Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave"

Transkript

1 Anmeldelser Dino Knudsen: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse. Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, Museum Tusculanums Forlag, 2012, 245 s. ISBN: Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave af Dino Knudsens speciale. Det centrale er rapporterne fra de danske fagforeningsdelegationers rejser til USA i årene Mere end 500 danskere var på rejse i USA for at studere produktivitetsfremmende metoder, godt halvandet hundrede af disse var folk med tilknytning til dansk fagbevægelse. De skulle ikke kun studere produktivitetsfremmende systemer, men også overbevises om det amerikanske samfunds fortræffeligheder. Den danske fagforeningsledelse med formand Eiler Jensen i spidsen rejste til USA på et månedlangt besøg i efteråret DsF-toppen var glad for Marshall-hjælpen, og var i øvrigt indstillet på at lære om de tekniske fremskridt, ikke mindst hvordan den menneskelige faktor passer ind i billedet af høj amerikansk produktivitet (s. 118). Det er bemærkelsesværdigt, hvor få bekymringer på vegne af den menneskelige faktor den danske fagbevægelses ledere gav udtryk for i deres rapport fra besøget i USA. De støttede tidsstudier, samlebånd og samarbejde mellem arbejde og kapital. De faglige ledere var måske ikke helt så begejstret for den amerikanske samfundsmodel. USA var anderledes, som det pænt blev formuleret i titlen på den rejserapport, som efterfølgende blev udsendt på forlaget Fremad. Ikke alt, hvad de så, fremkaldte begejstring. Mest skeptisk var store Kai Lindberg: han var slået af tempoet i den amerikanske industri, socialhjælp og pensioner var langt lavere end i Danmark, og den enkelte dygtige har større chancer i Amerika end den jævne gennemsnitsmand, han var bedre stillet i Danmark, mente Lindberg. Store Kais budskaber faldt ikke i god jord hos amerikanerne, bemærker Dino Knudsen (s ). Rapporterne er klart det mest interessante i bogen som i specialet ikke mindst rapporter fra de menige fagforeningsmedlemmers ophold i USA i Det var tanken, at europæiske arbejdere skulle i praktik i den amerikanske industri, og at amerikansk fagbevægelse skulle hjælpe europæerne med at udvikle fremtidens fagbevægelse. 42 danske arbejdere fik plads i The Work Study Training Programme, som det blev kaldt. Det blev ikke nogen ubetinget succes. Heldigvis kunne man sige! Fordismen var hverken populær blandt høj eller lav i dansk fagbevægelse (s. 148). Til sammenligning nævner Dino Knudsen den undersøgelse, som Ole Bech-Petersen lavede af de danske studiebesøg generelt, hvorved det fremgår, at fagforeningsfolkenes (kritiske) rapporter, trods alt, skilte sig ud fra den generelle begejstring for alt amerikansk. Tanken om at europæiske fagforeningsfolk skulle kunne lære meget af de amerikanske forekommer i dag ganske absurd. Den amerikanske side fylder meget i bogen, som falder i tre dele. De første hundrede sider behandler amerikansk fagbevægelse, anden del de danske studiebesøg, og tredje del de amerikanske myndigheders virke i Danmark og forsøg på påvirkning af den danske opinion og specifikt dansk fagbevægelse. Det er selvfølgelig en trist historie at læse om fagbevægelsens indsamling af oplysninger om kommunister i fagbevægelsen og afrapportering til den amerikanske ambassade så kort tid efter Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

2 erfaringerne med nazisternes brug af kartoteker over socialister og kommunister. Det er en kendt historie, som Iben Bjørnsson har behandlet grundigt i sin afhandling fra 2008 om Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC), som netop er udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Anti-kommunismen var, skriver Dino Knudsen, den prisme, hvorigennem de amerikanske ambassadefolk så den danske arbejderbevægelse. Walter Galenson, som har skrevet en af de bedste og mest indsigtsfulde bøger om det danske arbejdsmarked, var i årene efter krigen udstationeret som arbejderattache ved ambassaden i København og rapporterede hjem til USA om de danske kommunister. Faktisk var kommunisterne det emne som ministeriet i størst grad ønskede at få information om, har Galenson senere berettet. For ham var hovedopgaven at følge med i hvad kommunisterne foretog sig. Og det var vel at mærke, inden den kolde krig var en realitet, tilføjer Dino Knudsen (s ). Den amerikanske propaganda var omfattende i de år, og den behandles fint i bogen. Især fra 1949 var public diplomacy en omfattende og vigtig sag. I de afsluttende overvejelser om produktivitetsideologien nævnes strejken på Philips i 1954, og hermed bevæger vi os uden for de officielle kredse. Det falder uden for bogen, men det er naturligvis her, det bliver rigtig interessant at følge amerikaniseringen og produktivitetsideologien ud på danske arbejdspladser. Hvilken betydning fik studierejserne? Den gamle tanke i dansk fagbevægelse var, at rationalisering og demokratisering skulle følges ad. Demokratisering var i fagbevægelsens sprogbrug lig med en styrkelse af tillidsmandsinstitutionen. Kommunisternes evne til at erobre tillidsmandsposter i dansk fagbevægelse gjorde umiddelbart mange socialdemokrater betænkelige ved den gamle parole. Som nævnt bevæger vi os her uden for bogens undersøgelser. Inden for bogens tematik og vinklinger af problemstillingen må spørgsmålet være, om det lykkes forfatteren at binde bogens tre dele sammen? Ikke helt! Sammenhængen mellem anti-kommunismen i amerikansk fagbevægelse, produktivitetsideologien, som dansk fagbevægelse skulle have implanteret, og de amerikanske myndigheders public diplomacy på dansk grund efter krigen fremstår ikke ganske klar. Utvivlsomt var der en sammenhæng, og en grundigere analyse heraf ville have været interessant. Anti-kommunismen under den kolde krigs start er hovedtemaet i bogens første hundrede sider, og ingen var mere kommunistforskrækkede end de amerikanske fagforeningsledere. Men anti-kommunismen behøvede socialdemokrater i dansk fagbevægelse ikke at hente udefra. Dino Knudsen har selv skrevet om kampen mellem socialdemokrater og kommunister i dansk fagbevægelse de første år efter krigen. Imidlertid hører det med i billedet, at amerikanerne ikke havde patent på produktivitetsideologien. Den dyrkede kommunismen også, og den var heller ikke fremmed for de danske kommunister, der fandt deres forbillede i Sovjetunionen og havde deres egne studieture mod øst. Den ledsagende ideologi om, at klassekampen var afskaffet og død i USA, delte kommunisterne imidlertid ikke, og talen om samarbejde mellem kapital og arbejde havde heller ikke appel til kommunister. I den kommunistiske agitation skærpedes klassekampen tværtimod som følge af rationaliseringen, og den tanke byggede de deres faglige teser på i halvtredserne. Kampen mellem socialdemokrater og kommunister på fabriksgulvet i 1950 erne er fint behandlet af Niels Jul Nielsen i Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder før, under og efter Den kolde krig (2004). Det ville være spændende, om historikere og arbejdsmarkedsforskere kunne udvide perspektivet fra de store københavnske arbejdspladser og bredere behandle problemstillingerne omkring rationalisering og fagbevægelsens holdning hertil. Her står vi nemlig ved en afgørende brudflade i dansk fagbevægelses historie, hvor der var tale om nye konflikter på arbejdspladsniveau, mens bevægelsen var i færd med at finde nye (ideologiske og politiske) venner mod vest. 122 Anmeldelser

3 Dino Knudsens bog er et fint bidrag til denne problematik og diskussionen herom. Bogen er velskrevet, visse steder nærmest journalistisk, hvilket her er positivt ment. Den er måske ikke helt så dybtgående i analyserne og forsøger vel heller ikke at binde de tre dele af bogen sammen i en syntese om sammenhængen mellem koldkrigsideologi og produktivitetsideologi, selv om der vel næppe er tvivl om, at denne sammenhæng var til stede i hovederne på den tids aktører på begge sider af Atlanten. Anmeldt af Knud Knudsen, lektor, Aalborg Universitet Flemming Ibsen & Julie Nygaard: Fleksibilitet betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model Aalborg Universitetsforlag, 2011, 141 s. ISBN: Idenne bog lægges et lidt andet perspektiv på flexicurity-begrebet end sædvanligt: Normalt analyseres flexicurity-begrebet eller -modellen ud fra en makrosynsvinkel for at belyse, om et (i forhold til de liberalistiske markedsøkonomier) højt dagpengeniveau og en (i forhold til de kontinentaleuropæiske landes) lav ansættelsesbeskyttelse kan kombineres, dvs. om dette system kan undvige de faldgruber, man har oplevet i de mellem- og sydeuropæiske lande, først og fremmest med hensyn til, om ledigheden under disse præmisser kan holdes i ave. Perspektivet i denne bog er derimod på mikroperspektivet, dvs. på i hvilken grad individuel fleksibilitet, her operationaliseret som forskellige former for jobskift, kan betale sig, dvs. om jobskift fører til individuel højere løn, på kortere og på længere sigt. Man kan naturligvis spørge, hvad dette har med flexicurity at gøre? Flexicurity handler trods alt om at hylde arbejdsgivernes ret til relativt frit at ansætte og afskedige medarbejderne, ikke så meget om medarbejdernes valgmuligheder, man kan trods alt sige op og skifte job i de fleste markedsøkonomier uden de store juridiske hindringer! Men så alligevel: I lande, hvor man har meget stor ansættelsesbeskyttelse (Spanien, Italien, Frankrig, Belgien m.fl.), er lønmodtagernes villighed til at skifte job betydeligt mindre. Hvis man har opnået 20 måneders opsigelse efter 20 års ansættelse, er man nok mindre tilbøjelig til at skifte til et nyt job, hvor man kun har fx tre måneders opsigelse. Så vil man faktisk hellere siges op! Derfor skaber den meget høje ansættelsesbeskyttelse antagelig reelt langt færre jobåbninger, og derfor er mulighederne for jobskift og især virksomhedsskift langt mere til stede i lande med flexicurity og i de liberale økonomier (fx Storbritannien) end i de kontinentaleuropæiske. Og så er det jo interessant at se på, om de lønmodtagere, der skifter job, også belønnes i form af bedre lønforhold. I bogen analyseres dette på basis af registerdata og grundlæggende på to måder. For det første ses der på, om lønmodtagere, der skifter job, får en bedre løn, den samme eller evt. en dårligere end før, der ses altså på den relative difference i årslønnen før og efter jobskiftet. For det andet ses der på livsindkomster, dvs. på lønmodtagernes antal af jobskift hen over deres erhvervsaktive karriere og deres akkumulerede løn, dvs. livsindkomsten. Når det gælder det korte sigt, dvs. år til årdifferencerne, viser resultaterne, at der under en højkonjunktur i gennemsnit er en svagt positiv overvægt til jobskifterne i forhold til dem, der ikke skifter, men at dette er stærkt konjunkturafhængigt, idet det er omvendt under en lavkonjunktur. Samtidig viser de, at de, der skifter længst væk fra det tidligere job, dvs. helt ud af deres branche, har større chance for en større lønløft, men også større risiko for et større lønfald. Perspektiverne for de lønmodtagere, der skifter virksomhed er altså ikke entydigt bedre end for dem, der bliver i virksomheden, målt på det korte sigt. Når det derimod gælder det lange sigt, altså Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

4 livsindkomsterne, er resultaterne mere entydigt positive for dem, der skifter virksomhed og evt. skifter branche. Faktisk viser resultaterne, at jo flere skift, des højere løn, og tillige, at jo længere man skifter væk fra tidligere branche, også des højere løn. Forfatternes svar på titlens spørgsmål bliver hermed et ja. Nogle kritiske bemærkninger skal dog også med: Bogen er på enkelte punkter præget mere af hurtigt mere end af færdigt arbejde. I tabellerne på side 49ff. er det uklart, hvad procenterne viser, idet de synes både at vise løngevinster og -tab. Dette gør dem mindre anvendelige som dokumentation for tekstens konklusioner. Desuden kunne man have ønsker sig lidt flere metodiske overvejelser om brugen af registerdata til registrering af jobskift. De stillingsbetegnelser, der indgår i Danmarks Statistiks opgørelser, er ikke så sikre, især når det gælder opdatering. Dette betyder, at når man skifter virksomhed, så registreres det med rimelig stor sikkerhed (pga. skift i arbejdsgivernummer), mens interne forfremmelser (forflytninger m.m.) antagelig ikke registreres nær så ofte, som det forekommer. Hermed bliver kategorien jobskift i samme virksomhed meget usikker og antagelig en hel del undervurderet. Men dette er en mindre pointe, som forfatterne kan læge sig på sinde, hvis der kommer en anden udgave(!) Anmeldt af Steen Scheuer, Professor, dr. merc., Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet Guy Standing: The Precariat. The new dangerous class Bloomsbury. 198 s. ISBN: (paperback) Med denne bog fortsætter Guy Standing sit arbejde med at diagnosticere centrale og globale forandringstendenser i arbejdslivet. I Global Labour Flexibility fra 1999 analyserede han, hvordan den relativt høje grad af tryghed og forudsigelighed, der blev opbygget i den fordistiske/ keynesianske æra, blev afløst af mere utryghed for lønmodtagerne som følge af de mange former for fleksibilitet, som den dominerende neo-liberalisme siden 1970 erne har insisteret på. I denne bog går han et skridt videre og fokuserer på den klasse, som så at sige er bærer af den nye utryghed. Han kalder den prekariatet en sammentrækning af prekær og proletariat. Begrebet er ikke Standings opfindelse, bl.a. har Pierre Bourdieu anvendt det, men Standing er mig bekendt den første, der anvender begrebet om en global klasse, oven i købet en klasse, som har sin største udbredelse i Asien, om end den også er i hurtig vækst i Amerika og Europa. Prekariatet består af de mange, mange millioner af mennesker, der har usikre arbejds- og ansættelsesvilkår. Det er en hurtigt voksende klasse, eftersom det i den neo-liberale epoke har været en vigtig såvel statslig som arbejdsgiverstrategi at begrænse lønmodtagernes rettigheder rettigheder til tryghed i ansættelsen, til pension, til feriepenge, til uddannelse osv., og når det drejer sig om migrantarbejdere også borgerrettigheder. Flere og flere er, om ikke nødvendigvis de jure så de facto, uden for den buket af rettigheder, der typisk er indeholdt i kollektive overenskomster og arbejdsretlig lovgivning. Prekariatet er en broget flok af mennesker, der arbejder i korttids- og deltidsjob, med en overvægt af unge (herunder også praktikanter), migrantarbejdere og ældre, som enten mangler eller supplerer en pensionsindtægt. Et kendetegnende element er, at de ofte befinder sig i en situation, hvor de tvinges til at underbyde den mere etablerede arbejdskraft. Standing insisterer på, at vi her har at gøre med en ny klasse, som er forskellig fra arbejderklassen og proletariatet (hvad enten man nu betragter disse to begreber som udtryk for det samme eller ej). Dette er dog diskutabelt. Når 124 Anmeldelser

5 han fx fremhæver, at prekariatet er plaget af de fire a er: anger, anomie, anxiety and alienation (s. 19) og i øvrigt giver mange lærerige eksempler på utrygge og hårde arbejdsvilkår, ja så føler man sig hensat til Karl Marx beskrivelser af proletariatets vilkår i midten af 1800-tallet, i tiden før den faglige organisering, de kollektive overenskomster og velfærdsstaten. Mens Standing ser prekariatet som en ny klasse, kan man alternativt se den som udtryk for en tilbagevending til det proletariat, der gik forud for den organiserede, etablerede arbejderklasse. Et springende punkt er her, om prekariatet på linie med det tidlige proletariat vil blive organiseret i fagforeninger. Det mener Standing ikke. Han antager, at afstanden er for stor, materielt og bevidsthedsmæssigt, mellem de interesser som arbejdsklassen har og de interesser og vilkår, der præger prekariatet. Indtil videre står langt hovedparten af prekariatet da også uden for den faglige organisering. Men er det mere realistisk at tro, som Standing gør det, at prekariatet vil finde nye, alternative og effektive organisationsformer, end at tro, at de lader sig organisere i fagforeninger? Det synes jeg ikke, og hvis prekariatet forbliver uorganiseret på både den ene og den anden måde, er det jo netop et lighedstegn med det tidlige proletariat. Guy Standing peger på to hovedforklaringer på prekariatets hurtige vækst. Den første er den allerede nævnte: den neo-liberale udvikling præget af fleksibilisering og tilbagerulning af lønmodtagerrettigheder. Den anden udgøres af den voldsomme udvidelse, der på kort tid skete af den arbejdsstyrke, der er til rådighed for den globale kapitalisme: Before globalisation, the labour markets of economies open to trade and investment had about 1 billion workers and job seekers. By 2000, the labour force of those countries had risen to 1.5 billion. Meanwhile, China, India and the ex-soviet bloc had entered the global economy, adding 1.5 billion. So the labour supply in the globalizing economies trebled (s. 28). Det er denne hurtige og voldsomme udvidelse af den globale arbejdsstyrke, der afgørende har forskudt styrkeforholdet mellem kapital og arbejde i kapitalens favør. Kapitalinteresserne, støttet af regeringer som hver især slås for at deres lande skal forblive konkurrencedygtige, har brugt deres styrke til at diktere prekære arbejdsvilkår: lavtlønnede, usikre og dårlige jobs. Således i Kina, hvor 200 millioner migrantarbejdere arbejder under et system, hvor de er frataget basale borgerrettigheder. Således i Japan, hvor trygge, livslange ansættelser i de store koncerner er blevet afløst af jobs, som kan nedlægges fra den ene dag til den næste. Og således i Tyskland, hvor de ekstremt underbetalte mikrojobs er i hurtig vækst og med til at sminke tilbagegangen i ordinære jobs. Hvad repræsenterer prekariatet så i politisk forstand? Bogens undertitel, the new dangerous class, hentyder til tendenser til, at prekariatet, en klasse som selv savner ressourcer til at være politisk aktiv, lader sig mobilisere af højre-ekstreme kræfter (her er der ligheder til Marx opfattelse af lumpenproletariatet). Eksemplerne herpå er især hentet fra Europa, men de underliggende drivkræfter er generelle. Den opsplittede og usikre tilværelse uden et langtidsperspektiv og uden solidariske fællesskaber giver plads til, at demagogiske og populistiske politikere kan udnytte disse menneskers frustrerede behov for håb. Standing mener dog ikke, at prekariatet er determineret til at spille en reaktionær politisk rolle. Han bruger derfor bogens sidste kapitel til at formulere hovedlinjerne i en progressiv politik for prekariatet. Politikken består ikke i en tilbagevenden til den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat. Standing tager udgangspunkt i de forskellige former for utryghed, som prekariatet er udsat for. Utrygheden skal bekæmpes, og mange forskellige skridt foreslås i den forbindelse. Det mest centrale er indførelsen af en grundindkomst til alle borgere (borgerløn). En sådan reform vil gøre prekariatet til en mindre presset og frustreret klasse og give ressourcer til udvikling, uddannelse og demokratisk medborgerskab. The Precariat er en vigtig bog. Man kan være Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

6 uenig med Standing i nogle af hans tolkninger og opfattelser, men ikke i den konklusion der hedder, at alt for mange mennesker lever under alt for utrygge og uværdige vilkår i nutidens rige verden. Spinder man lidt videre på Standings analyser og idéer, når man frem til, at verden har brug for en Tobin-skat, som skal bruges til at sikre alle mennesker et minimum af basal materiel tryghed. Dårlige jobs forsvinder først, når der ikke er nogen der er nødt til at tage dem. Anmeldt af Herman Knudsen, professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Trine P. Larsen (red.): Insidere og outsidere. Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2011, 246 s. ISBN Antologien indeholder 9 kapitler, som alle relaterer sig til insider-outsider problematikken på en eller anden måde. I første kapitel søger Trine P. Larsen at komme frem til en nogenlunde klar definition af hvad der er insidere og outsidere og begrebernes anvendelse i antologien. Hun redegør for at der anvendes et multi-facetteret begreb for insidere og outsidere, hvor hensigten er at analysere disse kategorier ud fra deres relationer til den danske model. Hun skelner således mellem fire overordnede kriterier for at være insider eller outsider, nemlig fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning, sociale goder og løn, ansættelsesformer, samt arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer (s. 22). Videre præsenterer hun nogle typiske udviklingstendenser i disse fire dimensioner og konkluderer, at det danske arbejdsmarked bevæger sig i retning af en øget segmentering. Kapitel 2 af Christian Lyhne Ibsen, Jørgen Steen Madsen og Jesper Due indeholder en gennemgang af LO-fagforeningernes tab af medlemmer og a-kassernes ditto frem til 2008, idet de definerer outsidere som står helt eller delvist uden for sådanne medlemskaber. Ud over Genteffekten (fagforeningernes rekruttering af medlemmer gennem arbejdsløshedskassesystemet) belyses blandt andet også etnicitets og alders betydning for det vigende fagforeningsmedlemsskab. I deres konklusion præsenterer de et forslag til forskellige kategorier af lønmodtagere ud fra deres til- og fravalg af hhv. traditionel fagforening, alternativ fagforening og ikke-medlem af fagforening sammenholdt med de samme typer af a-kasse (traditionel a-kasse, alternativ a-kasse og ikke-medlem). Det er glædeligt at se, at forfatterne har forladt deres traditionelle standpunkt om at medlemskab af fagforeninger i Danmark (og de andre Gent-lande) ikke havde noget med a-kassemedlemskab at gøre. Det er ærgerligt, at deres analyse stort set stopper med 2008: siden er LO-fagforeningernes medlemsstab fortsat, men a-kasserne har fået øget tilgang af medlemmer. I kapitel 3 undersøger Steen E. Navrbjerg og Trine P. Larsen på basis af materiale fra Tillidsrepræsentantundersøgelsen i 2010 hvorledes samarbejdet på arbejdspladsen påvirkes af uorganiserede og medlemmer af de gule fagforeninger. Der redegøres for TR ernes holdninger og relationer til disse to grupper og for hvorledes medlemmerne af de traditionelle fagforeninger ser på disse free riders, og i relation til problemstillingen i artiklen konkluderer forfatterne, at undersøgelsen ikke giver belæg for at sige, at der på meget systematisk vis udvikler sig praksisser, som segmenterer arbejdsmarkedet i to. (p.103) I kapitel 4 bidrager Jens Arnholtz og Nana Wesley Hansen med en analyse af østeuropæiske immigranters medlemskab/ikke-medlemskab af en dansk fagforening, deres løn- og arbejdsvilkår, samt nogle forklaringer på hvorfor disse immigranter er havnet der hvor de er. Ikke overraskende viser det sig, at relativt få er medlemmer af en fagforening, men relativt mange er dækket af danske overenskomster. Selv om en stor del fak- 126 Anmeldelser

7 tisk er dækket af overenskomster, er løn- og arbejdsforholdene for disse grupper ringere end for danskerne, og forfatterne konkluderer da også, at immigranterne er en klar outsidergruppe på det danske arbejdsmarked. Denne segmentering bliver dernæst søgt forklaret med individuelle hhv. institutionelle faktorer, hvor de sidstnævnte bliver fremhævet som indeholdende de vigtigste årsager til forskelle mellem danskere og immigranter. Først og fremmest den store fleksibilitet i aftalesystemets funktionsmåde: den medfører at disse immigranter kan sælge deres arbejdskraft billigere end andre. Mikkel Mailand belyser i det efterfølgende kapitel 5 arbejdsmarkedsintegrationen hos en anden immigrantgruppe, de ikke-vestlige indvandrere. På basis af konstateringen af at ikkevestlige nydanskeres (som han kalder dem når han behandler indvandrere og efterkommere samlet) lavere erhvers- og uddannelsesfrekvens og lavere fagforeningsmedlemsskab er denne gruppe også outsidere på det danske arbejdsmarked, men han fremhæver også, at deres integration i de senere år af højkonjunkturen blev forbedret og de første år af krisen faktisk fastholdt deres arbejdsmarkedsposition bedre end danskerne. Hvad Mailand ikke har kunnet få med i sin analyse er, at dette desværre vendte igen efter Videre konstaterer han, at fagforeningernes bestræbelser for at organisere disse indvandrergrupper ikke har været vellykket. Kapitel 6 omhandler Vikarer inden for og uden for den danske model af Søren Kaj Andersen og Rasmus Karkov. Her beskrives vikararbejdets udbredelse på det danske arbejdsmarked, dets karaktertræk mht. løn- og arbejdsforhold og som noget centralt i relation til antologien, vikararbejdets overenskomstdækning og integration i aftalesystemet. Der argumenteres for, at den relativt lille udbredelse af vikararbejdet i Danmark skyldes den generelt høje numeriske fleksibilitet. Samtidigt er vikararbejdet siden starten af 1990erne blevet overenskomstdækket og altså i stigende grad blevet normaliseret, hvorved vikaransatte i mindre grad kan betegnes som outsidere i forhold til overenskomstreguleringen. Den faglige organisering er dog mindre blandt vikarer end andre lønmodtagere. I relation til overenskomstdækningen er det dog et tilbagevendende problem, at det kan være uklart hvilken overenskomst vikarerne hører ind under: er det rekvirentens eller vikarbureauets? I kapitel 7 undersøger Trine P. Larsen og Steen E. Navrbjerg deltidsansattes og tidsbegrænset ansattes status som insidere/outsidere. De konstaterer, at disse grupper ikke kan betegnes som outsidere i henhold til kriterier om arbejdsfunktion og uddannelsesmæssige funktioner. Ligeledes kan de vurderet ud fra spørgsmålet om overenskomstdækning eller ej ikke karakteriseres som outsidere, og de er også relativt godt fagligt organiserede. Dataene for disse vurderinger er dog relativt usikre. En vigtig pointe i forfatternes analyse er, at deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte ofte er relativt ikke-integreret på arbejdspladsen ud fra forskellige kriterier (det faglige fællesskab), samt at deres fleksible tilknytning til arbejdslivet medfører, at de ikke opfylder diverse overenskomstmæssige og lovgivningsmæssige minimumskrav til opnåelse af diverse sociale goder. Forfatterne bemærker således bl.a. at Parterne har således ikke formået at gøre en relativ stor gruppe af tidsbegrænset ansatte til en del af modellen, når det kommer til deres faktiske løn og arbejdsvilkår. (s. 194) Som forfatterne gør opmærksom på, er der her et stort behov for yderligere undersøgelser. Kapitel 8, som er skrevet af Carsten Jørgensen og Maria da Paz Campos Lima, omhandler et meget lidt belyst tema, nemlig kunstnernes placering på det danske arbejdsmarked. Kunstnere ses her som eksempel på såkaldte free-lancere, altså i princippet en slags selvstændigt erhvervsdrivende, som kan betegnes enten som fri fugl eller daglejer. Ansættelsesforhold varierer med de forskellige delarbejdsmarkeder, men kunstnere, der arbejder som free-lancere har generelt dårligere løn og er i højere grad ikke dækket af de sociale reguleringer, der følger af lovgivning og overenskomster. De har en høj organisationsprocent, men det er karakteristisk, at deres Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

8 faglige organisationer typisk ikke tegner overenskomster som følge af medlemmernes ansættelsesforhold. Som forfatterne bemærker, er de eneste parametre, hvor kunstnerne kan betragtes som insidere, uddannelse og jobkvalitet. Kapitel 9 af Trine P. Larsen er en afsluttende diskussion af om analysen af insidere og outsidere er en udfordring for den danske model. Hun mener at den danske model på den ene side sikrer lønmodtagerne nogle minimumsrettigheder, som oftest ligger ud over hvad lovgivningen foreskriver. Dermed er modellen med til at modvirke øget differentiering på arbejdsmarkedet. På den anden side er modellen også med til at skabe øget diversitet og dermed øget ulighed og segmentering. Modellen er nemlig i sit udgangspunkt en insider/ outsider-model, hvor kun de grupper, insiderne, som er dækket af modellen, i princippet får del i overenskomstgoderne. (s. 222) Videre gennemgås en del af konklusionerne fra de foregående kapitler, og hun sammenfatter de vigtigste resultater og diskuterer betydningen af reguleringerne. At the end of the day er antologiens definition af insider-outsider afhængig af fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning. Og som sådan er antologien på sin vis sammenhængende. Det forvirrer blot en smule at der til selve definitionen medinddrages løn- og arbejdsforhold mv. Det siger sig selv, at med en definition af insidere og outsidere, der tager udgangspunkt i flere dimensioner, kan man ikke komme frem til en egentlig operationel definition der kan anvendes til at analysere nogle samlede tendenser, endsige estimere et samlet antal outsidere og dermed kunne lave en mere konsekvent beskrivelse af typiske outsider-lønmodtagergrupper og deres betingelser på arbejdsmarkedet. Det ville måske have været mere indlysende, at koncentrere sig om at analysere ikke-medlemmers og ikke-overenskomstdækkedes løn- og arbejdsforhold og måske prøve ud fra dette at diskutere den danske models rækkevidde eller sagt på en anden måde: aftalesystemets integrative og ekskluderende effekter eller lignende. Men det er vel betingelserne for antologier, som i de fleste tilfælde har meget svært ved at dokumentere og bidrage til en samlet og nogenlunde konsistent analyse. Som den foreliggende antologi er sat sammen giver den god mening med en samling veldokumenterede analyser af udvalgte grupper. Problemet er så bare, at bortset fra enkelte undtagelser det alt sammen er velkendt stof. Enten fra FAOS egne forskningsrapporter eller fra andre. Og det eneste markant nye og gennemgående perspektiv er relationen til aftalereguleringen, men også her er det vel nogenlunde kendt materiale, der danner grundlaget for analyserne. For arbejdsmarkedsinteresserede, der ønsker en tilgængelig samling af oversigtsartikler om temaet er antologien meget velegnet. For andre, der følger strømmen af forskningsresultater bl.a. fra FAOS er den mindre interessant. Der findes ganske få udvidende bidrag til den eksisterende viden. Skal antologien ses som et hele, som der på sin vis lægges op til i kapitel 1, hviler der en tung burde på det afsluttende kapitel. Bliver denne byrde løftet? Ja det gør den vel. I hvert fald hvis man anskuer den på dens egne præmisser, men her kan der godt identificeres et problem: det nærmer sig vel i betænkelig grad en tautologi at definere outsidere som lønmodtagergrupper, som ikke er overenskomstdækkede, hvorefter man undersøger deres løn- og arbejdsbetingelser m.v. og dernæst konkluderer, at de er outsidere fordi de ikke er omfattet af de kollektive reguleringer? Men det er en vigtig og kritisk observation at konstatere, at det der i antologien kaldes for regelfleksibiliteten i overenskomsterne er medvirkende til differentiering og i sidste ende at danne outsidere. Den hellige grav er ikke automatisk vel forvaret med den danske model. Anmeldt af Jens Lind, lektor, Aalborg Universitet Anmeldelser

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED

NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED SEPTEMBER 2016 JOBMOTOR NY ANALYSE: TÆT PÅ HVER 10. AKADEMIKER LEVER PÅ KANTEN AF DET ETABLEREDE ARBEJDSMARKED Løsarbejdere, projektansatte med flere arbejdsgivere og freelancere er ikke længere et særsyn

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47

To ud af tre nye job er gået til danskere - UgebrevetA4.dk 01-10-2015 08:45:47 JOBFEST To ud af tre nye job er gået til danskere Af Maria Jeppesen @MariaJeppesen Torsdag den 1. oktober 2015, 05:00 Del: Det seneste år er to ud af tre nye job gået til danskere, viser ny analyse fra

Læs mere

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning

Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Seminar den 6. december 2016 Velkomst og introduktion: - Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning Trine P. Larsen* & Bjarke Refslund ** *FAOS, Københavns Universitet, ** CIP,

Læs mere

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity

Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Udfordringer for den danske aftalemodel og flexicurity Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Den danske aftalemodel de fire kerneelementer (Due m.fl. 1993) 1. Et gennemorganiseret arbejdsmarked

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten

Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget. Udtalelse om Kommissionens grønbog om modernisering af arbejdsretten Folketinget Arbejdsmarkedsudvalget og Europaudvalget Kommissær for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsforhold og ligestilling Hr. Vladimír Špidla, Europa-Kommissionen, B-1049 Bruxelles,

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Opfølgning på APL III med fokus på de unge

Opfølgning på APL III med fokus på de unge Center for arbejdsmarkedsforskning (Carma) Opfølgning på APL III med fokus på de unge LO Organiseringskonference Laust Høgedahl hogedahl@dps.aau.dk LO-skolen, torsdag d. 10. december, 2015 Præsentation

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Insidere og outsidere en udfordring for den danske model?

Insidere og outsidere en udfordring for den danske model? Kapitel 9 Insidere og outsidere en udfordring for den danske model? Trine P. Larsen 1 9.1 Indledning Omdrejningspunktet for denne antologi har været lønmodtageres insider/outsider-status i forhold til

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Notat om kønsforskelle

Notat om kønsforskelle Notat om kønsforskelle Hvad tilbyder kommuner og arbejdsgiver mænd og kvinder, der har været udsat for en arbejdsulykke? Socialforskningsinstituttet har på foranledning af Arbejdsskadestyrelsen udarbejdet

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid?

Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? Forskere: Behov for nedre grænse for arbejdstid? I løbet af de seneste femten år er antallet af danskere, der arbejder under 15 timer ugentligt, næsten fordoblet. Det rejser spørgsmålet, om der er behov

Læs mere

I grænselandet mellem lov og overenskomster

I grænselandet mellem lov og overenskomster I grænselandet mellem lov og overenskomster Vi ser flere og flere usikre og helt nye former for ansættelser på det danske arbejdsmarked. Men kan den danske model klare presset, eller er der behov for mere

Læs mere

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet

Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller. kinesisk ordsprog. EU og arbejdsmarkedet Når forandringernes vinde blæser, sætter nogle læhegn op, mens andre bygger vindmøller kinesisk ordsprog EU og arbejdsmarkedet Ole Christensen, socialdemokratisk europaparlamentariker, medlem af Parlamentets

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag

Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Seminar: Løst ansattes vilkår på arbejdsmarkedet og partssamarbejdets betydning 6. dec. 2016 Vikarer indenfor industrien centrale og lokale partstiltag Lektor Trine P. Larsen FAOS, Sociologisk Instituttet,

Læs mere

Reguleringsordningen i det offentlige

Reguleringsordningen i det offentlige Reguleringsordningen i det offentlige aftalesystem Fakta Jesper Due, Jørgen Steen Madsen og Nana Wesley Hansen Formålet med reguleringsordningen er at sikre en tilnærmelsesvis parallel lønudvikling i den

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00

MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 MYTEDRÆBER De unge er vilde med fagbevægelsen Af Gitte Redder @GitteRedder Onsdag den 21. oktober 2015, 05:00 Del: Mere end otte ud af ti lønmodtagere under 30 år mener, at fagforeningerne er nødvendige

Læs mere

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark

RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring

Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

Velfærd og velstand går hånd i hånd

Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærd og velstand går hånd i hånd Velfærdssamfundet har gjort os mere lige og øget danskernes tillid til hinanden. Og velfærden er blevet opbygget i en periode, hvor væksten i har været højere end i

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram

Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Dokumentsamling til behandling af DM s principprogram Procesbeskrivelse og læsevejledning Op til afholdelsen af DM s kongres har der været mulighed for at fremsende ændringsforslag til det forslag til

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet

Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet Usikre ansættelser - er vi på vej mod prekarisering af det danske arbejdsmarked? Birger Steen Nielsen & Janne Gleerup, Roskilde Universitet OVERSIGT 2 Prekarisering: Kendetegn, tendenser, problemstillinger

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt

Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen. At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Tine Rostgaard og Mads Ulrich Matthiessen At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt At arbejde rehabiliterende i hjemmeplejen gør arbejdet meningsfuldt Publikationen kan hentes

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Det nye arbejdsmarked

Det nye arbejdsmarked Det nye arbejdsmarked Anna Ilsøe, Ph.d. og lektor FAOS, Københavns Universitet Det nye arbejdsmarked? Online Opgaver (arbejdsplatforme) Udlejning online (kapitalplatforme) Deltidsjob Fra jobøkonomi til

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Den danske model og dens insidere og outsidere

Den danske model og dens insidere og outsidere Kapitel 1 Den danske model og dens insidere og outsidere 1.1 Indledning Trine P. Larsen Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn og arbejdsvilkår i vid udstrækning reguleres gennem kollektive

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst?

Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Fastholdelse Hvad skal der til for, at dine bedste medarbejdere bliver? Hvad virker bedst? Svar: Bliv en bedre leder! Rekruttering og fastholdelse af dygtige nøglemedarbejdere er ifølge danske ledere den

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

KAPITEL 1. Definitioner

KAPITEL 1. Definitioner KAPITEL 1 Definitioner 1. Denne lov finder anvendelse på ansættelsesklausuler. Stk. 2. I denne lov forstås ved: 1) Ansættelsesklausuler: Job-, konkurrence- og kunde- samt kombinerede klausuler. 2) En lønmodtager:

Læs mere

De ansatte flygter efter krisen

De ansatte flygter efter krisen Center for Arbejdsmarkedsforskning, CARMA De ansatte flygter efter krisen Lederne Østjylland og Kronjylland Den 5. April 2011 Flemming Ibsen, Professor Center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen

Forord. Jørgen Vorsholt Formand Dansk Arbejdsgiverforening Maj Color profile: Disabled Composite Default screen Forord I 2002 tog regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter en række initiativer, der skal styrke integrationen af flygtninge og indvandrere på arbejdsmarkedet. 4-partsaftalen om en bedre integration

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder

AKTUEL GRAF. CVAP Aktuel Graf Serien  Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder CENTER FOR VALG OG PARTIER INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB KØBENHAVNS UNIVERSITET Tilbageslag for den demokratiske integration - valgdeltagelsen falder AKTUEL GRAF Tilbageslag for den demokratiske integration

Læs mere

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår

Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn- og ansættelsesvilkår Socialudvalget B 129 - Bilag 12 Offentligt Dokument oprettet: 8. maj 2007 Denne version: 9. maj 2007 Sag 07/455 Dok. 2036/07 /KP Notat om hjælpeordninger - om de ansatte i hjælpeordninger og deres løn-

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8)

Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Nyt land i sigte vær åben for nye muligheder (kapitel 8) Og nu står vi her på trappen på det øverste trin Nyorienteringsfasen, måske med den ene fod på trinnet lige under, nemlig i Bearbejdningsfasen.

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006

Beskæftigelsesrapport. Kunstakademiets Billedkunstskoler. Januar 2006 Beskæftigelsesrapport 25 Kunstakademiets Billedkunstskoler Januar 26 1 1. Indledning Det indgår som en del af flerårsaftalen 23-26 samt i Billedkunstskolernes resultatkontrakt, at Billedkunstskolerne skal

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere