2013> 2014 PREMIERE 7. SEPTEMBER 2013>STORE SCENE. Den Spanske Flue

Transkript

1 2013> 2014 PREMIERE 7. SEPTEMBER 2013>STORE SCENE Den Spanske Flue

2 DEN SPANSKE FLUE af Franz Arnold og Ernst Bach Oversættelse: Paul Sarauw Instruktion og bearbejdelse: Heinrich Christensen Scenografi og kostumedesign: Ida Marie Ellekilde Lysdesign: Stine Fumz Lyddesign: Aske Bergenhammer Hoeg Ludvig Klinke, sennepsfabrikant... Martin Ringsmose Emma, hans kone... Hanne Windfeld Paula, deres datter...malin R. Brolin-Tani Burwig, rigsdagsmand, Emmas broder...steffen Eriksen Wally, hans datter... Christine Gjerulff Wimmer, Emmas svoger... Jakob Højlev Jørgensen Fritz Gerlach, advokat...caspar Juul Berg Anton Tiedemeyer...Henrik Weel Gottlieb Meisel... Jørgen W. Larsen Mathilde, hans kone...marianne Høgsbro Henrik, deres søn... Andreas Jebro Marie, pige hos Klinke... Julie Buch-Hansen* *) Praktikant fra skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater Forestillingsleder: Erik Lund Sceneformand: Anders Sørensen Lys- og lydafvikling: Ronni Bech Suffli: Knud Villy Mygind Torjussen Instruktørassistent: Mette Ovesen Frisør: Elsebeth Simonsen, Lars Ditlev, Vibeke Carøe, Helle Denhardt Skræddersal: Elsebeth Tanghøje, Conni Idskov Jensen, Vivi Ørtoft Andreasen, Astrid Nygaard Thomsen Malersal: Karsten Legård, Rikke Wilkenschildt Rasmussen, Liva Wagner Hinnerfeldt Påklæder: Jane Andersen Sceneteknik: Brian Rise Produktionsleder: Torben Omann Sørensen Produktionschef: Troels Dahl Foto: Allan Toft Art Direction: Jesper Højland PR, online og marketing: Helle Vagner, Casper Lyngholm Thomsen, Thomas Villefrance Dramaturg: Jens Christian Lauenstein Led Teaterchef: Morten Kirkskov Forlag: Teaterförlag Arvid Englind AB Spilleperiode: 7. september oktober 2013 Der er 20 min. pause i forestillingen. Se billeder, videoklip og anmeld forestillingen m.m. på aalborgteater.dk/denspanskeflue Følg os på facebook.com/aalborgteater

3 Af Jens Christian Lauenstein Led Spansk Flue pulver når det virkelig skal vær e den stiveste Hvis eller rettere når det nu og da kniber lidt for en mand at holde sig på det stiveste i de intimere anliggender, så træder medicinen gerne til med hjælp af forskellig art. Sådan er det nu (Viagra ), og sådan har det altid været. Igennem flere århundreder og indtil omkring år 1900 var et af de mest kendte (og brugte) af disse midler spansk flue. En spansk flue er nu ikke en flue, men en lille, grøn bille, som kan flyve og har det skønne navn Lyttavesicatoria, og den er udbredt i middelhavslandene og altså således også i Spanien. Hvis man fanger, dræber og tørrer en sådan Lytta (det skal naturligvis være en han, hvis det skal virke) og derpå knuser den (fx i en morter) og indtager pulveret, så får man en lille dosis af stoffet Cantharidin. Stoffet virker på ingen måde erotisk opstemmende, men har til gengæld den virkning, at man kommer i det stiveste stød i løbet af meget kort tid. Desværre er der indtil flere ulemper at tage i betragtning: Stivhed opnået på denne vis er forbundet med meget store smerter; stivheden kan være væsentlig mere langvarig, end selv den ihærdigste elsker kan drømme om; midlet kan let føre til permanent impotens (som ikke kan kureres, end ikke med endnu mere fluepulver); man skal være yderst forsigtig med doseringen, da underdosering er uden virkning, mens overdosering er dødelig via øjeblikkelig nyresvigt. Men alt dette er jo i sidste ende småting, hvis man i den grad har brug for at være i besiddelse af den så eftertragtede stiveste.

4

5 Af Jens Christian Lauenstein Led Sædelighed kun en kvindesag? Fru Klinke, hendes bror Hr. Burwig og ikke mindst Wimmer er i aftenens forestilling meget optagede af sædelighed, hvorfor Hr. Klinke betegner dem som en fuldt opblæst sædelighedsballon, som en skønne dag sprænges. Sædelighedsforkæmpere er kærkomne ofre i talrige komedier bl.a. fordi de har en skøn tendens til selv i al hemmelighed at høre til de mest usædelige. Men ser man historisk på sædelighedskampen, viser det sig, at den både var ganske alvorlig, og at den i sit udspring søgte at beskytte udsatte kvinder mod ulykke. I 1880 erne blev der således i skandinavisk kontekst i aviser, romaner og skuespil udkæmpet en længere sædelighedsfejde. Baggrunden var, at industrialiseringen havde skaffet kvinderne mulighed for selvstændig indtægt, mens det for yngre småfabrikanter var blevet vanskeligere at skaffe sig en stor nok indtægt til at indgå ægteskab. Og de to grupper yngre, arbejdende kvinder og yngre, endnu ugifte mænd mødtes i stigende grad til stævnemøder og det, der var værre (eller rettere: bedre), med ulykke (pigen blev med barn) til følge. Imens sad de kvinder, der endnu ikke var hverken arbejdende eller gifte, og så til uden ret til at tage del i de fornøjelige ulykker. Hvordan løse dette? Der var to forslag: Der var det moderne (som vandt), nemlig at give alle kvinder samme ret til førægteskabelig fornøjelse, som mændene nød. Og så var der det sædelige forslag: At stramme moralen godt ind, så alle holdt sig på måtten, og ingen fik nogen fornøjelser udover den, der gælder og glæder fra bryllupsnatten og frem. Midlet til løsning nr. 2 var snarere kontrol end tillid, og til dette formål oprettede man sædelighedsforeninger, der holdt skarpt øje med alt, der swingpjattede til gale sider. Alt sammen i kvindesagens navn, for så vidt som det gjaldt at beskytte de ugifte søstre mod ulykke. Historien har været ganske hård ved sædelighedsbestræbelserne, der ikke lykkedes med at tæmme trangen til fri fornøjelse. I dag nyder alle køn retten til at give al trang frit løb tilmed organiseret på såkaldt clubbasis af forskellig art. Altsammen indenfor sæde- og rimelighedens grænser, forstås.

6

7 LÆS MERE OG BESTIL BILLETTER PÅ AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER AALBORG TEATER JERNBANEGADE AALBORG BILLETSALG HOVEDSPONSORER: KERNESPONSORER: LYST TIL MERE TEATER? Snedronningen Eventyrmusical for store og små > >Store Scene Clavigo Klassisk drama > >Lille Scene