Naturforhold og overfladevand. - Fagnotat
|
|
- Cecilie Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Naturforhold og overfladevand - Fagnotat Opgradering Hobro-Aalborg Oktober 2012
2 Naturforhold og overfladevand Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:
3 Naturforhold og overfladevand Indhold Side Ikke-teknisk resume 7 3 Lovgrundlag Eksisterende viden Feltundersøgelser 13 4 Eksisterende forhold Naturforhold Gennemgang af delstrækninger Banestrækningen nord for Hobro (delstrækning 1) Banestrækningen ved Øster Doense (delstrækning 2) Delstrækningen mellem Stenshøj Mose og Arden (delstrækning 3) Banestrækningen gennem Rold Skov (delstrækning 4) Områder til erstatningsanlægget ved Skørping og banestrækningen ved Lindenborg Å (delstrækning 5) Banestrækningen ved Støvring (delstrækning 6) Banestrækningen og områder til erstatningsanlægget ved Ellidshøj (delstrækning 7) Banestrækningen og områder til erstatningsanlægget ved Svenstrup (delstrækning 8) Banestrækningen ved Aalborg (delstrækning 9) Særligt beskyttelseskrævende arter Padder Markfirben Flagermus Birkemus Odder Hvepsevåge Stor hornugle Isfugl Sortspætte Hedelærke Rødrygget tornskade Skæv vindelsnegl, kildevældsvindelsnegl og bred vandkalv Havlampret og bæklampret Øvrige dyrearter Planter Overfladevand 61
4 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Generelle afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Følgende generelle krav stilles til anlægsarbejdet: Specifikke afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Særligt beskyttelseskrævende arter Flagermus Birkemus 66 6 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen Erstatningsbiotoper og faunapassager Barriereeffekt Padder Større pattedyr Flagermus Fugle Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen Strækninger langs banen Områder med erstatningsanlæg Overfladevand Samlet oversigt over erstatningsnatur og afværgeforanstaltninger 83 7 Konsekvensvurdering for Natura 2000 område N Beliggenhed og udpegningsgrundlag Mulig påvirkning af arter Naturtyper Arter på habitatdirektivet Fugle Gennemgang af relevante arter Stor vandsalamander Damflagermus Odder Hvepsevåge Stor hornugle Isfugl Sortspætte Rødrygget tornskade Hedelærke Øvrige ynglefugle Samlet vurdering 99 8 Ombygning af Skørping Station Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i driftsfasen Eksisterende dæmninger Udvidelse af dæmninger Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i driftsfasen Eksisterende broer Forstærkning af broer 103
5 Konsekvenser i anlægsfasen Konsekvenser i driftsfasen Forhøjning af kantbjælker Overvågningsprogram for arter og afværgeforanstaltninger Alternativet Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne Referencer Bilag 114
6 1 Med Aftale om Grøn Transportpolitik af 29. januar 2009 er der afsat seks mio. kr. til udarbejdelse af et grundlag for politisk beslutning om opgradering af jernbanen mellem Hobro og Aalborg. Der er i trafikaftalen reserveret 200 mio. kr. til projektet. Det indgår desuden i aftalen, at der frem til 2013 skal gennemføres en forundersøgelse af den sydlige del af strækningen mellem Hobro og Aarhus. Hobro-Aalborg projektet omfatter opgradering af hastigheden på den eksisterende bane fra 120 til 160 km/t. Opgraderingen forudsætter, at broer og jernbanedæmninger på strækningen forberedes til den højere hastighed. Der nedlægges desuden jernbaneoverkørsler og der etableres nye veje, der krydser jernbanen som bro eller tunnel. Endvidere erstattes perronovergangene på Skørping Station med gangforbindelser over og under banen og perronerne afkortes. I perioden fra 11. januar til 7. marts har Banedanmark sendt en miljøredegørelse i offentlig høring og der er i den forbindelse modtaget 24 høringssvar. Banedanmark har med baggrund i høringen tilrettet dette fagnotat og den endelige miljøredegørelse efter de af høringen afledte undersøgelser. Desuden er der udarbejdet et høringsnotat, der mere detaljeret redegør for Banedanmarks stillingtagen til de indkomne høringssvar. I nærværende fagnotat behandles konsekvenser af de løsninger der er vurderet som nødvendige og tilstrækkelige i forhold til gennemførelse af opgraderingen. Det drejer sig om erstatningsanlæg for de overkørsler der nedlægges, etablering af gangtunnel og gangbro på Skørping station samt forberedelse af broer og dæmninger for den højere hastighed. For en beskrivelse af fravalgte løsninger henvises til anlægsbeskrivelsen samt en tidligere udarbejdet screeningsrapport. De anviste løsningsforslag er forelagt for Rebild og Aalborg Kommune. På baggrund af kommentarer fra kommunerne samt en gennemført trafiksikkerhedsrevision er løsningerne tilpasset bl.a. i forhold til foranstaltninger for cyklister og gående. De valgte løsninger vurderes at være nødvendige og tilstrækkelige erstatningsanlæg for de eksisterende jernbaneoverkørsler. I projektet opgraderes hastigheden mellem Hobro og Aalborg fra 120 km/t til 160 km/t og trafikken øges. Nærværende fagnotat er et bilag til VVMredegørelsen, der beskriver konsekvenser for naturforhold og overfladevand af opgraderingen. Naturforhold og overfladevand 6
7 2 Ikke-teknisk resume Nærværende fagnotat beskriver de naturforhold, der forekommer inden for korridoren for biologiske undersøgelser langs banen, og som kan blive påvirket i forbindelse med forøgelse af hastigheden fra 120 til 160 km/t på strækningen mellem Hobro og Aalborg. Endvidere behandles konsekvenserne ved etablering af nye erstatningsanlæg i form af nye veje ved nedlæggelse af overkørsler ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup som en del af opgraderingen. Udvidelse af dæminger og forstærkning (5-6) /udskiftning (1-2)af broer, forhøjelse af kanter (13 broer). Sammenfattende vurderes det, at det er muligt at foretage opgraderingen af hastigheden og etableringen af erstatningsanlæggene på strækningen som planlagt uden væsentlige negative påvirkninger af planter, dyr og naturområder, når de beskrevne afværgeforanstaltninger og hensyn i anlægsfasen tages i betragtning. De vigtigste samlede naturområder på strækningen fra syd mod nord er: Stenshøj Mose Vejrholt Mose Rold Skov Lindenborg Å Østerådal Det vigtigste af disse naturområder er Rold Skov. Området er udpeget som Natura 2000 område N1820 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) og det omfatter Habitatområde H2018 og Fuglebeskyttelsesområderne F3 og F4. Der må ikke ske negativ påvirkning af en lang række naturtyper samt planteog dyrearter, som indgår i udpegningsgrundlaget for et Natura 2000 område. Rold Skov er sammen med flere strækninger langs vandløb udpeget i de gældende kommuneplaner som økologiske spredningskorridorer, hvor barriereeffekter for planter og dyr skal begrænses mest muligt. Desuden er flere områder udpeget som særlige naturområder eller særligt værdifulde naturområder, hvor der skal sikres høj naturværdi af de eksisterende naturarealer. Projektet berører også områder med fredskov. Ved feltundersøgelser af strækningen i 2010 er der fundet dyrearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Det drejer sig om spidssnudet frø, stor vandsalamander, markfirben og flere arter flagermus. Desuden er der kendskab til forekomster af odder nær jernbanen, som også er bilag IV art. Banen vil generelt udgøre en større barriere for dyrene. Når togene kører hurtigere, vil dyrene blive afskrækket fra at krydse banen og have forøget risiko for at blive trafikdræbt. Naturforhold og overfladevand 7
8 For at afhjælpe de barriereeffekter, den udbyggede bane skaber, er de eksisterende passagemuligheder undersøgt, og det er vurderet, om der skal oprettes nye faunapassager. Der er anlagt det overordnede princip, at dyr skal kunne passere lige så godt (eller lige så let og ufarligt) som i dag eller eventuelt bedre. Den overordnede tilgang til afværgeforanstaltninger har været, at afværgeforanstaltninger etableres for at afhjælpe konsekvenserne af at gennemføre opgraderingen. Der anlægges banketter langs fire vandløb under banen. Det vurderes, at de nye banketter vil forbedre passagemulighederne. Forøget hastighed vil øge risikoen for trafikdrab, især af større pattedyr og fugle, der forsøger at krydse sporene. Desuden vil nye veje i forbindelse med erstatningsanlæg flere steder kunne føre til indskrænkning af naturarealer, øget fragmentering, forringet økologisk funktionalitet af levesteder og øget barrierevirkning for dyrs spredning i landskabet. For at afbøde de negative virkninger beskrives en række afværgeforanstaltninger, herunder etablering af supplerings- og erstatningsnatur, etablering og forbedring af faunapassager samt særlige forholdsregler ved etablering af erstatningsanlæg af hensyn til flagermus. Sammenfattende vil der blive stillet følgende generelle krav til anlægsarbejdets udførelse og afværgeforanstaltninger: Beskyttet natur: Alle naturområder, herunder 3 beskyttede naturtyper, skove og småbiotoper, friholdes for midlertidige køreveje, oplag af materialer, skurvogne, maskiner og lignende. Ved krydsning af vandløb og grøfter skal det sikres, at der stadig er fri passage for vandlevende dyr og mindre pattedyr langs bredderne. Sedimentspild og forurening skal modvirkes, især tæt på våde naturtyper som enge, moser, vandhuller, søer og vandløb. Midlertidig grundvandssænkning søges undgået ved 3 beskyttede områder. Anlægsarbejde, som berører naturarealer, søges tidsmæssigt planlagt, så der sker mindst mulig forstyrrelser i dyrenes yngle- og rastetid. Påvirkning af vandhuller undgås i perioden 1. marts til 1. september, hvor padder mv. yngler og opholder sig i vandet. Erstatningsnatur: Erstatningsnatur for nedlagte vandhuller og andre naturtyper omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 etableres i arealforholdet 1: 2 /29/. Der etableres ny fredsskov svarende til det dobbelte areal, som inddrages til projektet Ved nødvendig fældning af gamle træer: I god tid opsættes flagermuskasser til erstatning for skjul og tilholdssteder i / på de gamle træer. Fældningen skal ske i perioden mellem 1. september og inden 1. oktober, dvs. efter de flyvefærdige unger har Naturforhold og overfladevand 8
9 forladt potentielle yngletræer, og inden de forskellige arter af flagermus er begyndt at overvintre. Fældning skal ske om natten, mens flagermusene er ude at fouragere. Levende hegn, skovbryn og lignende beplantninger reetableres, hvis de gennembrydes eller fjernes, i det omfang de er vurderet som væsentlige levesteder eller ledelinjer for særligt beskyttelseskrævende arter, herunder flagermus. Faunapassager: Der anvises nye eller forbedrede faunapassager langs strækningen til at imødegå virkningen af forøget hastighed samt etablering af erstatningsanlæg for overkørsler. Sammenfattende vil der blive gennemført følgende afværgeforanstaltninger: Nord for Hobro: Der fritlægges 1-2 småskråninger med åbent sand, som supplerende levesteder for markfirben. Stenshøj Mose: Der anlægges eller engangsplejes 1-2 vandhuller på hver side af banen for at øge bestanden af padder på hver side af banen. Rold Skov: Af hensyn til stor vandsalamander, som er en del af udpegningsgrundlaget for Rold Skov, skal der placeres en paddepassage nord for Store Okssø. Skørping erstatningsanlæg: Der anlægges 2-3 nye vandhuller så tæt på de nye vejanlæg som muligt. Der foretages engangspleje af øvrige våde partier i mosen, i det omfang det kan forbedre den nuværende naturværdi. Der etableres ny fredsskov svarende til det dobbelte af det areal, som inddrages til projektet. Lindenborg Å: Der anlægges eller engangsplejes 1-2 vandhuller på hver side af banen. Der fritlægges 2-3 småskråninger med åbent sand som supplerende levesteder for markfirben. Mastrup Å: Der tilføjes en ca. 1 m. bred banket ved eksisterende vådpassage ved Mastrup Å. Ellidshøj: Der udlægges eller engangsplejes nye enge svarende til det dobbelte af det engareal, som inddrages til erstatningsanlægget. Der etableres en faunapassage i forbindelse med vandløbet. Svenstrup: Der udlægges eller plejes nye enge og mose svarende til det dobbelte af det eng- og moseareal, som inddrages til erstatningsanlægget. Naturforhold og overfladevand 9
10 Naturforhold og overfladevand 10
11 3 Lovgrundlag Dette fagnotat om natur tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger. Naturbeskyttelsesloven /29/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og har som særligt mål at beskytte naturen og dens bestand af planter og dyr samt deres levester. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Dette gælder for: - Søer med areal på over 100 m² - Udpegede vandløb - Heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m² Etablering af vej- og ledningsanlæg gennem beskyttede naturtyper forudsætter dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3, hvis anlægget ændrer tilstanden af det beskyttede område. Offentlige vej- og elanlæg kræver tillige tilladelse efter naturbeskyttelseslovens 20, jf. bekendtgørelsen om godkendelse af offentlige vej- og ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Kommunalbestyrelsen bør træffe afgørelse om de nødvendige dispensationer fra 3, når der foreligger en principgodkendelse til anlægget efter 20. En særlig omstændighed, der kan begrunde dispensation fra 3, kan være, at et ansøgt indgreb har en naturforbedrende funktion. Naturbeskyttelseslovens 16 fastsætter en 150 m beskyttelseslinje omkring søer med en vandflade på mindst 3 ha og vandløb, som er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til tidligere lovgivning. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet indenfor beskyttelseslinjen. Skovloven /38/ fastsætter reglerne for anvendelsen af fredsskove. Langt den største del af de danske skove er udpeget som fredsskov. Når et areal er fredskovspligtigt, medfører det, at den, der ejer arealet til enhver tid har pligt til at anvende arealet til skovbrugsformål, Naturstyrelsen kan dispensere for en række af skovlovens regler og kan i særlige tilfælde ophæve fredskovspligten. Det vil medføre krav om plantning af skov på et andet og større areal for at sikre at det samlede skovareal bevares og forøges. Vandløbsloven /40/ har til formål at sikre, at vandløb anvendes til afledning af vand, herunder overfladevand og drænvand. Loven fastlægger bl.a. vandløbsmyndighed og udarbejdelse af regulativer for offentlige vandløb. Habitatdirektivet /15/ forpligter EU's medlemsstater til at sikre eller genoprette levesteder for truede planter, vilde dyr og naturtyper. Naturforhold og overfladevand 11
12 På baggrund af direktivet udarbejder medlemslandene forvaltningsplaner og udfører foranstaltninger til bevaring af de udpegede naturtyper og arter. I alt omfatter habitatdirektivet mere end 200 naturtyper og 700 arter af planter og dyr, heraf findes i Danmark ca. 60 naturtyper og mere end 100 arter. I Danmark er der 254 Habitatområder. Gennem direktivets artikel 12 beskyttes desuden en række dyrearter, som ikke må fanges, dræbes, forstyrres. Habitatdirektivets artikel 12 indebærer også forbud mod forringelser af yngle- og rasteområder for de beskyttede arter. I den nuværende praksis for håndhævelse af Artikel 12 accepteres normalt specifikke indgreb i yngle- og rasteområder, hvis det kan sandsynliggøres, at områdets sammenhængende økologiske funktionalitet opretholdes uden tidsmæssige afbrydelser og under hensyn til opfyldelse af kravet om en gunstig bevaringsstatus. Derfor bør alle afværgeforanstaltninger for bilag IV arter så vidt muligt etableres før anlægsarbejdet udføres. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med gældende Vejledning om menneske- og faunapassager /41/. Fuglebeskyttelsesdirektivet /11/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 fuglebeskyttelsesområder. Habitatdirektivet danner sammen med fuglebeskyttelsesdirektivet EU s netværk af beskyttede naturområder, også betegnet Natura Sammen med vandrammedirektivet er Natura 2000 netværket EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i medlemsstaterne. Reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning herunder i Naturbeskyttelsesloven, Skovloven og Habitatbekendtgørelsen. Miljømålsloven /24/ har til formål at fastlægge rammerne for beskyttelsen af overfladevand og grundvand samt for planlægning inden for Natura 2000 områder. Loven implementerer EU s Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Naturfredning ved fredningsdeklaration (NBL 33-51) Områder med særlig naturværdi, landskabelig værdi mv. kan pålægges fredning, dvs. et sæt af bestemmelser, der typisk begrænser anvendelsen, herunder anlæg og andre aktiviteter, der kan kompromittere værdierne. Relevansen for projektet ligger dels i selve bestemmelserne, dels i muligheden for dispensation, der administreres af fredningsnævnene. Der er 13 fredningsnævn, der hver er myndighed for en række kommuner. Naturforhold og overfladevand 12
13 Metode 3.1 Eksisterende viden Relevante data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /4/ Kommuneplaner (Mariagerfjord Kommune /21/, Rebild Kommune /35/ og Aalborg Kommune /43/. Natura 2000-basisanalysen for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø /22/ Forslag til Natura 2000-plan for Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø /23/ Direkte oplysninger fra Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune Vildtkonsulenten, Naturstyrelsen Ortofotos, topografiske kort (4 cm) (Kort & Matrikelsetyrelsen) Videnskabelige publikationer Desuden er der sendt forespørgsler til Dansk Ornitologisk Forenings caretakerprojekt for Rold Skov om bestande af yngle- og rastefugle i Natura 2000 området Rold Skov. 3.2 Feltundersøgelser Naturarealer, planter, dyr og vigtige passageområder for dyrelivet på tværs af banen er beskrevet på grundlag feltundersøgelser udført i 2010 suppleret med data fra ovennævnte kilder. Der er foretaget besigtigelse og vurdering af lokaliteter i den biologiske korridor med en bredde langs begge sider af banen på cirka m i det åbne land, m i byer og 500 m i Natura 2000 område N18 gennem Rold Skov. Lokaliteterne blev udpeget med særlig vægt på at kortlægge risiko for øget trafikdrab og barriereeffekt som følge af øget hastighed på den eksisterende bane. Desuden var det formålet at vurdere mulige fysiske påvirkninger af naturarealer og levesteder for planter og dyr i områder for erstatningsanlæg omkring overkørsler ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup. De undersøgte lokaliteter er udvalgt på baggrund af mulig forekomst af bilag IV arter og om naturtypen og de tilhørende arter vurderes at kunne blive påvirket af nye anlæg eller øget hastighed på banen. Da opgraderingen ikke medfører større fysiske ændringer af baneanlægget på strækninger ud over Skørping, Ellidshøj og Svenstrup, er der ikke udført egentlige botaniske undersøgelser af naturarealerne i den biologiske undersøgelseskorridor på de øvrige jernbanestrækninger. Naturforhold og overfladevand 13
14 Følgende er en mere deltaljeret gennemgang af metoderne for feltarbejdet: Naturarealer ved Skørping, Ellidshøj og Svenstrup Der er foretaget kortlægning og værdisætning af naturarealer omkring de tre erstatningsanlæg. Kortlægningen er udført i juni og juli Værdisætningen er foretaget skønsmæssigt ud fra struktur og forekomst af plantearter på en skala fra 1-5 (høj, god, moderat, ringe, dårlig værdi) med udgangspunkt i planlægningsværktøj udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser /10/. Faunapassageforhold Kortlægning og vurdering af passager i områder med særlige ledelinjer for faunaen på tværs af den eksisterende bane blev udført i juni og juli. Der blev lagt særlig vægt på Rold Skov og dalstrøg med sammenhængende naturarealer langs vandløb. I Rold Skov blev kortlægningen suppleret med interview af den lokale jagtkonsulent hos Skov og Naturstyrelsen, med henblik på oplysninger om de større pattedyrs bevægelsesmønstre på tværs af banen. Padder Vandhuller og moser i den biologiske korridor blev gennemgået til fods, for at kortlægge forekomsten af padder. Der blev lagt særlig vægt på arter anført på habitatdirektivets bilag IV (stor vandsalamander, spidssnudet frø). Der blev gennemført 3 undersøgelser for at dække arter med både tidlig og sen start på årscyklus, og for at dokumentere eventuel yngel: Dagsundersøgelse i april, hvor der blev lyttet efter padder og ledt efter paddeæg i vandhuller og moser i hele den biologiske korridor. Natundersøgelse af udvalgte lokaliteter i maj, hvor der blev lyttet efter padder. Ketsjning efter salamander-larver og haletudser på alle lokaliteter i begyndelsen af juni. Undersøgelser af krybdyr Hele den biologiske korridor blev gennemgået til fods i april for at kortlægge forekomst af krybdyr (markfirben) langs banen. Der blev lagt særlig vægt på arter anført på habitatdirektivets bilag IV. Undersøgelse af flagermus Der blev foretaget registrering af flagermus og deres flyveruter på udvalgte lokaliteter i den biologiske korridor med ultralyddetektor og opsætning af automatiske optagerbokse. Udvælgelsen skete på grundlag af en indledende besigtigelse af potentielt velegnede lokaliteter identificeret ud fra kort og luftfotos. Registreringerne blev udført i juli (hvor hunnerne samles i ynglekolonier i træer eller huse og ofte følger faste ruter til og mellem fourageringssteder) samt i ultimo august primo september (ekstra stor aktivitet med flyvefærdige unger, mere strejfende dyr samt arter på træk). Desuden blev der foretaget en detaljeret kortlægning af mulige ynglekolonier og flyveruter i områderne for erstatningsanlæggene ved Ellidshøj, Skørping og Svenstrup. Naturforhold og overfladevand 14
15 Birkemus I forbindelse med flagermusundersøgelserne ved Svenstrup blev der foretaget en kortlægning af potentielle levesteder for birkemus. Kortlægningen blev suppleret med en feltundersøgelse i foråret 2011 i form af fældefangst i området. Fugle Den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening bidrog med opdateret kortlægning af fuglearter i Natura 2000 område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), i sommeren Vandløb Vandløbene langs strækningen er undersøgt med det formål at afklare deres betydning som ledelinjer for dyr i landskabet. Der er ikke foretaget selvstændige biologiske eller miljømæssige undersøgelser af vandløbene. Vurderingsgrundlag vedr. trafik Der tages udgangspunkt i situationen i 0 alternativet. Opgraderingsprojektet har som sine forudsætninger, at følgende to projekter er gennemført inden åbning af projektet: 1. Sporfornyelse af banen Hobro Aalborg 2. Implementering af Banedanmarks signalprogram Opgraderingsprojektet forventes at muliggøre, at hastigheden på strækningen kan øges fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t. Naturforhold og overfladevand 15
16 Naturforhold og overfladevand 16
17 4 Eksisterende forhold 4.1 Naturforhold De vigtigste naturområder på strækningen fra syd mod nord er: Stenhøj Mose Vejrholt Mose Rold Skov Lindenborg Å Østerådalen Rold Skov og Lindenborg Ådal er udpeget som Natura 2000 område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø) (bilag 1). Natura 2000 området har et areal på 8748 hektar og består af Habitatområde H20 og Fuglebeskyttelsesområde F3 og F4. Jf. EF-habitatdirektivet /15/ og EFfuglebeskyttelsesdirektivet /11/ er Danmark som medlemsland forpligtiget til at sikre eller genoprette vilkårene for en række sjældne, truede eller karakteristiske naturtyper og arter som er anført på udpegningsgrundlaget. Ifølge forslag til Natura 2000 plan for N18 er den overordnede målsætning, at naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget skal opnå gunstig bevaringsstatus /23/. Rold Skov, Lindenborg Ådal, Østerådalen og Vejrholt og Stenhøj moser tværs af banen syd for Arden er udpeget som økologiske forbindelser (bilag 2). Desuden er dele af Rold Skov, Lindenborg Ådal og Østerådalen udpeget som særlige naturområder / særlige værdifulde naturområder, og store områder i Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune er udpeget som naturområder (bilag 3). De forskellige typer udpegninger fremgår af kommuneplanerne for Mariagerfjord Kommune, Rebild Kommune og Aalborg Kommune /21, 35,43/ For de økologiske forbindelser i Mariagerfjord Kommune og Rebild Kommune gælder, at barrierer for dyre- og plantelivet så vidt muligt skal undgås. Hvor nye anlæg med barrierevirkning ikke kan undgås, skal virkningen reduceres mest muligt. For Mariagerfjord Kommune gælder desuden at eksisterende barriereeffekter skal reduceres mest muligt. For Aalborg Kommune gælder, at man gennem planlægning og administration af arealanvendelsen skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter i de økologiske forbindelser. Kommuneplanernes retningslinjer for de særlige naturområder / særlige værdifulde naturområder foreskriver blandt andet, at planlægning og administration skal tjene til at opfylde byrådenes mål for naturbeskyttelse og naturkvalitet. I naturområder må mulighederne for at opfylde målene for naturkvalitet ikke forringes. En lang række andre områder langs banen er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3 (bilag 4). Tilstanden af disse områder må ikke Naturforhold og overfladevand 17
18 ændres uden dispensation fra kommunerne. Der er særligt mange 3 arealer i Rold Skov og i de ådale, som banen passerer eller forløber langs med. Desuden er der områder med forholdsvis mange 3 arealer i det åbne land syd for Arden, især vandhuller og moser. I den biologiske korridor findes mange vandløb. Målsætningerne for vandløbene fremgår af regionplan 2005 fra det daværende Nordjyllands Amt, og de gælder indtil der vedtages nye vandplaner (bilag 5). En del arealer, især langs den midterste delstrækning igennem og på begge sider af Rold Skov, er fredskov (bilag 6). Landskabet langs den øvrige del af strækningen er ret skovfattig. Øvrige arealer med fredskov forekommer mest som små krat eller beplantninger langs den nuværende bane. 4.2 Gennemgang af delstrækninger Følgende er en gennemgang af de undersøgelser, der er udført langs banen i forskellige delområder af den biologiske korridor. For hver delstrækning er der angivet en række lokaliteter. Ud over lokalitetsnummer er de forsynet med forkortelserne P = paddelokalitet, K = krybdyrlokalitet, FP = faunapassage og F = flagermusfund. For flere detaljer om lokaliteterne henvises til bilag 7 og 8. Aalborg ggg Svenstrup Ellidshøj Støvring Skørping Rold Skov Arden Øster Doense Hobro Naturforhold og overfladevand 18
19 4.2.1 Banestrækningen nord for Hobro (delstrækning 1) Lokaliteter: P-01 - P-02 / K-01 K-02 / F-01 F-02 / FP-01 FP-06 Hobrovej Valsgård Tobberup Hodal Bæk Hobro I den nordlige del af Hobro og mod nord går banen i et stort sving gennem den markante ådal langs Hodal Bæk. På en strækning på 2,1 km krydser banen den mellemste del af vandløbet 6 gange. I bunden af ådalen og på dalens sider er der mange udyrkede arealer med eng, mose og overdrev af stor lokal betydning som levested og spredningsområde for planter og dyr. De fleste udyrkede arealer og vandløbsstrækninger er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ådalen fra Tobberup i nord og langs banen gennem den nordlige del af Hobro By er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Hodal Bæk gennem dalstrøget er målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1). Den nordlige strækning øst for Hobrovej er målsat til vandafledning (C). Flere tilstødende vandløb er ikke målsat men omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Naturforhold og overfladevand 19
20 Områder med padder, lokaliteter P-01 - P-02 Der er fundet to paddelokaliteter langs strækningen begge med stor vandsalamander, som er bilag IV art. Desuden er der fundet lille vandsalamander og butsnudet frø, som ikke er bilag IV arter, i begge vandhuller. Det drejer sig om en kunstig dam med udsatte ænder (P-01) og en mose under tilgroning med dunhammer (P-02), af henholdsvis ringe og moderat værdi som yngle- og opholdssted for padder. De to vandhuller ligger på den østlige side af banen med cirka 4,7 km s afstand. På grund af afstanden er der begrænset mulighed for indbyrdes udveksling af paddearter, sammenlignet med tilstødende naboarealer. Områder med markfirben, lokaliteter K-01 K-02 Der er fundet to lokaliteter med markfirben, som er bilag IV art. Det drejer sig om østvendte skråninger på hver side af banen nord for Ulstruplund, hvor der er observeret enkelte unge dyr i områder med stenskærver få meter fra jernbanen. Der er ikke områder med væsentlig behov for passage mellem bestande af markfirben på tværs af banen, da der er langt mellem de to lokaliteter. Områder med flagermus, lokaliteter F-01 F-02 Der blev undersøgt flagermusaktivitet ved baneunderføringerne ved Nordre Ringvej og Aalborgvej. Begge steder er der med sikkerhed fundet sydflagermus og brunflagermus. Ved Nordre Ringvej jagede sydflagermus omkring broen og i store dele af ådalen. Sydflagermusene jagede hovedsagligt over toghøjde i ca. 5 m højde. Et par individer fløj gennem underføringen, men der blev ikke fundet tegn på decideret transportflugt af flagermus langs jernbanen og gennem underføringen. Begge steder blev der kun hørt få brunflagermus, som fløj i stor højde over jernbanen. Ved Nordre Ringvej blev registreret individer af slægten Myotis, sandsynligvis vandflagermus. Det er sandsynligt, at disse dyr anvender området som del af fouragerings- eller rasteområde. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-01 FP-06) Dalstrøget og de udyrkede arealer langs Hodal Bæk og selve vandløbet udgør vigtige ledelinjer og spredningsveje for planter og dyr. Der er lokaliseret 6 underføringer af Hodal Bæk i dalstrøget. Det drejer sig i alle tilfælde om snævre tunneler og stenkister uden banketter, bortset fra en enkelt rørføring. Samtlige underføringer har i dag begrænset funktion som faunapassager især for landlevende dyr, som kun kan passere langs vandløbet og mellem de udyrkede arealer i ådalen på begge sider af banen ved at bevæge sig op over skinnerne. Den væsentligste overordnede ledelinje for landlevende dyr vurderes at være overdrevsarealerne vest for banen, der danner sammenhængende forbindelse gennem dalen. Passagerne under banen har primært funktion for vandlevende smådyr og fisk. Dog vil flyvende vandløbsinsekter generelt have svært ved at benytte de lange, mørke underføringer. Naturforhold og overfladevand 20
21 Nord for Hodal Bæk passerer banen gennem fladt landbrugsland uden markante ledelinjer og passager for faunaen. Selve banen med de udyrkede krat og hegn er den vigtigste ledelinje for planter og dyr i dette område Banestrækningen ved Øster Doense (delstrækning 2) Lokaliteter: Ingen Øster Doense Banen fører i området omkring Øster Doense gennem et ret fladt og intensivt opdyrket landskab uden markante elementer i form af ådale og vandløb. Der er ikke udpeget økologiske forbindelser eller registreret arealer omfattet af naturbeskyttelsesloven 3 i eller nær den biologiske korridor, og der er ingen arealer omfattet af fredsskovpligt. Der er ikke fundet områder med arter af padder og krybdyr anført som bilag IV arter. Der er ikke foretaget undersøgelser af flagermus i området, da der ikke forventes stor aktivitet i det intensivt dyrkede landbrugsområde. Der er ikke fundet eksisterende faunapassager. Naturforhold og overfladevand 21
22 Under de nuværende forhold er området uden større værdi eller betydning som levested eller spredningsområde for planter og dyr. Selve baneanlægget er den vigtigste ledelinje for planter og dyr på denne strækning Delstrækningen mellem Stenshøj Mose og Arden (delstrækning 3) Lokaliteter: P-03 - P-19 / FP-07 Arden Vejrholt Mose Mose Stenshøj Mose Hvarre Bæk Syd for Arden går banen gennem åbent landbrugsland med mange våde eller fugtige småbiotoper helt tæt på banen. Den største tæthed af småbiotoper med småsøer, enge og moser findes på en 500 m lang strækning langs begge sider af banen omkring Stenshøj Mose. Desuden er der flere små naturområder med tilgroet mose og vandhuller på østsiden af banen cirka 1 km. syd for Arden ved Vejrholt Mose. Mellem de to moseområder krydser banen Hvarre Bæk, der afvander mod øst til Villestrup Å. De fleste udyrkede Naturforhold og overfladevand 22
23 arealer og vandløb er beskyttet af 3. Store områder omkring Stenshøj Mose og arealer langs Hvarre Bæk er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Hvarre Bæk er ved krydsningen af banen målsat til varieret plante- og dyreliv (B4). Cirka 1,5 km nedstrøms krydsningen af banen er vandløbet målsat som gyde- og yngelopvækstområde for laksefisk (B1). Flere små træbevoksede områder helt op mod baneanlægget er fredskov. Områder med padder, lokaliteter P-03 P-15 Der blev fundet padder på samtlige 14 undersøgte lokaliteter på strækningen. På 9 lokaliteter blev der fundet stor vandsalamander (P-03, P-05, P-07,P-08, P-09, P-10, P-13, P-14, P-15) og på 6 lokaliteter spidssnudet frø (P-03, P-05, P-10, P-11, P-12, P-15), som begge er bilag IV arter. På 3 lokaliteter (P-05, P-10, P-15) blev de to arter fundet sammen. Desuden blev der fundet lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse på flere af lokaliteterne. Der tale om meget forskellige typer lokaliteter af varieret værdi som levested for padder (se tabel 1). Nogle afgræssede eller let tilgroede lokaliteter er af god eller høj værdi, mens en række tilgroede lokaliteter og lokaliteter med ænder og fisk er af moderat eller ringe værdi. Den tætte mosaik af paddelokaliteter på begge sider af banen omkring Stenshøj Mose må betragtes som en funktionel helhed, hvor det er vigtigt at opretholde mulighed for udveksling mellem bestandene af padder på tværs af banen. Dette gælder også for bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø, som forekommer på begge sider af banen. Lokaliteterne ved Vejrholt Mose må også betragtes som en funktionel helhed. Her er der ikke samme behov for udveksling på tværs af banen, da de registrerede paddelokaliteter i nærområdet findes på østsiden af banen. Øvrige arter Der er ikke fundet andre bilag IV arter på strækningen. Der er ikke eftersøgt flagermus, da det er vurderet, at der ikke findes velegnede yngle- og fourageringsområder eller betydningsfulde ledelinjer for flagermus. Dette er ikke ensbetydende med, at der ikke kan forekomme arter af flagermus. Der er eftersøgt, men ikke fundet markfirben. Ved besigtigelse af faunapassagen ved Lundsgård Bæk blev der lige vest for banen fundet sommerfuglearten violetrandet ildfugl, der er rødlistet som sårbar. Områder med faunapassager, FP-7 Den vigtigste overordnede ledelinje er selve Lundsgård Bæk. Vandløbet er ført under banen i en snæver tunnel uden banketter og er ikke egnet til passage af landlevende dyr. Vandløbet er stærkt reguleret og forholdsvis dybtliggende. Øst for banen er arealerne langs bækken intensivt opdyrket. Ledelinjen består her af selve vandløbet og en smal udyrket bræmme helt tæt på vandløbet og de skrå Naturforhold og overfladevand 23
24 brinker. Vest for banen suppleres ledelinjen af enge og moser det første stykke langs vandløbet. Passage på tværs af banen omkring Stenshøj Mose er vanskelig for padder. Barriereeffektens størrelse er ukendt. Sandsynligvis kan et vist antal dyr passere banen, blandt andet ved at krybe gennem mellemrum under skinnerne.. De fleste større landlevende dyr passerer sandsynligvis direkte over banedæmningen. Selve banen med de udyrkede sider samt nærtliggende træbevoksede arealer er den vigtigste ledelinje for planter og dyr gennem områder med dyrket land og gennem Arden By. FP-07. Lundsgård Bæk løber som et cirka 1 m bredt vandløb med langsom strøm gennem en ca. 5-6 m høj banedæmning i tunnel uden banketter (B/H/L = 1,1/1,5/15 m). Naturforhold og overfladevand 24
25 4.2.4 Banestrækningen gennem Rold Skov (delstrækning 4) Lokaliteter: P-16 P-38 / F-03 F-07 / FP-07a FP-9c Rold Skov Store Økssø Banen fører gennem Rold Skov på en cirka 5,8 km strækning mellem Arden og Skørping i et næsten lige nord-syd orienteret tracé omgivet af varierede skovpartier med løv og nål i forskellig alder samt åbne arealer med moser, enge og småsøer. Desuden passerer banen tæt på Store Økssø, en meget ren og naturlig brunvandet sø på 33 hektar. Terrænet er ret svagt kuperet og banen ligger nær niveau uden markante gennemskæringer og dæmninger. Rold Skov er udpeget som Natura 2000-område. De fleste udyrkede, åbne arealer er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Desuden er der flere små 3 vandløb, mest i form af delvist udtørrende grøfter og bække. Hele skovområdet er fredsskov og udpeget som økologisk forbindelse. I den sydlige del af Rold Skov fører et vandløb med målsætning om et alsidigt plante- og dyreliv (B4) på tværs af banen i østlig retning ud mod Villestrup Å. Et Naturforhold og overfladevand 25
26 vandløb, der fører fra Store Økssø i nordvestlige retning ud mod Lindeborg Å, er målsat som gyde- og yngelopvækstområder for laksefisk (A/B1). De øvrige vandløb i området er ikke målsat. Områder med padder, lokaliteter P-16 P-38 Der blev fundet padder på samtlige 24 undersøgte lokaliteter på strækningen, bortset fra 3 (P-18, P-21, P-29). På 5 lokaliteter blev der fundet stor vandsalamander (P-17, P-25, P-25A, P-33, P-38) og på 12 lokaliteter spidssnudet frø (P-22, P-23, P-25A, P-26, P-27, P-28, P-32, P-33, P-34, P-35, P-37, P-38), som begge er bilag IV arter. På 3 lokaliteter (P-25A, P-33, P-38) blev de to arter fundet sammen. Desuden blev der fundet lille vandsalamander, butsnudet frø og skrubtudse på flere af lokaliteterne. Som det fremgår af tabel 1 er der tale om forskellige typer lokaliteter, hvoraf mange har god eller høj værdi for padder. De bedste vandhuller ligger typisk samlet i grupper i forbindelse med lysninger med moser og enge, især i områder med afgræsning. Lysningerne i Rold Skov er af meget høj værdi som yngle- og levested for spidssnudet frø, mens der ikke er så mange lokaliteter med stor vandsalamander. Bestandene med spidssnudet frø er fordelt i store og sandsynligvis meget velfungerende yngleområder på begge sider af banen. Det betyder, at der ikke er markant behov for udveksling på tværs af banen. Lokaliteterne med stor vandsalamander ligger med betydelig indbyrdes afstand på mellem ca. 1 til 3 km. Bortset fra P-38 ligger alle på østsiden af banen. Artens behov for passage på tværs af banen er sandsynligvis ret begrænset. Områder med markfirben Der er eftersøgt, men ikke fundet lokaliteter med markfirben på strækningen. Områder med flagermus, lokaliteter F-03 F-07 Der er gennemført undersøgelser af flagermus på 5 lokaliteter i Rold Skov med henblik på at registrere fouragerings- og transportaktivitet på tværs af banen. Ved sydkanten af Rold Skov (F-03) er enkelte sydflagermus registreret krydsende banen i ca. 7 m højde. Der blev hørt jagende brunflagermus i nærheden af banen. Dværgflagermus blev observeret ved træerne langs banen og enkelte Myotis sp. blev set flyvende langs med træerne langs banen. I lysningen ved Lille Økssø (F-04) op til banen var der stor aktivitet af jagende brunflagermus. Derudover blev der registreret sydflagermus, dværgflagermus samt en enkelt Myotis sp. Naturforhold og overfladevand 26
27 Ved Store Økssø (F-05) blev der ikke observeret syd- og brunflagermus, som fløj på tværs af banen. Der blev observeret en del dværg- og vandflagermus over skovvejen langs med banens vestlige side (samme side som Økssø). Det er sandsynligt, at denne skovvej fungerer som transportkorridor for disse arter. Enkelte individer af dværgflagermus samt en enkelt vandflagermus fløj over banen i en højde af henholdsvis ca. 4-6 m og ca. 6 m. Desuden fløj enkelte dværgflagermus langs selve banen i skovkanten, muligvis som led i transportflyvning eller fødesøgning. Ved lysningen, hvor banen krydser Møldrupvej ved Mosskovhus (F-06) var der en del aktivitet af dværgflagermus, inkl. sociale lyde og lyde fra jagende individer. Det er muligt, at der findes en koloni i nærheden af denne lysning. Desuden blev der registreret brunflagermus og en enkelt passage af Myotis sp.. I lysningen ved naturskolen nord for skovhaven (F-07) var der en del aktivitet af sydflagermus samt enkelte passager af brunflagermus og Myotis sp.. På ingen af de undersøgte lokaliteter blev der identificeret egentlige flyveruter på tværs af banen. Der er tegn på, at nogle arter jager langs det skovbryn, som dannes af banens tracé gennem Rold Skov. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-07a FP-9c Der er kun få ledelinjer i form af vandløb mv. på tværs af banen gennem Rold Skov. Der er lokaliseret i alt 5 underføringer af små bække og grøfter, alle gennem ret snævre rør og stenkister. De fleste steder er der tale om periodisk udtørrende vandløb af ringe værdi for vandløbsdyr. Sandsynligvis kan smådyr som for eksempel padder i nogen grad benytte passagerne i perioder, hvor der ikke er vanddækket bund. Dybe grøfter langs selve baneanlægget kan opfange nogle af smådyrene og fungere som ledelinjer hen mod passagerne. De fleste større landlevende dyr vil sandsynligvis passere banen direkte på tværs af skinnerne. Et par underføringer med veje og trapper, rekreative centre har større dimensioner. Disse er uegnede til faunapassage på grund af menneskelig forstyrrelse kombineret med uhensigtsmæssig fysisk udformning (befæstet bund, trappetrin). Øvrige arter I samråd med vildtkonsulenten hos Naturstyrelsen Himmerland er der foretaget en vurdering af omfanget af påkørsler af større pattedyr som følge af togtrafikken gennem Rold Skov. Der findes i dag cirka krondyr i det samlede Rold Skov kompleks, med tendens til stigende bestand. Påkørsler af krondyr er stærkt lokaliseret til en cirka 1,7 km strækning syd for Store Økssø (strækningen mellem Store Økssø og Hvass Sø). Der registreres cirka 5-10 påkørsler om året med tog, heraf flere med op til 2 og 3 dyr på én gang. Modsat rådyr, som danner faste territorier, har krondyrene kun i mindre grad mulighed for at vænne sig til banen og togtrafikken. Det skyldes dyrenes adfærd med bevægelse i flokke Naturforhold og overfladevand 27
28 (rudler), hvor de følger førerdyret og hinanden. Påkørsler af krondyr som følge af togdriften er ikke et bestands problem for krondyrene og fører heller ikke til genetisk isolation af bestandene. Antallet af krondyr, som rammes af togene, skal ses i lyset af, at der foretages en afskydning på krondyr om året i Rold Skov. Naturstyrelsen modtager cirka 5-6 meldinger om påkørsler af rådyr på banen om året. Påkørsler af rådyr er ikke på samme måde som for krondyrenes vedkommende koncentreret på bestemte strækninger. Påkørslerne sker typisk i den mørke tid på døgnet eller i skumringen. Der er cirka 500 rådyr i hele Rold Skov. Både bukke og råer er ret stedfaste, og de lokale dyr langs banen ser ud til at lære de udsatte forhold godt at kende. Vildtkonsulenten oplyser, at der er eksempler på bukke, som har territorium på tværs af banen uden at gå til i trafikken. Påkørsler langs med jernbanen er ikke i dag et bestandseller bevægelsesmæssigt problem for rådyr. Ud fra erfaringer med sweisshundeopgaver anslår vildtkonsulenten, at der årligt påkøres cirka 20 gange flere rådyr af biler end af tog i Rold Skov området. Der påkøres jævnligt ræv, grævling og andre mindre pattedyr på banen, i uvist antal. De fleste påkørsler sker i den mørke tid af døgnet og i skumringen og de anslås at være uden bestandsmæssige problemer. Odderen, som indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området, er primært tilknyttet Lindenborg Å og færdes sandsynligvis ikke på tværs af banen i skovområdet. Rold Skov har et rigt fugleliv. Hvepsevåge, stor hornugle, isfugl, sortspætte og rødrygget tornskade er anført som ynglefugle på udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde F4, som indgår i Natura 2000-området. En lang række naturtyper, flere arter fisk, smådyr og planter samt odder og damflagermus er anført på udpegningsgrundlaget for Habitatområde H20. Disse er ikke relevante i forhold til påvirkning fra banen, bortset fra eventuelt damflagermus. Der henvises til selvstændigt afsnit om konsekvensvurdering for Natura området. Naturforhold og overfladevand 28
29 4.2.5 Områder til erstatningsanlægget ved Skørping og banestrækningen ved Lindenborg Å (delstrækning 5) Lokaliteter: P- 38A P-45 / K-05 K-06 / F-08 F-09 / FP-10 FP-13 / N-01 N-08 Lindenborg Å Bækkedalsvej Kirkevej Buderupholmvej Rold Skov Skørping På strækningen passerer banen gennem byområder samt områder med tilgroede moser og skov ved Skørping. Området for erstatningsanlægget berører et moseområde med flere 3 beskyttede vandhuller i den sydvestlige del af byen. Desuden passerer banen i den vestlige og østlige linjeføring hen over Lindeborg Ådal. Åen og dalstrøget er del af Natura 2000-område N18 (Rold Skov, Lindenborg Ådal og Madum Sø), der langs åen består af Habitatområde H 20. De fleste udyrkede arealer og vandløbsstrækninger er 3 beskyttet og store områder er fredskov. De sammenhængende skovområder ved Skørping og et bredt område på begge sider af Lindenborg Å er udpeget som økologisk forbindelse. Hovedløbet af Lindenborg Å og et Naturforhold og overfladevand 29
30 tilløb fra syd er målsat som gyde- og yngelopvækstvand for laksefisk (B1), hvor banen krydser vandløbene. Områder med padder, lokaliteter P-38A P-45 Erstatningsanlægget ved Skørping berører to vandhuller med fund af hhv. butsnudet frø og lille vandsalamander (P-38A og P-38B). De nærmeste fund af lokaliteter med bilag IV arterne stor vandsalamander og spidssnudet frø er gjort cirka 300 m mod nord i skovområdet vest for stationen (P-38C, P-38D). På strækningen, hvor banen deler sig nord for Skørping hen over Lindborg Å, er der registreret 7 lokaliteter med padder. På 4 af lokaliteterne er der fundet stor vandsalamander (P-41, P-43, P-44, P-45) og på én lokalitet spidssnudet frø (P-40). Desuden er begge arter fundet sammen på én lokalitet (P-39). Der er tale om et forholdsvis spredt yngleområde for padder. Der er begrænsede muligheder for, at padder kan sprede sig mellem de forskellige lokaliteter, både på grund af ret stor afstand mellem flere af lokaliteterne og fordi de i flere tilfælde ligger på hver side af baneanlæggene. Banen medfører sandsynligvis en vis forringelse af den økologiske funktionalitet. De fysisk set bedste passagemuligheder på tværs af banen findes i forbindelse med de høje broer langs med Lindeborg Å. Broerne ligger imidlertid langt fra egnede paddelokaliteter. Derfor vurderes den faktiske brug af passagemulighederne langs åen at være begrænset. Områder med markfirben, lokalitet K-03 K-05 Der er fundet tre lokaliteter (K-03, K-04, K-05) med markfirben, som er bilag IV art. Alle lokaliteter ligger nord for Skørping, hvor banen deler sig i området langs Kirkevej. K-03 er en sydvendt skråning, hvor Kirkevej fører under banen ved en bro. Lokaliteten er en lysåben og sydvendt skråning af god værdi for krybdyr, med fund af to unge og et voksent dyr. K-04 er en mindre sydvendt råstofgrav af høj værdi for krybdyr med fund af et voksent og et ungt dyr. K- 05 er en lysåben sydvendt skråning ved jernbanebro / vejunderføring af god værdi for krybdyr og med fund af to unge dyr. Alle fund er gjort på én side af banen, og der er ikke større behov for udveksling på tværs af banen. Tilgroning langs banen betyder sandsynligvis nedsat udveksling mellem bestandene på lokaliteterne K-03 og K-05, selvom de ligger tæt på hinanden. Områder med flagermus, lokaliteter F-08A F-08D, F-09 Der blev eftersøgt flagermus med detektor i områder for erstatningsanlæg i Skørping den 19. juli og 19. august Ved begge besøg blev der fundet sydflagermus, skimmelflagermus, brunflagermus, dværgflagermus og flere arter af slægten Myotis. Generelt var der tale om stor flagermusaktivitet. Der blev hørt brunflagermus en enkelt gang i juli og et par gange i august. Der blev i begge perioder hørt jagende sydflagermus over mange af byens oplyste gader, samt i august over den åbne mark øst for Buderupholmvej. Der var særlig stor aktivitet af sydflagermus omkring huset med adressen Egholmsvej 13. Ekskrementer på husets hovedtrappe viste, at der boede flagermus i gavlen på bygningen. Naturforhold og overfladevand 30
31 Dværgflagermus blev hørt i det meste af byen og i august var der territoriallyde fra hanner. Aktiviteten tyder på, at der er en eller flere kolonier af dværgflagermus i eller nær byen. Der blev i begge perioder hørt Myotis sp. i forbindelse med moseområderne. Der kan være tale om vandflagermus, men Brandts flagermus kan ikke udelukkes. Da dyrene blev hørt kortvarigt og der ikke kunne registreres fangstlyde, er der sandsynligvis tale om transport gennem disse områder. Det kan dog ikke udelukkes, at der særligt hvis det drejer sig om Brandts flagermus kan være tale om jagtområder. De største interesser vedr. flagermus i området ved Skørping knytter sig til de forskellige områder med moser og vandflader, der kan bruges som jagtområder især af Myotis arter. Ifølge basisanalysen for Natura 2000 området ved Rold Skov, er der tidligere fundet damflagermus i et hus i den østlige udkant af Skørping /22/. Huset berøres ikke af erstatningsanlægget, og det lader ikke til, at eventuelle flyveruter vil kunne forstyrres, da der ved undersøgelserne i 2010 i områderne for erstatningsanlægget ikke blev observeret damflagermus. Underføringerne af Lindenborg Å ved banebroerne nord for Skørping blev undersøgt med detektor den 24. juli og 31. august 2010 (lokalitet F-09). Ved begge undersøgelser blev der registreret brunflagermus, sydflagermus, dværgflagermus og vandflagermus. Særligt den sydvestlige bro tillader med sin åbne konstruktion og sin store frihøjde at flagermus passerer uhindret under banen. Den nordøstlige bro fungerer fint for vandflagermus, ligesom den også vil fungere fint for eventuelle damflagermus og evt. også for dværgflagermus. Områder med faunapassager, lokaliteter FP-10 FP-13 Der blev ikke fundet egnede faunapassager på tværs af banen ved Skørping. Underføring af et tilløb til Lindenborg Å på tværs af det østlige spor nord for Kirkevej ligger i et område, der er angivet som en økologisk forbindelse (FP- 10) mellem ådalen mod vest og mindre skov- og moseområder ved Skørping mod øst. Der er ingen synlige ledelinjer på stedet og et vandløb er rørlagt uden tydelig markering i landskabet. Cirka 800 m sydøst for Lindenborg Å løber vandløbet i en bæk under det østlige spor i et område med kombineret rørlægning langs med og under Bækkedalsvej (FP-11). Der er tale om et højt målsat vandløb og en betydningsfuld ledelinje ned mod Lindeborg Å. Passagemulighederne dette sted er vanskelige for de fleste dyregrupper på grund af en række snævre og komplicerede underføringer og en meget høj banedæmning. Nogle dyr vil muligvis helt opgive passage på grund af den høje banedæmning. De bedste passagemuligheder og mest markante ledelinjer på tværs af banen på hele strækningen mellem Hobro og Aalborg er de to høje og brede jernbanebroer, som fører hen over Lindenborg Å (FP-12, FP-13). Især den sydlige bro er meget åben og velegnet for alle dyregrupper, inkl. flyvende flagermus samt odder. Naturforhold og overfladevand 31
MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE INDHOLD. 1 Indledning. 2 Lovgrundlag. 1 Indledning 1. 2 Lovgrundlag 1
ASSENS KOMMUNE MILJØFORHOLD VED KOPPENBJERGS SVINGENE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MIJØSCREENING INDHOLD 1 Indledning 1 2 Lovgrundlag
Læs mereGodkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars
Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:
Læs mereKap Biologiske Interesser
Kap. 3.4. Biologiske Interesser Planmål - Køge Kommune vil: Sikre og forbedre naturen med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder i et sammenhængende Grønt Danmarkskort, hvor i indgår
Læs mereNotat. Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD. 1 Baggrund...
Notat Region Nordjylland Foreløbig naturkonsekvensvurdering af et foreslået graveområde i Hellum og Siem Skov ved Hellum INDHOLD 29. Oktober 2015 Projekt nr. 220849 Dokument nr. 1217667297 Version 1 Udarbejdet
Læs mereHøringsnotat. Supplerende VVM-høring
Høringsnotat Supplerende VVM-høring Hastighedsopgradering Hobro Aalborg juli 2015 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderinghobroaalb Forord Banedanmark
Læs mereVURDERINGSRAPPORT. Vejdirektoratet. VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Vejdirektoratet 21. december 2010 Projekt nr. 201993 Udarbejdet af Amphi Consult Kontrolleret af LRM/MAC Godkendt af MXJ VURDERINGSRAPPORT VVM-undersøgelse for udbygning af E20/E45, Kolding Fredericia
Læs mereBeskyttelse af bækken
Beskyttelse af bækken Motorvejens fineste vandløb Korskær Bæk mellem Låsby og Mollerup er det fineste og reneste vandløb langs motorvejen med planter og dyr, for eksempel slørvinger, som er tilpasset koldt
Læs mereKommuneplantillæg nr. 7
Kommuneplantillæg nr. 7 Indholdsfortegnelse Redegørelse 3 Rammer 5 Kommuneplanramme 08.B54 - Boligområde 6 2 Redegørelse Baggrund Planområdet er den nordligste del af rammeområderne i Skørping. Det indsendte
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereRetningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune
Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Retningslinjer for terrænregulering indenfor sø- og åbeskyttelseslinjen i Silkeborg Kommune Dispensation til
Læs mereNatur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-
Læs mereSådan håndterer kommunerne bilag IV-arter. Af Bo Levesen, Vejle Kommune
Sådan håndterer kommunerne bilag IV-arter Af Bo Levesen, Vejle Kommune NATURA2000 netværket Internationale naturbeskyttelsesområder habitatområder fuglebeskyttelsesområder Ramsarområder Habitatdirektivets
Læs mereLokalplanområdet vurderes at være artsfattigt og med relativt lav naturværdi.
Ingen Ikke væsentlig Væsentlig Miljøvurdering af planer og programmer Screeningsskema iht. lovbekendtgørelse nr. 936 af 24/9 2009. Screeningen (forundersøgelsen) omfatter sandsynlige væsentlige påvirkning
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereUdvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild
Udvidelse af det Nationale Testcenter for Vindmøller i Østerild Projektbeskrivelse 9 standpladser (2 nye) Max højde 330 m (+ 80) 2 yderste dog fortsat max 250 m Ny offentlig adgangsvej Yderligere skovrydning
Læs mereNotat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten
By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede
Læs mereINDLEDNING. Faxe Kommune Industrivej 2 4683 Rønnede. Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk. Dear
Industrivej 2 4683 Rønnede Sendes pr. mail til: kommunen@faxekommune.dk Dear NY VINDMØLLEPARK VED TUREBYLILLE I FAXE KOMMUNE - ANSØG- NING OM DISPENSATION TIL ETABLERING AF TO NYE OVERKØRSLER INDENFOR
Læs mereRetningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård
13 2013 Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Retningslinje for Ørskov Bæk, Hovedgård Status Kladde KOMPLAN_ID 1486324 Tillæg nummer 13 2013 Plannavn Gælder for hele kommunen? Formål Retningslinje for
Læs mereKOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009. Baggrund. Retningslinje. Ramme
KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 7 TIL FAXE KOMMUNEPLAN 2009 Baggrund Kommuneplantillægget er udarbejdet på baggrund af en konkret ansøgning om opstilling af vindmøller øst for Turebylille. Rammeområdet ligger umiddelbart
Læs mereErfaringer med VVM og Natur
Erfaringer med VVM og Natur Hvad sker der fra VVM til færdigt projekt Anne B. Hansen, Banedanmark 14. april 2015 1 Fra VVM til virkelighedens anlægsarbejde når der skabes nye landskaber og ny natur Hvorvidt
Læs mereUdkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg Hospital
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse 30. august 2018 Sagsnr. 2018-0077827 Udkast til afgørelse vedr. dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til ændring af sø ved Bispebjerg
Læs mere9.7 Biologisk mangfoldighed
9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg
Læs mereAfgørelse om at etablering af nyt jernbanespor ved Hjørring Station ikke er VVM-pligtigt
Banedanmark Att. Jimi Okstoft Amerikas Plads 15 2100 København Ø Sendt elektronisk til: JOFT@bane.dk Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 01 78 Fax 7262 6790 bts@trafikstyrelsen www.trafikstyrelsen.dk
Læs mereForeløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
20. maj 2010 Foreløbig vurdering af planlagte udlæg til kommunale veje og stier (retningslinje T17) i forhold til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet EU s habitatdirektiv udpeger en række
Læs mereRingkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan Tillæg nr. 12. Omfartsvej vest om Ringkøbing
Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø DDO, Copyright COWI Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Regionplan 2005 Tillæg nr. 12 Marts 2006 Side 2 Datablad Udgiver: Udarbejdet af: Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereRegistrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017
Registrering af beskyttede naturtyper og Bilag IV-arter i Hvidovre kommune 2017 Indhold Metode... 3 Screening... 3 Feltarbejde... 3 Registrering af beskyttet natur... 3 Registrering af bilag IV-arter -
Læs mereOPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Forhold til Natura 2000-reglerne 2
FANØ KOMMUNE OPGRADERING AF VESTERNASEN OG BATTERIVEJ SAMT NY VEJFORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NATURA 2000-VÆSENTLIGHEDSVURDERING
Læs mereNatur og overfladevand. - Fagnotat, februar 2012. Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens
Natur og overfladevand - Fagnotat, februar 2012 Udgivet: Udarbejdet: Kontrolleret: Godkendt: Februar 2012 Martin Hesselsøe, Per Klit Christensen, John Frisenvænge, Amphi Consult ApS, og Maria Christensen,
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 172, Lekkende Dyrehave Habitatområde H151 Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober
Læs mereNaturkvalitetsplan 2013
Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i
Læs mereNotat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del
Bilag 22 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds nordlige del Delområderne Tre af delområderne berører helt
Læs mereAnsøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv.
Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Ansøgning om anlæg af vandledning under vandløb mv. Baggrund og projektbeskrivelse NIRAS A/S ansøger hermed på vegne af Energi Viborg Vand A/S om nedgravning
Læs mereEtablering og udvidelse af søer og regnvandsbassiner i landzone kræver en tilladelse efter planloven.
Viborgvej 303 Korsbakken 7840 Højslev 20. december 2018 Landzonetilladelse til etablering af sø Skive Kommune har modtaget ansøgning fra ejer af ejendommen Viborgvej 303, 7840 Højslev, om tilladelse til
Læs mereNatura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og
Natura 2000 er betegnelsen for et netværk af beskyttede naturområder i EU. Områderne skal bevare og beskytte naturtyper og vilde dyre- og plantearter, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Læs mereMODERNISERING AF RESENDALVEJ
MODERNISERING AF RESENDALVEJ Forudgående høring April 2012 Debatoplæg Baggrund Silkeborg Kommune planlægger en modernisering af Resendalvej for at forbedre trafiksikkerheden. Den berørte strækning er ca.
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) Kriterier iht. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017
Skema til brug for screening (VVM-pligt) Kriterier iht. bilag 2 i bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Navn og adresse
Læs mereLandzonetilladelse. Et vandhul på 800 m 2
TEKNIK OG MILJØ Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9828 2828 www.herning.dk Landzonetilladelse Vedr.: Ejendommen Kiersvej 4, 7451 Sunds Matrikel nr.: 1C, Røjen By, Sunds Tilladelse
Læs mereHvad er Grønt Danmarkskort?
Hvad er Grønt Danmarkskort? Kommunerne skal jf. planlovens 11a stk. 2. foretage en række udpegninger i kommuneplanen, som skal sikre sammenhæng i naturen på tværs af kommunegrænser. Samlet vil disse udpegninger
Læs mereTilladelse til etablering af rørbro (markoverkørsel/kreaturovergang) i Overvad- Vestby Bæk
Center Natur og Miljø Aksel Holst Andersen Vestbyen 4, Vestby 9610 Nørager Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.16-P19-4-14 Ref.: Mette Emborg
Læs mereNatur og overfladevand. - Fagnotat. Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM)
Natur og overfladevand - Fagnotat Hastighedsopgradering Hobro Aalborg (Supplerende VVM) Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet. Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København
Læs mereAage V. Jensen Naturfond Kampmannsgade 1, København V
Aage V. Jensen Naturfond Kampmannsgade 1, 6 1604 København V Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947485 Tilladelse fra Vandløbsloven og dispensation fra Naturbeskyttelsesloven til etablering af højvandssluse
Læs mereEtablering af ny sø på matr. nr. 12d Den mellemste Del, Idom med adressen Høgsbjergvej 17, 7500 Holstebro
Side 1/5 Skovdyrkerforeningen Vestjylland Nupark 47F 7500 Holstebro Att. Bo T. Simonsen Dato: 03-11-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-148-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805
Læs mereKommunen har begrundet ønsket om reduktion med den administrative forenkling en reduktion vil medføre i kommunens sagsbehandling.
Rebild Kommune Att. Toke Rinfeldt-Iversen Sendt pr. mail til tori@rebild.dk Landskab og Skov J. nr. MST-540-00107 Ref. IDAMG Dato 26. juli 2019 Afgørelse om reduktion af skovbyggelinjen inden for området
Læs mereTillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund og Engmosen
Ringsted Femern Banen Projekteringsfasen, NIRAS + Rambøll Notat Dato 4-11-2015 RFB_10_03_05_Nr2002_Konsekvensvurdeing af justeringer i Engmosen Tillæg nr. 3 til Natura 2000 konsekvensvurdering for Guldborgsund
Læs mereDato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"
Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereKulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris
Kulhuse Strandjagtforening v/ Formand John Hansen Gerlev Strandvej 3 3630 Jægerspris Dato Sagsbehandler J.nr. Tkoee 002037-2013 Dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af 6 støjskærme
Læs mereLandzonetilladelse til etablering af vandhul
Peter Muller Larsen Ellelausvej 17 8660 Skanderborg e-mail: petermullerlarsen@gmail.com Dato: 9. september 2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-5041-16 Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf. 8794
Læs merePlanklagenævnet har modtaget en klage over, at Allerød Kommune har vedtaget lokalplan nr Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej.
10. maj 2017 Sagsnr. NMK-33-03550 KlageID: 93904 CLARI-NMKN AFGØRELSE i sag om Allerød Kommunes vedtagelse af lokalplan 1-135 - Teglværkskvarteret syd for Sortemosevej Planklagenævnet har modtaget en klage
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin
Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk
Læs mereVVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE
Bilag 3 Gunderup Grus- og Stenleje VVM UDVIDELSE AF GUNDERUP GRUS- OG STENLEJE Natur 1. september 2016 Projekt nr. 218734 Dokument nr. 1220912152 Version 1 Udarbejdet af RBL Kontrolleret af CHG Godkendt
Læs mereHøring Lovliggørelse af rørlægning af en strækning på 70 meter af et privat vandløb med afløb til Hestbæk.
POSTBOKS 19 ØSTERGADE 11-15 7600 STRUER T: 96 84 84 84 F: 96 84 81 09 E: STRUER@STRUER.DK WWW.STRUER.DK DATO: 27-11-2018 Høring JOURNALNUMMER 06.02.03-P19-4-17 RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE 13 7600
Læs mereSvend Fredholm. Grynderupvej Roslev. 26. januar Høring af forslag til at nedlægge del af privat grøft ved Grynderup Sø
Svend Fredholm Grynderupvej 44 7870 Roslev 26. januar 2018 Høring af forslag til at nedlægge del af privat grøft ved Grynderup Sø Skive Kommune har modtaget en ansøgning vedr. reguleringsprojekt i en privat
Læs mereOpgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase
Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre
Læs mereEtablering af nye vandhuller ved Morrevej, Holstebro
Side 1/6 Amphi Consult v/ Per Klit Christensen Vistelhøjvej 5, Skarrild 6933 Kibæk Dato: 28-09-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-117-15 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereHvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne?
Fotos: Henriette Bjerregaard og Chr. A. Jensen, NatureEyes Naturplaner for Natura 2000-områder Hvilke krav stilles der for at nå målene i indsatsplanerne? Henriette Bjerregaard, Biolog Naturkontoret, Natura
Læs mereIfølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om
4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereEtablering af ny sø ved Kalbjergvej 3, 7500 Holstebro
Side 1/5 Kelvin Høj Øgendahl Kalbjergvej 3 7500 Holstebro Dato: 27-10-2015 Sagsnr.: 01.03.03-P19-26-12 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereTilladelsen er givet på grundlag af oplysningerne i din ansøgning af 24. februar 2016.
Naturstyrelsen, Kronjylland Vasevej 7 8920 Randers NV Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 11-04-2016 / 01.03.03-P16-34-16 Landzonetilladelse
Læs mereRebild Kommune skal underrettes, når arbejdet er udført.
Center Natur og Miljø Støvring Svømmehal af 2006 Kr. Østergaardsvej 4 9530 Støvring Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 01.05.08-P25-4-19 Ref.: Joanna
Læs mereBorgermøde i Skørping. 6. februar 2012
Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereVVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup.
VVM vurdering af etablering af fortov ved Bælumvej, 9575 Terndrup. Indholdsfortegnelse 1 VVM vurdering... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...
Læs mereSkema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr af 23. november 2016]
Skema til brug for screening (VVM-pligt) [kriterier iht. bilag 3 i bekendtgørelse nr. nr. 1440 af 23. november 2016] VVM Myndighed Skive Kommune Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Projektet
Læs mereEnerginet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land T:
Notat Energinet.dk FORUNDERSØGELSER, KABELLÆGNING V. LILLEBÆLT Notat vedr. beskyttet natur, bilag IV-arter og rødlistede arter på land 10. november 2011 INDLEDNING I november 2008 indgik de partier i folketinget,
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen
Silkeborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering af nyt regulativ for Gudenåen RESUMÉ AF FULD KONSEKVENSVURDERING Rekvirent Silkeborg Kommune Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Projektnummer
Læs mereFlagermus og Vindmøller
Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER
Læs mereLandzonetilladelse. DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej Rønde / P
DJURSLAND LANDBOFORENING Føllevej 5 8410 Rønde Miljø og Teknik Plan Laksetorvet 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 plan@randers.dk www.randers.dk 05-10-2016 / 01.03.03-P19-13-16 Landzonetilladelse Du
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereGolfbaner og vand Søer og vand
Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød
Læs mereFavrskov Kommune, Trafik og Veje. Skovvej Hinnerup
Favrskov Kommune, Trafik og Veje Skovvej 20 8382 Hinnerup Favrskov Kommune Plan Skovvej 20 8382 Hinnerup Tlf. 8964 1010 favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk Strækningsanlægstilladelse til forlængelse af
Læs mereNatur og miljø i højsædet
Natur og miljø i højsædet Spidssnudet frø lægger æg i lysåbne vandhuller. Brunflagermus sover og overvintrer i hule træer i skoven. Markfirben lever på lysåbne, sydvendte skråninger. Vi passer på naturen
Læs mereSkema til projektafgrænsning
Skema til projektafgrænsning Projektets navn: Lokalplan 311 Off formål, børnehave Støvring Ådal, Støvring Projektansvarlig: Toke Rinfeldt-Iversen (TRI) Miljøvurdering er påbegyndt: 28. 04.17 Miljøvurdering
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereVVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema
Aarhus Fysisk planlægning og VVM VVM screening af nedlæggelse af overkørsel 142 og 144 På banestrækningen mellem Viborg og Struer Screeningsskema J. nr. NST-130-00140 Juni 2012 A Bilag A Skema til brug
Læs mereScreening for VVM-pligt af fornyet tilladelse til at indvinde grundvand til markvanding på Gerding Gade 1, Gerding, 9520 Skørping
Center Natur og Miljø Erik Hedegaard Kristensen Gerding Gade 1, Gerding 9520 Skørping Hobrovej 110 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 13.02.01-K08-73-13 Ref.:
Læs mereHabitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015
Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest April 2015 Kongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune Habitatkonsekvensvurdering
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereKort information om Natura 2000 og bilag IV arter
Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter September 2016 1 Kort information om Natura 2000 og bilag IV arter Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet Hvad er Natura 2000? Natura 2000-områder kaldes
Læs mereDer er registreret 17 3 områder indenfor fredningsforslaget: 11 vandhuller, 1 mose, 2 strandenge og 3 ferske enge.
1 of 5 Notat om naturinteresser indenfor forslag til fredning, Eskerod Dette notat er udarbejdet som støtte for en kommunal stillingtagen til det fredningsforslag, der i februar 2014 er udarbejdet af Danmarks
Læs mereHolstebro Kommune har modtaget din ansøgning om tilladelse til at etablere en sø på op til 500 m 2 på ejendommen matr. nr. 11a Vemb By, Vemb.
Side 1/5 Gert Ørskov Jensen Sdr Hedegårdsvej 9 7570 Vemb Dato: 06-08-2014 Sagsnr.: 01.03.03-P19-82-14 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7500 teknik.miljoe@holstebro.dk
Læs mereKongerslev Kalk A/S Aalborg Kommune
Habitatkonsekvensvurdering i forbindelse med forsat indvinding af kalk på Kongerslev Kalk samt udvidelse af graveområdet mod nord og vest Debatfase 18. december 2014 til 16. februar 2015 Kongerslev Kalk
Læs mereViborg Kommune, Natur og Vand. Prinsens Allé Viborg. Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk. Det private vandløb Skravad Bæk
Teknik & Miljø Natur og Vand Tlf.: 87 87 87 87 Viborg Kommune Att.: Natur og Vand hsjen@viborg.dk viborg.dk Ansøgning om vandløbsrestaurering i Skravad Bæk Vandløb: Det private vandløb Skravad Bæk Dato:
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 167, Skovene ved Vemmetofte. Habitatområde H 144. Fuglebeskyttelsesområde F 92. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse
Læs mereUdvidelse af Høvsøre Prøvestation
Projektbeskrivelse 2 undersøgte alternativer Fælles 7 standpladser (2 nye) Totalhøjde 200 m (+ 35) Forskelle: Placering i Natura 2000 og påvirkning af natur Støjudbredelse og antal nedlagte boliger Den
Læs merewww.ikast-brande.dk Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015
Kennet Funder Bak Floritsvej 4 Florits 8765 Klovborg 4. marts 2015 Landzonetilladelse til udvidelse af en maskinhal og lovliggørelse af et brændeskur, Floritsvej 4, 8765 Klovborg Ikast-Brande Kommune har
Læs mereNy naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces
Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereVVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park
VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,
Læs mereSkive Kommune har modtaget ansøgning om etablering af en sø med overfladeareal på 600 m2, beliggende på matrikel nr. 8e, Grinderslev By, Grinderslev.
Vihøjvej 2 Grinderslev 7870 Roslev 20. juli 2017 Vihøjvej 2 - Landzonetilladelse til etablering af sø Skive Kommune har modtaget ansøgning om etablering af en sø med overfladeareal på 600 m2, beliggende
Læs merePlanlovstilladelse til etablering af ny sø ved Kragbækvej 4, 7500 Holstebro
Side 1/5 Else-Marie Kannegaard Olsen Kragbækvej 4 7500 Holstebro Dato: 15-06-2016 Sagsnr.: 01.03.03-P19-75-16 Henv. til: Payman Hassan Sidiq Natur og miljø Direkte tlf.: 9611 7805 Afdeling tlf.:9611 7557
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 19. marts 2019 Bilag 3 - Dispensation fra naturbeskyttelsesloven 3 til oprensning af regnvandsbassin Københavns Kommune meddeler
Læs mere26. april Høring vedrørende rørlægning af grøft ved Vestergade i Balling
26. april 2018 Høring vedrørende rørlægning af grøft ved Vestergade i Balling Skive Kommune ønsker at forlænge eksisterende rørunderføring under Vestergade i Balling i forbindelse etablering af ny cykelsti.
Læs mereVELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST. NORDSKOVVEJ 22. november
VELKOMMEN BORGERMØDE OM FORLÆNGELSEN AF DREWSENSVEJ MOD ØST NORDSKOVVEJ 22. november 2012 1 PROGRAM 19.00-19.45 Overordnet trafikafvikling Naturhensyn Vejens forløb og stiforbindelser VVM-redegørelse Pause
Læs mereVinde Grundejerforening v. Henning Precht Olgavej Skive. 14. juli 2016
Vinde Grundejerforening v. Henning Precht Olgavej 78 7800 Skive 14. juli 2016 Høring om eventuel godkendelse af rørlægning af delstrækning af et private vandløb på matrikel 2i Vinde, Skive Jorder Skive
Læs mere