Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område"

Transkript

1 Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område

2 Visioner og udfordringer på det kommunaltekniske område Indledning Med amternes forsvinden lægges der op til en styrket indsats på teknik- og miljøområdet for de nye og større kommuner. En af hovedtankerne bag opgave- og strukturreformen er at sikre en mere enstrenget myndighedsstruktur med kommunen som den fælles indgang til den offentlige sektor. Dermed minimeres risikoen for, at borgere og virksomheder oplever at ende som kastebold mellem flere myndigheder. I praksis betyder denne logik, at kommunerne overtager de borgernære opgaver, mens staten skal koordinere og kontrollere kommunernes myndighedsbehandling. Det er kommunerne, der kan sikre, at reformens mål om forenkling og enstrenget myndighedsstruktur rent faktisk nås. Det er lokalt, der skal arbejdes med at omsætte reformens opgaveflytninger til en praksis, der vil blive oplevet som et væsentligt fremskridt. Denne pjece indeholder bud på 5 visioner og 2 udfordringer, som overvejelser og drøftelser lokalt kan tage afsæt i. Fem visioner Nye opgaver giver nye muligheder. Det er vigtigt, at kommunerne forholder sig aktivt til disse nye muligheder. De nye opgaver rummer også en række betydelige udfordringer. Samtidig må det forventes, at den kommunale sektor fra starten vil være under pres fra interessegrupper og statslige myndigheder, som vil holde et vågent øje med opgavevaretagelsen. Af hensyn til arbejdet med implementeringen af reformen og for at vise omverdenen, at kommunerne naturligvis tager de nye opgaver seriøst, er det hensigtsmæssigt at formulere mål eller visioner for det fremtidige kommunale virke. Visionerne kunne være: Udgivet af: KL - Kontoret for Teknik og Miljø Weidekampsgade 10 Postboks København S

3 Nu skal by og land spille sammen VISION 1 Kommuneplanen bliver fremover det bærende plandokument. Kommuneplanen skal ud over de nuværende temaer fastlægge retningslinier for alle de emner, der i dag behandles i regionplanen. Det gælder både benyttelsesinteresser (f.eks. udlæg af fritidsanlæg, vindmøller, erhvervs- og boligområder) og beskyttelsesinteresser (f.eks. naturområder, kulturmiljøer og skovrejsningsområder) i det åbne land. Der bliver langt fra tale om et slaraffenland for motocrosskørere, byggematadorer og andre benyttelsesinteresser. Intentionerne i planloven skal fortsat overholdes, og statens vand- og naturplaner vil udgøre en væsentlig del af grundlaget for kommunernes arealforvaltning. Det nye består i, at kommunerne får bedre muligheder for at binde udviklingen i byerne og det åbne land sammen med den nye kommuneplan. Der er behov for en bevidst politisk stillingtagen til, hvad man vil med det åbne land. Natur, friluftsliv og rekreative oplevelser indgår i stigende grad i borgernes forestilling om det gode liv. Hensynet til benyttelsesog beskyttelsesinteresser bør derfor gå hånd i hånd. En del kommuner er allerede gået i gang med denne opgave som led i overdragelsen af landzonekompetencen for nogle år siden. Det er vigtigt, at den nye kommuneplan klart beskriver, hvilken udvikling kommunen ønsker at fremme - og hvor udviklingen kan ske, og hvor den ikke kan ske. Forventningsafstemning er et centralt middel til at foregribe konflikter mellem modstridende interesser. Den nye kommuneplan er et vigtigt redskab i visionen om kommunen som indgangen til det offentlige. Fremover bliver der krav om, at kommunens egen planlægning samt overliggende myndigheders planlægning indarbejdes i kommuneplanen. Dermed kan borgere og virksomheder nøjes med at orientere sig ét sted, når de ønsker et overblik over muligheder og begrænsninger i arealanvendelsen. Arbejdet med at formulere en samlet politik for kommunens udvikling, der også omfatter det åbne land, begynder med kommuneplanstrategien, som kommunerne skal udarbejde senest i KL anbefaler sammenlægningsudvalgene at påbegynde udarbejdelsen af planstrategien allerede i 2006, da det vil give de nye kommuner et bedre administrationsgrundlag fra dag ét. KL anbefaler endvidere, at strategien forholder sig til kommunens nye regionalpolitiske rolle og ansvar på bl.a. plan-, vej-, trafik- og erhvervsområderne. Strategien kan samtidig fungere som et aktivt indspil til den regionale udviklingsplan, som de nye regioner skal udarbejde. 4 spørgsmål til debat - Hvordan arbejder vi med samspillet mellem by og land? - Hvordan skal erhvervsinteresserne og værdierne i det åbne land afvejes? - Hvordan skal vores bysamfund spille sammen i fremtiden? - Hvilke værdier skal bevares og udvikles i det åbne land? 3

4 Kommunen som naturens vogter og talsmand VISION 2 Kommunerne håndterer fremover den daglige og borgernære naturforvaltning. Det er myndighedsopgaver i forbindelse med beskyttede naturtyper som søer, moser, vandløb, heder, overdrev mv. Det er administration af byggelinier som f.eks. kirkebyggelinier og skovbyggelinier mv. Naturen skal være til rådighed for Danmarks befolkning, og borgerne skal som udgangspunkt frit kunne bevæge sig i naturen. Kommunerne får den væsentlige opgave at sikre en bæredygtig adgang til naturen således, at det sker i respekt for de lokale naturhensyn og gældende regler. Staten håndterer fremover de internationale og nationale forpligtelser på naturområdet. Visionen er at fastholde og udvide den folkelige forståelse af værdien af en righoldig og bæredygtig dansk natur, der er tilgængelig for borgerne. Visionen er ikke blot at skabe mere natur, men ligeledes at sætte fokus på at skabe større mangfoldighed i naturen, hvor der tages særlige hensyn over for de sjældne og sårbare naturtyper. Naturen har ifølge naturovervågningen desværre aldrig haft det dårligere end i dag. Fortiden har dermed vist, at faglighed og restriktioner ikke gør det alene. Der har været et højt fagligt niveau i rapporter og lovgivning, men gennemslagskraften har ikke været tilstrækkelig. Faglighed og folkelighed er to vigtige forudsætninger for naturbeskyttelsen, og visionen er, at de to parametre nu skal forenes. Der er behov for reelle, lokale dialoger med naturbrugere, lodsejere, industri, landbrug m.fl. om indsatsen i naturen. Hvis borgeren forstår og accepterer, at mosen bagerst på hans mark har en værdi for ham selv, hans medborgere og efterkommere, er han langt mere tilbøjelig til at passe på den, end hvis han får at vide, at han skal det, fordi biologerne siger det. Kommunerne har en lang tradition for sådanne dialoger, og de vil med tilførslen af de nye opgaver være godt rustede til at indgå i dialog på naturområdet. Udarbejdelse af NATURA 2000 planer bliver en væsentlig del af den kommunale planlægning, så indsatsen kan målrettes. Kommunerne skal arbejde med habitatområderne og vejlede om støttemulighederne i MVJ-ordningen. Natur er ikke bare natur. Den varierede natur giver større mulighed for mangfoldighed, og kommunerne skal arbejde med at sikre rammerne for genskabelsen af en righoldig og bæredygtig dansk natur. Det vil i mange tilfælde betyde, at der skal ske en afvejning mellem naturinteresser og erhvervsinteresser. Kommunerne skal ved handling vise, at de kan og vil udføre denne opgave, også selvom det måtte betyde restriktioner over for eksempelvis produktioner i landbruget. 4

5 4 spørgsmål til debat - Hvad og hvor er den særlige værdifulde natur i vores kommune? - Findes der truede dyr og planter i kommunen, vi skal sætte fokus på? - Hvilke ønsker har vi til en bæredygtig adgang til naturen? - Hvordan kan vi skabe bred forståelse, samarbejde og engagement om en righoldig natur hos os? Kommunen som vandets beskytter VISION 3 Kommunerne og staten deler fremover vandopgaverne. Staten skal tage sig af de internationale forpligtelser, der følger af EU s vandrammedirektiv. Staten bliver vanddistriktsmyndighed og skal udarbejde vandplaner for hvert af landets 4 vanddistrikter. I vandplanerne fastsættes bindende mål for kvaliteten af vandet i vandløb, søer og det kystnære hav, og der opstilles et indsatsprogram med angivelse af en række overordnede foranstaltninger, der samlet set skal sikre, at målene nås. Kommunerne skal tage sig af den konkrete beskyttelse af vandet. Det vil sige indsatsen for at beskytte grundvandet og overfladevandet, som er i vandløb, søer og det kystnære hav. Kommunerne skal opstille handleplaner med prioritering af virkemidler og tiltag, der kan realisere den statslige vandplan og indsatsprogrammerne for grundvand og overfladevand. Visionen er, at kommunerne spiller en aktiv og fremtrædende rolle på vandområdet allerede i løbet af 2006, hvor arbejdet med den statslige vandplan sættes i gang. Vandplanen vil fastlægge en lang række meget politisk betydningsfulde prioriteringer på vandområdet. Kommunerne har efter lovgivningen mulighed for at levere bidrag til vandplanen. Da planen bliver styrende for de kommunale handleplaner, bør kommunerne i løbet af 2006 tage stilling til en række væsentlige spørgsmål: Hvilke politiske målsætninger skal forfølges i kommunen? Hvor højt bør kvalitetsmålene sættes? Hvordan bør kommunens andre legitime interesser (erhvervsudvikling, boligpolitik osv.) balanceres over for interesserne på vandområdet? Hvad skal prioriteres? Hvordan kan indsatserne finansieres? Hvordan kan borgerne inddrages i processen? 5

6 Vandområdet opleves utvivlsomt af borgerne som en af hjørnestenene inden for miljøbeskyttelsen. Det gælder grundvandsbeskyttelsen, der traditionelt har været højt prioriteret på grund af drikkevandsinteresserne, og det gælder overfladevandet, hvor for eksempel spildevandshåndteringen har stået højt på dagsordenen. Nu bliver den konkrete indsatsplanlægning samt størstedelen af de borgerrelaterede kompetencer på vandområdet samlet i kommunerne. Det giver kommunerne en chance for i højere grad at præge det samlede område til gavn og glæde for borgerne. Samtidig med dette indspil til den overordnede planlægning skal kommunerne i løbet af 2006 forberede sig på at overtage de borgerrelaterede opgaver på vandområdet, så kommunerne kan betjene borgerne på de nye forvaltningsområder. Her vil borgerne forvente, at der træffes afgørelser vedrørende vandforsyning, spildevand, vandløb osv. på et højt kvalitetsniveau. 3 spørgsmål til debat - Har vi vandområder, der ud fra rekreative eller ressourcemæssige betragtninger kræver en særlig beskyttelse? - Indsatsen efter vandplanen bliver kostbar. Hvordan kan vi inddrage borgerne i udarbejdelsen af vores bidrag til de statslige vandplaner og vores handleplaner? - Hvordan vil vi samarbejde med andre kommuner om eksempelvis vandløb, der løber gennem flere kommuner? 6

7 Kommunen som den enstrengede myndighed, der sætter borgeren og virksomheden i centrum VISION 4 Med opgave- og strukturreformen overtager kommunerne en række nye borgernære myndighedsopgaver på teknik- og miljøområdet. Kommunerne skal i fremtiden varetage myndighedsopgaver inden for naturbeskyttelse, vandforsyning, vandløbsregulering, råstofindvinding, fysisk planlægning, veje, miljøkontrol, spildevand, affald, brandtilsyn og byggeområdet. Visionen er, at koordineringen af en sag indgår som en naturlig del af arbejdet, og at arbejdet er organiseret sådan, at koordineringen kan finde sted så let som muligt. Borgeren eller virksomheden vil opleve, at kommunen tager samlet stilling til den enkelte sag, hvilket også er en fordel for opgavevaretagelsen. En række tilladelser kan ikke gives uden, at sammenhængen til andre lovområder er afklaret. Med reformen bliver kommunerne større, og nye myndighedsopgaver kommer til. På den ene side er det et selvstændigt formål, for med de større forvaltninger øges fagligheden i forvaltningen, så kommunen er fagligt rustet til opgaverne. På den anden side skal man give mulighederne for at koordinere sagerne en selvstændig tanke, når man organiserer den samlede og større forvaltning. Et af midlerne til at fremme koordineringen af sagerne er den fysiske placering af medarbejdere med tilgrænsende opgavefelter. Hvis den tekniske forvaltning ikke kan samles på én adresse, spiller det en stor rolle, at forvaltningen får mulighed for dele sig op rent fysisk på en måde, der afspejler sammenhængene i de opgaver, som forvaltningen skal løse. For at fremme mulighederne for at koordinere sagsbehandlingen vil det være en god idé, at man lokalt diskuterer, hvor sammenhængene ligger, hvad god service er, og på hvilken måde disse politiske mål kan understøttes i den måde, forvaltningen organiseres på. 3 spørgsmål til debat - Hvad lægger vi i god borger- og virksomhedsbetjening på teknik- og miljøområdet? - Hvordan opnår vi synergi mellem eksisterende og nye opgaver? - Hvilke sammenhænge i opgaverne skal vi understøtte, og hvordan hjælper vi dem på vej i den måde, vi organiserer den nye forvaltning? 7

8 Kommunalpolitik med regionalt udsyn VISION 5 Der etableres en række fælles fora, der skal sikre koordinationen af kommunernes og regionens arbejde. To fora, henholdsvis kontaktudvalg og vækstfora, er centrale for koordinationen af plan- og erhvervsområderne. I kontaktudvalget er dialogen koncentreret om fastsættelse af grundbidrag, udviklingsbidrag, regionale udviklingsplaner og placering af sociale institutioner. I vækstforaene er dialogen målrettet formulering af erhvervsudviklingsstrategier og indstilling til regionsrådet om anvendelse af midler til erhvervsformål. Visionen er, at kommunerne enkeltvis og sammen ikke bare tænker i lokale muligheder, men også i regionens fremtidsudsigter og potentialer. En del af disse overvejelser må handle om kommunernes samspil og rollefordeling. Konkrete kommunale bud på strategier og samarbejdsprojekter, der kan bære i den rigtige retning, vil være et godt afsæt for at sætte et stærkt kommunalt fingeraftryk på de regionale samarbejdsfora. På en række områder er der behov for politikker, som rækker ud over kommunegrænsen. Det gælder bl.a. i forbindelse med udarbejdelsen af de regionale udviklingsplaner og erhvervsudviklingsstrategier, men også på andre områder som for eksempel miljø, vandløb, veje og trafiksikkerhed er der behov for, at kommunerne finder sammen og samarbejder om fælles løsninger og initiativer. udvikling bliver koordineringen af kommunale synspunkter inden for regionen og på tværs af regioner. På en række områder skal kommunen gå i samarbejde med en vifte af andre parter for at fremme udviklingen. 3 spørgsmål til debat Tre spørgsmål til debat: - Hvordan ønsker vi at bidrage til den regionale udvikling? - Hvilke samarbejder og projekter vil vi gerne fremme? - Hvem skal vi især i samarbejde med for at fremme disse mål? I fremtiden vil kommunerne i gennemsnit være ca. tre gange større end i dag. Det gælder økonomisk, indbyggermæssigt og geografisk. Det betyder, at den enkelte kommune får større regional gennemslagskraft, men nøglen til indflydelse på den regionale 8

9 ...og to udfordringer Reformen er blevet stærkt kritiseret fra flere sider. Et af de områder, der har været særligt i fokus, er natur- og miljøområdet. Nogle grønne organisationer er ikke trygge ved, at kommunerne i fremtiden får mere indflydelse på specielt natur og miljø i det åbne land. Det er i nogen grad lykkedes at male et skræmmebillede af den kommunale sektor som værende ude af stand til at håndtere de nye opgaver. Der er især to påstande, som er fremført i den forbindelse. 9

10 Vil erhvervsinteresser veje tungest? De grønne organisationer opfatter kommunerne som den myndighed, der har foden på speederen i den forstand, at kommunerne har ansvaret for byudviklingen, herunder at skaffe erhvervsvirksomhederne plads til at udvide eller etablere sig. Frygten i disse organisationer er, at kommunerne efter reformen vil vægte sådanne hensyn til erhvervsinteresser højt og hensynene til naturen tilsvarende lavt. Der ligger en stor udfordring for kommunerne i at gøre disse bange anelser til skamme allerede fra reformens start. For det første er det en helt naturlig menneskelig mekanisme at se med andre øjne på et nyt ansvarsområde. Når kommunerne får ansvaret for naturen, vil man kommunalpolitisk interessere og engagere sig i dette område på en helt anden måde, end man har gjort hidtil, hvor ansvaret lå i amterne. For det andet er attraktiv natur et stadigt vigtigere konkurrenceparameter i befolkningens bosætningsmønster. Mens staten får ansvaret for de overordnede naturinteresser og i mange tilfælde dermed også den lidt fjernere natur, får kommunerne det generelle ansvar for det åbne land - og dermed også Udfordring 1 naturen i almindelige menneskers baghave. Der er god grund til at tro, at kommunerne langt bedre end amterne kan gøre den nære natur til en folkesag, og dermed vil den nære natur få en højere prioritet end hidtil. For det tredje skal man kommunalpolitisk have indsigt i de nye opgaver, for viden og engagement hører sammen. Da kommunerne fik den nye kompetence i landzonen, var der mange politiske fagudvalg, der tog ud og så på de konkrete forhold i forbindelse med de første sager. En sådan arbejdsform er en af de måder, hvormed man kommunalpolitisk kan få de nye opgaver ind under huden på en engagerende, konkret og praktisk måde. 3 spørgsmål til debat - Hvordan vil vi arbejde med at skabe kommunalpolitisk viden og engagement om de nye opgaver? - Hvordan kan vi samarbejde konstruktivt og fremadrettet med de mange parter og foreninger, der er engagerede i forholdene i det åbne land? - Hvordan kan vi synliggøre og dokumentere kommunens natur- og miljøindsats? Har kommunerne den nødvendige faglighed? Udfordring 2 Amterne har faglige miljøer, der spiller en stor rolle på vand- og naturområdet. Disse faglige miljøer består for eksempel af biologer, som der ikke er mange af i kommunerne. De har et trygt miljø med kolleger på amtsgårdene. De ser med frygt på det faglige miljø i kom- 10

11 munerne, hvor de næsten ikke kan få øje på fagfæller. Der ligger en stor udfordring for kommunerne i at annoncere og realisere, at der skabes et kompetent fagligt miljø i kommunerne allerede fra reformens start, bl.a. for at de amtslige medarbejdere skal kunne se en spændende fremtid i en kommunal arbejdsplads. For det første er det korrekt, at kommunerne ikke har sådanne faglige kompetencer i dag. Men det skyldes, at kommunerne ikke har opgaverne. Hvis kommunerne i dag var fagligt rustede til opgaver, de ikke har, kunne kommunerne med rette kritiseres af helt andre interessenter i samfundsdebatten. Dermed er kritikken næsten selvopfyldende. For det andet er det en kendt mekanisme, at når det politiske niveau efterspørger oplæg og indsatser ud fra en politisk interesse i et område, etablerer embedsværket de nødvendige faglige kompetencer, så de kan betjene politikerne. Dermed er der en tæt sammenhæng mellem påstandene om den manglende faglighed i administrationen og det manglende kommunalpolitiske engagement i de opgaver, der i dag ligger i amterne. For det tredje er faglighed mange ting. Det er rigtigt, at der for eksempel ikke er mange biologer ansat i kommunerne i dag. Men der er mange andre faggrupper ansat i en kommunal teknisk forvaltning. Når kommunerne i forbindelse med reformen får flere biologer i deres tekniske forvaltninger, vil disse biologer opdage, at det kan lade sig gøre at løse opgaver på et højt fagligt niveau i et samarbejde med andre faggrupper. Og at det kan give et samlet fagligt miljø, der er mindst lige så spændende, udfordrende og givende som det, de har kendt til i deres ansættelse i amterne. Den faktor er meget væsentlig i hele modtagelsen af de nye medarbejdere, der kommer fra amterne. På den ene side den aktive formulering af respekten og behovet for deres kompetencer, men på den anden side en introduktion til, at kommunen er en anden type arbejdsplads. En arbejdsplads, der ikke bliver magen til amtet målt i antallet af helt konkrete fagfæller, men som rummer andre og nye kvaliteter, hvis man har blik for det. For det fjerde handler faglighed ikke om at ansætte flest mulige eksperter i egen forvaltning. Både stat, amter og kommuner anvender i vidt omfang eksterne leverandører til løsning af komplicerede eller sjældne opgaver. Det vil den offentlige sektor også gøre i fremtiden. Alt andet vil være uansvarligt økonomisk og fagligt. Det afgørende er, at kommunen har den fornødne faglige kompetence til at bestille og modtage den konkrete ydelse, hvad enten det er hos en privat leverandør eller i et fælleskommunalt selskab. 3 spørgsmål til debat - Hvordan sikrer vi, at de amtslige medarbejdere oplever kommunen som en spændende arbejdsplads? - Hvordan forstår og arbejder vi med høj faglighed i vores kommune? - Er der opgaver, der er så få i omfang, at vi får brug for at trække på andre kommuner, kommunale fællesskaber eller private leverandører for at sikre fagligheden? 11

12

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur

Præsentation af KL s værktøjskasse: Redskaber til kommunernes arbejde med vand og natur Kommunernes nye ansvar for vand- og naturkvaliteten giver forvaltningerne nye udfordrende arbejdsopgaver. KL har samlet en række redskaber, der kan støtte forvaltningerne i dette arbejde. De kan findes

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur

Kommissorium for Kommuneplan Projektgruppen: Natur Kommissorium for Kommuneplan 2009-2020 Projektgruppen: Natur 1. Baggrund Med kommunalreformen er ansvaret for forvaltningen af det åbne land herunder naturen - flyttet fra amterne til kommunerne. Kommunerne

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009

KOMMUNEPLAN OG DET ÅBNE LAND. DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 DET ÅBNE LAND workshop, kommuneplanseminar 6. januar 2009 Roller i det åbne lands planlægning: Kommunen: emner efter planlovens 11a (11b stk.2) Regionen: Regional råstofplan Regional udviklingsplan Staten:

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Næste generation af vand og naturplaner

Næste generation af vand og naturplaner Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter

Læs mere

Kommunerne i den nye regionale struktur

Kommunerne i den nye regionale struktur Kommunerne i den nye regionale struktur Reformen er ikke mere af det samme reformen indebærer en ny offentlig sektor Amterne er nedlagt 5 regioner fra 2007 Kommunerne er tiltænkt en langt mere fremtrædende

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

indeholder flere berøringsflader og løses i samspil med andre af kommunens enheder,

indeholder flere berøringsflader og løses i samspil med andre af kommunens enheder, Job- og personprofil Afdelingsleder, Natur og Miljø Gentofte Kommune, den 3. februar 2016 Jobbet Opgaverne i Natur og Miljø kan grupperes i to typer: Myndighedsopgaver med afsæt i lovgivning, og strategi-

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen

Planlovsystemet. Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Planlovsystemet Landinspektør Helle Witt, By- og Landskabsstyrelsen Miljøministeriet fra oktober 2007 Ministeren Departement Center for Koncernforvaltning Naturklagenævn Miljøklagenævn Miljøstyrelsen By-

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 13-05-2008 Dato: 07-04-2008 Sag nr.: KB 122 Sagsbehandler: Ingibjörg Huld Halldórsdóttir Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien.

DNs fredningsstrategi har nu virket i 6 år. Der har ved planlægningen af nye sager været taget udgangspunkt i strategien. BILAG 5-2 Dato: 24. maj 2016 Til: HB på møde den 3. juni 2016 (elektronisk til NFU og PFU 13-23. maj-2016) Sagsbehandler: Birgitte Bang Ingrisch, 61 69 18 22, bbi@dn.dk Evaluering af DNs fredningsstrategi

Læs mere

Natura 2000-handleplan

Natura 2000-handleplan Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen

Læs mere

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand

Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Naturplan Danmark Muligheder og udfordringer set fra et kommunalt perspektiv Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand Elementer i natur- og miljøforvaltningen Hvem gør hvad? Amt Overvågning (vidensindsamling)

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle

Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning. Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle Grundvandsbeskyttelse gennem planlægning Jess Ingo Jensen Planlægger og projektleder Vejle Kommune / NVC Vejle ATV, 21. Maj 2008 Kortlægning skaber ikke OSD er - det gør g r politik! Ved hjælp af geologisk

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

Indhold og procesplan for planstrategien

Indhold og procesplan for planstrategien Notat Haderslev Kommune Udvikling & Kultur Gåskærgade 26 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 Fax 74 34 00 34 post@haderslev.dk www.haderslev.dk Dir. tlf. 74341711 kile@haderslev.dk 13. december 2006 Sagsident:

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013

Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Oplæg til Drejebog for Syddjurs Kommuneplan 2013 Det videre arbejde med byrådets visioner for Syddjurs Kommune med udgangspunkt i Planstrategi 2012 Udviklingsafdelingen, maj 2012 Indledning Syddjurs Kommune

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening

Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser. Temadag for kommunalpolitikere. Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening Vindmøller og DN ikke kun som vinden blæser Temadag for kommunalpolitikere Ringkøbing, 2. marts 2010 Danmarks Naturfredningsforening 100 års naturbeskyttelse Stiftet 1911 Naturfredningsloven 1925 Fredning

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE

BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE BYRÅDS- OG DIREKTIONSSEKRETARIATET ADELGADE 44 8660 SKANDERBORG WWW.SKANDERBORG.DK SKANDERBORG KOMMUNE MED HJERTET I LEDELSE! KODEKS FOR GOD LEDELSE OKTOBER 2007 Indholdsfortegnelse 1. PROCESSEN... 3 2.

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2.

Det nye Danmark. -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner. Gnosjö Den 2. Det nye Danmark -Baggrunden for kommunalreformen -- De nye kommuner og de nye regioner -- Demokratiet i de nye kommuner Gnosjö Den 2. november 2005 Chefkonsulent Michel Weber, KL Kontor for Økonomiske

Læs mere

Plan- og Miljøudvalget

Plan- og Miljøudvalget NOTAT 18. maj 2011 Plan- og Miljøudvalget Plan- og Miljøudvalget har ansvaret for al myndighedsbehandling indenfor plan- og byggeområdet. Dette omfatter bl.a. udarbejdelse af kommuneplan, lokalplaner og

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

Udkast til Natura 2000-handleplan

Udkast til Natura 2000-handleplan Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima

13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima 13. Udvalget for Natur, Miljø og Klima overslag Regn skab 2012 Udvalget for Natur, Miljø og Klima 7.934 14.652 14.197 14.195 14.152 14.152 Planlægning 91 101 101 101 101 101 Natur og miljø 12.50 3 14.155

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune Dialogmøde med Vandrådet Den 3. marts 2015 Skanderborg Kommune Vandrådets emner Vandforsyningsplanen Fokusområder Proces Tidsplan Grundvandsbeskyttelse

Læs mere

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S

KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S KOMMUNEPLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND A P R O P O S APROPOS - FORORD APROPOS Kommuneplanlægning i det åbne Land er en elektronisk samlemappe, der ligger på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside. De nye kommuner

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø

Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø Job- og personprofil for afdelingschef Natur og Miljø 1. Stillingen... 2 2. Dine opgaver på kort sigt... 2 3. Din Baggrund... 3 4. Ansættelsesvilkår... 3 5. Natur- og Miljøafdelingen... 4 6. Skive Kommune...

Læs mere

Byer i blåt og grønt boliger i samklang med miljøet

Byer i blåt og grønt boliger i samklang med miljøet Byer i blåt og grønt boliger i samklang med miljøet I samklang med vand og natur bæredygtig byudvikling Byer i blåt og grønt l boliger i samklang med miljøet 12-01-2012 2 I samklang med vand og natur bæredygtig

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Natura Status og proces

Natura Status og proces Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen

Læs mere

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde

Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Karin Jensen Planteamet Naturstyrelsen Roskilde introduktion til dagen tæt pakket dagsorden mange temaer, som vi har lyst til at præsentere

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet

Mål og Midler Plan-, natur- og miljøområdet Fokusområder På politikområdet Plan, natur og miljø er der følgende fokus i budgetåret 2013: Naturpolitik Byrådets konstitueringsaftale har fastlagt, at der skal udarbejdes en naturpolitik. Politikken

Læs mere

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen

Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Kommuneplan 2017-2028 Orientering om kommende proces for revision af kommuneplanen Lokalrådskonference 7. november 2015 v. Anne-Mette Lade Teknik- og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 PLANLOVEN Den

Læs mere

Vision Greve - hvor livet er grønt

Vision Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt Vision 2020 Greve - hvor livet er grønt er udgivet af: Greve Kommune Greve Byråd Vedtaget af Greve Byråd december 2008 Henvendelse: Kontakt Ledelsessekretariatet

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner? Lasse Baaner lb@foi.ku.dk Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KU / Science Vandrammedirektivets vandområdeplaner Formål: Give overblik over

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland

Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Dato: 6. maj 2014 Brevid: 2294917 Udkast Administrationsgrundlag og kompetenceregler for ansøgninger om råstofgravetilladelser i Region Sjælland Råstofplanens og lovens rammer for behandling af ansøgninger

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

Natura 2000 og 3 beskyttet natur

Natura 2000 og 3 beskyttet natur Natura 2000 og 3 beskyttet natur - Og måske lidt om randzoner? Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by

Kommuneplan 2009. Vallensbæk - en levende by Kommuneplan 2009 Vallensbæk - en levende by Vallensbæk Kommune Marts 2010 Vallensbæk Kommune Høring Den 2. december 2009 blev Kommuneplan 2009 endeligt vedtaget af Vallensbæk Kommunes kommunalbestyrelse.

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

BRN. Strategi

BRN. Strategi BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Handicappolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Handicappolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere, og handicappolitikken skal være det fælles grundlag,

Læs mere

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune

Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune Ligestillingspolitik i Lyngby-Taarbæk kommune 2013 HR og Personalejura 29-10-2013 Baggrund Lyngby-Taarbæk Kommune har en lang tradition for at sætte ligestilling på dagsordenen. Gennem næsten 20 år havde

Læs mere

Vejledning om udviklingsområder

Vejledning om udviklingsområder Vejledning om udviklingsområder ERHVERVSSTYRELSEN Dahlerups Pakhus Langelinie Allé 17 2100 København Ø Indledning Med moderniseringen af planloven åbnes der mulighed for, at kommunerne kan udpege udviklingsområder.

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune

Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune Ledelsesgrundlag for Vesthimmerlands Kommune vision værdier - ledelse Processen I forbindelse med sammenlægningen af Farsø, Løgstør, Aars og Aalestrup Kommuner pr. 1. januar 2007 til Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere