Økonomi: Den lange bane

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi: Den lange bane"

Transkript

1 Økonomi: Den lange bane Tag ansvar

2 Radikale Venstre Den lange Bane - Et radikalt program for en økonomisk robust samfundsmodel Indledning/udfordringer: Med dette program vil vi udstikke retningen for, hvordan vi i Radikale Venstre ønsker at øge den økonomiske robusthed ved den danske samfundsmodel, og økonomisk fremtidssikre Danmark. Med udspring i socialliberale værdier kommer vi med en række målsætninger og konkrete forslag til, hvordan vi klarer os bedst i den internationale konkurrence, uddanner arbejdskraften og genetablerer både velfungerende kapitalmarkeder og balancen i den offentlige økonomi. Miljømæssige og sociale hensyn er også utroligt vigtige - i dette program er optikken dog primært økonomisk. Udfordringer Danmark befinder sig i dag i en verden, som i tiltagende omfang samarbejder og konkurrerer videnskabeligt, kulturelt, økonomisk og politisk. Kapital og arbejdskraft bevæger sig stadigt friere og ofte uden tilstrækkelig regulering. Global bevægelighed har positive velfærdsmæssige effekter, men har også de senere år har haft betydelige negative finansielle og økonomiske konsekvenser. Det påvirker et lille land, der er meget afhængig af samhandel. Usikkerheden gælder også miljø-, klima- og ressourcemæssigt. De miljømæssige konsekvenser af et kraftigt velfærdsmæssigt opsving grundlagt på bl.a. fossile energikilder begynder nu at aftegne sig i klimaændringer og ressourceknaphed. Der er et stigende pres på grundlaget for den danske samfundsmodel, som vi kender den. Driveren for vækst i Danmark, produktiviteten, stiger ikke i samme takt som i andre lande, og arbejdskraftudbuddet er generelt faldende. Vi konkurrerer med stadigt dygtigere og effektivere lande. Som verden udvikler sig, har vi ganske enkelt ikke råd til at fortsætte, som vi gør. For at Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, nødsages den offentlige sektor til at støtte og samvirke med de private virksomheder om at optimere mulighederne for at uddanne arbejdskraften, fremskaffe billig kapital, bekæmpe de negative sider af det internationale finansmarked og genetablere balance i den offentlige økonomi. Der er tegn på, at vores kultur, ønske om samfundsretning og opfattelse af samfundet har ændret sig over tid og i takt med ændringerne i vores omgivelser, men det er vores overbevisning, at grundlaget for den danske samfundsmodel er og fortsat skal være, at alle må bidrage med det, de kan, for at fællesskabet til gengæld er i stand til at levere de ydelser og stille de muligheder til rådighed for alle borgere, som vi som borgere kan forvente. Prioritering er bydende nødvendig De økonomiske udfordringer for Danmark og den danske samfundsmodel er blevet skitseret af bl.a. Velfærdskommissionen (2006), Skattekommissionen (2009) og Arbejdsmarkedskommissionen (2009). Udfordringerne tvinger os til at se på, hvilke prioriteringer vi skal foretage for økonomisk at fremtidssikre Danmark og den danske samfundsmodel. Det kan være prioriteringer for, hvilket skatteyderbetalt ydelsesniveau vi kan forvente, hvilke særlige initiativer vi må fokusere på for at

3 øge vores muligheder for samfundsøkonomisk vækst, og hvilke muligheder til borgerne, vi ønsker at samfundet primært skal fokusere på. Disse prioriteringer skal ydermere tages under skyldigt hensyn til miljø, ressourcer samt samfundets svageste. Holdninger og værdier: Balance og bæredygtighed - ansvar og lige muligheder Det socialliberale udgangspunkt er balancen mellem frihed og ansvar, individ og fællesskab. Målet er et i enhver forstand bæredygtigt samfund. Vi har hver for sig og sammen et ansvar og en forpligtelse over for det samfundsmæssige fællesskab. Derfor ser vi det som den enkeltes forpligtelse bedst muligt at bidrage til værdiskabelsen i samfundet - hvad enten det er igennem en øget eller mere effektiv arbejdsindsats. Flest mulig bør derfor stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi må være indstillet på at være stadig dygtigere til at effektivisere vores arbejdsprocesser, især gennem innovation. Vi ser det som et af samfundets ypperste mål at sikre lige muligheder for alle borgere uanset økonomisk formåen eller socialt ståsted. Men der skal være frihed til forskellighed. Således er økonomisk lighed heller ikke et mål i sig selv. Målet er at sikre en hjælpende hånd til de i vores samfund, der har allermest behov for det. Deri ligger at sikre alle muligheden for et værdigt liv, bl.a. udtrykt ved at adgangen til et sundhedssystem af høj kvalitet er alles ret. Nationalt og internationalt skal den danske økonomiske politik underordnes hensynet til Jordens eksistens og fremtid, dvs. at vi overalt bør sigte mod en global bæredygtighed med hensyn til klima, miljø og naturressourcer. Brugen af fossile brændstoffer skal udfases og erstattes af vedvarende energiformer. I den økonomiske politik bør det erindres, at Jordens forråd af råstoffer og andre ressourcer er begrænsede. Produktivitet, velstand og robusthed - hele samfundets ansvar Vi må som land stadig stræbe efter at øge produktiviteten - det betyder, at uddannelse og forskning er kernesatsningsområder. BNP-vækst er ikke det eneste mål for, hvor godt et samfund vi har. Et godt samfund tager også højde for miljømæssige og sociale aspekter. Et økonomisk højt velstandsniveau er dog en væsentlig forudsætning for at sikre alle borgere lige adgang til fælles ydelser af høj kvalitet og muligheder. Styrkelsen af grundlaget for et velfærdsamfund er alles ansvar - både det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Det offentlige skal drives effektivt og skabe optimale rammer for værdiskabelsen i det private. Det private skal engageres i at tænke langsigtet. Både den offentlige og den private sektor skal endvidere erkende deres dybe gensidige afhængighed - ikke mindst i fælles opgaveløsninger. Endelig skal civilsamfundet gives optimale rammer for at kunne bidrage til det fælles samfundsprojekt. Målsætninger:

4 Med udspring i socialliberale værdier skal robustheden af den danske samfundsmodel øges og Danmark økonomisk fremtidssikres med udgangspunkt i en række ambitiøse målsætninger. Målsætningerne bør være retningsgivende for de politiske visioner og den konkrete politik. Den bæredygtige langsigtede økonomiske politik skal understøtte miljømæssige hensyn. Arbejdsmarkedet: Væksten i antallet af borgere på offentlig forsørgelse bør begrænses, og flest mulige bør tilskyndes og hjælpes til at finde lønnet beskæftigelse eller blive selvstændigt erhvervsdrivende. Over halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse. (I dag er 47% af den samlede befolkning i arbejde (inklusiv fleksjob og jobtræning). Børn under 15 (18%), folkepensionister (15%),privat forsørgede (4%), studerende samt sygemeldte og folk på barsel (5%) udgør tilsammen 42% af befolkning. 11% er på offentlig forsørgelse, hvilket omfatter jobparate (knap 4%) og grupper længere fra arbejdsmarkedet (7%)). Der skal være større frihed til at indrette sig med fleksibel arbejdstid. Vi ønsker både at folk på overførselsindkomster skal have incitament til at arbejde evt. på deltid. Generelt bør det i højere grad være muligt at indrettes sig med den arbejdstid der passer en bedst. For at give bedre muligheder for personer der i dag har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, skal der skabes rammer, der giver bedre muligheder for at etablere og drive socialøkonomiske virksomheder. Skatter og afgifter: Skattesystemet skal i højere grad beskatte ressourceforbrug, miljøbelastning og bolig og i mindre grad beskatte arbejdsindkomst og formue. Selskabsskatten og defintionen af skattebasen for selskabsskatten skal harmoniseres i EU. Det skal kunne betale sig at arbejde og påtage sig merarbejde. Offentlig økonomi: Væksten i det offentlige forbrug skal være lig eller under produktivitetsvæksten i den private sektor. Skattetrykket og størrelsen af den offentlige sektor bør generelt ikke være større end gennemsnittet i EU og de lande vi normalt sammenligner os med.. Danmark bør ikke have store makroøkonomiske ubalancer, herunder på betalingsbalancen. Danmarks finanspolitik skal være holdbar og efterleve et mellemlangsigtet mål om balance på den offentlige saldo. Den strukturelle saldo må ikke være under - 0,5 procent af BNP. Den økonomiske politik skal følge de vedtagne EU-regler, forordninger og aftaler vedrørende den økonomiske politik. Den offentlige gæld skal være under og i god afstand til EU s 60 procents grænsen for bruttogælden. Offentlige ydelser og overførsler: Der skal være et anstændigt og værdigt niveau for offentlig forsørgelse til dem, som ikke kan yde for fællesskabet grundet handicap og sygdom. Grundlæggende rettigheder i forhold til velfærd skal lovfæstes. De konkrete ydelser skal udover et grundlæggende niveau udmåles politisk gennem en prioritering i lyset af bl.a. det samlede økonomisk råderum. Der skal indføres en fattigdomsgrænse. Det offentliges erhvervsstøtteordninger skal primært medvirke til at sikre ordentlige rammer for nye virksomheder (iværksættere) og generelle tiltag der fremmer eksporten og grøn omstilling.

5 Intet handicap psykisk eller fysisk skal være en hæmsko for at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skal gøres økonomisk attraktivt at arbejde på deltid samtidig med man er på f.eks. førtidspension, pension eller anden offentlig forsørgelse. Endvidere skal det altid sikres at det er økonomisk attraktivt at gå fra permanent offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Hensigten er at øge det samlede arbejdsudbud da dette er en forudsætning for vækst. I dag bygger den danske velfærdsstat på gratisprincippet vedr. offentlige ydelser. I fremtiden må dette gratisprincip i forbindelse med en omlægning af området i endnu højere grad end i dag suppleres med et princip om indtægtsbestemt brugerbetaling. Der skal ske en reform af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet med henblik på at harmonisere brugerbetaling på tværs af alle helbredsmæssige specialer og lidelser. Rammen for bæredygtig vækst: Staten skal stræbe efter det ambitiøse mål at bruge mindst 1,5 procent af BNP på forskning og udvikling hvor størstedelen bør bruges på grundforskning, herunder forskning i vedvarende energi. Det bør tilstræbes, at man i videst mulig grad har private-offentlige forskningssamarbejder. Dansk forskning og uddannelse skal fortsat være på højde med de bedste af vore OECDlande. Derfor er det vigtigt at sikre samfundsmæssige investeringer i uddannelse og forskning. For at sikre kvalitet i efteruddannelser skal der fra offentlig side tilbydes meritgivende forløb på 1-2 års varighed, og udgiften til efteruddannelse i privat eller offentligt regi skal helt eller delvist kunne trækkes fra i skat. Den offentlige sektors struktur, styring og ledelse skal udvikles gennem en reform baseret på styrkelse af faglighed, refleksion over effekter, og via øget tillid og forenkling af dokumentation og styring via inddragelse af ledere og medarbejdere i denne. I hele den offentlige sektor skal gennemsigtighed, dialog og effektvurdering øges gennem brug af nye digitale dokumentations- og dialogformer. Vi skal tilstræbe at have et varieret erhvervsliv i Danmark. Reguleringen af finanssektoren og bankerne skal skærpes for at skærme samfundsøkonomien mod finansielle chok. Globalt skal vi tilslutte os en stærkere regulering og i Danmark skal vi indrette lånemulighederne, så det skaber mindst mulig risici for boligejerne samt andre låntagere. Inden 2050 skal Danmarks energiforsyning og infrastruktur basere sig på vedvarende energikilder. Konkrete tiltag og forslag til ændret politik: Alle konkrete tiltag og forslag skal ses i sammenhæng med målsætningerne. Målsætninger og konkrete tiltag har overlappende karakter. Det er mest hensigtsmæssigt at indføre visse forslag over en årrække dosere dem løbende imens andre forslag er nødvendige at indføre hurtigt og på den helt korte bane. Arbejdsmarkedet: Det bør undersøges i hvilket omfang dagpenge loftet kan hæves, så flere indkomstniveauer har incitament til at indbetale til a-kasser og er dækket i tilfælde af ledighed. Dagpenge bør

6 gradueres med højeste beløb maksimal del af indkomsten i de første 4 måneder, men derefter falde til 60 procent af indkomsten efter halvandet år. Sygedagpenge skal reformeres for at tilgodese de langvarigt syge. Udvidelse af green-card ordninger og perioderne for skattefradrag. Der skal være frihed i overenskomsterne til at have en fleksibel arbejdstid, så den enkelte uden problemer kan arbejde mere eller mindre end den overenskomstbestemte arbejdstidnomering. Der skal indføres en obligatorisk pensionsopsparing for alle borgere over 18 år, så alle sparer op til pension, men med frit valg omkring valg af pensionsfonde. Der skal tages et særligt hensyn til grupper der er på overførselsindkomst så deres rådighedsbeløb ikke påvirkes uhensigtsmæssigt. Finansieringsmulighederne for socialøkonomiske virksomheder skal forbedres, herunder skal det gøres muligt for realkreditinstitutionerne at finansiere socialøkonomiske virksomheder. Det skal gøres muligt for de almennyttige boligforeninger at investere deres renteoverskud til at hjælpe lejerne med at skabe kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Skatter og afgifter: Personfradraget bør reduceres markant og beskæftigelsesfradraget bør øges tilsvarende. Personer på overførselsindkomst skal kompenseres for reduktionen i personfradraget. Antallet af fradragsmuligheder i skattesystemet og antallet af universelle offentlige ydelser reduceres, hvor dette giver samfundsøkonomisk ræson, med henblik på at skabe et mere gennemskueligt skattesystem samt mere gennemskuelighed med hensyn til offentlige støttemuligheder. Reform af overførselssystemet herunder en diskussion og udfordring af universalitetsprincippet, ideen om at alle skal have ret til en velfærdsydelse. Generelle grønne afgifter på el, vand og varme skal omlægges fra kroner/øre til at være en procentsats af prisen på el, vand eller varme. Det skal være muligt at producere bæredygtig el-energi til eget forbrug uden at betale afgifter. Virksomheder skal i de gode år skattefrit have lov til at indbetale penge på en konto, som virksomheden kan bruge i de dårlige år. En virksomhedsmæssig pensionsopsparing. Der skal indføres en omfattende skattereform der markant letter skatten på arbejde, ophæver fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen, øger ejendomsværdiskatten og sikrer at man generelt finansierer det offentlige gennem skat på ressourceforbrug og grønne afgifter. Derudover bør rentefradraget reduceres. Afgifter på forbrug, som eksempelvis sukkerafgift, skal i størst muligt omfang placeres på forbrugeren og ikke producenten, så virksomheder i Danmark ikke taber konkurrenceevne. Offentlig økonomi: Den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet udbygges væsentligt. En budgetlov skal binde kommuner og regioner til ikke at overskride de aftalebestemte budgetter med staten. Til gengæld bør kommuner og regioner sikres friheden til selv at regulere deres skatteindtægter. Offentlige ydelser og overførsler:

7 I det omfang det er administrativt rentabelt bør det undersøges om en indtægtsbestemt brugerbetaling på sundhedsydelser er fordelagtigt. Der skal laves konkrete handlingsplaner for borgere i den arbejdsdygtige alder der er på offentlig forsørgelse. Herunder forbedring af behandlingsmuligheder for personer på sygedagpenge. Alle muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet skal forfølges. Der iværksættes en systematisk undersøgelse af mulighederne for at inddrage svage medborgere på førtidspension, invalidepension og kontanthjælp i statens, kommunernes og lokalrådenes mange former for samfundsnyttigt arbejde bl.a. i samarbejde med frivillige organisationer. Stigningen i overførselsindkomster skal bestemmes ved lov ift. løbende korrektion (svensk model). Rammen for bæredygtig vækst: Der etableres en lovgivning om en systematisk energibesparende renovering af alle danske ejendomme, og kravene til bygning af nye ejendomme skærpes. For at sikre et optimalt kompetenceniveau bør det samlede danske uddannelsessystem gennemgås og justeres kritisk. Der etableres et landsomfattende net af reelle videreuddannelsesmuligheder. VUC skal tilbyde 1 og 2-årige meritgivende uddannelsesforløb der helt eller delvist giver skattefradrag. Det foreslås at reformere det danske SU system, så SU'en i højere grad giver incitament til at færdiggøre sin uddannelse hurtigere, og at der generelt gives øget incitament til at bruge sin uddannelse i Danmark Universitetsloven reformeres med det sigte at højne kvaliteten på universiteterne ved bl.a en ledelsesreform, der øger studerendes og videnskabelige medarbejderes indflydelse og akademiske frihed, så akademisk kvalitet, og ikke management sættes i højsædet. Et velfungerende uddannelsessystem, der leverer højst mulig kvalitet til pengene, herunder en reform af taxametersystemet Der iværksættes en målrettet innovation (især via IT og robotter) af offentlige serviceydelser, der dels kan aflaste den offentlige sektor i Danmark, dels kan eksporteres. Man gennemfører en nødvendig og fornuftig regulering af bankerne og finanssektoren, og fokuserer en beskatning af banksektoren omkring en lønsumsafgift i Danmark og på EUplan. Det skal undersøges, hvorledes realkreditsystemet kan sammensættes, så det over tid sikre en mere bæredygtig sammensætning af danske lån i ejendom. Servicedirektivet i EU skal implementeres og håndhæves på tilfredsstillende vis, hvilket ikke er tilfældet i dag i alle medlemsstater. Det indre marked skal forbedres, effektiveres og udvides ved at harmonisere rammevilkår. Forbedring af rammebetingelserne for frivilligt engagement, social og kooperative virksomheder, f.eks. gennem rammebetingelserne for frivillig foreningsdannelse. Der skal nedsættes en kommission der ser på hvordan den private og erhvervsmæssige biltrafik mest efficient bliver grønnere, dvs. mere miljø- og klimavenlig. Der skal nedsættes en kommission til at analysere boligmarkedet bl.a. mht. lånemulighederne, og forholdet mellem det almene og det private boligmarked.

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer

Bilag. Forslagsstillernes kommentarer Bilag. Forslagsstillernes kommentarer 44C-61C. Fordeling af samfunds indtægter (Morten Blaabjerg) Det er i debattens forløb kommet til at stå klart for undertegnede, at vi må lave en formulering af forslaget

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform

Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt. Lavere skat på arbejde. Skattekommissionens forslag til skattereform Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 149 Offentligt Lavere skat på arbejde Skattekommissionens forslag til skattereform Februar 2009 Kommissorium Markant reduktion af skatten på arbejde, herunder sidst

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune

Beskæftigelsespolitik. Fredensborg Kommune Beskæftigelsespolitik Fredensborg Kommune 1 Forord Det er med glæde, at jeg på Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalgets vegne kan præsentere de politiske standpunkter og ambitioner for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige

Danmark har lavere skat på arbejde og større reformiver end Sverige vs. har lavere skat på arbejde og større reformiver end I den offentlige debat bliver ofte fremhævet som et økonomisk foregangsland. er kommet bedre gennem krisen. Det kædes ofte sammen med lavere skat

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Politisk-økonomisk beretning 2007

Politisk-økonomisk beretning 2007 10. april 2007 FM 2007/36 Politisk-økonomisk beretning 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat 1. Behandling Verdensøkonomien er inde i en rivende udvikling med

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Boligpolitisk Program

Boligpolitisk Program Boligpolitisk Program Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 22. november 2014. Boligpolitisk Program 1.0 Indledning Boligen er en helt grundlæggende del af alle danskeres

Læs mere

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014

Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Orientering 27. november 2013 Dansk Erhvervs detaljerede kommentarer til aftalen om finansloven for 2014 Regeringen indgik den 26. november aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven

Læs mere

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform

Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Fonden Kraka www.kraka.org Vester Farimagsgade 1 1606 København V 1. juni 2012 NOTAT Krakas vurdering af regeringens udspil til en skattereform Tabel: Overordnet vurdering af reformelementer (givet reformens

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj

Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj Finanspolitisk holdbarhed Konkrete tal og grafer må ikke refereres offentligt før d. 26. maj John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Finanspolitisk konference, Færøerne 18. maj 2015 Agenda

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet

NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet ARBEJDSMARKED Dato: 01-06-15 Kontaktperson: E-mail: NOTAT om reformer og investeringer på beskæftigelsesområdet De senere år har budt på en række reformer af beskæftigelsesindsatsen: førtids- og fleksjobreform

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR

UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR UDKAST TIL STRATEGI FOR EN BÆREDYGTIG SEKTOR 2. MARTS 2015 201403636 INDLEDNING Strategien for ansvarsområdet En Bæredygtig Sektor (EBS) skal tjene som fagligt og politisk grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

Akademiet for talentfulde unge

Akademiet for talentfulde unge Akademiet for talentfulde unge Cand. Scient. Stud, detrullende UNIVERSITET HVEM ER JEG?, 26 år Startede på Matematik-Økonomi på Aarhus Universitet i 2010 Vil undervise jer i Hvem skal betale for din uddannelse?

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag

Forslag. Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag Lovforslag nr. L 156 Folketinget 2007-08 (2. samling) Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og lov om arbejdsmarkedsbidrag (Skattefritagelse

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste

Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste 4. marts 2009 Skattereformen 2009 en god nyhed for langt de fleste Søndag den 1. marts 2009 offentliggjorde regeringen det endelige forlig omkring Forårspakke 2.0 og dermed også indholdet i en storstilet

Læs mere

Sverige har anvist en vej ud af krisen

Sverige har anvist en vej ud af krisen Dansk Industri Analysepapir, dec. 0 Sverige har anvist en vej ud af krisen Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk og konsulent Claus Aastrup Seidelin, clas@di.dk Sverige har med de beslutninger,

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål.

Fair Forandring. Derfor begrænser vi os til ændringer, der tjener et klart og nødvendigt formål. Tryghed om skat og velfærd Socialdemokraterne og SF vil efter næste folketingsvalg sætte sig i spidsen for et nyt flertal, som tager ansvar for en ny prioritering af fællesskabets mål og midler. Det har

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19

ØRESUNDSBESKATNING. 18. oktober 2002. Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 18. oktober 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: ØRESUNDSBESKATNING De gældende regler om beskatning af grænsegængere/pendlere indebærer, at både beskatning og betaling af sociale

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Danmark som udviklingsland

Danmark som udviklingsland (NB! De talte ord gælder klausuleret til kl. 14.00) Danmark som udviklingsland DI s formand Jesper Møllers tale ved DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010 Velkommen til DI's Erhvervspolitiske Topmøde 2010!

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer

STRATEGI 2024. Der findes ikke affald - kun ressourcer STRATEGI 2024 Der findes ikke affald - kun ressourcer Juni 2014 Baggrund I perioden frem til 2024 vil der fortsat ske ændringer i samfundets udvikling, herunder i hvordan affalds- og energiopgaver defineres

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier

Skattebesparelse ved de Konservatives forslag, for forskellige parfamilier i:\jan-feb-2001\skat-d-02-01.doc Af Martin Hornstrup 5. februar 2001 RESUMÈ DE KONSERVATIVES SKATTEOPLÆG De konservative ønsker at fjerne mellemskatten og reducere ejendomsværdiskatten. Finansieringen

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Perspektivering af offentlig styring

Perspektivering af offentlig styring Perspektivering af offentlig styring StyringsAgenda 18. september 2014 Peter Stensgaard Mørch Indholdet i perspektiveringen 1. De økonomiske og samfundsmæssige rammer 2. Implementering af reformer 3. Beskæftigelsesministeriets

Læs mere

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009

Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Bilag 98 Offentligt Skatteministeriet J. nr. 2007-354-0009 20. februar 2008 Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og arbejdsmarkedsbidragsloven (Skattefritagelse

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007

Notat // 21/11/07 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 2007 ÅRHUNDREDETS PLAN ER RELEVANT I 27 Statsminister Poul Schlüter og daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen fremlagde i maj 1989 en økonomisk plan, der blev kendt som Århundredets plan. Planen blev

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere