Steen Søgaard-Pedersen. Vaskeri DRIFT. Foreningen af Danske Vaskerier

Transkript

1 Steen Søgaard-Pedersen Vaskeri DRIFT Foreningen af Danske Vaskerier

2 Indholdsfortegnelse DEL 1 1. Det industrielle vaskeris oprindelse Vaskeriindustriens tidligste udspring Industrialiseringens veje Den afsmittende effekt på leverandørleddet Vaskeribranchen i dag Konkurrencen Branchen på verdensplan Interessenter i branchen Det industrielle vaskeri af i dag Vaskeriets funktion og formål Vaskeriets økonomiske virkelighed og processer Hvad vasker et industrielt vaskeri? Driften af det industrielle vaskeri Forskellen ved kort og lang sigt Hvilke behov opfylder vaskerierne og for hvem? Sammenhængene i vaskeriets drift Opgaverne i vaskeriet Produktet Tøjet og dets egenskaber Naturfibre Kemofibre Tekstildesign og -produktion Snavstyper og fjernelse af snavs Indretning og organisering Mekaniseringen af arbejdsstederne Det primære lagersystem Indsortering Transport og klassificeret lagersystem Vask Afvanding Transport mellem afvanding og tørring Tørring Transport i efterbehandlingen Portionsoplagring på ren side Separation og oprystning Stykoplagring på ren side Ilægning, rulning og foldning Finishing Foldning Øvrige processer Udsortering, pakning og emballering Vaskeriets forsyning Vand Damp Kemikalier Arbejdet i vaskeriet, og dets organisering Beslutningerne på kort sigt Forudsætningerne for arbejdets organisering Organiseringen af arbejdet Driftstrategier Den gode løsnings kendetegn Planlægning af produktionen på kort sigt Nøgletal og målepunkter Vaskeriet i fremtiden Markederne Produktionerne Leverandørerne 110 DEL 2 8. Produktionen og dens beslutninger Varestrømmen Driftstrategier (II) Den gode løsnings kendetegn (II) Produktmixnormer Nøgletal og målepunkter (II) Produktionsteknik i vaskerierne Tid Planlægning & optimering Produktionsformer Kapaciteter Flaskehalse og varestrømme Bemanding Forbrug og varestrømme Buffere Beholdninger Den gode vaskeriproduktion Indkøbsstrategi Vaskeriets overlevelse Økonomisk realtilvækst Succes i omstillingsprocesser Terminologi & stikordsregister Illustrationsindeks Tabeller og opslag

3 Foreningens forord Forfatterens forord Vaskeridrift bliver stadigt mere komplekst, og der er derfor et stigende behov for at uddanne vaskeriets medarbejdere. Der stilles også stadig større krav til effektivitet og rationelle arbejdsmetoder. Det giver et stadigt større behov for viden og overblik hos den enkelte medarbejder. En bog alene er ikke vejen til veluddannede medarbejdere, men en bog kan forhåbentlig være med til at stimulere interessen og nysgerrigheden, så grunden lægges til en interesse for at vide mere og lære nyt. Foreningen af Danske Vaskeriers brancheforening har besluttet af udgive Vaskeridrift. Det er bestyrelsens håb, at foreningens medlemmer vil kunne få fornøjelse og fagligt udbytte af bogen. Vi ser udgivelsen som et led i uddannelsen af vaskeriets medarbejdere. Bogen giver et indblik i alle de grundlæggende funktioner på vaskeriet og er samtidig en introduktion til at lære mere om rationel vaskeridrift. Foreningen af Danske Vaskerier glæder sig over at kunne stille dette værktøj til rådighed for medlemmerne, og tror også på at virksomheder og medarbejdere i beslægtede brancher kan få glæde af dette initiativ. Brancheforeningen Foreningen af Danske Vaskerier, København d. 11. november 2003 ved: Denne bog er udarbejdet for Foreningen af Danske Vaskerier, som lærebog i produktionsteknik til danske industrielle vaskeriers ledere, mellemledere, planlæggere og indkøbere. Hensigten med bogen er at give en generel introduktion til branchens historie, udvikling og nutidige hverdag, samt en detaljeret gennemgang af, hvordan moderne produktionsteorier, -teknikker og -praksis kan tillempes de industrielle vaskeriers produktioner. Isoleret set er den ikke en vejledning i, hvordan man driver vaskeri - ligesom det ikke har været indenfor opgavens rammer at vise konkrete cases - men en orientering om vaskeriets hverdag, betingelser, forhold til markedet og omgivelserne, og planlægningsområder. Der er derfor fx. lagt større vægt på hvor og hvorfor maskiner, processer og metoder anvendes, end på hvordan de fungerer og benyttes. Indholdet er udformet til brug ved selvstudie, undervisning, og til efterfølgende opslag. Men teknikkernes fulde omfang og betydning erkendes bedst ved at blive brugt i virkelige vaskerier, eller måske endnu bedre, i simuleringsmodeller. Første del af bogen er medtaget som en præsentation af vaskeriet for den udefra kommende, og har derfor et introducerende præg. Anden del er en specifik gennemgang af de forhold ved vaskeriets produktionsapparat og drift, som er væsentlige for de produktions-, planlægnings- og indkøbsansvarlige medarbejderes arbejde. dir. og formand Anders Thorgaard, dir. og næstformand Kenn Kjellberg, dir. Ejnar Gram, adm.dir. Peter Havéus, vaskerileder Loa Kopling, vaskerileder Dan Hubert, dir. Verner Andersen. Der er generelt meget lidt litteratur om det industrielle vaskeri, både hvad angår historisk dokumentation, materialelære, maskinteknologi, produktionsteknologi og metodelære, og der er kun et begrænset udbud af undervisning, på andet end basalt niveau, så megen videnoverførsel sker i det daglige, fra mund til mund og hånd til hånd, eller heuristisk (dvs. søg og du skal finde, prøv og du skal vinde). Den største del af det formaliserede materiale vedrører tekstiler og deres fremstilling (til tekstilindustriens fortjeneste), og kemikalier og deres fremstilling (til kemiindustriens fortjeneste). En af de meget få bøger, der, med autoritet, behandler vaskeritekniske emner er Svend Aage Jensens Vaskerivask, Teknologisk Institut (1966). Hvor svær den end er at anskaffe, kan den anbefales som baggrundsstof, og har dannet udgangspunkt for det rent vaskehåndværksmæssige i det følgende. En lille håndfuld kompetente fagfolk fra branchen har bistået med viden, råd og vejledning indenfor hvert deres fagområde. For det skylder jeg dem et stort tak. Tak: Bo Rasmussen, Jensen Danmark a/s, Claus Linde, Botved Vaskerimaskiner a/s, Peter Beirholm, Beirholms Væverier a/s, og Anders Thorgaard, Foreningen af Danske Vaskerier. Steen Søgaard-Pedersen, Allinge d. 25. november

4 DEL 1 Vaskeriet og dets hverdag

5 1. Det industrielle vaskeris oprindelse 1. Det industrielle vaskeris oprindelse 1 Det industrielle vaskeris oprindelse Man kan undre sig over hvorfor noget, som igennem tusinder af år har været en husholdningsopgave, pludselig bliver en industriel proces Vaskeriindustriens tidligste udspring Der er mange myter. Amerikanerne foretrækker forklaringen, at mændene drog ud for at grave guld under den californiske guldfeber, men at der ingen kvinder var i minerne til at vaske deres tøj. Ikke at det gjorde så meget, mænd ved at mænd lugter, men når der en sjælden gang kom en kvinde forbi i salonerne, kunne det have en vis betydning at være ren. Og pæn i tøjet. Den første vaskemaskine Historien fortæller, at en driftig, selskabshungrende, men ildelugtende guldgraver på vej til byen nødriggede en donkeymaskine (en lille dampmaskine, som brugtes til læsning og losning) til en manuel vaskemaskine, og dermed var den første mekaniserede vaskemaskine opfundet. Mændene fandt med andre ord en teknisk løsning på et socialt problem - manglen på kvinder. Noget er der måske om det. I både amerikansk og vesteuropæiske kulturer op igennem tiderne har vask været en af husholdningernes mest kønsbestemte opgaver. Uden kvinder, blev der stort set ikke vasket. Men historien er nok alligevel opdigtet, for allerede i begyndelsen af 1800-tallet, altså et godt stykke tid før guldfeberen rasede i Californien, var vaskeprocessen mekaniseret i små håndværksvaskerier. Sandheden er nok snarere at det tunge arbejde med vasketøjet i husholdningerne var hårdt, trættende, langsommeligt, og at det ingen ende havde. Store, tunge tøjstykker gennemvædet af en kogende opløsning af vand, lud og sæbe sled hårdt på ryg, skuldre, arme og hænder. To dage tog det at arbejde sig igennem vasken af husholdningens tøj. Og fem dage efter, kunne man starte forfra. Uden ende, året om, år efter år. Ru, røde og svulne hænder bar sit eget tydelige vidnesbyrd om, hvilke kvinder i byen, der vaskede tøjet selv, og hvem der havde folk til det grove. Vaskemaskiner i industrien Det var ganske enkelt ikke muligt at bringe disse arbejdsmetoder ind i industrierne. Og industrialiseringen af den øvrige del af samfundet, først og fremmest af tekstilindustrien, trak et behov for mekanisering af vaskeog tørreprocesserne med sig. Allerede i slutningen af 1700-tallet havde mindst én engelsk tekstilfabrikant i sin fabrik et system af dampdrevne maskiner i brug til vask og tørring. Men det var først da byerne voksede, da vandrør og kloakker blev lagt i jorden, og da kravene til renlighed steg i takt med videnskabens indsigt i sygdomsårsager, at industrialiseringen af vaskeribranchen rigtig tog fart. I 1782 blev der indgivet patentanmeldelse af en Sidgier-maskine til mekanisk vask af tøj. Men ved udformningen af de fleste vaskemaskiner fremstillet til brug i husholdningerne, stræbte opfinderne efter af imitere den menneskelige (kvindelige) hånds skrubben på tøjet. Af tolv illustrationer af vaskeprocesser og -maskiner i Benjamin Butterworths The Growth of Industrial Art fra 1892, er der udelukkende kvinder på de elleve. 1.2 Industrialiseringens veje Kun en enkelt maskine, fremstillet til kommerciel brug, vises ikke betjent af en kvinde. Der er slet ingen operatør ved denne maskine. Den drives af en rem forbundet til et dampmaskinearrangement. Som andre af datidens maskiner bestod den af en roterende tromle, der tvang vandet igennem tøjet ved en kombination af rotation og tyngdekraft - på meget den samme måde, som selvcentrifugerende vaskemaskiner fungerer i dag, over hundrede år senere. Opfindsomhed og krav om større mængder erstattede det huslige med det industrielle, det feminine med det maskuline. Teknologiernes veje skilles Op igennem 1800-tallet skiltes teknologierne så ad. Husholdningsmaskinerne fulgte én vej, de industrielle maskiner en anden. I slutningen af århundredet kunne husmødre købe masseproducerede kobberkedler til erstatning af de indmurede gruekedler, men også vaskebrætter, vridere, ruller, tøjsnore og et utal andre mere eller mindre opfindsomme, patenterede hjælpemidler, til lavere og lavere priser. Fabrikationens logik I kontrast hertil fulgte udviklingen af de industrielle maskiner fabrikationens logik. De delte vaskeriets opgaver op, specialiserede, og forsøgte at inkorporere vaskehåndværket i maskindesignet, samtidigt med at fordelene ved stordrift blev udnyttet. For eksempel blev håndstrygning erstattet af store cylindriske ruller, som i hjemmene ingen plads havde, men som kunne rulle hundredvis af lagner i timen. Vaskerierne blev større. Markedsudviklingen tog vaskerierne fra at være håndværkspræget, med mange små driftsenheder, til at være fabrikspræget industri, med færre og større enheder. Man gik fra det såkaldte manufakturprincip til masseproduktion og arbejdsdeling. Og den tekniske udvikling i retning af flere, større og mere specialiserede maskiner, og en højere grad af automatisering, understøttede industrialiseringen. Vaskerier er produktionsvirksomheder Uanset at begrebet vask i officielle statistikker stadig er henregnet under serviceydelser, er vaskeridrift i dag industriel produktion. Vaskerifabrikkerne er store bygninger med komplekse varestrømme, snesevis af specialiserede maskiner og op til flere hundrede mennesker engageret i driften. Moderne vaskeridrift kendetegnes derfor også ved produktionstekniske elementer, som for eksempel: fastlæggelse af portionsstørrelser på vaskerøret (batchstørrelser), dimensionering af tøjbeholdningerne hos kunden (beholdningsstørrelser), frekvenser mellem afhentning af snavset tøj hos kunden (cyklustider) og den tid, der medgår til sortering, vask og efterbehandling af tøjet i vaskeriet (gennemløbstid). Vaskeridrift er dermed, som enhver anden produktion, underlagt en stribe komplekse begrænsninger, knappe ressourcer og prioriteringer, som afgør vaskeriets omkostningsprofil og reaktionsevne. Udover at være dygtige vaskefolk, stiller konkurrencen på markedet i dag krav om skarp professionalisme i arbejdet med at forberede, træffe og gennemføre driftsbeslutninger. 1.3 Den afsmittende effekt på leverandørleddet Men i takt med industrialiseringen og specialiseringen blev produktionen mere og mere uoverskuelig og kompleks. Specialiseringen, som først kun omfattede opgaverne i vaskeriet, kom derfor til at spille en rolle på et andet område. Kompleksiteten i industrien Produktionerne blev så komplekse, at de blev uoverskuelige. Der var for mange variable. Industrialiseringen førte for mange begrænsninger og bundne sammenhænge med sig. Driften af vaskerifabrikkerne stillede andre og nye betingelser end driften af de små håndværksvirksomheder og husholdningerne. I de små håndværk var afhængighederne færre. Èt eller få mennesker varetog og kunne overse alle funktionerne, og beslutningerne kunne hele tiden gøres om. I de industrielle bedrifter varetog den enkelte kun én eller få i en række af specielle funktioner, og der opstod afhængigheder. Èn arbejdsstation blev afhængig af foregående og efterfølgende arbejdsstationers arbejdstempo, kvalitet og beslutninger. Den interne transport og oplagring af varer-i-arbejde fik betydning. Transportbånd, rullehastigheder og takttider fremtvang faste, ufravigelige arbejdshastigheder, og banerne i conveyorsystemerne fremtvang faste, ufravigelige rækkefølger af tøjportionerne. De nye typer af maskiner tvang driftslederne til at træffe beslutninger, der ikke kunne omgøres, og endda træffe dem tidligere og tidligere. Et conveyorsystem foran et vaskerør tvinger vaskemesteren til at beslutte kategorirækkefølgerne når tøjportionerne hænges op, længe før den enkelte portion går ind i røret. Vaskerørets design fremelsker bestemte kategorirækkefølger - bade skal udnyttes, kemirester genbruges, tumblere belastes jævnt, og nogle kategorirækkefølger gør dette bedre end andre. Tiden, fra en beslutning træffes og indtil den sættes i værk, er blevet længere og måles i dag i timer, mens mulighederne for at omgøre beslutningen næsten er fjernet. Det er med andre ord nødvendigt at forudsige begivenhedernes gang timer ud i fremtiden, samtidigt som de økonomiske konsekvenser er blevet større. Mere end nogensinde, er det nødvendigt at planlægge godt. Men planlægningen af vaskeridriften er blevet lige så kompleks som selve produktionen, og for at fjerne denne kompleksitet, har man specialiseret indenfor markedssegmenterne. Man har, ved at koncentrere sig om én eller nogle få kundetyper, fjernet en større eller mindre del af tøjtyperne i vaskeriet. 8 9

6 1. Det industrielle vaskeris oprindelse 1. Det industrielle vaskeris oprindelse Specialisering fjerner variable Der opstod dedikerede proceslinier i vaskerierne. Èn linie for lagner, én for dynebetræk, én for pudevår osv. Hele vaskerier blev specialiseret mod en enkelt type produkter, som fx. måttevaskerier, fladtøjsvaskerier, uniformsvaskerier o.l. Ved at koncentrere sig om få produkter, blev antallet planlægningsvariable reduceret, og hverdagen og planlægningsopgaven blev igen overskuelig. Risikoen for at lave fejl, og for at brænde omkostninger af, blev reduceret. Og industrialiseringen bidrog til denne markedsspecialisering med yderligere maskinspecialisering. Ensretningen Men industrialisering er også ensretning. I efterkrigstiden har strukturen i maskinleverandørleddet ændret sig fra et net af mange specialiserede producenter, med fokus på et enkelt eller få elementer i vaskeriprocesserne, til i dag at bestå af få store turnkeyproducenter, som er i stand til at levere maskiner til alle processerne på langs af vaskeriets proceslinier; fra indsortering til udsortering. Kravene til leverandørerne er skærpede. Konkurrencen imellem dem har fremtvunget større og færre enheder. Som i andre industrier, styrer den globale konkurrence mellem leverandørerne udviklingen i én bestemt retning, hvor ingen enkelt producent tillades af sine konkurrenter at stå alene med et produkt, en særlig kvalitet eller en særlig løsning. I et konkurrencesystem spreder nytænkning og udvikling sig hurtigt til alle leverandører. Produktsortimenterne ensrettes og presset på priserne øges. Forskellene jævnes ud. Også forskellene mellem vaskerierne. 1.4 Vaskeribranchen i dag Konkurrencen I dag leverer størstedelen af vaskerierne i den vestlige verden standardprodukter, i standardkvaliteter. De indbyrdes forskelligheder i vaskeriernes ydelser er næsten helt forsvundet og dermed variationerne i det væsentlige: produktsortimentet og kvaliteten af arbejdet. Priskonkurrence Tilbage er kun pris og leveringssikkerhed, og leveringssikkerheden skal være i orden. Vaskeriet er efterladt med reelt kun én konkurrenceparameter, kun ét håndtag at dreje på: prisen. For at kunne reducere stykomkostningerne yderligere, og overleve i den skrappere og skrappere priskonkurrence, må vaskerierne derfor strække industrialiseringen og specialiseringen yderligere. Afskrivninger kan ikke opsiges Men den vundne konkurrenceevne stiller krav til vaskeriet. Omkostningsmæssigt er specialiseret produktionsudstyr en fordel, men det er dyrt at anskaffe. Afskrivningerne er store. For at nå ned på de lave stykomkostninger, kræves derfor store volumener. Og da produktionsudstyret er en fast omkostning, som hverken kan siges op eller ansættes, skal vaskeriet have store volumener hele tiden. Både på kort og lang sigt. For til stadighed at holde volumenerne store, må vaskeriet forstærke efterspørgslen efter sine produkter, men har nu kun prisen at konkurrere på. Resultatet er kannibalisering. Vaskeriet må sænke sine priser yderligere. Så selvom vaskeriet faktisk har gjort sig stor ulejlighed, og har givet køb på en række konkurrenceparametre, netop for at reducere omkostningerne, er presset på omkostningerne stadig højt. Industrialiseringen stopper aldrig. I den er indbygget en selvforstærkende automatik. Stordriftsfordelene En måde at reducere omkostningerne yderligere på, er ved at udnytte stordriftsfordelene i indkøb, administration, distribution osv. På mange af de vestlige markeder, hvor små og mellemstore selvstændige vaskerier er forsvundet, opkøbt eller fusioneret ind i store, multinationale vaskerikoncerner, har dette da også været den generelle udvikling. Branchestrukturen har ændret sig mod færre, større og mere specialiserede produktionsenheder, samlet i store vaskerikoncerner. Danmark er et godt eksempel herpå. Da der var flest, var der knap hundrede selvstændige andelsvaskerier i Danmark. I dag er der to. Til gengæld var en af de største koncerner i Europa, indtil for nylig, dansk, og er nu på udenlandske hænder. Internationaliseringen I dag er de små selvstændige vaskerier oppe imod store nationale koncerner. De store nationale koncerner er oppe imod endnu større multinationale koncerner. De multinationale koncerner presses af investorer og aktionærer, der, som alternative investeringsmuligheder, har andre og mere vækstvenlige brancher at sætte deres penge i. Eksemplerne er mange, nogle oplagte er de finansielle markeder, bilindustrien, computerindustrien og softwarebranchen I det multinationale og globale samfund spreder virkningerne sig, fra udlandet til indlandet, og fra de store til de små. I et frit marked kan ingen undslå sig konkurrencen og indtjeningskravene Branchen på verdensplan I konkrete tal ser den relative fordeling af industrielle vaskerier (produktionsenheder) i de største vestlige markeder ud som i figur 1a. De ca. 265 produktionsenheder, der findes i Skandinavien, er nogenlunde jævnt fordelt i de 4 nordiske lande. Af de ca produktionsenheder totalt i de øvrige vestlige markeder, jvf. figur 1b, er langt størsteparten placeret i Tyskland og USA, hvilket kun nogenlunde falder i tråd med befolkningsstørrelserne i de vestligt orienterede lande, jvf. figur 2. Antallet på verdensplan er ikke gjort op, men skønnes at være i størrelsesordenen industrielle vaskerier (dvs. vaskerier med et produktionsvolumen på mere end 15 ton per uge). Vaskerikoncernerne Koncentrationen af produktionssteder i større koncerner har medført at fx. de to største koncerner i Europa råder over produktionssteder hver, og at 13 euro- Indbyggere ( ) USA Japan Tyskland UK Frankrig Italien Figur 2 Befolkningerne i vestligt orienterede lande Holland Spanien Italien Finland Frankrig Vestlige befolkninger i faldende orden Spanien Holland Portugal Produktionsenheder i Skandinavien UK Sverige Norge Figur 1a Fordelingen af produktionssteder i Skandinavien Grækenland Belgien USA Danmark Produktionsenheder i den øvrige vestlige verden Figur 1b Fordelingen af produktionssteder i den øvrige vestlige verden Sverige Østrig Schweiz Danmark Finland Norge Irland Tyskland 10 11

7 1. Det industrielle vaskeris oprindelse 1. Det industrielle vaskeris oprindelse pæiske koncerner hver har mere end 10 produktionssteder. I USA råder hver af de to største koncerner over produktionssteder, og 20 amerikanske koncerner har hver mere end 10 produktionssteder. Typiske tal I et typisk vestligt vaskeri omsættes ca. 25 mio. DKK per år, med ca. 40 medarbejdere i produktionen. Af disse 25 mio. DKK udgøres ca. 70% af variable omkostninger, svarende til ca. 18 mio. DKK. I de vestligt prægede vaskerier omsættes således ca. 110 mia. DKK årligt, og på verdensplan skønnes det tilsvarende tal at være i størrelsesordenen 150 mia. DKK. Fremtidsperspektivet Med de stigende krav til hygiejne (hospitals- og plejehjemsvask, levnedsmiddel- og farmaceutisk industri), den øgede fritids- og rejseaktivitet (skibs- og hotelvask), den stigende globale industrialisering (konfektions- og uniformsvask), den almindelige aktivitetsstigning i de industrialiserede lande, og den almindelige økonomiske udvikling i udviklingslandene, vil markedet for industriel vask fortsætte den konstante vækst, det har oplevet de sidste mange årtier. Målt på omsætning var den gennemsnitlige årlige realvækst i USA, i årene , for eksempel 6,5% Interessenter i branchen Mange af de virksomheder og personer, som tilsammen udgør eller har berøring med branchen, har dannet foreninger med forskellige formål, både på vaskerisiden, leverandørsiden, kundesiden og personalesiden. Formålene er flere: forbedre sin forhandlingsposition, som i arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, udveksle erfaringer, som i leverandørforeninger og tekniske selskaber, markedsføre eller drive lobbyvirksomhed, som i brancheforeninger, drive regulær vaskerivirksomhed, som i andelsforeninger, eller forfølge særlige formål, som i interesseforeninger, - og foreningerne findes både nationalt og internationalt. Desuden har branchen en række interessenter, som fx.: nationale offentlige myndigheder, kontrolmyndigheder, uddannelsesinstitutioner, certificeringinstitutioner, tekniske institutter og forskningsinstitutter. Brancheforeninger Blandt de vestlige, nationale brancheforeninger findes fx.: FDV - Foreningen af Danske Vaskerier, Børsen, DK-1217 København K, Danmark, FLB - Fédération des Loueurs de Linge de Belgique, Brusselsesteenweeg 478, B-1731 Zellik, Belgie, FTN - Federatie Textielbeheer Nederland, Blankenburgsestraat 16, NL-4060 GA Ophemert, Holland, GEIST - Groupement des Entreprises Industrielles de Services Textiles, 6/14 rue La Pérouse, F Paris Cedex 16, France, INTEX - Industrieverband Textil Service e.v., Frankfurter Strasse 10-14, D Eschborn, Deutschland, ST - Sveriges Tvätteriforbund, Blasieholmsgatan 5, S Stokholm, Sverige TRSA - Textile Rental Services Association, 1800 Diagonal Rd, Suite 200, Alexandria, Va , USA TSA - Textile Services Association, 7 Churchill Court, 58 Station Road, UK-Middlesex HA2 7SA, United Kingdom. Et skridt nærmere Således er baggrunden og vilkårene for det industrielle vaskeri, og vaskeribranchen som et hele. Det er med denne viden i baghovedet at vi træder indenfor. Arbejdsmarkedet Af O. Bjørn Andersen, adv. og sekretariatetschef i arbejdsgiverforeningen Foreningen af Danske Vaskerier Aftaleparterne Hovedparten af de private, industrielle vaskerier (opgjort efter omsætning) er organiseret i Foreningen af Danske Vaskerier, Arbejdsgiverforeningen. Branchearbejdsgiverforeningen Foreningen af Danske Vaskerier er medlem af den større og bredere arbejdsgiverforening Handel, Transport & Service, der igen er medlem af den overordnede Dansk Arbejdsgiverforening. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) blev stiftet i 1896, og som modpol stiftede arbejdstagerne Landsorganisationen i Danmark (LO) i Hovedaftalen En stor lockout i 1899 sluttede med, at DA og LO indgik det såkaldte Septemberforlig, der var en forløber for Hovedaftalen mellem DA og LO, og som med rette kaldes Arbejdsmarkedets Grundlov. Hovedaftalen er grundlag for de branchevise kollektive overenskomster. Fredspligten Hovedaftalens 2 beskriver den såkaldte fredspligt, der betyder, at der ikke må etableres arbejdsstandsning inden for et område, som er omfattet af en gældende kollektiv overenskomst, medmindre der i den kollektive overenskomst er hjemmel til at etablere konflikt i overenskomstperioden. Indgåelse af Hovedaftalen har betydet, at Danmark ikke i samme grad som de øvrige europæiske lande har været plaget af strejker. Arbejdsretten Hovedorganisationerne enedes endvidere om at nedsætte den permanente voldgiftsret nu Arbejdsretten der behandler overenskomstbrud samt norm for regler for behandling af faglig strid, der indeholder regler om fagretlig behandling af uoverensstemmelser. Arbejdsretten samt de faglige voldgiftsretter har medvirket til en hurtig behandling af konflikter på arbejdsmarkedet. Overenskomsterne Foreningen af Danske Vaskerier har indgået en fællesoverenskomst med Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark (KAD) og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID), der fusionerer pr. 1. januar 2005, således at der fremover kun skal forhandles med én organisation. Endvidere er Foreningen af Danske Vaskerier (via sit medlemskab af Handel, Transport & Serviceerhvervene, HTS-A), omfattet af HTS-A s overenskomst med Dansk Metalarbejderforbund/Dansk El-Forbund. Indgåelse af disse to overenskomster har medvirket til et roligt arbejdsklima på de danske vaskerier. I de senere år er flere EU-direktiver implementeret i overenskomsten, men hovedspørgsmålene vedrørende især løn, men også øvrige ansættelsesvilkår, forhandles overenskomstparterne imellem, hvilket betegnes som Den Danske Model. Kamporganisationer Da LO og DA blev stiftet, var begge organisationer egentlige kamporganisationer, men den almindelige økonomiske udvikling i Danmark har opblødt både fagbevægelsens og arbejdsgiverforeningernes udgangspunkt. I større og større udstrækning samarbejder organisationerne, da begge parter har en interesse i en sund udvikling af erhvervslivet. Beskæftigelse, uddannelse og arbejdsmiljø I fremtiden vil flere og flere medarbejdere på vaskerierne føle sig nærmere knyttet til arbejdspladsen, hvilket vil medføre færre og færre konflikter. Alle konflikter kan imidlertid ikke undgås, og disse vil også fremover blive løst med bistand fra Foreningen af Danske Vaskerier. Samarbejdet organisationerne imellem vil udbygges for så vidt angår sikring af beskæftigelse, uddannelse af medarbejdere samt forbedring af arbejdsmiljøet. Den danske model vil være aktuel i mange år ud i fremtiden, og vil måske endda danne skole for andre arbejdsgiverforeninger i Europa

8 2. Det industrielle vaskeri af idag 2. Det industrielle vaskeri af idag 2 Det industrielle vaskeri af idag 2.1 Vaskeriets funktion og formål Med det beskidte tøj i indsorteringen og et ventende marked på den anden side af udsorteringen, har det industrielle vaskeri som sin primære funktion: at klargøre tøj til (gen)brug. Vaskeriets funktion og formål Historisk set har vaskeriernes funktion også været deres formål. Men industrialiseringen har gjort omkostningerne ved at drive små vaskerier, knyttet til en enkelt tøjforbruger, for store, sammenlignet med de fordele, der har kunnet vindes ved at samle og centralisere vasken fra flere tøjforbrugere ét sted. Det simple regnestykke, at jo flere stykker at fordele investeringerne over, jo bedre udstyr kan man tillade sig at investere i, har historisk set betydet, at vaskerierne blev større og større, og betjente flere og flere forbrugere. At vaske tøj var ikke længere udelukkende et spørgsmål om at have rent tøj på kroppen. Det var også et spørgsmål om økonomi i industriel skala, både for de kunder, som vaskeriet betjente, og for vaskeriet selv. Den praktiske funktion at vaske tøj, blev et middel til at opfylde det økonomiske formål at reducere omkostninger, og dermed at tjene penge. Op igennem 1900-tallet blev de økonomiske fordele ved at centralisere vasken, og drage nytte af specialiseringen, større og større. Det tunge vaskearbejde og de faldende vaskepriser animerede husholdningerne til at sende tøjet på vaskeri. Kravene til renlighed voksede. Vaskerierne voksede. Indtil husholdningsmaskinerne blev så billige og nemme at betjene, at de spredte sig fra de rigeste hjem ud i alle husholdningerne. 60 erne og 70 erne drænede vaskerierne for privattøj. Men kravene til renlighed voksede stadig og støt. I kraft af udbygningen af fremstillingserhvervene, levnedsmiddelerhvervene, sundhedssektoren og turisterhvervene, opstod nye vaskebehov. Behov, som var endnu større end husholdningernes. Behov, som kunne drive en hel industri. Man må derfor oftest også til vaskeriets primære funktion føje: Med henblik på at opfylde et økonomisk formål, hvad enten det er at tjene penge i en privat virksomhed, eller at minimere omkostninger i en offentlig. Når vi bygger, bestykker og driver det industrielle vaskeri, skal både dets praktiske funktion og økonomiske formål opfyldes. Rens Men tøj kan gøres klar til genbrug på andre måder end blot ved vask. Under vask sker en opløsning og opslæmning af urenheder i vand, men andre væsker kan også bruges. Nogle tekstiler kræver rengøring i vandfrie væsker, som for eksempel i chlorfluorcarbon (CFC) eller perchloretylen (Perc) - rens, i stedet for vask, men funktionen er den samme. Mange vaskerier har da også suppleret deres maskinpark med rensemaskiner, og tilbyder rens på lige fod med vask. Rens kan, i visse tilfælde, løse pletfjerningsopgaver, som vask må give fortabt overfor. Om tøjet er renset eller vasket, er kunden som regel mindre optaget af, blot tøjet er blevet rent - billigt. Teknikkerne og kravene i forbindelse med rensning af tøj er dog et kapitel for sig selv, og vil ikke blive behandlet yderligere hér. 2.2 Vaskeriets økonomiske virkelighed og processer Hver opsplitning af vaskeriets processer i delprocesser er sket med henblik på specialisering (for at øge medarbejderproduktiviteten) og automatisering (for helt at fjerne behovet for manuel indgriben). Tøjet passerer, i det moderne vaskeri, en række fortløbende procestrin, som hver i sær er opstået med henblik på at øge den producerede mængde per medgået arbejdstime eller klokketime. Automatisering og indtjening Industrielt avancerede vaskerier er derfor kendetegnet ved en høj grad af automatisering og specialisering, og en høj medarbejderproduktivitet, hvorimod ældre vaskerier har flere manuelle processer og en lavere medarbejderproduktivitet. Dermed er dog ikke sagt, at moderne vaskerier tjener flere penge end vaskerier med ældre teknologi. Automatisering i sig selv giver ikke nødvendigvis en høj indtjening. Kun når automatiseringen er en følge af et marked med store, stabile mængder af de tøjtyper og -kvaliteter, som vaskeriet har specialiseret sig til, er der mulighed for en god indtjening, afhængig af markedets aflønning. Der findes derfor markeder, hvor automatisering egner sig dårligt, som for eksempel, hvor mængder, tøjtyper eller tøjkvaliteter varierer kraftigt over sæsonerne. Indtjeningen er med andre ord et resultat af vaskeriets evne til at opfylde markedets krav, til den belønning, som markedet er villig til at betale, og har ikke nødvendigvis noget med virksomhedens teknologiske stade at gøre. Vaskeriets investeringsbeslutninger er derfor, som alle andre industriers, betinget af, at indtjeningen igennem maskinens levetid er i stand til at betale afskrivningen. Gentagelsen Men selvom vasken er den vigtigste af processerne, indebærer dét at gøre tøj klar til at blive brugt igen mere end blot selve vaskeprocessen. Og da industriel skala betyder: mange stykker, mange gange, under økonomiske begrænsninger, - bliver alle forhold i forbindelse med genanvendelsen af tøjet vigtige. Den hårde konkurrence, mængderne og gentagelsen gør hver en krone og hver en øre interessant, hvilket betyder, at ikke kun processerne indenfor vaskeriets egne vægge er interessante, men også hvert trin i tøjets cirkulation mellem kunde og vaskeri. Det er gentagelsen af vaskeriets processer, der gør, at det kan betale sig at specialisere og automatisere. Igennem tiderne er de delprocesser, der har været mest arbejdseller omkostningskrævende, derfor gradvist blevet automatiseret. Men uanset automatiseringsgraden, er den væsentligste proces i vaskeriet hurtigtst muligt at arbejde snavs ud af tekstilerne, i varme, kemikalieholdige vandbade. Tid, mekanisk bearbejdning, temperatur og kemi - de fire komponenter. Alle andre delprocesser i vaskeriet leder enten frem til, eller bort fra, vasken. Processerne i vaskeriproduktionen Næsten alle tøjtypers vej igennem vaskeriproduktionen kan inddeles i følgende procestrin: indsortering og kategorisering (pre- eller postsortering, registrering), forberedelse til vask (oprystning, lommetømning, mærkning), portionsopdeling (procesrutebetinget pulje- eller portionsvask, registrering), vask (forvask, klarvask, skylning), afvanding (presning eller centrifugering), tørring (for- eller fuldtørring), separation og oprystning, rulning, finishing, presning, strygning, foldning, udsortering, pakning, og evt. emballering, - med lagre og buffere til opbevaring af varer-i-arbejde imellem hvert procestrin, foruden lagrene af usorteret og færdigt gods i hver sin ende af vaskeriet. Forbundne processer udenfor vaskeriproduktionen Fra tøjet forlader vaskeriet og indtil det kommer tilbage igen, gennemgår det desuden en række processer, der kan inddeles i trinnene: transport ud til kunden, oplagring hos kunden, iklædning, anvendelse, afklædning, oplagring, og transport tilbage til vaskeriet, Da vaskeriets samlede indflydelse på kundens økonomi er afgørende for hans valg af vaskeri, skal hver delproces kunne gennemføres økonomisk rationelt for kunden, og med størst mulige kvalitet per omkostningskrone. Murene falder Afhængigt af konkurrencesituationen, kan vaskeriet altså ikke sige sig fri for at se på sin ydelse, som et led i en brugsproces hos kunden, der forårsager både direkte og afledte omkostninger for kunden. Vaskeriet leverer ikke blot et stykke tøj på en vogn i gården hos kunden, men indgår som et led i kundens samlede forretning - et led, det står kunden frit at vælge fra eller til

9 2. Det industrielle vaskeri af idag 2. Det industrielle vaskeri af idag Dette er både en begrænsning, for det pålægger vaskeriet at tage videre hensyn end blot til sin egen produktion, men det giver også vaskeriet en række muligheder. At levere et produkt eller en ydelse, der begrænser kundens omkostninger, ikke kun på vask af tøj, men måske endda på omkostningsarter, der ikke umiddelbart sættes i forbindelse med vaskeriets ydelser, stiller vaskeriet stærkere i konkurrencen. Nye muligheder åbner sig for vaskerierne, hvilket blandt andet har katalyseret hele den del af vaskerimarkedet, der beskæftiger sig med tekstiludlejning. Når man ser det som et hele Et eksempel: Et hotel kan vælge at købe sit sengetøj selv, og lade det vaske på vaskeriet, hvilket indebærer fordele og ulemper for både kunden og vaskeriet: hotellet skal investere anseelige summer i tøj (et hotel med 100 senge behøver i laget 300 sæt sengetøj til måske 165 DKK sættet, i alt ca DKK). Til gengæld kan det vælge de designs, som bedst passer ind i hotellets øvrige indretning. vaskeriet slipper for at skulle investere i tøjet. Til gengæld er det underlagt den kvalitet (stoffernes behandling og slidstyrke), som kunden har valgt. Et stort antal forskellige tøjkvaliteter i vaskeriet betyder små portioner, mange skift, mere omvask, mere spildtid og flere tekstilskader. Alternativt kan vaskeriet tilbyde at investere i tøjet og leje det ud til hotellet: vaskeriet får dermed mulighed for at vælge og sammensætte stofkvaliteter, der passer til industriel behandling. Til gengæld skal det præstere en investering (som dog, i en vis udstrækning, reduceres af kvantumsrabatter). hotellet får begrænset sit udvalg. Til gengæld slipper det for den store investering. På grund af vaskeriets større indkøbsmængder, kan prisen for leje af tøjet måske endda nå ned på den afskrivning, som hotellet selv skulle have foretaget. Resultatet er, at vaskeriet får forbedret sin driftsøkonomi, hotellet får forbedret sin likviditet, alt sammen betalt af besparelser i tøjindkøb (dvs. af tekstilleverandøren), stigning i vaskeriets produktivitet (af medarbejderne) og en reduktion af vaskeriets forbrug af vand (af vandværket) og kemi (af kemileverandøren). Der er mange eksempler på denne virkning, og vaskerierne har haft stor gavn af, snarere end blot at optræde som komponentleverandør, at se sig selv som et dynamisk led i sin kundes virksomhed. Planlægning Internt i vaskerierne har industrialiseringen betydet specialisering, flere mennesker og flere opgaver. Risikoen for uoverskuelige produktioner, flaskehalse, manglende forsyninger, godspropper, allokeringskaos og overskredne deadlines er steget tilsvarende. Samtidigt har den udefra kommende konkurrence ubønhørligt skærpet kravene til driftsøkonomierne og tvunget produktionerne til at begrunde hver eneste beslutning økonomisk. I dag tæller hver en omkostningskrone. Men dette indre kaos og ydre pres kan forløses. Ved at styre og kontrollere varestrømmene, opnås kontrol med produktionen, dens ressourceanvendelser og medarbejderallokering. Med varestrømmenes planlægning og synkronisering, styres vaskeriets driftsøkonomi, dets variable omkostninger. Driftsøkonomien er direkte afhængig heraf. Lidt forenklet kan man sige, at industrialiseringen af produktionen har krævet en tilsvarende industrialisering af planlægningen. Vigtige aktiviteter i vaskeriet i dag er derfor: koordinering af produktionen med markedets behov, dimensionering af kapaciteter og lagre, planlægning af varestrømmen igennem vaskeriet, bemanding af arbejdsstederne, tilførsel af forsyningsvarer, og distribution af produkter, - og hver enkelt af disse aktiviteter dækker over funktioner, som både er arbejds- og indsigtskrævende. Andre aktiviteter i produktionen Endelig kan statistiske formål, løn- og overenskomstsystemer, offentlige myndigheder og brancheorganisationer foranledige funktioner i vaskeriet, som for eksempel: indvejning i indsorteringen, stykoptælling i indsorteringen, stykoptælling på hver arbejdsstation, dokumentation af processer, opmåling af forsyninger, og opmåling af udslip, - foruden hele den administrative byrde pålagt af lovgivningen. Det var en kort gennemgang af de principielle opgaver, som det industrielle vaskeris produktion løser. Men hvem løser vaskerierne opgaverne for? Hvilke produkter strømmer igennem vaskerierne i dag? Til at bære Til hygiejne Til værn Funktionelt Til pynt Produktion nattøj håndklæder dynebetræk sejl gardiner farvning undertøj rullehåndkl. pudevår bærestropper gobeliner blegning skørter vaskeklude lagner faldskærme slips prægning strømper bademåtter barrierelagner flag butterfly appretering kjoler bind operationslejer rygsække imprægnering nederdele bleer morslagner soveposer bukser lommetørkl. duge ligposer T-shirts skind dækkeservietter spændetrøjer skjorter viskestykker servietter trøjer karklude tæpper bluser gulvklude måtter jakker mopper betræk handsker garner dækkener tørklæder masker forhæng uniformer huer forklæder kapper kåber hageler 2.3 Hvad vasker et industrielt vaskeri? Overalt, hvor man finder behov for at bruge eller genbruge tøj i større skala, finder man også industrielle vaskerier. Listen over tøjtyper er lang. Hvor der bruges tøj til at bære på kroppen, til hygiejniske formål, til at værne om ting, funktionelt, til pynt, eller hvor der produceres tøj i større skala - alle disse formål kan give anledning til et industrielt vaskeri. Tøj i alle afskygninger hårnet kitler Figur 3 Tøj i alle afskygninger I figur 3 er blot nævnt nogle få eksempler på tøj- og anvendelsesmåder. Du kan måske selv nævne nogle flere. Vaskerispecialisering Specialiseringen af vaskerierne er sket med udgangspunkt i disse tøjtyper og deres behandling i vaskeriproduktionen, hvilket har skabt begreber som for eksempel: fladtøjsvaskerier, måttevaskerier, og uniformsvaskerier. Men vaskeriets geografiske placering, eller de kunder, det betjener, har også givet anledning til specialisering, hvorved der er opstået begreber som for eksempel: sygehusvaskerier, fængselsvaskerier, hotelvaskerier, og plejehjemsvaskerier

10 2. Det industrielle vaskeri af idag 2. Det industrielle vaskeri af idag Figur 4 On Premise Laundry, om bord på luksuslineren The Eagle Figur 6 Linnen Supplier Figur 5 Central Laundry Figur 7 Heavy Duty Laundry Distinktionen mellem vaskerierne I branchens terminologi skelnes vaskerier, der ligger samme geografiske sted som kunden de betjener (On Premise Laundries), fra vaskerier der ligger for sig selv (Central Laundries). On Premise Laundries, eller OPL er, er typisk hotelvaskerier, skibsvaskerier og vaskerier på tekstilfabrikker. Desuden skelnes de største vaskerier (Heavy Duty) fra de mindste (Professional), og grænsen går ved ca. 15 ton tøj per uge. Professional Laundries er typisk kollegievaskerier og møntvaskerier, hvor maskinerne er mindre end i Heavy Duty Laundries, men ikke så små, som i husholdningerne. Maskinstørrelser (målt på selvcentrifugerende vaskemaskiner) i Professional og Heavy Duty Laundries svinger fra 5 kg. og helt op til 450 kg. per portion. Branchen kan desuden inddeles i privatdrevne og offentligt drevne vaskerier, hvor de sidste typisk er OPL er, placeret i tilknytning til sygehuse, plejehjem eller fængsler. Man skelner også vaskerier, der lejer tøj ud (Linnen Suppliers), fra vaskerier, der primært vasker kundernes eget tøj (som derfor både kan være On Premise og Central Laundries). Og endelig skelnes der mellem vaskerier afhængigt af deres produktionsmetoder, hvor puljevaskerier primært vasker tøj i puljer (svarende til lagerproduktion), og hvor portionsvaskerier primært vasker portionsopdelt (svarende til ordreproduktion). Fokus I den fortsatte gennemgang ser vi udelukkende på Heavy Duty-vaskerierne. Figur 8 Professional Laundry 18 19

11 3. Driften af det industrielle vaskeri 3 Driften af det industrielle vaskeri virksomhed på. Resten kommer af evnen til at drive virksomheden i det daglige, hvilket resten af bogen handler om. 3.2 Hvilke behov opfylder vaskerierne og for hvem? 3. Driften af det industrielle vaskeri Vaskeriets funktion er altså at klargøre tøj til (gen)brug med henblik på at opfylde et økonomisk formål. Du kender nu lidt til de tøjtyper, man har chancen at møde i vaskeriet, du har set hvordan produktionsprocesserne brydes ned i delprocesser, og du ved, at vaskeriets ydelser ikke starter og stopper ved dets egne porte, men indgår i en helhed med kundens anvendelse. Endelig ved du også, at der er et ikke ubetydeligt behov for planlægning, både strategisk (dvs. mellem sæsonerne), taktisk (indenfor sæsonen) og operationelt (fra time til time), for at holde vaskeriets funktion i overensstemmelse med dets formål. Til hverdag er dette det væsentlige. 3.1 Forskellen ved kort og lang sigt Men en gang imellem overraskes man af sin egen hverdag. Der dukker spørgsmål op, man ofte ikke genkender for hvad de er. Du så et eksempel på, at vaskeriet, ved at udvide sit forretningsområde til at omfatte udlejning af tekstiler, kunne reducere sine produktionsomkostninger og samtidigt reducere sin kundes tekstilafskrivninger. Umiddelbart var det jo godt. Men hvad var det egentlig, der skete, da vaskerierne begyndte at leje tøj ud? Det er principielle spørgsmål, der på længere sigt har stor indflydelse på vaskeriets drift, økonomi og konkurrenceevne. Overvejer man principielle spørgsmål, har man fat i roden af vaskeriets virksomhed, nemlig spørgsmålet om, hvad det er for konkrete behov, virksomheden opfylder for markedet. Og det er faktisk det mest berettigede spørgsmål, man overhovedet kan stille om vaskerierne: Hvilke behov opfylder et vaskeri - eller snarere: hvilke behov bør vaskeriet opfylde, og for hvem? Betydningen af en målsætning Før man svarer, bør man overveje konsekvenserne af svaret, og nogle gange er det sundt at finde tilsvarende problemstillinger i omgivelserne. Lad os prøve. I forrige århundrede, før bilen var opfundet, var der fornuft og god forretning i at lave hestevogne. Spurgte man producenterne af hestevogne, hvad de lavede, så svarede de: Hestevogne, så klart. Men med tiden ændrede markedets behov sig fra hestevogne til biler, for nu at gøre historien meget kort. Og hvis vi i dag gav os til at lede efter de virksomheder, der for 150 år siden producerede hestevogne, vil vi ikke finde mange, om nogen overhovedet. Men hvorfor? Og så tilbage til vaskerierne - hvilke behov bør vaskerierne opfylde? Vaskeriets målsætning (mission statement) Der er ingen standardsvar på dette spørgsmål. Hvert vaskeri svarer for sig selv, afhængig af dets målsætning. Og alligevel er der en vis consensus, for de mindre gode forsøger at efterligne de rigtigt gode. Men laver vi nogle forslag til strategisk målsætning for et fiktivt vaskeri, Dansk Industrivask, kunne forskellene illustreres således: at anvende vasketeknologier til at tilfredsstille behovet for at gøre tekstiler genanvendelige (hvilket udelukker rens og ultralyd, men ikke udlejning af tekstiler), at anvende hygiejneteknologier til at tilfredsstille behovet for at gøre tekstiler genanvendelige (hvilket udelukker engangsartikler, men inkluderer rens og ultralyd), at tilfredsstille behovet for hygiejnisk beskyttelse (hvilket inkluderer salg af engangsartikler som fx. engangsbleer, men dog også meget mere, som fx. kondomer). Med den strategiske målsætning, har vaskeriet givet sig selv en ramme at sammensætte produktsortimentet og fokusere på markedssegmenter ud fra. Med denne målsætning ved alle medarbejdere i virksomheden, hvad fokus bør være rettet mod, og den danner rygraden i virksomhedens beslutninger om markedstilpasning og virksomhedsudvikling. Figur 10 Rengøringsassistent på et hospitals operationsstue Men man kan også vælge at fokusere på kunden, og følge denne i tykt og tyndt, for eksempel igennem personificering af kunden. Hvem er for resten vaskeriets kunde? Hvem er vaskeriets kunde? Kunden er normalt den, som betaler regningen, men faktisk er det, i denne sammenhæng, mindre interessant, hvem der betaler, for i det moderne samfund, kan et vaskeri have solgt sine udeståender til en bank eller et factoringfirma. Vi kunne i stedet forsøge at identificere den eller de personer, som træffer beslutning om valget af vaskeri. Det ville være hotelejeren, sygehusdirektøren, industrilederen og lignende beslutningstagere. Men ofte er de ikke selv brugere af vaskeriets ydelser. I stedet lader de sig påvirke af brugerne af vaskeriets ydelser. Men hvem bruger vaskeriets ydelser? Vaskeriets principielle opgaver Fordi de producerede hestevogne, så klart. Man overtog en opgave, som tidligere ikke var vaskeriernes. Beslutningen havde godt nok konsekvenser for vaskeriets produktion, og kunne måske have gemt sig mellem de daglige beslutninger, men egentlig udvidede man sit forretningsområde. Og det er et principielt spørgsmål - et strategisk spørgsmål - som bør behandles som sådan. Det var en sund og forretningsmæssigt veldisponeret beslutning, men bør vaskeriet principielt beskæftige sig med udlejning? Hvis svaret på dette spørgsmål er ja, er der så andet, vaskeriet kan eller bør udleje? Stofbetrukne møbler? Møbler, der ikke er stofbetrukne? De fokuserede på, hvad de kunne, i stedet for, hvad markedet havde behov for. Havde de i stedet produceret køretøjer, og dermed opfyldt et behov for transportmidler, så kunne historien have været anderledes. Så havde de langsomt, men sikkert, fulgt med markedet og dets krav. Det havde gjort ondt, for de havde måttet kannibalisere deres virksomhed. De havde måttet lade de motordrevne køretøjer få indpas i produktionerne, skrotte deres viden om heste, anvende deres kompetencer om affjedring, hjul- og vognkonstruktion, og suppleret med viden om forbrændingsmotorer - men deres virksomheder havde måske i dag haft et omfang og en økonomisk tyngde, som deres forfædre aldrig havde end turdet drømme om. En stor del af forskellen ligger i måden at betragte sin Figur 9 Rengøringsassistent på et hotelværelse Figur 11 Rengøringsassistent på en skole 20 21

12 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri På hotellet er det gæsten, der bruger de rene håndklæder, bademåtter og ligger i sengetøjet, men gæsten rejser igen, og har i praksis ingen indflydelse på valget af vaskeri. Så spørgsmålet må stilles lidt anderledes: Hvis hverdag øver vaskeriets ydelser størst indflydelse på? Rengøringsassistenternes. Det er i langt de fleste tilfælde rengøringsdamerne på hotellerne, i industrierne, på sygehusene, på plejehjemmene, i fængslerne, på bådene osv., som er afhængige af vaskeriets ydelser. Det er dem, der hænger håndklæderne op, lægger sengetøjet på sengene, bærer kitlerne, vasker gulvene med mopperne osv. Det er dem, der er afhængige af, hvor meget tøj der er leveret, hvor tungt det er, hvor rent det er, hvordan det er foldet, hvordan det transporteres, hvornår det bliver leveret, hvornår det bliver afhentet osv. Vaskeriet kunne derfor, med rette, vælge at formulere sin målsætning således: levere alt, hvad rengøringsassistenten har behov for, i gennemførelsen af sit arbejde - hvilket inkluderer alt, hvad der ligger på hendes rengøringsvogn, samt det tøj hun selv bærer. Nem at huske, nem at se for sig og nem at forholde sig til. Den personificerede målsætning Dermed har vi personificeret og identificeret vaskeriets kunde. Vi ved, hvad denne kunde har behov for. Vælger vaskeriet en målsætning, der baserer sig på en person (eller snarere en rolle), så har det en tidløs definition - i hvert fald så længe, der findes rengøringsassistenter - for vaskeriet har sat sig selv opgaven at følge med rollens behov. Der er desuden intet i definitionen, som begrænser vaskeriets fokus til de processer, der ligger indenfor dets egen vægge. Der er intet i definitionen, som afholder vaskeriet fra at påtage sig udlejning af tekstiler, at varetage lagerfunktionen i kundens linnedrum, at sælge engangsbleer, eller at sælge vaskemaskiner og vaskerådgivning, hvis kunden vælger selv at vaske tøjet. Det var måske den bedste og klareste målsætning, et vaskeri kunne have, for den er håndgribelig, rettet mod en funktion og en person - nem at forstå, og nem at forklare. Men hvorfor? Hvorfor er det vigtigt at identificere kunden? Fordi det er den eneste vej til at indse, hvordan vaskeriet bedst løser sine opgaver. Der er ingen andre veje til indse hvilke krav, der skal stilles til produktionsapparatet og dets medarbejdere, og hvilke afsmittende effekter, disse krav har overfor leverandørerne til vaskeriet. Der er ingen bedre måde til at forstå, hvorfor vaskeriet klarer sig godt eller dårligt i markedet. Det er kun, når vaskeriet har en dyb og indgående forståelse for, hvem kunden er, og hvordan vaskeriets ydelser passer ind i hendes hverdag, at vi kan skelne en god løsning fra en dårlig, et godt produkt fra et dårligt, og en god maskine fra en dårlig. Et dumt spørgsmål Man kan illustrere det med den slags grundliggende dumme spørgsmål, som kan ændre en hel industri: Hvorfor folder vi dugene? Bidrager foldemærkerne til værdien af dugen i brug, pynter de på bordet eller gør de dem lettere at dække? Vel gør de ej. Men hvorfor folder vi så dugene? Kunne vi lave en løsning, der stadig fungerede i vaskeriproduktionen og distributionen, men som ikke havde foldemærkerne? Kunne vi ligefrem risikere, at en af vaskeriets konkurrenter, sammen med dennes leverandører, udviklede en produktionsteknik, der ikke havde folder som bivirkning? Og hvis de gjorde, hvordan ville det stille os i konkurrencen overfor dette vaskeri? Omvendt, ville det give os en konkurrencemæssig fordel, hvis vi kunne præstere et produkt fri for folde- og bændelmærker? Hvis svaret på det sidste spørgsmål er ja, bør vi så ikke anvende denne viden, når vi køber maskiner og stiller krav til vore maskinleverandører? Vi bør i hvert fald overveje det, og undersøge mulighederne, for er spørgsmålet så dumt? Nej, vel er det ej. Vores egen vanetænkning har lyst til at dømme den slags spørgsmål som naive eller dumme, men det er brud med vanetænkningen, der revolutionerer og skubber en virksomhed eller en hel industri fremad. Pointen er, at det er kun når vi forstår hvem kunden er, og hvad hendes behov er, at vi kan se vaskeriløsningerne fra hendes perspektiv. Det er kun set fra hendes perspektiv, at vi kan dømme om vore løsningers kvalitet. For resten så folder vi dugene for nemmere at kunne transportere og lagre dem, så spørgsmålet skulle egentlig lyde: Kan vi opnå den samme håndterbarhed, uden foldemærker? Findes der et godt, positivt, økonomisk svar på dette spørgsmål, vil det kunne ryste branchen. 3.3 Sammenhængene i vaskeriets drift Vaskeriets drift og planlægning er altså afhængige af dets målsætning, og der tegner sig nu et skarpere billede af omfanget af opgaverne i vaskeriet: du ved, hvem vaskeriet arbejder for, og heraf kan du aflede hvilke tøjtyper, som strømmer igennem vaskeriet, du ved, at vaskeriet er underkastet produktionstekniske begrænsninger, du kender overskrifterne på de processer, der finder sted i og udenfor vaskeriet, og du ved, at vaskeriet skal opfylde kundens behov samtidigt med, at det opfylder sine egne målsætninger. Dansk Industrivask - et tænkt vaskeri Lad os nu se nærmere på det enkelte vaskeri og bruge testvaskeriet, Dansk Industrivask, igen. Dansk Industrivask kunne være kendetegnet ved følgende: det er privatejet, udlejer tekstiler (linnen supplier), producerer mere end 15 ton/uge (heavy duty), leverer fra færdigvarelager (producerer i pulje), til de rengøringsassistenter, man møder på hoteller og i sundhedssektoren. Produktsortimentet i Dansk Industrivask Med denne viden i baghovedet kan man identificere det samlede sortiment af produkter, som testvaskeriet skal kunne håndtere. Uden at gå hele sortimentet igennem, kan man i hvert fald pege nogle vigtige produkter ud (lidt forsimplet), som værende: hvide lagner 100% bomuld (B), hvide stiklagner 100% B, hvide lejelagner 100% B, hvide liegelind (barrierelagner), lyse dynebetræk 50/50 polyester/bomuld (P/B), lyse pudevår 50/50 P/B, hvide frottéhåndklæder 50x100 cm (B), hvide badefrottéhåndklæder 70x140 cm (B), hvide kitler 50/50 P/B, hvide kittelkjoler 50/50 P/B, hvide tunikaer 50/50 P/B, og hvide benklæder 50/50 P/B. I alt er der måske et samlet produktsortiment på forskellige tøjtyper, som vaskeriet vasker for disse 2 kundetyper. Produktionen i Dansk Industrivask Når vaskeriet er privatejet, så ved vi, at det har en privatøkonomisk målsætning (dvs. ønsker størst muligt overskud af driften). Da vaskeriet desuden udlejer tøj, har det selv stået for indkøbet af tekstiler - det har kunnet tage produktionshensyn ved udvælgelsen (ensartet, let kvalitet og slidstærke, blegevenlige stoffer, som nemt lader sig afvande). Endelig ved vi, at det producerer mere end 15 ton per uge, hvilket måske også er forklaringen på, at det vasker i pulje. Vi har endnu ikke beskæftiget os særligt indgående med produktionsformerne endnu, men puljevask vil sige, at tøjet, der leveres ud til hver kunde, er så ensartet, at det ikke spiller nogen rolle, om kunden får det eksakt samme stykke tøj tilbage efter vask. Det kan lige så vel være erstattet af et andet tilsvarende stykke. Produktionsformen har således den effekt, at alt snavset tøj kan samles i store puljer i indsorteringen og vaskes efter forgodtbefindende, mens der i mellemtiden leveres tilbage til kunden fra færdigvarelagrene i udsorteringen. Det letter presset på produktionen, men kræver til gengæld større lagre. Sammenhængen mellem lagre og produktion Og det var faktisk en vigtig erkendelse (at lagrenes størrelse og tidspresset i produktionen hænger sammen), som du bør forstå til fulde, for, som i al anden produktion, så er vaskeriets delfunktioner afhængige af hinanden. Når man træder ind i vaskeriet skal man vide, hvad enten man arbejder i vaskeriet eller er leverandør til det, hvordan beslutninger og handlinger spreder sine virkninger ud i vaskeriets alle afdelinger. Uanset hvilken produktionsvirksomhed, man bevæger sig i, så gælder, at beslutninger truffet i produktionen har konsekvenser for distributionen og lagrene, og omvendt. Dansk Industrivasks beholdningsdimensionering Et eksempel: Dansk Industrivask har en hotelkunde med 100 senge. Normalt vælger man at reservere 300 sæt sengetøj til et sådant hotel, dvs. 3 x antallet senge: 1 sæt i anvendelse, 1 sæt til vask og 1 sæt i hotellets linnedbeholdning. Men i virkeligheden er beholdningen afhængig af hotellets største forbrug mellem 2 vilkårlige, og på hinanden følgende afhentninger (Længste Interval Mellem To Afhentninger, eller blot LIMTA). Længere tid mellem afhentningerne, kræver større beholdninger hos kunden, 22 23

13 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri og omvendt. Større variation i forbrugene mellem to vilkårlige afhentninger, kræver større beholdninger hos kunden, og omvendt. Bruttobehov Kunden tager fra beholdningerne indtil de slipper op, tøjtype for tøjtype, og beholdningernes størrelse i forhold til kundens forbrug afgør dermed tiden mellem nødvendige suppleringer. Når alle kundernes suppleringsbehov lægges sammen, får vaskeriet dagens bruttobehov, altså dét, der skal leveres ud. Men noget af tøjet har vaskeriet allerede liggende i færdigvarelagret, og kan i princippet leveres med det samme. Det behøver vaskeriet med andre ord ikke at producere dén dag. Nettobehov Resten, det vil sige dét, som vaskeriet skal producere, er nettobehovet. Nettobehovet er således det, som kommer til at belaste vaskeriets produktionsapparat en given dag. Men vaskeriet vil helst have en god overensstemmelse mellem det, det skal producere, og de kapaciteter, det har til rådighed - ellers kan det ende med underbelastning på en gruppe af maskiner den ene dag, og overbelastning den efterfølgende. Balancen mellem varestrømmen og produktionsapparatet Vaskeriet vil have en jævn belastning hver dag, og derfor skal afhentningerne helst give et bestemt mix af kategorier, der følger bestemte procesruter i vaskeriet. Man er med andre ord i stand til at beregne en ideel sammensætningen af kategorier og mængder (en produktmixnorm) ud fra de tilgængelige kapaciteter. Helst vil man så have tøjet afhentet på en sådan måde, at forholdene mellem kategorierne i bilerne svarer til denne produktmixnorm. Produktmixnormen er dermed bestemmende for afhentningssteder og -frekvenser. Det hænger sammen, alt sammen Uden egentlig at bide særligt mærke i det, dannede vi der en ring: produktmixnormen bestemmer afhentningssteder, afhentningsfrekvenser og rutelægning, afhentningsfrekvenserne bestemmer både de længste intervaller mellem afhentninger for hver kunde (LIMTA), og mængden af de afhentede tøjtyper, LIMTA bestemmer hvor store beholdningerne hos hver kunde skal være, rutelægningen og de afhentede mængder bestemmer, hvor store portioner, der kommer ind i vaskeriet, og hvornår de kommer, mængderne for hver tøjtype, og tidspunkterne for deres ankomst til vaskeriet, afgør det faktiske produktmix, og endelig vil vaskeriet, ved hjælp af afhentningsfrekvenserne, forsøge at korrigere det faktiske produktmix så det kommer til at svare til normen. Ringen er sluttet på et niveau, som (forhåbentlig) svarer til produktionsudstyrets kapaciteter. Ændres kapaciteterne, så får det indflydelse hele vejen igennem produktionen, distributionen og lagrene. Og omvendt, hvis vaskeriet fx. har lave fyldningsgrader, så kan man ændre dem, men det kræver, at forudsætningerne for fyldningerne ændres (fx. afhentningsfrekvenser) og det har konsekvenser for hele virksomheden. Virkningerne spreder sig som ringe i vandet Sammenhængene er forsimplet en del (bl.a. er der en hygiejnisk grænse for, hvor længe snavset tøj kan lagres), men det ændrer ikke ved gyldigheden. Uanset hvor man træffer beslutninger i vaskeriet, så spreder konsekvenserne sig som ringe i vandet, for de næste spørgsmål, man kan stille er: hvor store skal maskinerne i vaskeriet være? hvor store skal tøjvognene være? hvor store skal bilerne være? hvor store skal færdigvarelagrene i vaskeriet være? hvor store skal bufferne inde i produktionen være? hvor hurtigt skal vaskeriet producere? - når det hele nu hænger sammen, som kogt, indtørret spaghetti. Hvor starter man? Èn mands favn Mange størrelser i vaskerierne, både sækkestørrelser, maskinstørrelser, vognstørrelser, bufferstørrelser, lagerstørrelser, osv., er afledt af et andet enkelt, praktisk forhold. En voksen mands favnstørrelse. Tidligere skete en stor del af håndteringen i vaskeriet manuelt, og da en mand favner en kg. tøj ad gangen, har mange størrelser i vaskerierne kg. som grundstørrelse. Ønsker vi at vaske i store portioner, så dimensionerer vi vaskemaskinen til fx. 105 kg. (3 rum á 35 kg.). Vogne- ne, som maskinerne tømmer ud i, kan rumme 35 eller 70 kg. Tumblerne tager 1 eller 2 portioner á 35 kg., osv. Det gode ved en grundstørrelse på 35 kg. er, at man hurtigt får fyldt sin vaskemaskine. I denne henseende er 35 kg. en portionsstørrelse, der passer både det mindre og det større vaskeri godt, for der kan holdes en høj gennemsnitlig fyldningsgrad. Det er god økonomi. Men en vask tager min., uanset hvor meget tøj, der ligger i tromlen, så det store industrielle vaskeri foretrækker større portioner, som dog er svære at håndtere manuelt. Maskinerne skal derfor fyldes og tømmes automatisk, og transporten mellem maskinerne skal også helst ske automatisk, så industrialiseringen har, af rent praktiske årsager, krævet mekanisering og automatisering. Nu ved vi altså lidt om, hvordan tingene hænger sammen, så lad os gå tilbage til Opgaverne i vaskeriet Vi ved om Dansk Industrivask, at der bl.a. kommer 4 typer lagner til vaskeriet: almindelig lagner, stiklagner, lejelagner og barrierelagner (et gummilagen beklædt med bomuld). Sondringen mellem programmer, kategorier og artikler Af hver type tøj modtager vaskeriet, over tid, mange stykker (mange artikler). Dansk Industrivask er et puljevaskeri og ejer tøjet, så de vælger at blande artiklerne sammen, uanset hvilken kunde, der har leveret dem. Det er en fordel med hensyn til fyldninger, for ensartetheden gør det muligt at samle store portioner af hver kategori. Alternativt ville kundeejet tøj betyde, at hver artikel skulle mærkes for at kunne vaskes i pulje, eller vaskes i ren portion, altså kundesepareret, hvilket giver små portioner. Men, hvis det drejer sig om at få så store portioner som muligt, kan man så ikke bare blande alle artiklerne sammen i én stor kategori? Nej, de forskellige tøjtyper kan ikke behandles på samme måde ned igennem vaskeriet. Eksempelvis skal barrierelagnet fuldtørres og foldes, hvorimod det almindelig lagen skal fortørres, rulles og foldes. De følger forskellige ruter igennem vaskeriet. Og selvom de havde fulgt samme rute, som for eksempel almindelige lagner og stiklagner, så kræver de måske ikke samme behandling på maskinerne. Stiklagner vaskes for eksempel med kraftigere blegning end almindelige lagner, og rulles langsommere. Maskinprogrammerne øver således også indflydelse på kategoriseringen. Vi bliver med andre ord nødt til at skelne mellem: artikler (det enkelte stykke tøj), kategorier (en gruppe af artikler, der kan behandles ens) og programmer (maskinindstilling afpasset den enkelte kategori). - og sammensætte kategorierne under hensyntagen til både procesruter og programmer. Procesruter Procesruten er den række af procestrin, en portion af en bestemt kategori følger ned igennem vaskeriet, på dens vej fra indsorteringen til udsorteringen. På en plantegning over produktionen kan den, med andre ord, tegnes som en streg fra arbejdsstation til arbejdsstation. Hvert procestrin består af et antal aktiviteter på et antal arbejdsstationer, som for eksempel vask på en vaskemaskine, og ilægning, rulning og foldning på en rullegade. Man må altså også skelne mellem: procesruter (den række af procestrin, en portion af en given kategori skal passere på dens vej igennem vaskeriet), procestrin (de aktiviteter på hver arbejdsstation, portionen underkastes mellem mellemvarelagre eller transport), mellemvarelagre (de interne lagre af tøj, som venter på behandling), arbejdsstationer (de maskiner eller manuelle arbejdspladser, som tilsammen udgør et procestrin). Trim maskinerne! Og så kommer vi tilbage til sondringen mellem artikler, kategorier og programmer, for hvornår skal man oprette en kategori og lave et program? Af hensyn til forbrugene bør hvert program være nøje tilpasset den aktuelle kategori. Hverken mere eller mindre. Af samme grund bør en kategori bestående af flere artikeltyper deles i to, hvis det derved er muligt at reducere forbrug. Maskintrimning har således stor indflydelse på et vaskeris variable omkostninger og opdeling i kategorier. I et vaskeri, hvor alle maskiner er trimmet hårdt, er der derfor oftest flere kategorier, end i vaskerier, som ser stort på maskintrimningen

14 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri Vaskeafsnit Convey0rsystem Processerne i vaskeriet, én for én Fra indsortering til udsortering omfatter de enkelte procestrin: Sorteringsplatform Indsortering og kategorisering Vaskerør Presse Tumbler (pre- eller postsortering): Fladtøjsafsnit Frottéfolder Separator Ilægger Beklædningsafsnit Rulle Folder Stakker formålet med indsorteringen er først og fremmest at genkende tøjet, træffe beslutning om dets behandling, og sortere det i kategorier, der kan behandles ens. Sorteringen sker derfor oftest før første procestrin (presortering). Myndighederne i Tyskland tillader dog ikke at sygehustøj håndteres kontamineret, dvs. mens det er snavset. Al sortering og kategorisering skal derfor enten ske hos vaskeriets kunde, som kildesortering, eller efter vasken. Man kalder denne sorteringsform for post-sortering, Udsortering sekundære formål med indsorteringen kan være registrering, fakturering, kontrol af kvaliteten af tøjstykkerne, og statistik over tøjmængder fordelt pr. kundetype, pr. kategori, pr. dag eller opgjort på andre måder. Figur 13 Tømning af sække i indsorteringen Ophængsstation Tunnelfinisher Folder Figur 12 Vaskeriets vaskeafsnit, fladtøjsafsnit og beklædningsafsnit Forberedelse til vask (oprystning, lommetømning, mærkning): Det er umagen værd Det havde naturligvis været nemt blot at smide almindelige lagner og stiklagner sammen i samme kategori, og dosere så meget bleg, at begge tøjtyper blev rene, og køre så langsomt med rullen, at begge typer blev tørre, men de færreste driver vaskeri for at gøre deres hverdag nem. De gør det for at tjene penge. Bleg koster, og hvis vaskeriet kan spare på blegen, så skal det det. Desuden slider bleg som regel på fibrene i tøjet (og forurener), så hvis man generelt overdoserer blegen, slides tøjet hurtigere ud, og så stiger investeringerne til tøj, hvilket i sig selv er en langt større omkostning end blegen. Det er derfor umagen værd at sortere almindelige lagner for sig, og stiklagner for sig, det er umagen værd at lave et vaskeprogram til hver af kategorierne, og det er umagen værd at dosere rigtigt. Maskintrimning er i det hele taget umagen værd, hvis man ønsker at drive vaskeriet økonomisk. Al økonomisk sund produktion starter derfor med præcise maskintrimninger. Og alle maskintrimninger afstemmes tøjsorteringerne, så tøjsorteringerne - kategorierne - er en uafvendelig del af trimningen. Spørgsmålet hér er, hvornår skal der oprettes en ny kategori. Skal samme stykker af samme artikeltype fx. sorteres i meget snavset og mindre snavset, for derved at spare på kemien? Det afhænger af omvasken. Underdosering og omvask Hvilket bringer os til vaskens dosering. Det er muligt at spare så meget på kemien, at man underdoserer, hvilket resulterer i, at ikke alt tøjet bliver rent. Man må vaske noget af det om. Spørgsmålet er så: Skal der doseres efter det mest snavsede stykke i en portion, hvorved størstedelen af tøjet bliver overdoseret, eller skal man dosere således, at hovedparten, men ikke alt tøjet bliver rent, og så acceptere en vis omvask? Det er en udbredt opfattelse, at dosering efter det mest snavsede tøjstykke forårsager et uøkonomisk slid på dén store del af tøjet, der ikke er helt så snavset. Man tilstræber derfor en omvask på 2-5%, og bruger omvaskeprocenten, som et af vaskeriets vigtige nøgletal. Men da tøj til omvask frasorteres efterfølgende, og måske kun efter rulning, påløber der omkostninger på tøj, som alligevel skal returneres, og denne omkostning bør vejes op mod det ekstra kemiforbrug og den ekstra slitage. Processerne i vaskeriet kunne, i skematisk form, se ud som i figur 12. nogle kategorier fordrer, at de enkelte tøjstykker åbnes og rystes, som fx. duge, der kan indeholde papirservietter og andre genstande fra borddækningen. Dette gøres gerne i forbindelse med indsorteringen, andre kategorier fordrer gennemsøgning, som fx. kitler og bukser, der kan indeholde hårde, skarpe, farvende eller farlige genstande som lightere og kuglepenne. Disse kategorier gås derfor igennem enten ved lommetømning eller ved gennemlysning på lysborde, endelig kræver kundeejede kategorier, at der sker en opmærkning af hvert enkelt tøjstykke med mindre hele portionen kommer fra samme kunde, og går udelt igennem vaskeriet. Portionsopdeling (pulje- eller portionsvask, procesrutebetinget): dernæst (eller i samme ombæring) portioneres hver kategori. Formålet med portionsopdelingen er at undgå under- og overfyldninger af maskinerne i den efterfølgende behandling, hvis flere alternative ruter er tilgængelige for en kategori, og ikke har samme grundstørrelse (fx. hvis den kan vaskes både på en 100 kgs. vaskemaskine og et 50 kgs. vaskerør), skal der samtidigt træffes beslutning om valg af procesrute. Figur 14 Arbejdet ved et lysbord Figur 15 Sortering i skakte 26 27

15 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri Figur 16 Vaskemaskiner - vaskerør Figur 18 Afvanding - ettrinspresse (t.v.) og taktcentrifuge (t.h.) Vask, skylning og konditionering: vasken er vaskeriets primære forædlingsproces, og har til formål at opløse, løsne og bære snavs væk, og fjerne pletter, lugte og bakterier, ved hjælp af vand, kemikalier, varme, mekanisk bearbejdning og bearbejdningstid. Indsorteringen og vaskeafsnittet er som regel fysisk adskilt fra resten af vaskeriet pga. risikoen for rekontaminering (at det rene tøj bliver snavset eller befængt med bakterier igen). Alle efterfølgende behandlinger i vaskeriet tjener til at afslutte vasken og lette transporten og/eller genbruget af tøjet, oftest påbegyndes de efterfølgende behandlinger allerede i vaskemaskinen i form af udskylning af snavs og brugte kemikalier, neutralisering af restalkalitet, sletning af blegerester, tilsætning af skyllemidler for at reducere statisk elektricitet, og afvanding (i selvcentrifugerende vaskemaskiner). Afvanding (presning eller centrifugering): sker enten ved at presse tøjet under stort tryk (op til bars overtryk) eller ved centrifugering (med en G-faktor på op til 500), der efterlader en restfugt i tøjet på 40-60% af det tørre tøjs vægt. Centrifugeringen kan enten ske direkte i vaskemaskinen (selvcentrifugerende vaskemaskiner) eller i separate centrifuger. Presning foregår i separate presser. Tørring (for- eller fuldtørring): tørringens primære formål er at fjerne overskydende vand, således at efterbehandlingen kan finde sted hurtigt og med god kvalitet. Kategorier, der foldes umiddelbart efter tørring, som fx. frottéhåndklæder og barrierelagner, fuldtørres hvorved praktisk talt al restfugten fjernes. En fuldtørring tager typisk minutter. Andre kategorier, som fx. duge og lagner, efterbehandles bedst med en vis restfugt i tøjet. Disse kategorier fortørres derfor kun. En fortørring tager typisk 1-8 minutter. Tumblernes funktion er at løfte og gennemblæse tøjet med varm, tør luft. Luftstrømmen i tumbleren afpasses, så tøjet hverken falder ned og lægger sig i bunden eller blæses ud mod tromlens vægge, men svæver i tromlen, jvf. figur 19 og 20, Figur 17 Vaskemaskiner - selvcentrifugerende vaskemaskine Figur 19 Tørreprincip i tumblere, principtegning Figur 20 Tørreprincip i tumblere, i virkeligheden 28 29

16 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri behandlingen i tumblerne tjener ofte også det formål at bryde tøjet op. Når tøjet kommer ud af presserne og centrifugerne er portionerne i reglen så hårdt presset sammen, at man dårligt kan skille tøjstykkerne fra hinanden manuelt. Man kalder en portion fra pressen for en pressekage (den er fast, flad og rund som en kage). Den langsomme rotation og faldene i tumblerne slår kagen i stykker, så de enkelte tøjstykker gøres fri i løbet af et par minutter, og selvom restfugten i virkeligheden ikke behøver at blive bragt længere ned, er en tur i tumbleren derfor ofte nødvendig alligevel. men også med foldere (der folder de enkelte stykker, så de er nemmere at håndtere og transportere) og med stakkere (som sorterer og samler tøjstykkerne i stakke), således at rullerne også tjener det sekundære formål at forberede tøjstykkerne til pakning, transport og lagring. Da rulningen som regel er første, og oftest også eneste, gang tøjet bliver bredt ud i sin fulde størrelse i vaskeriet, kan rulleprocessen også være anledning til at kontrollere tøjstykkerne for fejl, pletter og huller, hvilket enten kan ske manuelt eller automatisk (vha. scanning). Separering og oprystning: Finishing: Figur 21 Tørretumblere - en tumblergade når tøjstykkerne svæver i tumbleren, samtidigt med at tromlen drejer rundt, har lange tøjstykker (som fx. lagner, duge og dynebetræk) en tendens til at sno sig og vikle sig ind i hinanden. Når portionen er tømt ud i en vogn, vælger nogle vaskerier derfor at skille de enkelte tøjstykker fra hinanden i en separat proces, og lægge (hænge) dem klar, så de kan viderebehandles i et tempo svarende til de efterfølgende maskiners proceshastighed. Denne separering, eller oprystning, kan ske både maskinelt og manuelt, opbøjlede kitler og bluser af polyesterblandinger glattes ved at blæse dem over med en tør, hed, kraftig luftstrøm (som et flag blafrer i vinden) i en tunnelfinisher. Denne metode er langt hurtigere end den manuelle strygning eller presning, som kræves til de rene bomuldskvaliteter, og er udmærket til en lang række polyesterholdige beklædningsstykker, sekundært formål kan være kvalitetskontrol. Figur 24 En tunnelfinisher Figur 22 Manuel oprystning sekundære formål med en proces mellem tørring og efterbehandling kan være sortering (post-sortering), når denne ikke kan ske før vasken (pre-sortering), eller ændring af portionsstørrelser, fx. halvering eller dobling af portionerne. Rulning (& foldning): har til formål at glatte og tørre tøjet under høj varme og stort tryk, og derved fjerne krøller, rynker og folder. Rullerne er i dag udstyret med ilæggere (som dels reducerer arbejdsbelastningen og dels øger proceshastigheden), Presning: da presning er en semiautomatiseret proces, der kun behandler ét stykke tøj ad gangen (er langsommelig og dyr), anvendes den kun på tøj, der ikke kan rulles eller finishes. Dens funktion er at glatte og tørre tøj under høj varme og stort tryk, og derved fjerne krøller, rynker og folder. Hele eller store dele af et tøjstykke behandles samtidigt under pressens faste varmeflader, sekundært formål kan være kvalitetskontrol. Strygning: Figur 25 En dugepresse har også til formål at glatte og tørre tøjet, men under lavere varme og lille tryk. Mindre dele af tøjstykket overstryges med et dampjern, hvorved krøller, rynker og folder fjernes. Da strygning er en manuel proces (langsommelig og dyr), anvendes den kun på tøj, som hverken kan rulles, finishes eller presses, sekundært formål kan være kvalitetskontrol. Foldning: alle former for foldning af tøj, hvad enten det er håndklæder, undertøj, stræklagner, uniformer eller andet, tjener samme formål, nemlig at lette tøjets pakning, transport og lagring, sekundært kan foldeprocessen benyttes til kontrol af tøjstykkernes kvalitet. Figur 23 En rullegade med ilægger, rulle og folder Figur 26 Et strygebord 30 31

17 3. Driften af det industrielle vaskeri 3. Driften af det industrielle vaskeri Sektionering Og dermed er du igennem vaskeriet. Fra den ene ende til den anden. Et stort vaskeri er måske sektioneret i afdelinger svarende til procestrinnene, og har fx. et vaskeafsnit, et tørreafsnit, et presseafsnit og et rulleafsnit, hvor medarbejderne ikke nødvendigvis flytter sig imellem. I mindre vaskerier står maskinerne og arbejdsstederne oftest imellem hinanden, og de fleste medarbejdere kan betjene to, flere eller alle arbejdssteder. Figur 27 En frottéfolder...og emballering af en hel tøjvogn Figur 28 Udsortering og stakning af færdigt tøj Udsortering: har til formål at samle artikeltyper, som har været adskilt i forskellige kategorier, og samle kundespecifikt tøj, som har været blandet sammen med andre kunders tøj eller med puljetøj, sekundære formål kan være statistiske registreringer, kvalitetskontrol og faktureringsgrundlag. Emballering: har til formål at sikre mod rekontaminering, dvs. undgå at tøjet bliver beskidt igen, på dets vej ud af vaskeriet og ud til kunden, og kan enten ske for nogle få af tøjstykkerne ad gangen, eller for en hel tøjvogn. Pakning: har til formål at forberede udkørslen, oftest i henhold til rekvisitioner (samle tøjet kunde for kunde) og rutelægningen (rute for rute) på tøjvogne, således at det er klart på udkørselstidspunktet. I mange vaskerier plukkes fra lagerhylder (puljevaskerier), hvorimod nogle få vaskerier samler og pakker det tøj, som kommer igennem vaskeriet (portionsvaskerier). Vaskerierne kan have andre, specielle procestrin end de hér nævnte (autoklavering, stonewash, appretering, imprægnering, osv.), ligesom de fleste vaskerier har en systue til reparationsarbejder. De nævnte dækker dog langt hovedparten og de mest omkostningskrævende af aktiviteterne, i de industrielle vaskeriers produktion. Figur 30 Pakning af tøjvogne... Figur 29 Emballering af en pakke med plastik......og pakning af lastbiler 32 33

18 4. Produktet 4. Produktet 4 Produktet Men uanset produktionsformerne, bufferstørrelserne, allokeringssystemerne, seriestørrelserne, batchstørrelserne og jobrotationssystemerne, så er det i første og sidste ende tøjet og dets behandling, det drejer sig om i vaskeriets produktion. Det er hér, det hele starter. Det er tekstilernes muligheder og begrænsninger, hele produktionsapparatet er indrettet efter. Det er fibrenes natur og den måde, de er spundne til garner på, den måde garnerne er sat sammen i tekstilerne på, deres farvning, styrker, fnugning, centrifugefølsomhed og så videre, der bestemmer, hvordan vi kan tillade os at behandle tøjet. Tekstilkundskab er derfor en grundliggende, vigtig viden i vaskeriet, både når processerne og programmerne skal udformes, når tekstilerne skal identificeres under indsorteringen, og når der skal indkøbes til beholdningerne. 4.1 Tekstil Tøjet og dets egenskaber I grunden er alt, som kan laves til tøj, et tekstil - hvad enten det er et garn, en tråd, eller en fiber - og det frembragte tøj i sig selv omfattes også af begrebet tekstil. Navnet er afledt af det latinske textilis og det franske texere, som betyder at væve. Hvor begrebet oprindeligt kun omfattede vævede produkter, omfatter det i dag alle typer tøj, uanset deres fremstillingsmetode. På grund af tekstilernes forgængelighed, er der ikke fundet mange arkæologiske spor af tidlige tekstiler. De tidligste fund er fra neolithiske kulturer, der kan dateres tilbage til før Kristi fødsel. Bomuld, uld, silke og hør blev anvendt i det antikke Egypten, i Indien har man fundet bevis på at vævede bomuldsvarer anvendtes f.kr., og i Kina er der bevis for silkens anvendelse på omtrent samme tidspunkt. I et historisk perspektiv, har områder som Flandern, Artois og Köln været særligt kendte for deres kunnen - Arras for luksuøse silker og fløjler, Ghent, Ypres og Courtrai for linneddamask, Bruxelles for gobeliner, og Köln for Orfraybroderier. Tekstilfremstilling forblev et håndværk og en landsbysyssel indtil midten af det 18. århundrede, hvor industrialiseringen især indenfor tekstilfremstillingen tog revolutionerende fart, med fabriksspinderier og -væverier, og frem til de næsten fuldautomatiske fabrikker, der kendetegner industrien i dag. Udover udviklingen indenfor maskiner og processer, har et stadigt større antal menneskeskabte kemofibre, processer til at forbedre tekstilegenskaber og kvalitative testmetoder skubbet udviklingen store skridt fremad. Fibre En fiber er ethvert materiale, hvis længde er mindst 100 gange dets diameter eller bredde. Tekstilfibre er fibre, som har en passende: længde, styrke, finhed, bøjelighed, elasticitet, krøl, fugtabsorption, reaktion overfor varme og lys, reaktion i vaskeprocesser, og modstandsdygtighed overfor insekter og mikroorganismer - for garnformering og tøjfremstilling. Efter mange århundreders eksperimenteren, har bomuld, uld, hør, jute og silke vist sig at være de bedst egnede naturlige fibre. Dertil kommer en lang række regenererede og syntetiske fibre. Stabelfibre er korte fibre, hvorimod filamentfibre er ekstremt lange fibre. Filamentfibre er normalt tynde, glatte og blanke, hvorimod stabelfibre er korte, tykke og matte. Fremstillingsomkostninger Men på trods af fiberegenskaberne, har omkostningerne til fremstilling af garnerne haft en altafgørende indflydelse på udbredelsen og anvendelsen af de forskellige fibre. At de naturlige fibre kræver store landområder til dyrkning, særlige klima- og vandingsforhold og måske endda også en særlig fauna, har stor betydning for dyrknings-, høst- og transportomkostningerne. Og da kvaliteter og kvantiteter er svære at kontrollere, har svingende høstudbytter også haft stor indflydelse på prisdannelsen. Heroverfor står så de menneskeskabte kemofibre, som kan fremstilles i nærheden af forbrugerne, og kan fremstilles hurtigt, ikke kræver særlige vækst- eller pladsforhold, og hvis kvalitet og kvantiteter er nemmere at kontrollere. Tekstilernes fremstillingsproces omfatter mange trin, afhængigt af, hvilke egenskaber man ønsker af tekstilet. Men de starter alle med udvinding eller fremstilling af tekstilfiberen. Bomuldens fremstillingsproces Processerne i tekstilfremstillingen afviger fra fiber til fiber, men den vigtigste af alle fibre, bomulden, behandles i korte træk således: fiberudvinding, rensning, kæmning (parallelisering af fibrene), kartning af fibrene til flor, opdeling af floret til væger (på engelsk slivers), strækning og parallelisering af vægerne til forgarn (på engelsk rovings), spinding (snoning eller twisting) af forgarnet til garn, evt. tvinding (dublering) af garnerne, oprulning (på spoler eller ruller - bobbins) kædning, og endelig vævning af garnerne til stof. Spindingen, eller snoningen, holder fibrene sammen, og graden af snoning har afgørende betydning for garnets styrke (omend for meget snoning kan svække eller endda bryde fibrene). Da garnerne under vævningen udsættes for forskellige belastninger (kædegarn strækkes hårdt i modsætning til skudgarner), konstrueres de forskelligt, afhængigt af, hvordan de skal anvendes senere - også selvom de skal indgå i den samme vare. Garner Garner kan være: enkelte (en enkelt tråd af S- eller Z-snoede fibre, grupperede filamenter, eller enkelte tykke usnoede monofilamenter), tvundne (to eller flere tråde snoet om hinanden), eller kablede (to eller flere tvundne garner snoet om hinanden). Snoretningen for tvinding i forhold til spindingen har betydning for garnets styrke, elasticitet og andre egenskaber, ligesom snoretningen for kabling i forhold til tvindingen har det. Garnnumre Garnnumrene har særlig betydning for stoffernes kvalitet, slidstyrke og behandling. I det metriske system er garnnummeret udtryk for, hvor mange kilometer tråd, der medgår til 1 kg. vare. Til garnnummer 1 er således medgået 1 km. tråd til 1 kg. garn. Til garnnummer 5 er medgået 5 km. tråd, og til garnnummer 30 er medgået 30 km. tråd. Jo højere garnnummer, jo tyndere tråd. Som eksempel kan nævnes, at et svært lagen kan være vævet af garnnummer 10, hvorimod en poplinskjorte kan være vævet af garnnummer 30. Vævning Vævning er fremstilling af tøj ved sammenfletning af langsgående (kæde, warp) og tværgående (skud, weft) garner. Det mønster, hvori garnerne sammenflettes kaldes binding. Heroverfor står nyere non-wovenprodukter (som vi kender dem fra engangsbleer og karklude) og -metoder, såsom filtning, limning og laminering. Vævning, som den mest udbredte metode til fremstilling af tøj, inkluderer de grundliggende vævetyper: lærredsbinding (på engelsk plain eller tabby), køperbinding (twill), og satinbinding (satin), se figur 31, - og de mere avancerede vævetyper: luv (pile), dobby (dobby) og Jacquard (Jacquard). Jacquardmønstre er (ofte komplicerede) mønstre indvævet i varen. Oprindeligt var det hulkort, som kontrollerede Jacquard-mønstrene. I dag anvendes computere til at skelne og styre hvilke kædetråde, som indgår i mønstret, og hvilke som skal løftes af skafterne. Dobbyvæve laver også indvævede mønstre, men langt mindre komplicerede, ofte gentagne, geometriske mønstre, som er hurtigere og dermed billigere at producere. Finishing Når varerne er vævet, og før de sendes til kunden, gennemgår de en række mekaniske og kemiske behandlinger, med det formål at gøre varerne mere kommercielt tiltrækkende, som fx.: burling, dvs. nopning af fremmedlegemer, løse tråde, knuder og fortykkelser, sletning (scouring) af produktionssnavs, olie og nullermænd, 34 35

19 4. Produktet 4. Produktet svidning (singeing) af udstående fibre og garnender, mercerisering, der gør bomulden glat, glansfuld og stærk, napning, som løfter de korte, løse fibre op til varens overflade og danner en let luv, børstning, som fjerner løst materiale og skaber en let luvvirkning, blegning, farvning, forkrympning, termofixering, kalendrering (tryk og varme), som skaber en flad, glat og glansfuld overflade, og tørring. Varens balance Et af de forhold, man er opmærksom på under vævningen af tøjet, er, at have nogenlunde samme egenskaber og vægt af trådene på langs af varen (i kæden), som på tværs (i skuddet). Man tilstræber en god balance i varen. Afgørende for balancen er, hvor meget fiber den enkelte tråd indeholder, hvilket angives med garnnummeret. Lærred Køper Hvad ønsker vaskeriet? God økonomi, først og fremmest, og så varer, der sælger sig selv overfor brugerne, altså varer, der er flotte, kan være med til at profilere kunden og er rare at bruge. Omsat til tekstiler betyder det - udover designet - ensartede varer, der holder form, styrke og farve, og har lang levetid, så genanskaffelser holdes nede. Dernæst betyder det produktionsegnethed, altså varer, der er nemme at vaske rene, afvande, tørre og efterbehandle. Enkel efterbehandling indebærer høj produktivitet, dvs. varer, der er nemme at skille fra hinanden ved ilægning, nemme at føre ind i rullen, og som uden særlig indsats forårsager få rullefejl (ombukkede sømkanter og ægkanter). Hvad ønsker vaskeriets kunde? Appel og god økonomi. For fx. hotellet, krydstogtskibet og sygehuset betyder det hulfrit, pletfrit, rent, glatrullet og glansfuldt sengetøj, i flot design, der passer ind i det miljø, det skal anvendes. Leveringssikkerhed. Lav pris i anvendelse, dvs. både mht. vask, sengeredning og aftagning. Og ensartet kvalitet. Det er de ting, vaskeriet tager hensyn til, når det køber tøj, hvad enten det drejer sig om naturfibrede eller kemofibrede tekstiler Naturfibre Naturfibrene kan inddeles som det er vist i figur 32 Naturfibre. Bomuld er langt den vigtigste af alle anvendte fibre (udgør knap 40% af den samlede verdensproduktion af tekstiler), dels fordi bomulden isolerer godt og er rar at have på kroppen, og dels på grund af sine gode slid- og sugeegenskaber. Til gengæld er bomuldsfibrene relativt uelastiske og bomuldsvarer krøller derfor let. Den samlede verdensproduktion af bomuld for sæsonen år er skønnet til 91 mio. baller á 480 pund, svarende til lige knap 20 mio. ton. Verdensproduktionen har, som gennemsnit, ligget stabilt omkring disse 20 mio. ton igennem en lang række år. Vævningens betydning i produktionen Vævningen i sig selv kan være tæt eller løs, og selvom der er brugt kraftige garner, kan man ende med en forholdsvis let vare, afhængig af vævningen. Og omvendt. Vægten af varen er vigtig i vaskeriet, da vaskemaskinernes og tørretumblernes fyldning oftest begrænses af vægten, snarere end af volumenen. Et lagen, som vejer 600 gram er således billigere at producere end et lagen, der vejer 800 gram. 200 gram synes måske ikke af meget, men vasker man lagner om året, svarer det til kg. dødvægt, så at sige, med den produktionsomkostning, der nu måtte være pr. kg for hele vaskeriet. Tørretider er også, til dels, bestemt af mængden af varen, og fx. reducerer tungere varer rullehastigheder betydeligt. Vævningen er også vigtig i den forstand, at løse varer er lettere at vaske rene, end tætte. Meget tætvævede varer kan være svære at vaske rene, hvis snavset har fået lov til at arbejde sig grundigt ind i vævningen og selv en forskel i trådtæthed på kun 10% kan mærkes på vaskbarheden. Valget af garnnummer og vævning resulterer i varens vægt per arealenhed, normalt målt i gram per kvadratmeter (gr./m 2 ). Forskellige varers økonomiske konsekvenser i produktionen beregnes (blandt andet) på grundlag heraf. Satin Figur 31 Lærreds-, køper- og satinbindinger Figur 32 Naturfibre Naturfibre Animalske Vegetabilske Mineralske Hår Kokon Frugt Stængel Blad uld angorauld mohaituld kashmiruld alpakauld vicunauld kameluld kamelhår kaninhår fæhår hestehår fra får fra kanin fra ged fra ged fra lama fra lama fra kamel fra kamel fra kanin fra okse fra hest natursilke fra silkesommerfugle - opdrættet - vild: tussahsilke bomuld kapok kokos hør hamp jute ramie nælde manila sisal asbest 36 37

20 4. Produktet 4. Produktet Uld Cellulose Acryl Land mio. baller Kina 24,4 USA 20,3 Indien 11,8 Pakistan 8,2 Uzbekistan 4,9 Brasilien 3,6 Tyrkiet 3,1 Australien 3,1 Grækenland 2,1 Syrien 1,6 Egypten 1,4 Figur 33 De 11 største bomuldsproducerende lande i verden (Kilde: United States Department of Agriculture.) Sæsonen s største producenter af bomuldsfibre på verdensplan fremgår af figur 33. Og som man måske kunne forvente, når man tænker på, hvor bredt de kunstige kemofibre er vundet frem, så er bomuldsprisen faldet. Voldsomt endda. Den justerede verdenspris faldt fra 76,12 cents/pund i sæsonen til 27,41 cents/pund i sæsonen , altså til kun godt og vel en trediedel af, hvad den var blot 7 år tidligere. (Kilde: Cotlook Ltd., United Kingdom). I modsætning til de olieproducerende lande, der i det store hele har været i stand til at samarbejde om at regulere verdensproduktionen af olie med henblik på at styre priserne, så har bomuldsproducenterne ikke haft samme held. I samme periode som priserne faldt kraftigt, var produktionsmængderne praktisk talt uændrede. Den samlede verdensproduktion af de væsentligste tekstilfibre lå i år 2000 på 48,9 mio. ton, inkl. bomuldsfibrene, og fordeler sig som i figur 34 (i faldende mængder). Verdensproduktionen af fibre år 2000 relativ fordeling Nylon Bomuld Polyester, stabel Polyester, filament Figur 34 Den relative fordeling af tekstilproduktionen i verden (Kilde: Japan Chemical Fibres Association). I alt udgjorde kemofiberproduktionen 28,2 mio. ton. Heraf stod de syntetiske fibre for 26,0 mio. ton og de regenererede fibre for 2,2 ton. Bomuldsfiberproduktionen var i samme år 19,3 mio. ton og uldproduktionen 1,4 mio. ton. I alt 48,9 mio. ton. Sammenligningsvis udgjorde verdensproduktionen af råsilke (mulberry og non-mulberry) kun ton. (Kilde: Indias Central Silk Board). Fiberlængde Alle tekstilers styrke øges med fiberlængden. Bomuld fås både som fine, lange fibre på mm. (fra Ægypten og USA), men også som de noget kortere fibre på mm. (fra Indien og Brasilien). Bomuldens bestanddele Råbomulden består hovedsaglig af cellulose (82-88%), men også af pektinstoffer, æggehvidestoffer, fedtstoffer og voks, der fjernes ved udkogning. Efter udkogningen består bomulden næsten udelukkende af cellulose. Cellulose giver bomulden stor bestandighed overfor de gængse vaskemidler og alkalier, men den er følsom overfor syrer, især under opvarmning. Under de rigtige (eller forkerte) betingelser kan syrer, på få sekunder, nedbryde bomuld til hydro-cellulose. Blegning af bomuld Bomuld er et blegevenligt tekstil, hvilket letter vask og pletfjerning, selvom cellulosen gradvist omdannes til oxy-cellulose under blegemidlernes (natriumhypoklorit eller brintoverilte) iltningsvirkning. Der sker det, at cellulosen, som består af en lang kæde af sukkermolekyler (op til molekyler i hver kæde), brækker over under iltningen og bliver kortere og kortere. Denne kemiske nedbrydning (eller slitage), der også sker under vask og blegning, er man faktisk i stand til, ret enkelt, at måle. Cellulosen kan opløses, uden at molekylerne beskadiges. Og da opløsninger med korte molekyler er mere tyndtflydende (fluide), end en opløsninger med lange molekyler, og da fluiditeten (= 1/viskositeten) er direkte proportional med den kemiske slitage, er fluiditetsændringen udtryk for slitagen. Men da blegningen er en iltningsproces, så nedbrydes molekylerne naturligt i en vis udstrækning ved ophold i almindelig atmosfærisk luft. Gode vaske- og blegemetoder giver lave fluiditetsstigninger, og fluiditetsstigningen er således et andet af vaskeriernes vigtige nøgletal. Krympning Krympning er et tekstils størrelsesreduktion, og måles både på langs af varen (i kæderetningen) og på tværs (i skudretningen). Krympningen er en reaktion på det mekaniske stræk, som trådene har været udsat for under garnernes opspænding i vævene, og er altså en udløsning af en spænding, som er opstået under tøjets fremstilling. Vævede bomuldsvarer kan krympe 0-20% i kæderetningen og 0-10% i skudretningen. Særlige krympningstyper er sømkrympning, bortkrympning og filtning (hør og uld). De fleste varer krymper mest under de første par ganges vask. Meget tætte eller svære varer kan krympe i op til de første 10 ganges vask, før effekten aftager. Krympningen er ikke afhængig af alkalitet, temperatur eller vasketid, når først den er for aftagende, men under de første vaske, spiller vasketiden en rolle. Krympning kan modvirkes ved stræk i våd tilstand, så almindelig tøjsnorstørring og rulning afhjælper krympningen i en vis udstrækning i én af retningerne. Tumblertørring har ingen strækvirkning, og der sker derfor ingen afhjælpning af krympningen i tumblerne. Det er således ikke tumblerne i sig selv, der forårsager krympningen. Mercerisering Bomulden kan behandles på flere forskellige måder, for at opnå bestemte tekstilegenskaber. Mercerisering er et eksempel. Mercerisering består i at udsætte bomulden for stærk, kold natronlud (og et kraftigt stræk for at modvirke krympning), og har som virkning, at bomulden bliver glat, glansfuld og stærkere (selve fiberens tværsnitsform ændres ved processen fra oval til flad), men ændrer også andre af varens egenskaber. Anvendt på frotté gør den varen flot, men reducerer dens sugeevne. Andre behandlinger er aliciabehandling, sanforisering og farvning med flere. Sanforisering Krympning kan undgås ved at tekstilfabrikanterne sanforiserer (forkrymper) tøjet. Sanforiseringen består i en sammenskubning af varen i samme omfang, som den forventes eller er konstateret til at krympe ved de efterfølgende vaske. Søm- og bortkrympning er problem, der opstår ved, at tekstilet konfektioneres med tråde, der krymper anderledes end tøjet, hvorved tøjet trækkes sammen i sømmene eller borterne. Denne virkning kan være svær at fjerne igen, uden at beskadige sytrådene Kemofibre Kemofibrene kan inddeles som i figur 35 Kemofibre. Kemofibrene forekommer ikke naturligt, men er fremstillet kunstigt, enten ved at man omdanner (regenererer) stoffer, som findes i naturen, eller ved kunstig (syntetisk) opbygning. De mange forvirrende og mærkelige navne (her er kun nævnt et udvalg) stammer fra opfindernes og fabrikanternes ønske om indarbejde varen med et unikt handelsnavn (et brand), og følger ikke noget egentligt klassifikationssystem. Den vigtigste gruppe af kemofibre er polyestrene, som i det store hele har samme fysiske og kemiske egenskaber, og vil derfor blive omtalt under ét her. Polyester Polyesterens historie går tilbage til en maniodepressiv, men dygtig amerikansk kemiprofessor, Wallace Hume Carothers ( ), der i starten af 30 erne påbegyndte forskning i kunstige fibre til erstatning af importeret silke. USA s vigtigste silkeleverandør på det tidspunkt var Japan, men handelsforbindelserne de to lande imellem var anstrengte. Som resultat af Carothers arbejde på Duponts kemiske grundforskningslaboratorium, lærte man at styre polymeriseringsprocesser (kondensationsreaktioner) og skabte i 1934 produktet Nylon. Ulykkeligvis tog Carothers kort efter sit eget liv. Det blev to engelske kemikere, John Rex Whinfield og James Tennant Dickson, der i Manchester, England, fortsatte Carothers arbejde. I 1941 patenterede de PolyEthylenTerephthalate (PET). Sammen med opfinderne W.K. Birtwhistle og C.G. Ritchiethey skabte de derefter, på grundlag af PET, den første anvendelige polyesterfiber, Terylene, der kort efter blev sat i industriel produktion af ICI, Imperial Chemical Industries. Polyester blander sig godt med bomuld i vævningerne, og blandingsvaren har, i industriel henseende, bedre egenskaber, end den rene bomuldsvare. Til gengæld er der nogle få gener ved polyesteren, som bomulden til dels reducerer, blandt andet statisk elektricitet. Polyesterens egenskaber Polyesteren har gode egenskaber i vaskeriet, slidstyrken er stor og varen tåler i store træk den samme behandling, som bomulden, uden, på samme måde som bomuld, at tage skade af blegningen