FORBERED DIN FREMTID. Hvad skal der ske i dit liv, når 37 timers arbejdsugen slutter. Forbered din fremtid

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORBERED DIN FREMTID. Hvad skal der ske i dit liv, når 37 timers arbejdsugen slutter. Forbered din fremtid"

Transkript

1 FORBERED DIN FREMTID Hvad skal der ske i dit liv, når 37 timers arbejdsugen slutter Forbered din fremtid 1

2 Kolofon Forbered din fremtid Udgivet første gang i marts Nu i 3. oplag september 2012 Redaktion: Poul-Erik Tindbæk Bidragydere: Karen Andersen, Marlene Bjerre, Helle Grønkjær Jensen og Poul-Erik Tindbæk Forord: Bent Hansen, formand for Regionsrådet, Region Midtjylland Design: Bjarne Gren - Gren Grafisk Foto: Bjarne Gren, Søren Viit Nielsen, Colourbox Tryk: CS-Grafisk A/S ISBN Pjecen er udarbejdet med inspiration fra pjecen Planning for your future. Udgivet af Seniors Information Service, Adelaide, South Australia. 2 Forbered din fremtid

3 Udfordringen...5 Slip din indre Klods-Hans løs...6 Seniorer på jobbet...9 Pengesager Slå automatpiloten fra - tjek dine sundhedsvaner Bliv gartner i dit eget netværk Frivilligt arbejde Skal jeg flytte eller blive boende En personlig plan INDHOLD Forbered din fremtid 3

4 4 Forbered din fremtid

5 FORORD Hvornår vil jeg for sidste gang gå hjem fra mit job? Og hvilke planer har jeg for resten af mit liv? Den slags spørgsmål, tror jeg, mange i alderen 60+ går og tumler med. Måske er drømmen at rejse mere, at passe børnebørnene og se mere til familie og venner. Måske er ønsket at lære et andet sprog, at bruge mere tid på en hobby eller bruge mere energi i frivilligt arbejde. Eller måske er et deltidsarbejde en god idé. Drømmen om, hvad der skal ske, når man forlader arbejdsmarkedet, er forskellig fra person til person. At planlægge hvad man vil med sit liv efter at have forladt arbejdsmarkedet, er ikke kun et spørgsmål om økonomi. Det er også vigtigt at gøre sig forestillinger om og at lægge planer for, hvordan man ønsker at bruge sin tid. At finde en god balance mellem arbejde og fritid er - måske overraskende for nogle - mindst lige så relevant og vigtigt som økonomien. I Region Midtjylland lægger vi ikke skjul på, at vi gerne vil have, at seniorerne bliver længere på arbejdsmarkedet. I en tid hvor der kommer færre unge ind på arbejdsmarkedet, samtidig med at en stor gruppe medarbejdere nærmer sig de 60, er det vigtigt, at vi holder fast i seniorerne og fortsat udvikler deres ressourcer. Til gavn først og fremmest for seniorerne selv, men ligeså vel til gavn for arbejdspladserne og for samfundet. Men det er også vigtigt, at man i god tid inden pensionsalderen gør sig forestillinger om og begynder at planlægge, hvad man vil i sit liv efter det sidste fuldtidsjob. Det er derfor, vi i Region Midt har støttet udgivelsen af denne pjece samt udviklingen af vejledningsforløbet SeniorStyrken, der skal bidrage til, at de mange år efter arbejdslivet er fulde af livsglæde og udfordringer, man har det godt med. Bent Hansen Formand for Regionsrådet og Vækstforum i Region Midtjylland Udfordringen Forbered din fremtid 5

6 Seniorkompetencer - alt hvad du KAN De fleste af os husker eventyret om Klods Hans. De to lærde brødre der havde studeret alting og kunne alting udenad. De kunne dog kun sige bæ-ææ og hva-be-hva, da de stod over for prinsessen. Brødrene har fine kvalifikationer - eksamensbeviser - men det kniber med kompetencerne, altså det at kunne handle i situationen. Det kan Klods Hans. Han samler op, hvad han møder på sin vej. Han bruger sin fantasi, sit mod og sin humor. Han kender til modgang, han er til stede i nuet. Han er sig selv - og han vinder prinsessen. Mærkeligt at så mange af os bruger en stor del del af livet på at forsøge at ligne brødrene, når vi dog udmærket ved, hvordan man vinder prinsessen. Og at det meningsfyldte liv, både på jobbet og privat, bedst udfoldes, når man er til stede i nuet. Kompetence - at kunne handle i situationen Kompetencer er blandingen af, hvordan du er som person, hvilke kundskaber du har, og de erfaringer du har høstet gennem uddannelse, arbejde, fritidsliv under ét. Myter og realiteter Spørger man arbejdsgiverne om, hvad de forventer af seniormedarbejdere, har de ifølge undersøgelse stort set enslydende positive og negative forventninger til seniormedarbejdere: Positive forventninger Ansvarlige - loyale - engagerede - overblik - samarbejdsevner - kvalitetsbevidsthed Negative forventninger Produktivitet - omstillingevne - motivation 6 Forbered din fremtid

7 Meget kan lade sig gøre. Hvordan i alverden skulle det ellers kunne lade sig gøre! Benny Andersen De positive forventninger siger meget om de reelle styrker hos seniormedarbejdere. Hvem vil ikke gerne have fat i så loyale og engagerede medarbejdere. De negative forventninger derimod bygger på myter, der ikke holder ved nærmere eftersyn. Det er således dokumenteret, at seniorers produktivitet er på niveau med yngre medarbejderes, idet en evt. nedsat hastighed kompenseres af færre fejl og bedre kvalitet. Hvad angår svækket omstillingsevne og motivation er også dette en myte. Realiteten er, at seniorer i lige så høj grad som yngre medarbejdere kaster sig ud i nye arbejdsopgaver, hvis de finder opgaven meningsfuld. Og hvis rammen for udførelse af opgaven er i orden, dvs. hvis de selv får indflydelse. På den måde er selv-ledelse en dominerende kompetence hos seniorer, ligesom erfaring og måske livsvisdom også kan bidrage til seniorers kompetencer med nærvær, ro, rummelighed og overblik. Slip din indre Klods Hans løs Forbered din fremtid 7

8 Din kompasnål i planlægningen af din fremtid At blive mere klar på, hvad man brænder mest for, og hvad man gerne vil bruge sine kræfter på, er måske din bedste kompasnål, når du skal vælge retning for din omstilling i den sidste del af dit fuldtidsjob eller i overgangen til at prøve kræfter med andre opgaver og aktiviteter. Du kan evt. bruge spørgsmålene nedenfor som en hjælp til at få beskrevet alle dine personlige og faglige kompetencer og få et bedre billede af alt, hvad du kan, og herfra overveje og beslutte hvad du allerhelst vil bruge dine ressourcer og kompetencer til. Om du f.eks gerne vil fortsætte med det, du har brugt mest tid på, eller om du vil afprøve nogle af dine andre kompentencer. Ligemeget om det er i et forsat fuldtidsjob, eller det er i andre og nye aktiviteter efter fuldtidskarrieren. Hvilke arbejdsopgaver er du god til og glad for? (start evt. med at beskrive nogle af dine arbejdsopgaver) Hvilke af dine kompetencer bruger du især i løsningen af disse arbejdsopgaver? Hvilke kompetencer vil du gerne bruge mere fremover på job og i fritid? Hvilke typer af opgaver vil du gerne arbejde med fremover? Gode kontakter og nyttige oplysninger Du kan også finde inspiration og eksempler til at arbejde mere med at beskrive dine kompetencer på dk: På denne hjemmeside er der gode råd og værktøjer, som du kan bruge alene eller sammen med ægtefælle eller kolleger. Hjemmesiden er bl.a. velegnet til forberedelse af realkompetencevurdering Mange fagforeninger kan tilbyde redskaber til individuel kompetenceafklaring f.eks: Undersøg i din fagforening, hvad der er af tilbud. 8 Forbered din fremtid

9 Gi slip - eller ta fat At forlade jobbet opleves af nogle som at tage et stort spring ud på dybt vand. Andre har foretrukket inden overgangen at mærke efter med tæerne med orlov eller lign. Der er også nogle, der skal skubbes i, fordi de ikke vil give slip, og så er der nogle, der bliver skubbet, selv om de fortsat både kan og vil tage fat. Et godt sted at starte når man skal overveje, om man vil fortsætte på jobbet eller ej, kunne være at tage udgangspunkt i nedenstående fire muligheder om man kan eller vil fortsætte, hvor kan i dette tilfælde har mere med helbredstilstanden at gøre end betydningen kan få lov til af arbejdsgiveren. Fortsætte på jobbet? Jeg VIL og jeg KAN Jeg VIL men jeg KAN IKKE Jeg KAN men jeg VIL IKKE Jeg KAN IKKE og jeg VIL IKKE Hvad skal overvejes - og hvad kan man gøre? Fortsæt som du plejer eller overvej og drøft med din leder, hvad der skal til, for at både du og arbejdspladsen får det bedste ud af dine ressourcer: - nye opgaver nye arbejdsog lønvilkår - kompetenceudvikling ændret arbejdstid Få en aftale i god tid evt. om andet arbejde eller nedsat arbejdstid måske lære nyt - andre funktioner - evt. flexjob efterløn Hvis det er forhold på jobbet, der er årsag til, at du ikke vil, så overvej selv - og drøft med din leder, hvad der er grunden, og hvad der evt. kan ændre din beslutning. Hvis det ikke er forhold på jobbet, der ligger bag din beslutning, så få en aftale om, hvordan du på en god måde og til gavn for dig selv og for arbejdspladsen kan forlade dit job. Hvis det ikke er forhold på jobbet, der ligger bag din beslutning, så få en aftale om, hvordan du på en god måde og til gavn for dig selv og for arbejdspladsen kan forlade dit job. Seniorer på jobbet Forbered din fremtid 9

10 10 Forbered din fremtid

11 Som jernet ruster ved manglende brug, således gør også vores intellekt. Leonardo da Vinci Seniorpolitik og seniorsamtale Nogle arbejdspladser har en egentlig seniorpolitik. Andre arbejdspladser foretrækker en personalepolitik, som også tager højde for de behov, seniormedarbejderne har. Formålet er i begge tilfælde, at seniorerne fortsætter i jobbet til gavn for dem selv og arbejdspladsen. På offentlige arbejdspladser er der rammeaftaler for seniorpolitik og senioraftaler. Private virksomheder fastlægger som regel selv rammerne for deres seniorpolitik. Desuden er seniorpolitik en del af nogle overenskomster. Spørg din tillidsrepræsentant, hvordan rammerne er på din arbejdsplads. Seniorsamtalen er et meget vigtigt element, når seniorpolitikken skal føres ud i praksis. Ofte er seniorsamtalen en medarbejdersamtale, som tages i god tid før de 60+, så der er tid til at aftale arbejdsopgaver, arbejdstid, ansvarsområder og kompetenceudvikling. Det sidste er vigtigt, fordi en seniorsamtale handler om udvikling. Ikke om afvikling. Forbered din fremtid 11

12 Senioraftaler hvad kan de indeholde Der er ikke nogen standard for en senioraftale, der som nævnt er en individuel aftale. Men et eller flere af følgende områder indgår ofte i en aftale Nedsat arbejdstid eller fleksibel arbejdstid. For at gøre overgangen fra en 37-timers uge mindre brat indgår det ofte i senioraftaler, at arbejdstiden nedsættes, og man f.eks. arbejder en dag mindre om måneden eller om ugen. Nogle indgår aftaler om mere fleksibel arbejdstid med hjemmearbejde og fixtid, og nogle foretrækker at blive fritaget for nattevagter og skifteholdsarbejde eller måske få ekstra bedstemor-omsorgsdage. NB: Inden sådanne aftaler indgås, er det dog vigtigt, at man søger rådgivning hos fagforening el. lign. med henblik på evt. nedsættelse af løn og pension. Kompetenceudvikling. I forbindelse med aftale om nye arbejdsopgaver for seniormedarbejderen planlægges efteruddannelse og træning. Mentor for unge og nyansatte. I de senere år er der på flere virksomheder gode erfaringer med at lade erfarne medarbejdere stå for indslusning og optræning af yngre og nyansatte, ligesom det også er en erfaring, at teams fungerer bedre og producerer mere effektivt, hvis en seniormedarbejder kobles med yngre ansatte. Nye arbejdsopgaver indgår også i senioraftaler. Enten fordi medarbejderen har erhvervet en ekspertise, der bedre kan komme virksomheden til gavn i et andet job eller med et større ansvarsområde. Eller hvis der er tale om f.eks. fysisk nedslidning på grund af mange års hårdt arbejde. 12 Forbered din fremtid

13 Fratræden - Fastholdelse - Førstevalg Man er fri, når man er i stand til at elske de love, som ens tilværelse er underkastet. Karen Blixen Der er tre temaer der går igen, når man i Danmark taler om seniorer og arbejdsmarkedet. De tre temaer er opstået på forskellig tid - men de trives alle tre ved siden af hinanden på mange arbejdspladser i dag. Da efterlønnen blev indført i 1979, var det tanken, at det skulle være et tilbud til de hårdest udsatte grupper. Forslaget blev dog koblet med ungdomsarbejdsløsheden - og seniorpolitik drejede sig fra da af om at presse ældre medarbejdere ud - om fratrædelse. Med en stigende opmærksomhed på den demografiske udvikling med flere ældre og færre unge på arbejdsmarkedet er der tilsvarende blevet større interesse for at fastholde seniorer længere tid på arbejdsmarkedet. Endelig er der i de sidste par år flere virksomheder, der foretrækker seniorer som deres førstevalg. Dels fordi seniormedarbejdere matcher flere kunders ønsker om service og bl.a. gør-det-selv ekspertise. Dels fordi det - selv i den unge-prægede IT-branche - har vist sig, at blot én seniormedarbejder ofte styrker produktiviteten i de selvstyrende teams. Gode kontakter og nyttige oplysninger seniorarbejdsliv.dk Forbered din fremtid 13

14 14 Forbered din fremtid

15 Jeg har ikke noget mod at blive gammel. Men jeg er ikke vant til det. Victor Borge Sammen med helbredet er det ofte økonomien, der spiller den største rolle, når man skal beslutte sig for, hvornår man vil holde op med at arbejde på fuldtid. Det er meget forskellige beslutninger, folk træffer, og der er heller ikke en facitliste eller enkel leveregel for, hvad der er bedst. Som man kan se på illustrationen på side 16, vil indtægterne komme fra flere forskellige kilder end den månedlige løncheck, som man er vant til. Og som en tommelfingerregel kan man sige, at jo flere år man arbejder efter det fyldte 60 år, jo flere penge vil man få i form af højere efterlønssats, skattefradrag, skattefri præmie, opsparing til pension m.m. Hertil kommer, at det jo fortsat er muligt at kombinere de forskellige indtægter med egentlig lønindtægt fra arbejde på deltid. Og her gælder der ingen aldersgrænse hverken om man er 70 år, 80 år eller 90 år. Den information om pengesager, som kan læses nedenfor, er af helt generel karakter og kan ikke opfattes som egentlig rådgivning. Som alle ved, er netop efterløn og pension hyppigt til debat, og love og regler ændres næsten hvert eneste år. Inden man træffer beslutning, er det derfor vigtigt, at man søger professionel og uafhængig rådgivning. Pengesager Forbered din fremtid 15

16 Efterløn Efterløn er en ordning for medlemmer af A-kasser, som giver et forsørgelsesgrundlag, hvis man vil forlade sit job efter at være fyldt 60 år, og før man fylder 65 og kan få folkepension. Medlemmer af A-kasser har selv bidraget til en del af efterlønnen ved at betale efterlønsbidrag frem til udstedelsen af et efterlønsbevis ved 60 år. Der er to satser for efterløn. Hvis man som fuldtidsforsikret vælger at gå på efterløn som 60 årig, kan man højest opnå 91% af højeste dagpengesats i efterløn. Som 62 årig kan man få op til 100%. Efterløn kan kombineres med arbejdsindtægter; hør nærmere herom i egen A-kasse. 16 Forbered din fremtid

17 Et menneske, som ser verden på samme måde som 50-årig, som da han var 20, har spildt 30 år af sit liv. Muhammad Ali Skattefradrag for fuldtidsbeskæftigede på 64 år For at få flere seniorer til at blive længere tid på arbejdsmarkedet blev der i 2007 indført en 5-års prøveordning for personer, der i perioden fra vil fylde 64 år. Det er en betingelse, at man frem til det fyldte 64 år har været i uafbrudt fuldtidsbeskæftigelse. Skattefri præmie på efterlønsbevis. Hvis man fortsætter med at arbejde, efter man er fyldt 62 år, kan man med et efterlønsbevis optjene en skattefri præmie, hver gang man frem til det fyldte 65 år har arbejdet på fuldtid et kvartal, eller hvad der svarer til 481 timer. Beløbet udgør efter 3 års fuldtidsarbejde ca kr. skattefrit. ATP Som lønmodtager, og fra man er fyldt 16 år og frem til 65 år, er man obligatorisk bidragyder og medlem af ordningen Arbejdsmarkedets Tillægs Pension. ATP udbetales tidligst, fra man er fyldt 65 år. Pensionens størrelse afhænger af, hvad man selv har bidraget med igennem sit arbejdsliv, hvor det højeste beløb, man kan få udbetalt årligt, er ca kr. Folkepension Folkepension kan ydes fra det fyldte 65 år, hvis man opfylder en række betingelser omkring indfødsret m.m. Folkepension består af et grundbeløb på ca kr med evt. pensionstillæg for enlige og gifte. Grundbeløb og tillæg er afhængig af egen arbejdsindkomst og beregnes i forhold til næste års forventede indtægter. Friværdi i ejendom og nedsparingslån Det er i dag blevet lettere at supplere folkepension og evt. pensionsopsparinger ved at belåne friværdien i egen bolig eller i Forbered din fremtid 17

18 sommerhus. Har man ønske om flere penge til forbrug, er der vide rammer for at oprette et realkreditlån eller en kassekredit med sikkerhed i ejendommen for normalt 80% af vurderingen. Når nedsparingsperioden på normalt 10 år er udløbet, kan der som regel optages et nyt nedsparingslån, eller lånet kan evt. indfries ved udbetaling af pensionsopsparing eller måske salg af huset. Opsparing i aktier og obligationer m.m. Hvis man mener, at man - når man bliver pensioneret - vil have flere udgifter, end de forventede indtægter kan dække - vil det naturligvis være en god ide at overveje, om man har råd til at spare flere penge op. Hvad enten man vælger, om man selv vil købe aktier og obligationer, eller spare op i frie midler i banken eller måske overlade ansvaret til en investeringsforening, er det også vigtigt, at man ser på, om der er tale om en kortvarig opsparingsperiode, eller om der er tale om en mellem- og langsigtet opsparing. Hvis ikke man selv har flair og erfaring for værdiinvesteringer - er det også i dette tilfælde en god ide at henvende sig til en bankrådgiver med økonomisk indsigt. Pensionsopsparinger Opsparing til pension kan være aftalt som en obligatorisk del af lønnen i et arbejdsforhold, eller man kan på egen hånd vælge pensionsopsparing i en bank eller i et forsikringsselskab. Med den såkaldte PAL skat (pensionsafkastnings-beskatnings-loven) vil man i de fleste tilfælde opnå en mere lempelig beskatning af afkastet på en pensionsordning sammenlignet med beskatning af renter på andre opsparinger. Der er tre typer af pensionsordninger at vælge imellem hver 18 Forbered din fremtid

19 Det bedste jeg kan lide ved morfar er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske. Per-Ole 6 år med deres fordele og ulemper. Kapitalpension, ratepension og livrente. I hovedtræk kan man sige, at kapitalpension giver mulighed for at få udbetalt en større engangssum, mens ratepension og livrente vil være mere fornuftig pensionsopsparing, hvis man ønsker en løbende månedlig udbetaling ligesom med lønchekken. Deltidsarbejde Der er mulighed for at kombinere efterløn eller pension med deltidsarbejde. Det kan både være et bidrag til at finde en god worklife balance efter fuldtidsjobbet og give et økonomisk pift til efterløn eller pension, selv om det offentlige tilskud reduceres i forhold til omfanget af et deltidsarbejde. Generelt vil mulighederne for at få et deltidsjob være større, hvis man er parat til at tage et af de deltidsjob, der ofte udbydes (f.eks. i byggemarkeder, som parkeringsvagt eller via vikarbureauer) - fremfor at lede efter et deltidsjob, der matcher ens tidligere karriere og ambitioner. Gode kontakter og nyttige oplysninger Læs mere om pension på og Læs mere om efterløn på Arbejdsdirektoratets hjemmeside Forbered din fremtid 19

20 20 Forbered din fremtid Små skridt kan skabe store forandringer

21 Tab for Alt ikke Lysten til at gaa. Jeg gaar mig hver dag det daglige Velbefindende til og gaar fra enhver Sygdom. Jeg har gaaet mig mine bedste Tanker til, og jeg kjender ingen Tanke så tung, at jeg ikke kan gaae fra den. Søren Kierkegaard En god nyhed Det er aldrig for sent at drage fordel af at vælge en sund livsstil. Undersøgelser viser, at 50% af det fysiske forfald, som man umiddelbart forbinder med aldringen, i langt højere grad skyldes mangel på fysisk aktivitet. Ved hjælp af fysisk og mental aktivitet er det muligt at holde sig stærk og livskraftig langt op i alderen. Er det vanerne der styrer? De valg, du træffer nu uanset om du er 20, 40, eller 80 har stor indflydelse på din livskvalitet og din sundhed. Dine vaner har stor betydning for din sundhedstilstand. Vi bruger hele vores hjerne hele tiden, men kun 10-20% af hjernen bruges bevidst, mens 80-90% bruges ubevidst. Derfor er mange af vores handlinger rene rygmarvshandlinger og reaktioner. Vaner er indlejret i os gennem et langt liv og styrer i stort omfang vores kropslige, følelsesmæssige og tankemæssige adfærd. Slå automatpiloten fra - tjek dine sundhedsvaner Forbered din fremtid 21

22 Små skridt kan skabe store forandringer Vores tanker har stor indflydelse på vores følelser og fysiske handlinger, ligesom vores fysiske handlinger påvirker vores følelser og tanker. I tankerne ligger den vigtigste nøgle til at bryde vaner og nå sine mål. Vaner hjælper os til at have en overskuelig hverdag, hvor vi ikke skal tænke over alle vores rutiner. De kører automatisk. Vi har alle sammen både begrænsende uvaner og udviklende vaner. De udviklende vaner er vores ressourcer. Uvanerne er vores udfordringer. Da det er i bevidstheden vi finder fordybelsen og det at sætte os mål og gøre os umage, er det første skridt mod forandring at blive mere bevidst om sine vaner. Hvis du ønsker at ændre en eller flere af dine uvaner til mere sundhedsfremmende vaner, er den mest sikre vej: at sætte dig et realistisk mål og nogle små delmål at lave en ugeplan eller en dagsplan at sætte alt ind på at følge planen og lære af det, du ikke fik gjort at vedligeholde den nye vane indtil du mærker fordelene. Det lange seje træk betaler sig Tilbagefald Op på hesten igen at du ikke giver op, hvis din plan ikke lykkes, eller du får tilbagefald. I så fald handler det om at komme op på hesten igen hurtigst muligt, og om at kigge frem - ikke tilbage. Spørg dig selv hver dag, hvilket lille skridt du kan tage - og har taget i retning af dit mål. Forandringsprocessen at træffe en helhjertet beslutning om at gøre noget andet end du plejer 22 Forbered din fremtid

23 Inspiration til at komme i gang Når jeg vågner om morgenen, ryster jeg over hele kroppen. Og det er den eneste form for motion, jeg får. Jacob Haugaard De områder som man skal vælge at tage aktivt hånd omkring, hvis man vil gå sin alderdom i møde på en god og sund måde, er de samme områder, man skal tage aktivt hånd omkring for en optimal sundhed i sin ungdom; sund kost, motion, masser af daglig fysisk aktivitet, et velstimuleret mentalt helbred, et positivt livssyn, oplevelser og gode sociale relationer. Hvis du vil føle dig godt tilpas og få det bedste ud af dit liv, skal du investere på hvert af områderne, ligegyldigt hvor gammel du er. Vær fysisk aktiv: Bevæg dig mindst 30 min. dagligt med moderat intensitet. Tag for eksempel trappen i stedet for elevatoren, stå af bussen to stoppesteder før du plejer, nyd at hænge vasketøj op, tag cyklen på arbejde eller ud at handle i stedet for bilen, stå op ved arbejdsbordet, brug havearbejde som naturlig fitness og afslapning. Vær herudover fysisk aktiv mindst 2 x 20 min. ugentligt med høj intensitet, fx konditionstræning som løb, rask gang, cykling og hård styrketræning. Forbered din fremtid 23

24 Tænk bevægelighed ind i hverdagens gøremål som en mulighed ikke som en begrænsning. Spis og drik sundt: Maden er en vigtig del af vores liv. Den giver os vigtigtige næringsstoffer, men er også en kilde til nydelse, glæde og velvære. Spis generelt varieret, groft, grønt og magert - og sluk tørsten i vand. Glæd dig over at lave maden og nyd måltidet. Hold din hjerne fit : Læs gode bøger, løs opgaver fx kryds og tværs og suduko, lær et sprog, start en ny uddannelse, deltag i stimulerende samtaler og kulturelle arrangementer, hold dig opdateret. Begræns dit stressniveau og vær glad: Gør ting du holder af og har lyst til at gå i gang med. Vær sammen med mennesker som gør dig glad og gør andre glade. Sørg for en passende balance mellem aktivitet og hvile. Lav ingenting. Få et sundhedstjek hos lægen hvert år: Tjek dit kolesterol, blodtryk, blodsukker mm. Hvis du selv kan gøre noget ved det, så gør det. Ved at vælge en sund og sjov livsstil, forebygger du en lang række sygdomme. Desuden får du mere energi og øger dit generelle velvære. Investeringerne er det hele værd. Gode kontakter og nyttige oplysninger Litteratur Bryd Vanen - og nå dine mål Torben Wiese, Jyllands-Postens forlag Stresskompetence Bobby Zacharia - Forlaget Rosinante Glæd dig Tor Nørretranders - TV2 forlag 24 Forbered din fremtid

25 Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. K.E. Løgstrup Vores netværk ændres gennem tiden, prøv blot at kaste et blik tilbage i tiden og tænk på de mennesker, der har været en del af dit netværk. Nogle vil gå igen gennem hele livet, andre mennesker kommer til og forsvinder igen. Mange omstændigheder kan påvirke netværket, når vi starter på en uddannelse, skifter job, flytter, får børn, deltager i foreningslivet m.m. Alle faktorer som gør at nye mennesker bliver en del af vores liv, mens andre forsvinder. Familie og kolleger På trods af at tiderne har ændret meget på familiemønstrene, er familien stadig den vigtigste del af vores sociale netværk. I familien hjælper man og støtter hinanden. Men kolleger er også en stor del af manges sociale netværk. Ligesom naboer kan være det, eller andre man møder eller arbejder sammen med i lokalområdet eller i frivillige foreninger. Bliv gartner i dit eget netværk - tag ansvar for at dit netværk er stærkt Forbered din fremtid 25

26 26 Forbered din fremtid

27 De tre netværkstyper Gamle er unge, der er blevet ældre. Esther Møller Det gode netværk Et godt netværk skaber både tryghed og mening med livet. For de fleste er netværket afgørende for deres livskvalitet. Det gode netværk består af: Stærke relationer, som opleves stærke og betydningsfulde Relationer, som man er sikker på vil træde til i en krise Relationer, hvor man er en del af en større sammenhæng Netværket kan deles op i tre Det private netværk Det private netværk er fundamentet for vores liv. Det private netværk består fx af familie, venner, naboer og kolleger. Det professionelle netværk Det professionelle netværk fungerer ofte som et alternativ eller supplement til det private netværk. Her er der tale om, at den ene part er professionel og får løn, mens den anden får hjælp, rådgivning eller omsorg. Dette netværk består fx af kommunen, lægen og fagforeningen Det frivillige netværk Det frivillige netværk er en mellemting mellem det private og det professionelle. Det består af frivillige og private enkeltpersoner og grupper, der yder en organiseret og til tider professionel indsats uden at modtage nogen løn for arbejdet. Det frivillige netværk fungerer som et supplement til både det private og det professionelle netværk Forbered din fremtid 27

28 Plej dit netværk Et godt og stærkt netværk er afgørende for vores velbefindende. Det kommer sjældent af sig selv, det skal dyrkes og bruges tid og energi på. Du skal som en gartner i dit eget netværksdrivhus, pleje stærke relationer, dyrke nye og måske luge ud i gamle relationer. Stærke og svage bånd Et netværk består af mange forskellige relationer. Nogle mennesker er vi meget tætte på og taler med og ser hver eneste dag. Andre mødes vi ikke med så ofte, men alligevel er båndet mellem os stærkt, fx en barndomsven. Nogle mødes vi med, fordi vi har en fælles interesse. Stærke bånd Svage bånd 28 Forbered din fremtid

29 De mennesker, der siger at de har rigtig mange tætte venner, lyver. Vi mennesker kan højst have en håndfuld meget tætte venner. Grevinde Alexandra For at have et godt netværk skal du have mennesker, som er meget tæt på dig, men også nogle som er længere væk. Et stærkt netværk består af både stærke og svagere bånd. Hvordan ser dit netværks drivhus ud - hvad skal plejes, og hvad skal såes? Det kan være en god ide at tegne dit eget netværkskort. Overvej hvordan dit netværk ser ud? Hvilke mennesker er i dit netværk? Hvem er tæt på dig, hvem er længere væk? Når du har tegnet netværkskortet, kan du overveje, om dit netværkskort ser ud, som du ønsker det? Eller om der er relationer, bånd, som du enten ønsker at styrke eller måske nedtone lidt. Måske vil du opleve et behov for at udvide dit netværk. Der er mange måder, man kan udvide sit netværk på, også når man ikke længere arbejder. Et aktivt fritidsliv kan understøtte et stærkt netværk. Gode kontakter og nyttige oplysninger Udfyld og brug dit eget netværkskort - se side 28 Find venner og bekendte på Forbered din fremtid 29

30 Tid til sig selv - og tid til andre Work-Life balancen - også vigtig efter jobbet Det er vigtigt, at der er en god balance mellem arbejdslivet og livet uden for arbejdet - altså en god work-life balance. Men det er også vigtigt, at man efter det sidste fuldtidsjob stadig anstrenger sig for, at finde en god balance mellem at bruge tid på sig selv og bruge tid for andre. Der er således mange efterlønnere, der lidt sent har fundet ud af, at for mange timer på golfbanen og tid for sig selv ikke er så spændende endda, ligesom der på den anden side er andre, der har erfaret, at for mange timer med at hjælpe naboer, passe syge børnebørn og knokle i foreninger kan spænde ben for de mere personlige drømme. Frivilligt arbejde - personlig udvikling, nye netværk og ny work-life balance. I det frivillige arbejde - som stadig flere seniorer vælger at deltage i - er der et hav af muligheder for både at få inspiration til sin egen fortsatte personlige udvikling - og til at få nye venner og nye netværk - og til at få en ny balance mellem at bruge tid på sig selv og tid for andre. 30 Forbered din fremtid

31 Glæden er som et lys - tænder du det for andre, falder dets skin tilbage på dig selv. Carit Etlar Ensomhed og isolation kan i høj grad medvirke til depression hos seniorer, og i en overgang hvor gamle kolleger og netværk toner ud, er det vigtigt, at man prøver at indgå i nye sociale aktiviteter og fortsætter med at dyrke dem. Hvorfor blive frivillig - hvad motiverer dig? Alle har i løbet af deres liv deltaget i frivilligt arbejde fra kagebagning til formandsposter. Hvis du overvejer at blive frivillig - i idrætsforeninger eller i det frivillige sociale arbejde - kan du overveje følgende: Hvad vil du have ud af at lave frivilligt arbejde? Hvilke kompetencer vil du gerne have i spil hos dig selv? Hvilke områder brænder du for? Hvad motiverer dig til at lave frivilligt arbejde? Det er forskelligt, hvad der motiverer os til at lave frivilligt arbejde. Overordnet set kan man inddele de motiver, vi har til frivilligt arbejde i 4 kategorier. Frivilligt arbejde Forbered din fremtid 31

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter

29-09-2014. En tredje karriere. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En tredje karriere De næste år på jobbet - og de mange år derefter En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening På vej mod

Læs mere

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL

Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Workshop for TR ere i DS, SL og BUPL Den 17. maj 2013 Mads Bilstrup og Poul-Erik Tindbæk Oplæg - grupper - plenum De store linier: Demografi levetid seniorpolitik i 30 år De indre linier: Forskelle - usikre

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden

Kapital- pension Ratepension Livsvarige livrente Længe leve forskelligheden ER DU SIKRET? Mette, 35 år Tænk fremad og på familien Der er nok at se til. Karriere, hjem, sport, fritid og børn. Det giver livet mening og indhold, men kræver sin kvinde og overskud til overblik. Hvornår

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om. Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om Efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Ledernes arbejdsløshedskasse 6. udgave, februar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir 4 2.1 Hvorfor er det

Læs mere

Ny efterløn regler og eksempler

Ny efterløn regler og eksempler Ny efterløn regler og eksempler I nærværende oversigt er følgende forudsat: Du opfylder de almindelige betingelser for ret til efterløn den dag, du når efterlønsalderen. Du skal bl.a. have været medlem

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Forudsætninger for Behovsguiden

Forudsætninger for Behovsguiden Forudsætninger for Behovsguiden Med Behovsguiden vil give dig et kvalificeret bud på dit pensionsbehov: Dit behov for opsparing, når du går på pension så du kan opretholde din livsstil Dit og din families

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Velkommen til pensionsmøde

Velkommen til pensionsmøde Velkommen til pensionsmøde Man kunne jo spørge sig selv. Hvorfor spare op til pension i en pensionskasse? Hvorfor sparer jeg op til pension? (Forventninger til levestandard, velfærdsreform, vi bliver ældre

Læs mere

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer.

mellem medarbejdernes kompetencer og ressourcer individuelle aftaler om seniorordninger. En senior- og potentialer. Seniorpolitik Seniorpolitik I Frederikshavn Kommune anerkender vi, at vi har forskellige behov i forskellige perioder i vores liv. Derfor skal vi behandle hinanden individuelt på Det er en styrke for arbejdspladsen

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

30-10-2012. En ny drejebog for et livsforløb. Rekruttering. Fastholdelse. Genindtræden. En 3. karriere en karriere i den tredje alder

30-10-2012. En ny drejebog for et livsforløb. Rekruttering. Fastholdelse. Genindtræden. En 3. karriere en karriere i den tredje alder En 3. karriere en karriere i den tredje alder Nye veje i overgangen fra fuldtidsjobbet fra Det store frikvarter til En tredje karriere Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien En tredje karriere

Læs mere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere

Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler. Refleksionsguide til ledere Guider til afholdelse af senkarrieresamtaler Refleksionsguide til ledere En refleksionsguide, som du kan bruge til at reflektere over, hvordan du ønsker at din karriere skal udvikle sig. 2 Refleksionsguide

Læs mere

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op?

Hvad. meningen? Din pensionsoversigt. Få en enkel forklaring på side 4-5. 5 hurtige om dig og din pension. Hvor meget kan du spare op? Hvad er meningen? 5 hurtige om dig og din pension Læs side 3 Hvor meget kan du spare op? Læs side 6 Din pensionsoversigt Få en enkel forklaring på side 4-5 Vind 200 kr. til Netto vi trækker 20 vindere

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen

DEN NYE EFTERLØN. - tilbagetrækningsreformen DEN NYE EFTERLØN - tilbagetrækningsreformen Den nye efterløn Brochuren er til dig, der er født i 1954 eller senere. Den tilbagetrækningsreform, som Folketinget vedtog i slutningen af 2011, får i et eller

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1

Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner. side 1 Et kig ud i fremtiden - hvad er jeres drømme? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner side 1 Hvorfor er pensionsplanlægning vigtig? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til

Læs mere

30-10-2013. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En 3. karriere en karriere i den tredje alder. Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet

30-10-2013. Seniorer. Ledere. Tillidsrepr. En 3. karriere en karriere i den tredje alder. Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet En 3. karriere en karriere i den tredje alder Brydningstid - nye veje i overgangen fra jobbet Fortsat med i kampen - fremfor se på fra sidelinien Et paradigmeskifte Fra fritid > Mere mening En tredje karriere

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008

Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Roskilde Kirkegårde Seniorpolitik ved Roskilde Kirkegårde Roskilde september 2008 Indledning I løbet af få år står vi over for en ny ansættelsessituation ved vore kirkegårde. Tidligere var en del af de

Læs mere

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere)

Pensioners betydning for efterlønnens størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) Pensioners betydning for s størrelse (Medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere) 8. udgave, januar 2006 Indledning Når du er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, følger du reglerne

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012

Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterløn og tilbagetrækningsreform marts 2012 Efterlønsbevis For at få et efterlønsbevis, skal du have ret til efterløn have ret til dagpenge (1924 timer inden for de sidste 3 år) være til rådighed for

Læs mere

Senkarriere med muligheder

Senkarriere med muligheder Senkarriere med muligheder enhver forberedelse skaber succes! v/ Bent Mathiasen & Anne Birgitte Sindahl, Ældre Sagen At man, når det i Sandhed skal lykkes At føre et menneske hen til et bestemt Sted, først

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Strategi Seniorpraksis

Strategi Seniorpraksis Hvorfor en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvilke personalemæssige udfordringer har virksomheden? Hvorledes kan seniorerne være en del af løsningen? Er en seniorpolitik og -praksis midlet? Værktøjer 1. Mulig

Læs mere

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg

Pensionsmøde. ved Annelise Rosenberg Pensionsmøde ved Annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvor længe skal du arbejde? Pension og efterløn Hvad kan du få? Sparer du nok op? Skal du samle dine pensioner? Hvad hvis du bliver

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere

Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956. eller senere Efterlønsreformen - for dig, der er født i 1956 eller senere Nye regler om efterløn - for dig, der er født i 1956 eller senere Folketinget har ændret reglerne om efterløn. Det betyder, at efterlønsalderen

Læs mere

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957

Janne Nielsen. Specialkonsulent 3318 4957 Janne Nielsen Specialkonsulent 3318 4957 DAGPENGE eller EFTERLØN Dagpenge fra IAK Tilmeld dig som ledig dagpengemodtager den 1. ledige dag! Enten på adressen www.jobnet.dk eller på det lokale jobcenter

Læs mere

Fakta vedrørende pensionsbidrag

Fakta vedrørende pensionsbidrag Pensionstillæg Fakta vedrørende pensionsbidrag Hvordan skal din økonomiske alderdom være? Pension ikke kun for det grå guld Alle bør oprette et testamente Hvad skal du, når du bliver gammel? Fakta vedrørende

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

Pension og offentlige ydelser - 2015

Pension og offentlige ydelser - 2015 Pension og offentlige ydelser - 2015 Når du får udbetaling fra din egen pension ved sygdom, alders- eller førtidspensionering, får du måske samtidig offentlige ydelser. Disse ydelser kan blive påvirket

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33

Social sikkerhed. hviletid. Kapitel 4 side 33 Kapitel 4 side 33 Social sikkerhed Kan man selv sikre sig mod nedgang i indtægten, hvis fiskeriet svigter og man er uden arbejde i perioder? Hvad nu, hvis man bliver ramt af sygdom eller en ulykke er der

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA

Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Velfærdspakkerne FLEX, BASIS og EKSTRA Hvem kan købe Velfærdspakkerne?... det kan alle virksomhedsejere og deres ægtefælle eller samlever samt alle ledende medarbejdere i virksomheden. Du skal oprette

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i

Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i Arbejdsløshedskasse og efterløn for bladtegnere Udgivet af Dansk Journalistforbund og Journalisternes A-kasse December 2005 Tekst Betina Nielsen i samarbejde med Dansk Journalistforbund Forsideillustration

Læs mere

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune

Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune Livskraft hele livet Seniorpolitikken for Høje-Taastrup Kommune 18.11.2011 Godkendt i Ældreudvalget 29.11.2011 Forord v/michael Ziegler Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX

Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Velfærdspakkerne BASIS, EKSTRA og FLEX Selvstændige sparer op hos Pension for Selvstændige Pension for Selvstændige (PFS) er etableret af Håndværksrådet, TEKNIQ og Dansk Byggeri for at give dig adgang

Læs mere

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen

Pensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4

HVORNÅR KAN DU FÅ ALDERSPENSION? 2 HVOR MEGET FÅR DU UDBETALT? 3 UDJÆVNET ALDERSPENSION 3 DELALDERSPENSION 3 ALDERSSUM 4 BØRNEPENSION 4 NÅR PENSIONSALDEREN NÆRMER SIG Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Find svarene her. 13/02 01.01.2015 Inden du vælger at

Læs mere

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn

1. Indledning. 2. Den fleksible efterløn. Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn Information fra Byggefagenes A-kasse om Fleksibel efterløn 1. Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter. Pjecen tager udgangspunkt i de nugældende regler. Efterlønsalderen hæves

Læs mere

Hvordan ser fremtiden ud?

Hvordan ser fremtiden ud? 10 11 Hvordan ser fremtiden ud? Når du begynder at overveje et generationsskifte af din virksomhed, melder der sig en lang række spørgsmål, der ikke kun har med din virksomhed at gøre: Vil du kunne få

Læs mere

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu

Pensionsguide. - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu Pensionsguide - du og pensionen skal være sikret hele livet - derfor skal du beslutte dig nu En pensions-opsparing med forsikring er et gode, som du giver dig selv og din familie Formålet er at sikre,

Læs mere

Nyorientering Seniorpraksis

Nyorientering Seniorpraksis Nyorientering kom godt i gang! 1. PJVS-modellen 2. Den samfundsmæssige kontekst 3. Den fleksible efterløn 4. Indledende spørgsmål til dialogen i virksomheden 5. Muligheder med paletten af seniorpolitiske

Læs mere

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013

Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Seniorpolitik Kriminalforsorgen i Grønland oktober 2013 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål...3 3. Hvornår er man senior?...3 4. Seniorplan som et element i MUS...3 5. SeniorMUS...4 6. Indholdet af seniorpolitikken...4

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK

Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Vi sætter pris på virksomhedens seniorindsats! WWW.SENIORPRAKSIS.DK Seniorpraksis Prisen 2007 Tilmeld jeres virksomhed på www.seniorpraksis.dk Foto: Sisse Jarner Initiativer for seniorerne fortjener anerkendelse!

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Selvstændig... bibeskæftigelse

Selvstændig... bibeskæftigelse Selvstændig... bibeskæftigelse FAGLIG FÆLLES AKASSE Indhold Kontakt din afdeling i god tid... Hvad er selvstændig virksomhed... Om hobby/fritidsaktiviteter... Hoved- eller bibeskæftigelse... Bibeskæftigelse

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født i 1952 og 1953 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født i 1952 og 1953 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Den fleksible efterløn 1 3. Hvad er et efterlønsbevis? 2 4. Hvornår har du ret til et efterlønsbevis?

Læs mere

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn.

Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Om at få efterløn Denne vejledning giver dig et overblik over hvilke betingelser, du skal opfylde, for at du kan gå på efterløn. Vejledningen beskriver også, hvordan reglerne er, mens du er på efterløn

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år?

Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn. Er du mellem 30 og 40 år? F O A F A G O G A R B E J D E A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E N Det er aldrig for tidligt at tænke på efterløn Er du mellem 30 og 40 år? Valget er dit! Pjecen henvender sig til medlemmer, som skal

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet Januar 2015 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENGEINSTITUT Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 Denne pjece henvender sig til dig, der har en kapitalpension i et pengeinstitut,

Læs mere

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring

Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Værd at vide før du tegner livs- og pensionsforsikring Denne pjece har til formål at hjælpe dig, før du tegner livs- eller pensionsforsikring. Den fortæller kort om, hvad du skal overveje, inden du vælger,

Læs mere

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv.

Præmien fastsættes for ét år ad gangen. Den beregnes på baggrund af PFA Pensions tariffer og gruppens sammensætning. køn og erhverv. Hvornår ophører forsikringen: Forsikringen ophører med udgangen af den præmietermin, hvor præmiebetalingen ophører du fylder 60 år kundeforholdet i Salling Bank bortfalder aftalen opsiges af en af aftaleparterne

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Arbejdsdirektoratet Marts 2007 Om at få fleksibel efterløn INDHOLD 1. INDLEDNING...3 2. DEN FLEKSIBLE EFTERLØN...3 3. HVAD ER ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4. HVORNÅR HAR DU RET TIL ET EFTERLØNSBEVIS?...3 4.1.

Læs mere

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012

Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej? Vælg inden 1. oktober 2012 Efterløn eller ej Folketinget har vedtaget en ny treårig efterlønsordning. De vigtigste ændringer er, at efterlønsperioden gradvist bliver forkortet fra fem

Læs mere

DIT LIV DIN ØKONOMI. og PenSam. Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix

DIT LIV DIN ØKONOMI. og PenSam. Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix DIT LIV DIN ØKONOMI og PenSam Svanemærket tryksag 541-200 39.25.795.1413 Magnetix 2 TRYGHED I DIN ØKONOMI - HELE LIVET Din pension i PenSam er med til at sikre dig en god indtægt, når du slutter på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af

Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Senioranalyse Jens Olsen Bente Olsen En økonomisk rapport udarbejdet af Seniorrådgiverne ApS, Kignæsbakken 26, 3630 Jægerspris telefon 20 49 10 49 / senioranalyse@seniorraadgiverne.dk Indhold Formål med

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner

ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner ET KIG UD I FREMTIDEN - HVAD ER JERES DRØMME? Muligheder og faldgruber i forbindelse med pensioner HVORFOR ER PENSIONSPLANLÆGNING VIGTIG? Hvornår vil du på pension? Hvilke forventninger har du til din

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Seniorordning - en fordel for alle

Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning - en fordel for alle Seniorordning er en ordning, hvor du kan gå ned i tid, når pensionsalderen nærmer sig, uden at gå så meget ned i løn. I stedet bliver der indbetalt mindre til din pension

Læs mere

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010

Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Management Summary - Pensionsundersøgelse Pensionister 65 år + 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen December 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden

Læs mere

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1

Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010. side 1 Sømandskoneforeningen af 1976 - den 2. oktober 2010 side 1 Søfartens Lederes og jeres kontaktperson i PFA Navn: Titel: Email: Jens Nordentoft Kundechef jjn@pfa.dk Direkte tlf.: 39 17 55 18 Mobil: 20 49

Læs mere

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk

SUND OG VELLYKKET ALDRING. Seminar for kommende pensionister. Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk SUND OG VELLYKKET ALDRING Seminar for kommende pensionister Fredensborg Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Aktiv og beskæftiget Kontakt med andre Internettet og teknologi Følg med i livet omkring

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

pension Guide Sådan får du mere i 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Scanpix Guide Juni 20 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan får du mere i pension 500.000 mere i pension Sikkerhed eller hurtige penge? Scor 500.000 mer 2 e i pension Skal du vælge det

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød

kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) V0_Våben_Rød V0_Våben_Rød kolding kommune Kompensation for tabt arbejdsfortjeneste (Servicelovens 42) Betingelserne for at få bevilget tabt arbejdsfortjeneste efter servicelovens 42 er, at: barnet/den unge skal være

Læs mere

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING

FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING FÅ TJEK PÅ DIN OPSPARING KORT OM LD Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) blev etableret i 1980. Fonden blev skabt af indefrosne dyrtidsportioner, der blev indbetalt i perioden 1977-79 til alle danske lønmodtagere,

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Orientering om supplerende dagpenge

Orientering om supplerende dagpenge Orientering om supplerende dagpenge Forord Nedsat tid hvad så? Som lønmodtager kan du komme ud for, at din arbejdsgiver nedsætter din arbejdstid. Eller at du som jobsøgende kun kan få tilbudt job med et

Læs mere

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS

EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS EN GOD PENSION TIL DIN MEDARBEJDER STYRKER DIN ARBEJDSPLADS GØR DIN ARBEJDSPLADS STÆRKERE Medarbejderne er den vigtigste ressource, og med en god pensionsordning gør du din arbejdsplads stærkere. Du øger

Læs mere