TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET"

Transkript

1 TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen

2

3 TIDLIG OG KOORDINERET REHABILITERINGSINDSATS FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SOLSIDEPROJEKTET Evalueringsrapport for Aalborg kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen

4 NFA Rapport Titel Tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats for sygemeldte med muskelskeletbesvær Solsideprojektet Undertitel Forfattere Institution(er) Udgiver Finansiel støtte Evalueringsrapport for Aalborg Kommune Signe M.A. Petersen, Louise Moefelt, Louise M. Jakobsen, Marie H.T. Martin, Anette F.B. Jørgensen, Reiner Rugulies og Maj Britt D. Nielsen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Forebyggelsesfonden Forebyggelsesfonden Bedes citeret Petersen SMA, Moefelt L, Jakobsen LM, Martin MHT, Jørgensen AFB, Rugulies R, Nielsen MBD. Tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats for sygemeldte med muskelskeletbesvær. Evalueringsrapport for Aalborg Kommune. København: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); ISBN nr Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Lersø Parkallé København Ø Tlf.: Fax: e-post: Hjemmeside: 2

5 FORORD Denne rapport redegør for evalueringen af Solsideprojektet, som omhandler en tidlig tværsektoriel rehabiliteringsindsats målrettet sygemeldte med muskelskeletbesvær. I Danmark har man tidligere afprøvet en tværfaglig tilgang i et interventionsprojekt i Vejle Amt, hvor målet var at hjælpe langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær hurtigere og mere sikkert tilbage til arbejdet det såkaldte KIA-projekt (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Projektet viste gode resultater, blandt andet i form af reduceret sygefravær for interventionsgruppen (1). Dette inspirerede til fem andre projekter, hvoraf det ene, Solsideprojektet i Aalborg Kommune, evalueres i nærværende rapport. Solsideprojektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og er en del af projektet Evaluering af fem kommunale interventionsprojekter om en koordineret indsats for tilbagevenden til arbejde, hvor de øvrige fire projekter er gennemført i henholdsvis København, Middelfart, Vendsyssel og Køge Bugt. Indsatsen i Solsideprojektet blev varetaget af et tværfagligt rehabiliteringsteam bestående af fysioog ergoterapeuter og en socialrådgiver og blev udført på Optræningscenteret Solsiden. Projektet var målrettet sygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, og indsatsen indebar udredning af borgerens helbredsproblem, screening i forhold til behov for psykologisk indsats, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, behandling og iværksættelse af tiltag for tilbagevenden til arbejdet samt opfølgning og afslutning. Efter ønske fra Forebyggelsesfonden har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemført en ekstern evaluering. Som ekstern evaluator har NFA ikke haft indflydelse på projektets forløb og indhold. 3

6 4

7 RESUMÉ Denne rapport redegør for evalueringen af Solsideprojektet, som er finansieret af Forebyggelsesfonden, og bygger på et samarbejde mellem tre forvaltninger i Aalborg Kommune: Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Ældre- og Handicapforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stod for evalueringen af Solsideprojektet. Det var oprindeligt tanken, at NFA skulle evaluere både processen og indsatsens effekt på sygefravær og tilbagevenden til arbejdet. Da det ikke var muligt at oprette en sammenlignelig referencegruppe, så var mulighederne for at gennemføre en effektevaluering stærkt begrænsede. Formålet med procesevalueringen var at belyse implementeringsprocessen samt det tværfaglige team og deltagernes erfaringer med Solsideprojektet. Procesevalueringen bygger på data fra spørgeskemaer, register, observationer, rehabiliteringsplaner og interviews med det tværfaglige team og interventionsdeltagere. Henvisning og visitation Henvisning til Solsideprojektet kunne ske ved borgerens egen henvendelse, via jobcentret, via borgerens egen læge eller arbejdsgiver. Den endelige visitation blev foretaget af en fysioterapeut fra det tværfaglige team. Analyserne viser, at det var svært at opnå en helt tidlig identifikation, men at størstedelen af deltagerne blev visiteret inden 12 uger efter visitation til Solsideprojektet. Det tværfaglige team erfarede hurtigt i projektperioden, at et krav om arbejdstilknytning var for snævret, og det blev derfor besluttet også at inkludere ny-ledige sygemeldt i Solsideprojektets målgruppe. I løbet af evalueringsperioden fra august 2008 til december 2010 blev i alt 441 sygemeldte borgere henvist til projektet. Af disse blev 38 borgere henvist til kontrolgruppen, 265 deltog i indsatsen og 138 blev afvist, fordi de ikke opfyldte projektets inklusionskriterier. Tværfaglig udredning Evalueringen viser, at der i overensstemmelse med projektbeskrivelsen blev gennemført en tværfaglig udredning af deltageren, og at udredningen bestod af to fysioterapeutiske undersøgelser/ samtaler, to ergoterapeutiske undersøgelser/samtaler og en samtale med socialrådgiveren. Den rehabiliterende indsats Den rehabiliterende indsats inkluderede udredning og behandling af deltagerens muskelskeletbesvær og arbejdsrettede interventioner. De behandlingsmæssige tiltag blev varetaget af fysio- og ergoterapeuter, og bestod af specifikke træningsøvelser og undervisning i ergonomi i relation til dagligdagen og arbejde. Socialrådgiveren havde løbende samtaler med deltageren med fokus på dennes tilbagevenden til arbejdet, og koordinerede indsatsen med øvrige aktører omkring deltageren såsom arbejdsgiver og a-kasse. Endvidere indgik en psykologisk indsats i Solsideprojektet, hvor det tværfaglige team med afsæt i Kognitiv Adfærds Terapi (KAT) søgte at hjælpe deltageren til at overvinde eventuelle psykologiske barrierer for tilbagevenden til arbejdet. Den rehabiliterende indsats var individuelt tilpasset til deltagerne og foregik både på holdbasis og via individuelle aktiviteter. 5

8 Koordinering Det tværfaglige teams koordinering med de øvrige involverede aktører indebar overvejende inddragelse af sundhedsprofessionelle og arbejdspladsen. Solsideprojektet havde blandt andet samarbejde med en MR-klinik, som inden for en uge kunne foretage scanning af deltagere tilknyttet Solsideprojektet. Jævnlig opfølgning Det tværfaglige team i Solsideprojektet afholdt ugentlige teammøder, hvor teamet gjorde status i forhold til den enkelte deltager og prognosen for dennes tilbagevenden til arbejdet. Både det tværfaglige team og deltagerne pegede imidlertid på, at der efter endt forløb i projektet var et behov for en yderligere opfølgningsindsats såvel behandlingsmæssigt som arbejdsrettet. Samarbejdet i Solsideprojektet Det tværfaglige team var overordnet tilfreds med det interne samarbejde. Der var imidlertid perioder med personaleudskiftning, hvilket udfordrede et kontinuerligt velfungerende samarbejde. Det tværfaglige team samarbejdede desuden med en styregruppe, der var knyttet til Solsideprojektet. Dette samarbejde blev i det tværfaglige team oplevet som overvejende positivt og var medvirkende til, at projektet udviklede sig gennem projektperioden. Deltagernes erfaringer Deltagerne var generelt tilfredse med deres forløb i Solsideprojektet. Flere fremhævede, at det var positivt, at de fik en tværfaglig udredning, og at projektdeltagelsen også inkluderede behandling. Deltagerne var blandt andet glade for de individuelt tilrettelagte træningsprogrammer, og oplevede undervisningen i ergonomi i relation til dagligdagen og arbejde som yderst relevant og brugbar. Deltagerne var desuden tilfredse med den psykologiske indsats, som flere oplevede som meget givende. En del af deltagerne efterlyste imidlertid en yderligere opfølgningsmæssig indsats. Konklusion Nærværende evaluering af Solsideprojektet i Aalborg viser, at det tværfaglige team og deltagerne overordnet set var tilfredse med projektet. At der både var integreret behandling og arbejdsrettet rehabilitering i projektet førte til stor tilfredshed blandt deltagerne. Rekrutteringen af deltagere til Solsideprojektet viste sig mere vanskelig end forventet. Det lykkedes igennem projektperioden på cirka 2½ år at rekruttere 265 sygemeldte borgere, som imødekom inklusionskriterierne og gennemførte et forløb i projektet. Målgruppens størrelse var på forhånd anslået til sygemeldte pr. år. Det tværfaglige team bestod af både sundhedsprofessionelle og sygedagpengemyndighed, og det var dermed intentionen at styrke og fremme det tværsektorielle samarbejde. Implementeringen af et arbejdsrettet perspektiv i en behandlingskontekst krævede imidlertid en bevidst og målrettet indsats, men perspektivet udviklede sig gennem projektperioden. Det tætte tværsektorielle samarbejde var betydningsfuldt i forhold til at skabe sammenhængende rehabiliteringsforløb for deltagerne, der indebar behandlingsmæssige og arbejdsrettede tiltag udført i overensstemmelse med sygedagpengelovgivningen. 6

9 INDHOLD Indledning... 9 KIA-metoden... 9 Solsideprojektet Evalueringsdesign Evalueringens formål Datamateriale Beskrivelse af deltagerne Procesevaluering Henvisning og visitation Tværfaglig udredning Den rehabiliterende indsats Deltagernes erfaringer med indsatsen Slutevaluering Diskussion Barrierer for henvisning og visitation Implementering af et arbejdsrettet perspektiv Tværfagligt samarbejde og koordinering Sammenligning med øvrige arbejdsfastholdelsesprojekter Konklusion Referenceliste

10 8

11 INDLEDNING De fleste mennesker oplever på et eller andet tidspunkt i deres liv at få muskelskeletbesvær, hvilket kan medføre fravær fra arbejde i kortere eller længere perioder. Ifølge tal fra SFI (Det Nationale Forskningscenter for Velfærd) udgør muskelskeletbesvær ca. 25 % af alle længerevarende sygemeldinger (over 8 uger) (2), og tal fra Ankestyrelsen peger på, at ca. 20 % af alle førtidspensioner tildeles på grund af muskelskeletbesvær (3). De fleste sygemeldte borgere vender imidlertid tilbage til arbejdet i løbet af den første måned og efter et år er ca. 90 % tilbage igen. Selvom vi, på gruppeniveau, kender en del risikofaktorer for længerevarende sygefravær, kan det være svært at forudsige i de enkelte tilfælde. I Danmark har sagsbehandlere i de kommunale jobcentre hovedansvaret for at identificere personer i højrisiko for permanent udstødelse fra arbejdsmarkedet og for at iværksætte fastholdelsestiltag. Dette kan være en udfordrende opgave, da tilbagevenden til arbejdet ikke udelukkende er betinget af en specifik diagnose og graden af symptomer, men også af den sygemeldtes forståelse og oplevelse af eget helbred. Dertil kommer, at en lang række faktorer relateret til den sygemeldtes omgivelser, som fx arbejdsmiljøet, kan virke fremmende eller hæmmende for den sygemeldtes mulighed for tilbagevenden til arbejdet. I denne rapport redegøres for evalueringen af Solsideprojektet, som er et arbejdsrettet rehabiliteringsprojekt for sygemeldte med muskelskeletbesvær. Rapporten indledes med en gennemgang af baggrunden for Solsideprojektet, herunder en beskrivelse af evidensen for tilbagevenden til arbejde-interventioner samt en nærmere præsentation af Solsideprojektet. Dernæst følger en redegørelse for evalueringsdesignet, en beskrivelse af deltagerne og derefter en præsentation af resultaterne af evalueringen. Rapporten afsluttes med en diskussion af resultaterne. KIA-metoden Forskningen peger på, at en tværfaglig flerstrenget indsats indebærende optimal medicinsk behandling, kognitiv adfærdsterapi og modifikation af arbejdet er mest effektiv i forhold til at reducere sygefravær og fremme tilbagevenden til arbejdet (4). I Danmark er en tidlig tværfaglig indsats afprøvet i Vejle Amt (KIA-projektet). KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse) var målrettet langtidssygemeldte borgere med muskelskeletbesvær, og viste gode resultater blandt andet i form af reduceret antal sygefraværstimer (5). Solsideprojektet er inspireret af KIA-metoden. Metoden indebærer en tværfaglig og helhedsorienteret rehabiliteringsindsats, som tager højde for den sygemeldte borgers helbred og motivation for tilbagevenden til arbejdet og for forhold i den sygemeldtes omgivelser, herunder arbejdsmiljøet. Vi har identificeret fem indsatsområder, som er centrale for KIA-metoden: tidlig identifikation af den sygemeldte borger, tværfaglig udredning, fokus på barrierer og ressourcer, jævnlig opfølgning og justering og koordinering af involverede aktører. Forventningen er, at disse fem indsatsområder forbedrer rehabiliteringsindsatsen, således at 9

12 symptomer reduceres og arbejdsevnen forbedres og dermed sikres en hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet. Figur 1 illustrerer de fem centrale indsatsområder og angiver, hvordan metoden antages at kunne forbedre den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdet. Tidlig identifikation af sygemeldte Mindre alvorlige problemstillinger Tværfaglig udredning Fokus på barrierer og ressourcer Helhedssyn Målrettet, individuel plan Hurtigere afklaring og mere målrettet og grundig rehabilitering Hurtigere og mere stabil tilbagevenden til arbejdet og færre symptomer Jævnlig opfølgning og justering Fleksibilitet i indsatsen Koordinering af involverede aktører Sammenhængende forløb Figur 1: Skematisk fremstilling af KIA-metodens centrale indsatsområder og deres antagne virkning Som illustreret i figur 1 bygger KIA-metoden på antagelsen om, at en tidlig identifikation af sygemeldte borgere, og dermed iværksættelse af indsatsen tidligt i sygemeldingsforløbet, kan reducere risikoen for, at den sygemeldtes helbredsproblemer bliver så alvorlige, at de udgør en barriere for tilbagevenden til arbejdet. Endvidere antages det, at en tværfaglig udredning med fokus på barrierer og ressourcer sikrer et helhedssyn og en mere målrettet og individuelt tilpasset rehabiliteringsplan, som vil bidrage til at styrke den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejdet. Gennem jævnlig opfølgning forventes en højere grad af fleksibilitet, som skal sikre, at rehabiliteringsplanen er opdateret, og at støtte og krav er tilpasset den sygemeldtes aktuelle situation. Endelig antages det i KIA-metoden, at koordinering mellem de forskellige aktører, fx sygemeldte, læge, fysioterapeut, psykolog, kommunal sagsbehandler og arbejdsgiver, fører til et mere sammenhængende og gennemsigtigt rehabiliteringsforløb, og at der vil være en mere klar rollefordeling mellem de involverede aktører. Solsideprojektet Solsideprojektet blev gennemført i perioden fra juli 2008 til december 2010 i et samarbejde mellem Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, som har ansvaret for den borgerettede forebyggelsesindsats, og det kommunale optræningscenter 10

13 Solsiden. Optræningscentret Solsiden, som er organisatorisk forankret i Ældre- og Handicap Forvaltningen, tilbyder fysio- og ergoterapeutisk optræning af borgere med fysisk funktionsnedsættelse. Et tværfagligt team gennemførte den udredende og rehabiliterende indsats. Teamet bestod af to ergoterapeuter og to fysioterapeuter fra Optræningscentret Solsiden og en sagsbehandler fra Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, som gennem hele projektperioden havde ansvaret for den lovpligtige opfølgning af deltagerne. Derudover kunne teamet gennem projektperioden rådføre sig med en eksternt ansat psykolog og en lægekonsulent. Psykologen gennemførte blandt andet supervision og underviste teamet i kognitiv adfærdsterapi (KAT). Der var desuden nedsat en styregruppe, hvis overordnede opgave, ifølge projektbeskrivelsen, var at sikre: 1) at projektet udvikler sig efter formålet, 2) at der foretages nødvendige justeringer undervejs, 3) at projektet evalueres, 4) at der undervejs indsamles viden og erfaringer og 5) at indsamlet viden publiceres og derved videregives til relevante parter (Kilde: Udvidet projektbeskrivelse). Styregruppen bestod af 11 personer, som repræsenterede en række interessenter, herunder jobcentret, virksomhederne, fagforbund, behandlingssystemet, Forvaltning for Sundhed og Bæredygtig Udvikling, Ældre- og Handicapforvaltningen, Optræningscentret Solsiden og Videncenter for Fysisk Aktivitet og Rehabilitering af Borgere med Kroniske Lidelser. Formål Af projektbeskrivelsen fremgår det, at det overordnede formål med Solsideprojektet var at den sygemeldte via en tidligere og en koordineret helhedsorienteret rehabiliteringsindsats kan vende tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. Derudover fremgår følgende delmål: At forebygge at den sygemeldte får et langvarigt sygdomsforløb og udvikler kroniske tilstande At øge borgerens mulighed for egenomsorg At udvikle det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde omkring den enkelte borger og dennes arbejdsplads At rehabiliteringsindsatsen medvirker til at nedsætte udgiften til sygedagpenge og andre samfundsmæssige følgeudgifter forbundet med problemerne (Kilde: Projektbeskrivelse). Målgruppe Målgruppen for Solsideprojektet var ifølge projektbeskrivelsen: Erhvervsaktive borgere bosiddende i Aalborg Kommune, der er sygemeldte grundet problemer i bevægeapparatet primært stammende fra ryg, nakke og bækken. Målgruppen skal have været sygemeldte i 4 uger som det optimale, sygemeldte i 8-12 uger er også inkluderet (Kilde: Projektbeskrivelsen). Målgruppens størrelse var anslået til årligt (Kilde: Udvidet projektbeskrivelse). Forløbet Solsideprojektet omfattede et indledningsvist forløb i op til 8 uger med mulighed for forlængelse i yderligere 2 x 8 uger, og det samlede forløb kunne således maksimalt vare 24 uger. Figur 2 11

14 illustrerer den planlagte indsats, som bestod af: tværfaglig udredning, udarbejdelse af rehabiliteringsplan, behandling, opfølgning og afslutning. En fysioterapeut fra det tværfaglige team i projektet forestod visitationen af deltagerne til projektet. Efter visitationen gennemgik deltageren en tværfaglig udredning ved henholdsvis fysioterapeut, ergoterapeut og sagsbehandler. Hovedformålet med udredningen var at belyse deltagerens helbredsproblematikker og barrierer for tilbagevenden til arbejde (TTA). Udredningen dannede desuden baggrund for udarbejdelse og iværksættelse af en målrettet rehabiliteringsindsats. Resultaterne af udredningen blev sammenfattet i en rehabiliteringsplan, som blev udleveret og gennemgået med deltageren. Efter udredningen deltog deltageren i individuelt tilrettelagte aktiviteter, herunder undervisning, holdtræning og individuelle aktiviteter. Herefter gennemførte det tværfaglige tema ugentlige opfølgninger på deltagerens forløb. 12

15 I arbejde Sygemelding Henvisning via borgeren selv, jobcenter, egen læge arbejdsgiver m.fl. Tværfaglig rehabiliteringsplan Udredning ved fysioterapeut, ergoterapeut og sagsbehandler Visitation ved fysioterapeut Holdtræning, undervisning og individuelle aktiviteter Eventuel udredning ved speciallæge/operation Jævnlig opfølgning, vurdering af deltagerens behov for længere træningstilbud Afslutning efter maksimalt 24 uger Raskmelding til arbejdsløshed I arbejde Fortsat sygemelding Figur 2: Skematisk fremstilling af et arbejdsrettet rehabiliteringsforløb i Solsideprojektet 13

16 14

17 EVALUERINGSDESIGN Evaluering er en systematisk vurdering af organiseringen, implementeringen og effekten af en given indsat (6). Da det ikke har været muligt at gennemføre en egentlig effektevaluering, redegør vi i nærværende rapport udelukkende for procesevalueringen af Solsideprojektet. Evalueringen afdækker projektperioden fra august 2008 til december Vi indsamlede data fra en to-faset spørgeskemaundersøgelse, DREAM-registret, observationer, rehabiliteringsplaner og slutnotater og fra interviews med det tværfaglige team og projektdeltagerne. Evalueringens formål Det var oprindeligt hensigten at gennemføre både en effekt- og en procesevaluering af Solsideprojektet. Effektevalueringen skulle belyse, om deltagerne i projektet vendte hurtigere tilbage til arbejdet, var kortere tid på sygedagpenge og oplevede færre symptomer sammenlignet med en referencegruppe, som ikke modtog indsatsen. For at vurdere effekter af en given indsats er et kontrolleret, randomiseret design klart at foretrække for at sikre, at fordelingen af deltagere til henholdsvis kontrol- og indsatsgruppe sker tilfældigt. Det var i Solsideprojektet ikke muligt at gennemføre en randomiseret, kontrolleret undersøgelse. I stedet blev det aftalt, at kontrolgruppen skulle bestå af borgere, som opfyldte inklusionskriterierne, men som blev afvist, hvis ventetiden fra visitation til opstart i projektet strakte sig udover 14 dage. Det har dog ikke været muligt at gennemføre en effektevaluering, som planlagt. Dette skyldes dels den lave svarprocent på spørgeskemaundersøgelsen, som blandt er forårsaget af, at ikke alle deltagere modtog et spørgeskema. Procesevalueringen er imidlertid gennemført som planlagt. Formålet med procesevalueringen er: 1) at dokumentere interventionsprocessen og eventuelle justeringer foretaget undervejs og 2) at beskrive det tværfaglige teams og deltagernes oplevelser af indsatsen. Datamateriale Spørgeskemaundersøgelsen Efter aftale med styregruppen og det tværfaglige team skulle alle sygemeldte borgere, som blev henvist til Solsideprojektet, modtage et baselinespørgeskema ved udredningen. NFA udsendte efter 6 måneder derudover et opfølgningsspørgeskema både til deltagerne, der indgik i Solsideprojektet og til de sygemeldte borgere, som indgik i kontrolgruppen. Baseline- og opfølgningsskemaet indeholder spørgsmål, som afdækker helbred, arbejdsevne og generelle socio-demografiske karakteristika. Blandt de sygemeldte, som deltog i indsatsen, besvarede 226 baselinespørgeskemaet og 123 det opfølgende spørgeskema. Blandt de sygemeldte som blev henvist til kontrolgruppen besvarede 21 baselinespørgeskemaet og 17 det opfølgende spørgeskema. I denne rapport benyttes kun data fra baselinespørgeskemaer udsendt til deltagere, som deltog i projektet. Grundet det lave antal sygemeldte i kontrolgruppen har det ikke været muligt at gennemføre den planlagte analyse af, om de sygemeldte i indsatsen opnåede bedre helbred, søvn og arbejdsevne ved opfølgning sammenlignet med de sygemeldte i kontrolgruppen. 15

18 Registerdata Deltagere i indsats- og kontrolgruppen i Solsideprojektet blev fulgt i DREAM-registeret, som indeholder information om alle typer overførselsindkomster, herunder sygedagpenge, og som har været benyttet i adskillige videnskabelige undersøgelser (7). DREAM-registret giver os mulighed for at registrere længden på deltagerens sygefravær, da vi i registret kan se, om deltageren vender tilbage til arbejdet eller overgår til en anden form for overførelsesindkomst. Da DREAM opgøres på ugebasis, kan vi imidlertid ikke se, hvor mange timer deltageren har været fraværende, og vi kan derfor ikke registrere en eventuel deltidsraskmelding. Dette betyder, at deltagere, der delvist er vendt tilbage til arbejdet vil fremgå som fortsat sygemeldte i vores analyser. Dette kan være en potentiel fejlkilde i forhold til at vise antallet af deltagere i Solsideprojektet, som vendte tilbage til arbejdet med opstart på deltid. Opgørelsen baseret på DREAM-registeret inkluderer kun sygemeldte i indsats- og i kontrolgruppen. Observationer, rehabiliteringsplaner og afslutningsnotater Vi gennemførte observationer af individuelle udredninger af otte deltagere, tre observationer af holdtrænings- og undervisningsseancer og en observation af det tværfaglige teams ugentlige møde, hvor teamet gennemgik og fulgte op på deltagernes forløb. Observationerne er anvendt som datamateriale til beskrivelse af aktiviteter, der blev tilbudt og gennemført som en del af indsatsen i Solsideprojektet. Herudover analyserede vi 118 handlingsplaner og 130 afslutningsnotater med henblik på at kortlægge det tværfaglige teams planlagte indsats i forhold til deltagerne. Interviews med deltagere Vi interviewede ti deltagere om deres forløb i Solsideprojektet. Interviewene var semi-strukturerede, hvor vi stillede hver deltager en række tematiske spørgsmål vedrørende deres forløb samtidig med, at vi forholdt os åbent over for deres øvrige oplevelser i projektet. De 10 interviews varede hver mellem 45 og 90 minutter og fandt sted i deltagerens eget hjem. Vi rekrutterede interviewpersonerne gennem en skriftlig invitation, som vi tilsendte et tilfældigt udsnit af deltagere i projektet, og deltagelse var frivillig. Interviews med det tværfaglige team Vi gennemførte to gruppeinterviews med det tværfaglige team i Solsideprojektet. I det første interview, gennemført i august 2008, deltog også en repræsentant fra styregruppen. Dette interview omhandlede primært tankerne og idéerne bag projektet og de første foreløbige erfaringer. Det andet interview, gennemført en måned før projektperiodens udløb, omhandlede det tværfaglige teams erfaringer og refleksioner i forbindelse med projektets gennemførelse. Vi har i forbindelse med evalueringen af Solsideprojektet ikke gennemført interviews med de henvisende aktører, fx sagsbehandlere fra jobcenteret. Dette skyldes, at henvisningen i Solsideprojektet skulle foregå via en række forskellige aktører udover jobcenteret, fx fra behandlingssystemet, arbejdspladsen og den sygemeldte selv. Dertil kommer at det myndighedsmæssige ansvar for overholdelse af lovgivning var forankret i rehabiliteringsteamet. 16

19 Beskrivelse af deltagerne I løbet af evalueringsperioden fra august 2008 til december 2010 blev i alt sygemeldte borgere henvist til Solsideprojektet. Af disse blev 38 borgere henvist til kontrolgruppen, 265 borgere modtog indsatsen og 138 borgere blev afvist, fordi de ikke opfyldte projektets inklusionskriterier. I dette afsnit beskriver vi karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen. Analyserne er baseret på data fra DREAM-registret og spørgeskemadata. Tabel 1 viser karakteristika ved deltagerne, som modtog indsatsen, baseret på registerdata. Af tabellen fremgår det, at deltagerne var i alderen år og i gennemsnit var 41 år ved modtagelsen i Solsideprojektet. Tabellen viser endvidere, at der var 52 % kvinder, og at 38 % af deltagerne tidligere havde modtaget sygedagpenge. Tabel 1: Karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen i Solsideprojektet* Indsatsgruppe (antal=258) Køn Mand, % 47,7 Kvinde, % 52,3 Alder, gennemsnit 41,0 Tidligere sygefravær ** Ja, % Nej, % Kilde: DREAM-registret *I tabellen indgår kun personer, som var sygemeldte ved modtagelse ** I løbet af året før sygemelding 37,6 62,4 Tabel 2 viser deltagernes karakteristika baseret på data om fraværsårsager, medvirkende årsager og arbejdsmarkedsstatus fra baselinespørgeskemaerne. Som det fremgår af tabellen, var de hyppigste fraværsårsager relateret til problemer med lænderyggen (75 %), ben/knæ/fødder (35 %) og nakke (31 %). Udover bevægeapparatsbesvær rapporterede næsten 10 % af deltagerne, at psykiske problemer var en årsag til deres sygefravær. Over halvdelen af deltagerne mente endvidere, at deres arbejde var en medvirkende årsag til deres fravær, mens knap en fjerdel pegede på faktorer i privatlivet. Over halvdelen (57 %) vurderede deres helbred som værende fremragende, vældig godt eller godt. Slutteligt fremgår det, at halvdelen var ansat ved baseline. 1 Opgørelsen blev gennemført på baggrund af og lister fra det tværfaglige team fra kommunens sagsbehandlere. Af de 441 borgere optrådte 273 personer på begge lister, mens de resterende 168 borgere udelukkende fremgik af listen fra det tværfaglige team. Herudover optrådte 10 borgere udelukkende på kommunens liste. Disse borgere indgår ikke i de videre analyser, da vi mangler grundlæggende informationer, fx hvorvidt de deltog i interventionen eller ej. 17

20 Tabel 2: Karakteristika ved deltagerne i indsatsgruppen i Solsideprojektet Indsatsgruppe (antal=226) Fraværsårsag Nakke, % 31,0 Skuldre, % 24,8 Lænderyg, % 75,2 Ryggens øvre del, % 24,3 Bækken, % 15,5 Arme eller hænder, % 15,5 Ben, knæ eller fødder, % 34,5 Psykiske problemer, % 9,7 Medvirkende faktorer Arbejde, % Privatliv, % Andet, % Ved ikke, % Selvvurderet helbred Fremragende/vældig godt/godt, % Mindre godt/dårligt, % Ansættelse ved baseline Stadig ansat, % Opsat/selv sagt op, % Andet/ubesvaret Kilde: Spørgeskema - baseline 61,9 22,6 22,1 9,3 56,7 43,3 54,0 23,0 23,0 Deltagerne i Solsideprojektet og de 38 borgere, som blev henvist til kontrolgruppe, blev fulgt i 52 uger fra den dato, de blev sygemeldt i DREAM-registeret. Raskmelding er defineret som overgang til selvforsørgelse, uddannelse, kontanthjælp eller dagpenge 2. Efter 12 måneder var 58 % af borgerne i kontrolgruppen blevet raskmeldt, mens 64 % af deltagerne i indsatsgruppen var blevet raskmeldt. Det skal her understreges, at forskellen mellem interventions- og kontrolgruppen ikke nødvendigvis kan tilskrives deltagelse i indsatsen, men også kan skyldes forskelle i karakteristika ved borgerne. 2 Personer, som overgik til barsel, efterløn, folkepension eller flyttede ud af landet blev censureret (hvilket betyder, at opfølgningen stopper ved overgangen til en af disse ydelser). 18

21 PROCESEVALUERING I dette afsnit præsenterer vi resultaterne af procesevalueringen. Det overordnede formål var: 1) at dokumentere interventionsprocessen og eventuelle justeringer foretaget undervejs og 2) at beskrive det tværfaglige team og deltagernes erfaringer med indsatsen i perioden august 2008 til december Kapitlet indledes med en beskrivelse af procedurerne for henvisning og visitation. Disse procedurer har betydning for, om der rekrutteres tilstrækkelig mange deltagere til projektet, og at deltagerne rekrutteres i overensstemmelse med inklusionskriterierne. Henvisning og visitation udgør ikke en del af KIA-konceptet, men er en essentiel forudsætning for iværksættelse af indsatsen. Herefter beskriver vi den tværfaglige udredning, den rehabiliterende indsats, opfølgningsarbejdet og de justeringer, der blev foretaget undervejs i projektperioden. Endvidere beskriver vi deltagernes afslutning i projektet, og hvorledes det tværfaglige team koordinerede og samarbejdede med øvrige aktører. Slutteligt beskriver vi deltagernes erfaringer med indsatsen i Solsideprojektet. Henvisning og visitation I dette afsnit redegør vi for henvisnings- og visitationsprocedurerne og fremlægger en analyse af, hvorvidt det lykkedes at rekruttere det forventede antal sygemeldte borgere, og om det lykkedes at overholde inklusionskriterierne, som var anført i projektbeskrivelsen, herunder: tidlig identifikation, arbejdsmarkedsstatus og bevægeapparatsbesvær. Analyserne er baseret på interviews med det tværfaglige team, data fra spørgeskemaundersøgelsen og registerdata fra DREAM. Procedurer for henvisning og visitation Henvisning til Solsideprojektet kunne ske via borgerens egen henvendelse, via praktiserende læge/speciallæger, den sygemeldte borgeres arbejdsplads eller gennem sagsbehandlere fra en af jobcenterets 4 afdelinger i Aalborg Kommune (Centrum, Nord, Sydvest og Øst). Forud for Solsideprojektets opstart havde styregruppen og det tværfaglige team iværksat en informationskampagne, som skulle skabe opmærksomhed om Solsideprojektet gennem pjecer til praktiserende læger og virksomheder og pressemeddelelser til sygehusene. Det tværfaglige team havde en forventning om, at Solsideprojektet ville modtage henvisninger fra et bredt udsnit af aktører, men det fremgår af interviewene med teamet, at henvisningerne, på trods af den omfattende informationskampagne, overvejende kom fra sagsbehandlerne i jobcentrene. Vores opgørelser, baseret på Solsideprojektets egne registreringer, understøtter dette billede. I Solsideprojektets opgørelse er der anført en henvisningskilde i cirka halvdelen af sagerne 3. Af de sager, hvor der er anført en henviser, fremgår det, at 187 borgere blev henvist via sagsbehandlerne i jobcentrene (79 %), at 30 sygemeldte borgere selv kontaktede teamet (13 %), at 16 sygemeldte borgere blev henvist via behandlingssystemet (7 %), og at 3 sygemeldte borgere blev henvist fra en arbejdsplads (1,3 %). 3 Det bør bemærkes, at der ikke blev anført henvisningskilde på gruppen af afviste sygemeldte borgere, som udgjorde 138 personer. 19

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet

Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Sammenfatning af resultater i Solsideprojektet tidlig og koordineret rehabiliteringsindsats til sygemeldte med problemer i bevægeapparatet Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Beskæftigelsesudvalget

Læs mere

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE

ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE ERFARINGSOPSAMLING PÅ TVÆRS AF FEM KOMMUNALE PROJEKTER OM EN KOORDINERET INDSATS FOR TILBAGEVENDEN TIL ARBEJDE Baseret på projekter udført i henholdsvis København, Middelfart, Aalborg, Vendsyssel og Køge

Læs mere

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR

SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR SYSTEMATISK PROGRAM FOR ARBEJDSRETTET REHABILITERING (SPAR) FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR Evalueringsrapport for Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn Jobcenter Maj Britt D Nielsen, Signe MA Petersen,

Læs mere

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM)

TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) TIDLIG TVÆRSEKTORIEL REHABILITERINGSINDSATS I MIDDELFART KOMMUNE FOR SYGEMELDTE MED MUSKELSKELETBESVÆR (TRIM) Evalueringsrapport for Middelfart Kommune Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen, Marie H.T.

Læs mere

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER

KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER KOORDINERET INDSATS FOR ARBEJDSFASTHOLDELSE (KIA) AF SYGEMELDTE MED PSYKISKE HELBREDSPROBLEMER Evalueringsrapport for Køge Bugt Marie H.T. Martin, Louise Moefelt, Signe M.A. Petersen, Louise M. Jakobsen,

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning

Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Titel Koordineret genoptræningsindsats og sygedagpengeopfølgning Forfattere Jes Bak Sørensen, cand.scient. ph.d. Sundhedsstaben Magistratsafdelingen for Sundhed & Omsorg Århus Kommune Rådhuspladsen 2 8000

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Konference om Det store TTA-projekt

Konference om Det store TTA-projekt Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan

Læs mere

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse

KropDanmark. Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt. Aktiv Sygemeldt Processen. Indholdsfortegnelse KropDanmark Samarbejdsaftale Aktiv Sygemeldt Aktiv Sygemeldt Processen Indholdsfortegnelse 1 FORLØBET AF EN SAG HOS KROPDANMARK...2 2 RETNINGSLINIER FOR SAMARBEJDET...4 3 AFSLUTNING AF BORGERE...5 4 TILLÆGSPRODUKT:

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

TTA-teamets målopgørelse for 2011

TTA-teamets målopgørelse for 2011 TTA-teamets målopgørelse for 2011 Hvad indeholder målopgørelsen Målopgørelsens formål er at give et overblik over de resultatkrav, TTA-teamet er underlagt, og i hvilken grad disse er blevet indfriet i

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

v. Gerda Jakobsen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Punkt 5. Status på tilbud til borgere med smerter i ryggen finansieret gennem de statslige kronikermidler - en udmøntning af sygdomsspecifik sundhedsaftale vedr. muskel skelet sygdomme. 2010-28362. Orientering:

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Disposition Afgrænsning af litteraturen Hvad ved vi om effekten af beskæftigelsesrettede indsatser for kort-

Læs mere

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED

EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED EN HJERNERYSTELSE, DER VARER VED En undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom Projektet er gennemført i perioden 1. januar 2012 19. august

Læs mere

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker?

EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE. Hvad ved vi, om hvad der virker? EFFEKTER AF BESKÆFTIGELSESRETTEDE INDSATSER FOR SYGEMELDTE Hvad ved vi, om hvad der virker? Litteraturstudie om beskæftigelsesrettede indsatser Opgave for Arbejdsmarkedsstyrelsen Hvad ved vi om effekten

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb.

Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. N O T A T Sygedagpengereformen Status november 2016 18. november 2016 J.nr. IMP/UPE AFA/CFR VOA/RGR Mål Sygedagpengereformen bygger på følgende centrale intentioner: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer

Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Arbejdsrettet rehabilitering af langtidssygemeldte borgere med psykiske helbredsproblemer Projekt 31-2008-09 Reiner Rugulies & Marie Martin Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA Arbejdsmiljøforskningsfondens

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt

Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt Overordnet beskrivelse af Det store TTA-projekt 1. Indledning 2. Generel beskrivelse af projektet 3. Projektets styring og servicering 4. Overordnet tidsramme 5. Økonomi 6. Fakta om ansøgning og deltagelse

Læs mere

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring

Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Orientering om ressourceforløb, sygedagpenge og jobafklaring Et ressourceforløb er Et længerevarende, helhedsorienteret, tværfagligt og individuelt tilrettelagt forløb for personer med sammensatte komplekse

Læs mere

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr

Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr Aftaleteksten. Dokumentnr KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87

09-03-2015. Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats. Sagsnr. 2014-0001603. Aftaleteksten. Dokumentnr. 2014-0001603-87 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 2. kontor Bilag 1 Udmøntning af pejlemærke 4: En struktureret indsats Aftaleteksten Aftaleparterne oplever, at antallet af aktive tilbud

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR

Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track. Signe Schertiger STAR Sygedagpengereform Tidlig indsats og fast track Signe Schertiger STAR Direktion HR Ledelsessekretariatet Erhvervsservice Arbejdsmarkedsydelser AMK Midt-Nord & WIDK Økonomi og Ressourcestyring Uddannelsesservice

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Virksomhedernes rolle i den nye reform

Virksomhedernes rolle i den nye reform Virksomhedernes rolle i den nye reform Onsdag den 4. juni 2014 Chefkonsulent Signe Tønnesen Lederne www.lederne.dk Indhold Virksomhedernes indsats Ledelse og fravær En tidlig indsats fast track Hvad siger

Læs mere

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt

Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams

Læs mere

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats

AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats AMPS - som en del af en erhvervsrettet indsats Generalforsamling i FNE-AMPS 2. April 2014 Annalise Jacobsen Hjerneskadecentret, Odense Erhvervsrettet rehabilitering af voksne, der har pådraget sig en hjerneskade

Læs mere

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE-

NYE REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER SYGEDAGPENGE- NYE SYGEDAGPENGE- REGLER ER DU SYGEMELDT? LÆS HER OM DE REGLER DER GÆLDER JANUAR 2015 Du bliver sygemeldt Hvis du bliver syg og ikke er i stand til at gå på arbejde, får du en kompensation for den løn,

Læs mere

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt

Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser

Læs mere

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse

Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Bilag 1 6. april 2017 Indsatsmodel i 'Flere skal med' Arbejdsmarkedsfastholdelse Projektets indsatsmodel bygger på eksisterende viden om hvilke indsatser, der virker i forhold at hjælpe målgruppen af udsatte

Læs mere

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige).

Socialafdelingen oplever, at der ofte er udfordringer i at sikre sammenhænge i overgange i forhold til unges uddannelse (15-25 årige). Bilag 2 initiativer på Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område Initiativ Sikre sammenhæng i overgange Forankring Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Udfordring Hvad ønsker man at forandre og

Læs mere

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling

Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Tidlig Rehabiliterende Hjælpemiddelformidling Et pilotprojekt i Fredericia Kommune Resumé Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Sygedagpengereformen

Sygedagpengereformen På Preben Thomsen 4199 8456 Sygedagpengereformen 2014-2015 Beskæftigelsesudvalget d. 24.03.15 Anni Martens Hovedpunkter Ændring af varighedsbegrænsningen Indførelse af jobafklaringsforløb Fast Track Mestringskursus

Læs mere

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen

Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Fra fravær til fremmøde - konference om sygefravær Moderniseringsstyrelsen Afdelingsleder Jes Arlaud Sygefravær det gode forløb Når medarbejderen melder sig Muligheder for sygedagpengerefusion Arbejdsgivere

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering.

2. Jobcentret kan give aktive tilbud til alle sygemeldte (efter LAB loven), også selvom de ikke er berettiget til revalidering. Den 9. juni 2009 Oversigt over status for implementering af trepartsaftalen Forslag til ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb

JOBCENTER. Sygedagpenge. Førtidspension. Jobafklaringsforløb. Fleksjob eller. Ordinært arbejde. Ressourceforløb JOBCENTER Ressourceforløb Førtidspension Fleksjob eller Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Ordinært arbejde Privatpraktiserende socialrådgiver Susanne Koch Larsen Aktiviteter inden første opfølgning (inden

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse.

Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune er i kontakt med den afdeling i Jobcenter Horsens, der hedder Arbejdsmarkedsfastholdelse. Økonomi og Administration Sagsbehandler: Lone Bjørn Madsen Sagsnr. 15.00.00-G01-6-14 Dato:30.3.2014 Orientering om Arbejdsmarkedsfastholdelse Udfordring Sygedagpengemodtagere bosiddende i Horsens Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere

Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere HOLBÆK KOMMUNE Oplæg til hvordan Holbæk Kommune bliver bedre til at forebygge og håndtere sygefravær hos egne medarbejdere Dato: Januar 2017 Sagsb.: Martin Koch Pedersen Sagsnr.: Dir.tlf.: 72363636 E-mail:

Læs mere

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale

Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige [Skriv tekst] 1 Vejledning til Dialogguide til Koordinators afklaringssamtale - med sygemeldte ledige Formål og forklaringer

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer

Samarbejdsaftale. 3. Fælles uddannelse for ansatte i Jobcentretog i A-kasserne/faglige organisationer Samarbejdsaftale Denne aftale er indgået mellem A-kasser/faglige organisationer under og Jobcentrene i Norddjurs kommune og Syddjurs kommune. 1. Aftalens formål Formålet med aftalen er, at samarbejde om

Læs mere

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning.

Du kan med fordel maksimere dette vindue med spørgeskemaet, for den bedste opsætning. Tak fordi du vil deltage. Instruktioner: Du bedes besvare skemaet ud fra dine egne erfaringer fra arbejdet med sygedagpengesager. Du bedes så vidt muligt tage udgangspunk i den nuværende situation i dit

Læs mere

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats

Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Fastholdelse - via tidlig virksomhedsrettet indsats Ålborg den 18. september 1 opstartsseminar om sygedagpengereformen Den tidlige virksomhedsrettede indsats primære udfordringer Opfange de, som sygemelder

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB REFORMENS BETYDNING FOR SAGSBEHANDLINGEN I KOMMUNERNE Forord Store forandringer. Store udfordringer. Men også nye og store muligheder for at hjælpe vores mest udsatte

Læs mere

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune

Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013. Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Førtidspensions- og fleksjobreformen I kraft 1. januar 2013 Reformens mål- og sigtelinier Flest muligt i arbejde og forsørge sig selv Udviklingen vendes; flere får tilknytning til arbejdsmarkedet og færrest

Læs mere

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt

Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Det Nationale Tilbage til Arbejde projekt Erfaringer og læring Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Århus, 13.9.2016 Birgit Aust Seniorforsker NFA Det Store TTA-projekt TTA: Tilbagevenden til arbejde

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling

Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam. - En materialesamling Forandringsteoriprojektet i Jobcenter Fredensborgs sygedagpengeteam - En materialesamling Indhold 1. Identificerede målgrupper i forandringsteoriprojektet:... 3 2. Målgruppekarakteristikker... 4 3. Forandringsteorier...

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget Dokument oprettet 19-08-2009 Sag 09/693 Dok. 9195/09 MER/ck Baggrundsnotat til forslag fra HK, Dansk Socialrådgiverforening (DS) og Danske Handicaporganisationer (DH) om udviklings- og rehabiliteringsindsats

Læs mere

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv

Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv NFA 8.juni 2017 Hvordan Arbejdsmiljø København understøtter det lange holdbare arbejdsliv Grethe Helene Christensen og Vibeke Andersen, konsulenter i Arbejdsmiljø København. Arbejdsmiljø København hvem

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA

Velkommen til Det store TTA-projekt. V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Velkommen til Det store TTA-projekt V. Glen Winzor, Projektchef, NFA Projektorganisation Styregruppe Projektejer Otto M. Poulsen FBFs bestyrelse FBFs sekretariat Rådgivende Evalueringsgruppe Projektsekretariat

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt

Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Forebyggelse af udstødning på arbejdsmarkedet et interventionsprojekt Signe Beierholm Hansen, socialrådgiver Søren Dahl, overlæge Formål Gennem en målrettet indsats for erhvervstruede patienter henvist

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde.

Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Slutrapport Slutrapporten skal sikre, at Forebyggelsesfonden kan opsamle og formidle projekters resultater på en hensigtsmæssig måde. Rapporten udfyldes ved projektets afslutning. Det er en god idé at

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse

Favrskov-modellen Favrskov Kommune har siden oktober 2014 afprøvet en model for arbejdsfastholdelse NOTAT 11. maj 2017 Sammen om fastholdelse J.nr. 16/17959 Arbejdsmarkedsfastholdelse GBH/CFR Baggrund Det er omdrejningspunktet i sygedagpengereformen, at sygemeldte skal hurtigere tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Aktive hurtigere tilbage

Aktive hurtigere tilbage Baggrund og formål: Lovgivningen giver i dag kun jobcentrene mulighed for at sætte s beskæftigelsesrettet indsats i gang for: Syge modtagere af kontanthjælp og starthjælp Det hæmmer h kommunernes mulighed

Læs mere

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats

Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Reformen af sygedagpengesystemet Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Ny sygedagpengemodel med ret til jobafklaringsforløb og bedre indsats Regeringsgrundlaget Regeringen

Læs mere

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge

Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014. - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Nye sygedagpengeregler fra 1. juli 2014 - Nye regler når du er sygemeldt og modtager løn eller sygedagpenge Hvis du bliver sygemeldt I Jobcentret står vi klar til at arbejde sammen med dig om at håndtere

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale

Jobcenter Silkeborg Region Midtjylland LO Silkeborg-Favrskov. Samarbejdsaftale Samarbejdsaftale 23. november 2011 Denne aftale er indgået mellem Jobcenter Silkeborg, A-kasser/faglige organisationer under LO Silkeborg-Favrskov og FTF Region Midtjylland. 1. Aftalens formål Formålet

Læs mere

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel

Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb. Samarbejdsmodel Tværsektoriel samarbejdsmodel med henblik på et for barnet/den unge sammenhængende forløb Samarbejdsmodel Januar 2008 Indholdsfortegnelse Baggrund og indledning...1 Baggrund...1 Hvorfor en samarbejdsmodel?...1

Læs mere

Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare. MED Hovedudvalget 12. maj 2009

Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare. MED Hovedudvalget 12. maj 2009 Mindre sygefravær i Næstved Kommune - et samarbejde mellem Næstved Kommune og Falck Healthcare MED Hovedudvalget 12. maj 2009 Oplæggets indhold 1. Hvor kom vi fra? 2. Status a) Resultater og data fra det

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger

Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved. afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Tilbage til arbejdsmarkedet med en hjernerystelse der varer ved afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Afklaring af arbejdsevne efter hjernerystelse med langvarige følger Omkring

Læs mere

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater

Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Sammenhængende rehabiliteringsforløb skaber bedre resultater Vi har viden, metode og IT-teknologi, der hjælper kommunerne med at skabe sammenhængende forløb i krydsfeltet mellem sundheds- og beskæftigelsessektoren

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere