Miljøvurdering og miljørapport. Råstofplanlægning. Sdr. Onsild interesseområde Mariagerfjord Kommune

Transkript

1 Miljøvurdering og miljørapport Råstofplanlægning Sdr. Onsild interesseområde Mariagerfjord Kommune

2 Miljøvurdering og miljørapport, Råstofplanlægning Sdr. Onsild interesseområde Mariagerfjord Kommune Udgivet af Råstofgruppen Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø april 2011 Læs mere om Region Nordjylland på

3 Registreringsblad Rekvirent: Titel: Region Nordjylland Niels Bohrs Vej Aalborg Ø. Miljøvurdering og miljørapport, Sdr. Onsild interesseområde, Mariagerfjord Kommune Dato: 14. april 2011 Region: Region Nordjylland, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø. Kommune: Rådgiver: Sagsbehandler: Kvalitetskontrol: Mariagerfjord Kommune, Nordre Kajgade 1, 9500 Hobro. Grontmij Carl Bro A/S Rikke Ellemann-Biltoft Rikke Ellemann-Biltoft Sagsbehandler Kvalitetskontrol Steve Ulf hansen (Projektleder) Jakob Qvortrup Christensen, geolog (Fagleder) Lise Kristensen, Geolog (Råstoffer) Anna Glarbo Tvedegaard de Vos, Ingeniør (Grundvand) Susanne Soelberg Carlsen, Biolog (Natur/Kultur) Jakob Qvortrup Christensen, Geolog Grontmij Carl Bro A/S Side 1 af 25

4 Miljøvurdering og miljørapport Sdr. Onsild interesseområde Indholdsfortegnelse 1. Ikke-teknisk resumé Indledning Lovgrundlag Miljøvurderingsloven Hvordan er miljøvurderingen foretaget Høring af berørte myndigheder og andre inter- essenter Nuværende arealmæssige status for undersøgelsesområdet Forhold til anden planlægning Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Landskab, Kulturarv, arkitektonisk og arkæo- logisk arv Jordbund og vand Menneskers sundhed Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Alternativet Resumé af råstofkortlægning Overvågning Konklusion Ordforklaring Referencer Bilag 1. Scopingskema Bilag 2. Råstofkortlægning geologi i forhold til råstofforekomsten Bilag 3. Høringssvar Side 2 af 26

5 1. Ikke-teknisk resumé Grontmij Carl Bro har for Region Nordjylland gennemført en vurdering af miljøpåvirkningerne i forbindelse med udlægning af et råstofgraveområde sydøst for Sdr. Onsild, Mariagerfjord Kommune. En del af området er udlagt som råstofinteresseområde i Region Nordjyllands Råstofplan Rapporten er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. I et område syd for Sdr. Onsild har der siden 1960 erne været indvundet råstoffer. Der indvindes i dag fra to aktive råstofgrave i området, og der indvindes samlet omkring m 3 /år. Undersøgelsesområdet er på ca. 100 ha., heraf foregår der i dag råstofindvinding på ca. 20 ha. Rammerne for miljøvurderingen er en indledende scoping, hvor alle lovens miljøparametre inddrages. Derudover er der inddraget høringssvar fra Mariagerfjord Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Mariagerfjord samt Danmarks Naturfredningsforenings Samråd. Ved miljøvurderingen vurderes det, at der kan ske en lejlighedsvis negativ påvirkning af dyrelivet indenfor undersøgelsesområdet, imens dyrelivet i forbindelse med det nærliggende habitatområde nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal ikke vurderes at blive påvirket. Det vurderes ikke, at der er nogen risiko for en forøget negativ påvirkning af vandområderne tilknyttet habitatområdet med miljøfremmede stoffer eller nitrat. Den planlagte råstofindvinding forventes at ske over grundvandspejlet, og uden der er behov for indvinding af vand. Aktiviteterne vurderes ikke at udgøre nogen risiko for grundvandsressourcen i området, eller for indvinding af grundvand til drikkevand. Såfremt der i fremtiden ønskes indvinding af grundvand til brug under råstofindvindingen, vil der være behov for en vurdering af, hvorvidt dette vil medføre en væsentlig påvirkning af habitatområdet. Det samme gør sig gældende, hvis der forekommer råstofindvinding under grundvandsspejlet. Inden for undersøgelsesområdet ligger den fredede rundhøj Terrup Høj og en ikke-fredet rundhøj samt flere beskyttede diger. Indvindingen af råstoffer vil medføre, at der sker en ændring af landskabet omkring Kongsvad Mølleå, idet bakkestrøget omkring Terrup Høj bortgraves. Aktiviteterne forbundet med råstofgravning i undersøgelsesområdet medfører en belastning af området med støj, støv og vibrationer. Disse belastninger er negative, men midlertidige. Det vurderes ikke, at aktiviteterne vil bidrage med emissioner, som vil forringe luftkvaliteten i området. Transporten til og fra området igennem Sdr. Onsild medfører derudover en støjbelastning samt vibrationer i boligerne langs vejen. Kørslen med tunge køretøjer igennem byområdet er endvidere forbundet med risiko for uheld. En løsning for at nedbringe påvirkningen af Sdr. Onsild vil være at etablere en alternativ transportvej udenom Sdr. Onsild. Det vurderes, at de identificerede miljøpåvirkninger kan begrænses ved at sikre, at der graves indenfor det udlagte område, samt at der ikke indvindes grundvand til forarbejdning af råstofferne eller graves under grundvandsspejlet. Side 3 af 25

6 2. Indledning Denne miljørapport er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af de planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljøvurderingen er afgrænset til de planmæssige ændringer, som er vurderet væsentlige miljømæssigt. Afgrænsningen af planændringer og miljøparametre for miljøvurderingen er dels sket i en intern proces og dels gennem høring af berørte myndigheder i henhold til 7,stk. 4. Området ved Sdr. Onsild blev i forbindelse med Råstofplan 2008 inddraget som interesseområde for råstofindvinding. Under høringsfasen blev øvrige myndigheder og interessenter hørt om området. Disse høringssvar er inddraget i nærværende miljøvurdering. 3. Lovgrundlag 3.1 Miljøvurderingsloven Miljøvurderingsloven trådte i kraft den 21. juli 2004 (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer). Det indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer, der fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 eller 4. Råstofplaner er som udgangspunkt omfattet af lovens krav om miljøvurdering, medmindre der er tale om ubetydelige ændringer af den pågældende plan. Ved mindre ændringer skal der dog foretages en screening med henblik på at undersøge, om ændringen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og at ændringen dermed skal miljøvurderes. Da det er vurderet, at råstofplanen er omfattet af lovens krav om miljøvurdering, skal det nærmere indhold af miljørapporten fastlægges denne fase kaldes også for scoping. I scopingfasen er berørte myndigheder endvidere hørt med hensyn til særlige forhold, der bør inddrages i miljøvurderingen. Se scopingskemaet bilag 1. Efter scopingfasen er miljørapporten udarbejdet, og der er foretaget en egentlig miljøvurdering af planens indvirkning på omgivelserne i det evt. fremtidige graveområde og miljøet i øvrigt. Miljøpåvirkningen af de enkelte faktorer kan være både positive, negative, uvæsentlige/neutrale eller ikke relevante. Desuden skal der i miljøvurderingen tages hensyn til sekundære, kumulative, synergistiske, kort-, mellem og langsigtede, vedvarende og midlertidige virkninger. Side 4 af 26

7 3.2 Hvordan er miljøvurderingen foretaget Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder alle lovens miljøparametre. Scopingskemaet er anvendt til at foretage selve afgrænsningen af de planændringer der kan have væsentlig indvirkning på miljøet og de miljøparametre der potentielt vil blive påvirket positivt og negativt. Hvis en påvirkning er vurderet som værende væsentlig og negativ, er det vurderet, om de negative konsekvenser kan afbødes. Afbødende foranstaltninger kan være meget forskellige og omfatte alt fra ændring af planen til tekniske foranstaltninger, informationskampagner m.v. For de væsentlige negative konsekvenser er der givet forslag til afbødende foranstaltninger i miljørapporten. For de væsentlige negative påvirkninger skal der foretages en overvågning af miljøpåvirkningen. Overvågningen bygger i vidt omfang på eksisterende overvågningsprogrammer og metoder. Høringssvarene fra udlæg af området som interesseområde i Råstofplan 2008 indgår som grundlag for den endelige fastlæggelse af miljørapportens indhold og detaljeringsniveau. 3.3 Høring af berørte myndigheder og andre interessenter Der er i forbindelse med den indledende høring af offentlige myndigheder i henhold til 4, stk. 3 i miljøvurderingsloven kommet høringssvar fra Mariagerfjord Kommune, Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Mariagerfjord kommune (DN - Mariagerfjord) og Danmarks Naturfredningsforening Samrådet (DN - Samrådet). En sammenfatning af de indkomne høringssvar i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2008 ses i Tabel 1. Tabel 1 Sammenfattet høringssvar for Råstofplan 2008 Part Høringssvar Regionens bemærkning Mariagerfjord Kommune DN - Mariagerfjord Området er i Regionplanen for Nordjyllands Amt udpeget som naturområde og særligt værdifuldt landskab. Endvidere er der konflikter i forhold til Naturbeskyttelsesloven, da der er beskyttet natur og flere gravhøje i området. Og - ikke mindst - ligger det forslåede interesseområde umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 30 (Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Adal). Området ved Sdr. Onsild er i konflikt med en lang række interesser, der ikke harmonerer med forslaget om en eventuel fremtidig råstofindvinding. De meget smukke landskaber langs Kongsvad Mølleå må under ingen omstændigheder spoleres af I området ved Sdr. Onsild har der været gravet grus i mere end 30 år. Der har ikke før været udlagt graveområde på stedet. Regionen er bekendt med naturinteresserne på stedet, og de vil indgå med stor vægt, når grænserne for et nyt graveområde skal defineres. I området ved Sdr. Onsild har der været gravet grus i mere end 30 år. Der har ikke før været udlagt graveområde på stedet. Regionen er bekendt med naturinteresserne på ste- Side 5 af 25

8 DN - Samrådet råstofindvinding. DN ønsker ikke at de meget smukke landskaber langs Mølleåen kan spoleres af en råstofindvinding. I den nugældende Regionplan er området udpeget som naturområde og særligt værdifuldt landskab med en række gravhøje. Det ligger meget tæt op til Natura 2000 område nr. 30, som bl.a. er udpeget med naturtyper, som kan ødelægges ved ændringer i hydrologien i området. Interesseområdet skal reduceres meget eller helt udgå. det, og de vil indgå med stor vægt, når grænserne for et nyt graveområde skal defineres. I området ved Sdr. Onsild har der været gravet grus i mere end 30 år. Der har ikke før været udlagt graveområde på stedet. Regionen er bekendt med naturinteresserne på stedet, og de vil indgå med stor vægt, når grænserne for et nyt graveområde skal defineres. Foruden ovenstående bemærkninger er der ikke indgået kommentarer fra staten eller andre øvrige interessenter til Region Nordjylland i forbindelse af Regionens udpegning af interesseområdet ved Sdr. Onsild i Råstofplan Nuværende arealmæssige status for undersøgelsesområdet Der har siden 1960 erne været råstofindvinding i området. Området syd for det foreslåede graveområde ( undersøgelsesområdet ) er således allerede udgravet. De små, nu færdiggravede, råstofgrave lige sydvest for undersøgelsesområdet er gravet i perioden 1940 erne til 1980 erne. I forbindelse med anlæggelsen af nordjyske motorvej i slutningen af 1980 erne blev der foretaget råstofindvinding (sideindtag) lige øst for undersøgelsesområdet. Der indvindes i dag fra to aktive råstofgrave i området, og der indvindes samlet omkring m 3 /år. Undersøgelsesområdet er på ca. 100 ha., heraf foregår der i dag råstofindvinding på ca. 20 ha. 4.1 Forhold til anden planlægning En del af undersøgelsesområdet er i Region Nordjyllands Råstofplan 2008 udlagt som råstofinteresseområde /1/. Det vurderede undersøgelsesområde er dog redigeret i forhold til interesseområdet i Råstofplan 2008, således at en del af det sydlige og østlige område ned mod habitatområde 30 er fjernet, samtidig med at der er inddraget arealer i den centrale del af interesseområdet. Det oprindelige interesseområde og det nuværende undersøgelsesområde kan ses i Figur 1. Ændringen af undersøgelsesområdet er i overensstemmelse med høringssvarene fra Mariagerfjord kommune, DN-Mariagerfjord og DN-Samrådet, idet høringssvarene især har udtrykt bekymringer omkring råstofindvinding i umiddelbar nærhed af ådalen og Habitatområdet. Side 6 af 26

9 Figur 1: Oversigtskort over interesseområde fra Råstofplan 2008 (rød) og det aktuelle undersøgelsesområde (blå) Området ved Sdr. Onsild er i kommuneplanen for Mariagerfjord Kommune udlagt som råstofgraveområde som følge af at området i Råstofplan 2008 er interesseområde for råstoffer. Interesseområderne består dels af områder, hvor den endelige afvejning af råstofinteresserne i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels af områder, hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens rækkevidde. Indenfor de i råstofplanen udlagte interesseområder må der ikke planlægges for eller etableres anlæg, der begrænser mulighederne for råstofudnyttelse. Råstofindvinding inden for interesseområderne kan først finde sted, når der er vedtaget et tillæg til råstofplanen med afgrænsning af råstofområdet, eller når området i en råstofplan er overgået til graveområde. 5. Miljøstatus og eksisterende miljøproblemer i det berørte område Miljøstatus er en beskrivelse af den eksisterende miljøtilstand inden Råstofplanen gennemføres, jf. Lovens bilag 1 og derfor inden de planlagte ændringer i råstofplanen implementeres. Miljøstatus indeholder såvel eksisterende miljøproblemer som eksisterende kvaliteter. Miljøstatus er referencerammen, som råstofplanen vurderes i forhold til, og er baggrund for beskrivelse af 0-alternativet. 0-alternativet er den forventede udvikling, hvis Råstofplan 2012 ikke gennemføres. Der har siden starten af 1960 erne været foretaget indvinding af råstoffer over grundvandsspejlet i området ved Sdr. Onsild. Områdets miljøstatus skal således ses i lyset af den eksisterende råstofindvinding. De primære interesser retter sig imod de landskabelige og geologiske værdier samt habitatområde nr. 30, som er beliggende i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. Side 7 af 25

10 5.1 Biologisk mangfoldighed, flora og fauna Indenfor undersøgelsesområdet ligger tre naturområder, der er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Af hensyn til synligheden af områderne, er de nummereret i Figur Figur 2: Oversigt over beskyttet natur og habitatområder i og omkring undersøgelsesområdet. Områderne er alle søer omkranset af et moseområde. Det største beskyttede naturområde ligger i det nordøstlige hjørne (naturområde 1), mens de to øvrige mindre områder ligger i den sydvestlige del af området (naturområde 2 og 3). Der er herudover ingen naturområder indenfor eller grænsende op til undersøgelsesområdet. I den nordligste afgrænsning af området er der to lavbundsarealer. Det største lavbundsareal ligger i det nordøstlige hjørne og har samme placering som naturområde 1. Råvildt og ræve samt andre almindelige pattedyr og fugle færdes upåvirket i området i dag. Korteste afstand til nærmeste habitatområde 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk, der på strækningen udgøres af Kongsvad Mølleå, er ca. 160 meter. Kongsvad Mølleå er en forgrening af Skals Å, der via Glenstrup sø står i forbindelse med Kastbjerg Ådal. Udpegningsgrundlaget for området omfatter blandt andet Odder (Lutra lutra) og Damflagermus (Myotis dasycneme). Odderen har et af sine kerneområder i Skals åsystemet, hvor den formentlig har været siden 70 erne. Bestanden vurderes som robust og stabil. Damflagermusen er sandsynligvis til stede omkring Glenstrup sø, der ligger ca meter nordøst for undersøgelsesområdet. Der synes ingen trusler for Damflagermusen ud over naturlige fjender /2/. Lokalt vil der ske forstyrrelser i arbejdstimerne, men på grund af afstanden og placering i forhold til habitatområdet vurderes aktiviteterne ikke at have betydning for dyrene, der færdes i habitatområdet. På grund af områdets størrelse, vil der på ethvert givet tidspunkt af indvindingen, forefindes store urørte arealer, hvor dyrene kan finde ro i dagtimerne - såvel indenfor undersøgelsesområdet som i det tilstødende habitatområde. Side 8 af 26

11 5.2 Landskab, Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv Området langs ådalen Kongsvad Mølleå er i Kommuneplan for Mariagerfjord kommune udlagt som særligt værdifuldt landskab. Således er ca. halvdelen af undersøgelsesområdet, svarende til den syd- og østlige del af undersøgelsesområdet, udlagt som særligt værdifuldt landskab, se Figur 3. Af kommuneplanen fremgår det, at de særligt værdifulde landskaber så vidt muligt skal friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan skæmme landskabet. Ligeledes er den vestlige og centrale del af undersøgelsesområdet i kommuneplanen udlagt som værdifuldt geologisk område, se også Figur 3. Retningslinierne i kommuneplanen for geologiske interesseområder angiver, at de geologiske interesseområder skal friholdes for byggeri, tekniske anlæg, skovtilplantning, råstofindvinding, kystsikring eller andet, der vil medføre, at mulighederne for at kunne erkende den geologiske dannelse sløres eller forsvinder. Geologiske kystprofiler og profiler der afdækkes ved råstofgravning, bør søges bevaret /3/. Råstofindvindingen vil kun i begrænset omfang påvirke muligheden for at erkende den geologiske dannelse. Geologiske profiler i råstofgraven indenfor undersøgelsesområdet vil derimod bidrage positivt til erkendelsen af den geologiske dannelse. Figur 3: Oversigt over værdifulde landskaber (rød) og værdifulde geologiske landskaber (lilla), jf. kommuneplan Undersøgelsesområdet ligger i et område, der i kommuneplan er udlagt som område, hvor skovrejsning er uønsket. Den østlige del af området, svarende til ca. halvdelen af hele undersøgelsesområdet, er registreret som fredskov % af det fredskovsregistrerede areal er tilplantet med løv- og grantræer. Alle de bevoksede arealer har tydelig plantagekarakter med ensaldrende Side 9 af 25

12 træer i lige rækker. Langt hovedparten af træerne er plantet mellem 1999 og Indenfor undersøgelsesområdet ligger to fortidsminder, hvoraf det ene er fredet. Det fredede fortidsminde Terrup Høj er en rundhøj fra oldtiden, som ligger centralt i området sydvest for Terrupgård. Fortidsmindet, der ikke er fredet, ligger vest for Stensbakkegård og er ligeledes en rundhøj fra oldtiden. Sydvest for Stensbakkegård strækker der sig et beskyttet sten- og jorddige ca. 165 meter ind i undersøgelsesområdet. Ligeledes er der på både øst og vestsiden af Terrupgård beskyttede sten- og jorddiger, der strækker sig hhv. 220 meter og 500 meter ind i undersøgelsesområdet. Langs den nordlige afgrænsning af undersøgelsesområdet løber et dige på ca. 375 meter. Fortidsminder og diger i undersøgelsesområdet er vist på Figur 4. Figur 4: Oversigt over fredede (rød) og ikke-fredede (blå) fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger (orange) i og omkring undersøgelsesområdet. Fredskovspligtige arealer er markeret med grønt. Undersøgelsesområdet ligger ikke indenfor kirkeindsigtslinier eller kirkebyggelinier. Nærmeste kirke ligger i Sdr. Onsild ca. 680 meter fra undersøgelsesområdet. Aktiviteter forårsaget af råstofgravning vil generelt set ikke have betydning for kirkebyggelinier eller kirkeindsigtområder, da disse beskyttelseszoner normalt relateres til byggeri, som kan skygge for udsigten til kirken. Der ligger ingen fredede områder og/eller bygninger eller værdifulde kulturmiljøer indenfor undersøgelsesområdet. 5.3 Jordbund og vand Som vist på Figur 5 er undersøgelsesområdet beliggende i område med drikkevandsinteresser (OD). Området nordvest for undersøgelsesområdet er fra Sdr. Onsild udlagt til område med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Nærmeste vandværk (Sønder Onsild Kirkebys Vandværk) er beliggende i Sdr. Onsild ca. 900 m nordøst for undersøgelsesområdet. Holme-Handest vandværk og Onsild Stationsby Vandværk ligger henholdsvis 1 km øst og 1,5 km vest for undersøgelsesområdet. Undersøgelsesområdet ligger ikke indenfor vandværkernes opland. Side 10 af 26

13 Vest for undersøgelsesområdet løber Skals Å, der grener sig ud i Kongsvad Mølleå, der løber syd for undersøgelsesområdet. Åsystemet er en del af habitatområde 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Figur 5: Placering af undersøgelsesområdet i forhold til drikkevandsinteresser, vandværker, indvindingsoplande og habitatområde. OBD: Område med begrænsede drikkevandsinteresser. OD: Område med drikkevandsinteresser. OSD: Område med særlige drikkevandsinteresser. Indvindingen af grundvand i området sker fra et sandmagasin, der overlejres af et lerlag, som ved Sdr. Onsild når en tykkelse på op til 90 m. Lokalt i undersøgelsesområdet er lerlaget ca. 50 m, imens det ved habitatområdet vest for undersøgelsesområdet tynder ud til omkring 7 m. Over lerlaget findes terrænnære forekomster af sand og grus af varierende tykkelse. De udførte råstofboringer indenfor undersøgelsesområdet indikerer, at der findes terrænnære vandførende lag, om end disse ikke vurderes at udgøre et egentligt magasin. Den anslåede gravedybde i undersøgelsesområdet er m under terræn, og det forventes derfor ikke, at der vil forekomme råstofindvinding under grundvandsspejlet. Dette er i overensstemmelse med, at den nuværende råstofindvinding ligeledes sker over grundvandsspejlet. Da det primære magasin er beskyttet af lokalt op til 50 m ler, vurderes det derfor ikke, at råstofindvindingen vil medføre nogen negativ påvirkning af grundvandets kemiske sammensætning. Da der ikke skal graves råstoffer under grundvandsspejl, og da grundvandsspejlet ligger dybere en bunden af råstofforekomsten, vil en råstofindvinding ikke påvirke Skals Å. Kongsvad Mølleå er målsat som B2 opholds- og opvækstvand for laksefisk. Overfladevand kan primært blive påvirket af råstofindvinding ved, at der graves under grundvandspejl, eller ved at der indvindes vand til oparbejdning af råstoffer. I begge tilfælde vil de hydrologiske forhold ændres. Side 11 af 25

14 Undersøgelsesområdet anvendes på nuværende tidspunkt til landbrug og råstofindvinding, og formodes at efterbehandles enten til landbrug eller natur. Efterbehandlingen vil kunne ske med eller uden tilførsel af jord. Af disse udgør anvendelsen til landbrugsland med den heraf følgende brug af nitrat og pesticider den største trussel overfor grundvand og habitatområde. Ved indvinding af råstoffer er der en begrænset risiko for forurening af grundvandet. En eventuel forurening vil typisk være spild eller lækage af mindre mængder diesel eller hydraulikolie. Da både tanke og materiel er synlige, vil et eventuelt spild forventes at blive opdaget og fjernet. Som følge af placeringen udenfor OSD og indvindingsoplande samt lerlagets beskyttelse af det primære magasin, vurderes et eventuelt spild ikke at udgøre nogen risiko for grundvandsressourcen i området. Forudsat at et eventuelt spild opsamles, vurderes det ikke at udgøre nogen risiko for kvaliteten i habitatområdet. 5.4 Menneskers sundhed Undersøgelsesområdet er beliggende ca. 500 m sydøst for Sdr. Onsild by. Inden for undersøgelsesområdet ligger 3 ejendomme. Indenfor en 100 m radius af undersøgelsesområdet findes yderligere en enkelt ejendom, og indenfor en 200 m radius findes yderligere 2 ejendomme. Indenfor undersøgelsesområdet vurderes støjbelastningen at være forbundet med drift af sorteringsanlægget, kørende materiel (læssemaskiner og dumpere) samt intern transport med lastbiler. Støjen fra kildetyperne varierer. Det vurderes, at vibrationer fra maskiner i graveområdet ikke vil være mærkbare udenfor undersøgelsesområdet, imens det forventes at ejendommene indenfor området vil have periodevise gener af vibrationer og støv. I forbindelse med jordafrømning må der påregnes støj fra kørsel og arbejde med bulldozer, da afrømningen vil foregå i niveau med det omliggende terræn. Da terrænet falder ned imod Sdr. Onsild, vil muligheden for naturlig dæmpning af støjen mindskes. Efterhånden som arbejdet skrider frem, vil indvindingen foregå under terræn, og der vil være en vis støjdæmpning fra gravens kanter og støjvolde. I gravefasen udsendes primært støj fra sorteringsanlæggene samt gravemaskiner, dozere og lastbiler. Uden for undersøgelsesområdet vil støjbelastningen skyldes transport med lastbiler til og fra undersøgelsesområdet via offentlige veje. Køreruten igennem Sdr. Onsild vil medføre, at boliger langs vejen påvirkes af vibrationer samt kan blive generet af støv. Den nuværende transportvej fra råstofgraven går via Sønder Ulstrupvej og Viborg landevej igennem Sdr. Onsild, hvorefter der er tilkørsel til motorvejen. Trafik til og fra undersøgelsesområdet med tunge køretøjer vil derfor generere en del støj. Støjen omfatter såvel egentlig motorstøj som impulsstøj fra især tomme vogne, og særligt på hullede grusveje. Alternativt kunne anlægges en ny adgangsvej med tilkørsel til Viborg landevej øst for Sdr. Onsild, eventuelt i forbindelse med adgangsvejen til Søagergård. Reduktionen af tung trafik indenfor byen vil mindske risikoen for ulykker, om end tilkørslen til Viborgvej udenfor byzonen medfører en risiko for ulykker med relativt højere hastighed. Den alternative trafikvej vil fjerne støjbelastningen af boligerne langs vejen. På grund af ådalen og geologiske interesseområder er det ikke muligt at lave skovrejsning som efterbehandling. Imidlertid giver efterbehandling af råstofgrave muligheder for næringsfattige naturtyper, der generelt er sjældne i Danmark. Side 12 af 26

15 Derfor kan området efter indvindingen potentielt give nogle attraktive rekreative naturområder, som vil danne god sammenhæng mellem habitatområdet mod syd og de geologiske interesser mod vest. Kravene til efterbehandling af råstofgrave fastlægges og administreres af Mariagerfjord kommune. 5.5 Luft, energiforbrug, klima og ressourceforbrug Råstofgravene vejbetjenes i dag af via Sønder Ulstrupvej mod nord til Sdr. Onsild. Her køres på Viborg Landevej, og herfra går transporten mod såvel Hobro og Randers i øst som mod Viborg i sydvest. Med en indvinding på ca m 3 /år må der dagligt forventes op til 15 lastbiler. Sønder Ulstrupvej er i forvejen lukket for større gennemgående trafik mod øst ved nordjyske motorvej. Det må således forventes, at trafikmængden på Sønder Ulstrupvej er begrænset. Energiintensiteten i råstoferhvervet er høj /4/. For hver kubikmeter råstoffer som indvindes på arealet, anvendes ca. 1 l dieselolie og 2 kwh, dvs. en samlet forbrug på ca l dieselolie og kwh. Råstofindvinding medfører emissioner af erkendte sundhedsskadelige partikler fra dieseldrevne køretøjer. Bidraget fra råstofindvinding og transport vil naturligvis bidrage til den samlede belastning. I det eksisterende graveområde er aktiviteterne allerede pågående. Indvindingen sker i åbent land, hvor spredningen af luftemissioner er stor. Derfor vurderes emissionerne fra aktiviteterne i grusgraven ikke at påvirke områdets luftkvalitet Alternativet Der findes indenfor undersøgelsesområdet eksisterende aktive grusgrave. Herfra produceres der i dag materialer til vej- og anlægsbranchen, som sand- og grusfyld samt sand til fremstilling af mørtel. Materialet leveres overvejende indenfor en radius af km, dvs. gravene producerer primært materiale til lokalområdet. En mindre del leveres op til en afstand på ca. 60 km. Området har således stor betydning for den lokale råstofforsyning, og har byer som Hobro, Viborg og Randers indenfor relativ kort leveringsafstand. For at sikre den fremtidig råstofforsyning lokalt vil det være nødvendig at udlægge undersøgelsesområdet til graveområde. Alternativt skal der transporteres råstoffer fra omkringliggende graveområder, eller der skal findes nye råstofforekomster lokalt. Undersøgelsesområdet ved Sdr. Onsild ligger ved Region Nordjyllands sydlige afgrænsning imod Region Midtjylland, og de nærmest liggende graveområder ligger både i region Nord- og Midtjylland. De nærmeste grusgrave indenfor regionen er ved Gunderup, Tofte og Døstrup, mens det i Region Midtjylland er ved Hald og Hersom. Den øgede transport med råstoffer til lokalområdet vil medføre større miljø- og trafikbelastning. Derudover må det forventes, at prisen på råstoffer kan stige grundet større transportafstande. Side 13 af 25

16 7. Resumé af råstofkortlægning Grontmij Carl Bro A/S har for Region Nordjylland gennemført en kortlægning af råstoffer i et område sydøst for Sdr. Onsild, Mariagerfjord Kommune. Undersøgelsens resultater kan sammenfattes til følgende: Kortlægningsområdet udgør et areal på ca. 103 Ha og er beliggende sydøst for Sdr. Onsild ved Terrup Høj. Kortlægningsområdet udgøres af et sydvest-nordøstligt bakkestøg med højeste punkt ved Terrup Høj. De geologiske forhold er præget af smeltevands- og moræneaflejringer af kvartær alder til relativ stor dybde. Der er i forbindelse med nærværende undersøgelse udført 6 råstofgeologiske boringer indenfor kortlægningsområdet. Boringerne viser en øvre kvartær sand-, grus- og stenforekomst med varierende tykkelse fra omkring 8 m til mere end 16 m. Forekomsten ligger over grundvandsspejl. Råstofforekomsten udgøres af sand og grus med varierende indhold af sten. Dæklaget er relativt tyndt. Forekomsten synes grovest i den øverste del. Materialet har en relativt lav SE-værdi, hvilket skyldes et forholdsvist højt indhold af filler og fin- til mellemkornet sand. Petrografisk analyse viser et relative højt indhold af reaktive korn. Den kritiske flintabsorption er relativ lav. Endvidere har materialet et højt indhold af lette korn. Samlet vurderes det, at der indenfor kortlægningsområdet findes i størrelsesordenen 8,1 mill. m 3 sand, grus og sten. På baggrund af forekomstens beskaffenhed vurderes det, at der relativt nemt kan produceres fyldmaterialer til brug indenfor vej- og anlægsbranchen. Det vurderes at store dele af forekomsten kan bruges til bundsikringsmaterialer, desuden kan der oparbejdes stabilgrusmaterialer. Derimod vurderes materialerne ikke at være egnede til betonfremstilling. I de eksisterende grave indenfor kortlægningsområdet oparbejdes der i dag til produkter som stabilgrus, sand- og grusfyld, sten i varierende størrelser samt mørtelsand. Side 14 af 26

17 8. Overvågning Ifølge miljøvurderingsloven skal miljørapporten beskrive, hvordan Region Nordjylland vil overvåge de væsentlige miljøpåvirkninger af planen. Ved fastlæggelse af overvågning er der taget udgangspunkt i, at den så vidt muligt skal baseres på den eksisterende overvågning af miljøforholdene i kommunen, og at planens miljøpåvirkninger i stort omfang afhænger af, hvordan retningslinjer og arealudlæg implementeres i den efterfølgende lokalplanlægning. Med dette udgangspunkt foreslås følgende overvågende foranstaltninger ved næste revision af Råstofplanen: - Overvågning af at der kun graves indenfor det udlagte areal (graveområdet). Kontrollen gennemføres ved at kontrollere det tilladte areal i de kommunalt udarbejdede tilladelser. - Overvågning af at der kun graves over grundvandsspejl. Kontrollen er med til at sikre, at forudsætningerne for påvirkningen af Natura-2000 området mod syd stadigvæk er gældende. Kontrollen gennemføres ved at kontrollere om der gives tilladelse til at grave under grundvandsspejl i de kommunalt udarbejdede tilladelser. 9. Konklusion Lov om miljøvurdering opererer med et bredt miljøbegreb inkluderende miljøparametrene: den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab, kulturarv, herunder kirker og deres omgivelser samt arkitektonisk og arkæologisk arv, jf. lovens bilag 1. Grundlaget for vurderingen har været et scopingsskema, der indeholder alle ovennævnte miljømiljøparametre suppleret med parameteren ressourceforbrug. I skemaet er nogle af disse parametre for oversigtlighedens skyld koblet sammen: Biologisk mangfoldighed, Fauna og flora Menneskers sundhed, Befolkningen Jordbund og vand Luft, Klima, Ressourceforbrug Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Der foregår på nuværende tidspunkt råstofindvinding i området, og områdets miljøstatus skal derfor ses i forhold hertil. De identificerede miljøpåvirkninger ved råstofindvinding indenfor undersøgelsesområdet vil i et vist omfang finde sted på nuværende tidspunkt. På en større skala medfører den lokale råstofindvinding en positiv miljøpåvirkning, idet transport af råstoffer og det dertil knyttede energiforbrug reduceres. Emissionerne forårsaget af den lokale trafik med råstoffer fra området vurderes ikke at medføre en væsentlig påvirkning. Selve arbejdet samt trafikken til og fra råstofgraven vil medføre negative miljøpåvirkninger i form af periodevis belastning med støj, støv og vibrationer. Side 15 af 25

18 De primære negative miljøpåvirkninger ved råstofindvindingen er ændringen af landskabet, herunder beskyttede naturområder, samt bortgravning af henholdsvis fredede og ikke-fredede fortidsminder og beskyttede diger. Derudover vil der i mindre omfang kunne ske en negativ påvirkning af dyrelivet i området. Påvirkningerne af det primære grundvand samt det nærliggende habitatområde vurderes med den planlagte råstofindvinding at være uvæsentlig. Etableringen af et nyt graveområde vil medføre en ændring af landskabstrækkene i området, som i Mariagerfjords kommuneplan er udlagt som særligt værdifuldt landskab samt som værdifuldt geologisk område. Derudover findes der indenfor undersøgelsesområdet både fredede og ikke fredede fortidsminder samt beskyttede sten- og jorddiger. Selve arbejdet i råstofgraven vil medføre forstyrrelse af dyrelivet indenfor undersøgelsesområdet, om end områdets størrelse giver mulighed for, at der altid vil være uforstyrrede områder. Dyrelivet i habitatområdet vurderes som følge af afstanden ikke at blive påvirket af arbejdet i området. Der vurderes ikke at være nogen forøget risiko for påvirkning af habitatområdet med miljøfremmede stoffer eller nitrat. Undersøgelsesområdet er beliggende i et område med drikkevandsinteresser (OD), og hvor sårbarheden af det primære grundvand er lille. Råstofindvindinger vurderes kun at ske over grundvandspejlet, og den planlagte råstofindvinding vurderes derfor ikke at påvirke kvaliteten af det primære grundvand samt indvindingen af grundvand til drikkevandsformål. Indvindingen samt transporten til og fra undersøgelsesområdet igennem Sdr. Onsild vil medføre en påvirkning af lokalområdet med støj, støv og vibrationer. Påvirkningen som følge af trafikbelastningen vil kunne mindskes ved anlæggelse af en ny adgangsvej, som fører trafikken uden for Sdr. Onsild. Det vurderes ikke, at råstofindvindingen vil medføre emissioner, der vil påvirke luftkvaliteten i området. 10. Ordforklaring 3 områder Områder som er beskyttet ifølge naturbeskyttelsesloven 3. Disse områder er defineret i lovens 3. Disse områder er søer og vandhuller, hvis de er på mindst 100 m2. Moser, ferske enge, heder, overdrev, strandenge og strand-sumpe, hvis de hver for sig eller i sammenhæng har et areal på mindst m2. Moser under 2500 er også beskyttede, hvis de ligger ved beskyttede vandløb eller søer. De fleste vandløb er også beskyttet. Aktiv råstofgrav Bilag IV-arter DGU nr. Habitatområde Habitatdirektiv Område hvor der indvindes råstoffer. Begrebet bilag IV-stammer fra habitatdirektivet, hvor de særligt beskyttede arter fremgår af bilag IV. Der er 39 bilag IV-arter i Danmark, herunder en række padder, markfirben og alle danske flagermus. Identifikationsnummer for en boring. Internationalt beskyttet levested for en levende organismer (dyr og planter) eller for et samfund af organismer. Et direktiv, der har til formål at sikre sårbare og truede habitater og arter. (Direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992). Habitatdirektivet er implementeret i dansk lov- Side 16 af 26

19 givning ved Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 782 af 1. november 1998 om afgrænsning og administration af internationale beskyttelsesområder. Miljøvurderingen Vurdering af hvilke miljøforhold, som en eventuel råstofindvinding kan påvirke væsentligt. Råstofinteresseområde Råstofgraveområde Råstofloven Råstofplan Scoping Screening Undersøgelsesområde: Økologiske forbindelser Råstofinteresseområder er områder der reserveres til råstofindvinding på længere sigt og hvor der skal ske en nærmere kortlægning af råstofforekomster samt en afvejning i forhold til andre arealinteresser. Områderne omfatter to kategorier: 1) Råstofinteresseområder for sand, grus og sten. 2) Råstofinteresseområder for rødbrændende ler Råstofgraveområder er arealer der er reserveret til råstofindvinding i planperioden Områderne omfatter følgende kategorier: 1) Graveområder for sand, grus og sten. 2) Graveområder for guldbrændende ler, betonit og klæg. Råstofloven skal blandt andet sikre, at forsyning og indvinding af råstoffer sker på en natur- og miljømæssig forsvarlig måde. (Lovbekendtgørelse nr. 950 af 24. september 2009 om råstoffer). Råstofplanen er en ny plantype, som er fastlagt i Lovbekendtgørelsen om rå stoffer som følge af kommunalreformen. Råstofplanen har til formål at sikre den fremtidige indvinding af primært ler, sand, grus og sten. Hvis en plan- eller programforslag vurderes at skulle miljøvurderes, er den første fase en scopingfase. Her fastlægges indholdet i miljøvurderingen. I denne fase vil de berørte myndigheder blive hørt, og det afgøres på baggrund heraf hvilke oplysninger og viden, der skal indgå i miljøvurderingen. Ikke alle plan- eller programforslag er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering. Ved screening forstås en overordnet vurdering af, om et plan- eller programforslag, som ikke er obligatorisk omfattet af kravet om en miljøvurdering, skal miljøvurderes. Vurderingen foretages på baggrund af LBK nr. 936 af 24/09/ Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Det område som i nærværende rapport er undersøgt for miljøpåvirkninger af natur, kultur og grundvand i forbindelse med en eventuel råstofgravning på arealet. Økologiske forbindelser forbinder adskilte biologiske kerneområder med hinanden. Spredningskorridorerne giver mulighed for at planter og dyr kan sprede sig over større afstande og imellem kerneområder. 11. Referencer /1/ Råstofplan 2008, Region Nordjylland. Side 17 af 25

20 /2/ Basisanalyse: Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, samt Skravad Bæk N30, Miljøcenter Ringkøbing /3/ Kommuneplan , Hovedstruktur og retningslinjer, Mariagerfjord Kommune /4/ Råstofindvinding, Energiforbrug og emissioner, Miljøgruppen ApS for Skovog Naturstyrelsen, december Side 18 af 26

21 Bilag 1 Scopingskema Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens (jf. lovbek. nr. 936 af 2009) bilag 3 og/eller 4 Mindre del af lovpligtig plan (råstofplan) Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt Området østgrænse ligger 160 meter fra EU-habitatområde nr. 30 (DK00EY134) - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Råstofindvindingen vil ikke komme i kontakt med habitatområdet. Der vil endvidere ikke blive gravet under grundvandsspejlet. Det vurderes at den fortsatte råstofindvinding ikke vil påvirke EU-habitatområdet væsentligt. Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Biologisk mangfoldighed - flora og fauna Dyreliv Området er generelt præget af åbent område med landbrug, eksisterende råstofgrav, hegn samt områder med nytilplantet skov. Der vil således findes en række arter som findes i det øvrige åbne land som rådyr, Side 19 af 25

22 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning hare mv. Planteliv Området er generelt præget af åbent område med landbrug samt områder med nytilplantet skov. Sjældne, udryddelsestruede el. fredede dyr, planter el. naturtyper Der er ikke registreret sjældne dyr, planter mv. på eller omkring området. Eventuelle nærliggende naturbeskyttelses- og fuglebeskyttelsesområder Området østgrænse ligger 160 meter fra EU-habitatområde nr. 30 (DK00EY134) - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Habitatområder Området østgrænse ligger 160 meter fra EU-habitatområde nr. 30 (DK00EY134) - Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals, Simested og Nørre Ådal, Skravad Bæk. Råstofindvindingen vil ikke komme i kontakt med habitatområdet. Der vil endvidere ikke blive gravet under grundvandsspejlet. Spredningskorridorer Der er ikke registreret spredningskorridorer i området. Der vil dog være en naturlig spredning ad skovområdet og langs hegn i området. Naturbeskyttelse jf. 3 I området er der registreret 3 mindre områder med beskyttede naturtyper (moser og søer). 50 meter syd for undersøgelsesområdet ligger et areal beskrevet som overdrev. Grønne områder Side 20 af 26

23 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Skovrejsning/skovnedlæggelse I den nordøstlige del af området findes areal med fredsskov. Skoven er plantet i perioden Skoven består generelt af blandet løvskov. Fredning Befolkning, menneskers sundhed Indendørs støjpåvirkning Drift af råstofindvinding og transport af råstoffer vil give indendørs støjpåvirkning for beboere tæt på råstofindvindingsområdet. Sundhedstilstand Svage grupper (f.eks. handicappede) Friluftsliv/rekreative interesser Der foregår jagt i skoven i den nordøstlige del af området. Denne vil kunne fortsætte under og efter råstofindvindingen. Begrænsninger og gener overfor befolkningen Der vil forekomme støj og støvgener fra drift af råstofindvinding samt fra transport af råstoffer. Påvirkning af erhvervsliv Lokal entreprenørvirksomhed er afhængig af drift af graven.. Trafikafvikling/belastning Der vil forekomme øget trafik til og fra anlægget. Energiforbrug Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give øget energiforbrug Sikkerhed Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give risiko for ulykker Side 21 af 25

24 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Risiko for ulykker Indvinding af råstoffer vil overordnet set altid give risiko for ulykker Støj Der vil forekomme øget støj fra drift af anlægget. Vibrationer Der vil forekomme øgede vibrationer fra drift af anlægget.. Jordbund og vand Jordforurening Der er registreret et areal på vidensniveau 1. Der har tidligere været gravet råstoffer i den sydlige del af det på vidensniveau 1 kortlagte areal. Der er givet tilladelse til efter jordforureningsloves 52 at tilføre uforurenet jord til matr nr. 2a Ulstrup By, Sdr. Onsild. Risiko for forurening Forurening af jorden i forbindelse med råstofgravning kan sammenlignes med den uregulerede risiko for grundvandsforurening i forbindelse med jordbehandling med tunge maskiner i landbruget eller risikoen for grundvandsforurening i forbindelse med anvendelse af tunge maskiner ved almindelige bygge- og anlægsopgaver. Jordhåndtering/flytning ( 52) I henhold til 52 i jordforureningsloven er det forbudt at tilføre jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave. En evt. dispensation til tilførsel af jord til en råstofgrav eller tidligere råstofgrav skal søges hos Region Nordjylland. Overfladevand, herunder påvirkning af vandløb og vådområder Der vil ikke blive indvundet vand, eller gravet under grundvandsspejl i området. Udledning af spildevand Der vil ikke blive udledt spildevand fra området. Side 22 af 26

25 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Grundvandsforhold Området er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Der vil ikke blive indvundet vand, eller gravet under grundvandsspejl i området. Der findes ingen vandindvindinger til almen vandforsyning i området. Risiko for forurening af grundvandsressourcen Råstofindvinding er ikke i sig selv en forurenede proces. Ved indvinding af sand, grus og sten fjernes typisk let gennemtrængelige lag, der ikke har ydet en særlig god beskyttelse af grundvandet. Grundvandet vil, såfremt det ikke er beskyttet af mellemliggende gennemgående impermeable lerlag, generelt være sårbart overfor uheld som oliespild, efterfølgende arealanvendelse mv. Oversvømmelsesrisiko Der er ikke risiko for oversvømmelse af området Vandstandsændringer Der er ikke risiko for vandstandsændringer, da der ikke indvindes vand eller graves under grundvandsspejl. Okkerpotentielle områder Der er ikke risiko for okkerudledning i området Luft, Klima, Ressourceforbrug Eventuel påvirkning af klima Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet råstoffer på en anden lokalitet. Luftforurening (støv og andre emissioner) Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Der vil forekomme støvgener fra drift af råstofindvindingen. Afhængig af produktionsform vil der endvidere forekomme luftforurening i form af NO, SO, NH 3, flygtige kulbrinter, dioxin og partikler samt drivhusgasser - CO 2, metan og lattergas.. Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet råstoffer på en anden lokalitet. Arealforbrug Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet Side 23 af 25

26 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning råstoffer på en anden lokalitet. Energiforbrug Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet råstoffer på en anden lokalitet. Vandforbrug Der forventes hverken at skulle graves under grundvandsspejlet som indvindes vand til grusvask på arealet. Produkter, materialer, råstoffer Indvinding af råstoffer fastlægges i Regionens overordnede råstofpolitik. Kemikalier, miljøfremmede stoffer Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet råstoffer på en anden lokalitet. Affald, genanvendelse Hvis der ikke vil blive indvundet råstoffer på denne lokalitet vil der blive indvundet råstoffer på en anden lokalitet. Kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv, Landskab Kulturhistoriske værdier I området findes der såvel beskyttede diger som ét fredet fortidsminde (gravhøj). Der er desuden registreret én bortpløjet gravhøj i området samt registreret formodet bopladsområde i forbindelse med etablering af skov i den nordøstlige del af arealet.. Kirker Afstand til nærmeste kirke er ca. 680 meter. Fredede eller bevaringsværdige bygninger Landskabelig værdi Der vil ske en ændring i terrænet i området. Visse arealer vil ikke kunne udgraves pga. bygninger beskyttede fortidsminder mv. og vil således stå som høje i landskabet. Landskabet er i forvejen kuperet med markant skråning mod syd mod Kongsvad Mølleå. Landskabet fremstår som et særligt værdifuldt landskab. Side 24 af 26

27 Screening/scoping Bemærkninger (Planens indvirkning på miljøet) Miljøparametre Ikke relevant Negativ indvirkning Neutral indvirkning Positiv indvirkning Geologiske særpræg Hovedparten af området er udpeget som særligt værdifuldt geologisk landskab Konklusion: På grundlag af den gennemførte screening vurderes det, at udlæg af arealet til graveområde for råstofindvinding vil kunne indvirke negativt på miljøet og der skal således foretages en miljøvurdering. Side 25 af 25