Økonomi: Den lange bane

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomi: Den lange bane"

Transkript

1 Økonomi: Den lange bane Tag ansvar

2 Radikale Venstre Den lange Bane - Et radikalt program for en økonomisk robust samfundsmodel Indledning/udfordringer: Med dette program vil vi udstikke retningen for, hvordan vi i Radikale Venstre ønsker at øge den økonomiske robusthed ved den danske samfundsmodel, og økonomisk fremtidssikre Danmark. Med udspring i socialliberale værdier kommer vi med en række målsætninger og konkrete forslag til, hvordan vi klarer os bedst i den internationale konkurrence, uddanner arbejdskraften og genetablerer både velfungerende kapitalmarkeder og balancen i den offentlige økonomi. Miljømæssige og sociale hensyn er også utroligt vigtige - i dette program er optikken dog primært økonomisk. Udfordringer Danmark befinder sig i dag i en verden, som i tiltagende omfang samarbejder og konkurrerer videnskabeligt, kulturelt, økonomisk og politisk. Kapital og arbejdskraft bevæger sig stadigt friere og ofte uden tilstrækkelig regulering. Global bevægelighed har positive velfærdsmæssige effekter, men har også de senere år har haft betydelige negative finansielle og økonomiske konsekvenser. Det påvirker et lille land, der er meget afhængig af samhandel. Usikkerheden gælder også miljø-, klima- og ressourcemæssigt. De miljømæssige konsekvenser af et kraftigt velfærdsmæssigt opsving grundlagt på bl.a. fossile energikilder begynder nu at aftegne sig i klimaændringer og ressourceknaphed. Der er et stigende pres på grundlaget for den danske samfundsmodel, som vi kender den. Driveren for vækst i Danmark, produktiviteten, stiger ikke i samme takt som i andre lande, og arbejdskraftudbuddet er generelt faldende. Vi konkurrerer med stadigt dygtigere og effektivere lande. Som verden udvikler sig, har vi ganske enkelt ikke råd til at fortsætte, som vi gør. For at Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence, nødsages den offentlige sektor til at støtte og samvirke med de private virksomheder om at optimere mulighederne for at uddanne arbejdskraften, fremskaffe billig kapital, bekæmpe de negative sider af det internationale finansmarked og genetablere balance i den offentlige økonomi. Der er tegn på, at vores kultur, ønske om samfundsretning og opfattelse af samfundet har ændret sig over tid og i takt med ændringerne i vores omgivelser, men det er vores overbevisning, at grundlaget for den danske samfundsmodel er og fortsat skal være, at alle må bidrage med det, de kan, for at fællesskabet til gengæld er i stand til at levere de ydelser og stille de muligheder til rådighed for alle borgere, som vi som borgere kan forvente. Prioritering er bydende nødvendig De økonomiske udfordringer for Danmark og den danske samfundsmodel er blevet skitseret af bl.a. Velfærdskommissionen (2006), Skattekommissionen (2009) og Arbejdsmarkedskommissionen (2009). Udfordringerne tvinger os til at se på, hvilke prioriteringer vi skal foretage for økonomisk at fremtidssikre Danmark og den danske samfundsmodel. Det kan være prioriteringer for, hvilket skatteyderbetalt ydelsesniveau vi kan forvente, hvilke særlige initiativer vi må fokusere på for at

3 øge vores muligheder for samfundsøkonomisk vækst, og hvilke muligheder til borgerne, vi ønsker at samfundet primært skal fokusere på. Disse prioriteringer skal ydermere tages under skyldigt hensyn til miljø, ressourcer samt samfundets svageste. Holdninger og værdier: Balance og bæredygtighed - ansvar og lige muligheder Det socialliberale udgangspunkt er balancen mellem frihed og ansvar, individ og fællesskab. Målet er et i enhver forstand bæredygtigt samfund. Vi har hver for sig og sammen et ansvar og en forpligtelse over for det samfundsmæssige fællesskab. Derfor ser vi det som den enkeltes forpligtelse bedst muligt at bidrage til værdiskabelsen i samfundet - hvad enten det er igennem en øget eller mere effektiv arbejdsindsats. Flest mulig bør derfor stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og vi må være indstillet på at være stadig dygtigere til at effektivisere vores arbejdsprocesser, især gennem innovation. Vi ser det som et af samfundets ypperste mål at sikre lige muligheder for alle borgere uanset økonomisk formåen eller socialt ståsted. Men der skal være frihed til forskellighed. Således er økonomisk lighed heller ikke et mål i sig selv. Målet er at sikre en hjælpende hånd til de i vores samfund, der har allermest behov for det. Deri ligger at sikre alle muligheden for et værdigt liv, bl.a. udtrykt ved at adgangen til et sundhedssystem af høj kvalitet er alles ret. Nationalt og internationalt skal den danske økonomiske politik underordnes hensynet til Jordens eksistens og fremtid, dvs. at vi overalt bør sigte mod en global bæredygtighed med hensyn til klima, miljø og naturressourcer. Brugen af fossile brændstoffer skal udfases og erstattes af vedvarende energiformer. I den økonomiske politik bør det erindres, at Jordens forråd af råstoffer og andre ressourcer er begrænsede. Produktivitet, velstand og robusthed - hele samfundets ansvar Vi må som land stadig stræbe efter at øge produktiviteten - det betyder, at uddannelse og forskning er kernesatsningsområder. BNP-vækst er ikke det eneste mål for, hvor godt et samfund vi har. Et godt samfund tager også højde for miljømæssige og sociale aspekter. Et økonomisk højt velstandsniveau er dog en væsentlig forudsætning for at sikre alle borgere lige adgang til fælles ydelser af høj kvalitet og muligheder. Styrkelsen af grundlaget for et velfærdsamfund er alles ansvar - både det offentlige, det private erhvervsliv og civilsamfundet. Det offentlige skal drives effektivt og skabe optimale rammer for værdiskabelsen i det private. Det private skal engageres i at tænke langsigtet. Både den offentlige og den private sektor skal endvidere erkende deres dybe gensidige afhængighed - ikke mindst i fælles opgaveløsninger. Endelig skal civilsamfundet gives optimale rammer for at kunne bidrage til det fælles samfundsprojekt. Målsætninger:

4 Med udspring i socialliberale værdier skal robustheden af den danske samfundsmodel øges og Danmark økonomisk fremtidssikres med udgangspunkt i en række ambitiøse målsætninger. Målsætningerne bør være retningsgivende for de politiske visioner og den konkrete politik. Den bæredygtige langsigtede økonomiske politik skal understøtte miljømæssige hensyn. Arbejdsmarkedet: Væksten i antallet af borgere på offentlig forsørgelse bør begrænses, og flest mulige bør tilskyndes og hjælpes til at finde lønnet beskæftigelse eller blive selvstændigt erhvervsdrivende. Over halvdelen af befolkningen skal være i beskæftigelse. (I dag er 47% af den samlede befolkning i arbejde (inklusiv fleksjob og jobtræning). Børn under 15 (18%), folkepensionister (15%),privat forsørgede (4%), studerende samt sygemeldte og folk på barsel (5%) udgør tilsammen 42% af befolkning. 11% er på offentlig forsørgelse, hvilket omfatter jobparate (knap 4%) og grupper længere fra arbejdsmarkedet (7%)). Der skal være større frihed til at indrette sig med fleksibel arbejdstid. Vi ønsker både at folk på overførselsindkomster skal have incitament til at arbejde evt. på deltid. Generelt bør det i højere grad være muligt at indrettes sig med den arbejdstid der passer en bedst. For at give bedre muligheder for personer der i dag har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, skal der skabes rammer, der giver bedre muligheder for at etablere og drive socialøkonomiske virksomheder. Skatter og afgifter: Skattesystemet skal i højere grad beskatte ressourceforbrug, miljøbelastning og bolig og i mindre grad beskatte arbejdsindkomst og formue. Selskabsskatten og defintionen af skattebasen for selskabsskatten skal harmoniseres i EU. Det skal kunne betale sig at arbejde og påtage sig merarbejde. Offentlig økonomi: Væksten i det offentlige forbrug skal være lig eller under produktivitetsvæksten i den private sektor. Skattetrykket og størrelsen af den offentlige sektor bør generelt ikke være større end gennemsnittet i EU og de lande vi normalt sammenligner os med.. Danmark bør ikke have store makroøkonomiske ubalancer, herunder på betalingsbalancen. Danmarks finanspolitik skal være holdbar og efterleve et mellemlangsigtet mål om balance på den offentlige saldo. Den strukturelle saldo må ikke være under - 0,5 procent af BNP. Den økonomiske politik skal følge de vedtagne EU-regler, forordninger og aftaler vedrørende den økonomiske politik. Den offentlige gæld skal være under og i god afstand til EU s 60 procents grænsen for bruttogælden. Offentlige ydelser og overførsler: Der skal være et anstændigt og værdigt niveau for offentlig forsørgelse til dem, som ikke kan yde for fællesskabet grundet handicap og sygdom. Grundlæggende rettigheder i forhold til velfærd skal lovfæstes. De konkrete ydelser skal udover et grundlæggende niveau udmåles politisk gennem en prioritering i lyset af bl.a. det samlede økonomisk råderum. Der skal indføres en fattigdomsgrænse. Det offentliges erhvervsstøtteordninger skal primært medvirke til at sikre ordentlige rammer for nye virksomheder (iværksættere) og generelle tiltag der fremmer eksporten og grøn omstilling.

5 Intet handicap psykisk eller fysisk skal være en hæmsko for at være et fuldgyldigt medlem af samfundet. Det skal gøres økonomisk attraktivt at arbejde på deltid samtidig med man er på f.eks. førtidspension, pension eller anden offentlig forsørgelse. Endvidere skal det altid sikres at det er økonomisk attraktivt at gå fra permanent offentlig forsørgelse til beskæftigelse. Hensigten er at øge det samlede arbejdsudbud da dette er en forudsætning for vækst. I dag bygger den danske velfærdsstat på gratisprincippet vedr. offentlige ydelser. I fremtiden må dette gratisprincip i forbindelse med en omlægning af området i endnu højere grad end i dag suppleres med et princip om indtægtsbestemt brugerbetaling. Der skal ske en reform af brugerbetalingen i sundhedsvæsenet med henblik på at harmonisere brugerbetaling på tværs af alle helbredsmæssige specialer og lidelser. Rammen for bæredygtig vækst: Staten skal stræbe efter det ambitiøse mål at bruge mindst 1,5 procent af BNP på forskning og udvikling hvor størstedelen bør bruges på grundforskning, herunder forskning i vedvarende energi. Det bør tilstræbes, at man i videst mulig grad har private-offentlige forskningssamarbejder. Dansk forskning og uddannelse skal fortsat være på højde med de bedste af vore OECDlande. Derfor er det vigtigt at sikre samfundsmæssige investeringer i uddannelse og forskning. For at sikre kvalitet i efteruddannelser skal der fra offentlig side tilbydes meritgivende forløb på 1-2 års varighed, og udgiften til efteruddannelse i privat eller offentligt regi skal helt eller delvist kunne trækkes fra i skat. Den offentlige sektors struktur, styring og ledelse skal udvikles gennem en reform baseret på styrkelse af faglighed, refleksion over effekter, og via øget tillid og forenkling af dokumentation og styring via inddragelse af ledere og medarbejdere i denne. I hele den offentlige sektor skal gennemsigtighed, dialog og effektvurdering øges gennem brug af nye digitale dokumentations- og dialogformer. Vi skal tilstræbe at have et varieret erhvervsliv i Danmark. Reguleringen af finanssektoren og bankerne skal skærpes for at skærme samfundsøkonomien mod finansielle chok. Globalt skal vi tilslutte os en stærkere regulering og i Danmark skal vi indrette lånemulighederne, så det skaber mindst mulig risici for boligejerne samt andre låntagere. Inden 2050 skal Danmarks energiforsyning og infrastruktur basere sig på vedvarende energikilder. Konkrete tiltag og forslag til ændret politik: Alle konkrete tiltag og forslag skal ses i sammenhæng med målsætningerne. Målsætninger og konkrete tiltag har overlappende karakter. Det er mest hensigtsmæssigt at indføre visse forslag over en årrække dosere dem løbende imens andre forslag er nødvendige at indføre hurtigt og på den helt korte bane. Arbejdsmarkedet: Det bør undersøges i hvilket omfang dagpenge loftet kan hæves, så flere indkomstniveauer har incitament til at indbetale til a-kasser og er dækket i tilfælde af ledighed. Dagpenge bør

6 gradueres med højeste beløb maksimal del af indkomsten i de første 4 måneder, men derefter falde til 60 procent af indkomsten efter halvandet år. Sygedagpenge skal reformeres for at tilgodese de langvarigt syge. Udvidelse af green-card ordninger og perioderne for skattefradrag. Der skal være frihed i overenskomsterne til at have en fleksibel arbejdstid, så den enkelte uden problemer kan arbejde mere eller mindre end den overenskomstbestemte arbejdstidnomering. Der skal indføres en obligatorisk pensionsopsparing for alle borgere over 18 år, så alle sparer op til pension, men med frit valg omkring valg af pensionsfonde. Der skal tages et særligt hensyn til grupper der er på overførselsindkomst så deres rådighedsbeløb ikke påvirkes uhensigtsmæssigt. Finansieringsmulighederne for socialøkonomiske virksomheder skal forbedres, herunder skal det gøres muligt for realkreditinstitutionerne at finansiere socialøkonomiske virksomheder. Det skal gøres muligt for de almennyttige boligforeninger at investere deres renteoverskud til at hjælpe lejerne med at skabe kooperative og socialøkonomiske virksomheder. Skatter og afgifter: Personfradraget bør reduceres markant og beskæftigelsesfradraget bør øges tilsvarende. Personer på overførselsindkomst skal kompenseres for reduktionen i personfradraget. Antallet af fradragsmuligheder i skattesystemet og antallet af universelle offentlige ydelser reduceres, hvor dette giver samfundsøkonomisk ræson, med henblik på at skabe et mere gennemskueligt skattesystem samt mere gennemskuelighed med hensyn til offentlige støttemuligheder. Reform af overførselssystemet herunder en diskussion og udfordring af universalitetsprincippet, ideen om at alle skal have ret til en velfærdsydelse. Generelle grønne afgifter på el, vand og varme skal omlægges fra kroner/øre til at være en procentsats af prisen på el, vand eller varme. Det skal være muligt at producere bæredygtig el-energi til eget forbrug uden at betale afgifter. Virksomheder skal i de gode år skattefrit have lov til at indbetale penge på en konto, som virksomheden kan bruge i de dårlige år. En virksomhedsmæssig pensionsopsparing. Der skal indføres en omfattende skattereform der markant letter skatten på arbejde, ophæver fastfrysningen af ejendomsværdibeskatningen, øger ejendomsværdiskatten og sikrer at man generelt finansierer det offentlige gennem skat på ressourceforbrug og grønne afgifter. Derudover bør rentefradraget reduceres. Afgifter på forbrug, som eksempelvis sukkerafgift, skal i størst muligt omfang placeres på forbrugeren og ikke producenten, så virksomheder i Danmark ikke taber konkurrenceevne. Offentlig økonomi: Den forebyggende indsats i sundhedsvæsenet udbygges væsentligt. En budgetlov skal binde kommuner og regioner til ikke at overskride de aftalebestemte budgetter med staten. Til gengæld bør kommuner og regioner sikres friheden til selv at regulere deres skatteindtægter. Offentlige ydelser og overførsler:

7 I det omfang det er administrativt rentabelt bør det undersøges om en indtægtsbestemt brugerbetaling på sundhedsydelser er fordelagtigt. Der skal laves konkrete handlingsplaner for borgere i den arbejdsdygtige alder der er på offentlig forsørgelse. Herunder forbedring af behandlingsmuligheder for personer på sygedagpenge. Alle muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet skal forfølges. Der iværksættes en systematisk undersøgelse af mulighederne for at inddrage svage medborgere på førtidspension, invalidepension og kontanthjælp i statens, kommunernes og lokalrådenes mange former for samfundsnyttigt arbejde bl.a. i samarbejde med frivillige organisationer. Stigningen i overførselsindkomster skal bestemmes ved lov ift. løbende korrektion (svensk model). Rammen for bæredygtig vækst: Der etableres en lovgivning om en systematisk energibesparende renovering af alle danske ejendomme, og kravene til bygning af nye ejendomme skærpes. For at sikre et optimalt kompetenceniveau bør det samlede danske uddannelsessystem gennemgås og justeres kritisk. Der etableres et landsomfattende net af reelle videreuddannelsesmuligheder. VUC skal tilbyde 1 og 2-årige meritgivende uddannelsesforløb der helt eller delvist giver skattefradrag. Det foreslås at reformere det danske SU system, så SU'en i højere grad giver incitament til at færdiggøre sin uddannelse hurtigere, og at der generelt gives øget incitament til at bruge sin uddannelse i Danmark Universitetsloven reformeres med det sigte at højne kvaliteten på universiteterne ved bl.a en ledelsesreform, der øger studerendes og videnskabelige medarbejderes indflydelse og akademiske frihed, så akademisk kvalitet, og ikke management sættes i højsædet. Et velfungerende uddannelsessystem, der leverer højst mulig kvalitet til pengene, herunder en reform af taxametersystemet Der iværksættes en målrettet innovation (især via IT og robotter) af offentlige serviceydelser, der dels kan aflaste den offentlige sektor i Danmark, dels kan eksporteres. Man gennemfører en nødvendig og fornuftig regulering af bankerne og finanssektoren, og fokuserer en beskatning af banksektoren omkring en lønsumsafgift i Danmark og på EUplan. Det skal undersøges, hvorledes realkreditsystemet kan sammensættes, så det over tid sikre en mere bæredygtig sammensætning af danske lån i ejendom. Servicedirektivet i EU skal implementeres og håndhæves på tilfredsstillende vis, hvilket ikke er tilfældet i dag i alle medlemsstater. Det indre marked skal forbedres, effektiveres og udvides ved at harmonisere rammevilkår. Forbedring af rammebetingelserne for frivilligt engagement, social og kooperative virksomheder, f.eks. gennem rammebetingelserne for frivillig foreningsdannelse. Der skal nedsættes en kommission der ser på hvordan den private og erhvervsmæssige biltrafik mest efficient bliver grønnere, dvs. mere miljø- og klimavenlig. Der skal nedsættes en kommission til at analysere boligmarkedet bl.a. mht. lånemulighederne, og forholdet mellem det almene og det private boligmarked.

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 11. OKTOBER 2016 KLOKKEN 12.00 Efterårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst

Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 2015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Den 1. august 007 Bedre velfærd og holdbar økonomi Regeringens kvalitetsreform, 015-plan og lavere skat på arbejdsindkomst Regeringen fremlægger i dag tre store, markante og visionære planer for Danmarks

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir Det talte ord gælder Anledning: Fælles samråd ( nationalt semester

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Fald i ledigheden i august 13 Ugens analyse Ugens tendens I Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Danmark udfordret af den svage vækst

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Sveriges nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 276 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Sveriges nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Sveriges konvergensprogram

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Danmarks nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 255 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Danmarks nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Danmarks konvergensprogram

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012

LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K Sagsnr. 10-145 Vores ref. MLK/lph Deres ref. Den 21. marts 2012 LO s bemærkninger til forslaget til Danmarks nationale reformprogram 2012 LO har modtaget

Læs mere

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde

ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT. Mere respekt for hårdt arbejde ET MODERNE KONTANTHJÆLPSLOFT Mere respekt for hårdt arbejde 7. juni 2015 1 Forslaget kort fortalt Vi skal passe på de svageste i vores samfund. Derfor skal vi have et veludbygget sikkerhedsnet, der fanger

Læs mere

vækst og beskæftigelse?

vækst og beskæftigelse? Danmark herfra til år 2032 Vækst og beskæftigelse Socialdemokraterne er efter 10 år kommet i regering. Vores ministre er sammen med Folketingets nye flertal i fuld gang med at håndtere de mange store udfordringer

Læs mere

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem.

Overordnede rammer. Vision. Vi satser på viden, der vil frem. Overordnede rammer Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

17 Skatter og afgifter

17 Skatter og afgifter Skatter og afgifter finansierer en række offentlige ydelser, der er vigtige for konkurrenceevne, produktivitet og offentlig velfærd. Det er fx uddannelse, forskning, infrastruktur, sygehusbehandling, børnepasning,

Læs mere

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS

EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS EN PAGT FOR EUROEN STÆRKERE KOORDINERING AF DEN ØKONOMISKE POLITIK MED HENBLIK PÅ KONKURRENCEEVNE OG KONVERGENS Euroområdets stats- og regeringschefer har besluttet at vedtage en pagt for euroen for at

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016

Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

3.lek&on: De økonomiske mål

3.lek&on: De økonomiske mål 3.lek&on: De økonomiske mål 3.Lek&on i undervisningsforløbet Økonomi og behovsopfyldelse i Danmark baseret på kapitel 9 i bogen Luk Samfundet Op!, af Brøndum og Hansen, Columbus 2010 3.lek&on: De økonomiske

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DI s kommentarer til Vismandsrapporten

DI s kommentarer til Vismandsrapporten Den 31. maj 2016 DI s kommentarer til Vismandsrapporten Vismændenes prognose er på linje med DI's 1. Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Vismændenes prognose ligger på linje med DI s vurdering.

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Singlerne vinder mest på skatteudspillet!

Singlerne vinder mest på skatteudspillet! 21. februar 2009 Singlerne vinder mest på skatteudspillet! Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Finans Redaktion Elisabeth Toftmann Asmussen elas@rd.dk Lise Nytoft Bergman libe@rd.dk

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. MAJ 2015 KLOKKEN 12.00 Vismandsrapport indeholder denne gang fire kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering samt anbefalinger vedrørende

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015

Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING. om Maltas nationale reformprogram for 2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 267 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Maltas nationale reformprogram for 2015 og med Rådets udtalelse om Maltas stabilitetsprogram

Læs mere

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013

Notat. Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013. 28. maj 2013 Notat 28. maj 2013 Skriftligt indlæg til DØRs rapport F2013 De Økonomiske Råds vurdering af konjunkturudsigterne er stort set på linje med ministeriernes. Både ministerierne og DØR forventer, at væksten

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2012

Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Redegørelse om samfundsansvar 2012 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen

Skattereform og analyser i Skatteministeriet. Otto Brøns-Petersen Skattereform og analyser i Skatteministeriet Otto Brøns-Petersen Skattereform Provenuvurderinger og analysers formål og krav generelt Central del af det politiske beslutningsgrundlag Bidrager til at indkredse,

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD

DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD DET HANDLER OM VELSTAND OG VELFÆRD Præsentation ved VUC årsmøde Produktivitetskommissionens analyserapport Uddannelse og innovation 4. april 2014 Philipp Schröder Professor, Aarhus Universitet Medlem af

Læs mere

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget

Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober 2016 i Skatteudvalget Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt 10. oktober 2016 J.nr. 16-1458020 Politik, Lovmodel og Økonomi MLN Tale til besvarelse af samrådsspørgsmål E og F den 11. oktober

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING

FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING FINANSFORBUNDET MAJ 2012 FINANSFORBUNDET OG EU REGULERING Regulering og økonomisk styring fra EU påvirker i høj grad den finansansattes hverdag og arbejdsliv, derfor er

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt

Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt Regeringen KL Bilag 1. Principper for kommunaltstatsligt samarbejde Nyt kapitel 25.09.2015 Regeringen og KL er enige om, at udviklingen af velfærdsområderne er et fælles ansvar for stat og kommuner, og

Læs mere

Viden viser vej til vækst

Viden viser vej til vækst Djøfs jobpakke Viden viser vej til vækst 26.02.2013 Virksomheder, der investerer i ny viden og ansætter højtuddannede medarbejdere, vokser hurtigere, ansætter derudover flere kortuddannede, ufaglærte og

Læs mere

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014

Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Målsætningsprogram for BO-VEST 2009 til 2014 Efter en udfordrende og spændende etablering af det nye administrationsfællesskab i BO-VEST er det nu tid til at udstikke en fælles kurs for det fremtidige

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark

De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Danmark AALBORG D. 19. januar 2012 Konference mellem de lokale beskæftigelsesråd, arbejdsmarkedsudvalg og det regionale beskæftigelsesråd Carsten Koch Beskæftigelsesrådet

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser

1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser 1. Vækst, øget arbejdsudbud og forbedrede offentlige finanser Skattereformen skal skabe ny vækst og flere job, og samtidig sikre, at almindelige lønmodtagere får mere ud af at arbejde. Reformen bidrager

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26

Markant flere på invalidepension i Danmark 21. Sociale ydelser bestemmer mindstelønnen 24. Dyre medarbejdere i Sverige og Danmark 26 Sammenfatning Danmark dårlig til jobskabelse 9 Flere offentligt forsørgede i Danmark end i andre lande 12 Stadig mest generøs arbejdsløshedsforsikring i Danmark 15 Meget attraktiv socialhjælp i Danmark

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Velkommen til Gå-hjem-møde

Velkommen til Gå-hjem-møde Velkommen til Gå-hjem-møde 15:00 15:30 Præsentation af GA s råstofstrategiske overvejelser og Råstofklynge 15:30 16:30 Introduktion til KIC Raw Materials 16:30 18:00 Muligheder for samarbejde Grl. Dk.

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN

SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN i:\marts-2001\skat-a-03-01.doc Af Martin Hornstrup Marts 2001 RESUMÈ SKAT PÅ INDKOMST ER FALDET SIDEN 1986 Det bliver ofte fremført i skattedebatten, at flere og flere betaler mellem- og topskat. Det er

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation

Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation Den 27. maj 2011 Nyhedsbrev om de politiske aftaler med vækstinitiativer samlet i pakken Danmark som vækstnation 1. Indledning I dag har regeringen, Dansk Folkeparti og Pia Christmas- Møller indgået aftale

Læs mere

18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev

18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev 18. april 2012, Nordjyllands Idrætshøjskole, Brønderslev Hvad lærte vi af finanskrisen? Mindre bank Mere likviditet Mere soliditet Mere kompetence Mere kvalitet Mere innovation Mindre Danmark Mere udland

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug

Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Status på 2020-planen og på målet for offentligt forbrug Der er plads til en real offentlig forbrugsvækst på 0,7 pct. årligt fra 2014 til 2020 uden nye reformer og til samtidig at sikre balance på den

Læs mere