning for logistikken. Fordelingen af indlæggelser på døgnet på hverdage og i weekender/på helligdage er vist i Figur 7a og 7 b P.n. medicin Det skønnede antal doser p.n. medicin på de forskellige typer afdelinger er vist herunder som antal doser per 10 senge: Doser per 10 senge Kir. (n=13) Med. (n=11) Afdelingstype Psyk. (n=4) Alle Intensiv (n=2) Median 12,9 10,9 7,0 100,7 Iqr 10,2 11,3 3,4 75,7 Minimum 1,5 6,3 0,3 11,7 Maksimum 47,6 40 7,8 176,5

167 3.6. Medicin ved udskrivelse Svar vedr. recepter og medicin ved udskrivelse fremgår af Tabel 4. Afdelingernes forslag til præparater/behandlinger, der med fordel kunne medgives patienterne i stedet for en recept, domineres af tre kategorier: Antibiotika blev foreslået af 17 afdelinger, smertestillende/nsaid af 10 afdelinger og ulcusmedicin af 6 afdelinger, medens enkelte afdelinger foreslog steroider, kvalmestillende medicin, antiepileptika, laksantia, psykofarmaka, klysmata, "aftrapning af ikke-tilskudsberettigede præparater" og "medicin med hyppige bivirkninger". 4. KOMMENTARER Dataindsamling Begrundelsen for at vælge en spørgeskemaundersøgelse frem for egentlige tidsstudier fremgår af afsnit 2 - Metoder. Styrken ved den anvendte metode er, at "stikprøven" var stor og omfattede næsten alle relevante afdelinger. Forskelle afdelinger imellem betyder dermed mindre, og totaltallene for den samlede stikprøve må give et hæderligt estimat af de sande tal for hele Universitetshospitalet. Svagheden ved metoden er, at de fleste tal beror på skøn fremfor på objektive registreringer. Vi fremlægger imidlertid statistiske estimater baseret på et forholdsvis stort antal skøn, hvorfor der skulle være en chance for, at grove fejlskøn drukner i mængden, og estimaterne dermed nærmer sig virkeligheden. Vi har ingen mulighed for at udelukke eller anslå forekomsten af systematiske fejl, beroende f.eks. på udbredt misforståelse af et uheldigt formuleret spørgsmål, eller bevidst over- eller underdrivelse i visse besvarelser. En egentlig validering af spørgeskemaet fandt ikke sted, men det styrker formodningen om klare, forståelige og dækkende spørgsmål, at spørgeskemaet var udarbejdet af en bredt sammensat gruppe af læger og sygeplejersker. Dataanalyse Klassificeringen af afdelinger efter type forekommer umiddelbart ligetil. Det må imidlertid betænkes, at en given gruppe potentielt kan rumme store forskelle afdelingerne imellem - f.eks. blev kardiologisk, geriatrisk, endokrinologisk, dermatologisk og børneonkologisk afdeling alle klassificeret som medicinske afdelinger.

168 Tabel 1. Afdelinger, der har returneret udfyldt spørgeskema. Sengetal, afdelingstype (medicinsk(m)/kirurgisk(k)/psykiatrisk(p)/intensiv(i)) og brugen af fælles medicinskema er angivet. Sygehus Afdeling, afsnit Sengetal Afd.type Fælles medicinskema Aarhus A M ja Amtssygehus B70 23 M ja Skejby Sygehus Psykiatrisk Hospital Aarhus Kommunehospital Marselisborg Hospital C M ja E80 21 K ja L240,260, K ja A4 12 M ja B2 20 M ja C1 13 M ja I 17 I ja K 12 K nej T3 16 K nej Y5 18 K nej A4 16 P nej B39 16 P nej C2 16 P nej D48 16 P nej D3 15 M nej E2 16 K ja F5 10 M ja GS K nej GS2 6 I nej H1 20 K nej L2 23 K nej M4 23 M ja O 8 K ja U 17 M nej V 12 M ja Z 18 K nej A7 16 M nej B1 20 M nej C1 17 M ja

169 Tabel 2a. Tidsforbrug ved ordination, håndtering og uddeling af medicin (minutter per 10 senge i afdelingen, angivet som medianer og interkvartil spændvidde) i afdelinger MED fælles medicinskema. Med. afd. (n=10) Kir. afd. (n=4) Psyk. afd. Intensivafd. (n=1) Sgpl. Sgpl. Sgpl. Læger Læger Læger Læger Sgpl. 1. Ordination m.v. (iqr) 37,2 (20,4) 13,8 (25,8) 5,9 (9,3) 5,9 (9,9) ,0 (0) 0 (0) 2. Papirarbejde (iqr) 13,6 (17,0) 36,6 (23,5) 11,0 (4,2) 23,6 (12,0) ,0 (0) 70,6 (0) 3. Ophældning (iqr) 0 95,0 (69,7) 0 20,9 (17,5) ,0 (0) 4. Uddeling (iqr) 0 50,0 (97,9) 0 21,9 (23,0) ,0 (0) Tabel 2b. Tidsforbrug ved ordination, håndtering og uddeling af medicin (minutter per 10 senge i afdelingen, angivet som medianer og interkvartil spændvidde) i afdelinger UDEN fælles medicinskema. Med. afd. (n=3) Kir. afd. (n=4) Psyk. afd. (n=4) Intensivafd. (n=1) Sgpl. Sgpl. Sgpl. Læger Læger Læger Læger Sgpl. 1. Ordination m.v. (iqr) 33,8 (25,6) 10,0 (22,8) 11,1 (15,9) 0,0 (67,9) 7,8 (16,8) 2,3 (5,1) 16,7 (0) 50,0 (0) 2. Papirarbejde (iqr) 12,5 (7,7) 38,3 (21,3) 0,0 (9,9) 11,1 (38,2) 6,3 (12,2) 11,9 (12,5) 8,3 (0) 91,7 (0) 3. Ophældning (iqr) 0 83,8 (41,1) 0 15,0 (100) 0 22,2 (34,7) 0 225,0 (0) 4. Uddeling (iqr) 0 53,8 (28,9) 0 30,0 (52,8) 0 37,5 (29,4) 0 150,0 (0)

170 Tabel 2c. Samlet tidsforbrug (minutter) ved ordination, håndtering og uddeling af medicin, summeret for alle afdelinger af hver type, uanset fælles medicinskema. Med. afd. Kir. afd. Psyk. afd. (243 senge) a (193 senge) b (64 senge) Intensivafd. (23 senge) Læger Sgpl. Læger Sgpl. Læger Sgpl. Læger Sgpl. 1. Ordination ,5 17, Papirarbejde , Ophældning , Uddeling , a) For læger foreligger data fra afdelinger med ialt 226 senge. b) For læger foreligger data fra afdelinger med ialt 177 senge, for sygeplejersker foreligger data fra afdelinger med ialt 193 senge.

171 Tabel 3. Indlæggelser per døgn i afdelingerne, vist som mediant antal per 10 senge i afdelingen, fordelt på afdelingstype og hverdage vs. weekend/helligdage. Interkvartil spændvidde (iqr), minimum og maksimum vist. Hverdage Med. afd. (n=14) Kir. afd. (n=11) Psyk. afd. (n=4) Indlæggelser/10s 2,5 2,5 0,6 3,7 Iqr 1,2 0,8 0,2 0,4 Minimum 1,2 1,4 0,6 3,3 Maksimum 7,1 4,1 1,3 4,1 Weekend/helligdage Indlæggelser/10s 1,2 1,1 0,6 2,1 Iqr 1,1 1,0 0 1,2 Minimum 0,3 0 0,6 0,9 Maksimum 3,3 1,9 0,6 3,3 Intensivafd. (n=2)

172 Tabel 4. Recepter og medicin ved udskrivelsen. Medianer, fordelt på afdelingstype a. Interkvartil spændvidde (iqr), minimum og maksimum vist. Med. afd. (n=14) Andel patienter, der medgives recept Kir. afd. (n=11) Median procentdel ,5 Psyk. afd. (n=4) Iqr ,25 Minimum Maksimum Andel patienter, der medgives medicin Median procentdel Iqr 58,75 7,5 43,75 Minimum 1,5 2 5 Maksimum Andel patienter, der medgives medicin til flere dage (kur) Median procentdel 9 5 1,25 Iqr 11,75 3 1,375 Minimum 0,5 0 1 Maksimum Kunne visse recepter erstattes af medgiven medicin? JA/NEJ 7/7 10/1 2/2 Andel patienter, hvis recept(er) kan erstattes af medgiven medicin b Median procentdel ,5 Iqr ,5 Minimum Maksimum a) Ingen svar fra Intensivafdelingerne. b) Kun svar fra 7 medicinske afdelinger, 9 kirurgiske afdelinger, 2 psykiatriske afdelinger.

173 Bilag 5

174 %LODJ 5HVVRXUFHIRUEUXJ 1XY UHQGHRJIUHPWLGLJHDUEHMGVRSHUDWLRQHUSnDSRWHNHW 1XY UHQGHDUEHMGVRSHUDWLRQHUSnDSRWHNHW $NWLYLWHW $QWDO 6WLOOLQJ (NVSHGHUHGH SDNQLQJHU (NVSHGLWLRQVOLQMHU L DOW 6WDQGDUGNRUW (QJDQJVRUGLQDWLRQVNRUW 7HOHIRQRUGLQDWLRQHU.UHGLWHULQJHU (NVSHGLWLRQ V UOLJH SDWLHQWHU GLDO\VH,QGN E RJ ODJHUVW\ULQJ 6RUWLPHQWVIDVWO JJHOVH RJ LQIRUPDWLRQ 9DUHSnSODGVV WQLQJ 8GN UVHO SDNQLQJ DI YRJQH.XQ c.+ 9DUHPRGWDJHOVH 0HGLFLQVNDEVWLOV\Q 6RUWHULQJ DI UHWXUPHGLFLQ 0HGLFLQUHJQVNDE V UOLJH SU SDUDWHU 0HGLFLQVHUYLFH DIVQLW 6HNUHW UIXQNWLRQHU, DOW IRU DOOH DUEHMGVRSJDYHU, DOW 3HUVRQDOHVDPPHQV WQLQJ )DUPDFHXWHU VWLOOLQJHU )DUPDNRQRPHU $SRWHNVPHGKM OSHUH,DOW VWLOOLQJHU

175 )UHPWLGLJHDUEHMGVRSHUDWLRQHUSnDSRWHNHW 2SJDYHQDIJU QVHVWLONXQDWRPKDQGOHSURFHGXUHUKYRUGHUVNHU QGULQJHULIRUKROGWLO QXJ OGHQGHSURFHGXUHU 'HIUHPWLGLJHDUEHMGVRSJDYHUSnDSRWHNHWHIWHUPRGWDJHOVHDIRUGLQDWLRQHUQHRJWLOPHGLFLQHQ HUXGOHYHUHWSnDIGHOLQJHUQHIUHPJnUDIIORZGLDJUDPPHW

176

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning

Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug. Indledning Medicinforsyning i DNU medicin klar til brug Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital Hedeager 3 DK-8200 Århus N Tel. +45 8728 8850 projektafd@dnu.rm.dk www.dnu.rm.dk Indledning I Det Nye Universitetshospital

Læs mere

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen

Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl. Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Regler for ansvar for medicinering og forebyggelse af medicineringsfejl Anne Mette Dons Chef for Tilsyn Sundhedsstyrelsen Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Vejl. nr. 9429 af 30/06/2006

Læs mere

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5

Regionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5 Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:

Læs mere

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin

Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin. Godkendt i FagMED den 10. september 2014. Korrekt håndtering af dosisdispenseret medicin Instruks Håndtering af dosisdispenseret medicin Handicap og Psykiatri Dosisdispenseret medicin Definition Dosisdispenseret medicin: Lægemidler, der kan pakkes med maskine i små plastikposer eller plastikbobler

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

Bilag 7 Baggrund og scenarier

Bilag 7 Baggrund og scenarier Bilag 7 Baggrund og scenarier 1 Indledning 1.1 Baggrund og vision Det Ny Universitetshospital (DNU) i Aarhus har valgt Lægemidler klar til brug som koncept. Med henblik på at undersøge og sikre konceptets

Læs mere

Lokal instruks for håndtering af medicin:

Lokal instruks for håndtering af medicin: Lokal instruks for håndtering af medicin: August 2012. Medicinordination: Ordinationen foretages af en læge. Den kan både være skriftligt, elektronisk og mundligt. Ordination registreres i Bosted i dagbog

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«

» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til« Karriere» Fascinerende hvad man kan bruge robotter til«6 pharma november 2011 pharma november 2011 7 Karriere Farmaceut og funktionsleder Ole Aabling Sørensen, Odense Universitetshospital, er projektleder

Læs mere

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk

Temadage November 2008. www.regionmidtjylland.dk Medicin på botilbud for mennesker med psykiske lidelser. Mellem sikkerhed og pædagogik Temadage November 2008 www.regionmidtjylland.dk Baggrund Jyllandsposten: Forældre frygter for deres børns liv. JP

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri

Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1 Projektbeskrivelse: Fælles konkrete projekter om sygehusbyggeri 1: Projektbasis 1.1: Projektidentifikation Projektets titel Test og udvikling af metode til One-stop Dispensing (OSD) i Danmark Dato +

Læs mere

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering

Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering 1 Sødisbakkes instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks for medicinhåndtering ved Sødisbakke. Instruksen er formuleret med udgangspunkt i Specialsektorens regionale retningslinjer

Læs mere

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde

Hospitalsenheden Vest. Rapport. Patientsikkerhedsrunde Hospitalsenheden Vest Rapport Patientsikkerhedsrunde Onkologisk Afdeling Regionshospitalet Herning Den 10. november 2008 Indhold Side Sammenfatning 2 Generelt om patientsikkerhed i Onkologisk afdeling

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.4 medicinhåndtering Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Dokumentation på sundhedsområdet

Dokumentation på sundhedsområdet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Mål- og Rammekontoret for Voksne NOTAT 06-05-2013 Sagsnr. 2013-51280 Dokumentation på sundhedsområdet Sagen om dokumentation på sundhedsområdet blev af Socialudvalget

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006

Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 Hændelsestyper og variable med definitioner. Implementeres i DPSD 1.januar 2006 1 Sundhedsstyrelsen har besluttet, at rapporter indsendt til styrelsen fra 1. januar 2006 skal være kategoriseret i henholdsvis

Læs mere

Stop medicineringsfejl

Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Stop medicineringsfejl Læringsseminar 2 Medicinering og introduktion til medicinpakken og indikatorer Torben Hellebek, praktiserende læge og Brian Bjørn, DSFP Hvorfor interessere

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand

Almene spørgsmål. 1.1 Hvad er dit køn? 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvilken region arbejder du i? 1.4 Hvor er du ansat? Kun ét svar ( ) Kvinde ( ) Mand Almene spørgsmål 1.1 Hvad er dit køn? ( ) Kvinde ( ) Mand 1.2 Hvad er din alder? ( ) Under 20 år ( ) 20-29 år ( ) 30-39 år ( ) 40-49 år ( ) 50-59 år ( ) 60-69 år ( ) Ældre end 69 år 1.3 Hvilken region

Læs mere

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé.

NOTAT. Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter. Resumé. VIA University College Sygeplejerskestuderendes ansvar & kompetence i forhold til medicingivning og behandling med blodkomponenter Resumé Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin

Vejledning til overførelse og opmåling af medicin Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER

SYGEPLEJESTUDERENDES ANSVAR & KOMPETENCE I FORHOLD TIL MEDICINGIVNING OG BEHANDLING MED BLODKOMPONENTER Instruksen vedrører sygeplejestuderende ved VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers under uddannelse efter Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje BEK nr 29 af

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i:

Måden hvorpå der arbejdets med medicinhåndtering på Østerskoven skal sikre, at Østerskoven som minimum lever op til indholdet i: Behandlingscentret Østerskovens lokale instruks for standarden 1.4 Medicinhåndtering - Borgeren modtager den rette medicin på rette tidspunkt og rette dosis FORMÅL Formålet med denne lokale instruks er

Læs mere

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer

Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Bilag 27 Beslutningsgrundlag: Klinisk farmaci forbedring af medicinsikkerhed på tværs af sektorer Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Policyspørgsmål: Hvilke teknologier er effektive i forhold til at forbedre

Læs mere

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling

Titel: Vejledning til medicinuddeling. Standard: Standard til medicinuddeling Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning. Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstaden som håndterer medicin. Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i

Læs mere

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne

Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten. Apoteket pakker tit forkert medicin i dosisposerne Dosisdispensering giver medicineringsfejl ved sektorskifte Der er ikke evidens for, at dosisdispensering gør noget godt for patienten Dosisdispensering er tidskrævende! Dosisdispensering i gør det svært

Læs mere

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje

Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Retningslinjer for sygeplejestuderendes medvirken ved medicinhåndtering Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Ansvarsfordeling i klinikken... 4 3.0 Delegering af medicingivning...

Læs mere

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort

Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Supplerende elektronisk beslutningsstøtte i det fælles medicinkort Baggrund. Fejlmedicinering er et fokusområde for sundhedsmyndigheder og regioner, og der er et ønske fra den kliniske side om et bedre

Læs mere

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst

Lovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration

Læs mere

Implementering af IT system på en intensiv afdeling

Implementering af IT system på en intensiv afdeling Implementering af IT system på en intensiv afdeling Overlæge Elsebeth Haunstrup, Hospitalsenheden Horsens Project Manager Gitte Kjeldsen, MedTech InnovationCenter Agenda Indførelsen af CIS har medført

Læs mere

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering?

Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? En patienthistorie Hvorfor et projekt om maskinel dosisdispensering? Selv om maskinel dosisdispensering har været anvendt i 10 år, er der stadig begrænset viden om hvordan ordningen påvirker patientsikkerheden.

Læs mere

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket

Sygehusrecepter. Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Sygehusrecepter Fra udstedelse af en recept på sygehus til modtagelse af recepten på apoteket Marts 2012 INDHOLD Indledning 3 Baggrund 3 Sygehusrecepter - korrektioner foretaget på apotek 4 Fra ordination

Læs mere

Medicin er vigtig også på botilbud

Medicin er vigtig også på botilbud Medicin er vigtig også på botilbud Erfaringer fra hverdagsobservationer Charlotte Meinicke Farmaceut Konsulent i Type2dialog Hvorfor har jeg en mening om emnet? 16 års erfaring med kompetenceudvikling

Læs mere

Overførelse af ordination samt dispensering og administration

Overførelse af ordination samt dispensering og administration Vejledning Medicinhåndtering Dokumenttype: Regional vejledning Anvendelsesområde: Alle sociale tilbud i Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppe: Ledelse og medarbejdere på sociale tilbud i Region Hovedstadens

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Standardprogrammet - Standardhæftet Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Standardprogrammet - Standardhæftet 1 Standardbetegnelse 1.1 Kommunikation 2 Standard Den enkeltes kommunikative ressourcer skal afdækkes. Vejledning: Begrebet

Læs mere

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet

Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Erfaringer fra evaluering af EPM på Rigshospitalet Præsentation på Årsmødet i DSMI 29.3.2007 Sygeplejerske HD Marianne From, RHIT Datalog Peder Grotkjær, RHIT Formål med evalueringen At give de enkelte

Læs mere

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering

Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Juli 2012 Boform Skovvængets lokale instruks for medicinhåndtering Dokumentoverblik Dokumenttype: Lokal instruks Skovvængets lokale instruks for: Hvordan medicinhåndtering skal foregå Hvordan det skal

Læs mere

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet

Sundhedsaftale, Region Hovedstaden 2011-2014. Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Medicinhåndtering ved sektorovergange: Kommunikation, koordination og kontinuitet Nr. 11.1. Godkendt af den administrative styregruppe Dato: 26. november 2010 Bemærkninger Medicin Medicinhåndtering ved

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Godkendt: September 2016

Godkendt: September 2016 1 of 5 Overskrift: Medicinhåndtering Akkrediteringsstandard: Dokumentation for lægemiddelordination/ Lægemiddeldispensering/ Lægemiddeladministration Formål: Godkendt: September 2016 Revideres: September

Læs mere

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ

Vejledning i håndtering af medicinskema i EKJ Dokumenttype: Amtslig administrativ vejledning Udarbejdet af: Arbejdsgruppe om medicinhåndtering i Den Fælles Kvalitetsmodel Gældende fra: 15.06.2006 Standarder: Korrekt overførelse af medicinordination;

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen

Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Organisatorisk læring fra et projekt om afprøvning af elektroniske medicinhuskere i ældreplejen Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon Apotekernes Uddannelsescenter

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek

Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Erfaringer fra projekt: Afprøvning af elektroniske medicinhuskere til ældre borgere leveret af hjemmepleje og apotek Pernille Dam Udviklingskonsulent Cand.scient.san.publ (Folkesundhedsvidenskab) Pharmakon

Læs mere

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69

7.0 Kløverengens koncepter... 66 7.10 Koncept for Hjerterummet.dk... 68 7.11 Koncept for personlig plan... 69 Indhold 1.0 Forord til kvalitetsstandarderne... 3 1.1 Sådan læses kvalitetsstandarderne... 3 1.2 Sådan evalueres kvalitetsstandarderne... 3 2.1 Kvalitetsstandard for korrekt overførelse af medicin... 4

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk

Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Lyngby-Taarbæk Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Ældreafdelingen Toftebæksvej 12 2800 Lyngby social@ltk.dk Vedr.: Embedslægeinstitutionens tilsyn med plejeboligenheder i 2006. Embedslægeinstitutionen

Læs mere

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN

MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN MEDICINRETNINGSLINJER i PLEJEN Formålet med instruksen er at sikre: Den rigtige borger får den rigtige medicin, i den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på rette måde Den rehabiliterende tankegang

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Evalueringsaspektet erfaring med brug af erfaring

Evalueringsaspektet erfaring med brug af erfaring i Fyns Amt Evalueringsaspektet erfaring med brug af erfaring EPJ-konsulent Niels R. Larsen Fyns Amt Disposition: EPJ i Fyns Amt Før, nu og nærmeste fremtid Erfaringer med evaluering i Fyns Amt EPJ-strategien

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse

Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012. Eksamensopgave MED svar. Modul 3: Lovkundskab. Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Eksamensopgave MED svar Modul 3: Lovkundskab Lif Uddannelse Lægemiddelkonsulenteksamen 19. november 2012 Modul 3: Lovkundskab MED svar Tjek, at eksamensnummeret

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM

VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM VEJLEDNING MEDICINREGISTRERING PEM11-10-2011 Indholdsfortegnelse: Angiv korrekt borger Åbn medicinmodulet Knyt borgeren til PEM Generelle informationer Præparatregistrering Fast dosering - Medicin til

Læs mere

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi

Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Medicinsk Teknologivurdering (MTV) af CIS Anæstesi Mette Frydensbjerg Bøg MTV-gruppen/CIMT, OUH Odense Universitetshospital Kristian Kidholm; Iben Fasterholdt; Mai-Britt Hagen Hansen; Poul Klint Andersen;

Læs mere

Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot. Pa.wichmann.madsen@systematic.com

Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot. Pa.wichmann.madsen@systematic.com Højere sikkerhed med brug af EPJ og Medicineringsrobot Pa.wichmann.madsen@systematic.com Agenda Præsentation af Systematic Baggrund for indføring af medicinrobot og integration til Columna Præsentation

Læs mere

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6. December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 December 2015 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Indhold SIDE 1. OPGAVER 3 1.1 Lægemidler 3 1.2 Øget produktion af lægemidler 3 1.3 Medicinsk udstyr 3 1.4 Antidoter 4 1.5 Utensilier

Læs mere

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011

Tilsyn og Sundheds-it. Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Tilsyn og Sundheds-it Overlæge Lena Graversen Sundhedsstyrelsen Nordisk Tilsynskonference, Tromsø 2011 Sundheds-it Medicineringssystemer fx EPM FMK- fælles medicinkort EPJ-elektronisk patientjournal Prøve-svarssystemer,

Læs mere

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT

BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT BILAG 6 PLAN FOR LÆGEMIDDELBEREDSKAB, HERUNDER ANTIDOT Høringsversion Juli 2015 Indhold...1 1. Opgaver...3 1.1 Lægemidler...3 1.2 Øget produktion af lægemidler...3 1.3 Medicinsk udstyr...3 1.4 Antidoter...4

Læs mere

Opfølgende tilsynsrapport 2012

Opfølgende tilsynsrapport 2012 J. nr.: 5-2211-233/1 SST-id: PHJSYN-00003417 P-nr.: 1003352707 Opfølgende tilsynsrapport 2012 Områdecenter Søhusparken Adresse: Søhusvej 8, 8400 Ebeltoft Kommune: Syddjurs Leder: Centerchef Lis Kjems,

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce

Medicinering og overleveringssituationer. Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Medicinering og overleveringssituationer Michael Busk-Jepsen Projektleder Den Digitale Taskforce Vision for Projekt Digital Forvaltning Visionen for den digitale forvaltning er, at digitale teknologier

Læs mere

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at

Pkt.nr. 5. Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365. Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at Pkt.nr. 5 Nye Veje Nye Måder: Hvem udfører hvilke opgaver i hjemmeplejen? 258365 Indstilling: Projektgruppen og Chefgruppen indstiller at 1. Opgavefordelingen i hjemmesygeplejen mellem sygeplejersker og

Læs mere

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund

Intelligent medicinhåndtering. Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering Patientsikkerhedskonference, Rette pille i rette mund Intelligent medicinhåndtering fra medicinhåndtering til medicinmestring Formål Reducere tid til medicinhåndtering (økonomi)

Læs mere

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014

Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 Dragør Kommune utilsigtede hændelser Utilsigtede hændelser (UTH)1. januar til 1. november 2014 UTH uge 46: 8 utilsigtede hændelser i uge 46 fordelt som: 7 ingen skade - manglende medicin administration

Læs mere

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland

FMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed

Læs mere

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning.

Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Regional vejledning om håndtering af patienter med dosispakket medicin ved indlæggelse og udskrivning. Baggrund Det fremgår af medicinafsnittet i den gældende sundhedsaftale, at der i de lokale samordningsfora

Læs mere

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006

EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 Greve Kommune EMBEDSLÆGEINSTITUTIONENS TILSYN MED PLEJEHJEM 2006 j.nr. / Embedslægeinstitutionen har i 2006 ført tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på plejehjem, plejecentre m.v., i det følgende benævnt

Læs mere

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre

Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre Dato: 31-08-2006 Sagsnr.: 316263 Dok.nr.: 1930856 Orientering om Embedslægeinstitutionens rapport om dødsfald blandt 18-64 årige beboere på de socialpsykiatriske bocentre 1. Generelt om rapporten Embedslægeinstitutionen

Læs mere

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed

Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen. Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Beslutningsstøtte til elektronisk medicinordinationen Læge Louise Isager Rabøl, Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvad er beslutningsstøtte? Computerbaserede oplysninger, redskaber og advarsler som støtte

Læs mere

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt

Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution. Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune. Amt Sagsnummer 20-17-78/4 Udfyldt af Embedslægeinstitution Konklusioner Anna Lise Wagner ELIFRB Besøgsdato 07-09-2006 Navn og adresse på plejehjem Kommune Fredensborg-Humlebæk Kommune Amt Frederiksborg Amt

Læs mere

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro

Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro J. nr.: 4-17-78/4 P nr. 1003264689 Tilsynsrapport 2009 Plejecentret Værebro Adresse: Værebrovej 24, 2880 Bagsværd Kommune: Gladsaxe Leder: Helle Stougård Dato for tilsynet: 31. juli 2009 Telefon:39574441

Læs mere

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune

Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 8. december 2015 Kommissorium for analyse og ny strategi i Ældre og Sundhed, Frederikssund Kommune 1. Baggrund for analysen I Ældre og Sundhed har opgaverne udviklet sig meget over de senere år. Ældrebefolkningen

Læs mere

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER

DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER DET FÆLLES MEDICIN KORT HØRING AF SYDDANSKE KOMMUNER Side 1 af 5 Indledning Hermed de syddanske kommuners fælleskoordinerede svar vedrørende interessen for og opbakningen til en implementeringsaftale om

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010

procedure Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Procedure: Medicinhåndtering / Dosisdispensering Gældende for: Personalet i sundhedsafdelingen Gældende fra: 2010 Version, udarbejdet af og dato: Version 1: Udarbejdet af: Anne-Marie Nielsen, Connie Aabo,

Læs mere

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner

Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Sammenfatning af publikation fra : Henvisning og visitationspraksis i de fem regioner Kortlægning og inspiration Henriette Mabeck Marie Henriette Madsen Anne Brøcker Juni 2011 Hele publikationen kan downloades

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m.

Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. Receptfornyelse og genbestilling af medicin via FMK m.m. MedCom - version 2 Beskrivelse af mulige arbejdsgange ved genbestilling og receptfornyelse af medicin og andre udfordringer i forbindelse med Fælles

Læs mere

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9

Kom godt i gang... 2 Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Opret ny medicin... 9 FMK vejledning 1. Kom godt i gang... 2 2. Introduktion til den nye FMK- fane... 3 Rettigheder i FMK... 4 Genvejstaster... 4 Højrekliksmenuer... 5 Præparatvælgeren... 7 3. Opret ny medicin... 9 Dosering...

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven

Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven 23. januar 2013 Tilsynsrapport 2013 for uanmeldt genbesøg på Korsløkkehaven Adresse: Korsløkkehaven 2-6, 5220 Odense SØ Kommune: Odense Leder: Alice Sundstrøm Telefon: 65513425 E-post: asu@odense.dk Dato

Læs mere

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem

Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem J.nr. 4-17-151/3 P nr. 1003253007 Tilsynsrapport 2008 Kildevæld Sogns Plejehjem Adresse: Helsingborggade 16, 2100 København Ø Kommune: København Leder: Margit Lundager Dato for tilsynet: 9. juli 2008 Telefon:

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i

Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i J. nr. 4-17-257/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Ishøj Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20 E-mail

Læs mere