Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave"

Transkript

1 Anmeldelser Dino Knudsen: Amerikaniseringen af den danske fagbevægelse. Marshallhjælp, kold krig og transatlantiske forbindelser, Museum Tusculanums Forlag, 2012, 245 s. ISBN: Bogen er en udvidet og bearbejdet udgave af Dino Knudsens speciale. Det centrale er rapporterne fra de danske fagforeningsdelegationers rejser til USA i årene Mere end 500 danskere var på rejse i USA for at studere produktivitetsfremmende metoder, godt halvandet hundrede af disse var folk med tilknytning til dansk fagbevægelse. De skulle ikke kun studere produktivitetsfremmende systemer, men også overbevises om det amerikanske samfunds fortræffeligheder. Den danske fagforeningsledelse med formand Eiler Jensen i spidsen rejste til USA på et månedlangt besøg i efteråret DsF-toppen var glad for Marshall-hjælpen, og var i øvrigt indstillet på at lære om de tekniske fremskridt, ikke mindst hvordan den menneskelige faktor passer ind i billedet af høj amerikansk produktivitet (s. 118). Det er bemærkelsesværdigt, hvor få bekymringer på vegne af den menneskelige faktor den danske fagbevægelses ledere gav udtryk for i deres rapport fra besøget i USA. De støttede tidsstudier, samlebånd og samarbejde mellem arbejde og kapital. De faglige ledere var måske ikke helt så begejstret for den amerikanske samfundsmodel. USA var anderledes, som det pænt blev formuleret i titlen på den rejserapport, som efterfølgende blev udsendt på forlaget Fremad. Ikke alt, hvad de så, fremkaldte begejstring. Mest skeptisk var store Kai Lindberg: han var slået af tempoet i den amerikanske industri, socialhjælp og pensioner var langt lavere end i Danmark, og den enkelte dygtige har større chancer i Amerika end den jævne gennemsnitsmand, han var bedre stillet i Danmark, mente Lindberg. Store Kais budskaber faldt ikke i god jord hos amerikanerne, bemærker Dino Knudsen (s ). Rapporterne er klart det mest interessante i bogen som i specialet ikke mindst rapporter fra de menige fagforeningsmedlemmers ophold i USA i Det var tanken, at europæiske arbejdere skulle i praktik i den amerikanske industri, og at amerikansk fagbevægelse skulle hjælpe europæerne med at udvikle fremtidens fagbevægelse. 42 danske arbejdere fik plads i The Work Study Training Programme, som det blev kaldt. Det blev ikke nogen ubetinget succes. Heldigvis kunne man sige! Fordismen var hverken populær blandt høj eller lav i dansk fagbevægelse (s. 148). Til sammenligning nævner Dino Knudsen den undersøgelse, som Ole Bech-Petersen lavede af de danske studiebesøg generelt, hvorved det fremgår, at fagforeningsfolkenes (kritiske) rapporter, trods alt, skilte sig ud fra den generelle begejstring for alt amerikansk. Tanken om at europæiske fagforeningsfolk skulle kunne lære meget af de amerikanske forekommer i dag ganske absurd. Den amerikanske side fylder meget i bogen, som falder i tre dele. De første hundrede sider behandler amerikansk fagbevægelse, anden del de danske studiebesøg, og tredje del de amerikanske myndigheders virke i Danmark og forsøg på påvirkning af den danske opinion og specifikt dansk fagbevægelse. Det er selvfølgelig en trist historie at læse om fagbevægelsens indsamling af oplysninger om kommunister i fagbevægelsen og afrapportering til den amerikanske ambassade så kort tid efter Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

2 erfaringerne med nazisternes brug af kartoteker over socialister og kommunister. Det er en kendt historie, som Iben Bjørnsson har behandlet grundigt i sin afhandling fra 2008 om Arbejderbevægelsens Informations Central (AIC), som netop er udgivet af Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. Anti-kommunismen var, skriver Dino Knudsen, den prisme, hvorigennem de amerikanske ambassadefolk så den danske arbejderbevægelse. Walter Galenson, som har skrevet en af de bedste og mest indsigtsfulde bøger om det danske arbejdsmarked, var i årene efter krigen udstationeret som arbejderattache ved ambassaden i København og rapporterede hjem til USA om de danske kommunister. Faktisk var kommunisterne det emne som ministeriet i størst grad ønskede at få information om, har Galenson senere berettet. For ham var hovedopgaven at følge med i hvad kommunisterne foretog sig. Og det var vel at mærke, inden den kolde krig var en realitet, tilføjer Dino Knudsen (s ). Den amerikanske propaganda var omfattende i de år, og den behandles fint i bogen. Især fra 1949 var public diplomacy en omfattende og vigtig sag. I de afsluttende overvejelser om produktivitetsideologien nævnes strejken på Philips i 1954, og hermed bevæger vi os uden for de officielle kredse. Det falder uden for bogen, men det er naturligvis her, det bliver rigtig interessant at følge amerikaniseringen og produktivitetsideologien ud på danske arbejdspladser. Hvilken betydning fik studierejserne? Den gamle tanke i dansk fagbevægelse var, at rationalisering og demokratisering skulle følges ad. Demokratisering var i fagbevægelsens sprogbrug lig med en styrkelse af tillidsmandsinstitutionen. Kommunisternes evne til at erobre tillidsmandsposter i dansk fagbevægelse gjorde umiddelbart mange socialdemokrater betænkelige ved den gamle parole. Som nævnt bevæger vi os her uden for bogens undersøgelser. Inden for bogens tematik og vinklinger af problemstillingen må spørgsmålet være, om det lykkes forfatteren at binde bogens tre dele sammen? Ikke helt! Sammenhængen mellem anti-kommunismen i amerikansk fagbevægelse, produktivitetsideologien, som dansk fagbevægelse skulle have implanteret, og de amerikanske myndigheders public diplomacy på dansk grund efter krigen fremstår ikke ganske klar. Utvivlsomt var der en sammenhæng, og en grundigere analyse heraf ville have været interessant. Anti-kommunismen under den kolde krigs start er hovedtemaet i bogens første hundrede sider, og ingen var mere kommunistforskrækkede end de amerikanske fagforeningsledere. Men anti-kommunismen behøvede socialdemokrater i dansk fagbevægelse ikke at hente udefra. Dino Knudsen har selv skrevet om kampen mellem socialdemokrater og kommunister i dansk fagbevægelse de første år efter krigen. Imidlertid hører det med i billedet, at amerikanerne ikke havde patent på produktivitetsideologien. Den dyrkede kommunismen også, og den var heller ikke fremmed for de danske kommunister, der fandt deres forbillede i Sovjetunionen og havde deres egne studieture mod øst. Den ledsagende ideologi om, at klassekampen var afskaffet og død i USA, delte kommunisterne imidlertid ikke, og talen om samarbejde mellem kapital og arbejde havde heller ikke appel til kommunister. I den kommunistiske agitation skærpedes klassekampen tværtimod som følge af rationaliseringen, og den tanke byggede de deres faglige teser på i halvtredserne. Kampen mellem socialdemokrater og kommunister på fabriksgulvet i 1950 erne er fint behandlet af Niels Jul Nielsen i Mellem storpolitik og værkstedsgulv. Den danske arbejder før, under og efter Den kolde krig (2004). Det ville være spændende, om historikere og arbejdsmarkedsforskere kunne udvide perspektivet fra de store københavnske arbejdspladser og bredere behandle problemstillingerne omkring rationalisering og fagbevægelsens holdning hertil. Her står vi nemlig ved en afgørende brudflade i dansk fagbevægelses historie, hvor der var tale om nye konflikter på arbejdspladsniveau, mens bevægelsen var i færd med at finde nye (ideologiske og politiske) venner mod vest. 122 Anmeldelser

3 Dino Knudsens bog er et fint bidrag til denne problematik og diskussionen herom. Bogen er velskrevet, visse steder nærmest journalistisk, hvilket her er positivt ment. Den er måske ikke helt så dybtgående i analyserne og forsøger vel heller ikke at binde de tre dele af bogen sammen i en syntese om sammenhængen mellem koldkrigsideologi og produktivitetsideologi, selv om der vel næppe er tvivl om, at denne sammenhæng var til stede i hovederne på den tids aktører på begge sider af Atlanten. Anmeldt af Knud Knudsen, lektor, Aalborg Universitet Flemming Ibsen & Julie Nygaard: Fleksibilitet betaler det sig? Fleksibilitet og løn i den danske flexicurity-model Aalborg Universitetsforlag, 2011, 141 s. ISBN: Idenne bog lægges et lidt andet perspektiv på flexicurity-begrebet end sædvanligt: Normalt analyseres flexicurity-begrebet eller -modellen ud fra en makrosynsvinkel for at belyse, om et (i forhold til de liberalistiske markedsøkonomier) højt dagpengeniveau og en (i forhold til de kontinentaleuropæiske landes) lav ansættelsesbeskyttelse kan kombineres, dvs. om dette system kan undvige de faldgruber, man har oplevet i de mellem- og sydeuropæiske lande, først og fremmest med hensyn til, om ledigheden under disse præmisser kan holdes i ave. Perspektivet i denne bog er derimod på mikroperspektivet, dvs. på i hvilken grad individuel fleksibilitet, her operationaliseret som forskellige former for jobskift, kan betale sig, dvs. om jobskift fører til individuel højere løn, på kortere og på længere sigt. Man kan naturligvis spørge, hvad dette har med flexicurity at gøre? Flexicurity handler trods alt om at hylde arbejdsgivernes ret til relativt frit at ansætte og afskedige medarbejderne, ikke så meget om medarbejdernes valgmuligheder, man kan trods alt sige op og skifte job i de fleste markedsøkonomier uden de store juridiske hindringer! Men så alligevel: I lande, hvor man har meget stor ansættelsesbeskyttelse (Spanien, Italien, Frankrig, Belgien m.fl.), er lønmodtagernes villighed til at skifte job betydeligt mindre. Hvis man har opnået 20 måneders opsigelse efter 20 års ansættelse, er man nok mindre tilbøjelig til at skifte til et nyt job, hvor man kun har fx tre måneders opsigelse. Så vil man faktisk hellere siges op! Derfor skaber den meget høje ansættelsesbeskyttelse antagelig reelt langt færre jobåbninger, og derfor er mulighederne for jobskift og især virksomhedsskift langt mere til stede i lande med flexicurity og i de liberale økonomier (fx Storbritannien) end i de kontinentaleuropæiske. Og så er det jo interessant at se på, om de lønmodtagere, der skifter job, også belønnes i form af bedre lønforhold. I bogen analyseres dette på basis af registerdata og grundlæggende på to måder. For det første ses der på, om lønmodtagere, der skifter job, får en bedre løn, den samme eller evt. en dårligere end før, der ses altså på den relative difference i årslønnen før og efter jobskiftet. For det andet ses der på livsindkomster, dvs. på lønmodtagernes antal af jobskift hen over deres erhvervsaktive karriere og deres akkumulerede løn, dvs. livsindkomsten. Når det gælder det korte sigt, dvs. år til årdifferencerne, viser resultaterne, at der under en højkonjunktur i gennemsnit er en svagt positiv overvægt til jobskifterne i forhold til dem, der ikke skifter, men at dette er stærkt konjunkturafhængigt, idet det er omvendt under en lavkonjunktur. Samtidig viser de, at de, der skifter længst væk fra det tidligere job, dvs. helt ud af deres branche, har større chance for en større lønløft, men også større risiko for et større lønfald. Perspektiverne for de lønmodtagere, der skifter virksomhed er altså ikke entydigt bedre end for dem, der bliver i virksomheden, målt på det korte sigt. Når det derimod gælder det lange sigt, altså Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

4 livsindkomsterne, er resultaterne mere entydigt positive for dem, der skifter virksomhed og evt. skifter branche. Faktisk viser resultaterne, at jo flere skift, des højere løn, og tillige, at jo længere man skifter væk fra tidligere branche, også des højere løn. Forfatternes svar på titlens spørgsmål bliver hermed et ja. Nogle kritiske bemærkninger skal dog også med: Bogen er på enkelte punkter præget mere af hurtigt mere end af færdigt arbejde. I tabellerne på side 49ff. er det uklart, hvad procenterne viser, idet de synes både at vise løngevinster og -tab. Dette gør dem mindre anvendelige som dokumentation for tekstens konklusioner. Desuden kunne man have ønsker sig lidt flere metodiske overvejelser om brugen af registerdata til registrering af jobskift. De stillingsbetegnelser, der indgår i Danmarks Statistiks opgørelser, er ikke så sikre, især når det gælder opdatering. Dette betyder, at når man skifter virksomhed, så registreres det med rimelig stor sikkerhed (pga. skift i arbejdsgivernummer), mens interne forfremmelser (forflytninger m.m.) antagelig ikke registreres nær så ofte, som det forekommer. Hermed bliver kategorien jobskift i samme virksomhed meget usikker og antagelig en hel del undervurderet. Men dette er en mindre pointe, som forfatterne kan læge sig på sinde, hvis der kommer en anden udgave(!) Anmeldt af Steen Scheuer, Professor, dr. merc., Institut for Ledelse og Virksomhedsstrategi, Syddansk Universitet Guy Standing: The Precariat. The new dangerous class Bloomsbury. 198 s. ISBN: (paperback) Med denne bog fortsætter Guy Standing sit arbejde med at diagnosticere centrale og globale forandringstendenser i arbejdslivet. I Global Labour Flexibility fra 1999 analyserede han, hvordan den relativt høje grad af tryghed og forudsigelighed, der blev opbygget i den fordistiske/ keynesianske æra, blev afløst af mere utryghed for lønmodtagerne som følge af de mange former for fleksibilitet, som den dominerende neo-liberalisme siden 1970 erne har insisteret på. I denne bog går han et skridt videre og fokuserer på den klasse, som så at sige er bærer af den nye utryghed. Han kalder den prekariatet en sammentrækning af prekær og proletariat. Begrebet er ikke Standings opfindelse, bl.a. har Pierre Bourdieu anvendt det, men Standing er mig bekendt den første, der anvender begrebet om en global klasse, oven i købet en klasse, som har sin største udbredelse i Asien, om end den også er i hurtig vækst i Amerika og Europa. Prekariatet består af de mange, mange millioner af mennesker, der har usikre arbejds- og ansættelsesvilkår. Det er en hurtigt voksende klasse, eftersom det i den neo-liberale epoke har været en vigtig såvel statslig som arbejdsgiverstrategi at begrænse lønmodtagernes rettigheder rettigheder til tryghed i ansættelsen, til pension, til feriepenge, til uddannelse osv., og når det drejer sig om migrantarbejdere også borgerrettigheder. Flere og flere er, om ikke nødvendigvis de jure så de facto, uden for den buket af rettigheder, der typisk er indeholdt i kollektive overenskomster og arbejdsretlig lovgivning. Prekariatet er en broget flok af mennesker, der arbejder i korttids- og deltidsjob, med en overvægt af unge (herunder også praktikanter), migrantarbejdere og ældre, som enten mangler eller supplerer en pensionsindtægt. Et kendetegnende element er, at de ofte befinder sig i en situation, hvor de tvinges til at underbyde den mere etablerede arbejdskraft. Standing insisterer på, at vi her har at gøre med en ny klasse, som er forskellig fra arbejderklassen og proletariatet (hvad enten man nu betragter disse to begreber som udtryk for det samme eller ej). Dette er dog diskutabelt. Når 124 Anmeldelser

5 han fx fremhæver, at prekariatet er plaget af de fire a er: anger, anomie, anxiety and alienation (s. 19) og i øvrigt giver mange lærerige eksempler på utrygge og hårde arbejdsvilkår, ja så føler man sig hensat til Karl Marx beskrivelser af proletariatets vilkår i midten af 1800-tallet, i tiden før den faglige organisering, de kollektive overenskomster og velfærdsstaten. Mens Standing ser prekariatet som en ny klasse, kan man alternativt se den som udtryk for en tilbagevending til det proletariat, der gik forud for den organiserede, etablerede arbejderklasse. Et springende punkt er her, om prekariatet på linie med det tidlige proletariat vil blive organiseret i fagforeninger. Det mener Standing ikke. Han antager, at afstanden er for stor, materielt og bevidsthedsmæssigt, mellem de interesser som arbejdsklassen har og de interesser og vilkår, der præger prekariatet. Indtil videre står langt hovedparten af prekariatet da også uden for den faglige organisering. Men er det mere realistisk at tro, som Standing gør det, at prekariatet vil finde nye, alternative og effektive organisationsformer, end at tro, at de lader sig organisere i fagforeninger? Det synes jeg ikke, og hvis prekariatet forbliver uorganiseret på både den ene og den anden måde, er det jo netop et lighedstegn med det tidlige proletariat. Guy Standing peger på to hovedforklaringer på prekariatets hurtige vækst. Den første er den allerede nævnte: den neo-liberale udvikling præget af fleksibilisering og tilbagerulning af lønmodtagerrettigheder. Den anden udgøres af den voldsomme udvidelse, der på kort tid skete af den arbejdsstyrke, der er til rådighed for den globale kapitalisme: Before globalisation, the labour markets of economies open to trade and investment had about 1 billion workers and job seekers. By 2000, the labour force of those countries had risen to 1.5 billion. Meanwhile, China, India and the ex-soviet bloc had entered the global economy, adding 1.5 billion. So the labour supply in the globalizing economies trebled (s. 28). Det er denne hurtige og voldsomme udvidelse af den globale arbejdsstyrke, der afgørende har forskudt styrkeforholdet mellem kapital og arbejde i kapitalens favør. Kapitalinteresserne, støttet af regeringer som hver især slås for at deres lande skal forblive konkurrencedygtige, har brugt deres styrke til at diktere prekære arbejdsvilkår: lavtlønnede, usikre og dårlige jobs. Således i Kina, hvor 200 millioner migrantarbejdere arbejder under et system, hvor de er frataget basale borgerrettigheder. Således i Japan, hvor trygge, livslange ansættelser i de store koncerner er blevet afløst af jobs, som kan nedlægges fra den ene dag til den næste. Og således i Tyskland, hvor de ekstremt underbetalte mikrojobs er i hurtig vækst og med til at sminke tilbagegangen i ordinære jobs. Hvad repræsenterer prekariatet så i politisk forstand? Bogens undertitel, the new dangerous class, hentyder til tendenser til, at prekariatet, en klasse som selv savner ressourcer til at være politisk aktiv, lader sig mobilisere af højre-ekstreme kræfter (her er der ligheder til Marx opfattelse af lumpenproletariatet). Eksemplerne herpå er især hentet fra Europa, men de underliggende drivkræfter er generelle. Den opsplittede og usikre tilværelse uden et langtidsperspektiv og uden solidariske fællesskaber giver plads til, at demagogiske og populistiske politikere kan udnytte disse menneskers frustrerede behov for håb. Standing mener dog ikke, at prekariatet er determineret til at spille en reaktionær politisk rolle. Han bruger derfor bogens sidste kapitel til at formulere hovedlinjerne i en progressiv politik for prekariatet. Politikken består ikke i en tilbagevenden til den klassiske socialdemokratiske velfærdsstat. Standing tager udgangspunkt i de forskellige former for utryghed, som prekariatet er udsat for. Utrygheden skal bekæmpes, og mange forskellige skridt foreslås i den forbindelse. Det mest centrale er indførelsen af en grundindkomst til alle borgere (borgerløn). En sådan reform vil gøre prekariatet til en mindre presset og frustreret klasse og give ressourcer til udvikling, uddannelse og demokratisk medborgerskab. The Precariat er en vigtig bog. Man kan være Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

6 uenig med Standing i nogle af hans tolkninger og opfattelser, men ikke i den konklusion der hedder, at alt for mange mennesker lever under alt for utrygge og uværdige vilkår i nutidens rige verden. Spinder man lidt videre på Standings analyser og idéer, når man frem til, at verden har brug for en Tobin-skat, som skal bruges til at sikre alle mennesker et minimum af basal materiel tryghed. Dårlige jobs forsvinder først, når der ikke er nogen der er nødt til at tage dem. Anmeldt af Herman Knudsen, professor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet Trine P. Larsen (red.): Insidere og outsidere. Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København 2011, 246 s. ISBN Antologien indeholder 9 kapitler, som alle relaterer sig til insider-outsider problematikken på en eller anden måde. I første kapitel søger Trine P. Larsen at komme frem til en nogenlunde klar definition af hvad der er insidere og outsidere og begrebernes anvendelse i antologien. Hun redegør for at der anvendes et multi-facetteret begreb for insidere og outsidere, hvor hensigten er at analysere disse kategorier ud fra deres relationer til den danske model. Hun skelner således mellem fire overordnede kriterier for at være insider eller outsider, nemlig fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning, sociale goder og løn, ansættelsesformer, samt arbejdsfunktion, jobkvalitet og uddannelseskvalifikationer (s. 22). Videre præsenterer hun nogle typiske udviklingstendenser i disse fire dimensioner og konkluderer, at det danske arbejdsmarked bevæger sig i retning af en øget segmentering. Kapitel 2 af Christian Lyhne Ibsen, Jørgen Steen Madsen og Jesper Due indeholder en gennemgang af LO-fagforeningernes tab af medlemmer og a-kassernes ditto frem til 2008, idet de definerer outsidere som står helt eller delvist uden for sådanne medlemskaber. Ud over Genteffekten (fagforeningernes rekruttering af medlemmer gennem arbejdsløshedskassesystemet) belyses blandt andet også etnicitets og alders betydning for det vigende fagforeningsmedlemsskab. I deres konklusion præsenterer de et forslag til forskellige kategorier af lønmodtagere ud fra deres til- og fravalg af hhv. traditionel fagforening, alternativ fagforening og ikke-medlem af fagforening sammenholdt med de samme typer af a-kasse (traditionel a-kasse, alternativ a-kasse og ikke-medlem). Det er glædeligt at se, at forfatterne har forladt deres traditionelle standpunkt om at medlemskab af fagforeninger i Danmark (og de andre Gent-lande) ikke havde noget med a-kassemedlemskab at gøre. Det er ærgerligt, at deres analyse stort set stopper med 2008: siden er LO-fagforeningernes medlemsstab fortsat, men a-kasserne har fået øget tilgang af medlemmer. I kapitel 3 undersøger Steen E. Navrbjerg og Trine P. Larsen på basis af materiale fra Tillidsrepræsentantundersøgelsen i 2010 hvorledes samarbejdet på arbejdspladsen påvirkes af uorganiserede og medlemmer af de gule fagforeninger. Der redegøres for TR ernes holdninger og relationer til disse to grupper og for hvorledes medlemmerne af de traditionelle fagforeninger ser på disse free riders, og i relation til problemstillingen i artiklen konkluderer forfatterne, at undersøgelsen ikke giver belæg for at sige, at der på meget systematisk vis udvikler sig praksisser, som segmenterer arbejdsmarkedet i to. (p.103) I kapitel 4 bidrager Jens Arnholtz og Nana Wesley Hansen med en analyse af østeuropæiske immigranters medlemskab/ikke-medlemskab af en dansk fagforening, deres løn- og arbejdsvilkår, samt nogle forklaringer på hvorfor disse immigranter er havnet der hvor de er. Ikke overraskende viser det sig, at relativt få er medlemmer af en fagforening, men relativt mange er dækket af danske overenskomster. Selv om en stor del fak- 126 Anmeldelser

7 tisk er dækket af overenskomster, er løn- og arbejdsforholdene for disse grupper ringere end for danskerne, og forfatterne konkluderer da også, at immigranterne er en klar outsidergruppe på det danske arbejdsmarked. Denne segmentering bliver dernæst søgt forklaret med individuelle hhv. institutionelle faktorer, hvor de sidstnævnte bliver fremhævet som indeholdende de vigtigste årsager til forskelle mellem danskere og immigranter. Først og fremmest den store fleksibilitet i aftalesystemets funktionsmåde: den medfører at disse immigranter kan sælge deres arbejdskraft billigere end andre. Mikkel Mailand belyser i det efterfølgende kapitel 5 arbejdsmarkedsintegrationen hos en anden immigrantgruppe, de ikke-vestlige indvandrere. På basis af konstateringen af at ikkevestlige nydanskeres (som han kalder dem når han behandler indvandrere og efterkommere samlet) lavere erhvers- og uddannelsesfrekvens og lavere fagforeningsmedlemsskab er denne gruppe også outsidere på det danske arbejdsmarked, men han fremhæver også, at deres integration i de senere år af højkonjunkturen blev forbedret og de første år af krisen faktisk fastholdt deres arbejdsmarkedsposition bedre end danskerne. Hvad Mailand ikke har kunnet få med i sin analyse er, at dette desværre vendte igen efter Videre konstaterer han, at fagforeningernes bestræbelser for at organisere disse indvandrergrupper ikke har været vellykket. Kapitel 6 omhandler Vikarer inden for og uden for den danske model af Søren Kaj Andersen og Rasmus Karkov. Her beskrives vikararbejdets udbredelse på det danske arbejdsmarked, dets karaktertræk mht. løn- og arbejdsforhold og som noget centralt i relation til antologien, vikararbejdets overenskomstdækning og integration i aftalesystemet. Der argumenteres for, at den relativt lille udbredelse af vikararbejdet i Danmark skyldes den generelt høje numeriske fleksibilitet. Samtidigt er vikararbejdet siden starten af 1990erne blevet overenskomstdækket og altså i stigende grad blevet normaliseret, hvorved vikaransatte i mindre grad kan betegnes som outsidere i forhold til overenskomstreguleringen. Den faglige organisering er dog mindre blandt vikarer end andre lønmodtagere. I relation til overenskomstdækningen er det dog et tilbagevendende problem, at det kan være uklart hvilken overenskomst vikarerne hører ind under: er det rekvirentens eller vikarbureauets? I kapitel 7 undersøger Trine P. Larsen og Steen E. Navrbjerg deltidsansattes og tidsbegrænset ansattes status som insidere/outsidere. De konstaterer, at disse grupper ikke kan betegnes som outsidere i henhold til kriterier om arbejdsfunktion og uddannelsesmæssige funktioner. Ligeledes kan de vurderet ud fra spørgsmålet om overenskomstdækning eller ej ikke karakteriseres som outsidere, og de er også relativt godt fagligt organiserede. Dataene for disse vurderinger er dog relativt usikre. En vigtig pointe i forfatternes analyse er, at deltidsansatte og tidsbegrænset ansatte ofte er relativt ikke-integreret på arbejdspladsen ud fra forskellige kriterier (det faglige fællesskab), samt at deres fleksible tilknytning til arbejdslivet medfører, at de ikke opfylder diverse overenskomstmæssige og lovgivningsmæssige minimumskrav til opnåelse af diverse sociale goder. Forfatterne bemærker således bl.a. at Parterne har således ikke formået at gøre en relativ stor gruppe af tidsbegrænset ansatte til en del af modellen, når det kommer til deres faktiske løn og arbejdsvilkår. (s. 194) Som forfatterne gør opmærksom på, er der her et stort behov for yderligere undersøgelser. Kapitel 8, som er skrevet af Carsten Jørgensen og Maria da Paz Campos Lima, omhandler et meget lidt belyst tema, nemlig kunstnernes placering på det danske arbejdsmarked. Kunstnere ses her som eksempel på såkaldte free-lancere, altså i princippet en slags selvstændigt erhvervsdrivende, som kan betegnes enten som fri fugl eller daglejer. Ansættelsesforhold varierer med de forskellige delarbejdsmarkeder, men kunstnere, der arbejder som free-lancere har generelt dårligere løn og er i højere grad ikke dækket af de sociale reguleringer, der følger af lovgivning og overenskomster. De har en høj organisationsprocent, men det er karakteristisk, at deres Tidsskrift for ARBEJDSliv, 14 årg. nr

8 faglige organisationer typisk ikke tegner overenskomster som følge af medlemmernes ansættelsesforhold. Som forfatterne bemærker, er de eneste parametre, hvor kunstnerne kan betragtes som insidere, uddannelse og jobkvalitet. Kapitel 9 af Trine P. Larsen er en afsluttende diskussion af om analysen af insidere og outsidere er en udfordring for den danske model. Hun mener at den danske model på den ene side sikrer lønmodtagerne nogle minimumsrettigheder, som oftest ligger ud over hvad lovgivningen foreskriver. Dermed er modellen med til at modvirke øget differentiering på arbejdsmarkedet. På den anden side er modellen også med til at skabe øget diversitet og dermed øget ulighed og segmentering. Modellen er nemlig i sit udgangspunkt en insider/ outsider-model, hvor kun de grupper, insiderne, som er dækket af modellen, i princippet får del i overenskomstgoderne. (s. 222) Videre gennemgås en del af konklusionerne fra de foregående kapitler, og hun sammenfatter de vigtigste resultater og diskuterer betydningen af reguleringerne. At the end of the day er antologiens definition af insider-outsider afhængig af fagforeningsmedlemskab og overenskomstdækning. Og som sådan er antologien på sin vis sammenhængende. Det forvirrer blot en smule at der til selve definitionen medinddrages løn- og arbejdsforhold mv. Det siger sig selv, at med en definition af insidere og outsidere, der tager udgangspunkt i flere dimensioner, kan man ikke komme frem til en egentlig operationel definition der kan anvendes til at analysere nogle samlede tendenser, endsige estimere et samlet antal outsidere og dermed kunne lave en mere konsekvent beskrivelse af typiske outsider-lønmodtagergrupper og deres betingelser på arbejdsmarkedet. Det ville måske have været mere indlysende, at koncentrere sig om at analysere ikke-medlemmers og ikke-overenskomstdækkedes løn- og arbejdsforhold og måske prøve ud fra dette at diskutere den danske models rækkevidde eller sagt på en anden måde: aftalesystemets integrative og ekskluderende effekter eller lignende. Men det er vel betingelserne for antologier, som i de fleste tilfælde har meget svært ved at dokumentere og bidrage til en samlet og nogenlunde konsistent analyse. Som den foreliggende antologi er sat sammen giver den god mening med en samling veldokumenterede analyser af udvalgte grupper. Problemet er så bare, at bortset fra enkelte undtagelser det alt sammen er velkendt stof. Enten fra FAOS egne forskningsrapporter eller fra andre. Og det eneste markant nye og gennemgående perspektiv er relationen til aftalereguleringen, men også her er det vel nogenlunde kendt materiale, der danner grundlaget for analyserne. For arbejdsmarkedsinteresserede, der ønsker en tilgængelig samling af oversigtsartikler om temaet er antologien meget velegnet. For andre, der følger strømmen af forskningsresultater bl.a. fra FAOS er den mindre interessant. Der findes ganske få udvidende bidrag til den eksisterende viden. Skal antologien ses som et hele, som der på sin vis lægges op til i kapitel 1, hviler der en tung burde på det afsluttende kapitel. Bliver denne byrde løftet? Ja det gør den vel. I hvert fald hvis man anskuer den på dens egne præmisser, men her kan der godt identificeres et problem: det nærmer sig vel i betænkelig grad en tautologi at definere outsidere som lønmodtagergrupper, som ikke er overenskomstdækkede, hvorefter man undersøger deres løn- og arbejdsbetingelser m.v. og dernæst konkluderer, at de er outsidere fordi de ikke er omfattet af de kollektive reguleringer? Men det er en vigtig og kritisk observation at konstatere, at det der i antologien kaldes for regelfleksibiliteten i overenskomsterne er medvirkende til differentiering og i sidste ende at danne outsidere. Den hellige grav er ikke automatisk vel forvaret med den danske model. Anmeldt af Jens Lind, lektor, Aalborg Universitet Anmeldelser

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag

Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE. Den danske models rækkevidde. Jurist- og. Økonomforbundets Forlag Trine P. Larsen (red.) INSIDEREOG OUTSIDERE Den danske models rækkevidde Jurist- og Økonomforbundets Forlag Insidere og outsidere den danske models rækkevidde Trine P. Larsen (red.) Insidere og outsidere

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct.

LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. LO s andel af de fagligt organiserede er for første gang under 50 pct. Samtidig er de ideologisk alternative organisationer gået stærkt frem til over 12 pct. dog ikke mindst fordi to nye organisationer

Læs mere

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft

Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Danske virksomheders brug af østeuropæisk arbejdskraft Hvad bygger undersøgelsen på? Den samlede undersøgelse er bygget op omkring flere datasæt, der alle omhandler en undersøgelsesperiode, som strækker

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen

A-kassernes medlemstal er stagneret trods krisen Akassernes medlemstal er stagneret trods krisen Efter en mindre stigning i kriseåret 2009 er de dagpengeforsikredes andel af arbejdsstyrken stagneret antallet af medlemmer i akasserne ligger under det

Læs mere

Østeuropæiske arbejdere i

Østeuropæiske arbejdere i Østeuropæiske arbejdere i bygge- og anlægssektoren Rekrutteringsstrategier og konsekvenser for løn-, ansættelses- og aftaleforhold Præsentation ved Jens Arnholtz Hansen Formålet med projektet er at beskrive

Læs mere

Den danske model og dens insidere og outsidere

Den danske model og dens insidere og outsidere Kapitel 1 Den danske model og dens insidere og outsidere 1.1 Indledning Trine P. Larsen Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at løn og arbejdsvilkår i vid udstrækning reguleres gennem kollektive

Læs mere

Det ligner slave arbejde

Det ligner slave arbejde stop social dumping Hver dag er der nye eksempler på underbetaling af udenlandske arbejdere, som ofte lever under slavelignende forhold. Social dumping breder sig til flere og flere brancher. Vi har allerede

Læs mere

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00

OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 OUTLANDISH Tænketank: Udlændingestop ville koste 23 mia. om året Af Andreas Bay-Larsen @andreasbay Torsdag den 4. juni 2015, 05:00 Del: Danmark får brug for at hente 150.000 flere udlændinge ind på arbejdsmarkedet

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013

Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Bilag til generalforsamling i PROSA/ØST 26.10.2013 Indhold: 1) Forslag til nyt punkt 4 i Handlingsplanen 2) Forslag til finansiering samt motivation 3) Alternativt budgetforslag 1) Forslag til nyt punkt

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Midlertidigt ansatte i Danmark

Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidigt ansatte i Danmark Midlertidige kontrakter kan indbefatte øget usikkerhed for medarbejderne. Herudover finder analysen indikationer på, at midlertidigt ansatte i 2010 fik 19 pct. mindre i løn

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet

ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET. Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet ÅRSTRÆF I KOST OG ERNÆRINGSFORBUNDET Janne Gleerup, Adjunkt, Roskilde Universitet DAGENS PROGRAM 10.15-11.00 Hvilken fagforening vil vi være? (Oplæg ved Janne) 11.00-11.30 Gruppediskussioner ved bordene

Læs mere

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00

ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 ORGANISERING Fagbevægelsen og polakkerne nærmer sig hinanden Af Mathias Svane Kraft Mandag den 12. oktober 2015, 05:00 Del: 11 år efter EU's udvidelse mod øst er fagbevægelsen og de polske arbejdere så

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE?

ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? ARBEJDSGIVERNE, DANSK FLEXICURITY OG BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: MEDSPILLERE ELLER MODSPILLERE? THOMAS BREDGAARD, LEKTOR, PH.D. ERHVERVSUDVIKLINGSDØGNET, VIBORG, 20. MARTS 2015 Første citat Virksomhederne

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen s ungdomsundersøgelse 2011 Særanalyse for Ergoterapeutforeningen 15. april 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36 26 fax 33

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik

Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008. Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Ledernes forventning til konjunktur og rekruttering 2. halvår 2008 Temaer: Rekruttering, kommende ledere, seniorpolitik Maj 2008 Indledning...3 Sammenfatning...3 1. Konjunkturbaggrunden - dalende optimisme

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER.

USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER. USIKRE JOBS ---et angreb på fagbevægelsen (Om Precarious work) DEBATMØDE OM VIKARER, LØSE ANSÆTTELSER, ARM-OG BEN FIRMAER. Definition på usikkert arbejde 5 tegn på usikkert arbejde: Manglende valgmuligheder.

Læs mere

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1

Medlemsundersøgelse 2013 Side 1 Medlemsundersøgelse 13 Side 1 Til: Fra: Hovedbestyrelsen Sekretariatet Notat 9.september 13 IDA Medlemsundersøgelse 13 IDA har i august 13 gennemført en undersøgelse af medlemmernes tilfredshed med IDA.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter

Det rummelige arbejdsmarked. Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter Det rummelige arbejdsmarked Indflydelse og ansvar for HK s tillidsrepræsentanter 1 Forord 2 Arbejdspladsen rummer både problemet og løsningen 3 Mødet med det rummelige arbejdsmarked 4 Problemer pga. sygdom

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet?

Social kapital i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? i skolen vejen til bedre trivsel og kvalitet? Resultater fra en undersøgelse af københavnske skoler Af Tage Søndergård Kristensen, arbejdsmiljøforsker, mag.scient.soc. & dr.med. Et nyt begreb er ved at

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF)

rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) rettighedskatalog Indsats- og fokusområder for Plejefamiiernes Landsforening (PLF) 2 Plejefamilieområdet er et ganske særligt område. En lang række af de forhold vi arbejder under er ikke direkte sammenlignelige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer

FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer FTF s ungdomsundersøgelse 2011 Unges fagforenings- og arbejdslivsorienteringer 2. maj 2011 Rådgivende Sociologer ApS Kronprinsessegade 34 st 1306 København K cvr 30209346 bank 5032 120996-2 tlf 33 15 36

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Og vi tager det samtidig meget alvorligt.

Og vi tager det samtidig meget alvorligt. Papir på det du kan Oplæg ved forbundsformand Poul Erik Skov Christensen på Undervisningsministeriets konference: Anerkendelse af realkompetence livslang læring på tværs i Den Sorte Diamant tirsdag den

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering

Henning fegensen. Arbej dsmarkedsregulering Henning fegensen (red.) Arbej dsmarkedsregulering Jurist- og 0konomforbundets Forlag 2014 Forord 11 Kapitel 1. Den danske Model - dinosaur eller dynamo? 13 Henning J0rgensen 1.1. Etablering af dansk arbej

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse

Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ude af trit? forandringer i arbejdsliv og fagforeningsuddannelse Ida Bering Jens Christian Nielsen Finn M. Sommer (red.) Vibeke Andersen Birger Steen Nielsen Kirsten Weber Ude af trit? forandringer i arbejdsliv

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner

Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner Plenumdebat 1 Europa og de danske kommuner torsdag den 10. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Indlæg på Kommunaløkonomisk Forum Per Callesen,

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

at undgå diskrimination

at undgå diskrimination GODE RÅD OM... at undgå diskrimination SIDE 1 indhold 3 Indledning 3 Begrebet forskelsbehandling 4 Chikane 4 Nationalitet 4 Handicap 5 Alder 6 Registrering 7 Godtgørelse for overtrædelse af loven 7 Ugyldige

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012

OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 OAO NYHEDSBREV OM LØN MAJ 2012 Løn i den offentlige og den private sektor I dette nyhedsbrev ser vi på løn og lønudviklingen i perioden fra februar 20 til november 201 Det vil sige hele OK og en del af

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom

Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Vejledning om arbejdsgivers indhentelse af oplysninger i forbindelse med lønmodtagerens sygdom Denne Vejledning Et vigtigt element i indsatsen for at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked

Læs mere

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten!

FAGLIGT AKTIV t. t SOCIALIST? t. Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV t & t SOCIALIST? t Så hører du hjemme i Enhedslisten! FAGLIGT AKTIV OG SOCIALIST? Så hører du hjemme i Enhedslisten! Enhedslistens Faglige Landsudvalg Faglig aktiv 2 Fagbevægelsen tilbage

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Arbejdsliv og politik.

Arbejdsliv og politik. Pressemateriale tirsdag den 8. september 007: Arbejdsliv og politik. Signalement af lønmodtagere i det. århundrede Dette materiale kan hentes i pdf-udgave på www.nfsv.dk Om undersøgelsen Arbejdsliv og

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft GODE RÅD OM Udenlandsk arbejdskraft 2008 GODE RÅD OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Udgivet af DANSK ERHVERV Læs i denne pjece om: Indholdsfortegnelse Reglerne for opholds- og arbejdstilladelse 3 Betingelser

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S

Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S Til: Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering Njalsgade 72 C DK-2300 København S AC s høringssvar vedr. Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om ansvaret for og styringen af den

Læs mere

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006. Betænkning. over Arbejdsmarkedsudvalget L 153 - Bilag 11 Offentligt Til lovforslag nr. L 153 Folketinget 2005-06 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 29. marts 2006 Betænkning over Forslag til lov om ændring

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed. Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet

Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed. Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet Vikarer mellem fleksibilitet og sikkerhed Søren Kaj Andersen, FAOS, Københavns Universitet Flexicurity dukkede først op i Holland og her var der fra start af fokus på ansatte i atypisk beskæftigelse det

Læs mere

Strategisk ledelse i skrumpende markeder

Strategisk ledelse i skrumpende markeder Strategisk ledelse i skrumpende markeder Uanset den konkrete situation ligger ansvaret for virksomhedens fremtid hos den øverste ledelse. Her er det vigtigt at være sig bevidst, om de afgørende strategiske

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Interessen for frie markedskræfter stiger med

Interessen for frie markedskræfter stiger med KLASSEKAMP Opbakningen til den danske model skrider blandt de velstillede Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. maj 2015, 05:00 Del: Sagen om Ryanair har placeret den danske model i valgkampen.

Læs mere

Høj organisering øger velstand og lighed

Høj organisering øger velstand og lighed Ln (BNP per indbygger) Høj organisering øger velstand og lighed En stærk fagbevægelse sikrer lav ulighed og høj velstand. I en tid hvor fagbevægelsen sættes under stadig mere heftig beskydning, så viser

Læs mere

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI

Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Annette Fæster Petersen Virksomhedsoverdragelse 18. juni 14 Virksomhedsoverdragelse Annette Fæster Petersen Chefkonsulent, advokat (H) Personalejura Service, DI Hvad er virksomhedsoverdragelse? 1. Der

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Hvor melder de sig ind?

Hvor melder de sig ind? 123 Hvor melder de sig ind? Analyse af lønmodtageres tilbøjelighed til at vælge gule frem for LO-organisationer Christian Lyhne Ibsen Februar 2012 ISBN 978-87-91833-69-4 Forskningscenter for Arbejdsmarkeds-

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere.

Det bemærkes, at et sådant kontraktvilkår vil gælde for både udenlandske og danske tilbudsgivere. N O TAT Kan en kommune stille krav om at følge danske overenskomster? Dette notat handler om, hvorvidt en kommune i forbindelse med et udbud kan stille krav om, at leverandøren skal følge danske overenskomster.

Læs mere

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag?

Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Er du medlem af en a-kasse, der kender dit fag? Vi er AJKS AJKS er formidlernes foretrukne a-kasse. Vi organiserer journalister, fotografer, pressefotografer, grafikere, produktions medarbejdere, web-redaktører,

Læs mere

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt

Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) EU-note - E 11 Offentligt Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 12. december 2007 EF-Domstolen

Læs mere

Velkommen til 3F - din fagforening

Velkommen til 3F - din fagforening 1 Velkommen til 3F - din fagforening Overenskomst Efteruddannelse Fremtid i fællesskab Arbejdsmarkedspension Tillidsrepræsentant Arbejdsløs Strejke Forsikring Medlemskort med fordele Ulykke Ligestilling

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus

Kirsten Normann Andersens Grundlovstale i Strandbyparken i Esbjerg. Grundlovstale 5. juni 2013. Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Grundlovstale 5. juni 2013 Af Kirsten Normann Andersen, FOA Århus Folkebevægelsens mission er vigtigere end nogensinde. Lidt ironisk kan man måske konkludere, at tidligere tiders succes kan være forklaringen

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere