Statusanalysen. Syvstjerneskolen DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler"

Transkript

1 Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

2 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1

3 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole 9b: Jeg har det godt med mine kammerater i skolen 9c: Jeg har det godt med mine lærere i skolen 2

4 9d: Jeg synes elever og lærere har det godt med hinanden på skolen 9e: Jeg er sikker på, at jeg vil klare mig godt i skolen 2a: Jeg finder ofte på nye måder at gøre tingene på 2b: Jeg synes, det er spændende, når jeg skal finde nye måder at gøre tingene på 3

5 2c: Når jeg skal lære noget nyt, finder jeg ud af, hvordan det passer sammen med det, jeg allerede har lært 3a: Jeg kan godt se, når andres ideer er bedre end mine 3b: Jeg er god til at prøve, hvad der virker, inden jeg vælger den endelige idé 4

6 3c: Jeg er god til at få den bedste idé til at blive til noget 3d: Jeg er god til at få mange ideer sammen med andre 4a: Jeg kan lide at løse problemer, jeg ikke har mødt før 5

7 4b: Når der er noget, jeg ikke forstår, prøver jeg at finde ud af det 4c: Når jeg skal lære noget svært, prøver jeg at finde ud af, hvad det er, jeg ikke forstår 5a: Jeg kan lede arbejdet i en gruppe, så vi når det, vi skal 6

8 5b: Jeg kan arbejde sammen med de fleste elever i klassen 5c: Jeg lærer mest, når jeg arbejder sammen med andre elever 6a: Jeg ved hvilke mål, jeg skal nå i de fleste af mine fag 7

9 6b: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i dansk 6c: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i matematik 6d: Jeg ved, hvilke mål jeg skal nå i engelsk 8

10 6.1a: Jeg har en individuel elevplan med de mål, jeg skal nå 6.1b: Læreren har udarbejdet en plan for de mål, vi skal nå i klassen 7a: Jeg får ofte opgaver, der er svære, men som jeg godt kan løse 9

11 7b: Jeg får ofte opgaver, der er for nemme 8a: I de fleste fag ved jeg, hvad jeg skal gøre for at blive bedre 8b: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg er god til 8c: Mine lærere fortæller mig, hvad jeg skal blive bedre til 10

12 8.1a: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i dansk? 8.1b; Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i matematik? 11

13 8.1c: Hvor ofte får du at vide, hvad du skal gøre for at blive bedre i engelsk? 10a: Jeg tænker tit på, hvordan jeg kan blive bedre i skolen 10b: Jeg tænker tit på det, jeg lærer i skolen 10c: Jeg er med til at bestemme hvilke mål, jeg skal nå 12

14 11a: Jeg har ro til at arbejde i timerne 11b: Lærerne er gode til at skabe ro i klassen 11c: Jeg er tryg på skolen 13

15 11d: Jeg er tryg i klassen 14

16 3. Forældrenes svar 1a: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns indsats i skolen 1b: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns adfærd i skolen 1c: Jeg får tilstrækkelig information fra lærerne om mit barns resultater i skolen 15

17 1d: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn klarer sig i skolen 1e: Jeg har et klart billede af, hvordan mit barn kan gøre det endnu bedre i skolen 16

18 1.1a: Hvor ofte får du information om dit barns indsats? 1.1b: Hvor ofte får du information om dit barns adfærd? 1.1c: Hvor ofte får du information om dit barns resultater? 17

19 2a: Jeg har et klart billede af, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 2b: Lærerne hjælper mig til at forstå, hvordan jeg kan støtte mit barns læring 18

20 3a: Jeg bruger den viden, jeg får fra lærerne om mit barns indsats, adfærd og resultater til at støtte mit barn i at lære 19

21 4. Lærernes svar 9a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 9b: Skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 9c: Jeg har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 20

22 9d: Jeg har indgående kendskab til de forventninger, som ledelsen har til os som lærere 10a: Skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis 21

23 10b: Ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen 11a: Ledelsen følger op på resultaterne af min undervisning 11b: Ledelsen følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 22

24 12: Skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø 12.1: Hvor ofte er ledelsen fysisk til stede i din undervisning? 12.2: Hvor ofte observerer ledelsen systematisk din undervisning? (her tænkes på, hvor lederen observerer undervisningssituationen og det faglige indhold) 23

25 13a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 14a: Jeg har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen 24

26 14b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 15: Jeg arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur 16a: Skoleledelsen interesserer sig for, hvad der sker i undervisningen 25

27 16b: Skoleledelsen ved, hvad jeg foretager mig i min undervisning 17a: Skoleledelsen deltager som sparringspartner og vejleder, når jeg udvikler undervisningen 17b: Jeg er i konkret dialog med ledelsen om min undervisning 26

28 18a: Skoleledelsen bidrager gennem en målrettet pædagogisk linje aktivt til, at skolen når de ønskede resultater for elevernes udbytte af undervisningen 18b: Ledelsen hjælper mig til at nå de ønskede resultater 18c: Jeg følger den formulerede pædagogiske linje i min undervisning 27

29 19a: Skoleledelsen tydeliggør krav om tryghed og arbejdsro på skolen 19b: Skoleledelsen følger op på kravene til tryghed og arbejdsro 19c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne i undervisningen 28

30 20: Jeg giver eleverne positive tilbagemeldinger på deres præstationer 21: Der gennemføres hyppig evaluering af undervisningen 22: Der gennemføres hyppig evaluering af den enkelte elevs udbytte af undervisningen 23a: Jeg er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen i mine fag på mange forskellige måder 29

31 23b: Jeg ved hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 24: Jeg tilrettelægger undervisningen, så hver enkelt elev kan opnå progression i henhold til de behov, evalueringen af eleven viser, de har 30

32 25: Jeg fortæller forældrene, hvordan de konkret kan støtte deres børns læring 26: Langt hovedparten af forældrene bruger den viden, som jeg formidler om elevernes resultater og indsats til at støtte deres børns læring 27: I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen 31

33 28a: I vores team drøfter vi ofte de enkelte elevers indsats, resultater og adfærd 28b: I teamet tager vi stilling til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges efter elevernes individuelle behov 28c: Jeg har indenfor det sidste skoleår justeret undervisningen, så den passede bedre til elevgruppens behov 32

34 28.1: Hvor tit diskuterer du med dine kolleger, hvordan du/i kan gøre undervisningen bedre? 29a: Jeg varierer min undervisning med hensyn til metoder 29b: Jeg varierer min undervisning med hensyn til træning af grundlæggende færdigheder 33

35 29c: Skolens ledelse understøtter mulighederne for, at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 29.1: Hvordan fordeler din undervisningstid sig ca. på følgende undervisningsformer? Elevernes kompetencer inden for kreativitet, innovation, problemløsning og samarbejde 34

36 35

37 30a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 30b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 30c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 36

38 30d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål for samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 31a: Jeg kan i samarbejde med mine kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 31b: Skolens ledelse prioriterer ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 37

39 31c: Kommunalbestyrelsen prioriterer res-sourcerne således, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager un-dervisningen på distriktsskolen 32a: Jeg får faglig sparring fra ressourcepersoner således, at elever med særlige behov kan fastholdes i den almene undervisning 38

40 32b: Skolens ledelse prioriterer, at jeg eller skolens lærere hurtigt får hjælp eksempelvis i form af faglig sparring omkring et barn med særlige behov 33a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 33b: Jeg oplever, at elever med særlig behov identificeres og visiteres ensartet 39

41 33c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisning 34a: Undervisningen af elever med særlige behov sker struktureret efter en bestemt tilgang eller metode 34b: Undervisningen af elever med særlige behov sker i et roligt miljø 40

42 35a: Jeg har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35b: Mine kolleger har en klar opfattelse af, at alle elever har potentialer 35c: Skolens ledelse understøtter, at vi på skolen tager udgangspunkt i elevernes ressourcer og potentialer uanset hvilken baggrund, ele-verne har 41

43 36a: Jeg arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36b: Mine kolleger arbejder aktivt på at etablere gode relationer til elever med særlige behov 36c: Jeg arbejder aktivt for, at mine elever har det godt med hinanden 42

44 36d: Jeg synes, elever og lærere har det godt med hinanden 37a: Jeg giver elever med særlige behov tilbagemeldinger på selv små fremskridt 37b: Jeg giver systematisk elever med særlige behov hyppigere tilbagemeldinger sammenlignet med de øvrige elever 43

45 37c: Skolens ledelse er opmærksom på, hvordan elever med særlige behov udvikler sig 44

46 5. Skoleledelsens svar 4a: Skolen har ambitiøse mål og har en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever 4b: Jeg stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 4c: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de krav, ledelsen stiller 45

47 4d: Jeg ved, at lærerne har indgående kendskab til de forventninger, ledelsen stiller til dem som lærere 5a: Jeg sætter dagsorden for skolens pædagogiske praksis 46

48 5b: Jeg sikrer at skolens mål omsættes til praksis 6a: Jeg følger op på resultaterne af den enkelte lærers undervisning 6b: Jeg følger op på resultaterne af lærerteamets undervisning 47

49 7a: Hvor ofte er du som leder fysisk til stede i en undervisningssituation? 7b: Hvor ofte observerer du systematisk som leder undervisningen? 8a: Det er et centralt mål for skolen, at evaluering skal understøtte kvalitetsudvikling af undervisningen 48

50 8b: Der er en fælles forståelse blandt skolens ledelse og lærere om mål for evalueringen af undervisningen 9a: Jeg har været i dialog med lærerne om mål for evaluering af undervisningen? 49

51 9b: Jeg diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere 9c: Jeg følger konsekvent op på evalueringen af undervisningen og børnenes udbytte, hvis der er behov herfor 10: Det pædagogiske personale støtter aktivt skolens mål for evalueringskultur 50

52 11a: Jeg har overblik over, hvad der sker i den enkelte lærers undervisning 11b: Jeg har overblik over, hvad der sker i lærerteamets undervisning 12: Jeg er sparringspartner og vejleder for lærerne, når de udvikler undervisningen 51

53 12.1: Hvor ofte er du i konkret dialog med en lærer om vedkommendes undervisning? 12.2: Hvor stor en andel af din arbejdstid anvender du ca. på at fungere som sparringspartner og vejleder for lærere i deres udvikling af undervisningen? 13a: Jeg er tydelig i min formidling af de krav til tryghed og arbejdsro, som vi har på skolen 13b: Skolens medarbejdere efterlever skolens politik/retningslinier om tryghed og arbejdsro for eleverne 52

54 13c: Jeg arbejder aktivt for at skabe tryghed og arbejdsro for eleverne på skolen 14a: Langt hovedparten af lærerne er i stand til at tilrettelægge og gennemføre undervisningen på mange forskellige måder 53

55 14b: Langt hovedparten af lærerne ved, hvilke tilrettelæggelsesformer, der særligt tilgodeser bestemte elevgruppers behov 15: Kommunalbestyrelsen stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever 16a: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning den enkelte skoles bidrag til kvalitetsrapporten? 16b: Tænkes kvalitetsrapporten sammen med kommunens målsætninger for skoleområdet? 54

56 16c: Drøfter skoleledelsen og den kommunale forvaltning løbende sammenhængen mellem kommunens og skolens mål og ind-sats? 17a: Arbejdet med kvalitetsrapporten understøtter en systematisk målstyring og kvalitetsudvikling af undervisningen på min skole 17b: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at sætte fokus på elevernes udbytte af undervisningen 55

57 17c: Arbejdet med kvalitetsrapporten bidrager til at fremme en konstruktiv kommunal dialog om, hvordan elevernes udbytte af undervisningen kan øges 18: Der er formuleret tydelige mål om, at vores skole skal være så rummelig som mulig og forebygge, at elever bliver henvist til specialundervisning? 18.1: Hvor mange elever af skolens samlede elevtal er visiteret til specialpædagogisk bistand på skolen via PPR pr. 5. september dette skoleår? 56

58 19: Skolens ledelse understøtter mulighederne for at undervisningen kan tilrettelægges fleksibelt 19.1: Hvor stor andel af skolens undervisningstid anvendes til holddannelse? 19.2: Er den angivne andel i forrige spørgsmål af skolens undervisningstid anvendt til holddannelse baseret på dokumentation eller skøn? 20a: Jeg tager stilling til, hvordan elever med særlige behov kan integreres i den almene undervisning 57

59 20b: Det almene undervisningstilbud og specialundervisningen samarbejder om udvikling af metoder til at sikre integration af elever med særlige behov 20c: Skolen udarbejder planer for, hvordan hver enkelt elev med særlige behov kan fastholdes i det almene undervisningstilbud 20d: Kommunalbestyrelsen har formuleret et mål om samarbejde mellem lærere i almene undervisningstilbud og i specialundervisning om udvikling af undervisningsmetoder til at sikre integration af elever med særlige behov i den almene undervisning 58

60 21a: Lærerne kan i samarbejde med deres kollegaer prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 21b: Skolen kan prioritere ressourcer til fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen 59

61 21c: Kommunalbestyrelsen prioriterer ressourcerne sådan, at elever der er visiteret til specialundervisning modtager undervisningen på distriktsskolen 22a: Kommunen lægger vægt på, at PPR og familieafdelingen arbejder sammen, når et barn med særlige behov skal visiteres til et specialtilbud 22b: Kommunen lægger vægt på, at PPR arbejder konsultativt og støttende for lærernes arbejde på skolen 60

62 24a: Jeg har en klar opfattelse af, hvornår en elev skal visiteres til specialpædagogisk bistand 24c: Kommunen har klare retningslinier for, hvornår elever med særlige behov skal modtage et alment undervisningstilbud, og hvornår eleverne skal modtage specialundervisningen 24b: Jeg oplever, at elever med særlige behov identificeres og visiteres ensartet 61

63 62

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen

Partnerskab om Folkeskolen Sammenfatning. H. C. Andersen Skolen Partnerskab om Folkeskolen 2007 Sammenfatning H. C. Andersen Skolen Indhold 1 Indledning 3 2 Elevernes udbytte af undervisningen 4 2.1 Elevernes faglige udbytte 4 2.2 Læsetest 4 3 Elevernes svar 5 3.1

Læs mere

S A M M ENLIGNET MED 200 7

S A M M ENLIGNET MED 200 7 S TATUSANALYSEN 2009 S A M M ENLIGNET MED 200 7 R E SULTATER OG TENDENSER 1. Om statusanalysen i Partnerskab om Folkeskolen... 2 2. Mere glæde og tryghed... 3 3. Bedre læsekompetencer... 4 4. Udfordrende

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide

PARTNERSKAB om Folkeskolen. STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide PARTNERSKAB om Folkeskolen STATUSANALYSEN 2007 Læsning, fortolkning og dialog - en guide Indhold STATUSANALYSEN Læsning, fortolkning og dialog - en guide...3 Formål...3 Fremadrettet anvendelse...3 Valg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes faglige niveau 5 Kreativitet, innovation,

Læs mere

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008

5.08 Mejrup Skole Kvalitetsrapport for folkeskolen 2008 5.08 Indhold 5.08.1 Forord ved skolelederen...2 5.08.2 Vurdering af skolens faglige niveau...2 5.08.2.1 Skolens arbejde med kommunale fokusområder...2 Ledelse...2 Evalueringskultur...3 Faglighed og inklusion

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120

1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser

Læs mere

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Fra Bekendtgørelsen: Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen

Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse KL, den 23. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Målinger ved brug af Rambøll Results 3 3. Elevernes udbytte af undervisningen

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen

1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge

Udvalgsplaner og resultataftale. Politikker. Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Udvalgsplaner og resultataftale Politikker Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Den sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge har som overordnet vision, at Alle børn og unge

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2

Kvalitetsrapport for Ramme Skole 2012/13. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Side 1 af 19. 02 stk. 2 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012

Inklusion og specialundervisning. 12. juni 2012 Inklusion og specialundervisning 12. juni 2012 1 Lov nr. L 103 Inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning og tilpasning af klagereglerne til en mere inkluderende folkeskole. Loven

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Årre Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

Kvalitetsudvikling på skoleområdet

Kvalitetsudvikling på skoleområdet Kvalitetsudvikling på skoleområdet Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Baggrund... 2 2. Kontraktstyring på skoleområdet... 2 2.1 Kontrakten som styringsredskab... 2 2.2 Styringskæden... 3 2.3 Skolelederkontrakt...

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER

VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER VÆRDIREGELSÆT SYDSKOLENS VÆRDIER Sydskolen har barnet i centrum og skal være et godt sted at være. Vi arbejder aktivt med både elevernes læring og trivsel Sydskolens hverdag er præget af tillid, gensidig

Læs mere

Antimobbestrategi for

Antimobbestrategi for Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at

Læs mere

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen

Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger,

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag

Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal. Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold fra Trivselscenter Ulvedal Et af Silkeborg Kommunes specialpædagogiske tiltag Rejsehold er etableret er som som led led i Silkeborg i Kommunes specialstruktur og tilknyttet specialstruktur. et

Læs mere

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole

Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning

Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling Harboøre SKole 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv?

Læs mere

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale

Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010. Politikker, mål og resultataftale Folkeskoleområdet skoleåret 2008-2010 Politikker, mål og resultataftale Politikker på folkeskoleområdet...3 Sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge...3 Horsens Kommunes Børnekulturpolitik...5

Læs mere

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen

Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Uddannelsesplan på Syvstjerneskolen Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Skoleleder Ulla Andersen, uda@furesoe.dk, tlf. 7235 7000 Syvstjerneskolen samarbejder med

Læs mere

Partnerskab om folkeskolen

Partnerskab om folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om folkeskolen Aftale mellem 35 kommuner og KL 2007-2009 Baggrund Der er i disse år stort fokus i kommunerne på at styrke fagligheden i folkeskolen. Der er også vedtaget

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at :

Kvalitetsrapport. $ Skolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Det er Dybkær Specialskoles målsætning at : kolens navn: Dybkær pecialskole Pædagogiske processer: kolens værdigrundlag/målsætning: Vision og mål Kvalitetsrapport $ kolens værdigrundlag og pædagogiske udgangspunkt : Dybkær pecialskole giver et individuelt

Læs mere

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe

Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens

Læs mere

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI

POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI POLITISKE MÅL FOR INKLUSION SAMT INKLUSIONSSTRATEGI Baggrund Behovet for større inklusion har igennem flere år været et politisk tema både kommunalt og nationalt. Senest har undervisningsministeren og

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling

01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Beskriv hvordan skolen arbejder med kvalitet og udvikling. Hvilke metoder er valgt? Hvordan sikres en opfølgning på evalueringer mv? På hvilket grundlag

Læs mere

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

Vores mission og vision i. altid i bevægelse- Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10

Kvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere

Læs mere

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU

Inklusion i nationalt perspektiv. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Inklusion i nationalt perspektiv Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusion: hvorvidt, hvordan og hvorfor Inklusion er blevet et politisk besluttet anliggende

Læs mere

Skolens ledelse Didaktisk leder

Skolens ledelse Didaktisk leder Skolens ledelse Didaktisk leder Ledelse af sup. undervisning og vejledning Ledelse af skolens udvikling Ledelse af ressourcemøder Faglig indsatser ift. dansk, matematik, naturfag, dansk som andet sprog

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret

Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret Langmarkskolens uddannelsesplan for lærerstuderende i praktik i studieå ret 2018-19 Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så de

Læs mere

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte

Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Fra elevplaner til læringsplaner i Gentofte Mads-Peter Galtt Konsulent, faglig- og projektleder udi det it-didaktiske og mediepædagogiske virke på 0-18 år. UPS - vi har fået en læringsplatform!!! Djøficeret

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2

NOTAT 3.9.2013. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 NOTAT 3.9. Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 2 Arbejdsgruppe 2 Dokumentation i relation til folkeskolen Kommissorium 1. Arbejdsgruppen skal udarbejde et oplæg til politisk beslutning som sammentænker de

Læs mere

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle

Grundoplysninger: Kultur og særkende. Muldbjergskolen et læringssted for alle UCN: Udkast til Uddannelsesplaner på de enkelte praktikskoler og kvalitetskrav til de konkrete praktiknivauer Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Strukturklasser og indskolingsklasser

Strukturklasser og indskolingsklasser Strukturklasser og indskolingsklasser - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag

Læs mere

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd

Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Skolereform, Spørgeskema til Skolebestyrelsesformænd Undersøgelse omkring den nye folkeskolereform. Velkommen til spørgeskemaet for skolebestyrelsesformænd. Juni 2014 Spørgsmålene handler om din oplevelse

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Alle børn skal lære mere

Alle børn skal lære mere Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen

Læs mere

Overblik over forandringer til Budget 2016

Overblik over forandringer til Budget 2016 Overblik over forandringer til Budget 2016 Politikområde: Dagtilbud til 0 6 årige, Sundhedsfremme og forebyggelse, Skoler og pædagogiske fritidstilbud. Her gives et samlet overblik over forslag til nye

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011

Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 K O MMENTARER FRA KL Vedrørende formandskabet for Skolerådets beretning 2011 KL vurderer samlet set, at beretningens hovedtemaer folkeskolens bidrag til at opfylde 95 % målsætningen og samarbejdet om de

Læs mere

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)

1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.) Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%

Læs mere

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl på Grethes kontor

Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl på Grethes kontor Skolebestyrelsesmøde Torsdag den 27. marts 2008 kl. 19.00 21.00 på Grethes kontor Formøde kl. 18.30 på Hans Jørgens kontor for de forældrevalgte repræsentanter. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden

Læs mere