Forskningsberetning Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskningsberetning 2010. Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet"

Transkript

1 Forskningsberetning 2010 Odense Universitetshospital og Klinisk Institut, Syddansk Universitet September 2011

2 Indhold Forskningsberetning 2010 Forskningsindsats i rivende udvikling... 3 Forskningsindsatsen når i mål og mere til... 4 Forskningsmiljøer Forskning på baggrund af en sundhedsfaglig og samfundspolitisk udfordring... 6 Er mindre invasive operationer at foretrække?... 8 Forskning i Mb. Osler forudsætter internationalt samarbejde Specialisering i sjældne sygdomme Gåderne bag Graves sygdom skal løses Forskning på tværs af kontinenter Neurokirurger etablerer nye forskningstraditioner Proteiner bærer kimen til sygdomsforståelse Solid forskningsorganisation på Afdeling R Når huden reagerer Etnisk forskellighed stimulerer nytænkning Når musik bliver en belastning Portrætter Nye professorer og forskningslektorer på Odense Universitetshospital Oversigt Oversigt over forskning på Odense Universitetshospital Kilder og definitioner

3 Forord Forskningsindsats i rivende udvikling Til alle højt specialiserede behandlingsområder på et universitetshospital knytter sig helt naturligt en intensiv forskningsindsats. En sådan målsætning var det overordnede udgangspunkt for den forskningsstrategi, som Odense Universitetshospital vedtog tilbage i Udformningen af forskningsstrategien og realiseringen er sket i særdeles tæt og frugtbart samarbejde med SDU. Det er en fantastisk synergieffekt, der frigøres, når universitetshospital og universitet på den måde samler kræfterne om en fælles indsats. Siden fastlæggelsen af forskningsstrategien er der da også taget kvantespring på forskningsområdet, og denne beretning giver en række eksempler på de mange initiativer, der har præget udviklingen de seneste fem år. Blandt artiklerne forrest i udgivelsen er der flere eksempler på, hvordan afdelinger, der tidligere havde begrænsede forskningsaktiviteter, nu er i fuld gang med at skabe betydelige forskningsmiljøer og -traditioner. Desuden rummer beretningen artikler om, hvordan OUH målrettet søger at styrke de forskningsområder, som i forvejen var stærke og markant placeret internationalt på hvert deres område. Baggrunden er blandt andet øgede midler til forskning, såvel interne som eksterne midler, og dertil en bevidst satsning på at opbygge en stærk forskningsorganisation, der forgrener sig til alle afdelinger, og som er i stand til at tiltrække og fastholde førende forskere fra Danmark og udlandet. En særlig ingrediens i forskningsindsatsen er det helt uundværlige samarbejde med forskningsinstitutioner i ind- og udland. Som flere af forskerne i beretningen er inde på, er forskningen præget af intens konkurrence. Det er positivt, men det er samtidig helt afgørende, at konkurrencen praktiseres i et frugtbart samarbejde. Og det er heldigvis tilfældet! Der er således grund til optimisme med hensyn til forskning og fremtiden, og det er en optimisme, der vil komme til at sætte sit præg på den forskningsstrategi, der er ved at blive udarbejdet for perioden Her vil der samtidig blive lagt betydelig vægt på en fortsat udvikling af samarbejdet mellem OUH og SDU et samarbejde, der kun kan blive endnu mere intensivt, når det nye OUH ved udgangen af dette årti er en realitet. På direktionens vegne Direktør Henrik Villadsen Henrik Villadsen Direktør, ph.d., HD(O), MHM Formand for Forskningsrådet 3

4 Forskningsstrategien Forskningsindsatsen når i mål og mere til Gennem de seneste fire år har forskningen ved OUH gjort landvindinger, som vist ingen turde gøre sig håb om, da forskningsstrategien for blev offentliggjort. Målene er nået og mere til. Nu er en ny og endnu mere ambitiøs strategi på vej. I 2006 besluttede ledelsen ved OUH i samarbejde med SDU, at forskningsindsatsen havde behov for et betydeligt løft. Beslutningen resulterede i en strategi med en lang række ambitiøse mål i forhold til såvel økonomi som organisering og resultater. Nu fem år efter konstaterer ledelsen, at målene ikke bare var ambitiøse; de var også realistiske. Strategien lykkedes, og forskningen indtager i dag den betydningsfulde rolle, som der skal være plads og ressourcer til på et universitetshospital. Strategien er stort set realiseret Økonomisk er der skabt langt bedre vilkår for forskningen, organiseringen er på plads, ressourcer i form af såvel menneskelige som fysiske kapaciteter er tilvejebragt, og i samtlige afdelinger er der gjort en kæmpe indsats for at understøtte eksisterende forskningsmiljøer og opbygge nye. Resultaterne af indsatsen viser sig også, men her gælder det naturligvis, at effekten af den samlede, forøgede indsats ikke manifesterer sig fra dag til dag. Det kræver tid, men alle pejlemærker peger på, at resultaterne for alvor vil begynde at vise sig i de kommende år. Ildsjæle gjorde forskellen Vi startede bestemt ikke fra et nulpunkt, fortæller professor Kim Brixen, institutleder ved Klinisk Institut. Tværtimod var der en stribe eksempler på forskningsmiljøer af endog meget høj standard ved OUH. Indtil 2006 var det samlede forskningsmiljø imidlertid præget af ildsjæle, der på hvert deres område skabte bemærkelsesværdige resultater. I erkendelsen af, at forskning er en nødvendighed, hvis OUH skal fastholde det høje niveau rent behandlingsmæssigt, besluttede ledelsen at gribe den samlede indsats langt mere systematisk an end tidligere. Det udmøntede sig i forskningsstrategien for perioden Professor Kim Brixen Ambitiøse mål Vi sagde dengang blandt andet, at vi år for år ville øge den økonomiske basis for forskning. Det er sket til punkt og prikke på trods af de økonomiske vanskeligheder, OUH har gennemlevet. Det viser i sig selv stor beslutsomhed og vilje til at styrke området. Samtidig er det formelt set blevet et krav, at der skal finde forskning sted i relation til højt specialiseret behandling. Vi besluttede også, at der skulle opbygges en forskningsorganisation med grene ud til hver eneste afdeling. Også det er på plads. Forskningsmæssigt stærke afdelinger skulle i følge strategien nurses så godt som overhovedet muligt, og samtidig ville vi gøre en ihærdig indsats for at hjælpe afdelinger med knap så stærke forskningstraditioner til at komme i gang for alvor. Bag det hele skulle også ligge en oprustning kapacitetsmæssigt. Vi ville blandt andet søge at tiltrække nye kompetencer i form af professorer og ph.d.- studerende, forklarer Kim Brixen. Som grundlag for indsatsen ligger endelig et målrettet arbejde for at styrke alle de servicefunktioner, som forskerne har brug for i praksis og som gør det muligt for dem at koncentrere sig om den forskning, det hele handler om. Det kan dreje sig om hjælp til udformning af projektansøgninger, om projektstyring, litteratursøgning, hjælp til håndtering af it-værktøjer og meget andet. Et godt eksempel er også OPEN s biobank, som nu er etableret. Biobanken består af prøver, der er indsamlet i forbindelse med konkrete forskningsprojekter, men som nu stilles til 4

5 rådighed for andre forskere fra indog udland. Langt fremme I dag er vi stolte af at kunne konstatere, at det hele er meget tæt på at være i mål, endda før udløbet af planlægningsperioden for forskningsstrategien, fastslår Kim Brixen. Der er en hel række eksempler på, at afdelinger, der før stod relativt svagt rent forskningsmæssigt, nu er meget langt fremme, simpelthen fordi det er lykkedes at tiltrække de rigtige mennesker. Et enkelt eksempel blandt mange er Nyremedicinsk Afdeling. Her har ansættelsen af professor Martin Tepel, der tidligere arbejdede i Berlin, styrket afdelingens profil betragteligt. Dette har haft en selvforstærkende effekt og tiltrækker nye folk, der vil være med i forreste linje. Satsning på synergieffekt Et andet hovedelement i den kommende forskningsstrategi bliver at udbygge samarbejdet mellem regionens sygehuse, forklarer Kim Brixen. Det tætte samarbejde har allerede bragt os langt, og der er al mulig grund til at satse på at udnytte den synergieffekt, der kan ligge i at intensivere samarbejdet yderligere. Vi høster hver dag store fordele af det velfungerende samarbejde, og der er jo ingen, der siger, at det ikke kan blive endnu bedre. Ny strategi på vej At kunne tiltrække de bedste forskningskapaciteter fra ind- og udland bliver en hovedudfordring for en kommende forskningsstrategi. Inden for en del forskningsfelter er situationen ganske enkelt den, at Danmark er for lille, og det er nødvendigt at rekruttere forskere fra hele verden. I den sammenhæng er der adskillige faktorer i spil lige fra forskningsmiljøerne i sig selv til arbejdsvilkår, løn, boligforhold og meget andet. Et af de stærke kort, OUH og SDU får på hånden i løbet af de kommende år, er det nye OUH, der efter planen vil blive taget i brug i Her er der mulighed for at tænke forskningsarbejdet ind som en integreret del af fremtidens hospital med alt, hvad det indebærer af tværfagligt samarbejde internt mellem hospitalets afdelinger, mellem OUH og SDU og naturligvis i form af optimale vilkår for forskningen med hensyn til it, laboratorier og andre faciliteter. 5

6 Geriatrisk Afdeling G Forskning på baggrund af en sundhedsfaglig og samfundspolitisk udfordring Den demografiske udvikling i Danmark betyder, at den hastigt voksende andel af ældre medborgere vil blive en udfordring både sundhedsfagligt og samfundspolitisk. Over de næste 20 år sker en fordobling i antallet af ældre over 80 år. Samtidig viser tal fra Sundhedsministeriet, at den ældste del af befolkningen tegner sig for en stor andel af de samlede sundhedsydelser. Selvom fremtidens ældre bliver raskere, vil det være en stor udfordring for både den primære og sekundære sundhedssektor at sikre tilstrækkelige ressourcer til at håndtere denne udfordring. En halvering af sygdomsog hjælpebehovet i denne gruppe af ældre danskere forekommer ikke realistisk. Vil forebygge funktionstab Derfor, og fordi det også handler om de ældres livskvalitet, er der god mening i at forske i mulighederne for at forebygge nogle af de helbredsmæssige problemer, som især rammer de ældre, forklarer ledende overlæge og forskningsleder Lars Erik Matzen, Geriatrisk Afdeling. Vi har valgt at fokusere på opsporing og forebyggelse af funktionstab hos ældre. Når ældre rammes af sygdom viser det sig oftest ved funktionstab, som kan være fysisk, psykisk eller begge dele. Det har stor negativ effekt på deres livskvalitet og har desuden umiddelbare sundhedsøkonomiske konsekvenser. Fra et mindre forskningsprojekt, der er gennemført af to studerende, ved vi, at der er tale om betragtelige udgifter, når et ældre menneske for eksempel kommer ud for en hoftefraktur. Posten til hospitalsbehandling udgør kun en del af denne udgift for kommunerne er der også store omkostninger forbundet med pleje og omsorg i den efterfølgende restitutionsperiode. Traditionen skal ændres Geriatrien har ikke de store forskningsmæssige traditioner, erkender Lars Erik Matzen. De ressourcer, vi har, er der brug for i det direkte kliniske arbejde, og derfor har forskningen haft vanskelige vilkår. Men det skal der ændres ved. Vi erkender, at forskningsaktiviteter betyder meget og er en nødvendighed for udviklingen af det faglige miljø og specialet geriatri på en universitetsafdeling som vores. Det er det, der skal til, for at gøre afdelingen og specialet attraktivt for nye medarbejdere. En strategisk indsats beskrevet i vores forskningsplan for Professor Tahir Masud perioden , er da også ved at give resultater. Vi har ansat en gæsteprofessor i foreløbigt tre år og oprettet en postdoc-stilling. Midlerne til begge er efter ansøgning bevilliget fra OUH s Forskningspulje. Gæsteprofessor Tahir Masud, som til daglig er professor ved Nottingham University Hospital, UK, er nu ansat 10 pct. af sin tid hos os. Han besøger Odense i to tre arbejdsdage ad gangen hvert kvartal og er desuden tilgængelig via mail og Skype. På sigt vil vi supplere hans besøg i afdelingen med videokonferencer og udvekslingsophold. Postdoc-stillingen er besat med cand.med., ph.d. Jesper Ryg, som i sin uddannelsesstilling i geriatri har afsat 20 pct. til forskning. Desuden er afdelingens første ph.d.- projekt netop godkendt. Overlæge Lars Erik Matzen 6

7 Fokus på fald og frakturer Hovedområdet for afdelingens forskningsprogram er osteoporose og fald blandt ældre. Vi undersøger bl.a. hyppigheden af knogleskørhed hos patienter henvist til vores Faldklinik sammenlignet med et tilfældigt alders- og kønsmatchet udsnit af ældre i Odense. Tilsvarende sammenligner vi to typer udstyr til knoglescanning af håndled og hæl med konventionel knogleskanning af ryg og hofte. Spørgsmålet er, om de nye transportable og billigere skannere kan identificere personer med osteoporose med tilstrækkelig præcision. Resultatet vil i bedste fald kunne lette det diagnostiske arbejde og begrænse gruppen af ældre, som skal undersøges med konventionel knogleskanning. Der er således tale om et projekt, hvor det er nemt at se anvendelsespotentialet i det daglige kliniske arbejde. Gryende forskningsmiljø Det er allerede nu tydeligt, at fokus på forskning samt arbejdet med de konkrete projekter og med forskningsplanen som helhed har sat ny i gang i afdelingen, fastslår Lars Erik Matzen. Det smitter simpelthen, og det er positivt at opleve, hvordan især de yngre læger engagerer sig, bl.a. i de månedlige forskningsmøder, hvor alle kan deltage, fremlægge deres resultater og drøfte nye idéer. Jo, jeg føler virkelig, at vi er på vej til at etablere et forskningsmiljø, som forhåbentlig vil få stor positiv betydning for afdelingen fremover, erklærer Lars Erik Matzen. 7

8 Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Er mindre invasive operationer at foretrække? Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk afdeling T er førende med hensyn til store kikkertoperationer af hjerte, lunger og kar. Metoden har både fordele og ulemper, og nu skal begge sider af sagen kortlægges. Et af Afdeling T s absolutte fokusområder såvel i forhold til den kliniske indsats som i relation til forskning er store hjerte-, lunge- og karoperationer med kikkert. Netop på det område er afdelingen et af to hovedcentre i Danmark, og Afdeling T er for nylig udpeget som Center of Excellence i Europa af den ene af to hovedleverandører af operationsudstyr. Vi er langt fremme på dette område, der har været en del af vores kliniske arbejde gennem de seneste 20 år, fortæller professor Peter Licht. Vi gennemfører på årsbasis cirka 500 almindelige kikkertoperationer og siden 2006 desuden omkring 100 store, hvor vi for eksempel kan fjerne en hel lunge. Et samlet billede Vi beder den enkelte patient tage stilling til, om han eller hun ønsker at deltage i forskningsprojektet. Nogle siger nej, fordi de er fast besluttet på, at de foretrækker den ene af de to metoder, og vi møder fortsat patienter, som ikke ønsker at få en kikkertoperation. De, der siger ja, deltager i en lodtrækning, der afgør valget af operationsmetode. Her og nu har vi cirka 100 deltagere i projektet, og vi skal op på det dobbelte. Peter Licht understreger, at visionen er at fastholde og udvikle det felt, der handler om at gennemføre så skånsomme operationer som muligt. Vi tager det imidlertid ikke for givet, at kikkertoperationer er de mest skånsomme, når alle faktorer tages med i betragtning. Forskningsprojektet skal afgøre, om det forholder sig sådan. Målet er at reducere tilbagefald Et andet af afdelingens forskningsprojekter drejer sig om mulighederne for at stadieinddele lungekræft ved hjælp af kikkert-diagnosticering. En ultralydskikkert føres ned i spiserøret, hvor den scanner spiserørets omgivelser. Hvor der er synlige lymfeknuder, udtages en biopsi. Målet er naturligvis at forbedre helbredelsesstatistikken for lungekræft ved at opspore sygdommen tidligere. Dermed kan flere opereres, ligesom tilfælde af tilbagefald kan reduceres. Som det er i øjeblikket, er det kun cirka 20 pct. af de cirka 4000 patienter, der kommer til hvert år, som kan opereres, og samlet er kun ca. 10 pct. af alle lungekræftpatienter i live Set fra lægens synsvinkel er der adskillige positive sider ved de store kikkertoperationer sammenlignet med konventionelle åbne operationer, og umiddelbart vil man vurdere, at det er en skånsom operationsmetode for patienten, forklarer Peter Licht. Vi vil imidlertid ikke lade det være ved formodningen om, at disse operationer er at foretrække frem for traditionelle operationer. Derfor går et af vores forskningsprojekter ud på at klarlægge patienternes livskvalitet, smerter, rehabilitering mv. efter en operation af sammenklappet lunge. Samtidig kortlægger vi konsekvenserne for sundhedsøkonomien ved henholdsvis traditionel operation og kikkertoperation. 8

9 efter fem år. Ved nogle kan tilbagefald umiddelbart forklares. For eksempel er der desværre en del, der fortsætter med at ryge efter en lungekræftoperation. For mange andre mangler vi imidlertid endnu at finde en årsagssammenhæng. Første professor i mange år Forskningsindsatsen som helhed er relativ ny på Afdeling T, hvor Peter Licht i 2010 blev udnævnt som den første professor på afdelingen i 25 år. Intentionen er løbende at udvide forskningsaktiviteterne og i den forbindelse at sikre, at der er professorer på hvert af de tre områder hjerte-, lunge- og karkirurgi. Her og nu er afdelingens lægeteam hovedvejledere for to ph.d.-projekter et om lungekræft og et om hjerteoperationer. Samtidig er teamet medvejledere på tre andre ph.d.-projekter. Vi lægger stor vægt på at være aktive i såvel nationale som internationale netværk, fastslår Peter Licht. Forskningsprojektet vedrørende sammenklappede lunger har således bredt sig fra vores afdeling til hele landet. Netværket har naturligvis også en mere lokal dimension. Peter Licht nævner i den forbindelse OUH s PETcenter, genetikere, mikrobiologer, patologer og også Center for Proteomforskning. Der sker generelt en betydelig udvidelse af vores forskningsaktiviteter i disse år, fastslår Peter Licht. Vi har også et godt team, og indstillingen er, at det både er nødvendigt og rigtigt at evidensbasere det kliniske arbejde. Professor Peter Licht 9

10 Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling F Forskning i Mb. Osler forudsætter internationalt samarbejde Når der er langt mellem patienterne, de store forskningsbevillinger og kolleger med samme niveau af specialviden, er det et vilkår at samarbejde over grænser. For overlæge, klinisk lektor Anette Kjeldsen, Øre-, Næse og Halskirurgisk Afdeling, er sparring og videndeling med internationale kolleger en naturlig del af hverdagen. Derfor er det afgørende, både for resultaterne og for motivationen at være en del af et internationalt forskernetværk. Videndeling over grænser Anette Kjeldsen har i mere end 15 år beskæftiget sig med Oslers sygdom, Hereditær Hæmorrhagisk Telangiektasi HHT, som kun ca. 700 patienter i Danmark lider af. Det er en arvelig tilstand, der giver anledning til små udposninger på de mindre blodkar. Udposningerne træder frem som røde pletter på f.eks. fingerspidserne, i ansigtshuden, i mund og næseslimhinde. Hos 25 pct. af patienterne rammes også lungernes blodkar, og disse patienter har øget risiko for blodprop. For Anette Kjeldsen er det væsentligt at have et stort netværk af forskerkolleger også selvom de sidder i Holland, Frankrig eller Canada. Når der kun er 700 patienter med sygdommen i hele landet, er det svært at samle patientgrupper, der er store nok til at opnå valide forskningsresultater. Derfor er det vigtigt med internationale samarbejder, så vi kan være fælles om projekter, dele viden på området og bygge videre på hinandens forskningsresultater. 10 Repræsentant for Sverige OUH er landscenter for danske Osler-patienter. Det er her, al dansk forskning på området er samlet, og det er her, patienter bliver udredt og behandlet. I Sverige findes ingen lægefaglige specialister i sygdommen, og derfor finder en del svenske Osler-patienter også vej til OUH for at blive udredt og modtage behandling. Netværk på 15. år Siden 1995 har Anette Kjeldsen været medlem af en international Mb. Osler-forskningsgruppe, der består af forskere fra primært Europa og Nordamerika. Gruppen blev etableret, da den amerikanske patientforening inviterede omkring 30 førende forskere på området til en konference i Chicago med det formål at skabe kontakt og samarbejde på tværs af lande og kontinenter. Overlæge Anette Kjeldsen Den internationale forskergruppe mødes til konference hvert andet år i 2011 er Tyrkiet vært, og Anette Kjeldsen og hendes danske forskerkollega, Klaus Brusgaard, deltager. Ud over at være medlem af forskernetværket, som i dag er vokset til godt 200 medlemmer, sidder Kjeldsen også i det Internationale Advisory Board for Mb. Osler et panel, der som medlemmer har førende forskere fra hele verden. Panelet besvarer spørgsmål og rådgiver bl.a. læger og patientforeninger om sygdommen. Selv om vi samarbejder internationalt, har de forskellige landes afdelinger deres egne spidskompetencer. I Canada er forskerne f.eks. langt fremme med at undersøge arkitekturen af blodkarrene hos Osler-patienter, og i Frankrig og Italien beskæftiger de sig meget med blodkarforandringer i leveren. På den måde bidrager vi hver især til den samlede viden om sygdommen, forklarer Anette Kjeldsen. Bureaukrati om vævsprøver Der er dog en væsentlig barriere, når det gælder internationalt samarbejde på tværs af forskningslaboratorier. Der er nemlig en del lovgivning og papirarbejde forbundet med at udveksle vævsprøver. Ofte er det et krav, at prøverne skal anonymiseres, før de kan sendes ud af landet. Det er imidlertid problematisk, siger forskeren. Vi er nødt til at kunne identificere prøverne, hvis projektet skal give mening. Problemet har været en medvirkende årsag til, at et projekt, der indeholdt en sammenligning af

11 den samme mutation. Det betyder, at der må være andre faktorer, der også har indflydelse på sygdommens udvikling. Opmærksomheden og mistanken er rettet mod proteiner, som modulerer karvæggen. Projektet afsluttes i 2012, men uanset hvad resultatet bliver, er projektet kun en af de første brikker i et større puslespil. Vi er stadig på et stadie, hvor vi forsøger at klarlægge, hvilke mutationer der sker i cellerne i næseslimhinden, så en egentlig behandling ligger nogle skridt ude i fremtiden, siger Anette Kjeldsen. Projektets resultater kan også være af interesse for kræftforskere, som bl.a. også beskæftiger sig med abnorm udvikling af blodkar. Hård konkurrence Og det er ikke helt tosset samtidig at tænke i tværfaglige perspektiver for grundforskningen. Da jeg startede med at forske i Mb. Osler tilbage i 1995 var genetisk forskning ret hot, og vi fik en del bevillinger, selv om patientgruppen er lille. Nu er genetisk forskning nærmest blevet standard inden for de fleste sygdomme, og derfor er konkurrencen om midlerne også blevet hårdere. Og medicinalindustrien står ikke i kø for at finansiere forskning på så lille et område, forklarer Anette Kjeldsen. mutationer i vævsprøver fra franske Osler-patienter med danske, nu er sat på stand by. Men vi har stadig kontakt med franskmændene, som fortsat søger bevillinger og desuden forsøger at samle flere internationale samarbejdspartnere til projektet. Et skridt ad gangen I øjeblikket leder Anette Kjeldsen et ph.d.-forskningsprojekt, som har til formål at belyse, hvilke faktorer, ud over de genetiske, der har betydning for udviklingen af Mb. Osler. Det er nemlig ikke alle, som har sygdommen, der er påvirket i samme grad, selvom de er i familie og altså bærer Mb. Osler er nu officielt klassificeret som en sjælden sygdom. Det betyder inden for EUdefinitionen, at den rammer mindre end fem ud af i en befolkning. Klassificeringen giver ny grund til optimisme med hensyn til forskningsbevillingerne. Der findes nemlig en særlig pulje til forskning i sjældne sygdomme, som dermed bliver tilgængelig for Anette Kjeldsen og hendes forskerkolleger både danske og internationale. Fakta 11

12 Klinisk Genetisk Afdeling Specialisering i sjældne sygdomme Forskningsindsatsen i Klinisk Genetisk Afdeling har bl.a. fokus rettet mod sjældne arvelige sygdomme. Der findes omkring forskellige sjældne sygdomme. Mange af lidelserne er arvelige, altså genetisk betingede, og på såvel dansk som internationalt plan arbejdes der intenst med at finde de præcise arveanlæg bag disse sygdomme for på den baggrund at forbedre behandlingsmetoderne. En sygdom anses for sjælden, hvis der er færre end patienter i Danmark. Selv om sygdommene hver især er sjældne med en hyppighed på 1 ud af , udgør de tilsammen en ikke ubetydelig del af sygdomsspektret. Visionen er at helbrede de sjældne arvelige sygdomme, fortæller professor og specialeansvarlig overlæge, dr.med. Jens Michael Hertz, men det ligger stadig flere år ud i fremtiden for de fleste af sygdommenes vedkommende. Analyse af varianter Vores forskningsindsats her og nu er fokuseret på at komme tættere på at forstå baggrunden for de sjældne sygdomme, at udvikle metoder til præcis diagnosticering og blandt andet også at analysere de individuelle varianter inden for den enkelte sygdom. En sjælden arvelig lidelse kan sagtens variere fra familie til familie, og i jo højere grad vi kan forstå og kortlægge disse forskelle, i jo højere grad kan vi i fremtiden individualisere behandlingen, der dermed forhåbentligt også bliver mere effektiv og skånsom. For den enkelte patient eller familie må man heller ikke underkende betydningen af at få sat navn på sygdommen En af de sjældne arvelige sygdomme, som Jens Michael Hertz igennem en årrække har forsket i, er nyresygdommen Alports syndrom. Den viser sig typisk ved blod i urinen hos børn i 3 5 års-alderen. Sygdommen udvikler sig til kronisk nyresvigt før 30 års-alderen, og den giver ofte også 12

13 hørenedsættelse og i nogle tilfælde øjenforandringer. Behandlingen i dag består typisk i dialyse og nyretransplantation. Årsagen til sygdommen ligger i en mutation i genet for et bindevævsprotein, forklarer Jens Michael Hertz. Der findes mindst tre forskellige gener, der kan give anledning til sygdommen, og der er udviklet metoder til gentestning for sygdommen. Det betyder f.eks. også, at vi kan undersøge, om et foster bærer anlægget. Også med hensyn til Alports syndrom er det ultimative mål at blive i stand til at kurere den, men her og nu er vi ved at se på sammenhængen mellem genvarianter og den måde, sygdommen ytrer sig på. Formålet er som nævnt at få indsigt i, hvordan vi kan forudsige sygdomsudviklingen, og måske i fremtiden individualisere behandlingen. Et andet eksempel på et aktuelt forskningsområde er de neurogenetiske sygdomme, for eksempel Parkinsons sygdom. Kun få tilfælde af Parkinsons sygdom er arveligt betinget, men ved at studere disse sjældne, arvelige tilfælde får vi viden om mekanismer, der ligger til grund for de almindelige tilfælde. Diagnostik og behandling af sjældne sygdomme på OUH Typisk tager et forskningsprojekt udgangspunkt i en henvendelse fra klinikere fra andre specialer, der beder os om at se nærmere på en bestemt patient eller patientgruppe med en arvelig sygdom, forklarer Jens Michael Hertz. Det kan så føre til et forskningsprojekt, hvor vi medvirker til at fastlægge diagnosen, opsporer andre danske patienter med samme sygdom, udreder familierne og følger deres sygdomsforløb. For sjældne sygdomme er centralisering af diagnostik, kontrol og behandling nødvendig af hensyn til kvaliteten af patientbehandlingen. Centralisering og samarbejde mellem forskellige specialer er med til at skabe sammenhængende patientforløb og medvirker dermed til en ensartet, højt kvalificeret og velkoordineret behandling. Dynamikken mellem forskning og klinik er med til at sikre et højt niveau. Formidling af viden om de sjældne sygdomme er ligeledes et vigtigt aspekt, og den samlede indsats foregår i tæt samarbejde med patientorganisationerne. OUH varetager på nationalt plan diagnostik og til dels behandling af en række sjældne sygdomme i et samarbejde mellem forskellige specialer. Som eksempler herpå kan nævnes porfyrierne, hvor diagnostik og behandling foregår i et samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling, Hudafdelingen og Medicinsk-Endokrinologisk Afdeling på OUH, samt Klinisk Biokemisk Afdeling i Viborg. Et andet eksempel er diagnostik og behandling af hereditær hæmorrhagisk telangiektasi, der foregår i et samarbejde mellem Klinisk Genetisk Afdeling og Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling. International koordinering og samarbejde Diagnostik af arvelige sygdomme foregår i øvrigt i et tæt internationalt samarbejde, da der ikke findes et enkelt laboratorium, der kan dække de forskellige lidelser. Der er naturligvis en række laboratorier og institutioner verden over, der parallelt med os forsker i de sjældne arvelige sygdomme, fortæller Jens Michael Hertz. Det er afgørende, at vi udveksler resultater og guidelines og opsamler viden. Der er således etableret både en europæisk og en amerikansk database, der hele tiden bliver opdateret. Her indhenter vi informationer om sygdomme, vi ikke arbejder med, og vi er leverandør med hensyn til Professor Jens Michael Hertz sygdomme, hvor vi besidder specialviden. Også hvad angår behandling er det vigtigt med et internationalt samarbejde, der kan udvikle fælles protokoller, forklarer Jens Michael Hertz. Det er kun muligt at opnå et tilstrækkeligt antal patienter med den pågældende sygdom, hvis vi samarbejder. I det hele taget har vi et godt samarbejdsklima, hvor vi udveksler både information, erfaring og forskere. Nok er forskningsmiljøet særdeles kompetitivt, men det forhindrer os heldigvis ikke i at finde sammen i et konstruktivt samarbejde. 13

14 Øjenafdeling E og Endokrinologisk Afdeling M Gåderne bag Graves sygdom skal løses Øjenafdelingen og Endokrinologisk Afdeling udvider samarbejde med et af USA s top 10- universiteter om uddannelse og forskning. OUH og SDU deltidsansætter professor Terry Smith som professor for en treårig periode, fortæller professor Laszlo Hegedüs, Endokrinologisk Afdeling. Smith bliver direkte knyttet til Øjenafdelingen her på OUH. Professorens daglige arbejdsplads er University of Michigan, Kellogg Eye Center and Department of Internal Medicine. Han er ekspert i Graves sygdom med fokus på de øjenkomplikationer, Thyreoidea Associeret Oftalmopati, TAO, som kan ledsage sygdommen. Tanken er, at han fysisk skal være her på OUH i perioder en eller to gange om året, ligesom vi gæster University of Michigan med jævne mellemrum. Samtidig er det naturligvis hensigten at udnytte de elektroniske medier og muligheder for kommunikation fuldt ud. Omdrejningspunktet i samarbejdet er et fælles ønske om at udbygge forståelsen af den immunologiske baggrund for Graves sygdom. Aktiviteterne skal omfatte såvel uddannelse som forskning. Konkret vil der for eksempel være tale om, at yngre læger herfra får adgang til at gennemføre dele af deres specialeuddannelse i Michigan. Med en sådan uddannelse i bagagen får de mulighed for at arbejde direkte sammen med deres amerikanske kolleger. På den måde bliver de oplært i de nyeste og mest avancerede kirurgiske teknikker i relation til den meget invaliderende øjensygdom. Det er en kæmpe chance for vores læger og vores institution! 14 Foreløbig kulmination Det udbyggede samarbejde med University of Michigan kan betragtes som en slags foreløbig kulmination af en behandlings- og forskningsindsats på OUH, der især har haft fokus på årsagerne til og behandlingen af Graves sygdom med eller uden TAO. Sygdommen er en autoimmun stofskiftesygdom. Den er opkaldt efter den irske læge Graves, men er også kendt som Basedows sygdom. Patienten danner antistoffer, der stimulerer skjoldbruskkirtlen til øget produktion af thyroideahormoner. Det fører til forhøjet stofskifte og ofte en ensartet forstørrelse af hele kirtlen, en såkaldt diffus struma. I Danmark er der cirka 2000 nye patienter hvert år med Graves sygdom, forklarer Laszlo Hegedüs. Blandt dem har ca. 10 pct. udtalte og behandlingskrævende øjensymptomer. For mange er sygdommen Professor Laszlo Hegedüs svært invaliderende og medfører tab af arbejdsevne, nedsat livskvalitet og social isolation. Symptomerne strækker sig fra øget tåreflåd og lysoverfølsomhed til fremstående øjne, dobbeltsyn og truende blindhed. Mange har også betydelige kosmetiske gener på grund af sygdommen. Vi har flere behandlingsmuligheder medicin, strålebehandling og operation. I behandlingsarbejdet har vi et tæt lokalt samarbejde mellem Øjenafdelingen, Endokrinologisk Afdeling, Onkologisk Afdeling og Røntgenafdelingen. De to førstnævnte har desuden etableret en fælles klinik, der tager sig af behandlingen. Nye behandlingsmetoder I den forbindelse afprøver vi også nye behandlingsmetoder. For nylig har en ph.d.-studerende gennemført et studium, hvor patienter blev behandlet med biologisk modificerende stoffer. Vi antog, at dette ville fjerne immunkompetente celler fra blodbanen og dermed nedsætte mængden af de antistoffer, som er skyld i det forhøjede stofskifte. Resultaterne har været forbløffende positive, og på basis af pilotprojektet gennemføres nu to store internationale undersøgelser. I samarbejde med University of Michigan vil vi søge at nå til en større forståelse af sygdommens opståen og af immunapparatets rolle i den forbindelse, siger Laszlo Hegedüs. Vi ønsker desuden at opnå langt større viden om sygdommens arvelighed og også, hvad det er for miljøfaktorer, der spiller ind. Her og nu ved vi, at rygning har en negativ

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning

Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning Visioner og strategier for sundhedsvidenskabelig forskning - Det kræver faglig ledelse Oplæg ved Helen Bernt Andersen Sygeplejedirektør Rigshospitalet Fra projekt til program 27. November 2012 Rigshospitalet

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers Forskningsstrategi Regionshospitalet Randers 2012-2014 Regionshospitalet Randers Indledning Forskningsstrategien skal medvirke til at udnytte hospitalets geografiske placering som en unik og positiv særstilling

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015

HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Strategi 2012-2015 Bispebjerg Hospital Frederiksberg Hospital HELHED OG INDIVID STRATEGI MED VISION, VÆRDIER OG FOKUSOMRÅDER FOR BISPEBJERG OG FREDERIKSBERG HOSPITALER 2012-2015 Region Hovedstaden 2 FORORD

Læs mere

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017

Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Forskningsstrategi for Aalborg Sygehus 2012-2017 Målsætning Som universitetshospital vil vi gennemføre forskning ved alle sygehusets afdelinger med henblik på at forbedre forebyggelse, undersøgelse, diagnosticering,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle?

Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Hvad er en biobank? Hvad skal vi forvente af regionernes biobanker? Hvorfor har og får de en rolle? Estrid Høgdall Regionernes Biobank Sekretariat Patologiafdelingen, Herlev Hospital Biobank har en rolle

Læs mere

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013

Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Abdominalcentret Centerstrategi 2011-2013 Indledning Rigshospitalets direktion har formuleret en række visioner og mål for Rigshospitalet frem til 2020 og i tilknytning hertil udarbejdet strategier som

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

kampen mod kemoterapiresistens

kampen mod kemoterapiresistens Brystkræft kampen mod kemoterapiresistens Af Ph.d. Sidsel Petersen, Biologisk Institut, Dette kapitel giver en introduktion til brystkræft og til behandling af denne kræftsygdom. Ligesom andre kræftsygdomme

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Pas på dig selv, mand!

Pas på dig selv, mand! Pas på dig selv, mand! Prostatas funktion og sygdomme Prostatas funktion Du skal passe på dig selv, når det gælder din prostata. Den kan blive angrebet af kræft i mere eller mindre alvorlig grad. Teksten

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december 2012 rettede Kræftens

Læs mere

Virksomhed 4 pharma september 2015

Virksomhed 4 pharma september 2015 4 pharma september 2015 Pcovery arbejder metodisk og målrettet på at skabe en helt ny klasse af lægemidler til behandling af alvorlige svampeinfektioner hos svækkede patienter. Firmaet blev startet på

Læs mere

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse. Udredningen foregår på

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Tværfaglige konsultationer

Tværfaglige konsultationer Tværfaglige konsultationer Professor, overlæge, dr.med. John R. Østergaard Center for Sjældne Sygdomme Børneafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Baggrund Sjældne rapport 2001 Klinik for Sjældne

Læs mere

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi

Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Patientinformation Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Hæmatologisk Ambulatorium Polycytæmia Vera og Sekundær Polycytæmi Polycytæmia betyder mange celler

Læs mere

Der var engang, hvor Danmark havde

Der var engang, hvor Danmark havde Af Kenneth Grothe Toustrup / Foto Ole Ziegler og Michael Bo Rasmussen Danske forsøgspersoner er i verdensklasse Danmark er under pres inden for kliniske lægemiddelforsøg initieret af virksomheder, men

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et sundhedsvidenskabeligt forsøg Forsøgets titel: Individuel tværfaglig intervention for børn med cerebral parese Betydningen af tre- dimensionel klinisk ganganalyse

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark

Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at se forskel på syge og raske gener i Danmark Det bliver lettere at diagnosticere genetisk betingede sygdomme i Danmark, efter at forskere har nået første milepæl i kortlægningen af

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020

VISION 2020. Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Vision, mission og strategi for Nordsjællands Hospital 2020 Introduktion Med etablering af Nordsjællands Hospital i 2013 har vi samlet den sundhedsfaglige ekspertise i Nordsjælland for at sikre den bedst

Læs mere

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT It og Sundhed uddannelsen Sundhed kræver IT Vi ved, det er muligt at udvikle et samlet system, der kan lette behandlernes arbejdsgange, øge sikkerheden omkring patienterne og optimere behandlingen. Det

Læs mere

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede

INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede INFORMATIONSBROCHURE Arvelig hørenedsættelse - Nye undersøgelsesmuligheder for døve og hørehæmmede Siden 1. januar 2006 har Hovedstadens Sygehusfælleskab tilbudt genetisk udredning af hørenedsættelse.

Læs mere

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade

Jens K. Kjær, Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade CV 2002 2006: Bioanalytikeruddannelsen i Aarhus 2006 2010: Klinisk Biokemisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2008 2010: Sundhedsfaglig kandidatuddannelse, Cand.Scient.San, Aarhus

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS

Ulla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS Ulla Breth Knudsen Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby Medlem af Bestyrelsen for LVS Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Tidligere Dansk Medicinsk Selskab (DMS) Paraplyorganisation

Læs mere

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og

Alle patienter er dækket af en erstatningsordning, når de bliver behandlet og Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patienterstatningen Kræftens Bekæmpelse Patientskader Patientskader Information til kræftpatienter Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Patientvejledning. For højt stofskifte

Patientvejledning. For højt stofskifte Patientvejledning For højt stofskifte For højt stofskifte kaldes også hypertyreose, thyreotoksikose eller hyperthyreoidisme. Når kroppen danner for mange stofskiftehormoner, får man ofte for højt stofskifte.

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Hornhindetransplantation

Hornhindetransplantation Af Kim Nielsen Teknisk chef, cand.scient. ph.d. Den Danske Hornhindebank Øjenafdelingen, Århus Sygehus FIGUR 1 Syg hornhinde Flere års ventetid på hornhindetransplantation Af Jesper Hjortdal Medicinsk

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Patientforsikringsordningen

Patientforsikringsordningen Patientforsikringen Kræftens Bekæmpelse Patientforsikringsordningen Information til kræftpatienter Alle patienter er dækket af en offentligt finansieret erstatningsordning, der dækker skader, som sker

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

BACHELOR- UDDANNELSER

BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvidenskabelige fakultet københavns universitet BACHELOR- UDDANNELSER det sundhedsvi københavns univer Med fokus på sundhed og sygdom hos mennesker og dyr bacheloruddannelser på sund VELKOMMEN

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode

Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Skema for indberetning af kontaktpersonordningen efter ny opgørelsesmetode Region: Syddanmark Indlagte patienter Ambulante Andel af patienter med kontaktperson på 3. dagen Andel af patienter tildelt Andel

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark

Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat Kræftens Bekæmpelse Status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Referat af møde den 26. juni 2009 Juli 2009 1 Referat af møde om status og fremtid for regional kemoterapi i Danmark Fredag

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D.

Testet i udlandet. Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 11-11-2013. Forfatter: Janus Vang, Ph.D. 11-11-2013 Testet i udlandet Oversigt af udenlandske analyser rekvireret fra Færøerne i 2013 Forfatter: Janus Vang, Ph.D. ANSVARLIG: REGIN W. DALSGAARD, BESTYRELSESFORMAND FOR VINNUFRAMI INTRODUKTION Færøernes

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide GENTEST DINE GENER AFSLØRER SYGDOM December 2014 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide December 2014 DINE GENER AFSLØRER SYGDOM Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2 INDHOLD SIDE 3 Vil du gerne vide, om du er i fare for f.eks. at udvikle tarmkræft eller tidlig demenssygdom?

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Overgangsalderen livsstil, levevilkår og livskvalitet en sund overgang eller en sygelig tilgang? SUNDHEDSFAGLIG DIPLOMUDDANNELSE/KOMPETENCEGIVENDE VIDEREUDDANNELSE MED SPECIALE I KLIMAKTERIET FOR SYGEPLEJERSKER

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning

Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse

Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse Kontrakt for samarbejde om forskningsprojekt og PhD-uddannelse mellem Institut for Psykologi, Københavns Universitet og Døgnkontakten for Børn og unge, Socialforvaltningen, Københavns Kommune og Projektkontoret,

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler

Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler 17. december 2013/EH Notat om proces for vurdering af og beslutning om indkomne forslag til temaer for udmøntning af Knæk Cancer 2013-midler Indkomne forslag til temaer for Knæk Cancer 2013 I december

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Fra forskning til diagnostik og behandling

Fra forskning til diagnostik og behandling Oktober 2013 Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler Fra forskning til diagnostik og behandling Forskningsstrategi 2013-2018 INDHOLD Forord... 3 Et solidt fundament at bygge videre på... 4 Sådan styrker

Læs mere